Referat af REUs Møde nr. 104 Fredag den 20. juni 2016 Afholdt i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Transkript

1 Referat af REUs Møde nr. 104 Fredag den 20. juni 2016 Afholdt i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden Formanden bød velkommen til mødet, og derefter blev dagsordenen og referatet fra REUs møde nr. 103, den 29. april 2016, godkendt. Formanden orienterede om, at der har været aflyst to rådsmøder siden den 29. april Ad dagsordenens pkt. 2 Meddelelser fra formanden Formanden indledte med at informere om, at REU lørdag den 18. juni 2016 afholdt et arrangement under folkemødet på Bornholm. Dette skete under overskriften Hvordan får vi flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse?. Det var et fint arrangement, og det var positivt, at også personer uden tilknytning til REU deltog. Ministeren var også glad for arrangementet, og for at REU markerer sig i debatten. Produktionsskolerne takkes for at stille telt til rådighed. Formanden orienterede yderligere om, at formandskabet planlægger, at REU på sit møde i oktober tager en temadrøftelse vedrørende de forberedende tilbud, egu m.v., hvilket samtidig bliver en slags afrapportering fra REUs arbejdsgruppe. Derudover informerede formanden om, at formandskabet i REUs årshjul, ud over en drøftelse af campus og praktikpladser, også har noteret Søgning til erhvervsuddannelserne eventuelt med inddragelse af erfaringer fra erhvervsakademiuddannelserne, der oplever en stigende søgning på trods af en i øvrigt nedadgående tendens på det videregående uddannelsesområde. Yderligere kan det overvejes hvordan man kan omsætte undersøgelser fra bl.a. KORA og EVA, som peger på, at elever viser interesse for praktisk anvendelige uddannelser med klart sigte på erhverv og job til en øget søgning til erhvervsuddannelserne. Formanden orienterede desuden om, at der på rådsmødet i april var et ønske om en præsentation af designet af eux-evalueringen, når udbyderen er fundet. Efter aftale med ministeriet er dette indskrevet i REUs årshjul til rådets møde i august. Ministeret har oplyst, at opgaven med at evaluere eux er sendt i udbud, og der forventes at blive indgået kontrakt med en leverandør i slutningen af juni måned. Det indgår i udbudsmaterialet, at leverandøren skal præsentere evalueringsdesignet for REU i august måned. Formanden informerede endvidere om, at ministeriet den 6. juni har skrevet til følgende organisationer, som alle har takket ja til at indgå i følgegruppen: Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Uddannelsesforbundet, Handelsskolernes Lærerforening, GL, IDA, DJØF, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Landboungdom. Ministeriet forventer i slutningen af juni at indkalde følgegruppen til møde, som forventes afholdt start august. Der forventes at blive afholdt et yderligere møde i følgegruppen i november måned. 1

2 Ad dagsordenens pkt. 3 Meddelelser fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling orienterede om, at der siden sidste møde er blevet indgået en politisk aftale på gymnasieområdet. I aftaleteksten står, at den skal drøftes med eudaftalekredsen. Lone Folmer Berthelsen, Dansk Industri, spurgte til præcist hvilke elementer, der er relevante for eudaftalekredsen. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling svarede, at det først og fremmest er spørgsmålet om uddannelsesparathedsvurderingen i 8., 9. og 10. klasse og spørgsmål om adgangskravene til erhvervsuddannelserne sammenholdt med adgangskrav til ungdomsuddannelse. Steffen Krogsgaard Andersen, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, spurgte om REU kan få en redegørelse for hvilke muligheder, der er for at skifte mellem grundforløb på gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelserne, og hvordan dette vil kunne komme til at ske. Ministeret for Børn, Undervisning og Ligestilling svarede, at det er en af de ting, der skal tales nærmere om. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, tilføjede, at hf-delen også kan være interessant i forhold til erhvervsuddannelserne. Formanden konkluderede, at ministeriet vender tilbage vedrørende aftalen, når de ved mere, hvilket sandsynligvis bliver i august. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling informerede yderligere om, at ombudsmanden har afgivet en udtalelse omhandlende en klage, hvor en elev er blevet udelukket fra skolepraktik. Der er i udtalelsen lagt vægt på, at det er det faglige udvalg og ikke dettes sekretariat, som behandler sagen. Det er de faglige udvalg, som er myndigheden i denne sammenhæng. Ombudsmanden har ikke valgt at realitetsbehandle sagen, da det kræver en særlig fagkundskab, som ombudsmanden ikke vurderer at besidde. Det kunne måske være af interesse at sende den formelle udtalelse rundt i anonymiseret form. Formanden konkluderede, at ministeriet fremsender udtalelsen i anonymiseret form. Lone Folmer Berthelsen, Dansk Industri, supplerede, at der fortsat kan være uklarheder på området og i forhold til sagen. Hvor meget skal det faglige udvalg egentlig være klædt på til at vide. Det faglige udvalg er myndighed i sådanne sager og står derfor på mål, men der er grænser for det faglige udvalgs viden omkring menneskerettigheder osv. Derfor forholder det faglige udvalg sig typisk til skolens behandling af sagen, og hvorvidt denne er korrekt. Ad dagsordenens pkt. 4 Model for forsøg med praktikpladsafhængigt taxameter Formanden orienterede om forsøget med praktikpladsafhængigt taxametertilskud, som er en del af Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, hvoraf det fremgår, at ministeriet gennemfører forsøget i samarbejde med REU. På den baggrund har ministeriet til REUs orientering og 2

3 eventuelle bemærkninger fremsendt vedlagte forslag til model for forsøg med praktikpladsafhængigt taxameter. Ejner K. Holst, LO, tilsluttede sig forslaget, dog blev det pointeret, at der er en udfordring, idet der er nogle skoler, som ikke vil kunne deltage i forsøget grundet geografisk placering i et tyndtbefolket område, hvor der altså vil være en mangel på elever. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, pointerede, at skolerne har vanskeligt ved at se ideen med modellen. Filosofien, der ligger bag forsøget, er, at skolerne holder på elever fremfor at sende dem i praktik. Hvis der skulle vise sig at være skoler, som melder sig frivilligt til at deltage i forsøget, må det antages, at det er fordi, at de har kalkuleret på den overgang de konkret forventer i forhold til praktikpladser, og forsøgets resultater vil således ikke være generaliserbare. Derfor frarådes det, at man går videre med forsøget. Per Påskesen, Dansk Metal, supplerede, at det yderligere bliver vanskeligt at evaluere tilstrækkeligt på forsøget. Det er derfor tvivlsomt, hvor meget man får ud af forsøget. Michael Boas Pedersen, Dansk Industri, pegede på, at der bør ses på udvælgelsen, så man vælger uddannelser, hvor der mangler arbejdskraft, og at det skal være disse, som deltager i forsøget. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling oplyste, at der i den konkrete model er lagt op til at se på en eller to uddannelsesretninger pr. skole, altså er det meget begrænset. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet, udtrykte sin bekymring over forsøget, som er den at gå den forkerte vej. Skolerne gør hvad de kan for at skaffe praktikpladser, men i sidste ende har skolerne ikke indflydelse på, hvor mange praktikpladser der er. Risiko er, at modellen udbredes fra at have været et forsøg. Det vil gå ud over læringsmiljøet, og kvaliteten i de undervisningstilbud, der er. Simon Neergaard-Holm, DA, konstaterede, at man på arbejdsgiversiden støtter forsøget. Der er tale om et forsøg på at se, om det kan lade sig gøre at stimulere det praktipladsopsøgende arbejde på erhvervsskolerne ved at omlægge taxameteret til praktikpladser. Det er ikke en reform af hele taxametersystemet men udelukkende et forsøg. Der er et ønske om at se, hvorvidt forsøget kan høste nogle erfaringer, det er hele pointen med et forsøg. Steffen Krogsgaard Andersen, Landssammenslutning af Handelsskoleelever, pointerede, at man ikke er tilhængere af forsøget. Hvis de elever, som ikke kan finde en praktikplads, og hermed ikke er en økonomisk fordel, bliver smidt ud af skolerne, vil dette føre til bekymringer på elevernes vegne. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, konstaterede, at man er indstillet på at lave et forsøg men mener, at dette forsøg vil være intetsigende. Formanden konkluderede, at rådet bakker op om, at forsøget sættes i gang, men der er en række kritiske bemærkninger er rejst til forsøgets udformning, som bør blive behandlet i forbindelse med udformningen af forsøget. Ad dagsordenens pkt. 5 Drøftelse af proces vedr. udviklingsredegørelser 2017 Formanden indledte med at bemærke, at der er tale om en opfølgning på rådsmødet den 18. marts 2016, hvor ministeriet tilkendegav, at processen for de kommende udviklingsredegørelser igen vil blive 3

4 drøftet i REU. På den baggrund har ministeriet fremsendt vedlagte materiale med henblik på REUs eventuelle bemærkninger. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling oplyste, at indholdet i forslaget er lettere tilpasset i forhold til den udgave, som forelå sidste år. Endvidere ligner processen meget processen fra sidste år, og et af hensynene er, at når der er tale om 105 uddannelsesbekendtgørelser, så er det hensigtsmæssigt at have en proces, hvor der ændres en gang om året, og dermed har man en fast kadence for, hvordan forløbet ser ud. Morten Smistrup, LO, kvitterede for det vedlagte materiale om processen vedrørende udviklingsredegørelser. Det er noget, der længe har været ønsket og efterspurgt. Udviklingsredegørelserne er en del af en vigtig proces, som sikrer at erhvervsuddannelserne forbliver aktuelle og afspejler udviklingen på arbejdsmarkedet. Dog er det et problem, at ændringsønsker og udviklingsredegørelser skal indsendes samtidig, idet der på én uddannelse kunne blive behov for f.eks. når et fagligt udvalg har læst udviklingsredegørelserne for tilstødende uddannelser at ændre i den indsendte ansøgning. Det foreslås derfor, at der frem til den. 31. december kan ske tilpasninger i de indsendte ændringsansøgninger. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling præciserede, at der er tale om, at man indsender første udkast til ændringsansøgning, og at ministeriet derefter går i dialog med de faglige udvalg. Undervejs i denne dialog vil der derfor være mulighed for ændringer og tilpasninger. Til gengæld kan det ikke forventes at kunne nås bekendtgørelsesmæssigt, hvis der er tale om større ændringer eller helt nye ansøgninger. Formanden konkluderede, at der er tilfredshed med oversigten, og at REU tilslutter sig processen vedrørende udviklingsredegørelser 2017, idet der frem til den. 31. december kan ske tilpasninger i de indsendte ændringsansøgninger. Ad dagsordenens pkt. 6 Måltal for beskæftigelsesfrekvens 2016 Formanden introducerede dagsordenens pkt. 6 og orienterede om, at ministeriet har anmodet REU om indstillinger vedrørende måltal for beskæftigelsesfrekvenser i 2016 senest den. 27. juni Ministeret foreslår et måltal for 2016 på 0,74, svarende til den gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens for erhvervsuddannelser, inklusiv syge-/barselsfrekvens, opgjort i 2015, baseret på færdiguddannede i Ejner K. Holst, LO, pointerede, at dette emne er kernestof i forhold til erhvervsuddannelserne og kræver en dynamisk proces. Der er tidligere peget på, at også selvstændighedsfrekvensen og for videreuddannelsesfrekvensen skal inkluderes, da disse er to vigtige elementer at medregne. Yderligere ønskes svar på, at når beskæftigelsen for områder med stor deltidsbeskæftigelse opgøres, hvordan gøres dette så i praksis. Simon Neergaard-Holm, DA, foreslog, at måltallet ændres til 0,70 fremfor 0,74 af to årsager. På en lang række uddannelser ses en høj videreuddannelsesfrekvens, og dette kan i sig selv forklare den lavere beskæftigelsesfrekvens mellem 0,70 og 0,74, idet eleverne læser videre, hvilket er positivt for langt de fleste. Yderligere er en del af de uddannelser, som ligger mellem 0,70 og 0,74 i beskæftigelsesfrekvens, uddannelser, hvor mangel på arbejdskraft og lille ledighed gør sig gældende. Ud over fastsættelse af måltallet skal der samtidig være fokus på, hvad det egentlig betyder for et fagligt udvalg, at uddannelsen ligger under måltallet for beskæftigelsesfrekvensen. Det bør der redegøres for, når der meldes ud til de faglige udvalg. 4

5 Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at LO støtter forslaget fra DA. I forhold til spørgsmålet om betydningen for et fagligt udvalg af om en uddannelse ligger under måltallet for beskæftigelsesfrekvensen oplyste Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, at hvis man laver en gennemarbejdet udviklingsredegørelse, hvor man kan argumentere godt for overvejelserne omkring uddannelsen og praktikindsatsen, så behøver der ikke afholdes møder mellem ministeriet og det faglige udvalg. Ministeriet lovede endvidere at vende tilbage vedrørende spørgsmålet om opgørelse af deltidsbeskæftigelse. Formanden konkluderede, at REU indstiller et mål for beskæftigelsesfrekvensen på 0,70. Ad dagsordenens pkt. 7 REUs indstilling om nedlæggelse af uddannelserne til modelsnedker og oliefyrstekniker Formanden bemærkede, at denne sag har nær sammenhæng med udbudsrunden. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har anmodet om REUs indstillinger vedrørende nedlæggelse af to uddannelser, idet der efter fristen i udbudsrunden ikke er modtaget ansøgninger om at udbyde grundog hovedforløb for uddannelsen til modelsnedker og uddannelsen til oliefyrstekniker, men alene modtaget én ansøgning om at udbyde grundforløbets 2. del. Styrelsen oplyser samtidigt at have konstateret meget lav aktivitet på de to uddannelser og har på den baggrund været i dialog med det faglige udvalg for at finde mulige løsninger. På den baggrund har de faglige udvalg for de to uddannelser indstillet, at uddannelserne til modelsnedker og oliefyrstekniker nedlægges. Formanden konkluderede, at rådet tilslutter sig indstillingerne med de angivne begrundelser fra de to faglige udvalg. Ad dagsordenens pkt. 8 REUs indstilling om udbudsrunden 2017 om grundforløbets 1. og 2. del, hovedforløb og praktikcentre Formanden bemærkede, at denne sag overordnet set er kulminationen af implementeringen af erhvervsuddannelsesreformen, som skal føre frem til at sikre, at det nye Danmarkskort over udbud af erhvervsuddannelser og praktikcentre kan være på plads med virkning fra 1. august Der er tale om en proces, som har været i gang meget længe, og samlet set er der tale om meget omfattende materiale. Den. 27. maj 2016 har regionsrådene afgivet deres indstillinger til ansøgninger om grundforløbets 1. og 2. del til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Derudover har de faglige udvalg afgivet udtalelser til REU om ansøgninger om grundforløbets 2. del, hovedforløb og praktikcentre. Sidstnævnte er sket i forlængelse af REUs faste praksis i rådets behandling af udbudssager. Skolerne skal takkes for det store arbejde, de har haft i forbindelse med ansøgningerne, og yderligere skal de faglige udvalg takkes for det store arbejde, de har præsteret, og som skal føre frem til, at REU senest den 22. juni kan afgive indstillinger til ministeriet om alle uddannelsesdele. I slutningen af september sender ministeret breve ud med henholdsvis godkendelse og afslag på ansøgningerne. Det indkomne materiale er blevet behandlet på to møder i REUs økonomi- og udbudsgruppe den 6. juni og den 10. juni, og formandskabet har på den baggrund udarbejdet forslag til indstilling fra REU med tilhørende følgebrev. Formanden takkede for et godt og konstruktivt samarbejde i en sag, som alle 5

6 er meget optaget af. Formanden bad om, at der i referatet af dette dagsordenspunkt lægges vægt på rådets beslutninger. I løbet af processen er der kommet nogle henvendelser vedrørende REUs indstillinger. Generelt har formandskabet ved eksterne henvendelser til REU svaret, at udbudsrunden følges med stor interesse af de mange interessenter på uddannelsesområdet, og der er fastlagt en proces for behandlingen af de 2400 ansøgninger, som er modtaget, og yderligere henvist til de organisationer, som repræsenterer den pågældende sektorinteresse i REU. Formanden oplyste, at Morten Smistrup, LO, vil som formand for økonomi-og udbudsgruppen indlede gennemgangen af forslaget til indstilling, hvorefter rådet må se på, om der i fællesskab findes grundlag for f.eks. at ændre på udkastet til indstilling fra REU på udvalgte steder. Eventuelle mindretalsudtalelser fra REUs medlemmer m.v. fremsendes senest tirsdag d. 21. juni 2016 kl Sekretariatet samler disse udtalelser til en samlet fil, som vedlægges som bilag til REUs brev. Morten Smistrup, LO, oplyste, at REUs økonomi- og udbudsgruppe har drøftet indstillingerne fra de faglige udvalg suppleret med regionernes indstillinger, som er afgivet til ministeriet. Som supplerende bemærkning kan det af udkastet til følgebrev fra REU ses, at der særligt har været drøftelser i gruppen vedrørende bl.a. Roskilde Tekniske Skole, Skovskolen, som vil udbyde på Djursland, hvilket foreslås afvist, og yderligere web-integratoruddannelsen. På den pædagogiske assistentuddannelse er der en udfordring i forhold til de mange ansøgninger om udbud af grundforløbets 2. del, hvilket kan være en udfordring grundet de i forvejen mange elever på grundforløbets 2. del og yderligere, at man ikke kender indholdet af en eventuel dimensioneringsaftale endnu. Dette foreslås drøftet videre med det faglige udvalg. Desuden er der et udestående i forhold til hvide pletter på Danmarkskortet, som er blevet drøftet i gruppen. Simon Neergaard-Holm, DA, tilsluttede sig det materiale, som er udarbejdet og udsendt til REU, dog med et par kommentarer. REUs indstillinger bygger i høj grad på de anbefalinger, som er kommet fra de faglige udvalg på uddannelsesområdet. Der er yderligere andre aktører, som har kontaktet REU og angivet problemstillinger, der kan give anledning til at ændre det, som foreligger. De anbefalinger, som foreligger fra de faglige udvalg, er underbyggede, men baggrundene for afvisninger skal tydeliggøres, da afslag skal kunne begrundes. Det har været en god proces, men en stor bekymring er dog, hvor grundforløbets 2. del og hovedforløbene skal placeres på de enkelte skolers afdelinger. Det er vigtigt, at uddannelserne udbydes på de adresser, som der er ansøgt på. Der ønskes derfor et afsnit i REUs brev til ministeriet, hvori det tydeliggøres, at REU ligger vægt på, at de angivelser, som fremgår af skolernes ansøgninger, også slår igennem, når det kommer til at placere udbuddet på afdelingen. Det skal være tydeligt, at det er af stor betydning, hvilken afdeling en uddannelse skal placeres på, sådan, at alle der læser REUs brev skal kunne se, at dette spørgsmål tillægges stor betydning. Ejner K. Holst, LO, takkede for de faglige udvalgs og skolernes store arbejde. Af de to hovedhensyn bør REU prioritere den faglige kvalitet skal i forhold til den geografiske dækning. Der er samtidig enighed med DA vedrørende fokus på den geografiske placering, da det også har en markant betydning. Der er ganske få udeståender i forbindelse med REUs forslag til Danmarkskortet, og der er tiltro til, at der findes en løsning i formandskabet. Dog er der en udfordring i, at en af uddannelserne er berørt af en dimensionering, som endnu ikke er faldet på plads. Dermed er det oplagt, at formandskabet tager en yderligere drøftelse med ministeriet og eventuelt det faglige udvalg, når man har en ny dimensionering. Angående de hvide pletter på Danmarkskortet anbefales det, at afsnit 3.3 i REUs følgebrev bliver taget ud eller omskrevet, da der er udsagn, som ikke er holdbare, idet der kan være gode grunde til de nævnte hvide pletter på Danmarkskortet. Der er yderligere kommet nye spillere på banen i form af private udbydere, og dette er en udfordring på erhvervsuddannelserne. For at sikre kvaliteten er det vigtigt, at REU får en redegørelse for, hvordan ministeriet vil lave tilsyn med disse 6

7 private udbydere. REU bør løbende f.eks. ved en årligt tilbagevendende redegørelse fra ministeriet - orienteres om, i hvilket omfang de private udbydere lever op til de krav, der generelt stilles til udbydere af erhvervsuddannelser. Således tilslutter LO sig udkastet til REUs indstillinger og har yderligere tillid til, at formandskabet finder en løsning på de tilbageværende udfordringer. Kasper Munk Rasmussen, Danske Regioner, bakkede op om en udmærket proces, hvor der dog stadig ses opmærksomhedspunkter. Der er bl.a. to uddannelser, hvor der er udfordringer: Serviceassistent, hvor der bør være et udbud på Vestsjælland, og redderuddannelsen, hvor der arbejdes med udbud i Aalborg. Derudover er der en række merkantile uddannelse blandt andet på Fyn, hvor man undrer sig over, hvorfor der ikke skal være udbud af handelsuddannelsen, som ellers er en stor uddannelse. Skive Handelsskole har stor aktivitet på sit praktikcenter og en høj trivsel, og derfor mangles begrundelse for, hvorfor Skive ikke skal godkendes. Yderligere i forhold til kontoruddannelsen har materialet fra det faglige udvalg ikke har været særlig specifikt og tydeligt i forhold til de uddannelsesinstitutioner, der ikke indstilles til godkendelse. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, takkede for arbejdet i de faglige udvalg og påpegede, at man som repræsentant for skolerne må stille sig neutral omkring selve udbudsmaterialet. De indstillinger, som er udarbejdet af de faglige udvalg og regionerne respekteres. Foreningen har dog udarbejdet et notat, som ønskes at skulle indgå i REUs materiale, og som behandler nogle mere overordnede forhold, som det indstilles til formandskabet og ministeriet at se på. De faglige udvalg har været meget aktive i deres samtaler med skolerne og de krav, som er stillet skolerne, hvilket har været en god dialog. De faglige udvalg har dannet hver deres Danmarkskort i forhold til uddannelserne, men det er vigtigt også at vurdere den enkelte skoles dækning, overlevelseschancer og bæredygtighed. Mange merkantile skoler pålægges massivt pres, hvis kun få af skolerne får godkendt deres ansøgninger på den anden side af udbudsrunden. Mange skoler udtrykker, at realiteten kan blive, at må lukke skoler eller gå sammen med et lokalt gymnasium. Ministeret og formandskabet opfordres til at se på denne udfordring. Der er yderligere en udfordring for skolerne i og med, at under 18 procent søger erhvervsuddannelser på trods af, at reformen tager sigte på et søgetal på 30 procent. Ud fra et synspunkt om, at man skal have vendt denne udvikling og have skoler med et fornuftigt udbud, er det et vigtigt perspektiv at tage med i overvejelserne. Tine Voldby, TEKNIQ, kvitterede for en nyttig og seriøs proces og bemærkede, at det yderligere har været en god anledning til at se hinanden i øjnene i forhold til arbejdet med skolerne. Det vil dog være kedeligt, hvis det har været forgæves, og derfor støttes de tilkendegivelser, der har været omkring, at man gerne skulle kunne genkende den enkelte uddannelses landkort ved afslutningen af processen. Yderligere mindes om, at de faglige udvalgs indstillinger er givet på baggrund af den adresse skolerne har søgt på, og altså under forudsætning af, at det er på netop den specifikke adresse. Hvis ikke dette tages seriøst, forbeholder de faglige udvalg sig retten til at ændre i indstillingerne, som er afgivet. Stor ros til processen i REUs økonomi- og udbudsgruppe og formanden for denne. Men der skal være øget opmærksomhed på de steder, hvor de faglige udvalg ønsker at godkende nye skoler/udbydere. Dette forhold bør indgå i REUs følgebrev til ministeriet. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, bemærkede, at de ansøgninger, som skolerne har sendt ind, er i tæt samarbejde med bestyrelser og lokale uddannelsesudvalg, hvor der har været en god proces. Man må altså ikke glemme bestyrelserne på skolerne og disses arbejde på lokalt plan. Lone Folmer Berthelsen, Dansk Industri, påpegede, at de faglige udvalg for hver deres uddannelser har et ansvar i forhold til tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele landet. Man pålægger dermed ikke repræsentanter ude i bestyrelserne at have dette overblik. Det har været positivt med udbudsrunden, at 7

8 der i høj grad har været enighed, selvom det har været svært at finde frem til hvilke kriterier, som skulle indgå, og hvordan disse skulle tolkes, men det har overordnet set handlet om kvalitet.. Der har yderligere været fokus på, hvordan flere bliver opmærksomme på de uddannelser, hvor der ses et behov for endnu flere elever, idet det kan være bekymrende, at alle overbeviser hinanden om, at flere skal tage en erhvervsuddannelse uanset hvilken. Derfor er der i forhold til kvalitet set på, hvor man, med den viden man har, kan se, at der er behov for flere uddannede både nu men også længere frem, og hvor spredt udbuddet skal være. Der er taget hensyn til, at skolerne skal have en reel chance for at levere kvalitet. Her handler det om volumen, idet man samtidig skal være opmærksom på, at nogle uddannelser er mere omkostningstunge end andre. Der er en oplevelse af, at man i erhvervsskoleverdenen er meget bekymret over, at der ikke er et tilstrækkeligt antal elever, og det er dette problem, der kommer til at kendetegne de kommende år. Det betyder yderligere, at kvalitetsdagsordenen får et knæk, og det er svært at forstå, at skolerne ikke har set, at de burde have brugt udbudsrunden til at sikre sig tilstrækkelig volumen på de enkelte uddannelser via samarbejde om de uddannelser, man har tilfælles med andre skoler. Dette har været en væsentlig opgave, og det har været taget meget seriøst i de faglige udvalg at sikre volumen på de enkelte uddannelser sådan, at det giver mening i forhold til udstyr, lærerkræfter osv. Jan Bauditz, KL, bakkede op om Danske Regioners bemærkninger. KL bakker yderligere op om den nævnte kvalitetsdagsorden, som også er KLs bestyrelses klare dagsorden, samtidig med,at det også er regeringens dagsorden, at der skal være et tilfredsstillende geografisk udbud af ungdoms -og erhvervsuddannelser i Danmark. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet, pointerede, at man normalt ikke blander sig i udbudsdiskussionen. Dog bemærkes det, at de private udbydere giver anledning til bekymringer i forhold til udfordringer, som tidligere er set på AMU-området omkring fagligt-pædagogisk miljø og lærerkvalifikationer. Derfor er det vigtigt fra REUs side, at der følges op på disse udfordringer. Der er mange krav, som skal opfyldes, og som de private udbydere også skal leve op til. Derfor ønsker man, at ministeret udarbejder en redegørelse til REU om, hvordan tilsynet med de private udbydere er tænkt, og hvordan man har tænkt sig at gribe ind, der hvor tilsynet peger på, at der ikke leves op til de generelle regler. Christoffer Jørgensen, Handelsskolernes Lærerforening, henviste til, at der ikke forelægger dokumentation for, at store skoler gør det bedre end små skoler, tværtimod. Det er korrekt, at der er skoler, som søger udbud på baggrund af et meget lille søgetal, og her bør der være dialog om, hvorvidt det er realistisk, at de små skoler skal have godkendt udbud. I nogen grad svigtes flere skoler f.eks. Skive Handelsskole, som har haft praktikcenter i flere år, og som har over 100 elever. Deres ansøgning foreslås ikke godkendt begrundet med et mangelfuldt fagligt miljø, hvilket er kritisabelt. HL kan dermed ikke støtte en samlet indstilling, som kan medføre skolelukninger. Pia Svane, HK, kvitterede for den store interesse på det merkantile område, hvilket er meget positivt. Der har været afholdt et særskilt møde i forhold til REUs økonomi- og udbudsgruppe. Materialet herfra indeholder de tal, som er lagt til grund for indstillingerne, som vil blive sendt til REU. Per Påskesen, Dansk Metal, henviste til, at man bør tydeliggøre samarbejdsdimensionen i forhold til den kvalitetsdagsorden, som også er del af reformen bl.a. i forbindelse målsætningerne om talentspor, eux m.v. Yderligere i forhold til web-integrator uddannelsen bemærkes, at det faglige udvalg skal se nærmere på uddannelsen, og som det er blevet drøftet en del gange, skal der igen opfordres til at sætte kvoten ned. Dette har ministeriet ikke tidligere ønsket. 8

9 Jeppe Rosengård Poulsen, Danske SOSU-skoler, bakkede op om, at det udbudsbillede, der fastlægges nu, også bør holde på sigt. Vedrørende vilkår for private udbydere, som skal leve op til de krav, der gælder for erhvervsuddannelsesinstitutionerne, så bør dette også gælde andre udbydere af erhvervsuddannelser. Når en institution kommer fra en anden uddannelsessektor, bør denne også skal leve op til de krav, der stilles til institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Vedrørende den pædagogiske assistentuddannelse er der et meget stort søgetal på grundforløbets 2. del set i forhold til praktikpladspotentialet. Derfor er det en god idé med en yderligere drøftelse med det faglige udvalg, hvor Danske SOSU-skoler gerne deltager. Steffen Krogsgaard Andersen, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, bakkede op om Danske Regioners synspunkt om det vigtige i, at der er så kort afstand som muligt til elevernes uddannelsessteder, og anførte, at man heller ikke er glade for, at der bliver fjernet udbudssteder. Erhvervsskoleeleverne på det tekniske område er ikke tilfredse med at skulle rejse længere i forhold til den geografiske dækning. Christoffer Jørgensen, Handelsskolernes Lærerforening, bemærkede, at HL har sendt en uddybning af foreningens synspunkter til REU, som ønskes vedlagt REUs indstilling. Peter Amstrup, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier - Lederne, påpegede, at det er svært at være uenig i, at kvaliteten må komme i første række. Det mener man også på skolerne, men i lyset af at der skal dobbelt så mange elever ind på skolerne i fremtiden, så følger en diskussion, der har flere facetter. Når man ser, at der er nye udbydere, som byder ind på området, herunder både private udbydere og professionshøjskoler, så gør det tingene mere komplicerede. Man skal derfor tænke sig om, og ikke byde andre ind på området, med mindre man er overbevist om, at behovet er til stede, og at de tilfører noget nyt i forhold til de eksisterende udbydere. Mathias Rytter Hansen, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, anførte, at de små skoler er specielt vigtige og dygtige. Det er på disse skoler, at man får lov at specialisere sig, og lukkes disse, kan man risikere at miste en specialiseret viden på området, som skal gives videre. Yderligere ses en udfordring i, at eleverne bedes om at rejse først til den ene ende af landet for først at gå i skole og derefter rejse til den anden ende af landet for at få en praktikplads. Ronald Karlsen, Gymnasieskolernes Lærerforening, bakkede op om REUs indstilling men pointerede, at der er brug for en uddybning i forhold til det merkantile område, og at man her tænker sig om i forhold hertil. Michael Boas Pedersen, Dansk Industri, anerkendte, at det har været en positiv proces, men anførte, at adressespørgsmålet har medført en del rod i forbindelse hermed. To af udbudskriterierne er geografiske, og det kan derfor ikke være en overraskelse, at adresserne har spillet en rolle for processen og de faglige udvalgs udtalelser. Ejner K. Holst, LO, anførte, at store skoler ikke nødvendigvis er bedre end små skoler, men det kan være svært at lave et studiemiljø på de små skoler. Det kan godt være, at eleverne er trætte af at rejse langt, men udstyret skal også være i orden, og der er ikke noget tyder på, at de økonomiske midler bliver større. Kvalitet og økonomi er derfor en relevant udfordring, som man må tage med i overvejelserne. Martin Liebing Madsen, FTF, påpegede, at for erhvervsuddannelserne er kvalitetssikringen på institutionerne i høj grad bundet op på bestyrelserne og de lokale uddannelsesudvalg. Dette giver en stor udfordring i forhold til private udbydere. Derfor støttes forslaget om, at REU løbende f.eks. ved 9

10 en årligt tilbagevendende redegørelse fra ministeriet - orienteres om, i hvilket omfang de private udbydere lever op til de krav, der generelt stilles til udbydere af erhvervsuddannelser. Formanden påpegede, at der ikke på det videregående uddannelsesområde er påvist en sammenhæng mellem institutionsstørrelse og kvalitet. Ministeret for Børn, Undervisning og Ligestilling, oplyste, at der ikke er hjemmel til at godkende på afdelingsniveau men kun på hovedinstitutionsniveau. Ministeriet har udarbejdet et notat vedrørende private udbydere i forhold til godkendelse og vilkår. Det bemærkes, at tilsynet ikke kan skærpes på grundlag af bestemte institutionstyper. Formanden konkluderede, at formandskabet bemyndiges til at færdiggøre REUs indstillinger på baggrund af de faldne bemærkninger. Formandskabet forventer at gå i dialog med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling omkring REUs indstillinger. Formanden havde bl.a. noteret følgende kommentarer i forhold til det videre arbejde: Geografisk placering optager mange. Formandskabet vil se på formuleringerne vedrørende de faglige udvalgs indstillinger i relation til geografi. Yderligere vil man se på afsnit 3.3 igen og endvidere se på en formulering om nye udbud og processen omkring disse. Der bør igen ses på kvalitet som det væsentligste kriterium. Professionshøjskoler og private udbydere er også noget, som optager REU. Eventuelle mindretalsudtalelser skal sendes på mail inden den 21. juni, klokken 12.00, så de kan samles og vedlægges i bilag. Per Påskesen, Dansk Metal, præciserede, at det er vigtigt at tydeliggøre behovet for samarbejde på tværs. Formanden erklærede sig enig i denne udtalelse. Ad dagsordenens pkt. 9 Evt. Ingen bemærkninger. 10