Referat af REUs Møde nr. 81 Fredag den 11. oktober 2013 Afholdt i Undervisningsministeriet

Transkript

1 Referat af REUs Møde nr. 81 Fredag den 11. oktober 2013 Afholdt i Undervisningsministeriet Ad dagsordenens pkt. 1 Godkendelse af dagsorden og referat af rådets møde nr. 80 den 20. september Formanden bød velkommen, og bemærkede, at der er henholdsvis den 7. oktober 2013 udsendt supplerende mødemateriale til dagsordenens punkt 4 og punkt 5. Endvidere er der også den 10. oktober 2013 fremsendt et supplerende mødemateriale til dagsordenens punkt 6 i form af REUs høringssvar fra 2008 vedr. etablering af NQF. Dagsorden og referat af rådets møde nr. 80 den 20. september 2013 blev herefter godkendt. Jørgen Pater, FTF, bemærkede, at det er overraskende, at mødets dagsorden ikke indeholder et selvstændigt punkt vedrørende erhvervsuddannelsesreformen, og opfordrede REU til at tage emnet op, evt. ved et kommende rådsmøde. Ad dagsordenens pkt. 2 Meddelelser fra formanden. Formanden orienterede om, at den politiske proces vedrørende erhvervsuddannelsesreformen nu er i gang. Formanden pointerede, at REU kommer for alvor på banen i forbindelse med det lovforslag, der forventes fremsat til februar og i den efterfølgende implementering af reformens endelige indhold. Derudover orienterede formanden om, at der er sket ændringer i repræsentationen i REU, idet Anne- Dorthe Sørensen, Danske Regioner, er blevet beskikket som nyt medlem efter indstilling fra Danske Regioner, Kim Vormsby, Serviceforbundet, har hidtil været stedfortræder men er nu blevet beskikket som medlem efter indstilling fra LO, og Pia Svane, Dansk El-forbund, er blevet beskikket som stedfortræder efter indstilling fra LO. Formanden bemærkede afslutningsvist, at der i mødematerialet til dagsordenens punkt 2 er vedlagt en vejledning til ECVET, som er det europæiske meritsystem for de erhvervsfaglige uddannelser, og svarer til ECTS på de videregående uddannelser. ECVET blev senest behandlet af REU i 2011 og i den forbindelse anmodede REU om at få fremsendt vejledning om ECVET, når denne forelå, hvilket den gør nu. Ejner K. Holst, LO, bemærkede, at LO hilser erhvervsuddannelsesreformen velkommen. Både fordi reformen fastholder princippet om, at erhvervsuddannelsen er en ungdomsuddannelse og fordi, der nu ligger en ambition om, at 30 procent af en ungdomsårgang skal have en erhvervsuddannelse. Denne ambition er bl.a. udsprunget af bekymringen for, at der vil være mangel på faglærte i fremtiden. Det nye mål betyder, at flere elever end hidtil skal fuldføre deres uddannelse. Derfor er der skruet op for 1

2 forventningerne til eleverne med indførelse af adgangskrav. I den forbindelse skal uddannelsessystemet være forberedt på alternativer til de elever, som ikke kan starte på en erhvervsuddannelse. I forvejen er der muligheder med egu og på produktionsskolerne, og nu kommer der også en fleksuddannelse, som det vil også være hensigtsmæssigt, at rådet sætter fokus på i fremtiden. Ejner K. Holst påpegede, at eleverne ved erhvervsuddannelserne også kan se frem til høje beskæftigelsesfrekvenser og videreuddannelsesmuligheder. Den primære opgave er at sikre en reel uddannelsesgaranti, og det er i den forbindelse vigtigt, at skolepraktikkvoter kun fastsættes i forhold til, hvad arbejdsmarkedet kan aftage. Ved uddannelser med en konstant høj beskæftigelsesfrekvens, er der ikke behov for kvoter. Afslutningsvis understregede Ejner K. Holst, at LOs tilgang til denne reform er, at der er gode elementer, og at regeringen har lyttet meget til, hvad arbejdsmarkedets parter har fremført. Der er dog stadig mange ubesvarede spørgsmål, derfor er det vigtigt, at der sikres en tæt og fornuftig proces. Henrik Bach Mortensen, DA, bemærkede, at DA er glad for, at regeringen lever op til forventningerne i reformudspillet, som indeholder mange gode elementer og giver et godt grundlag - og muligvis den sidste chance - for at lave en effektiv reform på erhvervsuddannelsesområdet. Henrik Bach Mortensen tilsluttede sig endvidere Ejner K. Holsts bemærkninger vedrørende adgangskravene på erhvervsuddannelserne og bekymringen for manglen på faglærte i fremtiden. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet, tilsluttede sig Jørgen Paters bemærkning om dagsordenspunkt nr. 1. Andrew Neil Jakobsen, Danske Erhvervsskoler - Lederne, bemærkede, at Danske Erhvervsskoler har set frem til reformen men er på nuværende tidspunkt skuffede. Der er visse områder i reformen, som kan karakteriseres som katastrofale - blandt andet på det merkantile område. Derfor håber DE-L, at regeringen kan indgå en dialog med dem. Gert Møller, Produktionsskoleforeningen, pegede på, at produktionsskolerne i forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen bør være et godt alternativ for de elever, der ikke kan starte på en erhvervsuddannelse. Han bemærkede, det er vigtigt, at rådet sætter fokus på, hvilke uddannelsesalternativer de unge har. Produktionsskolerne har været i stand til at forberede og opkvalificere eleverne til deres fremtid på en erhvervsuddannelse, bl.a. gennem et kombinationsforløb, og skolerne er derfor åbne for at bidrage med ideer til regeringen. I forlængelse af dette, mener produktionsskoleforeningen, at udspillet til en ny fleksuddannelse på flere punkter er uheldig. Jørgen Pater, FTF, bemærkede, at reformen fortjener ros. Per Fruerled, Danske SOSU-skoler, bemærkede, at det ville være hensigtsmæssigt, at regeringen i den kommende tid også sætter fokus på alle andre elever, der allerede er på erhvervsskolerne, og ikke kun på eleverne, der vil starte i fremtiden. Formanden bemærkede, at ønskerne om at få lejlighed til at drøfte reformudspillet er noterede og vil blive taget med til næste møde i formandskabet. 2

3 Ad dagsordenens pkt. 3 Meddelelser fra Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet orienterede kort om processen vedrørende forhandlingerne af erhvervsuddannelsesreformen, som ikke ligger fast endnu. Undervisningsministeriet orienterede derudover om regeringens lovforslag vedrørende sociale klausuler om uddannelses- og praktikaftaler i forbindelse med udbud, som blev fremsat den 10. oktober 2013 og er et led i finanslovsaftalen for 2013 mellem regeringen og Enhedslisten. Derudover bemærkede ministeriet, at udviklingsredegørelserne for 2014 nu er modtaget fra de faglige udvalg og vil kunne findes på ministeriets hjemmeside. Frank Juncker, 3F, bemærkede, at processen vedrørende erhvervsuddannelse for voksne (EUV) har været fremlagt på overordnet plan og efterspurgte derfor en mere detaljeret procesplan fra ministeriet. Ministeriet bemærkede, at de gerne vil drøfte processen vedrørende EUV en med arbejdsmarkedets parter, men det vil ikke være muligt at komme med en detaljeret procesplan, da det bliver en udviklingsopgave også for de faglige udvalg. Ejner K. Holst, LO, pegede på, at der er nogle principper man vil fastholde i reformen, såsom ungesporet, men regeringen bliver også nødt til at være skarpere i forhold til voksensporet. Ad dagsordenens pkt. 4 Årsstatistik for praktikpladsområder Formanden orienterede om, at der er forskellige ting man kan hæfte sig ved i statistikken, men indledningsvis kan det kvittereres, at REUs ønske fra sidste år om at få en bemærkning med, om at SOSU ikke indgår i opgørelsen af antal praktikpladssøgende, nu er kommet med, nederst, side 6. Formanden bemærkede ydermere, at der i 2012 var elever i gang med et hovedforløb, hvilket er en stigning på tre procent siden Heraf havde elever en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver, mens var i skolepraktik. I løbet af 2012 blev elever optaget i skolepraktik. Det er 33 procent flere end året før. Der er en stigning på 11 procent i antallet af praktikpladssøgende i forhold til årsskiftet 2011/2012. Morten Smistrup, LO, bemærkede, at der på nogle områder har været en positiv udvikling vedrørende antallet af indgåede aftaler. Det, som man kan hæfte sig ved med en vis bekymring, er det faldende omfang af indgåede aftaler på det offentlige område. Og selvom det samlede tal ser positivt ud i 2012, ser LO, at der bør være en vis bekymring for antallet af aftaler i Morten Smistrup spurgte, hvorvidt det kan belyses yderligere, hvorfor antallet af praktikpladssøgende stiger så kraftigt selvom antallet af indgåede aftaler stiger fra 2010 til 2012, og om dette har sammenhæng med anvendelse af uddannelsespålæg. Endvidere spurgte Morten Smistrup, hvorvidt der er en gruppe, der er ved at gro fast i skolepraktik. Ydermere påpegede Morten Smistrup, at man på side 13 i rapporten kan se, at der er en stor stigning i antallet af skolepraktikaftaler. De mange aftaler af 4-6 måneders varighed, statistikkerne fremviser, er muligvis et udtryk for, at der indenfor nogle fag spekuleres i skolepraktik inden man tager lærlinge, hvilket rådet bør være opmærksom på. Afslutningsvist gav Morten Smistrup udtryk for et ønske om, at 3

4 den virksomhedsforlagte undervisning også bliver belyst i årsstatistikken til næste år bl.a. i lyset af de nye praktikcentre. Poul Henrik Madelung, SAMA, bemærkede, at rapporten fremviser, at 52 procent af eleverne, fra juni 2012 og tre måneder senere, er noteret som tilstand ukendt, hvilket gør det svært at vide, hvorvidt de er praktikpladssøgende eller andet. Derudover er social- og sundhedseleverne ikke inddraget i rapporten i forhold til de praktikpladssøgende elever, hvilket er problematisk. Endelig bemærkede Poul Henrik Madelung, at han har haft en dialog med UNI-C vedrørende figur 2.8, side 18, hvor figuren for så vidt angår glarmesterfaget opgør, at der er 52 praktikpladssøgende elever, selvom oplevelsen i branchen er, at man mangler elever. UNI-C har ikke kunnet genskabe resultatet, og noget tyder på, at det muligvis er en fejl også fordi tallene for nogle af de andre fag ser uventede ud. Jan Bauditz, KL, bemærkede, at der, ifølge rapporten, er sket et fald i antallet af indgående uddannelsesaftaler på SOSU og PAU. Dette kan KL ikke genkende fra virkeligheden. Tabellerne på side 11 viser, at der fra har været et kraftigt fald i praktikpladsaftaler. Fra 2012 havde KL ikke længere en praktikpladsaftale med regeringen, hvilket muligvis kan forklare noget af udviklingen i 2012, men ellers ser tallene ikke ud til at være rigtige. Under alle omstændigheder lever KL fuldt og helt op til de indgåede dimensioneringsaftaler. Undervisningsministeriet bemærkede, at de, der kender nærmere til det tekniske indhold i årsstatistikken, var forhindrede i at deltage i rådsmødet. Rådet blev derfor opfordret til at skrive til Undervisningsministeriet vedrørende praktikpladsstatistikken. Ministeriet bemærkede endvidere, at statistikkerne i rapporten er bygget på ministeriets database, som bygger på de tal, skolerne registrerer. Formanden bemærkede, at tilkendegivelserne er noteret. Ad dagsordenens pkt. 5 Kriterier for evaluering af praktikcentre. Formanden bemærkede, at baggrunden for dette dagsordenspunkt er udførligt beskrevet i det fremsendte brev fra ministeriet og udkastet til kriterier bygger bl.a. på diskussioner i og udtalelser fra REU. Formanden orienterede om, at ministeriet har bedt om REUs udtalelse til sagen og har desuden inviteret REU til at udpege op til 4 medlemmer af en følgegruppe. Formanden oplyste, at formandsskabets foreslår, at REU indstiller følgende til følgegruppen: - 1. og 2. medlem: En person fra hver af parterne medlem: En person fra Danske Erhvervsskoler - 4. medlem: En person fra eleverne. Formanden oplyste, at formand for Erhvervsskolerne Elev-organisation Morten Ryom, som selv er i skolepraktik, men som ikke har kunnet deltage i mødet i dag, har stillet sig til rådighed for at deltage i følgegruppen. Simon Neergaard-Holm, DA, tilsluttede sig udkastet til kriterier med den bemærkning, at REU også bør inddrages, når de overordnede hensyn og principper for evalueringen skal operationaliseres i et egentligt evalueringsdesign og en evalueringsplan. Morten Smistrup, LO, bemærkede, at LO også tilslutter sig udkastet til kriterier dog således, at evalueringen også skal inddrage hensyn til, at praktikcenterets aktiviteter ikke substituerer indgåelsen af ordinære uddannelsesaftaler hvilket f.eks. kan monitoreres via praktikpladsstatistikkerne og inddrager praktikcentrets anvendelse af virksomhedsforlagt undervisning. 4

5 Simon Neergaard-Holm tilsluttede sig Morten Smistrups bemærkninger. Lars Kunov, DE - Bestyrelserne, bemærkede, at skolerne har behov for at vide, hvordan det går med det praktikpladsopsøgende arbejde også på de skoler, der ikke er godkendte som praktikcenter. Det vil derfor være uhensigtsmæssigt, at det alene er praktikcentrene, der registrerer aftalerne. Peter Amstrup, DE Lederne, tilføjede, at man gerne vil have en efterfølgende drøftelse med ministeriet om registreringspraksis og om nogle yderligere spørgsmål vedrørende skolehjem. Frank Juncker, 3F, bemærkede, at skolerne skal være opmærksomme på, jf. notat fra Undervisningsministeriet af 7. oktober 2013, punkt 4c, nederst, at de skal blive bedre til at samarbejde og ikke konkurrere. Formanden bemærkede på baggrund af drøftelsen, at REU med de givne kommentarer tilslutter sig de beskrevne overordnede kriterier. Som medlemmer i følgegruppen pegede REU på Morten Smistrup, LO, og Morten Ryom, Erhvervsskolernes Elev-Organisation. DA og Danske Erhvervsskoler vender tilbage med navne på de to sidste medlemmer af følgegruppen. Ad dagsordenens pkt. 6 Høring vedrørende rapport om evaluering af dansk kvalifikationsramme for livslang læring. Formanden bemærkede, som det fremgår af følgebrevet fra Undervisningsministeriet, at det blev i forbindelse med indførelse af den danske kvalifikationsramme for livslang læring, forudsat, blandt andet efter anbefaling fra REU, at der skulle foretages en evaluering, for at gøre status, når implementering af kvalifikationsrammen var gennemført. Evalueringen er gennemført af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for Undervisningsministeriet, Uddannelsesministeriet og Kulturministeriet. Ministeriet har derfor anmodet om REUs synspunkter og eventuelle forslag til opfølgning på EVAs evalueringsrapport. Morten Smistrup, LO, pegede på, at nogle af REUs oprindelige bekymringer er gjort til skamme, idet NQF en ikke ser ud til at have medført væsentlige hindringer for uddannelsesudviklingen af erhvervsuddannelserne, hvilket REU bør kvittere for. Rammen har dog ikke medført et egentligt løft i de faglige udvalgs arbejde - dog har rammen i enkelte tilfælde vist sig anvendelig f.eks. i forhold til at understøtte diskussioner om udbudsplaceringer af erhvervsuddannelser. Morten Smistrup pegede herefter på et konkret problem i forhold til udvikling af uddannelseselementer på niveau 5 i kvalifikationsrammen sammenlignet med de uddannelsespolitiske ønsker om, hvad man gerne vil bruge dette høje niveau til. Således har nogle faglige udvalg oplevet, at der stilles obligatoriske krav om selvledelse/ansvar på dette niveau. Morten Smistrup mente, at der ved indplacering i rammen i højere grad skal fokuseres på færdigheder/ kompetencer. Morten Smistrup foreslog, at formandskabet noterer bemærkninger fra rådet og på den baggrund udformer et høringssvar til Undervisningsministeriet. Simon Neergaard-Holm, DA, pegede på, at i forhold til REUs afgørende forudsætning fra REUs høringsvar fra 2008 om, at en national kvalifikationsramme ikke må være regulerende for indholdet af erhvervsuddannelserne, da giver rapporten ikke grundlag for entydige konklusioner. 5

6 Men Simon Neergaard-Holm hæftede sig ved, at 70 % af repræsentanterne fra de faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg, at kvalifikationsrammen kun i mindre grad eller slet ikke har styrket arbejdet med at beskrive læringsudbytte for de uddannelser, de har ansvar for, og at 51 % af de adspurgte faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg finder, at den danske kvalifikationsramme i nogen eller mindre grad har haft uhensigtsmæssige konsekvenser for arbejdet med at udvikle, beskrive og indplacere uddannelser, som disse har ansvaret for. Simon Neergaard-Holm konkluderede på denne baggrund, at NQF en ikke er et redskab til uddannelsesudvikling. Og derfor skal NQF ikke gøres til mere, end hvad det er, nemlig et teknisk redskab der kan bruges i en række andre sammenhænge, herunder til at foretage internationale sammenligninger m.v. REU bør derfor ikke støtte at udbrede anvendelsen af NQF en, herunder rapportens input til, hvordan arbejdet med kvalifikationsrammen kan styrkes. Charlotte Enevoldsen, FA, bemærkede i forhold til notatet fra Teknologisk Instituts vedr. kortlægning af kvalifikationer udenfor dansk kvalifikationsramme og livslang læring, som var fremsendt til REUs supplerende orientering, at REU bør opfordre Undervisningsministeriet til, at der arbejdes videre med rapportens resultater vedrørende private uddannelser, herunder at der arbejdes videre med overvejelserne om, hvorvidt det kan være en mulighed at indplacere private uddannelser i NQF en bl.a. for at medvirke til at undgå aktiviteter, der fører til dobbeltuddannelse. Jørgen Pater, FTF, tilsluttede sig Charlotte Enevoldsens bemærkning og påpegede, at de faglige udvalg skal undersøge udbuddet mellem offentlige og private uddannelser. Formanden konkluderede, at REU på denne baggrund bemyndigede formandsskabet til at udforme og sende et høringssvar til Undervisningsministeriet. Ad dagsordenens pkt. 7 European Alliance for Apprenticeships (EAfA). Jan Reitz Jørgensen, Undervisningsministeriet, orienterede om European Alliance for Apprenticeships (EAfA) og bemærkede, at der er mange forventninger til initiativet. Initiativet skal bl.a. styrke kvaliteten af lærepladser, styrke erhvervsuddannelserne og forbedre uddannelsernes image hos aftagerne. EU-kommissionen vil nedsætte en arbejdsgruppe om erhvervsuddannelserne, hvor arbejdsmarkedets parter og regeringerne skal arbejde sammen, og ministeriet bemærkede, at initiativet er ambitiøst, men det er usikkert, hvordan processen vil komme til at køre. Sammenlignet med andre lande er det danske erhvervsuddannelsessystem meget veludviklet, men der er også store forventninger til, hvad Danmark vil byde ind med. Tyskland har committet sig meget men har også udtrykt ønske om hjælp fra Danmark. Simon Neergaard-Holm, DA, bemærkede, at DA støtter initiativet. Danmark skal inspirere andre lande, dels ved at fremhæve uddannelsesforholdet mellem elev og virksomhed på erhvervsuddannelsen, hvor der opstilles klare læringsmål med det formål, at eleven opnår arbejdskompetencer, og dels ved at turde stille krav til eleven, eksempelvis gennem adgangsbegrænsning. Simon Neergaard-Holm advarede samtidig mod at tro, at der på erhvervsuddannelsesområdet kan findes nogle quick-fixes til at undgå ungeledighed, da dette er meget komplekst. 6

7 Ejner K. Holst, LO, tilsluttede sig Simon Neergaard-Holms bemærkninger og pegede på, at vekseluddannelsen længe har været på dagsorden både på national som international plan. Ejner K. Holst bemærkede, at det er spændende at se, hvordan EAfA initiativet vil udvikle sig. Undervisningsminisiteriet orienterede om, at den franske statsminister besøger Danmark den 21. oktober 2013, og der er i den forbindelse har efterspurgt et oplæg vedrørende danske erhvervsuddannelser, hvilket siger noget om, hvor højt erhvervsuddannelserne også er på den internationale dagsorden. Formanden takkede afslutningsvis Jan Reitz Jørgensen for sin deltagelse i mødet. Ad dagsordenens pkt. 8 Ændring af flymekanikeruddannelsen. Formanden bemærkede, at det faglige udvalg for flymekanikeruddannelsen har ansøgt om ændring af flymekanikeruddannelsen, herunder nedlæggelse af specialerne flymekaniker (B1) og flymekaniker (B2) samt oprettelse af specialet flymekaniker Undervisningsministeriet har med henvisning til erhvervsuddannelseslovens 21, stk. 3, anmodet REU om en indstilling vedr. nedlæggelse af de to specialer og oprettelse af et nyt. Rådet tiltrådte det faglige udvalgs ansøgning om ændring af flymekanikeruddannelsen uden bemærkninger og bemyndigede formandsskabet til at udforme og sende en indstilling til Undervisningsministeriet vedr. nedlæggelse af de to specialer og oprettelse af et nyt. Ad dagsordenens pkt. 9 Indstilling om nyt medlem i bestyrelsen for Danmarks Evalueringsinstitut (EVA). Ejner K. Holst, LO, bemærkede indledningsvist, at det fremgår af materialet, at REU har modtaget henvendelse fra Ulla Groth, Danske Erhvervsskoler, om, at hun ønsker at udtræde af EVAs bestyrelse, hvor hun er beskikket efter indstilling fra REU. Formanden har efter aftale i formandskabet stillet sig selv til rådighed for at indgå i EVAs bestyrelse i stedet for Ulla i beskikkelsesperioden indtil udgangen af december REU tiltrådte, at formanden indstilles til at blive beskikket som medlem af EVAs bestyrelse i den resterende periode uden yderligere bemærkninger. Ad dagsordenens pkt. 10 Evt. Formanden takkede for et godt møde. 7