Status på bolighandlingsplan for Ældreområdet Kapacitets- og behovsanalyse

Transkript

1 Status på bolighandlingsplan for Ældreområdet Kapacitets- og behovsanalyse

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Centrale begreber og den historiske udvikling på plejeboligområdet Boligtyper Ny kommune Organisering og struktur Indhold og struktur i statusnotat Brugerperspektivet Belægning Gennemsnitlig levetid Fremtidens brugere Kapacitetsperspektiv Indflytning i plejeboliger i 2013 Hvor kommer borgeren fra? Hvor mange borgere fra Struer by bor på Asp Plejecenter, Solglimt, Rosengården og Uglev Ældrecenter Den demografiske udvikling Plejeboliger - estimering af behov de kommende år Beregning af behov for plejeboliger Økonomisk perspektiv Bygnings/bolig-omkostninger (sted, alder, energi, type..) Udgifter ved ombygning og nybyggeri Ældre- og handicapvenlige boliger i de almene boligselskaber Medarbejderperspektivet...27 Status på bolighandlingsplan for ældreområdet [1]

3 1. Indledning Antallet af ældre borgere vil i de kommende år stige betydeligt såvel i Struer Kommune som i hele landet. Særligt andelen af +80-årige vil blive øget markant, hvilket stiller Struer Kommune den politiske fordring at vurdere og beslutte behovet for både permanente som midlertidige plejeboliger på såvel kort som længere sigt. På denne baggrund besluttede Byrådet i forbindelse med budgetlægningen for 2013, at Administrationen bemyndiges til at udarbejde en statusbeskrivelse for bolighandlingplan for Struer Kommune Socialudvalget godkendte efterfølgende i sit møde den 25. september 2013 (sag nummer 125), et oplæg til kommissorium for status på bolighandlingsplan Denne statusbeskrivelse har således til formål, at afdække og belyse den historik, som er gældende for plejehjems-/plejeboligområdet i Struer Kommune, herunder give overblik i forhold til det aktuelle plejeboligtilbud, samt fremkomme med estimater for de fremtidige kapacitets- og behov på plejeboligområdet. En række ændrede rammebetingelser har betydning for planlægningen af fremtidens plejeboliger i Struer kommune, hvorfor der i rapporten indledningsvis redegøres for centrale begreber indenfor lovgivningen på boligområdet og herefter ved et historisk rids trækkes linjer fra tilblivelsen af Helhedsplan for Ældreområdet i 2004 og frem til nuværende tidspunkt. Hvilke plejecentre vil der blive fokuseret på i beskrivelsen I materialet er der et specielt fokus på de 4 mindre plejehjem/plejecentre. Asp Plejecenter, Solglimt, og Rosengården er plejehjem etableret efter bistandsloven og betragtes som værende utidssvarende. Uglev Ældrecenter er ombygget til plejeboliger i 1991, der er dog fortsat store udfordringer på 1. sal i forhold til brug af hjælpemidler, da der er skrå vægge. De øvrige plejecentre Ældrecenter Solvang, Plejeboligerne Bøgelund, Vestcenter Kilen og Enggård Centret er alle ombyggede og tidssvarende. 2. Centrale begreber og den historiske udvikling på plejeboligområdet 2.1 Boligtyper Indtil 1986 blev plejehjem etableret efter bistandsloven. I 1987 trådte lov om boliger til ældre og handicappede (ældreboligloven) i kraft. Den skabte begrebet ældreboliger. De boligtyper, der før blev betegnet som plejehjemsboliger, beskyttede boliger, lette kollektivboliger og kommunale pensionistboliger, blev slået sammen til ældreboliger. Ældreboliger Den 1. januar 1997 trådte loven om almene boliger m.v.(almenboligloven) i kraft, og ældreboligloven blev ophævet. Dog blev reglerne i ældreboligloven stort set ført videre i almenboligloven. Boligerne blev herefter benævnt almene ældreboliger. Plejeboliger Bygges der servicearealer (f.eks. personalerum og dagcenter) i umiddelbar tilknytning til almene ældreboli- Status på bolighandlingsplan for ældreområdet [2]

4 ger, betegnes boligerne som almene plejeboliger. Almene plejeboliger er således i lovgivningsmæssig forstand almene ældreboliger, hvortil der er knyttet omsorgs- og servicefunktioner med tilhørende personale svarende til den pågældende beboergruppes behov. Det er således naturligt, at betragte de almene plejeboliger som de boliger, der gennem ombygning eller ved nybygning skal erstatte de eksisterende plejehjem. Kommunen skal være særligt opmærksom på, at arbejdsmiljølovgivningen overholdes, og at Arbejdstilsynet af hensyn til arbejdsmiljøet for det personale, som skal betjene særligt plejekrævende personer, kan fremsætte krav til indretningen af arbejdspladsen. 2.2 Ny kommune Ved kommunesammenlægningen i 2007 blev Struer Kommune lagt sammen med Thyholm Kommune. Før sammenlægning 2006 Antal indbyggere pr. 1. januar 2006, antal + 65 årige og antal boliger til rådighed: indbyggere i Struer (heraf årige). 151 plejehjemspladser og 33 plejeboliger. Dette svarer til 0,07 bolig pr årig indbyggere i Thyholm (heraf årige). 66 plejeboliger. Dette svarer til 0,10 bolig pr årig. (Kilde: Struer Kommunes befolkningsprognose -2006) Efter sammenlægning 2013 Antal indbyggere, antal årige og antal boliger til rådighed den 1. januar 2013: indbyggere (heraf årige). 65 plejehjemspladser og 169 plejeboliger. (heraf 8 midlertidige pladser og 21 særlige demensboliger). Dette svarer til 0,06 bolig pr. +65 årig. (Kilde: Struer Kommunes befolkningsprognose -2013) Status på antal boliger Før sammenlægning var der i alt 184 boliger i Struer Kommune og 66 boliger i Thyholm Kommune. Med udgangen af 2013 var der 168 boliger i gamle Struer Kommune og 66 boliger i gamle Thyholm Kommune, en reduktion på 16 boliger i forhold til før sammenlægningen. 2.3 Organisering og struktur Ny organisation i 2007 Den nye organisation blev i 2007 opdelt i 3 områder med hver sin områdeleder. Hvert område skulle levere de grundlæggende ydelser indenfor hjemmehjælp, sygepleje og træning. Yderligere indeholdt hvert område et antal plejeboliger med tilhørende aktivitetslokaliteter. Status på bolighandlingsplan for ældreområdet [3]

5 Område Nord bestående af: Ældrecenter Solvang 44 plejeboliger heraf 8 boliger målrettet demente med særlige hensyn 4 midlertidige pladser Uglev Ældrecenter Jegindø Ældrecenter 22 plejeboliger 6 plejeboliger inde på centret 5 ældreboliger i tilknytning til centret. Område Vest bestående af: Vestcenter Kilen 30 plejehjemsstuer 7 midlertidige pladser (Slusen) ældreboliger (serviceres af hjemmeplejen) Demensområde Asp Plejecenter 7 daghjemspladser målrettet borgere med demenssygdom 24 plejehjemsstuer 4 ældreboliger i tilknytning til plejecentret Område Øst bestående af: Enggård Centret Aalkjærsminde Solglimt 15 plejehjemspladser 1 midlertidig plads 33 plejeboliger 36 plejehjemsstuer heraf 7 Svalegangen - målrettet borgere med demenssygdom 6 ældreboliger i tilknytning til plejehjemmet 23 beboerstuer 4 ældreboliger i tilknytning til plejehjemmet Vedrørende lukning af plejehjemspladser træffes der følgende politiske beslutninger: plads lukkes på Asp Plejecenter herefter 23 plejehjemsstuer 1 plads lukkes på Solglimt herefter 22 plejehjemsstuer plejehjemspladser lukkes på Aalkjærsminde beboere flyttes til ny opførte plejeboliger på Bøgelund i februar beboere fra Svalegangen flyttes til ny opførte plejeboliger på Svalegangen på Vestcenter Kilen i december 2010 Status på bolighandlingsplan for ældreområdet [4]

6 plejeboliger lukkes på Jegindø Ældrecenter beboere flyttes til eksisterende plejeboliger på Ældrecenter Solvang eller Uglev Ældrecenter i De 5 ældreboliger i tilknytning til ældrecentret videreføres som ældreboliger og serviceres af hjemmeplejen. Ny organisation i januar 2009 I forbindelse med, at ældreområdet fik til opgave at finde en besparelse på 1 million kr., skete der en organisationsændring som tog udgangspunkt i en fagdeling, så områderne blev delt i hhv. boliger, hjemmepleje og kost. Hermed blev der reduceret med 1 områdeleder, og besparelserne blev fundet ved at ændre på organisationen og ikke ved at skære i servicen. Ny opførelser og ombygning: nye plejeboliger tages i brug i Voldgade 65 (ændret navn til Bøgelund) 30 plejehjemsstuer lukkes på Vestcenter Kilen, som skal ombygges og renoveres, beboere flyttes til Bøgelund 7 midlertidige pladser på Vestcenter Kilen (Slusen), flyttes midlertidigt til Aalkjærsminde 2010/2011 Følgende tages i brug på et nybygget/ny renoveret Vestcenter Kilen: 15 plejeboliger til borgere med demenssygdom med særlige behov (Svalegangen) 18 daghjemspladser til udeboende borgere med demenssygdom (Lærkehuset) 15 midlertidige pladser (Døgnafsnittet) 15 fuldtids daghjemspladser til visiterede udeboende borgere Café Kilen socialt tilbud til udeboende demente borgere og pårørende Træningsfaciliteter nybyggede plejeboliger på Enggård Centret tages i brug ny renoverede plejeboliger på Enggård Centret tages i brug I alt 48 plejeboliger på Enggård Centret Status på bolighandlingsplan for ældreområdet [5]

7 Ny organisation april 2013 Der etableres en ny organisation med en Sundheds- og Ældrechef og 2 afdelingsledere, der refererer til Sundheds- og Ældrechefen. Hermed nedlægges stilling som sundhedschef, og Sundhedscentrets opgaver sammenlægges med Ældreområdets. Der sker ændringer i opgavevaretagelse og fagopdelingen er efterfølgende hjemmepleje/sundhedsområdet og boliger. Derudover er der tillagt flere ansvarsområder til stillingerne. (Se Ansvars- og Kompetencebeskrivelser for Sundheds- og Ældrechef og Afdelingsledere) Kostområdet bliver en selvstændig enhed med reference til direktøren. 3. Indhold og struktur i statusnotat Dette statusnotat er struktureret ud fra fem centrale perspektiver, der har betydning for hvilket tilbud af plejeboliger der er behov for i Struer Kommune fremover. Brugerperspektivet omhandler den ændrede arbejdsdeling i sundhedsvæsenet mellem regioner og kommuner samt den afledte betydning for plejeboligområdet. Kapacitetsperspektivet indeholder en beskrivelse af, hvordan der sker en matchning mellem boliger og den enkelte borgers behov. Status på bolighandlingsplan for ældreområdet [6]

8 I det økonomiske perspektiv beskrives den gældende styringsmodel for plejeboligområdet samt de økonomiske nøgletal for plejeboligområdet. Perspektivet Bygninger og drift stiller skarpt på en række lovgivningsmæssige og energimæssige forhold samt kommunens infrastruktur i forbindelse med geografisk placering af nuværende enheder. Medarbejderperspektivet belyser behovet for opgradering af faglige kompetencer hos medarbejderne som følge af den generelle omstilling i sundsvæsenet. 4. Brugerperspektivet Nuværende borgere på plejecentre, har mange forskelligartede sygdomme, som behandles medicinsk. Der kan ud over demenssygdom være tale om borgere med diabetes, hjerte-, karsygdomme, lungesygdomme (KOL), parkinsons sygdom, brud efter fald. Endvidere vil der være borgere i terminalforløb i den sidste livsfase, der flytter i plejebolig. Mange af de ovennævnte borgere medicineres typisk med mange forskellige præparater (polyfarmaci). Tidligere så man en del borgere med halvsidig lammelse på grund af blodprop eller hjerneblødning på plejecentrene, men de ses ikke så ofte mere, da resultater af forskning har bedret forløbet for borgere med disse sygdomme. Målrettede og sammenhængende træningsforløb, har givet så gode resultater, at borgerne ikke i så stort omfang har behov for plejebolig. Derudover ses borgere, som er svært invaliderede af kroniske sygdomme, yngre multihandicappede/ hjerneskadede borgere f.eks. efter trafikskade, skadede pga. alkohol og andet misbrug eller terminale borgere i palliative forløb. Der er en tendens til, at livsforløbene på plejecentrene ikke er så langvarige som tidligere, begrundet i den mere aktive ældrebefolknings bevidsthed om aktivitet og sundhed og mulighed for at blive i egen renoveret bolig, som er handicapegnet og med elevator. Aldersspændet på borgere på plejecentrene kan være mellem 50 og 100 år, hvilket kan stille krav om forskellige boformer, forskellige måder at dække borgernes behov og stor kulturel forskellighed. 4.1 Belægning (de 2 midlertidige boliger på Uglev Ældrecenter er holdt ude af statistikken) Status på bolighandlingsplan for ældreområdet [7]

9 4.2 Gennemsnitlig levetid (de 2 midlertidige boliger på Uglev Ældrecenter er holdt ude af statistikken) 4.3 Fremtidens brugere I 2030 vil gruppen af +80 årige næsten være fordoblet. Helbredskurven er løftet, og flere og flere klarer sig godt højt op i alderen. Men høj alder er også risikofaktor for demens. I 2040 vil der være demente mennesker i Danmark ifølge Nationalt Videns center for Demens. I dag er der og hvert år kommer der nye til. Det kræver, at der er velegnede botilbud til disse mennesker, når demensen udvikler sig fra let til moderat eller svær demens. Status på bolighandlingsplan for ældreområdet [8]

10 Hvor mange demente borgere har vi kendskab til/ kontakt til i Struer kommune pr. februar 2014 Borger med demens på Struer kommunes plejehjem/plejebolig: Plejehjem Antal beboer Antal demente/ demens lignende tilstand Afvigende adfærd/ psykisk Kategori A Kategori B Kategori C Antal demente i % Bøgelund % Solglimt ,8 % Enggården ,0 % Solvang ,9 % Regnbuen % Asp ,3 % Svalegangen % Rosengården % Uglev ,8 % I alt ,8 % * Kategori opdeling: se efterfølgende beskrivelse af kategorier kognitive forstyrrelser * Antal demente/ demens lignende tilstand herunder findes forskellige demens diagnoser, hjerneskade, alkohol demens * Borgere med alkoholdemens er stigende. På nuværende tidspunkt er der 16 borger med denne diagnose. Status på bolighandlingsplan for ældreområdet [9]

11 Antal borger med demens i boliger tilknyttet til kommunens plejehjem: Antal borgere Antal demente/demens lignende tilstand Afvigende adfærd/psykisk Kategori A Kategori B Kategori C Antal demente i % Asp % Hjerm % Humlum % * Plejepersonalet fra plejehjemmene yder personlig og praktisk hjælp til borgerne. Borger med demens i eget hjem (Struer Kommune februar 2014): Antal demente/ demens lignende tilstand Kategori A Kategori B Kategori C Hjemmeboende kontakt til hjemmeplejen Hjemmeboende ikke kontakt til hjemmeplejen * I beregningen er kun medtaget de borger som hjemmeplejen/struer kommunes demensteam har kendskab til. Kategoriopdelingen Inddeling af demens i 3 kategorier A) Lettere dement: Moderat glemsomhed, mest udtalt for nyere begivenheder Nedsat korttidshukommelse Følelsesmæssig ustabil Meget glad for rutine Agerer meget i klicheer Desorienteret i moderat grad B) Middelsvær dement: Svært nedsat korttidshukommelse Nedsat langtidshukommelse Nedsat social dømmekraft Svært nedsat evne til problemløsning Sproglige forstyrrelser Besvær med tidligere rutiner Desorienteret/ konfusionsperioder Status på bolighandlingsplan for ældreområdet [10]

12 Har stort behov for hjælp til personlige fornødenheder Kan ikke tage vare på sig selv Kan være urolig, dørsøgende, forstyrrende og ødelæggende for andre C) Svær dement: Svært nedsat / ophævet korttids-/langtidshukommelse Svært ved genkendelse Ophævet dømmekraft og evne til problemløsning Simpel / ophævet sprog Ofte motorisk uro Reduceret følelsesliv Konfusion i perioder 4 udsagn indenfor hver kategori skal være opfyldt ved vurderingen. Sund aldring Befolkningen lever som helhed stadig længere end tidligere generationer, men det betyder også af cirka en tredjedel af befolkningen i dag lever med en eller flere kroniske sygdomme. Mange mennesker, der lever med kroniske sygdomme har heldigvis en udmærket livskvalitet og funktionsevne i hverdagen. Samlet set betyder det dog, at sundhedsvæsenet og samfundet står overfor en vigtig opgave. Den består dels i indsatser for at forebygge kroniske sygdommes opståen hos befolkningen generelt og indsatser rettet mod de, der er i særlig risiko. Den består ligeledes i at opspore, behandle og rehabilitere mennesker, som bliver syge. Og ikke mindst bidrager den til, at disse personer bliver i stand til bedst muligt at tage vare på egen situation. Indsatserne fra sundhedsvæsenet bør som udgangspunkt baseres på systematisk indhentet dokumentation og ensartet faglig praksis. 5. Kapacitetsperspektiv Hvordan der sker en matchning mellem boliger og den enkelte borgers behov. Brugernes ønsker til bolig I forhold til interne flytninger i kommunen ønsker to borgere på nuværende tidspunkt at flytte fra Rosengården til Struer by. En borger ønsker at flytte fra Solvang til Enggård Centret. En borger ønsker at flytte fra Uglev Ældrecenter til Solglimt. Ventetiden i forhold til tilbud om bolig, Der henvises til Bilag 1 Venteliste og indflytningsopgørelse, ældre- og plejeboliger i Struer Kommune Status på bolighandlingsplan for ældreområdet [11]

13 5.1 Indflytning i plejeboliger i 2013 Hvor kommer borgeren fra? 50 Hvor kommer borgerne fra Eget hjem Midlertidig plads Sygehus Hvor kommer borgerne fra 30 personer kom fra eget hjem 48 personer kom fra midlertidige pladser 3 personer kom fra sygehuset 5.2 Hvor mange borgere fra Struer by bor på Asp Plejecenter, Solglimt, Rosengården og Uglev Ældrecenter Fra Struer by Beboere i alt 5 0 Asp Plejecenter Solglimt Rosengården Uglev Ældrecenter Status på bolighandlingsplan for ældreområdet [12]

14 5.3 Den demografiske udvikling Historik Prognose År Ændr. fra 2013 til årige årige årige Kilde: Struer Kommunes befolkningsprognose , udarbejdet april 2013 Fordeling af de årige på ældredistrikter Historik Prognose År Ændr. fra 2013 til 2024 Asp Hjerm Humlum Struer By Thyholm I alt Kilde: Struer Kommunes befolkningsprognose , udarbejdet april Plejeboliger - estimering af behov de kommende år Skønnet for hvor mange plejeboliger der bliver behov for fremover forventes af falde. De ældre har fået andre boligmuligheder end egentlige plejeboliger. Boligselskaber renoverer i stor stil - således at deres boliger bliver ældreegnede. Der bygges også nye ældreegnede ejerlejligheder som afhjælper behovet for plejeboliger. Den forbedrede sundhedstilstand hos ældre spiller også ind i det fremtidige behov for plejeboliger. Hvor stor dækningsgraden skal være f.eks. i 2020 og 2024 er vanskeligt at gisne om. Dog vurderes det at den skal være lavere end nu. Aktuelt har Struer Kommune en dækningsgrad svarende til 22,2 % i 2013 for borgere i aldersgruppen årige. Status på bolighandlingsplan for ældreområdet [13]

15 Antal plejeboliger i Struer Kommune i 2013 Plejeboliger Andre boliger Solvang: - Plejeboliger 32 - Midlertidige boliger 4 - Demensboliger 8 Uglev: - Plejeboliger 20 - Midlertidige boliger 2 Bøgelund 40 Enggård Centret 48 Rosengården: - Plejeboliger 20 - Boliger der serviceres fra plejehjemmet 4 Solglimt: - Plejeboliger 22 - Boliger der serviceres fra plejehjemmet 4 Asp Plejecenter: - Plejeboliger 23 - Boliger der serviceres fra plejehjemmet 4 Vestcenter Kilen: - Døgnafsnit 15 - Demensboliger 13 2 I alt Status på bolighandlingsplan for ældreområdet [14]

16 Den geografiske placering i Struer Kommune Status på bolighandlingsplan for ældreområdet [15]

17 5.5 Beregning af behov for plejeboliger Til beregning af behov for plejeboliger anvendes KL's model til fremskrivning af plejeboligbehov og data fra Struer Kommunes befolkningsprognose I modellen indgår parameteret "Behovsgrad" - dels Struer Kommunes behovsgrad og dels den landsgennemsnitlige behovsgrad. Begge dele stammer fra Danmarks Statistik. Behovsgraden udtrykker hvilken andel af personer i målgruppen, som har en plejebolig, eller som står på venteliste til en plejebolig el.lign. Efterfølgende er beregnet Struer Kommunes fremtidige behov for plejeboliger - skønnet med baggrund i den aktuelle landsgennemsnitlige behovsgrad som ligger noget under Struer Kommunes nuværende behovsgrad. Landsgennemsnitlig Plejeboligbehov Alder behovsgrad år 0, år 0, år 0, år 1, år 2, år 6, år 13, år 28, I alt 0, Merbehov i forhold til nuværende antal boliger (226) Korrektion for utidssvarende boliger (Asp, Rosengården, Solglimt og Uglev) Merbehov herefter Det skal bemærkes at beregningen ikke tager højde for en fortsat sundere aldring i de kommende år. Endvidere indgår effekten af boligselskabernes renovering af almene boliger ikke her. Det at disse boliger bliver ældreegnede bl.a. med elevator vil få en vis indflydelse på efterspørgslen på de kommunale plejeboliger. I årene 2016, 2020 og 2024 kunne indlægges et parameter for dette - således at det skønnede behov korrigeres herfor. Ligeledes skal præciseres, at der er tale om skøn. Den landsgennemsnitlige behovsgrad er ikke nødvendigvis den rette for Struer Kommune. Tallene må ses som en pejling af det fremtidige behov. Status på bolighandlingsplan for ældreområdet [16]

18 6. Økonomisk perspektiv Plejehjemmenes beboere visiteres plejemæssigt en gang årligt. Budgetterne reguleres i forhold hertil i det efterfølgende år, således at de enkelte plejehjem kan tage højde for ændrede budgetter i forhold til personaleforbruget. Der tildeles normalt altid grundpakkerne (personlig og praktisk hjælp). I helt særlige tilfælde tildeles specialpakker pakker: Grundpakke personlig hjælp Grundpakke praktisk hjælp Specialpakker kr kr kr. Udover budgetter til pleje har hvert enkelt plejehjem/-center budgetter til de faste udgifter såsom ejendomsudgifter mv. Budgetterede driftsudgifter i 2014 Budget kr. Asp Plejec. Rosengården Solglimt Uglev Antal pladser Personale, plejen Øvrige udgifter, plejen Indtægter, salg af mad og øvr. Ydelser Plejen netto Ejendomsudgifter Husleje Betaling for el, vand og varme Ejendomsudgifter netto I alt udgifter netto Udgift pr. beboer Status på bolighandlingsplan for ældreområdet [17]

19 7. Bygnings/bolig-omkostninger (sted, alder, energi, type..) Bygningsstand For Asp Plejecenter, Rosengården, Solglimt samt Uglev Ældrecenter gælder det, at bygningerne er opført i gode materialer og generelt med gode og sunde konstruktioner og installationer, set i forhold til opførselstidspunktet. Samlet set står bygningerne rimelig velholdte, men temmelig nedslidte og langt fra tidssvarende, hvad angår indretning og komfort. Bygningernes ombygnings potentiale vurderes til at være meget ringe. En rantabel ombygning vil forudsætte at bygningsafsnittene vil kunne ombygges uden større indgreb i primære bygningsdele, hvilket vurderes til ikke at være muligt! Ens for de fire bebyggelser er, at de står overfor en større udskiftning af nedslidte bygningsdele, som eksempelvis vinduer, tag og varmeanlæg. Derudover er der behov for efterisolering og installering af mekanisk udluftning med varmegenvinding, for at nedbringe varmeudgifterne og forbedre indeklimaet. Det er udgifter som kun i meget begrænset omfang er med i nuværende vedligeholdelsesplan, udgifterne er af så stort et omfang at de skal lånefinansieres. Samlet for de fire enheder skal der de næste 5 år bruges 1,2 millioner pr. år for at opretholde nuværende stand af driftsikkerhed og vedligeholdelsesstandard. Klima og miljø De fire plejehjem er bygget i en tid hvor der ikke var fokus på isolering og indeklima. Derfor har bygningerne ikke den komfort og indeklima som vi i dag forventer af en bolig. Der er kolde ydervægge og manglende ventilation med opvarmet frisk luft. Det forværres hvis man forsøger at spare på energien! Bygningerne kan simpelt hen ikke klare at temperaturen sænkes. Det vil medføre yderligere forringelse i indeklimaet. Energiforbruget er derfor alt for højt på de fire plejehjem i forhold til optimalt indrettet nyt byggeri. Sammenfatning Samlet vurderes at bygningernes stand og ombygningspotentiale er stort set ens for Asp Plejecenter, Solglimt, Rosengården og Uglev. Bygningerne er af ældre dato og konstruktioner samt bygningskroppen er ikke egnet til en totalombygning til tidssvarende ældreboliger. Det vurderes, at en evt. ombygning vil koste tilnærmelig det samme som nybyggeri og ombygningen vil ikke kunne udføres med optimale indretning. Der vil blive meget spildplads med mange m2 som formentlig ikke kan oplægges boligerne og derfor vil påvirke kommunens anlægsomkostninger og drifts omkostninger af servicearealer. En ombygning vil udløse krav om opfyldelse af dagens krav til isolering, varme og ventilation. Det vil kræve en voldsom udskiftning af eksisterende vægge, gulve og lofter, men store ekstraomkostninger til følge. Status på bolighandlingsplan for ældreområdet [18]

20 Dertil kommer at antal af boliger bliver kraftigt reduceret på de forskellige adresser, hvis vi skal ombygge til tidssvarende boliger inde i eksisterende bygninger. Økonomisk vurdering En ombygning af eksisterende plejehjem med nuværende 87 boliger, kan give 49 ældrevenlige boliger. Men ombygningen vil medføre stor spilplads som må betegnes som servicearealer eller måske aktivitetsdel. Problematikken med at kalde arealerne aktivitetsdel og derved fordele m2 på boligerne, er at boligerne bliver for store uden at der reelt bliver plads i selve boligen. Ombygning af de 4 bo enheder til 49 plejeboliger Jævnfør Bilag 2 Beskrivelse af de enkelte plejehjem / plejeboliger kan de nuværende bygninger i Asp Plejecenter, Solglimt, Rosengården samt Uglev omdannes til 49 plejeboliger. De enkelte boliger kan blive ca. 55 m2 bolig + 15 m2 boligandel af fællesarealer, samlet pris kr Resten af bygningerne bliver så til serviceareal mv. i alt m2 til en samlet pris på kr sal på Uglev ældrecenter lukkes af og bruges ikke efterfølgende! En samlet vurderet udgift for 49 plejeboliger i ovenstående eksisterende bygninger udgør kr Sammenlignet med Bøgelund så vil 49 boliger forudsætte et serviceareal på 860 m2 Men det medfører et rest boligareal på m2, det vil sige at der i denne løsning opstår et tomgangsareal på m2. Tomgangsarealet skal også varmes op, rengøres og vedligeholdes. Tomgangsarealernes drift koster ekstra (1.940 m2 til 400 kr. pr. m2) årligt : kr Tilsvarende nybyggeri af 49 ældrevenlige boliger Der tages udgangspunkt i byggeri som Bøgelund omregnet til nuværende byggeudgifter. 49 nybyggede ældrevenlige boliger med tilhørende servicearealer kr Hertil kommer ingen udgifter til tomgangsarealer! Opførelsen af bygningerne vil kunne deles på to matrikler uden merudgift, forudsat at der ikke bygges for mindre end ca kr. pr. sted. Asp plejecenter Indretning Status på bolighandlingsplan for ældreområdet [19]

21 Der er mulighed for at ombygge centeret til ældrevenlige boliger hvis der inddrages en del af fællesarealerne til boliger. Bygningernes stand Bygningen er af ældre dato og står i hovedtræk men installationer og klimaskærm, som den blev bygget. Energiforbruget er derfor forholdsvist højt i forhold til nyere velisolerede bygninger. Og det må påregnes at der i nær fremtid skal bruges betydelige midler på efterisolering, udskiftning af vinduer mv. Varme- og ventilationssystemet er ikke økonomisk at køre med og skal i forbindelse med en evt. opbygning totaludskiftes. Energiforbruget er højt, men indeklimaet er slet ikke optimalt i forhold til træk fra kolde ydervægge og vinduer, og der mangler optimal udluftning med friskt opvarmet luft. Ombygnings- og renoverings potentiale. Bebyggelsens indretning og konstruktioner er ikke velegnede til en totalrenovering. Det vurderes at renoveringen vil koste tilnærmelig det samme som nybyggeri og det vil ikke være muligt at få en optimal løsning indenfor den eksisterende bygningskrop. Solglimt Indretning Der er mulighed for at ombygge centeret til ældrevenlige boliger hvis der inddrages en del af fællesarealerne til boliger. Bygningernes stand Bygningen er af ældre dato og står i hovedtræk men installationer og klimaskærm, som den blev bygget. Energiforbruget er derfor forholdsvist højt i forhold til nyere velisolerede bygninger. Og det må påregnes at der i nær fremtid skal bruges betydelige midler på efterisolering, udskiftning af vinduer mv. Varme- og ventilationssystemet er ikke økonomisk at køre med og skal i forbindelse med en evt. opbygning totaludskiftes. Energiforbruget er højt, men indeklimaet er slet ikke optimalt i forhold til træk fra kolde ydervægge og vinduer, og der mangler optimal udluftning med friskt opvarmet luft. Ombygnings- og renoverings potentiale. Bebyggelsens indretning og konstruktioner er ikke velegnede til en totalrenovering. Det vurderes at renoveringen vil koste tilnærmelig det samme som nybyggeri og det vil ikke være muligt at få en optimal løsning indenfor den eksisterende bygningskrop. Rosengården Indretning Status på bolighandlingsplan for ældreområdet [20]

22 Der er mulighed for at ombygge centeret til ældrevenlige boliger hvis der inddrages en del af fællesarealerne til boliger. Bygningernes stand Bygningen er af ældre dato og står i hovedtræk men installationer og klimaskærm, som den blev bygget. Energiforbruget er derfor forholdsvist højt i forhold til nyere velisolerede bygninger. Og det må påregnes at der i nær fremtid skal bruges betydelige midler på efterisolering, udskiftning af vinduer mv. Varme- og ventilationssystemet er ikke økonomisk at køre med og skal i forbindelse med en evt. opbygning totaludskiftes. Energiforbruget er højt, men indeklimaet er slet ikke optimalt i forhold til træk fra kolde ydervægge og vinduer, og der mangler optimal udluftning med friskt opvarmet luft. Ombygnings- og renoverings potentiale. Bebyggelsens indretning og konstruktioner er ikke velegnede til en totalrenovering. Det vurderes at renoveringen vil koste tilnærmelig det samme som nybyggeri og det vil ikke være muligt at få en optimal løsning indenfor den eksisterende bygningskrop. Uglev Ældrecenter Indretning Der er mulighed for at ombygge centeret til 7 ældrevenlige boliger i stueplan hvis der inddrages en del af fællesarealerne til boliger. Det er ikke muligt at indrette ældrevenlige boliger på 1. sal på grund af skrå vægge/loft. Der er blandt andet ikke muligt at opsætte loftslifte og der er ikke tilstrækkelig ståhøjde alle steder for plejepersonalet. Bygningernes stand Bygningen er af ældre dato og står i hovedtræk men installationer og klimaskærm, som den blev bygget. Energiforbruget er derfor forholdsvist højt i forhold til nyere velisolerede bygninger. Og det må påregnes at der i nær fremtid skal bruges betydelige midler på efterisolering, udskiftning af vinduer mv. Varme- og ventilationssystemet er ikke økonomisk at køre med og skal i forbindelse med en evt. opbygning totaludskiftes. Energiforbruget er højt, men indeklimaet er slet ikke optimalt i forhold til træk fra kolde ydervægge og vinduer, og der mangler optimal udluftning med friskt opvarmet luft. Status på bolighandlingsplan for ældreområdet [21]

23 Ombygnings- og renoverings potentiale Bebyggelsens indretning og konstruktioner er ikke velegnede til en totalrenovering. Det vurderes at renoveringen vil koste tilnærmelig det samme som nybyggeri og det vil ikke være muligt at få en optimal løsning indenfor den eksisterende bygningskrop. Oversigt nye muligheder, økonomi Rettet 6. januar 2014 Lokalitet boliger, netto / bruttoareal Service/ aktivitet. Pris omb. Boligdel pris serv. Aktivitet Pris Serv. Aktiv. Pr. bolig Asp plejecenter 14 boliger à 55 / 70m ,00 Solglimt 14 boliger à 55 / 70m ,00 Rosengården 14 boliger à 55 / 70m ,00 Uglev Ældrecenter 7 boliger à 55 / 70m ,00 Huslejetab Genhusnings omkostninger Inventar servicearealer Samlet udgift 2.800m Boligdelen incl. 25% moms, service / aktivitetsdelen er excl. Moms Ombygningsprisen på boligdelen er beregnet til: ,- pr. m2 incl. 25% moms Onbygningprisen på service / aktivitetsdelen er beregnet til: ,- pr. m2 incl. 25% moms Rammebeløb nybyggeri (2010 niveau, forholdsvis uændret) ,- pr. m2 incl. Grundkøb 49 boliger à 55 / 70m2 857m Arealfordling bolig og service/aktivitetsareal areal på nybyggeri er taget ud fra Bøgelund hvor fordelingen er 75 / 25 Årlig omkostninger til Bygningsdrift skal beregnes til 400,- kr. pr. m2 Teknisk Drift og Anlæg 6. januar 2014 Status på bolighandlingsplan for ældreområdet [22]

24 7.1 Udgifter ved ombygning og nybyggeri Teknisk Drift og Anlæg har beregnet er skøn over udgifterne ved henholdsvis ombygning og nybyggeri af plejeboliger. Disse tal indgår i efterfølgende oversigter, som viser de kommunaløkonomiske konsekvenser ved de to muligheder. Sammenligningen omfatter 49 boliger med tilhørende servicearealer Boligdelen Ombygning Nye boliger Boliger, anskaffelsessum - budgetteres som anlæg Beboerindskud Låneoptagelse Indfrielse af eksisterende lån vedr. Uglev Indfrielse af eksisterende lån vedr. Uglev - hvis stedet lukkes ned Boligdelen i alt - netto likviditetstræk Servicearealer mv. Ombygning Nye boliger Anlæg Servicearealer, anlægsbudget Tilskud fra staten kr. pr. nyetableret bolig * Inventar Servicearealer, netto anlægsudgift i alt *Med undtagelse af Uglev Ældrecenter, som tidligere er ombygget til almene ældreboliger/plejeboliger og dermed ikke kan opnå tilskud en gang til. Drift Ombygning Nye boliger Huslejetab, engangsbeløb ? Genhusningsomkostninger, engangsbeløb ? Tomgangsarealer, årlig driftsudgift Driftsudgift i år Driftsudgift fra år Netto likviditetstræk i år Netto likviditetstræk fra år Status på bolighandlingsplan for ældreområdet [23]

25 Drift Ombygning Nye boliger 7.2 Ældre- og handicapvenlige boliger i de almene boligselskaber Boligselskaber har oplyst følgende: Struer Boligselskab Boligtype Antal Areal Beliggenhed Bemærkning Ældrebolig 4 60 m² Vestervang Hjerm Kommunal visitationsret Ældrebolig 6 60 m² Ølbyvej Struer Ældrebolig 2 60 m² Bremdal Torv Bremdal Ældrebolig 2 60 m² Rugmarken Resen Ældrebolig 2 60 m² Langdyssen Linde Ældrebolig 2 60 m² Tingvej Vejrum Ældrevenlige familieboliger m² Ølbyvej/Voldgade Efter gennemførelse af renovering af familieboligerne i afdeling 1, Ølbyvej/Voldgade, vil 154 etageboliger leve op til tilgængelighedsniveau B i bygningsreglementet. Boligerne er 2 4 værelses. Ældrevenlige familieboliger m² Ølbyvej/Voldgade Efter gennemførelse af renovering af familieboligerne i afdeling 1, Ølbyvej/Voldgade, vil 15 rækkehuse leve op til tilgængelighedsniveau B i bygningsreglementet. Boligerne er 3 værelses. Ældrevenlige familieboliger m² Smedegade Struer (højhuset) Boligerne er tilnærmelsesvis fuldt tilgængelige (venderadius i bad er ikke helt stor nok). Boligerne er 2 4 værelses Arbejdernes Andelsboligforening Boligtype Antal Areal Beliggenhed Bemærkning Ældrebolig m² Anlægsvej Struer Kommunal visitationsret Status på bolighandlingsplan for ældreområdet [24]

26 Ældrevenlige familieboliger Ældrevenlige familieboliger Ældrevenlige familieboliger 72 Ådalen/Engen Struer Boliger der er ældrevenlige med elevator 96 Ådalen/Engen Struer Boliger der er handicapvenlige med elevator 24 Torvegade Struer Boliger med elevator, som er ældre- og handicapvenlige Ældrevenlige familieboliger 94 Ringgade/Søndergade (afd. 1) Struer Hvis renoveringen godkendes og realiseres forventes det, at boligerne bliver mere ældre- og handicapvenlige, og får elevator. Bomidtvest Boligtype Antal Areal Beliggenhed Bemærkning Ældrebolig (plejebolig) Ældrebolig (plejebolig) 8 60 m2 Rolighedsvej Hvidbjerg Kommunal visitationsret. Boligerne ligger sammen med Solvang Ældrecenter 5 68 m2 Oriensgade/Siriusvej Uglev Kommunal visitationsret. Boligerne ligger sammen med Uglev Ældrecenter Ældrebolig m2 Ældrebolig m2 Kongevejen Rugmarken Jegindø Kommunal visitationsret Ældrebolig 4 67m2 Kastanievænget Hvidbjerg Kommunal visitationsret Geografisk placering Placeringen af offentlige og private servicetilbud herunder ældrecentre er af stor betydning for vore lokalsamfunds opretholdelse, både som arbejdspladser og som borgernes måske sidste bolig. Lokaliseringshensyn er derfor talrige og væsentlige, men henses alene til centrenes infrastrukturelle betydning, hvor nærhed og tilgængelighed vægtes positivt set i relation til ansatte og brugere, kan til de enkelte eksisterende centre noteres nedenstående rejsetider som de ser ud pt. Status på bolighandlingsplan for ældreområdet [25]

27 Uglev Ældrecenter Uglev Uglev by og Uglev Ældrecenter trafikbetjenes af tog med 14 afgange pr. døgn. Lørdage 10 afgange, søndage 10 afgange. 500 m. til Uglev Station. Rejsetid fra Uglev Station til Struer 17 min., Hvidbjerg 6 min. Rejsetid i bil til Struer 20 min., Hvidbjerg 10 min. Rosengården Humlum Humlum by og Rosengården trafikbetjenes af tog med 14 afgange pr. døgn. På skolefridage er der 8 afgange pr. døgn til Struer (20 min.) Rute 342, på skoledage 11 afgange. Lørdage 10 afgange, søndage 9 afgange. 250 m til Humlum Station. Rejsetid i bil til Struer 10 min. Rejsetid fra Humlum Station til Struer Station 7 min. Solglimt Hjerm Hjerm by og Solglimt trafikbetjenes af tog med 16 afgange pr. døgn. Lørdage og søndage 9 afgange. 400m til Hjerm Station. Rejsetid fra Hjerm Station til Struer Station 7 min. Rejsetid i bil til Struer 15 min. Asp Plejecenter Asp Asp by og Plejecenter trafikbetjenes alene med rutebil rute 335 med 8 afgange pr. /døgn. Lørdage og søndage kan benyttes teletaxi. Status på bolighandlingsplan for ældreområdet [26]

28 Rejsetid fra Asp til Struer Station 25 min. Rejsetid i bil til Struer 15 min. Solvang Ældrecenter Hvidbjerg Hvidbjerg og Solvang Ældrecenter trafikbetjenes alene med tog 14 afgange pr. døgn. Station. Lørdage 10 afgange, søndage 9 afgange. 500 m til Hvidbjerg. Rejsetid til Struer 23 min. Rejsetid i bil til Struer 22 min. Enggård Centret, Bøgelund og Vestcenter Kilen (Svalegangen), Struer Struer og Enggård Centret trafikbetjenes lokalt af bybus med 9 afgange pr. døgn. Der er stoppested ved døren. 8. Medarbejderperspektivet Mange af de ændringer der er sket på plejeboligområdet får betydning for fremtidens efterspørgsel af kompetencer og arbejdskraft. Attraktive arbejdsplader med godt arbejdsmiljø vil derfor have indflydelse på udviklingen af fremtidens plejeboliger. Faglig sammensætning Der sker i disse år store ændringer på sygehusene, hvor borgerne udskrives efter meget kort tids indlæggelse og over hele døgnet. De borgere, der tidligere lå på de medicinske, kirurgiske eller ortopædiske afdelinger i 8 10 dage efter en operation eller anden sygdom, vil nu bl.a. være på de kommunale plejecentre. Borgernes tidlige udskrivelse fra sygehusene bevirker, at de ansatte på plejecentrene skal have viden om akutte sygdomsforløb og akut sygepleje. Der stilles derfor store krav om kvalifikationer i forhold til viden om sygdomme og medicin virkning, bivirkning og interaktion. Fra Embedslægerapporterne og rapport vedr. utilsigtede hændelser ved vi, at korrekt dokumentation og registrering af medicin og medicingivning, er nogle af de store udfordringer for de ansatte. Vi ved allerede i dag, at de mange slags medicin, som borgerne får, bevirker hyppige medicinændringer, og det kan være svært at benytte dosispakket medicin, som fordrer stabilitet i doseringen. Beboernes tilstand ændres ofte, og medicinen i takt hermed. De ansatte i plejeboligerne må nødvendigvis besidde en stor faglighed, tilføres ny viden og til stadighed være omstillingsparate. Behovet for øgede kompetencer betyder, at der vil blive behov for flere sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og terapeuter på plejecentrene. Dette kan stille store udfordringer til rekruttering af kvalificerede medarbejdere i fremtiden. Status på bolighandlingsplan for ældreområdet [27]

29 Kompetenceudvikling: Hvor hovedparten af de ansatte i plejeområdet tidligere var social- og sundhedshjælpere og enkelte socialog sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter og sygeplejersker, er mange hjælperstillinger nu konverteret til assistentstillinger. Der er endvidere nu ansat en eller flere sygeplejersker på alle plejecentre. Alle social- og sundhedshjælpere på plejecentrene har gennemgået et opkvalificeringskursus på 5 uger. Social- og sundhedsassistenter er i gang med et opkvalificeringskursus på 8 uger. Det forventes at alle assistenter skal igennem dette forløb. Sygeplejersker på plejecentrene deltager i klinisk opkvalificeringsforløb på 12 dage i samarbejde med Regionen. Det forventes, at alle sygeplejersker skal igennem dette forløb. Der vil derudover være behov for, at de ansatte deltager i undervisnings- og opkvalificeringsforløb, der er målrettet de opgaver, der tilføres området. Status på bolighandlingsplan for ældreområdet [28]