Udgifter ved friplejeboliger i Aarhus Kommune

Transkript

1 Notat Den 1. november 2013 Udgifter ved friplejeboliger i Aarhus Kommune Resume Kommunerne tvinges via det statslige takstsystem til en overbetaling af friplejeboliger på 100 mio. kr. årligt. Ifølge Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter er friplejeboliger i drift eller under etablering i Danmark. Friplejeboliger afregnes til en takst som Social-, Børne- og Integrationsministeriet fastsætter i bekendtgørelsen om satser på Social- og Integrationsministeriets område 1. Kommunerne betaler taksten. Aarhus Kommune Økonomi Aarhus Kommune Økonomistab Søren Frichs Vej 36G 8230 Åbyhøj Sagsnr. Journalnr. Sagsbeh. Peter Adolfsen Løhmann Direkte telefon Telefax Erfaring fra de kommuner, hvor der er etableret friplejeboliger, viser, at taksten er betydeligt højere end kommunernes gennemsnitlige udgifter pr. kommunal plejebolig. Erfaringer fra andre kommuner er merudgifter på kr. pr. plads. Ingen kommuner har erfaret, at friplejeboliger er på niveau med eller billigere end kommunale plejeboliger. Rambølls evaluering af lov om friplejeboliger fra 2012 indeholder samme konklusion. E-post direkte peal@aarhus.dk Dette notat viser, at etablering af friplejeboliger i Aarhus Kommune vil medføre øgede årlige driftsudgifter på skønsmæssigt kr. pr. plads. P.t. er kommunen bekendt med ønsker om etablering af 144 friplejeboliger. Det medfører merudgifter i Aarhus Kommune i størrelsesorden 14 mio. kr. årligt. 1 Vejledning om regulering pr. 1. januar 2013 af satser på Social- og Integrationsministeriets område, vejledning nr. 81 af 12/11/2012, Social- og Integrationsministeriet, tabel 27:

2 Foruden de økonomiske konsekvenser af friplejeboliger, medfører de en række afledte udfordringer for kommunerne. Med etablering af friplejeboliger stiger antallet af plejeboliger i en kommune. Det medfører en planlægningsmæssig udfordring. Det kan blive nødvendigt, at reducere antallet af kommunale plejeboliger for at undgå overkapacitet og huslejetab. Udfordringen forstærkes af, at friplejeboligerne kan udvide antallet af pladser efter etablering (forudsat tildelt kvote) uden kommunens mellemkomst. Reglerne for friplejeboliger indebærer, at de ikke er omfattet af de generelle effektiviseringskrav, som kommunerne er underlagt i de årlige aftaler om kommunernes økonomi. Effektiviseringskravet kommer også fra kommunernes manglende kompensation for demografien med flere ældre. Friplejeboligernes takster er siden 2009 steget 4 procent. I samme periode er de kommunale ældreudgifter faldet 18 procent - på trods af flere ældre. Et alternativ til friplejeboliger er selvejende plejehjem. Her fastsætter kommunalbestyrelsen serviceniveau og økonomi, og har dermed mulighed for både at undgå en merudgift samt at kontrollere antallet af plejeboligpladser. Side 2 af 23

3 Indholdsfortegnelse Udgifter ved friplejeboliger i Aarhus Kommune... 1 Resume... 1 Sagsfremstilling Merudgifter på landsplan: 100 mio. kr Baggrund ønsker om i alt 144 nye friplejeboligpladser i Aarhus Kommune Friplejeboliger er kr. dyrere end Aarhus Kommunes plejeboliger Udgifter for kommunen pr. friplejebolig Sammenvejet takst for pleje og praktisk hjælp Indirekte udgifter Kommunale udgifter ved friplejeboligernes beboere fra andre kommuner Kommunal forpligtelse til uddannelse af SOSU Social forpligtelse (ansættelse af fleksjobbere o.l.) Henlæggelser til tab ved lejeledighed Udgifter pr. kommunal plejebolig Sammenvejet takst, personlig og praktisk hjælp Overhead Serviceareal Moms Grundkapital til etablering af friplejeboligerne samt udgifter til etablering af servicearealer Friplejeboliger er friholdt for effektiviseringskrav Kommunen er uden indflydelse på etablering af friplejeboliger Kommunerne har indflydelse på service og økonomi for selvejende institutioner Referencer Side 3 af 23

4 1.0. Merudgifter på landsplan: 100 mio. kr. Merudgiften pr. friplejebolig skønnes at udgøre i størrelsesorden kr. Kommunerne tvinges derfor via det statslige takstsystem til en overbetaling af friplejeboliger på 100 mio. kr. årligt. Ifølge Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter er friplejeboliger i drift eller under etablering i Danmark. Friplejeboliger afregnes til en takst som Social-, Børne- og Integrationsministeriet fastsætter i bekendtgørelsen om satser på Social- og Integrationsministeriets område 2. Kommunerne betaler taksten Baggrund ønsker om i alt 144 nye friplejeboligpladser i Aarhus Kommune Jehovas Vidner har henvendt sig til Aarhus Kommune vedrørende byggeri af 30 friplejeboliger i Malling. Derudover har DSI Aarhus Friplejehjem fået tilsagn fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om offentlig støtte til etablering af 54 friplejeboliger i Tranbjerg. Aarhus Kommune er endvidere bekendt med ønsker om etablering af yderligere ca. 60 friplejeboliger. Det vil sige etablering af i alt omkring 144 friplejeboliger i Aarhus Kommune, hvilket vækker bekymring. Dette notat vil nærmere beskrive den indirekte betydning for den kommunale økonomi Friplejeboliger er kr. dyrere end Aarhus Kommunes plejeboliger I notatet gennemgås de udgifter der er ved hhv. kommunale plejeboliger og friplejeboliger. Udgifterne er gengivet i tabellen nedenfor, og forskellen mellem udgifterne pr. bolig er således over kr. 2 Vejledning om regulering pr. 1. januar 2013 af satser på Social- og Integrationsministeriets område, vejledning nr. 81 af 12/11/2012, Social- og Integrationsministeriet, tabel 27: Side 4 af 23

5 Tabel: Sammenligning af kommunal udgift pr. friplejebolig og kommunal plejebolig Udgift pr. år 2.0. Friplejebolig kr Kommunal plejebolig kr. Forskel kr. Ved skalering af denne forskel fra Aarhus Kommune til landsplan, skal der fratrækkes de udgifter, der er beregnet i afsnit 2.3., svarende til kr. Der er tale om udgifter på kr., der er merudgifter i den kommune, hvor friplejeboligerne oprettes men mindreudgifter i den kommune, der afgiver en borger til friplejeboligen Udgifter for kommunen pr. friplejebolig Aarhus Kommunes udgift pr. friplejebolig beregnes i det følgende, dvs. udgiften ved en friplejebolig, hvis driftsvilkårene og forpligtelserne var som en kommunal plejebolig. Udgiften udgør i alt kr. Afsnitsnummeret på linjerne i tabellen henviser til afsnittet med detailberegningen senere i notatet. Tabel: Kommunal udgift pr. friplejebolig pr. år Udgift pr. døgn (kr.) Udgift pr. år i kr. 2.1: Sammenvejet takst for pleje og praktisk hjælp : Takst, indirekte udgifter Kommunale merudgifter ved levering af ydelser til borgere fra andre kommuner 2.4. Kommunal forpligtelse til uddannelse af SOSU Social forpligtelse (ansættelse af fleksjobbere o.l.) I alt Sammenvejet takst for pleje og praktisk hjælp I tabellen ovenfor er den sammenvejede takst kr. årligt for plejehjem i Aarhus Kommune. Denne er beregnet ud fra erfaringerne fra fordeling på de tre takster på følgende måde. Side 5 af 23

6 Tabel: Sammenvejet takst for pleje og praktisk hjælp i friplejeboliger Socialministeriets makstakst pr. døgn Omfang af personlig og praktisk hjælp pr. 4 Andel af friplejeboligbrugere, BDOberegning Andel af friplejeboligbrugere, faktisk erfaring Takstniveau (kr.) uger (timer) Laveste 287 <35 20 % 8 % Mellemste % 68 % Højeste > % 24 % Sammenvejet, døgn 960 kr kr. Sammenvejet, år kr kr. Socialministeriets maks-takst pr. døgn (kr.) I tabellen er Socialministeriets maksimaltakster pr. døgn pr. borger i en friplejebolig 3 anvendt (2013-pris/løn). Omfang af personlig og praktisk hjælp pr. 4 uger (timer) Timeintervaller fastsat i Socialministeriets årlige takstbekendtgørelse. Andel af friplejeboligbrugere, BDO-beregning Andel af Fordelingen af borgere i de tre takstgrupper stammer fra Social-, Børne og Integrationsministeriets vejledning, der bygger på beregning foretaget af BDO. I den ministerielle vejledning, er en fordeling på de tre takstgrupper med hhv. 20, 60 og 20 procent forudsat i den ministerielle vejledning. Denne fordeling er udregnet via en såkaldt variansanalyse foretaget af BDO i 2010 på baggrund af 58 botilbud med i alt beboere. 4 Kun halvdelen af tilbuddene er rettet mod ældre, mens den anden halvdel er rettet mod autister, døvblinde, hjerneskadede, sindslidende og udviklingshæmmede. 3 af de 58 tilbud ejes af selvejende, mens resten ejes af en kommune eller region. BDOs beregninger i 2010 er ligeledes anvendt til at udregne de statslige takster i bekendtgørelsen. Andel af friplejeboligbrugere, faktisk erfaring Faktisk erfaring er for friplejeboliger i Billund Kommune, Herning Kommune, Favrskov Kommune samt fiktiv visitation i Malling Den faktisk erfarede fordeling er beregnet som et gennemsnit af fordelingen i de 4 cases. Friplejeboliger i Odder og Viborg Kommuner anvender ifølge notat fra Favrskov Kommune maksimumstakster. Som det fremgår af tabellen, er det generelt erfaringen, at der er flere i de 3 Vejledning om regulering pr. 1. januar 2013 af satser på Social- og Integrationsministeriets område, tabel 27: Side 6 af 23

7 øverste to takstgrupper end BDOs beregnede fordeling forudsætter. Sammenvejer man den erfarede fordeling fra de 4 cases med friplejeboliger til én fordeling på de tre takstniveauer, bliver den Den kommunale vejlednings fordeling tager som nævnt udgangspunkt i beregninger af variansen i timeforbrug, hvor halvdelen er tilbud, hvis drift adskiller sig fra de kommunale plejeboliger, som Aarhus Kommune driver. Derfor er der i det videre anvendt den erfaringsmæssige fordeling på de tre statslige takstniveauer. Denne fordeling vil være det mest realistiske estimat for den, man kan forvente for friplejeboliger i Aarhus Kommune Indirekte udgifter Foruden tre-delt takst for pleje og praktisk hjælp, modtager friplejeboliger for alle beboere uafhængigt af plejetyngde en fast døgntakst til indirekte udgifter forbundet med drift af friplejeboligen. Disse udgør 175 kr. i døgnet svarende til kr. årligt. Takst pr. døgn Takst pr. år Takst for indirekte udgifter 175 kr kr Kommunale merudgifter ved levering af ydelser til borgere fra andre kommuner Reglerne om friplejeboliger medfører en række ydelser, der påhviler beliggenhedskommunen at betale, dvs. Aarhus Kommune i dette tilfælde. Via friplejeboligernes statslige takst finansierer bopælskommunen følgende: Personlig hjælp og pleje ( 83 i Serviceloven), praktisk bistand ( 83 i Serviceloven), træning ( 86 i Serviceloven). Ydelser herudover skal leveres til borgere i friplejebolig uanset hvor borgeren kommer fra. For borgere fra Aarhus Kommune gør det ingen forskel. Ydelserne skulle alligevel have været leveret, hvis borgeren i stedet boede i en kommunal plejebolig. For borgere fra andre kommuner er der til gengæld tale om en ydelse, der ikke ville skulle leveres, hvis ikke friplejeboligen lå i kommunen. I tabellen er det alene Aarhus Kommunes udgifter til borgere fra andre kommuner end Aarhus, som bor i en friplejebolig i Aarhus Kommune, der er beregnet. Side 7 af 23

8 Disse ydelser stammer fra erfaringer fra hhv. Herning Kommune (Social, Sundhed og Beskæftigelse, Internt notat: Fakta om friplejeboliger af 9/3 2013) samt Rambølls evaluering af friplejeboligloven. Tabel: Udgift pr. borger fra anden kommune end Aarhus pr. år til ydelser en beliggenhedskommune er forpligtet til at levere til friplejeboligbeboere Lovhjemmel Udgift pr. friplejebolig Sygeplejeydelser 139 Sundhedsloven Visitation Administration Træning 140 Sundhedsloven Medfinansiering af regionale sundhedsydelser Sundhedsloven I alt pr. borger fra anden kommune end Aarhus Middel: I alt pr. friplejebolig Sygeplejeydelser Udgift for sygeplejeydelser ud fra beregninger fra 2011 (sygepleje til 20 plejeboliger ved Malling Plejehjem kostede i kr.) samt tal fra Billund Kommune. Visitation og administration Udgift for visitation ud fra ekstra tidsforbrug ved friplejeboliger på 2-3 timer (~750 kr.), jf. Rambøll-evaluering af friplejeboligloven, og for visitation og administration er det også beregnet ud fra BDO Revisions overheadberegning for Billund Kommune. Visitation af friplejeboliger sker i timer, mens visitation af Aarhus Kommunes tilbud sker ud fra faste ydelsespakker i de seks førnævnte plejeindsatser. Visitation i timer for friplejeboliger er lovhjemlet 5. Det er forventeligt, at denne forskel i visitationspraksis kan betyde øgede administrative byrder for Aarhus Kommune i forbindelse med gennemførsel af revisitationer, som er beliggenhedskommunens ansvar. Træning 5 Bekendtgørelse nr. 751 af 3/7/2008, Bekendtgørelse om afregning mellem friplejeboligleverandøren og kommunalbestyrelsen og om procedurer for velfærdsministerens meddelelse af tilsagn om kvotetildeling : Side 8 af 23

9 Udgift for træning (Sundhedslovens 140) ud fra beregninger fra 2011 (gennemsnitlige niveau for en borger). Medfinansiering Udgift for medfinansiering er beregnet pba. afregning og Rambøll der anfører, at størstedelen af borgerne på friplejehjem modtager sundhedsydelser. I alt I alt udgør merudgifterne, som friplejeboliger pålægger beliggenhedskommuner til sygepleje, administration, visitation m.v., kr. pr. friplejebolig altså hvis borger kommer fra anden kommune. Herning Kommune har estimeret denne udgift til 1,9 mio. kr. for 28 pladser (2012-pris/løn), dvs kr. pr. friplejebolig. Billund Kommune har vurderet en merudgift på omregnet kr. pr. borger pr. år, hvilket dog kun inkluderer visitation, administration og komplekse sygeplejeydelser, dvs. ikke mindre komplekse sygeplejeydelser samt træning efter sygehusloven. Disse to kommuners estimater af en beliggenhedskommunes afledte merudgifter ved friplejeboliger svarer i størrelsesorden til skønnet i Aarhus Kommune. I alt pr. friplejebolig De nærmere økonomiske konsekvenser for Aarhus Kommune ved friplejeboliger afhænger af, hvor mange af friplejeboligernes borgere, der har bopæl i Aarhus Kommune. Jehovas Vidner har vurderet, at 2-3 ud af de 30 pladser belægges med borgere fra Aarhus Kommune, mens DSI Aarhus Friplejehjem vurderer at det er halvdelen, dvs. 27, af deres 54 pladser. Dette svarer til 65 procent beboere fra andre kommuner, og 35 procent beboere fra Aarhus Kommune. Ifølge Rambølls evaluering fra 2011 kommer 70 procent af beboerne i friplejeboliger fra den kommune friplejeboligerne ligger i. Det kan desuden forventes, at Aarhus Kommunes størrelse vil gøre, at en større andel af beboerne vil have bopæl i Aarhus Kommune end forudsat af leverandørerne. I Rambølls evaluering af friplejeboligloven havde hhv. 75 og 85 procent af beboerne i friplejeboliger i hhv. Aalborg og Vejle Kommuner, dvs. større kommuner, bopæl i beliggenhedskommune. For de for Aarhus geografisk set nærmeste friplejeboliger, i Odder Kommune, var 91 procent af beboerne fra beliggenhedskommunen. Jo flere borgere Aarhus Kommune har på friplejehjem belig- Side 9 af 23

10 gende i kommunen, jo større er merudgiften samt behovet for at tilpasse kapaciteten af kommunale plejeboliger. På den baggrund virker friplejeboligleverandørernes forventninger til andelen af beboere fra andre kommuner ikke realistisk. Beregning af udgifterne som beliggenhedskommune vil få pr. friplejebolig kan beregnes ved at anvende fordelingen af beboere i friplejeboliger fra Rambølls evaluering af loven: 30 procent fra andre kommuner, 70 procent fra beliggenhedskommunen. Tabel: Påførte udgifter som beliggenhedskommune Borgers stamkommune Andel af friplejeboligbeboere Påførte udgifter som beliggenhedskommune Aarhus Kommune 70 % 0 kr. Anden kommune 30 % kr. Samlet 100 % kr. Hver friplejebolig påfører således Aarhus Kommune udgifter, udover friplejeboligernes takster, som beliggenhedskommune svarende til kr. under forudsætning af, at 30 procent af friplejeboligernes beboere er fra en anden kommune end Aarhus. Friplejeboligleverandørerne forventer, at 65 procent af friplejeboligbeboerne kommer til at være fra en anden kommune end Aarhus. Ved en sådan fordeling er de påførte udgifter som beliggenhedskommune i stedet kr. pr. friplejebolig. Det skal bemærkes, at den beregnede merudgift som beliggenhedskommune ovenfor er udtryk for merudgiften for den enkelte kommune med friplejeboliger. Udgiften til disse ydelser vil friplejeboligbeboerens oprindelige kommune ikke skulle afholde. Derfor giver det ikke mening at tale om merudgifter ved disse ydelser på landsplan, da udgift afholdt i en kommune modsvares af en tilsvarende besparelse i en anden kommune. Konkret betyder dette at man skal se bort fra de kr., når man løfter beregningerne fra den enkelte kommune til landsplan. Dette er der taget højde for i notatets beregning af udgiften på landsplan Kommunal forpligtelse til uddannelse af SOSU-elever Det påhviler kommunen en forpligtelse til uddannelse af 700 SOSUhjælpere årligt. Denne forpligtelse påhviler ikke friplejeboligleverandø- Side 10 af 23

11 rer. Aflønning af de ansatte praktikansvarlige og de uddannelsesansvarlige er en del af den kommunale takst til plejeboligerne. Dette er parallelt til diskussionen om privathospitaler kontra offentlige hospitalers driftsvilkår, hvor offentlige hospitaler har en uddannelsesforpligtelse overfor læger, sygeplejersker, SOSU, lægesekretærer m.m., hvilket ikke er tilfældet for privathospitaler. I tabellen nedenfor fremgår Aarhus Kommunes driftsudgifter vedr. forpligtelse til uddannelse. Der er tale om en konservativ beregning, da der ved omregning til fuldtidsstillinger ikke er taget hensyn til ferie, sygdom og andet fravær. Tabel: Aarhus Kommunes årlige udgifter til uddannelse og ekstraordinære ansættelser i plejeboligerne Enheder Udgift pr. enhed (kr.) Samlet udgift (mio. kr.) Antal plejeboliger* Udgift pr. plejebolig (kr.) Løn til praktikansvarlige (Fuldtidsstillinger) 7, , Løntillæg til uddannelsesvejledere , (ansatte der modtager løntillæg) Brug af arbejstimer på vejledningsopgaven 53, , (Fuldtidsstillinger) I alt * Antal plejeboliger i Aarhus Kommune i 2012, hvor der er korrigeret for at plejeboligerne er tomme ved flytning Social forpligtelse (ansættelse af fleksjobbere o.l.) Foruden uddannelsesforpligtelsen har byrådet derudover besluttet, at 10 procent af de kommunale ansættelser skal være såkaldte ekstraordinære ansættelser (fx flexjob, skånejobs o.l.). Udgifterne til vejleding og støtte af de ekstraordinære ansættelser er også indregnet i den kommunale takst til plejeboligerne. Denne forpligtelse er friplejeboligerne ikke omfattet af. Der er tale om en konservativ beregning, da der ved omregning til fuldtidsstillinger ikke er taget hensyn til ferie, sygdom og andet fravær. Side 11 af 23

12 Antal Tabel: Aarhus Kommunes årlige udgifter til uddannelse og ekstraordinære ansættelser i plejeboligerne Fuldtidsstillinger Årsløn (kr.) Samlet udgift (kr.) plejeboliger* Udgift pr. plejebolig (kr.) Ekstraordinære ansættelser ledelsestid 2, til vejledning, støtte m.m. 1 Ekstraordinære ansættelser medarbejdertid 4, til vejledning 7 I alt * Antal plejeboliger i Aarhus Kommune i 2012, hvor der er korrigeret for at plejeboligerne er tomme ved flytning Henlæggelser til tab ved lejeledighed Friplejeboligleverandøren skal på en særlig henlæggelseskonto foretage passende henlæggelser til fornyelse af tekniske installationer, hovedistandsættelse, tab ved lejeledighed og fraflytninger. Disse udgifter finansieres af huslejen i lighed med de kommunale plejeboliger. Dog dækker huslejen i kommunale plejeboliger ikke udgifter ved lejeledighed. Da friplejeboligleverandører opbygger ventelister, som de selv vælger beboere fra, må det antages at tab ved lejeledighed for en friplejeboligleverandør er begrænset. Kommunerne har alt andet lige større lejeledighed end friplejeboligerne, da kommunerne skal opretholde en vis overkapacitet, der er tilstrækkelig til at dække udsving i behov og plejeboliggarantien. Til tab ved lejeledighed og fraflytninger kan friplejeboligerne højst henlægge 2 pct. af ejendommens samlede driftsudgifter. Underskud som følge af, at de faktiske udgifter hertil overstiger de henlagte beløb, kan ikke indgå i lejen Udgifter pr. kommunal plejebolig I det følgende er udgifter pr. kommunal plejebolig opgjort. Foruden Aarhus Kommunes takst til plejeboligerne er der tillagt indirekte udgifter, og der er tillagt moms på 4 procent af udgiften pr. friplejebolig beregnet i afsnit 2.0. Side 12 af 23

13 Tabel: Kommunal udgift pr. kommunal plejebolig Udgift pr. døgn Udgift pr. år 3.1. Vejet takst, pleje og praktisk hjælp 866 kr kr Overhead kr Serviceareal kr Moms kr Grundkapital til etablering af friplejeboligerne kr. samt udgifter til etablering af serviceare- aler I alt kr Sammenvejet takst, personlig og praktisk hjælp I det følgende er beregnet et vejet gennemsnit på kr. af de takster, som Aarhus Kommune betaler til plejeboligdrift. Modsat friplejeboliger er kommunens plejeindsats organiseret i indsatser frem for timer pr. 4 uger. Opgøres den kommunale plejeindsats A- F i stedet i timer pr. 4 uger, har plejeindsats A-D et tidsforbrug svarende til den mellemste statslige takst for friplejeboliger, mens plejeindsats E og F svarer til den højeste takst. Tabel: Sammenvejet kommunal gennemsnits takst, personlig og praktisk hjælp i plejebolig i Aarhus Kommune Aarhus Kommunes ydelse Takst pr. døgn Andel af plejeboligbrugere Plejeindsats A 763 kr. 19 % Plejeindsats B 394 kr. 10 % Plejeindsats C 593 kr. 22 % Plejeindsats D 857 kr. 29 % Plejeindsats E kr. 20 % Plejeindsats F kr. 1 % Praktisk hjælp 1 45 kr. 91 % Praktisk hjælp 2 90 kr. 9 % Sammenvejet takst, døgn 866 kr. Sammenvejet takst, år kr. Side 13 af 23

14 Aarhus Kommunes ydelse Plejeindsatserne stammer fra Aarhus Kommunes ydelseskatalog (2013). Plejeindsats A er ind- og udflytning og anvendes derfor i starten for alle plejeboligbrugere. Takst pr. døgn Takster for Takst pr. døgn indeholder pleje og praktisk hjælp (Serviceloven 83). Andel af plejeboligbrugere Data vedrørende antal af brugere stammer fra Aarhus Kommunes Faktacenter (januar-september 2013). Tallene for andele er afrundede og summerer derfor ikke til 100. Udgiften i en kommunal plejebolig til pleje og praktisk hjælp er dermed kr. om året Overhead Til de direkte udgifter for driften af en kommunal plejebolig skal lægges et overhead på kr. pr. bolig. På fritvalgsområdet anvender Aarhus Kommune en beregning for indirekte udgifter på 11,9 procent. Denne består af decentrale udgifter på 8,5 procentpoint og centrale udgifter på 3,4 procentpoint. Decentrale udgifter omfatter: Andel af direktion, administration, husleje og arbejdsskadeerstatning. Centrale udgifter omfatter: Andel af centrale driftsudgifter (kompetenceudvikling m.m.), andel af centrale administrationsudgifter (ledelse, økonomi, HR, IT m.m. inkl. husleje), forrentning af driftskapital. Vedlagt notat i afsnit 6.0 Overhead med udspecificering af sammensætning af overhead. Side 14 af 23

15 Tabel: Overhead svarende til 11,9 procent af den vejede takst Udgift pr. døgn Udgift pr. år Vejet takst, pleje og praktisk hjælp 866 kr kr. Overhead svarende til 11,9 procent af den vejede takst kr. I de såkaldt 6-by-nøgletal udgør administrationsudgifterne pr. plejebolig (2013-p/l). Disse udgifter er beregnet af samlede udgifter på 116 mio. kr. til institutionernes decentrale ledelse og administration i regnskab by-nøgletal indeholder derfor alene decentrale administrationsudgifter Serviceareal Kommunal udgift pr. friplejebolig til drift af serviceareal udgør kr. pr. bolig, som skal tillægges den kommunale plejeudgift ved sammenligning med taksterne for friplejehjem. På baggrund af budgetberegning for de selvejende institutioner i Aarhus Kommune, der driver kommunale plejeboliger. Serviceareal er her fastsat som 18,3 kvadratmeter pr. plejebolig, og der er budgetteret med 267 kr. pr. kvadratmeter, dvs kr. Et serviceareal af denne størrelse er stort set sammenlignelig med servicearealet for kommunale plejeboliger. Tabel: Kommunal udgift pr. friplejebolig til drift af serviceareal Udgift pr. døgn Serviceareal Udgift pr. år kr Moms For at gøre den kommunale drift sammenlignelig med friplejeboligernes, er friplejeboligernes moms på skønnet kr. lagt oveni den kommunale takst. I tabellen herunder er købemomsen sat til 4 % svarende til kr. pr. bolig. Beregnet som 4 procent af kommunens udgifter til direkte og indirekte udgifter ved egne plejeboliger, som beregnet i afsnit 3.1., 3.2. og 3.3. Side 15 af 23

16 Tabel: Kommunal udgift til moms pr. lejebolig Udgift pr. døgn Udgift pr. år 3.1. Sammenvejet takst, pleje og praktisk hjælp 866 kr kr Overhead kr Serviceareal kr. Momsandel på 4 % kr. Billund Kommune påpeger følgende i notat om friplejeboliger, at moms: Et forhold af mindre betydning som ikke er indregnet er, at kommunerne kan afløfte købemoms i modsætning til private. På baggrund af analyser foretaget af BDO vurderes dette forhold alene, at betyde 4 pct. i merudgift i fripleje-regi i en sammenligning med kommunens udgifter. Dette forhold er dog indregnet i taksten til friplejeboliger for indirekte udgifter (se afsnit 2.2.), som den statslige takstbekendtgørelse fastsætter 6. Til sammenligning var momsandel for de selvejende institutioner i Aarhus Kommune på ældreområdet ved regnskab 2012 på 3,4 procent Grundkapital til etablering af friplejeboligerne samt udgifter til etablering af servicearealer Ved friplejeboliger etableret efter tilsagn fra kvote A i friplejeboligloven, skal leverandøren levere et kapitalsindskud på p.t. 10 procent af den samlede byggesum til boliger. Dette svarer til kommunens medfinansiering ved kommunale plejeboliger. Kommunen finansierer ikke etablering af serviceareal via husleje eller plejeboligtaksten. Ved kommunale almene plejeboliger betaler kommunen etablering af servicearealet (på nær statstilskud på kr. pr. bolig). Ved friplejeboliger finansieres etableringen af servicearealer (på nær statstilskuddet) af friplejeboligleverandøren. Hvis dette antages at være side 22. Side 16 af 23

17 kr. pr. bolig, og forrentningen sættes til 3 % p.a., vil dette give friplejeboligleverandøren en årlig udgift kr. pr. bolig (under forudsætning af etableringsudgift pr. bolig på 1,8 mio. kr.). Dette tillæges derfor taksten for kommunens egne plejeboliger. For kapitalindskuddet på 10 procent gælder, at det kan indregnes i huslejen, når huslejen tillader det. Dette kan derfor ikke ske straks efter etablering. Indtil det kan indregnes i huslejen, skal dette beløb forrentes af friplejeboligleverandøren. Hvis samme forudsætninger som ovenfor (rente på 3 % p.a., etableringsudgifter på 1,8 mio. pr. bolig) betyder dette at kr. pr. bolig skal tilægges taksten for kommunens egne plejeboliger. I alt skal der således tillægges taksten for kommunens egne plejeboliger kr Friplejeboliger er friholdt for effektiviseringskrav I sin evaluering af friplejeboligloven skriver Rambøll, at: På tværs af kommunerne er det vurderingen, at udgiften pr. plads hos leverandørerne [af friplejeboliger] gennemsnitligt er højere end deres egne. Særligt i beliggenhedskommunerne er en klar forventning om, at forskellen mellem egne takster og friplejeboligleverandørerne fremadrettet vil være stigende (side 54, fremhævning i kursiv tilføjet). Dette understøttes af udviklingen i de statslige maksimumstakster, som er gengivet nedenfor. Tabel: Udvikling i statslige maksimumstakster i de statslige bekendtgørelser faste priser (2013-p/l) Laveste (<35 timer pr. 4 uger) Takstniveau (kr.) Mellemste ( timer pr. 4 uger) Højeste (over 106 timer pr. Udvikling Akkumuleret - siden 2009 År 4 uger) Årlig ,6% 0,6% ,2% 1,8% ,0% 2,8% ,9% 3,7% Note: Inklusive takst for indirekte omkostninger. Aarhus Kommunes rammefremskrivningsfaktor anvendt til omregning fra løbende til faste priser. Side 17 af 23

18 Det fremgår, at friplejeboligernes takster i faste priser er øget med 3,7 procent siden I samme periode er landsgennemsnittet for alle ældreudgifter pr. ældre modsat i faste priser faldet 18 procent 7. Tabel: Kommunernes udgifter på ældreområdet (netto) pr. ældre (65+-årige), noegletal.dk faste priser (2013-p/l) Forskel Forskel i procent kr kr kr. -18 % Note: Aarhus Kommunes rammefremskrivningsfaktor anvendt til omregning fra løbende til faste priser. Der er således en markant forskel i de seneste fem års udvikling i udgifterne. Faldet i ældreudgifter skyldes beslutninger i kommunalbestyrelserne, enten som effektiviseringer eller servicereduktioner. Disse beslutninger er sket i forlængelse af, at der ikke i aftaler om kommunernes økonomi sker kompensation for den demografiske udvikling med flere ældre. Friplejeboliger er med de statslige takster friholdt for sådanne effektiviseringskrav Kommunen er uden indflydelse på etablering af friplejeboliger Det følger af friplejeboligloven, at kommuner ikke har mulighed for indsigelser, hvis Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har givet tilsagn om etablering af friplejeboliger ud fra den årlige friplejeboligkvote. Opførelsen af friplejeboliger har afledt betydning for kommunernes kapacitet på plejeboligområdet. Etableringen af friplejeboliger vil alt andet lige medføre lukninger af kommunale plejeboliger. Leverandøren af friplejeboliger kan efter etablering efterfølgende frit udvide antallet af pladser, forudsat tildelt kvote, når der først er etableret en friplejeboligenhed. Erfaringen viser, at stigning i friplejeboliger især er i kommuner, der allerede havde friplejeboliger. Dette forstærker kommunernes udfordringer med styring af plejeboligkapaciteten. Endelig kan etablering af friplejeboliger medføre, at belægningsprocenten for de kommunale plejeboliger i området falder. Dette gør alt andet lige at driften af kommunale plejeboliger bliver mindre rentabel og der opstår huslejetab. 7 ældreudgifter (netto) pr. 65+/67+-årig. 84 af 98 kommuner har lavere ældreudgifter pr. ældre i 2013 end i Side 18 af 23

19 5.0. Kommunerne har indflydelse på service og økonomi for selvejende institutioner Et alternativ til friplejeboliger er selvejende plejehjem. Her fastsætter kommunalbestyrelsen serviceniveau og økonomi, og har dermed mulighed for både at undgå en merudgift samt at kontrollere antallet af plejeboligpladser. Selvejende institutioner løser en lang række opgaver indenfor den sociale sektor i Danmark, herunder også drift af plejeboliger for ældre. Der grundlæggende forskelle på kommunernes indflydelse på og samkvem med hhv. selvejende institutioner og friplejeboliger. Selvejende institutioners forhold er helt og aldeles reguleret i en driftsaftale med en kommune, mens dette ikke er en forudsætning for driften af friplejeboliger. Her er alene certificering ved Socialstyrelsen samt tilsagn om andel i friplejeboligkvoten fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter nødvendig. I det følgende er driftsvilkårene for hhv. selvejende institutioner og friplejeboliger fremstillet ud fra en kommunes muligheder for indflydelse på driftsvilkårenes enkelte områder: Tabel: Kommunens indflydelse på driftsvilkår for hhv. selvejende institutioner og friplejeboliger Område Oprettelse Opsigelse Ændring i antallet af boliger Service- og kvalitetsniveau Værdi- og holdningsgrundlag for medarbejdere Selvejende institutioner, Har kommunen indflydelse? plejeboliger for ældre Ja oprettelse af selvejende institution forudsætter indgåelse af driftsaftale med kommunen. Ja driftsaftale kan opsiges med 12 måneders varsel til den 1. i en måned. Ja kan kun ske efter aftale mellem kommunen og den selvejende institution. Ja driftsaftalen forpligter den selvejende institution til som minimum at yde et serviceniveau som besluttet i kvalitetsstandard besluttet af kommunalbestyrelsen. Ja driftsaftalen forpligter den selvejende institution til at overholde det værdi- og Friplejeboliger Nej - friplejeboliger kan frit oprettes, forudsat tilsagn om statslig fastsat kvote. Nej kan ikke opsiges, da der ikke eksisterer driftsaftale. Nej yderligere friplejeboliger kan frit oprettes, forudsat tilsagn om statslig fastsat kvote, og kan frit nedlægges igen. Nej serviceniveauet fastlægges alene af friplejeboligernes leverandør. Nej friplejeboligernes leverandør er ikke forpligtet til at overholde kommunens Side 19 af 23

20 Visitation Indflytning holdningsgrundlag, der også gælder for kommunalt ansatte. Ja der anvendes samme visitationsprocedure som for kommunale plejeboliger. Ja der anvendes samme visitationsprocedure som for kommunale plejeboliger. Tilsyn Ja Ja Ansættelse af plejechef Krav om uddannelse af SO- SA/-hjælpere Økonomi Ja ansættelse af plejechef kræver ifølge driftsaftale kommunal godkendelse. Ja den selvejende institution skal i samme omfang som kommunale plejeboliger indgå i uddannelsesopgaven for elever på socialog sundhedsassistent og hjælperuddannelserne. Ja afregning sker efter samme principper som for de kommunale plejeboliger Ændringer af vedtægter Ja hvis vedtægtsændringer påvirker driftsaftalen skal kommunalbestyrelsen godkende den. Ledelseserklæring/årsrapport Ja der skal ifølge driftsaftalen udarbejdes en årlig afrapportering, bl.a. vedrørende økonomi samt tilsyn og opfølgning herpå. værdi- og holdningsgrundlag for medarbejdere. Både og Aarhus Kommune visiterer borgere, der efterfølgende kan vælge en friplejebolig. Beboere fra andre kommuner visiteres her fra. Nej efter at borgeren er visiteret til en plejebolig, og har valgt en friplejebolig, kan friplejeboligernes leverandør opbygge en venteliste af borgere, hvorfra leverandøren frit kan udvælge borgere til indflytning. Friplejeboligerne kan endvidere afvise en borger på venteliste, trods ledig kapacitet. Nej friplejeboliger kan frit bestemme antal og type af ansatte forudsat leverandøren af Socialstyrelsen er certificieret til plejeboligdrift. Nej Nej friplejeboliger er sikret en af tre døgntakster (afhængig af borgerens plejebehov), som er fastsat ved statslig bekendtgørelse. Nej Nej Note: For selvejende institutioner, plejeboliger for ældre er der taget udgangspunkt i en konkret driftsaftale mellem Aarhus Kommune og en selvejende institution om drift af plejeboliger for ældre. Kommunen har således væsentligt større indflydelse på oprettelsen og driften af selvejende institutioner, end det er tilfældet med friplejebo- Side 20 af 23

21 liger. Merudgiften ved drift af en selvejende institution frem for kommunen er ud fra Aarhus Kommunes budgetfordelingsmodel beregnet til kr. årligt pr. bolig udover taksten til pleje og praktisk hjælp. De kr. skal ses i sammenligning med, at der ved kommunale plejeboliger er indirekte udgifter svarende til kr., jf. afsnit 3.0. Ud fra beregningerne i nærværende notat er merudgifterne ved friplejeboliger således væsentligt højere end ved selvejende institutioner Overhead Beregning af indirekte omkostninger i fritvalgspriser I fritvalgsberegningen udgør de indirekte omkostninger 11,9 % i regnskab De er delt op i de decentrale omkostninger (8,5 %) og de centrale omkostninger (3,4 %) De decentrale omkostninger: Andel af direktion (områdechef og viceområdechef) Andel administration (løn og øvrige udgifter) Andel af husleje Arbejdsskadeerstatning Det er en andel af viceområdechef, områdechefen og administrationen. Hertil kommer huslejen, både husleje på fritvalgsområdet og en andel af huslejen til viceområdechef, områdechef og administration. Som i tidligere år er huslejen beregnet efter afskrivningernes fordeling på lokalekategorier. Huslejeomkostninger er dels afskrivningerne for 2012, dels udgifterne til bygningsvedligeholdelse, pedeller og rengøring. De centrale omkostninger: Andel af centrale driftsudgifter (kompetenceudvikling m.m.) Andel centrale administrationsudgifter (ledelse, økonomi, HR, IT m.m. inkl. husleje) Forrentning af driftskapital De relevante udgifter på centralt niveau i Sundhed og Omsorg, herunder andel af centrale udgifter på konto 5 (IT, uddannelse m.m.) og central administration på konto 6 (inklusiv husleje) herunder også betaling til BPO for den lønadministrative opgave. Hertil kommer forrentningen, som er likviditets-trækket (1½ måned af den kommunale rente) på de samlede omkostninger fra ovenstående. Side 21 af 23

22 Ved beregningen af disse omkostninger anvendes der en række fordelingsnøgler, som alle baserer sig på stillingsantallet, f.eks. Andel af lokalcenter som er fritvalgsområdets andel af det samlede stillingsforbrug på lokalcentret, fordelt på dag og aften/nat. Dog baserer bygningsafskrivningernes fordeling på lokaletyper sig på en m2- opgørelse. Fritvalgsberegningen er blevet foretaget efter disse principper siden 2003 og er hvert år blevet gennemgået af kommunens revision. 7.0 Referencer Afstemning om L80, forslag til lov om friplejeboliger: g.htm#dok Bekendtgørelse af lov om friplejeboliger, lovbekendtgørelse nr. 897 af 17/08/2011 (Friplejeboligloven), Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter: Bekendtgørelse om afregning mellem friplejeboligleverandøren og kommunalbestyrelsen og om procedurer for velfærdsministerens meddelelse af tilsagn om kvotetildeling, bekendtgørelse nr. 751 af 03/07/2008, Social- og Integrationsministeriet: Vejledning om regulering pr. 1. januar 2013 af satser på Socialog Integrationsministeriets område, vejledning nr. 81 af 12/11/2012, Social- og Integrationsministeriet, tabel 27: Plejecenterområdet: Friplejehjem er relativt dyrere end kommunens egne tilbud, notat af 4/9/2012, Billund Kommune: %202013/Plejecenteromr%C3%A5det%20- %20Friplejehjem%20dyrere%20end%20kommunalt.pdf Evaluering af lov om friplejeboliger, januar 2012, version 1.0, Rambøll for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter: =32962 Side 22 af 23

23 Internt notat: Fakta om friplejeboliger, notat af 9/3/2013, Social, Sundhed og Beskæftigelse, Herning Kommune Friplejeboliger i Voldum, sag nr. 152 ved møde i byrådet for Favrskov Kommune 25/10/2011: 07&page=document&docId=41047&ItemId=41071 Ændring af driftsudgifter sfa. Malling plejehjems overgang til friplejehjem, notat af 7/10/2011, Økonomi og Personale, Aarhus Kommune, Aarhus Kommune indskrevne i pleje- og ældreboliger efter område, alder og foranstaltningsart Side 23 af 23