KULTURMØDER - ET UNDERVISNINGSMATERIALE

Transkript

1 KULTURMØDER - ET UNDERVISNINGSMATERIALE Niveau: klasse, gymnasiet og ungdomsuddannelserne Fag: dansk, samfundsfag INDHOLD: Kulturmøder og interkulturel undervisning % Greve... 5 Der er en yndig mand Habibti min elskede Hvad rager det mig! Perker Litteratur og links Kolofon Det Danske Filminstitut 2005 Gothersgade 55 / 1123 København K / /

2 KULTURMØDER / KULTURMØDER OG INTERKULTUREL UNDERVISNING / SIDE 2 KULTURMØDER OG INTERKULTUREL UNDERVISNING Af Alice Jacobsen, Statens Pædagogiske Forsøgscenter Denne filmpakke med titlen "Kulturmøder" giver en kærkommen lejlighed til at arbejde med et af det danske samfunds brændpunkter, nemlig: Hvordan foregår mødet mellem mennesker på tværs af etnicitet og kulturbaggrund? Hvordan ser problemerne ud i elevernes øjenhøjde, og hvordan arbejder vi som lærere på at udvikle en flerkulturel rummelighed i undervisningens rum og på skolen som helhed? De etniske minoriteter i folkeskolen udgjorde i (seneste opgørelse) knap 9 pct. af den samlede elevgruppe, og denne andel er stigende. På landsplan er de etniske minoriteter ujævnt fordelt, med de største koncentrationer i hovedstadsområdet og større provinsbyer. Det betyder, at nogle kommuner har under 1 pct. elever med anden etnisk baggrund, mens andre kommuner har helt op til 38 pct. - og nogle skoler hér op mod 85 pct. med etnisk minoritetsbaggrund. i) En række skoler med en høj koncentration af etniske minoriteter har valgt at tage udfordringen med de mange kulturer op gennem en række initiativer, bl.a. tosprogsundervisning, modtageklasser, øget indsats omkring forældresamarbejde med minoritetsfamilierne, ansættelse af tosprogede lærere, ombygning af omklædningsfaciliteter til idræt, osv. ii) Mange af disse initiativer er vellykkede og eksempler på, hvordan den flerkulturelle rummelighed kan udvikles. Men hvad vil det sige, at undervisningen er flerkulturel - eller interkulturel, som indikerer, at der foregår en udveksling mellem kulturer? Jeg mener, at det betyder, at vi som lærere tager udgangspunkt i elevernes og lærernes forskelle og ligheder. Vi bruger den enkeltes erfaringer, ressourcer og mangfoldige udtryk. Vi arbejder med at øge evnen til samarbejde, til at løse konflikter og til at respektere hinanden på tværs af etniske, kulturelle og nationale tilhørsforhold. Her er filmmediet noget ganske særligt i en undervisningssammenhæng. Film - både fiktions- og dokumentarfilm - skaber i høj grad forståelse gennem identifikation. Film kan sætte billeder på en ofte kompleks virkelighed. Film kan formidle historier og facts, der kan give indsigt i andre kulturer og tankemønstre. Derfor egner film sig så godt til at skabe debat og få de unge til at diskutere, hvilket de fleste teenagere holder meget af. Jeg kan ikke lade være med at citere Carsten Jensen for hans harcelering over grundtvigianismens indflydelse på nutidig tænkning omkring kundskaber. Han skriver: "Det er grundtvigianismens kunststykke: den går ind for oplysning og dannelse, men ikke for lærdom, den går ind for ånden, men ikke for åndens frembringelser, hvis de kræver for store kundskaber, udenadslære og terperi på fremmedsprog, "bogormesygen", som Grundtvig hånligt kalder det.

3 KULTURMØDER / KULTURMØDER OG INTERKULTUREL UNDERVISNING / SIDE 3 Den nyfødte danskhed får sin begyndelse her: Den omfatter både hyldesten til oplysning og hadet til lærdom, både kundskabstørst og populistisk selvtilstrækkelighed. Vi bliver et højtuddannet, oplyst folk, der selvmodsigende bekender sig til janteloven. Inden i rummeligheden ligger intolerancen altid på lur. iii) Diskussionen om viden afspejler altså ifølge Carsten Jensen forskellige tilgange til viden og lærdom. Og dette med at indhente viden bliver især vigtigt, når det handler om den samfundsmæssige debat om, hvordan integration af vore flygtninge eller andre etniske borgere foregår. Sprogbrugen bliver vigtig at forholde sig til. For den andengenerationsindvandrer, der er vokset op i Danmark, og for den flygtning, som kæmper for at blive integreret, signalerer omtalen "de fremmede", at de er "de uønskede." Alene udtrykket andengenerationsindvandrer kan problematiseres. Hvilken sprogbrug bør vi have for mennesker, som er født og opvokset i landet? Hvilken for de medmennesker, der kommer hertil af personlige, ofte traumatiserende årsager? Dette kræver viden og indsigt om forskellige historier og virkeligheder. Viden bliver også vigtig for at praktisere og udvikle et reelt demokrati. Det er vigtigt, at vi som lærere i skolen hele tiden arbejder på at kvalificere os selv som fagpersoner og at arbejde på flere områder, der kan bidrage til at nuancere integrationsdebatten. Samtidig skal vi i undervisningen skabe et fællesskab, der bygger på en positiv følelse af ligeværd på tværs af kulturelle ligheder og forskelle mellem elever og lærere. Det er ikke nogen let opgave, men det er en udfordring, der kræver positiv opmærksomhed. Når det gælder den interkulturelle undervisning, forklarer Karen Risager dette begreb på følgende måde: "Interkulturel kompetence handler om åbenhed over for forskelle, og om viden om deres historiske kontekst." iv) "Allermest handler det måske om at kunne sætte sig i ind i, hvordan verden kan se ud med andre menneskers øjne, og det kræver både overskud og øvelse." v) Eller Iben Jensen som beskriver det på en anden måde: Interkulturel kompetence er en "Bevidsthed om hvordan og hvornår man skal være opmærksom på, at kultur spiller ind på menneskers handlen." vi) Arbejdet med elevernes interkulturelle kompetencer er en løbende opgave gennem hele skoleforløbet. Børn og unges indbyrdes forhold betyder uendelig meget for deres udvikling og trivsel. Hvis klassens og hele skolens ånd er præget af respekt og venlighed, vil det få betydning for de unges selvforståelse og for deres tilhørsforhold til det samfund, de er en del af, og bidrage til den enkeltes følelse af selvværd og ligeværd. Derfor er denne temapakke et kærkomment tilbud til os som undervisere, fordi de problemstillinger, de forskellige film rejser, netop kan bidrage til at udvikle den interkulturelle kompetence. Filmene kan ses hver for sig, men kan også med fordel supplere hinanden. Det vil derfor generelt være en fordel at lade filmene indgå i planlagte undervisningsforløb, hvor supplerende materiale kan inddrages, hvor det er relevant.

4 KULTURMØDER / KULTURMØDER OG INTERKULTUREL UNDERVISNING / SIDE 4 Ideer til undervisningen er udarbejdet til hver enkelt film, ligesom der også er en liste med litteratur og links, der kan bruges sammen med filmene. Skaf filmene De fem film, der hører til dette materiale kan ses i dvd-kvalitet på Internettet via abonnementstjenesten Filmstriben gør det fx muligt at lade flere hold elever arbejde med samme film eller forskellige film på samme tid. i) Folkeskolen i tal 2000/01 Undervisningsministeriet ii) Bl.a. kan nævnes: "Gi' mig bolden, for fa'en - refleksioner fra en multikulturel skole", Mogens Falk m.fl iii) Carsten Jensen. Livet i Camp Eden, 2004 iv) Karen Risager, Studieleder for Kultur- og sprogmøde studier fra RUC, Sprogforum nr. 18, forordet., 2000 v) Karen Risager, "Når mennesker mødes Idekatalog til interkulturel undervisning", 2003 vi) Iben Jensen, "Det nationale kompetenceregnskab, dokumentationsrapport, Alice Jacobsen er til daglig lærer på Statens Pædagogiske Forsøgscenter, der har til opgave at igangsætte pædagogiske udviklingsarbejder i folkeskolens ældste klasser. Bl.a. arbejder hun med et efteruddannelsestilbud for lærere i Flerkulturel rummelighed, i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp og Center for Konfliktløsning. Yderligere oplysninger:

5 KULTURMØDER / 110% GREVE / SIDE 5 110% GREVE Niveau: klasse Genre: dokumentarfilm Længde: 87 minutter, Danmark, 2004 Instruktion: Vibe Mogensen, Jesper Jack, Anja Hauberg Mortensen og Mette-Ann Schepelern Indledende bemærkninger Dokumentarfilmen "110% Greve" tegner et hudløst og ærligt portræt af tre unge, Sheela, Klem og Ali, der alle bor i Greve - en forstad til København. Det er en film, der kaster et realistisk og nutidigt blik på det multietniske Danmark - på godt og ondt. Man ser i indledningen frakørselsvejen fra motorvejen til Greve, og der panoreres fra tid til anden ind over kommunens noget trøstesløse yderkantsboligområde, der mest af alt minder om en ghetto. At være i yderkanten er temaet, ikke kun som en gruppe mennesker i et fysisk boligområde, men også som enkeltperson og menneske. De tre unge befinder sig i en yderkantsposition, hvor de voksne i deres familie eller nærmiljø synes at give op i ren og skær afmagt over for problemer med alkohol, bander, øredøvende larm og musik, ballade og valg af fremtid. Filmen kan sagtens stå alene, og egner sig til en diskussion i de store klasser om identitetsdannelse, kærlighed, generations- og kulturkløfter. Filmen Filmen følger tre unge 10.klasses elever. To af dem, adoptivbarnet Sheela og Klem, er vokset op her. Ali kom til Danmark som 14-årig, efter at han i syv år ventede på at blive familiesammenført med sin far, der var flygtet fra Saddam Husseins Irak. Filmen handler således både om danske og etniske problematikker og ligestiller på den måde de unges oplevelser. De oplever problemer med forældrene, krav og forventninger, skolen, druk, kriminalitet, men også de spørgsmål om fremtiden, som de hver især fortæller om i skiftet fra ung til voksen. Specielt spiller kærligheden en vigtig rolle i den identitetsdannelse, de alle tre gennemgår.

6 KULTURMØDER / 110% GREVE / SIDE 6 Filmens virkemidler Filmens fortællestil blander klassisk dokumentarfilm ("fluen på væggen"- optagelser med de unges kommentarer på lydsporet) med korte sekvenser, som de unge selv har optaget med særlige "night vision"-kameraer. Det er en film, der omgærder de unge med varme, og viser dem som de tre unge mennesker, de er, på godt og ondt - bl.a. ved at lade dem selv komme til orde. Vi følger dem i deres hverdag og hører deres tanker om venskaber og kærlighed. Som anmelderen på hjemmesiden siger: "Filmen forfalder ikke til pladderhumanisme, og man har ikke rigtig følelsen af et stykke samfundskritik. Snarere virker det som om folkene bag 110% Greve har villet vise disse unge mennesker, som det de er - nemlig unge, levende, følende, tænkende mennesker af kød og blod - ikke blot en statistik." Arbejdet med filmen Arbejdet kan tage udgangspunkt i en nærmere samtale om de tre personer, man følger i filmen. Hvordan vil I karakterisere de tre personer? Man kan også diskutere, om filmen har en hovedperson? Hvorfor/hvorfor ikke? Hvem af de tre personer står stærkest i jeres øjne? Hvordan/hvorfor? Klem/Christian Der er Klem, som egentlig hedder Christian. Han fejrer sin fødselsdag i barndomshjemmet, som moren har overtaget efter sin skilsmisse. Faren afleverer en fødselsdagsgave ved havelågen og giver os et indtryk af, at sådan har det foregået i mange år. Hvordan er forholdet mellem Klem og forældrene? Moren taler på et tidspunkt om, at Klem får et ultimatum. Hvad går hendes utilfredshed på? Hvad går hendes ultimatum til Klem ud på? Vi følger også Klem i hans forhold til Helene. De er blevet kærester. Vennerne: Hvordan er deres forhold til hinanden? Hvad laver de sammen i fritiden? Hvordan viser de, at de sætter pris på hinanden? Hvordan tackler de deres indbyrdes forskelle? Er de fx uenige om noget? Da de slår op med hinanden, kan de stadig være venner, siger Klem. Tror I, at han kan respektere Helene som hun er, og kan hun respektere ham? Hvem er Klems venner? Hvordan er de sammen? Hvad består deres sammenhold i? En af Klems venner er en dag på besøg hos Klem. De taler om Sheela, hvis kæreste ikke kan fordrage indvandrere. Vennen siger: "Jeg har altid hadet alle andre end danskere, men så fandt jeg ud af, at min far var halvt grønlænder, og min mor er helt grønlænder, så var det ligesom ikke så sjovt at være racist mere."

7 KULTURMØDER / 110% GREVE / SIDE 7 Prøv at diskutere de tanker, der må være gået gennem vennens hoved, som får ham til at gå fra at være racist til at lægge afstand til sine fremmedfjendske holdninger. Ali Der er Ali, for hvem den største konflikt nok handler om at vælge, hvem han vil være forelsket i, når han samtidig gerne vil tage hensyn til sin far. Han fortæller selv om sit dilemma på en meget kærlig måde, og det er interessant, at filmholdet har kunnet komme så tæt på, som de gør i Alis tilfælde. Hvordan er Alis forhold til sin far og brødre? Faren giver udtryk for sine værdier, bl.a. i bilen på vej til den efterskole, hvor Ali bor i en længere periode. Hvilke værdier lægger han vægt på? Har I indtryk af, hvordan farens værdier påvirker Ali i hans dilemma mht. kærligheden? Hvad er det, Ali ikke må, når det gælder kærlighed? Hvad er det, Ali skal leve op til, for at han tror, at hans far vil være tilfreds med ham? På efterskolen er det Kirstine, Ali forelsker sig i. Hvordan vil I beskrive deres forhold? Hvad siger Ali selv om Kirstine? En af efterskolens lærere siger til Ali: "Hvordan kan jeg hjælpe dig til at finde din ærlighed overfor din far? Det fylder utrolig meget, når du snyder din far. Det bliver et større og større problem for dig. Du skubber problemet foran dig." Hvad vil læreren gerne have, at Ali skal tænke over? Hvad vil læreren gerne støtte Ali i? Er det en god måde han får sagt dette på? Da Ali tager hjem til Greve på weekend, er han fast besluttet på at fortælle faren om de følelser, han har for Kirstine. Han tager hjem for "at være 100 % ærlig". Hvordan har faren det, da Ali kommer hjem? Hvad fortæller Ali Kirstine, da han kommer tilbage på efterskolen? Hvad synes du om det valg, Ali foretager i forhold til Kirstine? Hvordan oplever Ali boligområdet i Greve? Først beskriver han det at komme til Danmark som et paradis, men han udtaler også i filmen: "Der hvor vi bor, det er ikke det bedste sted. Det er et sted, hvor der sker de mærkeligste ting - der er ikke en eneste ting, der er god " Hvad tror I Ali savner? Hvad skulle der ske, for at det var godt? Sheela Sheela er født i Indien og adopteret som femårig af danske forældre. Nu bor hun kun sammen med moren. I begyndelsen af filmen fortæller Sheela, at hun elsker fest og farver og ofte er oppe til sent på natten. En gang kom nogle af hendes drengevenner ind ad vinduet om natten. Sheela fortæller: " så bliver min mor ekstra sur, fordi det er indvandrere" ( ) så jeg spørger hende: "Hvorfor har du så fået nogen børn fra Indien, når du alligevel ikke kan li' fremmede?" ""Det er

8 KULTURMØDER / 110% GREVE / SIDE 8 noget andet", siger hun så. Hun tror de laver ballade, men det gør de jo sikkert også en del af dem, men det ser jeg igennem fingrene med " Sheela fortæller også om sig selv, at hun nogle gange er blevet kaldt "popneger." Det kan hun ikke lide. Diskuter, hvilken position Sheela har blandt sine omgivelser. Hun er hverken "rigtig" dansker eller indvandrer. Gør det hende til noget særligt mht. kulturmødet med andre jævnaldrende? Hvorfor ser hun gennem fingrene med indvandrernes "ballade"? På et tidspunkt i filmen har Sheela vennerne på besøg til fest. Moren sidder i et hjørne af lejligheden. Sheela har en masse venner på besøg. Moren siger "Sit" til hunden. Sheela siger "Fuck dig". Det er uklart, hvem Sheela taler til, men den lille sekvens kan sætte spørgsmålstegn ved adfærd og normer for opdragelse. Hvordan er Sheelas forhold til forældrene? Hvordan ser det ud til, at forholdet til moren er? Hvilke grænser for Sheelas udfoldelse sætter moren/forældrene? Hvad mon det er, Sheela savner ved sin barndomsvej og -hjem, som hun viser os hen til i begyndelsen af filmen? Sheela bliver på et tidspunkt kaldt til samtale på skolen. En af lærerne fortæller, at lærerne ikke synes, det er rosenrødt det hele. Sheela svarer: "Det er jeg heller ikke". Hun fortæller til læreren, at hun skiftede skole, fordi hun på den tidligere skole blev kaldt luder. Læreren foreslår, at hun måske kan lave noget andet end at gå i skole i en periode. Hvordan svarer Sheelas erfaringer til jeres skoleerfaringer? Hvad mener I om lærerens forslag om at lave noget andet end at fortsætte i skolen? Vil det være en god eller dårlig løsning? Hvordan synes I Sheela bliver mødt i samtalen med læreren? Forstår læreren hende? Sheela har også problemer med kærligheden. Hun siger: "Kærligheden er noget lort". Og hun fortsætter: "Jeg bliver lige som fortabt hver gang, jeg er blevet forelsket i en eller anden latterlig dreng Jeg ved ikke hvorfor. Jeg kan kun tænke på ham. Gider ikke blive forelsket. Hvad nu, hvis han ikke vil ha' mig? Det er virkelig pæn nedtur - det kan jeg ikke tåle." Hvad mener I om Sheelas syn på kærligheden? Det videre arbejde med filmens temaer Hvilke tilbud til de unge findes der i lokalmiljøet, Greve? Hvordan er de unge sammen, når de ses? Er det et problem at bo i et boligområde som det, vi ser i filmen? Integrationsministeriet arbejder med betegnelsen "belastede boligområder". Andre bruger ordet "ghetto". Hvordan vil I beskrive den slags område, vi ser i filmen? Hvordan vil I karakterisere et belastet boligområde? Er det et område med etniske eller sociale belastninger? Hvordan kunne I tænke jer et drømmeboligområde, hvis I skulle se det med unges øjne? Kan I beskrive/tegne/illustrere de Unges Paradis?

9 KULTURMØDER / 110% GREVE / SIDE 9 Hvordan har de unge i filmen det med deres liv? Hvordan svarer de situationer, filmen illustrerer, til jeres oplevelser af det at være ung i dag? Hvad slutter filmen med? Kan I beskrive de tre personers udvikling gennem filmen? Ændrer de noget i sig selv undervejs? Læs eventuelt som afslutning på arbejdet med filmen filmanmeldelsen på Brug filmanmeldelsen af "110% Greve" som diskussionsoplæg, eller stil en opgave om at skrive en filmanmeldelse. Lydsiden giver mulighed for, at én del af klassen kan skrive en anmeldelse af lyden og musikken i filmen. En anden del af klassen kan arbejde med billedsiden, en tredje med filmens personer osv. Filmanmeldelserne kan samles på store plakater til sidst og indgå i klassens fremlæggelse af det samlede arbejde med filmen. Brev til en forælder Som en øvelse til bearbejdning af unges forhold til voksne, kan læreren formulere en opgave, hvor klassens elever får til opgave at sætte sig i en af de tre hovedpersoners sted (empati) og skrive et brev til de voksne i filmen - forældre eller lærere. Brevet kan fx indeholde deres ønsker for fremtiden. Møde om generationsmøder "110% Greve" kan oplagt bruges til at diskutere kontraster mellem voksne og unge. Her kunne der oplagt arrangeres et forældremøde mellem unge og voksne - med det formål at diskutere rammer for nærvær og meningsfuldt samvær. Hvem har ansvaret for en kommunes tilbud til unge i fritiden? Hvad kan de voksne støtte de unge i at foretage sig?

10 KULTURMØDER / DER ER EN YNDIG MAND / SIDE 10 DER ER EN YNDIG MAND Niveau: klasse Genre: novellefilm Længde: 29 minutter, Danmark, 2002 Instruktion: Martin Strange-Hansen Indledende bemærkninger "Der er en yndig mand" er en velegnet og let tilgængelig film som optakt til et arbejde med danskhed og kulturmøder. Filmen er en komedie, og de kontraster og forviklinger, der spilles på, er skåret ud i pap. Personerne fremstilles som typer, og et grundigere arbejde med dem kan lægge op til en god klassediskussion om møder mellem mennesker og om, hvilke førstehåndsindtryk og væremåder, der kan få afgørende betydning i et menneskes liv. Filmen "Der er en yndig mand" handler om den arbejdsløse Lars Hansen, der som følge af en fejl på Arbejdsformidlingen forbyttes med indvandreren El Hassan. Historien rammes fint ind af anslag og udtoning på samme sted, hjemme hos Lars i det rødflisede badeværelse med tynde hvide striber - og her bliver også temaet slået an. De danske værdier sættes op som kontrast til de fremmede, som kommer her med deres fremmede navne og vil stjæle danskernes arbejde. Samtidig fortæller filmen en sød kærlighedshistorie mellem hovedpersonen Lars og hans gamle klassekammerat Ida. Hendes baggrund som "mobbeoffer" i klassen, hvor det antydes at hun har haft overvægtsproblemer, er med til at fylde hendes karakter ud. Har hun dermed en større forståelse for andre "mobbeofre", blot her i form af flygtninge, der kommer til Danmark? Billedet til sidst i filmen med de to tandbørster på badeværelset er en "happy ending" - der dog også rejser spørgsmålet, om alle historier ender lige lykkeligt?! Filmens virkemidler Filmen gør brug af en række visuelle virkemidler, der alle tematiserer begrebet "danskheden". Men hvad er det, danskheden repræsenteres af i filmen: Dannebrog, kolonihavehuset med forårsnaturen i form af en

11 KULTURMØDER / DER ER EN YNDIG MAND / SIDE 11 blomsterbuket, Den lille Havfrue, "øl til det danske folk", som bartenderen siger, hver gang han skænker øl op til stamgæsterne på værtshuset? Filmen indeholder en række personkarakteristikker, og det vil være oplagt at diskutere nogle af de stereotyper, filmen benytter sig af. Og endelig er filmens humor et gennemgående træk, som kan danne udgangspunkt for en glimrende diskussion om humor som middel til større gensidig forståelse mellem mennesker. Der kan arbejdes med sproget, fx vittighederne i filmen. Arbejdet med filmen Før filmen vises, kan læreren spore eleverne ind på spørgsmålet om, hvad det vil sige at være dansk. Lad eleverne lave en liste med ord eller begreber, de forbinder med det at være dansk. Lad dem også udarbejde tegninger eller en liste over steder (lokaliteter), de forbinder med noget typisk dansk. Føj dernæst symboler til - fx Dannebrog, farverne rød og hvid, Den lille Havfrue, sangen "Der er et yndigt land", Holger Danske, øl, bacon, leverpostej osv. Lad eventuelt eleverne medbringe en eller flere typiske danske ting, som der arbejdes videre med i klassen i form af udstilling eller andet Hvad vil det sige at værne om de danske værdier? Hvordan viser filmen eksempler på respekt for netop de danske værdier? Hvilken betydning har det for en flygtning at komme til Danmark, hvor det forudsættes, at der vises respekt om de danske værdier, uden at personen måske kender til disse værdier? Kan det tænkes, at personen, som er flygtet hertil, også gerne vil respekteres for sine værdier? Tal også om det ordspil, der ligger i filmens titel. Hvilke associationer giver denne hentydning til vores "fodboldnationalsang"? Er det en passende titel? Personerne Hele spørgsmålet om personlig identitet spiller en central rolle i filmen, og det er derfor oplagt at fokusere på personerne i historien. Lav personkarakteristikker af personerne i filmen: Lars Hansen El Hassan Ida Pelle Sagsbehandleren på Arbejdsformidlingen Telefondamen på Arbejdsformidlingen Bartenderen Kursisterne på danskkurset Hvilke træk får enkeltpersonerne som type? Passer de karakteristiske træk med nogle forestillinger, I havde i forvejen, fx om den typiske arbejdsløse, den typiske sagsbehandler, den typiske bartender, den typiske indvandrer osv.? Hvor kommer sådanne forestillinger fra? Har personerne noget til fælles, som de er beskrevet i filmen?

12 KULTURMØDER / DER ER EN YNDIG MAND / SIDE 12 Filmens forskellige typer er med til at give en satirisk fremstilling af vores "trygge" sociale system. Kan social tryghed blive til umyndiggørelse og overbeskyttelse? Kan den behandling, man møder fx på socialforvaltningen, skabe en "opskrift" på social væremåde? Kan indvandreres familiemønstre tilbyde andre måder at være sammen på end vores traditionelle danske familiemønstre? Hvad betyder det at have en personlig identitet? Hvilke symboler er der knyttet til personlig identitet (ID, kørekort, bopæl, nationalitet, påklædning m.m.)? Hvad betyder ens navn for ens personlige identitet? Skal man som indvandrer/fremmed ændre sit navn for at kunne få plads på arbejdsmarkedet? Tal også om sprogets betydning Hvilken betydning har det for Lars Hansens status blandt hhv danskere og indvandrere, når han som El Hassan taler indvandrerdansk? Hvad betyder det for ens oplevelse af selvværd, at man taler et sprog godt? Hvordan reagerer andre i ens omgivelser, hvis man behersker et sprog dårligt? Find eksempler på racistiske vittigheder i filmen. Hvad synes I om vittighederne i filmen? Prøv at komme på andre eksempler på vittigheder. Udarbejd evt. en liste af vittigheder. Hvilken rolle spiller humoren for filmen? Skal der være grænser for, hvad man kan tillade sig at sige? Udarbejd afsluttende en liste med gode forslag til, hvordan kulturmødet kunne/kan foregå på en positiv måde. Det videre arbejde med filmens temaer Tal på flygtninge og indvandrere. Dansk Flygtningehjælp udgiver hvert år et lille hæfte til brug for folkeskolens elever, når de fx arbejder med projektopgaven og har brug for at finde facts og tal på indvandringen til Danmark. Se litteratur og links andetsteds i dette materiale. Her kan et arbejde omkring definitioner på forskellen mellem at være indvandrer og flygtning, samt de reelle tal for indvandring være med til at aflive myter, og i stedet belyse og nuancere debatten og svare på spørgsmålet: Hvor får vi vores viden fra? Hvad er viden og hvad er myter? Klassen kan også arbejde med ind - og udvandring i et historisk perspektiv. En kortlægning af elevernes stamtræer, giftermål eller slægtshistorier vil ofte vise, at indtil flere elever har slægtninge, der kommer fra eller har udvandret til andre lande. Man kan dernæst arbejde med at se på, hvordan politikere diskuterer spørgsmålet om at være dansk, og hvordan de karakteriserer danske værdier. Jf. drengen i "110% Greve" der er racist, indtil han finder ud af, at hans forældre er fra Grønland. Arbejdet med danskheden Brug fx sange og lyrik fra den danske forfatter Benny Andersen i en diskussion om de danske værdier. Se litteratur og links andetsteds i dette

13 KULTURMØDER / DER ER EN YNDIG MAND / SIDE 13 materiale. Hvilke ordbilleder videregiver Benny Andersen, som tegner det typisk danske? Fx i sangen om Nina der er gået i bad, eller i mange af hans noveller om dagliglivet i Danmark. "Mit liv som indvandrer" (1993) er et digt af Benny Andersen, som peger på det absurde i det fremmedfjendske og får læseren til at tænke over alle menneskers ophav og rødder, såvel som vores værdier. Læs også den danske forfatter Halfdan Rasmussen. Tag udgangspunkt i citatet: "Der er øller i min mave, der står krokus på mit bord" fra sangen "Noget om helte". Brug citatet som inspiration til at skrive et digt eller lave en tegning, en plakat eller et andet billedkunstnerisk udtryk om danskheden. Sammenlign dernæst med sangen i sin helhed.

14 KULTURMØDER / HABIBTI MIN ELSKEDE / SIDE 14 HABIBTI MIN ELSKEDE Niveau: klasse Genre: novellefilm Længde: 30 minutter, Danmark 2002 Instruktion: Pernille Fisher Christensen Indledende bemærkninger Det vil være en forudsætning for arbejdet med filmen, at man i klassens indledende arbejde har sat sig ind i forskellige religioners seksualmoral, som minimum den kristne og den islamiske. Det vil være oplagt at behandle begreber som ære og skam før og nu i både islam og kristendommen. Der kan især fokuseres på den kulturelle forståelse af kvindens rolle og forståelsen af ægteskab. (Se listen over anbefalet litteratur andetsteds i dette materiale). Det er vigtigt at være opmærksom på, at filmen ikke kommer til at skabe dybe diskussionsgrøfter, hvor generaliserende synspunkter om muslimer eller danskeres måde at blive gift eller opleve kærlighed på bliver brugt til at skabe konflikter og en opdeling i et "dem" og "os". Filmen Filmen handler om muslimske Zahra og danske Mads, der er forelskede i hinanden. Filmen følger Zahra i hendes hjemmemiljø, hvor også hendes far og storebror, Kamal, optræder, og hjemme hos Mads, der bor på kollegium. Da Zahra bliver gravid, bliver forholdet til Mads sat på prøve. Zahras far kan ikke acceptere forholdet og afviser datteren, da hun forsøger at opnå hans forståelse og tilgivelse. Filmens udtoning udgør en såkaldt "tom plads", hvor det er op til filmens publikum at afgøre, hvilken vej de tror, Zahra vælger for sin fremtid Filmens virkemidler Filmen er en novellefilm. Den fortæller altså en fiktiv historie, og man kan med fordel arbejde med berettermodellen og analysere, hvordan konflikten i filmen skrider frem. Der er mange fine detaljer i filmsproget, og der kan både arbejdes med filmen i sin helhed og scene for scene - fx med fokus på filmens fotografering, klipning, lyd m.m. Arbejdet med begreberne ære og skam Som optakt til filmen vil det være oplagt at få en forforståelse af filmens hovedpersoner og deres grunde til at reagere, som de gør. Inddel klassen i grupper. Lad grupperne samle associationer ud fra de to begreber på et stort ark papir. Papiret cirkulerer mellem gruppemedlemmerne, hvor hver person på skift noterer ord eller udsagn,

15 KULTURMØDER / HABIBTI MIN ELSKEDE / SIDE 15 de forbinder med hhv. noget, der er ærefuldt og skamfuldt. Læs uddrag af kapitlerne 3 og 4: "Hvordan de uskrevne regler for ære og skam regulerer hverdagen" og "Islams syn på seksualitet, ægteskab, sløret, tørklædet og fuldskægget" i Naser Khaders bog "Ære og Skam", Gyldendal 1996 Læs om den kristne seksualmoral i "Satans hekse" af Laila Petersen, forlaget Alrune Læs også kapitlet om Trolovelse og ægteskab i "Kvindfolk - danmarkshistorie fra 1600 til 1980", Gyldendal Gå dernæst tilbage til arket med associationer. Analysér gruppens udsagn og ord. Sæt streg under de ord/udsagn, der har forbindelse til noget religiøst - udfra det I har læst i de ovennævnte bøger. Arbejdet med filmen Inden filmen vises, er det en god ide, at læreren kommer med en kort introduktion og fx opfordrer eleverne til at lægge mærke til de kontraster, de umiddelbart ser i filmen. Se dernæst filmen i sin helhed Lav en brainstorm på elevernes observationer mht. kontraster. Formulér i fællesskab hovedkonflikten i filmen. Mødet mellem Zahra og Mads Se anslaget igen Hvad ser man i filmens anslag? Beskriv mødet. Hvordan beskrives mødet rent filmisk? Har sløret en betydning i filmen - symbolsk og konkret? Zahras familie og hjem Se de scener, der beskriver Zahras baggrund og hjemmemiljø Notér de detaljer, I ser, på et stykke papir. Er der detaljer, der fortæller noget om Zahras kulturbaggrund? Hvordan beskrives hendes forhold til faderen? Hvordan fremstår hendes bror? Hvad viser filmen om boligområdet, de bor i? På et tidspunkt sidder Zahra i en gynge på en legeplads i nærheden af familiens hjem. En mor kalder sine børn ind fra legepladsen. Hvorfor tror I, at scenen er med i filmen? Hvad fortæller den om Zahra? Hvad fortæller scenen om konflikten mellem Zahra og hendes far? Zahra vender hjem for at opsøge sin far, men hun stoppes af sin bror, Kamal. Hvorfor blander broderen sig i konflikten mellem far og datter? Er der noget, Kamal er bange for? Zahra og Mads på kollegieværelset Se den scene, hvor Zahra kommer hjem til Mads på hans kollegieværelse, og hvor kameraet får detaljer med fra Mads's miljø Notér detaljerne på et stykke papir. Er der detaljer, der fortæller noget om Mads' kulturbaggrund?

16 KULTURMØDER / HABIBTI MIN ELSKEDE / SIDE 16 Hvad laver Mads til hverdag? Hvad er forskellen på Mads og Kamal, når det gælder arbejde? Hvad vil Mads gerne blive? Diskutér, om der er forskelle i arbejdsmarkedets forskellige former for jobs. Er der statusforskelle mht. den uddannelse, man vælger at få, eller det arbejde man har? Kan man altid selv bestemme hvad man gerne vil arbejde med? Har indvandrere og danskere lige muligheder på arbejdsmarkedet? Lav evt. en liste med to kategorier. En kategori med danskeres forskellige former for arbejde, og en liste med indvandreres arbejde. Kan man sige noget om forskellig arbejdsstatus ud fra den liste, I kommer frem til? Se scenen hvor Zahra indser, at hun må have en abort, og kommer hjem til Mads. Zahra siger: Mads, der bliver ikke noget barn? Mads siger: "Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvor du går hen". Hvordan reagerer Mads, da han hører, at Zahra er gravid? Hvordan reagerer Mads, da Zahra siger, hun har besluttet sig for at få en abort? Er Mads ligeglad med Zahra? Hvad mener Mads med, at Zahra taler "i halve sætninger"? Føler Zahra sig forstået? Er der noget, hun ikke får forklaret Mads? Hvorfor har det været svært for Zahra at fortælle derhjemme, at hun har en dansk kæreste? Hvorfor har det været svært for Zahra at forklare Mads, hvad hendes vanskeligheder derhjemme består i, især mht. hendes fars syn og reaktion på et kæresteforhold før ægteskabet? Zahra på hospitalet Se scenen med Zahra på hospitalet Zahra kommer ind på hospitalet for at få en abort. Man ser hende ligge i en hospitalsseng, lige før hun kommer i narkose. Den dansktalende sygeplejerske siger: "Prøv at tænke på noget rart". Hvordan passer replikken med Zahras situation? Kan man sige noget generelt om institutionsmiljøet, i dette tilfælde et dansk sygehus, mht. forståelse for svære dilemmaer og følelser? Sammenlign og diskutér kristen og islamisk seksualmoral: Er den almene danske (kristne) moral for løs? Er den muslimske moral for stram og hård? Hér kan I fx komme ind på abort og kvindesyn. Filmens slutning Far og datter mødes. Hvilken betydning har mødet mellem dem? Hvad vil faren? Hvad vil Zahra? Tror I, at Zahra vil vælge Mads? Lyt til musikken, der rammer filmens historie ind. Ligger der et budskab i musikkens tekst? Hvilke(t) råd mht. konfliktens løsning ville I give hhv. Zahra, faderen, broderen og Mads?

17 KULTURMØDER / HABIBTI MIN ELSKEDE / SIDE 17 Det videre arbejde med filmens temaer I det videre arbejde kan man fx arbejde generelt med frivillige og arrangerede ægteskaber. I kan tage udgangspunkt i nedenstående spørgsmål: Hvad er forskellen mellem et arrangeret ægteskab og et tvangsægteskab? Er det godt at kunne vælge sin partner frit? Hvad er forskellen på et dansk kirkebryllup og et bryllup foretaget på et rådhus? Er der forskel på bryllupper i forskellige samfundslag? Hvilken betydning har fx det kongelige bryllup mellem kronprins Frederik og Mary? Hvilke følelser kan være knyttet til et nationalt bryllup som dette? Hvilken karakter har et sådant bryllup? Har der været elementer af tvang forbundet med det kongelige bryllup? Hvilke følelser og forhåbninger er der generelt knyttet til et vielsesritual? Hvordan hænger disse forhåbninger sammen med det moderne menneskes ønske om at realisere sig selv? Diskutér fx de mange skilsmisser, hvor mennesker finder ud af, at de alligevel ikke længere kan leve op til det løfte, de afgav ved deres bryllup. Er et arrangeret ægteskab mere "langtidsholdbart"? Hvordan har det været at vælge partner i gamle dage i Danmark? Hvad mener I om forfatteren Ditte Steensballes ord: "Man kan ikke få permanent opholdstilladelse i et andet menneske". (fra Ditte Steensballe: Andre mennesker, Lindhardt og Ringhof).

18 KULTURMØDER / HVAD RAGER DET MIG! / SIDE 18 HVAD RAGER DET MIG! Svensk originaltitel: "Vem bryr sig!" Niveau: klasse og gymnasium/hf Genre: dokumentarfilm Længde: 58 minutter, Sverige 2000 Instruktion: Ylva Floreman Indledende bemærkninger Filmen kan meget oplagt indgå i historieforløb eller forløb om racisme i de ældste klasser. Filmen bør suppleres af tekster og historiske kilder, hvor eleverne kommer i dybden med de problematikker omkring racisme, nazisme og fordomme, der skitseres i filmen. (Se litteratur og links andetsteds i dette materiale) Filmen Nazismen er kommet til Tommelilla, eller er den? Det er dette spørgsmål, filmens instruktør, Ylva Floreman, rejser i filmens indledning, efter at der i 1999 afsløres en række unge mænd med forkærlighed for nazisme i de svenske aviser og dagblade. De kommer på forsiden med navn og foto, og afsløringen skaber lokal uro og angst. Ylva Floreman stiller sig selv den opgave at komme bag om de nynazistiske mænd/drenge. Gennem et år besøger hun de unge, deres forældre og et lille udvalg af de øvrige indbyggere i Tommelilla. "Hvad rager det mig!" giver et godt indblik i roden til ekstremisme, og filmens fortællerstemme rejser den pointe i filmens slutning, at både den åbne racisme og den underliggende, skjulte racisme har et fast greb i den svenske hverdag. Den skjulte racisme er udbredt i hele det svenske samfund. De unge, som filmen følger, skal derfor ses som eksempler på denne pointe, nemlig at det er de unge, der opsuger og udlever det, som rører sig under overfladen i hele det svenske samfund. De opsuger racismen og reagerer på den gennem nazisme. Filmens virkemidler Filmen er en spændende dokumentarfilm og stærkt personlig, fordi filmens instruktør, Ylva Floreman, selv deltager i filmen. En fortællerstemme oplyser i begyndelsen af filmen om mediernes opmærksomhed på nynazisters aktiviteter og opblomstring i det svenske samfund anno Centrum for begivenhederne er det sydlige Sverige, hvor filminstruktøren

19 KULTURMØDER / HVAD RAGER DET MIG! / SIDE 19 selv bor. Ind imellem vises klip, der fokuserer på Ylva Floreman, som stiller sine undrende spørgsmål til seernes overvejelse. Hendes kommentarer og spørgsmål udgør en tankevækkende modvægt til Anders, Tobias, David og flere andre unge mænd, der enten er organiserede nynazister eller har en tæt tilknytning til og sympati for nazismen som ideologi. Filmen viser de unge mænd, som de er i løbet af det år, Ylva besøger, inviterer og opsøger dem. Deres nazistiske synspunkter kommer tydeligt frem, men deres fremmedfjendske udsagn antyder en sammenhæng til deres egne følelser af ikke at være accepterede, deres oplevelser med mobning i skolen, angst, forfølgelse, materielle ødelæggelser og udelukkelse. Det er værd at overveje Ylva Floremans rolle i filmen. Lykkes hun med at komme bagom de personer, som hun samtidig er i modsætning til ideologisk set? Kommer "de ekskluderede" hende nærmere? Bliver Ylva for følelsesmæssigt intim med filmens nynazister, blot for at få dem til at åbne sig? Kort sagt: Er Ylvas projekt troværdigt? Hvorfor eller hvorfor ikke? Arbejdet med filmen Vis først filmen i sin helhed. Lad klassens elever sidde med notesbøger, så de kan notere de spørgsmål, den undren, modvilje eller nysgerrighed, de oplever undervejs i filmen. Disse notater skal bruges i det efterfølgende arbejde med filmen. Inddel klassen i grupper. Fordel filmens forskellige positioner/synsvinkler til gruppernes videre arbejde. Alt efter antal elever i klassen fordeles de tre synsvinkler. Flere grupper kan således arbejde med den samme synsvinkel. Filmens positioner/synsvinkler kan beskrives under følgende overskrifter: Ylva - filmens instruktør Anders, 20 år og Tobias, 24 år - organiserede nynazister De urolige lokale beboere og forældre - den eneforsørgende mor til Tobias, 16 år, og forældrene til David, 16 år, begge sympatisører med nynazisterne Målet er at debattere de forskelle i ideologiske grundholdninger, som filmen kommer ind på. Virkemidlet er at forsøge at sætte sig i den andens sted ved som gruppe at sætte sig ind i en given synsvinkel i filmen. Grupperne kan nu forberede en paneldiskussion eller en anden velvalgt fremlæggelsesform. Fx kan der også arbejdes med "Den varme stol", hvor en elev på skift indtager rollen som Anders, Tobias, Ylva m.fl. Klassen kan stille opklarende spørgsmål til personen i "Den varme stol". Hvis læreren vil arbejde i et længere undervisningsforløb, kan man oplagt supplere med litteratur, avisartikler fra svenske dagblade og aviser, SOS racismes hjemmeside i alle de nordiske lande samt andre film (se forslag under "Det videre arbejde med filmen"s). Filmens forskellige positioner/synsvinkler: Ylva - filmens instruktør (klik på linket for at få denne del af materialet) Anders, 20 år og Tobias, 24 år - organiserede nynazister (klik på linket for at få denne del af materialet)

20 KULTURMØDER / HVAD RAGER DET MIG! / SIDE 20 De urolige lokale beboere og forældre - den eneforsørgende mor til Tobias, 16 år, og forældrene til David, 16 år, begge sympatisører med nynazisterne (klik på linket for at få denne del af materialet) Fremlæggelsen Der kan fx afsættes to eller flere lektioner til et grundigt arbejde med de forskellige synsvinkler, hvor klassen har søgt yderligere information og viden om de problematikker eller ideologier, der ligger bag personernes holdninger. Fremlæggelsen kan dernæst arrangeres enten som: 1. Et fiktivt borgermøde i Tommelilla med de forskellige positioner repræsenteret i panelet. Der gennemføres en paneldebat med en ordstyrer, og der kan stilles spørgsmål fra klassen til panelet. 2. Den varme stol, hvor de forskellige synsvinkler indtager stolen på skift. Her stilles især spørgsmål med det formål at skabe empati og indlevelse i den pågældende persons bevæggrunde, handlinger og følelser. 3. Et gruppearbejde der fremlægger resultaterne af arbejdet med at skaffe supplerende viden. Der kan her fremlægges i form af en mundtlig tale, eller i en opridsning af de ideologiske forskelle vist i billeder eller på overskuelige plancher. Det videre arbejde Efter filmen rejser sig naturligt spørgsmålet om det, der skete i Tommelilla, også ville kunne ske i Danmark. Klassen kan deles op i to grupper, hvor den ene halvdel arbejder i dybden med det, der er sket i Sverige. Her kan man fx søge under den svenske dagpresse omkring december 2003 og 2004 i anledning af de nynazistiske demonstrationer flere steder i Sverige. Disse demonstrationer har organisationen SOS Racisme arrangeret moddemonstrationer mod. Søg på deres hjemmeside for at få deres historie: Den anden halvdel af klassen kan tage udgangspunkt i situationen i Danmark. Her bliver PETs (Politiets Efterretningstjenestes) årsberetning offentliggjort d. 17. december Der refereres til årsberetningen bl.a. i Politiken lørdag d under overskriften: "Det ekstreme højre vokser." Dagen efter følges der op med endnu en artikel under overskriften: "Dødstrusler mod politikere", der igen henviser til det yderste højres stigende aktivitet. PET fremhæver specielt gruppen Dansk Front, der forsøger at hverve medlemmer via en hjemmeside. Dansk Front taler om, at de er patrioter, og at de har ca aktive "patrioter" på deres hjemmeside: De to gruppers undersøgelser kan munde ud i en debat om, hvad der fører til ekstremisme, og hvad der skal til for at hæmme udviklingen af samfundsgrupper, der direkte eller i det skjulte truer samfundets demokrati og enkeltpersoner. Endelig kan klassen følge op ved at se og arbejde med filmen "Perker", der også indgår i denne temapakke. "Perker" er en fiktionsfilm, som foregår i Danmark, og den passer rigtig godt ind i det videre arbejde.

21 KULTURMØDER / PERKER / SIDE 21 PERKER Niveau: klasse, gymnasiet og HF Genre: novellefilm Længde: 28 minutter, Danmark Instruktør: Dennis Petersen Indledende bemærkninger Denne film egner sig utrolig godt til at ligge i forlængelse af filmen "Hvad rager det mig!". "Hvad rager det mig!" er en dokumentarfilm om nynazister i Sverige, "Perker" er en dansk fiktionsfilm, der foregår i et nynazistisk miljø og har en ung nynazist som sin hovedperson. Sammen kan de to film demonstrere, at de samme tendenser til ekstremisme kan findes både i vores naboland og herhjemme. Det kan betyde, at nogle elever kan udvikle sig i deres holdninger, fordi de bliver overraskede. Det er i hvert fald vigtigt at lade "Perker" indgå i et forløb, hvor den ikke står alene. Eller at man som lærer sikrer sig at følge op på filmens åbne slutning ved at lægge op til yderligere diskussion og undersøgelse af de problematikker, filmen rejser. Det drejer sig bl.a. om en samfundsproblematik omkring "kedsomhed". Hvad er det, der får unge mennesker til at organisere sig i bander uanset etnisk baggrund? Hvilke overvejelser gør man sig på baggrund af filmen, om hvad det er, der leder til ungdomskriminalitet? Hvad er det, der får mænd til at slå deres kærester eller koner - eller fremmede på gaden? Handler racisme i virkeligheden om noget socialt? Filmen "Vi skal ud og slås i dag. Vi skal slås for dem, vi er. Vi skal være stemmen for dem, som ikke tør åbne munden." Sådan lyder kampråbet fra filmens ene gruppering: skinheadgruppen White Rage, hvis anfører bliver invalideret og indlagt på hospitalet efter et masseslagsmål med den rivaliserende gruppe, der består af danskere med etnisk baggrund. Filmen følger anførerens lillebror, Jens, der betragter sig selv som den naturlige arvtager til rollen som bandefører. Jens indleder skjulte forhandlinger om en slags våbenhvile med indvandrerbanden, men da det går op for Jens, at der er andre konkurrenter til lederrollen i White Rage, tvinges han til at vælge side.

22 KULTURMØDER / PERKER / SIDE 22 Filmens virkemidler "Perker" er en novellefilm, et stykke fiktion. Man kan med fordel arbejde med berettermodellen og analysere, hvordan konflikten i filmen skrider frem. Ud over personernes indbyrdes konflikt er det værd at bemærke den betydning, miljøet har for stemningen i filmen. En del af scenerne foregår "underground", hvor lyset er sparsomt, og kældermørket er med til at skabe en følelse af truende uhygge og eksplosiv aggressivitet. Også udendørsscenerne virker trøstesløse, og filmens valg af locations er med til at understrege en mulig problematik om socialt miljø, arbejde eller mangel på arbejde, kærlighed og venskaber. Arbejdet med filmen Arbejdet med filmen kan organiseres delvis som klassediskussion og delvis i grupper. Filmen indleder med at vise det sammenhold, der tilsyneladende hersker i banden White Rage. Hvordan ser medlemmerne ud? Hvorfor kalder gruppen sig White Rage? Hvad betyder navnet? Hvad handler deres sammenhold om? "Vi skal ud og slås i dag. Vi skal slås for dem, vi er. Vi skal være stemmen for dem, som ikke tør åbne munden. Vi er det sidste våben mod forureningen af det klare danske hav", siger anføreren i begyndelsen af filmen. Hvad betyder disse udtalelser? Hvilken politisk holdning afspejler de? Efter et slagsmål, som vi ser i flashback, finder vi ud af, at der er en fra banden, som er kommet alvorligt til skade. Den lyshårede Jens er den tilskadekomnes bror. Han er også på hospitalet med nogle skrammer, der bliver behandlet af en læge. Jens kalder lægen, der er mørk i huden, for "perker". Hvorfor mon Jens reagerer så voldsomt på lægen? Her kommer også filmens titel til at få betydning. Hvordan hænger filmens titel sammen med bandenavnet White Rage? Personerne præsenteres omkring Jens. Hans nærmeste ven i banden hedder Lars. Hvordan er Jens som type? Hvordan virker han som modsætning til Lars? Hvordan er Lars som type? Hvad gør Jens, der viser hans aggressivitet? Hvilke personer i filmen er Jens tæt på? Har de begge to - Jens og Lars - evner som ledere? Hvem af de to vil egne sig bedst til at overtage førerpositionen efter Jens' bror? Jens opsøger en af indvandrerne for at se på et fjernsyn. Hvorfor vil Jens pludselig handle med ham?

23 KULTURMØDER / PERKER / SIDE 23 Hvor foregår handlen? Hvordan giver filmen os et indtryk af indvandrerens "butik"? Hvordan skildres indvandreren? Han spørger Jens: "Vil du have våbenhvile oveni?" Hvorfor foreslår han mon det? Hvad kunne være Jens' motiv til at indgå våbenhvile med den anden bande? Konflikten spidses til mellem Jens og Lars. Lars har lånt Jens' mors bil - øjensynligt til noget kriminelt. De råber af hinanden, og et øjeblik virker det, som om Jens har overtaget, men så trækker Lars en pistol og råber: "Det er mig der kører lortet nu". Lars overtager magten i White Rage, samtidig med at filmen viser Jens, der er ved at blege sit hår. Filmen kører i skiftende klip mellem de to: Lars og Jens. Har I nogen bud på hvad det er, filmen forsøger at vise her? Hvilken linie i White Rage ser ud til at have vundet? Jens opsøger nu Lars' kæreste, der er hjemme i lejligheden med hendes og Lars' datter. Hvordan ser kæresten ud? Hvor gammel tror I, datteren er? Hvorfor er datteren så stille? Hvad vil Jens opnå med sit besøg hos Lars' kæreste? Filmen slutter med en gadekamp, hvor Jens går frem mod den rivaliserende bande og pludselig slår ham ned. Hvad er det, der er lagt op til? Hvorfor tror I filmen fryser lige her? Filmen har en åben slutning, som lægger op til en generel debat, der kan arbejdes videre med i det efterfølgende arbejde. Det videre arbejde med filmen: perspektivering Allerførst kan I diskutere filmens titel: "Perker". Hvad synes I om titlen? Hvorfor har filmen fået den titel? Er det okay at bruge det ord? Er det provokerende? Er det humoristisk? Skal der være regler eller retningslinier for, hvad man må kalde nogen? Skal der være grænser for hvad man må sige til hinanden? Kan kunsten, fx film, godt bruge den slags ord for at få folk til at tænke over, hvordan det virker generelt i samfundet? Sammenlign eventuelt med mordet i 2004 på den islamkritiske filmmand Theo Van Gogh i Holland. Filmens åbne slutning kan også berøres konkret i forhold til filmen. Hvad tror I, gadekampen ender med? Kan I komme i tanker om forslag til filmens personer, der kunne pege i en anden retning end den voldelige vej, de to bander vælger til sidst i filmen? "Perker" og "Hvad rager det mig!" Dernæst kan I arbejde videre med en sammenligning af filmene "Hvad rager det mig!" og "Perker".

24 KULTURMØDER / PERKER / SIDE 24 Klassen kan arbejde i grupper eller par om nedenstående arbejdsspørgsmål. Hvad er lighederne og forskellene mellem de to bander i filmen "Perker" - skinheads'ene og indvandrerbanden? Hvordan virker den fiktive skinheadbande i "Perker" set i forhold til de virkelige nazister i "Hvad rager det mig!"? Hvorfor bliver man medlem af sådan en bande? Hvorfor bliver nogle nynazister? Kender I andre slags bander? Har de noget til fælles med de svenske nynazister - eller skinheads'ene i "Perker"? Er det kedsomhed, frustrationer en belastet fortid eller helt andre ting, der kan være årsag til, at de unge mænd finder sammen om vold? Forfatteren Carsten Jensen skriver i sin bog "Livet i Camp Eden": "Fundamentalismen er fjenden eller rettere grobunden for den fanatisme, terrorhandlingerne udspringer af. Men fundamentalismen er overalt, i islam, i kristendommen, i hinduismen. Den er et svar på globaliseringen og en reaktion på den, en afmægtig drøm om moralsk renhed og renselse, om at sætte uret tilbage og genindsætte Gud som dommer, ikke blot ved historiens ende, men her og nu i politik og i alle daglige gøremål. Det er denne tankegang, hvor alt er sort og hvidt, rigtigt og forkert, og der kun findes to slags mennesker, "os" og "dem", der er vores virkelige fjende " Er de svenske nynazister og banderne i "Perker" udtryk for en fundamentalisme i samfundet? Diskuter jeres svar. Kender I eksempler på det, Carsten Jensen siger om, at fundamentalismen er overalt, i alle slags religioner? Hvad tror I, Carsten Jensen mener med, at der kan være behov for en Gud som dommer? Hvad kan det være i samfundet, der skaber et behov for en Gud? Fremlæg jeres gruppearbejde for hinanden i klassen. Udarbejd en sort og en hvid liste - I kan gøre det sammen som klasse eller gruppevis. Den sorte liste indeholder en masse forkert, og den hvide liste alt det rigtige og rene. Studér jeres liste. Kan man dele verden op i sort og hvid? Når I møder nye mennesker, er det så med denne liste i baghovedet, I ser på det nye menneske? Hvorfor er det med Carstens Jensens ord denne tankegang, der er vores virkelige fjende? Som afslutning på arbejdet med filmene og klassens mundtlige diskussioner, kan I vælge mellem følgende opgaver: Skriv et essay, hvor du samler op på de indtryk, du har fået af at se og diskutere filmene. Lav en filmanmeldelse der skal præsenteres på en hjemmeside. Se fx for inspiration til, hvordan man kan lave en filmanmeldelse. Skriv et læserbrev til en af jeres lokalaviser, hvor du giver udtryk for dine personlige holdninger til de spørgsmål, filmene og klassens diskussioner har sat i gang.