Pleje af førnbelastede rigkær med afbrænding: Dokumentation af et nyt redskab til naturpleje
|
|
- Minna Henningsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pleje af førnbelastede rigkær med afbrænding: Dokumentation af et nyt redskab til naturpleje Af Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS og Anders N. Michaelsen, Biomedia. Marts Formål At dokumentere om forårsafbrænding af vissent plantemateriale (førn) i rigkær, der af forskellige årsager ikke lever op til en god naturtilstand, er et velegnet værktøj til naturpleje af disse områder. Baggrund Det er dokumenteret i utallige rapporter, at flere og flere arter er trængt i den danske natur eller allerede på vej ud. Det gælder både planter og dyr. Især er mange plantearter, der hører hjemme i rigkær, trængt. Det er de af forskellige årsager. Rigkær findes, hvor kalkholdigt grundvand under tryk kommer op til jordoverfladen eller hvor kalkholdigt grundvand bringes op til jordoverfladen med en høj vintergrundvandsstand. Begge disse situationer er meget afhængig af geologien, undergrundens gennemtrængelighed for vand og landskabets udformning. Derfor ligger rigkær ikke som store sammenhængende naturområder, men spredt i landskabet. Mange rigkær ligger tilmed uden for Natura 2000 områder og har derfor hidtil ikke haft den samme plejemæssige bevågenhed som rigkær indenfor. Desuden er rigkærsvegetationen meget følsom over for stagnerende vand om sommeren. Det forventes dog, at implementering af Naturplan Danmark med øget natursammenhæng kommer til at inkludere flere rigkær med potentiale. Derfor er behovet for vidensbaseret naturpleje og nye redskaber i viften af plejemetoder øget. På grund af rigkærs specifikke kårkrav, som ikke imødekommes i nutidens landskab med moderne landbrugsdrift, hvor grundvandstrykket er reduceret, vandet i kærene stagnerer, nedfald af næringsstoffer er stort og pleje med græsning eller høslæt mangler, har mange rigkær i dag en meget dårlig naturtilstand. Den manglende pleje skyldes dels at der er tale om små områder, hvor det er svært at skabe en drift med fornuftig økonomi, dels kan områderne være for våde for husdyr og også uegnede til moderne slæt. Der kan også være tale om mindre områder i større græsningsfolde. Områder som pt. er uattraktive for de græssende dyr. Rigkærene gror til i store ensartede bestande af f.eks. Butblomstret Siv, star-arter (især kær-star), Almindelig Mjødurt og Lyse-Siv. Disse arter vokser hurtigt i foråret og efterlader kæret med dyner af vissent løv. Det visne løv både skygger for lyset og reflekterer solens stråler om foråret. Det betyder at ønskværdige, men konkurrencesvage arter, kun har en ringe chance for at overleve eller etablere sig, og at også varmekrævende dyr som padder ikke kan anvende området til fouragering. Der er derfor behov for et nyt redskab til at pleje disse områder eller til at bringe dem i en form, så de græssende dyr efterfølgende finder dem attraktive, hvorved området med tiden kommer til at opnå en god naturtilstand. Naturstyrelsen nævner afbrænding som redskab i pleje af rigkær på sin plejeportal. Denne anbefaling baseres på én reference (Larsson 1976), som er uden konkret dokumentation. Naturstyrelsen har ikke anden dokumentation at henvise til. Vi har rettet en forespørgsel til en del kommuner og Naturstyrelsen om erfaringer med afbrænding af rigkær. Vi har kun fundet et par steder, hvor det har været praktiseret. Før i tiden var rigkær velafgræssede, så der har ikke været behov for at benytte afbrænding i driften af dem. En driftsgren som der ellers har været tradition for på hede og til dels græsningsarealer (overdrev). 1
2 Stareng med masser af blade, der næste forår ligger som et vissent tæppe. Foto. Natur & Landbrug ApS. Natur & Landbrug ApS har netop i samarbejde med Københavns Universitet afsluttet et projekt, som dokumenterer effekten af afbrænding på et udvalg af plantearter, der vokser på gravhøje (Hald & Bruun 2015). Resultatet har været meget positivt, idet stort set alle de udvalgte arter (plantearter med høj naturkvalitetsværdi) blev fremmet. Enkelte arter reagerede ikke. Rapporten har givet megen positiv respons fra de plejemæssigt ansvarlige myndigheder. Forsøget har dokumenteret, at varmen ved afbrænding ikke går i jorden, men op i luften. Jordtemperaturen var således upåvirket. Dette er vigtigt i forhold til den underjordiske kulturarv og i forhold til faunaen og spiredygtige frø. Forsøget viste også, at afbrænding ud over at være mere fremmende for de ønskede arter end den sædvanlige plejemetode for gravhøje, slæt sensommer, også var billigere. Afbrænding som redskab i naturpleje indgår i undervisningen på Skovskolen. I forbindelse med ovenfor nævnte projekt har der været et vidensdelings-samarbejde med Skovskolen. Eleverne undervises bredere end i afbrænding af hede. Derfor har vi et godt praktisk fundament for at kunne udnytte afbrænding som et af flere redskaber i den moderne naturpleje. Hvis det skal have anvendelse i de mange små rigkær, der har problemer med vissent løv, så er dokumentation af effekt på naturen og beskrivelse af praksis ved forårsafbrænding af rigkær nødvendigt, herunder hvad man skal være opmærksom på i forbindelse med afbrænding med hensyn til f.eks. sikkerhed og vildt. Der findes som nævnt kun ringe dokumenteret viden om effekt på naturen af en forårsafbrænding af rigkær. Rigkærene er så fugtige, at risiko for tørvebrand er minimal. Ved afbrænding sker der ikke en forsuring, som kan ske ved slæt, hvor baserne såvel som næringsstoffer fjernes med biomassen. I rigkær er det vigtigt, at der ikke sker forsuring, da det vil øge fosfor-tilgængeligheden og dermed give en konkurrencefordel til de hurtigt voksende arter. Ved afbrænding fjernes kvælstof fra området, hvilket er godt. Som nævnt ovenfor vil afbrændingen øge tilgang af lys og varme til jordoverfladen. Ud over, at afbrænding af rigkær kan være eneste metode flere steder, dels som pleje og dels som førstegangsindgreb, så forventes afbrænding også at være billigere end slæt, som i givet fald er med le eller buskrydder. Dertil kommer et stort problem med at få fjernet det afslåede materiale. 2
3 Fremkommelighed I februar og marts 2015 har vi forsøgt at klarlægge interessen hos en række lodsejere, kommuner m.fl. Der har vist sig at være stor interesse for metoden og for at lægge areal til forsøgene. Ud af de 19 parter vi henvendte os til har 18 tilkendegivet at de er positivt indstillede og kun en enkelt kommune er i skrivende stund ikke vendt tilbage. 13 kommuner er positive og de fleste havde ovenikøbet konkrete arealforslag, heraf flest med arealer ejet af private lodsejere. Flere kommuner tilbyder samtidig at de gerne vil bidrage med lodsejerkontakt, og enkelte endda med praktisk udførelse af afbrænding. Der er flere kommuner som uafhængigt af hinanden peger på at metoden bl.a. vækker interesse og skaber basis for en god dialog med lodsejere der har jagtinteresser. Tre af Naturstyrelsens enheder, Søhøjlandet, Nordsjælland og Østsjælland vil gerne deltage med arealer og har konkrete arealforslag. Heraf vil mindst de sidste to også bidrage med den praktiske udførelse. Alt i alt har vi valgt at gå videre i dialog der hvor der har vist sig at være størst sammenfald mellem positive lodsejere, positive kommuner, tilbud om at varetage lodsejerkontakt og bidrag til den praktiske udførelse. Omkring lovgivning og tilladelser har det vist sig at der overordnet er to hensyn at varetage. Det ene handler om brandfaren og det andet om affald. I forhold til brandfaren må forventes at der skal indhentes tilladelse fra kommunen som vil rådføre sig med brandmyndighederne. Tilladelser er fx givet af Furesø Kommune 2014 og 2015 og det forventes ikke at volde problemer at indhente tilladelser i andre kommuner når de nødvendige forholdsregler mv. respekteres. 3
4 I forhold til affaldsregulativet må det tilsvarende forventes at der kan opnås tilladelse med henvisning til formålet og fx Naturstyrelsens hedeafbrændinger samt tilsvarende tilfælde. Kursusdeltagelse Länsstyrelsen i Skåne har d. 20. marts 2015 afholdt kursus i afbrænding på Hörjelgården ved Tomelilla, hvor vi har deltaget. Kurset indeholdt både teori og praktik med demonstration af afbrænding. Kurset har åbnet for både værdifuld viden og kontakter som kan udnyttes i det videre forløb. Underviser var Krister Larsson som gennem år har arbejdet med afbrænding og udfører naturvårds-afbrænding dage årligt for länsstyrelsen i Halland. På kurset deltog en entreprenør som udfører forsøg med afbrænding af rigkær for länsstyrelsen i Skåne. Litteratur En søgning i litteraturen om effekter på kærvegetation ved afbrænding har givet skuffende lidt. Afbrænding er mest udbredt i USA, hvor det er monobestande, der har været afbrændt. Middleton (2002) og Middleton et al. (2006) har fundet god effekt af forårsafbrænding af højstaude-starvegetation på naturkvalitetsmæssigt ønskede tokimbladede urter. 4
5 I Sverige, hvor kærene ligner danske, er der udført forsøg med afbrænding af artsrige kær og enge over en længere årrække, for at vurdere om afbrænding er et alternativ til græsning og høslæt. Her, og via anden tilgængelig litteratur, har de i en metaanalyse fundet at kontinuert pleje med græsning og høslæt er bedre for naturkvaliteten end årlig forårs afbrænding som alternativ plejemetode (Milberg & Bergman 2014, Milberg et al. 2014). Forsøgsområderne refereret i de svenske artikler var meget artsrige, og der er ikke informationer om mængden af vissent løv. Forfatterne efterlyser en vurdering af effekt fra kær med meget vissent løv. Vore forsøg er netop tiltænkt rigkær med problematiske mængder vissent løv og til restaurering, og ikke et alternativ, hvor græsning eller høslæt fungerer godt. Samarbejde ved afbrænding HedeDanmark, Naturstyrelsens lokale enheder, relevante kommuner samt Skovskolen. Desuden forventer vi at få frivillige naturplejere med som brandvagter. I Skotland laver brandstationerne naturpleje med afbrænding. Inddragelse af lokale brandstationer i naturpleje kan være en fremtidig mulighed. Referencer Hald, A.B. & Bruun, H.H Gravhøjsforvaltning med medvindsafbrænding. Afbrænding til pleje af tørgræsland med gravhøje som forsøgsobjekter. Rapport til Aage V. Jensen Naturfond. Natur & Landskab ApS: 41pp. viteter_t%c3%b8rgr%c3%a6sland2.htm ( ) 3/naturplejeportalen/moser-og-kaer/moser-og-kaerpleje/ Larsson, A Den sydsvenska fuktängen. Vegetation, dynamic och skötsel. Medd. Avd. Ecol. Bot. Lund 31: 107 pp. Middleton, B Winter burning and the reduction of Cornus sericea in sedge meadovs in Southern Wisconsin. Restoration Ecology 10(4): Middleton, B.A., Holsten, B. & van Diggelen, R Biodiversity management of fens and fen meadows by grazing, cutting and burning. Appl. Vegetation Science 9: Milberg, P. & Bergman, K-O Vårbränning är inte ett långsiktigt alternativ till bete eller slåtter av värdefulla artrika gräsmarker. Svensk Botanisk Tidskrift 108(6): Milberg, P., Brenda, A., Bergman, K-O, Fogelfors, H. Paltto, H. & Tälle, M Is spring burning a viable management tool for species-rich grasslands? Appl. Vegetation Science 17:
6 Afbrænding på Flyvestation Værløse forår 2015 Øverst: Rigkær med topstar og overvokset af kærstar. Vissent løv ødelægger andre kærarters levevilkår. Midt: Afbrænding af rigkær med topstar Nederst: Ilden har passeret. Topstar står tilbage og der er leverum for andre arter. Dette område er nu klar til kreaturer. Alle fotos taget af A.B Hald ved afbrænding på Flyvestation Værløse 16. marts Arealet er ejet af Naturstyrelsen. Furesø Kommune har dispenseret fra Bekendtgørelse vedr. Brandforanstaltning (afbrænding efter 1. marts). Beredskabet er forhåndsorienteret. Elever fra Skovskolen deltager aktivt i naturpleje med afbrænding, som er et af deres kommende kompetenceområder. 6
7 Projektforløb Projektet vil overordnet forløbe som beskrevet og skitseret i teksten og skemaet herunder. år sæson sommer senvinter sommer senvinter sommer senvinter feltarbejde kontorarbejde udvælgelse af områder basis - floraregistrering førneregistrering fotodokumentation afbrænding floraregistrering førneregistrering afbrænding aftaler med lodsejere, myndigheder løbende kontakt til lodsejere og myndigheder mv. intern erfarings- og dataindsamling projektadministration litteratursøgning og erfaringsindsamling fra eksterne kilder Løbende indtastning i Naturdok.dk floraregistrering førneregistrering afrapportering Sæson 2015 Sæsonen 2015 skal indledningsvist bruges til at finde frem til de egnede lokaliteter og formalisere samarbejdet med projektets partnere. Der er allerede i foråret 2015 taget indledende kontakt og opnået positiv respons fra både myndigheds- og lodsejerside. Efterfølgende skal der i sommerhalvåret 2015 laves en afmærkning af prøve- og kontrolflader, laves indledende basisregistrering af floraen, samt dokumentation af områderne med fotos. Dokumentation af før-tilstanden skal gøre sammenligninger mellem tilstand før og efter mulig. Der arbejdes henimod at finde ca. 8 lokaliteter fordelt på flere landsdele, hver med flere forsøgsog kontrolflader. Sigtet er at skabe solid, dokumenteret erfaring med metoden, samt identificere og dokumentere fordele, ulemper og effekt. Logistik og aftaler med tredjemand med kort varsel skal ske på basis af vejrliget og det sætter en naturlig begrænsning på antallet af forsøgslokaliteter som kan indgå i dette projekt. Det er ønskeligt med flere prøveflader inden for kort afstand på samme eller tæt ved hinanden liggende lokaliteter, for at opnå størst muligt udbytte af arbejdsindsatsen. Det vil vi gennem udvælgelsen af lokaliteter arbejde på. Kriterierne for udvælgelse af lokaliteterne vil herudover bl.a. være baseret på vegetationens sammensætning, muligheden for ensartede kontrol- og prøveflader, fladerne og omgivelsernes egnethed til afbrænding og vurdering af sikkerhed. Hertil kommer mulighed for velegnede samarbejdspartnere og deres bidrag. Samarbejdspartnere er dels kommuner, der som myndigheder på naturområdet skal hjælpe med tilladelser og kontakt til lodsejere, samt i et vist omfang stille professionel personel til rådighed ved afbrænding. Derudover er det de offentlige og private lodsejere, som skal stille arealer til 7
8 rådighed for forsøgsafbrændingerne, samt andre interessenter i form af f.eks. frivillige. På nuværende tidspunkt er de primære samarbejdspartnere Lejre og Mariager Fjord Kommune, samt Naturstyrelsen, hvor alle adspurgte enheder, nemlig Østsjælland, Nordsjælland og Søhøjlandet har meldt positivt tilbage. Samarbejdspartnerne forventes at indgå med både personel og lokaliteter i et vist omfang. Naturstyrelsen har også fra centralt hold tilkendegivet interesse og velvilje over for projektet (biolog og Natura 2000 ansvarlig, Tine Skafte Nielsen). Skovskolen i Nødebo har også vist positiv interesse (Anna Worm). Adskillige kommuner har meldt, at de vil bakke op om projektet og kan kontaktes hvis det skønnes nødvendigt. Den aktuelle status på den sandsynlige fordeling af lokaliteter: Partner Lejre Kommune Mariager Fjord kommune Myndighed (tilladelser) Lejre Kommune Mariager Fjord kommune 8 NST Østsjælland/ Nordsjælland Furesø, Hillerød, Halsnæs, Allerød, Egedal Kommuner NST Søhøjlandet Antal 1-2 lokaliteter 1-3 lokaliteter 2-5 lokaliteter 1 lokalitet Lokalitetsforslag Lodsejer kontakt Tilbyder Praktisk udførelse Gøderup Mose, m. fl. Kielstrup Sø, Kastbjerg Ådal, Ajstrup Bugt, m.fl. Grib Skov, Arresø, St. Dyrehave, Mølleådalen, m. fl. Silkeborg Kommune Låddenkær ja ja Ikke nødvendig! Ikke nødvendig! Ja, delvis (mangler afklaring internt) Ja, delvis (mangler afklaring internt) Sæson 2016 I starten af 2016 skal den første runde med registrering af førnemasse + afbrænding finde sted. Fotodokumentation af prøveflader og af afbrænding vil også foretages. I denne fase vil de første vigtige erfaringer omkring den praktiske udførelse blive opsamlet. I løbet af sommerhalvåret registreres vegetationen på lokaliteterne og der foretages fotodokumentation for anden gang. Sæson 2017 I 2017 vil hele proceduren fra 2016 blive gentaget og i nødvendigt omfang justeret, i forhold til de indhøstede erfaringer fra projektets første fase og evt. andre forhold. Sæson 2018 I starten af året udføres den sidste registrering af førnemassen på prøve- og kontrolfladerne. Undervejs i hele forløbet vil indsamling af viden fra deltagere, interessenter, litteratur mv. løbende finde sted. Høsten af viden fra disse kilder vil indgå i den samlede afrapportering som udføres i løbet af Afrapporteringen vil som udgangspunkt blive i digital, skriftlig rapportform med fotos. I tillæg vil projektet løbende ( ) blive indtastet på Kontakt Anna Bodil Hald Anders N. Michaelsen Natur & Landbrug ApS Biomedia Agro Business Park Herstedhøje Allé 1 Niels Pedersens Allé 2, Postbox Albertslund 8830 Tjele Tlf: , anders@biomedia.dk Tlf: annabodil.hald@gmail.com ja ja
Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.
Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med
Læs mereOversigt over projektet
Hvem er ansøger Oversigt over projektet Navn på organisation: Favrskov Kommune, Natur og Miljø Adresse: Torvegade 7, 8450 Hammel Tlf: 8964 1010 Evt. web-adresse: www.favrskov.dk : Rikke Milbak Mortensen
Læs mereHvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng?
Hvordan fremmer vi alsidig natur på en almindelig eng? Anna Bodil Hald Når naturen skal genoprettes på enge, som har været i omdrift nogle år eller bare været gødsket, bliver der normalt sat et elektrisk
Læs mereForslag til. Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020
Forslag til Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune - 2011-2020 Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag ofte i store sammenhængende bestande langs vandløb og veje, ved søer og moser
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Hjørring Kommune Hjørring Kommune Miljø- og naturkontoret 2008 Indhold 1 Indledning...2 1.1 Hvorfor en indsatsplan?...2 1.2 Fælles indsats...2 2 Lovgrundlaget...2
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. Ansøgningsfrist den 22. april 2016
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter Ansøgningsfrist den 22. april 2016 Vejledning til ansøgning om tilskud til private natur og friluftsprojekter i Middelfart Kommune 2016 Søg tilskud
Læs merePlejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer
Plejeplaner - Hvad kan de bruges til? Belyst ud fra konkrete planer Anna Bodil Hald og Lisbeth Nielsen LandboMidtØst den 27. oktober 2011 www.natlan.dk 1 Hvorfor naturpleje? Vild natur? Grå pil Stor nælde
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020]
Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger
Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereMiljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt. Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag. Oktober 2014
Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 25 Offentligt Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik
Læs mereNaturplejenetværkets træf 2014 ved Vejle den 24. 25. maj
Naturplejenetværkets træf 2014 ved Vejle den 24. 25. maj Du indbydes hermed til Naturplejenetværkets træf, ved Vejle i weekenden d. 24. - 25 maj fra lørdag kl.10 og med afslutning søndag kl. ca. 16. I
Læs mereTilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter. - ansøgningsfrist den 25. april 2014
Tilskudsordning til private natur- og friluftsprojekter - ansøgningsfrist den 25. april 2014 Vejledning til ansøgning om tilskud til private naturprojekter i Middelfart Kommune 2014 Søg tilskud til et
Læs mereDansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland
Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereForårsplanter i skoven
Titel: Forårsplanter i skoven Fag: Natur/teknik Klassetrin: 0. 3. klasse Beskrivelse: Tag ud i det tidlige forår og find nogle af forårsskovens planter. Tid: 4 lektioner Årstid: april Kilde: www.skoven-i-skolen.dk
Læs mereHøringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen
Høringsbemærkninger til revision af plejeplan for Storebjerg-fredningen Der er indkommet 7 høringssvar, derudover kommentarer fra DN Furesø efter markvandring i september 2015. Høringspart Bemærkning Kommunens
Læs mereDispensation fra naturbeskyttelsesloven
Dispensation fra naturbeskyttelsesloven Dispensation til at pleje en mindre sø, kaldet Christianshøj Grusgravsø, ved Kirke Værløsevej 101, matr.nr.13al Kirke Værløse By, Værløse. Furesø Kommune har besluttet
Læs mereAGLAJAs KURSUSTILBUD 2013
AGLAJAs KURSUSTILBUD 2013 Nedenfor finder du de kurser, som AGLAJA tilbyder i foråret og sommeren 2013. I år er der flere nye kurser bl.a. til Småland (sommerfugle- og sphagnumkurser) samt kursus i udarbejdelse
Læs mereUddannede enkeltpersoner, som i forbindelse med støtte til samfundets samlede beredskab kan sammensættes i operationelle enheder.
Hjemmeværnskommandoen Institution Hjemmeværnskommandoen Forfatter Steen Gøtsche, Major Opgavetypen der eksemplificeres Beredskab Kort om Hjemmeværnet Hjemmeværnet har i forsvarsforlig 2005 2009 af 10.
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Hedensted Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Silkeborg Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2015-2025 Lovgrundlag Indsatsplanen er udarbejdet på grundlag af bekendtgørelse nr. 862. af 10. september 2009 om bekæmpelse af kæmpebjørneklo, som fastsat
Læs mereSupplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.
Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på
Læs mereVejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune
Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune Vejledning om regler for afbrænding i det fri af halm, hugstaffald, kvas, lyng, siv og rør, haveaffald og bål m.v. Center for Beredskab Slagelse Landevej
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Fredericia Kommune Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Aalborg Niels Bohrs
Læs mereAlbertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015
Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen
Læs mereErfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70
Erfaringer med rigkærsprojekt EU LIFE-rigkær LIFE70 Indhold Om LIFE70projektet Projekteksempler på genopretning og drift - af rigkærene ved Arreskov Sø - af områder til rigkær ved Brændegård Sø - af rigkærene
Læs mereSådan bekæmper du kæmpebjørneklo
Sådan bekæmper du kæmpebjørneklo Sådan genkender du kæmpebjørnekloen Du kan kende kæmpebjørnekloen på de meget store grundblade (op til en halv meter lange), som viser sig i april-maj. Grundbladene er
Læs mereGyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled
Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise
Læs merePlejeplan for Lille Norge syd
Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-
Læs mereBOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE
BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant
Læs mereHjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen
Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:
Læs mereSKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov
SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk
Læs mereNaturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev)
Naturgradienter på højbund hede og tørt græsland (overdrev) Til landmænd og deres konsulenter. Af naturkonsulent Anna Bodil Hald Natur & Landbrug, www.natlan.dk Hvor findes den højeste og den laveste naturkvalitet
Læs mereVejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune
Vejledning om regler for afbrænding i Slagelse Kommune 2015 Vejledning om regler for afbrænding i det fri af halm, hugstaffald, kvas, lyng, siv og rør, haveaffald og bål m.v. Center for Beredskab Slagelse
Læs mereNaturen i byen Anna Bodil Hald. NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet.
Naturen i byen Anna Bodil Hald NATUREN I BYEN Park- og Naturforvalternes vintermøde 2015. Nationalmuseet. Højere biodiversitet (=arter fra den vilde natur) i byens (græs)arealer og vejkanter? Konklusion.
Læs mereKortlægning af gyldenris i Furesø Kommune
Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune Kortlægning af gyldenris i Furesø Kommune er udarbejdet for: af : Furesø Kommune, By, Erhverv og Natur e-mail: benpost@furesoe.dk Care4Nature, Hans Wernberg, Charlotte
Læs mereBekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur
BEK nr 637 af 10/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., Plantedirektoratet, j. nr. 09-0115-000006 Senere ændringer til forskriften
Læs mereNaturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren:
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt Naturbeskyttelseslovens
Læs mereUanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune. Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00
TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Symfonien, Næstved Kommune Mandag den 30. november 2015 fra kl. 17.00 Indledning Vi har på vegne af Næstved Kommune aflagt tilsynsbesøg på Symfonien. Generelt er formålet
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereÅdalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg
Skitsering af naturgenopretningsprojekt Ådalsprojekt Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af større naturgenopretningsprojekt med tæt forankring til kulturværdierne
Læs mereBilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype
Læs mereLautrupgårdskolens handleplan for inklusion.
Lautrupgårdskolens handleplan for inklusion. 1. Lautrupgårdskolen udarbejder handleplan for inklusion. Mål: Inklusionsstrategien skal implementeres som en naturlig del af hverdagen. Succeskriteriet: At
Læs mereNaturstyrelsens opdatering af 3-registreringer
4 Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune 2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Svendborg Kommune Redaktion: Søren Bagger og Hanne Morthorst Petersen Udgiver:
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereDispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose
Reinar Sandager Pedersen Egebjerg Landevej 25 7200 Grindsted Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til afgræsning af sammenhængende eng og mose Du har søgt om tilladelse til, at afgræsse et naturareal
Læs mereNaturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune. Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013
Naturpleje og genopretning i samarbejde mellem landmand og kommune Af Bo Levesen, Vejle Kommune På Økologikongres 2013 Det store mål: En mere varieret og mangfoldig natur! Udfordringer: Vig3gste overordnede
Læs mereGrundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer
Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark
Læs mereTæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde
Tæt kobling mellem skole og praktik Inspiration til skolernes arbejde Indhold FoU-program om betydning af tæt kobling mellem skole og praktik 3 Dialog med praktiksteder 5 Redskaber til dialog 7 Opgaver
Læs mereIndsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan Bekæmpelse af kæmpebjørneklo 23. januar 2008 Kæmpebjørneklo er en smuk plante, men man skal passe på og omgås planten med forsigtighed, da dens saft indeholder flere kemiske stoffer, der kan
Læs mereMed dispensationen gives samtidig landzonetilladelse efter planlovens 35.
TEKNIK OG MILJØ Søren Kastbjerg Langbovej 5 7490 Aulum Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8154 ngors@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 01.05.00-P00-100-14
Læs mereBiodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov
Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger
Læs mere16-08-2010 Side 1 af 8. Kommentarer vedr. Forslag til plejeplan 2010-15 for Smør- og Fedtmosen (Marts 2010)
16-08-2010 Side 1 af 8 Gladsaxe Kommune By- og Miljøforvaltningen Vej- og Parkafdelingen Rosenkæret 39 2860 Søborg Med kopi til Herlev Kommune Teknisk Forvaltning Herlev Bygade 90 2730 Herlev Kommentarer
Læs mereInformation om råger og rågekolonier i byer
Naturforvaltning Den 18. januar 2016 Information om råger og rågekolonier i byer Indledning Råger og rågekolonier i byer er for nogle en glæde for andre en gene. Rågekolonier i byer medfører tit mange
Læs mereNaturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088
NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række
Læs mereBorgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan
Borgernes holdning til åbent land og grønne områder I Århus og på landsplan Århus Kommune 26. marts 2007 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 4 1.1 Resumé... 4 2 Brug og værdisætning af
Læs mereStråmosen naturgenopretning Ølstykke i Egedal
Stråmosen naturgenopretning i Ølstykke i Egedal 18. april 2016 extern Side 1 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Oversigt, placering, og ejerskab... 4 3. Tidligere initiativer og status...
Læs mereB A R N E T S K U F F E R T
BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereDansk Skovforening kan ikke finde en repræsentant til Det Grønne Råd og har derfor takket nej til deltagelse.
Til Det Grønne Råd Miljø og Teknik Natur og Vand Laksetorvet DK 8900 Randers Telefon +45 89 15 1850 Telefax +45 89151660 ove.noerregaard@randers.dk www.randers.dk 10. marts 2008 Referat fra mødet i Det
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK 2016
BRØNDBY KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 - En værdig ældrepleje FEBRUAR 2016 Værdighed Brøndby Kommunes ældrepolitik berører mange vigtige emner, der har betydning for skabelsen af et godt, langt og aktivt
Læs merePræsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe
Præsentation af Natura 2000-planerne John Frikke, Naturstyrelsen Ribe Møde i Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet 4. februar 2011 246 Natura 2000-planforslag EF-habitat- og EF-fuglebeskyttelsesområder ca.
Læs mereMetoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.
FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal
Læs mereVækstforums møde den 31. august 2009 - bilag til pkt. 5
Ansøgning om projekt Bæredygtig udnyttelse af biomasse fra levende hegn. Sammenfatning Et levende hegn skal plejes, hvis dets funktion og værdi skal opretholdes! Motiverne for pleje af levende hegn er
Læs mereFravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve
Fravænnings- og fodringsstrategier for kødkvægskalve Mogens Vestergaard, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Århus Universitet, Foulum, Anne Mette Graumann og Finn Strudsholm, Agrotech, Skejby, og Christian
Læs mereFra top-downtil bottom-up
Fra top-downtil bottom-up inddragelse af lodsejere og frivillige i et handlingsorienteret natur-og vildtforvaltningsprojekt Niels Søndergaard, Afdelingschef/Jagtfagligchef Danmarks Jægerforbund, Rådgivnings-
Læs mereNæste generation af vand og naturplaner
Næste generation af vand og naturplaner H.C. Østerby Borgmester, Holstebro Kommune Medlem af KL udvalg for Teknik og Miljø 1 Hvor er vi lige nu? Vandplaner Ugyldige pga. manglende høring (8 dage). Vi venter
Læs mereSAGSANSVARLIG Peter Jannerup
NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i
Læs mereNaturpleje i Natura 2000
Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje
Læs mereIndhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6.
1 Indhold 1. Indledning..3 2. Lovgrundlag..3 3. Indsatsområde..3 4. Gyldighedsområde..4 5. Bekæmpelsespligt...4 5.1 Tidsfrister for bekæmpelse...4 6. Håndhævelse af planen..4 6.1 Kontrol og påbud.4 6.2
Læs mere... 1 Pas på... Her finder du en kort gennemgang af metoder der kan anvendes til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo.
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... Rodstikning med spade... Græsning... Afdækning... Skærmkapning...
Læs mereDWW Landbrug ApS Dato: 27-10-2014 Kvæsthusgade 1, 1. sal
DWW Landbrug ApS Dato: 27-10-2014 Kvæsthusgade 1, 1. sal Sagsb.: sbagg 1251 København K Sagsnr.: 14/66954 Dir.tlf.: 72 36 41 00 E-mail: natur@holb.dk Landzonetilladelse til etablering af søer i Fruerskov
Læs mere07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet
07506.00 Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00 Fredningen vedrører: Dyndeby Domme Taksations kom miss ion en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 20-11-1990 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>
Læs mereBesøg på Rønnebæk skole
Ude Besøg på Jeg har som 2. års lærerstuderende valgt et specialiseringsmodul, der hedder Sport og Friluftsliv, som omhandler ude liv, derfor har jeg været på ude besøg på i Næstved, hvor at ude n er en
Læs mereSeniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet
Mulige årsager til problemer med thujahække Seniorrådgiver Iben M. Thomsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Flere kirkegårde i Jylland har i de sidste par år undret sig over, at deres thujahække
Læs mereNSTs 3 Registreringsprojekt
NSTs 3 Registreringsprojekt Natur- og Miljøkonference 2012 Spor F om 3 beskyttet natur Tine Nielsen Skafte Serviceeftersyn UDSAGN Den danske natur forsvinder Der bliver ikke passet på naturen Kommunerne
Læs mereDer har været fokus på følgende områder:
Indledning Projekt Flerkulturel rummelighed i skolen er et udviklingsprojekt, der har haft til formål at skabe bevidsthed om, hvad der fremmer den flerkulturelle rummelighed i samfundet generelt og i folkeskolens
Læs mereOpsamling på Temadag 17. december 2014
Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereTilskudsmuligheder og regler. Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392
Tilskudsmuligheder og regler Naturrådgiver Anne Robenhagen Ravnshøj arr@jlbr.dk tlf: 76602392 Emner Kort om Grundbetaling og græs Rekreative arealer Pleje af græs og naturarealer Regler HNV-værdi valg
Læs mereSkotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter:
Skotsk fåreavlsekspert til danske lammeproducenter: -Lammene skal gøres hurtigt færdig efter fravænning og helst slagtes ved 100 dages alderen, hvis man skal undgå at misbruge godt foder. Og det mål nås
Læs mereDerfor skal den bekæmpes!
Bekæmp kæmpe-bjørneklo Hvis kæmpe-bjørneklo får lov spreder den sig i store, høje bestande, der fortrænger al anden vegetation og skaber risiko for skader på mennesker. Derfor skal den bekæmpes! På grund
Læs merePlejeplan for Bagholt Mose 2014-2019
Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger
Læs mereNaturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune
Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,
Læs mereBilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge
POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE
Læs mereMarkfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand
Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben
Læs mereSmag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen
Smag på landskabet i Skive Kommune Naturhandleplan for Gåsemosen www.natlan.dk Arealbeskrivelse og udpegninger Gåsemosen består dels af arealer i tidligere omdrift, dels af beskyttet natur i form af mose,
Læs mereNatur og naturfænomener
Natur og naturfænomener Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i dagtilbud handler om, at børnene får mangeartede naturoplevelser
Læs mereDen levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereÅr: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse
Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,
Læs mereProjektforløb Aktiviteter og projektkonsulentens timeforbrug 03.06.2015 Kontakt til lodsejerne individuelt. 3,5
Afrapportering Projekt Brødkær Naturpleje NaturErhvervstyrelsen J. nr. 32313-G-12-00733 Administrativ forløb 19.11.2012 Tilsagn fra NaturErhverv. Tilskudsberettigede udgifter kr. 336.240,00. NaturErhverv
Læs mereSkitse til projekt. Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland
Skitse til projekt Muligheder for anvendelse af præcisions landbrug i Lyngby vandværks indvindingsopland KORTLÆGNING AF JORDEN ANVENDELSE I MARKEN DATABEHANDLING Indhold 1. Baggrund 2. Generel beskrivelse
Læs mereOpfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet
Opfordring til landets kommuner forebyggelse på ældreområdet Socialstyrelsen har fra efteråret 2013 brug for 2-3 indsatskommuner, der ønsker at medvirke i afprøvning og evaluering af en række metoder og
Læs mereFlexNyt. Nyt faktaark. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2016
FlexNyt Indhold Mark Nyt faktaark Kvieopdræt skal huske årlige blodprøver for salmonella Planlæg afgræsningen Salmonellaregler for kvæg ved dyrskuer Meld en meningsløs regel Kødkvægets dag er flyttet i
Læs mereIntegrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet
Integrationsdaghaver på Lersøgrøftarealet Konceptpapir 1 Med dette konceptpapir ønsker bestyrelsen for HF Lersøgrøftens Integrationsdaghaver, at præsentere sine visioner for anvendelsen af Lersøgrøftarealet,
Læs mereTrærammen/spunsen skal rage mindst muligt op over jordoverfladen under hensyntagen til funktionen, så den syner mindst muligt set fra stien.
Fra den 1. november sender Helsingør Kommune posten digitalt! Gå ikke glip af vigtig post, husk derfor at tjekke din postkasse jævnligt på www.borger.dk. For at få adgang til din digitale postkasse skal
Læs mere