9 Forslag til kvalitetsstandard for rehabilitering og hjemmehjælp efter servicelovens

Transkript

1 Åben referat Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 13:00 Mødet afsluttet: kl. 15:25 Mødested: Rådhuset, Lokale 329 Fraværende: Erik Vadsager pkt. 1 og 5, Louise Hvelplund pkt. 5 Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Indledende drøftelse af budgetbeslutning om at udarbejde boligplan for 2 plejeboliger Nøgletal 4 3 Regnskab herunder drifts- og anlægsoverførsler til Budget Leje af Åstrupvej 15 til "Den Gode Modtagelse" 12 5 Opsamling på input fra dialogmøder om ny Frivillighedspolitik for det 15 sociale område 6 Puljeansøgning - klippekort til ældrecentre 19 7 Evaluering af projekt online bostøtte 22 8 Forslag til kvalitetsstandard for indkøbsordning vedr. dagligvarer efter Servicelovens 83 stk. 1, nr Forslag til kvalitetsstandard for rehabilitering og hjemmehjælp efter servicelovens a og 83 stk. 1, nr. 1 og 2 10 Forslag til Tilsynspolitik for hjemmehjælp Orientering for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget 33

2 Side S Indledende drøftelse af budgetbeslutning om at udarbejde boligplan for plejeboliger 2030 Resumé SÆH-udvalget tager en indledende drøftelse af budgetbeslutning om at udarbejde boligplan for plejeboliger 2030 Sagsfremstilling Byrådet har besluttet, at der skal udarbejdes en samlet plejeboligplan som skal sikre, at Hjørring kommunen har en samlet kapacitet, der svarer til behovet for plejeboliger frem mod Plejeboligplanen skal, med afsæt i en samlet vurdering af de nuværende plejecentres bygningsmæssige stand, egnethed som fremtidens plejebolig, driftsøkonomisk optimering, udmøntes i en samlet plejeboligplan for Hjørring kommune frem mod Det bør endvidere afklares om de botilbud på Voksen Handicapområdet, som primært huser ældre plejekrævende beboer, skal indgå i en samlet plejeboligplan. Plejeboligplanen skal i sin endelige form kunne forelægges byrådet i foråret Der kan være behov for en drøftelse af del-elementer i byrådet undervejs. Til støtte for den indledende dialog har forvaltningen udarbejdet et notat som vedlægges som bilag. Lovgrundlag Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser

3 Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Side 3. Bilag: 1. Notat til indledende dialog Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at SÆH-udvalget tager en indledende drøftelse af arbejdet med plejeboligplan Beslutning SÆH-udvalget besluttede at anmode forvaltningen om at udarbejde oplæg til en overordnet proces og tidsplan med afsæt i drøftelserne på mødet. Erik Vadsager deltog ikke i punktets behandling.

4 S Side Nøgletal Resumé Der fremlægges nøgletal for SÆH udvalget pr. 31/ Sagsfremstilling Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget har siden april 2014 fået forelagt nøgletal i de måneder hvor der ikke er økonomirapporter på dagsordenen. Vedlagte nøgletal viser udviklingen i hele Der har ikke været fastlagt klare kriterier for, hvilke nøgletal der er relevante for SÆH-udvalget. Den nuværende samling af nøgletal er et resultat af de nøgletal som har været tilgængelige, kombineret med SÆH-udvalgets ønsker om at følge med i sagsbehandlingstider og belægningsprocenter. Forvaltningen foreslår, at der udarbejdes en ny samling nøgletal til SÆH-udvalget, med afsæt i SÆHudvalgets overordnede budgetstrategi og de store udviklingsprojekter, fx Styrket Borgerkontakt, Den Gode Modtagelse, Fremtidens Hjemmehjælp, m.m. Dette suppleres med nøgletal for områder, som har en særlig politisk bevågenhed, herunder nøgletal for SÆH-områdets serviceniveau. Lovgrundlag Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser

5 Bilag: 1. Nøgletal Side 5. Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, At Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget tager orienteringen om nøgletal for 2016 til efterretning. At Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget anmoder forvaltningen om at udarbejde forslag til en ny samling af nøgletal, med afsæt i de i sagsfremstillingen beskrevne overvejelser. Beslutning SÆH-udvalget godkendte indstillingen.

6 Side Ø Regnskab herunder drifts- og anlægsoverførsler til Budget 2017 Resumé Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget fremlægger regnskabsresultatet for 2016, herunder drifts- og anlægsoverførsler fra Budget 2016 til Budget Sagsfremstilling Efter SÆH-udvalgets behandling skal regnskabet videresendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet. Efter Byrådets godkendelse skal regnskabet revideres af kommunens revisionsselskab BDO-kommunernes Revision. DRIFTSREGNSKAB 2016 Det korrigerede driftsbudget på Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalgets område udgør 1.319,903 mio. kr. i Regnskabsresultatet udviser et nettoforbrug på 1.313,840 mio. kr., og der er således tale om en mindreudgift/merindtægt på kr. 6,063 mio. kr. Afvigelsen svarer til 0,46% af driftsbudgettet. Det foreslås at overføre et nettomindreforbruget på 6,063 mio. kr. til Budget En nærmere beskrivelse af overførsler fremgår nedenfor. Tabel 1 Mio. kr. Vedtaget Budget 2016 Ompl. + Till.bev. Korrigeret + budget Gen.bev Regnskab 2016 Afvigelse korrigeret budget (+)=merforbrug (-)=min.forbrug Heraf overføres til 2017 (+)=merforbrug (-)=min.forbrug Sikringsområdet 59,816-0,349 59,467 59,582 0,115 0,000 Sundheds- og Ældreområdet 853,716 16, , ,834-6,782-5,390 Handicapområdet 387,051 3, , ,162 0,091-1,186 Social tilsyn Nord 0,003-0,254-0,251 0,262 0,513 0,513 Udvalget i alt 1.300,586 19, , ,840-6,063-6,063

7 Side 7. Budgetstrategi Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget har gennem de senere år forfulgt en budgetstrategi med fokus på investeringer i selvhjulpenhed og mestringsevne, at kunne tilbyde botilbud i nærområdet på det specialiserede socialområde, effektiv drift og ressourceanvendelse Strategiens udgangspunkt er, at det er nødvendigt at investere for at imødegå strukturelle ubalancer blandt andet i form af demografiske opdriftsudfordringer på såvel sundheds- og ældreområdet som handicapområdet. I Budgetstrategien har det tidligere været forudsat, at et merforbrug på 3,588 mio. kr. skulle overføres fra 2016 til 2017 med henblik på at opnå en samlet balance i budgetperioden. I ovenstående forslag til overførsel er denne overførsel reduceret til 1,353 mio. kr. Det har således tidligere end forudsat været muligt, at "indhente" en del af den budgetubalance, som jf. Budgetstrategien først skulle være nået i OVERFØRSLER TIL 2017 Overførslen på 6,063 mio. kr. svarer til det samlede mindreforbrug på Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalgets område. Som det fremgår af tabel 1 ovenfor, er det samlede mindreforbrug et nettoresultat af modsatrettede afvigelser på sektorniveau. Det fremgår også, at overførslerne ikke modsvarer afvigelserne på sektorniveau 1 til 1. De foreslåede overførsler er et udtryk for en vurdering af om overførslen opfylder de formelle betingelser for overførsel af budgetbeløb, og en vurdering af om en overførsel kan understøtte SÆH-udvalgets budgetstrategi, som skal give budgetbalance i budgetperioden På den baggrund fordeler overførslerne sig på tværs af de politiske serviceområder, og kan opdeles i 5 kategorier: 1) Overførsler vedr. projekter eller puljer: En stor del af mindreforbruget relaterer sig til eksternt finansierede projekter eller puljer afsat til bestemte formål, hvor det er forudsat, at afvigelser overføres til Det drejer sig om et mindreforbrug på i alt 3,156 mio. kr.

8 Side 8. 2) Overførsler annonceret ved Økonomirapport 3: Der er tale om overførsler af mindreforbrug som skyldes udskydelse af investeringer, mhp. imødegåelse af forventede udfordringer i 2017 eller overførsler relateret til takstfinansieret område (Socialtilsyn Nord). I alt drejer det sig om overførsel af mindreforbrug på 2,577 mio. kr. 3) Overførsler på baggrund af besparelsen vedr. arbejdsskadeforsikringer i 4. kvt. 2016: Med henblik på at understøtte Budgetstrategiens effektivisering på SÆH-områdets driftsenheder, foreslås det at overføre det mindreforbrug som besparelsen vedr. arbejdsskadeforsikringer har givet anledning til på instutionsniveau i Mindreforbruget udgør 1,353 mio. kr. 4) Overførsel vedr. Budgetstrategi: Det foreslås at overføre et merforbrug på 1,353 mio. kr. som modsvarer overførslen af mindreforbrug til understøttelse af Budgetstrategiens effektivisiering på institutionsniveau. En overførsel af et merforbrug på 1,353 mio. kr. er mindre end det budgetlagte merforbrug på 3,588 mio. kr. jf. Budgetstrategien. 5) Øvrige overførsler sammensat af en række mindre positive og negative afvigelser, som samlet beløber sig til et mindreforbrug på 0,330 mio. kr. Heri er indeholdt et merforbrug på 0,400 mio. kr. til befordring på dagtilbud. * *) Som omtalt i Økonomirapport 3 er der gennemført en analyse af effekterne af kørselsaftalen som har indgået med NT i Resultatet af analysen foreligger nu, og det kan konstateres, at mens kørselsaftalen har medført en besparelse samlet set for, så har den isoleret for dagtilbud på voksenhandicapområdet medført merudgifter. Merudgiften på SÆHområdet modsvares således af en tilsvarende mindreudgift på TMU-området, hvor den samlede besparelse på kørselsaftalen er budgetlagt. Det er på derfor aftalt, at TMU dækker ubalancen af. Som udgangspunkt forventes en tilsvarende ubalance i 2017, som forventes afklaret med TMU i forbindelse med økonomirapporteringen. For en nærmere beskrivelse af overførslerne henvises til bilag 2 og endvidere til bilag 3, der viser samme overførsler fordelt på sektorer og de politiske serviceområder.

9 VÆSENTLIGSTE AFVIGELSER SOM HÅNDTERES INDENFOR REGNSKAB 2016 Side 9. Køkkenområdet: mindreforbrug på 1,833 mio. kr. skyldes især 3 forhold o Budgetlagte overarbejdstimer afledt af udbedringen af byggefejl ifbm. ombygningen af centralkøkkenet har pga. uenighed om ansvar for byggefejl ikke været aktuelle i o Omlægninger i produktionen har medført effektiviseringer o Ny indkøbsaftale er blevet billigere end forudsat SOSU-elever: mindreforbrug på 1,455 mio. kr. skyldes især o Lavere end forventet optag af elever (pga. færre kvalificerede ansøgere) o Lavere andel af voksenelever har medført lavere lønudgifter Plejecentre og hjemmepleje: merforbrug på i alt 1,981 mio. kr. o Der er en sammenhæng mellem på den ene side merforbruget på plejecentre og hjemmepleje og på den anden side mindreforbruget på SOSU-elever. SOSU-elever udgør en personaleressource på plejecentrene og i hjemmeplejen, som derfor medfinansierer SOSU-elevordningen. Men medfinansieringen af SOSU-eleverne er ikke blevet tilrettet det lavere/billigere elevoptag, der har været i 2016, og dermed har plejecentrene og hjemmeplejen ikke fået den forudsatte personaleressource. Det har så betydet, at udgifter til ordinært personale eller vikarer har været større end forudsat. ANLÆGSREGNSKAB 2016 I henhold til Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabsvejledning kan anlægsregnskaber på under 2 mio. kr. aflægges og godkendes som en del af årsregnskabet på udvalgsniveau. Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalgets anlægsregnskab omfatter både den del, der vedrører kommunale ejendomme og servicearealer og den del, der vedrører beboerdelen af pleje- og handicapboligerne. Det samlede regnskabsresultat viser et forbrug på 26,478 mio. kr. I forhold til det korrigerede budget på 38,404 mio. kr. er der således tale om et mindreforbrug på 11,926 mio. kr. Baggrunden for mindreforbruget er dels, at en række anlægsprojekter er afsluttet med mindreforbrug og dels, at en række anlægsprojekter endnu ikke er afsluttet. Det forslås, at de respektive restbudgetter på ikke-afsluttede anlægsprojekter overføres til 2017.

10 Side 10. Mindreforbruget på de afsluttede projekter udgør i alt 1,765 mio. kr. Heraf udgør boligdelen 1,060 mio. kr. Mindreforbruget på de ikke-afsluttede projekter, der overføres til 2017, udgør i alt 10,161 mio. kr. Heraf udgør boligdelen 1,961 mio. kr. I 2016 er der afsluttet ét anlægsregnskab over 2 mio. kr. Det var vedr. Ombygning af Lynggården, hvor der tidligere er blevet aflagt særskilt regnskab. Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1: Regnskabsbemærkninger : Overførsler udspecificeret - drift og anlæg 3: Overførsler fordelt på sektorer og politiske serviceområder 4: Anlægsregnskab Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at SÆH-udvalget over Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at regnskabet for 2016 godkendes, at der på driftsområdet overføres et nettomindreforbrug på 6,063 mio. kr. fra budget 2016 til budget 2017, som beskrevet i sagsfremstillingen. at der på anlægsområdet overføres et mindreforbrug på 10,161 mio. kr. fra budget 2016 til budget 2017, som beskrevet i sagsfremstillingen. at 1,765 mio. kr. jf. mindreforbrug på afsluttede anlægsprojekter tilbageføres til kommunekassen

11 Beslutning SÆH-udvalget godkendte indstillingen og udtrykte anerkendelse og tilfredshed med, at det er lykkedes at lande det endelige regnskab meget tæt på budgettet. Side 11.

12 Side Ø Leje af Åstrupvej 15 til "Den Gode Modtagelse" Resumé Sundheds- Ældre- og Handicapudvalget forelægges forslag til indgåelse af lejemål af Åstrupvej 15, Hjørring til at danne de fysiske rammer for budgetprojektet om "Den Gode Modtagelse". Sagsfremstilling I budget blev det besluttet at omlægge bostøtteindsatsen på Voksenhandicapområdet i, således at flere borgere, gennem råd- og vejledning, får øget deres selvhjulpenhed og livskvalitet. Hovedelementet i omlægningen er "Den Gode Modtagelse", hvor borgernes første møde med forvaltningen ændres til at bestå af et team af medarbejdere fra myndighed og udfører, der sammen yder råd- og vejledning i forhold til borgernes situation. Udover råd- og vejledning vil "Den Gode Modtagelse" også tilbyde forskellige gruppe- og læringsforløb, der skal være med til at give borgerne en større selvhjulpenhed og en øget livskvalitet. Et væsentligt element i omlægningen af bostøtteindsatsen er en sammenflytning til bygningsmæssige rammer, der kan rumme forskellige gruppeforløb, personalefaciliteter og administrative funktioner i en lettilgængelig placering. Forvaltningen har sonderet mulighederne og har fundet frem til lejemålet på Åstrupvej 15 i Hjørring By som en ideel placering for "Den Gode Modtagelse". Bygningen er placeret tæt på offentligt transport, og har tidligere huset AOF Hjørring Daghøjskole, hvorfor bygningen både kan rumme gruppeforløb og personalefaciliteter. Lejemålet foreslås indgået i en 10-årig uopsigelig periode, idet dette giver sikkerhed for egnede lokaler til "Den Gode Modtagelse" i de kommende år. Hvis lejemålet indgås skal der ske en deponering svarende til ejendommens værdi, jf. det anførte i økonomiafsnittet.

13 Side 13. Lovgrundlag Lov om social service Bekendtgørelse af kommunernes låntagning Økonomi DRIFT: Lejemålet på Åstrupvej 15 er vurderet i forhold til behovet for indvendige bygningsmæssige ændringer, således lejemålet kan anvendes til formålet. Der er bl.a. behov for etablering af et træningskøkken og automatisk skydedør. Med udlejer er det aftalt, at disse ændringer foretages af udlejer, såfremt kommunen indgår et lejemål på Åstrupvej 15. Den årlige lejeudgift vil udgøre kr. Dertil kommer de årlige driftsudgifter til lys, el og varme. Det forventes, at disse udgifter kan holdes indenfor handicapområdets budgetramme. DEPONERING: Ved en indgåelse af et lejemål af Åstrupvej 15 skal der netto set ikke foretages en deponering af, da den hidtidige deponering vedr. lejemålet af 1. salen på Kristiansandsvej 20 frafalder pga. ændring i anvendelsen til botilbud efter almenboligloven, jf. bilag 2. BUDGETSMÆSSIGE KONSEKVENSER: Etablering af "Den gode modtagelse" udgør en vigtig brik i SÆH-områdets budget Der er således indarbejdes en årlig budgetreduktion på 2,0 mill. Kr. i 2017 stigende til 4,0 mill. Kr. fra 2018 og frem. Hertil kommer at omlægning af bostøtten til "Den gode modtagelse" forventes at kunne fjerne de senere års merforbrug i forhold til den fastlagte budgetramme på ca. 2,0 mill. kr, så der fremover kan forventes budgetbalance. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser

14 BILAG: 1. Notat om deponeringsspørgsmålet vedr. lejemål af Åstrupvej 15 Side 14. Direktionen indstiller, at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget overfor Økonomiudvalget anbefaler at der indgås en lejekontrakt for Åstrupvej 15. Beslutning SÆH-udvalget godkendte indstillingen.

15 Side P Opsamling på input fra dialogmøder om ny Frivillighedspolitik for det sociale område Resumé Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget præsenteres for en opsamling på input fra dialogmøder om den nye Frivillighedspolitik for det sociale område. Sagsfremstilling skal have en ny Frivillighedspolitik for det sociale område. Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget (SÆH-udvalget) har i denne forbindelse inviteret kommunens borgere til at deltage i en række dialogmøder for at få input til den kommende politik. Dialogmøderne blev afholdt i november og december 2016 i Hirtshals, Sindal og Hjørring. Der var en god og konstruktiv dialog på møderne. SÆH-udvalget bliver hermed præsenteret for en opsamling på de input, som kom til udtryk på de tre dialogmøder, jævnfør bilag 1. VISION OG PEJLEMÆRKER Forvaltningen anbefaler, at Frivillighedspolitikken formuleres med fokus på overordnede målsætninger og visioner for frivilligområdet. Politikken skal være med til på et overordnet niveau at definere og afgrænse det frivillige sociale område i. På denne baggrund foreslår forvaltningen følgende overordnede vision for politikken (se bilag 2): skal være et godt sted at lave frivilligt socialt arbejde til gavn for mennesker, som har været udsat for en særlig udfordrende social begivenhed. Der skal være synlighed om den mangfoldige frivillige sociale indsats, og der skal skabes og udvikles gode rammer og muligheder for det frivillige sociale arbejde, hvilket kan danne grobund for nye frivillige aktiviteter og fællesskaber. Det frivillige sociale arbejde fremmer og fremmes af aktivt medborgerskab, som kan medvirke til at styrke de enkelte borgeres evne til at tage ansvar for deres eget liv og den lokale samfundsudvikling.

16 Visionen er udarbejdet med udgangspunkt i de opsamlede input fra dialogmøderne, drøftelser i SÆH-udvalget samt ud fra input fra fokusgruppen for Frivillighedspolitikken. Side 16. Det anbefales derudover, at der godkendes følgende fem grundlæggende pejlemærker for politikken, som er defineret ud fra input fra dialogmøderne, jævnfør bilag 1: 1. Mangfoldighed og respekt 2. Understøttelse af frivilligheden 3. Synliggørelse af det frivillige sociale arbejde 4. Samspil mellem frivillige og kommunen 5. Rekruttering og fastholdelse af frivillige Den overordnede vision og pejlemærkerne skal danne grundlag for udarbejdelsen af den nye Frivillighedspolitik. ADMINISTRATIONSGRUNDLAG FOR 18-PULJEN I forhold til 18-puljen lægger forvaltningen op til, at der i tillæg til politikken udarbejdes et nyt administrationsgrundlag for tildeling af 18-midler, som er i overensstemmelse med den nye politik. Dette betyder, at der i politikken ikke eksplicit fremgår konkrete retningslinjer for bevilling af tilskud fra 18-puljen. Dette kan medvirke til at sikre, at der i politikken holdes fokus på de overordnede målsætninger og visioner. KOMMUNENS ØVRIGE POLITIKKER Frivillighedspolitikken skal formuleres i overensstemmelse med s øvrige politikker og retningslinjer. Det vurderes desuden, at Hjørring Kommunes værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige kan udgøre en præmis for fokus på kommunens samarbejde med den frivillige sociale verden i politikken (se bilag 3). TIDSPLAN FOR POLITISK BEHANDLING OG HØRING Af bilag 4 fremgår forslag til tidsplan for politikkens tilblivelse. I tidsplanen er det blandt andet konkretiseret, hvilke parter, der er relevante at inddrage i forhold til en høring af Frivillighedspolitikken. Forvaltningen anbefaler, at politikken efter SÆH-udvalgets førstebehandling dels sendes i høring i fokusgruppen, hvor der er repræsentanter fra den frivillige verden og Frivilligcenter Hjørring, samt dels i høring i Handicapråd, Ældreråd og Integrationsråd. Derudover foreslår forvaltningen, at politikken sendes til høring i Hjørring Ungeforum, da der på dialogmøderne ikke var en stor repræsentation af

17 kommunens unge, og der blev generelt efterspurgt de unges perspektiv på Frivillighedspolitikken. Side 17. Lovgrundlag Servicelovens 18 vedrørende, at Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger. Økonomi Der er i budget 2017 afsat 3,9 mio kr. til frivilligområdet. Disse midler er fordelt på Frivillighedens Huse, 18-puljen, Frivilligcenter Hjørring samt pulje til frivillige aktiviteter målrettet ældre i Tårs. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1. Opsamling på dialogmøder om ny Frivillighedspolitik for det sociale område 2. Forslag til overordnet vision og pejlemærker for Frivillighedspolitikken 3. s værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige 4. Tidsplan for behandling af Frivillighedspolitikken Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget godkender den overordnede vision for Frivillighedspolitikken de fem pejlemærker tidsplanen for behandling af Frivillighedspolitikken at forvaltningen udarbejder forslag til ny Frivillighedspolitik

18 Beslutning SÆH-udvalget godkendte indstillingen men ønskede en anden formulering vedr. afgrænsning og målgruppe. Side 18. Erik Vadsger og Louise Hvelplund deltog ikke i punktets behandling.

19 Side Ø Puljeansøgning - klippekort til ældrecentre Resumé I aftalen om finanslov for 2017, blev der afsat midler til klippekortsordning på ældrecentre. Beboerne på ældrecentrene skal selv være med til at bestemme, hvad den ekstra hjælp skal gå til. Det er nu udmeldt fra Sundheds- og Ældreministeriet, at der skal ansøges om midlerne. SÆH-udvalget skal godkende, at ansøgningen sendes til ministeriet samt, at ordningen implementeres allerede nu. Sagsfremstilling s andel af klippekortspuljen udgør kr. årligt. Der skal kun indsendes én ansøgning for at modtage puljen i 2017 og Fra 2019 og frem fordeles midlerne til kommunerne via bloktilskuddet. Ansøgning om midlerne skal ske senest 3. marts 2017 ved indsending af ansøgningsskema. Ansøgningsskemaet er vedlagt som bilag. Ifølge vejledningen fra Sundheds - og Ældreministeriet er formålet med puljen, at borgere, der flytter på plejehjem skal opleve fortsat at være herre i eget liv, og at få hjælp til at gøre de ting, der giver livskvalitet for dem. Klippekortet skal anvendes til aktiviteter, der ligger ud over den eksisterende plejeindsats og indebærer, at beboere på ældrecentre får det, der svarer til ca. en halv times ekstra hjælp og støtte en gang om ugen. En forudsætning for at modtage det fulde beløb er, at alle pengene anvendes specifikt til formålet. Vejledningen er vedlagt som bilag. Midlerne er målrettet plejeboliger fortrinsvis for ældre. Forvaltningen har ud fra dette kriterie vurderet, at alle 14 ældrecentre samt handicapbotilbuddene Elsagervej og Mosbjerghus er i målgruppen til at modtage klippekortsordningen. Det betyder, at midlerne skal fordeles på i alt 554 beboere (midlertidige pladser er ikke medregnet). Dette betyder, at der med s andel af puljen er mulighed for at udvide tiden til klippekort så den er ca. 50 minutter i ugen i beregnet ud fra 42 uger og at alle beboere vælger at gøre brug af den. Fra 2018 og frem vil den ugentlige klippekorttid være ca. 40 minutter. Forvaltningen foreslår, at midlerne fordeles til centrene efter antallet af beboere på det enkelte center. For at ordningen håndteres med mindst mulig bureaukrati foreslås det, at det bliver afdelingslederne på de omfattede centre, der får ansvaret for at klippekortsordningen bliver implementeret i overensstemmelse med de

20 udstedte retningslinjer. Forvaltningen anbefaler desuden, at afdelingslederne allerede nu bliver bedt om at opstarte ordningen, fremfor at vente på, at midlerne tilføres fra ministeriet. Side 20. Kommunen skal sikre, at alle beboere på ældrecentre får tilbud om og kan benytte tilbuddet - også de svage beboere og dem med demens. Er der beboere der takker nej, skal tiden gå til de øvrige beboere på centret. Kommunen skal også sikre, at tilrettelægges en informationsindsats, så alle er vidende om muligheden for klippekortsordning. Til dette formål udarbejder forvaltningen en informationsfolder målrettet beboere, pårørende og nye beboere. Midler der ikke anvendes til klippekortsordningen skal tilbagebetales. Der skal indsendes en status på ordningen pr. 1. november Denne afrapportering skal oplyse, hvor stor en andel af beboerne, der har valgt at benytte sig af ordningen. Desuden skal der afrapporteres ud fra de enkelte punkter i ansøgningen. Ligeledes skal der 1. april 2019 indsendes en endelig afrapportering af ordningen. Forvaltningen udarbejder afrapporteringerne ud fra tilbagemeldinger fra afdelingslederne. Lovgrundlag Finansloven Økonomi Såfremt ansøgningen godkendes modtager kr. årligt. I ansøgningen fremgår et budget der specificerer, hvorledes midlerne skal anvendes. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Da der skal leveres flere timer til beboerne vil midlerne fortrinsvis gå til ansættelse af yderligere personaleressourcer. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser

21 BILAG: 1. Ansøgningsskema 2. Vejledning til ansøgning Side 21. Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at klippekortordningen implementeres hurtigst muligt i henhold til den beskrevne model i sagsfremstillingen at SÆH-udvalget godkender, at forvaltningen indsender ansøgningen til ministeriet Beslutning SÆH-udvalget godkendte indstillingen.

22 Side P Evaluering af projekt online bostøtte Resumé Evaluering af det tværkommunale projekt online bostøtte, som giver borgeren mulighed for at kunne afholde samtaler med sin bostøttemedarbejder via en skærm. Sagsfremstilling Baggrund SÆHudvalget godkendte på møde den 9. september 2014 tilslutning til ansøgning til Digitaliseringsstyrelsen om midler til afprøvning af online bostøtte. Projektet har været støttet med 1 mio. kr. til evaluering udført af Rambøll samt 0,5 mio. kr. til tværkommunal projektledelse varetaget af Aalborg Kommune. Projekt online bostøtte har været et samarbejde mellem 9 nordjyske kommuner: Aalborg, Brønderslev, Frederikshavn, Jammerbugt, Mariagerfjord, Morsø, Thisted, Vesthimmerland og. Projektet havde opstart i januar 2015 og blev afsluttet i juni Herefter er der udarbejdet en slutevaluering, som er vedlagt som bilag. Projektets formål Online bostøtte giver borgeren mulighed for at kunne afholde samtaler med sin bostøttemedarbejder via en pc, tablet eller smartphone. Med projektet online bostøtte har ønsket været at afprøve, i hvilket omfang socialpsykiatrisk bistand kan erstattes og suppleres med samtaler via en skærm med kamera. Det bliver hermed muligt at mødes på afstand uden, at der skal afsættes medarbejderressourcer til transport. Formålet har været at undersøge, om online bostøtte kan understøtte en bedre ressourceanvendelse, og om online bostøtte kan gives som en mere fleksibel og tilpasset bostøtte til borgerne som supplement til bostøtte med fremmøde. Projektets resultater Evalueringen er en samlet vurdering af online bostøtte i de 9 kommuner. Samlet set indikerer evalueringen, at online bostøtte vil være en økonomisk fornuftig løsning, især i kommuner der investerer i den ledelsesmæssige understøttelse, og som arbejder fokuseret med at gøre borgerne selvhjulpne, da der ser ud til at være et godt samspil mellem denne tilgang og online bostøtte. I disse kommuner

23 vil online bostøtte som supplement til andre bostøttemetoder kunne løfte kvaliteten af indsatsen og samtidig spare vejtid og ventetid for medarbejderne. Side 23. I evalueringen peges der på følgende hovedkonklusioner ift. de faglige gevinster og økonomiske gevinster. Faglige gevinster: Guidning af borgere (online bostøtte er velegnet til at guide borgere til at gøre tingene selv og følge op herpå, frem for at bostøttemedarbejdere leverer den praktiske hjælp for borgeren. Online bostøtte understøtter således hjælp til selvhjælp ). Øget fleksibilitet og kontinuitet i støtten (online bostøtte kan fx gives uden for borgers hjem ifm. ferier, som støtte på farten i stedet for ledsagelse, som støtte ifm. sygdom hos borger og som støtte i akutte situationer). Modvirke isolation (online bostøtte er en effektiv døråbner ved borgere, der har det svært med at få besøg af bostøtten, og er egnet til at bevare kontakten til borgere med mange aflysninger). Den gode afslutning af indsats (online bostøtte er et godt værktøj til at hjælpe borgere ud af bostøtten igen og kan gøre overgangen blødere og kortere). Fokusering af samtalen (samtalerne over video er mere fokuserede og afgrænsede, og bostøttemedarbejderne oplever i højere grad at nå målet med den enkelte samtale). Mulighed for at prioritere mere tid med borgere i fx yderområder ved at erstatte sparet vejtid med online bostøtte. Ovenstående faglige gevinster af at tilbyde online bostøtte har alle potentiale til at give økonomisk gevinst på lang sigt, da de udgør et direkte kvalitetsløft, som på sigt vil understøtte borgerne i at klare sig selv. Økonomiske gevinster: De økonomiske gevinster består primært i sparet tid på vejen til og fra borgere, samt i mindre grad af sparet tid på at vente ved borgerne eller køre forgæves. Evalueringen af medarbejdernes tidsforbrug viser tendenser til effektiviseringspotentialer ved online bostøtte svarende til 3,5 mio. kr. på landsplan over 5 år svarende til ca kr. for. Gevinstrealiseringen er dog usikker, og det svinger meget fra kommune til kommune, om der er sparet vejtid eller ej. Det er nødvendigt med en fuld implementering af online bostøtte, før de egentlige potentialer kan vurderes. Projektet har været præget af implementeringsudfordringer, som har betydet, at kommunerne samlet set betydeligt senere end

24 planlagt har nået det ønskede antal borgere (10% svarende til 190 borgere), der har afprøvet online bostøtte. Det har betydet en ganske kort afprøvningsperiode, og at kommunerne fortsat er i en form for afprøvningsperiode, hvor der er brug for at gøre sig yderligere erfaringer med online bostøtte. Online bostøtte er således ikke afprøvet i dybden, da de fleste borgere blot har fået ganske få online bostøttesamtaler. 66% af bostøttemedarbejderne i projektet har kun haft 1-3 online bostøttesamtaler i projektet. En længere afprøvningsperiode vil have givet et bedre grundlag for en vurdering af effekterne af online bostøtte. Det skal i øvrigt bemærkes, at andelen af online bostøtte i 80% af borgerforløbene i projektet har udgjort under 25% af samtalerne, dvs. at over 75% af bostøtten fortsat har været givet som bostøtte med fysisk fremmøde. Side 24. Online bostøtte i Evalueringen er en samlet rapport for de 9 deltagende kommuner, og der foreligger derfor ikke en særskilt evaluering for. Det kan dog konkluderes, at i alt 36 borgere har afprøvet online bostøtte i, heraf har der maksimalt været 22 igangværende borgerforløb. Igangværende online bostøtte forløb er fortsat efter projektets ophør. har sammenlignet med de øvrige kommuner i projektet afprøvet online bostøtte hos forholdsmæssigt mange borgere og var tilmed en af de første kommuner, der nåede målet om, at 10% af borgerne i socialpsykiatrien skulle afprøve online bostøtte. I rapporten konkluderes det, at er en af de kommuner, der er nået længst med at implementere online bostøtte. 16 medarbejdere i socialpsykiatrien i har anvendt online bostøtte i projektet. Drøftelserne med bostøttemedarbejderne i viser samme billede, som der angives i rapporten. De synes, at der er både muligheder og barrierer for online bostøtte, men at det overordnet set er et godt redskab, som kan anvendes, når det er relevant. Opmærksomheden henledes på, at online bostøtte er i tråd med den gode modtagelse, som handler om en omlægning fra socialpædagogisk støtte i eget hjem til integreret målrettet rehabilitering med det mål, at flere borgere ved hjælp af vejledning skal blive selvhjulpne, og at der dermed skal visiteres færre bostøtteydelser. Det skal i den forbindelse bemærkes, at erfaringerne fra online bostøtte projektet var, at der især er potentiale i at anvende online bostøtte ifm. visitering af nye borgere til bostøtte, og at myndighed derfor spiller en vigtig rolle ift. at informere borgere om muligheden for online bostøtte. Forvaltningens anbefaling Forvaltningens samlede vurdering er, at afprøvningen af online bostøtte i socialpsykiatrien er forløbet godt, og derfor ønskes en videreførelse af online bostøtte,

25 når det af bostøttemedarbejderne vurderes at være fagligt relevant. Derudover ønsker forvaltningen at undersøge mulighederne for at afprøve online besøg inden for andre relevante målgrupper og service- og sundhedsydelser. Forvaltningen vil derfor i 2017 forelægge et sådan projekt for SÆHudvalget. Side 25. Høring Sagen har været sendt i høring i Handicaprådet den 19/1 og OmrådeMED den 8/2. Høringssvar Handicaprådet: Handicaprådet finder projekt Online Bostøtte er i god tråd med projekt Den Gode Modtagelse. For at borgerne skal få den størst mulige gevinst, skal det sikres, at det er de rette borgere som tilbydes bostøtte online. Handicaprådet mener, at projektet er godt, idet borger altid er i centrum, og der bliver taget de nødvendige individuelle hensyn. Handicaprådet anbefaler at Online Bostøtte fortsættes som tilbud i kommunen. Handicaprådet finder, at erfaringerne fra projekt Online bostøtte viser, at systemet med fordel kan udbredes til andre forvaltningsområder eksempelvis ved borgers kontakt til Jobcentret. Høringssvar Område-MED: Område-MED finder det er et godt initiativ og ser en fremtid i on-line bostøtte som et fint supplement til øvrige tilbud der er dog følgende opmærksomhedspunkter: det vil altid være en individuel vurdering om den enkelte borger vil kunne profitere af netop dette tilbud. for at on-line bostøtte skal blive en succes, er det vigtigt, at det er nærværende for personalet. der kan være udfordringer hos borgerne ift netdækning og it-udstyr det bør være myndighed/udfører, der afgør hvilken metode, der skal anvendes hos den enkelte borger. Område-MED gør opmærksom på, at bostøtterne i i forvejen har arbejdet rehabiliterende, hvilket også er grunden til at projektet har været en stor succes i. Område-MED er enig i, at on-line bostøtte med fordel kan tænkes ind i Den gode modtagelse.

26 Forvaltningen er enig i at Område-MEDs opmærksomhedspunkter er relevante og at de sikres indarbejdelse i processen med det videre arbejde med on-line bostøtte. Side 26. Lovgrundlag Serviceloven 85. Økonomi Tidsbesparelserne og dermed den økonomiske effekt indgår som et element i den budgetopgave, som driftsområderne har i forbindelse med budgetstrategien ( reduktion). Eventuelle udgifter til hardware afholdes inden for områdets driftsbudget. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag 1: Evaluering Projekt Online Bostøtte 2: Høringssvar handicaprådet 3: Høringssvar OmrådeMED Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at evalueringen af projekt Online bostøtte tages til efterretning, at høringssvarene fra Handicaprådet og OmrådeMED tages til efterretning, at online bostøtte anvendes til borgere inden for socialpsykiatrien, når det vurderes relevant, at mulighederne for at anvende online besøg til andre målgrupper undersøges nærmere. Beslutning SÆH-udvalget godkendte indstillingen.

27 P Side Forslag til kvalitetsstandard for indkøbsordning vedr. dagligvarer efter Servicelovens 83 stk. 1, nr. 2 Resumé SÆH-udvalget besluttede på mødet den 24. januar 2017 at sende forslag om kvalitetsstandard for indkøbsordning efter Servicelovens! 83 stk. 1 nr. 2 til høring i Ældrerådet. Sagsfremstilling s Ældrerådet fik på møde den 13. februar 2017 forelagt forslag om kvalitetsstandard for indkøbsordning til høring. Høringssvar: Ældrerådet tog forslaget til efterretning uden bemærkninger. Forvaltningen har ingen kommentarer til høringssvaret. Forslaget fremsende nu til SÆH-udvalget til endelig godkendelse. Lovgrundlag Servicelovens 83 stk. 1 nr. 1 Økonomi Forbrug i 2016: kr. Budget i 2017: kr. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser

28 Side 28. Bilag: 1. Forslag til kvalitetsstandard 2. Referat fra SÆH-udvalgets møde den 24. januar 2017 Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at forslag til kvalitetsstandard for indkøbsordning efter Servicelovens 83 stk. 1, nr. 2 godkendes Beslutning SÆH-udvalget godkendte indstillingen.

29 Side P Forslag til kvalitetsstandard for rehabilitering og hjemmehjælp efter servicelovens 83 a og 83 stk. 1, nr. 1 og 2 Resumé SÆH-udvalget besluttede på mødet den 24. januar 2017 at sende forslag til kvalitetsstandard for rehabilitering og hjemmehjælp efter servicelovens 83 a og 83 stk. 1, nr. 1 og 2 til høring i Ældrerådet. Sagsfremstilling s Ældrerådet fik på møde den 13. februar 2017 forelagt forslag om kvalitetsstandard for rehabiliternig og hjemmehjælp. Høringssvar: Ældrerådet tog forslaget til efterretning uden bemærkninger. Forvaltningen har ingen bemærkninger til høringssvaret. Forslaget fremsendes nu til SÆH-udvalget til endelig godkendelse. Lovgrundlag Servicelovens 83 og 83a. Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser

30 Bilag: 1. Forslag til Kvalitetsstandarder 2. Forslag til kvalitetsstandard for Hjemmehjælp, Praktisk hjælp 3. Forslag til kvalitetsstandard for Hjemmehjælp, Personlig hjælp og pleje 4. Forslag til kvalitetsstandard for Rehabilitering 5. Referat fra SÆH-udvalgets møde den 24. januar 2017 Side 30. Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at forslag til kvalitetsstandarder godkendes Beslutning SÆH-udvalget godkendte indstillingen.

31 Side K Forslag til Tilsynspolitik for hjemmehjælp 2017 Resumé SÆH-udvalget besluttede på mødet den 24. januar 2017 at sende forslag til Tilsynspolitik for hjemmehjælp 2017 til høring i Ældrerådet. Sagsfremstilling s Ældrerådet fik på møde den 13. februar 2017 forelagt forslag til Tilsynspoiltik for hjemmehjælp 2017 til høring. Høringssvar: Ældrerådet finder det er et godt materiale der ligger til grund for tilsynene i hjemmeplejen. Forvaltningen har ingen bemærkninger til høringssvaret. Forslaget fremsende nu til SÆH-udvalget til endelig godkendelse. Lovgrundlag Serviceloven 151c om tilsynspolitik for personlig hjælp og pleje, praktisk hjælp efter serviceloven 83 og 83a. Økonomi Den samlede udgift til tilsyn på plejecentre og i hjemmeplejen forventes i 2017 at udgøre kr. Der er i budgettet for 2017 afsat kr. til tilsynsopgaven. Merforbruget forventes at kunne afholdes inden for det samlede budget på Ældreområdet. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser

32 Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Side 32. BILAG 1. Forslag til tilsynspolitik for hjemmehjælp Fokusområder for tilsynspolitik for hjemmehjælp 3. Referat fra SÆH-udvalgets møde den 24. januar 2017 Direktøren for Sundhed, Ældre og Handicap indstiller, at forslag til tilsynspolitik for hjemmehjælp 2017 godkendes Beslutning SÆH-udvalget godkendte indstillingen.

33 Side G Orientering for Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget Udvalgsformanden SÆH-møde den 28. marts flyttes til kl. 12:00 15:00 på Lundgården. Udvalgsmedlemmerne Erik Vadsager meldte afbud til SÆH-møde den 28. marts. Direktøren UDSKYDELSE AF IMPLEMENTERING AF NYT EOJ-SYSTEM I forbindelse med indhentningen af foreløbige tilbud på det nye elektroniske journal- og omsorgssystem besluttede forvaltningen at udskyde fristen, da en af leverandørerne meddelte, at de ikke var i stand til at afgive tilbud til den fastsatte dato. På grund af denne udskydelse samt helligdage og ferier i foråret, ville der ligge et stort arbejde hen over sommerferien, såfremt forvaltningen skulle være klar til idriftssættelse den 1. november 2017 som planlagt. Kontrakten forventes underskrevet i uge 20. Derfor har forvaltningen besluttet at udskyde implementeringsdatoen til 1. marts 2018 for at kunne sikre den nødvendige faglighed i processen samt for at undgå, at undervisning og andet vil komme til at foregå hen over juleferien. Det giver samtidig mulighed for, at hjemme- og sygeplejen i Hjørring by inden implementering kan nå at være kommet på plads i et fælles hus - jævnfør budget

34 Forvaltningen vurderer ikke, at udskydelsen vil have budgetmæssige konsekvenser. Side 34. Indbydelse til KL s Social- og Sundhedspolitisk forum blev omdelt på mødet. Udvalgsmedlemmerne melder tilbage til sekretariatet senest fredag den 3. marts om der ønskes deltagelse, overnatning samt hvilken session man deltager i. Alice Morsbøl orienterede om procedure for nødkald jf. behandling på møde den 7. februar 2017.

35 Underskrifter Side 35. Lilli Damsgård Christensen Mai-Britt Beith Jensen Erik Vadsager Louise Bilde Hvelplund Peter Duetoft Birthe Andersen Per Folden Hyldig