Projekt Danmark 2030 Sagsnr

Transkript

1 Projekt Danmark 23 Sagsnr Ref. JKA/JKAE Den 3. oktober 214 Ny teknologi: Kæmpe omstilling på arbejdsmarkedet nødvendig Den teknologiske udvikling har været en central drivkraft for vækst og øget velstand både i Danmark og i resten af verdenen. Anvendelse af ny teknologi bidrager til at gøre den enkelte medarbejder mere produktiv. Dermed kan produktionen øges, eller der kan flyttes ressourcer over til andre områder. Ny teknologi har frem til i dag betydet, at en række manuelle opgaver er blevet automatiseret og digitaliseret af maskiner, robotter og computere. I Danmark ses det ved en stigende trend i, hvor meget kapitalapparat arbejdskraften har til rådighed. Den stigende kapitalintensitet har i perioden 198 til 21 stået for godt 5 pct. af den gennemsnitlige produktivitetsvækst i Danmark. Intet tyder på, at vækstpotentialet fra ny teknologi vil aftage fremover. Potentialet til at transformere samfundet i de kommende årtier kommer bl.a. fra førerløse køretøjer, avancerede robotter samt udviklingen indenfor kunstig intelligens, der gør det muligt for computere og robotter at overtage en række service- og vidensopgaver, man ikke før troede var muligt. I en analyse af to forskere fra Oxford University undersøges det, hvor udsatte amerikanske jobfunktioner er for at blive automatiseret som følge af udviklingen indenfor computer- og robotteknologi. Kraka og HK har overført metoden til danske data med ret sammenlignelige resultater. På baggrund af HK s tal viser beregninger, at 34 pct. af stillingerne på det danske arbejdsmarked har en høj sandsynlighed (>7 pct.) for at blive automatiseret i løbet af de næste 2 år. Det drejer sig både om traditionelle job, der allerede er påvirket af automatisering, fx industrijob, men samtidig også en række nye job i fx servicesektoren, der ikke tidligere har oplevet automatisering. Blandt LO-grupperne er det knap halvdelen, eller ca. 45 pct., hvis job er kandidat til automatisering i fremtiden. Historiske erfaringer viser, at nedlæggelse af jobfunktioner i det lange løb ikke betyder tab af job, men at beskæftigelsen over tid flytter til nye jobfunktioner. Den nye teknologi skaber således også nye jobmuligheder. Imidlertid kan der i en periode opstå omstillingsproblemer for en stor gruppe af lønmodtagere, hvis den teknologiske udvikling sker meget hurtigt. Det er derfor vigtigt, at lønmodtagerne sikres livslang opkvalificering og efteruddannelse, så Danmark kan bevare sin position som et højteknologisk velfærdssamfund med høj beskæftigelse. Side 1 af 1

2 Banebrydende teknologiske trends En stor international analyse fra har udpeget 12 banebrydende teknologier, der har potentialet til at forandre den globale økonomi fremover. De nye teknologier kan markere starten på The second machine age. I the first machine age blev en lang række rutineopgaver overtaget af maskiner og robotter. I the second machine age vil en lang række ikke-rutineprægede job også kunne automatiseres og digitaliseres som følge af teknologiske fremskridt, jf. boks 1. Boks 1. Eksempler på banebrydende teknologier og deres anvendelse Teknologi Kunstig intelligens (ved hjælp af store datamængder kan computere og robotter lære at tænke ). Internet of Things (maskiner, produkter og mennesker forbindes til internettet via små sensorer). Avancerede robotter (med forbedrede sanser, fingerfærdigheder og intelligens). Eksempler på anvendelse Computere og robotter kan i dag forstå og besvare simple spørgsmål og derved udføre kontorarbejde inden for salg, support og kundeservice. Små radiosendere (RFID) kan erstatte stregkoder i detailhandlen, så virksomheder kan følge varernes vej i realtid fra lager, gennem butikken til kassen og ned i forbrugernes poser. Robotten PARO kan opfatte mennesker og omgivelser og kan genkende stemmer og ord som sit navn, hilsner og ros. Robotten kan indgå i plejen af ældre og demente. Førerløse eller næsten førerløse transportmidler. Førerløs metro i København. I 215 vil England i lighed med Florida, Californien og Nevada tillade førerløse biler på vejnettet. Amazon arbejder på at bruge droner til udbringning af varer. 3D-printere (fremstilling af produkter ved at udskrive lag af materiale baseret på digitale modeller). Høreapparater, proteser mv. 3D-printes allerede i dag. Skotske forskere har udviklet en 3D-printer, der kan printe menneskelige stamceller. Det kan være startskuddet til at printe levende organer. Kilde: McKinsey Global Institute (213): Disruptive technologies: Advances that will transform life, business and global economy. Over hver tredje To forskere fra Oxford, Frey og Osborne, har undersøgt, hvilke job i Danmark kan konsekvenser den teknologiske udvikling kan have på fremtidens blive automatiseret arbejdsmarked. De vurderer i en analyse, at 47 pct. af de nuværende amerikanske job har en høj risiko (over 7 pct. s sandsynlighed) for at blive automatiseret fremover. På danske data finder Kraka, at 37 pct. af stillingerne på det danske arbejdsmarked har en høj sandsynlighed (>7 pct.) for at blive automatiseret. HK har genberegnet tallene og finder, at en stort set tilsvarende andel, 34 1 McKinsey Global Institute (213): Disruptive technologies: Advances that will transform life, business and global ecnonomy. Side 2 af 1

3 pct., af de danske job højst sandsynligt vil blive afgørende påvirket af ny teknologi. Medlemmerne af Fødevareforbundet NNF s og HK s a-kasser er mest udfordret. Her arbejder henholdsvis 84 og 65 pct. af medlemmerne inden for de to a-kasser i stillinger, der har en høj risiko for at blive automatiseret. Omvendt har medlemmer af a-kasser, der dækker pædagoger, lærere og SOSU-assistenter, en lav risiko for automatisering, jf. figur 1. Figur 1. Andel medlemmer i job med høj risiko for automatisering Pct. Fødevareforbundet HK funktionær FF a-kasse Metalarbejdere Frie Funktionærer Byggefagenes a-kasse Fagligt hus Kristelig Selvst. Erhv. Selvstændige Min a-kasse Økonomer Ledere Business Funkt. og Tjeneste Teknikere Funkt. og Serv.fag Journalist mv. El-faget Ingeniører Akademikere Magistre FOA Lærere Sundhedsorg. Pædagoger, Soc. Pædagoger, B&U Pct Andel medlemmer med høj risiko for automatisering Anm.: Figuren viser procentandelen af medlemmer i de enkelte a-kasser, der bestrider job, hvor sandsynligheden for automatisering er over 7 pct. Opgørelse af automatiseringsrisiko er sket med udgangspunkt i Frey og Osbornes metode. Kilde: HK. Automatisering betyder imidlertid ikke nødvendigvis færre arbejdspladser på de berørte virksomheder. Automatisering kan også sikre job En interviewundersøgelse fra Dansk Metal 2 viser, at automatisering giver både stigende produktivitet, flere ordrer og flere job i de virksomheder, der har automatiseret, sammenlignet med de, der ikke har. 2 Jf. Ugebrevet A4, Robotter skaber job og vækst i industrien, september 214. Side 3 af 1

4 Udviklingen går i retning af både billigere, mindre og mere fleksible robotter, som arbejder sammen med medarbejderne i stedet for at erstatte dem, fx ved at bidrage til klargøring, sortering og oprydning inden for industrien. Det betyder, at der frigøres hænder til øvrigt arbejde. Derudover er der også behov for kvalificeret arbejdskraft, der kan betjene robotterne. At robotterne bliver billigere betyder desuden, at langt flere små og mellemstore virksomheder kan benytte sig af fordelene ved automatisering fremover. Automatisering kan således også være med til at holde på arbejdspladser i Danmark. Konsekvenserne af ny teknologi for den enkelte medarbejder kan være forskellige alt efter jobbets karakter. Nogle medarbejdere vil opleve, at jobindholdet ændrer sig, og kravene til betjening af ny teknologi, fx robotter, stiger, mens andre vil erfare, at den ny teknologi overflødiggør deres hidtidige job. Samlet set må den ny teknologi dog forventes at øge virksomhedernes konkurrenceevne, så de kan udnytte nye markedsmuligheder og skabe nye job. Behov for styrket opkvalificering og livslang læring Meget står på spil især for LOgrupperne. Et gennemgående træk ved ny teknologi og robotternes indtog på arbejdsmarkedet vil dog være krav om større fleksibilitet og tilegnelse af nye kompetencer. Det er uddannelses- og beskæftigelsespolitikkens opgave at sikre, at arbejdsstyrken har de efterspurgte kvalifikationer, så fordelene ved ny teknologi udnyttes, og udstødning fra arbejdsmarkedet undgås. Står vi overfor en ny teknologisk revolution, skærpes kravene til uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen, så nye jobmuligheder udnyttes, og lønmodtagerne rustes til nye jobfunktioner og brancher. Der er meget på spil. Mislykkes indsatsen, er der udsigt til stigende arbejdsløshed og øget ulighed. Som HK s a-kassefordelte tal viser, er det især LO-gruppernes job, der er udfordret over for automatisering, jf. figur 2. Side 4 af 1

5 Figur 2. Risko for automatisering af nuværende job Andel Andel Lav risiko Mellem risiko Høj risiko LO Anm.: Figuren viser andelen af stillinger, der har en henholdsvis lav, mellem og høj risiko for at blive automatiseret. Opgørelse af automatiseringsrisiko er sket med udgangspunkt i Frey og Osbornes metode. Kilde. HK. Alle Side 5 af 1

6 Bilag 1. Den teknologiske udviklings betydning frem til i dag Stigende automatisering og digitalisering forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne og øger produktiviteten i Danmark Den teknologiske udvikling har i de senere årtier haft stor indvirkning på det danske arbejdsmarked. En række manuelle arbejdsfunktioner, der førhen krævede menneskelig arbejdskraft, er i dag blevet automatiseret af maskiner og robotter. Dertil kommer, at informations- og kommunikationsteknologiens (IKT) frembrud siden 198 erne har betydet digitalisering af flere arbejdsgange i danske virksomheder. Den øgede automatisering og digitalisering medvirker til at effektivisere virksomhedernes produktion. Det forbedrer virksomhedernes konkurrenceevne og reducerer fordelene ved at flytte produktion og arbejdspladser til udlandet. Den øgede brug af maskiner, robotter mv. i virksomhedernes produktion ses ved, en stigende trend i hvor meget kapitalapparat, arbejdskraften har til rådighed (K/L-forhold), jf. bilagsfigur 1.1. Det stigende K/L-forhold er sammen med bedre uddannelse væsentlige årsager til, at der sideløbende har været en stigning i arbejdskraftens timeproduktivitet. Investeringer i kapitalapparatet stod fra 198 til 21 for godt 5 pct. af den gennemsnitlige vækst i timeproduktiviteten i Danmark 3. 3 Ifølge Danmarks Statistik har IKT-kapital og andet kapitalapparat bidraget med henholdsvis,5 pct.-point og,6 pct.-point om året fra 198 til 21, ud af en samlet årlig produktivitetsstigning på ca. 2 pct. Yderligere information kan findes i LO: Zoom på Konkurrenceevnen (213). Side 6 af 1

7 Bilagsfigur 1.1. Udvikling i K/L-forhold og timeproduktivitet Indeks (2=1) Indeks (2=1) Timeproduktivitet K/L Anm.: K/L-forhold er givet ved nettokapitalapparat ekskl. bolig i forhold til de samlede præsterede antal timer i økonomien. Nettokapitalapparat ekskl. bolig er medioficeret. Timeproduktiviteten måles ved Markedsmæssige byerhverv ekskl. boliger og udlejning af erhvervsejendomme. Kilde: Danmarks Statistik IKT-kapital vokser kraftigt Den stigende automatisering og digitalisering i danske virksomheder har også betydet en ændring i kapitalapparatets sammensætning. Siden it-teknologiens frembrud i 198 erne har der været en kraftig stigning i virksomhedernes investeringer i IKT-kapital, som i dag udgør 9 pct. af det samlede kapitalapparat. Dertil kommer, at maskiner og transportmidlers andel af det samlede kapitalapparat også er steget fra 21 pct. i 197 til 27 pct. i 212, jf. bilagstabel 1.1. Bilagstabel 1.1. Kapitalapparat fordelt på underkomponenter Pct Erhvervsbygninger Anlæg IKT-kapital Maskiner og transportmidler mv Viden og Rettigheder Samlet (ex. bolig) Anm.: Nettokapitalapparat er ekskl. bolig. Kilde: Danmarks Statistik. Automatisering sker især indenfor landbrug og industri Der er stor forskel på, hvordan de teknologiske fremskridt har påvirket brancherne i Danmark. I landbruget og industrien, hvor der er meget manuelt rutinepræget arbejde, har der været en høj grad af automatisering i de seneste årtier. Det ses ved, at K/Lforholdet er vokset kraftigt i disse to brancher, jf. bilagsfigur 1.2a. Landbrug og industri er samtidig også de mest kapitalintensive i økonomien, jf. bilagsfigur 1.2.b. Side 7 af 1

8 Bilagsfigur1.2a. K/L-forhold på brancher Indeks (1966=1) Brugen af maskiner og robotter mv. er ikke ligeså udbredt i bygge- og anlægsbranchen samt de offentlige og private serviceerhverv. Det skyldes, at arbejdsfunktionerne i disse brancher ikke i samme grad har kunnet automatiseres med de teknologier, der har været til rådighed frem til i dag. Indeks (1966=1) Bilagsfigur1.2b. K/L-brancher, hele økonomien=1 Samlet = Samlet = Industri Bygge og anlæg Service - Offentlig Service - Privat Landbrug Landbrug Bygge og anlæg Service - Offentlig Service - Privat Industri Samlet (=1) Anm.: K/L-forholdet er givet ved nettokapitalapparat over samlet præsterede antal timer i de angivne brancher. Kilde: Danmarks Statistik. Side 8 af 1

9 Bilag 2. Frey og Osbornes metode I en analyse af to forskere fra Oxford University undersøges det, hvilke konsekvenser udviklingen indenfor computer- og robotteknologi har for fremtidens arbejdsmarked 4. De to forskere har spurgt en række eksperter inden for robot- og computerteknologi, hvilke jobfunktioner den eksisterende teknologi kan erstatte. Det benyttes i en statistisk model til at beregne om der er lav, middel eller høj risiko for udskiftning af ca. 7 amerikanske jobfunktioner 5. Jobfunktioner, der har under 3 pct. sandsynlighed, karakteriseres som havende en lav risiko for automatisering, og jobfunktioner med over 7 pct. sandsynlighed som havende en høj risiko for automatisering Sandsynlighederne varierer alt efter, i hvilket omfang der er "flaskehalse" i forhold til, at maskiner og robotter kan udføre en opgave. Overordnet identificeres tre aspekter af en opgave, der med den nuværende teknologi gør den vanskelig at automatisere, jf. bilagsfigur 2.1. For det første "opfattelse og fingerfærdigheder": Det er én ting at have en robot susende rundt på et lager, noget andet er at finde en mekanisk arm, der kan udføre (uforudsigelige) kirurgiske indgreb. For det andet "kreativ intelligens", da det er svært at indkode kreative værdier, som kræver nytænkning. For det tredje "social intelligens" eller anerkendelse af menneskelige følelser. Det er fx svært at erstatte en pædagog med en robot, da opbygningen af sociale relationer til børnene er afgørende for jobfunktionen. Bilagsfigur 2.1. En illustration på hvordan sandsynligheden for automatisering afhænger af flaskehalse variable Kilde: Frey, Carl Benedikt og Osborne, Michael A. (213): The future of employment: How susceptible are jobs to computerisaton?. 4 Frey, Carl Benedikt og Osborne, Michael A. (213): The future of employment: How susceptible are jobs to computerisaton?. 5 Se bilag 1 for en gennemgang af metoden. Side 9 af 1

10 Frey og Osborne finder, at 47 pct. af de nuværende amerikanske job har en høj risiko (over 7 pct. sandsynlighed) for at blive automatiseret. Kraka og HK har overført de to engelske forskeres metode til danske data. Kraka s tal viser, at 37 pct. af stillingerne på det danske arbejdsmarked har en høj sandsynlighed (>7 pct.) for at blive automatiseret, mens HK finder frem til, at det drejer sig om 34 pct. Resultaterne er altså ret sammenlignelige. Gruppen af arbejdsfunktioner med en lav sandsynlighed (<3 pct.) for at blive automatiseret udgør også 36 pct., mens 3 pct. har en middel sandsynlighed for at blive automatiseret Gruppen af job med høj risiko for automatisering består bl.a. af manuelle job indenfor fx produktion, byggeri og transport. Disse erhverv har allerede oplevet en automatisering af en række af de mest rutineprægede jobfunktioner. Med bedre teknologi vil denne udskiftning fortsætte og også komme til at omfatte mindre rutineprægede opgaver. Derudover forudsiger analysen også, at en række job indenfor handel og service er meget udsatte. Det inkluderer bl.a. kontorarbejde, rengøringsarbejde og salgsarbejde af typen, der ikke kræver et højt niveau af social intelligens. Gruppen af job med lav risiko for automatisering udgøres hovedsageligt af job indenfor gruppen Viden på højeste niveau. Disse job er særlig resistente over for udskiftning idet de omfatter opgaver, som forudsætter en høj grad af kreativ og/eller social intelligens. Derudover er der er en række servicejob fx pædagoger, som måske ikke forudsætter viden på højeste niveau, men som kræver en stor grad af social intelligens, hvilket computere og robotter endnu ikke er i besiddelse af. Side 1 af 1