BEFOLKNINGSPROGNOSE

Transkript

1 BEFOLKNINGSPROGNOSE Befolkningspyramide 2018 Hvor mange færre / flere borgere kvinder og mænd forventes i 2029 set i forhold til 2018? årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige årige Mænd 2018 Kvinder Kvinder Mænd LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE MAJ 2018

2 INDHOLD 1. Forord Befolkningsprognosens hovedresultater Den nye befolkningsprognose De vigtigste forudsætninger i prognosen Opmærksomhedspunkter med hensyn til usikkerheden om den fremtidige udvikling i folketallet Forklaring på væksten i kommunens folketal i Hvorfor blev folketallet pr. 1. januar borgere lavere end prognosticeret? Den nye befolkningsprognose sammenlignet med sidste års prognose Fakta om befolkningen i Lyngby-Taarbæk Kommune Den historiske og fremtidige befolkningsudvikling Alderssammensætningen i LTK Dødsfald Fødsler Aldersbetinget fødselshyppighed Samlede fødselshyppighed Flytningen mellem LTK og andre kommuner Vandring mellem LTK og udlandet Den samlede nettotilflytning og nettoindvandring til LTK Befolkningsudviklingen i udvalgte aldersklasser Småbørn (0-5-årige) Konsekvenser for dagpleje- og daginstitutionspladser Skolebørn (6-16-årige) Udvikling i antal 6-16-årige opgjort på skoledistrikterne Konsekvenser for skole- og SFO-området Studerende (17-28-årige) Erhvervsaktive (29-64-årige) Ældre (65+ årige) Konsekvenser for ældreområdet Bilag 1. Befolkningsprognosen - 1 og 5 årsaldersgrupper års aldersgrupper (personer) års aldersgrupper (personer) års aldersgrupper (kvinder og mænd) Bilag 2. Befolkningsprognosen - Bydele Hele kommunen (personer) De enkelte bydele (personer) Bilag 3. Befolkningsprognosen - Skoledistrikter Hele kommunen (personer) De enkelte skoledistrikter (personer)... 49

3 1. FORORD Økonomiudvalget fik på sit møde den 3. maj 2018 forelagt et notat, der beskrev forudsætningerne for den nye befolkningsprognose. På den baggrund godkendte Økonomiudvalget på sit møde forvaltningens forslag til ny befolkningsprognose, jævnfør dette hæfte. Dette hæftet kan opdeles i 4 dele nemlig: et afsnit om prognosens hovedresultater, herunder forudsætninger, opmærksomhedspunkter, forklaringer på væksten i kommunens folketal i 2017 og en sammenligning med sidste års prognose. et afsnit med fakta om befolkningen i Lyngby-Taarbæk Kommune, dvs. befolkningsudviklingen og alderssammensætningen, dødsfald og fødsler, flytninger mellem LTK og henholdsvis andre kommuner og udlandet. et afsnit der beskriver udviklingen i de enkelte aldersgrupper, herunder den nye befolkningsprognoses konsekvenser for henholdsvis daginstitutions-, skole- og ældreområdet. en bilagsdel med en række tabeller for hele kommunen, bydelene og skoledistrikterne, tallene i bilagsdelen er opgjort pr. 1. januar ide angivne år, Befolkningsprognosen vil blive anvendt i det videre budgetarbejde for og indgår ligeledes i den øvrige planlægning for kommunen. Befolkningsprognosen indgår også i de kapacitetstilpasningsmodeller, som forvaltningerne anvender bl.a. på de udgiftstunge områder inden for skole- og ældreområdet. 1

4 2. BEFOLKNINGSPROGNOSENS HOVEDRESULTATER 2.1. Den nye befolkningsprognose Forvaltningen har med udgangspunkt i folketallet pr. 1. januar 2018 udarbejdet den årlige befolkningsprognose for årene Udviklingen i folketallet i den nye prognose Tal pr. 1. januar i året I alt / Heraf boligprogram Øvrige årige årige årige årige årige årige årige vækst forhold Ændring i perioden Antal 1. januar *) Øvrige forhold dækker over fødsler, dødsfald, samt til- og fraflytning mellem LTK og andre kommuner/udlandet Det er de mange nye boliger i kommunens boligprogram , som forklarer den høje vækst i kommunens folketal i årene På kort sigt i budgetperioden stiger folketallet for alle aldersgrupper bortset fra de årige. På lang sigt - dvs. når folketallet pr. 1. januar 2018 sammenlignes med 1. januar 2029 gør den samme tendens sig gældende, idet alle aldersgrupper bortset fra de årige stiger. Bemærk at antallet af 6-16-årige stiger frem til 2021, herefter falder antallet frem til 2028, hvorefter antallet stiger igen. Bemærk ligeledes at udviklingen i antallet af årige stiger i de første år i prognoseperioden, hvorefter udviklingen vender. Samlet folketal i den nye befolkningsprognose opgjort 1. januar i det pågældende år år år år år år år år år år Vækst Heraf boligprogram Øvrige forhold

5 Indekseret befolkningsudvikling i den nye befolkningsprognose - opgjort 1. januar i det pågældende år år 6-16 år år år år 80+ Folketallet i 2029 sammenlignet med folketallet i årige 80-84årige årige årige årige 6-16 årige 0-5 årige

6 2.2. De vigtigste forudsætninger i prognosen Befolkningsprognosen er boligbaseret, hvilket vil sige, at henholdsvis indflytning i nye/fremtidige boliger og flytninger i eksisterende boliger er væsentlige elementer i prognoseberegningen, jævnfør nedenstående oversigt: Aldersfordelte folketal 1. januar i et givent år + Indflytning i nye boliger Flytninger i eksisterende boliger (inkl. dødsfald) Fødsler = Aldersfordelte folketal 1. januar året efter + Indflytning i nye boliger Flytninger i eksisterende boliger (inkl. dødsfald) Fødsler osv. Med udgangspunkt i kommunens folketal den 1. januar 2018 er de 3 vigtigste forudsætninger i fremskrive af folketallet i befolkningsprognosen herefter: Boligudbygningen i LTK Boligprogrammet i 2018-befolkningsprognosen svarer til kommunens nye boligprogram (godkendt af Økonomiudvalget den 18. januar 2018), bortset fra: 20 ekstra boliger i 2023 og 25 ekstra boliger i de efterfølgende år i prognoseperioden - konsekvens af det lave boligprogram i 2023 (kun 5 boliger) og det ikke eksisterende boligprogram i de efterfølgende år. Hermed tager den nye befolkningsprognose i et vist omfang hensyn til de historiske erfaringer vedrørende boligudbygningen i kommunen i hele prognoseperioden. Nedjustering af antallet af boliger i område B på Dyrehavegårds jorde (Trongårdens byområde) fra 240 til 190 pga. af ny lokalplan. Til- og fraflytningen til kommunens boliger De 3 seneste års til- og fraflytning i kommunens boliger (dvs. årene ) ligger til grund for de fremtidige årlige fremskrivninger af kommunens folketal i prognoseperioden. Antallet af fødte Niveauet for antallet af fødte i prognoseperioden baserer sig på et 3-årigt historisk gennemsnit af årene Opmærksomhedspunkter i relation til usikkerheden om den fremtidige udvikling i folketallet I dette afsnit præsenteres forudsætninger/forhold, hvor ændringer i disse har stor betydning for den fremtidige befolkningsudvikling i kommunen. Kommunens fremtidige boligudbygning er usikker, jo længere ud i fremtiden man kommer Kommunens boligprogram er 6-årigt, men befolkningsprognose er 12-årig. I det nye forslag til befolkningsprognose for årene er kommunens vedtagne boligprogram (godkendt af Økonomiudvalget den 18. januar 2018) korrigeret i overensstemmelse med bemærkningerne i afsnit

7 Kommunens nye boligprogram (godkendt af Økonomiudvalget den 18. januar 2018) korrigeret i overensstemmelse med bemærkningerne i afsnit 2.2. Formål Boligtype I alt For ældre: Omsorgsboliger Chr. X's allé 95 Etage, leje 40 Skovbrynet 2-24 Etage, leje 45 Sorgenfri Station Etage, leje 36 Deltotal For unge: DTU - Hempel Kollegiet Etage 200 DTU - Lundtoftevej 150 Etage 312 DTU midlertidige studieboliger nedrives Etage -185 Kanalvej Etage 40 Lyngby Hovedgade 63 Etage 150 Skovbrynet 2-24 Etage 620 Sorgenfri Station Etage 25 Firskovvej Etage 35 Akademivej Etage 100 Del total For alle: Fordelt over hele kommunen Parcelhuse, ejer Taarbæk Strandvej 69 Tæt/lav, ejer 6 Mølleåparken Tæt/lav, ejer 5 Kirsebærvænget Etage, ejer 32 Kanalvej Etage, leje 100 Virum Station Etage, ejer 25 Skovbrynet 2-24 Etage, leje 90 Sorgenfri Station Etage, Tæt/lav 90 Abildgaardsvej 123 Tæt/lav 8 Akademivej Etage 50 Trongårdens Byområde Etage 82 Trongårdens Byområde Tæt/lav Deltotal Total Kommunens nye boligprogram indeholder set over hele perioden flere boliger for unge og 83 flere boliger for alle i sammenligning med sidste år boligprogram. Forskel mellem boligprogram i 2018 prognose og 2017-prognose I alt Formål Boligtype For ældre: For unge: For alle: Total Boligudbygningsplanen indeholder de såkaldte planlagte og strategigodkendte projekter. De planlagte projekter er normalt omfattet af godkendt lokalplan. De strategigodkendte projekter er godkendt via den indledende planproces (forhøring), via godkendt lokalplangrundlag eller via anden aftale/strategi. I boligudbygningsplan er projekterne Virum Station, Sorgenfri Station, Skovbrynet 2-24, Abildgaardsvej 123, DTU, Akademivej, Kanalvej, Lyngby Hovedgade 63 og Kirsebærvæn- 5

8 get (tidligere Buddingevej 85) planlagte, mens Trongårdens Byområde og Firskovvej er strategigodkendte. Andre boliger kan blive aktuelle i de kommende år, eksempelvis i den vestlige del af Sorgenfri Stationsområde og i forbindelse med helhedsplan for henholdsvis Lundtofte og Firskovvej. Disse projekter indgår ikke i den fremlagte boligudbygningsplan. Den fremtidige til- og fraflytning til kommunen er usikker, idet den baserer sig på de seneste 3 års høje til- og fraflytning, som ingen ved varer ved. I LTK var der i 2017 (i lighed med de foregående år) en meget høj udskiftning af borgerne i kommunen opgjort som hhv. summen af tilflyttere til LTK fra andre kommuner og udlandet og summen af fraflyttere fra LTK til andre kommuner og udlandet. Til- og fraflytningen til/fra LTK Fraflyttere Tilflyttere Høje handelspriser mindsker måske det fremtidige antal nettotilflyttede til kommunen De realiserede handelspriser på parcel-/rækkehuse og ejerlejligheder i LTK er i 3. kvartal 2017 på niveau med priserne i 2006, da boligmarkedet oplevede en nedtur. Beløb pr. m 2 LTK - Realiserede handelspriser Tid Parcel-/rækkehus handelspris Ejerlejlighed handelspris 6

9 Salgstiderne (opgjort 3. kvartal 2017) i LTK er for parcel-/rækkehuse 134 dage (175 dage på landsplan) og for ejerlejligheder 70 dag (98 dage på landsplan). Bemærk at salgstiderne for parcel-/rækkehuse i de seneste år viser en stigende tendens i salgstiderne, mens det omvendte forhold gør sig gældende ejerlejligheder. Antal dage Salgstider Tid Parcel-/rækkehus Ejerlejlighed Der er et overudbud af parcel-/rækkehuse i LTK i 2017, mens der er balance for så vidt angår ejerlejlighederne. Antal boliger Overudbud af boliger til salg - dvs. antal boliger til salg fratrukket solgte boliger Tid Ejerlejligheder solgte Parcel-/rækkehus til salg 2.4. Forklaring på væksten i kommunens folketal i 2017 Fra 1. januar 2017 til 1. januar 2018 steg kommunens folketal med 234 til Dermed fortsætter stigningen i kommunens folketal. Stigningen er dog beskeden sammenlignet med de årlige stigninger siden

10 Befolkningen 1. janaur Udvandret fra LTK til udlandet Indvandret fra udlandet til LTK Nettoindvandrede Levendefødte i LTK Døde i LTK Fødselsoverskud Tilflyttet LTK fra anden kommune Fraflyttet LTK til anden kommune Nettotilflyttede Befolkningstilvækst Befolkningen 31. december Væksten i kommunens folketal på 234 borgere i 2017 fordelt på delkomponenter viser: at nettoindvandringen fra udlandet til LTK lå en hel del lavere end de 3 foregående år (nettoindvandringen er dog stadig kilden til vækst i kommunens folketal), at fødselsunderskuddet var det største siden 2008, at nettotilflytningen fra andre kommuner til LTK var meget beskeden. Disse 3 forhold bevirkede, at væksten i kommunens folketal i 2017 blev forholdsvis beskeden Hvorfor blevet folketallet pr. 1. januar borgere lavere end prognosticeret. Folketal i kommunen pr. 1. januar 2018 ligger 585 under det prognosticerede folketal. Det er især: de årige og de årige, bydelene Lyngby, Ulrikkenborg og Virum, skoledistrikterne Engelsborg og Lindegård hvor folketallet pr. 1. januar 2018 er blevet lavere end forventet i sidste år befolkningsprognose. Prognosticeret folketal 1. januar Faktisk folketal 1. januar Forskel folketal Alder år år år år år år I alt Bydele Borgere Lyngby -218 Ulrikkenborg -153 Sorgenfri -55 Virum -108 Lundtofte -41 Hjortekær -12 Taarbæk 2 I alt -585 Skoledistrikt Borgere Engelsborg -153 Fuglsanggård -56 Hummelstofte -54 Kongevejen -17 Lindgård -147 Lundtofte -66 Trongård -69 Taarbæk 2 Virum -25 I alt -585 '- = sidste års prognose skød folketallet pr. 1. januar 2018 for højt Den overordnede forklaring på, at folketallet pr. 1. januar 2018 er 585 lavere end prognosticeret er, at der nu kan konstateres: en lavere gennemsnitlig husstand pr. bolig end forventet, og lidt færre boliger i kommunen (forskellen mellem faktisk og forventet antal boliger skyldes nedlæggelse samt sammenlægning af boliger til større boliger). 8

11 Antal Forventet Faktisk Forskel Gennemsnitlig husstand. pr. bolig 2,062 2,042-0,020 Boliger i LTK Antal borgere i LTK Den nye befolkningsprognose sammenlignet med sidste års prognose Den nye prognose sammenlignet med sidste års prognose år år år år år år år år år angiver at den nye prognose overstiger den gamle prognose - angiver at den nye prognose ligger under den gamle prognose Folketallet pr. 1. januar 2018 ligger 585 under det prognosticerede folketal i sidste års prognose. Befolkningsprognosens boligprogram indeholder for perioden (set i forhold til sidste års boligprogram) 175 færre boliger i 2018, 495 flere boliger i 2019, 142 flere boliger i 2020 og 34 flere boliger i 2021 og Disse ændringer i antallet af nyopførte boliger sammen med den prognosticerede udskiftning af borgerne i de eksisterende boliger er hovedforklaringerne på, at folketallet ikke blot falder med den konstaterede afvigelse på 585 borgere pr. 1. januar 2018 i alle de efterfølgende år. De små børn - aldersgruppen 0-5 år pr. 1. januar i året år Gam 0-5 år Ny År Grafen illustrerer, at det faktiske antal børn pr. 1. januar 2018 ligger 40 børn under det forventede antal. I prognoseperioden forventes et lavere antal 0-5-årige frem til og med 2028 i sammenligning med sidste års prognose, herefter forventes et højere antal 0-5-årige. 9

12 Antal Antal Skolebørnene - aldersgruppen 6-16 år pr. 1. januar i året År 6-16 år Gam 6-16 år Ny Grafen illustrerer, at det faktiske antal skolebørn pr. 1. januar 2018 ligger 46 under det forventede antal i den gamle prognose. Antallet af skolebørn i den nye prognose ligger bortset fra 2029, som er sidste år i prognoseperioden, under antallet i den gamle prognose. De studerende - aldersgruppen år pr. 1. januar i året år Gam år Ny År Det faktiske antal studerende pr. 1. januar 2018 ligger 238 under det forventede antal årige. Det er forskellen mellem sidste års boligprogram og dette års boligprogram, som er hovedforklaringen på forskellen mellem den forventede udvikling for de årige i henholdsvis den nye og gamle befolkningsprognose. 10

13 Antal Antal De erhvervsaktive - aldersgruppen år pr. 1. januar i året år Gam år Ny År Antalsmæssige er der 1. januar færre erhvervsaktive end forventet i sidste års prognose. Antallet af erhvervsaktive i den nye prognose ligger bortset fra 2029, som er sidste år i prognoseperioden, under antallet i den gamle prognose. De ældre - aldersgruppen år pr. 1. januar i året år Gam år Ny År Pr 1. januar 2018 var der 37 færre årige end forventet i sidste års befolkningsprognose. Antallet af ældre i den nye prognose ligger i hele prognoseperioden lidt under (i gennemsnit 33 borgere årligt) antallet af ældre i den gamle prognose. 11

14 Antal Antal De gamle - aldersgruppen årige pr. 1. januar i året år Gam år Ny År Pr 1. januar 2018 var der 10 færre årige end forventet i sidste års prognose. Der er kun en lille forskel i forventningerne til antallet af årige i prognoseperioden mellem den gamle og nye prognose. I gennemsnit ligger antallet af årige i prognoseperioden i den nye prognose 20 borgere under antallet i den gamle prognose. De rigtig gamle - aldersgruppen år pr. 1. januar i året år Gam år Ny År Aldersgruppen opgjort den 1. januar 2018 ligger 3 under det prognosticerede antal i sidste års prognose. Den nye prognose forventer sammenholdt med sidste års prognose stadig færre årige ude i de fremtidige prognoseår. 12

15 Antal Samlet befolkning pr. 1. januar i året år Gam 0-99 år Ny År I prognoseperioden forventes i den nye prognose et lavere folketal i perioden sammenholdt med sidste års prognose. Først herefter gør det omvendte forhold sig gældende. 13

16 3. FAKTA OM BEFOLKNINGEN I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE 3.1. Den historiske og fremtidige befolkningsudvikling Udvikling i folketallet fra Folketallet faldt i perioden fra ca til Herefter steg folketallet frem til I perioden 2006 til 2008 faldt folketallet på ny. Siden 2009 er folketallet steget, hvilket også er forventningen i prognoseperioden bl.a. som konsekvens af nettotilflytningen fra udlandet og det planlagte nybyggeri i kommunen Alderssammensætningen i LTK Befolkningen pr. 1. januar 2018 opgjort på køn pr. 5-års aldersgruppe Alder Kvinder Mænd I alt Andel af kvinder i pct. Forskel i antal kvinder og mænd , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

17 Der er i kommunen flere kvinder end mænd, og der er relativt flere kvinder i aldersgrupperne 0-4 år og over 35 år, jævnfør tabellen på forrige side. Med hensyn til aldersfordelingen ses, at de største årgange repræsenteres af de årige. Alderssammensætningen i Lyngby-Taarbæk Kommune afviger noget fra hele landet, idet der relativt flere 0-16-årige og 85+ årige, men relativt færre17-84-årige i kommunen sammenholdt med hele landet. Dette fremgår af tabellen, der også viser aldersgruppernes vækst i procent de sidste 10 år. Befolkningssammensætning i LTK og hele landet Pct. Andel pr Vækst i antal til Alder LTK Hele landet LTK Hele landet 0-5 årige 6,3 6,2-0,6-7, årige 14,0 12,7 13,9-3, årige 15,5 15,8 25,5 21, årige 44,7 45,9 2,4-2, årige 16,1 17,2 10,1 33,4 85+ årige 3,4 2,1-2,6 13,0 I alt 100,0 100,0 7,8 5,6 Kilde: Danmarks Statistik Væksttallene for Lyngby-Taarbæk Kommune og hele landet gennem de seneste 10 år viser, at aldersfordelingen i kommunen og i hele landet har nærmet sig hinanden Dødsfald Antallet af dødsfald afspejler udviklingen i de ældste årgange. Antallet af døde har siden 2002 udvist en faldende tendens. I 2015 er antallet af døde dog for første gang i mange år steget en del til 629 personer. Antal døde Kilde: Danmarks Statistik 15

18 3.4. Fødsler Siden 2000 har tendensen været et fald i antallet af fødsler. Perioden har dog været karakteriseret ved store årlige udsving i antallet af fødsler. Antal fødsler Antal fødte i LTK Antal 0 årige i LTK Kilde: Danmarks Statistik Antallet af 0-årige i LTK består af fødte børn plus nettotilflytningen af 0-årige. Antallet af 0-årige i LTK var 1. januar Antallet af 0-årige har de seneste 10 år i gennemsnitligt ligget på 515. I prognosen forventes antallet af 0-årige at stige fra 482 pr. 1. januar 2018 til 769 pr. 1. januar Antallet af fødte i et bestemt år afhænger af antallet af kvinder i den fødedygtige alder og af de aldersbetingede fødselshyppigheder i året. Ved den aldersbetingede fødselshyppighed forstås det antal levendefødte børn, som kvinder i en bestemt etårs aldersgruppe føder i løbet af ét år Aldersbetinget fødselshyppighed i 2017 i LTK og hele landet 160,0 140,0 120,0 100,0 80,0 60,0 40,0 20,0 0, år år år år år år år LTK Hele landet Kilde: Danmarks Statistik 16

19 Det ses af figuren, at de 30+-årige kvinder i Lyngby-Taarbæk Kommune får flere børn, end det er tilfældet på landsplan. Omvendt får de under 30-årige kvinder i Lyngby-Taarbæk Kommune færre børn, end det er tilfældet på landsplan. Både i Lyngby-Taarbæk Kommune og i hele landet er det de årige, der får flest børn. For blot 10 år siden var det derimod på landsplan de årige, der fik flest børn Samlede fødselshyppighed Summerer man de aldersbetingede fødselshyppigheder, får man den samlede fødselshyppighed, som angiver det antal børn, som kvinder vil føde i løbet af alderen år, forudsat at ingen af kvinderne dør før det fyldte 50. år, jævnfør nedenstående figur. Samlet fødselshyppighed LTK Hele landet Kilde: Danmarks Statistik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 70 erne og frem til 1989 haft en lavere fødselshyppighed end hele landet. Siden 1990 har fødselshyppigheden udviklet sig meget ujævnt i Lyngby-Taarbæk Kommune. I 2017 var fødselshyppigheden i Lyngby-Taarbæk Kommune for 4. år i træk lavere end i hele landet Flytning mellem LTK og andre kommuner Nettotilflytningen (dvs. tilflytningen af borgere fra andre kommuner til LTK fratrukket fraflytningen af LTK-borgere til andre kommuner) har været meget svingende siden 2003 og er påvirket af en lang række forskellige forhold f.eks. boligudbygningen i kommunen, hvor i livsforløbet kommunens borgere befinder sig, borgernes økonomiske formåen, samfundsøkonomiske forhold f.eks. huspriser, renteniveauet, grundvurderinger m.m har som de forrige år været et år med en stor udskiftning af borgere i kommunen, jævnfør figuren på næste side. Samlet set var der i 2017 dog kun tale om en beskeden nettotilflytning på 17 borgere. 17

20 Antal til- og fraflyttere årligt fra Fraflyttere Tilflyttere Nettotilflytning til LTK år år år år år år I alt Positive tal er udtryk for nettotilflytning. Negative tal er udtryk for nettofraflytning. I 2017 viser nettotilflytningen til LTK overordnet set: at unge årige fraflytter kommunen. De flytter til primært til København. at familier med børn tilflytter kommunen De erhvervsaktive flytter til LTK primært fra København og Frederiksberg at de 50+ årige fraflytter kommunen. De flytter til kommuner nord for LTK og til København. Hvor flyttede LTK-borgerne i 2017 hen? og hvor kom de nye LTK-borgere fra? Alder Kommune Fraflyttet LTK Tilflyttet LTK Nettotil- og til fra fraflytning København år Frederiksberg Gentofte I alt København år Frederiksberg Gentofte I alt Rudersdal år Helsingør København I alt I alt 0-99-årige

21 København er LTK-borgere foretrukne tilflytningskommune, og samtidig den kommune, hvor LTK modtager flest nye borgere fra Flytninger mellem LTK og København årige Faflyttet LTK til Kbh Tilflyttet LTK fra Kbh Nettoresultat Vandring mellem LTK og udlandet Både indvandringen til LTK og udvandringen fra LTK har været støt stigende siden Ind- og udvandringen til / fra LTK Udvandrede i alt Indvandrede Nettoindvandringen var i 2017 på 336 borgere. Nettoindvandringen har fra og med 2012 været den væsentligste kilde til væksten i kommunens folketal, jævnfør tabellen øverst på side 8. Nettoindvandringen til LTK år år år år år år Aldersfordelt Korrektion ang. flytning I alt

22 Nettoindvandringen fordelt på aldersgrupper viser, at det primært er de årige, som kommer til kommunen dvs. formodentlig hovedsageligt DTU-studerende. Nettoindvandringen til LTK i l fordelt på aldersgrupper Alder år år år år år år Aldersfordelt Nettoindvandringen fordelt på statsborgerskab, viser at indvandringen til kommunen primært kommer fra vestlige lande og krigshærgede lande (Iran, Syrien, Afghanistan, statsløse). Nettoindvandringen til LTK i 2017 fordelt på statsborgerskab 2017 Indvandring Udvandring Nettoindvandring Danmark Vest europa Øst-europa USA+Nordamerika Kina+Singapore+Sydkora+Japan Australien Iran+Syrien+Afghanistan+statsløse Thailand+Filippinerne Indien+Nepal+Pakistan Øvrige lande i alt I alt Den samlede nettotilflytning og nettoindvandring til LTK Summen af LTK s nettotilflytning (flytningen mellem kommuner) og nettoindvandring (indog udvandringen til udlandet) viser, at der samlet set siden 2009 har været en faldende tendens med hensyn til det årlige antal af nye borgere i LTK. Dette dækker overordnet set over et fald i antallet af nye borgere fra andre kommuner og en stigning i antallet af nye borgere fra udlandet, jævnfør tabellen øverst på side 8. 20

23 Samlet nettotilflytning og nettoindvandring til LTK Nettotilflytning og -indvandring Samlet nettotilflytning og nettoindvandring til LTK år år år år år år Aldersfordelt Korrektion ang. flytning I alt Væksten i LTK s folketal har i 2017 samlet set været karakteriseret ved, at der er blevet færre 50+ årige og flere i de øvrige aldersgrupper. 21

24 4. BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I UDVALGTE ALDERSKLASSER 4.1. Småbørn (0-5-årige) Den årlige tilgang af antal 0-årige er historisk set meget uregelmæssig og afhænger både af antallet af fødsler og af nettotil- og fraflytningen til kommunen. I 2019 forventes årige. Dette antal forventes at stige kraftigt de efterfølgende år. Udvikling i antal 0-årige Perioden er faktiske tal, mens perioden er prognosetal Udvikling i antal 5-årige Perioden er faktiske tal, mens perioden er prognosetal Antallet af 5-årige udgør 683 i Som det fremgår af figuren, er udviklingen i prognoseperioden meget ujævn. 22

25 Udvikling i antal 0-5-årige Perioden er faktiske tal, mens perioden er prognosetal Antallet af 0-5-årige var i og forventes at stige til i 2029 svarende til en stigning på Konsekvenser for dagpleje- og daginstitutionspladser Antallet af 0-årige var i børn og stiger nogenlunde stabilt frem til 2029, hvor det forventede antal 0-årige er 769 børn. Antal 0-årige i 2018 var 42 børn lavere end forventet ved sidste års prognose. Det forventede antal 0-årige i 2028 er steget med 34 børn. Det faktiske antal 0-5-årige var i Dette falder i 2019, hvor der forventes børn. Herefter stiger det prognosticerede antal 0-5-årige børn frem til 2029, hvor der forventes årige. I forhold til sidste års prognose er der 40 færre 0-5-årige i 2018, mens der i 2028 er en stigning i antallet af forventede 0-5-årige på 34 børn. Den nye prognose indgår i kapacitetstilpasningen, der bliver foretaget i forbindelse med budget Udviklingen i pladsbehovet og ændringer i dette følges altid nøje, da behovet for vuggestueog børnehavepladser varierer både over årene og mellem distrikterne. 23

26 4.3. Skolebørn (6-16-årige) Af nedenstående figur fremgår det, at antallet af 6-16-årige er steget i perioden 2008 til Denne udvikling forventes at fortsætte frem til 2023, hvor antallet af 6-16-årige forventes at udgøre Udvikling i antal 6-16-årige Perioden er faktiske tal, mens perioden er prognosetal 4.4. Udvikling i antal 6-16-årige opgjort på skoledistrikterne I nedenstående tabel er sammenholdt antallet af 6-16-årige i de nuværende skoledistrikter pr. 1. januar 2018 med antallet pr. 1. januar Der er relativt store stigninger / fald i de fleste skoledistrikter perioden set under et. Prognosen for befolkningsudviklingen i de enkelte skoledistrikter findes i bilag 3. Fra skoleåret 2019/2020 er der besluttet nye skoledistrikter - jf. ønske om en befolkningsudvikling i skoledistrikterne, der svarer bedst muligt til skolekapaciteten. En del af de 6 til 16-årige i tabellen går ikke i de kommunale skoler. Det skønnes, at ca. 11,4 pct. af de 6 til 16-årige vil gå i privatskoler. Antal 6-16-årige fordelt på skoledistrikter Skoledistrikt Ændring antal Ændring i pct. Virum ,1 Trongård ,4 Hummeltofte ,1 Taarbæk *) ,1 Kongevejen ,1 Lundtofte ,1 Fuglsanggård ,7 Lindegård ,3 Engelsborg ,7 Hele kommunen ,7 *) Det skal bemærkes, at Taarbæk Skole kun har elever til og med 6. klasse. Fra og med 7. klasse går eleverne på Trongårdsskolen 24

27 4.5. Konsekvenser for skole- og SFO-området Prognosen forudsiger en stigning i antallet af 5-årige børn i den samlede prognoseperiode fra årige pr. 1. januar 2018 til årige pr. 1. januar som også er det prognose år med det højeste antal forventede børn i perioden. Det laveste antal 5-årige forventes at være i 2021 med 601 børn. For aldersgruppen 6-16-årige er der pr. 1. januar børn. Set over hele prognoseperioden forventes en stigning i hele perioden frem til 2029, hvor der prognosticeres med børn svarende til en stigning på 51 børn i perioden. Det højeste antal børn i aldersgruppen forventes i 2021 med børn. Stigning i antallet af 6-16-årige i særligt perioden frem til 2021/2022 medfører et pres på den eksisterende skolekapacitet. Med tilpasning af skoledistrikter fra skoleåret 2019/20, vil skolekapaciteten alt andet lige kunne udnyttes bedre stadig under hensyntagen til elevernes skoleønsker og afstandskriterier mv. Uanset forudses der et særligt pres på kapaciteten på Engelsborgskolen og Lindegårdsskolen, hvor der i perioden forudsiges en stigning på 279 elever i Engelsborgskolens nuværende skoledistrikt og 337 i Lindegårdens nuværende skoledistrikt. Omvendt forventes et fald på 311 elever i det nuværende skoledistrikt for Virum Skole Studerende (de årige) Af nedenstående figur fremgår det, at antallet af studerende (de årige) i prognoseperioden forventes at stige til i Det svarer til en stigning på godt 18 procent i hele prognoseperioden. Udvikling i antal årige Perioden er faktiske tal, mens perioden er prognosetal 25

28 4.7. Erhvervsaktive (29-64-årige) Ser man dernæst på de årige, er det især i denne aldersgruppe, at man finder de erhvervsaktive. Af nedenstående figur ses, at antallet af årige forventes at stige i hele prognoseperioden. Fra 2018 til 2029 er der tale om en stigning på borgere. Udvikling i antal årige Perioden er faktiske tal, mens perioden er prognosetal 4.8. Ældre (65+ årige) Antallet af 65+ årige stiger i hele prognosen. Stigningen fra 2018 til 2029 er på 16 pct. Udvikling i antal 65+ årige Perioden er faktiske tal, mens perioden er prognosetal Ser man på udviklingen i antallet af ældre, er det relevant at opsplitte gruppen i henholdsvis årige, årige og 85+ årige. 26

29 I nedenstående figur er vist den forventede udvikling i antallet af årige. Af figuren fremgår det, at der forventes en stigning i aldersgruppen fra 2018 til 2029 på 12 pct. Udvikling i antal årige Perioden er faktiske tal, mens perioden er prognosetal Antallet af årige forventes i prognose perioden at stige med knap 65 pct. fra 2018 til 2029, jævnfør nedenstående figur. Udvikling i antal årige Perioden er faktiske tal, mens perioden er prognosetal 27

30 I prognoseperioden forventes et fald på knap 2 procent i antallet af borgere over 85 år dvs. 37 færre borgere, jævnfør nedenstående figur. Udvikling i antal 85+ årige Perioden er faktiske tal, mens perioden er prognosetal Hvis man underopdeler de 85+årige i aldersgrupperne årige og 90+ årige kan man se, at faldet i antallet af 85+årige i prognoseperioden dækker over en stigning i antallet af årige på 96, og et fald i antallet af 90+ årige på 133. Bemærk at antallet af årige falder frem til 2021, og at antallet af 90+ årige falder frem til Udvikling i antal årige Perioden er faktiske tal, mens perioden er prognosetal 28

31 Udvikling i antal 90+ årige Perioden er faktiske tal, mens perioden er prognosetal 4.9. Konsekvenser for ældreområdet Antallet af ældre over 65 år i Lyngby-Taarbæk stiger i perioden fra 2018 til 2029 med 16 pct. svarende til personer. I perioden stiger antallet af årige med personer (svarende til 20 pct.), mens antallet af 85+-årige falder med 37 personer (svarende til 2 pct.). Der er dog stor forskel på, hvor plejekrævende de 65+ årige er som aldersgruppe. Behovet pr årig er 4,1 time men ca. 13 gange større pr årig, ca. 20 gange større pr årig og ca. 28 gange større pr årig, jævnfør nedenstående fordelingen af visiterede timer pr. borger på fritvalgsområdet i Udgiftsbehovet stiger for alvor fra 85 år, idet en stor procentandel af aldersgruppen modtager hjælp. Aldersbetinget behov for praktisk hjælp og personlig pleje i 2017 Aldersgruppe Visiterede Antal Timer pr. Relativt aldersbetinget Antal Timer pr. Andel modtagere i timer borgere borger behov for hjælp modtagere modtager aldersgruppen år ,1 1, ,8% år ,7 1, ,0% år ,7 3, ,7% år ,2 7, ,6% år ,0 12, ,5% år ,2 20, ,1% år ,9 27, ,8% Folketinget har vedtaget lovgivning, som understreger, at kommunerne skal arbejde yderligere med at sikre at borgerne fastholder deres funktionsniveau ved i højere grad at gøre med borgerne frem for at gøre for borgerne. Det betyder at alle borgere skal gennemgås med henblik på at se om der er uudnyttet potentiale. Alle nye borgere skal desuden igennem et afklaringsforløb/træningsforløb inden de bevilges ydelser på ældreområdet. Det er særligt de yngre grupper, hvor der er gode resultater med at gøre borgere i stand til selv at varetage praktiske opgaver og lettere personlig pleje. Det er nødvendigt at fastholde indsatsen for at sikre, at den store tilgang af yngre ældre ikke udvikler sig til en økonomisk udfordring. 29

32 På den ene side har den generelle tendens til sundere aldring, hvor flere holder sig sundere i længere tid betydet, at debuten i den kommunale ældrepleje udskydes i nogle år. På den anden side har en række reformer i sygehusvæsenet gjort, at patienter bliver udskrevet hurtigere, hvilket øger ældregruppens behov for hjælp fra den kommunale ældrepleje. 30

33 Bilag 1 1 års- og 5 årsaldersgrupper Den procentvise alderssammensætning (1. januar) 2018 og ,0% 45,0% 40,0% 35,0% 30,0% 25,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% 6,3% 7,4% 14,0% 12,5% 15,5% 16,3% 0-5 årige 6-16 årige årige 44,7% 43,7% årige 13,7% 13,6% årige 2,4% 3,5% 3,4% 3,0% 80-84årige årige Befolkningsprognosen Folketal pr. 1. januar opdelt i: - 1 årsaldersgrupper (personer) - 5 årsaldersgrupper (personer) - 5 årsaldersgrupper (kvinder og mænd) 31

34 Befolkningen i hele kommunen opdelt i 1 års aldersgrupper (personer) Faktisk folketal 1. januar i de øvrige år er det prognosetallene pr. 1. januar i det givne år

35 Befolkningen i hele kommunen opdelt i 1 års aldersgrupper (personer) Faktisk folketal 1. januar i de øvrige år er det prognosetallene pr. 1. januar i det givne år I alt

36 Befolkningen i hele kommunen opdelt i 5 års aldersgrupper (personer) Faktisk folketal 1. januar i de øvrige år er det prognosetallene pr. 1. januar i det givne år I alt