Mad - måltider - sundhed - samvær og bevægelse

Transkript

1 Mad - måltider - sundhed - samvær og bevægelse Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Indledning med baggrund og formål 3. Folderens indhold 4. Måltidets funktioner 5. Dagplejens politik om mad Antal måltider i dagplejen Maden passer til barnets alder og udvikling Varieret mad Fordeling af madvarer på tallerken De 8 kostråd Mad og drikke i dagplejen Lille leksikon om specielle madvarer 6. Dagplejens forskellige måltider hvad tilbyder vi? 7. Økologi i dagplejen 8. Daglejens politik om mad når vi fester 9. Specielle hensyn med maden 10. Regler for mad og måltider i dagplejehjemmet og legestuerne 11. Det pædagogiske måltid Det gode måltid Børnene hjælper til Dagplejeren som rollemodel Børn og appetit Al den nye mad Børn og bevægelse 12. Mere information 13. Mad og måltider i relation til dagplejens pædagogiske læreplan 1

2 1. Forord I Ballerup Kommunes dagpleje vil vi gerne være med til at sikre at børnene får den sunde mad som de har behov for. Denne folder om dagplejens politik for mad og måltider bygger på Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsens seneste råd og anbefalinger om sund mad til små børn. Folderen er inspireret af Fødevarestyrelsens anbefalinger fra publikationen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration til sund mad til børn i daginstitutionen. Der sættes fokus på det pædagogiske måltid, og hvordan mad og måltider tænkes ind i de seks læreplanstemaer fra dagplejens pædagogiske læreplan samt de sundhedspolitiske overvejelser i forbindelse med børns krop og bevægelse. Mad- og måltidspolitikken er skrevet til dagplejens forældre, dagplejens ansatte og andre interesserede for at inspirere og fortælle om dagplejens rammer og holdninger til maden og måltiderne. Mad- og måltidspolitikken er udarbejdet af ernæringskonsulent Kirsten Mikkelsen Ravnbøl i samarbejde med dagplejeledelsen og er godkendt af dagplejens medarbejder udvalg og dagplejens forældrebestyrelse. 2. Indledning med baggrund og formål Mad og drikke har stor betydning for børns sundhed og udvikling. Sund, varieret mad samt væske og bevægelsesaktiviteter er med til at vedligeholde deres krop og bidrager til en vækst, som får børnene til at trives bedst mulig. Det er også mad og drikke, som giver børnene forskellige oplevelser som er med til at udvikle deres evne til at smage, lugte, føle, høre, nyde og beundre. Formålet med dagplejens mad- og måltidspoltik er at sikre børnene hver dag får mad og drikke som er sund, varieret og velsmagende, og at måltiderne indtages i en rar og hyggelig stemning. De daglige gøremål og oplevelser, som dagplejeren iværksætter i forbindelse med børnenes mad og måltider er samtidig med til at præge børnenes mad - og måltidsvaner fremover. Der er mange måder, hvorpå den daglige pædagogiske praksis med mad og måltider kan tænkes ind i de seks temaer fra dagplejens pædagogiske læreplan og bidrager samtidig til dagplejens sundhedspolitik. 3. Folderens indhold Indledningsvis beskrives måltidets funktioner med mad, sundhed samvær og bevægelse, da disse ord dækker folderens hovedtemaer. Mad og sundhed omhandler antallet af måltider vi tilbyder dagplejebørnene. Hvilke madvarer vi typisk giver i dagens forskellige måltider, hvad må de få og hvad må de ikke få, samt hvornår de må spise hvad, hvor ofte hvilke madvarer, i hvilke mængder og kvalitet og hvad vi tilbyder børnene at drikke er også med. Økologi, mad i legestuen og medbragt mad hjemmefra bliver beskrevet, ligesom dagplejen også har en politik om mad når vi fester med børnene. Folderen indeholder information om, hvordan vi håndterer forskellige hensyn som allergi, religion og vegetarmad, samt hygiejne i forbindelse med mad og måltider ligeledes er beskrevet. Folderen indeholder samtidig dagplejens pædagogiske måltid, dvs. samværet i forbindelse med måltidet. Hvordan opnås et rart hyggeligt måltid og hvorfor er det vigtigt? Hvad kan børnene hjælpe til med i forbindelse med måltidet og hvad betyder det for børnene? Hvilken rolle og betydning har det at dagplejeren deltager, hvordan aflæser og respekterer vi barnets appetit, samt hvordan kan vi være med til at forebygge at børn ikke bliver kræsne. Betydningen af at børn også får rørt sig fysisk beskrives, og hvordan vi i dagplejen også imødekommer denne vigtige del af små børns sundhed og forslag til, hvordan vi kobler mad og måltider til de pædagogiske læreplaner. Links med flere informationer om mad og måltider findes bagest i folderen. 2

3 4. Måltidets funktioner Et måltids funktioner kan inddeles i: Mad sundhed samvær og bevægelse. Når et barn i dagplejen deltager i et måltid foregår det som regel sammen med en voksen og 3-4 andre børn i alderen 0 til 3 år. En af måltidets funktioner er at give børnene mad som kan mætte dem. Samtidig skal maden være en nydelse som stimulerer flere sanser. Det er fra mad og drikke at vi får energi, vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer som holder os sunde og får børn til at vokse. Derfor er det vigtigt at den mad vi tilbyder børnene bidrager til deres sundhed. Når måltidet opleves trygt, rart og afslappet fremmer det børnenes lyst til at spise. De regler og rammer vi opstiller for samværet ved måltidet er derfor også vigtige, ligesom den sunde mad vi stiller på bordet. Samtidig giver det børnene en oplevelse af at høre til en gruppe, kende nogle og via måltidet etablere kontakter med andre børn og voksne. Kompetencer som også er med til at udvikle barnet sprogligt, socialt og styrke dets tryghed og selvværd. Børn og bevægelse og de øvrige temaer i dagplejens pædagogiske læreplan kan ses som et naturligt bindeled mellem den pædagogiske praksis og dagplejens sundhedspolitik. 5. Dagplejens politik om mad 5.1. Antal måltider i dagplejen De måltider vi tilbyder i dagplejen er: Frokostmåltid Mellemmåltid om formiddagen 12 Mellemmåltid om eftermiddagen 9 3 Morgenmad Morgenmad - efter aftale med forældrene Mellemmåltid - om formiddagen Frokost Mellemmåltid - om eftermiddagen Mellemmåltid sidst på eftermiddagen 6 Sent mellemmåltid om eftermiddagen Små børn har en lille mavesæk, der ikke kan rumme særlig store mængder mad af gangen. Derfor bliver små børn ofte sultne og har brug for mange måltider på en dag. Et mættende måltid holder typisk et par timer. Børns appetit svinger meget både fra dag til dag og indenfor samme dag. Nogle børn spiser fx meget om formiddagen, andre har større appetit senere på dagen. Alle dagens måltider skal derfor ses som tilbud om mad, hvor barnet selv bestemmer hvor meget det kan spise. 3

4 5.2. Maden passer til barnets alder og udvikling I dagplejen er vi opmærksomme på, hvad barnet kan og vil, og sørger for at maden og måltiderne hele tiden er tilpasset barnets udvikling og evne til at spise. Barnets mundmotorik og evne til at spise udvikler sig meget det første leveår. Derfor sørger vi for, at konsistensen passer til det barnet kan og vil. Omkring 6 måneders alderen bør barnet være i gang med at spise mad. I denne alder tilbyder vi børnene grød, frugtmos, grøntsagsmos og tykke supper. Ved ca. 7 måneders alderen tilbydes de også små mængder findelt blødt kød og fisk. For at udvikle barnets lyst til at spise mange forskellige madvarer, tilbyder vi også de helt små børn mange forskellige smagsoplevelser. I 7-8 måneders alderen kan man tit opleve at barnet er villig til at prøve mad med en grovere konsistens. Det er i denne periode barnet for alvor skal i gang med at lære at gumle og tygge sin mad. Kommer barnet ikke i gang med udfordringerne kan det senere blive meget vanskeligt, og det kan nemt risikere at komme i mangel på næringsstoffer. Mange børn viser også interesse for at undersøge maden med fingrene og spise selv. I dagplejen tilbyder vi i denne alder også små stykker brød, dampede grønsager og blød frugt som barnet selv samler op og spiser. Børnene stimuleres hver dag til at spise selv med fingrene, drikke af kop og bide af et stykke brød. Stimuleringen øger ikke blot børnenes selvværd, fordi der er noget de nu kan selv, men også deres lyst til mad, fordi de selv får lov til at være aktive og opleve at kunne spise som andre børn og voksne. I dagplejen øver vi børnene i at bruge ske og gaffel, da de fleste børn omkring 1 ½ år selv kan spise med ske og gaffel. Vi øver også de større børn i at smøre deres egne madder og hælde op fra kander Varieret mad Når barnet er ca. 9 måneder kan det spise den samme mad som større børn og voksne, dvs. varieret mad, som i smag og konsistens passer til barnets udvikling. Sund, varieret mad giver barnet vitaminer, mineraler, kostfibre og energigivende stoffer. Alle disse stoffer findes naturligt i vores madvarer også i mælken men i forskellige mængder. I dagplejen tilbyder vi derfor alle børn mange forskellige madvarer og mælk, så de udover de mange smagsoplevelser også får dækket deres behov for næringsstoffer. Børnene får sund varieret mad, når vi giver dem mad fra følgende 4 grupper: 1. Gryn, brød, kartofler, ris og pasta. Brød, ris og pasta tilbydes både med og uden fuldkorn. 2. Forskellige slags frugter og grønsager, hvor halvdelen af grønsagerne er grove fx kål, rodfrugter og bælgfrugter. 3. Mange typer kød og både magre og fede fisk samt æg, ost og mælkeprodukter. 4. Forskellige fedtstoffer mest fra planteolier Der er først tale om varieret mad, når man veksler mellem forskellige madvarer inden for hver gruppe. For at måltiderne både bliver mættende og sunde tilbydes børnene mad fra gruppe 1 og 2 i alle deres måltider, da det er disse madvarer vi ifølge anbefalingerne bør spise flest af på en dag. Til kold frokost tilbyder vi også fisk, kød og/eller æg. Er frokosten en dag uden disse madvarer tilbydes de i mellemmåltiderne, så børnene alligevel sikres deres næringsstoffer. Oplever vi at børnene er meget sultne til mellemmåltiderne tilbyder vi mere af de madvarer som typisk ellers ville indgå i frokosten. Derved sikres børnene alligevel deres næringsstoffer, hvis børnene spiser mindre til frokost. 4

5 5.4. Fordeling af madvarer på tallerkenen Y-tallerkenen fra Y tallerkenen er en model, der tydeliggør, hvordan maden kan fordeles på tallerkenen til frokost og aftensmad. Y-tallerkenen er med til at sikre at børnene får et sundt hovedmåltid, idet fordelingen af madvarer i modellen følger børnenes behov for næringsstoffer. Selvom kød, fisk, æg, ost og fedtstof er vigtige for vores sundhed, har vi kun brug for dem i mindre mængder. Y-tallerkenen kan desuden være med til at forhindre at børnene får for meget af en bestemt madvare. Y-tallerkenen gælder fra 9 måneder og resten af livet. I dagplejen bruger vi Y-tallerkenen som rettesnor til frokost ved både kold og varm mad. For kold mad gælder følgende mængder: Børnene tilbydes ca. dobbelt så meget brød som kød, fisk, æg, ost og fedtstof til sammen og lige så store mængder grønt og evt. frugt tilsammen som brødet fylder. I det varme måltid er mængderne på tallerkenen: 1/5 til kød, fisk, æg, ost og sovs, og 2/5 til brød, kartofler, ris og/eller pasta. De sidste 2/5 af tallerkenen fyldes med grønt og evt. frugt. I sammensatte retter, dvs. gryderetter og ovnretter, bør der anvendes mindst dobbelt så meget grønt som kød i retten. På tallerkenen bør brød, kartofler ris og/eller pasta fylde mellem 1/3 og halvdelen af tallerkenen og kød og grønsagssovs også mellem 1/3 og halvdelen af tallerkenen. For både kold og varm mad gælder: Først når barnet har spist hele sin portion, tilbydes ny mad til barnet også efter Y tallerkenmodellen dette er med til at sikre barnet spiser varieret De 8 kostråd Fødevarestyrelsens 8 kostråd er Danmarks officielle huskeråd til hvad måltiderne skal bestå af og viser samtidig, at der bør være balance mellem mad og fysisk aktivitet. Udover at vise de sunde valg, fortæller de også om hvad vi skal spare på. Principperne gælder generelt for voksne og børn fra 3 år og opefter. Men rent faktisk kan rådene anvendes fra barnet er ca. 9 måneder. Det er kun enkelte dele af rådene og mængdeangivelserne som ikke gælder. På de følgende sider beskrives kostrådene og mængdeangivelserne i dagplejen med udgangspunkt i Fødevarestyrelsens 8 kostråd. Spis frugt og grønt 6 om dagen Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag Spar på sukker især fra sodavand, slik og kager Spar på fedtet især fra mejeriprodukter og kød Spis varieret og bevar normalvægten Sluk tørsten i vand Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen 5.6. Mad og drikke i dagplejen Brød og gryn Brød og gryn fremstilles af korn. Korn kan inddeles i fuldkorn og finere meltyper. Fuldkorn er det hele korn, dvs. med alle skaldele, som er rige på kostfibre, vitaminer og mineraler. Fuldkorn mætter mere og i 5

6 længere tid og er vigtig for vores sundhed. Fuldkorn findes både hele og forarbejdede, fx knækkede eller malet til fuldkornsmel. Det har altså ingen betydning for næringsindholdet, hvor findelt kornet er. Fuldkorn findes bl.a. i rugbrød, fuldkornsbrød, havregryn og mysli. I de finere meltyper har man fjernet kornets skaldele, og dermed en række vigtige kostfibre, mineraler og vitaminer. Eksempler på finere meltyper er almindelig hvedemel og sigtet rugmel. Alle brød kan indeholde fuldkorn, men i større eller mindre mængder. I brød med det nye fuldkornslogo er mindst 50 % fuldkorn, hvilket fortæller at man er garanteret et sundt valg. Brød med fuldkornslogo kan også være lyst i farven, fordi det er bagt på fx hvid hvede, som er lyst fuldkornsmel. Grovbrød er brød hvor finere meltyper udgør hovedparten af melet og fuldkorn indgår i mindre mængder. Franskbrød og sigtebrød består udelukkende af finere meltyper og er uden fuldkorn. Kostfibre Fordelene ved kostfibre er at de mætter godt og i lang tid, de fremmer fordøjelsen og forebygger forstoppelse, men bidrager ikke nævneværdigt med energi, som børn har brug for. Udover i korn findes kostfibre også i frugt og grønt. Små børn har dagligt brug for kostfibre, men for mange kan medføre at børnenes energiindtag bliver for lavt. Rugbrød og rå grønsager kræver meget tyggearbejde for små børn med risiko for at de ikke bliver mætte af måltidet og dermed får et for lavt energiindtag. Derfor anbefales følgende: Grønsagerne tilberedes kogte eller dampede til små børn. Mindst halvdelen af de små børns brød- og grynindtag bør stamme fra rugbrød og havregryn. Det resterende brød kan variere mellem andre fuldkornsprodukter og finere brød. Uanset hvilken brødtype, skal der vælges brød med gods i. Riskager, knækbrød, tvebakker og skorper kræver meget tyggearbejde af de små og kan ikke erstatte brød i måltiderne, da de fylder meget i maven uden at bidrage med særlig meget energi. Desuden mætter de ikke barnet særlig længe og anbefales derfor ikke. I dagplejen serverer vi rugbrød i mindst halvdelen af ugens måltider med brød. I resten af måltiderne med brød varierer vi mellem andre fuldkornsbrød og finere brødtyper. Alle brød skal have et lavt indhold af fedt og sukker. Når vi spiser grød er det hovedsagligt fuldkornstyper. Risengrød begrænses til juletid, hvor der er tradition for den. Hvis der serveres grød til frokost består vores mellemmåltider den dag af de madvarer, som frokosten ikke har bidraget med, fx fisk, kød og/eller æg samt frugt og grønt. Kartofler, ris, pasta Kartofler bidrager med flere næringsstoffer end ris og pasta. I vores varme frokostmåltider tilbyder vi derfor kartofler oftere end pasta og ris. Når vi tilbyder pasta og ris veksler vi ligeligt mellem fuldkornsvarianterne af ris og pasta og almindelige hvide ris og hvedepasta. Frugt og grønt I forhold til frugt og grønt skal små børn have frugt og grønt hver dag. Voksne og børn over 10 år anbefales 600 g om dagen. Børn i alderen 4 til 6 år 300 g frugt og grønsager om dagen (fordelt på 150 g frugt og 150 g grønsager). Det anbefales at halvdelen af dagens grønsager er grove, dvs. består af kål, rodfrugter og bælgfrugter. Grove grønsager har et højere indhold af kostfibre, vitaminer og mineraler end andre grønsager. Der er ingen præcise mængdeanbefalinger til de små børn under 4 år. De skal blot have det i noget mindre mængder. I dagplejen tilbyder vi frugt og/eller grønt i alle dagens måltider og er opmærksomme på, at børnene i løbet af en uge får lige dele frugt og grønt og at halvdelen af grønsagerne er grove. Samtidig giver vi frugt og grønt i mængder der tilgodeser at børnene også får frugt og grønt hjemme. Hvis børnene fortrinsvis får frugt til mellemmåltiderne, tilbydes de hovedsagelig grøntsager til frokosten evt. suppleret med lidt frugt. Til frokost serverer vi mindst g tilberedte grøntsager og/eller frugt pr. barn. Fisk og fiskepålæg Fisk er sunde og rige på næringsstoffer, som er svære at få fra andre madvarer. Det er godt at veksle mellem magre og fede fisk. Magre fisk er bl.a. rødspætte, torsk, torskerogn, tun på dåse, rejer, hornfisk og sej. Fede fisk er bl.a. laks, sild, makrel og hellefisk. Børn under 3 år bør højst spise 25 g pr. uge af de store rovfisk som tun (bøffer), sværdfisk, sildehaj og gedde pga. indholdet af kviksølv. Dåsetun er i orden, da de generelt indeholder meget lidt kviksølv, fordi her bruges unge tun. I dagplejen tilbyder vi børnene mindst en slags fiskepålæg i alle kolde frokoster. Vejledende mængde er ca. 15 g fiskepålæg pr. ¼ skive rugbrød. Og mindst et fiskemåltid hver 2. uge hvis de får varm frokost 1 2 gange om ugen. Vejledende mængde i varm frokost er ca. 50 g fisk pr. barn. 6

7 Kød, kødpålæg og æg Kød, æg og indmad er vigtige kilder til protein, jern og B-vitaminer, Fødevarestyrelsen anbefaler at der primært vælges magre stykker kød og kødpålæg og at der veksles mellem forskellige kødtyper som fx okse, lam, svin, kalv, fjerkræ og indmad. Magert defineres som maks. 10 g fedt pr. 100 g kød og kødpålæg. Det anbefales desuden at kød eller fisk inkluderes i barnets mad fra 6 måneders alderen. Bælgfrugter som linser og kikærter i fx grønsagspostejer og humus kan erstatte kødet i vegetariske frokostmåltider. I dagplejen tilbyder vi til kold frokost mindst en slags kødpålæg eller æg. Vejledende mængde er ca. 10 g tilberedt kødpålæg eller æg pr. ¼ skive rugbrød. Hvis vi tilbyder varm frokost 1 2 gange om ugen indgår der mindst et kødmåltid hver 2. uge. Den vejledende mængde i varm frokost er ca. 50 g tilberedt kød pr. barn. Ost og mælk som indgår i madlavningen Ost og mælkeprodukter er også vigtige kilder til næringsstoffer. Fødevarestyrelsen anbefaler at der vælges magre oste- og mælkeprodukter. Derved bevares de gode næringsstoffer, samtidig med at børnene undgår de usunde fedtstoffer. Fødevarestyrelsen anbefaler at ost til pålæg maks. indeholder 17 g fedt pr. 100 g ost (30+ eller 17 %). I varme retter kan ost med et højere fedtindhold anvendes en gang i mellem. Til kold og varm frokost kan ost tilbydes 1 gang om ugen. Vejledende mængde er ca. 5 g ost pr. ¼ skive rugbrød. Fødevarestyrelsen anbefaler at alle mælkeprodukter i madlavningen dvs. i dressinger, supper osv. maks. indeholder 10 % fedt. I dagplejen følger vi Fødevarestyrelsen anbefalinger for mejeriprodukter, som dog ikke udelukker at børnene også af og til kan få en ostemad i et mellemmåltid eller til morgenmad. Fedtstoffer Det anbefales at små børn i alderen 0 til 3 år skal have lidt mere fedtstof end alle andre for at sikre at de får nok energi til at vokse af. Frem til 1 år får de det igennem maden og mælken. Fra 1 år behøver barnet ikke længere ekstra fedt i maden, medmindre barnet er undervægtigt. Børn mellem 1 og 3 år har dog fortsat brug for lidt ekstra fedtstof fra mælken. Barnets behov for ekstra fedt dækkes ved at give mælkeprodukter af letmælkstypen fra barnet er 1 til det fylder 3 år. Læs mere under drikkevarer. Fedtstoffer igennem maden er vigtige for mennesket sundhed, men ikke alt fedt er lige sundt. Det usunde fedt findes især i mejeriprodukter og kød. Det sunde fedt findes i planteolier, bløde plantemargariner, minariner, nødder, mandler, kerner og fisk. I dagplejen tilsætter vi 1 tsk. fedtstof, fortrinsvis fra planteolie, til grøden eller mosen. Når børnene begynder at spise hele kartofler og grønsager får de gerne sovs og 1 tsk. fedtstof til, medmindre sovsen er meget energirig. Når vi giver kold mad kommer vi også forskellige sunde fedtstoffer på brødet. Når børnene under 1 år drikker modermælkserstatning eller sødmælk får de også lidt mere fedt og energi. Når børnene fra 1 år får brød bruger vi ikke fedtstof under pålæg som selv kan hænge fast, fx leverpostej, humus, smørbar ost, avocado og banan. Under det øvrige pålæg veksler vi mellem at bruge mager friskost, tyndt lag bløde plantemargariner, minarine, majonæse, remulade, og andre smørbare muligheder som avocado og banan. Til morgenmad og mellemmåltiderne bruger vi af og til også et tyndt lag skrabet smør og/eller blandingsprodukter. I den varme mad bruger vi planteolier og bløde plantemargariner. Drikkevarer Vand: Vand er den bedste måde at dække kroppens behov for væske. I dagplejen tilbydes børnene koldt vand at drikke både ved måltiderne og når de ellers er tørstige. Mælk: Mælk er vigtig da den bidrager med mange forskellige næringsstoffer i barnets samlede mad. Ud over fedt til at vokse, indeholder mælk også gode proteiner og flere vitaminer og mineraler. Især er mælkens calcium vigtig når børn vokser og danner tænder. Hvilken type mælk tilbydes? Frem til 9 måneder tilbydes barnet i dagplejen modermælkserstatning i flaske og kop. Fra 6 måneder kan sødmælk indgå i madlavningen. Fra 9 måneder kan sødmælk og syrnede sødmælksprodukter gradvist gives i større mængder. Når barnet bliver 1 år erstattes modermælkserstatning med letmælk for at undgå for meget fedt. Grundet et højt proteinindhold giver dagplejen ikke børnene under 1 år skemad med ymer, kvark og 7

8 tilsvarende mejeriprodukter med et højt proteinindhold. Produkterne må dog godt indgå i madlavningen i små mængder. Mellem 1 og 3 år tilbyder dagplejen letmælk at drikke. De mælkeprodukter der spises med ske, kan godt være tykmælk, A38 og yoghurt af både sødmælks- og letmælkstypen. Udgør de syrnede mælkeprodukter en stor del af den samlede mælkemængde giver vi kun letmælkstypen (1,5 % fedt), dvs. letmælksyoghurt og A38. Hvor meget mælk 0 3 år? Den samlede mælkemængde bør ved 9 måneders alderen ikke overstige ¾ liter om dagen. Frem mod 1 år nedsættes denne mængde til mellem minimum 3 ½ dl og ca. ½ liter om dagen. Fra 1 år og fremefter bør den samlede mælkemængde være ca. ½ liter og minimum 3 ½ dl om dagen. Ved den samlede mælkemængde forstås: Al drikkemælk også modermælk og modermælkserstatning plus syrnede mælkeprodukter. Dagplejeren fortæller forældrene, hvor meget mælk og syrnede mælkeprodukter barnet får i dagplejen. Resten skal forældrene selv stå for. Der kan drikkes mælk til alle måltiderne også frokost. Ved at fordele mælken over flere måltider, tager den heller ikke så let pladsen op for den øvrige mad som barnet også har brug for. De syrnede mælkeprodukter indgår typisk i morgenmaden og mellemmåltiderne. Sukker og søde sager Sukkerrige produkter som slik, is, chokolade, kager, kiks, saftevand, sodavand, kakao, juice, færdigkoldskål og færdigfrugtyoghurt samt sukkerholdige morgenmadsprodukter gives ikke til småbørn. Sukker bidrager med meget energi, men indeholder ellers ingen gode næringsstoffer. Hvis børn spiser sukkerrige produkter og madvarer kan det tage appetitten fra den sunde mad, da produkterne optager pladsen i mavesækken for rigtig mad. Det vil betyde at muligheden for at få nok vitaminer og mineraler bliver nedsat. Uanset om barnet er tykt eller tyndt, tåler ingen små børn søde sager bedre end andre små børn. For meget sukker øger desuden risikoen for overvægt og skade på tænderne, og derfor begrænses det mest muligt i dagplejens daglige kost. På større fælles udflugter kan børnene få en is. 5.7 Lille leksikon om specielle madvarer Barnemad i pulver og på glas I dagplejen laver vi selv grøden og mosen til spædbørnene og bruger ikke industrielt fremstillet barnemad i pulver og fra glas, med mindre varedeklarationen fortæller at produktet indeholder naturlige madvarer og har et energiindhold mellem 300 og 400 kj pr. 100 g. Den industrielt fremstillede mad kan være tilsat en række vitaminer og mineraler, men det gør den ikke bedre end den mad dagplejeren selv tilbereder. Hjemmelavet mad har et naturligt indhold af vitaminer, mineraler og andre næringsstoffer. Ofte er de industrielt fremstillede produkter i pulver og på glas også alt for findelte i konsistensen samt for søde, hvilket nemt vænner børnene til at foretrække sød mad, netop som de skal til at lære madens mange forskellige smagsoplevelser. Fuldkornslogo og Nøglehulsmærkning Når vi handler vælger vi hovedsagligt fuldkornsprodukter med fuldkornslogoet Vælg fuldkorn først og madvarer med Nøglehulsmærket, da begge står for et sundere valg. Læs mere på og Frosne bær Alle frosne bær skal altid koge (boble) mindst 1 minut inden de anvendes som desserter, i smoothies, yoghurt og lignende. Årsagen skyldes risiko for infektion. Anbefalingen gælder ikke for friske bær. Gluten Børn under 6 måneder må ikke få mad med gluten. Gluten findes i hvede, havre, rug og byg. Fra barnet er 6 måneder kan det gradvist begynde at spise mad med gluten. Undgå dog grød udelukkende baseret på hvede for tidligt efter de 6 måneder, da hvede har et højt indhold af gluten. Det gælder også spelt, mannagryn, fuldkornshvedemel og hvedeflager. Start i stedet med havregrød og øllebrød hvor indholdet af gluten er lavt og tilbyd hvede, når barnet begynder at kunne tygge brød. Grønsager til børnene under 1 år Børn under 6 måneder må spise alle slags grøntsager på nær spinat, rødbede, fennikel og selleri. Disse 4 grønsager har et højt indhold af nitrat som børn i den alder ikke kan tåle. Fra 6 måneder og frem til 1 år må børnene gerne spise nitratrige grønsager, men kun i små mængder, hvis de spiser større mængder skal de bagefter ikke have dem i 14 dage. Også bælgfrugter som brune og hvide bønner, kikærter og linser kan gives i små mængder fra børnene er 6 måneder. Begrænsningen skyldes at de har et højt indhold af protein, som børnene har brug for, men bare ikke i for store mængder. Grønt drys Persille, purløg og andre friske krydderurter samt bladgrønsager kaldes grønt drys når de pyntes på maden. Disse grønsager kan selv efter grundig vask indeholde jord og dermed jordbakterier. Grønt drys på kold mad: Børnene må gerne få grønt drys på kold mad. Rester af kold mad med grønt drys skal altid kasseres. 8

9 Grønt drys på varm mad: Børnene må ikke få grønt drys på den varme mad grundet risiko for dannelse af nitrit fra jorden. Nitrit kan medføre forgiftning. Friske krydderurter og bladgrønsager må gerne anvendes i varme retter hvis de koger (bobler) grundigt med. Disse retter skal straks sættes på køl, og skal genopvarmes ved kogning eller gennem opvarmning i ovn. Temperaturen inde i maden skal være over 75 grader. Honning Børn under 1 år må ikke få honning, heller ikke i bagværk, grundet risiko for bakteriesporer, som kan medføre sygdom hos spædbørn. Peanuts og andre nødder Børn under 3 år bør ikke få hele nødder, peanuts, popcorn og lignende, pga. af risikoen for fejlsynkning. De må gerne spise dem finhakket eller malet. Rosiner Børn under 3 år må max. få 50 g rosiner om ugen, hvilket svarer til ca. 3 små pakker. Årsagen skyldes at rosiner har et potentielt højt indhold af svampegiften ochratoksin A som stammer fra skimmelsvampe og er kræftfremkaldende. Salt Barnets mad skal normalt ikke tilsættes salt. Spar derfor meget på brugen af salt. Vær også opmærksom på at færdigproducerede madvarer og kødpålæg kan indeholde meget salt. Begræns derfor brugen af disse madvarer. Æg På grund af risikoen for salmonella skal æg som pålæg altid serveres hårdkogt. Der bruges pasteuriserede til omelet, æggekage og røræg. I postejer, farsretter, kager og pandekager må der gerne anvendes almindelige æg. 6. Dagplejens forskellige måltider hvad tilbyder vi? Morgenmad Hvad tilbyder vi til morgenmad? Til morgenmad tilbyder vi havregryn, grød og/eller brød, samt frugt og/eller grønt. Desuden tilbyder vi mager skæreost eller friskost og mælkeprodukter. Syltetøj/marmelade sødet med meget lidt sukker og/eller søde frugter tilbydes også af og til. Til morgenmaden tilbyder vi mælk at drikke. Et godt morgenmåltid kan fx indeholde: Havregryn med mælk og frisk frugt, fx hakket æble, og evt. brød med mager ost og rød peberfrugt. Øllebrød med frugt, fx hakket pære eller bær, og evt. brød med mager friskost, frugt og/eller grønt. Havregrød eller mysligrød med friskhakket frugt, og evt. brød med frugt/grønt. Tykmælk, A38 eller yoghurt med havregryn/mysli (uden tilsat sukker) eller rugbrødsdrys samt med frisk frugtsalat. Evt. brød med ost/frugt/grønt. Mellemmåltid Mellemmåltidet mætter børnene mellem hovedmåltiderne, og supplerer hovedmåltiderne, så børnene får dækket behovet for varieret mad. Mellemmåltidet giver samtidig energi, kostfibre, vitaminer og mineraler. Hvad opnås med mellemmåltidet? Børnene bliver gladere og sundere og får energi til at lege og være fysisk aktive. Børnene får en bedre fordeling af energi, vitaminer og mineraler i løbet af dagen, så det hele ikke skal indhentes sidst på dagen, hvor børnene er trætte og har mindre lyst til at spise. Børnene får lettere dækket deres behov for næringsstoffer. Børnene som er småtspisende får mere lyst til at spise, og får dækket deres behov for mad Børnene med et stort energiforbrug bliver fyldt op igen med næringsstoffer og mæthed. Hvad tilbyder vi til mellemmåltiderne? Til mellemmåltiderne tilbyder vi typisk brød, frugt, grønt og evt. pålæg. Brødet veksler mellem fuldkornsbrød/boller, rugbrød eller almindeligt hvedebrød/boller. Frugten er for det meste årstidens friske frugter. Grønsagerne kan også være dem der er i sæson eller avocado, peberfrugt, agurk, tomat, majs eller ærter. Pålægget kan være lidt fisk, kød eller æg. Et godt mellemmåltid kan fx indeholde: Fuldkornsgrød med frugt. Brød med frugt og grønt. Et syrnet mælkeprodukt med havregryn og frugt. Pandekager med frugt. Suppe med grønsager og brød. Kartoffelbåde med grønsagspuré. 9

10 Frokost Hvad tilbyder vi til frokost? I dagplejen kan der serveres både kold og varm mad, det giver større variation i maden, da valget af madvarer bliver større. Varm mad har den fordel at børnene får spist flere grøntsager, når de er varmetilberedte og dermed lettere får dækket behovet for vitaminer og mineraler. Tilberedte grøntsager (og frugter) fylder nemlig mindre og det er nemmere at spise større mængder, end når grøntsagerne er rå. Små børn bliver ofte trætte i kæberne af at tygge på rå grønsager og stopper med at spise, før de egentlig er mætte af den øvrige mad. Derfor tilbydes gulerødder, blomkål, broccoli osv. altid kogt / dampet til frokost og ved øvrige måltider både hjemme og i legestuen. Grundet risiko for fejlsynkning er det også bedst at de små børn får dampede grønsager. En sund frokost kan fx indeholde: Grønt gnavegrønt, salat eller pålæg. Brød helst rugbrød eller groft brød. Pålæg kød, ost eller æg. Fisk mindst en slags fiskepålæg. Frugt det friske og søde. En god kold frokost kan fx være: Rugbrød med hjemmelavet frikadelle eller ovnbagt kyllingefilet. Torskerogn rørt op med friskost, purløg og karry. Makrel i tomat med lidt majonæse på brød eller rørt ind i makrellen. Dampet broccoli, gulerødder og rødbede. Et par friske jordbær, evt. skåret i skiver til pålæg. Rugbrød med leverpostej og/eller hakkebøf samt friskost/flødeost. Rugbrød med tun rørt op med friskost, revet løg og finthakkede grønne æbler. Rugbrød med karrysild. Kogte rødbeder i marinade af fx olie og citron eller majonæse med citron og kvark. Dampede grønne bønner og rød peberfrugt. Melontern. 7. Økologi i dagplejen Kort om økologi Økologiske madvarer er fremstillet efter principper der tager hensyn til dyrevelfærd og miljø. Bl.a. anvendes der ikke kunstgødning og syntetiske sprøjtemidler i den økologiske produktion. I forarbejdede madvarer (fx marmelade) er det ikke tilladt at bruge kunstige sødestoffer og kunstige aromaer, og der er langt færre tilsætningsstoffer end i de almindelige fremstillede madvarer. Økologi i dagplejernes hjem: Der er ingen særlige krav og regler for økologi i dagplejernes hjem, men dagplejen anbefaler at børnene får så få tilsætningsstoffer som muligt. Derfor undgås kunstige farvestoffer og kunstige tilsætningsstoffer. Er det praktisk og økonomisk muligt anbefaler vi også at flere af dagplejerens madvarer er økologiske. Desuden anbefaler vi, at dagplejeren fortrinsvis følger årstidens danske frugter og grøntsager. Råvarerne smager bedst når der er sæson for dem, og som regel er de også billigst på det tidspunkt. Miljømæssigt er der også en gevinst ved at anvende danske råvarer. De skiftende årstider kan lære børnene om de skiftende råvarer. Glæden ved nye kartofler, danske jordbær, efterårets rodfrugter og friske æbler kan frembringe mange sanseoplevelser og gode smagsoplevelser, som børnene tager med i det videre liv. Friske madvarer, og madvarer der er mindst muligt forarbejdet når vi køber dem, er også med til at begrænse brugen og indtaget af kunstige tilsætningsstoffer. Økologi i legestuen For dagplejens legestuer er det politisk besluttet i Ballerup kommune at der serveres økologisk kost en gang ugentlig. 8. Daglejens politik om mad når vi fester Ved festlige lejligheder som børnenes fødselsdage, fastelavn, påske, jul, sommerfester og andre traditioner, er dagplejen bevidste om at kunne feste og hygge uden slik, kager, chips og søde drikke. Maden i dagplejen til ovennævnte fester er også her sunde madvarer, hvor fedt og sukker er begrænset mest muligt. Festmad i dagplejen kan f.eks. være brød eller boller, pandekager, vandbakkelser, sunde muffins, hvor sukker- og fedtindholdet er lavt (husk at sødestoffer ikke anvendes i dagplejen). 10

11 Frisk frugt serveret på en festlig måde i fx små glas eller på et spyd. Friskpresset æblemost og juice af friske søde appelsiner, blendet honningmelon eller blendet iskold agurk. Smoothies med frisk frugt og isterninger kan også erstatte saften eller isen. Anvendes frosne bær skal de lige have et opkog først, for at undgå risiko for infektion. Is kan også laves ved at skære en vandmelon i små tynde trekanter, sætte en ispind på og fryse dem, eller ved at blende bær og yoghurt og fryse det i små portioner. Hjemmelavet frugtyoghurt med jordbær eller pære-banan hører også med til festlig mad. Festmad kan også være sammenkogte retter, ovnretter, pastasalat og kyllingelår, små sandwich, pindemadder eller tapas efterfulgt af frugtgrød eller frugtsalat. Sugerør, farvede skeer og kopper, spraglede servietter, guirlander og en festlig dug viser også at vi fester. Regler når forældrene er med Dagplejens politik om mad og måltider gælder også hvis forældrene medbringer mad med hjemmefra til arrangementer i dagplejen, både til hverdag og fest, og når dagplejeren og børnene er på besøg hjemme hos et barn til f.eks. en fødselsdag. 9. Specielle hensyn med maden Specielle hensyn ved allergi Der kan være børn som har allergi over for noget i maden, dette tages der hensyn til i dagplejen, når der skriftligt er ordineret en diæt af lægen. Så vidt det er muligt sammensættes maden, så alle børnene hos dagplejeren alligevel kan spise det samme. Specielle hensyn ved religion I dagplejen tages der hensyn til religiøse holdninger til maden. Med respekt for de religiøse grunde indretter vi maden herefter bedst muligt, så alle børnene alligevel kan spise det samme. Hvis der er mange forbehold laves særlig aftale mellem forældrene, dagplejeren og den tilsynsførende pædagog. Specielle hensyn ved vegetarmad Det er muligt at have et barn på vegetarmad (lakto-ovo-vegetarmad) i dagplejen, men kun i en form så mejeriprodukter og æg ikke også udelukkes. Fødevarestyrelsen anbefaler at i stedet for kød og fisk skal æg, mælkeprodukter og bælgfrugter, dvs. tørrede bønner, linser og kikærter indgå som basisvarer i varme og kolde måltider. Ved varieret lakto-ovo-vegetarisk mad er det muligt at tilgodese både små og store børns behov for næringsstoffer. Fødevarestyrelsen anbefaler at fx en klinisk diætist konsulteres med henblik på udarbejdes af en madplan. 10. Regler for Mad og måltider i dagplejehjemmene og legestuerne Vejledning nr af 9. februar 2011 om privatsfæren og fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen. Dagplejehjemmet Dagplejerne må hjemme i deres private køkken tilberede al slags mad, varm som kold til dagplejebørnene. Dagplejehjemmet betragtes indenfor privatsfæren, som er private husholdninger og aktiviteter, der kan sidestilles med private husholdninger. Dagplejehjemmene er hverken omfattet af fødevareforordningen eller hygiejneforordningen. Legestuerne Legestuerne betragtes som én fødevarevirksomhed under bagatelgrænsen. Under bagatelgrænsen er fødevarevirksomheder, hvor aktiviteterne ikke har en vis kontinuitet eller ikke har en vis grad af organisation. Dagplejerne kommer kontinuerligt men er ikke organiseret i legestuen. Fødevarevirksomheder under bagatelgrænsen har bl.a. et ansvar for, at maden der serveres ikke gør børnene syge. Scenerier for måltider i legestuen 1. Tilbered mad til egne børn i dagplejerens eget køkken og server det i legestuen. 2. Tilbered enkelt tilbehør til den medbragte frokost. 3. Tilbered mad til lejlighedsvise arrangementer max 10 gange pr. år. Ad pkt. 2. Begrænset behandling af fødevare Generel karakteristik Frisk udskåret frugt og grønt Mælkeprodukter og andre drikkevarer Morgenmad eks. grød Eftermiddagsmåltid eks. hjemmebagt brød, ind i mellem grønsagssuppe eller anden begrænset madlavning. 11

12 Generel karakteristik er lig behandling af fødevarer uden henblik på egentlig forplejning. Servering må ikke erstatte en madordning. Mellemmåltider, morgenmad eller tilbehør er til den medbragte frokost hver dagplejer medbringer til sine børn. Når man tilbereder morgenmad og eftermiddagsmad (hvis eftermiddagsmaden er simpel), må man tilberede mad til alle legestuens børn. Dette gælder også når børnene har bagt brød og boller. Ad. pkt. 3. Lejlighedsvise arrangementer / sammenskudsgilde 1. Op til ti gange pr. år 2. Ingen begrænsninger for hvilke fødevarer, der kan håndteres. 3. Faciliteter skal være egnede og generelle krav i fødevarelovgivningen skal være overholdt Regler ved fester, fødselsdage og andre arrangementer Fester, fødselsdage og andre arrangementer som holdes fælles i dagplejen eller hjemme hos børnene, betegnes som et privat arrangement og kræver derfor ikke særlige hygiejneregler if. Fødevarestyrelsen. Det er dog vigtigt at forældrene er opmærksomme på, at de selv har ansvaret for at hygiejnen omkring maden er i orden. Forældrene må medbringe mad som er tilberedt hjemmefra til lejlighedsvise arrangementer. Lejlighedsvise arrangementer: Ved lejlighedsvise arrangementer forstås arrangementer i dagplejen som fx læreplanstemadage, og i forbindelse med højtider. På disse dage kan dagplejerne tilberede mad uden at være omfattet af Fødevarestyrelsen. Dog er det dagplejelederens ansvar at disse arrangementer foregår uden at give anledning til hygiejniske problemer, og at dagplejens kostpolitik også er gældende ved disse arrangementer. Hygiejne generelt I dagplejen følger vi de retningslinjer, der gælder for god hygiejne både når det gælder fødevarer, rengøring og håndhygiejne. De vigtigste retningslinjer er: Fødevarehygiejne Der bruges ét spækbræt til kød og ét til grønt. Rå madvarer holdes adskilt fra andre madvarer både rå og tilberedte. Rå og tilberedt mad (spiseklar mad) som skal på køl, selv i kort tid, opbevares adskilte og i beholdere med låg eller beholdere dækket til med husholdningsfilm. Varm mad opvarmes til minimum 75 grader C. Skal koge og boble. Varm mad, der skal gemmes, stilles i køleskab tildækket, så snart den er dampet af. Indkøbte kølevarer sættes på køl hurtigst muligt. Rengøring Karklude skiftes hver dag. Våde karklude og viskestykker anbringes, så de tørrer hurtigt. Borde og redskaber holdes rene. Sutteflasker rengøres efter hvert måltid. Flasken vaskes med sulfo og flaskerenser, og sæben skylles af. Flaskesutten gnides med salt og til sidst skoldes flaske, sut og låg. Flasker og låg - men ikke sutterne - kan vaskes i opvaskemaskine. Narresutter skoldes jævnligt. Håndhygiejne Der vaskes hænder med sæbe under rindende vand i 30 sekunder både efter toiletbesøg, inden madlavning, mellem håndtering af forskellige rå fødevarer og inden spisning. Det tilrådes at bruge engangshåndklæder. Fingerringe og andre håndsmykker tages af under arbejdet med maden. Neglene holdes korte på både børn og voksne, og håndsæben opbevares tørt, eller der bruges flydende håndsæbe i engangsbeholder. Madlavning med børn Når der laves mad i pædagogisk øjemed, bør man altid huske at gennemgå de grundlæggende hygiejneråd med børnene, inden man går i gang. Det er vigtigt at lære børnene at: Vi vasker hænderne grundigt før og efter madlavning og altid efter toiletbesøg Vi putter ikke fingrene i mund eller næse, når man arbejder med fødevarer Vi holder råvarer og tilberedte varer adskilt Vi smager ikke på råvarer som råt kød, kødfars og kagedej med æg. 12

13 11. Det pædagogiske måltid 11.1 Det gode måltid Dagens forskellige måltider i dagplejen er alle lige vigtige og dagplejeren gør meget ud af at de foregår trygt, rart og hyggeligt og der er god tid til at spise. Det er bl.a. vigtigt at børnene oplever at måltidet ikke blot skal overstås, men er noget som alle glæder sig til. Vi er i dagplejen opmærksomme på, at børns mad - og spisevaner grundlægges tidligt gennem oplevelser ved måltidet sammen med andre børn og voksne, hvorfor dagplejeren er positiv og anerkendende, så barnet forbinder måltidet og maden med gode oplevelser. Ved måltidet er det derfor ekstra vigtigt, at begrænse eller helt undgå at børnene bliver irettesat og oplever konflikter om maden og den måde de spiser på. Derfor afpasser dagplejeren også sine forventninger ud fra det enkelte barns modenhed, og hvad det kan og hjælper barnet med at spise, samt stimulerer barnet til at lære at tygge og spise selv og smage forskellige madvarer. Små børn får meget ud af at spise sammen med andre og deltage så aktivt som muligt i spisningen. Det kan styrke deres lyst til mad og det kan styrke deres selvværd, fordi der er noget, de kan selv. Et godt måltid for børnene er også, at børnene spiser maden i den rækkefølge de selv ønsker, og det er i orden at levne og spise med fingrene. De må spise pålægget og brødet hver for sig og må gerne snakke og grine med hinanden og den voksne mens de spiser Børnene hjælper til Børn er født nysgerrige og positive og med lyst til at lære. Derfor hjælper børnene til med at lave mad, dække bord og rydde af alt efter deres alder, modenhed og lyst. Deltagelse i madlavningen kan være at finde madvarerne frem, finde køkkenredskaber eller smage på maden. De større børn får også lov til at øse op af maden og når det er kold mad til at smøre den selv. Børnene hælder også selv mælk eller vand af små kander til måltiderne og sender evt. fade videre til hinanden. Barnets deltagelse får dem til at føle sig betydningsfulde også selvom de kun deltager lidt. Ofte giver det også børnene mere lyst til at spise når de har hjulpet til. Motorisk, sprogligt og socialt bliver børnene også styrket og udviklet, når de deltager aktivt i måltidets tilblivelse og under måltidet Dagplejeren som rollemodel I dagplejen spiser børnene i samvær med dagplejerne. Borde, stole, tallerkener, krus bestik mv. tilpasses børnenes alder og behov. Den voksnes signaler spiller en stor rolle for barnets lyst til at prøve forskellig mad. Også den voksnes signaler om sund mad, påvirker barnets madvaner Børn og appetit Børn ved selv hvornår de er sultne og mætte. Det kan vi ikke mærke for dem. Udover de faste måltider tilbydes barnet mad når det viser tegn på lyst til mad. Og når det viser eller fortæller at det er mæt, presser vi ikke barnet til at spise mere. Børn er forskellige og har forskellig appetit. Nogle dage kan de spise meget og andre dage lidt. Nogle dage spiser de meget ved et måltid, og ved næste måltid kan det være lige omvendt. Børn kan heller ikke overskue hvornår de vil blive mæt, hvorfor vi i dagplejen aldrig fortæller dem at de skal spise op. Hvis et barn kun spiser lidt kan det være en god idé at se på om barnet ellers er glad og aktivt og har en våd ble, for så får barnet det, det har brug for. Desto mere fokuseret vi er på barnets tallerken og på hvor meget det spiser, desto større er risikoen for at de spiser mindre. Ingen mennesker kan lide at andre studerer os, mens vi spiser. At spise er naturligt, og skal ikke have særlig opmærksomhed Al den nye mad De færreste børn er kræsne og spiser ensformigt. Det er dog naturligt for mange, også voksne, at være lidt skeptiske overfor en madvare eller to. Frem til ca. 1 ½ år spiser de fleste børn dog alt det som den voksne serverer og selv spiser. Men omkring 1 ½ år kan nogle børn blive lidt skeptiske overfor maden, især hvis maden rører hinanden. Her er det vigtigt at den voksne også smager på maden og respekterer at barnet ønsker maden på tallerkenen adskilt. Det er nemlig helt naturligt, for barnet kan opleve at de enkelte madvarer måske er farlige. Ved at vise børnene den respekt, bliver børnene hurtigere trygge ved maden igen. Mange børn skal også se og smage den samme 13

14 mad igen og igen før de tør spise større portioner af den. Det er helt naturligt. Derfor serveres der også en ny madvare flere gange med mellemrum og altid sammen med noget barnet kender. Ligesom vi giver os god tid til at spise så barnet kan blive fortrolig med maden på tallerkenen. I vores måltider er der også altid almindelige madvarer som barnet kan lide, fx brød eller kartofler, hvorfor vi ikke giver barnet anden mad end det vi har besluttet at servere inden måltidet. Dette for at forebygge at barnet ikke bliver kræsent og spiser ensformigt. Vi opfordrer børnene til at smage på ny mad, og kan de ikke lide smagen, får de lov til at spytte det ud igen på f.eks. en serviet. Børns smag ændres og udvikles med alderen, ligesom madens konsistens af og til også skal ændres, for at de igen vil spise den pågældende madvare og ret Børn og bevægelse Undersøgelser viser at børn rører sig mindre i dag end tidligere, hvilket bl.a. har medført at overvægt blandt børn er øget betragteligt. I dagplejen følger vi derfor også kostrådet om at være fysisk aktiv hver dag. I praksis betyder det at børnene kommer ud at gå og lege hver dag, og dem som ikke kan gå endnu stimulerer vi fysisk ved at træne deres muskler mens de sidder eller ligger. Vi bærer så lidt rundt på børnene som muligt og opfordrer børnene til at bevæge sig indendørs. Bevægelse er en naturlig del af børns leg. Børn udtrykker sig kropsligt, længe før de udtrykker sig sprogligt. For at hjælpe barnets udvikling på vej skaber vi i dagplejen rammer for kropslig udfoldelse. Bevægelse og leg er barnets redskab til at indtage og sanse verden. Det er også grundlaget for barnets udvikling, kropsbevidsthed og trivsel. Sansning og oplevelse af egen krop, samt måden barnet er til stede i verden, er afgørende for, hvordan barnet har det med sig selv. Det giver velvære og energi at bruge sin krop, og det har betydning både fysisk psykisk og socialt. Bevægelse og sansning hænger sammen. Man kan ikke sanse, hvis man ikke bevæger sig, og man kan ikke bevæge sig, hvis man ikke sanser. Hvis den motoriske udvikling skal blive god, skal alle sanser stimuleres, så nye bevægelser sættes i gang. 12. Mere information Mad til spædbørn & småbørn fra skemad til familie mad Fødevarestyrelsens portal om sund mad og ernæring. Bl.a. med De 8 kostråd. Sundhedsstyrelsens, Fødevarestyrelsens og Astma- og Allergiforbundets fælles hjemmeside Forbrugernes internetportal med oplysninger om børn og mad. Forslag til sunde børnefødselsdage med forskellige temaer. Fødevarestyrelsens hjemmeside. Forslag til madpakker og mad til udflugter. Mejeriforeningen temasider om mad og sundhed målrettet til dagplejen. Kampagne for at få danskerne til at spise mere frugt og grønt. Med fakta, inspiration og opskrifter. Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Om børn, mad og bevægelse Mad måltider sundhed i relation til den pædagogiske læreplan 14

15 Mål Hvad vil vi opnå? Principper / metoder Hvordan gør vi det? Succeskriterier Hvilke tegn skal vi se efter? Handleplaner Hvilke aktiviteter skal iværksættes? Evaluering Målopfyldelse 1. Barnets alsidige og personlige udvikling. Børnene lærer at være sammen med andre børn og voksne om sund mad og måltider. 2. Social kompetence Børnene deltager aktivt i tilberedningen af måltidet, og nyder maden i samvær med andre børn og voksne 3. Sprog Børnene kender de enkelte navne på frugter og grøntsager, og kender navnene på forskellige fødevaregrupp er fx frugt, grønt, kød brød og fisk. Børnene sætter ord på hygiejnen. Vi inddrager og snakker med børnene om hvad der er sund og usund mad og god hygiejne. Vi inddrager børnene i dagligdagsaktiviteter, og er meget konkrete, når der formuleres små opgaver. Vi stifter bekendtskab med egne og andres madkulturer, traditioner og bordskikke. Vi snakker med børnene om bordskikke og manerer. Vi anerkender børnene når de taler. Vi sørger for at tallerkener, bestik og krus er i børnehøjde og der er mulighed for at børnene kan dække bord sammen. Vi anerkender børnene i deres handlinger. Vi lærer børnene at sætte ord på madens forskellige smag, udseende, farver, former og dufte. Vi snakker med børnene om forskellige madvaner, og at nogle madvarer er sundere end andre. Vi sørger for at der er gode håndvaskepladser i legestuerne og dagplejehjemmene. Børnene viser glæde ved at prøve at spise nye sunde madvarer. Børnene kan genkende deres eget bidrag ved madlavningen og borddækningen. Børnene oplever andre måder at spise på og er nysgerrige på smagsoplevelser. Børnene vasker selv sine hænder inden måltidet. Børnene oplever måltiderne positive og harmoniske. Børnene klarer selv aktiviteterne omkring måltidet. Børnene er aktive deltagere og hjælper hinanden, venter på hinanden og viser hinanden omsorg. Børnene kan kommunikere om forskellige frugter og grøntsager og andre sunde madvarer. Børnene er bevidste om, at der findes forskellige slags sund mad at de kan fortælle om det og begynde at vælge fra de forskellige fødevaregrupper. Børnene fortæller om, hvordan og hvorfor de skal vaske hænder. Vi snakker med børnene om, hvad de bedst kan lide af sunde ting og giver dem herved indflydelse. Vi arrangerer temaer med mad fra forskellige lande, så børnene får kendskab til forskellige kulturer. Vi har håndvaskerutiner. Vi opfordrer børnene til at hjælpe hinanden ved at løse en lille fælles opgave med tilberedningen af maden og borddækningen. Vi har egnede køkkenredskaber, så børnene kan deltage i tilberedningen af frokosten, og giver børnene mulighed for at dække bord. Vi lærer børnene at vente på hinanden og hjælpe hinanden med fx at øse/hælde op fra kander. Vi anvender friske råvarer, og der er altid mad fra de forskellige fødevaregrupper, at vælge imellem. Vi tegner billeder og laver fotos af forskellige frugter og grøntsager. Vi leger med rim og remser, spiller huskespil og vendespil med billeder af frugt og grøntsager. Vi synger vaske hænder sange. Blev målet nået? Virker det vi gør? Hvordan oplevede børnene det? Hvad lærte børnene? Hvad lærte de voksne? Hvad skal vi arbejde videre med? Hvad skal vi være særlig opmærksomme på? Hvordan arbejdede vi med børnemiljøet (fysisk, psykisk og æstetisk)? Hvordan arbejdede vi med inklusion? 11.7 Mad måltider sundhed i relation til den pædagogiske læreplan 15