Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage
|
|
|
- Thomas Hald
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af energiindholdet i majs, græs og lucerne ensilage 1
2 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer De 2 mælkesyrer bakteriestammer i TOPSIL max er alle fundet og isoleret fra kvalitets ensilage, så deres oprindelse er fra ensilage og de gror i det habitat. Gode selektions kriterier er essentielle for at sikre at de bedste mælkesyre bakterier er selekterede til ensileringsmidler. Disse selektions kriterier inkluderer: Stamme sikkerhed Hurtigt formerende bakterier Bakteriernes evne til hurtigt at fermentere ( hurtigt ph fald ) Stærk produktion af mælkesyre og vished for hvornår mælkesyren er produceret Ikke-proteolytisk Ingen produktion af ekstracellulære polysaccharider 2
3 De 2 stammer arbejder forskudt med at reducere ph L.plantarum P.acidilactici ph 3.7 Unik 2 stammet aktion: Pediococcus acidilactici starter fermenteringen, Lactobacillus plantarum tager over og fuldfører fermenteringen 3
4 Forskudt produktion af mælkesyre fra de 2 bakteriestammer i TOPSIL max % Mælkesyre P.acidilatici L.plantarum ,5 6,2 5, ,9 3,7 ph 4
5 8 TOPSIL reducerer hurtigt ensilagens ph ph Antal dage Kontrol TOPSIL 5
6 Fordoblingstid og temperaturinterval Fordoblingstid: Pediococcus acidilactici Lactobacillus plantarum 35 minuter 33 minuter Temperaturinterval: Pediococcus acidilactici C Lactobacillus plantarum C 6
7 Fermenterer alle de vigtigste sukkerarter P. acidilactici L. plantarum Arabinose Ribose Galactose Glucose Fructose Mannose Arabinose Ribose Xylose Galactose Glucose Fructose Mannose 7
8 Udbytte Bedre fermentering Mindre ensileringstab Højere foderværdi Bedre beskyttelse af aminosyrene (mindre NH₃) Højere ensilageoptagelse Højere mælkeproduktion Højere fedt og protein ydelse 8
9 Bedre fermentering : Fortørret græs 1 Parameter Kontrol TOPSIL Signifikans TS % 30,4 30,8 ph 4,11 3,96 P<0,001 Ammoniak % total-n 9,0 6,8 P<0,001 Mælkesyre % DM 11,7 12,9 P<0,05 Eddikesyre % DM 2,3 1,1 P<0,001 Bedre fermentering giver : - mere energirig ensilage med sødere duft - mindre tab - bedre beskyttelse af aminosyre og næringsstoffer - højere fordøjelighed 9
10 Bedre fermentering : Fortørret græs 2 Parameter Kontrol TOPSIL Signifikans TS % 27,4 29,1 ph 4,66 4,09 P<0,01 Ammoniak % total-n 8,7 6,2 ns Mælkesyre % DM 5,3 12,5 P<0,01 Smørsyre % DM 3,1 0,3 P<0,001 10
11 Bedre fermentering : Lucerne 1 Parameter Kontrol TOPSIL TS % 17,2 19,5 ph 5,4 4,2 Ammoniak % total-n 34,0 9,0 Mælkesyre % DM 0,0 9,4 Eddikesyre % DM 5,8 3,2 Smørsyre % DM 4,0 0,0 Propionsyre % DM 2,1 0,3 Svært at ensilere: Sukker 0,9% af frisk vægt 11
12 Bedre fermentering : Lucerne 2 Parameter Kontrol TOPSIL TS % 19,1 20,2 ph 5,4 4,4 Ammoniak % total-n 19,0 9,0 Mælkesyre % DM 0,0 2,3 Eddikesyre % DM 2,3 3,3 Smørsyre % DM 5,5 0,0 Propionsyre % DM 0,5 0,1 Svært at ensilere: Sukker 1,1% af frisk vægt 12
13 Bedre fermentering : Lucerne 3 Parameter Kontrol TOPSIL TS % 25,7 28,0 ph 5,7 4,2 Ammoniak % total-n 21,0 9,0 Mælkesyre % DM 0,6 4,0 Eddikesyre % DM 2,7 1,8 Smørsyre % DM 2,0 0,1 Propionsyre% DM 0,4 0,9 Moderat svær at ensilere: Sukker 1,9% af frisk vægt 13
14 Bedre fermentering: Majs Parameter Kontrol TOPSIL Signifikans TS % 30,9 28,0 ph 3,9 3,7 P<0,001 Ammoniak % total-n 6,3 5,6 P<0,05 Mælkesyre % DM 2,8 5,3 P<0,001 Eddikesyre % DM 2,4 1,6 P<0,01 Ethanol % DM 0,7 0,7 ns 14
15 Mindre tørstoftab Forsøg 1 (29,0% TS) Forsøg 2 (29,6% TS) Kontrol TOPSIL Kontrol TOPSIL TS tab 10,9% 4,5% 8,58% 7,13% Forskel % -58,7-16,9 Signifikans P<0,05 P<0,001 TS til foder / 100t TS 89,1t 95,5t 91,42t 92,87t Ekstra tørstof til foder +6,4t +1,45t Værdi af ekstra TS +kr kr Frisk ensilage til foder / 100t TS ensileret 307,2t 329,3t 308,9t 313,8t Ekstra frisk ensilage til foder / 100t TS ensileret +22,1t +4,9t 15
16 Bedre fordøjelighed af protein og energi Fordøjeligheden i protein og energi er begge signifikant ( P < 0,05 ) forøgede med henholdsvis 2,8% og 4,6% 16
17 Bedre beskyttelse af aminosyre TOPSIL reducerer signifikant (P<0.001) procentdelen af frie aminosyrer og forøger signifikant (P<0,01) bundet aminosyrer Frie aminosyrer nedbrydes nemmer i vommen Bundet aminosyrer overlever bedre passagen gennem vommen 17
18 Forsøg Resultat af 7 ydelsesforsøg fra uafhængige forsknings institutter TS optage (kg / ko / dag) Ydelse (kg / ko / dag) Profit (kr / ko / år) Kontrol TOPSIL Diff Kontrol TOPSIL Diff 1 10,5 10,8 +0,3** 25,3 26,7 +1, ,6 11,9 +1,3 20,0 21,6 +1,6** ,2 11,3 +0,1 21,3 22,4 +1,1* ,4 12,3 +0,9* 25,8 26,8 +1,0* ,9 13,2 +0,3 25,9 26,9 +1,0* ,5 10,6 +1,1* 18,3 19,4 +1,1* ,8 12,3-0,5* 19,0 20,0 +1,0* +631 Gns. +0,5 + 1, * P<0,05, ** P<0,01 18
19 Forøget energistof indhold i mælken Forsøg Mælkefedt ydelse (g/ko/dag) Mælkeprotein ydelse (g/ko/dag) Kontrol TOPSIL Diff Kontrol TOPSIL Diff * * Gns * P<0,05 19
20 Tilbagebetaling af investering fra de 7 ydelses forsøg 547% 690% 214% 98% Gns. 337% 376% 355% 82% 20
21 Hvordan kan TOPSIL øge mælkeydelsen fra ensilagen Mindre tab Bevarer værdistofferne Beskytter aminosyerne Bedre duft og smag Højere fordøjelighed Bedre fermentering Mere mælk Højere foderoptagelse 21
22 Mere mælk og mere profit: Forsøg 1 Kontrol Topsil Diff % Ensilageoptag kg ts/ko/dag 10,5 10,8 +2,9** Mælkeydelse kg/ko/dag 25,3 26,7 +5,5 Fedt % 4,02 4,03 +0,2 Protein % 3,03 3,09 +2,0* Proteinydelse g/ko/dag *P<0,05, ** P<0,01 12 køer per behandling ,6* Kost benefit Ekstra ensilage: -kr 0,26 Ekstra mælk: +kr 2,59 Omkost. TOPSIL -kr 0,36 Profit / ko / dag: +kr 1,97 Profit/ko/ år: +kr 601 Return on Investment: +547% Højere ensilage optag 1,4 kg mere mælk Mere mælkeprotein God tilbagebetalings evne 22
23 Mere mælk og mere profit: Forsøg 5 Kontrol Topsil Diff % Ensilageoptag kg ts./ko/dag 12,93 13,27 +2,6 Mælkeydelse kg/ko/dag 25,96 26,93 +3,7* Fedt % 4,30 4,44 +3,3 Protein % 3,19 3,26 +2,3 Proteinydelse g/ko/dag *P<0,05 12 køer per behandling ,0 Kost benefit Ekstra ensilage: -kr 0,29 Ekstra mælk: +kr 1,79 Omkost. TOPSIL -kr 0,33 Profit / ko / dag: +kr 1,17 Profit/ko/ år: +kr 357 Return on Investment: +355% Højere ensilageoptag 0,97 kg mere mælk Mere mælkeprotein God tilbagebetalings evne 23
24 Kildeangivelser Forsøg med TOPSIL udført af: Institute of Biological Environmental and Rural Sciences (IBERS). Tidligere IGER University of Glasgow Swiss Federal Research Station for Animal Production National Institute for Animal Nutrition, Scheldeweg, Melle Gontrode Wye College, Kent Agri-Food and Biosciences Institute, Hillsborough 24
25 Specifikationer Aktive ingredienser: Pediococcus acidilactici Lactobacillus plantarum Bærestoffer: Letopløslig dextrose Pakket i 200g alufolie poser til behandling af 100 tons majs, græs eller lucerne Stammerne er notifiserede til European Commission og til European Food Safety Authority Holdbarhed: 18 måneder efter fremstillings datoen ved temperatur < 20 grader 25
26 Brugsanvisning En 200g pose med TOPSIL max behandler 100 tons majs, græs eller lucerne Bland indholdet grundigt i en lille mængde rent koldt vand Bland opblandingen med den mængde rent koldt vand der passer til doseringsanlægget TOPSIL max kan doseres fra 0,1 til 2,0 liter per tons afgrøde, men vær altid sikker på at der tilføres 2 gram produkt per tons afgrøde 26
27 TOPSIL max opsummering -EU godkendte bakteriestammer - Unik 2 stammet aktion - Bedre fermentering / hurtigere ph sænkning - Mindre tørstoftab - Højere fordøjelighed - Mere protein / bedre proteinkvalitet - Bedre lugt og smag - Højere foderoptagelse ( gns. + 0,5kg ts/ ko/ dag ) - Højere mælkeydelse ( gns.+1,17kg / ko / dag ) - Vedholdende tilbagebetalingsevne 27
Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af den aerobe stabilitet i majs, kornhelsæd og græs ensilage
Kvalitets ensileringsmiddel til forbedring af den aerobe stabilitet i majs, kornhelsæd og græs ensilage 1 Det begynder med selektering af gode bakteriestammer Bakteriestammen Lactobacillus fermentum i
Sidste nyt om ensilering
Sidste nyt om ensilering Svampe i majsensilage Nye kvalitetsanalyser Alkoholgæring Ensileringsmidler Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Gærsvampe i majsensilage Er oftest årsag til varmedannelse i ensilage
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed
Rødkløver som foder fordøjelighed, proteinkvalitet og -nedbrydelighed Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E
Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter
Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg Er bælgplanter nye? Fra det 16. århundrede til midten af det 20. århundrede Bælgplanter, især
Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger
Ensilerede roer analyser, foderværdi og beregninger Ole Aaes VFL, Kvæg Fodringsdagen den 2. september 2014 Herning Udfordringer ved ensilerede produkter med roer Opbevaring Findeling Høsttider for forskellige
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver
Kvalitet og udnyttelse af protein i græs og kløver Martin Riis Weisbjerg Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab, AU Foulum Plantekongres 2008A A R H U S U N I V E R S I T E T Fodringsdag Temadag
Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor
Optimal kombination og kvalitet af grovfoder med NorFor Tema 7 Kom i superligaen med din foderplan Specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg Hvordan vurderer NorFor: Grovfoder med forskellig fordøjelighed?
God (majs)ensilage hvad er fup og fakta?
God (majs)ensilage hvad er fup og fakta? Niels Bastian Kristensen Institut for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Majsensilage har
GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden
GOD GRÆSENSILAGE KVÆGKONGRES 2016 Niels Bastian Kristensen og Rudolf Thøgersen - Foderkæden DMS 3.0 VISER VEJEN TIL GODT GRÆS Krav DMS Værdi Biologi Analyse 2... 2. marts 2016 BIOLOGIEN 3... 2. marts 2016
Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse
Overblik over ensileringsmidler anvendt i Danmark og forventninger til fremtidig anvendelse Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om ensilering Forskningscenter Foulum, den 25. marts 2010 Ensileringsmidler
Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:
Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden
Hvad er ensilage? Opbevaring af en afgrøde under tilstræbt anaerobe forhold (Pedersen, 1972)
Hvad er ensilage? Opbevaring af en afgrøde under tilstræbt anaerobe forhold (Pedersen, 1972) Målet med ensilering: Stabil opbevaring af næringsstofferne høstet i foderplanterne med mindst mulig tab af
Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler
Tag højde for usikkerhed ved vurdering af økonomien i ensileringsmidler Susanne Clausen / Rudolf Thøgersen Græsensileringssæsonen står for døren, og så melder spørgsmålet sig, om det er værd at bruge ensileringsmidler.
VOMFUNKTION HOS NYKÆLVERE
Adam Christian Storm Med Input fra: Mogens Larsen, Vibeke Bjerre-Harpøth og Martin R. Weisbjerg I forbindelse med kælvning er der mange ting, der ændre sig Foderoptagelsen reduceres op til kælvningstidspunktet
Møde 4. marts 2015. Ensilage og afgræsning af gode marker Hø
Møde 4. marts 2015 Ensilage og afgræsning af gode marker Hø Projekt Økologer tænker i helheder Selvforsyning Harmoni Sådan får man en god fremspiring Max sådybde: 1 cm for hvidkløver og småfrøet græs
BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET
Fodringsdag, Herning, 12-09-2016 Betina Amdisen Røjen Niels Bastian Kristensen BETYDNING AF FK-NDF I MAJSENSILAGE PÅ FODEROPTAG, MÆLKEYDELSE OG -KVALITET ER VI BLEVET KLOGERE PÅ BETYDNINGEN AF MAJSENSILAGENS
Crimpning og ensilering af korn
Crimpning og ensilering af korn Grovfoderseminar 2005 V/ konsulent Jens Møller Afdeling for Specialviden Tidlig høst og ensilering af korn Høst ca. 3 uger før sædvanlig høst med vandindhold på godt 30%
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver
Fodring med de nye turbo-græsser og rødkløver Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden Landscentret Dansk
FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI. Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden
FEDTKILDERS EFFEKT PÅ MÆLKEMÆNGDE OG SAMMENSÆTNING SAMT ØKONOMI Nicolaj I. Nielsen, specialkonsulent Team Foderkæden KVÆGKONGRES 2016 AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN I BESKYTTET FEDT For mere fedt: Ophør
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER
STATUS PÅ FODRINGSFORSØG MED RAJSVINGEL, STRANDSVINGEL, RAJGRÆS, RØD- OG HVIDKLØVER Marianne Johansen Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele [email protected]
Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: En produktion flere fordele
Biprodukter fra bioethanol og biodiesel: Foderkvalitet - bærme, rapskage og C5 melasse En produktion flere fordele Onsdag den 21. oktober 2009 Konsulent Jens Møller, DLBR Dansk Kvæg Landscentret Dansk
Primær anvendelses område 1) Form 2) Græs P F. Afgrøder med risiko for dårlig stabilitet PF 300 g X X X. Majs og kolbemajs.
Ensileringsmidler markedsført i sæsonen 2010 Midler med godkendt effekt på mælkeydelse er vist i kolonner med grøn farve (kolonne 4c) Midler med godkendt effekt på aerob stabilitet (kolonne 2) er vist
Foderoptagelse og fyldeværdi. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderoptagelse og fyldeværdi NorFor bruger det danske fyldesystem - dog med modifikationer Koen har en kapacitet og fodermidlet en fylde TS i * FF i K Hvor: TS i = Kg tørstof af foder i FF i = Fylde af
Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet. Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg
Hvad siger koen til brug af ensileringsmidler og til en længere snitlængde? - Kvalitetssikring af ensileringsarbejdet Rudolf Thøgersen, Dansk Kvæg Temadag om grovfoder Bygholm Landbrugsskole, den 8. marts
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC
GRÆSBLANDINGER SOM FODER - RESULTATER AF FODRINGSFORSØG PÅ DKC Marianne Johansen og Martin R. Weisbjerg Institut for Husdyrvidenskab Science and Technology, Aarhus Universitet -Foulum, 8830 Tjele [email protected]
Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten?
Hvordan kan valget af foder påvirke mælkekvaliteten? Souschef John E. Hermansen og forskningsleder Kristen Sejrsen, Afdeling for Jordbrugssystemer, Danmarks JordbrugsForskning Sammendrag Det er kun i ganske
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD
Krav til fremtidens kløvergræsmark v/ Maike Brask og Hans Lund ØRD Set fra koen Set med klimabriller Set udefra (politikere, forbrugere) Hvorfor er vi egentlig så optaget af græs? Økologisk græsmark 6500
Crimpning og ensilering af korn
Crimpning og ensilering af korn Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg - 67 - Crimpning og ensilering af korn Interessen for crimpning og ensilering af korn i Danmark udspringer af den våde høst i 2002, hvor
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs?
PROTEIN og MILJØ fra GRÆS Kan vi fodre kvæg, svin og høns med græs? Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab Laboratorie-skala Pilot-skala Semi-produktion-skala Laboratorieanalyser Fodringsforsøg
hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er?
Undgå sur vom og store økonomiske tab hvornår er vommen sur og hvorfor? - ved vi, hvad SARA er? Niels Bastian Kristensen præsen TATION Hvornår er vommen sur? ph > 7.2 For lille gæringsaktivitet ingen foderoptagelse
Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen
Flere danske proteiner- hestebønner i foderrationen Kirstine Flintholm Jørgensen Økologikonsulent, LMO Økologi Økologikongres 29. november2017 Hestebønner Stivelse og protein Proteinet har en høj opløselighedfordel
BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER
BÆRME (DDGS) SOM PROTEINFODER TIL MALKEKØER Jakob Sehested, Martin Tang Sørensen, Martin Riis Weisbjerg, Mogens Vestergaard, Mette Krogh Larsen, Mads Brøgger Pedersen, Aarhus Universitet, Foulum Henrik
Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde
Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde Workshop Tørstof i husdyrgødning 19. August 2013 Ole Aaes VfL, Kvæg Normtal for husdyrgødning i Danmark Normtal kan fastlægges efter
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning. Grovfoderseminar februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation
Nyt om staldfodring med frisk græs og afgræsning Grovfoderseminar 6.-7. februar 2019 Martin Øvli Kristensen Seges Økologi Innovation Indhold Afgræsning Estimering af græsoptag Erfaringer fra afgræsningsskolerne
Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER
Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over
Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen?
ft her Kompromisser med næringsstoffer - hvor koster det på ydelsen? older Mette Olaf Nielsen KUdre s navn og dato : ulinjen, sæt > d / ed og ltet for Enhedens idefod Økologikongres 26 Nov 2015 Udfordringer
PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT
Fodringsdag, Herning Kongrescenter Tirsdag den Rudolf Thøgersen Nicolaj Ingemann Nielsen Camilla Engell-Sørensen Nikolaj Hansen PRODUKTIONSRESPONS OG ØKONOMI I FODRING MED FEDT AKTUELT AT VURDERE ØKONOMIEN
VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER
VIRKNING PÅ STOFSKIFTET VED FODRING MED FRISKE ROER OG NIELS B. KRISTENSEN 1 1 VIDENCENTRET FOR LANDBRUG KVÆG UNI VERSITET Friske roer Større fermentering af sukker i vommen Betydning for VFA absorberet
Proteinkvalitet. Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder. Konsulent Annette Holmenlund Dansk Kvæg
Proteinkvalitet Forum for Får og Geder aftenmøde Tema: Grovfoder og græs til får og geder Konsulent Annette Holmenlund S:\SUNDFODE\s Kongres 2003\Annette Holmenlund.ppt Immunforsvaret kræver proteinforsyning
Sodahvede og Glycerol til Malkekøer
Sodahvede og Glycerol til Malkekøer Niels Bastian Kristensen 1, Torben Hvelplund, Martin Riis Weisbjerg, Christian Friis Børsting og Birthe Marie Damgaard Forskningscenter Foulum, Aarhus Universitet 1
Nyt koncept for goldkofodring. Niels Bastian Kristensen
Nyt koncept for goldkofodring Niels Bastian Kristensen Én goldration i hele goldperioden måske er det kun et praktisk optimum, langt fra det biologiske optimum Disposition Gode argumenter for systematisk
Proteinudnyttelse i græs
Proteinudnyttelse i græs Erfaringer fra udviklingsprojekter. Erik Fog, SEGES Økologi Innovation DLF Græsmarkskonference, 25. oktober 2017 Hvorfor udvinding af proteiner fra græs? Større selvforsyning med
Foto: Helle Dahl Schmidt
Foto: Helle Dahl Schmidt SHREDLAGE TIL DANSKE MALKEKØER - RESULTATER AF PRAKSISTEST Rudolf Thøgersen, Nikolaj Hansen, Ditte Kalms og Anne Mette Kjeldsen, SEGES HusdyrInnovation Fodringsdag 05-09-2017 SHREDLAGE
LHN Darran Andrew Thomsen SEGES ØKOLOGI HAVRE AFSKALNING TIL FODER
LHN 6.1.2016 Darran Andrew Thomsen SEGES ØKOLOGI HAVRE AFSKALNING TIL FODER AGENDA Hvorfor havre? Lidt om dyrkning Landsforsøg 2015 Afskalning af alm havre Fjerkræfoder Kvægfoder Spørgsmål 2... HAVRE SUVERÆN
Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det
Føns fårelaugh Føde præference Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det ned i
HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI
HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI INDHOLD Havre Afskalning af havre Landsforsøg 2015 Foderværdi afskallet havre 2... HAVRE STYRKER Høj ukrudtskonkurrenceevne
Soens produktion af råmælk og mælk
Soens produktion af råmælk og mælk - Karakteristika og betydning af soens foder Uffe Krogh Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet, Foulum LVK - fyraftensmøder 2. til 23. marts 217 AU UNIVERSITET
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer
Gode muligheder for mere kornstivelse til malkekøer Henrik Martinussen, HusdyrInnovation Maria Sørensen, Erhvervsøkonomi KVÆGKONGRES 2018 Årlig forbrug af korn til kvæg 650.000 ton / Værdi knap 1 mia.
Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion
Metan tab hos malkekøer og muligheder for reduktion Peter Lund A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Generalforsamling Økologisk Landsforening 05-03-00 Disposition Hvad
Troels Kristensen. Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden. Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet:
Frem%dige udfordringer i malkekvægholdet: Klimabelastningen fra kvægbrug fodring og produk%onsstrategier i stalden Troels Kristensen Aarhus Universitet, Ins4tut for agroøkologi Indlæg ved økologi kongres
Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha
majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden
Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck
Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling
Sådan fungerer den moderne ko indvendig
Sådan fungerer den moderne ko indvendig Kristen Sejrsen Afdelingen for Husdyrernæring og Fysiologi KO + GRÆS = MÆLK K. Sejrsen, DJF 1 Disposition 1.Faktorer af betydning for koens ydelseskapacitet 2. Regulering
FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE
Centrovice,Vissenbjerg, 3. februar 2015 AgriNord, Aalborg, 4. februar 2015 Heden & Fjorden Herning, 5. februar 2015 Rudolf Thøgersen Kvæg FODRING MED STORE MÆNGDER MAJSENSILAGE DISPOSITION Fordøjelighed
Ensileringsmidler markedsført i sæsonen af 6. Primær anvendelses område 1) DLG godkendelse. Producent. Form 2) Middel 1)
Ensileringsmidler markedsført i sæsonen 2008 Midler med godkendt effekt på mælkeydelse er vist i kolonner med grøn farve (kolonne 4c) Midler med godkendt effekt på aerob stabilitet (kolonne 2) er vist
PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER
AARHUS UNIVERSITET PROTEINFORSYNING TIL ØKOLOGISKE MALKEKØER INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB, AARHUS UNIVERSITET FOULUM Med bidrag fra Peter Lund, Martin Weisbjerg og Marianne Johansen VERSITET UNI AAT =
Alternative fodermidler og foderadditiver til slagtekalve
Alternative fodermidler og foderadditiver til slagtekalve Dansk Kvægs Kongres 2008 Tema 3 Slagtekalve Konsulent Jens Møller, Dansk Kvæg Milokorn (Sorghum bicolor L.) Små hårde frø (2-3 mm) Findeling nødvendig
Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO [email protected] 21480899
Fejlfinding i vådfoder Peter Mark Nielsen LMO [email protected] 21480899 Problemer med dårligt vådfoder Lav foderooptagelse Lav produktivitet Udskudt endetarm Universel tarmblødning Kødprocent Alarmer i anlæg
Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris
Majs på mange måder. Konservering, foderværdi og pris Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ konsulent Jens Møller Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden 1.000 ha 160
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling
Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og
BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE
BEDRE AEROB STABILITET I MAJSENSILAGE Nikolaj Hansen, SEGES HusdyrInnovation Rudolf Thøgersen, SEGES HusdyrInnovation Kvægkongres Herning, 28/2 2017 AEROB STABILITET Ensilagens evne til at modstå varmedannelse
Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.
www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening
Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille
Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016
Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov
Foder og foderplaner Jens Chr. Skov Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det igen og synke det
Optimalt valg af kløvergræsblanding
Kvægkongres 2017 Landskonsulent Ole Aaes SEGES, HusdyrInnovation Optimalt valg af kløvergræsblanding Forhold der skal tages i betragtning, når I skal vælge kløvergræsblanding Totale økonomi på bedriften
HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.
HP-Pulp på to måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel
MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær
MARIANNE SØNDERKJÆR Marianne Sønderkjær HESTENS UDVIKLING Hesten har kunnet overleve 50 mil. år på græs Hesten er meget selektiv Udvælger græs vha. smag, lugt og erfaring Selektiviteten aftager i takt
HP-Pulp Fremtidens foder nr. 1 Nem håndtering.
HP-Pulp på tre måder. HP-Pulp i silo absolut laveste pris! Du får HP-Pulp til den billigste pris når du ensilerer i plansilo. Du får desuden et foder som er let at pakke og som har en enkel og rationel
Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT
Fodermidlernes indhold af aminosyrer og aminosyrernes andel af AAT Rapport nr 98 Forfattere Lorenzo Misciattelli Torben Hvelplund Martin R. Weisbjerg Danmarks JordbrugsForskning Jørgen Madsen Den Kgl.
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion. Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver
Betydning af grovfoderets fordøjelighed til mælkeproduktion Vibeke Duchwaider, kvægrådgiver Plantedag 2017 Det fodringsmæssige puslespil God fordøjelighed gør det nemt at lave en god foderration En god
https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/kvaeg/sider/gaardtoastning.aspx
Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Kvæg - økologi > Bedre proteinkvalitet med gårdtoastning Oprettet: 07-08-2012 Bedre proteinkvalitet med gårdtoastning Proteinværdien af danskdyrkede hestebønner
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi
Effekt af grovfoderets fordøjelighed på ydelse og økonomi Martin R. Weisbjerg og Marianne Johansen, Husdyrvidenskab, AU Foulum Ole Aaes, Nicolaj I. Nielsen og Martin Ø. Kristensen, SEGES, HusdyrInnovation,
Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder.
Få prisen ned og kvaliteten op på dit grovfoder. Disposition 1. Sådan optimerer jeg. v/ Søren Andersen. 2. Fremstillingsprisen skal ned! Maskinomkostninger er ofte høje Giver alle marker et højt udbytte?
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22
Friskgræsanalyser i Vestjylland 2015 - uge 22 1. slæt græs er tæt på at være klar. Det er nu, det gælder om at være vågen for at få taget græsset ved den rette kvalitet. Vi har døjet med ustadigt vejr
TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018
TAL OG BEGREBER SEGES Svineproduktion Foder 2018 PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) PRODUKTIONSØKONOMI SVIN 2017 (NOTAT 1724) FODER OG ØKONOMI Derfor er det vigtigt!!!!! Nøgletal Foder Din besætning
Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter
Optimal kombination af græs og forskellige majsprodukter Dansk Kvægs Kongres 2007 Tirsdag den 27. februar i Herning Kongrescenter V/ specialkonsulent Rudolf Thøgersen Dansk Kvæg, Afdeling for Specialviden
Fremtidens Mælkeproduktion. Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg
Fremtidens Mælkeproduktion Gitte Grønbæk Direktør Landbrug & Fødevarer, Kvæg Global Hvor står konkurrence vi? Hvor står vores konkurrenter? Vores Afregningspris styrker = Hvad Højværdiprodukter udfordringen
Projektbeskrivelse. Projektanalyse. PLS (Projektbeskrivelse Yoghurt) Edmond Ziari og Ali Hamzaei
Projektbeskrivelse Projektanalyse Man har fremstillet yoghurt i over 4500 år, og man ved at tyrkerne brugte yoghurt som lægemiddel mod smerter og lidelser, som råddannelse i tyktarmen, allerede tilbage
Fodring af kvæg med hestebønner. Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013
Fodring af kvæg med hestebønner Reni H. Nielsen Økologikongressen Torsdag den 28. nov. 2013 Indhold af næringsstoffer Gram Pr. kg tørstof Hestebønner Sojakage Toastet Ærter Lupiner Rapskage koldpresset,
Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse
Drøvtyggernes karakteristika og drøvtygning samt årsager til variation i foderoptagelse Peder Nørgaard Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole Emner Malkekoen og
Carsten Lindberg, Videbæk. KvægKongres Herning 27/2-2017
Carsten Lindberg, Videbæk KvægKongres Herning 27/2-2017 HISTORIE Ejendommen overtaget i 2014 med 240 DH årskøer og 100 ha Kvier på lejet ejendom indtil efterår 2017 Tilkøbt ekstra ejendom med 110 Jersey-køer
Foderets fordøjelse og omsætning
Foderets fordøjelse og omsætning 1 Oversigt over NorFor Plan Inddata: Foderoplysninger (næringsstoffer og partikkelstørrelse) Dyreoplysninger (vægt, race, laktationsstadie etc) Strukturværdi (Tyggetid)
Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Dansk Kvæg
Foderets fraktionering og fodermiddeltabellen NorFor Plan Fælles nordisk fodervurderingssystem til kvæg Ikke additivt system, de enkelte fodermidler har ikke en fast foderværdi Tager hensyn til samspillet
