Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis

Transkript

1 Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2009/10 Kaptajnløjtnant Jesper H. Lynge Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis

2 Forsvarsakademiet Fakultet for Strategi og Militære Operationer VUT II/L-STK 2009/10 Kaptajnløjtnant Jesper H. Lynge 17.maj 2010 Titel: DANMARKS SIKKERHEDSPOLITISKE UDFORDRINGER I ARKTIS Problemformulering: Hvilke sikkerhedspolitiske udfordringer står Danmark overfor i Arktis? Spørgsmålet besvares ved hjælp af en analyse af den nuværende situation i Arktis, herunder forholdet mellem Grønland og Danmark, samt en vurdering af Danmarks bevæggrunde for landets ageren i det arktiske område. Vejleder: Chef for Center For Militærhistorie (CFM) Ph.D Niels Bo Poulsen Speciale data: ord eksklusiv, abstract, resumé, indholdsfortegnelse og bibliografi - 3 bilag (1.stk. vedhæftet i PDF format) 1

3 ABSTRACT This essay is an analysis of the Danish situation in the Arctic region. The aim of the essay is to answer the following question: What security challenges does Denmark face in the Arctic? Barry Buzans theory regarding security policy in five sectors extracted from the book; People, States and Fear is used to conduct the analysis. In order to gain access to an explanation of why the identified challenges should be seen as challenges from a Danish perspective, traditional theory in regard to international relationships have been used. The findings are that Denmark faces challenges in the military sector, the political sector, the economical sector, the societal sector and the environmental sector. But these challenges should not lead to a revolution of how Danish policy should be conducted in the future. The main challenges is to maintain the current balance in the arctic region whereas: military low intensity, enable economic benefits from the coming reclamation of oil, gas and minerals, maintain Greenland within the Danish regency despite Greenlandic selfgovernment, sustain the Danish position on the international scene, and ensure that environmental actions do not hamper the extractions of the Greenlandic gold. The overall main challenge for Denmark is to Stay calm 2

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Resumé s.5 1. KAPITEL Opgavediskussion 1.1. Motivation og relevans s Overordnet problemstilling s Specialets problemformulering s Opbygning og metode s Metode s Opbygning s Illustreret opbygning s Teorivalg s Primær teori s Sekundær teori s Operationalisering af teori s Teorikritik s Periodeafgrænsning s Andre afgrænsninger s Begrebsapparat og definitioner s Specialets empiriske grundlag s Opgavens potentielle fejlkilder s KAPITEL Sikkerhedspolitiske forhold i det arktiske område 2.0 De arktiske forhold s Militær sikkerhed s Danmarks militære tilstedeværelse i Arktis s Danmarks arktiske strategi i relation til militær sikkerhed s Ruslands militære tilstedeværelse i Arktis s Ruslands Arktis strategi s Politisk sikkerhed s Grønlands nuværende politiske situation s Den arktiske strategi i relation til Grønlands politiske situation s Økonomisk sikkerhed s Grønlands nuværende økonomiske situation s Den arktiske strategi i relation til den økonomiske situation s Samfundsmæssig sikkerhed s Grønlands nuværende samfundsmæssige situation s Den arktiske strategi i relation til Grønlands samfundsmæssige situation s Miljømæssig sikkerhed s Den nuværende miljømæssige situation i Arktis s Den arktiske strategi i relation til den miljømæssige situation s KAPITEL Analyse af de sikkerhedspolitiske elementer i det arktiske område 3.1. Militær sikkerhed s Delkonklusion s Ruslands militære tilstedeværelse i Arktis s Ruslands Arktis strategi s Delkonklusion vedr. Ruslands militære tilstedeværelse i Arktis s.37 3

5 3.2. Politisk sikkerhed s Delkonklusion s Økonomisk sikkerhed s Delkonklusion s Samfundsmæssig sikkerhed s Delkonklusion s Miljømæssig sikkerhed s Delkonklusion s KAPITEL Vurdering af de sikkerhedspolitiske udfordringer 4.1 Militær sikkerhed s Delkonklusion s Politisk sikkerhed s Delkonklusion s Økonomisk sikkerhed s Delkonklusion s Samfundsmæssig sikkerhed s Delkonklusion s Miljømæssig sikkerhed s Delkonklusion s KAPITEL Konklusion s KAPITEL Perspektivering s.57 Bibliografi s.59 Bilag - 1. EEZ grænserne i Arktis og bestridte områder s Forekomster af råstoffer i Grønland s Forekomster af fossile brændstoffer i Arktis NIL 4

6 RESUMÉ En russisk mini-ubåd placerede d. 2. august 2007 et russisk flag på Nordpolen og satte dermed det arktiske kapløb i gang i hvert fald ifølge medierne. Hvad omhandler dette tilsyneladende fornyede fokus på det arktiske område, og hvorledes skal de udfordringer, der følger med, håndteres? Det er efterhånden en almen antagelse, at den globale opvarmning medfører afsmeltning af ismasserne i det arktiske område. En afsmeltning, som medvirker til en global vandstandsforøgelse, og grundet dette forhold var emnet hot under det netop afholdte COP15 møde i København. Men hvad betyder denne afsmeltning regionalt inden for den arktiske sfære? Den giver mulighed for udnyttelse af de ressourcer, som tidligere har været utilgængelige grundet ismasserne - velstandsforøgelse, og den giver mulighed for nye handelsveje for skibstrafikken mellem kontinenterne. Positive regionale, og til dels også globale, effekter som følge af et globalt problem. Danmark er normalt ikke kendetegnet som en betydelig aktør på den internationale scene, men netop i relation til det arktiske område befinder Danmark sig i selskab med Rusland, USA, Canada, og Norge, hvori særligt de to første må anses for at tilhøre den tunge ende på den internationale scene. Dette sammenfattet med ressourceforekomster i området, vores rigsfællesskabsforpligtelser i Arktis, Grønlands overgang til selvstyre i rodfæstet på en grønlandsk ideologi om total frigørelse fra Danmark og presset på miljøet har været medvirkende til at danne specialets problemspørgsmål: Hvilke sikkerhedspolitiske udfordringer står Danmark overfor i Arktis? Spørgsmålet besvares ved anvendelse af Barry Buzans teori omkring sikkerhedspolitik, som er opdelt i fem elementer: militær sikkerhed, økonomisk sikkerhed, samfundsmæssig sikkerhed, politisk sikkerhed og endelig miljømæssig sikkerhed. En opdeling jeg finder hensigtsmæssig, idet denne medvirker til en helhedsbetragtning af det sikkerhedspolitiske spektrum. Udover Barry Buzans elementteori belyses Danmarks bevæggrund for at håndtere de lokaliserede udfordringer ved brug af traditionelle teorikomplekser inden for international politik herunder neo-realismen, neo-liberalismen og Buzans teori om sammenhængskraften internt i staten. Specialet er opbygget som et casestudie, hvori jeg analyserer på udvalgt empiri med henblik på at tilvejebringe indsigt, forståelse og viden om henholdsvis den arktiske arena samt Danmarks bevæggrunde for at håndtere de sikkerhedspolitiske udfordringer. Konklusionen i specialet lægger ikke op til en revolution tværtimod. Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis består i at bibeholde den militære lave intensitet og samtidig bevare sin politiske indflydelse på den internationale scene. Danmark skal fortsætte støtten til opbygningen af et selvstændigt grønlandsk samfund, samtidigt med at Grønland fastholdes inden for rigsfællesskabet, og Danmark skal arbejde for en legitimering af et krav om overskudsdeling, når råstofeventyret begynder at give afkast. Endeligt skal de miljømæssige opgaver i Arktis håndteres, uden at spænde ben for en fremadrettet mulig økonomisk indtjening. 5

7 1. KAPITEL OPGAVEDISKUSSION 1.1. Motivation og relevans Danmark har siden koloniseringen af Grønland været en aktiv aktør i det arktiske område. Denne aktive rolle har Danmark i en stor del af tiden været alene om, dog har navnlig to årsager været medvirkende til, at andre nationer ligeledes har haft fokus på området: Kommerciel- og militærstrategisk udnyttelse. Den kommercielle udnyttelse var særlig udtalt i begyndelsen af sidste århundrede, hvor Danmark og Norge igennem længere tid kæmpede en diplomatisk kamp om fangstrettighederne i Nordøst Grønland, hvilket som bekendt faldt ud til Danmarks fordel 1. Den militærstrategiske interesse for området kom særligt i fokus under Anden Verdenskrig, hvor såvel tyskerne som de allierede så muligheden for etablering af vejrstationer på Grønland med det formål at forudsige vejret i Europa til brug for planlægning af bombekampagner mod hinanden. Anden Verdenskrig blev afløst af den kolde krig, hvor den nukleare afskrækkelsesstrategi mellem USA og Rusland spillede en afgørende rolle. Teknologien muliggjorde dog ikke, at landene kunne gennemføre bombekampagner fra det ene kontinent til det andet, hvorfor det arktiske område var interessant med henblik på at have våben placeret inden for rækkevidde af modstanderen 2. Som følge heraf foretog USA udbygning af sine baser og landingspladser på Grønland, hvoraf Sønder Strømfjord, Narssasuaq og Thule Air Base var de største og mest veludbyggede. De våbenteknologiske fremskridt betød dog hurtigt, at behovet for en bevæbnet mellemstation svandt, hvorfor USA allerede i slutningen af 1950 erne påbegyndte rømning af deres baser på Grønland 3. Endvidere betød ophøret af den kolde krig en yderligere nedtoning af Grønlands militærstrategiske betydning, hvilket ses blandt andet ved at USA s nuværende militære tilstedeværelse i landet, der i dag udelukkende består af en militærstrategisk radar 4 på Thule Air Base (TAB). I begyndelsen af dette århundrede opstod to nye fænomener, hvilket igen bragte det arktiske område i fokus: Ændringen i trusselsbilledet og ændringen i udbredelsen af havisen grundet den globale opvarmning 5. Ændringen i trusselsbilledet siden Sovjetunionens kollaps har medvirket til en fornyet nuklear trussel blandt andet på grund af spredningen af tidligere sovjetiske våben, men også grundet nye nukleare udviklingsprogrammer i lande, som særligt USA anser fjendtligt indstillet: Nord Korea og Iran. Denne spredning af de tidligere russiske nukleare våben samt våbenudviklingen og ændringen af det traditionelle trusselsbillede har medført, at der igen ses mulighed for et nukleart angreb mod vesten. Blandt andet derfor argumenterer især USA for et fortsat militærstrategisk behov i Arktis 6. 1 Haag dommen af Den korteste distance mellem størstedelen af Rusland og USA er via det arktise område (sfærisk geometri) 3 Grønland under den kolde krig s hvori følgende fremgår; Overdragelse af Grønnedal til Danmark i 1951, Rømning af Narssasuaq i 1958, Rømning af Sønder Strømfjord i Thule air base officielle hjemmeside, 3.februar 2010, tilgængelig på addressen: 5 Udenrigspolitisk årbog 2009, Nikolaj Petersen s.39 6

8 Ændringen i havisens udbredelse og den gennemsnitlige tykkelse af denne samt den teknologiske udvikling, har åbnet op for kommerciel udnyttelse af de naturrigdomme, som isens udbredelse tidligere har været en hindring for, og derudover givet mulighed for åbning af nye handelsruter for den civile skibsfart. Særligt den kommercielle udnyttelse af de ressourcer, som findes i det arktiske område, har medvirket til, at debatten omkring området de seneste år er tiltaget, og overskrifter som nedenstående er ikke længere et særsyn. THE BATTLE FOR THE ARCTIC - overskriften på et canadisk TV program 7. WHO OWNS THE ARCTIC - forsiden af Time magazine oktober Figur 1: Time magazine Årsagen til det fornyede fokus og den tiltagende debat omkring Arktis kan være rodfæstet i en længere række af bevæggrunde og er i særdeleshed afhængig af hvilken diskurs, der følges, og hvilken grundhypotese iagttageren vælger at foretage sin vurdering efter: Er der råstoffer gemt under havisen, som den nuværende afsmeltning vil gøre tilgængelige inden for nærmeste fremtid? Er det arktiske område den nye arena, hvor nationer kan demonstrere international indflydelse overfor hinanden? Benyttes det arktiske område i et nationalt politisk spil overfor egen befolkning? Er det medierne, der ser en god historie og dermed er medvirkende til at italesætte en potentiel konflikt med henblik på at få høje seer- og læsertal? Samlet set kan årsagerne til det fornyede fokus være flere, men uagtet den valgte diskurs eller grundhypotese, så er der det fællestræk for de nationer 9, som har tilknytning til det arktiske område, at hver nation har udformet en Arktis strategi, og de har dermed signaleret en fornyet interesse for området. Danmark har ligeledes sammen med Grønland udformet en Arktis strategi, og til trods for at strategibegrebet (specialets fortolkning af strategi begrebet defineres i pkt. 1.8) i vidt omfang tolkes og anvendes særdeles forskelligt afhængig af konteksten, ser jeg den dansk/grønlandske Arktis strategi som et udtryk for Danmarks og Grønlands vision og dermed en retningsanvisning på, hvorledes de fremadrettede udfordringer i Arktis ønskes håndteret Overordnet problemstilling Som nævnt ovenfor så er debatten om det arktiske område tiltaget betragteligt inden for den seneste årrække, og igen som nævnt ovenfor, ses bevæggrunden for den enkelte nation at kunne være forskellig. 6 Geopolitics in the North, 3. februar 2010, tilgængelig på addressen: 7 Canadian Broadcast Center, 4. februar 2010, tilgængelig på adressen: 8 Time magazine, 4. febraur 2010, tilgængelig på adressen: 9 Danmark, Norge, Canada, USA og Rusland 7

9 I Danmark synes den primære motivation for det fornyede fokus at være rodfæstet i to forhold: Klimaændringer og adgang til ressourcer. Klimaændringer adresseres i Danmark som et globalt problem, og både tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen samt tidligere udenrigsminister Per Stig Møller har begge flere gange kædet klimaændringerne sammen med de sikkerhedspolitiske udfordringer, som det internationale samfund står overfor 10. Men i kølvandet på klimaændringerne fremkommer et nyt fænomen, der tillige har fået en anseelig bevågenhed i Danmark: adgang til ressourcerne, herunder hvem har adgang til hvad, og hvem kan gøre krav på hvad? I Danmark rettes spørgsmålet omkring adgangen til ressourcerne ofte eksternt med reference til de bestridte områder i Arktis herunder i særdeleshed mod Rusland og Canada. I forhold til Canada er ressourcefordelingen ofte konkretiseret til diskussionen om ejerskabet af Hans Ø, der er beliggende i Kennedy kanalen mellem Canada og Danmark, og i forhold Rusland er det i relation til Lomonosovryggen, der er en forlængelse af den russiske tektoniske plade, som strækker sig henover Nordpolen og ned mod Grønland 11. Som en naturlig følge af denne overvejende eksterne adressering ses ressourceadgangsspørgsmålet ofte i det snævre sikkerhedspolitiske perspektiv magtbalancen mellem to stater, men kan adgangen til ressource omhandle andre forhold? Den 13. juni 2009 blev Lov om Grønlands Selvstyre (nr.473) vedtaget. Af paragraf 7 fremgår, at indtægter fra råstofaktiviteter i Grønland tilfalder Grønlands Selvstyre, og ved indtægt på over 75 millioner kroner modregnes 50% af indtægten i Danmarks bloktilskud til Grønland. Af paragraf 10 fremgår imidlertid, at såfremt Danmarks bloktilskud til Grønland reduceres til 0 kr. som følge af Grønlands råstofindtjening indledes forhandlinger mellem Grønland og Danmark vedrørende de fremtidige økonomiske relationer mellem landene, herunder om fordeling af indtægterne fra råstofaktiviteterne. Med afsæt heri ses mulighed for dannelse af en ny grundhypotese, hvor hovedspørgsmålet stadig er i relation til ressourcefordelingen, men hvor fordelingsspørgsmålet ikke længere er eksternt, men derimod internt fokuseret. Er dette en mulighed, eller er det en kombination? Det nuværende regeringsparti i det grønlandske hjemmestyre Inuit Ataqatigiit (IA) har udtrykt ønske om total frigørelse fra Danmark. Et ønske som ses tydeligt i partiets partiprogram, og som tilsyneladende har fået rodfæste i den grønlandske befolkning. Men er en sådan frigørelse fra Danmark realistisk, og hvilke sikkerhedspolitiske udfordringer medfører denne frigørelsesbevægelse for Danmark? Som det kan ses af ovenstående, er der i det arktiske område en række anliggender, som naturligt medfører en række udfordringer, såfremt de skal håndteres. Dels ses de eksterne anliggender mellem de fem arktiske nationer, men ligeledes som følge af Grønlands overgang til selvstyre i 2009 ses en række interne forhold, som kan skabe udfordringer. Derfor er det både relevant og aktuelt at lokalisere de udfordringer, som Danmark står overfor i relation til det arktiske område. 10 Statsministeriet hjemmeside, 23.april 2010, tilgængelig på adressen: 11 British Broadcasting Cooperation (BBC), 13. april 2010, tilgængelig på adressen: 8

10 1.3. Specialets problemformulering På baggrund af ovenstående problemstillinger er følgende problemformulering opstillet: Hvilke sikkerhedspolitiske udfordringer står Danmark overfor i Arktis? Spørgsmålet besvares ved hjælp af en analyse af den nuværende situation i Arktis, herunder forholdet mellem Grønland og Danmark, samt en vurdering af Danmarks bevæggrunde for landets ageren i det arktiske område Opbygning og metode Metode Valg af metode fremstår ofte som et valg imellem to: den kvantitative og den kvalitative. Kendetegnet ved den kvalitative metode er forståelse af sammenhænge i det felt, der undersøges. Denne ses ofte i relation til et case-studys, hvor hensigten er at foretage vurdering af en fremlagt diskurs, for eksempel når der udvælges synspunkter eller anden beskrevet empiri, og der her udfra foretages en analyse og vurdering med henblik på at tilvejebringe et bud på en besvarelse af opgaven. Den kvantitative metode er kendetegnet ved, at der forsøges at finde en forklaring på årsagssammenhænge i det felt, der undersøges, og anvendes ofte i forbindelse med l målbare undersøgelser. Et eksempel herpå er i opgaver, hvor et eksakt svar på baggrund af en bred undersøgelse eller optælling, er resultatet af opgaven. Idet dette speciale tager udgangspunkt i ét case-studie af Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis, ligger dette inden for den kvalitative metodes karakteristika, hvorfor jeg har valgt den kvalitative metode. Et metodevalg, som potentielt giver mulighed for at indholdet i opgaven bliver farvet, afhængig af den empiri der udvælges. Med henblik på at minimere denne potentielle farvede fortolkning er, som det vil fremgå af afsnit 1.10, udvælgelsen af empiri til specialet foretaget med dette opmærksomhedspunkt Opbygning Specialet vil blive indledt med nærværende kapitel, der vil indeholde en overordnet introduktion til problemstillingen, problemformuleringen, opbygningen, indholdet, afgrænsninger og en begrundelse for teorivalget. Herefter vil specialet bestå af en redegørelse, hvor jeg fokuserer på de dele af sikkerhedspolitikken, der er udvalgt med afsæt i teorivalget. Herudover vil der i form af en redegørende analyse uddrages den del af Danmarks og Grønlands Arktis strategi, som indeholder tilsvarende sikkerhedspolitiske emner. Efter redegørelsen vil jeg gennemføre en analyse af de sikkerhedspolitiske emner, der er redegjort for. Analysen vil bestå af en række delanalyser, der hver afsluttes med en delkonklusion. Disse delkonklusioner anvender jeg til at foretage en vurdering af analyseresultatet og med afsæt heri identificere et muligt dansk bevæggrund for at skulle håndtere de sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis. Denne vurdering/validering vil ligeledes være opdelt i en række delelementer, der hver afsluttes med en sammenfatning. Efterfølgende vil disse sammenfatninger udgøre grundlaget for konklusionen. Specialet vil afsluttes med en perspektivering, hvori der foretages en validering af den frembragte konklusion Illustreret opbygning Udover den i pkt beskrevne kronologi er specialets opbygning nedenfor skitseret med det formål at danne et visuelt overblik. De enkelte kasser i nedenstående illustration repræsenterer endvidere, hvorledes problemstillingen henholdsvis bredes ud, og til sidst sammenfattes i en konklusion. 9

11 Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis Kap. 2 Sikkerhedspolitiske forhold og Arktis strategi MIL POL ØKS CIV Miljø Kap 3 Analyse af de sikkerhedspolitiske forhold Delkonklusion MILITÆRT Delkonklusion POLITISK Delkonklusion ØKONOMISK Delkonklusion CIVILT Delkonklusion MILJØ Kap 4 Vurdering Kapitel 5 Konklusion Kapitel 6 Perspektivering 1.5. Teorivalg Sikkerhedspolitik nævnes ofte i forbindelse med den arktiske debat, herunder hvilke sikkerhedspolitiske udfordringer det fornyede fokus medfører. Begrebet sikkerhedspolitik har væsentlig forskellig betydning, afhængig af hvem der fortolker begrebet, og de elementer, som indgår i sikkerhedspolitik er ligeledes væsentligt forskellige igen afhængigt af, hvilken kontekst begrebet er taget fra eller brugt i. I international politik og dermed implicit sikkerhedspolitik findes der en længere række af teorier, som omhandler dette emne. Generelt ses dog fire overordnede retninger, som har en større række af forgreninger henholdsvis mellem hinanden og i underteorier. De fire hovedretninger inden for International Politik er: Realisme, Liberalisme, Konstruktivisme og 10

12 Den Engelske Skole. Med henblik på at foretage til- eller fravalg af teori i specialet benævnes de nedenfor med en kortfattet beskrivelse af den enkelte teori. Realismen 12 Grundantagelsen i realismen er, at internationale relationer er konfliktfyldte og ultimativt afgøres ved krig eller trusler herom. Hensynet i realismen er at sikre statens overlevelse, og i relation til international politik handler dette om magtforholdet mellem staterne. Ifølge Realismen er det internationale system anarkisk 13 - uden statslig overherredømme. De internationale organisationer anses i den henseende som fora for staters ageren snarere end væsentlige aktører. Den klassiske realisme, som er kendetegnet ved Hans Morgenthau, er senere hen viderefortolket, hvorved begrebet neo-realisme er opstået. Et begreb, som igen er blevet opdelt i henholdsvis Offensiv og Defensiv realisme. - Offensiv realisme 14, som er beskrevet ved John Mearshimer, har primært fokus på at magtmaksimere bogstaveligt tolket som, at staten ønsker at foretage oprustning med henblik på herigennem at forøge sin indflydelse. - Defensiv realisme 15, som er beskrevet ved Kenneth Waltz, har primært fokus på at sikkerhedsmaksimere bogstaveligt tolket som, at staten ønsker at beskytte sig mod trusler fra andre stater, eventuelt i form af alliancedannelser. Liberalismen 16 I modsætning til realismen er grundantagelsen i liberalismen, at internationale relationer kan medvirke til at fremme fred og dermed undgå væbnede konflikter mellem nationer. Ifølge liberalismen sikres individet igennem demokratisk styreform samt gennem samhandel og frihandel mellem staterne. Hermed svinder incitamentet til at gå i krig, idet staterne er afhængige af hinanden, og individet har rettigheder inden for staten. Denne klassiske liberalistiske teori, som er kendetegnet ved John Locke, er sidenhen viderefortolket, hvorved fire typer af liberalisme er opstået: Sociologisk Liberalisme, Interdependentisk Liberalisme, Institutionel Liberalisme og Republikansk Liberalisme. Særligt den Interdependentisk Liberalisme, der ligeledes betegnes Neo-Liberalisme, har vundet indpas inden for teorierne omkring International Politik, og i relation til specialets emne ses det kun relevant at beskrive karakteristika for denne teori. - Neo-Liberalisme 17, som er beskrevet ved Robert Keohane, anerkender staten som selvstændig aktør i det internationale anarkiske system. Herudover anser neoliberalisterne de interdependentiske forhold mellem staterne via de internationale systemer, som måden hvorpå krig og konflikter undgås. Sidst har neo-liberalisterne fokuseret på, at der i interstatslige forhold er tale om absolutte gevinster versus relative gevinster. Dette bevirker, at der mellem staterne fokuseres på, hvor meget den enkelte stat kan få ud af et samarbejde i modsætning til hvis der fokuseres på, hvor meget den enkelte stat kan få ud af samarbejdet i forhold til en anden stat. 12 Politics among nations: The struggle for Power and peace udgivet 1967 A realist theory of international politics 13 Den store danske encyklopædi, 13.marts 2010, tilgængelig på adressen: 14 One hundred year commemoration to the life of Hans Morgenthau udgivet 2004 Power and fear in great power politics 15 International security udgivet 2000 Structural Realism after the cold War 16 The Globalization Of world Politics 3 rd kapitel 8 17 The Globalization Of world Politics 3 rd kapitel 9 11

13 Konstruktivismen 18 Konstruktivisme er et forholdsvist nyt teoretisk begreb inden for international politik og er beskrevet ved Alexander Wendt. Kendetegnet ved konstruktivismen er, at den er rodfæstet i den diskusive atmosfære, hvori begreber, udfordringer, trusler osv. er sociale konstruktioner. Teoriens hovedfokus er på, hvorledes stater opfatter hinanden og herigennem skaber sociale relationer, der udvikles over tid. Konstruktivismen står populistisk sagt i opposition til realismen og liberalismen, idet konstruktivismen anser disse for at have fokus på de strukturer, der eksisterer i det internationale system frem for fokus på forståelse af de menneskelige handlinger, som har indflydelse på staters internationale relationer. Den Engelske Skole 19 Den Engelske Skole, som er beskrevet ved Hedley Bull, lægger sig stilmæssigt mellem realismen og liberalismen, hvorfor elementer fra begge poler indgår. Teorien har sit hovedfokus på den ideologi, som den enkelte stat agerer med i det internationale system, hvor hensigten er at skabe en balance mellem orden og retfærdighed. En betragtning hvori der i et vist omfang ikke skelnes til, hvorvidt en handling er retfærdig eller uretfærdig, så længe der ikke er uorden. Til Den Engelske Skole knytter sig tre overordnede hensyn og begreber, som løbende overvejes i forbindelse med en stats ageren: - Realisme (anarki og magtpolitik) - Revolutionisme (humanitet og menneskeret) - Rationalisme (samfund og international ret) I relation til specialet havde et valg af realismen eller en af dennes underretninger været nærliggende, såfremt hovedspørgsmålet i specialet have været på de hårde sikkerhedspolitiske forhold mellem eksempelvis Danmark og Rusland. Dette er imidlertid ikke tilfældet, hvorfor realismen som primær teori ikke anses velegnet. Et valg på den liberalistiske teori havde været hensigtsmæssig, såfremt hovedspørgsmålet i specialet kun havde været på den økonomiske og handelsmæssige interaktion mellem eksempelvis Grønland og de resterende arktiske nationer. Herudover havde den liberalistiske teori været relevant, såfremt hovedspørgsmålet i specialet havde været fokuseret på de interdepedentiske forhold mellem Grønland og Danmark. Men hensigten med specialet er mere end det, hensigten er ligeledes at få kendskab til eventuelle militære, kulturelle, miljømæssige mv. udfordringer. Derfor trods muligheden for både at anskue de primært bløde internaktioner mellem Rigsfællesskabet og de øvrige arktiske nationer og de interne relationer mellem Grønland og Danmark, anses denne ikke som fyldestgørende ved betragtning af hele det sikkerhedspolitiske spektrum, og det er i dette helhedsbillede, at de sikkerhedspolitiske udfordringer for Danmark i Arktis søges lokaliseret. Konstruktivismen havde været et nærliggende valg i relation til dette speciale. Baggrunden herfor ses alene i det populistiske ordvalg Kapløbet om Arktis 20, hvor den konstruktivistiske teori kunne have tilvejebragt en forståelse for, hvad Det arktiske kapløb handler om for den enkelte nation. Endvidere kan konstruktivismen i lighed med liberalismen tilvejebringe forståelse af de interne forhold mellem Grønland og Danmark. Imidlertid opstår problemet ved den konstruktivistiske teori i, at teorien er rodfæstet i den 18 Anarchy is what states make of it udgivet 1992 af Alexander Wendt 19 Introduction to International relations Theories and Approaches udgivet 2007 International Society 20 Udenrigspolitisk årbog 2009, Nikolaj Petersen s.43 12

14 diskursive atmosfære. I relation til specialet er fokus imidlertid ikke på de sproglige konstruktioner af Arktis problematikken, hvorfor teorien ligeledes er fravalgt. Sidstnævnte hovedretning inden for international politik Den engelske skole er i lighed med de tre andre tillige fravalgt. Baggrunden for dette valg er taget ud fra den betragtning, at Den engelske skole har sit hovedfokus på de internationale systemer og nationernes tilstræben efter orden i dette. Den engelske skole havde været et relevant valg, såfremt hovedspørgsmålet havde været fokuseret på det arktiske område som en helhed, idet selve Arktis kunne anskues som et selvstændigt system. I den forbindelse findes det nærliggende at bringe Illulissat erklæringen 21 i spil for en sådan argumentation. Denne overvejende systembetragtning mellem staterne medvirker til, at eventuelle udfordringer internt i rigsfællesskabet umiddelbart ikke vil blive belyst ved anvendelse af Den Engelske skole og dermed utilsigtet blive udeladt i relation til besvarelse af hovedspørgsmålet. Som det fremgår af ovenstående, er tre af de fire rendyrkede hovedretninger indenfor international politik fravalgt på grund af, at de oprindeligt er udformet med henblik på at skabe forklaringskraft for forhold mellem stater. Den sidste konstruktivismen vurderes at kunne have belyst det interne forhold mellem Grønland og Danmark, men er fravalgt grundet konstruktivismens fokus på de sproglige konstruktioner. Med afsæt i dette interne perspektiv findes det derfor relevant at søge mod en teori, som vedrører den interne sammenhængskraft i en nation, og til dette har Barry Buzan fremlagt en teori, som er beskrevet nedenfor; Buzans teori om sammenhængskraften internt i staten 22 Buzans teori om sammenhængskraften i en nation eller region er primært inspireret af tiden efter den kolde krigs afslutning og har til formål at forklare, hvorledes og hvorfor konflikter opstår i den nye verdensorden. Teorien tager sit udgangspunkt i en kategorisering af henholdsvis svage og stærke stater, og med afsæt heri lokaliserer teorien mulige incitamenter for, at den enkelte nation indleder en væbnet konflikt indenfor egen region, eller at der eksempelvis udbryder borgerkrig, etniske udrensninger eller løsrivelseskampe internt i landet. Teorien er illustreret ved en trekant, hvor det enkelte hjørne i trekanten repræsenterer henholdsvis ideen om staten, statens fysiske base og den institutionelle del af staten. I relation til specialet findes Buzans teori omkring sammenhængskraften i staten som ovenfor beskrevet anvendelig, dersom hovedspørgsmålet havde været inspireret af etableringen af det grønlandske selvstyre i Herunder hvis grundhypotesen i specialet havde taget sit udgangspunkt i Grønland som selvstændig stat og dermed total løsrevet fra Danmark. Dette er i midlertidig ikke tilfældet, selv om specialet på flere områder angiver et klart skel mellem Grønland af Danmark netop som følge af selvstyret. Hensigten med specialet er at tilvejebringe den mest nuancerede indsigt i, hvilke sikkerhedspolitiske udfordringer Danmark står overfor i Arktis, dels i relation til de eksterne påvirkninger, men ligeledes som følge af de interne forhold. På baggrund af ovenstående fravalg af teorier, som alle ses at kunne anvendes i specialet, dog med begrænsninger, søges en teori som indeholder både de eksterne, men ligeledes de interne sikkerhedspolitiske forhold. En teori, som vurderes at kunne give en 21 Oceanlaw, 14. april 2010, tilgængelig på adressen 22 People, states & Fear kap.2 13

15 samlet indsigt i de sikkerhedspolitiske forhold, hvor der ikke mere eller mindre entydigt fokuseres på ét sikkerhedselement, eksempelvis hård sikkerhed. En anden af Barry Buzans teorier fremlagde han i 1991, og denne indeholdt en ny holistisk teori omkring sikkerhedspolitik, en teori, hvor sikkerhedspolitikken blev opdelt i fem elementer: Den militære, politiske, samfundsmæssige, økonomiske og miljømæssige 23. Baggrunden for denne opdeling skyldtes flere forhold. Ifølge Buzan opstod der i den sidste del af den kolde krig en række nye trusler, der ikke umiddelbart kunne placeres inden for de på det tidspunkt dominerende sikkerhedspolitiske aspekter; de militære og politiske 24, men også trusler opstået som følge af økonomiske og miljømæssige forhold. Endvidere sås en kompleksitet inden for hele det sikkerhedspolitiske spektrum, da påvirkninger af et element havde indflydelse på et andet element et system i systemer. Med henblik på at kunne analysere de sikkerhedsmæssige udfordringer en given stat stod overfor, fandt Buzan det derfor hensigtsmæssigt at foretage denne elementopdeling. En opdeling, der medvirkede til at reducere kompleksiteten i det sikkerhedspolitiske spektrum og dermed muliggjorde en mere ren analyse af de enkelte sikkerhedspolitiske forhold 25. Denne elementopdeling er senere hen annekteret som et af grundfundamenterne i Københavnerskolen 26. I deres opfattelse er elementopdelingen dog overført til geografiske regioner, hvor baggrunden herfor skyldes det forhold, at der i de definerede regioner ses et sammenfald af de sikkerhedsmæssige udfordringer, og det er dette sammenfald, der er medvirkende til at danne regionale sikkerheds komplekser 27, som staten enten tilhører eller ikke tilhører. I relation til det arktiske område, så tilhører Grønland ikke en sådan region, men optræder som en insulator 28. En placering der sandsynligvis kan tilskrives flere forhold: - som der nævnes i Regions and Powers s.484, kan insulatoren tilhøre flere regioner, eller ingen. Begge betragtninger kan applikeres på Grønland. Grønland kan tilhøre Europa grundet rigsfællesskabet med Danmark og Nord Amerika grundet geografien og USA s tidligere og nuværende militærstrategiske brug af Grønland. Grønland kan ligeledes anskues som ikketilhørende en region, idet landet er placeret geografisk, hvor modsatrettede regionale sikkerheds komplekser grænser op mod hinanden (mellem region Nord Amerika, Europa og Sovjet) - et andet forhold, der kan være medvirkende til, at Grønland ikke er del af en region i Københavnerskolens regionsopdeling, kan skyldes det mindre synlige fokus på det arktiske område i Et perspektiv som bliver understøttet ved gennemlæsning af Udenrigspolitisk årbog 2009, hvori det fremgår, at størstedelen af de fem nationer omkring Arktis har publiceret og fornyet deres fokus i perioden efter Med teoriens definering af Grønland som en insulator og dermed passive betydning for intereaktionen mellem regionerne fravælges Københavnerskolens videreudvikling af Barry Buzans elementteori. 23 People, states & Fear kapitel 3 24 Security a new Framework for Analysis s Ibid s.8 26 Security a new Framework for Analysis 27 Regions and Powers s Regions and Powers kort 2 samt s. 485 og definition s Canada:2006, USA 2009 (1994), Rusland 2008 (2001), Danmark 2008, Norge

16 1.5.1 Primære teori Med afsæt i ovenstående fravalg findes Barry Buzans oprindelige elementteori som en hensigtsmæssig teori at anvende i specialet. Bevæggrunden herfor er, at teorien indeholder betragtninger fra de traditionelle terorikomplekser, både for så vidt angår den hårde sikkerhed militæret, den interdependentiske sikkerhed økonomien, den ideologiske sikkerhed politikken, og teorien omkring sammenhængskraften i landet samfundet. Endelig indeholder teorien den miljømæssige sikkerhed, et forhold, som jeg finder særligt relevant i relation til det arktiske område. Herudover finder jeg teorien velegnet, idet den tager udgangspunkt i de trusler en stat står overfor, eller de sårbarheder en stat besidder 30. Disse forhold ses sammenfaldende med dette speciales fokus: Sikkerhedspolitik i et bredt perspektiv med henblik på at minimere sandsynligheden for områder der ikke belyses, og specialets problemspørgsmåls betegnelse udfordringer, som jeg ser sammenlignelige med opgaver, trusler eller sårbarheder. Som nævnt tager den valgte teori udgangspunkt i opdelingen af sikkerhedspolitikken i fem elementer. Med henblik på anvendelse af denne opdeling i specialet ses behov for yderligere præcisering af de karakteristika, som er indeholdt under det enkelte element 31. Militær sikkerhed 32 Militær sikkerhed vedrører et samspil på to niveauer: Mellem staters bevæbnede formåen på det angrebs- og forsvarsmæssige område og mellem staters opfattelse af hinandens hensigter. Politisk sikkerhed 33 Politisk sikkerhed vedrører organisationsmæssig stabilitet i stater, regeringssystemer og den ideologi, der giver dem legitimitet. Økonomisk sikkerhed 34 Økonomisk sikkerhed omhandler adgang til de ressourcer, finansieringsmuligheder og de markeder, der er nødvendige for at opretholde acceptable niveauer for velfærd og for statens magt. Samfundsmæssig sikkerhed 35 Samfundsmæssig sikkerhed vedrører fastholdelse af acceptable betingelser for udvikling af traditionelle identitetsmønstre såsom sprog, kultur, religion, national identitet og sædvane. Miljømæssig sikkerhed 36 Miljømæssig sikkerhed omhandler opretholdelse af biosfæren, både den lokale og den globale. En opretholdelse idet biosfæren ses som grundfundament for al menneskelig aktivitet. 30 People, states & Fear: an Agenda for International Security Studies in the Post- cold War Era s People, states & Fear: an Agenda for International Security Studies in the Post- cold War Era s Ibid s People, states & Fear: an Agenda for International Security Studies in the Post- cold War Era s Ibid s Ibid s People, States and Fear s

17 1.5.2 Sekundær teori Som det vil fremgå af pkt (teorikritik), er Barry Buzans elementteori udformet således, at denne giver indsigt i de enkelte elementer under sikkerhedspolitikken. Denne indsigt vurderes imidlertid ikke som fuldt dækkende, når der skal lokaliseres en mulig forklaringskraft på en stats ageren. Derfor ses behov for understøttelse eller vurdering af de delkonklusioner, som fremkommer ved brug af Barry Buzan elementteori. Dette gøres ved brug af alternative teorier. De betragtninger, der findes i andre teorier og bringes i anvendelse med ovenstående formål, er de neo-realistiske betragtninger, som vil blive anvendt i forbindelse med vurderingen af den hårde sikkerhed. Den neo-liberalistiske teori vil blive anvendt i forhold til de interdependentiske forhold, og Buzans teori om sammenhængskraften i en stat vil blive anvendt til at forklare forholdet internt i Grønland og mellem Grønland og Danmark. Endeligt vil der indgå et geostrategisk perspektiv under vurdering af de politiske forhold. Yderligere beskrivelse af de enkelte sekundære teorier og hvilke dele af teorierne, der anvendes i dette speciale, vil fremgå i vurderingsafsnittet Operationalisering af teori Som nævnt vil der i specialet blive anvendt en primær og flere understøttende sekundære teorier. Baggrunden for dette valg skyldes, at hver teori har fordele og ulemper, og hvis der i specialet kun blev anvendt en teori, fandtes sandsynlighed for, at områder indenfor sikkerhedspolitikken ikke blev belyst. En samlet anvendelse af teorierne i henholdsvis en primær og sekundær rolle findes derimod at kunne give det mest nuancerede billede af de arktiske udfordringer. Som nævnt i pkt beskrives de sekundære teorier i vurderingsafsnittet, hvor disse vil anvendes med henblik på at understøtte eller tilvejebringe en forklaringskraft, dersom den primære teori ikke vurderes at have tilstrækkelig mulighed for dette. Baggrunden for, at de sekundære teorier ikke beskrives yderligere i dette operationaliseringsafsnit skyldes, at det er mere læsevenligt, at der redegøres for de dele af de sekundære teorier, der benyttes umiddelbart før dette gennemføres. Barry Buzans elementteori om sikkerhedspolitik vil blive benyttet igennem hele specialet og opdelingen i de fem delelementer vil være de områder, der tegner specialets indhold, og de aspekter som den endelige konklusion drages på baggrund af. Selve operationaliseringen af den valgte teori synes bedst illustreret ved nedenstående figur, hvor sikkerhedspolitikken i sin helhed symboliseres med en trekant, der balancerer på fem søjler, der symboliserer de fem delelementer. De fem søjler er opbygget af en række mindre sten, som symboliserer de karakteristika, der kendetegner den enkelte søjle. I relation til specialet identificeres og analyseres de enkelte karakteristika med det formål at skabe en vurdering af styrken i den enkelte søjle. Ved gennemførelse af denne proces for de fem søjler findes det dermed muligt skabe en indsigt i de sikkerhedspolitiske forhold, der kan skabe udfordringer for Danmark i Arktis. 16

18 Militær Politisk Økonomisk Samfund Miljø Efter analysen af ovenstående fem elementer foretages en validering af analyseresultatet i specialets vurderingsafsnit. Dette gøres med henblik på at identificere en muligt bevæggrund for, at Danmark skulle reagere på det identificerede. Som nævnt søges denne forklaringskraft lokaliseret ved den primære teori, men såfremt dette ikke er muligt benyttes sekundær teori med dette formål Teorikritik Barry Buzans teori om sikkerhedspolitik indeholder en række begreber og forhold i det enkelte element, eksempelvis sprog, kultur, religion og sædvane under samfundsmæssig sikkerhed. Idet disse begreber kun vurderes at tilvejebringe en indsigt i de enkelte elementer, ses de derfor kun i et begrænset omfang at kunne give en forklaring på en adfærd/hensigt i hele det sikkerhedspolitiske spektrum. Da specialets fokus ligeledes er at kunne forklare Danmarks bevæggrund for at skulle betragte noget som en sikkerhedspolitisk udfordring, ses teorien derfor at skulle understøttes af andre perspektiver eller teorier, der findes mere adfærdsbeskrivende og/ eller afdækker det enkelte element i de fem sikkerhedspolitiske dimensioner mere uddybende. En sådan kritik af den oprindelige teori er ligeledes er frembragt i tidsskriftet International Affairs vol. 75. no.1 s. 175 under boganmeldelsen af Buzans senere Security a new framework for analysis 37. Som nævnt er baggrunden for, at de klassiske teorier inden for det sikkerhedspolitiske aspekt kun er valgt som understøttende teorier skyldes, at disse teorier anses som for snævre i relation til vurdering af alle de elementer, der indgår i en sikkerhedspolitisk betragtning. Dette illustreres særligt i relation til det neo-realistiske perspektiv, som tager sit afsæt i det militære magtapparat og sikkerheden for staten, men ligeledes i en vis udstrækning med det liberalistiske perspektiv, som tager sit primære udgangspunkt i de interdepedentiske forhold mellem staterne og sikkerheden for individet. Samlet betyder 37 Journal Storage, 5.maj. 2010, tilgængelig på adressen: m=fear&list=hide&searchuri=%2faction%2fdoadvancedsearch%3fq0%3dbarry%2bbuzan%26f0%3dall%26c0%3 DAND%26q1%3Dpeople%252C%2Bstates%2Band%2Bfear%26f1%3Dall%26c1%3DAND%26q2%3D%26f2%3Dall %26c2%3DAND%26q3%3D%26f3%3Dall%26wc%3Don%26Search%3DSearch%26sd%3D%26ed%3D%26la%3D% 26jo%3D&item=14&ttl=220&returnArticleService=showArticle 17

19 dette, at disse teorier anvendt alene ikke vil bibringe et tilstrækkeligt nuanceret helhedsbillede. Med hensyn til Barry Buzans teori om sammenhængskraften i staten kunne denne teori, have været anvendt som primær teori i specialet, men udover det tidligere argumenterede fravalg skulle der ved anvendelse af denne teori have været gennemført en række tolkninger med hensyn til indplacering af hele det sikkerhedspolitiske spektrum indenfor Buzans trekant. Buzan nævner selv i People, States and Fear, at eksempelvis den miljømæssige sikkerhed henhører under statens fysiske base 38, og ligeledes vil andre sikkerhedspolitiske aspekter kunne placeres indenfor trekanten, men dette syntes uhensigtsmæssigt, idet hensigten var bredde og nuance. Den samlede teorikritik i specialet er derfor: Barry Buzans elementteori ses i visse henseender overfladisk funderet uden direkte forklaringskraft i relation til staters ageren. Det neo-realistiske perspektiv findes for snævert, idet teoriens fokus er på det militære magtapparat med det formål at opnå sikkerhed for staten. Det overordnede liberalistiske perspektiv findes for fokuseret på staters interaktion mellem hinanden med det formål at opnå sikkerhed for individet, og Buzans teori om sammenhængskraften i staten samler sikkerhedselementer i tre perspektiver i stedet for bevarelse i fem perspektiver. Men som anført i pkt vurderes teorierne anvendt samlet som en hensigtsmæssig model med henblik på afklaring af hovedspørgsmålet i specialet Periodeafgrænsning Studier er ofte periodeafgrænsede, men i relation til dette speciale findes det ikke hensigtsmæssigt at angive en slutdato på specialets dækningsperiode. Baggrunden er, at råstofindtjeningen vurderes at spille en særlig rolle. Imidlertid er begyndelses tidspunktet for råstofindtjening i Grønland stadig ukendt, og alt imens udvikler det internationale system samt råstofefterspørgslen sig kontinuerligt, hvorfor råstofafsætningen må tilpasse sig det marked, der eksisterer, når udvindingen påbegyndes. Udover dette snævre forhold spiller en række andre faktorer ind med hensyn til fravalget af en periodeafgrænsning. De forhold, som er taget til indtægt for denne disponering, relaterer sig dog ikke udtømmende - til spørgsmål såsom: Fortsætter havisen sin nuværende hastige afsmeltning? - Er den nuværende afsmeltning blot et periodisk udsving, som nogle forskere angiver 39? Fortsætter efterspørgslen efter fossilt brændstof? - Hvor langt er forskningen med alternative energikilder (vind, vand, sol, brint, bioteknologi etc)? Hvorledes ser trusselsbilledet ud? - Hvem havde i midten af 1990 erne forudset krigen mod terror indledt efter angrebet på World Trade Center d. 11. september 2001? - Er der opstået en ny front mellem øst og vest, som f.eks. Ruslands invasion af Georgien kunne have medført 40? Hvorledes ser den globale økonomiske situation ud? - Hvem havde i midten af 2000 set finanskrisen, eller troet på den? 38 People, states & Fear: an Agenda for International Security Studies in the Post- cold War Era s British Broadcast Cooperation, 28.april 2010, tilgængelig på adressen: 40 Udenrigspolitisk årbog 2009, Nikolaj Petersen s

20 Hvorledes ser det internationale system ud? - Er det som vi kender det i dag, eller har den hastige asiatiske vækst medvirket til forskydning af henholdsvis den økonomiske balance samt magtbalancen? 1.7. Andre afgrænsninger Specialets omfang vil være afgrænset til fokus på de fem sikkerhedspolitiske elementer, som indgår i Barry Buzans elementteori, herunder med fokus på danske og grønlandske relationer i det arktiske område. Endvidere vil specialet være geografisk afgrænset til de arktiske områder, som hører under den økonomiske zone (EEZ) omkring Grønland samt de bestridte områder mellem Rigsfællesskabet og andre nationer 41. Set ud fra den betragtning at Danmark, Norge, Canada og USA er samlet under NATOalliancen fokuseres der i relation til den militære sikkerhed, kun på forholdet mellem Danmark og Rusland. Denne afgrænsning kan muligvis betvivles, hvis der indhentes paralleller til eksempelvis Grækenland og Tyrkiet, som også begge er under NATOalliancen, samt hvis der skelnes til Canadas symbolske militære tilstedeværelse på Hans Ø i sommeren Uagtet disse særlige omstændigheder, vurderes det usandsynligt, at der mellem de vestlige nationer skulle foretages en ageren, som vil kunne skabe sikkerhedspolitiske udfordringer i relation til den militære sikkerhed. Herudover vil specialet være afgrænset til at have fokus på følgende fremherskende grundteser: Havisen fortsætter sin nuværende afsmeltnings hastighed 43 Arktis er kommercielt og ikke militærstrategisk interessant for Danmark isoleret set 44 Vedrørende sidstnævnte, er Thule AirBase (TAB) betragtet som et amerikansk anliggende, og de militære emner og områder, som vil berøres i specialet, vil snævert være begrænset til danske militære styrker i det arktiske område Begrebsapparat og definitioner Nedenstående fremgår fortolkning af de begreber og definitioner, som vil blive anvendt i specialet. Strategi 45 Strategibegrebet har mange betoninger og anvendes både militært, politisk, økonomisk, samfundsmæssigt, miljømæssigt mv. Generelt er strategibegrebet dog kendetegnet ved at være fremtidsrelateret. I dette speciale vil strategibegrebet være fortolket som værende en beskrevet handleplan med henblik på opnåelse af en målsætning. Grønland, Danmark og Rigsfællesskabet Til trods for at Danmark og Grønland begge tilhører det danske rigsfællesskab vil disse 41 Se bilag 1 42 Danmarks Radio Nyhederne, d.13.april 2010, tilgængelig på adressen: 43 Danmarks Meteorologiske Institut, d.3.marts 2010, tilgængelig på adressen: 44 Forsvarets Efterretningstjeneste, risikovurdering, 4.april 2010, tilgængelig på adressen: s Den store danske encyklopædi, 18.april 2010, tilgængelig på adressen: strategi?highlight=strategi 19

21 blive betragtet adskilt i specialet. De steder hvori Grønland og Danmark sidestilles, vil begrebet rigsfællesskabet anvendes. Globale og regionale Som nævnt i pkt.1.5 er der ved videreudviklingen af Buzans elementteori i Københavnerskolen foretaget en række regionsopdelinger af verdenskortet 46. I denne opdeling tilhører Grønland ikke en region. I Buzans elementteori nævnes ligeledes betegnelsen regioner inden for den miljømæssige sikkerhed, men ved betragtning af den regionsopdeling, som Buzan foretog i 1991, tilhører Grønland heller ikke her en region 47. Den manglende regionsopdeling vurderes at kunne tilskrives den mindre internationale betydning, det arktiske område havde på daværende tidspunkt. Idet betegnelsen regional indgår under den miljømæssige sikkerhed ses dog et behov for en definering af den regionale udstrækning. I relation til dette speciale defineres regional derfor som værende området inden for cirklen angivet ved bilag 1 Arktis, og det Globale defineres som området herudenfor. Barry Buzan Som det fremgår af punkt 1.5 er en række af de teorier, der vil eller kan blive anvendt i specialet forfattet af Barry Buzan. Med henblik på at undgå forvekslinger af, hvilken teori der anvendes eller ikke, benævnes Buzans teorier som følgende: - Barry Buzans elementteori Den teori som vil blive anvendt som primært teoriapparat i specialet - Buzans teori om sammenhængskraften i staten Den teori som vil blive anvendt ved betragtning af det dansk grønlandske forhold internt i rigsfællesskabet 1.9. Specialets empiriske grundlag Idet specialet tager udgangspunkt i de fem dimensioner, som Barry Buzan ser inden for sikkerhedspolitik, er det nødvendigt at indhente det til specialet empiriske grundlag fra forskellige kilder og afhandlinger. I relation til den militære sikkerhed, vil det empiriske grundlag være Forsvaret, og i relation til trusselsvurderingen vil det empiriske grundlag være baseret på risikovurderinger stammende fra Forsvarets Efterretningstjeneste samt andre forskningsafhandlinger som omhandler den hårde sikkerhed. Herunder forsvarskommissionens (FKOM) beretning 2008 udgivet d. 26. marts I forhold til den politiske sikkerhed vil det empiriske grundlag primært basere sig på de statslige oplysninger, som er tilgængelige via henholdsvis grønlandske og danske hjemmesider eksempelvis Grønlands selvstyres officielle hjemmeside eller Statsministeriets officielle hjemmeside I relation til den økonomiske sikkerhed vil det empiriske grundlag basere sig på indhentning af de data, som er mulige via grønlandske og danske statistiske databaser. 46 Regions and Powers The structure of International Security, kort 2 47 People, states & Fear: an Agenda for International Security Studies in the Post- cold War Era s Forsvarsministeriets hjemmeside d. 12.april 2010, tilgængelig på adressen: 20

22 Vedrørende de to sidste forhold, som indgår i Barry Buzans teori om sikkerhedspolitik, samfundsmæssig sikkerhed og miljømæssig sikkerhed, vil det empiriske grundlag primært basere sig på tidligere forskningsafhandlinger inden for de enkelte områder. Særligt i relation til den miljømæssige sikkerhed fås der alene ved at Google det arktiske miljø ca hits, hvilket betyder, at der i relation til dette emne skal foretages en omfangsrig selektion. Derfor er der i relation til det miljømæssige område valgt empiri, der understøtter den overvejende diskurs med hensyn til udviklingen i det arktiske miljø: Ismasserne er på retur i det arktiske område. Udover ovenstående tiltænkte hensigt med hensyn til indhentning af empiri vil der endvidere indhentes udsagn og fortolkninger af de sikkerhedspolitiske forhold i det arktiske område fra forskere og specialister, som har udtalt sig i dagblade, artikler og temahæfter samt tilstræbes at anvende tilbundsgående journalistiske indlæg omhandlende de arktiske områder generelt. Endelig vil Danmarks Arktis strategi danne grundlag for en anseelig del af den empiri, som behandles i specialet. Baggrunden for dette ses i det forhold, at denne bør være retvisende for den vision, Danmark og Grønland sigter efter i relation til det arktiske område. Indhentning af empiri er afsluttet 5.maj Opgavens potentielle fejlkilder Som anført i pkt. 1.1 kan der i relation til det arktiske område findes en længere række bevæggrunde for det fornyede fokus på Arktis. Argumentationen for disse bevæggrunde fremkommer ud fra den grundhypotese, som forfatteren anlægger, og grundet denne grundhypotese ses en mulighed for, at dette medfører en udelukkelse af andre argumenter. Dermed opstår en potentiel fejlkilde argumentationen i det skrevne er farvet af forfatterens grundhypotese. Dette forhold ses i særdeleshed gældende i forbindelse med indhentning af empiri, der relaterer sig til den samfundsmæssige og miljømæssige sikkerhed, samt ved udsagn og fortolkninger fra eksperter og specialister i dagblade, artikler og temahæfter. Ovenstående argumentation kunne ligeledes anvendes ved vurdering af potentielle fejlkilder, når der indhentes empiri i det militære og politiske sikkerhedsaspekt, men idet denne indhentning primært finder sted ved styrelser og ministerier ses muligheden for, at det indhentede som er personligt farvet reduceret betydeligt. Den indhentede empiri ses derimod som et udtryk for eksempelvis regeringens politiske linje, hvorfor denne tages til indtægt som værende gældende i relation til at danne det empirisk grundlag i specialet. Vedrørende den statistiske empiri, eksempelvis materiale om havisens udbredelse, mængden af råstoffer i Arktis etc., søges denne primært indhentet ved officielle grønlandske og danske statistiske databaser. Af hensyn til specialets omfang samt manglende faglig indsigt indenfor de specifikke områder, foretages ikke validering af denne type statistiske materiale, hvorfor materialet anses som værende uden fejlbehæftelse. 21

23 2. KAPITEL SIKKERHEDSPOLITISKE FORHOLD I DET ARKTISKE OMRÅDE Nedenstående kapitel omkring sikkerhedspolitiske forhold i det arktiske område er opdelt i de fem elementer som indgår i Barry Buzans elementteori om sikkerhedspolitik; militær-, politisk-, samfunds-, økonomisk- og miljømæssig sikkerhed. Hvert element behandles særskilt med et fokus på de aktuelle dansk/grønlandske forhold samt den arktiske strategi. I elementet, som vedrører den militære sikkerhed, inddrages endvidere eksterne aktører omkring Arktis. Baggrunden herfor er ud fra den antagelse, at særligt i relation til den hårde sikkerhed ses denne som et resultat af en dynamik mellem minimum to nationer, og ved kun at have fokus på Danmark og Grønland findes der ikke mulighed for at skabe indsigt i de sikkerhedspolitiske forhold, som relaterer sig til den hårde sikkerhed. Som nævnt i afsnittet vedrørende afgrænsninger er USA, Canada, og Norge indenfor samme alliance som Danmark, hvorfor der i relation til den hårde sikkerhed kun vil fokuseres på den dynamik som findes mellem Danmark og Rusland. Hensigten med at inddrage den arktiske strategi er at skabe indsigt i, hvilke udfordringer der ses fra officiel side, samt hvorledes disse tiltænkes håndteret. Med henblik på at give læseren en indsigt i de forskellige forhold vedrørende Arktis, vil kapitlet indledes med en karakteristik af dette. En karakteristik, der dog ikke vil undergå nærmere analyse, men som vil blive anvendt som baggrundsviden for hele specialet. 2.0 De arktiske forhold 49 Af hensyn til den geografiske afgrænsning, der er anført i pkt. 1.7, vil nedenstående beskrivelse omhandle karakteristika af det arktiske område inden for det danske rigsfællesskab. Karakteristika, der på områder såsom befolkningstæthed og infrastrukturmæssigt ses sammenlignelige med de øvrige nationers arktiske områder. Grønland er verdens største ø, og 85% af landet er dækket af indlandsis. Klimaet i Grønland er arktisk, og gennemsnitstemperaturen overstiger ikke 10 grader i den varmeste måned. Dette forhold har indflydelse på den grønlandske flora og fauna, og både dyr og plantervækst har ringe vækstvilkår. Miljøet er på grund af disse vækstvilkår følsomt overfor påvirkninger. Selve havområdet omkring Grønland er isfyldt, strækkende sig fra total lukket af fastis til åbent hav med spredte isbjerge og bælter af vinterens og nordkalottens isforekomster. Særligt inden for den seneste årrække er der dog sket en betydelig reduktion i havisens udbredelse. Fire femtedele af den grønlandske befolkning er bosiddende i de større byer primært på vestkysten. På Østkysten findes reelt kun to byer, Angmassalik og Scoresbysund. På grund af landets geografi og de store afstande mellem byerne, er den grønlandske infrastruktur mindre veludbygget. Hovedparten af trafikken mellem byerne internt i Grønland samt med den omkringliggende verden foretages derfor ved omkostningsfuld flytraffik, og godstraffik til, fra og internt i Grønland foregår med skib. 49 Udenrigsministeriet hjemmeside, temahæfter, d.16.april 2010, tilgængelig på adressen: 22

24 To tredjedele af den grønlandske befolkning er lønmodtagere i den offentlige sektor, hvilket til dels kan tilskrives det offentlige ejerskab af grønlands erhvervsvirksomheder indenfor handel, transport, fiskeriindustri og teknisk virksomhed. Cirka halvdelen af den grønlandske befolkning er beskæftiget indenfor servicesektoren. Fiskeri og fiskeindustrien er Grønlands nuværende bærende erhverv, og særligt her udgør rejefiskeriet den største indtægtskilde. 2.1 Militær sikkerhed Ifølge Barry Buzan omhandler militær sikkerhed interaktion på to niveauer: Mellem staters bevæbnede formåen på det angrebs og forsvarsmæssige område, og mellem staters opfattelse af hinandens hensigter og agendaer Danmarks militære tilstedeværelse i Arktis Som nævnt i indledningen havde Grønland særligt under og efter den Anden Verdenskrig militærstrategisk betydning. Som følge heraf iværksatte Danmark i 1950 i al hemmelighed Operation Resolut senere omdøbt til Slædepatruljen SIRIUS. Formålet med Operation Resolut var at foretage uopdaget patruljevirksomhed i NØ-Grønland med henblik på detektering af russisk indtrængen/benyttelse af området til militære formål 50. Bortset fra Operation Resolut gennemførte Danmark ikke yderligere militæropbygning i Grønland. De militære kapaciteter på Grønland i dag begrænser sig til kapaciteter, der primært kan karakteriseres som overvågningskapaciteter, dimensioneret til civilrelaterede opgaver 51. Dette ses både i form af kapaciteternes opbygning og udrustning, men ligeledes i den opgaveportefølje, som kapaciteterne udfører, herunder 52 : - Suverænitetshævdelse - Fiskeriinspektion - Søredning og eftersøgning - Støtte til forskning og lokalbefolkning Antallet af danske militære enheder omkring Grønland er dimensioneret til de besejlbare områder, og antallet er ifølge Chefen for Grønlands Kommando (GLK) stort set ikke ændret, siden Hans Hedtoft sank i Et forhold som både chefen for GLK og FKOM beretningen af 2008 mener skal justeres i takt med den stigende skibstrafik og yderligere aktivitet i det arktiske område 54. Udover ovenstående kontinuerlige kystvagt -funktioner har Danmark indenfor den seneste årrække afholdt en række tværnationale øvelser i det arktiske område. Disse er 50 Sirius gennem 50 år Det handler om suverænitet af Peter Schmidt Mikkelsen udgivet i 2000 ved forlaget Aschehoug eskadres hjemmeside, d.23.marts 2010, tilgængelig på adressen: 52 Grønlands Kommandos hjemmeside, d.23.marts 2010, tilgængelig på adressen: 53 Berlingske Tidendes hjemmeside, d.23.marts 2010, tilgængelig på adressen: 54 Forsvarsministeriets hjemmeside, d.12.april 2010, tilgængelig på adressen: s.98 23

25 primært med særligt fokus på Search and Rescue (SAR) 55, men senest har en enhed fra SIRIUS patruljen deltaget i en øvelse med canadiske rangers i Canada Danmarks arktiske strategi i relation til militær sikkerhed 57 Den arktiske strategi angiver et behov for en fortsat militær tilstedeværelse omkring Grønland. Dette anses som værende en rigsfællesskabsopgave, uagtet Grønlands selvstyre, og skal i henhold til strategien løses ved anvendelse af nuværende danske kapaciteter og med en forøget grønlandsk deltagelse. Et særligt fokus i den arktiske strategi ligger på kontinentalsokkelprojektet samt forholdet omkring redningsberedskabet til havs. Begge er forhold, der er opstået på grund af de ændrede klimatiske forhold omkring Grønland. Udover disse fokusområder angiver den arktiske strategi en fortsat løsning af de civilrelaterede opgaver inden for den militære opgaveportefølje. Formålet med kontinentalsokkelprojektet er at identificere de interessante områder, hvor krav om retten til udvidet grønlandsk kontinentalsokkel kan fremsendes til FN med det formål senere hen at kunne udnytte ressourcerne i disse områder. Kravet om retten til udvidede områder skal være fremsendt til FN i 2014, idet Danmark, og dermed implicit Grønland, ratificerede FN s havretskonvention i Forholdet omkring det tværarktiske redningsberedskab tilskrives den formodede forøgelse i skibstrafikken omkring Grønland som følge af nye handelsruter via nordvestpassagen, forøget turistindustri (sejlads) 58 samt udskibning af de råstoffer, der forventes udvundet fra den grønlandske undergrund Ruslands militære tilstedeværelse i Arktis Rusland besidder kapaciteter, som er dimensionerede til at operere i de arktiske områder. Udover overvågningskapaciteter i lighed med den danske, besidder Rusland ligeledes strike kapaciteter hjemhørende i Ruslands Nordhavs flåde 59 - en flådestyrke hvori en stor del af Ruslands nukleare ubåds- samt hangarskibs kapacitet er placeret. I den mere bløde skala besidder Rusland tillige en længere række af forskningsskibe og atomdrevne isbrydere, som ligeledes er dimensionerede til at operere i det arktiske område. Figur 2: Russisk Typhoon ubåd Foto: Det arktiske område har helt tilbage fra før anden verdenskrig haft militær strategisk betydning for Rusland. 55 Grønlands kommandos hjemmeside, 1.maj 2010, tilgængelig på adressen: 56 Grønlands kommandos hjemmeside 1.maj 2010, tilgængelig på adressen: 57 Arktis i en brydningstid kapitel 4 udgivet i 2008 af Udenrigsministeriet 58 Arktis i en brydningstid kapitel 11 udgivet i 2008 af Udenrigsministeriet 59 Global Security, 1.maj 2010, tilgængelig på adressen: 24

26 En betydning, som ikke kan tilskrives det arktiske område i sig selv, men Ruslands geografiske placering. Trods Ruslands geografiske størrelse 60 på ca km2 har landet til forskel fra eksempelvis, USA, Norge, Danmark, England og andre kyststater en relativt begrænset kystlinie. Mod syd grænser landet op mod Asien, mod nord grænser landet op mod Barents Havet, der tidligere har været nærmest ufremkommeligt på grund af ismasserne, og mod vest grænser landet op til Europa, hvor adgangen til oceanerne er via enten Østersøen eller Sortehavet. Endeligt grænser landet mod øst op mod det urolige Beringshav eller det japanske og kinesiske hav. Alle forhold som har betydning for placeringen af landets flådestyrker. Rusland er, trods en betragtelig reduktion i landets militære kapaciteter, herunder også i Nordhavs flåden 61 stadig en militær aktør i det arktiske område. Dels gennemfører nordhavsflåden øvelsesvirksomhed i området, men Rusland foretager ligeledes regelmæssige flyvninger med strategiske bombefly i det arktiske område, herunder langs den norske og canadiske luftrumsgrænse Ruslands Arktis strategi Udfordringen med hensyn til at foretage uddrag og efterfølgende analyse af den russisk Arktis strategi er, at denne er skrevet på russisk, hvorved det tilgængelige materiale enten er blevet oversat eller fortolket og herefter skrevet på engelsk eller dansk. Med det formål at tilsikre mindst mulig fordrejning af indholdet i den russisk Arktis strategi foretager jeg krydscheck mellem det oplyste ved henholdsvis de danske medier 63, de russiske medier 64 og forskningsbehandlinger og fortolkninger af den russiske Arktis strategi 65. I marts 2009 publicerede den russiske regering "The fundamentals of Russian state policy in the Arctic up to 2020 and beyond" som den russiske strategi for det arktiske område 66. I lighed med den dansk/grønlandske strategi omhandler den russiske strategi en bredtfavnende indsats i det arktiske område, der strækker sig fra udvinding af de russiske råstoffer til hævdelse af landets suverænitet. Vedrørende de militære forhold tolkes den nuværende russiske Arktis strategi som havende betragtelig mindre aggressiv ordlyd i forhold til tidligere strategi fra Dette ses blandt andet i nedtoningen af de omfangsrige forslag fra 2001 vedrørende udbygning og forstærkning af de militære kapaciteter og den tilhørende infrastruktur. I den nuværende Arktis strategi er der stadig fokuseret på beskyttelse af den km lange russiske kystlinje, men modsat tidligere er dette nu ved brug af en kystvagtlignende styrke samt udbygning af overvågningskapaciteterne langs samme. 60 Leksikon for det 21.århundrede, 19.april 2010, tilgængelig på adressen: 61 Miljøorganisationen Belonas hjemmeside, 14.april 2010, tilgængelig på adresssen: 62 Weapons of mass destructions insight hjemmeside, 13.april 2010, tilgængelig på adressen: 63 Grønlands Radio og TV station KNR, 28.marts 2010, tilgængelig på adressen: 5BbackPid%5D=844&cHash=9fe4ad2e57 64 RIANOVOSTI, 19.april 2010, tilgængelig på adressen: 65 Informationer om den russisk Arktis strategi er i hovedtræk indhentet fra; Russia s Arctic Strategy, ambitions and constrains fortolket af Katarzyna Zysk og udgivet RIANOVOSTI, 19.april 2010, tilgængelig på adressen: 25

27 Bevæggrunden for opbygning af denne kystvagt samt overvågningskapacitet er i henhold til den nye strategi med henblik på monitering af den civile skibstrafik langs den nordrussiske kyst. En betragtning som er rodfæstet i, at havisens udbredelse i polarhavet fortsat aftager og dermed åbner op for nye kommercielle sejlruter samt udskibning af råvarer fra de russiske havne. På illustrationen til venstres vises henholdsvis den nye sejlrute mellem Europa og fjernøsten og den tidligere sejlrute via Suez. Den nye sejlrute er markeret med rød, og den tidligere er markeret med blå. Ved benyttelse af den nye rute, også benævnt nordøstpassagen, næsten halveres distancen mellem Europa og fjernøsten Endvidere indeholder den russiske Arktis strategi forslag til udbygning af Search and Rescue kapaciteterne imellem de arktiske nationer samt samarbejde omkring bekæmpelse af terrorisme, våbensmugling og illegal immigration. Endelig indeholder strategien et forslag om fælles indsats for at beskytte det arktiske miljø, herunder tillige udnyttelse af den arktiske fauna efter et bæredygtigt koncept 67. Dette er et forhold, som Rusland allerede omtalte i 1987, da Mikhail Gorbatjov afholdte en tale i Mumansk, hvori han forslog Arktis som a zone of peace med samarbejde indenfor sikkerhed, økonomi, forskning og naturbeskyttelse Politisk sikkerhed I henhold til Barry Buzans fortolkning af politisk sikkerhed indeholder denne organisationsmæssig stabilitet hos stater, regeringssystemer og de ideologier, der giver dem legitimitet. Idet specialet har fokus på forholdet mellem Grønland og Danmark, der er under samme rigsfællesskab men med en todelt magtfordeling grundet Grønlands selvstyre, ses behov for betragtning af den politiske sikkerhed i Arktis fra henholdsvis et dansk og et grønlandsk perspektiv. Af hensyn til fokusområdet i specialet, Arktis, vil nedenstående dog primært omhandle Grønland Grønlands nuværende politiske situation Grønland har selvstyre og dermed en politisk agenda, legitimitet og ideologi i relation til det arktiske område, men vedrørende de forsvarsmæssige, sikkerhedspolitiske, og udenrigspolitiske anliggender er det den danske regering som varetager disse forhold Tidsskriftet Wired, 19.marts 2010, tilgængelig på adressen: 68 The Arctic Challenge s Statsministeriet hjemmeside, 12 marts 2010, tilgængelig på adressen: para 12 og para 13 26

28 70 Det grønlandske selvstyre består af 31 medlemmer og repræsenterede i indbyggere. Selvstyret består primært af tre partier: Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit (IA), hvor Siumut er tilknyttet Socialdemokratiet, Atassut er tilknyttet Venstre, og IA er et tværpolitisk parti. Den politiske agenda, legitimitet og ideologi er forskellig fra parti til parti, men særligt efter overgangen fra hjemmestyre til selvstyre i 2009, er der i Grønland en fremherskende diskurs i retning af øget selvstændighed, grænsende til total frigørelse fra Danmark. Til understøttelse af ovenstående fremhæves det nuværende selvstyre formandskab under 71 IA, anført af Kupik Kleist, som har den primære ideologi, at Grønland skal opnå total selvstændighed, hvilket blandt andet ses understreget ved stk. 1 i IA partiprogram; - INUIT ATAQATIGIIT KATTUFFIAT's mål er opnåelse af selvstændighed for Grønland. Hjemmestyret er et skridt på vej mod selvstændighed. INUIT Figur 3: Landsstyreformand Kupik Kleist ATAQATIGIIT vil arbejde for, at Foto: KNR.gl verdenssamfundet anerkender vor ret til et land som et særskilt folk. Dette skal ske gennem rigsfællesskabet og forskellige multilaterale organisationer. INUIT ATAQATIGIIT's grundlæggende holdning er, at kalaallit (det grønlandske folk) på egen hånd og i fællesskab har myndighed over Grønland og den fulde rådighedsret over dets ressourcer. Vedrørende de danske aktier i den politiske sikkerhed i det arktiske område er disse primært rodfæstet i de eksterne forhold. Dette fremgår tydeligt af lov om Grønlands selvstyre paragraf 11 stk. 4, hvori udenrigs- og forsvars- og sikkerhedspolitiske anliggender, som vedrører kongeriget Danmark (forstået som rigsfællesskabet), tilbageholdes i Danmark Den arktiske strategi i relation til den politiske situation 72 Som det fremgår af den arktiske strategi, er Grønland involveret i en længere række af politiske organisationer, råd og udvalg, hvoraf særligt samarbejdet med EU, Arktis råd og det nordiske samarbejde nævnes. Grønland udtrådte af EF i 1985 og fik efterfølgende status som OLT 73 medlem. Via OLT medlemskabet har Grønland adgang til en række EU-programmer, som blandt andet omhandler: uddannelse, innovation, forskning, kultur og Human Ressources. Endvidere underskrev Grønland i 2006 en fælleserklæring med EU om partnerskab for perioden , som åbnede for samarbejde mellem Grønland og EU på andre områder end fiskeriet. 70 Grønlands Selvstyres hjemmeside, 12.marts 2010, tilgængelig på adressen: 71 IA hjemmeside, 12.marts 2010, tilgængelig på adressen: 72 Arktis i en brydningstid kapitel 5 udgivet i 2008 af Udenrigsministeriet 73 OLT: Oversøiske Lande og Territorier 27

29 Den arktiske strategi tilskynder en udbygning, udvikling og videreførelse af Grønlands samarbejde i det internationale politiske system med henblik på at give Grønland mulighed for adgang til nye markeder samtidig med, at Grønland bliver et attraktivt investeringsland. 2.3 Økonomisk sikkerhed I henhold til Barry Buzan omhandler økonomisk sikkerhed adgang til ressourcer samt adgang til de markeder, som er nødvendige for at opretholde et acceptabelt niveau af velfærd for staten Grønlands nuværende økonomiske situation I relation til det arktiske område, som er dette speciales fokus, er der valgt fokus på den grønlandske økonomi som en selvstændig økonomi. Dette valg er funderet i henholdsvis loven om Grønlands Selvstyre kapitel 3, hvori der er indført beregningsmodeller hvis en separation af de to økonomier på sigt muliggøres, men ligeledes i relation til den politiske linje i Grønland hvori der ønskes økonomisk uafhængighed fra Danmark 74. Hvis den grønlandske økonomi derimod ikke betragtes som en selvstændig økonomi, men en økonomi under rigsfællesskabet, vil dette give et andet billede, idet blandt andet hele den danske BNP betragtning hermed skal medtages, og dette giver ikke et billede af den økonomiske sikkerhed i det arktiske område. Det nuværende økonomiske fundament i Grønland er rodfæstet i landets jagt, fiskeri og turistindustri. Grønland havde i 2008 et BNP på ca. 11 milliarder. Herudover støttes den grønlandske økonomi med et bloktilskud fra Danmark, som i 2008 udgjorde ca. 3,3 milliarder 75 dkr. Figur 4: Rejefiskeri i Grønland Foto: Royal Greenland Ressource spørgsmålet og dermed afledt økonomisk kommende indtægt samt adgangen til ressourcerne, er det primære diskussionsobjekt med hensyn til det arktiske område 76. I takt med den fornyede efterspørgsel efter fossile brændstoffer og mineraler samt i takt med den teknologiske udvikling og isens formindskelse i Arktis er fokus ligeledes fra de omkringliggende nationer rettet mod adgang til de ressourcer, der er gemt i Arktis. US Geological Survey (USGS) og Danmarks og Grønlands geologiske undersøgelser (GEUS) har gennemført en række målinger af det arktiske område, og som det fremgår af bilag 2 og bilag 3 samt GEUS og Råstofdirektoratets målinger 77, viser disse betydelige forekomster af både mineraler og fossile brændstoffer i det arktiske område. Den danske/grønlandske andel i disse ressourcer begrænser sig dog til en størrelse på 74 IA hjemmeside, 12.marts 2010, tilgængelig på adressen: stk Grønlands statistiks hjemmeside, 14.marts 2010, tilgængelig på adressen: 76 Udenrigspolitisk årbog 2009, Nikolaj Petersen s Danmarks og Grønlands Geologiske undersøgelser, 2.april 2010, tilgængelig på adressen: 28

30 henholdsvis en fjerdedel (EGR) og en ottendedel (WGEC) af den største forekomst af fossile brændstoffer, som er lokaliseret henholdsvis i Sibirien og Alaska. Udover adgangen til råstoffer i det arktiske område åbner formindskelsen af havisen op for nye kommercielle skibsruter mellem Europa og Fjernøsten samt Grønland og det resterende verdensmarked. En mulighed som er vist gennemførlig af det tyske rederi Beluga i Vedrørende det økonomiske forhold mellem Grønland og Danmark har Grønland intentioner om at få fuld adgang og håndsret over de ressourcer, som er gemt i den grønlandske undergrund, og i Danmark findes der, afhængig af hvilken politisk ideologi som følges, en divergerende holdning til en fordelingsnøgle for råstofindtjeningen mellem Grønland og Danmark Den arktiske strategi i relation til økonomisk situation 79 Idet eksporten af fødevarer tegner sig for omkring 90% af al Grønlands eksportvirksomhed, betyder dette i henhold den arktiske strategi, at grønlands eksport er særdeles sårbar for ændringer i efterspørgslen på arktiske råvare. Den arktiske strategi anbefaler derfor, at der fremadrettet satses på at tiltrække internationale investeringer til landet, for eksempel i form af investeringer i udvindingen af råstoffer, men ligeledes turistindustrien samt andre grønlandske eksportmuligheder. Med henblik på at sikre ovenstående tilskynder den arktiske strategi, at der mellem Grønland og Danmark samarbejdes med at tilpasse den grønlandske lovgivning til de internationale handelsregler og forpligtelser samt tilpasning af de handelsaftaler, som Danmark indgår med EU, hvor det er muligt og i Grønlands interesse. Endvidere behandler den arktiske strategi Grønlands nuværende hovederhverv, jagt og fiskeri særskilt, og anbefaler i denne henseende, at fremadrettet jagt og fiskeri skal gennemføres ud fra et bæredygtigt koncept. Dette set henholdsvis ud fra et ønske om bevarelse af bestanden, men ligeledes som et led i bevarelse af den grønlandske kultur og tradition. Særligt ud fra betragtningen om bevarelse af bestanden angiver den arktiske strategi en udfordring som følge af lokalpolitiske interesser, grundet lokalbefolkningens modstand mod forvaltningsmæssige beslutninger omkring kvotering af henholdsvis jagt og fiskeri bytte Samfundsmæssig sikkerhed I henhold til Barry Buzan vedrører samfundsmæssig sikkerhed fastholdelse, men acceptable betingelser for udvikling af traditionelle identitetsmønstre såsom sprog, kultur, religion og sædvane Grønlands nuværende samfundsmæssige situation I det arktiske område findes en kultur på tværs af de etablerede nationalgrænser Inuit- kulturen 80. Særligt i Grønland, men også i Canada er Inuit-kulturen efter mange års vestlig indflydelse i området genopblomstret, hvilket i særdeleshed viser sig i det grønlandske selvstyre, hvor netop selvstændighed for det oprindelige folk er blevet en mærkesag. 78 Rederiet Belugas hjemmeside, 10.marts 2010, tilgængelig på adressen: 79 Arktis i en brydningstid kapitel 12 udgivet i 2008 af Udenrigsministeriet 80 Forsknings og innovationsstyrelsens hjemmeside, 13.marts 2010, tilgængelig på adressen: 29

31 Sammenhængskraften i Inuit kulturen viser sig blandt andet ved en lang række af tværnationale tiltag mellem Inuitterne i det arktiske område, hvorfra ordlyden fra Inuit Circumpolar Council 81 i 1975 understreger Inuitternes tilknytning på tværs af landegrænserne; We Eskimoes are an international community sharing common language, culture, and a common land along the Arctic coast of Siberia, Alaska, Canada and Greenland. Although not a nation-state, as a people, we do constitute a nation Grafikken viser Inuit kulturens udbredelse i Grønland, Canada og USA, men også i Rusland findes oprindelige Inuit folk. Inuit kulturen er kendetegnet ved, at de har levet af og i naturen, ofte som nomader, uden skelen til traditionel opfattelse af landegrænser. Udover det kulturelle spiller den protestantiske kirke i dag en betydende rolle i Grønland, men den protestantiske tro dyrkes i snævert samspil med den oprindelige Inuit-religion bestående af en kompleks natur tilbedelse. En tilbedelse hvor både levende og dødt er spirituelt forbundet, og hvor der mellem natur og menneske findes en kosmisk balance, som ikke må brydes 82 Danmark har igennem kolonitiden systematiseret, administreret og vestligficeret Grønland 83. Dette er sket inden for alle sektorer, herunder skole og sundhedsvæsen, infrastrukturmæssigt, handelsmæssigt, indførelse af den kristne trosretning i samt udviklingen af den offentlige administration. Særligt efter anden verdenskrig, hvor amerikanerne gjorde deres indflydelse gældende på Grønland, har Danmark medvirket til udviklingen af det grønlandske traditionelle fangersamfund til det samfund, vi kender i dag. Dette har dog ikke betydet, at den grønlandske nationalitets følelse er blevet dansk i nogle tilfælde tværtimod, men kolonitiden har været medvirkende til at skabe betingelser for udviklingen i Grønland. 81 Inui Circumpolar Councils hjemmeside, 3.marts 2010, tilgængelig på adressen: 82 Den store danske encyklopædi, 3.marts 2010, tilgængelig på adressen: 83 Udenrigsministeriet hjemmeside, temahæfter, d.16.april 2010, tilgængelig på adressen 84 Det teologiske fakultets hjemmeside, 3.marts 2010, tilgængelig på adressen: 30

32 2.4.2 Den arktiske strategi i relation til Grønlands samfundsmæssige situation 85 I den arktiske strategi vægtes den oprindelige grønlandske kulturarv betydeligt. En kulturarv som tager udgangspunkt i, at grønlænderne før koloniseringen og industrialiseringen levede i og af naturen en fangerkultur. Den arktiske strategi indeholder tiltag, hvori der lægges betydelig vægt på bevarelse og forskning i kulturarven med henblik på beskrivelse af de særlige kendetegn som det oprindelige arktiske folkeslag levede under. Herudover indgår der i den arktiske strategi forslag om yderligere involvering af det oprindelige folkeslag og kultur i andre fora. Baggrunden herfor er, i henhold til den arktiske strategi, at den oprindelige kulturarv anses som værende en særlig værdifuld vidensbank med betydelig indsigt og forståelse for bæredygtig udnyttelse af de ressourcer, som findes i Grønland. Endvidere ser den arktiske strategi en mulighed for, at den viden, indsigt og fokus, der tillægges det oprindelige folk i Grønland, bør videreformidles til andre dele af verden med det formål at drage nytte af Grønland og Danmarks gode historie Miljømæssig sikkerhed I henhold til Barry Buzans teori vedrører den miljømæssige sikkerhed biosfæren både regionalt og globalt Den nuværende miljømæssige situation i Arktis Det arktiske miljø er kendetegnet ved lav vækst, langsom regenerering og en nedbrydningstid af affald på op til 100 gange langsommere end den, vi kender i Danmark 87. Det arktiske område er derfor særdeles følsomt over for miljøpåvirkninger. Regionalt set vil den kommende udvinding af råstofforekomsterne i det arktiske område, herunder såvel gas/olie som mineralforekomster, forventes i vekslende grad at ville påvirke miljøet 88. Udover miljøpåvirkninger som følge af kommende råstofudvinding vil åbningen af Nordvest- og Nordøstpassagen samt den øgede turistindustri betyde en øget skibstrafik i arktiske farvande, og uheld kan få uoverskuelige konsekvenser 89. Med afsæt heri er der derfor allerede nu iværksat flere forsøg med henblik på monitering af skibstrafikken 90 samt ved Iluissat erklæringen af 28. maj 2008 iværksat tværnationelle tiltag med hensyn til søredning, miljøbeskyttelse og sejladssikkerhed i området 91. Udover ovenstående regionale påvirkninger af miljøet, findes der i Barry Buzans teori om miljømæssig sikkerhed et aspekt, som omhandler de globale påvirkninger. I relation til Arktis kan der anlægges to betragtninger: Det som Arktis påvirker med globalt, og det som området påvirkes af som følge af global aktivitet. 85 Arktis i en brydningstid kapitel 6 udgivet i 2008 af Udenrigsministeriet 86 Arktis i en brydningstid kapitel 14 udgivet i 2008 af Udenrigsministeriet 87 Videns center for affald, 3.marts 2010, tilgængelig på adressen: 88 Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside, 3.marts 2010, tilgængelig på adressen: 89 COP 15 vedrørende det grønlandske klima, 3.april 2010, tilgængelig på adressen: 90 Dagbladet Ingeniøren, 3.april 2010, tilgængelig på adressen: 91 Udenrigsministeriets hjemmeside, 3.marts 2010, tilgængelig på adressen: 31

33 Et af de forhold det arktiske område utilsigtet påvirker med, på det globale plan, er vandstandsforøgelse. Dette område har igennem længere tid, og særligt i forbindelse med COP15 mødet i København været et emne, der vækker stadig international bekymring 92. Årsagen til vandstandsforøgelsen findes blandt andet i Grønland, hvor den hastige afsmeltning af ismasserne medvirker betydeligt. Et andet forhold som det arktiske område utilsigtet påvirker den globale biosfære med er følgevirkningerne på grund af optøningen af permafrosten. Baggrunden er, at der er væsentlige mængder af metangas indespærret i den nuværende permafrost, som ved optøning frigives. Forskning på området er endnu ikke så udbredt som for eksempel forskning i afsmeltning af iskappen, men visse forskningsresultater viser, at frigivelsen af metangasserne i det arktiske område egenhændigt står for 10-25% af den globale opvarmning 93. Herudover har optøning af permafrosten regionale konsekvenser, særligt på infrastruktur og bebyggelse 94 De globale aktiviteter, som påvirker det arktiske område, kan tilskrives primært to forhold: Forurening og temperaturstigning. Den globale temperaturstigning medfører afsmeltning af ismasserne og optøning af permafrosten, hvilket som ovenfor anført dermed igen får indflydelse på det globale plan. I relation til den globale forurening, viser forskning, at en stor del af den forurening som findes i det arktiske område, skyldes transport af tungmetaller og andre svært nedbrydelige stoffer via luft- og havstrømme 95. Forurening, som viser sig som forhøjede koncentrationer af for eksempel tungmetaller hos pattedyr og mennesker 96 Figur 5: Tungmetaller oplageres gennem fødekæden, og kan måles som forhøjede koncentrationer i blandt andet mennesker Foto: KNR.gl Den arktiske strategi i relation til den miljømæssig situation 97 Som det fremgår af den arktiske strategi har forholdet omkring miljøet særligt fokus. Dette både for så vidt angår de nuværende miljøpåvirkninger, men ligeledes eventuelle 92 COP 15 vedrørende det grønlandske klima, 3.april 2010, tilgængelig på adressen: 93 Danmarks Radio Tema, 3.marts 2010, tilgængelig på adressen: 94 COP 15 vedrørende det grønlandske klima, 3.april 2010, tilgængelig på adressen: 95 Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside, 3.marts 2010, tilgængelig på adressen: 96 Danmarks Miljøundersøgelsers hjemmeside, 3.marts 2010, tilgængelig på adressen: 97 Arktis i en brydningstid kapitel 8, 9 og 10 udgivet i 2008 af Udenrigsministeriet 32

34 fremadrettede miljøpåvirkninger som følge af eventuel råstofudvinding og/eller intensiveret skibstrafik. Strategien lægger som følge af ovenstående vægt på henholdsvis interne og eksterne fremadrettede tiltag, hvis formål det er at tilsikre, at området rent miljømæssigt ikke påvirkes uforholdsmæssigt. Indeholdt i de interne forhold beskriver den arktiske strategi en række tiltag med hensyn til udbygning af de geografiske data, både til brug for fremadrettet råstofeftersøgning, men ligeledes som følge af behovet for kortlægning af de uopmålte farvande omkring Grønland med det formål at forbedre sejladssikkerheden for nuværende og formodet fremadrettet forøget skibstrafik. Eksternt er fokus på den forurening, der findes i det arktiske område, som følge af transporten hertil via hav- og luftstrømme, hvorfor der i strategien er lagt vægt på, at der internationalt skal ske en reduktion i udledningen af miljøgifte. Endelig er der i den arktiske strategi et eksternt fokus på de alvorlige konsekvenser, de globale klimaændringer har på området og som følge heraf på den resterende del af verdens kystnære stater. Derfor skal der i henhold til strategien satses på yderligere monitering af den klimatiske udvikling, samt gennemføres internationale aftaler om begrænsning af de på globalt plan udledte drivhusgasser. 33

35 3. KAPITEL ANALYSE AF DE SIKKERHEDSPOLITISKE ELEMENTER I DET ARKTISKE OMRÅDE 3.1. Militær sikkerhed Set i relation til Barry Buzans teori om militær sikkerhed kan det snævert udledes, at Danmark ikke besidder kapaciteter, hverken på det angrebs- eller forsvarsmæssige område, som giver Danmark en evne til at forsvare det arktiske område med våbenmagt. Derimod besidder Danmark kapaciteter, som er dimensionerede til at kunne udføre overvågnings- og suverænitetshævdelses opgaver inden for Grønlands økonomiske zone. Enhederne opererer primært under en kystvagt modus, og kan som følge af opbygning og udrustning kun i meget begrænset omfang afvise/nedkæmpe en tilsvarende indtrængende militær kapacitet. Figur 6: Danske SIRIUS folk og Canadiske Rangers i øvelse NUNALIVUT Danmark har ikke foretaget opbygning af de militære kapaciteter i Grønland, men begrænset dette til modernisering. Dermed findes Danmark at signalere passive og fredelige hensigter overfor de øvrige aktører i det arktiske område, og dog. Danmarks afholdelse af tværnationale SAR-øvelser samt SIRIUS deltagelse i øvelse NUNALIVUT, viser et udvidet militært samarbejde i det arktiske område. Til trods for at den danske deltagelse i NUNALIVUT synes symbolsk (2 mand og 13 hunde), og SAR-øvelserne gennemføres med kystvagt enheder, kan disse aktiviteter tolkes af for eksempel Rusland som en optrapning af de danske militære aktiviteter i Arktis. Endvidere kan FKOM og GLK anbefaling om yderligere kapacitetstilførsel til det grønlandske område uagtet hensigten, og trods behovet ligeledes tolkes som fjendtlig opbygning af militære kapaciteter. Foto: Forsvaret I relation til den arktiske strategi ses denne ikke at lægge op til yderligere opbygning af militær tilstedeværelse i Grønland. Vedrørende det særlige fokus på kontinentalsokkelprojektet, findes dette at være indeholdt i den militære opgaveløsning på grund af de heri til rådighed værende kapaciteter. Bevæggrunden for kontinentalsokkelprojektet ses imidlertid rodfæstet i en økonomisk betragtning, idet hensigten med kontinentalsokkelprojektet er adgang til ressourcer. Målsætning i den arktiske strategi omkring øget grønlandsk deltagelse i udførelsen af suverænitetshævdelsen samt overvågnings- og kontrolopgaverne findes for nuværende begrænset på grund af de manglende grønlandske kapaciteter, som består af: 4 politikuttere beregnet til kystnær sejlads 98, et mindre antal fartøjer benyttet af jagt og fiskeribetjentene 99 og fiskerikontrollører uden egne fartøjer 100. Den grønlandske deltagelse ses derfor kun at kunne vedrøre fiskeriinspektion på land eller ved medsejlende kontrollører, samt eventuelle inspektionsopgaver i det kystnære område herunder f.eks. 98 Stormsejlerne s.115 af Per Herholdt, udgivet i Grønland selvstyres hjemmeside, 6.april 2010, tilgængelig på adressen: Grønland selvstyres hjemmeside, 6.april 2010, tilgængelig på adressen 34

36 ekspeditionskontrol, turistmonitering samt kontrol af områder, hvor udvinding af råstoffer gennemføres eller planlægges Delkonklusion Danmark besidder militære kapaciteter, som er udviklet og dimensioneret til at kunne udføre overvågnings og suverænitetshævdelses opgaver indenfor den økonomiske zone omkring Grønland. Disse militære kapaciteter afgrænses dog til denne og andre civilerelaterede opgaveporteføljer og er dermed ikke sammenfaldende med Barry Buzans teori om militær sikkerhed. Årsagen hertil er, at kapaciteterne ikke giver Danmark muligheden for at angribe fra eller forsvare det arktiske område med våbenmagt. Idet Danmark heller ikke har foretaget militær kapacitetsopbygning, men begrænset denne til modernisering, findes Danmark ligeledes at signalere passive og diplomatiske hensigter 101 for så vidt angår fremadrettet militær magtanvendelse i det arktiske område. I den arktiske strategi beskrives ikke yderligere opbygning af de militære kapaciteter i Grønland. Dog foreslås yderligere grønlandsk deltagelse i suverænitetshævdelsen samt i overvågnings- og kontrolopgaverne et forhold der begrænses af Grønlands nuværende kapaciteter. Herudover anfører den arktiske strategi et behov for et øget samarbejde på redningsområdet, hvilket ses honoreret i kraft af Danmarks deltagelse i og afholdelse af øvelser med SAR formål. SIRIUS patruljens deltagelse i øvelse NUNALIVUT findes dog ikke at kunne tilskrives dette formål. Vedrørende kontinentalsokkelprojektet så er dette projekt rodfæstet i en økonomisk bevæggrund og vil dermed ikke blive behandlet yderligere i et militært aspekt Ruslands militær tilstedeværelse i Arktis Rusland besidder Strike kapaciteter, der gør landet i stand til at angribe fra og beskytte det arktiske territorium. I relation til specialets fokus skal en opfattelse af de russiske kapaciteter som deciderede arktiske dog nuanceres. Baggrunden for dette er, at Ruslands placering af Nordhavs flåden ikke kan tilskrives det fornyede fokus på Arktis, men derimod Ruslands geostrategiske placering. Denne har i fordums tid bevirket, at såfremt Rusland skulle have adgang til oceanerne, og dermed i henhold til geostrateger såsom Alfred Mahan 102 have mulighed for at gøre sin indflydelse gældende på den globale scene, var landet afhængig af slagkraftig flådestyrke, der havde direkte adgang til disse. Med afsæt i de russisk geografiske forhold synes det derfor helt naturligt, at Rusland etablerede to primære flådebaser med adgang til hvert ocean: Atlanterhavet = Murmansk, Stillehavet= Vladivostok. Placeringer, som bevirker, at den russiske Nordhavs flåde ligger inden for det arktiske område, og derfor i relation til specialets geografiske område fokus vil kunne tolkes som arktiske kapaciteter. Udover den geostrategiske argumentation, som afskriver den russiske Nordhavs flåde som en Arktis specialiseret flådestyrke, kan enhedernes opbygning ligeledes medvirke til at fjerne opfattelsen af dette 103, da enhederne hovedsagelig består af ikke isforstærkede overfladeenheder. 101 Understøttet ved et notat til tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, refereret til i Udenrigspolitisk årbog 2009, Nikolaj Petersen s Journal of Strategic Studies udgivet i 1999 af Jon Sumida 103 Janes Defence, 4.april 2010, tilgængelig på adressen Federation&Prod_Name=CISS&K2DocKey=/content1/janesdata/sent/cissu/russs130.htm@current#toclinkj

37 Figur 7:Amerikansk atomdreven ubåd gennembryder havisen Foto: worldculturepictorial.com Denne betragtning kan dog ikke overføres til de russiske atomdrevne ubåde, som i lighed med de amerikanske må forventes at kunne gennembryde havisen. Denne ubådskapacitet, og de russiske flyvninger langs de canadiske og norske grænser viser, at Rusland har evnen og kapaciteterne til at operere i det arktiske område. Et forhold som imidlertid ikke er blevet konstateret indenfor det danske territorium omkring Grønland Ruslands Arktis strategi Den russiske Arktis strategi findes ikke at indeholde elementer, som tilkendegiver en øget militær kapacitetsopbygning i det arktiske område. Rusland ser en forøget udfordring i det arktiske område som følge af, at ismasserne reduceres og dermed medvirker til intensiveret sejlads i området, men fokus synes at ligge på at beskytte den del af det arktiske område, som allerede ligger indenfor den russiske økonomiske zone. I de internationale medier 104 er der flere steder nævnt, at der skal etableres en russisk elitestyrke i Arktis, men et sådant tiltag synes ikke muligt at lokalisere, hvilket understøttes af russiske 105 og danske medier 106 og heri udlægges som en international fejlfortolkning. I den russiske arktisstrategi ses kun en kystvagtstyrke, hvilket understøttes af chefen for den russiske maritime policy sektion Admiral Vyatcheslav Popov: "This is not about the creation of a new strike force. The military component will be optimized to accomplish new tasks. The main focus will be on tasks performed by border guard units," 107 Vedrørende den russiske arktisstrategis fokus på det arktiske samarbejde i relation til beskyttelse af miljøet og dennes fauna samt samarbejdet omkring Search and Rescue imellem de arktiske nationer, findes dette at være et udtryk for en russisk blød ageren sammenlignelig med den danske modus i det arktiske område. En betragtning som ses understøttet ved Ruslands medvirken til udarbejdelse af Illulissat erklæringen. 104 Dagbladet Dailymail, 4.april 2010, tilgængelig på adressen: RIANOVOSTI, 4.april 2010, tilgængelig på adressen: Grønlands Radio og TV (KNR), 4.april 2010, tilgængelig på adressen: 5BbackPid%5D=844&cHash=9fe4ad2e Foreign Policy Association, 4.april 2010, tilgængelig på adressen: 36

38 3.1.4 Delkonklusion vedrørende den russiske militære tilstedeværelse i Arktis Rusland besidder kapaciteter, som gør landet i stand til at angribe fra og beskytte det arktiske område. Disse kapaciteter findes dog ikke at være opbygget med denne hensigt, men derimod som en del af det russiske traditionelle militære magtapparat. Placeringen i det arktiske område kan derfor tilskrives Rusland geostrategiske position. Rusland er inden for den seneste årrække atter påbegyndt flyvninger med stategiske bombemaskiner, og i henhold til flere medier har dette betydet en forøget spænding særligt mellem Rusland, Norge og Canada. Årsagen er, at de russiske flyvninger ofte gennemføres tæt på disse nationers luftrum. I relation til dette speciale og det heri afgrænsede geografiske område findes disse flyvninger dog ikke at have direkte indflydelse på det dansk/russiske samarbejde. Den russiske Arktis strategi tolkes at have begrænset fokus på den militære sikkerhed, hvilket understøttes af udenrigspolitisk ekspert Svend Åge Christensen 108. I henhold til ham omhandler kun ca. en femtedel af den russiske Arktis strategi de militære forhold, og heri kun de forhold som relaterer sig til beskyttelse af de nuværende russiske Arktis områder. Med afsæt i ovenstående kan det konkluderes, at den russiske militære ageren i det arktiske område ikke for nuværende bør have indflydelse på de sikkerhedspolitiske relationer mellem Danmark og Rusland. Dette ud fra den betragtning, at Rusland tilsyneladende ikke krænker eller agter at krænke det danske territorium. Den militære opbygning Rusland gennemfører i det arktiske område, har til hovedformål at gøre Rusland i stand til at håndtere de udfordringer, indenfor eget territorium, som følger i kølvandet på de miljømæssige ændringer Politisk sikkerhed Det nuværende formandskab i Grønland (IA) henter en stor del af sin legitimitet i form af viljen til at opnå selvstændighed og dermed total frigørelse fra Danmark. Dette giver intern stabilitet og motivation i Grønland, men idet loven om Grønlands selvstyre udelukker væsentlige elementer på det politiske niveau, synes dette at give mulighed for en række uoverensstemmelser mellem Grønland og Danmark, såfremt intention og vilje ikke er sammenfaldende. Den overordnede politiske sikkerhed i Arktis findes derfor at være afhængig af en enslydende diskurs mellem Grønland og Danmark. Idet Grønland ønsker selvstændighed og råderet over hele territoriet, men ikke har mulighed for at øge 100% indflydelse på alle de anliggender, som vedrører området, findes dette at kunne medføre en vis form for politisk ustabilitet hvem har magten? Den arktiske strategi synes eksternt funderet, idet den hovedsagligt har fokus på de politiske medlemskaber, som Grønland for nuværende er medlem af. Dette giver mulighed for, at der skabes et spændingsfelt imellem den legitimitet, som det grønlandske selvstyre er funderet på (selvstændighed), og det eksterne samarbejde, som anses nødvendigt for Grønland at intensivere. Baggrunden for denne antagelse ses blandt andet eksemplificeret i de interdepedentiske forhold Grønland via udtrædelsen af EF har søgt sig fritaget fra, men som Grønland i henhold til den arktiske strategi opfordres til at genoptage. 108 Dagbladet Sermitsiaq, 16.april 2010, tilgængelig på adressen: 37

39 3.2.1 Delkonklusion Den politiske arena omkring Grønland er delt i to lejre: Danmark og Grønland. Begge lejre tilhører det danske rigsfællesskab, men idet en væsentlig del af den politiske beslutningsmagt over det arktiske område er hjemhørende i Grønland, og den grønlandske politiske legitimitet er grundfæstet i selvstyre og frigørelse fra Danmark, ses mulighed for en interessekonflikt. Denne magtopdeling mellem Grønland og Danmark og den i den henseende forskellig indhentede legitimitet betyder, at den politiske sikkerhed i Barry Buzans fortolkning heraf ikke er entydig, og medvirker dermed til en politisk ustabilitet i relation til håndtering af de arktiske udfordringer: Hvilken part vil hvad, hvordan, og hvem bestemmer egentlig? I relation til den arktiske strategis påkrævede interdependens mellem Grønland, Danmark og den globaliserede verden findes ligeledes her et spændingsfelt som følge af de divergerende politiske ideologier, dette særligt i Grønland, hvor selvstændigheden og den totale frigørelse udgør et væsentligt fundament i den politiske linje. Vedrørende den langsigtede politiske sikkerhed, via den arktiske strategi, så berøres de interne politiske forhold i Grønland, eller mellem Danmark og Grønland, ikke. Den arktiske strategi findes derimod eksternt fokuseret, hvilket i henhold til Barry Buzans teori om politisk sikkerhed ikke er et væsentligt parameter, da denne findes internt i staten Økonomisk sikkerhed Det arktiske område indeholder ressourcer, der på langt sigt 109 vil kunne medføre et økonomisk opsving for både Grønland og til dels også Danmark. Dette er afhængigt af den fortsatte internationale efterspørgsel, isens afsmeltning og den teknologiske udvikling, som i et samspil giver mulighed for udarbejdelse af en økonomisk kalkule vedrørende, hvorvidt udnyttelsen af ressourcerne i Arktis på sigt findes rentabelt. Ved betragtning af adgangen til ressourcerne blandt de fem arktiske nationer kan det udledes fra bilag 3, at der findes væsentlig større forekomster af fossile brændstoffer i Arktis end dem, Danmark/Grønland har adgang til. Set ud fra placeringen af de fossile brændstoffer i havområderne må de to primære dansk/grønlandske områder (EGR og WGEC) dog anses for at blive de først tilgængelige afhængigt af havisens fortsatte formindskelse. Figur 8: Forundersøgelser efter diamanter i vest-grønland Foto: GEUS Indtil ovenstående udnyttelse realiseres findes Grønlands økonomi spinkel, og Grønland er afhængig af Danmarks årlige bloktilskud. Dette betyder, at der mellem Grønland og Danmark fortsat findes en økonomisk interdependens i form af en forpligtelse (Danmark) og en afhængighed (Grønland) for at bevare det nuværende acceptable velstandsniveau i Grønland. Samlet betyder dette, at det grønlandske selvstyres økonomiske magt er rodfæstet på et muligt opsving år jf Flemming G. Christiansen Chef for GEUS, tilgængelig på adressen: 38

40 indenfor 15 år, og der fra dansk side de næste 15 år er udsigt til at betale bloktilskud til Grønland med efterfølgende mulig økonomisk indtjening fra råstofudvindingen. Vedrørende adgangen til de kommercielt interessante områder i relation til udvinding af fossilt brændstof, ses både EGR og WGEC i større omfang indeholdt i den nuværende EEZ omkring Grønland. Dette ved sammenligning af EEZ grænserne fra bilag 1 samt bilag 3, hvorfor det kan konkluderes, at Grønland/Danmarks adgang til og udnyttelse af råstofferne i disse områder primært er et grønlandsk versus dansk anliggende. Grønland har adgang til ressourcer, både nuværende jagt og fiskeri - og fremtidige mineraler og olie. Ressourcebetragtningen ses derfor at være et spørgsmål, der relaterer sig til nutidige og fremtidige overvejelser. Uagtet dette tidsperspektiv findes den arktiskes strategi tilskyndelse til en lovmæssig tilpasning med henblik på senere eksport af de ressourcer særdeles væsentlig. Baggrunden herfor understøttes af Barry Buzans teori om økonomisk sikkerhed, hvor adgang til ressourcer, og de markeder hvorpå ressourcerne kan afsættes, anses netop som en vægtende parameter. Samlet findes behovet for udbygning af marked og handelsvejene samt tilpasningen af lovgivningen mellem Grønland og det resterende verdensmarked som essentielle, hvis ressourcerne skal kunne afsættes på det internationale marked Delkonklusion Området inden for den nuværende økonomiske eksklusive zone (EEZ) omkring Grønland indeholder en lang række ressourceforekomster. Nuværende udnyttes disse i form af jagt og fiskeri, og fremadrettet vil de kunne udnyttes i forbindelse med råstofudvinding. De råstofområder, der indeholder de største koncentrationer af gas og olie ligger indenfor nuværende EEZ 110, hvilket dermed på sigt - sikrer en mulighed for opretholdelse af et acceptabelt velstandsniveau i Grønland. Sammenfaldende med anbefalingen i den arktiske strategi kræver dette dog en udbygning af de nuværende handelsveje til det internationale marked og en tilpasning af det grønlandske lovkompleks. Indtil råstofeventyret bliver en realitet i Grønland, hviler den grønlandske økonomi på bloktilskud fra Danmark og eksport af levnedsmidler. Dette gør økonomien spinkel og særdeles sårbar over for udefra kommende påvirkninger. Dette kunne eksempelvis være fald i efterspørgslen/øget konkurrence på fiskeprodukter eller ændringen i Danmarks nuværende årlige bloktilskud som følge af skift i den danske politiske diskurs. Samlet er der derfor på lang sigt en fortsat økonomisk interdependens mellem Grønland og Danmark. I relation til Barry Buzans teori om økonomisk sikkerhed og den arktiske strategis fokus på udnyttelse af ressourceforekomsterne i det grønlandske område, findes der en sammenhæng mellem, hvad der vurderes essentielt for staten, og det sigte som strategien angiver Samfundsmæssig sikkerhed I det arktiske område ses en kulturel, sprogmæssig, religiøs og identitetsmæssig tilknytning til de øvrige oprindelige folkeslag omkring Arktis. Dette skaber en national identitet på tværs af de nationale grænser, og betyder, at der i Grønland ikke findes en særlig tilknytning til Danmark, hverken kulturelt, sprogligt eller i et vist omfang religiøst. 110 DR nyhederne 29. marts 2010 indeholdende interview med forsker fra DIIS Det har ikke været muligt at genfinde det pågældende interview, trods henvendelse til Danmarks Radio 39

41 Den fremadrettede udvikling i det grønlandske samfund ses derfor ikke at være rodfæstet i dansk identitetsfølelse, men i en arktisk nationalitetsfølelse. I den arktiske strategi ses der væsentlig tyngde på området omkring traditionelle identitetsmønstre, herunder særligt ved strategiens fokus på videreførelse af det oprindelige folkeslags indsigt og forståelse for udnyttelse af de ressourcer, som findes inden for den grønlandske geografi. Den arktiske strategis fokus på den oprindelige befolkning i Grønland synes derfor at være i overensstemmelse med de parametre som indgår i Barry Buzans teori om samfundsmæssig sikkerhed. Et forhold, som kan tilskrives samvittigheden overfor den tidligere vestligficeringsprocess af Grønland og dermed en til tider destruktiv indflydelse på den oprindelige kultur Delkonklusion I det arktiske område eksisterer en gennemgående kultur (Inuit kulturen), som binder nationerne sammen i form af sprog, religion og baggrund. Dette medfører en tværnational nationalitetsfølelse omkring det arktiske område og betyder, at det grønlandske folkeslag har stærkere identitetsfølelse med oprindelige folkeslag fra de øvrige nationer, end til det rigsfællesskab som landet tilhører. Den arktiske strategi indeholder betydelig fokus på den oprindelige befolkning, både for så vidt angår bevarelse af indsigten og forståelse af at leve i - og af - naturen, men ligeledes med henblik på bevarelsen af de traditionelle identitetsmønstre i Grønland. Set i forhold til Barry Buzans teori om samfundsmæssig sikkerhed, kan det dermed udledes, at den arktiske strategi er i overensstemmelse med de elementer, som indgår heri, og baggrunden herfor kan muligt tilskrives et forsøg på at gøre op med fortidens synder, samtidigt med, at man har fået indsigt i værdien af den oprindelige kulturarv Miljømæssig sikkerhed Den nuværende miljømæssige sikkerhed i hele Arktis findes at være under pres. Dette tilskrives henholdsvis følgerne af den globale aktivitet, der sætter sine forureningsmæssige aftryk i området og henholdsvis følgerne af den forventede råstofudvinding og forøgede skibstrafik. Som følge heraf ses der i den akrtiske strategi en længere række af forslag til sikring af miljøet, når og hvis aktivitetsniveauet stiger som følge af råstofudvinding og forøget skibstrafik. En opgave, hvortil der forventeligt skal afsættes en række økonomiske og materielmæssige midler for at kunne imødekommes. Vedrørende særligt ophobningen af miljøgifte igennem den arktiske fødekæde som følge af transporten af blandt andet tungmetaller til området, falder dette forhold i et snævert perspektiv inden for den miljømæssige sikkerhed. Men set i et bredere perspektiv findes dette forhold at kunne få indflydelse på det sundhedsmæssige område i Arktis samt endvidere udgøre en trussel mod den økonomiske sikkerhed, idet 90% af Grønlands nuværende eksport er relateret til fødevareindustrien. Påvirkningerne af miljøet ses derfor at medføre utilsigtede spill-overs til andre af de fem elementer inden for sikkerhedspolitikken, hvorfor de miljømæssige udfordringer ikke kan betragtes isoleret. I den arktiske strategi ses ligeledes et fokus på denne forureningsproblematik, men fokus heri ses kun snævert indenfor den miljømæssige betragtning. 111 Udenrigsministeriet hjemmeside, temahæfter, d.16.april 2010, tilgængelig på adressen s.9 40

42 Som ved ovenstående spill-over fra et snævert område til et andet område, synes opgaven om tilvejebringelse af geografiske data ligeledes væsentlig. En opgave, der i henhold til den arktiske strategi skal prioriteres, og som snævert inden for en miljømæssig betragtning relaterer sig til forbedring af de navigationskort skibstrafikken skal benytte med henblik på at undgå uheld. Men i lighed med ovenstående kan manglen på geodætiske oplysninger få negative spill-overs på andre elementer under den sikkerhedspolitiske paraply, såfremt dette forhold ikke imødegås. Dette for eksempel med hensyn til at tiltrække ekstern investering til området, som følge af adgangen til oplysninger om råstofplaceringer, hvilket igen har indflydelse på den økonomiske sikkerhed. Endeligt ses forholdet omkring optøning af permafrosten som et emne, der skal håndteres, og adresseres som både en international og national udfordring, idet dette har indflydelse både globalt og regionalt. Baggrunden for denne betragtning kan tilskrives to forhold: At fundamentet i de arktiske bebyggelser er baseret på den højtliggende permafrost, hvorved en optøning af permafrosten vil få betydning på huse, veje og lufthavne samt, at optøningen af permafrosten vil være medvirkende til den fortsatte klimatiske opvarmning, hvorved en ond spiral er dannet. Figur 9: Optønning af permafrosten har ligeledes indflydelse på bebyggelsen i arktisk som det ses her i Rusland I relation til den arktiske strategi vedrørende klimaforandringerne ses kun forslag om håndtering af den eksterne udfordring ved brug af monitering, og krav om international reduktion i udledningen af drivhusgasser, hvorimod udfordringerne med hensyn til de interne infrastrukturelle forhold ikke omtales til trods for et behov. Foto: klimanotizen.de Delkonklusion Jævnfør Barry Buzans teori om miljømæssig sikkerhed, hvor både det regionale, men også globale perspektiv indgår, ses Arktis at have indflydelse på og blive influeret af de nuværende klimatiske ændringer. Ændringer, som ligeledes i henhold til den arktiske strategi vurderes at skulle håndteres, og dette ikke udelukkende i et regionalt perspektiv, men også i et globalt perspektiv. Regionalt er der tre områder, som skaber udfordringer inden for den miljømæssige sikkerhed: Når og hvis skibstrafikken intensiveres samt eventuel råstofudvinding påbegyndes Den fortsatte optøning af permafrosten De forurenende stoffer der via luft- og havstrømme fragtes til Arktis Vedrørende de to første forhold må der påregnes en række økonomiske og materielmæssige tiltag med henblik på imødegåelse af disse, men vedrørende sidstnævnte forhold ses dette som et anliggende, der skal håndteres internationalt. 41

43 Globalt skaber særligt et område udfordringer indenfor den miljømæssige sikkerhed: Optøningen af permafrosten idet denne medvirker til den fortsatte globale opvarmning, hvorved en ond spiral er igangsat I relation til Grønland kan der drages direkte paralleller fra ovenstående: - Grønland er udsat for en række miljøpåvirkninger, som allerede har og på sigt kan få konsekvenser på både det miljømæssige, men i særdeleshed ligeledes på det økonomiske område. Påvirkningerne er ikke udelukkende opstået, eller forventes at opstå som følge af Grønlands forøgede aktivitet i relation til råstofudvinding og forøget skibstrafik, men nedstammer også fra den globale aktivitet. Disse påvirkninger vurderes at skulle håndteres både internationalt og nationalt. Den internationale indsats med henblik på at reducere de forurenende stoffer, der via hav og luftstrømme transporteres til landet samt en national indsats i form af tiltag for imødegåelse af eventuelle miljøkatastrofer i det sårbare grønlandske miljø, og moderniseringstiltag i forbindelse med at fundamentet i den grønlandske infrastruktur langsomt tør bort. 42

44 Kapitel 4 VURDERING AF DE SIKKERHEDSPOLITISKE UDFORDRINGER 4.1 Militær sikkerhed Militær sikkerhed er i traditionel forstand fokuseret på en nations militære kapaciteter, og hvorledes nationen er i stand til at udnytte disse kapaciteter i et angrebs- eller forsvarsøjemed. Denne traditionelle opfattelse af militær sikkerhed understøttes af Barry Buzans teori vedrørende begrebet. Med afsæt i Danmarks nuværende militære tilstedeværelse samt den arktiske strategis fremadrettede hensigt i relation til militær tilstedeværelse kan det dermed tilsyneladende konstateres, at Danmark ikke har evnen og viljen til at forsvare eller angribe fra det arktiske område. Er dette så den endegyldige sandhed? Danmark har ikke ressourcerne tilstede i det arktiske område, men Danmark er medlem af NATO og har via dette medlemskab et artikel fem beredskab 112. Dette beredskab vil ved aktivering betyde, at den militære kapacitet i området vil blive forøget betragteligt. Udover Figur 10: F-16 i et Arktis miljø NATO findes der i Danmark militære kapaciteter, primært Foto: Arcforums.com jagerfly, der vil kunne styrke forsvaret af det arktiske område betragteligt, hvis en mobilisering hertil gennemføres. Endelig må det forventes, at et angreb på det arktiske område ikke forekommer uvarslet, hvorfor Danmark dermed har mulighed for omkonfiguration af nuværende kapaciteter samt opbygning af yderligere kapaciteter. Barry Buzans teori om militær sikkerhed vurderes derfor at være begrænset i et tidsmæssigt perspektiv, idet den nuværende konfiguration giver et indtryk af en manglende evne og vilje. Indtrykket på lidt længere sigt, for eksempel i forbindelse med en mobilisering, omkonfigurering og tilførsel af nyt materiel tilvejebringer et andet indtryk, og endelig, så giver Danmarks rygdækning i form af NATO medlemskabet et nærlig modsatrettet perspektiv af den militære tilstedeværelse i det arktiske område. Ovenstående, som er tolket ud fra Barry Buzans teori, giver ikke mulighed for at forklare baggrunden for Danmarks tilsyneladende passive militære ageren i det arktiske område. Derimod ses mulighed for at anskueliggøre Danmarks bevæggrunde ud fra sikkerhedsspørgsmålet i Neo-realismen. Som nævnt i punkt 1.5 findes der indenfor Neo- Realismen to hovedretninger: Offensivrealisme og Defensiv-realisme. Spørgsmålet om sikkerhed indenfor de to retninger ses primært som et spørgsmål om henholdsvis magtmaksimering eller sikkerhedsmaksimering. Danmark er en småstat rent militært, og økonomien samt muligheden for anskaffelse af militære kapaciteter er begrænsede. På grund af disse forhold er muligheden for 112 NATOs officielle hjemmeside, 16. april 2010, tilgængelig på adressen: 43

45 magtmaksimering, og derigennem at kunne overtrumfe de to stormagter, som omkranser Danmarks arktiske territorium (Rusland og USA), ikke tilstede. Hvis Danmark ønsker beskyttelse af sit territorium, sker dette ved alliancedannelse herunder via NATO. Danmarks passive ageren i Arktis vurderes dermed at kunne forklares ud fra et defensivt - realistisk perspektiv: Danmarks har behov for beskyttelse, men har ikke ressourcerne til det, og qua dette har vi behov for at undgå et utilsigtet oprustningskapløb. De russiske militære aktiviteter i det arktiske område vurderes at være tæt sammenlignelige med de danske. Hverken den russiske strategi eller den russiske militære ageren vurderes at kunne udlægges som andet end defensive - grænsende til passive aktiviteter overfor Danmark. Den mest aktive militære ageren fra Ruslands side inden for den militære genre ses i landets tilskyndelse til et tværnationalt arktisk samarbejde på SAR området og i forbindelse med indgåelsen af Illulissat erklæringen. Den russiske ageren i Arktis vurderes derfor ligeledes at kunne kendetegnes inden for karakteristikken af den defensive realisme. Forhold, der i særlig grad tages til indtægt for denne kategorisering, er Ruslands fokus på egenbeskyttelse over for de udfordringer, som ændringerne på det klimatiske område medfører. Dette gælder dog isoleret set mellem det dansk/russiske forhold, idet hvis betragtningen havde været foretaget fra enten et canadisk eller norsk perspektiv, havde resultatet sandsynligvis havde været et andet. Heri tages særligt de regelmæssige flyvninger med de russiske strategiske Figur 11: Russisk strategisk bombemaskine følges af Canadisk F-18 Hornet jagerfly bombemaskiner langs disse landes luftrumsgrænser til indtægt. Det dansk/russiske forhold i Arktis kan Foto:Dailymail.com derfor kategoriseres som et forhold, hvor to lande begge agerer indenfor den defensive realistiske ramme. Udfordringen i denne henseende opstår imidlertid netop på baggrund af denne ageren, idet der inden for den defensive realistiske teori opereres med spørgsmålet omkring sikkerhedsdilemmaet 113. Dette dilemma karakteriseres ved, at staters iværksættelse af egenbeskyttelse kan opfattes forskelligt, hvilket kan medføre en oprustning hos den observerede stat, hvilket så igen fører til en modreaktion hos den stat, der egenbeskytter sig. I relation til det dansk/russiske forhold vurderes tværnational øvelsesvirksomhed og troppebevægelser langs allieredes grænseområder som elementer, der kan afføde en sådan reaktion. En reaktion som understøttes ved Ruslands fremsendelse af et officielt brev til Norge, Danmark og Canada, hvori Rusland udtrykte bekymring om afholdelse af NATO øvelsen Cold Response i Norge Delkonklusion Med afsæt i ovenstående kan det konkluderes, at Danmarks og Ruslands ageren på det overordnede militære område er sammenlignelige. Der er for nuværende en militær 113 Den store danske encyklopædi, 26. april 2010, tilgængelig på adressen: olitik/sikkerhedspolitik_(sikkerhedsdilemmaet)?highlight=sikkerhedsdilemmaet 114 Survival vol.51 nr.5 The New Problem of Arctic Stability s.131 af Magarat Blunden 44

46 balance, og en dansk oprustning eller øget militær intensitet vil kunne opfattes fjendtligt, hvorved en utilsigtet kamp om magtbalance kan være resultatet. Danmarks passive ageren og, i henhold til Barry Buzans teori om militær sikkerhed, manglende evne til at angribe fra eller forsvare det arktiske område giver derfor mening, da det tilsyneladende, understøttet af den arktiske strategi, ikke er Danmarks intention at besidde disse evner eller denne vilje. I området eksisterer en magtbalance imellem de enkelte nationer, og en ændring af den nuværende konfiguration vil kunne medføre en utilsigtet forskydning af denne Politisk sikkerhed I Barry Buzans elementteori vedrørende politisk sikkerhed omhandler stabiliteten internt i staten og de ideologier, som giver staten legitimitet. Med afsæt heri etableres statens styrke og medvirker dermed til at kategorisere staten som en svag eller stærk stat. I relation til Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer vurderes der imidlertid at opstå et dilemma, der ikke udelukkende vil kunne forklares ved brug af Barry Buzans teori om den politiske sikkerhed. Baggrunden herfor skyldes det forhold, at en række af de elementer, der indgår i en sådan kategorisering af, om en stat er stærk eller svag, er delt imellem Danmark og Grønland. Selve det grønlandske selvstyre og den legitimitet, som understøtter selvstyret i form af den generelle grønlandske vilje til at være selvstændig, vurderes umiddelbart at pege i retning af en stærk stat, men idet det arktiske område tilhører rigsfællesskabet, er der behov for et mere nuanceret billede af den politiske sikkerhed. Idet Barry Buzans elementteori ikke muliggør en sådan nuancering, ses en mulighed herfor ved anvendelse af Barry Buzans teori omkring statens sammenhængskraft. Med henblik på yderligere uddybning af denne teori, tages udgangspunkt i Holstis videreudvikling af Buzans teori 115. I denne videreudvikling har Holsti operationaliseret de tre hjørnesten til otte delelementer. (Se nedenstående figur) Hvis der først tages udgangspunkt i Grønlands tilsyneladende stræben efter at opnå total selvstændighed, ses ved betragtning af statens fysiske rammer behovet for dansk indflydelse på og ageren i den grønlandske politiske sikkerhed. Baggrunden er, at Grønland ikke selv er i stand til at varetage denne. Holsti+Buzan Historie, kultur, tradition, STATS IDE nationalitet, ideologi Sociale spilleregler / sikkerhedsgaranti fra staten Ideologisk konsensus / pragmatisk politik. LEGITIMITET Effektivitetsprincippet: Effektiv kontrol over territoriet => Horisontal Accepteres som stat af andre stater. Samhørighed mellem folket Saltvandskriteriet: Geografisk/Kulturelt adskilt fra Vertikal moderlandet => International anerkendelse. Loyalitet til Folk statsapparatet STAT Territorium Magtmonopol Statsapparatet, Defineret territorium, lovgivning, befolkning, forfatning, ressourcer, velfærd normer STATENS FYSISKE RAMMER STATSINSTITUTIONER Effektiv suverænitet (intern/cen DECEN beslutn). Konsensus om politiske spilleregler. International anerkendelse af staten. Lighed om beslutninger og midler. Klar adskillelse privat offentlig - psn vind. Civilkontrol med militæret. Illustrationen til venstre viser Buzan og Holsti betragtninger sammenført, og sammenhængskraften i staten ses som værende en balance mellem de tre hjørnestene beskrevet af Buzan som: ideen om staten, statens fysiske rammer og statsinstitutionerne. De tre hjørnestene er efterfølgende af Holsti opdelt i yderligere otte underpunkter. 115 The State, War, and the State of War kap.5 45

47 Hvis der ligeledes tages udgangspunkt i Grønlands stræben efter total selvstændighed, angiver underpunktet omkring statsinstitutionerne et behov for klar adskillelse mellem den offentlige og private sektor. Et forhold, som ikke er tilfældet i Grønland, da det grønlandske selvstyre er medejer af en stor del af de private grønlandske virksomheder, der bidrager til den grønlandske økonomi eksempelvis Royal Greenland 116. Endelig må det vurderes, at antagelsen om Grønland som en stærk stat tillige falder for effektivitetsprincippet 117, idet Grønland ikke er i stand til at varetage effektiv kontrol med eget territorium. (Sidstnævnte en sandhed, som skal fortolkes med en vis skepsis, idet eksempler som Island kan inddrages som modargument 118 ) Idet dette speciale omhandler Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis, skal, som nævnt, den grønlandske stat ses i et samspil med den danske grundet Grønlands og Danmarks sammenhæng under rigsfællesskabet. I henhold til Buzan Holsti vurderes dette politiske samspil dog at kunne medvirke til en opfattelse af rigsfællesskabet i relation til det arktiske område som en svag stat set ud fra hjørnestenen omkring ideen om staten og hjørnestenen omkring statsinstitutionerne. Baggrunden for denne vurdering er rodfæstet i divergensen mellem henholdsvis den grønlandske intention og vilje kontra Danmarks tilbageholdelse af de for en stat væsentlige politiske elementer: Forsvars- og udenrigsanliggender. En opsplittelse, som kan medføre en uklar politisk kurs og deraf følgende ustabilitet, i relation til håndteringen af de arktiske udfordringer. Med hensyn til at udlede en mulig dansk bevæggrund for fastholdelse af denne opdeling vurderes dette at kunne lokaliseres ud fra et geostrategisk perspektiv 119. I et sådant perspektiv har Grønlands placering en væsentlig betydning. Tidligere havde Grønland betydning i relation til landets placering som en mellemstation for våbenaflevering mellem øst og vest og for nuværende som en militærstrategisk fremskudt platform, hvorpå detektionsmidler kan placeres (Thule Radaren). Herudover, uden at opstarte den geostrategiske diskussion, vurderes landets placering at kunne anses som et diskussionsområde mellem øst og vest. Et diskussionsområde, som primært knytter sig til de miljømæssige og særdeles synlige forandringer i det globale klima, som kan ses i Grønland. Figur 12: Arctic Five Meeting Foto: The voice of Russia Samlet vurderes disse forhold at betyde, at Danmark qua ejerskabet af Grønland er en aktør på den internationale scene og derigennem har mulighed for at gennemføre dialog med de tunge drenge (USA og Rusland) på denne 120. En mulighed som Danmarks nye udenrigsminister Lene Espersen forbigik i forbindelse med sit afbud til The Arctic Five 116 Royal Greenlands hjemmeside, 28.april 2010, tilgængelig på adressen: Jf. Holsti: Effektivitetsprincippet = effektiv kontrol med hele territoriet = accept af staten fra andre stater 118 Island har tidligere været beskyttet af en permanent amerikansk tilstedeværelse. I 2006 rømmede USA dog øen, og Islands militære kapacitet begrænser sig i dag til en kystvagt, samt et kontinuerligt NATO detachement af jagerfly 119 Geopolitics Geography and Strategy kap Udenrigspolitisk årbog 2009, Nikolaj Petersen s

48 meeting 121, hvori Canadas, Ruslands, USA's og Norges udenrigsministre deltog. Ved betragtning af den politiske sikkerhed isoleret set omkring Grønland kan det med afsæt i ovenstående udledes, at Grønland trods den interne legitimitet til den politiske linje i Grønland, ikke kan betegnes som en stærk stat. Et forhold, der primært kan tilskrives landets manglende evne til at hævde suveræniteten og varetage kontrollen med eget territorium. Ved betragtning af den politiske sikkerhed mellem Grønland og Danmark under rigsfælleskabet ses tillige en svækket stat, primært som følge af den delte politiske linje. Et forhold som kan tilskrives Grønlands ønske om total selvstændighed og Danmarks tilbageholdelse af de udenrigs- og forsvarspolitiske forhold, som vedrører Arktis Delkonklusion Med afsæt i ovenstående kan det dermed konkluderes, at Danmarks støtte og involvering i den grønlandske politiske sikkerhed er en nødvendighed, dersom Grønland skal bestå som en selvstændig del af rigsfællesskabet. Forestillingen om grønlandsk selvstændighed findes fjern fra de krav, der stilles til en selvstændig stat. Den danske involvering i den grønlandske politiske sikkerhed vurderes derfor at være nødvendig set ud fra betragtningen af, at Grønland trods sit selvstyre har udprægede mangler. Endvidere ses den danske involvering naturlig, idet Grønland stadig tilhører det danske rigsfællesskab, hvilket dermed giver Danmark en forpligtelse. Danmarks tilbageholdelse af væsentlige politiske anliggender, jævnfør Lov om Grønlands selvstyre, vurderes at kunne tilskrives Danmarks interesse i at bevare sin status som aktør i den tunge del af det internationale selskab. En mulighed Danmark har via Grønlands geostrategiske position. Dog vurderes den politiske divergerende diskurs, herunder særligt i ideologien omkring totalt selvstyre eller ikke, at kunne være medvirkende til, at rigsfællesskabet står splittet i relation til det arktiske område. Dette er et forhold, der kan få negativ indflydelse på rigsfællesskabets sammenhængskraft og dermed Danmarks position på den internationale scene. 4.3 Økonomisk sikkerhed I Barry Buzans teori om økonomisk sikkerhed indgår elementer som adgang til ressourcer og de markeder, der er nødvendige for at opretholde et acceptabelt niveau af velfærd for staten. Med afsæt i en betragtning af Grønland som et selvstændigt land er den grønlandske økonomi sikret på grund af landets nuværende primære industri jagt, fiskeri, turisme og den fremadrettede adgang til råstoffer, alle elementer som er efterspurgt på det globale marked. Dette vurderes dog kun at være tilfældet, hvis kendetegnene i det nuværende marked fortsætter, og hvis råstofudvindingen påbegyndes. Indtil dette finder sted ses et grønlandsk afhængighedsforhold til Danmark i form af det årlige bloktilskud. Hermed kan det udledes, at den grønlandske økonomiske sikkerhed er funderet på en fremadrettet udvikling af de eksisterende markedskræfter, som er identiske med de nuværende markedsefterspørgsler. Et forhold som betyder, at den grønlandske økonomiske sikkerhed vurderes at være afhængig af en række interdependentiske forhold. 121 Nyhedshjemmesiden The voice of Russia, 28.april 2010, tilgængelig på adressen: 47

49 Forhold, der i analysen af den økonomiske sikkerhed ved brug af Barry Buzans teori om den økonomiske sikkerhed ligeledes fremkom. Idet specialet tager afsæt i at lokalisere de sikkerhedspolitiske udfordringer for Danmark, er det nødvendigt at lokalisere Danmarks bevæggrunde for deltagelse i dette tilsyneladende nødvendige interdependentiske forhold. Et nærliggende svar findes imidlertid at kunne være: på grund af rigsfællesskabet. Men da Grønland ønsker økonomisk frigørelse fra Danmark, findes det nødvendigt at foretage en yderligere vurdering af Danmarks bevæggrund for, hvorfor Grønland fastholdes. Barry Buzans teori om økonomisk sikkerhed synes ikke umiddelbart at kunne tilvejebringe en sådan forklaringskraft, hvorfor der er behov for anvendelse af et andet teoretisk perspektiv. Inden for de klassiske IP-teorier indgår interdependens som et væsentligt parameter i den neo-liberalistiske anskuelse 122. Med afsæt i denne vurderes det muligt at kunne finde en forklaringskraft på Danmarks ageren i relation til den økonomiske sikkerhed. Neo-liberalisterne ser interdependens som en afgørende faktor i sikkerhedsspørgsmålet, og ved Danmarks nødvendige økonomisk støtte vurderes dette at bibeholde Grønland i et økonomisk afhængighedsforhold. Dermed fastholdes Grønland som en del af Danmark, og mulighed for total løsrivelse og dermed følgende selvstændighed med tilhørende 100% ejerskab over ressourcerne inden for det grønlandske territorium er ikke nært forestående. Danmarks økonomiske fastholdelse af Grønland indenfor rigsfællesskabet vurderes derfor at kunne betragtes som en langsigtet investering, hvor der med afsæt i den tidligere økonomiske støtte og garanten for landets sikkerhed legitimt kan argumenteres for en absolut gevinst - eksempelvis en overskudsdeling i relation til råstofindtjeningen eller fortsat tilbageholdelse af væsentlige politiske anliggender i Danmark. En argumentation og ageren, som tager udgangspunkt i den liberalistiske tilgang, hvor blandt andet den økonomiske støtte har medvirket til etablere sikkerhed for individet. Vedrørende betragtningen af absolutte og relative gevinster, så synes Grønlands aktive deltagelse på den økonomiske side at udeblive, men ved at Danmark stadig har overherredømmet i de væsentlige politiske anliggender, kan der imidlertid argumenteres for en absolut gevinst dog ikke indenfor den økonomiske sektor. Dette absolutte gevinstudbytte vurderes dog at kunne bortfalde, når og hvis råstofudvindingen påbegyndes, og Grønland herved får råd til at købe sig fri, og dermed selv er i stand til at opretholde et acceptabelt niveau af velfærd i landet Delkonklusion Med afsæt i ovenstående kan det udledes, at hvis den økonomiske sikkerhed i Grønland betragtes isoleret, så er økonomien spinkel, og der er for nuværende et behov for understøttelse af økonomien for at skabe økonomisk stabilitet i landet. I kraft af det årlige bloktilskud medvirker Danmark til at understøtte den grønlandske økonomiske stabilitet, men dette interdependentiske forhold vurderes at være rodfæstet i forskellige bevæggrunde. Grønland har behovet, idet landet ikke selv kan varetage den økonomiske sikkerhed for individet, og Danmarks fortsatte økonomiske støtte binder Grønland til Danmark, hvormed Grønlands mulighed for total løsrivelse fra Danmark minimeres. 122 The Globalization Of world Politics 3 rd edition kapitel 8 48

50 Samlet kan det derfor konkluderes, at Danmarks bevæggrund for sin ageren i relation til den økonomiske sikkerhed i Grønland er rodfæstet på en betragtning af, at den nuværende grønlandske afhængighed af dansk økonomisk støtte umuliggør Grønlands frigørelse fra Danmark. Dermed spiller Danmark også fremadrettet en aktiv rolle i den grønlandske økonomiske sikkerhed og kan som følge heraf fremadrettet legitimt argumentere for en absolut gevinst af det tidligere interdependentiske forhold, for eksempel i relation til overskudsdelingen, når råstofudvindingen påbegyndes i Grønland, eller ved fortsat bestemmelse over de forsvars- og udenrigspolitiske anliggender, som vedrører Arktis. 4.4 Samfundsmæssig sikkerhed I henhold til Barry Buzans teori om samfundsmæssig sikkerhed indgår forhold som traditionelle identitetsmønstre, herunder sprog, kultur, religion og sædvane. Med afsæt i den identificerede Inuit-kultur kan det derfor udledes, at der i Grønland findes en arktisk identitetsfølelse, som ikke er sammenfaldende med den nationalitet Grønland tilhører, nemlig Danmark. Det er muligt ved brug af Barry Buzans elementteori at vurdere denne identitetsfølelses indflydelse på sammenhængskraften mellem Grønland og Danmark, men som anført i pkt findes det mere hensigtsmæssigt at inddrage en teori, der har dette specifikke sigte, hvorfor det er fundet relevant igen at inddrage Buzan Holsti teori om sammenhængskraften i staten. Som det fremgår af den illustrerede Buzan og Holsti teori under pkt. 4.2, så er de ideologiske, kulturelle og nationalitetsmæssige forhold indeholdt i den hjørnesten, som omhandler ideen om staten. Vedrørende statsapparat, lovgivning, forfatning og normer er disse indeholdt i den hjørnesten, der omhandler det institutionelle i staten. Med afsæt i disse kategoriseringer vurderes det dermed muligt at foretage en vurdering af sammenhængskraften mellem Grønland og Danmark. Set ud fra hjørnestenen, som omhandler ideen om staten, synes ideologien, historien, sproget og kulturen samt indførelsen af hjemmestyre og sidenhen selvstyre at medvirke til at positionere Grønland som en stærk stat. En stat med en intern sammenhængskraft, der kan medvirke til at cementere landet som en selvstændig nation. Et forhold, der imidlertid vurderes at kunne nuancere denne tilsyneladende stærke statsopfattelse, er den institutionelle hjørnesten. Grønland har selvstyre, men på trods heraf så er en større række af de betydningsfulde elementer i den traditionelle statsageren bevaret i Danmark 123. Dette vurderes at betyde, at trods den stærkt ideologiske selvstændighedsfølelse i Grønland, er sammenhængskraften i landet svækket, idet en stor del af det som medvirker til styrkelse af en statens identitet er tilbageholdt i Danmark. Danmark har ved vedtagelsen af loven om Grønlands selvstyre tilkendegivet, at der fra dansk side ønskes, at den grønlandske stat videreudvikles i retning af øget selvstændighed. Et forhold, som tilskyndes i den arktiske strategi, og heri med særligt fokus på den oprindelige kulturarv. Desuagtet dette, tilsiger loven at udenrigs-, forsvars-, og sikkerhedspolitik fortsat vil være rigsfællesskabsanliggende, hvilket vurderes at betyde, at trods øget selvstændighed er der fra dansk side umiddelbart ikke intention om at give afkald på de overordnede beføjelser for - og ejerskab af - Grønland. Denne 123 Udenrigsministeriet hjemmeside, temahæfter, d.16.april 2010, tilgængelig på adressen s.10 49

51 tilbageholdelse medvirker til, at Danmark fortsat er i en position, hvor Danmark varetager Grønlands interesser eksternt og dermed står som garant for den samfundsmæssige sikkerhed i Grønland. Resultatet er, at Danmark fortsat vil kunne yde intern indflydelse og bestemmelse over Grønland uagtet Grønlands selvstyre. Hermed kan det udledes, at sammenhængskraften mellem Grønland og Danmark, set ud fra et Buzan og Holsti perspektiv er svækket. Grønlands selvstændigheds-opfattelse og trang trækker i en retning, og Danmarks tilbageholdelse af de mere betydningsfulde politiske forhold trækker i en anden retning Delkonklusion Med afsæt i ovenstående kan det konkluderes, at trods en stærk identitetsfølelse internt i Grønland, som adskiller sig væsentligt fra en dansk nationalitetsfølelse, er der forfatningsog lovmæssige forhold, der medvirker til, at det ikke er muligt for Grønland at udvikle sig til en selvstændig stat. Danmarks støtte til det grønlandske selvstyre kan karikeret betragtes som værende en støtte, hvor beboerne i dele af rigsfællesskabet medinddrages i forhold, der berører deres geografiske del, men den overordnede politiske beslutningskompetence og beføjelser er tilbageholdt i moderlandet. Dette viser, at Danmarks interesse i at støtte Grønland ikke vurderes at være rodfæstet i en vilje til at afgive Grønland og dermed lade landet eksempelvis få 100% råderet over de ressourcer, der findes indenfor den grønlandske økonomiske zone samt nævneværdig indflydelse på de geopolitiske anliggender, som vedrører Grønland. Danmarks interesse vurderes derimod at være rodfæste i en vilje til at lade Grønland udvikle sin arktiske identitetsfølelse samtidig med, at det danske institutionelle magtmonopol bibeholdes. Samlet set kan det dermed konkluderes, at den danske ageren i relation til den samfundsmæssige sikkerhed i Grønland kan karakteriseres som et politisk kompromis. Et kompromis, hvor der ved tilskynding til den fortsatte udbygning af Inuitkulturen, søges rodet bod på den tidligere kolonisering og industrialisering af Grønland samtidig med, at territoriet og dermed den tilhørende ressourceadgang og geostrategiske forvaltning bevares indenfor dansk overherredømme. 4.5 Miljømæssig sikkerhed Miljøet i Arktis er under pres, hvilket blandt andet ses ved den forøgede afsmeltning af iskappen, men ligeledes i form af formindskelse af havisen i det arktiske område. Herudover ses miljøforandringerne at vise sig ved ophobningen af svært nedbrydelige tungmetaller og andre stoffer igennem fødekæden, en ophobning, som til sidst kan aflæses som forhøjede værdier hos de mennesker, der lever i det arktiske område. Umiddelbart ses ovenstående forhold udelukkende at være negativt betonede og forhold, som sætter den miljømæssige sikkerhed under pres i Arktis, men er denne antagelse den endegyldige sandhed? Besvarelsen af dette spørgsmål kan findes ud fra to perspektiver; det snævre miljømæssige perspektiv og et bredere perspektiv, hvori konsekvenserne af de miljømæssige forandringer tillige inddrages. I relation til Barry Buzans teori om miljømæssig sikkerhed behandles miljøspørgsmålet både regionalt og globalt, og som det fremgår af analysen i pkt. 3.5 ses Arktis og dermed Grønland både at påvirke (globalt) og blive påvirket (regionalt) af de klimamæssige 50

52 forandringer. Barry Buzans teori er fokuseret isoleret på det miljømæssige område til trods for, at Barry Buzan, som nævnt i pkt.1.5, anerkender spill-over fænomenet. Desuagtet dette forhold, kan der ud fra Buzans teori ikke uddrages på, hvilke andre elementer de miljømæssige forhold har spill-over på. Idet spill-over effekterne kan relateres til de miljømæssige ændringer, vurderes dette begreb ligeledes at være omtalt i miljøpolitik. Dette er dog ikke tilfældet. Generelt er miljøpolitik et forholdsvis nyt begreb (Danmarks Miljøministerium blev først oprettet i ), og miljøpolitik har primært fokus på beskyttelse af naturen og befolkningen mod følgerne fra den stigende forurening samt fokus på etablering af en bæredygtig udnyttelse af de organiske ressourcer. Herudover er miljøpolitik inden for de seneste år blevet fokuseret på den globale opvarmning, idet de overvejende forskningsresultater viser, at den globale opvarmning kan tilskrives menneskelig aktivitet 125. Men betragtninger omkring de positive følger grundet den globale opvarmning er ikke medtaget. I en vurdering af de utilsigtede spill-over effekter i Grønland findes netop følgerne af den globale opvarmning at være en katalysator til igangsættelse af de nye sikkerhedspolitiske udfordringer. Baggrunden for denne vurdering er, at ismassen og den tidligere manglende teknologi har gjort udnyttelsen af ressourcerne utilgængelige, og idet disse barrierer nu hastigt er ved at forsvinde, er konsekvensen, at der åbnes mulighed for økonomisk opsving. I relation til den arktiske strategi ses miljøudfordringerne at være tillagt særligt fokus, og i analysen af den miljømæssige sikkerhed ved brug af Barry Buzans teori udledtes, at der både nationalt og internationalt skulle iværksættes tiltag med henblik på at imødegå truslerne mod den sårbare arktiske natur. Sådanne tiltag syntes at nødvendiggøre tilførsel af ressourcer og materiel. I den arktiske Figur 13: Krydstogtskib i Arktis strategi koncentreres indsatsen dog om fortsat monitering, og Foto: Albertros-travel.dk materielmæssigt ses udfordringerne generelt håndteret ved brug af de nuværende ressourcer (se afsnittet omkring militær sikkerhed). Med afsæt heri vurderes hverken Grønland eller Danmark at have intentioner om investeringer i den arktiske miljømæssige sikkerhed men der er fokus på området, udviklingen beskrives, beklages, moniteres og forklares, men en egentlig handling på det miljømæssige område, herunder særligt med hensyn til etablering af et miljøberedskab, ses derimod ikke eksisterende. Baggrunden for denne manglende etablering af et miljøberedskab vurderes at kunne tilskrives flere forhold, herunder særligt geografiens udstrækning og dermed størrelsen på et validt beredskab, men tillige i spørgsmålet set ud fra en økonomisk betragtning i form af 124 Miljøministeriets hjemmeside, 2.maj 2010, tilgængelig på adressen: Danmarks meteorologiske instituts hjemmeside, 2.maj 2010, tilgængelig på adressen: 51

53 etablerings- og driftsomkostninger, og særligt herunder: Hvem skal afholde denne økonomiske byrde? Grønland har ansvaret for miljøpolitikken, men har ikke ressourcerne. Med henblik på at forklare denne tilsyneladende passive moniterings politik inden for det miljømæssige område vurderes denne at kunne være funderet i en økonomisk betragtning. En for restriktiv miljøpolitik, herunder restriktioner på råstofudvindingens implikationer i naturen, kan medvirke til en begrænsning i muligheden for økonomisk udbytte som følge af en kommende råstofudvinding, og en aktiv miljøpolitik vil medføre øget investeringsbehov penge ud af kassen i stedet for ind i kassen Delkonklusion Med afsæt i ovenstående kan det udledes, at de miljømæssige udfordringer har særligt fokus fra Danmarks og Grønlands side, og en række moniteringstiltag henholdsvis støttes og iværksættes med henblik på at tilvejebringe ny viden omkring klimaudviklingens indflydelse i Arktis. Desuagtet disse forhold ses der ikke fra dansk side en aktiv deltagelse i de miljømæssige anliggender i Grønland. Forhold, der dels kan tilskrives, at Grønland via selvstyret selv har ansvar for miljøpolitikken internt i landet og dels manglende vilje fra dansk side til at foretage materielmæssige investeringer i et grønlandsk anliggende. Endvidere kan det, særligt i relation til den arktiske strategi, udledes, at de miljømæssige udfordringer i Grønland italesættes som en problemstilling, der fremadrettet vil få alvorlig indflydelse i det arktiske område. Denne italesættelse vurderes at være en naturlig del af den globale miljødiskurs og dermed ikke særegent for Grønland. Samlet kan det derfor konkluderes, at den danske ageren i relation til den miljømæssige sikkerhed i Grønland begrænser sig til retorisk ageren, og handling i form af investeringer eller anden aktivitet udestår. Forklaringen herpå ses primært med henblik på at undgå endnu en økonomisk byrde i det arktiske område samt i det forhold, som er gældende for både Grønland og Danmark: undgåelse af for restriktiv miljøpolitik, idet en sådan vil kunne få negativ indflydelse på mulighederne for fremtidig indtjening. 52

54 Kapitel 5 KONKLUSION Problemformuleringen i specialet er; Hvilke sikkerhedspolitiske udfordringer står Danmark overfor i Arktis? Med den indhentede empiri, den foretagne analyse og den efterfølgende vurdering findes det muligt at besvare denne. Udfordringer er den korrekte betegnelse for de forhold som Danmark står overfor i Arktis. Der er ikke én isoleret udfordring men flere. Udfordringer både internt i rigsfællesskabet og udfordringer eksternt i relation til de øvrige arktiske aktører. Ligeledes er der ikke én udfordring, som vurderes at have mere betydning end andre. De sikkerhedspolitiske udfordringer, som Danmark står overfor, har alle indflydelse hinanden imellem og kan derfor ikke enkeltvis håndteres, uden at denne håndtering har indflydelse på de andre. Populært videnskabeligt kan de sikkerhedspolitiske udfordringer derfor betegnes som et system i systemet kompleks, hvor systemerne har indflydelse på hinanden spill-over. Disse forhold er ligeledes identificeret i specialet eksempelvis under vurderingen af den miljømæssige sikkerhed, hvori en restriktiv miljøpolitik kunne få negativ indflydelse på et kommende økonomisk opsving - en spill-over effekt fra den miljømæssige sikkerhed til den økonomiske sikkerhed. Desuagtet denne kategorisering af sikkerhedspolitikken som et system i systemet er sikkerhedspolitikken i specialet opdelt i fem elementer, og det er i relation til disse fem elementer, konklusionen er beskrevet. I relation til den militære sikkerhed har Danmark en udfordring i at bevare den nuværende militære lave intensitet i det arktiske område. Som en selvstændig stat skal Danmark overvåge og hævde dansk suverænitet inden for den økonomiske zone. En opgave som de nuværende militære kapaciteter er dimensioneret til. Tilsvarende har Danmarks traditionelle modstander (Rusland) ligeledes en sådan opgave indenfor deres økonomiske zone, og de varetager denne på samme måde som Danmark. Netop dette findes at give udfordringen. Det handler således ikke kun om at agere, det handler ligeledes om at forstå andres ageren og forstå, hvilke signaler man fra Danmarks side udsender. Danmarks militære tilstedeværelse og ageren i det arktiske område moniteres naturligt. Når Danmark gennemfører øvelsesvirksomhed med Canada, eller hvis Danmark på sigt skulle vælge at ændre retorik og eventuel kapacitetssammensætning i området 126, vurderes dette at vil sende et signal til Rusland om en forøget militær aktivitet hos de traditionelle modstandere. Et signal, som kan medføre en oprustning fra russisk side, der naturligt skal imødegås. Herved er et militært oprustnings kapløb igangsat, og langsomt smuldrer den militære lave intensitet. Danmarks militære udfordring i Arktis står dermed klart: Don t rock the boat! Med hensyn til den politiske sikkerhed har Danmark en udfordring både internt og eksternt. Vi skal fortsætte vores støtte til opbygning af det grønlandske selvstyre samtidig med, at vi skal bevare vores position som en aktør på den internationale politiske scene. Dette er to modstridende forhold, idet Grønland ønsker 100% selvstændighed og øjner mulighed herfor, når råstofudvindingen medfører et økonomisk opsving 127. Men for at Danmark skal bevare sin indflydelse i den tunge ende af det internationale selskab, har vi behov for fortsat overherredømme over en så vigtig geostrategisk position, som den Grønland har mellem øst og vest. 126 Som foreslået i FKOM beretningen (resume s. 62 og s.74) 127 Understøttes af Udenrigspolitisk årbog 2009, Nikolaj Petersen s.38 53

55 Dette betyder imidlertid, at ved stædigt at fastholde overherredømmet kan dette medføre en forstærkelse af den grønlandske vilje til at opnå 100% selvstændighed tryk avler modtryk - og ved at slække på overherredømmet kan dette medføre en utydeliggørelse af rigsfællesskabets politiske kurs i relation til Arktis. Et forhold som vil svække Danmarks position blandt de tunge drenge hvem bestemmer egentlig, og hvem sætter dagsordenen: Er det Grønland eller Danmark? Med afsætning i ovenstående står den politiske udfordring for Danmark i Arktis klar: Hold balancen! Råstofressourcerne gemt i det arktiske område er astronomiske, og omregnet til kold valuta kan disse tal få guldfeberen til at rase. Alle vil være sikre på at få deres bid af kagen, og det fornyede fokus er opstået som følge heraf. En række undersøgelser viser imidlertid, at størstedelen af de råstoffer, som findes i det arktiske område, befinder sig inden for de nuværende etablerede økonomiske zoner, hvorfor det ofte italesatte Arktiske kapløb i stedet måske skulle omdøbes til striden om ingenting? Men er dette ligeledes tilfældet for Danmark? Hertil må svaret være nej. Danmark er i den situation, at den del af rigsfællesskabet, som indeholder de største ressourceforekomster (Grønland), ønsker selvstændighed. Et forhold som Danmark sandsynligvis af moralske årsager bliver nødt til at tilskynde, og på baggrund heraf er der vedtaget en lov om Grønlands selvstyre. Problemet opstår imidlertid som følge heraf, idet lov om Grønlands selvstyre tilskriver indtjeningen fra råstofudvindingen til Grønland og kun åbner op for en forhandling af en overskudsdeling, når det grønlandske bloktilskud er blevet reduceret til 0 kr. Dette betyder, at den langsigtede investering, Danmark har lagt i Grønland i form af det årlige bloktilskud, udvikling, fornyelse og indlemmelse af Grønland i den industrialiserede verden, ikke efterlader Danmark i andet end en forhandlingssituation med hensyn til at få del i det økonomiske opsving. En forhandlingssituation, der tvivlsomt vil falde ud til Danmarks fordel, dels fordi Grønland baserer sine selvstændighedstanker på 100% ejerskab af den økonomiske indtjening, og dels ud fra en moralsk betragtning, hvori særligt koloniseringen og tvangsforflyttelserne af grønlænderne fra deres Inuit bopladser til betonklodser stadig findes som uacceptable handlinger. Med afsæt heri kunne en holdning være, at selvfølgelig skal Grønland have fuld råderet over den økonomiske indtjening som følge af råstofudvindingen, men dette ses ikke at være en valid betragtning. Hvorfor skulle forhandlingspassusen så overhovedet være nævnt i lov om Grønlands selvstyre? Med afsætning i ovenstående står den økonomiske udfordring for Danmark i Arktis klar: Legitimer overskudsdelingen! Det oprindelige folkeslag i Grønland tilhører Inuit-kulturen. En kultur som er spredt udover det arktiske område, og som er medvirkende til at give en arktisk identitetsfølelse på tværs af de nationale landegrænser. Men hvor er så Danmark henne i denne henseende? Vi har alle set, hvordan man i Grønland hylder Dronningen, når hun aflægger landet besøg, og vi har alle kendskab til, hvor vellidt Kronprinsen er i Grønland, sandsynligvis grundet hans indsats og opmærksomhed på Qaanaq området samt hans slæderejse i Nordøst Grønland i Men er det så det? Hverken kulturen, den oprindelige religion, sproget eller den historiske grundarv knytter det grønlandske folk til Danmark. Danmark har koloniseret og taget ejerskab af verdens største ø ikke som følge af omsorgsfuldhed, men fordi landet også tidligere havde ressourcer, som vi kunne drage nytte af i forbindelse med indtjening til Danmark, herunder hvalfangst, pelsjagt, fiskeri og udvinding af råstoffer såsom kul, kobber, zink, bly og kryolit. Disse industrier krævede modernisering og industrialisering af kolonien, men medvirkede ikke til at integrere Grønland i Danmark og derigennem give grønlænderne en dansk nationalitetsfølelse. Grønlænderne er grønlændere og tilhører et land med egen administration, nationalt flag, selvstyre og eget pas. Så på trods af det danske 54

56 statsborgerskab er det ikke dette, grønlænderne kæmper for. Grønlands kamp handler om selvstændighed. Det er heri, Danmarks udfordringer opstår. Hvis udviklingen af den grønlandske selvstændighed fortsætter hvad der officielt tilskyndes - har dette spill-over effekter på andre søjler inden for den sikkerhedspolitiske sfære. Politisk mister Danmark indflydelse på den internationale scene, og økonomisk mister Danmark mulighed for indtjening. Med afsætning i ovenstående står den samfundsmæssige udfordring for Danmark i Arktis klar: Bevar sammenhængskraften! Det sidste element, som indgår i helhedsbetragtningen af sikkerhedspolitik, vedrører miljøet. Et område inden for sikkerhedspolitikkens fem elementer, hvor udfordringen bogstaveligtalt ses tydeligst. De grønlandske gletchere trækker sig tilbage, havisens udbredelse og tykkelse formindskes, optøningen af permafrosten kan ses på infrastrukturen, og endelig kan indholdet af tungmetaller måles op gennem fødekæden. Måske netop på grund af denne tydelighed er det ofte de miljømæssige forhold, som nævnes først, når der tales om udfordringer i Arktis. Men er Arktis specielt hårdt ramt? Hvad med de lavtliggende ø-grupper i det indiske ocean. Her vil en global vandstandsstigning medvirke til at kreere et nyt Atlantis hvad er deres udsigt i forbindelse med de miljømæssige forandringer? Grønland får adgang til råstoffer, som tidligere har været gemt under isen, verdenssamfundet får adgang til hurtigere, og dermed billigere, transportveje til og fra produktionscentrene i Asien, og de lavtliggende ø-grupper i det indiske ocean: Et dykkerparadis? Uden at gå for langt i miljøskeptikerens Bjørn Lomborgs 128 fodspor medfører de miljømæssige ændringer i Arktis en lang række af positive spill-overs. De skaber mulighed for økonomisk opsving, hvilket er et fundament for den grønlandske selvstændighed, de medvirker til, at Danmark er inde i selskabet med de tunge drenge på den internationale scene emnet er hot - og de medvirker til at imødekomme den internationale efterspørgsel efter råstoffer. Hvis Arktis stadig bestod af en gigantisk isterning på toppen af jordkloden, ville udfordringerne ikke bestå i nuværende konfiguration, og de positive spill-over effekter ville ligeledes udeblive. Arktis ER ramt af de globale klimaændringer, og der ER problemer og udfordringer i Arktis, som skal håndteres. Men disse udfordringer skal løses i det internationale system, blandt andet set ud fra den baggrund, at Figur 14: Krydstogtskibet EXPLORER som forliste omkring Antarktis i november 2007 problemerne kan tilskrives international aktivitet. Foto: TV2.dk I både Grønland og Danmark nævnes truslerne mod det arktiske miljø, hvis for eksempel et skib støder på grund, eller når råstofudvindingen påbegyndes. 128 Bjørn Lomborgs officielle hjemmeside, 3.maj. 2010, tilgængelig på adressen: 55

57 Men dette er fremtidsscenarier baseret på antagelser om, at det ikke er et spørgsmål om, hvorvidt det sker, men et spørgsmål om, hvornår det sker. Antagelser som findes valide i den globale miljødiskurs og den dominerende diskurs omkring en forventet aktivitetsforøgelse i Arktis. Men kommer det til at ske, og i givet fald hvornår, og hvem skal afholde omkostningerne til at imødegå noget, som måske sker? Gisninger og antagelser bliver mødt med nye spørgsmål. Indtil fremtiden ligger klar, vil tiltag, restriktioner, stramninger og lovgivning kunne få negativ effekt med hensyn til et økonomisk opsving. System i system balancen træder dermed endnu en gang i karakter, og et tiltag i én sikkerhedspolitisk søjle har indflydelse i en anden negativt som positivt. Som nævnt skaber de nuværende klimaændringer udfordringer, men Danmark bevæger sig i en retning, som isoleret set er fordelagtig. Der er udsigt til en økonomisk indtjening, hvis vi ikke med restriktioner og tiltag spænder ben for os selv undervejs. Samtidig hermed kan Danmark rent retorisk følge strømningen i den globale miljødiskurs, og de tiltag og iværksættelser, som igangsættes internationalt, får først indvirkning på langt sigt. Med afsætning i ovenstående står den miljømæssige udfordring for Danmark i Arktis klar: If it works don t try to fix it! Sammenfattet ud fra ovenstående består Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer i Arktis i at bibeholde den militære lave intensitet og samtidig bevare sin politiske indflydelse på den internationale scene. Danmark skal fortsætte støtten til opbygningen af et selvstændigt grønlandsk samfund, samtidigt med at Grønland fastholdes inden for rigsfællesskabet, og Danmark skal arbejde for en legitimering af et krav om overskudsdeling, når råstofeventyret begynder at give afkast. Endeligt skal de miljømæssige opgaver i Arktis håndteres, uden at spænde ben for en fremadrettet mulig økonomisk indtjening. 56

58 Kapitel 6 PERSPEKTIVERING Som det fremgår af ovenstående konklusion, ses håndteringen af Danmarks sikkerhedspolitiske udfordringer at være ligetil, og et overordnet træk i relation til håndteringen af udfordringerne er bevarelse af den nuværende balance. Havde dette svar set anderledes ud, dersom jeg havde anvendt en anden teori til løsning af specialets problemspørgsmål? Som anført i teoriafsnittet kunne andre teorier ligeledes have været anvendt, men så havde der eksisteret en risiko for, at helhedsbetragtningen af det sikkerhedspolitiske felt kunne være udeblevet. En teori, som jeg dog mener, kunne have givet et særdeles interessant og meningsfuldt svar, samtidigt med at en helhedsbetragtning var bevaret, var konstruktivismen. Baggrunden for denne betragtning er, at den konstruktivistiske teori tager udgangspunkt i det diskursive felt og med den indsigt i Arktis, som dette speciale har tilvejebragt mig, ses en stor del af arktisproblematikken at kunne relateres til netop det diskursive felt. Der tales ofte om råstofudvinding i form af olie og gas, men end ikke en reel prøveboring er igangsat i Grønland. Endvidere tales der om truslen mod miljøet og risikoen for tab af menneskeliv på grund af den forøgede skibstrafik gennem Nordvest- og Nordøstpassagen samt den forøgede krydstogttrafik i sommerperioderne. Desuagtet dette forhold, så er passagesejladserne stadig kun gennemført et fåtal af gange, og rednings- og miljøberedskabet er ikke ændret betydeligt siden Hans Hedtoft sank i Endeligt taler Grønlænderne om selvstændighed og total frigørelse fra Danmark velvidende, at hverken den økonomiske situation eller evnen til at hævde suveræniteten er til stede. Ved at have anvendt den konstruktivistiske teori ser jeg en mulighed for, at der kunne være blevet skabt en yderligere forståelse for baggrunden af disse italesatte udfordringer, og dermed måske dannet et alternativt perspektiv på de sikkerhedspolitiske udfordringer Danmark står overfor i Arktis. I relation til specialets konklusioner og en perspektivering af disse findes det nærliggende at rette følgende spørgsmål: Er de brugbare, hvad får de af betydning, hvad er konsekvenserne, og hvordan ser fremtiden ud? Ja, de er brugbare, men det kræver en balancegang på en knivsæg at få dem operationaliseret. Eksempelvis, hvordan fortsættes det tværnationale arktiske militære samarbejde, uden at Rusland bliver provokeret? Hvordan bevares sammenhængskraften inden for rigsfællesskabet, når en del af dette ønsker selvstændighed, og man ved lovgivning har åbnet herfor. Hvordan bevares troværdigheden i miljødebatten, når man samtidig afventer et økonomisk opsving grundet den globale temperaturstigning? Besvarelse af disse spørgsmål vurderes at indeholde kompleksitet nok i sig selv til, at der ved hver af dem kan udarbejdes et selvstændigt speciale. Og vil en sådan teoretisk behandling af de enkelte emner kunne give en besvarelse? Måske, men ofte kan reaktionen i den virkelige verden ikke teoretisk forudses. Derude handler det om, hvorledes en ageren opfattes, og det er på baggrund af denne opfattelse, at reaktionerne dannes igen et konstruktivistisk perspektiv. Herefter kan spørgsmålet igen stilles i relation til dette speciales konklusion: Er det brugbart? Ja, det er brugbart. Brugbart som en overordnet retningsanvisning. Og hvad vil efterlevelse af ovenstående retningsanvisning få af betydning og konsekvenser? Igen et spørgsmål som relaterer sig til fremtiden, og dermed igen er afhængig af, hvorledes Danmarks ageren opfattes. Umiddelbart vil det få den betydning, at 57

59 Danmark bevarer overherredømmet over Grønland, og den militære lave intensitet bibeholdes i det arktiske område. Konsekvensen heraf vil blive et økonomisk opsving, en fortsat indflydelse på den internationale scene samt en udgiftsneutralitet i relation til Danmarks militære og miljømæssige engagement. Danmark har ikke behov for at sikkerhedsmaksimere. En forøget trussel mod området er selvgenereret, hvis Danmark opbygger, intensiverer eller forøger sit militære magtapparat i området. Danmark har ikke behov for at investere i et miljøberedskab endsige udarbejde restriktioner, opstramme lovgivning med mere på området. Hvis dette gøres, så spændes der ben for at få adgang til et økonomisk opsving, og idet truslen mod Arktis kan tilskrives international aktivitet, er der behov for en international global ageren, ikke en regional dansk ageren. Er dette så fremtiden bevare status quo, holde balancen og ikke gennemføre for mange tiltag, idet dette vil medvirke til spill-overs fra en sikkerhedspolitisk søjle til en anden, og dermed få system i systembalancen til at skride? Set ud fra dette speciales forudsætninger er svaret: Ja, men ud fra den forudsætning, at fremtiden udvikler sig i en retning, som svarer til den overvejende diskurs: Ismasserne omkring Arktis fortsætter deres afsmeltning. Det er denne afsmeltning, som i høj grad kan tilskrives årsagen til, at det arktiske område har fået fornyet fokus, og det er denne afsmeltning, som har skabt nye sikkerhedspolitiske udfordringer for Danmark udfordringer som nu skal håndteres eller bevidst undlades at blive håndteret. Hvad nu hvis afsmeltningsdebatten blot er rodfæstet i et sporadisk temperatur udsving, som nogle forskere hævder 129, hvad så? Dansk institut for militære studier publicerede i maj 2009 en rapport med titlen Hold hovedet koldt. 130 Emnet i denne rapport omhandlede generelt de militære udfordringer i Arktis, men titlen for rapporten kan applikeres på en anbefaling for Danmarks ageren inden for hele det sikkerhedspolitiske spektrum. Fremtiden er usikker, og en ageren - uanset om det er indenfor den militære, økonomiske, miljømæssig, politiske eller samfundsmæssige søjle - vil få konsekvenser. Danmark agerer i et uopmålt farvand, og fremtidsudsigterne skifter afhængig af den enkeltes grundhypotese. Den sikre kurs er ukendt, og hvert skridt giver udfordringer. På denne baggrund kan det udledes, at den overordnede udfordring for Danmark i Arktis er at HOLDE HOVEDET KOLDT 129 Dagbladet Kristeligt Dagblad, 4.maj 2010, tilgængelig på adressen Arktis?all=1 130 Dansk institut for militære studier, rapport, tilgængelig på adressen: digjoergensen.pdf 58

60 BIBLIOGRAFI C. S. Gray and G. Sloan, 1999 : Geopolitics, Geography, and Strategy, forlaget Frank class publishers G. Sloan, 2005: Classic geopolitical theory: Does it matter, Global Competitiveness Barry Buzan, 1991: People, States and Fear 2nd edition H.J. Jørgensen, 2009: Hold hovedet koldt, Dansk Institut for Militære Studier, København Udenrigsministeriet, 2008: Arktis i en brydningstid, København Nanna Hvidt og H. Mouritzen, 2009: Udenrigspolitisk årbog 2009, Udenrigsministeriet, København Magarat Blunden, 2009: The new problem of Arctic Stability, Survival vol.51 no. 5 Dansk Udenrigspolitisk Institut, 1997: Grønland under den kolde krig John Baylis & Steve Smith, 2005: The Globalization of world politics Kari Möttölä, 1988: The Arctic Challenge Barry Buzan & Ole Wæver, 2003: Regions and Powers Barry Buzan, Ole Wæver & Jaap de Wilde, 1998: Security a new framework for analysis Holsti, 1996: The state, War, and the State of War Forsvarskommissionens beretning 2008: Dansk Forsvar Globalt engagement Forsvarets efterretningstjenestes risikovurdering tilgængelig på adressen Udenrigsministeriets temahæfte vedrørende Grønland tilgængelig på adressen nd.pdf Illulissat erklæringen via udenrigsministeriets hjemmeside Lov om Grønlands selvstyre via statsministeriets hjemmeside US geological survey publication vedrørende forekomster af fossile brændstoffer I Arktis Danmarks Meteorologiske Institut vedrørende drivhuseffekten 59

61 Nedenstående kilder har medvirket til at danne baggrundsviden om det arktiske område: Farvandsvæsnets briefing Rejsen til Nordpolen Farvandsvæsnets briefing vedrørende kontinentalsokkelprojektet Danmark og Grønlands geologiske undersøgelser (GEUS) temahæfte vedr. miljøet i Grønland, tilgængelig på adressen Danmarks Miljøundersøgelsers atlas over sårbare områder i Grønland, tilgængelig på adressen 3F8D9A5EC0E2/0/EnvironmentaloilspillsensitivityatlasofWestGreenland.pdf Forsknings og innovationsstyrelsen publikation vedrørende forøget vandstand og miljøgifte i fødekæden Udenrigsministereit hjemmeside vedrørende havret et/havret/ Canadian Defense and Foreign affais institute vedrørende de Candiske udfordringer ment.pdf Danmarks Radio udsendelse vedrørende klimaforandringer og sikkerhedspolitik tilgængelig på adressen; Danmarks radio udsendelse vedrørende kampen om ressourcerne, tilgængelig på adressen; Danmarks radio udsendelse om et flag på nordpolen, tilgængelig på adressen: 60

62 Bilag 1 61

63 Bilag 2 62

64 Circum-Arctic Resource Appraisal: Estimates of Undiscovered Oil and Gas North of the Arctic Circle The U.S. Geological Survey (USGS) has completed an assessment of undiscovered conventional oil and gas resources in all areas north of the Arctic Circle. Using a geologybased probabilistic methodology, the USGS estimated the occurrence of undiscovered oil and gas in 33 geologic provinces thought to be prospective for petroleum. The sum of the mean estimates for each province indicates that 90 billion barrels of oil, 1,669 trillion cubic feet of natural gas, and 44 billion barrels of natural gas liquids may remain to be found in the Arctic, of which approximately 84 percent is expected to occur in offshore areas. Overturned sedimentary rocks of the Lisburne Group under a midnight rainbow near Galbraith Lake, Alaska, summer USGS photo by David Houseknecht. Introduction In May 2008 a team of U.S. Geological Survey (USGS) scientists completed an appraisal of possible future additions to world oil and gas reserves from new field discoveries in the Arctic. This Circum-Arctic Resource Appraisal (CARA) evaluated the petroleum potential of all areas north of the Arctic Circle (66.56 north latitude); quantitative assessments were conducted in those geologic areas considered to have at least a 10-percent chance of one or more significant oil or gas accumulations. For the purposes of the study, a significant accumulation contains recoverable volumes of at least 50 million barrels of oil and/or oilequivalent natural gas. The study included only those resources believed to be recoverable using existing technology, but with the important assumptions for offshore areas that the resources would be recoverable even in the presence of permanent sea ice and oceanic water depth. No economic considerations are included in these initial estimates; results are presented without reference to costs of exploration and development, which will be important in many of the assessed areas. So-called nonconventional resources, such as coal bed methane, gas hydrate, oil shale, and tar sand, were explicitly excluded from the study. Full details of the CARA study will be published later. A number of onshore areas in Canada, Russia, and Alaska already have been explored for petroleum, resulting in the discovery of more than 400 oil and gas fields north of the Arctic Circle. These fields account for approximately 240 billion barrels (BBOE) of oil and oil-equivalent natural gas, which is almost 10 percent of the world s known conventional petroleum resources (cumulative production and remaining proved reserves). Nevertheless, most of the Arctic, especially offshore, is essentially unexplored with respect to petroleum. The Arctic Circle encompasses about 6 percent of the Earth s surface, an area of more than 21 million km 2 (8.2 million mi 2 ), of which almost 8 million km 2 (3.1 million mi 2 ) is onshore and more than 7 million km 2 (2.7 million mi 2 ) is on continental shelves under less than 500 m of water. The extensive Arctic continental shelves may constitute the geographically largest unexplored prospective area for petroleum remaining on Earth. Methodology A newly compiled map of Arctic sedimentary basins (Arthur Grantz and others, unpublished work) was used to define geologic provinces, each containing more than 3 km of sedimentary strata. Assessment units (AUs) mappable volumes of rock with common geologic traits were identified within each province and quantitatively assessed for petroleum potential. Because of the sparse seismic and drilling data in much of the Arctic, the usual tools and techniques used in USGS resource assessments, such as discovery process modeling, prospect delineation, and deposit simulation, were not generally applicable. Therefore, the CARA relied on a probabilistic methodology of geological analysis and analog modeling. A world analog database (Charpentier and others, 2008) was developed using the AUs defined in the USGS World Petroleum Assessment 2000 (USGS World Assessment Team, 2000). [Continued on back page] U.S. Department of the Interior U.S. Geological Survey USGS Fact Sheet

65 PETROLEUM POTENTIAL OF ASSESSMENT UNITS AND PROVINCES IN THE CIRCUM-ARCTIC In the Circum-Arctic Resource Appraisal (CARA), 33 provinces were examined, of which 25 were judged to have a 10-percent or greater probability of at least one significant undiscovered petroleum accumulation in any constituent assessment unit (AU) and were therefore quantitatively assessed. Shown in these three maps are the relative probabilities for all assessment units assessed and the estimated relative potentials for undiscovered oil and gas in the assessed provinces. 0 º 90º E 90º W MZB TPB BP NZAA EBB A R C T I C C I R C L E WSB 180º Figure 1. Assessment units (AUs) in the Circum-Arctic Resource Appraisal (CARA) color-coded by assessed probability of the presence of at least one undiscovered oil and/or gas field with recoverable resources greater than 50 million barrels of oil equivalent (MMBOE). Probabilities for AUs are based on the entire area of the AU, including any parts south of the Arctic Circle. 90º E TUN YK NKB NWLS EB PROBABILITY (percent) LA LSS <10 Area of low petroleum potential LV ZB E

66 0º JMM MZB NM EGR TPB BP NZ EBB AA WGEC WSB NGS NKB 90º E 90º W EB YK TUN SB LM NWLS LA FS LSS AM CB LV ESS NWC VLK NCWF 0º ZB AA LS YF HB ARCTIC CIRCLE JMM 180º NM Figure 3. Provinces in the Circum-Arctic Resource Appraisal (CARA) color-coded for mean estimated undiscovered oil in oil fields. Only areas north of the Arctic Circle are included in the estimates. Province labels are the same as in table 1. EGR P ESS UNDISCOVERED OIL (billion barrels) WGEC NGS 90º W SB LM > <1 Area not quantitatively assessed Area of low petroleum potential FS Figure 2. Provinces in the Circum-Arctic Resource Appraisal (CARA) colorcoded for mean estimated undiscovered gas. Only areas north of the Arctic Circle are included in the estimates. Province labels are the same as in table 1. AM CB NWC VLK NCWF UNDISCOVERED GAS (trillion cubic feet) AA YF LS HB ARCTIC CIRCLE 180º > <6 Area not quantitatively assessed Area of low petroleum potential

67 [Continued from front page] The database includes areas that account for more than 95 percent of the world s known oil and gas resources outside the United States. For each assessment unit, the CARA team assessed the probability (AU probability) that a significant oil or gas accumulation was present. This evaluation of AU probability was based on three geologic elements: (1) charge (including source rocks and thermal maturity), (2) rocks (including reservoirs, traps, and seals), and (3) timing (including the relative ages of migration and trap formation, as well as preservation). Each assessment unit was ranked according to its AU probability; those AUs judged to have less than a 10-percent probability of a significant accumulation were not quantitatively assessed. Table 1. Summary of Results of the Circum-Arctic Resource Appraisal In addition to the AU probability, the number of accumulations, the size-frequency distribution of accumulations, and the relative likelihood of oil versus gas were assessed for each AU and combined by means of a Monte Carlo simulation. The probabilistic results reflect the wide range of uncertainty inherent in frontier geological provinces such as those of the Arctic. [MMBO, million barrels of oil; BCFG, billion cubic feet of natural gas; MMBNGL, million barrels of natural gas liquids; NQA, not quantitatively assessed. Results shown are fully risked mean estimates. For gas accumulations, all liquids are included as NGL (natural gas liquids). Provinces are listed in ranked order of total barrels of oil and oil-equivalent natural gas (BOE).] Province Code Province Oil (MMBO) Total Gas (BCFG) NGL (MMBNGL) BOE (MMBOE) WSB West Siberian Basin 3, , , , AA Arctic Alaska 29, , , , EBB East Barents Basin 7, , , , EGR East Greenland Rift Basins 8, , , , YK Yenisey-Khatanga Basin 5, , , , AM Amerasia Basin 9, , , WGEC West Greenland-East Canada 7, , , , LSS Laptev Sea Shelf 3, , , NM Norwegian Margin 1, , , BP Barents Platform 2, , , EB Eurasia Basin 1, , , NKB North Kara Basins and Platforms 1, , , TPB Timan-Pechora Basin 1, , , NGS North Greenland Sheared Margin 1, , , LM Lomonosov-Makarov 1, , , SB Sverdrup Basin , , LA Lena-Anabar Basin 1, , , NCWF North Chukchi-Wrangel Foreland , , Basin VLK Vilkitskii Basin , , NWLS Northwest Laptev Sea Shelf , , LV Lena-Vilyui Basin , ZB Zyryanka Basin , ESS East Siberian Sea Basin HB Hope Basin NWC Northwest Canada Interior Basins MZB Mezen Basin NQA NQA NQA NQA NZAA Novaya Zemlya Basins and Admiralty NQA NQA NQA NQA Arch TUN Tunguska Basin NQA NQA NQA NQA CB Chuckhi Borderland NQA NQA NQA NQA YF Yukon Flats (part of Central Alaska NQA NQA NQA NQA Province) LS Long Strait NQA NQA NQA NQA JMM Jan Mayen Microcontinent NQA NQA NQA NQA FS Franklinian Shelf NQA NQA NQA NQA Total 89, ,668, , , Results Resource Summary Within the area of the CARA, 25 provinces were quantitatively assessed; 8 provinces were judged to have less than a 10-percent probability of at least one significant accumulation in any AU and were, therefore, not assessed. Results of individual AU assessments are not reported here, but the AUs are shown as mapped areas on figure 1, where they are color-coded for the probability of at least one undiscovered accumulation of minimum size. The provinces are listed in table 1, in ranked order of total mean estimated oil-equivalent volumes of undiscovered oil, gas, and natural gas liquids (NGL). The provinces are shown in figures 2 and 3, where they have been color-coded with respect to fully risked (including AU probabilities) potential for gas and oil, respectively. More than 70 percent of the mean undiscovered oil resources is estimated to occur in five provinces: Arctic Alaska, Amerasia Basin, East Greenland Rift Basins, East Barents Basins, and West Greenland East Canada. More than 70 percent of the undiscovered natural gas is estimated to occur in three provinces, the West Siberian Basin, the East Barents Basins, and Arctic Alaska. It is further estimated that approximately 84 percent of the undiscovered oil and gas occurs offshore. The total mean undiscovered conventional oil and gas resources of the Arctic are estimated to be approximately 90 billion barrels of oil, 1,669 trillion cubic feet of natural gas, and 44 billion barrels of natural gas liquids. References Charpentier, R.R., Klett, T.R., and Attanasi, E.D., 2008, Database for assessment unit-scale analogs (exclusive of the United States): U.S. Geological Survey Open-File Report [ USGS World Assessment Team, 2000, U.S. Geological Survey World Petroleum Assessment 2000-Description and Results: U.S. Geological Survey Digital Data Series DDS60 [ Circum-Arctic Resource Appraisal Assessment Team (in alphabetical order): Kenneth J. Bird, Ronald R. Charpentier, Donald L. Gautier (CARA Project Chief), David W. Houseknecht, Timothy R. Klett, Janet K. Pitman, Thomas E. Moore, Christopher J. Schenk, Marilyn E. Tennyson, and Craig J. Wandrey Edited by Peter H. Stauffer Graphic design by Judy Weathers and Zenon Valin For further information contact: Donald L. Gautier: [email protected] U.S. Geological Survey, Mail Stop Middlefield Road Menlo Park, CA This fact sheet and any updates to it are available online at: Printed on recycled paper