Natur. - Fagnotat. Femern bælt - danske jernbaneanlæg

Transkript

1 Natur - Fagnotat Femern bælt - danske jernbaneanlæg

2 3 Natur Indhold Forord Dette fagnotat omhandler natur i projekt Femern Bælt danske jernbanelandanlæg for strækningen Orehoved Holeby. Det er udarbejdet i sommeren og efteråret 2010 af rådgivningsfirmaet NIRAS A/S som en del af Banedanmarks projekt, og opdateret i efteråret 2011 efter gennemførelsen af en offentlig høring om projektet. Fagnotatet omfatter de fagspecifikke forhold, som projektet hidtil har arbejdet med. Det udgør sammen med en række øvrige fagnotater det samlede, tekniske grundlag for projektet, og det er samtidig udgangspunkt for indholdet i projektets miljøredegørelse. Iben Marcus Møller, Projektleder Banedanmark har det fulde ansvar for denne publikation. Den Europæiske Union fralægger sig ethvert ansvar for brugen af oplysningerne i publikationen. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Anlægsudvikling Banedanmark Amerika Plads 15 Natur 2100 København Ø ISBN

3

4 5 Natur Indhold Indhold Indledning 7 Ikke-teknisk resumé 9 Lovgrundlag 11 Metode for undersøgelserne 13 Omfang 13 Eksisterende forhold 17 Områdets dyreliv 17 Naturforhold 23 Særligt beskyttelseskrævende arter 44 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 55 Specifikke afværgeforanstaltninger i anlægsfasen 57 Særlige beskyttelseskrævende arter 60 Grundløsning km/t 61 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger i driftsfasen 63 Erstatningsbiotoper 63 Barriereeffekt 63 Faunapassager 69 Specifikke afværgeforanstaltninger i driftsfasen 71 Andre lokaliteter med særligt beskyttelseskrævende arter 82 Grundløsning km/t 87 Andre lokaliteter med særligt beskyttelseskrævende arter 89 Alternativer 89 Tilvalg 89 0-alternativ 91 Oversigt over eventuelle mangler ved undersøgelserne 92 Referencer 93 Bilag 1 Naturområder 97 Bilag 2 Skov 101 Bilag 3 Overfladevand 105 Bilag 4 Flagermus 109 Bilag 5 Bilag IV padder 113 Bilag 6 Afværgeforanstaltninger i Grundløsning 1 og Bilag 7 Faunapassager 119

5

6 7 Natur Indledning Indledning Fagnotatet indeholder en beskrivelse af de naturområder, der findes inden for eller i nærheden af undersøgelseskorridoren, og som vil kunne blive påvirket ved udbygning og elektrificering af Sydbanen. Der er desuden redegjort for konsekvenserne for naturområder, dyr og planter ved elektrificering og udbygning langs jernbanestrækningen mellem Orehoved og Holeby. Denne strækning udgør en del af de danske jernbanelandanlæg til den faste forbindelse over Femern Bælt. Overordnet omfatter jernbaneprojektet i henhold til projekteringsloven elektrificering fra Ringsted til Holeby og anlæg af et ekstra spor fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby. Strækningen fra Ringsted til Orehoved er beskrevet i et særskilt notat. Der skal undersøges løsninger for 2 maximale hastigheder for persontog. Disse løsninger betegnes i fagnotatet som grundløsninger. Desuden omfatter projektet 5 alternativer og 3 tilvalg hvoraf nogle ikke er aktuelle på den strækning som dette fagnotat omhandler. For fravalgte løsningsmuligheder henvises til afsnittet Andre undersøgte løsninger i Anlægsbeskrivelsen. Løsningsrummet for den samlede strækning består af: Grundløsning 1 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 160 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges, og det er valgt at Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup, indgår i kombination med Grundløsning 1 i den samlede løsning. Grundløsning 2 Banen elektrificeres og anlægges til en maksimal hastighed for persontog på 200 km/t. Fra Vordingborg til Storstrømmen og fra Orehoved til Holeby etableres et ekstra spor samt nye klapbroer over Masnedsund og Guldborgsund til dette spor. Overkørslen i Eskilstrup nedlægges, og det er valgt at Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup, indgår i kombination med Grundløsning 1 i den samlede løsning. Alternativ 1, Fast bro over Masnedsund Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 2, Linjeføring nord om Nykøbing F. Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 3, Erstatningsanlæg B i Eskilstrup Der etableres en niveaufri skæring syd for den eksisterende overkørsel. Det er valgt at alternativ skal indgå i den samlede løsning i stedet for grundløsningernes erstatningsanlæg. Alternativ 4, Aspekter ved hastighed over 200 km/t Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 5, Overhalingsspor nord for Vordingborg Denne løsningsmulighed er tidligere undersøgt og præsenteret i høringsmaterialet. Alternativet er fravalgt. Alternativ 11, Østlig fast enkeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor på Masnedø Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for ét banespor, ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø, samt midterliggende overhalingsstation (750 m) på Masnedø. På eksisterende klapbro låses klapfaget, og eksisterende banespor hæves ved udlægning af membran og skærver. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat.

7 8 Natur Indledning Alternativ 12, Østlig fast dobbeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor på Masnedø Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for begge banespor, ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø, samt midterliggende overhalingsstation (750 m) på Masnedø. På eksisterende klapbro låses klapfaget og overfører kun biltrafik. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 21, Østlig fast enkeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor ved Vordingborg station Overhalingsspor (750 m) på Vordingborg station med ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for ét banespor. På eksisterende klapbro låses klapfaget og eksisterende banespor hæves ved udlægning af membran og skærver. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Alternativ 22, Østlig fast dobbeltsporet bro over Masnedsund og overhalingsspor ved Vordingborg station Overhalingsspor (750 m) på Vordingborg station med ændret linjeføring mellem Vordingborg og Masnedø. Betonbro øst for eksisterende klapbro over Masnedsund for begge banespor. På eksisterende klapbro låses klapfaget og overfører kun biltrafik. Dette medfører, at der skal etableres en ny sejlrende gennem Masnedø Østflak, der forbinder Kalve- og Færgestrømmen. Alternativet er ikke aktuelt for dette fagnotat. Tilvalg 1, Overhalingsspor til m lange godstog Overhalingsspor til m lange godstog, hvor det i grundløsningerne er til 750 m lange godstog. Tilvalg 2, 22,5 t akseltryk Besparelse ved at udføre den nye del af banen til et akseltryk på 22,5 t, hvor det i grundløsningerne er 25 t. Tilvalg 3, Station på Lolland Anlæg af en ny passagerstation nordøst for Rødby Havn. 0-Alternativet Situationen i 2025 uden udbygning af banen men med en delvis sporfornyelse og udrulning af ERTMS, samt trafikale effekter som følge af etablering af ny bane København Køge Ringsted. Fagnotatet er disponeret i forhold til ovenstående løsningsrum. I behandlingen af de naturmæssige forhold beskrives Grundløsning 1. Ændringer i forhold til denne beskrives i særlige afsnit om hhv. Grundløsning 2, alternativer og tilvalg. Af praktiske grunde stedfæstes en række af beskrivelserne via banens stationering og så vidt muligt med en stedbetegnelse. Fagnotatet dækker strækningen fra Orehoved ved st (Storstrømsbroens landfæste på Orehoved) til Holeby ved st (vest for Ladhavevej). Stationeringen kan ses på kort i bilag.

8 9 Natur Ikke-teknisk resumé Ikke-teknisk resumé Nærværende fagnotat beskriver naturinteresser inden for eller i nærheden af undersøgelseskorridoren, som kan blive påvirket i forbindelse med udbygning og elektrificering af Sydbanen fra Orehoved til Holeby. Notatet indeholder vurdering af, hvilke konsekvenser udbygning af Sydbanen vil få for naturværdierne, samt i hvilket omfang konsekvenserne kan afhjælpes. Sydbanen udvides fra et til to spor. Fra Orehoved til Nørre Alslev anlægges det nye spor vest for det eksisterende spor og på resten af strækningen anlægges det nye spor øst eller syd for det eksisterende spor. Sammenfattende vurderes det, at det med de foreslåede afværgeforanstaltninger er muligt, at udbygge Sydbanen fra Orehoved til Holeby uden væsentlig påvirkning af naturområder samt dyr og planter. De vigtigste naturområder på strækningen er: Den meget sjældne orkidé storblomstret hullæbe i Alslev Skov Skovområderne Bruntofte Skov, Bangsebro/Systofte Skov og Teglskov/Østerskov Nagelsti Engmose med sårbare vådområder og store bestande af padder Musse Mose med sårbare vådområder og store bestande af padder samt forekomst af fisken pigsmerling Maribosøerne Kerneområde for dådyr ved Kærstrup De fleste af de nævnte områder er udpeget som områder med regional naturbeskyttelse og økologiske forbindelser/spredningskorridorer. Kommuneplanernes retningslinjer for regionale naturbeskyttelsesområder og økologiske forbindelser/spredningskorridorer foreskriver bl.a., at dyr og planters spredningsmuligheder i landskabet skal fremmes. Maribosøerne og Guldborgsund er udpeget som Fuglebeskyttelses- og Habitatområder, og dermed en del af det europæiske netværk af naturområder, Natura Det vurderes, at Sydbanen kan moderniseres og udbygges uden at give negative påvirkninger eller være til skade for bevaringsmålsætningen for Natura 2000-område Maribosøerne og Guldborgsund. I dette notat angives en række afværgeforanstaltninger i forhold til naturtyper og arter i udpegningsgrundlaget for Habitatområdet samt bilag IV-arter i området. Ved undersøgelser af strækningen er der fundet forekomst af dyrearter, som er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV (jf. direktivets artikel 12 om strengt beskyttede arter). Der er fundet grønbroget tudse, springfrø, spidssnudet frø, stor vandsalamander og mindst ni arter af flagermus. Den i Danmark meget sjældne bredøret flagermus forekommer i næsten alle undersøgte områder langs banen. Baneanlægget vil medføre øget barrierevirkning for spredning af dyr, hvor anlægget krydser eksisterende spredningskorridorer. Banen vil også øge risikoen for trafikdrab af dyr, der forsøger at krydse sporene. For at afbøde barrierevirkningen og øget risiko for trafikdrab af dyr etableres faunapassager og erstatningsbiotoper. Der etableres særlige paddepassager og faunapassager for større og mindre pattedyr og for flagermus i de vigtigste spredningskorridorer og ved forekomster af særligt beskyttelseskrævende arter (bilag IV-arter). Sammenfattende vil der blive etableret følgende afværgeforanstaltninger: Erstatningsvandhuller:

9 10 Natur Ikke-teknisk resumé o 29 nye vandhuller som kompensation for øget barriereeffekt og naturforringelser i Grundløsning 1 og yderligere 2 vandhuller i Grundløsning 2. Faunapassager: o 15 mindre faunapassager (niveau B) til padder og små pattedyr. o 7 passager for større pattedyr, padder og flagermus (niveau A) i Grundløsning 1 og yderligere 2 passager i Grundløsning 2. o Ved tilvalg 3 station på Lolland etableres yderligere 1 paddepassage. Ledelinjer: o Faunapassager for større pattedyr skal suppleres med små ledende beplantninger og levende hegn. o Genplantning af levende hegn langs banen på vigtige lokaliteter for flagermus. Erstatningsskov: o Der skal etableres erstatningsskov for ca. 2,9 ha fældet fredskov i Grundløsning 1 og yderligere ca. 0,6 ha i Grundløsning 2. Erstatningsnatur: o Der skal etableres erstatningsnatur for m 2 inddraget eng i Grundløsning 1, og yderligere 300 m 2 eng i Grundløsning 2.

10 11 Natur Lovgrundlag Lovgrundlag Dette fagnotat om natur tager udgangspunkt i følgende love og vejledninger. Naturbeskyttelsesloven /1/ har til formål at værne om landets natur og miljø, og tilsigter særligt at beskytte naturen med dens bestand af planter og dyr samt deres levesteder. Mange naturområder i Danmark er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3. Beskyttelsen medfører, at der ikke må foretages ændringer af naturtypernes tilstand. Det gælder for: søer med areal på over 100 m 2, udpegede vandløb, heder, enge, strandenge, moser og overdrev med et samlet areal på mindst m 2. Habitatdirektivet /2/ har til formål at fremme biodiversiteten i medlemsstaterne ved at definere en fælles ramme for beskyttelsen af arter og naturtyper, der er af betydning for EU. Dette sker hovedsagligt gennem udpegning af særlige bevaringsområder, Habitatområderne. I Habitatområderne skal der sikres eller genoprettes en gunstig bevaringsstatus for de arter eller naturtyper som området er udpeget for. Der er udpeget 254 Habitatområder i Danmark. Direktivet beskytter naturtyper, der er i fare for at forsvinde i deres naturlige udbredelsesområde, har et begrænset naturligt udbredelsesområde, fordi de er gået tilbage, eller fordi de fra naturens hånd er begrænsede og er karakteristiske for forskellige områder af Europa. Direktivet beskytter dyre- og plantearter, der er truede, sårbare eller sjældne kun findes på et mindre afgrænset område og kræver særlig opmærksomhed på grund af deres særlige levested og/eller de mulige følger, som en udnyttelse af området kan have for deres bevaringsstatus. I Habitatdirektivets artikel 12 er en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Habitatområder eller udenfor. Disse arter fremgår af direktivets bilag IV, og de kaldes derfor bilag IV arter. Beskyttelsen indebærer bl.a. forbud mod at beskadige og ødelægge yngleog rasteområder for arterne. Ved anvendelsen af reglen indgår en vurdering af om den økologiske funktionalitet er påvirket. Ved påvirkning af yngle- og rasteområder for bilag IV arterne bliver der indbygget afværgeforanstaltninger i projektet for at sikre, at områdets økologiske funktionalitet for bilag IV arter vil blive opretholdt. Afværgeforanstaltninger i form af faunapassager udføres i overensstemmelse med Vejledning om menneske- og faunapassager /7/. Vejledningen er under revision og er udkommet i en ny høringsudgave i juni 2011 /51/ Fuglebeskyttelsesdirektivet /3/ har til formål at beskytte og forbedre vilkårene for de vilde fuglearter i EU. Dette sker bl.a. ved at medlemslandene forpligter sig til at udpege Fuglebeskyttelsesområder. I Danmark er der udpeget 113 Fuglebeskyttelsesområder. Habitatområderne og Fuglebeskyttelsesområderne udgør sammen Natura Alle reglerne i Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne er implementeret i dansk lovgivning hovedsageligt i Naturbeskyttelsesloven /1/ og Habitatbekendtgørelsen /4/ og dertil hørende vejledning /6/.

11

12 13 Natur Metode for undersøgelserne Metode for undersøgelserne Flora, fauna og de økologiske sammenhænge er beskrevet på grundlag af en række feltundersøgelser, suppleret med data fra en række forskellige kilder. Feltundersøgelserne omfatter besigtigelse og vurdering af lokaliteter beliggende i undersøgelseskorridoren langs strækningen. Lokaliteterne er udpeget på baggrund af en række kriterier, herunder art og type af lokalitet ( 3-beskyttet natur, skovområder, mulig forekomst af bilag IV-arter), samt om lokaliteten vurderes at kunne blive påvirket ved udbygning og elektrificering af Sydbanen. Notatet bygger på resultater fra flere feltundersøgelser: Undersøgelse udført af Amphi Consult i 2010 /8/. Indledende naturundersøgelse udført af Carl Bro i 2009 /9/. De supplerende data er indhentet fra følgende kilder: Registreringer på Danmarks Miljøportal /10/ og Danmarks Naturdata /11/. Kommuneplaner for Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune /12, 13 / Enkelte lokaliteter omkring Holeby er inddraget fra Kortlægningsrapport for Femern-forbindelsen, angivet ved L foran lokalitetsnr. /14/. Ortofoto, topografiske kort (4 cm), ældre målebordsblade. Videnskabelige publikationer, botaniske og ornitologiske lokalitetsregistre. Omfang Der fokuseres på de vigtigste naturområder og biotoper, som vil blive berørt af udbygning af Sydbanen. Det drejer sig om Natura 2000-områder, regionale spredningskorridorer og biologiske kerneområder samt områder beskyttet jævnfør Naturbeskyttelsesloven /1/. Resultater af undersøgelser af forekomst af dyrearter, som er omfattet af Habitatdirektivets bilag IV (jf. direktivets artikel 12 om strengt beskyttede arter) /2/ er gennemgået i separat afsnit sidst i beskrivelsen af eksisterende naturforhold. Undersøgelserne har især fokuseret på padder og flagermus. Pattedyr Forekomst af større pattedyr er undersøgt ved eftersøgning af spor af pattedyr, døde dyr og dyreveksler i juni Hele strækningen er vandret igennem og skråninger og tilgrænsende baneterræn på begge sider af banen blev undersøgt for spor og veksler. På selve jernbanen blev der søgt efter døde dyr som kunne være kørt ihjel. Ved undersøgelsen er lokale personer mange steder blevet udspurgt om forekomst af dådyr. Forekomst af flagermus er undersøgt i 16 udvalgte områder, hvor Sydbanen passerer igennem områder med gode levevilkår for flagermus. Undersøgelser er foretaget dels af observatører med flagermusdetektor og dels med automatiske optagebokse, der registrerer flagermusaktivitet på udvalgte punkter igennem en længere periode, typisk hele natten. Derudover blev der opstillet automatiske optagebokse på 74 steder, hvor Sydbanen krydser veje og åer. Ved undersøgelsen er områder tæt på banen prioriteret højt for at afdække selve baneområdets betydning for flagermusene. Desuden blev nærliggende naturområder undersøgt i varierende omfang. Hvert undersøgelsesområde og øvrige krydsningspunkter blev undersøgt to gange. Undersøgelserne er foretaget fra solnedgang til midt på natten i perioderne

13 14 Natur Metode for undersøgelserne maj og juni samt august Den juni og 4. august er der foretaget eftersøgning af yngle- og rasteområder i bygninger fra bil. Endvidere er der udført en indledende undersøgelse af flagermus i efteråret 2009 /9/. Padder og krybdyr Forekomst af padder er undersøgt ved besigtigelser i april-juli 2010 af i alt 301 lokaliteter. Lokaliteterne er besøgt første gang i april. Ved første besøg er forekomst af de tidligt ynglende paddearter undersøgt. Det er desuden vurderet, om bilag IV paddearter, som yngler senere på sæsonen, kan forekomme. Ved mulig forekomst af arter, som registreres ved kvækning omkring 1. maj, er der gennemført et natbesøg omkring dette tidspunkt. Hvis stor vandsalamander er vurderet at kunne forekomme er gennemført et besøg omkring 1. juli, hvor denne art normalt kan registreres med størst sikkerhed. Nogle få vandhuller, som ligger særlig tæt på Sydbanen, er undersøgt for vandinsekter i maj måned og her er der gjort supplerende iagttagelser af padder. Af de 301 lokaliteter er 186 lokaliteter besøgt én gang, 84 lokaliteter to gange, 29 lokaliteter tre gange og to lokaliteter er besøgt fire gange. Der er foretaget en vurdering af søer, vandhuller mv. på en skala fra 1 til 5 (1 er bedst og 5 er ringest). Følgende kriterier lægges til grund for de enkelte karaktertrin: 1. Høj: Ynglested for sjældne bilag IV padder. 2. God: Ynglested for bilag IV padder. 3. Moderat: Vandhul som vurderes at være egnet som ynglested for bilag IV padder. 4. Ringe: Vandhul som har potentiale for bilag IV padder hvis det plejes. 5. Dårlig: Vandhuller som ikke er egnede som ynglested for padder og er meget omkostningskrævende at pleje. For Lolland-Falster gives karakter 1 ved yngleforekomst af arterne spidssnudet frø eller grønbroget tudse (fløjtetudse), da disse arter kun har få og truede bestande i området. Hvis disse arter er til stede, men ikke yngler, gives karakteren 2. Arterne springfrø og stor vandsalamander er ret udbredte og almindelige i området. Derfor giver yngleforekomst af disse arter kun karakteren 2. Hvis de er til stede, men ikke yngler, gives karakteren 3 eller 4. Ved vurdering af behov for afværgeforanstaltninger skelnes ikke mellem sjældne og mindre sjældne bilag IV arter. Fugle Forekomster af fugle inden for undersøgelseskorridoren er undersøgt ved en orienterende fugleundersøgelse udført i slutningen af maj De undersøgte lokaliteter kan opdeles i to undertyper: Skov-lokaliteterne blev besøgt to gange hver. Én gang om morgenen for primært at lytte efter pirol samt lede efter rovfuglereder, samt én gang om middagen/eftermiddag, hvor luftrummet over pågældende skov blev scannet for at registrere eventuelle ynglepar af rovfugle. Eng-, mose- og sø-lokaliteter blev undersøgt aften/nat/meget tidlig morgen for at registrere nataktive arter, såsom savisanger og engsnarre. Dertil blev de undersøgt morgen/formiddag for at eftersøge dagaktive arter såsom pungmejse, fjordterne og rørhøg. Desuden er der indhentet data fra DOF-basen, DOF-projektgrupper og lokale ornitologer.

14 15 Natur Metode for undersøgelserne Fisk Der er ikke foretaget målrettet eftersøgning af fisk. Ved eftersøgning af paddeyngel eller vandinsekter er der enkelte optegnelser om fisk, som tilfældigt er fanget i søer og vandhuller. Fund er omtalt under lokalitetsbeskrivelserne. Insekter I Danmark findes 2 arter af vandbiller og 2 arter af guldsmede, som er omfattet af Habitatdirektivets artsbeskyttelse. Alle fire arter er relativt sjældne, men kendskabet til arternes udbredelse er meget begrænset. Det er således ikke muligt på forhånd helt at udelukke forekomster i bestemte dele af landet. Der er udført undersøgelse af insektarter i 14 vandhuller, som er potentielt direkte berørt af projektet (lokaliteter som ligger inden for 25 m fra banens centerlinje). Undersøgelsen har omfattet en grundig gennemgang ultimo maj Ved besigtigelsen er lokaliteterne vurderet. Med ketsjer er eftersøgt larver og voksne individer af vandbiller og larver af guldsmede. Voksne guldsmede er observeret ved vandhullerne. Botanik Lokaliteter inden for 25 m fra banens centerlinje er undersøgt botanisk. Botaniske undersøgelser er udført på i alt 43 lokaliteter. De botaniske undersøgelser af 3 beskyttede natur følger metode udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser til brug for kommunerne i forbindelse med naturkvalitetsplanlægning (ny version juni 2010). Der er udført basisregistrering for vandhuller. For alle andre 3 naturtyper er der udført udvidet registrering som udover basisregistrering omfatter indsamling af en komplet artsliste fra en 5 m cirkel med henblik på beregning af naturværdi for arealet. For naturtyper som ikke er 3 beskyttet, fx biologisk interessante skove, krat og sten- og jorddiger er i stedet anvendt et simpelt skema, hvor lokaliteten beskrives, og der udarbejdes en artsliste, som fokuserer på særlige arter. Lokalitetens botaniske værdi vurderes på nedenstående skala fra 1-5: 1. Høj: Kun de allermest værdifulde lokaliteter. 2. God: Andre værdifulde lokaliteter. 3. Moderat: Der findes kun enkelte arter typisk for værdifulde lokaliteter. 4. Ringe: Der findes kun almindelige arter, men dog ej dominans af næringskrævende og/eller invasive arter. 5. Dårlig: Dominans af næringskrævende og/eller invasive arter. Der er også foretaget en vurdering på en skala fra 1 til 5 (1 er bedst og 5 er ringest) af de botanisk undersøgte lokaliteters betydning for bilag IV dyrearter, i de tilfælde hvor lokaliteterne ikke i forvejen er undersøgt for bilag IV arter. For skov og beplantninger er det angivet, om skoven er registreret som naturmæssig værdifuld skov jf. Skovlovens 25. Der findes 3 niveauer af registrering med henholdsvis 0, 1 eller 2 forekomster af 25 arter /15/.

15

16 17 Natur Eksisterende forhold Eksisterende forhold De vigtigste naturområder langs Sydbanen mellem Orehoved og Holeby er Guldborgsund og tilknyttede tunneldale samt Maribosøerne. Begge områder er udpeget som Natura 2000-områder og regionale naturbeskyttelsesområder med tilknyttede spredningskorridorer. Kommuneplanernes retningslinjer for Natura 2000-områder, regionale naturbeskyttelsesområder og spredningskorridorer foreskriver, at dyr og planters spredningsmuligheder i landskabet skal fremmes. Det kan eksempelvis ske gennem naturpleje eller naturgenopretning. Der må ikke foretages ændringer, som overskærer spredningskorridorerne eller forringer spredningskorridorernes biologiske værdi, uden at der sikres kompenserende foranstaltninger. På længere sigt skal et net af levesteder sikre overlevelse af områdets dyr og planter, ikke mindst for de arter, som er særligt beskyttet af international lovgivning. Flere af naturområderne langs Sydbanen er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3 /1/. Beskyttelsen af naturområderne er også fastlagt i kommuneplaner. Af Guldborgsund Kommunes Naturpolitik fremgår bl.a. at kommunen vil bevare, udvikle og pleje vores natur og landskaber og genskabe levesteder for hjemmehørende dyr og planter, så naturen og landskaberne fremover bliver et aktiv for borgere og turister i Guldborgsund Kommune /12/. Endvidere er områder med fredskov, naturmæssigt værdifuld skov jf. 25 i Skovloven /15/, skovrejsningsområde og lavbundsareal i eller nær Sydbanen beskrevet. I bilag findes kort over: Naturområder (Bilag 1), Skov (Bilag 2) Overfladevand (Bilag 3) Forekomst af bilag IV-arter o Flagermus (Bilag 4) o Padder (Bilag 5) Afværgeforanstaltninger (Bilag 6) Samt tabel med: Faunapassager (Bilag 7). Områdets dyreliv Pattedyr Dyrelivet i området omkring Sydbanen omfatter ifølge Dansk Pattedyr Atlas /16/ følgende arter: pindsvin, alm. spidsmus, dværgspidsmus, vandspidsmus, muldvarp, brandts flagermus, damflagermus, vandflagermus, troldflagermus, dværgflagermus, brunflagermus, sydflagermus, bredøret flagermus, langøret flagermus, hare, egern, rødmus, alm. markmus, dværgmus, brandmus, halsbåndsmus, skovmus, brun rotte, husrotte, husmus, ræv, vaskebjørn, lækat, brud, mink, husmår, skovmår, grævling, dådyr og rådyr. Herudover er der registreret pipistrelflagermus og sandsynligvis leislers flagermus ved feltundersøgerne. I kystvandene i Guldborgsund findes spættet sæl, gråsæl og marsvin. Ved pattedyrundersøgelsen er der fundet rådyr, dådyr, ræv, hare og pindsvin. Rådyr forekommer i stort antal i området. På Sydlolland er der meget store bestande af dådyr, og dyrene kan her observeres direkte. På Østlolland er dådyrbestanden meget mindre, og her er dyrene kun observeret om natten ved kørsel mellem vandhulslokaliteterne. Derudover er der registreret spor af dådyr i blød jord nær vandhuller og på nypløjede marker i foråret. Ved undersøgelsen er lokale personer blevet udspurgt om

17 18 Natur Eksisterende forhold forekomsten af dådyr; herunder er der også modtaget oplysninger om at dådyr bliver kørt ned på jernbanesporene. Omtrentlig udbredelse af dådyr omkring undersøgelsesområdet på Lolland ses i Figur 1. I de centrale områder, særligt ved Kjærstrup Hovedgård og syd herfor, er bestandene meget store (hundreder). I periferien af udbredelsesområdet er bestandene meget mindre. Figur 1. Forekomst af dådyr på Lolland Omtrentlig udbredelse af dådyr omkring undersøgelsesområdet på Lolland. Data fra gennemgang af pattedyr langs Sydbanen ses i Tabel 1, hvor observationerne er relateret til stationering på Sydbanen. Tabel 1. Data fra pattedyrundersøgelsen Km Art Observation Yderligere information Guldborgsund Kommune Rådyr Spor Stort antal spor mellem skov, marker og Sydbanen Rådyr Spor Spor af rådyr i skoven på sydsiden af Sydbanen Rådyr Set Dele af dødt rådyr (ben af rådyr) Rådyr Spor Spor på begge sider af Sydbanen over 1 km Rådyr Set Rådyr set lige ved Sydbanen Rådyr Spor Spor af rådyr på begge sider af Sydbanen Rådyr Set Et rådyr på Sydbanen Rådyr Set Et rådyr på Sydbanen Ræv Dødt Død ræv på Sydbanen Rådyr Set Rådyr krydser Sydbanen Rådyr Spor Spor af rådyr på begge sider af Sydbanen Hare Set Hare på marken ved Sydbanen Rådyr Spor Spor på sydsiden af Sydbanen Rådyr Spor Mange spor af rådyr danner her en veksel

18 19 Natur Eksisterende forhold Km Art Observation Yderligere information Rådyr Set Flere rådyr set i skoven nær ved Sydbanen Rådyr Spor Spor af rådyr ved en sidevej til Sydbanen Rådyr Set Rådyr med unge set 500 m nord for Sydbanen Rådyr Set Spor på begge sider af Sydbanen og spor fra er rådyr der krydser banen Hare Set Hare på den højre siden af Sydbanen Rådyr Spor Mange spor på en 1,5 km strækning begge sider af Sydbanen Ræv Død Død ræv på banen Lolland Kommune Rådyr Spor Spor på Sydbanen Rådyr Spor Større antal spor af rådyr på begge sider af banen Rådyr Spor Punkt hvor mange spor af rådyr leder fra en skov på nordsiden af banen til en skov mod syd Rådyr Spor Punkt hvor mange spor af rådyr leder fra en skov på nordsiden af banen til en skov mod syd Rådyr Spor Spor på begge sider af Sydbanen Rådyr Død Rådyr dræbt af toget Hare Set 3 harer syd for banen Pindsvin Død Dødt pindsvin på banen Rådyr Set Stort antal spor nord for banen langs vandløbet Rådyr Spor Spor af rådyr Rådyr Set Rådyr krydser sporene Rådyr Spor Mange spor af hjortevildt danner her en veksel Registreringer af pattedyr på Sydbanen angivet i forhold til stationering. Ved Maribosøerne er der registreret følgende arter af flagermus: dværgflagermus, sydflagermus, vandflagermus, troldflagermus og brunflagermus. Den eneste ynglekoloni, udenfor Bornholm, af frynseflagermus er fundet ved Nørresø. Den meget sjældne bredøret flagermus er hørt ved Røgbølle Sø og Søholt. Den sjældne Brandts flagermus er også hørt en enkelt gang ved Røgbølle Sø /16/. Forekomst af flagermus er beskrevet yderligere i afsnittet om bilag IV arter. Ved Maribosøerne /16/ er der forekomst af pindsvin, muldvarp, alm. spidsmus og dværgspidsmus. Den sjældne vandspidsmus er muligvis også at finde ved Maribosøerne, men så vidt vides er den ikke konstateret med sikkerhed. Blandt de små pattedyr er der husmus, skovmus, brun rotte, halsbåndsmusen samt den mere sjældne dværgmus. En specialitet for sydhavsøerne er brandmusen med den sorte rygstribe, som dog ikke er sjælden for egnen, men ikke findes i resten af landet. Af studsmus findes rødmusen især i skovene, mens markmusen findes på marker, enge og overdrev. Hare er almindelig i det åbne land. Af rovdyr findes foruden de to "store" ræv og grævling, en del mårdyr. Det drejer sig om husmår, lækat (hermelin) og brud.

19 20 Natur Eksisterende forhold Padder og krybdyr Ved kortlægning af padder langs Sydbanen er der registreret syv arter af padder. Antal lokaliteter er angivet i parentes: spidssnudet frø (31), springfrø (86), grøn frø (55), grønbroget tudse/fløjtetudse (9), stor vandsalamander (40), lille vandsalamander (75) og skrubtudse (46) /8/. Forekomst af bilag IV padder (spidssnudet frø, springfrø, grønbroget tudse og stor vandsalamander) er beskrevet yderligere i afsnittet om bilag IV arter. Markfirben er eftersøgt men ikke fundet, hvilket stemmer overens med udbredelseskort for arten /18/. Der er ikke foretaget registreringer af øvrige arter af krybdyr på strækningen. Fugle Den orienterende fugleundersøgelse blev udført på baggrund af en liste over fuglearter, som det er særligt relevant at fremskaffe yngleoplysninger om også kaldet fokusarter. Fokusarterne omfatter: Særligt vigtige arter opført på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag l. Arter på den Danske Rødliste i kategorierne akut truet, moderat truet, sårbar og næsten truet. Yngleforekomster af andre fåtallige arter (dansk bestand er mindre end ca ynglepar) og arter, som på trods af en relativ stor dansk bestand, lokalt har en meget spredt forekommende bestand, såsom dobbeltbekkasin og sivsanger. Der er ved tidligere undersøgelser registreret følgende fokusarter i undersøgelseskorridoren: Sorthalset lappedykker, Rørdrum, Atlingand, skeand, knarand, taffeland, rødhovedet and, rørhøg, engsnarre, vagtel, dobbeltbekkasin, fjordterne, savisanger, sivsanger, drosselrørsanger, pungmejse og gulirisk. Sorthalset lappedykker Der er tre observationer i yngletiden i Røgbølle Sø. Der er en fast ynglebestand. Rørdrum Der er seks par i Røgbølle Sø - skønsmæssigt er halvdelen i sydenden af søen inden for undersøgelseskorridoren. Der er op til tre paukende fugle i Skårupgård og Musse Mose og op til to paukende fugle i Godsø Mose. Bestanden i mosekomplekset Skårupgård, Musse og Godsø Mose er angivet til over 10 par i 1994 /49/. Data fra DOFbasen omfatter således næppe hele ynglebestanden. Den skønnede bestand på landsplan er ca. 250 par. Dermed kan det antages, at bestanden inden for undersøgelseskorridoren i moserne Skårupgård, Musse og Godsø udgør over 1 % af landsbestanden. Atlingand Der er set to fugle i yngletiden i Røgbølle Sø i Næppe nogen fast bestand. Skeand Sandsynligvis er der en fast ynglebestand i Røgbølle Sø, selv om data ikke understøtter dette. Ænder er notorisk svære at registrere som sikre ynglefugle. Det er sandsynligt, at der er to til fire ynglepar i Musse Mose i Knarand Der er sandsynligvis en ynglebestand i Røgbølle Sø, selv om data ikke understøtter dette. Ænder er notorisk svære at registrere som sikre ynglefugle. Taffeland Sandsynligvis er der en pæn ynglebestand i Røgbølle Sø, selv om data ikke understøtter dette. Ænder er notorisk svære at registrere som sikre ynglefugle. Der er et sandsynligt ynglepar i mose syd for Toreby i I Musse Mose er der sandsynligvis fire til fem ynglepar, og i Godsø Mose er der to sandsynlige ynglepar i 2010.

20 21 Natur Eksisterende forhold Rødhovedet and Der er sandsynligvis enkelte ynglepar i Røgbølle Sø, men ellers vurderes det, at hovedparten af de fem til ti skønnede ynglepar i Maribosøerne yngler i Maribo Søndersø ved Dornæs. Røgbølle Sø bruges som fældeplads efter yngletiden, hvor op til 40 fugle er set. Rørhøg Der er registreret et sikkert/sandsynligt/muligt ynglepar følgende steder: Skårupgård og Musse Mose, Sundby, Godsø, Engmose, mose ved Torslunde, mose ved Gåbense. Dertil op til tre ynglepar ved Røgbølle Sø, hvilket sikkert er en underestimering. Engsnarre Tre syngende fugle er registreret inden for eller meget nær undersøgelseskorridoren. Da det er svært at stedfæste arten nøjagtigt om natten, hvor arten synger, er registreringer tæt op ad undersøgelseskorridoren også medtaget. Vagtel Der er registreret to syngende fugle nær Nykøbing Falster i Dobbeltbekkasin Der er to sandsynlige ynglelokaliteter med hvert et par: Engmose ved Sundby og Vestermose på Lolland. Ifølge lokale ornitologer skulle arten også yngle i Musse Mose, men data herom har ikke kunnet findes på DOFbasen. Da det er svært at stedfæste arten nøjagtigt om natten, hvor den synger, er registreringer tæt op ad undersøgelseskorridoren også medtaget. Fjordterne Arten er set i flere af søerne på det centrale Lolland, såsom Røgbølle Sø, søer ved Store Musse og Musse Mose. Hvorvidt nogle af disse søer benyttes som yngleplads er tvivlsomt. Fuglene tilhører dog uden tvivl en lokal lollandsk bestand, som så bruger søerne som fourageringsområde. Umiddelbart uden for korridoren sydøst for Store Musse yngler op til fem par på en flydeponton i en kunstig sø. Savisanger Der er hørt op til to syngende fugle ved Røgbølle Sø primært i den sydvestlige del af søen ved Alsø. Sivsanger Der er hørt en syngende fugl ved Røgbølle Sø primært i den sydvestlige del af søen ved Alsø. Drosselrørsanger Op til fire syngende fugle er hørt ved Røgbølle Sø primært i den sydvestlige del af søen ved Alsø. Arten har ynglet ved Røgbølle sø i 1993, 1998 og Det er et åbent spørgsmål, om der stadig yngler Drosselrørsanger i Danmark.. Pungmejse Pungmejse er registreret ved Røgbølle Sø enkelte gange. Præcis placering er ikke oplyst. Et sandsynligt ynglepar er registreret i Godsø Mose i Dertil er en fugl hørt i en mose ved Torslunde i april 2010, men ikke i maj Gulirisk Der er et til to ynglepar i Nykøbing Falster visse år uden for undersøgelseskorridoren. Arten er også set i Sundby enkelte gange. Insekter Eftersøgning af guldsmede og vandbiller er udført i 14 potentielt direkte berørte vandhuller. Der er optegnet detaljerede artslister af vandbiller og guldsmede fra de 14 lokaliteter, som fremgår af lokalitetsskemaerne. Der er ikke observeret arter, som er opført på Habitatdirektivets bilag IV. Der er observeret flere arter som var opført på Rødliste 1997 samt en ny art for Danmark.

21 22 Natur Eksisterende forhold Hydrovatus cuspidatus er en ny vandkalveart i Danmark. Arten har sydlig udbredelse og er i de senere år under spredning fra Syd- og Centraleuropa, hvor arten er almindelig. Det er ikke overraskende at finde arten første gang i Danmark på Lolland. Den er fundet i lokalitet 115, som er en retableret grusgravssø med rent vand. Dykkervandkalv (Cybister lateralimarginalis). Arten er fundet i 143B og 167, begge i området ved Musse Mose. Arten blev opført som truet (kategori E) på Rødliste Siden da er den gået frem. Rødlisten over vandbiller er imidlertid ikke revideret siden 1997, og officiel status er derfor stadig som i Trods moderat fremgang er arten stadig sjælden og bør beskyttes hvor den forekommer. Den er opført på Storstrøms Amts Rødliste (2005) som akut truet i amtet, og det angives at arten i amtet kun har været fundet tre steder, senest ca Stor vandkær (Hydrophilus piceus). Arten er fundet i lokalitet 143B, et afgræsset vandhul i Musse Mose. Derudover er den under paddeundersøgelser også fundet i flere andre vandhuller længere væk fra banetraceet på Lolland og Falster. Arten blev opført som sårbar (kategori V) på Rødliste Siden da er den gået meget frem, og den er nu ret almindelig bl.a. på Lolland-Falster. Fremgangen skyldes formentlig bl.a. klimaforandringer. Rødlisten over vandbiller er imidlertid ikke revideret siden 1997, og officiel status er derfor stadig som i Den er anført på Storstrøms Amts Rødliste (2005) som sårbar og ansvarsart, dvs. en stor del af den danske forekomst er i det tidligere Storstrøms Amt. Kileplet-mosaikguldsmed (Aeshna isosceles). Arten er fundet som larve i lokaliteterne 86A og 112. Arten blev opført som sårbar (V) på Rødliste Siden da er rødlisten revideret efter nye kriterier, og på den nye Rødliste er arten vurderet som uden for fare (LC). Dette skyldes dels ændrede kriterier, dels at arten i de senere år er fundet mange steder i Østdanmark. Den er opført på Storstrøms Amts Rødliste (2005) som sårbar; her angives bl.a. nyere fund fra Musse Mose og Kettinge Grusgrav, altså i eller nær de områder, hvor den også nu er fundet.

22 23 Natur Eksisterende forhold Naturforhold I beskrivelsen af naturforhold er hovedvægten lagt på lokaliteter, som kan blive påvirket af udbygning og elektrificering af Sydbanen samt lokaliteter med bilag IV arter. Beskrivelsen herunder gennemgår naturområder fra Orehoved til Holeby. Lokalitetsnumre ses sammen med registrering af padder på bilag 5. Vandhul ved Orehoved, st , lokalitet 3A Lokalitet 3A er nygravet vandhul vest for Storstrømsvej. Her er registreret mere end 100 haletudser af grønbroget tudse samt grøn frø. Øst for Sydbanen ligger et regionalt naturbeskyttelsesområde med strandenge, søer og løvskov. Skoven på ca. 8 ha er fredskov. Der er lavbundsareal ved strandengen. Beplantning langs Sydbanen, st På den vestlige baneskråning st er der i september 2009 eftersøgt markfirben. Markfirben er ikke konstateret ved besigtigelsen, men der er registreret almindelig firben /11/. Små søer nord for Alslev Skov, st , lokalitet 10 og 12 Lokalitet 10 er en mergelgrav vest for Gåbensevej. Her er registreret ægklumper og halstudser af springfrø. I vandhul, lokalitet 12, er der registreret over 200 ægklumper af springfrø. Vandhullet er en over 2 m dyb mergelgrav med klart vand. Jorddiger, st , lokalitet 12A To jorddiger i nordkanten af Alslev Skov. Et 2 m højt dige ligger parallelt med banen 22 m fra banen og et øst-vestgående dige starter ca. 4 m fra banearealet. Begge diger er træbevoksede. Der er registreret skov-gøgelilje, liljekonval, dansk ingefær, ramsløg, skov-star og skov-forglemmigej. På grund af skov-gøgelilje er lokalitetens botaniske værdi god. Alslev Skov, st , lokalitet 14 Sydbanen går igennem den vestlige del af løvskoven Alslev Skov på en ca. 900 m strækning, se Figur 2. Alslev Skov er en gammel løvskov på kalkholdig bund og har høj naturværdi især øst for banen. Skoven er fredskov og naturmæssigt særlig værdifuld skov med to eller flere arter /15/. Samlet areal af skoven er 130 ha. I Alslev Skov findes der bevoksninger af de sjældne og fredede orkideer storblomstret hullæbe og nikkende hullæbe. Der er udpeget en spredningskorridor fra det regionale naturbeskyttelsesområde langs kysten mod øst, til Guldborgsund mod vest, som Sydbanen krydser. Der er en eksisterende underføring af en grusvej under Sydbanen i den sydlige del af skoven st med frihøjde på 4 m, ca. 4 m bred og 10 m lang, svarende til et tunnelindeks på 1,6. Der er fundet dyrespor i underføringen, og det vurderes derfor, at den fungerer som faunapassage. Hjortevildt og andre dyr passerer ligeledes over sporet. I skoven krydser banen tre mindre vandløb (Tilløb til Storstrømmen, lokalitet 13) Sydbanen i ø 60 cm rør. De to sydlige af vandløbene er rørlagt vest for banen. Storblomstret hullæbe På østsiden af Sydbanen vokser orkidéen og naturskovsindikatoren storblomstret hullæbe på et areal nær banen /19/. Ved feltundersøgelser i 2010 kunne det bekræftes, at arten vokser i området /20/, herunder også enkelte eksemplarer vest for Sydbanen. Storblomstret hullæbe er meget sjælden i Danmark, og den er rødlistet med kategorien sårbar (VU) og har været fredet siden Arten er knyttet til kalkrig jordbund i kystnære bøgeskove uden forstyrrelser i form af intensiv skovdrift, rydninger mv. Den må anses for at være ekstremt følsom overfor miljøforandringer. Storblomstret hullæbe er her i landet kun kendt fra 11 lokaliteter alle på Lolland, Falster, Møn og det sydlige Sjælland. De danske forekomster ligger på artens globale nordlige grænse og er de eneste i norden. Lokaliteten i Alslev skov hører til en af de største og dermed mest bevaringsværdige med i alt 31 individer af storblomstret hullæbe.

23 24 Natur Eksisterende forhold Figur 2. Alslev Skov Alslev Skov ved Sydbanen set fra nord. April Alslev Skov ved Sydbanen set fra syd. Juni Jorddige, st , lokalitet 14A I det sydlige skovbryn af Alslev Skov ligger et lavt træbevokset jorddige. Her er registreret skov-hullæbe og guldnælde. Lokaliteten har høj botanisk naturværdi. Små søer syd for Alslev Skov, st , lokalitet 16 og 17 I vandhul, lokalitet 16, er der registreret ægklumper af springfrø. I vandhul, lokalitet 17, er der registreret springfrø, samt stor og lille vandsalamander. Begge lokaliteter ligger ca. 200 m vest for banen og har god naturværdi for bilag IV. Skjoldemose, st , lokalitet 19 Skjoldemose er en 3 beskyttet mose og sø, der ligger lidt over 100 m øst for banen, se Figur 3. Området er udpeget som lavbundsareal. Der er registreret over 100 ægklumper af springfrø i søen. Lokaliteten har god naturværdi for bilag IV. Søen har klart vand og er omgivet af moseareal. Figur 3. Skjoldemose, lokalitet 19 Skjoldemose ligger til venstre for vejen. Juni Sø i Skjoldemose. April Vandhul, st , lokalitet 20 I vandhul, lokalitet 20, 90 m vest for banen er der registreret æg af springfrø. Vandhullet ligger i mark, er 1,5-2 m dybt og har noget uklart vand. Naturværdi for bilag IV er god. Sø i Nørre Alslev, st , lokalitet 21 Lokalitet 21 er en 1,5-2 m dyb sø i Nørre Alslev med ret uklart vand. Der er sandsynligvis fisk i søen. Der er registreret ægklumper af springfrø. Naturværdi for bilag IV er god. Gundslev Å løber gennem søen. I Nørre Alslev krydser banen Gundslev Å, st. 132,37. Åen er rørlagt gennem byen. Gundslev Å løber gennem Skeerne Sø og videre til Grønsund.

24 25 Natur Eksisterende forhold Nørre Kirkeby Skov Trættefang, st , lokalitet 25 På en 300 m lang strækning ligger Nørre Kirkeby Skov og Trættefang på hver sin side af Sydbanen, som gamle løvskove med et samlet areal på ca. 75 ha. Skovene er fredskove. Nørre Kirkeby Skov er naturmæssigt særlig værdifuld skov med to eller flere arter /15/. Begge skove er dog uden botaniske værdier nær Sydbanen. Andre dele af skovene har stor botanisk værdi. Nær banen er der registreret alm. lungeurt, stor konval, Salomons lysestage og tandfri vårsalat. Botanisk naturværdi er moderat. I det sydlige skovbryn ligger der lave jorddiger på begge siden af banen. Begge diger er uden særlige botaniske interesser med henholdsvis moderat og ringe botanisk naturværdi. Der er udpeget en spredningskorridor, som krydser Sydbanen ved skoven. Der er ikke etableret en egentlig faunapassage, men hjortevildt og andre dyr passerer over sporet. Syd herfor og øst for Sydbanen ligger en spredningskorridor langs med banen. Figur 4. Vandhuller lokalitet 27 og 28 Lokalitet 27. April Lokalitet 28 ligger tæt ved Sydbanen. April Vandhuller, st , lokalitet 27 og 28 Lokalitet 27 er et vandhul 200 m øst for banen med springfrø og lille vandsalamander. Vandhullet ligger i mark med en lille bufferzone omkring. Vandet er noget uklart og dybden er 1,5-2 m, se Figur 4. Vandhullet, lokalitet 28, er beskyttet af 3, ligger kun 10 m øst for banen og er 1,5-2 m dybt. I foråret var et stort stykke dyrket mark omkring vandhullet oversvømmet, og gødning tilføres vandhullet, når vandet trækker sig tilbage om foråret. Vandet er ret klart med trådalger i foråret, men hen på sommeren med et tykt lag af grønalger og liden andemad. Bredzonen er tydelig påvirket af landbrugsdrift med nærigskrævende arter som lodden dueurt, bredbladet dunhammer og stor nælde. Her er der registreret op mod 100 ægklumper af springfrø, samt lille vandsalamander, skrubtudse og grøn frø. Der kunne ikke konstateres ynglesucces for springfrø, sandsynligvis på grund af algelaget, som følge af overgødskning. Der blev endvidere set rådyr og blå vandnymfe. Botanisk naturværdi er dårlig. Fra lokalitet 28 er der er en 10 m udyrket zone langs banens østside 150 m mod nord til Nørre Kirkeby Skov og Trættefang. Denne zone er meget vigtig for spredning af springfrø, da den skaber forbindelse mellem ynglelokaliteten og rasteområder og sommerlevesteder i skoven. Vandløb, st Et lille vandløb/grøft (ikke 3 beskyttet) krydser Sydbanen i st Øst for Sydbanen ligger et lille område med lavbundsareal. Vandløbet løber parallelt med vestsiden af Sydbanen på en 300 m lang strækning syd for krydsningen. Sørup Å, st. 137,45, lokalitet 30 Sydbanen er ført over Sørup Å på en bjælkebro, se Figur 5. Der er en smal betonbanket i den ene side af underføringen. Banketten er ikke synlig ved høj vandstand, og

25 26 Natur Eksisterende forhold den er ikke velegnet for større dyr. Passagen er ca. 1,70 m bred, 6,7 m lang og har en frihøjde på ca. 3 m. Figur 5. Sørup Å Passage af Sørup Å under Sydbanen set fra øst. Juni Oversvømmelser på marker langs Sørup Å øst for banen. Marts Sø, st , lokalitet m øst for banen ligger en 3 beskyttet sø i mark. Her er æg af springfrø og larver af lille vandsalamander. Naturværdi for bilag IV er god. Søer, st , lokalitet 38 og 38A m øst for banen ligger to 3 beskyttede søer i mark, se Figur 6. I lokalitet 38, et ret nyetableret 1,5-2 m dybt jagtvandhul med klart vand, er der ægklumper af springfrø og spidssnudet frø. Naturværdi for bilag IV er høj. I den nærliggende lokalitet 38A er der også æg af springfrø. Denne lokalitet er omgivet af mose. Figur 6. Søer, lokalitet 38 og 38A Lokalitet 38 til venstre og 38A til højre. April 2010 Sø, st , lokalitet m øst for banen ligger en 3 beskyttet sø med ret klart vand og dybde på 1-1,5 m. Søen ligger i dyrket mark. Her er set op mod 100 ægklumper og halstudser af springfrø samt larver og én voksen lille vandsalamander. Naturværdi for bilag IV er god. Sø, st , lokalitet m øst for banen ligger en 3 beskyttet sø i mark. Vandet er noget uklart og vanddybden er 1-1,5 m. Her er ægklumper af springfrø samt én voksen lille vandsalamander. Naturværdi for bilag IV er god. Bruntofte Skov, st , lokalitet 45 Bruntofte Skov ligger på en 450 m lang strækning på begge sider af Sydbanen, se Figur 7. Samlet areal af skoven er 90 ha. Skoven er en gammel løvskov med bl.a. en

26 27 Natur Eksisterende forhold del gamle ege. Øst for banen i skoven ca. ved st ligger en uregistreret 3 beskyttet mose kun ca. 20 m fra sporet. I skovmosen vokser gul iris, høj sødgræs, ask, alm. fredløs, lav ranunkel, vandkarse, alm. mjødurt og stor nælde. Skoven er fredskov og naturmæssigt særlig værdifuld skov. I skoven er almindelige skovbundsarter som skov-stilkaks, krybende læbeløs, skov-star, liljekonval, fjerbregne, akselblomstret star, mellembrudt star, dunet gedeblad, humle, fruebær og guldnælde. Botanisk værdi af skoven er moderat. Der er en bestand af dådyr på Midtfalster, heraf 5-10 stk. i Bruntofte Skov. Hjortevildt og andre dyr passerer over sporet. Der er en stiunderføring under Sydbanen lige syd for skoven, men den er uden betydning som faunapassage /9/. Figur 7. Bruntofte Skov Bruntofte Skov set fra nord. April og juni Sø, st , lokalitet m vest for banen ligger en 3 beskyttet lille sø i mark. Vandet er ret klart og vanddybden er 1-1,5 m. Her er æg af springfrø og stor vandsalamander. Naturværdi for bilag IV er god. Sø, st , lokalitet m øst for banen ligger en 3 beskyttet lille sø i mark. Vandet er næringsrigt og noget uklart og vanddybden er 1,5-2 m. Der er lagt organisk affald i bredzonen. Her er æg af springfrø og æg og larver af lille vandsalamander. Naturværdi for bilag IV er god. Øverup Kalvevænge, st , lokalitet 49 Øverup Kalvevænge ligger umiddelbart vest for Sydbanen. Skoven er en gammel løvskov stedvis med meget tæt underskov. Skoven er på 20 ha og fredskov med naturmæssigt særlig værdifuld skov med en art. Den botaniske værdi er moderat. I det sydlige skovbryn er der et lavt jorddige med tæt bevoksning af bl.a. benved. Det meste af diget ligger mere end 25 m fra banen. Den botaniske værdi er moderat. Søer, st lokalitet 50 og 50A Lokalitet 50 ligger 50 m øst for banen og er en havesø med klart vand og vanddybde på 1-1,5 m. Der er registreret over æg af stor vandsalamander samt få æg af lille vandsalamander. I lokalitet 50A er der registreret larver og voksne af stor og lille vandsalamander. Naturværdi for bilag IV er god i begge søer. Kanaler og søer, st. 143, lokalitet A-D I nogle søer og lavvandede kanaler med stillestående vand langs Snedkerbækken nord for Bangsebro Skov er der registreret springfrø, skrubtudse, lille vandsalamander. Det er den største kendte forekomst af springfrø på Lolland-Falster med over 600 ægklumper. Lokaliteterne ligger ca. 300 m vest for banen. Bangsebro Skov og Systofte Skov, st , lokalitet 53 Bangsebro Skov er en statsskov på ca. 90 ha, som ligger lige nord for Nykøbing F. og umiddelbart vest for banen, se Figur 8. Skoven består fortrinsvis af løvtræer som bøg,