Fair Trade på kaffemarkedet

Transkript

1 DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Fair Trade på kaffearkedet - økonoisk blindbyde eller nødvendig håndsrækning? Maria Pauliina Hansen Nr. 175/2006 Projekt- & Karrierevejledningen

2 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 175/2006 Fair Trade på kaffearkedet - Økonoisk blindgyde eller nødvendig håndsrækning? Maria Pauliina Hansen ISSN: ISBN: Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjeeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Safundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Safund Øster Fariagsgade København K [email protected]

3 Københavns Universitet, Speciale Økonoisk Institut afleveret 2. februar 2006 FAIR TRADE PÅ KAFFEMARKEDET - ØKONOMISK BLINDGYDE ELLER NØDVENDIG HÅNDSRÆKNING? Forfatter: Maria Pauliina Hansen Vejleder: Jørgen Birk Mortensen

4 Indholdsfortegnelse Forord side 4 1 Introduktion side Indledning side Probleforulering side Afgrænsning side Specialets struktur side Liste over forkortelser side Liste over figurer og tabeller side 9 2 Fair Trade og Max Havelaar-ærket side Credence goder side Retfærdig handel og retfærdig prisfastsættelse side Politisk forbrug side Forbrugerundersøgelser side Salgstal for Fair Trade side Opsuering og afslutning side 23 3 Mærkningsordninger side Mærkning af produkter side Uhensigtsæssige effekter af ærkning side Fair Trade-ærkningsordning side Mærkningsordninger på kaffearkedet side Opsuering og afslutning side 37 4 Kaffearkedet side Kaffeproduktion side Kvalitet og typer side Produktion af Fair Trade-ærket kaffe side Principper i kaffeproduktion side Kaffearkedets karakteristika side Den historiske udvikling på kaffearkedet side Kaffekrisen side Opsuering og afslutning side 54 2

5 5 Fair Trade på kaffearkedet side Fair Trade-principperne side Definition af Fair Trade side Princip [1], [3] og [4] side Princip [2]: Kooperativets rolle side Princip [5] Kan indstepris retfærdiggøres? side Princip [6]: Pristillægget side Epiriske undersøgelser af Fair Trade side Kooperativ i konkurrence på det lokale kaffearked side Kritik af odellen side Okostninger ved Fair Trade side Opsuering og afslutning side 78 6 En alternativ Fair Trade odel side Fair Trade odel side Situationen uden Fair Trade side Situationen ed Fair Trade side Producenterne efter Fair Trade side Markedet efter Fair Trade side Modellens resultater side Ændring af antagelsen o Fair Trade til alle side Diskussion af Fair Trade odellen side Opsuering og afslutning side 91 7 Konklusion side 93 Litteraturliste side 98 Bilag I side 101 Bilag II side 102 Bilag III side 103 Bilag IV side 105 Bilag V side 107 3

6 Forord Dette speciale er skrevet ed udgangspunkt i et oplæg fra Max Havelaar Fonden præsenteret i Videnskabsbutikken på det Safundsvidenskabelige Fakultet 1. Oplægget var ent so et oplæg til inspiration, hvilket også er ed det udgangspunkt, hvored jeg har taget det under behandling. Ved at vælge Fair Trade so enet for it speciale, har jeg søgt at kobinere in faglige interesse indenfor økonoi ed en aktuel problestilling. Valget af Fair Trade koer altså til dels af in faglige interesse for bl.a. udviklingsøkonoi, iljøøkonoi sat forbrugerteori, so alle er ener der på en eller anden åde berører Fair Trade, en også af det faktu at enet er langt fra fuldt udforsket. Den økonoiske litteratur o ærkningsordninger har hovedsageligt beskæftiget sig ed iljøæssig ærkning og i indre grad ed andre forer for ærkning so f.eks. Fair Trade. Måske er dette også grunden til, at Fair Trade er et ytebelagt en ofte obejlet begreb, so der angler en klarhed okring. Jeg har ikke odtaget hjælp til udforningen af opgaven fra Max Havelaar Fonden, bortset fra at jeg har ødtes eller eailet ed personer ansat i Max Havelaar Fonden, der har været eget venlige til at besvare ine spørgsål o Fair Trade. Denne ulighed har naturligvis været en fordel for ig, og jeg vil gerne hered takke Max Havelaar Fonden for dette. Ingen har dog læst eller koenteret tidligere udkast af specialet bortset fra in vejleder sat in skrivegruppe, so jeg ligeledes ved denne lejlighed ønsker at rette en stor tak til. Maria Pauliina Hansen Silkeborg, 2. februar Videnskabsbutikken findes på 4

7 1 Introduktion 1.1 Indledning Fairtrade er en ærkningsordning, hvor visse varer fra udviklingslande kan ærkes, hvis de lever op til en række specifikke kriterier og krav. Disse krav refererer hovedsageligt til den åde, hvorpå produktet, so eksepelvis kan være kaffe, er blevet handlet, en også til producenttypen og denne producents organisering. Forålet ed Fair Trade er at forbedre levevilkårene for fattige producenter i udviklingslande ved at appellere til forbrugere i vestlige lande o deltagelse i en for for politisk forbrug. Ordningen er således ikke ledet af offentlige yndigheder, en fungerer på arkedsvilkår i og ed, at engagerede forbrugere i vestlige lande frivilligt betaler et ekstra tillæg for deres tropiske forbrugsvarer, og derved overfører ressourcer til dårligt stillede producenter. Fair Trade er blevet kritiseret og beskyldt for at være i odstrid ed det frie arked, fordi priser kunstigt sættes på et niveau over arkedsprisen 2. Ved at hæve prisen på eksepelvis kaffe forstærkes incitaenterne til at producere, og ud fra en tankegang o udbud og efterspørgsel vil en tilskyndelse til større produktion næppe kunne løfte producenterne ud af deres fattigdo, da kaffearkedet i forvejen er kendetegnet ved overproduktion. Hvis Fair Trade bidrager til en større produktion, kan det være vanskeligt at forestille sig, at konsekvensen heraf er et højt prisniveau generelt set. Ligeledes kan det være kontroversielt at hævde, at producenter skal garanteres en profit eller fastholdes i produktion af en afgrøde, der ikke på arkedsvilkår kan sikre en indtægt. Produktion og eksport af tropiske landbrugsråvarer spiller en stor økonoisk rolle for ange fattige udviklingslande, og af disse landbrugsråvarer er kaffe antageligvis den est værdifulde. Kaffe udgør so andre eksportvarer et grundlag for skatteopkrævning og er edvirkende til indtjening af udenlandsk valuta, en ange illioner enneskers tilværelse og indkost er satidigt direkte afhængig af prisudviklingen på råvarearkederne. Siden saenbruddet af det internationale kvotesyste i ICA (International Coffee Agreeent) i 2 Se eksepelvis Lindsey (2004), Tollens (2003) og Zehner (2002) 5

8 1989 har det globale kaffearked været igenne flere kriser, hvilket har gjort spørgsålet o bistand til kaffeproducenterne ere aktuelt end nogensinde. Prisen nåede i 2001 et rekordlavt niveau, da produktionen af kaffe har været stigende, uden at det globale kaffeforbrug er steget tilsvarende. Når forbrugeren køber en kaffe ærket ed Fair Trade, garanterer Fairtrade-organisationen, at producenten har fået udbetalt en pris for kaffen, so har til forål so iniu at dække de involverede producenters produktions- og leveokostninger. En del af erprisen består dog af et pristillæg, der skal investeres i socialt, økonoisk eller iljøæssigt projekt. Hered er håbet at producenterne på lang sigt sikres en acceptabel tilværelse so kaffeproducenter, en også at lokalsafundet udvikler sig. 1.2 Probleforulering Dette speciale har til forål at analysere ærkningsordningen Fair Trade fra en økonoisk vinkel, for at kunne vurdere potentialet af en ærkningsordning ed Fair Trade. So specialets titel indikerer, er spørgsålet: Vil indførelsen af en ærkningsordning på kaffearkedet bidrage til en forbedring af de eksisterende forhold for kaffeproducenterne, eller forværrer de økonoiske incitaenter i ordningen situationen? Med andre ord er dette speciales forål at vurdere, hvorvidt Fair Trade er en nødvendig håndsrækning fra bevidste kaffeforbrugere i vestlige lande, der blot i stigende grad skal opuntres til at interessere sig for hve, der har produceret deres tropiske dagligvarer - eller o Fair Trade på den anden side er en økonoisk blindgyde, der bidrager til den overproduktion af kaffe, der kendetegner krisen på dette arked og dered ikke på lagt sigt kan udgøre nogen nævneværdig hjælp. For at kunne besvare dette inddrages kaffearkedets karakteristika (kapitel 4), eksisterende teoretisk litteratur o ærkningsordninger (kapitel 3) sat allerede eksisterende analyser af Fair Trade (kapitel 5). En beskrivelse af kaffearkedet i kapitel 4 inddrages for at kunne vurdere, hvorvidt der er specifikke karakteristika ved kaffearkedet, der eventuelt kan have betydning for Fair Trade på netop dette arked. Eksisterende teoretisk litteratur o ærkningsordninger og analyser af Fair Trade har til forål at analysere ærkningsordningen Fair Trade. 6

9 Til slut i specialet præsenteres en alternativ odel, der repræsenterer en selvstændig analyse af Fair Trade. Denne odels fokus er at undersøge, hvilke konsekvenser Fair Trade har for et salet arked, dvs. et arked der både ofatter producenter, der er ofattet af ordningen, sat producenter, der står udenfor ordningen. Forålet ed odellen er dered at undersøge, hvordan tilstedeværelsen af Fair Trade påvirker det øvrige arked. Er der en ulighed for, at indførelsen af Fair Trade vil betyde to prisniveauer på arkedet, og vil de udenforstående producenter dered opleve et lavere eller højere prisniveau, end tilfældet ville være uden Fair Trade? I den forbindelse er det interessant at klargøre hvilke ostændigheder, der eventuelt vil frebringe en sådan situation. 1.3 Afgrænsning Specialet begrænser sig til udelukkende at se på kaffearkedet, og behandler altså ikke de andre produkter, der findes i Fair Trade-sortientet 3. Baggrunden for dette valg er, at kaffe er den est betydningsfulde vare i Fair Trade-ordningens sortient. Kaffe var det første produkt i Fairtrade sortientet, og er det est kendte Fairtrade-ærkede produkt blandt aerikanske, europæiske og japanske forbrugere 4. I Danark er Fair Trade-produkterne ærket ed teksten Max Havelaar sat et logo. Når der i specialet refereres til Max Havelaar-ærkede produkter, enes der dered Fair Tradeærkede produkter, dvs. varer, der er handlet på Fair Trade-vilkår 5. Den danske oversættelse af Fair Trade, retfærdig handel eller bæredygtig handel, bruger jeg ikke, da det for det første ikke er en oversættelse der bliver brugt af Max Havelaar Fonden og heller ikke er et ord, der optræder på de danske Max Havelaar-ærkede varer. I specialet vil engelske betegnelser ellers så vidt uligt optræde ed den danske oversættelse i en fodnote. Betegnelsen Fairtrade overfor Fair Trade, skal ses i det lys, at førstenævnte so hovedregel refererer specifikt til ærkningsordningen Fairtrade under FLO (Fairtrade Labelling Organisation), ens sidstnævnte bliver brugt i en ere generel saenhæng o retfærdig handel, so f.eks. i odellen i kapitel 6. 3 De øvrige Max Havelaar-ærkede varer i Danark er bl.a. sukker, chokolade, kakao, te, ris, honning, bananer og juice (kilde: 4 Kilde: I nogle lande f.eks. Schweiz er arkedsandelene for de Fairtrade-ærkede bananer dog større end for den Fairtrade-ærkede kaffe. 5 Navnet Max Havelaar staer fra en roanfigur fra en bog udgivet i 1859 af den hollandske forfatter Eduard Douwes Dekker. Roanen Max Havelaar handler o uretfærdigheden i kaffehandlen elle Holland og Indonesien [Redfern & Snedker 2002: 4]. 7

10 Fair Trade er et begreb so bliver brugt i ange saenhænge, eksepelvis i forbindelse ed tilstedeværelse af toldbarriere, tilskudsordninger etc. Dette speciale handler ikke o en diskussion eller vurderingen af fri handel versus fair handel ud fra et handelsæssigt perspektiv, en deriod o en ærkningsordning der involverer Fair Trade. Specialet vil derfor kun behandle den for for Fair Trade, so koe til udtryk ved at forbrugere i vestlige lande køber varer, der er ærkede ed Fair Trade, sådan so det blev nævnt i indledningen. 1.4 Specialets struktur Specialet består af syv kapitler, hvor kapitel 1 består af introduktionen. Kapitel 2 ohandler ærket Max Havelaar og forbrugernes efterspørgsel efter dette. I kapitel 3 præsenteres principperne i ærkningsordninger ere generelt set. Specielt ses der på principperne i ærkningsordninger på kaffearkedet. Kapitlets forål er i store træk at beskrive, hvordan ærkningsordninger fungerer sat undersøge, hvorvidt Fair Trade adskiller sig fra andre kategorier af ærkningsordninger, især iljøærkning so er den for for ærkning, so den økonoiske litteratur oftest beskriver. Kapitel 4 er et beskrivende kapitel, der giver den baggrundsviden o kaffearkedet, der er nødvendig for at kunne vurdere Fair Trade på netop kaffearkedet. Kapitlets forål er således at beskrive kaffearkedets grundlæggende struktur og den historiske udvikling i store træk. Kapitel 5 handler o Fair Trade på kaffearkedet, til dels det lokale kaffearked og til dels kaffearkedet i et ere globalt perspektiv. Principperne i Fair Trade klarlægges, og fordele og uleper ved principperne diskuteres. I kapitel 6 præsenteres en alternativ Fair Trade-odel, der har til forål at se på, hvordan et arked påvirkes af indførelsen af Fair Trade. Kapitel 7 udgør konklusionen. 1.5 Liste over forkortelser: ATO CSCE ICA ICO IMF FLO FSC IOF LIFFE NGO UNCTAD Alternative Trade Organization Coffee, Sugar and Cocoa Exchange International Coffee Agreeent International Coffee Organization International Monetary Fund Fairtrade Labelling Organization International Forest Stewardship Council Investor-owned fir London International Financial Futures and Options Exchange Non-Governental Organization United Nations Conference on Trade and Developent 8

11 USDA WTO United States Departent of Agriculture World Trade Organization 1.6 Liste over figurer og tabeller Tabel 1: Salg af Fair Trade kaffe i Danark Tabel 2: Salgstal på verdensarkedet af satlige Fairtrade-ærkede produkter sat Faritrade-ærket kaffe, Tabel 3: Estiering af ængden af certificeret kaffe på verdensplan, år 2003 Tabel 4: Estierede arkedsandele for Fair Trade-ærket kaffe år 2002 og 2003 Tabel 5: Produktion af kaffe geografisk fordelt i procent af verdens produktion, år 1996/ /01 Tabel 6: Top fe over kaffeproducerende lande år 2004 Tabel 7: Kaffetype so procent af salet verdensproduktion, år 1996/ /01 Tabel 8: Kaffetype so procent af salet kaffeeksport i verden, år 1998/ /2004 Tabel 9: Fair Trade indstepris og pristillæg i US$-cents per pund F.O.B., juni 2004 Tabel 10: Antal Fairtrade registrerede kaffe-kooperativer per arts 2004 Tabel 11: Procent af totalt salg af Fair Trade kaffe per region, år 2003 Tabel 12: Top 10 for kaffeproducenter år 2004 sat top 10 for Fair Trade-kaffeproducenter, år 2003 Figur 1: Situation [i] hvor ærkningen har en gavnlig effekt på iljøet Figur 2: Situation [ii] hvor ærkningen har en skadelig effekt på iljøet Figur 3: Prisudviklingen for kaffetyper, Figur 4: ICO Coposite Indicator Price, Figur 5: Fair Trade pris systeet Figur 6: Et kooperativ ed fuld arkedsagt Figur 7: IOF og et indkostaksierende kooperativ i konkurrence Figur 8: Priseffekt ed indre effektivt kooperativ Figur 9: Marked ed understøttet kooperativ Figur 10 Grafisk analyse af Fair Trade Figur 11: Udbud og efterspørgsel uden Fair Trade Figur 12: Fair Trade-producenters og de resterende producenters udbud Figur 13: Fair Trade-forbrugernes efterspørgsel før og efter Fair Trade Bilag Tabel I: Kendskab til Max Havelaar-ærket Tabel II: Spørgeskeaundersøgelse o superarkedernes ansvar Tabel III: Produktionen af arabica geografisk fordelt so procent af total produktion (i tusind bags = 60 kg), 1996/ /02 Tabel IV: Produktionen af robusta geografisk fordelt so procent af total produktion (i tusind bags = 60 kg), 1996/ /02 Figur I: Figur II: Velfærdstab ved onopsonist Fair Trade-producenters og de konventionelle producenters udbud 9

12 2 Fair Trade og Max Havelaar-ærket 2.1 Credence goder En vare, eller et såkaldt gode, kan siges at være et bundt af forskellige egenskaber [Tirole 1988: 99]. En åde at klassificere goder eller varer på er at inddele de efter, hvor let eller vanskeligt forskellige aspekter af dets kvalitet lader sig identificere. Kvaliteten af en vare eller et gode kan i visse tilfælde afgøres af forbrugeren allerede før købet, og disse goder har af denne grund fået tilnavnet search goder eller goder ed search egenskaber. I andre tilfælde vil forbrugeren først erfare kvaliteten efter købet, og denne for for produkter, experience goder, vil dered have såkaldte experience egenskaber. En tredje kategori af goder kaldes credence goder (so dered har credence egenskaber), og for disse goder gælder, at visse aspekter af kvaliteten er uulige at identificere uden store okostninger 6 [Andersen & Philipsen 1998: 2, Tirole 1988: 106] 7. Alle goder vil i princippet besidde egenskaber fra alle tre kategorier, og derfor kan det være svært at definere en vare so f.eks. search gode eller experience gode 8. Taler an deriod o eksepelvis Max Havelaar-ærkede produkter so en type af varer, der alle har den egenskab, at de er blevet handlet til en nærere defineret fair pris, så vil disse varer være credence goder. De Max Havelaar-ærkede produkter vil ligeledes have en række andre egenskaber, en intet ved selve produkterne vil afsløre overfor forbrugeren, hvorvidt de er blevet handlet til den retfærdige pris eller ej. Credence egenskaberne kan foruden handelsåden og produktionsetoden være relaterede til selve produktet (f.eks. indholdet af giftstoffer 9 ) eller andet (f.eks. produktets oprindelsesland og andre socioøkonoiske forhold) [Ponte 2004: 7]. Pointen er, at credence egenskabers tilstedeværelse i produktet (eller fraværet 6 Goder hvor den fysiske fretoning giver et godt praj o holdbarhed, sag etc. kan f.eks. karakteriseres so search goder, eksepelvis kan an se på farven af en frugt, o den er oden eller ej. Alligevel kan an blive snydt af produktets udseende, og dered har frugten også experience egenskaber. Credence egenskaberne ved frugt kan eksepelvis være hvorvidt, den er dyrket efter økologiske principper eller ej. 7 Credence goder oprindeligt af Darby & Karni og search og experience goder af Nelson [Kilde: Tirole 1988: 106]. Search og experience goder kan evt. oversættes til dansk so henholdsvis søgegoder og erfaringsgoder. 8 Se evt. Andersen & Philipsen (1998) p Konsekvenserne af indtagelse af visse giftstoffer (alternativt gavnlige stoffer) kan åske først vise sig efter lang tid (eller først efter større ængder), og da de derfor ikke kan identificeres uiddelbart efter indtagelse, koer produkter ed denne type indhold i kategori ed credence goder. Her vil der dog på et eller andet tidspunkt være overlapning ed experience goder. Eksepelvis flourindholdet i tandpasta. 10

13 af egenskaberne) å være baseret på tillid fra forbrugerens side, og det er dette, der adskiller de fra search og experience egenskaber. Efterso credence egenskaberne ved produkter er uulige at identificere ved sipel analyse, vil ange forbrugere være tilbøjelige til at gå ud fra, at alle eventuelle kritiske eleenter af et produkts produktionsproces. er acceptable. Kun hvis disse forventninger i enkeltstående tilfælde ikke steer overens ed virkeligheden, vil der opstå en reaktion. Andersen & Philipsen (1998) skelner i denne saenhæng elle anifest credence egenskaber og latent credence egenskaber, hvor førstnævnte er defineret ved at influere adfærden hos en signifikant gruppe af forbrugere 10. De latente credence egenskaber påvirker deriod ikke adfærden hos forbrugerne, en vil åske på et senere tidspunkt kunne opstå so et vigtigt eleent i valget af forbrugsgoder. Endvidere gælder det, at en credence egenskab kun er en anifest credence egenskab, hvis der eksisterer et varieret udvalg af udbydere. Hvis en specifik credence egenskab er blevet en generel egenskab ved alle goder, vil denne ikke særskilt blive efterspurgt af nogen [Andersen & Philipsen 1998: 4]. Med denne opdeling får credence begrebet en tidsæssig diension, efterso betydningen af nogle credence egenskaber for forbrugeren kan forsvinde og andre koe til (f.eks. foranlediget af edieskandaler). Fair Trade-bevægelsen startede i Europa i 1950 erne so alternative handelsorganisationer (ATO er), hvor forskellige varer (oprindelig håndværk) fra udviklingslandene blev solgt i så Fair Trade-forretninger. Ideen var, at producenterne af varerne skulle garanteres en god pris i overenssteelse ed produktionsokostningerne, for på denne åde at forindske fattigdoen. Det første initiativ o fair handel ed kaffe blev taget af Max Havelaar instituttet i Holland, og var designet til at blive ere vidtrækkende end blot at blive solgt i Fair Trade-forretninger. Max Havelaar-ærket blev introduceret til de store kafferisterier so kunne få ærket på den pågældende kaffe, hvis de ville handle kaffen på Fair Trade-vilkår og betale for okostningerne forbundet ed certificeringen [Talbot 2004: ]. I dag bliver Fair Trade-kaffen solgt i store superarkeder ved siden af den konventionelle kaffe, og er en specialtetskaffe i de store risteriers sortient. Udviklingen fra specialforretninger til superarkeder har uden tvivl resulteret i et større kendskab og dered en bredere 10 Manifest and latent credence characteristics kan evt. oversættes til dansk so henholdsvis klare og uklare tiltro egenskaber. 11

14 kundekreds. Introduktionen af adskillige nye produkter kan ligeledes tolkes so en øget bevidsthed o værdien af de credence egenskaber, der vedrører handlen ed produktet. Den økologiske kaffe og Fair Trade-kaffen blev i begyndelsen udviklet på baggrund af politiske otiver under betegnelsen bæredygtig kaffe, og af den grund ko kvaliteten og sagen i anden række, hvilket havde den konsekvens, at ange specialitetsristere ikke ville købe eller arkedsføre den [Talbot 2004: 204, Redfern & Snedker 2002: 6]. Dette ledte til erkendelsen af, at en for ensidig fokusering på arkedsføring af credence egenskaber kan føre til, at andre (og for forbrugeren vigtigere) paraetre bliver nedprioriteret ed den konsekvens, at hele projektet undergraves 11. At sætte fokus på credence egenskaber på bekostning af andre paraetre so eksepelvis ensartethed eller pris (ed andre ord på experience og search egenskaber), kan ligeledes føre et alvorligt iageproble ed sig, idet det dårlige ry Fair Trade-kaffens sag eksepelvis fik, hang ved i ange år, og stadig gør det i nogle kredse [Talbot 2004: 205]. Credence egenskaber kan opdeles i flere undergrupper, afhængig af hvad egenskaberne ere specifikt er relaterede til. So tidligere nævnt kan egenskaberne f.eks. relatere til handelseller produktionsprocessen, selve produktet eller andet. Andersen & Phillipsen (1998: 5) skelner endvidere elle skjulte og standardiserede credence egenskaber, en også andre opdelinger findes 12. Skjulte credence egenskaber er de egenskaber, der ikke kan identificeres ved at observere varen, fordi de vedrører detaljer ved produktionsprocessen. Produktionsprocessen å forstås so hele håndteringen af varen fra råprodukt til færdigvare, og dered også ofatte handels- og transportæssige sider. De standardiserede credence egenskaber er ere relaterede til det fysiske aspekt af produktet, og kan udspringe af inius krav, so forbrugeren véd varen skal leve op til, en so vedkoende ikke er i stand til at kontrollere. Et eksepel kan være pakkedatoen på en pakke fersk kød eller den hygiejniske håndtering af produktet. Credence egenskaben ved Fair Trade-varen, so eksepelvis kan være kaffe, vedrører først og freest den åde varen er handlet på, og er dered er en skjult credence egenskab. 11 Også i andre industrier har an gjort sae erkendelse. F.eks. var kvaliteten af kødet fra fritgående, hollandske svin i begyndelsen generelt dårlig, idet det havde et højt indhold af fedt. Her var fokus lagt på bl.a. dyrevelfærd, ed det resultat at den salede kvalitet af produktet blev anset for dårligere end det tilsvarende konventionelle produkt [Andersen & Phillipsen 1998: 13]. 12 Se evt. Andersen & Philipsen (1998) 12

15 Mere specifikt vedrører credence egenskaben sig til den pris, so det første led i produktionskæden (producenten) har odtaget. Den Max Havelaar-ærkede vare adskiller sig fra andre varer ved, at forbrugeren er garanteret, at producenten af eksepelvis den ærkede kaffe har odtaget en nærere defineret retfærdig pris. Ved køb af den ikkeærkede kaffe, kan forbrugeren ikke vide, o producenten har odtaget en retfærdig pris. Det kan både være tilfældet, en det kan også være, at producenten har åttet sælge til en urielig lav pris, og i det hele taget har haft ugunstige vilkår at sælge sin kaffe på. Fair Trade-varerne har dog flere credence egenskaber end blot den, der vedrører prisen. Det, der adskiller de Max Havelaar-ærkede varer fra de ikke-ærkede, er den række af krav so producenter og iportører, der ønsker at handle til den retfærdige pris, skal opfylde for at kunne bruge ærket. Disse krav repræsenterer også credence egenskaber, so f.eks. at kaffeproducenterne skal være edleer af en deokratisk organisation såso et kaffekooperativ. Købere og producenter af de Max Havelaar-ærkede varer skal etablere langsigtede kontrakter, og producenten skal have ulighed for at forlange forudbetaling af op til 60 % af kontraktens værdi fra køberen [FLO 2004: 10-11]. Således findes der utallige credence egenskaber ved Fair Trade-varen, og ærket garanterer en række ting, der sikrer, at produktet er handlet på en åde, der er til fordel for producenten. Ved ærkning af credence egenskaber opstår der en række standarder for, hvornår en given produktionsetode er iljøvenlig, bæredygtig, retfærdig eller andet. Når et produkt ærkes ed eksepelvis Fair Trade skabes satidigt en definition på, hvad retfærdig handel er, og dered også på, hvad det eventuelt ikke er. Hvis der findes ange definitioner på ét begreb, kan det skade troværdigheden, og det er grunden til, at det kan være nødvendigt at koe fre til en universel definition, hvis an ønsker at ærke et produkt [Crespi & Marette 2005: 95]. I forbindelse ed Fair Trade kan det være kontroversielt at definere en retfærdig pris, fordi der ingen universal definition findes på retfærdighed, og Fair Trade å derfor tolkes so et bud på, hvad retfærdig handel kan være I denne forbindelse kan der også opstå uoverenssteelser, fordi det engelske fair trade bliver oversat forskelligt fra sprog til sprog. Den danske oversættelse af fair trade er rielig handel eller retfærdig handel eller i nogle tilfælde bæredygtig handel, hvor der i hver oversættelse er fortolkningsæssige forskelle. På andre sprog er fair trade blevet oversat til lige handel eller ærlig handel [Tollens 2003: 8]. Fælles for disse og de danske oversættelser er dog, at de nødvendigvis leder til en definition af eksepelvis lighed eller ærlighed. I begyndelsen blev udtrykket alternativ handel brugt, en da det gav forkerte associationer blandt forbrugerne blev det siden lavet o til fair trade [Nicholls & Opal 2005: 12]. 13

16 2.1.1 Retfærdig handel og retfærdig prisfastsættelse Fair Trade er en for for handel, der fokuserer på producentens behov i et udviklingsland. Det er dered en alternativ handelsfor, so skal opfylde en række specifikke krav, so nævnt i forrige afsnit. Den retfærdige handel er dered en handel, der er ere til fordel for producenten end tilfældet alindeligvis ville være, da en opfyldelse af disse krav so regel fører til øgede uligheder og ere sikkerhed for producenten. Retfærdighed er et koplekst og flerdiensionalt begreb, so ikke uiddelbart kan defineres, en én åde at anskue retfærdighed på, er at se på distributional fairness, hvor retfærdighed er et udtryk for lighed. Distributiv retfærdighed i en ekstre for leder til ateriel egalitarise 14, en det er en udbredt overbevisning, at indkost i verden skal være ere lige fre for det odsatte [Suranovic 2001]. Efterso Fair Trade-prisen er højere end arkedsprisen, sker en større overførsel af ressourcer genne Fair Trade i forhold til handel på arkedsvilkår. Det vil sige, at Fair Trade kan tolkes so værende retfærdigt i forhold til konventionel handel. En anden fortolkning af retfærdighed bygger på fraværet af diskriination eller positiv særbehandling, hvilket vil sige, at ligestillede skal behandles lige [Suranovic 2001]. Denne vinkel på retfærdighed strider på en åde iod Fair Trade, da nogle kaffeproducenter får en højere pris for deres vare end andre, selvo stort set alle kaffeproducenter er eget fattige, og i princippet i lige høj grad fortjener en højere pris. Dered skabes ulighed blandt producenterne, selvo uligheden i forhold til de rige forbrugere bliver indre. Forentlig på grund af dette dilea er der fastsat krav fra Fairtrade-organisationen o, hvad pristillægget skal gå til. Ved at pengene skal bruges på et socialt, økonoisk eller iljøæssigt projekt so f.eks. en sundhedsklinik eller andet, så vil de producenter, der står udenfor ordningen indirekte kunne få gavn af Fair Trade, og altså også blive bedre stillede. Endvidere tales o reciprocity fairness, dvs. gensidig retfærdighed. Positiv reciprocity fairness indebærer, at en handling, der har en positiv effekt på en anden person, vil blive gengældt ed en handling ed en positiv effekt af tilsvarende værdi [Suranovic 2001]. I forbindelse ed Fair Trade koer dette til udtryk i, at den pris so producenterne odtager, svarer til værdien af det arbejdsindsats, der lægges i produktionen. Det kan f.eks. opfattes so uretfærdigt, at en fattig kaffeproducent å lade sine børn arbejde, fordi den løn, han selv odtager for sit eget arbejde, ikke kan dække failiens basale livsfornødenheder. 14 Egalitarise: fuldstændig lighed elle ennesker 14

17 Ideen o en retfærdig pris kan være kontroversiel, da det so sagt kræver en definition på retfærdighed. En arkedspris bliver dannet af efterspørgsel og udbud i tilfælde, hvor sælger og køber bliver enige o en handel og dered en pris. Prisen i sig selv kan hverken være uretfærdig eller retfærdig, fordi retfærdighed kun kan angå enneskelige handlinger [Michel 1999: 3]. Der kan eksepelvis arguenteres for, at den agtfordeling, der ligger til grund for forhandlingsprocessen i denne saenhæng, kan siges at være uretfærdig eller retfærdig. Dered kan an sige, at den pris der forhandles af to ikke ligestillede forhandlere eventuelt kan være uretfærdig. Den retfærdige pris er altså noget, der opstår pga. en uretfærdig forhandlingssituation, og ved at gøre forhandlingssituationen ere lige, kan an gøre en given pris ere retfærdig. 2.2 Politisk forbrug Nogle credence egenskaber vedrører etiske, sociale eller iljøæssige værdier, so kan siges at repræsentere en safundsæssig udviklingsretning. For forbrugeren opstår der derved en ulighed for at påvirke safundet, hvis vedkoende lægger vægt på specifikke credence egenskaber i sit forbrugsvalg. Ved at vælge varer, der lever op til nogle bestete etiske, sociale eller iljøæssige krav, kan forbrugeren signalere, at de værdier, so kravene repræsenterer, er nogle safundsæssige værdier, so bør frees. Med andre ord, har forbrugeren en ulighed for at lade politiske holdninger påvirke forbrugsbeslutningen. En sådan forbruger er populært kaldet den politiske forbruger; en forbruger der tænker på andet og andre end sig selv, når vedkoende vælger forbrugsvarer og so dered er otiveret af et ønske o at påvirke safundet [Sørensen 2004: 14]. Politisk forbrug er en for for subpolitik, hvor forbrugeren bevidst forsøger at påvirke virksoheder til at opføre sig på en åde, so forbrugeren synes er rigtig, og på den åde får forbrugeren ulighed for at tage et safundsæssigt ansvar [Sørensen 2004: 108]. Den politiske forbruger kan benytte sig af to strategier: tilvalg eller fravalg (boykot) af produkter eller producenter. På en åde er de to strategier nøje forbundet, idet et fravalg af et bestet produkt so regel edfører, at et alternativt produkt i stedet vælges. Et individuelt fravalg so eksepelvis fravalget af æg fra burhøns, behøver dog ikke være ensbetydende ed, at forbrugeren i stedet vælger en bestet type æg, eksepelvis økologiske æg. Forskellen 15

18 elle tilvalget og fravalget består i, hvorvidt der er tale o et bevidst fravalg eller et bevidst tilvalg [Stenger 2002: 14] 15. I tilfældet ed Fair Trade er forålet at få forbrugere til bevidst at tilvælge de Max Havelaarærkede produkter satidigt ed en bevidst fravælgelse af de konventionelle produkter. Iidlertid kan an godt forestille sig forbrugere, der ikke satidigt fravælger de konventionelle kaffeprodukter, når de tilvælger de Max Havelaar-ærkede produkter. F.eks. kan dette koe til udtryk ved, at forbrugere kun en gang ielle køber de Max Havelaarærkede produkter, og derfor evt. betragter disse varer so et suppleent til konventionelle varer. Det kan ligeledes koe til udtryk ved, at forbrugeren bevidst køber de Max Havelaarærkede bananer fre for de ikke-ærkede, uden at vælge den Max Havelaar-ærkede kaffe fre for den ikke-ærkede, og på den åde udviser en odstridende og ikke forudsigelig adfærd. I perioder ed edieotale o eksepelvis lave kaffepriser kan det tænkes, at nogle forbrugere vælger at købe et Fair Trade-produkt i en for for protest eller frustration, hvorefter de vil vende tilbage til deres gale forbrugsønstre, næste gang de køber ind. Det kan dog også tænkes, at nogle forbrugere vil have gjort sig ere grundige overvejelser og dered konsekvent og bevidst gå efter Max Havelaar-ærkede varer i deres satlige indkøb, så vidt det er uligt. En præcis definition af politisk forbrug er svær at forulere, en begrebet kan indsnævres. Stenger (2002) opstiller følgende tre vurderingskriterier for, hvornår an kan kalde forbrugshandlinger politiske: [1] Forbrugsadfærden skal være udtryk for bevidste, reflekterende handlinger [2] Forbrugeradfærden skal have til forål at påvirke safundsudviklingen og ikke personlige forål. [3] Forbrugeradfærden skal være fællesskabsdannende. 15 Boykots af produkter eller producenter er en for for fravalg, so dog adskiller sig fra dagligdagens (stabile) fravalg, idet de ofte er situationsbestete. Forålet ed forbrugerboykots er at lægge pres på virksoheder eller lande i en begrænset periode, og derigenne opnå et politisk ål. Der findes ange enkeltstående eksepler f.eks. boykotten af franske varer under Frankrigs ato prøvesprængninger i 1995 eller boykotten af Shell sae år grundet en planlagt dupning af en udtjent olieboreplatfor i Nordsøen. Boykots udspringer typiske af en organiseret gruppes forsøg på at free et politisk ål, og af den grund foreligger der ofte et tydeligt politisk budskab [Stenger 2002: 6]. Man kan dog ikke afvise, at nogle forbrugere oplever deres daglige fravalg af f.eks. æg fra burhøns, so en boykot af en bestet åde at behandle dyr på eller en bestet produktionsetode. Forbrugere kan i sagens natur vælge at boykotte en given vare, hvis denne ikke lever op til de iljøæssige, sociale eller etiske standarder, so den pågældende forbruger ønsker. Dette kan ske fuldstændig uafhængigt af o forbrugeren er blevet opfordret til det af en organiseret gruppe. Den alene opfattelse af ordet boykot er dog ofte forbundet ed en ere kollektiv handling. 16

19 Punkt [1] indebærer, at der skal eksistere en bevidsthed okring den indflydelse so forbruget kan have. Forbrugeren skal derfor have gjort sig nogle overvejelser okring det politiske ål, so forbruget skal bidrage til, og hvilken forskel det kan gøre at vælge bestete produkter fre for andre. Punkt [1] kræver, at forbrugeren konstant reflekterer over sine handlinger, og at alle valg udføres bevidst. Man kan dog forestille sig, at forbrugshandlinger bliver rutineæssige uden at iste det politiske forål. I denne saenhæng konkluderer Stenger (2002: 4), at det afgørende er, at forbrugeren på et eller andet tidspunkt har gjort sig overvejelser o de safundsæssige konsekvenser af forbruget, og derfor styres af et politisk ål eller en politisk retning. Af punkt [2] fregår det, at det politiske forål skal overskygge det personlige forål ed forbruget. Her ses det tydeligt, at ens tidsbegrænsede forbrugerboykots lever op til dette kriteriu, kan det ere stabile og langsigtede fra- eller tilvalg af forbrugsgoder have svært ved det. Hovedforålet for forbrugeren ved købet af et givet produkt vil være at tilfredsstille et opstået behov. Først derefter kan politiske otiver spille ind i den beslutningsproces, der vedrører valget ielle forskellige versioner af produktet. I alle tilfælde vil forbrugeren være optaget af de forbrugsæssige sider af forbruget, og spørgsålet er åske rettere i hvor høj grad, hensynet til de safundsæssige effekter doinerer. At forbrugeradfærden skal være fællesskabsdannende (punkt [3]) betyder, at der skal være et forestillet fællesskab blandt de politiske forbrugere. Det vil sige, at de skal have en fælles bevidsthed, o det nytter, hvis alle yder en indsats. Selvo an i princippet foretager atoiserede individuelle forbrugshandlinger vil engageentet i købsadfærden binde de politiske forbrugere saen i et værdifællesskab [Stenger 2002: 5]. Det kan dog diskuteres, hvorvidt det er nødvendigt for forbrugerne at føle en tilknytning til et fiktivt fællesskab, før an kan kalde forbruget politisk. Eksepelvis kan det diskuteres o det er absolut nødvendigt, at de politiske forbrugere har en fælles politisk identitet, sådan so tilfældet ville være i en organiseret bevægelse. Forbrugere, der vælger at købe Max Havelaar-ærkede produkter, kan være otiverede af et politisk ål. Dette ål kan være en safundsæssig udvikling hen iod en ere ligeværdig handel ed udviklingslande, en ere ligeværdig fordeling af ressourcer eller noget tredje. I alle tilfælde kan forbrugeren, der bevidst har valgt at købe et Max Havelaar-ærket produkt, 17

20 have et ønske o at arkere en holdning eller signalere en bestet værdi, so er politisk ladet. Men det er ikke sikkert at alle, der køber de Max Havelaar-ærkede varer, har politiske otiver. I alle produktgrupper findes ærkevarer, hvor firanavnet f.eks. kan udgøre et ærke, der står for bestete værdier, der ikke nødvendigvis er tilnærelsesvis politiske. I disse tilfælde er der tale o privat ærkning, en otivationen for bevidst at vælge et produkt fra et bestet fira fre for et andet fira, kan tolkes so en betalingsvillighed for den signalværdi, der er forbundet ed varen. Den Max Havelaar-ærkede kaffe kan til en vis grad sidestilles ed ærkevarer, da de kan blive opfattet so sådanne fra forbrugeren side. Ved at købe den Max Havelaar-ærkede kaffe fre for en alindelig, ikke-ærket kaffe, vil an dered kunne signalere eksepelvis overskud, edenneskelighed, ansvarlighed etc. Det er nærliggende at saenligne Fair Trade-varerne ed udbredelsen af de økologiske varer, selvo der reelt ikke er tale o sae type produkter. I odsætning til økologiske varer, er der intet ved selve den Fair Trade-ærkede kaffe, der sags- eller sundhedsæssigt adskiller sig fra den ikke-ærkede kaffe 16. Forstået på denne åde er den Max Havelaarærkede kaffe en politisk vare, fordi forbrugere, der vælger at betale ekstra for en kaffe ed et Max Havelaar-ærke, ikke i princippet har andre otivgrunde til denne ekstrabetaling end, at de vil bidrage til en øget indtjening for producenter i udviklingslande. Motivationen for økologiske varer kan i højere grad være forbundet ed hensynet til forbrugeren selv fre for f.eks. iljøet eller safundsudviklingen. Her å an dog skelne elle ærker på fødevarer og den iljøærkning, der findes på øvrige varegrupper. En undersøgelse af FSC (2005) 17 viser eksepelvis, at danskere, der køber iljøærkede varer, gør det fordi, det først og freest er sundere for iljøet og først so en sekundær grund nævner, at det er fordi, det er sundere for de selv [FSC 2005: 7] Forbrugerundersøgelser Der er lavet adskillige undersøgelser af det politiske forbrugs generelle ofang i Danark [Sørensen 2004, Stenger 2002]. Alligevel er det ifølge Sørensen (2004) svært at konkludere noget konkret o udviklingen og ofanget af danskernes politiske forbrug. Dels fordi ålingerne kun dækker en forholdsvis kort tidsperiode, og dels fordi de ålinger, der er blevet lavet, er svære at saenligne indbyrdes. Et er, at de spørgsål forbrugerne har svaret 16 Bortset fra at den ikke-ærkede og ærkede kaffe i realiteten aldrig er den sae kaffe. Den sae kaffeproducent kan dog godt levere både kaffe so bliver ærket ed Fair Trade, og kaffe der ikke bliver ærket. 17 FSC = Forest Stewardship Council 18

21 på, er forskellige i forskellige undersøgelser, og at undersøgelser baseret på spørgeskeaer eller telefoninterview har en række fejlkilder, der edfører, at det er begrænset, hvad an kan konkludere ud fra de svar, so forbrugerne giver. Et andet er, at undersøgelser, der indikerer at forbrugere er villige til at betale for eksepelvis varer, der sikrer dyrevelfærd ikke er ensbetydende ed, at de sae forbrugere også er villige til at betale for varer, der er handlet på en retfærdig åde. Derudover kan det være svært at afgøre, hvor ofte en forbruger skal købe ud fra politiske overvejelser, før an kan kalde vedkoende en politisk forbruger. En åling af udbredelsen af Max Havelaar-ærkede produkter i 2005 viser, at % af den danske befolkning kender Max Havelaar-ærket [FSC 2005: 15]. Undersøgelsen af FSC (2005) viser, at godt 40 % af befolkningen kender ærket og tilkendegiver, at de ved, hvad det står for. Cirka 15 % kender ærket en tilkendegiver, at de kun har en idé o betydningen, og ca. 20 % har aldrig hørt o Max Havelaar-ærket 18. Det er klart at, der her er tale o en subjektiv opfattelse af, hvornår an ener at vide, hvad Max Havelaar-ærket betyder, og hvornår an kun har en idé o betydningen. Ligeledes kan der være en tendens til overrapportering, da den spurgte åske ikke vil indrøe uvidenhed o de pågældende ærker. Undersøgelsen viser dog, at Max Havelaar-ærket er det tredje est kendte ærke på det danske arked, efter Ø-ærket og Svaneærket 19 [FSC 2005: 13]. En undersøgelse foretaget af Dansk Kounikation (2005) viser ligeledes, at ange kender Max Havelaar-ærket i Danark. I denne undersøgelse er det 63 %, der svarer ja til spørgsålet o kendskab til ærket. Undersøgelsen af Dansk Kounikation (2005) giver flere inforationer o de forbrugere, der kender Max Havelaar-ærket. Den typiske forbruger der genkender Max Havelaar-ærket, er lige så ofte en and so en kvinde, er over 30 år og interesserer sig for ulande og tror i højere grad tror på, at de kan opnå indflydelse genne deres indkøb end forbrugere, der ikke genkender ærket [Dansk Kounikation 2005: 14-15]. Undersøgelsen af Dansk Kounikation viser endvidere, at forbrugerne i høj grad ener at superarkeder skal tage et etisk ansvar og bør free salget og præsentationen af varer fra ulande, der er produceret på fair betingelser 20. At forbrugeren 18 Se evt. bilag I tabel I 19 Ø-ærket findes på økologiske advarer og Svaneærket er et ærke for iljøvenlige nonfood-produkter. 20 I tabel II på bilag I er et spørgsål fra undersøgelsen af Dansk Kounikation (2005), hvor forbrugeren er blevet bedt o at tage stilling til forskellige påstande ved at angive i hvor høj grad, de er enige i påstandene. Under forudsætning af at an ed spørgsålets varer fra ulande, der er produceret på fair betingelser ener de Max Havelaar-ærkede varer, kan dette tolkes so, at forbrugere generelt er interesserede i Fair Trade-varer, og gerne ser de repræsenteret bedre. Den sae undersøgelse spørger dog også forbrugerne o kendskabet til 19

22 er interesseret i at få bedre valguligheder, er dog ikke ensbetydende ed, at de vil benytte sig af disse ekstra valguligheder. Det kan tyde på, at forbrugerne generelt set er interesserede i en bedre tilgængelighed, fordi de gerne vil købe Fair Trade-ærkede varer uden at skulle gå specifikt efter de i eksepelvis en specialforretning. Undersøgelsen af Dansk Kounikation viser også, at seks ud af ti ener, at det offentlige skal bruge sin indkøbsagt til at bekæpe fattigdo i udviklingslandene, og rapportens konklusioner efterlader således et billede af, at interessen for Max Havelaar-ærkede produkter er stor, en at ange alligevel ikke kan genneskue, hve de støtter, når de køber ind Salgstal for Fair Trade Tabel 1 viser udviklingen i salgstallene for Fair Trade-ærket kaffe i Danark. So det ses har salget været stigende, en ed en tendens til stagnation fra årtusindskiftet. Salgstallene for et niche produkt so Fair Trade kan påvirkes af ange faktorer, og svinge op og ned afhængig af kapagner og arkedsføring [Sørensen 2004: 51]. Dette afslører en vis inkonsekvens blandt forbrugerne, en forbruget af Fairtrade-ærkede kaffe er dog steget støt på verdensarkedet jf. tabel 2. Tabel 1: Salg af Fair Trade kaffe i Danark år kg %-stigning % % % % % % % % ½ % Kilde: FLO Tabel 2 viser stigningen i de Fair Trade-ærkede varer på verdensplan de senere år. Sortientet af Fair Trade produkter er blevet udvidet i perioden, hvilket uligvis kan forklare en del af stigningen, en det ses, at efterspørgslen efter den Fair Trade-ærkede kaffe har været stigende og er ere end fordoblet i perioden. Max Havelaar-ærket, og dered er der grund til at tro, at det er varer af denne type, so forbrugerne har i tankerne. 21 Der er ligeledes lavet udenlandske undersøgelser af udenlandske forbrugeres holdning til Fair Trade. Mange undersøgelser ser priært på kendskabet og forbrugerens forståelse af ærket, og selv o der kan være kulturelle forskelle, er der ikke grund til at tro, at de politiske forbrugere skulle være forskellige i de kaffeiporterende lande. Se evt. Nicholls & Opal (2005: ). 20

23 Tabel 2: Salgstal på verdensarkedet af satlige Fairtrade-ærkede produkter (FTvarer) sat Faritrade-ærket kaffe (FT-kaffe), år Salg af FT-varer, MT %-vis stigning Ristet FT-kaffe, MT %-vis stigning , ,3 % ,80 1,09 % ,8 % ,10 1,29 % ,7 % ,10 8,45 % ,0 % ,40 11,86 % ,2 % ,80 9,17 % ,3 % ,70 26,94 % ,00 26,93 % Kilde: FLO På kaffearkedet findes en række andre ærkningsordninger. De væsentligste af de er vist i tabel 3 og er Utz Kapeh-ærket og ærket for Shade-grown kaffe foruden Fair Tradeærket og det økologiske ærke. Utz Kapeh er et ærke, der står for, at produktionen af kaffen lever op til en række principper o ansvarlig produktion, og er altså et ærke i stil ed Fair Trade. Shade-grown-ærket kaffe er dyrket i skygge af træer, og er dered et ærke for en produktionsetode, der er gavnlig for biodiversiteten især fuglelivet [Giovannucci 2001: 8] 22. Tabel 3 viser estieringer af ængder af forskellige forer for certificeret kaffe i år Tabel 3: Estiering af ængden af certificeret kaffe på verdensplan, år 2003 Utz Kapeh Økologisk Fair Trade Shade-grown Total ængde i ton (*) Kilde: Ponte (2004: 12) Estieringen af den totale ængde af den ærkede kaffe på arkedet ( ton) tager i betragtning, at 44 % af den Fair Trade-ærkede kaffe også er økologisk (*), en saenlignes tabel 1 og 3 ses det, at ængden af Fair Trade-ærket kaffe ikke steer overens i de to tabeller. Alligevel kan det konkluderes, at arkedet for den bæredygtige kaffe under alle ostændigheder er eget lille. I 2003 blev der eksporteret over 5 io. ton kaffe fra ICO lande [Ponte 2004: 12], hvilket vil sige at under 1 % af denne kaffe var certificeret og 22 Oprindelig blev kaffebuske plantet i skygge af eksepelvis træer, fordi buskene ikke kunne tåle direkte sollys. Senere er andre varianter blev udviklet, der bedre kan tåle solen, hvilket leder til, at an kan betragte skyggedyrket kaffe so en gaeldags eller traditionel åde at dyrke kaffe på. Shade-grown kaffe er oftest dyrket af så producenter og involvere lavere dyrkningstæthed per hektar, færre sprøjteidler og tilstedeværelsen (og dered bevarelsen) af træer eller skov. Shade-grown kaffebuske giver ofte et lavere udbytte end de typer af kaffebuske, der kan dyrkes i solen [Larson 2003: ]. Efterso der er tale o forskellige varianter af kaffe, kan an forodentlig forvente sagsforskelle på den ærkede og ikke-ærkede kaffe. 21

24 heraf var under 0,35 % Fair Trade ifølge tabel 3. Selv hvis tallet fra tabel 1 benyttes, forbliver arkedsandelen i denne størrelsesorden. I år 2003 blev der solgt ,71 ton Fair Tradeærket kaffe ifølge tabel 1, hvilket dered svarer til under 0,4 % af det salede eksportarked i verden. Det er dog ikke i alle lande i verden, at an kan købe Fair Tradeærket kaffe, og derfor kan det være interessant at se på Fair Trade-kaffens arkedsandele i nogle af de kaffeiporterende lande, hvor det er uligt at købe Fair Trade-ærket kaffe. Dette er vist i nedenstående tabel 4. Tabel 4: Estierede arkedsandele for Fair Trade-ærket kaffe år 2002 og 2003 Markedsandel år 2002 år % > % Holland, Schweiz Holland, Schweiz % Storbritannien % Danark, Storbritannien Østrig, Danark, Irland <1 % Østrig, Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Irland, Italien, Norge, Sverige, USA Belgien, Finland, Frankrig, Tyskland, Italien, Norge, Sverige, USA Kilde: TransFair USA (2005: 3) Markedsandelen for den Fair Trade-ærkede kaffe i Danark er ifølge tabel 4 på under 2 %, ens intet land har opnået en arkedsandel over 4 % i de pågældende år. Markedsandelene kan synes overraskende lave, når an saenligner ed den interesse for Fair Tradeprodukter so forbrugerundersøgelser so før nævnt dokuenterer. Denne observering er ofte registeret i undersøgelser o det politiske forbrug, og er forklaret ed at ulighederne for at kunne købe politiske produkter er så, og de dagligdags forbrugssituationer indeholder ange koplicerede valg. En indre sypatisk forklaring er at forbrugerne er dobbeltoralske ved ikke at sætte handling bag ord. I undersøgelsen af Dansk Kounikation (2005) er forbrugere også blevet spurgt o, hvad der kunne få de til at købe flere varer fra ulandene. Ud af de givne svaruligheder, svarer forbrugerne, at den største barriere er usikkerheden o, hvorvidt an virkelig gør en forskel for de fattige. Færre oplever kvalitetsforskelle eller prisforskelle so en barriere, en so der også gøres opærkso på i undersøgelsen, så er der her tale o en eget generel betragtning, og det kan være svært at vide præcis hvad, der ligger bag forbrugerens svar. 22

25 For den Fair Trade-ærkede kaffes vedkoende er tilgængeligheden god i Danark, da langt de fleste danske superarkeder sælger Fair Trade-ærket kaffe. Den anglende tilgængelighed kan altså ikke forklare, hvorfor de kaffedrikkende forbrugere ikke køber ere Fair Trade-ærket kaffe i Danark. Pris og kvalitet kan være hindringer for nogle, en ere generelt set å an også klarlægge den betydning so tillægges det politiske forbrug. Politisk forbrug er i det arkedsæssige perspektiv so vist i tabel 4 eget begrænset, ens det ud fra et politologisk synspunkt er eget ere udbredt, og der kan dered være stor forskel på den politiske betydning af f.eks. Fair Trade-produkter og den arkedsæssige betydning [Sørensen 2004: 51]. Inden forbrugerens holdninger osættes til konkret forbrug vil de nelig gennegå en afbøjningsog oforningsproces i ødet ed hverdagens øvrige overvejelser, probleer og gøreål, der ændrer de til ukendelighed. Satidigt er der ingen varer, der udelukkende er politiske. Varer er, netop fordi de er varer, også altid noget andet faktisk er de først og freest noget andet. Sørensen (2004: 54) So ovenstående citat indikerer, er det ikke usandsynligt, at forbrugeren kan have en stor interesse for Fair Trade og politisk forbrug i det hele taget, uden at dette kan forventes at slå igenne so reelt forbrug i et særligt stort ofang. Mange forbrugere anvender arkedet so en politisk deltagelseskanal, fordi de af og til køber en vare ud fra et politisk otiv, og hered kan det politiske forbrug godt have stor relativ betydning i forhold andre politiske deltagelseskanaler [Sørensen 2004: 55]. 2.3 Opsuering og afslutning Ser an Max Havelaar-ærkede produkter so en type af varer, så vil an kunne kalde disse varer for credence goder, efterso de handelsæssige sider af disse produkters produktionsproces er garanteret retfærdige på en nærere defineret åde. Med credence begrebet bliver opfattelsen af kvalitet således bredere og dybere end blot den sanselige del af varen, so uiddelbart kan dokuenteres før eller efter købet. Man kan sige at produktet får en historie, so også har betydning for forbrugerens vurdering af kvaliteten. Når den inforation so ærket repræsenterer, er kendt og forstået af forbrugeren vil forbrugeren kunne få en forståelse af den forskel forbrugsvalgene kan gøre. I nogle tilfælde kan forbrugeren således bevidst forsøge at påvirke safundsudviklingen igenne valget af forbrugsvarer ved at lægge vægt på visse credence egenskaber, såso den åde hvorpå varen 23

26 er handlet. Køb af de Max Havelaar-ærkede produkter kan i dette lys ses so en alternativ for for politisk deltagelse, fordi der appelleres til et safundsæssigt engageent. Købere af Fair Trade-produkter kan dog være otiverede af ange forskellige ting, so ikke nødvendigvis er af politisk karakter. Selv o salget af den Fair Trade-ærkede kaffe er stigende, repræsenterer Fair Trade arkedet ikke en særlig stor del af det salede kaffearked. Fair Trade-ordningens overlevelse afhænger af det politiske forbrugs potentiale, nelig at forbrugeren vil vægte de safundsæssige konsekvenser af deres forbrug i stadig større grad. At interessen for Fair Trade er til stede i Danark, er dokuenteret i diverse forbrugerundersøgelser, en derfra er der stadig lang vej til et bevidst og konsekvent tilvalg af Fair Trade-varer i en betydelig del af forbrugernes daglige indkøb. 24

27 3 Mærkningsordninger 3.1 Mærkning af produkter I stort set alle produktgrupper findes der ærker, der repræsenterer inforation til forbrugeren. Særligt når det gælder en vares credence egenskaber kan det være anvendeligt ed et troværdigt ærke, der kan signalere hvordan produktet adskiller sig fra andre produkter. Hvis forbrugere ikke er fuldt inforerede o produkters egenskaber kan de enten koe til at betale en pris, der ikke reflekterer deres sande vurdering af godet, eller de kan koe til at forbruge et produkt ed uønskede egenskaber [Crespi & Marette 2005: 96]. For at kunne udnytte forbrugernes betalingsvillighed, å producenterne kunne viderebringe den fornødne inforation til forbrugeren, sådan så disse kan vælge det produkt, der atcher deres præferencer. Eksistensen af betalingsvillighed hos forbrugerne for en specifik credence egenskab er dog ikke ensbetydende ed, at der autoatisk på det pågældende arked vil opstå en produktærkning af denne egenskab. Hvis forbrugere er villige til at betale en erpris for et produkt, so er blevet produceret på en speciel åde, eksepelvis ved at benytte en ere iljøvenlig produktionsetode, vil de virksoheder so producerer iljøvenligt (eller gerne vil producere iljøvenligt) stå overfor et proble ed asyetrisk inforation, og resultatet kan være at arkedet for den pågældende vare ikke opstår [Robertson 2003: 7-8]. Dette koer af det faktu, at ærkning af credence egenskaber ikke er troværdig uden en tredjepart, der kan varetage kontrollen. Ved at ærke et produkt og satidigt tage særlige hensyn stiger producentens okostninger, hvilket prisen på færdigvaren å kopensere for. Forbrugerne skal derfor have tillid til ærket, førend de er villige til at betale en erpris. Uden en troværdig tredjepart der kan yde denne garanti, kan ingen virksohed give gyldig inforation, da der eksisterer et incitaent til at give isvisende inforation [Robertson 2003: 8]. Forålet ed ærkningen er at få ansvarsbevidste forbrugere til at betale et pristillæg for derigenne at gøre en ere okostningsfyldt produktion ulig [Crespi & Marette 2005: 94]. Mange økonoiske odeller der behandler ærkningsordninger tager udgangspunkt i økoærkning, hvor der skelnes elle en iljøvenlig produktionsetode og en indre 25

28 iljøvenlig, konventionel produktionsetode. Der kan selvsagt være tale o ange forskellige forer for ærkning, hvor ærket kan repræsentere en produktionsetode, so er speciel, og so oftest satidigt er dyrere end en konventionel produktionsetode. Forålet ed ærkning er at ændre adfærden hos nogle af forbrugerne, så de igenne deres forbrug støtter en sådan alternativ produktionsetode eller gør en sådan produktion ulig. Det an forventer, at opnå igenne ærkning er, at forbrugeren vil diskriinere elle gavnlige og skadelige produkter, hvilket vil indske efterspørgslen af de skadelige produkter. I sidste ende vil udbuddet af det skadelige produkt altså gå ned. Hvis der eksepelvis er tale o øko-ærkning, vil an i sidste ende opnå indre forurening, fordi en række forbrugere substituerer til det gavnlige produkt [Mattoo & Singh 1994]. Mærkningssysteerne forekoer generelt set i tre kategorier; obligatoriske, frivillige og private [Ponte 2004: 7]. Obligatorisk ærkning er en for for statslig regulering, hvor staten agerer so den tredjepart, der skal sikre, at virksoheder efterlever kravene o ærkningen. Frivillige ærkningsordninger er so regel også kontrollerede og overvågede af en tredjepart, en til forskel fra obligatoriske ordninger kan virksoheder selv vælge, hvorvidt deres produkter skal opfylde de pågældende krav og dered blive kvalificerede til ærkningen. Oftest vil kun en begrænset del af produkterne i en givet produktgruppe være ærkede, da det kan være forbundet ed større okostninger at opfylde kravene. De frivillige ordninger kan, so Fair Trade ærkningsordningen er et eksepel på, være opståede pga. specielle ønsker fra forbrugerne o bestete egenskaber, eller igenne initiativer fra NGO er eller andre. Den sidste gruppe af ærkningssysteer er de private, so er udviklet og autoriseret af private virksoheder. Her vil der ofte ikke være nogen tredjepart, der varetager en eventuel kontrol, og dered vil troværdigheden af ærkningen være afhængig af virksohedens øvrige iage. Et eksepel på en sådan ærkning kan være et vareærke, hvor virksoheden erklærer, at vareærket står for høj kvalitet og lever op til nogle principper o kvalitetskontrol og etik. Tilslutning til principper o høj kvalitet, ansvar etc. kan være en slags forhåndsbetingelse for forbrugere, og forbrugernes forventninger til virksohederne kan edføre at privat ærkning bliver deterinanten for hvilke karakteristika produkter og produktionsetoder skal have, for at være af tilfredsstillende kvalitet [Ponte 2004: 7]. 26

29 Troværdighed er altafgørende i forbindelse ed adinistrationen af ærkningen, og indførelsen af en tredjepart til kontrol af ærkningen er i de fleste tilfælde nødvendig. Mærkning bygger på frivillige indbetalinger fra forbrugere, og dered kan der opstå probleer ed free-riding [Robertson 2003: 22]. Man kan derfor ikke forvente, at ærkning kan sikre et udbud af et offentligt gode, so f.eks. iljøbeskyttelse, en kun bidrage dertil. Mærkning af produkter kan dered anses for at være en indre restriktiv åde at regulere et arked på. Økonoiske odeller har i et vist ofang analyseret, hvorvidt iljøforbedringer kan opnås igenne ærkningsordninger 23. Introduktionen af en ærkningsordning på et givet arked kan i nogle tilfælde have den effekt, at iljøtilstanden forværres, fordi forbruget af produktet stiger, hvilket leder til en øget belastning. Hvis den salede forurening efter introduktionen af ærkningen er større end den salede forurening før introduktionen, vil an altså være bedre tjent uden en ærkning, selvo iljøbevidste forbrugere efterlyser et iljøvenligt alternativ. Når ærkning indføres, vil en del af forbrugerne købe det ærkede produkt, og en del af forbrugerne vil ikke have præferencer for ærket og derfor købe den billigste udgave af produktet. De forbrugere, der vælger at betale ere for det ærkede produkt, kan enten forbruge ere eller indre, end tilfældet var før ærkningen. Efterso prisen på det ærkede produkt ofte vil være højere end på det ikke-ærkede produkt, vil denne prisstigning kunne edføre, at forbrugerne køber indre af den pågældende vare, og dered vil an kunne opnå et indre salet forbrug. Denne effekt kan altså bidrage til den effekt, so kravet til det ærkede produkt repræsenterer. Kravet til det ærkede produkt vil eksepelvis kunne være, at det opfylder et bestet niveau af iljøforbedring i forhold til et konventionelt produkt, så selv hvis forbruget er uændret efter ærkningen, vil an stadig kunne opleve en iljøforbedring. Bougherara et al. (2003) ser på hvilke betingelser, der fører til en negativ effekt på eksepelvis iljøet so følge af en ærkningsordning. Bougherara et al. (2003) skelner i denne forbindelse elle to effekter. En direkte effekt, so er stigningen i forbruget og en indirekte effekt so udgøres af prisstigningen, der vil lægge en dæper på forbrugsstigningen. Dét, der vil otivere forbrugeren til at forbruge ere, er, at vedkoende før introduktionen af ærkningen har tilbageholdt en forbrugslyst, fordi vedkoende ikke har kunnet forbruge produktet ed god savittighed. Efter ærkningen vil en variant af produktet være tilgængelig, so bedre repræsenterer forbrugerens 23 Se evt. Bjørner et al. (2002: 3-5) 27

30 præferencer, hvilket kan edføre et øget forbrug. Ved at saenligne en estiering af den direkte og den indirekte effekt vil an kunne afgøre hvorvidt ærkningen vil blive succesfuld 24. Bougherara et al. (2003) tolker ud fra odellen, at en ugunstig effekt er ere sandsynlig, hvis det iljøvenlige produkt kan produceres ed teknologi ed lave okostninger, og hvis det forholder sig sådan, at forbrugerne værdsætter den iljøæssige forbedring i det enkelte produkt. Hvis det er uligt at få ærket sine produkter ed relativt lave okostninger, så er den indirekte priseffekt tilsvarende lav. Sandsynligheden for, at den direkte effekt doinerer i dette tilfælde, er altså større, hvilket vil sige, at sandsynligheden, for at forbruget og forureningen stiger so følge af ærkningsordningen, er større. At ærkning ikke vil lede til ændret adfærd i den ønskede retning er ikke intuitivt svært at forestille sig. Eksepelvis ville en obligatorisk nedsættelse af f.eks. nikotin i cigaretter ed en tilhørende obligatorisk ærkning, kunne edføre et øget salet forbrug af cigaretter under nogle ostændigheder. Mærkningen ville kunne fjerne den sundhedsrisiko, so forbrugeren oplever ved at forbruge produktet, fordi forbrugeren opfatter det ærkede produkt so sundere. Dered vil forbruget ikke blive begrænset en deriod forstærket. Dette forudsætter dog, at sundhedsrisikoen før ærkningen, var af en afgørende betydning for forbruget [Bougherara et al. 2003: 4]. Andre eksepler kan være ærkningen af forskellige solfaktorer på solcree, hvilket har til forål at nedsætte forbrugerens risiko for hudkræft. Det kan også være introduktionen af light-varianter til fedtholdige advarer, hvilket har til forål at få forbrugeren til at vælge et sundere alternativ for at undgå overvægt. I tilfældet ed solfaktorangivelser kan an forstille sig, at forbrugeren tror sig beskyttet i højere grad end tilfældet er, og dered påtager sig en ere risikofyldt adfærd i solen. I tilfældet ed light-produkter kan forbrugere fortolke det 24 Bougherara et al. (2003) konkluderer følgende: [A] Hvis den indirekte effekt er større end den direkte effekt, vil forbruget af det pågældende produkt falde, hvilket også vil edføre en lavere forurening. Både pga. det lavere forbrug en også pga. den arginale iljøforbedring. [B] Hvis den direkte effekt er større end den indirekte effekt, og hvis den nye forbrugsængde er større end en vis ængde ~ x så vil an få en stigning i forbruget, hvilket kan lede til en ugunstig effekt på iljøet, da det øgede forbrug vil betyde ere forurening. (Mængden ~ x er defineret til at være den forbrugsængde, hvor den salede effekt på iljøet er uændret efter introduktionen af iljøærkningen). [C] Hvis den direkte effekt er større end den indirekte effekt, og hvis den nye forbrugsængde er indre end ~ x, så vil forbruget falde og dered ogs å forureningen. [D] Hvis den direkte og den indirekte effekt er lige store, så er den nye forbrugsængde lig ed x~. Det vil sige, at den iljøæssige kvalitet forbliver uændret og ærkningsordningen vil altså ingen effekt have på iljøet. 28

31 nedsatte fedt- eller sukkerindhold i varen so et blåstepel ed den konsekvens, at fødevaren indtastes ubegrænset. Mærkningen af et light-alternativ kan dered have det uheldige resultat, at forbruget af varen koer til at overstige en ængde, der regnes for sund, og forbrugeren efterfølgende bliver indre sund [Bougherara et al. 2003: 4]. Det er altså vigtigt, at forbrugerne ikke isforstår den inforation so ærkningen tilbyder, en er i stand til at handle ud fra inforationen på en rationel åde Uhensigtsæssige effekter ved ærkning En odel af Mattoo & Singh (1994) ser på eventuelle ugunstige effekter på iljøet so følge af ærkning. Resultatet af denne odel er, at produktionen af både det gavnlige og det skadelige produkt kan stige so følge af ærkning. Dette kan være uhensigtsæssigt, hvis en stigning i produktionen af det skadelige produkt er ensbetydende ed en øget iljøbelastning. I odellen af Mattoo & Singh (1994) skelnes der elle to produktionsetoder til frestilling af en vare; en gavnlig (iljøvenlig) produktionsetode og en skadelig (iljøskadelig) produktionsetode. Der er to typer af forbrugere; den ene type forbruger, so kaldes den bekyrede forbruger, vil efterspørge den iljøvenlige variant af varen, hvis denne er tilgængelig og kan kendes på et ærke. Mattoo & Singh (1994) antager, at den bekyrede forbruger er villig til at betale ekstra for den ærkede vare, hvis vedkoende ved, at den er produceret på en iljøvenlig åde. Den anden type forbruger vil kun tage prisen i betragtning, og vil dered efterspørge den billigste variant uanset, o den er ærket eller ikke. Det er således udelukkende i tilfældet ed ærkning, at forbrugerens bekyring for iljøet vil være aktiv, og at forbrugeren er i stand til at skelne den iljøvenlige vare fra den iljøskadelige. I situationen uden ærkning vil begge typer af forbrugere efterspørge den ikke-ærkede vare, der er produceret på den iljøskadelige åde. Uden ærkning findes arkedet for det iljøvenlige produkt ikke. Ved at indføre en ærkningsordning, hvor den iljøvenlige vare ærkes, opdeles forbrugerne og danner hver sin efterspørgsel. Der opstår to separate arkeder, der vil være koplet segenterede, hvor prisen på den iljøvenlige vare vil være højere end prisen på den iljøskadelige vare. 29

32 Figur 1 viser en situation [i] i Mattoo & Singhs odel, so er kendetegnet ved, at de bekyrede forbrugeres efterspørgsel er større end udbuddet af den iljøvenlige vare, og satidigt er de resterende forbrugeres efterspørgsel efter den iljøskadelige vare indre end udbuddet af denne iljøskadelige vare. Det vil sige at, før ærkningen bliver der produceret ed begge etoder, en forbrugeren kan ikke skelne ielle hvilke af de færdigproducerede varer, der er produceret ed hvilken produktionsetode. Efter ærkningen vil prisen på den iljøvenlige vare stige relativt til ligevægtsprisen før ærkningen, og prisen på den iljøskadelige vare vil falde relativt til ligevægtsprisen før ærkningen. Denne prisændring vil edføre at udbuddet af det iljøskadelige produkt ligeledes falder. Situation [i] er dered en situation, hvor ærkningen har en gavnlig salet effekt på iljøet, fordi produktionen af det iljøskadelige produkt går ned. Dette er både hensigten ed introduktionen af ærkningen, og det kan også være forventningen af dette resultat, der har otiveret forbrugerne til købet af den iljøvenlige vare til at begynde ed. p Figur 1: Situation [i] hvor ærkningen har en gavnlig effekt på iljøet 25 D ( p, e) D ( p) f + u D f ( p, e) ( p) D u p S ( p) S ( p) f + u S f ( p) S u (p) q Kilde: Mattoo & Singh (1994) 25 Note til figuren: Note til figuren: ( p, e) angiver de bekyrede forbrugeres efterspørgsel, hvor D f paraeteren p angiver prisen og paraeteren e angiver, hvorvidt de iljøæssige bekyring er aktiv eller passiv. D u ( p) angiver de øvrige forbrugeres efterspørgsel. S f ( p) angiver udbuddet af den iljøvenlige vare, ens S ( p) angiver udbuddet af den iljøskadelige vare. u 30

33 Alternativt kunne an forestille sig, at der før ærkningen gælder, at de bekyrede forbrugeres efterspørgsel efter den iljøvenlige vare er indre end udbuddet på arkedet af den iljøvenlige vare. Satidigt er de ikke-bekyrede forbrugeres efterspørgsel større end det udbud, der er af den iljøskadelige vare. Hvorvidt de bekyrede forbrugeres efterspørgsel efter ærkningen er indre eller større end udbuddet af den iljøvenlige vare, afhænger af hvor stærkt iljøhensynet påvirker effekten af efterspørgslen fra de bekyrede forbrugere. Situationen [ii] so er afbilledet i figur 2 viser en situation, hvor slutresultatet vil være at iljøtilstanden forværres efter indførelse af ærkningen. Dette resultat opstår ved, at forbruget af de iljøskadelige produkter stiger, hvorved også iljøbelastningen stiger. Hvis de bekyrede forbrugere er villige til at betale ere for produktet, for at være sikker på at det er iljøvenligt, vil prisen på det iljøskadelige produkt stige. Efterso denne pris vil stige, å ængden udbudt af den iljøskadelige etode antages at stige efter ærkningen. Figur 2: Situation [ii] hvor ærkningen har en skadelig effekt på iljøet p D f ( p, e) ( p) D u S ( p) S ( p) f + u p S f ( p) D f ( p, e) + D ( p) u S u (p) q Kilde: Mattoo & Singh (1994) Modellen af Mattoo & Singh (1994) indikerer altså, at an å se på saensætningen af udbud og efterspørgsel, før an introducerer ærkning på et arked. Det å nødvendigvis 31

34 forholde sig sådan, at ængden efterspurgt af de bekyrede forbrugere er indre end den ængde udbudt ved den gavnlige produktionsetode. Hered opstår en epirisk test af, o iljøærkning af et givet produkt vil edføre en indre forurening. Modellen giver ligeledes en indikation af, at de kriterier der definerer, hvad der kan anses for værende iljøvenligt, kan have afgørende betydning for resultatet af ærkningen. So nævnt i kapitel 2 eksisterer der en ærkningsordning ed Shade-grown-ærket kaffe, hvor forbrugeren får ulighed for at vælge kaffe dyrket i skygge og satidigt fravælge kaffe dyrket i direkte sollys. Ligeledes giver ærkningsordningen kaffeproducenter, der producerer kaffe i skygge, ulighed for at få en kopensation for de ekstra okostninger denne produktionsetode indebærer ved at indgå i ærkningsordningen. Efterso ærket kan tolkes so værende et iljøæssigt ærke, er det overordnede forål ed ærkningen at støtte en bevarelse af plante- og dyreliv. Larson (2003) undersøger hvorvidt Mattoo & Singh (1994) s epiriske test holder ed hensyn til indførelsen af Shade-grown ærkning på det aerikanske kaffearked. Ved at estiere udbud og efterspørgsel ved prisniveauet før ærkningen, konkluderer Larson (2003), at produktionen af Shade-grown kaffe ikke overstiger den ængde so aerikanske forbrugere efterspørger. Det vil således sige, at Shade-grown-ærkningen vil lede til situationen afbilledet i figur 1. Larson (2003) konkluderer dog også, at det er usandsynligt at ærkningen på kort sigt vil generere ekstra iljøæssige fordele, en deriod kun bidrage til bevarelsen af den allerede eksisterende produktion, der foregår ed skygge-produktionsetoden, hvilket dog godt kan være et betydningsfuldt forål i sig selv Fair Trade-ærkningsordning Mærkningen af produkter ed Fair Trade kan ikke nødvendigvis sidestilles ed andre typer af ærkningsordninger såso f.eks. Shade-grown ærkningsordningen. Det so adskiller Fair Trade fra den iljøæssige ærkning er, at der ikke er tale o at yde støtte til en bestet produktionsetode, en deriod o at yde støtte til en bestet type producenter, hvilket er fattige, en organiserede producenter i udviklingslande. Kravene til de producenter, der vil være ed i Fair Trade ordningen, kan repræsentere en bestet åde at producere på, en en del af Fair Trade handler o at stille producenten bedre ved at betale en højere pris for varen end varens arkedspris. Prisfastsættelsen af Fair Trade produktet er derfor ikke overladt til arkedet, såso eksepelvis prisen på det iljøvenlige produkt i 32

35 odellen af Mattoo & Singh (1994), idet en del af Fair Trade handler o at fastsætte og udbetale en retfærdig pris. Når an indfører en ærkningsordning, hvor der indføres en iljøvenlig variant af et givet produkt, er ønsket, at produktionen af det iljøskadelige produkt forindskes. Det vil sige, at det ikke er hensigtsæssigt, at den salede efterspørgsel stiger so følge af ærkningen, og dette forhold å an dered forsøge at undgå. Når der er tale o Fair Tradeærkningsordning på kaffearkedet, er det ikke sikkert at de sae forholdsregler skal tages, idet en øget efterspørgsel ikke nødvendigvis er uønskværdig. Probleet på kaffearkedet er, at prisniveauet er lavt, blandt andet på grund af at efterspørgslen efter kaffe ikke er steget i sae grad so produktionen. Forålet ed Fair Trade ærkningsordningen er at øge disse producenters indtægt og free en lokal udvikling i de kaffeproducerende udviklingslande. Skal an fortolke Fair Trade so værende en produktionsetode, kan an sige at forbrugeren ved at købe et Fair Trade-ærket produkt er ed til at støtte en gavnlig åde at handle på, hvored forålet er at indske ofanget af handel, der ikke lever op til kravene o retfærdighed. For at en ærkningsordning so Fair Trade skal lede til et større forbrug af kaffe, vil det kræve at kaffeforbrugernes forbrug af kaffe er betinget af andre paraetre end prisen. De nævnte eksepler forbundet ed odellen af Bougherara et al. (2003), hvor an intuitivt kunne forestille sig at forbruget vil stige efter ærkning, involverer alle en sundhedsrisiko for forbrugeren, so kan opleves so indre efter ærkningen. Det er ikke sandsynligt, at indførelsen af et Fair Trade ærke fjerner nogen personlig risiko for forbrugeren, og dered er det heller ikke sandsynligt, at forbrugerne vil øge efterspørgslen af den Fair Tradeærkede vare. Kan an forestille sig at kaffeforbrugernes nuværende forbrug er indre på grund af kaffeproducenternes økonoiske situation? Intuitivt kan det være svært at forstille sig, hvordan et lavere kaffeforbrug vil kunne gavne kaffeproducenterne og dered er det ikke sandsynligt at kaffeforbruget er hæet af at kaffeproducenterne er fattige. Man kunne foreligt lige såvel forestille sig den odsatte situation, nelig at forbrugeren var otiveret til at købe ere kaffe, fordi kaffeproducenterne havde svære vilkår og at forbruget dered ville falde so følge af en obligatorisk Fair Trade ærkning. Man kan skelne elle aspektet af det offentlig gode og det private gode, der kan forbindes ed et gode, når forbrugeres valg af ærkede varer skal fortolkes [Bjørner et al. 2003: 2, 33

36 Russell et al. 2005: 10]. Eksepelvis kan der være en afgørende forskel på en iljøæssig ærkning af eksepelvis advarer og non-food varer, da forbrugerens sundhedstilstand kan siges at være et privat gode, ens iljøet kan siges at være et offentligt gode. Økologiske advarer er interessante i denne forbindelse, da de er en blanding af disse to aspekter. Standarden for den økologiske ærkning kan have konsekvenser for både forbrugerne selv en også for iljøet, da det økologiske ærke i ange tilfælde står for en ere skånso udgave af et givet produkt. Denne skånsohed koer til udtryk på to planer, i og ed at eksepelvis brugen af visse landbrugskeikalier i økologisk produktion hverken vil blive indtaget af forbrugeren (og eventuelt kan forårsage helbredsæssige konsekvenser) eller forurene iljøet [Russell et al. 2005: 13]. Nogle forbrugerundersøgelser indikerer, at den priære grund til at vælge et økologisk produkt fre for et ikke-økologisk er, at det økologiske produkt anses for at være et sundere valg 26. Dette leder til den iplikation, at aspektet af det private gode hovedsageligt udgør, det so forbrugerne reagerer på, en at økologiske produkter kan repræsentere forskellige ting for forskellige ennesker [Russell et al. 2005: 14]. 3.2 Mærkningsordninger på kaffearkedet På kaffearkedet eksisterer adskillige ærkningsordninger, eksepelvis shade-grown ærket kaffe og det økologiske ærke, so kan siges at høre under iljøæssige ærkningsordninger, da der i disse tilfælde er tale o at støtte en ere iljøvenlig produktionsetode. Udover disse ordninger findes en række ærker, der repræsenterer ere socialt orienterede credence egenskaber ved kaffeproduktionen, eksepelvis ærket Utz Kapeh eller ærket Rainforest Alliance. Den økologiske kaffe bliver hovedsagelig produceret i Latinaerika og selvo en del kaffe både er ærket ed Fair Trade-ærket og et økologisk ærke, er der tale o to forskellige certificerings systeer [Talbot 2004: 205]. Økologisk produktion kan bidrage til at en bæredygtig udvikling, en efterso de fleste kaffeproducenter, der vælger at indgå i et økologisk ærkningssyste i forvejen producerer ere eller indre økologisk, er der ifølge Talbot (2004: 206) i virkeligheden ere tale o en vedligeholdelse af naturen end egentlige iljøforbedringer. Den erpris so udbetales for den økologisk producerede kaffe kan dog være af stor økonoisk betydning for den enkelte producent. 26 Se evt. Russell et al. (2005: 13). 34

37 Utz Kapeh er en anden verdensospændende ærkningsordning, so også søger at free en ere bæredygtig kaffeproduktion og en ere ansvarlig kaffehandel, ligeso Fair Trade ordningen 27. Utz Kapeh blev grundlagt i 1997 elle kaffeproducenter fra Guateala og et europæisk kaffefira på baggrund af en stigende efterspørgsel efter kaffe dyrket under ansvarlige forhold. Ideen var at støtte progressive, ansvarlige kaffedyrkere, og til dette forål blev ærket Utz Kapeh udviklet. Utz Kapeh er et ærke, der garanterer, at kaffen er blevet produceret af producenter, der overholder en række krav the Utz Kapeh Code of Conduct 28. Utz Kapehs Code of Conduct er en række kriterier, so vil sikre en ansvarlig landbrugsledelse, og producenter so opfylder disse krav, har ulighed for at få deres kaffe ærket ed Utz Kapeh-ærket. Hvis kaffeproducenterne godkendes af en uafhængig tredjepart kan de blive certificerede. Prisen for den Utz Kapeh certificerede kaffe bliver bestet i en forhandlingsproces elle køber og sælger og Utz Kapeh-ordningen har dered ikke en fast indstepris. Ordningen bygger således alene på, at en kaffe so er blevet produceret på en ansvarlig åde er et bedre produkt, der fortjener en højere pris. Ved at producenterne bliver blåsteplet igenne Utz Kapeh, vil de kunne forlange en højere pris af køberen. Utz Kapeh har dog en prispolitik, der dikterer retningslinier for prisfastsættelsen af det pristillæg so de Utz Kapeh-certificerede producenter skal odtage. Hovedbudskabet i denne prispolitik er, at producenterne skal belønnes ed et pristillæg. Det vil sige at købere, der tilbyder eller producenter, der accepterer lave eller ikke-eksisterende pristillæg, vil blive udelukket fra at bruge Utz Kapeh-ærket på den færdigristede kaffe. Forålet ed Utz Kapeh-ærkningsordningen er at give kaffeproducenterne ulighed for at deonstrere, at de producerer på en ansvarlig åde. På den åde vil de kunne bevise, at de eventuelt adskiller sig fra andre producenter. Et Utz Kapeh certifikat giver, ifølge Utz Kapeh, producenten et bedre bytteforhold og den pris, der bliver betalt for den Utz Kapeh-ærkede kaffe, reflekterer den ekstra værdi, so er opstået ed overholdelsen af Utz Kapehs Code of Conduct. Et andet vigtigt eleent i Utz Kapeh prograet er, at producenternes adgang til arkedsinforation forbedres. Deltagerne i Utz Kapeh-prograet får adgang til en 27 Kilde: al inforation o Utz Kapeh er fra organisationens hjeeside: hvis andet ikke er nævnt. 28 Derudover er der også en række krav længere op igenne produktionskæden - Chain of Custody requireents. Disse krav er adinistrative og tekniske, og skal sikre at kaffen ed Utz Kapeh-ærket virkelig koer fra en Utz Kapeh certificeret kaffeproducent. Det betyder, at forbrugeren (og andre led i produktionskæden) altid kan spore kaffen tilbage til producenten. 35

38 inforationsdatabase ed inforation o udbud og efterspørgsel af Utz Kapeh-ærket kaffe sat prisniveauet for denne kaffe. Dette forbedrer producentens forhandlingsproces, da de vil kende til det prisniveau, so andre ansvarlige producenter har forhandlet sig til for deres kaffe. Ifølge Utz Kapeh er forskellen på Max Havelaar og Utz Kapeh, at Max Havelaar har et ål o at udvikle de dårligst stillede så kaffeproducenter ved at tilbyde de en indstepris for kaffen. Utz Kapeh handler deriod, ed deres egne ord, o anerkendelse af ansvarlig kaffeproduktion. Utz Kapeh stiller ingen specifikke krav o erprisen og har altså ikke en abition o bestete kaffebønders udvikling. Forålet er at free en ansvarlig produktion og er dered åben for alle kaffeproducenter - inklusiv store kaffeplantager og store kaffeproducenter, so ellers er udelukket fra Fair Trade ordningen. Både Fair Trade og Utz Kapeh handler altså o at skabe og belønne rielige arbejdsforhold, selvo Fair Trade ordningen på ange oråder er ere vidtgående. Først og freest er Fair Trade ålrettede til at give indre producenter, der er dårligt stillede bedre levevilkår, sat at støtte den lokale udvikling i de kaffeproducerende lande. Dette sker blandt andet igenne det pristillæg, so nødvendigvis skal investeres i et socialt, økonoisk eller iljøæssigt projekt sat via udelukkelsen af store fare og plantager. Endvidere er prisfastsættelsen ikke overladt til en individuel forhandlingsproces, en fastsat af organisationen 29. Utz Kapeh er deriod åben for alle type af producenter, en yder ingen garantier o størrelsen af erprisen til kaffeproducenten. Det kan tænkes, at en eget stor del af producenterne kan opfylde betingelserne o den ansvarlige produktionsetode, og at kun de producenter, der i forvejen opfylder kravene, der lader sig registrere. Hvorvidt Utz Kapeh har en større eller indre effekt på kaffearkedets probleer er et epirisk spørgsål, so vil afhænge af hvor strenge kravene i praksis er. I både Utz Kapeh- og Fair Trade-ordningen er der dog en specifik åde at definere henholdsvis ansvarlig og retfærdig på, so ikke er uiddelbart saenlignelige. I udgangspunktet var Utz Kapeh ikke et ærke for socialt ansvar i udviklingslande, en er blevet udviklet hen iod dette, sandsynligvis grundet øget efterspørgsel efter sociale ærker [Nicholls & Opal 2005: 248]. Dette sae kan siges o ærket Rainforest Alliance, so er 29 Dog å der i Utz Kapeh-ordningen antages at foregå en for for overvågning af prisforhandlingerne, da Utz Kapeh so tidligere nævnt ikke tolererer lave eller ikke-eksisterende pristillæg. 36

39 oprindelig var et iljøæssigt ærke, en i dag også indebærer krav o arbejdsvilkår og iniusløn. Rainforest Alliance er et ærke der findes på ange typer af fødevarer blandt andet kaffe, ens Utz Kapeh udelukkende findes på kaffe. Dog kan de begge give konkurrence til Fair Trade-ærket, da det i forbrugerens bevidsthed kan stå for noget af det sae. Like Utz Kapeh, there is no iniu price requireents for products to be certified by the Rainforest Alliance, thus it is once again a less expensive way for copanies to answer consuers concerns about sustainability than to achieve Fair Trade certification. Nicholls & Opal (2005: 141) Kritikken af ærkningsordninger so Utz Kapeh og Rainforest Alliance, so bl.a. koer til udtryk i ovenstående citat, bygger på, at disse ærkningsordninger kun indirekte bidrager ed en ekstra indkost til producenterne. Fordi der ikke er nogle garantier o en indstepris i f.eks. Utz Kapeh ærkningsordningen, kan det tænkes, at det er billigere for kaffefiraer at ærke en del af deres kaffe igenne denne ordning i forhold til Fair Trade ærkningsordningen. Hvis de pågældende virksoheder alligevel vil høste en ligeså stor anerkendelse for safundsæssig ansvarlighed, so hvis der var tale o ere vidtrækkende tiltag, kan det tolkes so eksepler af fænoenet fairwashing [Nicholls & Opal 2005] eller bluewashing [Talbot 2004]. Fairwashing eller bluewashing er en strategi, so bruges af virksoheder so reaktion på en eventuel kritik af en uetisk eller uansvarlig adfærd, og kan til dels relateres til ærkningsordninger. De to udtryk er udledt af udtrykket greenwashing, so er defineret so værende: isvisende oplysninger forelagt af en virksohed ed det forål at præsentere et iljøvenligt iage [Nicholls & Opal 2005: 138]. Ved at gøre opærkso på enkelte velenende projekter, kan den alene forbruger blive foranlediget til at tro, at hele virksoheden opfører sig etisk korrekt i alle saenhænge, selvo der ikke er sket nogen overordnede ændringer i den åde hvorpå virksoheden agerer. Ifølge Talbot (2004) udgør Fair Trade-ærkningen en ulighed for bluewashing på linie ed andre ærkningsordninger, da de store ultinationale virksoheder også her kan videresende ansvaret for de fattige producenter til forbrugeren. 3.3 Opsuering og afslutning Ved ærkning af produkter kan an videregive inforation o produktegenskaber til forbrugeren, hvilket i særdeleshed er relevant i forbindelse ed produktets credence 37

40 egenskaber. Asyetrisk inforation kan koe til udtryk ved, at arkedet for credence egenskaber ikke opstår, og derfor er en ærkningsordning ed en troværdig tredjepart ofte nødvendig. Mærkning kan siges at være en åde at udnytte arkedet og forbrugerens potentielle nytte til at opnå en bedre allokering af ressourcerne. Forålet ed ærkningen er at få udbudet til at ændre sig, og dered forindske de negative effekter, der kan afledes af konventionel produktion. Mange faktorer kan spille en rolle for succesen af en ærkningsordning. Kendskab og troværdighed er vigtige faktorer, en derudover er det også vigtigt at inforationen so ærket repræsenterer, bliver forstået og udnyttet korrekt af forbrugeren. Forålet ed Fair Trade på kaffearkedet er ikke at få udbuddet af kaffe til at falde eller stige, en deriod at øge kaffeproducenternes indtægt og forbedre deres levevilkår. Det er derfor ikke uligt direkte at fortolke Fair Trade ud fra den eksisterende økonoiske litteratur o ærkningsordninger, da økonoiske odeller ofte ser på en iljøæssig ærkning, der har det klare forål at nedbringe en produktionstype, der i særlig grad bidrager til forurening. Fair Trade relaterer kun indirekte til produktionsetoden og producenttypen, og er først og freest en åde at overføre ressourcer til udviklingslande på. En betydelig del af Fair Trade handler o en udbetaling af en retfærdig pris, hvilket vil sige, at prisdannelsen ikke overlades til arkedskræfterne. Det er tvivlsot, o an overhovedet kan tale o Fair Trade so en specifik handelsetode, da an jf. forrige kapitel 2 definerer Fair Trade so noget der rieligt, og derfor nødvendigvis å gøre dette i forhold til noget, der ikke er rieligt. Eksepelvis indebærer Fair Trade, at handel ed kaffeplantager ikke kan være rieligt, selvo plantagearbejdere ofte er dårligt stillede, og en forbedret åde at handle på derfor burde være uligt. 38

41 4 Kaffearkedet 4.1 Kaffearkedet Kaffe var et af de første produkter i kolonitidens handel, og dyrkningen blev af europæiske kolonister og handelsrejsende spredt fra oprindelsesstedet Afrika til andre tropiske og subtropiske oråder i verden [Talbot 2004: 45]. Kaffe dyrkes således hovedsageligt i udviklingslande okring ækvator, hvor de kliatiske betingelser for afgrøden er til stede. Ifølge FLO (Fairtrade Labelling Organisation) er elle 20 og 25 illioner ennesker beskæftigede ed kaffeproduktion, og flere hundrede tusinde er direkte afhængige af deres indtægt fra denne produktion. Den geografiske fordeling af kaffeproduktionen er skitseret i Tabel 5, og det ses, at okring en fjerdedel af verdensproduktionen finder sted i Asien, cirka en sjettedel i Afrika og de resterende cirka tre fetedele i Aerika hovedsageligt Sydaerika. Tabel 5: Produktion af kaffe geografisk fordelt i procent af verdens produktion, 1996/ /01 Kaffeår 1996/ / / / /01 Centralaerika, Caribien og Nordaerika 19 % 19 % 18 % 20 % 18 % Sydaerika 41 % 44 % 47 % 40 % 41 % Afrika 19 % 14 % 14 % 16 % 14 % Asien 21 % 23 % 21 % 24 % 27 % I alt 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Kilde: baseret på UNCTAD/WTO (2002: 24-26) Den geografiske fordeling er dog under stadig forandring, da nye producentlande koer til og individuelle landes produktion af forskellige årsager er svingende. Siden 1840 har Brasilien været verdens førende kaffeproducerende land hvilket har betydet, at landets produktion spiller en afgørende rolle for udviklingen på verdensarkedet. Fre til 1950 erne stod Brasilien for over halvdelen af verdensproduktionen, ens arkedsandelen i dag er faldet til godt 30 %. I tabel 5 fregår ligeledes en af de ofte otalte udviklinger de senere år, nelig tilvæksten i Asiens kaffeproduktion. En af de største stigninger ses i Vietna, hvor produktionen er ere end fordoblet i perioden fra 1996/97 til 2000/01 [UNCTAD/WTO 2002: 6-7]. Vietna er således i dag verdens andenstørste producent, efterfulgt af Colobia, Indonesien og Indien jf. nedenstående tabel 6. 39

42 Tabel 6: Top fe over kaffeproducerende lande år Land Produktion (tons) % af total produktion Brasilien % Vietna % Colobia % Indonesien % Indien % Total produktion i verden % Kilde: ICO Iporten af kaffe forgår hovedsagligt til rige, industrialiserede lande enten direkte fra oprindelseslandene eller via spotarkeder i Europa og USA [Ponte 2001: 6]. Mens nordeuropæerne er det folkefærd i verden, der drikker flest kopper kaffe per indbygger, er det aerikanske arked det største voluenæssigt 31. De fire største eksportarkeder efter USA er Tyskland, Frankrig, Japan og Italien [Oxfar Aerica & Transfair USA 2004: 6]. Det kan tænkes, at kaffearkederne i lande so eksepelvis Danark er ættede, og et øget kaffeforbrug i disse lande er usandsynligt, en på det globale arked kan lande so Rusland og Kina udgøre store uudnyttede eksportarkeder. Dette hænger saen ed, at forbruget af kaffe stiger ed indkostniveauet, en udjævnes ved høje indkostniveauer [Ponte 2001: 8]. De kaffeproducerende lande har også hjeearkeder, en ca. 80 % af den salede kaffeproduktion går til eksport 32. Ofte er de kaffeproducerende lande eget afhængige af denne kaffeeksport, fordi landbrugsprodukter er en vigtig kilde til skatteopkrævning og ligeledes udgør en ulighed for at tjene udenlandsk valuta Kvalitet og typer Ofte skelnes ielle de to est udbredte sorter Coffea Arabica og Coffea Canephora (i daglig tale robusta); ens arabica sorten er en subtropisk afgrøde, er robusta sorten en tropisk afgrøde [Talbot 2004: 31]. De to sorter har hver deres ideelle kliatiske betingelser, hvilket har betydning for hvilke lande, der kan producere hvilken sort. De fleste kaffeproducerende lande so f.eks. Brasilien dyrker både robusta og arabica, ens nogle lande udelukkende dyrker en bestet sort. Eksepelvis dyrkes udelukkende robusta i Côte d Ivoire og Thailand ens Peru, El Salvador og Costa Rica udelukkende dyrker arabica [UNCTAD/WTO 2002: ] Kilde: ICO igenne I år 1999/00 overhalede Vietna Colobia so verdens andenstørste producent [Ponte 2001: 6]. 31 Kilde: og 32 Tallet 80 % er baseret på år 2000/01, hvor verdensproduktionen var 111,7 io. bags og eksporten var på 88,9 io. bags [UNCTAD/WTO 2002: 3, 7]. 33 De kliatiske forhold vedrører teperaturniveauet og nedbørsængden. arabica kaffeplanten kræver et stabilt teperaturniveau på okring 20 grader og en jævnt fordelt nedbørsængde på per år. 40

43 Tidligere doinerede arabica sorten verdens kaffeproduktion ed en andel på 80 % af den salede produktion [UNCTAD/WTO 2002: 243]. Selvo arabica stadig er den est udbredte sort, er produktionen af robusta steget. Tabel 7 viser udviklingen i produktionen de seneste år, og det ses, at andelen af robusta og arabica ligger på henholdsvis cirka 34 % og cirka 66 %. Okostningerne ved at producere robusta er indre end ved arabica, da den er ere odstandsdygtig i forhold til diverse plantesygdoe og kan give et ere ensartet udbytte. Arabica anses dog for at være af en højere kvalitet, da den har en ildere, indre bitter sag end robusta. Tabel 7: Kaffetype so procent af salet verdensproduktion, år 1996/ /01 34 Kaffeår 1996/ / / / /01 Arabica 65 % 67 % 71 % 66 % 62 % Robusta 35 % 33 % 29 % 34 % 38 % Mange af de nytilkone producentlande og nye dyrkningsoråder besidder de kliatiske og topografiske betingelser so robusta sorten bedst trives under. Lande so Brasilien og Vietna so i nyere tid har udvidet deres kaffeproduktion har netop udvidet deres produktion ed robusta. Vietna, so ikke er et traditionelt kaffeproducerende land, har vundet arkedsandele ved at konkurrere på pris og dered udbyde den billigere robusta [UNCTAD/WTO 2002: 307]. Arabica sorten bliver fortrinsvis produceret i det sydlige Aerika, ens robusta sorten generelt doinerer i Asien og Afrika 35. Eksporten af kaffe fordelt på de to kaffesorter har dog ikke ændret sig arkant de seneste år jf. tabel 8. Andelen af arabica eksport og robusta eksport af den totale eksport ligger nogenlunde konstante på henholdsvis 32 % og 62 %. Tabel 8: Kaffetype so procent af salet kaffeeksport i verden, 1998/ / Kaffeår 1997/ / / / / / /04 Arabica 62 % 66 % 61 % 59 % 62 % 62 % 62 % Robusta 32 % 30 % 34 % 35 % 32 % 31 % 32 % Andet 5 % 5 % 5 % 6 % 6 % 7 % 7 % Kilde: ICO/UNCTAD Robusta sorten kan tåle højere teperaturer og ere nedbør. Disse betingelser edfører at arabica dyrkes ved højere højder end robusta [Talbot 2004: 31]. 34 Kilde: baseret på UNCTAD/WTO (2002: 24-26) 35 Se eventuelt tabel III og IV på bilag II, der viser andelene af arabica og robusta fordelt på forskellige dele af verden. 36 Note til tabel 10: Tallene er afrundede procentsatser og suen giver derfor ikke 100 %. Kategorien Andet indeholder eksport af ristet kaffe sat soluble kaffe. Det er andelen af soluble kaffe, der er årsag til stigningen i denne kategori. Kilde: for år

44 Der findes forskellige åder at viderebehandle den plukkede kaffe på, og generelt skelnes ielle en våd og en tør behandlingsåde. Den våde bearbejdningsåde kan dæpe bitterheden ved robusta, so derefter kan erstatte arabica i blandinger og sænke de salede okostninger. Den våde bearbejdningsetode for robusta er dog ere risikofyldt og dyrere end for arabica, og derfor ikke en realistisk ulighed for de ange fattige producenter [UNCTAD/WTO 2002: 267]. Selvo de askiner an bruger, kan være forholdsvis priitive, er store ængder af vand nødvendige for at benytte denne våde etode, hvilket er årsagen til at den generelt er dyrere. Selvo den våde etode forbedrer kvaliteten af kaffen, er det følgelig ikke sikkert, at de øgede produktionsokostninger opvejes. Til oparbejdningen af arabica sorten bruges både den våde og den tørre etode, ens der til robusta sorten næsten udelukkende bruges den tørre etode [Talbot 2004: 33] 37. Produktionen af arabica kan yderligere opdeles i tre undergrupper, so indikerer den nærere kvalitet og er delvist baseret på den oparbejdningsetode, der benyttes. Disse tre undergrupper er: Brazilian and other natural arabicas, Colobian ilds og Other ilds, og udgør henholdsvis cirka 40 %, 25 % og 35 % af den totale produktion af arabica. Brazilian and other naturals bliver dyrket i Brasilien, Etiopien og Paraguay og bliver hovedsageligt oparbejdet ved den tørre etode. Colobian ilds bliver dyrket i Colobia, Kenya og Tanzania og bliver hovedsageligt oparbejdet vha. den våde oparbejdningsetode. Til Other ilds benyttes ligeledes hovedsageligt den våde etode, og denne type bliver dyrket i de resterende lande, der producerer arabica [Talbot 2004: 34]. Det internationale prisniveau for den fysiske kaffe er sat ed reference til futures arkedet, hvilket for arabicas vedkoende er ved New York Coffee, Sugar and Cocoa Exchange (CSCE) og for robustas vedkoende ved London International Financial Futures and Options Exchange (LIFFE) [Ponte 2001: 6]. Figur 3 viser den generelle prisudvikling for de forskelle typer af kaffe, heriblandt robusta og de tre typer af arabica. 37 Den tørre oparbejdningsetode består i at tørre de plukkede kaffebær i solen, hvorefter de tærskes. Den våde etode består i at bruge en askine til at sortere bønnerne fra bærrets frugtkød, og lade de ligge i blød så slien okring bønnerne gærer og derefter kan vaskes væk. Bønnerne tørres herefter i solen eller evt. i en tørringsaskine. Fordelen ved den våde etode er, at sagen forbedres [Talbot 2004: 33] 42

45 Figur 3: Prisudviklingen for kaffetyper, Kilde: So det ses i figuren ligger Colobian ilds og Other ilds prisæssigt højere end de andre typer, og det er også disse typer arabica, der egner sig bedst til brygning. Hver type har dog sine særtegn, eksepelvis er Brazilian naurals den type, der hyppigst bliver brugt i de ultinationale selskabers koercielle blandinger, og robustas, so har det laveste prisniveau, bliver eksepelvis brugt til pulverkaffe [Talbot 2004: 34]. Forskellene på de individuelle priser på sorterne er ikke konstante, en svinger individuelt efter udbud og efterspørgsel sat efter sæsonæssige kvalitetsforskelle [UNCTAD/WTO 2002: 15] Produktion af Fair Trade-ærket kaffe I Fairtrade ærkningsordningen afhænger den indstepris, so producenterne får udbetalt, af hvorvidt, der er tale o kaffe af robusta sorten eller arabica sorten. Derudover har det pågældende dyrkningsoråde og behandlingsetoden også betydning. So det fregår af tabel 9, ligger Fairtrade-indstepriserne for arabica et niveau over indstepriserne for robusta uafhængig af kvaliteten, so fregår af oprindelsesland og behandlingsetode I kapitel 5 diskuteres betydningen af indsteprisen og pristillægget på 5 cent US$ nærere. 43

46 Tabel 9: Fair Trade indstepris og pristillæg i US$-cents per pund F.O.B., juni 2004 Fair Trade indstepris Fair Trade Preiu Type Konventionel Konventionel Økologisk Økologisk Konventionel & Økologisk Oprindelsesland Centralaerika, Mexico, Sydaerika, Caribien Centralaerika, Mexico, Sydaerika, Caribien Alle regioner Afrika og Asien Afrika og Asien Washed Arabica Non - washed Arabica Washed Robusta Non washed Robusta kilde: FLO (2004) Den grundlæggende faktor for kaffens kvalitet er sorten, og dered de geografiske forhold, so ikke uden videre lader sig påvirke. Derudover har vejræssige forhold også betydning, idet uregelæssige teperaturer og nedbørsængder kan forværre kvaliteten og i nogle tilfælde ødelægge høsten. Faktorer so høst, opbevaring, bearbejdning, transport. har betydning for sagen og dered kvaliteten af den færdige kaffe. Disse faktorer kan påvirkes af producenterne, en kan spænde fra den ypperligste ohu til et absolut iniu afhængig af, hvilke incitaenter producenten har for at påvirke kvaliteten [UNCTAD/WTO 2002: 245]. At kaffe ikke er et hoogent produkt fra et globalt perspektiv, betyder at en fastlæggelse af en fair pris for kaffe vanskeliggøres, og nødvendigvis å være afhængig af faktorer såso dyrkningsoråde, behandlingsetode og sort jf. tabel 9. I forhold til andre produkter kan det tænkes, at netop Fair Trade på kaffearkedet er specielt vanskeligt, da kaffens værdi afhænger af så ange forskellige faktorer. Det vil sige, at det kan tænkes, at ikke nødvendigvis alle produkter er egnet til Fair Trade. I andre produktgrupper so eksepelvis bananer har nogle virksoheder indkøbt 100 % Fair Trade, hvilket kan have den konsekvens, at arkedsandelene for disse produkter stiger til estieret 50 % (se evt. Nicholls & Opal 44

47 2005: 196). At forstille sig den sae udbredelse for Fair Trade på kaffearkedet, ville kræve at kaffeplantager inddrages i ordningen, da kaffe blandes af forskellige kvaliteter 39. Det er forålet ed Fair Trade at hjælpe de est arginaliserede kaffeproducenter, en satidigt er ordningen arkedsbaseret, hvilket indebærer, at der ingen retningslinjer eksisterer for eksepelvis, hvilke producentlande Fair Trade skal nå. Det er dog et krav, at de så kaffeproducenter skal være organiserede i et kaffekooperativ eller lignende, hvilket favoriserer de lande, so i forvejen besidder velfungerende kooperativer fre for producentlande, hvor kaffen dyrkes på plantager. Tabel 10: Antal Fairtrade registrerede kaffe-kooperativer per arts 2004 Region antal % af totalt antal Central Aerika 93 47,2% Caribien 9 4,6% Sydaerika 63 32,0% Afrika 27 13,7% Asien 5 2,5% Total % Kilde: Af tabel 10 fregår det, at under 20 % af Fairtrade-kooperativerne ligger i Asien og Afrika, ens der er en arkant større repræsentation i det sydlige og centrale Aerika. Kooperativernes størrelse kan svinge eget, og selve antallet af kooperativer giver derfor ikke et billede af hvilke oråder, der sælger est kaffe igenne Fair Trade. Saenlignes tabel 10 ed nedenstående tabel 11, der viser fordelingen af salget per region, er der alligevel eget, der indikerer, at Central- og Sydaerika er de store sælgere af Fair Trade-kaffen. Tabel 11: Procent af totalt salg af Fair Trade kaffe per region, år Region % af totalt salg Central Aerika 57 % Caribien 1 % Sydaerika 28 % Afrika 7 % Asien 4 % Total Fair Trade salg 97 % Kilde: FLO 39 En konklusion på dette oråde, kræver dog en saenligning af kaffe ed andre produkter, hvilket ligger udenfor dette speciales oråde. 40 Tabel 11 sat tredje og fjerde kolonne i tabel 12 er udregnet på baggrund af procentsatser oplyst af FLO, so i udgangspunktet er afrundende og baseret på et ikke-fuldstændigt datagrundlag (data entry %). Procentsatserne i tabellerne skal derfor tages ed forbehold, og kan kun tegne et groft billede af fordelingen af salget af Fair Trade-kaffe fra de forskellige regioner og lande. Addition af procentsatserne giver dered heller ikke 100 %. Yderligere kan det være et proble se på et enkelt år isoleret, da den totale høst for hver region næppe er edregnet pga. høstsæsonens tidsæssige forskydning. 45

48 Tabel 12 viser verdens top 10 producenter af kaffe sat top 10 producenter af Fair Tradeærket kaffe. So det ses, er Fair Trade-producenterne ikke et repræsentativt udsnit af verdens kaffeproducenter, selvo tabel 12 kun kan give et groft billede af, hvordan kaffearkedet og Fair Trade-arkedet ser ud. Beærkelsesværdigt er det, at Brasilien, so er verdens førende producent, ikke sælger ret eget kaffe igenne Fair Trade-ordningen, ens et land so Mexico, der kun står på ca. 4 % af verdensarkedet, udgør ca. 28 % af den Fair Trade-ærkede kaffeproduktion. Tabel 12: Top 10 for kaffeproducenter år 2004 sat top 10 for Fair Trade-kaffeproducenter år Land % af verdens produktion Land % af salet Fair Trade ærket kaffe 1. Brasilien 34 % 1. Mexico 28 % 2. Vietna 13 % 2. Guateala 15 % 3. Colobia 9 % 3. Colobia 13 % 4. Indonesien 5 % 4. Peru 13 % 5. Indien 4 % 5. Costa Rica 7 % 6. Mexico 4 % 6. Nicaragua 7 % 7. Etiopien 4 % 7. Tanzania 4 % 8. Guateala 3 % 8. Honduras 3 % 9. Peru 3 % 9. Indonesien 3 % 10. Honduras 2 % 10. Congo 2 % Kilde: ICO og FLO Forklaringen på denne uoverenssteelse kan i hvert fald til dels findes i, at Fair Tradeærket kaffe udelukkende koer fra kaffekooperativer, og at kaffeplantager derfor ikke kan blive Fair Trade-certificerede. Et land so Brasilien er doineret af plantager og store fare, og kan dered ikke få fordel af Fair Trade-ordningen. Brasilien producerer tiled billig og asseproduceret kaffe, da de brasilianske fare har foretaget ange investeringer i askiner, hvored en ere intensiv dyrkning er blevet ulig [Lindsey 2004: 4]. I odsætning til Brasilien er så producenter langt ere udbredt i andre lande so f.eks. Colobia eller Peru [UNCTAD/WTO 2002: 296, 304]. Disse så producenter har ikke råd til teknologiske investeringer og kan dered have svært ved at konkurrere ed Brasilien. Ved at udelukke plantager og storfare fra Fair Trade kan de så producenter indirekte støttes i forhold til plantageejere. 41 Beærk at procentsatserne i anden og fjerde kolonne er fra to forskellige år og derfor ikke fuldstændigt indbyrdes saenlignelige. Ligeledes er procentsatserne i fjerde kolonne ikke fuldstændige jf. forrige fodnote. Kilde: ICO igenne og FLO. 46

49 Det kan også have betydning, at kun under 1 % af verdenshandlen ed kaffe foregår på Fair Trade-vilkår, hvored det er uuligt at sikre, at alle producerende lande får en lige andel. Mexico er verdens førende økologiske kaffeproducent, og dered et land der kan levere dobbeltcertificeret kaffe, dvs. kaffe ed både Fair Trade-ærket sat et økologisk ærke. Certificeringssysteet for det økologiske ærke og Fair Trade-ærket er separat, og der er ingen krav fra Fairtrade-organisationerne o, at Fair Trade-producenterne skal arbejde sig hen iod også at blive økologiske producenter. Alligevel er op iod 50 % af Fair Trade kaffen økologisk [Talbot 2004]. Mexico er altså et af de lande, der har god ulighed for at levere denne dobbeltærkede kaffe, og dette kan være årsagen til den høje arkedsandel på Fair Trade-arkedet. Dobbeltærkning har den fordel at iljøhensynet og Fair Trade ikke bliver et enten-eller for forbrugeren, og derudover kan dobbeltærkning også indske den konkurrence, der kan være elle ærkerne indbyrdes Principper i kaffeproduktionen Kaffe er en afgrøde, so ed fordel kan produceres af så failielandbrug, da der ikke eksisterer væsentlige stordriftsfordele i de tidlige stadier af produktionen [Talbot 2004: 39]. I nogle lande so eksepelvis Indonesien og Burundi varetages produktionen næsten udelukkende af såbønder, ens kaffeplantager er ere doinerende i andre lande, eksepelvis i Brasilien og Guateala [UNCTAD/WTO 2002]. Det er estieret, at okring 50 % af verdens produktion af kaffe således bliver produceret af så producenter, hvoriod ca. 20 % bliver produceret af producenter ed et dyrkningsareal på elle 5 og 25 hektar og ca. 30 % bliver produceret på store fare ed et areal på over 25 hektar [Nicholls & Opal 2005: 82]. I odsætning til storfarene og plantager har de failiedrevne fare ikke råd eller kapacitet til teknologiske investeringer. Fordelene ved at høsten eventuelt fortages askinelt er at nedbringe produktionsokostningerne, ens ulepen kan være eventuelle kvalitetsæssige forringelser. Bærrene på kaffebuskene bliver ikke nødvendigvis odne på sae tid, og derfor er en ohyggelig udvælgelse af de odne bær afgørende for kvaliteten, hvilket bedst kan sikres ved håndkraft. Ved høsten plukkes bærerne fra kaffebuskene, hvorefter pulpen fjernes og kaffebønnerne (so findes inde i bærrene) viderebehandles, so før nævnt ved enten tørring eller vask. Dette har den betydning, at arbejdskraft er det altafgørende input i produktionen. Hvad der yderligere kendetegner kaffeproduktion er, at kaffen skal afpulpes og tørres uiddelbart efter høsten, hvilket betyder, at efterbehandlingen å ske tæt på 47

50 dyrkningsstedet. Dette er selvsagt en ulepe for producenten, da denne ikke kan føres en lagerbeholdning. Den behandlede eksportkaffe kan dog lagres i 6-7 år uden at iste kvalitet, hvis der er optiale forhold [Talbot 2004: 33-34, 69] Kaffearkedets karakteristika Et fællestræk for ange træafgrøder er et inelastisk udbud. For kaffeproduktionens vedkoende tager det indst tre år, fra en ny busk er plantet, til den kan høstes for første gang. Konsekvenserne af dette er, at i perioder hvor arkedsprisen er høj, og hvor kaffeproducenterne vil have incitaent til at plante flere buske, vil nyplantningen være uden effekt på arkedsprisen på kort sigt. Først indst tre år senere vil udbuddet ændre sig og følgelig prisniveauet. Derudover har kaffe en cyklus på to år, hvilket vil sige, at kaffebuskene giver et højt udbytte ét år og lavere udbytte året efter [Talbot 2004: 33]. Kobineret ed en inelastisk efterspørgsel efter kaffe, kan konsekvensen af dette være store prisudsving. Endvidere er kaffearkedet kendetegnet ved, at arkedsprisen i perioder kan ligge på et vedvarende, lavt niveau. Årsagen til dette er bl.a., at kapitalokostningerne udgør en eget stor del af de totale okostninger ved kaffeproduktion, og derfor kan de variable okostninger blive dækket selv ed priser, der er under de langsigtede gennesnitlige okostninger [Gilbert 1995: 10-11]. Kaffeproducenterne vil have irreversible investeringer i de plantede buske, og vil derfor vil fortsætte ed at høste og sælge, selvo de langsigtede okostninger ikke kan dækkes. De arginale produktionsokostninger består for så producenternes vedkoende ofte udelukkende af failiens arbejdskraft [Tollens 2003: 9], og derfor kan prisen sjældent udgøre et incitaent til at finde alternativ beskæftigelse. Satidigt vil lagerbeholdningen vokse so følge af overproduktionen, og dette vil holde prisen nede selv efter, at tilstrækkeligt ange af de indst effektive kaffeproducenter vil have ophørt deres produktion [Gilbert 1995: 10]. Kaffearkedet er således kendetegnet ved en priscyklus ed korte prisstigninger og prisfald efterfulgt af lange perioder ed lavt prisniveau. 4.2 Den historiske udvikling på kaffearkedet Historisk set har kaffearkedet været søgt reguleret adskillige gange og på forskellige åder, for at afhjælpe tendensen til et uhensigtsæssigt lavt prisniveau. Målet har både været en prisstabilisering sat opretholdelsen af prisniveauet på et rieligt niveau. Før Anden 48

51 Verdenskrig var de fleste forsøg på regulering centreret okring Brasilien, so var verdens absolut førende kaffeproducerende land. Efter Anden Verdenskrig var der deriod flere forsøg på kollektiv regulering [Ponte 2001: 9]. Det var dog først ed eksportkvotesysteet i 1959, da den første internationale kaffeaftale, the International Coffee Agreeent (ICA), blev etableret, at ønsket o regulering viste sig at blive effektivt opfyldt. Prisudviklingen, so fra 1976 til 2005 er afbilledet i figur 4, er so sagt kendetegnet ved store fluktuationer. De vigtigste begivenheder, der har haft betydning for prisudviklingen, er priscyklusen, vejrforholdene sat tilstedeværelsen af kvotesysteet i ICA. Prisstigninger på kaffearkedet udspringer ofte af kaffeangel, so er opstået på grund af tørke, frost eller andet, der har ødelagt eller skadet en del af produktionen. Hvis tusindvis af kaffebønder holder op ed at producere, vil der kunne opstå angel på kaffe, og prisen vil stige, og en priscyklus vil være sat i gang [Talbot 2004: 35-37]. I årerne 1975 og 1994 har alvorlige frostskader i Brasilien ødelagt dele af kaffehøsten 42, således at udbuddet har været begrænset efterfølgende. I perioden var kvoterne i ICA suspenderet til dels på grund af uenighed elle edleerne og til dels pga. det høje prisniveau forårsaget af frostskaderne i ICA fungerede fra 1962 til 1989 ed afbrydelser, når prisniveauet er nåede et bestet niveau. Fra 1989 blev den internationale kaffeaftale ikke fornyet, hvilket blandt andet forårsagede det rekordlave prisniveau i 1990 erne. Prisfaldet i årerne betegnes so den første kaffekrise, ens prisfaldet fra 1997 betegnes den anden kaffekrise [Talbot 2004: 165]. 42 kilde: 49

52 Figur 4: ICO Coposite Indicator Price, ,00 200,00 150,00 100,00 50,00 0, år Kilde: ICO Analyser af ICA reguleringen i perioden 1962 til 1972 viser, at prisniveauet blev forhøjet so følge af kontrollen ed eksporten 44. Hvis der ses bort fra de to eget væsentlige frostskader i 1975 og 1994, so forårsagede draatiske stigninger i prisen, ses det ligeledes i figur 4, at prisniveauet før 1989 synes generelt højere end i årerne efter. ICA kan derfor anses for at være ere til fordel for de producerende lande end for de iporterende lande og derfor også for at være en åde at yde indirekte bistand til udviklingslandene på [Talbot 2004: 63] 45. Resultatet af aftalen var således, at eksporten blev stabiliseret, hvilket holdt prisniveauet oppe. ICA edførte dog også en række probleer, eksepelvis akkuulerede nogle lande so f.eks. Brasilien store lagre, fordi de producerede ere, end deres eksportkvote tillod. 43 Coposite Indicator Price er vægtet gennesnit af en indikatorpris for de fire forskellige typer af kaffe (Colobian ild arabicas, Other ild arabicas, Brazilian and other natural arabicas og Robustas). Disse er vægtet ht. deres relative andel af verdenshandlen, so opdateres hvert andet år af ICO. For at få en indikatorpris per år, har jeg taget et gennesnit af den ånedsvise ICO indikatorpris. Forålet ed grafen er at give et overordnet indtryk af prisudviklingen i den nævnte periode. Beærk at indikatorprisen for år 2005 kun er et gennesnit fra januar til aj åned, og derfor ikke helt retvisende. 44 Se evt. Talbot (2004: 63) 45 Forålet var priært at hæve prisen på kaffe fre for en stabilisering. Aftalen byggede på eksportkvoter, der blev udløst, hvis prisen nåede under et bestet niveau, for ved at begrænse den ængde, der kunne eksporteres, kunne an undgå prisfald. Aftalen var dog i indre grad i stand til at tvinge producenterne til at reducere deres udbud i perioder, hvor prisen var høj og var derfor i indre grad brugbar til en prisstabilisering [Gilbert 1995: 10]. Kvoterne blev fastsat ud fra et steesyste, hvor hvert eksporterende og iporterende land havde steer svarende til størrelsen på deres eksport eller iport. Aftalen var dered også en åde at udelukke nye producenter på [Talbot 2004]. De store producentlande (so på det tidspunkt var Brasilien og Colobia) havde selvklart est ud af aftalen, da de havde de største arkedsandele, en de øvrige lande kunne ligeledes se værdien i en begrænsning af det salede udbud, og derudover var de igenne aftalen sikret adgangen til bl.a. det aerikanske arked [Talbot 2004: 59]. 50

53 Opretholdelsen af det høje prisniveau var heller ikke en garanti for, at fordelene ved de høje priser nåede ud til arginaliserede så producenter [Gilbert 1995: 12, Lindsey 2004: 8]. Eksportkontrol kan endvidere have forvridende effekter, eksepelvis fordi allokeringen af eksportkvoterne gør producenter ed lave produktionsokostninger ude af stand til at ekspandere på bekostning af producenter ed høje okostninger [Gilbert 1995: 12]. I 1989 brød ICA saen dels på grund af et voksende overudbud og dels på grund af ændringer i efterspørgslen efter kaffe. De historiske arkedsandele var frosset fast i aftalen og viste sig svære at ændre, en det var også et afgørende proble, at forbrugernes præferencer for kaffe i 1980 erne bevægede sig væk fra lav kvalitet (robusta og unwashed arabica) til en højere kvalitet (ild arabica) og dered ikke længere atchede de fastlagte kvoter [Gilbert 1995: 12]. Op igenne 1980 erne opstod der kronisk overudbud, hvilket vanskeliggjorde opretholdelsen af kvotesysteet. En af årsagerne til dette var, at producenterne havde reageret ed at plante nye kaffebuske, da prisniveauet eksploderede i 1975 pga. frosten i Brasilien. Derudover bidrog intensiveringsprograer og pres fra Verdensbanken til øget eksport også til en øget produktion [Talbot 2004: 67]. Yderligere faktorer, der bidrog til overproduktionen i 1980 erne, var forskningen i kaffeproduktionen, bl.a. blev en ny variant udviklet, der kunne afgive en større ængde [Talbot 2004: 75]. Endvidere spillede gældkrisen og Verdensbankens og den Internationale Valutafonds strukturelle tilpasningsprograer en indirekte rolle, da de krævede, at udviklingslandene øgede deres eksportindtægter. Satidigt var prisniveauet nogenlunde højt pga. ICA, hvilket fik kaffe til at frestå en god afgrøde at dyrke. Nogle lande so eksepelvis Thailand og Filippinerne, so før blot havde været så kaffeproducenter, øgede derfor deres produktion igenne 1980 erne. Endvidere var der i ICA et incitaent for landene til at fastholde deres overproduktion, selvo de dered oversteg deres kvote. Ved at deonstrere at an havde en stor produktion af kaffe, kunne an ved forhandlingsbordet bedre arguentere for at få større kvoter, selvo de historiske arkedsandele dog udgjorde det afgørende grundlag [Talbot 2004: 77]. 51

54 4.3 Kaffekrisen So det fregår af figur 4, nåede prisen et rekordlavt niveau i år Selv producenterne i Vietna ed åske de laveste produktionsokostninger, skulle efter sigende have tabt penge ved høsten 2001/02 [UNCTAD/WTO 2002: 307]. Efterso kaffeproduktionen er steget ed større styrke end forbruget, har det lave prisniveau været uundgåeligt siden saenbruddet af ICA i Den totale producerede ængde i 2001/02 var okring 113 illioner bags (á 60 kg), ens forbruget af kaffe var på cirka 106 illioner bags (á 60 kg). Satidigt forefandt der et lager af kaffe på cirka 40 illioner bags (á 60 kg) [Osorio 2002: 2]. Ifølge Osorio (2002) har nye produktionsoråder i Brasilien og Vietna ligeledes edvirket til, at produktionen yderligere er steget i 1990 erne. Kaffekrisens essens er altså, at producentlandene konkurrerer o at producere så eget kaffe so uligt til så lave okostninger so uligt, fordi prisen er så lav, at de ikke har andre uligheder, hvis de skal sikres en indtægt. Konsekvenserne af det lave prisniveau har både økonoiske, kvalitetsæssige og iljøæssige iplikationer. For producenterne kan en lang periode ed lavt prisniveau betyde, at den jord, de ejer, å sælges for at tilbagebetale eventuelle lån. Derefter vil ange ikke have andre uligheder end at tage ind til de overbefolkede storbyer for at søge andet arbejde. For producenterne betyder det lave prisniveau bl.a. øget fattigdo og øget gældsætning sat øget arbejdsløshed [Osorio 2002: 2]. Ifølge Talbot (2004) er krisen begrundet i strukturelle ubalancer, so nødvendigvis å ændres. Der er tale o et strukturelt overudbud, fordi der ikke er tale o et idlertidigt proble, so arkedet selv ville kunne rette op på. Det er usandsynligt, at an vil opleve vedvarende prisstigninger forårsaget af andet end tørke- eller frostskader so f.eks. i De faktorer, der var årsagerne til overudbudet i 1980 erne, er ifølge Talbot (2004) stadig tilstede ed undtagelse af de incitaenter, der lå indbygget i reglerne i ICA. Ophøret af ICA har derudover eliineret en beskyttelse for producenterne både i forhold til de ultinationale selskaber en også arkedets ustabilitet. ICA betød en kollektiv regulering af arkedet, der stabiliserede arkedsprisen på et rieligt niveau, og ICA uliggjorde en statslig regulering for producenterne i og ed, at de kunne fungere so stødpude overfor verdensarkedet. Den yderligere liberalisering af de statslige organer i producentlandene i starten af 1990 erne ed initiativ fra Verdensbanken og IMF har ligeledes bidraget til producenternes sårbarhed i nogle tilfælde [Talbot 2004]. 52

55 Siden 1970 erne har konkurrencen på kaffearkedet være faldende, og globalt set har de ti største kafferisterier en estieret arkedsandel på godt 60 % [UNCTAD/WTO 2002: 29]. Den sae tendens kan spores i handlen ed grøn kaffe og i detailarkedet [UNCTAD/WTO 2002: 29]. Uden statslig intervention har de så producenter ingen ulighed for at koordinere deres produktionsvalg eller forhandle pris ed de ultinationale selskaber. Ubalance i agtfordelingen koer til udtryk ved, at de ultinationale kaffeselskaber på den ene side er oligopolitiske udbydere af kaffe til de store forbrugsarkeder, og på den anden side er oligopolitiske indkøbere af den kaffe, so bliver produceret af de så kaffebønder. Denne strategiske position giver den en beskyttelse od prissvingninger, so de så producenter ikke har [Talbot 2004]. Fra 1950 erne til 1970 erne var prisen den vigtigste konkurrenceparaeter, hvilket både ko til udtryk i priskrige, en også den åde so etablerede kaffeærker udkonkurrerede indre regionale ærker på [Talbot 2004: 197]. Denne fokus på at kunne tilbyde den billigste kaffe, førte virksohederne til at lede efter billige frestillings- og produktionsetoder. Det vigtigste var at tilbyde en konsistent blanding og finde billigere substitutter til de forskellige typer i blandingerne [Talbot 2004: 198]. En edvirkende årsag til dette var transforationen af nationale kaffefiraer til ultinationale selskaber, der efterhånden osatte assive ængder af ensartet kaffe. For producenterne blev det nu vigtigere at kunne tilbyde en kaffe ed konsistent sag, end at kunne tilbyde en kaffe ed god sag. Langsot etableredes specialitetskaffe so et alternativ til den asseproducerede kaffe, og i 1980 erne blev dette højkvalitetskaffe også solgt igenne superarkeder. Specialitetskaffen bliver kun frestillet i så ængder i særligt velegnede oråder og arkedsført i sae stil so eksepelvis arkedsføring af vin og konkurrerer således på andre faktorer end prisen [Talbot 2004: 201]. Ifølge Lindsey (2004) er udviklingen på kaffearkedet de seneste år et udtryk for økonoisk freskridt, da det lave prisniveau er et resultat af, at traditionelle producenter å vige pladsen for nye, ere produktive producenter. Derudover er kafferisteriernes udvikling af nye sorter og teknikker til at få ere ud af den billige kaffe et resultat af profitaksiering, og ikke nødvendigvis et udtryk for udnyttelse af kaffeproducenterne. 53

56 4.4 Opsuering og afslutning Et af de afgørende probleer på kaffearkedet er overproduktionen, so har kendetegnet arkedet siden kaffens udbredelse i starten af forrige århundrede. Denne tendens til overproduktion afstedkoer bl.a. af ufuldstændige arkeder udenfor kaffearkedet en også pga. inelasticiteten i kaffeproduktionen. Igenne internationale aftaler er producenterne blevet hjulpet, ved at prisniveauet er blevet hævet. Regulering af kaffearkedet og overførsel af indirekte bistand til de kaffeproducerende lande er altså ingen ny idé, en et resultat af det faktu, at et ureguleret arked vil have store økonoiske og sociale konsekvenser for producenterne. 54

57 5 Fair Trade på kaffearkedet Fair Trade s proportion to consuers is that setting producer prices at a level where the producer can not only reach a basic standard of living, but also develop, is the only truly fair way to operate. Thus, trade becoes a developental tool with any positive externalities. ( ) Thus, Fair Trade ensures that production ove out of subsistence poverty through trade rather than aid, an approach that is ore sustainable and aintains the dignity of producers. Nicholls & Opal (2005: 8-9) With specific regard to coffee, those who single out particular copanies as scapegoats and advocate various half-baked schees to prop up prices ay have the best of intentions, but they are not really helping. At best they are diverting tie and energy into dead ends; at worst they could end up aking the situation worse. It ay feel good to ignore arket realities, but it won t do any good. Lindsey (2004: 9) 5.1 Fair Trade-principperne Definition af Fair Trade Hovedforålet ed ærkningsordningen Fair Trade er at øge indtjeningen hos producenterne. Ved at korrigere for nogle af de angler, der eksisterer på arkedet for landbrugsprodukter so eksepelvis kaffe, vil producenternes levevilkår forbedres. Disse angler kan, so beskrevet i kapitel 4, eksepelvis være: lavt og svingende prisniveau, dårlig adgang til eksportarkedet eller asyetrisk inforation. Der er dog også indirekte forål forbundet ed Fair Trade, blandt andet at støtte så producenter sat at free retfærdighed i den globale handel ere generelt set [Nicholls & Opal 2005: 25]. So citatet i begyndelsen af kapitlet af Nicholls & Opal (2005) angiver, kan Fair Trade tolkes so et redskab, der på langt sigt skal sikre en bæredygtig og værdig tilværelse for producenterne i udviklingslande. Målet er, at tilbyde producenter en ulighed for, at de igenne handel på gunstige vilkår kan koe ud af fattigdoen. Mere overordnet kan Fair Trade tolkes so et iddel til at gøre den internationale handel til noget, der i langt højere grad skal være til fordel for producenter i udviklingslande. Virksoheder, der vil handle ed disse producenter på en ere retfærdig åde, skal dered i højere grad fokusere på producenten og dennes uligheder for udvikling. Spørgsålet er, o Fair Trade dered vil bidrage til en løsning af probleerne på kaffearkedet eller o Fair Trade forværrer probleerne ved ikke at respektere de frie arkedskræfter jf. citatet af Lindsey (2004) i begyndelsen af kapitlet. 55

58 Fair Trade består af flere eleenter, en kan opsueres til seks principper [Nicholls & Opal 2005: 33] 46, so tilsaen vil bidrage til opfyldelsen af forålet ed Fair Trade. Disse seks principper er: [1] Direkte handel [2] Handel ed kooperativer [3] Langsigtede kontrakter [4] Forudbetaling [5] Mindstepris [6] Pristillæg der skal investeres i udvikling Det første princip, Direkte handel, betyder, at Fair Trade-kaffen skal købes så direkte fra producenten so uligt, hvilket vil sige så vidt uligt direkte af et kaffekooperativ. Ved direkte handel inieres antallet af elleled og produktionskæden effektiviseres, og det er forålet, at en større andel af udsalgsprisen hered skal tilfalde producenten. Yderligere er det et krav for Fair Trade på kaffearkedet, at producenten skal være organiseret i et deokratisk ledet kooperativ (princip [2]). Kravene til kooperativet er, at det skal være i stand til at bidrage til en social og økonoisk udvikling. Hovedparten af edleerne skal være så producenter, hvilket vil sige producenter, der ikke er strukturelt afhængige af ansat arbejdskraft. Kooperativets edleer skal i fællesskab på deokratisk vis beslutte hvordan pristillægget fra Fair Trade-kaffen investeres [Nicholls & Opal 2005: 7, FLO 2004: 2-3]. Det tredje princip i Fair Trade, Langsigtede kontrakter, indebærer krav til kontrakten elle køberen og producenten. Der skal etableres kontrakter, der lægger op til langsigtet saarbejde, så de involverede producenter får en stabil indtægt. Langsigtede kontrakter er nødvendige ed hensyn til sikringen af et ensartet Fair Trade-produkt. Især for kaffens vedkoende kan der være store sagsæssige forskelle på forskellige typer af kaffe jf. 46 Nicholls & Opal (2005) opsuerer Fair Trade til fire principper, en jeg har tilføjet principperne o Forudbetaling og Handel ed kooperativer so to selvstændige principper på baggrund af FLO (2004). På kaffearkedet er Fair Trade ed plantager ikke uligt, og derfor er princippet o handel ed kooperativer væsentligt at edtage. For andre Fairtrade-produkter er dette princip dog ikke gældende, da der kan handles Fair Trade ed eksepelvis frugtplantager. 56

59 forrige kapitel 4, hvilket betyder, at langsigtede kontrakter kan være fordelagtige for både producenter og kafferisterierne. Det fjerde princip, Forudbetaling, betyder, at producenten skal have ulighed for at forlange forudbetaling af op til 60 % af kontraktens værdi fra sælgeren [FLO 2004: 10-11]. Dette princip er ed til at sikre, at producenten opnår uligheder for at planlægge sin fretid og udjævne sit forbrug [Nicholls & Opal 2005: 7], og er dered en del af ideen o, at handlen i højere grad skal være til fordel for producenten. Det fete og sjette princip vedrører udbetalingen af en retfærdig pris, so defineres til at indeholde en Mindstepris såvel so et Pristillæg, der skal investeres i udvikling. Den retfærdige pris består af en indstepris, so for kaffens vedkoende er forskellig afhængig af kaffesort, dyrkningsoråde og behandlingsetode (hvilket nærere fregår af tabel 9 i forrige kapitel). Mindsteprisen skal so iniu være i stand til at dække leveokostninger og udgifter til forsørgelse af failieedleer, produktionsokostninger og forbedringer af landbrugsorådet [Nicholls & Opal 2005: 6]. Hvis arkedsprisen er under indsteprisen, udbetales denne. Hvis arkedsprisen deriod er højere end indsteprisen, tillægges arkedsprisen et tillæg, so skal investeres i et socialt, økonoisk eller iljøæssigt projekt. Dette projekts forål besluttes af kooperativets edleer på deokratisk vis, og kan f.eks. bestå i en olægning af en del af produktionen til økologisk produktion, hvored en højere pris opnås. I andre tilfælde kan projektet bestå af alt fra udgravning af en ny brønd til opbygning af en skole eller etablering af en pensionsfond [Nicholls & Opal 2005: 7, 45] Princip [1], [3] og [4] Principperne [1], [3] og [4] o direkte og langsigtet handel ed ulighed for forudbetaling er principper so har til forål at øge indtjeningen og gøre producenter bedre stillede overfor indkøbere, so ofte har bedre inforation og kredituligheder. Hered ønsker an at ujævne de inforation- og agtubalancer so karakteriserer den internationale handel [Nicholls & Opal 2005: 6]. Igenne princippet o direkte handel kan producenterne få bedre kontakt ed indkøbere og derigenne forbedre deres inforation o arkedet. Derudover kan konsekvensen af ere direkte handel være en lavere udsalgspris på kaffen, da overflødige elleled eliineres. 57

60 Kravet o forudbetaling af kontraktens værdi kan være særlig relevant i tilfælde ed kooperativer. Ifølge Milford (2004) kan kooperativer ofte ikke betale deres edleer i sae øjeblik, de leverer den nyhøstede kaffe, og producenterne å derfor acceptere forsinkede udbetalinger. Dette kan være en stor ulepe for kooperativet, da ange producenter i udviklingslande vægter nutidigt forbrug højere end fretidigt forbrug. Af denne grund kan producenterne føle sig fristede til at sælge deres kaffe til en ellehandler, selvo prisen er lavere [Milford 2004: 28]. Fair Trade s princip o forudbetaling styrker dered kooperativet. For de så producenter kan princippet o forudbetaling endvidere være ed til at udjævne forbruget. Princippet er dered ed til at udkonkurrere de uforelle kreditarkeder, so producenter under alindelige ostændigheder er henvist til. Probleet på disse kreditarkeder er den angelfulde konkurrence, hvor konsekvensen er, at så producenter kan optage lån hos enerådende ellehandlere. Disse lån skal herefter i nogle tilfælde tilbagebetales ed høstudbyttet til en pris under arkedsprisen [Nicholls & Opal 2005: 36]. Store og velfungerende kooperativer kan dog få adgang til forelle lån, og sprede disse fordele til edleerne [Nicholls & Opal 2005: 37]. Et af probleerne for kaffeproducenterne er yderligere den høje grad af afhængighed af indkosten fra kaffeproduktionen. Producenterne kan opnå at blive indre afhængige af kaffeproduktionen ved at sprede indkostgrundlaget til f.eks. flere typer af afgrøder eller andet. Hvorvidt Fair Trade bidrager til denne for for diversifikation er ifølge Zehner (2002: 15) tvivlsot, da der ikke findes ange konkrete eksepler på, at Fair Trade-producenter har brugt Fair Trade so et idlertidigt iddel til at udskifte kaffeproduktionen ed ere indbringende aktiviteter. Igenne princippet o langsigtede kontrakter, kan an sige, at dette heller ikke kan være hensigten ed Fair Trade, selvo vigtigheden af diversifikation anerkendes af FLO 47. Ifølge Nicholls & Opal (2005) udgør Fair Trade ikke en løsning på dette proble, selvo en øget indkost kan gøre Fair Trade-producenterne indre risiko-averse og dered bedre i stand til at investere i andre aktiviteter [Nicholls & Opal 2005: 53]. Iidlertid kan an sige, at Fair Trade er ed til at beskytte nogle af producenterne og give de et sikkerhedsnet i for af eksepelvis garantien o en indstepris. 47 Kilde: 58

61 5.1.3 Princip [2]: Kooperativets rolle Efterso Fair Trade bygger på handel ed eksisterende kooperativer, å der skelnes ielle hvilke fordele edleskabet af kooperativet edfører for producenten, og hvilke fordele Fair Trade edfører. I nogle tilfælde kan der være tale o, at kooperativet løser nogle af de arkedsfejl, der forringer producenternes udbytte, da kooperativerne kan udgøre et netværk for producenterne og øge deres uligheder for saarbejde. Ofte er så producenter, der ikke er edle af kooperativer eller lignende, ude af stand til at sælge direkte til eksportarkeder, en å i stedet sælge til en ellehandler. For at kunne eksportere å producenten kunne afsætte en vis ængde kaffe, hvilket ofte kun kan lade sig gøre igenne saarbejde ed andre producenter. For at få direkte adgang til eksportarkedet å producenten derudover også være i stand til at transportere kaffen til et afsætningssted, typisk en havn. Mange isolerede så producenter, so f.eks. dyrker kaffe i afsides liggende bjergoråder, er afhængige af en ellehandler, der kan koe til deres dyrkningssted og afhente kaffen [Nicholls & Opal 2005: 33-34]. I en sådan situation er kaffeproducenten ofte eget dårligt stillet, da agtfordelingen ved forhandlingssituationen ikke altid er ligeværdig Der kan både eksistere et proble ed asyetrisk inforation ed hensyn til prisniveauet og ed hensyn til kvaliteten af kaffen [Milford 2004: 7]. Hvis producenten i odsætning til dette kan blive edle af et kooperativ, kan de sælge deres afgrøder til en pris, de selv er ed til at bestee, da afgrøderne sælges til et kooperativ, de selv er edejere af. Dette betyder, at husholdningernes indkost i dette tilfælde ikke blot består af salget af kaffen, en også af overskuddet af den oparbejdning so kooperativet udfører [Milford 2004: 11-12]. Det kan derfor i sig selv være en fordel for producenten at blive edle af en kooperativ, for her bliver fortjenesten af f.eks. oparbejdning af kaffen deokratisk fordelt. Kooperativet kan dog yde en lang række af fordele for producenten ud over fortjenesten fra oparbejdningen og afsætningen af kaffen. Medleerne kan eksepelvis gå saen o køb af telefon eller internetadgang hvilket kan forbedre deres arkedsinforation eller etablere lagre, så en del af den bearbejdede kaffe kan tilbageholdes, hvis prisniveauet er for lavt [Nicholls & Opal 2005: 34-35]. Igenne et edleskab af et kooperativ kan producenten altså få en højere pris for afgrøden, forbedre sin arkedsinforation og få en ere direkte adgang til eksportarkedet. Fair Trade kan dered tolkes so en tilskudsordning til kooperativer, fordi det er igenne dette tilskud 59

62 Fair Trade retter op på ufuldstændighederne på et arked so kaffearkedet. Fair Trade ordningen gør i realiteten intet for at danne kooperativer, idet de udelukkende støtter allerede eksisterende kooperativer. Ved at styrke allerede eksisterende kooperativer styrkes også de funktioner, so et kooperativ har, hvilket først og freest er en styrkelse af prisforhandlingen. Dette følger af kravet til producenten o edleskab af et kooperativ og kravet til køberen o, at den Fair Trade-ærkede kaffe skal være købt direkte af kooperativet. Baggrunden for kravet er, at Fair Trade skal støtte så producenter på kaffearkedet [FLO 2004: 2], en derudover kan der være logistiske begrundelser for dette krav, idet producenterne skal være i stand til at levere et stabilt og ensartet høstudbytte. Derudover kan der være kontrolhensyn at tage. En landbrugsproducent i et udviklingsland, der ikke er edle af et kooperativ eller lign., å so sagt ofte sælge sine afgrøder til en ellehandler. Hvis producenten ikke har andre uligheder end at sælge til en bestet ellehandler, edfører dette, at ellehandleren kan påvirke prisen 48. Mellehandlerne konkurrerer sjældent ed andre ellehandlere, enten fordi arkedet bevist er blevet opdelt ielle de, eller fordi der er eget få ellehandlere [Nicholls & Opal 2005: 33-34]. Tilstedeværelsen af ellehandlere på et arked er ikke nødvendigvis ineffektivt, da de f.eks. kan organisere transport, etablere og foridle kontakt elle købere og sælgere og dered reducere søgeokostninger for producenten. Konkurrerende ellehandlere kan ligeledes blive en kanal for prisinforation, da inforation o arkedet kan være svært tilgængeligt og okostningsfyldt at opnå for producenten [Zehner 2002: 13]. Probleet er dog, at arkedet for ellehandlere ofte fejler, idet ellehandlerne kan opbygge arkedsagt. Den enkelte ellehandler kan i nogle tilfælde have fuld agt over det oråde af arkedet vedkoende opererer i, og dered ikke være afhængig af hver enkelt kaffeproducent [Nicholls & Opal 2005: 34]. Mellehandlerne kan i nogle tilfælde bevidst have opdelt arkedet ielle sig, det vil sige have dannet et kartel i stedet for at konkurrere ed hinanden. Producenterne vil være nøjagtig lige så dårligt stillede ved et sådant kartel so ved en enkeltstående ellehandler, der har fuld arkedsagt [Blair 1993: 42-43, Milford 2004: 17]. I tilfælde hvor der ikke er konkurrence elle ellehandlerne, udgør kooperativer altså en enestående ulighed for kaffeproducenterne. 48 Se evt. bilag IV for en gennegang af dette proble. 60

63 Efterso kooperativer kan have ange ålsætninger, kan de i nogle tilfælde være ineffektive og bureaukratiske, hvilket hænger saen ed den deokratiske opbygning, der kan resulterer i uigennesigtighed i kooperativets økonoi og ledelse [Nicholls & Opal 2005: ]. For den enkelte producent kan uleperne ved at indelde sig i et kooperativ bestå af indeldelsesgebyrer, tid brugt på øder sat bureaukratiet [Milford 2004: 28]. For nogle kan det være en stor ulepe, at skulle indordne sig andre producenter og deltage i øder og deokratiske beslutningsprocesser, ens det for andre ikke vil blive set so en ulepe Princip [5]: Kan en indstepris retfærdiggøres? Fair Trade s retfærdige pris defineres so værende en pris, der sikrer, at producenten kan planlægge sin fretid sat foretage investeringer i sin produktion [Nicholls & Opal 2005: 6]. Det vil sige, at en retfærdig pris skal sikre et vist overskud til producenten, når alle udgifter vedrørende produktionen er betalt. En sådan pris involverer ifølge FLO både en indstepris og et pristillæg, og princippet i Fair Trade er altså at udbetale en indstepris givet ved: p = CoP + CoL in 49 (1) in p, so er hvor okostningerne ved en bæredygtig produktion CoP og okostningerne ved en bæredygtig levevis CoL udregnes for den pågældende type af kaffe og region. En bæredygtig produktion er defineret so en produktionsetode, der gør det uligt for producenterne at leve en anstændig tilværelse på langt sigt. CoP og CoL er derfor udregnet på baggrund af cases og kan tolkes so værende gennesnitstal 50. Derudover afstedkoer et pristillæg hvis produktionen er økologisk. Hvis arkedsprisen ligger over Fairtrades iniuspris, bliver arkedsprisen udbetalt ed et pristillæg, der skal investeres i et socialt, økonoisk eller iljøæssigt projekt. Det vil in sige, hvis arkedsprisen p ligger over Fairtrades iniuspris p > p, så er Fairtrade prisen FT p givet ved: p FT in = CoP + CoL + ( p p ) + ς (2) 49 Kilde: 50 Disse estiater har ikke ændret sig de seneste år, hvilket vil sige at indsteprisen kan siges at være konstant over tid. Ved at indgå i Fair Trade-ordningen vil kaffeproducenter være garanteret en indstepris, so i princippet skulle dække produktions- og leveokostninger. Ifølge FLO er ideen dog, at Fair Trade prisen i de fleste tilfælde vil dække produktionsokostningerne da individuelle producenter kan have forskellige okostninger, og der er således ikke tale o en fuldstændig endegyldig garanti. 61

64 hvor ς er en bonus på 5 US$-cents per pund (ca. 60 kg). Fordi der eksisterer et pristillæg i fastsættelsen af den retfærdige pris, vil denne altid være højere end arkedsprisen: FT p in = CoP + CoL + ( p p ) + ς in in = p + ( p p ) + ς p + ς (3) = I nedenstående figur 5 er Fair Trade prissysteet afbilledet. Miniusprisen og pristillægget er fast over tid, hvilket vil sige, at ændringer i den retfærdige pris udelukkende er forårsaget af ændringer i arkedsprisen. Figur 5: Fair Trade pris systeet 51 pris Fair pris Markedspris ς in p tid Tilstedeværelsen af iniusprisen beskytter producenten od de negative konsekvenser, so et prisfald kan edføre. De producenter, der er ed i ordningen, kan altså være sikre på, at de kan blive ved ed at producere kaffe, og denne økonoiske sikkerhed og tryghed er nogle af de psykologiske fordele, so Fair Trade edfører. Indførelsen af Fair Trade kan dered edføre, at nogle producenter sikres gunstige vilkår, en at dette sker på bekostning af andre kaffeproducenter, so er indst lige så dårligt stillede so de producenter, der får adgang til Fair Trade-arkedet. Efterso udbuddet af kaffe er inelastisk jf. kapitel 4, vil an 51 Figuren tjener so illustration, og derfor er de to kurver blot groft skitseret. Beærk i denne saenhæng, at ς er en konstant. 62

65 eksepelvis kunne forestille sig, at de stokastiske chok i for af tørke- og frostskader, so arkedet oplever, vil slå hårdest igenne på det konventionelle arked, da Fair Tradeproducenterne er beskyttet ed et prisgulv på en del af deres produktion. Det kan diskuteres, hvad an overhovedet forstår ved en retfærdig pris jf. afsnit i kapitel 2. Retfærdig handel kan dered tolkes ud fra forskellige perspektiver, og eksepelvis både tolkes so et udtryk for, at det svageste led i produktionskæden får en rielig andel af værdien af det færdige produkt [Tollens 2003: 8], at den svageste part på et givet arked bliver stillet bedst uligt 52 eller at producenten får en indtægt, der sikrer en rielig tilværelse. Det er sidstnævnte, der er baggrunden for Fair Trade s udregning af indsteprisen, en det kan være probleatisk at finde fre til, hvad en anstændig tilværelse indeholder [Tollens 2003: 8]. Hvis producenten er garanteret en pris, der dækker produktionsokostningerne, forelægger der en risiko for, at incitaenterne i produktionsvalget bliver forvrænget [Zehner 2002: 14, Tollens 2003: 10]. En garanti til nogle producenter o udbetaling af en indstepris kan sikre, at disse producenter forbliver på arkedet, en det kan også have den konsekvens, at andre ere produktive producenter å holde op ed at producere. Det er således ikke nødvendigvis effektivt at indføre Fair Trade. Tollens (2003: 10) konkluderer: ( ) the lesson is that FT ust target the poorest of the poor farers where social arguents (a decent livelihood) are uch ore iportant than purely econoic criteria of production efficiency. Fair Trade s indstepris og pristillæg kan altså ifølge Tollens (2003) retfærdiggøres, hvis det er de værst stillede producenter, so får fordel af Fair Trade. Dette edfører iidlertid nogle koplikationer, da Fair Trade-principperne i afsnit ikke nødvendigvis indikerer, at Fair Trade er ålrettet od de dårligst stillede producenter på kaffearkedet. Det er eksepelvis et krav at Fair Trade-producenterne er organiserede i kooperativer, hvilket indebærer, at disse producenter i forvejen eksepelvis ejer jord sat har fordel af edleskabet af kooperativet i sig selv. Derudover er der gebyrer forbundet ed både edleskabet af kooperativet sat Fair Trade certificeringen [Nicholls & Opal 2005: 136]. Det vil sige, at producenter, der får adgang til Fair Trade-arkedet, er producenter, der på trods af at de er fattige, ikke tilhører de allerfattigste. På den anden side, er det antageligvis urealistisk for Fair Trade at blive ålrettet 52 Ideen, o at den dårligst stillede på et givet arked skal stilles bedre, hvis an ønsker en ere retfærdig allokering, staer fra Rawls (1971). Rawls (1971) ener, at den eneste ulighed so et rationelt enneske vil acceptere, er ulighed, der vil forbedre den værst stillede person i et givet safund. Se evt. også Maseland & Vaal (2002). 63

66 de fattigste producenter, blandt andet fordi kaffen skal være af eksportkvalitet, og fordi ordningen skal fungere ed så få adinistrative okostninger so uligt. Kaffeproducenterne i Fair Trade-ordningen er så og ofte failiedrevne landbrug. I en traditionel husholdningsodel vil en husholdning, hvis indtægt er baseret på en produktion, arbejde indtil den arginale værdi af produktionen er lig ed forholdet elle den arginale nytte, husholdningen får fra henholdsvis fritid og forbrug [Bradhan & Udry 1999: 12] 53. En øget indkost, so følge af f.eks. salg til Fair Trade pris, vil ifølge denne odel have den konsekvens, at husholdningen vil forbruge ere af alle goder inklusiv fritid (dvs. arbejde indre), Effekten på den salede produktionsængde vil være ubestet, da substitutionseffekten vil være positiv og indkosteffekten negativ. Man kan antage at substitutionseffekten doinerer, hvis der er tale o kaffeproducenter, da de fleste kaffeproducenter er yderst fattige [Milford 2004: 14]. En traditionel odel forudsiger dered, at hvis prisen på output stiger, vil producenten altså producere ere, og hvis prisen falder, vil der produceres indre. So nævnt er et kendetegn ved f.eks. kaffeproduktion, at producenterne vil øge deres produktion, hvis prisen falder eget, da de ikke har andre uligheder for at øge deres indkost. Denne afhængighed bevirker, at fald i prisniveauet ikke er ensbetydende ed fald i udbuddet. Tilstedeværelsen af en indstepris kan derfor iødegå denne uhensigtsæssige effekt. Probleet ed Fair Trade s indstepris er dog, at dens erklærede forål er at sikre en profit til producenten og ikke at undgå at producenterne øger deres produktion. Derudover er det ikke sikkert at de fattige kaffeproducenter, so Fair Trade er rettet iod, har de store uligheder for at øge deres produktion, da de allerede kan producere ed deres aksiale kapacitet. Mange producenter har ikke råd til de nødvendige investeringer (såso at øge antallet af kaffebuske eller købe ere jord) so en øget produktion kræver 54. Dog kan an ovendt indvende, at netop pristillægget fra Fair Trade kan anvendes til en udvidelse af produktionsgrundlaget, da dette kan betragtes so en økonoisk investering. Fastlæggelsen af en indstepris, der har det erklærede ål at forhindre yderligere produktion, kræver, at an kender det vendepunkt for prisniveauet, der bevirker at producenterne begynder at øge produktionen på grund af en for lav pris. Endvidere er en indstepris fastlagt ud fra dette synspunkt ikke nødvendigvis det, so an forstår ved en retfærdig pris. En 53 Se evt. bilag III for en gennegang af en forkortet udgave af husholdningsodellen i Bradhan & Udry (1999). 54 Kilde: 64

67 retfærdig eller fair pris er ifølge FLO en pris, der dækker produktions- og leveokostninger og indbefatter dered også en indstepris, der vil forårsage en øget produktion, hvis den blev gældende for hele arkedet. Fair Trade skal dog ikke forstås so en beskyttelse, hvor enkelte producenter kan producere alt, hvad de vil til en garanteret høj pris 55. Hvad der ville ske, hvis al handel var Fair Trade, er et interessant spørgsål ud fra et principielt synspunkt, for ålet for Fairtrade-organisationerne er forodentlig, at Fairtrade bliver så vidtrækkende so uligt. Hvis der blev garanteret en indstepris til alle kaffeproducenter der dækkede produktions- og leveokostninger, ville dette antageligvis lægge et ubærligt pres på prisniveauet, og det er usandsynligt, at dette ville være holdbart på længere sigt. Det vil ofte være begrænset, hvor eget producenten kan påvirke output på kort sigt, hvis der ed kort sigt enes en enkelt sæson. Det kan tænkes, at an på kort sigt udelukkende vil kunne øge output via arbejdsindsatsen, hvilket vil kunne have større betydning for kvaliteten af kaffen end for kvantiteten. Kvaliteten af kaffen afhænger f.eks. af hvor ohyggeligt de odne bær skelnes fra de ikke-odne bær ved høstning. En kaffe af højere kvalitet kan i nogle tilfælde sælges for en højere pris. Det er dog langt fra sikkert, at producenten kan indkassere et sådant pristillæg, da der kan være asyetrisk inforation elle producenten og køberen [Talbot (2004), Milford 2004: 7]. I perioder ed lavt prisniveau vil det således først og freest gå ud over kvaliteten, fordi den lave pris vil bevirke, at producenten øger sin produktion på en åde, der kan have kvalitetsæssige konsekvenser. Efterso Fair Trade-producenten er sikret en vis indtægt, vil denne producent ikke være nødsaget til at lade kvaliteten vige for at kunne afsætte en større ængde. Men hvorvidt Fair Trade-kaffen er af bedre eller højere kvalitet end ikke-ærket kaffe er der stadig delte eninger o. Ifølge Zehner (2002: 11) vil Fair Trade-kaffen være af en dårligere kvalitet, både fordi de kvalitetskrav, so tillægges denne type kaffe er lave, en også fordi udvalget af producenter er begrænset. Derudover er producenterne ere eller indre garanteret langsigtede kontrakter ed Fair Trade-arkedet sat forudbetaling, hvilket kan udgøre et incitaent til at sælge den bedste kvalitet til en indkøber, der er villig til at betale ekstra kvalitetstillæg fre for til Fair Trade-arkedet. Ovendt vil an dog kunne forvente, at hvis det forholder sig sådan, at Fair Trade-arkedet er eget betydningsfuldt for producenten, vil der være et incitaent til at tilbyde den bedste kvalitet til den indkøber, der vil betale Fair 55 Kilde: 65

68 Trade-prisen. Hvis producenten ikke tilbyder en konsistent og god kvalitet, vil vedkoende kunne iste uligheden for Fair Trade. So det blev nævnt i kap. 2 kan Fair Trade-kaffen have udviklet sig til i dag at være af en bedre kvalitet end tilfældet var før i tiden, selvo odøet dog ikke er forbedret tilsvarende Princip [6]: Pristillægget Pristillægget på 5 US$ per 60 kg eksporteret kaffe kan siges at være en arkedsorienteret åde at hjælpe udvikling på vej i et fattigt lokalsafund, fordi det er øreærket til udviklingsprojekter. Pristillægget er grunden til, at Fair Trade prisen på kaffe altid vil ligge over arkedsprisen for kaffe. Det vil sige, at selv når arkedsprisen når et rieligt niveau, vil Fair Trade prisen være højere end dette rielige niveau. Dette kan være svært at retfærdiggøre, da det indebærer en anerkendelse af, at arkedsprisen aldrig kan være retfærdig. Årsagen til at der ikke findes et prisloft i Fair Trade prissysteet, er ifølge Nicholls & Opal (2005), at producenterne altid skal have et incitaent til at prioritere Fair Trade arkedet fre for andre arkeder, hvorved bæredygtigheden af Fair Trade arkedet sikres. Efterso diskonteringsfaktoren for fattige producenter er høj, kan producenterne i opsvingsperioder fristes til at foretrække andre arkeder end Fair Trade arkedet, da Fair Trade arkedet altid vil være lille. På den anden side, er det klart, at hvis producenterne tænker langsigtet, vil de ikke opgive Fair Trade-arkedet, da adgangen hertil vil udgøre et sikkerhedsnet for de i perioder, hvor prisen er lav [Nicholls & Opal 2005: 46-47]. Kaffeproducenter organiseret i kooperativer besteer på deokratisk vis hvad de sociale, økonoiske eller iljøæssige projektet skal udgøre, ens FLO kontrollerer, at pengene bliver brugt i overenssteelse ed det vedtagne. Ved at kræve at pristillægget bruges på fælles projekter, kan ressourceoverførselen igenne Fair Trade i nogle tilfælde også nå ud til de producenter, der ikke er ofattet af Fair Trade-ordningen. Satidigt sikres også, at resultatet af Fair Trade er en synlig udvikling, hvor der investeres i langsigtede goder for lokalsafundet. Endvidere kan det tænkes, at tilstedeværelsen af pristillægget skal sikre, at forbrugeren har et incitaent til at købe den Fair Trade-ærkede kaffe i perioder, hvor arkedsprisen er høj og ligger over Fair Trade indsteprisen Epiriske undersøgelser af Fair Trade Hovedparten af de epiriske undersøgelser af Fair Trade består af case studies, hvor Fair Trade-producenter i et givet oråde fortæller o de fordele, so Fair Trade har edført. For 66

69 at åle effekten af Fair Trade, å an nødvendigvis saenligne Fair Trade-producenterne ed producenter af sae type, der ikke odtager Fair Trade. Denne saenligning er ikke altid edtaget i case studies [Nicholls & Opal 2005: 204]. Resultater af case studies viser, at Fair Trade i ange tilfælde har fordele, der rækker ud over den øgede indkost og økonoiske sikkerhed so indsteprisen og pristillægget edfører. Disse spill-over effekter er blandt andet investeringer i uddannelse og psykologiske effekter såso øget selvtillid i andre forhandlingssituationer. Fair Trade producenterne har i nogle tilfælde også fået bedre adgang til kredit i andre saenhænge, da tilknytningen til Fair Trade har givet de ere troværdighed overfor kreditorer [Nicholls & Opal 2005: 202, 211]. 5.2 Kooperativer i konkurrence på det lokale kaffearked Et afgørende proble for så producenter af kaffe er so nævnt, at det lokale kaffearked ofte ikke er kendetegnet ved fuld konkurrence en deriod ved, at producenten å sælge til en enkeltstående ellehandler en såkaldt prissætter: en onopsonist 56 [Varian 1999: 460]. Jo højere pris ellehandleren tilbyder, jo flere afgrøder kan han dered købe af producenten. Ofte er landbrugskooperativer opståede for at odvirke denne for for onopsonistisk agt i arkedet for oparbejdningen af råvarerne, so dered vil sikre råvareproducenterne højere priser i bedre overenssteelse ed det prisniveau, so et arked i fuld konkurrence ville genere. Kaffeproducenter sælger ofte både til ellehandlere og kooperativer, og kooperativet kan både sælge direkte til eksportarked eller til andre ellehandlere. Milford (2004) undersøger, hvordan det lokale kaffearked bliver påvirket igenne Fair Trade pristillægget når an tager i betragtning, at det udelukkende tilfalder organiserede producenter såso edleer af et kaffekooperativ. Milford (2004) analyserer således virkningen af Fair Trade, når Fair Trade tolkes so et finansielt tilskud til et kooperativ, hvilket vil edføre at kooperativets rolle på et givet arked styrkes i forhold til dets konkurrenter. 56 En onposonist er en enkeltstående køber på et givet arked, og situationen svarer til onopolistens. Forskellen er at onopolisten er en enkeltstående sælger og dered doinerer på sit outputarked fre for på inputarkedet. På sae åde skelnes et duopsony fra et duopoly og et oligiosony fra oligiopoly. [Milford 2004: 17]. Se evt. bilag IV for en gennegang af onopsonistens proble. 67

70 Analysen af Milford (2004) bygger således på tilfælde, hvor der eksisterer ufuldstændig konkurrence elle ellehandlerne, og hvor producenterne dered ikke er optialt stillede. Mellehandleren antages at være en virksohed ejet af investorer. Et kooperativ kan udgøre et bedre alternativ til producenterne, en det er ikke ligegyldigt, hvordan kooperativet opfører sig. Et kooperativ adskiller sig fra den investor-ejede virksohed ved, at det tilbyder sine edleer nogle ekstra fordele, såso uddannelse, inforation, netværk, arbejdsdeling etc. Det er ikke alle producenter, der ser kooperativet so en fordel, da der kan være andre faktorer end prisen, der har betydning for producenterne. En investor-ejet virksohed aksierer profit, ens et kooperativs forål kan bunde i flere ting. I figur 6 er vist situationer, hvor et kooperativ har fuld arkedsagt. Kooperativet kan vælge at aksiere profitten af oparbejdningen, producenternes indkost eller selve produktionen. Figur 6: Et kooperativ ed fuld arkedsagt 57 p p D p B p A MRP ARP A B MC D S(q) q A q B q D q Kilde: Milford (2004: 20) I figur 6 har vi, at det indkostaksierende kooperativ vil producere ængden q B (punkt B), hvor den pris so producenterne odtager, er givet ved p B. Hvis kooperativet deriod aksierer kooperativets profit, vil kooperativet vælge at producere ængden q A og tilbyde producenterne prisen p A. Denne forskel frekoer af det faktu, at der ved at aksiere 57 Forklaring til grafen: ARP-kurven viser Average Revenue Product. MRP-kurven viser Marignal Revenue Product. MC-kurven er de arginale okosninger, Marginal Cost, og S(q) er producenternes udbudskurve. Punkterne er anført ed sae bogstav ærkning so i Milford (2004: 20). 68

71 producenternes indkost tages i betragtning, at producenternes indkøbspris ikke er en del af kooperativets okostninger en deriod er en vigtig del af kooperativets indkost. Hvis kooperativet profitaksierer, vil det agere so en onopsonist på arkedet. Profitten fra oparbejdningen vil være aksieret, en kaffeproducenternes indkost vil ikke være det. For at aksiere producenternes indkost, å kooperativet ikke blot aksiere outputtet fra oparbejdningen, en også høstoutputtet. Dette svarer til en situation ed fuldkoen konkurrence, dvs. hvor den arginale indtægt er lig ed den sociale okostning [Milford 2004: 21]. Ved punkt A er de arginale okostning MC lig ed det arginale produkt af den oparbejdning so kooperativet udfører. Producenterne kan dog blive bedre stillede hvis de producerer ere, da de herved vil øge deres indkost. Hvis der er tale o et deokratisk opbygget kooperativ, vil produktionsængden ved punkt A næppe blive valgt. Ved punkt B aksieres producenternes indkost, hvorved kooperativet vil have en profitaksiering. De totale okostninger ved kaffedyrkning sat oparbejdningen fratrækkes den indtægt so tjenes på eksporten. Punkt B i figur 6 frekoer dér, hvor kooperativets arginale okostninger (MC) og producenternes udbudsfunktion S(q) skærer hinanden, og q B er dered en kollektivt optial udbudt ængde, hvis kooperativet tager prisen, so kaffen skal sælges til på det internationale arked, for givet [Milford 2004: 21]. På længere sigt kan punkt B ikke være en ligevægtssituation for kooperativet. Dette hænger saen ed, at den indkost so edleerne odtager per enhed, de indleverer til kooperativet, overstiger de arginale produktionsokostninger MC. Ved punkt B er ARPkurven over udbudskurven, hvilket betyder, at der er profit i arkedet, so udgør et incitaent for producenterne til at øge deres produktion. Hvis kooperativet ikke begrænser den ængde, so edleerne kan producere, vil den totale produktionsængde svare til punkt D. Medleerne vil dog være bedre stillede ved B, og for at opnå denne optiale situation, er det nødvendigt for edleerne at begrænse deres produktionsængde eksepelvis igenne et begrænset edlesantal. Servicekooperativer har altså en optial størrelse, so skal forsvares ed at begrænse edlesantallet eller produktionsængden. Man kan således skelne ielle åbne kooperativer og kooperativer ed begrænset edlesantal. 69

72 Modellen tager udgangspunkt i et lokalt kaffearked, hvor der eksisterer et kooperativ og en investor-ejet virksohed. Det antages, at kaffeproducenterne dered har to uligheder; de kan sælge deres kaffe til en ellehandler, so er repræsenteret ved en investor-ejet virksohed, eller blive edle af et kooperativ og sælge kaffen til dette kooperativ. Det antages at kooperativet begrænser sit edlesantal eksepelvis ved at indføre et indeldelsesgebyr. Både kooperativet og den investor-ejede virksohed har begrænset kapacitet, en selvo de har sae kapacitet, vil virksoheden købe en indre ængde og til en lavere pris end kooperativet. Så længe kooperativet indkøber kaffe, vil producenterne således hellere sælge til kooperativet. Men efterso kooperativet har begrænset den ængde det vil indkøbe, å nogle producenter nødvendigvis sælge til den investor-ejede virksohed. I figur 7 ses situationen afbilledet, hvor det antages, at det er tilfældigt valgte producenter, der å sælge kaffe til ellehandleren. Kooperativet køber en begrænset ængde, en kan pga. edlesbegrænsningen ikke tilbyde alle producenterne denne pris, og en del å derfor sælge til den investor-ejede virksohed til en lavere pris. So det ses af figuren, afhænger kooperativets andel af det lokale kaffearked af dets kapacitet. Hvis kooperativets kapacitet forindskes, vil det betyde, at producenterne å sælg en større andel til den investor-ejede virksohed. De producenter, der ikke kan sælge til kooperativet, er altså værre stillede end de producenter, der kan sælge til kooperativet [Milford 2004: 26]. 70

73 Figur 7: IOF og et indkostaksierende kooperativ i konkurrence 58 $ S(q) S(q) p B p j q j q C Kilde: Milford (2004: 24) Hvis et kooperativ og en investor-ejet virksohed konkurrerer ed hinanden, vil de producenter, der er edle af kooperativet, blive bedre stillede, ens de producenter, der å sælge til virksoheden, bliver dårligere stillede [Milford 2004: 26] 59. For de producenter, der ikke er edle af kooperativet, udgør kooperativet altså en forringelse af vilkårene. B q Milford (2004) s analyse peger altså på, at tilstedeværelsen af et kooperativ ikke nødvendigvis er til fordel for alle producenter på et givet lokalt kaffearked. Medleerne af kooperativet bliver bedre stillede, ens de producenter, so ikke kan blive edle af kooperativet bliver dårligere stillede. Forskellen i de to priser, so producenterne får, indikerer, i hvor høj grad de udenforstående producenter bliver udnyttet af den investor ejede virksohed, og af denne grund kan det tænkes, at situationen ed to separate prisniveauer ikke er stabil over tid [Milford 2004: 27]. So følge af dette kan tilstedeværelsen af kooperativet have en effekt på den investor-ejede virksoheds adfærd, da denne kan frygte, at de producenter, der ikke er edle af kooperativet, vil protestere over prisforskellen og 58 Forklaring til figuren: S(q) er producenternes oprindelige udbudskurve, ens S(q) er de resterende producenters udbudskurve. q c er den ængde so kooperativet vælger at indkøbe til prisen p B, når det aksiere edleernes indkost. q j er ængden so IOF indkøber til prisen p j. B er den ængde, so producenterne ønsker at sælge til prisen p B. En yderligere forklaring af grafen forefindes på bilag V, dog præsenteret i en anden saenhæng. IOF = investor-owned fir. 59 Producenterne, der sælger til den investor-ejede virksohed, bliver dårligere stillede, da virksoheden vil indkøbe den onopsonistisk optiale ængde ud fra et udbud, der er blevet indre [Milford 2004: 26]. 71

74 ifølge Milford (2004) eksepelvis danne deres eget kooperativ eller søge hjælp fra dets pågældende lands regering. På grund af denne trussel vil virksoheden tilbyde en højere pris end tilfældet ville være uden kooperativets tilstedeværelse, og resultatet er altså at prisforskellen elle den investor-ejede virksohed og kooperativet er indre, end an teoretisk set ville regne ed. Et kooperativ, der ikke begrænser edlesantallet og deriod er åbent for alle, vil resultere i, at alle producenterne hellere vil sælge til kooperativet fre for til den investor-ejede virksohed. Hvis virksoheden skal blive på arkedet, å det altså tilbyde den sae pris so kooperativet. Der er dog studier, der ifølge Milford (2004) peger på, at tilstedeværelsen af et åbent kooperativ har en stærkere prisæssig effekt end kooperativer, der begrænser edlesantallet. Ovendt er ulepen ved åbne kooperativer, at fordelene for edleerne bliver indre [Milford 2004: 22]. I nogle tilfælde kan det forholde sig sådan, at kooperativet ikke er lige så effektivt so den investor-ejede virksohed. Jo indre effektivt kooperativet er, jo lavere pris kan det tilbyde sine edleer. I det lange løb å an antage, at kooperativet producerer indre end den investor-ejede virksohed i disse tilfælde, hvis de ellers besidder sae kapacitet. Figur 8 viser priseffekten på arkedet ed et kooperativ, der er indre effektivt. I dette tilfælde vil den arginale indtægt for kooperativet MRP coop ligge under den investor-ejede virksoheds MRP IOF -kurve, og dered vil kooperativets optiale produktionsængde vil være tættere på den investor-ejede virksoheds optiale valg. 72

75 Figur 8: Priseffekt ed indre effektivt kooperativ p MRP IOF MC MRP coop S(q) p B p A A q A q B q Kilde: Milford (2004: 30) Hvis kooperativet er eget ineffektivt vil dens MRP-kurve skære udbudskurven under den investor-ejede virksoheds optiale produktionsængde, og vil altså tilbyde edleerne en lavere pris. Ineffektivitet vil dog reducere fordelene so kooperativet tilbyder edleerne, hvilket vil øge edlesokostninger. Milford (2004) konkluderer, at et kooperativ der konkurrerer ed en investor-ejede virksohed og er indre effektivt end denne, vil kun have en positiv effekt på den pris so den investor-ejede virksohed tilbyder, hvis den øger produktiviteten, nedbringer okostningerne af edleskab, øger fordelene ved edleskab eller får et finansielt tilskud [Milford 2004: 30]. Efterso odtagelse af Fair Trade-erprisen kræver, at kaffeproducenten er edle af et kaffekooperativ, kan Fair Trade ses so et finansielt tilskud til et kooperativ [Milford 2004: 31]. Det er typisk kun en del af kaffeproducenterne i et kooperativ, der får en Fair Trade erpris for deres kaffe, en i odellen antages det, at Fair Trade-erprisen er et tilskud per solgt enhed kaffe, og at et givet kooperativ sælger hele output ed tilskud. I figur 9 ses det, at dette får MRP-kurven til at rykke til højre, eksepelvis vist ved kurven MRP coop + S. Dette edfører, at kooperativet vil producerer ere kaffe satidigt ed, at kaffeproducenterne vil odtage en højere pris [Milford 2004: 31]. 73

76 Figur 9: Marked ed understøttet kooperativ 60 p MRP coop + S MC p S MRP coop MRP IOF S(q) p B p I p A A q A q I q B q S q Kilde: Milford (2004: 32) MRP coop -kurven kan rykke sig på forskellige åder, eksepelvis kan den investor-ejede virksoheds og kooperativets MRP-kurver blive ens. I dette tilfælde vil kooperativet tilbyde prisen p B, og det vil bevirke at den investor-ejede virksohed vil gøre det sae. Dette er, hvor kooperativet kan spille the copetitive yardstick role og altså genoprette konkurrencen på arkedet. Kooperativet vil således have en positiv virkning på konkurrencen, idet ellehandlerne eller virksohederne i det pågældende arked vil øge den tilbudte pris til råvareproducenterne - en såkaldt copetitive yardstick effekt [Milford 2004: 12] Hvis der deriod sker det, at kooperativets MRP-kurve flytter sig så eget til højre so tilfældet er for MRP coop + S kurven i figur 9, vil det edføre, at kooperativets optiale pris p S bliver højere end den socialt optiale pris p B og i stedet for at genoprette en konkurrencesituation ed den investor-ejede virksohed, vil kooperativet udkonkurrere virksoheden [Milford 2004: 32]. Resultatet af Milford (2004) s analyse er således, at åbne kooperativer vil have en positiv effekt på prisniveauet på det lokale arked på kort sigt, ens tilstedeværelsen af kooperativet 60 Forklaring til figuren: Kooperativet er indre effektivt end IOF, og uden tilskud S vil kooperativet indkøbe ængden q I og tilbyde prisen p I. IOF vil indkøbe ængden q A og tilbyde prisen p A. Kooperativet vil dog kunne presse IOF til at betale den sae pris, en prisen p I er dog under det sociale optiu, so er givet ved p B. 74

77 ed begrænset edlesantal deriod kun vil gøre edleerne bedre stillede. Dog er der faktorer udenfor odellen, der kan bevirke kooperativer ed begrænset edlesantal jf. nedenstående citat. Their presence ay represent a threat to the cartel or onopsonist, because it reveals to the farers that they are being exploited. In addition, incoe axiising co-operatives do not necessarily have to be copletely closed to new ebers. By using echaniss such as ebership fees and waiting lists they can restrict ebership to the optial level, but since they are still partly open, they will influence the price level of the IOF. Milford (2004:33) Konklusionen er, at kooperativer kan være indre effektive og indre attraktive for producenterne. Et finansielt tilskud per solgt enhed kan hæve den pris, so kooperativet kan tilbyde sine edleer. Derfor kan Fair Trade være ed til at hæve prisniveauet på et lokalt kaffearked, både for de producenter, der sælger direkte til Fair Trade-arkedet igenne deres edleskab af kooperativet, og for de producenter, der sælger deres kaffe til ellehandlere Kritik af odellen Modellen af Milford (2004) antager, at den ængde so kooperativet producerer stiger so følge af Fair Trade, da hele outputtet sælges til den forhøjede pris. Modellens resultat kan siges at afhænge af dette, da odellen bygger på, at den arginale indtægt ændrer sig, hvilket får MRP-kurven til at flytte sig i figur 9. Iidlertid er Fair Trade ikke en ordning, der indkøber hele et kooperativs output til en forhøjet pris, hvilket edfører at antagelsen er urealistisk og forkert. Det kan dog være rigtigt, at kooperativet bliver styrket so følge af Fair Trade, og dette bevirker, at det står stærkere overfor edleerne sat konkurrencen fra investor-ejede virksoheder. Mange eleenter i Fair Trade såso princippet o forudbetaling eller projektet, der skal bidrage til udvikling, er ed til at styrke de fordele, so kooperativet kan tilbyde edleerne. Disse faktorer ændrer dog ikke nødvendigvis den arginale indtægt, so kooperativet odtager for kaffen på det internationale arked. Hvis det forholder sig sådan, at kun en eget begrænset ængde kaffe kan sælges so Fair Trade, kan Fair Trade rettere tolkes so et tilfælde af, at kooperativets indkost stiger, eller af at den gennesnitlige salgspris stiger. Efterso det er den arginale indtægt der besteer, hvorvidt kooperativet vil øge sin produktion, kan an altså dårligt konkludere at Fair Trade autoatisk leder til en øget kaffeproduktion. 75

78 Fair Trade kan tolkes so et redskab, der kan forstærke kooperativets position på et lokalt arked, idet kooperativet bliver ere attraktivt for producenterne. Efterso et kooperativ, der har høje edlesokostninger, vil have indre indflydelse på prisniveauet end et kooperativ, der har lave edlesokostninger [Milford 2004: 33], kan Milford (2004) s konklusion for så vidt udledes, selvo kooperativet ikke producerer en større ængde. 5.3 Okostninger ved Fair Trade En analyse af retfærdig prisfastsættelse lavet af Yanchus & Vanssay (2003) giver et bud på, hvilke konsekvenser Fair Trade har fra en ere global synsvinkel. Modellen af Yanchus & Vanssay (2003) bygger på en sipel handelsodel so grafisk er gengivet i figur 10. Analysen behandler Fair Trade ud fra den antagelse, at en fair pris er defineret so en pris, der altid vil være højere end arkedsprisen. Figur 10: Grafisk analyse af Fair Trade T Andre produkter U V B A Y 1 A Y 0 B O Kaffe Kilde: Yanchus & Vanssay (2003: 237) Yanchus & Vanssay (2003) ser på et land, der blandt andre produkter producerer råvaren kaffe. I figuren ses produktionsulighedsorådet aftegnet ed kobinationer af kaffe og andre produkter. Y angiver nyttefunktionen for landet før indførelsen af Fair Trade, og uden 0 Fair Trade vil landet producere en ængde svarende til punkt A og forbruge en ængde 76

79 svarende til punkt A. Landet eksporterer altså kaffe og iporterer andre produkter. Hvis forbrugere i det land, der iporterer kaffen, er villige til at betale ere end arkedsprisen og dette lader sig gøre igenne en ærkningsordning eller andet, kan dette tolkes so en kunstig stigning i den relative pris på kaffe. Yanchus & Vanssay (2003) antager, at det kun er en lille del af forbrugerne der ønsker at betale et pristillæg, hvilket edfører, at arkedsprisen forbliver uforandret efter introduktionen af Fair Trade. Indførelse af Fair Trade vil dered betyde, at den pris, so landet odtager for eksport af kaffe, bliver højere ålt relativt i forhold til de andre produkter, so landet producerer. Dette leder til en forskydning af landets produktionssaensætning i for af en større produktion af kaffe og en lavere produktion af de andre produkter. I figuren ses dette so en forskydning fra punkt A til B og fra punkt A til B. Efter dette vil landet aksiere forbrug ved B hvilket er større end A. Da nytten bliver større, bliver landet so odtager den retfærdige pris bedre stillet. Analysen af Yanchus & Vanssay (2003) peger dog også på hvad okostningen af Fair Trade kan være. Disse okostninger retter sig ikke od det land, der handler til den retfærdige pris, en deriod od de udenforstående lande. Det land so odtager den retfærdige pris, bliver klart bedre stillet, en det er på bekostning af andre parter. Yanchus & Vanssay (2003) opdeler okostningen ved indførelse af Fair Trade i tre koponenter. Den første koponent består af den donation so køberne af Fair Trade kaffen i de rige lande giver til det producerende land. Denne koponent vil være forskellen elle den retfærdige pris og arkedsprisen, og vil i figur 10 være givet ved UT. Den anden koponent vil være resultatet af prisændringen i sig selv, dvs. forskydningen af produktionen od en større produktion af kaffe og en indre produktion af de andre produkter. I figur 10 er denne koponent givet ved skiftet fra produktion ved punkt A til produktion ved punkt B. Disse to første koponenter består af en direkte effekt, ens den tredje effekt er indirekte og koer af at efterspørgslen af kaffe er inelastisk. Produktionen af kaffe ved den retfærdige pris øges, hvilket å lede til en reduktion af produktionen af kaffe hos de lande so sælger til arkedsprisen. Dvs. at de kaffeproducenter so Fair Trade er rettet od bliver bedre stillet, ens de udenforstående producenter å reducere deres produktion. Til slut i deres analyse ser Yanchus & Vanssay (2003) på alternative åder at overføre assistance til udviklingslande på. De konkluderer ved en udvidelse af den grafiske analyse i figur 10, at forbrugerne i det rige lande i stedet for at kanalisere deres hjælp igenne kaffepriser kan overføre et beløb direkte til kaffeproducenterne. Dette vil gøre producenterne 77

80 bedre stillede, og an ville undgå forvridende effekter af kunstigt ændrede priser. Det altafgørende arguent iod dette er, at det for det første ikke er sikkert, at de penge so forbrugeren betaler i andre tilfælde ville være gået til udviklingsbistand, og for det andet er det ikke sikkert, at de kaffeproducenter, der odtager Fair Trade pristillægget i andre tilfælde, ville odtage nogen for for bistand fra forbrugerne. Fair Trade gør det netop uligt at kanalisere penge direkte til nogle bestete producenter, so åske ikke ville få hjælp på andre åder. 5.4 Opsuering og afslutning Den forskel so Fair Trade gør for den enkelte kaffebonde kan blandt andet bunde i økonoiske, inforationsæssige eller psykologiske faktorer. Nogle aspekter af Fair Trade forbedrer den åde det frie arked fungerer på, eksepelvis kravet o direkte handel, so kan være en åde at effektivisere produktionskæden på. Men Fair Trade indebærer også eleenter so kan tolkes so værende i odstrid ed det frie arked. Prisfastsættelsen er ikke overladt til arkedet, da kernen i Fair Trade er udbetalingen af en fastlagt, retfærdig pris. Fair Trade kan dered være en ineffektiv åde at overføre ressourcer på so eksepelvis vist i odellen af Yanchus & Vanssey (2003). Udbetalingen af den retfærdige pris sikrer opfyldelsen af Fair Trade s priære forål, so er at øge producenternes indtjening. Igenne pristillægget kan kooperativet investere i projekter, der koer hele lokalsafund til gode. Et centralt spørgsål er hvordan kaffearkedet i øvrigt bliver påvirket, når Fair Trade introduceres. Teoretisk set styrker Fair Trade den position, so kooperativet har på et lokalt kaffearked, da Fair Trade udelukkende er ålrettet så producenter. Således styrkes den rolle so kooperativet udgør overfor den enkelte producent, og ifølge en odel af Milford (2004) styrkes også kooperativets konkurrenceæssige position. I både odellen af Milford (2004) og Yanchus & Vanssey (2003) antages det, at Fair Trade leder til yderligere produktion og dered bidrager til den overproduktion, so kendetegner kaffearkedet jf. kapitel 4. Efterso Fair Trade-prisen konsekvent er højere end arkedsprisen, er det nærliggende at antage, at Fair Trade-producenter vil producere ere, end tilfældet ville være, hvis de ikke havde adgang til Fair Trade. Jf. afsnit kan det dog diskuteres, hvorvidt dette er en rigtig antagelse. 78

81 6 En alternativ Fair Trade Model 6.1 Fair Trade Model I dette kapitel præsenteres en odel, der beskriver de arkedsæssige konsekvenser af en ærkningsordning ed Fair Trade. Modellens udgangspunkt er, at der findes to typer af forbrugere og dered to afsætningsarkeder en kun én type af producenter. Ved tilfældig udvælgelse vil nogle producenter kunne sælge til en højere pris, en ikke alle producenter vil have denne ulighed. De resterende producenter vil sælge til arkedsprisen, en spørgsålet er, hvordan denne vil blive påvirket af det faktu, at en del af arkedet er udtaget til Fair Trade? Forålet ed odellen er at finde ud af, hvad der sker ed arkedet, når an handler Fair Trade ed udvalgte producenter og dered nødvendigvis å udelukke andre producenter Situationen uden Fair Trade Modellens udgangspunkt er en international økonoi ed to lande: et rigt land og et fattigt land. Forbrugerne i det rige land efterspørger en type varer, so kun bliver produceret i det fattige land. Nogle af forbrugerne i det rige land bekyrer sig o producenterne og deres arbejdsforhold. Disse forbrugere er pga. deres bekyring villige til at betale et pristillæg, so sikrer, at producenten af den vare de køber, undgår at leve i ekstre fattigdo. Dette skal forstås sådan, at de gerne vil betale en højere pris for den vare, de køber fra det fattige land i stedet for den arkedspris, so varen har. De bekyrede forbrugerne er otiverede af, at de har en istanke o, at arkedsprisen er for lav i forhold til et socialt optiu. Probleet for de er dog, at de uden en tredjepart ikke kan koe til at betale en højere pris til producenterne. De resterende forbrugere vil vi kalde de konventionelle forbrugere, og for disse vil kun prisen have betydning. Uden en tredjepart so kan garantere overfor forbrugerne, at varer ed ærket Fair Trade bliver handlet til en højere pris, vil alle forbrugere betale arkedsprisen pˆ for varen. Det vil sige både forbrugere, der bekyrer sig o forholdene i det fattige land, og forbrugere der ikke har nogen speciel interesse i producenternes levevilkår. Alle producenterne vil ligeledes odtage den sae pris pˆ for varen, og det salede udbud vil være givet ved S( pˆ ) = qˆ jf. figur 11. Udbuddet qˆ vil kunne deles op i den ængde, so de bekyrede forbrugere 79

82 FT efterspørger qˆ, sat den ængde so de konventionelle forbrugere efterspørger qˆ, da der eksisterer to typer af forbrugere. Vi har således, at FT ˆ = ˆ + q q qˆ. Efterspørgslen vil være givet ved D( p), og prisen på varen vil således blive bestet af efterspørgsel og udbud (punkt A i figur 1) 61. Ligevægtsprisen vil være karakteriseret ved: ˆ D ( p ) = D ( pˆ ) + D ( pˆ ) = S( pˆ FT ) (4) hvor ( p) angiver efterspørgslen fra de bekyrede forbrugere, og D ( p) angiver D FT efterspørgslen fra de konventionelle forbrugere. Der gælder, at efterspørgselsfunktionerne er onotone og faldende i prisen, udbudsfunktionen er onoton og stigende i prisen, S'( p) > 0. D FT '( p) < 0, '( p) < 0, D' ( p) < 0, sat at D Figur 11: Udbud og efterspørgsel uden Fair Trade p D( p) = D ( p) D ( p) FT + S(p) pˆ A qˆ q Situationen ed Fair Trade Lad os antage at der eksisterer en organisation so garanterer, at varer, der er ærkede ed Fair Trade, bliver handlet til en pris, so defineres til at være en fair pris. Dette edfører, at forbrugeren nu har valget elle at købe konventionelle varer og varer ærket ed Fair 61 Der gælder at q, p > 0. Det vil sige, at alle priser og ængdebetegnelser i odellen antages at være positive. 80

83 Trade. De to grupper af varer antages at være fysisk identiske, bortset fra at Fair Tradevarerne er ærkede og bliver handlet til en højere pris. Fair Trade er altså defineret ved at være handel, hvor den pris, so producenten odtager, ligger over arkedsprisen. Nogle af forbrugerne antages at bekyre sig o forholdene for producenterne og danner efterspørgslen D FT ( p FT ) efter de Fair Trade-ærkede varer. Den resterende del af forbrugerne fortsætter ed at købe varen til arkedsprisen og har efterspørgslen D ( p ). Den salede efterspørgsel efter varen består nu af to dele ved to separate prisniveauer: D FT ( p FT ) og D ( p ). Der gælder desuden, at efterspørgselsfunktionerne er onotone og FT faldende i prisen; D FT '( p ) < 0 og D '( p ) < 0. Situationen ed Fair Trade gennegår flere stadier. På første stadie fastlægger organisationen prisen på Fair Trade-varen FT p, so dered ikke er en arkedsdannet pris, en et resultat af en beslutning o, hvad en retfærdig pris er. På det andet stadie er FT p kendt, og først herefter vil forbrugerne vælge, hvorvidt de vil efterspørge Fair Trade-varen eller den konventionelle vare. Den retfærdige pris FT p besteer altså størrelsen på FT FT efterspørgslen D FT ( p ). Det antages, at den retfærdige pris p per definition er højere end arkedsprisen p, så vi har at p FT = p ( 1+ ρ), hvor ρ er en positiv konstant Producenterne efter Fair Trade Producenterne, der antages at være risikoneutrale, står nu overfor et forventet prisniveau på den vare, de producerer. Dette forventede prisniveau for producenterne er givet ved et FT vejet gennesnit af Fair Trade-prisen p på Fair Trade-arkedet og arkedsprisen p på det konventionelle arked: e FT p = µ p + ( 1 µ ) p, hvor 0 < µ < 1 (5) e p Efterso producenternes udbudskurve S( p) er positivt afhængig af prisen og onoton, FT FT S' ( p) > 0, vil de udbyde ere ved p end ved p, S ( p ) > S( p ). Alt andet lige foretrækker alle producenter dered at sælge til Fair Trade-arkedet. Det forventede prisniveau før indførelsen af Fair Trade er givet ved arkedsprisen pˆ. Efter indførelsen af Fair Trade vil producenterne stå overfor det forventede prisniveau givet ved p e, og vi har at: 81

84 FT e S ( p ) > S( p ) > S( p ) (6) FT e og hvor det gælder at p > p > p. So sagt gennegår situationen ed Fair Trade flere stadier. Efterso den retfærdige pris FT p bliver fastlagt af organisationen på det første stadie, bliver det forventede prisniveau e p for producenterne ligeledes dannet på det andet stadie. På det tredje stadie, salgstidspunktet, fastlægges det hve af producenterne, der sælger til hvilket arked. Efterso kun nogle af forbrugerne efterspørger Fair Trade-varen til prisen, er det ikke alle producenter, der er sikret salg til disse Fair Trade-forbrugerne. Efterspørgslen af Fair Trade-varen er givet ved FT p D FT ( p FT ), hvilket vil sige, at det kun er en ængde, der svarer til q FT = D FT ( p FT ), der kan sælges på dette alternative arked. Fra figur 11 fregår det, at vi har at FT FT S ( p ) > D( p ) FT hvis p > pˆ. På grund af begrænsningen af Fair Trade-forbrugere, er det nødvendigt at opstille en regel, der kan afgøre hve af producenterne, der skal sælge til hvilket arked. Fordi adgangen til Fair Trade skal være så retfærdig so ulig, antages det, at det ikke kan være bestete producenter, der er garanteret salg til Fair Trade-prisen ved hvert salgstidspunkt, en at det deriod foregår ved en tilfældig udvælgelse. Det antages, at alle producenter er ens, hvilket vil sige, at der ikke er nogle producenter, der fortjener at handle til en fair pris ere end andre producenter. Producenterne er dog ikke ens ht. til deres produktivitet eller ht. kvaliteten af den vare, so de producerer. Antagelsen indikerer derfor blot, at der ikke findes nogen karakteristika ved producenterne, der afgør hve, der skal sælge til hvilket arked. Ved en tilfældig udvælgelse vil alle producenter have lige stor sandsynlighed for at blive udvalgt til at sælge på Fair Trade-arkedet, og dered sikres det, at alle får lige ulighed for at få del i den begrænsede betalingsvillighed blandt forbrugerne for det dyrere Fair Trade-ærkede produkt. Producenterne opdeles i to typer ved hvert salgstidspunkt, afhængig af hvilken pris de sælger varen til. De producenter, der sælger til den retfærdige pris FT p, bliver dered Fair Trade producenter, og de resterende producenter bliver konventionelle producenter 62. De resterende 62 Der er ikke tale o en endegyldig opdeling af producenterne. Betegnelserne konventionelle producenter og Fair Trade-producenter bruges blot for at skelne elle, hve der sælger til hvilken pris på salgstidspunktet. 82

85 producenters udbud er nu givet ved S ( p ), ens Fair Trade-producenterne udbyder ængden FT q Markedet efter Fair Trade På arkedet eksisterer der nu to prisniveauer, og dered også to arkeder og to ligevægtsligninger. Det konventionelle arked består af de konventionelle producenter og de konventionelle forbrugere og er i ligevægt når, der gælder at efterspørgslen er lig ed udbuddet (punkt B i figur 11): D ( p ) = S ( p ) Fair Trade-arkedet består af Fair Trade-producenter og Fair Trade-forbrugere og vil være i ligevægt, når: D = FT FT FT ( p ) q (8) Pga. de førotalte to stadier bestees ligning (8) først, hvilket leder til, at ligning (7) frekoer. I nedenstående figur 12 ses det, at de resterende producenters udbudskurve S ( p ) forskubbes til venstre i forhold til den oprindelige udbudskurve S( p), da antallet af producenter på dette arked bliver indre 63. (7) 63 FT Efterso en tilfældig andel af producenterne udtages til Fair Trade-arkedet og udbyder ængden q, vil de resterende producenters udbudsfunktion være givet ved en proportional andel af deres oprindelige udbud. Se evt. bilag X for yderligere forklaring af grafen. 83

86 Figur 12: Fair Trade-producenters og de resterende producenters udbud p S(p) FT p S ( p) p B O q FT q q Kilde: inspireret af Milford (2004: 24) Før ærkningen var ligevægtsprisen karakteriseret ved ligning (1), so var givet ved: D ( pˆ ) = D ( pˆ ) + D ( pˆ ) = S( pˆ FT ) (9) og i ligevægten gjaldt det yderligere, at den udbudte ængde kunne opdeles i en ængde efterspurgt af de bekyrede forbrugere og en ængde efterspurgt af de konventionelle forbrugere: FT qˆ + qˆ = qˆ (10) FT Det vil sige, at vi har D ( pˆ ) = qˆ, D ( pˆ ) = qˆ og S( pˆ ) = qˆ. Spørgsålet er nu, o FT ligevægtsprisen for de konventionelle producenter har ændret sig efter indførelsen af Fair Trade, det vil sige, o pˆ er større eller lavere end p, eller dette prisniveau er uændret. e Den salede ængde udbudt på arkedet efter Fair Trade er givet ved q : q + e FT = q q (11) Det antages således, at denne ængde kan deles op i den ængde, so Fair Tradeforbrugerne efterspørger, og den ængde so de konventionelle forbrugere efterspørger. Det vil sige, at vi har at D = FT FT e e FT ( p ) q, D ( p ) = q sat S ( p ) = q. Efterso alle producenter har sae ulighed for at sælge til Fair Trade-prisen, vil hver producent stå 84

87 overfor et forventet prisniveau, da vedkoende ikke vil vide o output kan sælges til Fair Trade-prisen eller arkedsprisen. Udbudsfunktionen efter introduktionen af Fair Trade er dered en funktion af den forventede pris, og derfor er den salede udbudte ængde større end den udbudte ængde qˆ før introduktionen af ærkningsordningen. Det vil sige, at e e e vi har at S ( pˆ ) < S( p ) da p > p, hvilket edfører at q ˆ < q. Ved indførelse af uligheden for Fair Trade er det salede udbud altså større end udbuddet før uligheden for ærkningen. S( p) e q Efterso den salede ængde på arkedet efter indførelsen af Fair Trade er givet ved FT q + q, og den salede ængde før indførelsen af Fair Trade-arkedet er givet ved qˆ FT + qˆ, å der gælde at: FT qˆ < q e q ˆ + qˆ < q + FT q qˆ ˆ FT FT q < q q (12) Ligning (12) kan ikke uiddelbart fortolkes. Man å deriod se på forskellige åder, hvorpå de forskellige ængder ændrer sig i forhold til hinanden. Vi kan betragte to situationer [a] og [b], der er forskellige afhængig af, hvordan Fair Trade-forbrugerne reagerer på ærkningen. Figur 13: Fair Trade-forbrugernes efterspørgsel før og efter Fair Trade p FT p [a] FT p pˆ A [b] D FT ( p) ed Fair Trade D FT ( p) uden Fair Trade FT q FT qˆ FT q q 85

88 I figur 13 ses Fair Trade-forbrugernes efterspørgsel før og efter introduktionen af de ærkede varer. Ved en højere pris er det både uligt for Fair Trade-forbrugerne at købe en indre ængde (punkt [a]) eller en større ængde (punkt [b]), end de gjorde før kunne købe den ærkede varer (punkt A ). Hvorvidt tilfælde [a] eller tilfælde [b] vil være tilfældet afhænger af Fair Trade-forbrugernes nærere præferencer. [a] I dette tilfælde antages det at q FT FT FT FT qˆ [dvs. ( q qˆ ) i (12) er negativt eller nul]. Det vil sige, at de bekyrede forbrugere køber en indre ængde af varen efter ærkningen i forhold til før ærkningen eller en uændret ængde. Intuitivt kan denne antagelse forklares ved, at prisforskellen har bevirket, at forbrugeren køber en indre ængde. Hvis de køber en uændret ængde, kan dette tolkes so, at forbrugerne ikke er særlig prisfølsoe, når det drejer sig o Fair Trade-varen. Ligning (12) er i dette tilfælde: FT FT ( ˆ q ) < ( q qˆ ) q (12 ) ( ) ( ) FT FT Efterso differensen ( q qˆ ) på højresiden er negativ eller nul, å ( qˆ q ) nødvendigvis være negativ, hvis uligheden skal holde. Det vil sige, i dette tilfælde er den ængde so de konventionelle producenter skal sælge blevet større efter introduktionen af Fair Trade-ærkningen, q > qˆ. Da '( p) < 0 kan dette forklares ved at arkedsprisen D p på det konventionelle arked vil have faldet tilstrækkeligt eget til, at de resterende forbrugere vil have øget deres efterspørgsel D ( p ). [b] I dette tilfælde antages det at den ængde, so de bekyrede forbrugere køber før ærkningen er indre end den ængde, de køber efter ærkningen, dvs. at q FT ˆ FT > q. Intuitivt kan denne antagelse forklares ved, at de bekyrede forbrugere har holdt sig tilbage fra at købe varen før ærkningen, da de havde en istanke o at prisen var for lav i forhold til et socialt optiu, og at producenterne af denne grund levede i en unødvendig fattigdo. Efter ærkningen øger de bekyrede forbrugere deres forbrug på trods af, at prisen på Fair Trade-varen er højere, da de ed god savittighed kan forbruge varen. Dette edfører jf. ligning (12) at FT FT ( ˆ q ) < ( q qˆ ) q (12 ) ( / + ) ( + ) I dette tilfælde kan venstresiden i uligheden både være positiv og negativ, og dered kan an ikke slutte ud fra (12 ), hvad der er sket ed prisniveauet på det konventionelle arked. 86

89 Hvis venstresiden er positiv, er ængden på det konventionelle arked faldet efter indførelsen af Fair Trade-ærkningen, dvs. ˆ q > q, og dette vil betyde et højere prisniveau på det konventionelle arked. Ud fra en analyse af ligning (12) kan an altså godt forestille sig, at, prisniveauet stiger for de konventionelle producenter so følge af indførelsen af Fair Trade. Dette vil dog kræve, at Fair Trade-forbrugerne for det første øger deres efterspørgsel selvo prisen stiger for deres vedkoende, og derudover at denne øgning er større end det fald i ængde, so undergår det konventionelle arked Modellens resultater Man kan udlede to resultater af odellen: [1] Hvis Fair Trade-forbrugerne ikke øger deres efterspørgsel efter introduktionen af Fair Trade-ærkningen en i stedet køber en indre ængde af det pågældende produkt, vil den salede ængde solgt på det konventionelle arked stige, og prisniveauet for de konventionelle producenter vil følgelig falde. [2] Hvis Fair Trade-forbrugerne øger deres efterspørgsel efter introduktionen af Fair Tradeærkningen, således så de efterspørger en større ængde af det ærkede produkt, end de gjorde af det ikke-ærkede produkt før introduktionen af ærkningsordningen, kan arkedsprisen stige på det konventionelle arked efter indførelsen af Fair Trade. Dette kræver, at Fair Trade-forbrugerne øger deres efterspørgsel så eget, at ængden, der skal sælges på det konventionelle arked, bliver indre. Det er altså uligt, at den overskydende producerede ængde bliver kanaliseret igenne til Fair Trade-forbrugerne via et øget forbrug af den ærkede kaffe. I odellen bliver den salede produktion større efter introduktionen af Fair Trade, da den forventede pris bliver højere. Dette bunder i, at alle producenter har lige ulighed for at få del i Fair Trade ordningen, og dered også i at producenterne ikke ved hvilken pris, de kan sælge output til førend ved salgstidspunktet. På denne åde forstærkes incitaenterne til at producere, og dette leder til en større produktion. Modellen kan ikke uiddelbart give et svar på, hvorvidt producenterne bliver bedre stillede efter indførelsen af Fair Trade. En af antagelserne i odellen er, at alle producenterne skal 87

90 have lige uligheder for adgangen til Fair Trade arkedet, hvilket indebærer, at det ved hver høst er forskellige producenter, der sælger til Fair Trade-prisen. I odellen bliver fordelene ved Fair Trade således spredt ligeligt producenterne ielle, hvilket vil sige, at de nogle gange kan sælge til den retfærdige pris, en på andre tidspunkter å sælge til en arkedspris, der kan være lavere end før uligheden for Fair Trade. For at klarlægge hvorvidt producenterne er blevet bedre stillede, å an indføre en tidsæssig analyse i odellen Ændring af antagelsen o Fair Trade til alle Man kan slække på kravet o, at alle producenter skal have ulighed for Fair Trade, dvs. at der ikke er en tilfældig udvælgelse på salgstidspunktet, en deriod at tilfældigt valgte producenter allerede på produktionstidspunktet véd, at det er de, der kan sælge en del af deres produktion til Fair Trade-arkedet. Ved at ændre denne antagelse tilnæres odellen virkelighedens Fairtrade-ordning, hvor ålet bl.a. er langsigtede kontrakter elle Fairtradeproducenter og indkøbere. Hvis vi antager, at dette vil edføre en uændret produktion, da Fair Trade-producenterne véd, at kun en del af deres produktion vil gå til Fair Tradearkedet, vil odellens resultat [1] i afsnit dog ikke ændres. Introduktionen af Fair Trade kan få den salede efterspørgsel til at falde, og dette kobineret ed et uændret udbud vil betyde, at arkedsprisen for de konventionelle producenter vil falde. Dette følger af, at hvis den salede produktion ikke stiger, en er uændret før og efter Fair Trade, vil vi have, at ligning (12) bliver: qˆ = q e FT FT q ˆ q = q qˆ (13) ( ) ( ) So det ses af ligning (13), vil den producerede ængde, so afsættes på det konventionelle arked stige, hvilket vil få prisniveauet på dette arked til at falde. Ovendt edfører ligning (13), at hvis Fair Trade-forbrugerne øger deres efterspørgsel efter introduktionen af ærkningen, vil prisniveauet stige på det konventionelle arked, da ængden afsat her vil falde. Modellens resultat [2] vil altså i dette tilfælde blive odificeret til, at arkedsprisen på det konventionelle arked under alle ostændigheder vil stige. Hvis tilfældigt udvalgte producenter bliver Fair Trade-producenter i den forstand, at de er sikret en langsigtet kontrakt, er det ikke nødvendigvis ensbetydende ed, at de vil øge deres fretidige produktion. Efterso det kun er en begrænset ængde, der kan sælges til Fair Trade-prisen, vil de producenter der sælge til Fairtrade-arkedet også blive ved ed at sælge 88

91 til det konventionelle arked 64. Incitaenterne til at producere afhænger af det forventede arginale prisniveau. Den gennesnitlige pris stiger for disse producenter, ens den arginale indtægt for at producere under alle ostændigheder er den sae, hvis den begrænsede ængde ikke udgør hele produktionsgrundlaget. Man kan dog forestille sig, at producenten øger produktionen for at sikre den nødvendige forsyning til Fair Trade-arkedet, i håbet o at kunne øge den ængde, der afsættes ad denne vej. 6.2 Diskussion af Fair Trade-odellen Modellens resultater afhænger af, hvad der sker ed Fair Trade-forbrugernes efterspørgsel. Forodentlig er det est realistisk at antage, at Fair Trade-forbrugerne ikke vil øge deres forbrug efter introduktionen af Fair Trade-ærkningen, da der eksepelvis ikke er forbundet noget personlig sundhedsrisiko ed forbruget af den ikke-ærkede kaffe. Hvis Fair Tradekaffen eksepelvis var sundere end den ikke-ærkede kaffe, ville an uligvis kunne forvente et øget forbrug 65. Hvis an kan konkludere, at den salede efterspørgsel af kaffe falder so følge af Fair Trade-ordningen, indikerer odellen, at produktionen af kaffe også skal forindskes, hvis prisniveauet på den konventionelle del af arkedet ikke skal falde. Dette resultat antyder altså, at Fair Trade-producenterne å pålægges en ængdereduktion, hvis an vil forhindre en øget eller uændret produktionsængde. Et øget kontrol ed producenterne er dog ikke nødvendigvis særlig hensigtsæssig ed hensyn til eksepelvis de adinistrative okostninger eller den personlige frihed for de involverede producenter. Indirekte eksisterer der en ængdebegrænsning på de kaffeproducenter, der odtager Fairtrade-pristillægget i Fairtrade-ordningen, idet disse producenter ikke å være strukturelt afhængige af ansat arbejdskraft [FLO 2004: 3]. Dette krav har til forål at sikre, at odtagerne af Fairtrade er så producenter, og konsekvensen kan være, at disse producenter kan have svært ved at øge deres produktion igenne erhvervelse af et større dyrkningsoråde. Man kan altså sige, at der findes en indirekte ængdebegrænsning på den ængde so Fairtrade-producenterne producerer, en der findes dog ingen krav o, at producenten skal reducere deres produktionsængde od til gengæld at odtage den forhøjede Fair Trade-pris. 64 De fleste kaffeproducenter sælger til ange forskellige indkøbere ved hver høst. Kilde: 65 Se evt. diskussion af ærkningsordninger i kapitel 3. 89

92 Modellen ser først på en version af Fair Trade, hvor alle producenter får lige stor andel i Fair Trade. Dette er dered en hypotetisk antagelse, hvor der ses på hvilke konsekvenser, denne for for Fair Trade ville have. Ændringen af denne antagelse i afsnit er derfor en langt ere realistisk antagelse, da et af principperne i Fair Trade netop er at skabe langsigtede kontrakter elle producenter og indkøbere so nævnt i kap. 5. Kaffe er ikke et hoogent produkt, så antagelsen, o at den eneste forskel på den ærkede Fair Trade kaffe og den ikke-ærkede er selve Fair Trade-ærket, er ligeledes ikke en realistisk antagelse. Dered er det ikke sikkert, det overhovedet kan lade sig gøre at fordele Fair Trade ligeligt elle producenterne. En udvælgelse kan være en absolut nødvendighed, og ligeledes kan an sige, at det er nødvendigt at tilgodese udvalgte producenter over langt sigt, da en ligelig fordeling af hjælpen eventuelt kun vil have en insignifikant betydning. Jf. kap. 5 kan Fairtrade deriod have stor betydning for de producenter, der er involveret over en langsigtet periode. Forventningen o en høj pris kan so nævnt i odellen føre til, at producenterne øger deres produktion. Dette indebærer, at der eksisterer en betydelig usikkerhed o størrelsen og udviklingen af Fair Trade-arkedet. Efterso salget af Fair Trade-ærket kaffe har været stigende i en lang årrække jf. kapitel 2, er det ikke urealistisk at antage, at producenterne forventer, at kunne afsætte ere og ere Fair Trade-kaffe. I dette perspektiv vil Fair Trade derfor kunne udgøre et incitaent til at øge produktionen. Alternativt kunne an forstille sig, at salget af Fair Trade-ærkede varer er svingende i nogle lande, so det eksepelvis er set i Danark jf. kapitel 2. Dered kan den ængde, der indkøbes på Fair Trade-vilkår overstige den ængde, so det er uligt at afsætte til forbrugerne. Dette kan have den konsekvens, at ængden af kaffe, der skal sælges på det konventionelle arked, stiger, da de langsigtede kontrakter forpligter indkøberen til at handle Fair Trade, selvo ængden, der efterspørges, ikke er svarende hertil. En del af den Fair Trade-handlede kaffe bliver dered solgt uden ærke til en lavere udslagspris, og en sådan situation vil kunne bidrage til et lavere prisniveau for de udenforstående producenter. Modellen antager, at alle producenterne er fattige og dered berettigede til en for for hjælp. Igenne en tilfældig udvælgelsesproces udses de producenter, der skal sælge til Fair Tradearkedet. I virkeligheden er det ikke sikkert, at udvælgelsen foregår tilfældigt jf. afsnit i kapitel 4. For det første fordi der foreligger en række krav til producenten o eksepelvis 90

93 organisering og størrelse. Disse krav udelukker en lang række producenter, bl.a. kan det tænkes, at de fattigste og est udnyttede producenter ikke har ulighed for at få del i Fair Trade, efterso disse producenter kan være udelukkede fra kooperativer eller eksportarkeder. Hvorvidt Fair Trade bliver fordelt på en retfærdig åde kan diskuteres, eksepelvis kan det tænkes at uligheden elle de forskellige producenter øges, da nogle vil odtage Fair Trade-erprisen, ens andre ikke vil. På den anden side er det forodentlig nødvendigt at indgå en række koproiser, for at sikre at ordningen kan fungere. 6.3 Opsuering og afslutning Modellen i dette kapitel beskriver Fair Trade ud fra et principielt synspunkt, det vil sige, hvad der ville ske ed arkedet, hvis en betydelig del bliver handlet på en for for retfærdig åde. Mindsteprisen er altså ikke specifikt behandlet i odellen, en deriod er der set på en retfærdig pris, der indeholder et pristillæg i forhold til arkedsprisen. Modellen gør det klart, at en ærkningsordning so Fair Trade har konsekvenser på efterspørgselssiden såvel so på udbudssiden. Efterso Fair Trade er en ærkningsordning, er det forbrugernes adfærd, der skal ændre sig, og denne ændring skal sikre, at i hvert fald nogle af producenterne får bedre vilkår. Modellen resultater afhænger dered af, hvordan forbrugerne reagerer på ærkningen. Modellen forudsiger, at Fair Trade leder til øget produktion, en dette resultat bygger på Fair Trade, der når ud til alle producenter. Dered er odellen en illustration af retfærdig handel ud fra et principielt synspunkt, hvor retfærdigheden både koer til udtryk ved, at der bliver udbetalt en højere pris, og ved at alle producenterne får del i denne højere pris, so en del af forbrugerne er villige til at betale. Der er altså tale o Fair Trade, der både involverer distributiv retfærdighed sat fraværet af diskriination elle producenter jf. afsnit i kapitel 2. I virkelighedens verden er Fair Trade en ålrettet indsats od bestete producenter, der får uligheden for langsigtede, fordelagtige kontrakter, og de involverede producenter skal være så producenter. Dered er det ikke sikkert, at den salede produktion øges efter indførelsen af Fairtrade. Modellen forudsiger på trods af dette, at hvis Fair Trade-forbrugerne indsker deres efterspørgsel efter ærkningen, vil Fair Trade edføre et lavere prisniveau for de producenter, der er udenfor ordningen, 91

94 Modellens budskab er således, at det er af lige vigtighed at se på, hvordan forbrugerne vil reagere på Fair Trade kaffen, so det er at se på, hvorvidt Fair Trade leder til overproduktion. En ulig fortolkning er, at Fair Trade øger forskellen elle den producerede ængde kaffe og forbruget, ikke fordi producenterne får et incitaent til at producere ere, en fordi forbrugerne får et incitaent til at forbruge indre. Men da salget af Fair Trade-produkter er yderst begrænset på eksepelvis kaffearkedet, er effekten af Fair Trade på det øvrige arked sandsynligvis yderst inial. Modellen betragter således en hypotetisk situation, hvor Fair Trade-arkedet udgør en betydelig del af det salede internationale arked.. 92

95 7 Konklusion Den politiske betydning af tilstedeværelsen af Fair Trade for forbrugerne kan være relativt stor. Man kan sige, at Fair Trade skaber et tættere bånd elle forbrugere i rige, industrialiserede lande og fattige producenter i udviklingslande, hvor forbrugerne får en større forståelse og bevidsthed o, hvilke konsekvenser forbrugsvalg har. Udbredelsen af det politiske forbrug er dog efter alt at døe yderst begrænset, da købet af eksepelvis kaffe er betinget af andre paraetre såso pris, kvalitet og iage. Salget af de Fair Trade-ærkede varer udgør under 1 % af al handel, og en udbredelse af Fair Trade drevet af forbrugerne synes usandsynlig. Spørgsålet er nelig, o det overhovedet er uligt for det politiske forbrug at udvikle sig til en doinerende position på et givet arked, da der ikke er tale o nogen priær politisk deltagelseskanal. Dette fører til en naturlig begrænsning på potentialet af Fair Trade, og det er således klart, at ærkningsordninger, der bygger på forbrugernes kendskab og betalingsvilje, ikke kan repræsentere en overordnet løsning på et proble so eksepelvis det vedvarende lave kaffeprisniveau. Probleet ed overproduktion på kaffearkedet skyldes forskellige faktorer jf. kapitel 4, en et af probleerne er, at landbrugsproducenterne i udviklingslande sjældent befinder sig i velfungerende frie arkeder. Blandt andet har producenterne svært ved at skifte til et andet erhverv, hvis prisen på kaffe falder. At prisen falder til et idlertidigt niveau under de arginale okostninger er vilkårene på et frit arked, en probleet på kaffearkedet er, at prisniveauet kan ligge eget lavt i lange perioder, og det er dette fænoen, der kan have fatale konksekvenser for producenterne. Ud over probleet ed overproduktionen har kaffeproducenter også probleer ed anglende konkurrence i forskellige sektorer eksepelvis på afsætningsarkedet. På det lokale kaffearked kan det således være fordelagtigt for producenterne at danne kooperativer eller organisere sig på anden vis. Et af Fairtrade-principperne er netop at støtte en sådan udvikling. Ved at ålrette Fair Trade til kooperativer støttes den position so kooperativet 93

96 har i forhold til ellehandlere en også i forhold til plantager og storfare. Intentionen og ålet for Fair Trade er således, at så kaffeproducenter i kooperativer skal løftes ud af fattigdo via handel på bedre vilkår. Meget tyder på, at de producenter der odtager Fair Trade bliver bedre stillede. Ulepen ved at fokusere på én gruppe producenter og give disse et økonoisk sikkerhedsnet er, at an kan risikere at forværre situationen for de øvrige producenter. Dette kan ske ved, at Fair Trade-producenterne øger deres produktion, og at ere kaffe derved bliver solgt so konventionel kaffe, end tilfældet var før Fair Trade. So det er vist i odellen i kapitel 6, vil dette edføre et lavere prisniveau for de udenforstående producenter, hvis de politisk engagerede forbrugere ikke øger deres kaffeforbrug tilsvarende. Det uheldige ved en sådan situation ville være, at Fair Trade dered kunne blive opfattet so en type handel, der skaber uretfærdighed selvo hensigten er den odsatte. Retfærdighed og dered retfærdig handel kan være svært at definere endegyldigt, og dered kan an tolke retfærdig handel på ange åder. Fairtrade søger at garantere det svageste led i produktionskæden en god handel, hvilket er resulteret i garantien o en indstepris på råvaren. Retfærdighed kan også tolkes ere bredt, hvilket eksepelvis leder til, at de dårligst stillede producenter på et givet arked skal stilles bedre ved en ere retfærdig handel. I odellen i kapitel 6 er retfærdig handel således tolket ved, at pristillægget skal koe alle producenter til gode på et givet arked. Hvad Fair Trade burde være, kunne være og hvad det rent faktisk er, er således ikke nødvendigvis det sae. Efterso begrebet retfærdig handel kan tage ange forskellige forer, er Fairtrade s seks principper i afsnit blot et bud på, hvordan handel ed udviklingslande kan gøres ere retfærdig, en det kan ikke være en endegyldig definition af retfærdig handel. En retfærdig pris kan forstås so en pris, der opstår pga. en uretfærdig forhandlingssituation, og ved at gøre forhandlingssituationen ere lige, kan an gøre en given pris ere retfærdig. So nævnt styrker Fairtrade de funktioner, so kaffekooperativer udgør overfor producenten, hvilket først og freest er en styrkelse af prisforhandlingen. Hvorvidt indsteprisen og pristillægget er nødvendigt, er diskutabelt, da nogle af principperne i Fairtrade ikke vedrører prisfastsættelsen, en alligevel forbedrer producenternes situation. En anden udgave af retfærdig handel kan alene bestå af en forbedring af forhandlingssituationen, f.eks. ved at sikre sig, at Fair Trade-producenter har optial adgang til inforation og kredit. 94

97 Ved at hæve prisen på kaffe igenne en indstepris og et pristillæg forhindres arkedet i at danne prisen. En åde at retfærdiggøre en indstepris eller pristillæg på kunne være ved at ålrette Fair Trade direkte til nødstedte producenter. En væsentlig iplikation af Fairtrade er, at handlen kun foregår ed etablerede og velfungerende kooperativer, hvilket udelukker kaffeproducenter på plantager og andre storfare. Dered kan der arguenteres for, at det ikke er de dårligst stillede producenter, der hjælpes via Fair Trade, da plantagearbejdere eksepelvis ofte er langt dårligere stillede end så producenter, der er edle af kooperativer. Selvo pristillægget kan kritiseres for at være i odstrid ed det frie arked, kan det på den anden side være nødvendigt, for at sikre at Fair Trade faktisk bliver årsag til en ærkbar forskel i overenssteelse ed forbrugerens forventninger. Fair Trade er kontroversiel angående prisfastsættelsen, en resultatet af den retfærdige pris er ikke, at Fair Trade producenter kan afsætte en ubegrænset ængde til en forhøjet pris. Mængden, so kan afsættes igenne Fair Trade arkedet, er netop begrænset, idet kun eget få forbrugere er villige eller i stand til konsekvent at købe den Fair Trade-ærkede kaffe. Modelæssige analyser af Fair Trade af Milford (2004) og Yanchus & Vanssey (2003) tolker Fair Trade so en ordning, der repræsenter incitaenter til at øge produktionen. Det er væsentligt, hvorvidt dette er en korrekt tolkning, da kaffearkedet er kendetegnet ved overproduktion i forvejen og fordi Fair Trade-arkedet og det konventionelle kaffearked er tæt saenbundede. At støtte producenter igenne pristillæg udgør en risiko for, at incitaenterne forvrænges, en det er ikke klart, hvor reel denne risiko er. Dette afhænger af, hvor klare ængdebegrænsningerne er for Fair Trade-producenterne. Incitaenterne til at øge produktionen kan dog være indirekte eksepelvis via forventningen o et voksende Fair Trade-arked. Kritikken af Fair Trade s pristillæg kunne iødegås af klare krav til producenterne o øget diversifikation eller krav o, at pristillægget odsvares af en nedgang i produktionsængden. Analysen i kapitel 6 viser, at indførelsen af Fair Trade både har konsekvenser på efterspørgselssiden såvel so udbudssiden. Efterso Fair Trade er en ærkningsordning, er det nødvendigt at tage forbrugernes ændrede adfærd i betragtning, hvis konsekvenserne af Fair Trade skal analyses. Modellen i kapitel 6 illustrerer, at selvo Fairtrade ikke giver producenter ulighed for at afsætte alt, hvad de kan til en høj pris, kan det være nødvendigt 95

98 ed en ængdekontrol. Dette vil være særlig relevant, hvis efterspørgslen af kaffe falder, fordi nogle forbrugere går over til det dyrere produkt. Det er klart, at kun igenne en ængdekontrol kan prisniveauet holdes oppe på et rieligt niveau, sådan so tilfældet eksepelvis var i perioden under ICA. At Fairtrade-ordningen ikke fungerer i overenssteelse ed arkedet, er klart ud fra et tankeeksperient, hvor an forestiller sig, at al kaffe skulle handles på Fair Trade vilkår. Ud fra et principielt synspunkt kunne an kræve, at Fair Trade burde kunne fungere på hele kaffearkedet, da al handel potentielt burde kunne blive retfærdigt, og dette netop også ville være en ønskværdigt. Det er ikke hensigtsæssigt at hæve priser, fordi de udgør signaler til arkedet og dered ændrer an producentens incitaenter til at producere. En del eleenter i Fair Trade har dog ikke noget ed prisfastsættelsen at gøre, og disse eleenter kan være af indst lige så stor vigtighed. Det er ikke sandsynligt, at ændringer på Fairtrade-kaffearkedet kan påvirke det globale kaffearked, og dered kan det heller ikke have betydning hvorvidt ordningen odstrider arkedskræfterne. Der er ikke tvivl o, at de producenter, der er ed i ordningen bliver stillet bedre, og at Fair Trade på denne åde er succesfuld. Spørgsålet, o hvordan det øvrige arked vil blive påvirket, er således kun relevant, hvis Fair Trade opnår en doinerende position på kaffearkedet. Modellen i kapitel 6 tyder blandt andet på, at hvis Fair Trade i sin nuværende for overtager en signifikant del af arkedet, kan det have negative konsekvenser for de producenter, der ikke er beskyttet af Fair Trade. Iidlertid er udbredelsen af Fair Trade begrænset af principperne o handel ed kooperativer sat af prisfastsættelsen. Kun hvis Fair Trade bliver ere fleksibel kan det opnå en doinerende arkedsposition, en satidigt vil det netop være i en anden udgave. Hvis Fair Trade skulle udvikle sig til at ofatte en betydelig del af arkedet, er der sandsynligvis dele af ordningen, der skulle tilpasses. Mærkningsordningen bygger på tiltro og tillid fra forbrugerens side, hvilket kræver et klart og letforståeligt ærke. Det er derfor vigtigt, at principperne i Fair Trade ikke giver anledning til spekulationer o, hvorvidt Fair Trade overhovedet gavner udviklingslande. Det kan have en betydning for enkelte forbrugere at kunne handle politisk, og satidigt har det stor betydning for de producenter so odtager støtten. Da Fair Trade kun udgør en lille del af det salede arked kan forbrugerne ed god savittighed forsætte deres politiske forbrug - og give i 96

99 hvert fald nogle producenter en hjælpende hånd. Satidigt er der dog tale o en økonoisk blindgyde for så vidt, at Fair Trade er kun hensigtsæssigt, så længe det udgør en insignifikant del af arkedet. 97

100 Litteraturliste Andersen, Esben Sloth & Kristian Philipsen (1998), The evolution of credence goods in costue arkets: exchanging pigs in pokes, paper presented at the DRUID Winter seinar, Middelfart, 8-10 January 1998 Bardhan, Pranab & Christropher Udry (1999), Developent Microeconoics, Oxford University Press Blair, Roger D. & Jeffrey L. Harrison (1993), Monopsony Antitrust Law and Econoics, Princeton University Press Bougherara, Douadia, Gilles Grolleau & Luc Thiébaut (2003), Can Labelling Policies Do More Har Than Good? An Analysis Applied to Environental Labelling Schees, Cesaer Working Paper 2003/9 Bjørner, Thoas Bue, Lars Gårn Hansen og Clifford S. Russell (2002), Environental Labelling and Consuer Choice An Epirical Analysis of the Effect of the Nordic Swan, Working Paper No. 02-W03, Departent of Econoics, Vanderbilt University, Nashville Crespi, John M. & Stéphen Marette (2005), Eco-labelling econoics: is public involveent necessary? fra Environent, Inforation and Consuer Behaviour (2005) p. 1-29, ed. Signe Krarup og Clifford S. Russell, New horizons in environental econoics, Edward Elgar Publishing, Inc. Dansk Kounikation (2005), Har fair trade en fair chance? Rapport fra en surveyundersøgelse o danskernes holdninger til ulandsprodukter og etisk handel, Max Havelaar Fonden FLO (2004), Fairtrade Standards for Coffee, Generic Fairtrade Standards for Sall Farers Organizations, version June 2004, Fairtrade Labelling Organizations International FSC Danark (2005), Danskerne og iljøærkningsordninger, Koenteret rapport, Dalgaard Consult og Epinion A/S Gilbert, Christopher L. (1995), International coodity Control Retrospect and Prospect, World Bank Policy Research Working Paper Giovannucci, Daniele (2001), Sustainable Coffee Survey of the North Aerican Speciality Coffee Industry, conducted for The Suit Foundation, The Nature Conservancy, North Aerican Coission for Environental Cooperation, Speciality Coffee Association of Aerica, The World Bank Larson, Bruce A. (2003), Eco-labels for credence attributes: the case of shade-grown coffee, Environent and Developent Econoics 8: Lindsey, Brink (2004), Grounds for Coplaint? Fair Trade and the coffee crises, Ada Sith Institute, London 98

101 Mattoo, Aaditya & Harshav Singh (1994), Eco-labelling: Policy Considerations, Kyklos vol. 47(1): Maseland, Robbert & Albert de Vaal (2002), How fair is fair trade?, de Econoist 150, No. 3 Michel, Christian (1999), What is a just price?, Journal of Markets & Morality, vol. 2 nuber 2, Milford, Anna (2004), Coffee, Co-operatives and Copetition: The Ipact of Fair Trade, CMI Reports 2004: 6 Nicholls, Alex & Charlotte Opal (2005), Fair Trade Market-Driven Ethical Consuption, SAGE Publications Ltd Osorio, Néstor (2002), The Global Coffee Crises: A Threat to Sustainable Developent, International Coffee Organisation, Subission to the World Suit on Sustainable Developent, Oxfar Aerica & Transfair USA (2004), Fair Trade Coffee: The Tie is Now a resource and action guide for student organizers, Ponte, Stefano (2001), The Latte Revolution? Winners and Losers in the Restructuring of the Global Coffee Marketing Channel, CDR Working Paper 01.3, Centre for Developent Research, Copenhagen Ponte, Stefano (2004), Standards and Sustainability in the Coffee Sector A Global Value Chain Approach, International Institute for Sustainable Developent Redfern, Andy & Paul Snedker (2002), Creating Market Opportunities for Sall Enterprises: Experiences of the Fair Trade Moveent, SEED Working Paper N0. 30, International Labour Office, Geneva Rawls, John (1971), A Theory of Justice, The Belknap Press of Harvard Press (revideret udgave, 1999) Robertson, Peter E. (2003), Eco-Labels and Free Riding, School of Econoics, University of New South Wales, Sydney Russell, Clifford S., Signe Krarup & Christopher D. Clark (2005), Environent, inforation and consuer behaviour: an introduction, fra Environent, Inforation and Consuer Behaviour (2005) p. 1-29, ed. Signe Krarup og Clifford S. Russell, New horizons in environental econoics, Edward Elgar Publishing, Inc. Stenger, Marianne (2002), Politisk forbrug ere forbrug end politik?, Institut for Marketing, Syddansk Universitet, NOPSA, XIII Nordiske Statskundskabskongres, Aalborg august 2002 Sørensen, Mads P. (2004), Den politiske forbruger i det liberale safund, Hans Reitzels Forlag 99

102 Suranovic, Steven M. (2001), Fairness in International Trade, Talbot, John M. (2004), Grounds for Agreeent The Political Econoy of the Coffee Coodity Chain, Rowan & Littlefield Publishers, Inc. Tirole, Jean (1988), The Theory of Industrial Organization, Massachusetts Institute of Technology, The MIT Press Tollens, Eric (2003), Fair Trade An Illusion?, Working Paper 2003/ 84, Departent of Agricultural and Environental Econoics, Katholieke Universiteit Leuven, TransFair USA (2005), 2005 Fair Trade Coffee - Facts and Figures, Departent of Certification, UNCTAD/WTO (2002), Coffee An exporter s guide, International Trade Centre, Geneva Varian, Hal R. (1999), Interediate Microeconoics A Modern Approach, fifth edition, W. W. Norton & Copany Vives, Xavier (1999), Oligopoly Pricing Old Ideas and New Tools, The MIT Press Yanchus, Dennis & Xavier de Vanssay (2003), The Myth of Fair Pricing: A Graphical Analysis, Journal of Econoic Education vol. 34, No. 3, p Zehner, David C. (2002), An Econoic Assessent of Fair Trade in Coffee, Chazen Web Journal of international Business Internet adresser

103 Bilag I Tabel I: Kendskab til Max Havelaar-ærket 66 Max Havelaar Kender ærket og ved hvad det står for 42 % Kender ærket og har en ide o betydningen 15 % Har hørt navnet, en ved ikke hvad det står for 14 % Har aldrig hørt o ærket 19 % Ved ikke 11 % Kilde: FSC (2005: 15) Tabel II: Spørgeskeaundersøgelse o superarkedernes ansvar Påstand I: Superarkedskæderne bør kræve af deres leverandører, at de ikke presser prisen på varer fra ulandene så langt ned, at producenterne fastholdes i fattigdo. 33 % eget enige, 43 % enige, 15 % hverken/eller, 6 % uenige/eget uenige. Påstand II: Butikkerne skal skaffe forbrugerne det, de ønsker og ikke tage stilling på deres vegne, når det gælder etiske spørgsål. 8 % eget enige, 23 % enige, 20 % hverken/eller, 45 % uenige/eget uenige Påstand III: Butikkerne bør gøre ere for at præsentere varer fra ulande, der er producerede på fair betingelser. 30 % eget enige, 45 % enige, 17 % hverken/eller, 5 % uenige/eget uenige Påstand IV: Min foretrukne dagligvarehandel gør allerede en god indsats for at free salget af varer fra ulande, der er produceret på fair betingelser. 2 % eget enige, 11 % enige, 33 % hverken/eller, 25 % uenige/eget uenige Kilde: Zapera/Dansk Kounikation for Max Havelaar Fonden, Dansk Kounikation (2005: 12) 66 Der er tale o afrundede procentsatser, og suen giver derfor ikke 100 %. 101

104 Bilag II Tabel III: Produktionen af arabica geografisk fordelt so procent af total produktion (i tusind bags = 60 kg), 1996/ /02 67 Kaffeår 1996/ / / / /01 Centralaerika, Caribien og Nordaerika 30 % 28 % 26 % 31 % 29 % Sydaerika 55 % 58 % 60 % 54 % 56 % Afrika 10 % 8 % 8 % 10 % 9 % Asien 6 % 6 % 6 % 6 % 6 % I alt Arabica 101 % 100 % 100 % 101 % 100 % Kilde: baseret på UNCTAD/WTO (2002: 24-26) Tabel IV: Produktionen af robusta geografisk fordelt so procent af total produktion (i tusind bags = 60 kg), 1996/ /02 Kaffeår 1996/ / / / /01 Aerika 15 % 15 % 17 % 13 % 16 % Afrika 35 % 27 % 27 % 29 % 24 % Asien 50 % 58 % 56 % 57 % 60 % I alt Robusta 100 % 100 % 100 % 99 % 100 % Kilde: baseret på UNCTAD/WTO (2002: 24-26) 67 Note til tabel 8 og 9: Efterso der er tale o afrundede procentsatser, giver suen ikke 100 %. 102

105 Bilag III Producenter af kaffe består hovedsageligt af husholdninger, der dyrker et stykke landjord. Landjorden er ejet af husholdningerne, og husholdningernes indkost y er bestet af salget af de afgrøder q so dyrkes. For at øge indkosten kan husholdningen øge arbejdsindsatsen e eller øge kapitalbeholdningen K, hvilket vil sige plantning af flere afgrøder. På kort sigt vil arbejdsindsatsen øge output, ens en forøgelse af K ikke fører til højere output pga. lag. På langt sigt vil en forøgelse af K påvirke y, en arbejdsindsatsen vil være konstant. Vi har altså, at produktionsfunktionen på kort sigt er givet ved q ( e, K ), hvor q '> 0 og q '= 0. Produktionsfunktionen på langt sigt er givet ved q ( e, K), hvor q '= 0 ' > 0. e q K e K Arbejdsindsatsen e er den tid so husholdningen vælger at bruge på vedligeholdelse og høst. L E er husholdningens beholdning af tid, so deles ielle fritid l og arbejde e, hvilket vil sige at L E = l + e. Output bliver solgt til arkedsprisen p, so husholdningen tager for givet, da økonoiens ange husholdninger ingen arkedsagt har enkeltvis. Husholdningens edleer får positiv nytte af forbrug c og fritid l, dvs. husholdningen indirekte får negativ nytte af arbejde e. Husholdningernes aksieringsproble på kort sigt Ud fra antagelserne kan husholdningens nytteaksieringsproble nu skrives so: MaxU ( c, l) (14) c, l s.t. c y (15) y = p q( e, K ) (16) L E = l + e. (17) c, p, K, e, l, E L 0 (18) Ved at indsætte (16) i (15) får vi at budgetbetingelsen bliver: s.t. c p q( e, K ) c = p q( e, K ) (19) Husholdningen vælger e* (dvs. l*) og c* so aksierer deres nytte. Førsteordensbetingelsen bliver: U ( c, E e L e) = 0 U c ( p q '( e, K )) + U e l ( 1) = 0 U l p qe '( e, K ) = (20) U c 103

106 Husholdningen vil altså arbejde indtil den arginale værdi af produktionen er lig ed forholdet elle den arginale nytte husholdningen får fra henholdsvis fritid og forbrug [Bradhan & Udry 1999: 12]. Da e = E L l kan husholdningens nyttefunktion udtrykkes so U ( c, e), og det antages, at denne ere specifikt er givet ved U U U,, hvor > 0 og < 0. Efterso c e ( c e) = c e produktionsfunktionen q ( e, K ) er onotont voksende i e, eksisterer der en invers funktion for arbejdsindsatsen [Milford 2004: 14]. Denne inverse funktion kan udtrykkes so okostningen h ved at producere q og er givet ved: 1 e = q ( e, K ) = h( q) (21) Nyttefunktionen oskrives til U ( c, e) = c h( q) (22) Funktionen h(q) kan fortolkes so husholdningens okostningsfunktion på kort sigt, og det vil gælde at h' ( q) 0 og h' '( q) Budgetbetingelsen for husholdningerne er givet ved ligning (19), og husholdningens proble er dered: MaxU ( c, e) = p q( e, K ) h( q) (23) q Ved en øget pris p på output (f.eks. foranlediget af Fair Trade-pristillæget) vil husholdningens indkost stige, en effekten på den salede produktionsængde vil være ubestet, da substitutionseffekten vil være positiv og indkosteffekten negativ. 69 Man kan antage, at substitutionseffekten doinerer, hvis odellen skal beskrive en kaffeproducent, da de fleste kaffeproducerende husholdninger er yderst fattige [Milford 2004: 14]. 68 Dvs. okostningsfunktionen er voksende i q sat konveks. For at øge produktionen å husholdningen altså øge arbejdsindsatsen, og denne indsats vil i stigende grad være en okostning. 69 Substitutionseffekten vil føre til at arbejdsindsatsen øges, da fritid bliver et dyrere gode. Indkosteffekten deriod vil føre til en lavere arbejdsindsats, da husholdningens efterspørgsel efter fritid vil stige. 104

107 Bilag IV Mellehandleren sælger afgrøderne til videre forarbejdning, og odtager prisen p x for f (q). På dette arked antages det at ellehandleren er pristager, og har altså ikke ulighed for at påvirke p x. Hvis ellehandleren ikke selv deltager i den videre forarbejdning af de rå afgrøder, vil funktionen f (q) repræsentere den service, han yder ved at være elleledet elle husholdningen og den virksohed, der forarbejder råvaren. Mellehandleren aksierer sin profit: Maxπ = q p x f ( q) p ( q) q (24) Førsteordensbetingelsen bliver: π x = 0 p f '( q) p '( q) q p ( q) = 0 q x p MP = p ( q) + p '( q) q (25) q Den arginale indtægt for ellehandleren er x p f '( q) = p x MP q. Den arginale faktorokostning MCq afhænger af, hvor stor en ængde der købes. En enhed af q koster p (q), en hvis ellehandleren øger ængden af q, vil prisen p (q) også stige. MC q, er dered p ( q) + p '( q) q. Førsteordensbetingelsen siger altså, at ellehandleren vil øge indkøbet af q indtil den arginale værdi af forøgelsen p x MP q er lig ed den arginale pris for denne MC q [Varian 1999: 460]. Da p p p q '( q) =, og elasticitet er givet ved q q p, kan den arginale okostning skrives so: q p = 1 MC = + + q p 1 p 1 (26) p q η hvor η er udbudselasticiteten. Jo stejlere udbudskurven er, dvs. jo ere inelastisk den er, jo lavere er η. Buyers Power Index (BPI) er i denne saenhæng defineret so η1, og angiver onopsonistens agt [Blair 1993: 47]. Det edfører, at en onopsonist har ere agt og får en højere profit, jo ere inelastisk udbuddet er. Producenten vil dered også odtage en lavere pris, jo lavere η er. Hvis udbudskurven er eget elastisk ( η = ) vil situationen nære sig fuld konkurrence [Varian 1999: 460]. 105

108 Figur I: Velfærdstab ved onopsonist $ MC M B w(q) W B W A A q A q B q Kilde: Milford (2004: 16), Blair (1993: 38) Figur I viser dette grafisk. For enkelthedens skyld er der antaget en lineær udbudskurve w(q). Monopsonistens profitaksiering fører til en lavere pris og en lavere ængde af q (punkt A), end i det sociale optiu (punkt B), so er situationen ed fuld konkurrence. Hvis der er ange ellehandlere på arkedet, vil der kunne opstå konkurrence og prisen so kaffebønderne odtager, vil blive presset op til et niveau, hvor w ( q) = MC. 106

109 Bilag V Hvis alle producenterne antages at være ens ht. hve der fortjener at handle til en fair pris, kan an bruge en proportional-rationing rule (også kaldet randoized-rationing rule) [Tirole 1988: 213] 70. Med en sådan regel vil alle producenter have lige stor sandsynlighed for at blive udvalgt til at sælge på Fair Trade-arkedet. Givet brug af en proportional-rationing rule, er sandsynligheden for ikke at kunne sælge til Fair Trade-prisen: S( p FT S( p ) q FT ) FT (27) og derfor er de konventionelle producenters udbud givet ved: S FT FT FT S( p ) q ( ) ) = S( p ) = D ( ) 1 = ( )(1 α) S( p ) FT p S p ( ) S p (28) FT S p FT ( p q FT under forudsætning af, at der udbydes D = FT FT FT ( p ) q enheder til Fair Trade-prisen og andelen af forbrugerne der køber Fair Trade-varer defineres so 71 : FT DFT ( p ) α (29) FT S( p ) dvs. α er lig ed efterspørgslen af Fair Trade-varen divideret ed udbuddet til Fair Tradeprisen. Med andre ord, er der her tale o sandsynligheden for at kunne sælge til Fair Tradearkedet. I figur II edfører dette, at de konventionelle producenter udbyder ængden (punkt D). q 70 Antagelsen o at alle producenter er ens, betyder at der ikke er nogle producenter, der fortjener at handle til en fair pris ere end andre producenter. Producenterne er dog ikke ens ht. til deres produktivitet eller ht. kvaliteten af den vare, so de producerer. Antagelsen indikerer derfor, at der ikke findes nogen karakteristika ved producenterne, der afgør hve af producenterne, der skal sælge til hvilket arked. 71 Inspireret af Vives [1999: ] 107

110 Figur II: Fair Trade-producenters og de konventionelle producenters udbud p p FT S FT S( p ) q p) S( p ) ( FT C FT S(p) p D O q FT q q Kilde: figur inspireret af Milford (2004: 24) De konventionelle producenters udbudskurve er givet ved udbudskurven der går fra punkt O til C i figur II. So det ses, er denne udbudskurve stejlere end Fair Trade-producenternes. Det skyldes, at der allerede er blevet solgt ængden reducerer den ængde, so de konventionelle producenter kan udbyde 72. q FT på Fair Trade arkedet, hvilket 72 Udbudskurven er lineær i figur II for enkelhedens skyld. De resterende producenters udbudskurve bliver stejlere, da antallet af producenter på det konventionelle arked falder, og de kan dered få en højere pris til en given ængde. 108

111 Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Denne rapport er udgivet af Projekt- & Karrierevejledningen, der foridler kontakt elle universitetsstuderende og eksterne projektstillere. Genne projektforslag i Projekt- & Karrierevejledningens projektkatalog kan studerende beskæftige sig ed konkrete problestillinger, der har relevans for organisationer, yndigheder og virksoheder udenfor universitetet. De færdige projekter udgives efterfølgende i Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie og kan bestilles direkte hos Projekt- & Karrierevejledningen eller via biblioteker og boghandlere. Har du so repræsentant for en organisation en idé til et nyt projekt, hører vi gerne fra dig. Find ud af ere o Projekt- & Karrierevejledningen og se vores online projektkatalog på vores hjeeside:

112 PROJEKT- & KARRIEREVEJLEDNINGEN DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET ØSTER FARIMAGSGADE KØBENHAVN K