Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole

Transkript

1 Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Kirsten Baltzer, Ph.D., [email protected] Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV

2 Enhedsskole for hvem? 1975: Enhedsskolen stort set 1994: Enhedsskolen de facto Salamanca Erklæringen 2000: De højt begavede kommer til orde 2005: (Folke)skolerne er i gang 2013: Talenter har fået en (fast) plads i skolepolitik og skolens praksis

3 Da Vinci konceptet i Esbjerg Første hold 2009, to hold på hvert klassetrin 2010, 2011 og ét nyt hold på 7. klassetrin Henvender sig til elever som savner faglige og sociale udfordringer og som har underpræsteret i skolen og som er almindeligt eller godt begavet

4 Da Vinci Linjen, 7., 8. og 9. klasse Åben for alle elever i kommunen og indskrivning på baggrund af skolens standardprocedure ved samtale mellem eleven, forældrene, skoleleder og lærerrepræsentant Paradoks: Hvorfor så en særlig linje? Elever kan udvikle minimal-maksimal strategi

5 Erfaringerne fra DaVinci (1) Eleverne er middel begavede målt med tests, de har manglet accept af, at de ønskede faglige udfordringer. De gennemskuer hurtigt, hvornår de bare får mere af det samme. Eller de oplever sig overset af lærerne. De tilpasser sig socialt, og har det dårligt med det. Derfor fravælger de deres skole og kaster sig ud i et ukendt projekt.

6 Erfaringerne fra davinci (2) De insisterer på, at få relevante tilbagemeldinger på deres arbejde. Generelle og upræcise kommentarer giver ingen brugbar feed-back, ligesom de ikke har fået feedforward. De ønsker at bruge læreren som coach! Som en sparringpartner til at udstikke retningen at deres læringsprojekt!

7 Følgeforskningens bidrag, bl.a. At udvikle principperne for potentialeorienteret undervisningsdifferentiering, i hverdagstermer Undervisningsdifferentieringens ABC At identificere kendetegnene for et motiverende læringsmiljø og strategier til at udvikle det

8 Kendetegn 1: Høje krav til selvstændighed Ansvar for tempo i basisindlæring Ansvar for at vælge emner og projekter inden for den obligatoriske læseplan og i projektopgave Ansvar for at vælge projekter til fordybelse Ansvar for at samarbejde give plads både til makkere og sig selv der vises hjælpsomhed

9 Kendetegn 2: Høje faglige krav Eleverne har ønsket det - Det kan være svært at leve op til det hver dag, hele skoleåret De bliver konfronteret, når de svigter. Retter ikke altid, men dog stort set ind og kommer på sporet igen! Ved vejs ende: DV valget det bedste, jeg har gjort for mig selv.

10 Da Vinci i fremtiden Tegner aktuelt til at blive en parantes i skolehistorien MEN Det har fungeret som et laboratorium for udvikling af motiverende læringsmiljøer, af et revideret koncept for undervisningsdifferentiering og et praksisnært evidenskoncept

11 Fra laboratorium til skolehverdag Erfaringerne kan bringes ind i den almindelige skolesammenhæng Eksempler fra folkeskolens almindelige praksis

12 Talentarbejdsgruppe Arbejdsdefinition Talent er, når børn og unge i uddannelsessystemet, har særlige forudsætninger inden for et eller flere områder har lysten og viljen til at yde en særlig indsats har mulighed for at blive en af de bedste, hvis potentialet stimuleres

13 Inspiration fra sportens verden Talenter er de unge, som både kan og vil Talenter er også unge, der kun måske kan, og som har viljen til at arbejde for, at deres talent udfolder sig Ulrik Wilbek, dansk håndboldtræner

14 Skolerne har taget definitionerne til sig De følgende eksempler er hentet fra 13 skoler i 10 kommuner Fælles for skolerne og lærerne: Enhedsskolen er hjerteblodet i skolernes pædagogiske visioner og lærernes identitet. De vil gerne den inkluderende skole.

15 Illustrative eksempler Fælles for 9 af 10 kommuner: De starter med en mindre del af skolevæsenet Høster erfaringer Inddrager alle skoler

16 Eks. 1:Fra pilotarbejde til kommunalt indsatsområde 2006: Pilotskole udvælges Arbejder i perioder med hold for talentfulde elever i dansk, matematik, billedkunst, engelsk samt fysik/kemi. Undervisningen foregår i skoletiden. Holdene fordeler sig på klassetrin

17 Eks. 1:Fra pilotarbejde til kommunalt indsatsområde (2) 2011: Erfaringerne samles i rapport og der vedtages en kommunal strategi 2013: 8 af 10 skoler har en strategi, En af skolerne starter som science skole: Skolen har været i gang på det naturfaglige område siden 2006 start med hold uden for skoletid for de ældste

18 Fra scienceskole til inkluderende talentskole Hold for de ældste i skoletiden tværfaglige emner inden for naturfag og matematik udvides pt. til de humanistiske fag Holdene arbejder med undervisningsdifferentieringens ABC. Eleverne skal beslutte sig for, hvordan den kan og vil arbejde

19 ABCen sikrer de faglige udfordringer Inspirationen til at gentænke principperne for undervisningsdifferentiering: Den tyske didaktiker G. Ziener Engelske erfaringer indsamlet og formidlet af NACE og dokumenteret i bl.a.chris Smith arbejde

20 Undervisningsdiffrentieringens ABC Den intellektuelle synsvinkel Den kommunikative synsvinkel Den metodisk og kreativt skabende synsvinkel Den personlige og sociale synsvinkel

21 Undervisningsdifferentieringens ABC Niveau A: Basisniveau og basisviden Alle skal opfylde kravene. Niveau B: Det almindelige niveau De fleste elever kan nå dette niveau. Niveau C: Ekspertniveau Hvis du virkelig vil vise hvad du kan!

22 Niveauernes oprindelse

23 Skolen august 2013 Alle arbejder med ABC modellen i et eller flere forløb i den daglige undervisning i deres klasse Skolen etablerer en vidensbank ABC modellen rummer hele spektret af faglige niveauer derfor kan den bruges i en skole, der også arbejder målrettet på at inkludere hele mangfoldigheden af elever

24 Eks. 2: Områdemodellen Kommunen er opdelt i tre områder: Starter et område ad gangen fra skoleåret Gennemføres som holdundervisning for dygtige elever på tværs af en eller to årgange i en længere periode i et fag, på mellemtrinnet. Erfaringer opsamles i forvaltningsregi, formidles på møder til andre skoler i området. Pt. er alle skoler sat i gang men ligger lidt stille i år.

25 Eks. 2: Områdemodellen (2) Erfaringer: Kan gøres resurseneutral og alligevel resurserig ved at vælge en meget stor andel af eleverne til det dygtige hold og opdele resten af årgangen i lige store hold Videndeling på tværs efter årgangens samlede holdarbejde skærper alle elevers opmærksomhed på faglighed

26 Eks. 3: Fra udviklingsprojekt til almindelig pædagogisk praksis Projektstart 2005: kommunens skoler kunne søge lokale udviklingsmidler Ex: En udviklingsskole fik midler til et projekt i dansk og matematik på 2. klassetrin. Dygtige elever blev taget ud af deres klasser i 2 x 10 uger. Efter udviklingsperioden: Alle skoler skal arbejde med differentieringens ABC

27 Eks. 3: Fra udviklingsprojekt til almindelig pædagogisk praksis (2) Praksis er nu: Alle skoler skal på alle klassetrin indarbejde undervisningsdifferentieringens ABC i deres årsplaner Alle skoler har fået støtte til det af en talentvejleder med uddannelse dertil

28 Eks. 4: Talentarbejde skal sive ind i skolernes arbejde Kommunen har på byrådsplan besluttet, at sætte fokus på talentarbejdet Vil ikke have en strategi Har sat lokale udviklingsansvarlige til at sætte talentarbejde på dagsorden Dvs. opgaven ligger hos de kommunale konsulenter, og det pædagogiske udviklingscenter:

29 Alle samarbejder med lokale gymnasier 9. Klasse elever komme i praktik i gymnasier i forløb, de har interesse i og mulighed for at forstå i faglig henseende Gymnasieelever præsenterer deres projekter for elever i de ældste klasser Studiekredse med deltagelse af de ældste folkeskoleelever og gymnasieelever ledet af en gymnasielærer

30 Pt. talentarbejdet er pt. i Der er indgået politisk aftale om en reform af den danske folkeskole Den har fokus på den inkluderende skole. Den skal rumme alle børn Aftalen fokuserer på at rumme børn med omfattende nedsatte funktionsevner Der er også åbninger venteposition

31 Åbningerne Det præciseres, at alle børn også omfatter at de der kan og vil blive de dygtigste skal have muligheden Der åbnes for holddannelser i videre omfang, end i den eksisterende lov af pædagogiske grunde Der åbnes for at skoler kan oprette linjer i idræt og musik og beslutte sig for nye valgfag Da Vinci konceptet er næppe en mulighed

32 Bæredygtigt talentarbejde Skolerne og kommunerne er igennem pilot- eller startfasen Der er etableret støttestrukturer for lærerne i form af talentvejledere på den enkelte skole De har fået eller er i gang med en form for uddannelse Der arbejdes med at opsamle skolens viden i vidensbanker eller støttecentre eller lignende

33 Bæredygtigt talentarbejde (2) Der er etableret et netværk på tværs af kommuner. Tovholderne er lokale medarbejdere med ansvar for skolers eller kommuners talentudvikling. Sciencetalenter i Sorø har netværk for grundskoler og gymnasieskoler. De pædagogiske udviklingscentre holder konferencer; Sciencetalenter holder åbne konferencer. Deltagerne strømmer til.

34 Bæredygtigt talentarbejde (3) Uddannelser med fokus på talentområdet: I University College regi udvikles et talentmodul under diplomuddannelsen i Pædagogisk innovation Centret i Sorø har afviklet første del af et tre-årigt uddannelsesprogram, der søges af pædagogisk personale med interesse inden for både de naturfaglige og humanistiske fagområder

35 I ventepositionen Ministeriet har stærkt fokus på undervisningsdifferentiering for hele mangfoldigheden af skolens elever Skolerne i gang med talentarbejde fortsætter det lange seje træk med at differentiere, så der bliver faglige udfordringer til elever, der kan og vil, og de der måske kan og vil

36 Tak for opmærksomheden