Tjørnelyskolen for dygtige børn

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tjørnelyskolen for dygtige børn"

Transkript

1 Tjørnelyskolen for dygtige børn Et udviklingsprojekt i Greve Kommune

2 Tjørnelyskolen for dygtige børn Udviklingsprojekt i Greve Kommune Oktober 2010 Redaktionsudvalg: Vinie Hansen, pædagogisk konsulent, Center for Skoler Claus Blaschke Dyremose, viceskoleleder, Tjørnelyskolen Marianne Ledstrup, ekstern konsulent Projektgruppe: Vinie Hansen, projektleder Steen Grønberg-Jensen, skoleleder Claus Blaschke Dyremose, viceskoleleder Marianne Baarsøe, lærer Len Nossell, lærer Dennis Foldager, lærer Michael Brandt, skolebestyrelsesformand Tryk: Greve Kommune, 2010 Kontakt: Vinie Hansen, tlf , vih@greve.dk Steen Grønberg-Jensen, tlf , sgj@greve.dk 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Forord Indledning Baggrund for projektet Resume af evalueringen Anbefalinger Projektets aktiviteter Efteruddannelse af lærere Identifikation og udvælgelse af elever De faglige projektforløb Samarbejde med andre institutioner i Greve Kommune Samarbejde med andre Internationalt samarbejde Studieture og konferencer Udbredelse af viden og erfaringer Strategiplanen Pædagogiske og didaktiske overvejelser Udvælgelse og identifikation af elever Undervisningsdifferentiering Elevplanen Organisering af undervisningen Teamsamarbejdet Den inkluderende skole Børne- Ungepolitikken Evaluering Tendenser fra spørgeskemaundersøgelse blandt elever Tendenser fra interview med elever fra 9. klasse Tendenser fra spørgeskemaundersøgelse blandt forældre Tendenser fra spørgeskemaundersøgelsen blandt lærere i projektet Tendenser fra spørgeskemaundersøgelsen blandt lærere uden for projektet Tendenser fra spørgeskemaundersøgelsen med skolens ledere Tendenser fra interview med skolechefen i Greve Kommune Tendenser fra interview med formanden for Børne og Ungeudvalget Strategiplanen Formålet med og begrundelse for en strategi Skoleevaluering og handleplan Definition af elever med særlige forudsætninger Definition og retningslinjer for undervisningsdifferentiering Arbejdet med elevplanen Udvikling af lærernes viden og kompetencer Organisering af undervisningen Teamets opgaver Forældreinddragelse Ledelsens rolle Den kommunale konsulent

4 10. Litteraturliste Bilagsdelen Undervisningsforløb Evaluering af skolens praksis Generel tjekliste til identifikation Spørgeskema til forældre til elever med særlige forudsætninger Spørgsmål til refleksion i forbindelse med undervisningens planlægning Spørgsmål fra ledelsen til refleksion med medarbejderne Spørgsmål om undervisningsdifferentiering til overvejelse i ledelsesteamet Kursus august 2010, Johanna Raffan, NACE 4

5 1. Forord Udviklingsprojektet på Tjørnelyskolen om undervisning af elever med særlige forudsætninger har sat fokus på folkeskolens store udfordring med at sikre, at alle elever får det bedst mulige udbytte af deres skolegang. Erfaringerne fra Tjørnelyskolen har vist os, at styrker man undervisningen for gruppen af elever med særlige forudsætninger, medfører indsatsen også et større udbytte for alle klassens øvrige elever. Dermed har Tjørnelyskolen og Greve Kommune skabt værdifuld viden om, hvordan regeringens ambitiøse planer for udviklingen af folkeskolen kan opfyldes. Regeringen har en klar målsætning om, at den almindelige folkeskole skal være inkluderende og omfatte hovedparten af børn med særlige behov, og den inkluderende folkeskole skal helt tilsvarende også have plads til de dygtigste. Det hænger godt sammen med erfaringerne fra Tjørnelyskolen, som bl.a. har lært os, at den effektive og udfordrende undervisning for de dygtige elever, også medfører et større udbytte for alle klassens øvrige elever. Det gælder om at flytte undervisningens fokus fra den store midtergruppe af elever til udfordringer for de dygtigste elever og herefter differentiere undervisningen for resten af klassen. Evalueringen af udviklingsprojektet viser også, at eleverne trives ved den højere faglige undervisning og især samarbejdet med Greve Gymnasium bliver fremhævet af eleverne. Derfor er jeg også glad for, at samarbejdet med gymnasiet fortsætter med to andre skoler i kommunen, og at udfordringen er taget op af Greve Ungdomsskole med tilbuddet om Masterklasser i bl.a. science og astronomi. I Greve Kommune vil vi udbrede erfaringerne fra Tjørnelyprojektet og indarbejde dem i den proces, som er igangsat med udvikling af den inkluderende skole. Målet er, at alle elever i skolerne i Greve Kommune skal have udfordringer, der sikrer, at de får det optimale udbytte af deres potentialer. Vi deler meget gerne ud af vores viden og erfaringer. God fornøjelse med evalueringen. Greve, september 2010 Brigitte Klintskov Jerkel Formand for Børne- og Ungeudvalget 5

6 2. Indledning I nærværende rapport beskriver vi resultaterne af 3 års udviklingsarbejde med det formål at få erfaring med undervisning af elever med særlige forudsætninger, eller talenter og højtbegavede elever. Udviklingsprojektet er gennemført med støtte fra undervisningsministeriets talentpulje. Først beskriver vi baggrunden for projektet, som var et ønske fra Børne- og Ungeudvalget om at styrke skolens faglige profil. Projektet har medført en del interesse fra forældre fra andre skoler og forældre, som skulle tilflytte kommunen. Forældre til 4-5 elever har valgt skolen til på den baggrund, selv om ledelsen har lagt meget vægt på at understrege over for forældrene, at det var et udviklingsprojekt i udvalgte fag og perioder og endnu ikke implementeret på hele skolen. Dernæst følger et kort resume af konklusionerne på de tendenser, som vi har fundet i den gennemførte evaluering. Vi har valgt at arbejde med den bløde formulering tendenser, fordi der ikke er tale om en videnskabeligt funderet undersøgelse. Som en konsekvens af den viden, vi har høstet i udviklingsprojektet, giver vi en række anbefalinger videre til opdragsgiverne for at sikre, at arbejdet ikke stopper med udløbet af projektet. Herefter følger en gennemgang af de aktiviteter, som er gennemført for at realisere målsætningerne, som de blev beskrevet i ansøgningen til ministeriets talentpulje. Undervejs i forløbet har vi haft mange pædagogiske og didaktiske overvejelser om, hvilken undervisning og hvilke undervisningsmetoder der bedst udfordrer de talentfulde elever. Vi er blevet meget klogere gennem samarbejdet med den engelske organisation NACE og andre uddannelseseksperter rundt om i landet, som arbejder inden for dette felt. Herunder også hvordan vi opdager og identificerer børnene. Disse overvejelser har vi beskrevet nærmere i et særskilt kapitel som et bud på nogle pædagogiske værktøjer og undervisningsmetoder, som kan bidrage til at skabe et anerkendende og udviklende læringsmiljø. Så følger en nærmere beskrivelse af selve evalueringen, som er gennemført som en elektronisk spørgeskemaundersøgelse suppleret med relevante interviews. Som afslutning på rapporten beskriver vi en strategiplan, som vi mener, kan være med til at hjælpe skolerne til at leve op til kravene om en differentieret undervisning, der indeholder faglige udfordringer for alle elever. Elementerne i strategiplanen er udvalgt som svar på de udfordringer, der har udkrystalliseret sig i løbet af de tre år. Til sidst i bilagsdelen viser vi de skemaer, der er udarbejdet som støtte til bl.a. evaluering af skolens arbejde med undervisning af elever med særlige forudsætninger og identifikation af elever m.m. Vi håber, vi med denne rapport, kan bidrage til en fortsat udvikling af folkeskolen og takker for et godt samarbejde med alle de parter, som har bidraget til, at projekter er blevet en succes. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Projektleder Steen Grønberg-Jensen Tjørnelyskolen Skoleleder 6

7 3. Baggrund for projektet I maj 2006 besluttede Børne- og Ungeudvalget, at der skulle udarbejdes et projekt for dygtige børn på Tjørnelyskolen med det formål at styrke skolens faglige profil og udvikle skolen som distriktets skole. Baggrunden var en stigning i antallet af forældre, der valgte skolen fra og en stigning i antallet af tosprogede elever. Ud fra den antagelse at fravalget skyldtes forældrenes bekymring for skolens faglige niveau og dermed deres børns muligheder senere i livet, blev formålet yderligere beskrevet således: - At skabe et særligt tilbud til dygtige elever - At give elever på skolen, der ønsker en høj faglighed, bedre muligheder for at få dette - At tiltrække elever, der vil en høj faglighed, enten fordi de er højt begavede eller er villige til at gøre en ekstra indsats - At tiltrække lærere med høj faglig viden og ekspertise Der blev nedsat en projektgruppe med repræsentanter fra forvaltningen, skolens ledelse, skolebestyrelsen og lærergruppen. Projektgruppen indledte sit arbejde med at søge viden på området ved at indkredse relevant litteratur og skabe kontakt til personer med kendskab og erfaring inden for området. Herunder bl.a. cand,-pæd.psych. Ole Kyed, som på daværende tidspunkt var en af få personer i Danmark, der havde erfaringer med undervisning af dygtige børn samt Johanna Raffan, som er grundlægger af NACE, the National Association for Able Children in Education i England. Den 7. marts 2007 godkendte Børne- og Ungeudvalget projektbeskrivelsen og en ansøgning til undervisningsministeriets talentpulje om tilskud til et tre-årigt udviklingsprojekt på Tjørnelyskolen med fokus på identifikation af dygtige elever og iværksættelse af faglige forløb, der udfordrer børn med særlige forudsætninger. Ansøgningen blev bevilget, og udviklingsprojektet startede i august I indeværende rapport redegøres for projektets formål, den praktiske tilrettelæggelse, projektets hovedresultater samt evalueringen og den videre opfølgning. Der er udarbejdet to delrapporter for det første og det andet år, samt en rapport for en studietur til London, som kan ses på og 7

8 Formålet Udviklingsprojektets væsentligste målsætninger har været: - At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger - At få større viden om og erfaring med undervisningen af børn med særlige forudsætninger - At udvikle metoder og organisationsformer som bedre tilgodeser børn med særlige evner/talenter - At udvikle samarbejde om undervisning af dygtige elever med Greve Gymnasium Den praktiske tilrettelæggelse Der blev etableret en projektorganisation med en styregruppe bestående af skolechefen, skolelederen og projektlederen samt en projektgruppe med deltagelse af skoleledelsen og repræsentanter fra lærere og skolebestyrelse. Projektgruppens opgave var at: - Medvirke til realisering af projektet for dygtige elever - Vurdere de faglige opgavers indhold, herunder de planlagte projekter - Forudse evt. problemer og foreslå og gennemføre løsninger - Medvirke til kvalificeret information og kommunikation vedr. projektet til interessenterne - Fungere som ambassadører for projektet - Medvirke til evaluering af projektet 2008 Billedkunst 8

9 4. Resume af evalueringen Her følger en kort opsummering af konklusionerne fra den gennemførte evaluering, som har til formål at give et samlet overblik over udviklingsprojektets hovedresultater. En mere detaljeret beskrivelse af undersøgelserne kan læses i kapitel 8. Elever I evalueringen blandt eleverne har der især været fokus på områder som fagligt og personligt udbytte, motivation, organisationsformer og arbejdsmiljø. Eleverne lægger først og fremmest vægt på, at undervisningen i projekterne har været på et fagligt højt niveau, at den var målrettet, og at der var en plan. Desuden er det tydeligt, at eleverne sætter pris på, at de andre elever er på samme faglige niveau, og at en eventuel aldersforskel ikke har betydning i forhold til udbyttet af projekterne. De er glade for at være sammen med andre elever, som er lige så dygtige som dem selv og gerne vil lære noget, og de giver udtryk for, at lærernes og de andre elevers engagement har stor betydning. Mange af eleverne keder sig i den almindelige undervisning og foreslår, at eleverne deles mere op på hold efter fagligt niveau. Eleverne har en klar oplevelse af, at undervisningen i projekterne er anderledes end i den daglige undervisning. Udfordringerne er større, elevernes tilgang til undervisningen er anderledes og mere engagerede. Ligeledes bliver det oplevet af eleverne som en styrke, at der i undervisningen bliver brugt forskellige læringsstile. Endelig kan det konkluderes, at elevernes medindflydelse, både i form af organisation og indhold, er et område, som eleverne mener, kan styrkes. Forældre Der er blevet sat fokus på de samme områder som hos eleverne, og derudover er forældrene blevet spurgt, om de oplever, at eleven er vokset personligt og fagligt ved at have deltaget i et eller flere projekter. Der er en generel opfattelse blandt forældrene af, at en af styrkerne ved projektet er den indflydelse, det har haft på de medvirkende lærere. At de medvirkende lærere har været meget engageret i deres projekter, har haft en positiv effekt på elevernes læring. Der er et ønske om, at elevernes udvikling, fagligt og personligt, i større grad efterfølgende inddrages i den daglige undervisning. Hovedparten af de forældre, der har besvaret spørgeskemaet, har børn, der overordnet set, klarer sig fagligt godt i folkeskolen, og de efterlyser større faglige udfordringer i den daglige undervisning. Forældrenes opfattelse er, at deres børn i det store hele er glade for at gå i skole, og at deres børn har mange venner på skolen. Når forældrene skal komme med bud på, hvordan den daglige undervisning kunne blive bedre for deres børn, så har de et ønske om, at undervisningen i langt højere grad tilrettelægges ud fra det enkelte barns faglige niveau, samt at der inddrages forskellige organisationsformer i undervisningen. 9

10 Lærere i projektet Lærerne er blevet bedt om at svare på spørgsmål vedr. udvælgelse af elever, undervisningen, lærerkompetencer, organisationsformer, de fysiske rammer, betydning for skolens image samt skoleledelsens rolle. De deltagende lærere giver udtryk for, at de er blevet bedre til at identificere eleverne og bedre til at sætte tydelige mål. Flere tænker over, hvordan de kan differentiere undervisningen og har større opmærksomhed på behovet for forskellige organisationsformer og undervisningsmetoder og at evaluere efter et undervisningsforløb. De oplever tydelig opbakning fra skolens ledelse, og ca. halvdelen mener, at projektet har fyldt for meget ift. den almindelige undervisning. De fleste mener ikke, at det er lykkedes at gøre projektet til et fælles projekt for hele skolen. Lærere uden for projektet De lærere, som ikke har deltaget i de særlige undervisningsforløb, er blevet bedt om at svare på mange af de samme spørgsmål som de deltagende lærere. Ca. en tredjedel af lærerne mener, de er blevet bedre til at identificere elever med særlige forudsætninger. Mange synes også, de er blevet mere opmærksomme på at sætte tydelige mål og synliggøre dem for eleverne. De tænker mere over behovet for forskellige organisationsformer og undervisningsmetoder og at evaluere efter et undervisningsforløb. Lidt over halvdelen synes, det har været vanskeligt for eleverne at undvære undervisningen i klassen og at integrere elevernes læring, og ca. to tredjedele mener ikke, det er en styrke for klassen at have elever med i projektet. Et flertal synes ikke, de har fået de nødvendige kompetencer til at identificere særlig dygtige elever, og kun ca. en tredjedel mener, de har fået de kompetencer, der skal til for at tilrettelægge en differentieret undervisning, der udfordrer dygtige elever. Næsten alle oplever tydelig opbakning hos skolens ledelse, men mange mener også, det har fyldt for meget i forhold til den daglige undervisning, og at det ikke er blevet et fælles projekt for hele skolen. Skoleledelsen Spørgsmålene til lederne tager afsæt i de samme kategorier som til lærerne men fokuserer også på ledelsens rolle og projektets betydning for skoleudviklingen på stedet. Projektet har givet ledelsen en stor viden om, hvordan børn med særlige forudsætninger udvikler sig og styrket måden at tænke pædagogik på. Det er et godt afsæt for de kommende års skoleudvikling, hvor undervisningsdifferentiering vil komme i fokus, og en ændring af skolens hverdagsstruktur vil blive en del af udviklingen. Det fremgår af lærernes besvarelser, at der er stort behov for en afklaring af projektugernes organisering og indhold. Det har ledelsen taget højde for i skoleåret , hvor der allerede nu foreligger en plan for mål og rammer for årets projektuger. For at tilgodese, at ejerskabet til projektet bliver styrket og erfaringerne brugt fremadrettet, er skolen i gang med at udarbejde en strategiplan og finde sin egen definition på undervisningsdifferentiering. Ledelsen vil desuden synliggøre vigtigheden af at tilrettelægge en differentieret undervisning ved at sætte teamets arbejde med elever med særlige forudsætninger på som punkt til klassesamtalerne og indtænke dette arbejde i elevplanen. 10

11 Skolechefen Skolechefen er blevet interviewet om hans oplevelser af projektet og betydningen for Greve skolevæsen. Han giver udtryk for, at udviklingsprojektet har sat fokus på, hvordan lærerne kan undervise anderledes, og at det har givet vigtig viden og værdifulde erfaringer, som der skal sætte mere fokus på i kommunen i de kommende år.. En måde kunne være at lægge op til, at undervisning af elever med særlige forudsætninger kommer til at indgå i kvalitetsrapporten og dermed bliver en del af aftalestyringen med skolerne. På den måde kan erfaringerne fra Tjørnelyskolen medvirke til at skabe et læringsmiljø på alle skoler, som i højere grad giver alle elever udfordringer. Udvalgsformanden Udvalgsformanden er ligeledes blevet interviewet om hendes oplevelse af projektet og betydningen for Greve skolevæsen. Hun mener, at projektet har medvirket til at skabe dialog og debat om, hvilke elever der er i klasserne, og hvordan man også kan tilgodese de dygtige elever. Hun betoner desuden vigtigheden af, at der lægges en plan for, hvordan den viden og erfaring, der er opnået på skolen, kan bredes ud til de andre skoler. Derfor skal der udarbejdes et forslag til en kommunal strategi for undervisning af elever med særlige forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering, hvori der indgår fastholdelse af samarbejdet med Greve Gymnasium og også gerne det lokale erhvervsliv 2008 Billedkunst 11

12 5. Anbefalinger For at sikre at arbejdet med undervisning af elever med særlige forudsætninger fortsætter,og den viden og erfaring, som er opnået i udviklingsprojektet, ikke går tabt, har vi udarbejdet en række anbefalinger til Børne- og Ungeudvalget, som har ansvaret for skolepolitikken i Greve Kommune. Greve skolevæsen udvikler en strategi for, hvordan undervisning af elever med særlige forudsætninger kan blive en væsentlig del af arbejdet med at udvikle den inkluderende skole. Undervisning af talenter og højt begavede elever kommer til at indgå i kommunens arbejde med kvalitetsrapporten Samarbejdet med Greve Gymnasium og det lokale erhvervsliv udvikles Alle skoler i Greve Kommune udarbejder en strategiplan for identifikation og undervisning af elever med særlige forudsætninger En af konsulenterne i Center for Skoler får udvikling af undervisning af elever med særlige forudsætninger som sit arbejdsområde Alle skoler uddanner en af kompetencelærerne til at varetage udvikling af undervisning for elever med særlige forudsætninger 12

13 6. Projektets aktiviteter For at realisere projektets målsætninger blev der planlagt et uddannelsesforløb for de medvirkende lærere samt udarbejdet retningslinjer og skemaer for beskrivelse af eleverne. Der blev udarbejdet faglige undervisningsforløb i flere forskellige fag for at få erfaringer med det faglige niveau i undervisningen og undervisningens organisering Efteruddannelse af lærere Der har deltaget 16 lærere i projektet. Alle lærere har deltaget i et 30 timers uddannelsesforløb om identifikation og undervisning af elever med særlige forudsætninger og undervisnings- og organisationsmetoder m.m. Flg. emner har indgået i kursusforløbet: Den videnskabsteoretiske baggrund for undervisning af elever med særlige forudsætninger Introduktion til forskning inden for emnet Identifikation og udvælgelse af eleverne, herunder tests ADHD, Aspergers syndrom og tilsvarende neurologiske dysfunktioner Intelligensbegrebet, forudsætninger/potentialer og præstationer/kompetencer Målformulering, udformning og udførelse af undervisningsplaner Samarbejdsrelationer, elevsamarbejde, forældresamarbejde, teamsamarbejde, ledersamarbejde og netværk Logistik, elevplaner, skemalægning m.m. Evaluering Arkitektur, skolens indretning og omgivelser Etik og moral Efter det første projektår blev der etableret et fagligt netværk mellem de lærere, som arbejdede med de dygtige elever for at samle viden og dele erfaringer. Til netværket var tilknyttet en ekstern konsulent med særlig viden inden for undervisning af dygtige elever Identifikation og udvælgelse af elever På anbefaling af både Ole Kyed og Johanna Raffan har projektgruppen valgt at definere målgruppen som ca. 20 % af skolens dygtigste elever. For at identificere eleverne blev forældre og elever bedt om at udarbejde en skriftlig ansøgning, som bl.a. beskrev barnets udvikling, og hvad det er god til, dets specielle interesser og usædvanlige præstationer samt foretrukne aktiviteter i skolen og derhjemme. Desuden kunne beskrives, hvem eleven var sammen med i fritiden, og om der var særlige problemer og/eller behov. Lærerne blev ligeledes bedt om at beskrive elevens faglige præstationer og resultater i standpunktsprøver, arbejdsstil, særlige interesser og social adfærd. I projektforløbet er der udarbejdet forskellige skemaer, som kan anvendes af forældre og lærere, når eleverne skal udvælges. De omtales i kapitel 9 om strategiplanen. Der er ikke anvendt IQ test eller andre materialer inden for intelligensmålinger. 13

14 Der har deltaget 145 elever i de ni projekter, som er gennemført i løbet af de tre år, som projektet har været i gang. 23 % af eleverne har deltaget i to eller tre projekter. Desuden har alle skolens lærere deltaget i to årlige pædagogiske arrangementer om identifikation og undervisning af elever med særlige forudsætninger, og emnet er blevet behandlet på flere lærermøder i udviklingsperioden. Her følger to eksempler på, hvordan eleverne blev udvalg til engelsk og billedkunst. Engelsk: Alle elever fra klasse fik uddelt et ansøgningsark, som skitserede projektet samt forventninger til den enkelte elev. Efter at have modtaget ansøgningsskemaerne, blev de interesserede elever indkaldt til et optagelsesmøde, hvor de blev testet både skriftligt og mundtligt på engelsk. Billedkunst/grafik: Her blev også anvendt ansøgningsskemaer, men den vigtigste udvælgelse foregik gennem samtaler med lærerne og ved personlig samtale med eleverne om deres styrker og svagheder De faglige projektforløb I løbet af udviklingsprojektets tre år er der gennemført ni undervisningsforløb for elever med særlige forudsætninger. Flg. fag har været repræsenteret i projektet: Dansk, matematik, engelsk, billedkunst, fysik/kemi, geografi, hjemkundskab og håndarbejde Alle klassetrin har været repræsenteret i projektet, dog flest elever fra 5-9. klasse Undervisningsforløb Billedkunst: Installationskunst klasse Den rummelige matematik klasse Dansk mundtlighed klasse I alt 35 elever Undervisningsforløb Engelsk klasse Dansk Avisen klasse Billedkunst grafikforløb klasse Dansk Fortællingen klasse Fysik/kemi - astronomi klasse i samarbejde med Greve Gymnasium I alt 60 elever 14

15 Undervisningsforløb i Engelsk klasse med studietur til Wales Geografi klasse om klimatopmødet Hjemkundskab klasse om egne ideer, former, farver og krydderier Håndarbejde 6.-9.klasse om design og genbrug I alt 50 elever En nærmere beskrivelse af nogle af undervisningsforløbene kan ses i bilagsdelen Samarbejde med andre institutioner i Greve Kommune Det har været en af målsætninger at etablere samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet. Det er lykkedes at gennemføre et undervisningsforløb for elever fra klasse på Greve Gymnasium, og Greve Ungdomsskole tilbyder særlige Masterklasser i indeværende skoleår. Men det lykkedes ikke at få planlagt konkrete projekter med Greve Erhvervsliv på trods af positive viljer fra begge sider. Greve Gymnasium Der blev gennemført et undervisningsforløb på gymnasiet for elever fra klasse om astronomi. Eleverne fremhævede undervisningen på gymnasiet som meget motiverende, netop fordi det foregik på gymnasiet, hvor niveauet var højere og faciliteterne bedre. I skoleåret 2010/2011 deltager Tjørnelyskolen sammen med to andre skoler i kommunen, Krogårdskolen og Holmeagerskolen, i et science projekt med Greve Gymnasium. Formålet med projektet er, at 9. klasses eleverne på de tre folkeskoler får mulighed for at arbejde med et længerevarende naturvidenskabeligt projekt. Formålet med projektet er ligeledes, at de deltagende elever kan bruge den viden, de opnår i projektet i den daglige undervisning eller i et tværfagligt projekt i den obligatoriske projektopgave. For at blive en del af dette projekt skal eleverne skrive en ansøgning, da der kun er et begrænset antal pladser. Tjørnelyskolens deltagelse i science projektet udspringer af det samarbejde, der blev etableret gennem projekt Tjørnely. Greve Erhverv Der blev etablering en partnerskabsaftale mellem Greve Kommune og Greve Erhverv med henblik på læreres og elevers deltagelse i virksomhedens dagligdag som praktik el. lign. Desværre lykkedes det ikke at få samarbejdet til at fungere i praksis. Greve Ungdomsskole Greve Ungdomsskole tilbyder fem forløb til elever, der ønsker særlige faglige udfordringer i skoleåret under hovedoverskriften Masterclass. Til de elever, der er vilde med naturfag, er der tre meget forskelligartede tilbud, herunder en todages ScienceCamp på Sorø Akademi. For elever med særligt talent for engelsk tilbydes tre engelske sprogdage Meet a Challenge in English, og drømmer man om at blive forfatter, er der mulighed for et skrivekursus. En folder med indholdsbeskrivelser af de enkelte tilbud kan ses på 15

16 6.5. Samarbejde med andre Greve Kommune har dannet et tværkommunalt netværk sammen med 17 andre kommuner, som enten arbejder med børn med særlige forudsætninger eller gerne vil i gang med det. I netværket deltager også en repræsentant fra Kommunernes Landsforening, Undervisningsministeriet og University College Sjælland. Netværket deler viden og erfaringer med undervisning af elever med særlige forudsætninger og inspirerer hinanden til fortsat udvikling på området. Der afholdes fire møder om året, og netværket administreres af en styregruppe på tre medlemmer Internationalt samarbejde Der er etableret et samarbejde med den engelske organisation NACE, hvilket har medført flere besøg fra danske kommuner i England. Desuden har stifteren Johanna Raffan deltaget i mange pædagogiske arrangementer i Greve og andre kommuner i Danmark samt i undervisningsministeriet Studieture og konferencer. Der blev gennemført en studietur fra den april 2008 med deltagere fra Greve Kommunes forvaltning, skolebestyrelsen, skolens og SFO ens ledelse samt lærere. Der er udarbejdet særskilt rapport for studieturen, som kan ses på og I juni 2009 deltog projektlederen sammen med 16 repræsentanter fra det kommunale netværk i NACE 4th National Challenge Award Conference i London under titlen Enriching Learning with Able, Gifted and Talented Pupils. Den august 2010 afholdt Greve Kommune et kursus for 30 lærere, psykologer og konsulenter fra Greve, Hørsholm og Kolding. Kurset indeholdt oplæg fra Johanna Raffan under overskriften: Få mest muligt ud af deres evner og fra leder af Mentiqaskolen i Odense Tina Refning: Hvad skal jeg vide for at kunne håndtere et højt begavet barn i min klasse? Endelig afsluttede forfatter og læringsstils ekspert Svend Erik Schmidt kurset med et oplæg, som hed: Hvordan opnår vi den bedst mulige indlæring hos børn? Den 28. september til den 1. oktober2010 gennemførte Greve Kommune en studietur til London med deltagelse af 14 lærere fra Hørsholm, Kyndby og Kolding for at besøge skoler, der arbejder med undervisning af talenter og højtbegavede børn i samarbejde med Johanna Raffan Udbredelse af viden og erfaringer Repræsentanter for Greve skolevæsen har fortalt om erfaringer fra projektet på skolerigsdagen i Ålborg i februar 2009 samt på flere skole- og kommunebesøg bl.a. i Gentofte, Herlev, Esbjerg, Odense og Kolding. Tjørnelyskolen har ligeledes medvirket i udarbejdelse af en DVD for Undervisningsministeriet om talentudvikling i Danmark sammen med Mentiqaskolen i Hadsten og Nørre Gymnasium. DVD en handler om udvikling af talenter i det danske skolesystem og har som formål at skabe debat om og inspirere til talentudvikling og talentpleje samt at udbrede erfaringer og viden. 16

17 6.9. Strategiplanen Med inspiration fra NACE og det walisiske skolesystem, som har udviklet retningslinjer for undervisning af more able and talented children under overskriften: A curriculum of opportunity. Developing potential into performance, har projektgruppen arbejdet med at beskrive en strategiplan. Også Kirsten Baltzer og Ole Kyed omtaler i deres bog: Teamets arbejde med.talentpleje behovet for, at en skole har en politik og en strategiplan for de undervisningsopgaver, som relaterer sig til de dygtigste elever. De henviser til den engelske model The Challenge Award, som indeholder ti elementer, og som projektgruppen har bearbejdet og arbejdet videre med. Strategiplanens nærmere indhold gennemgås i kapitel 9. Skoleevaluering fra bilagsdelen 17

18 7. Pædagogiske og didaktiske overvejelser I arbejdet med udviklingsprojektet har projektgruppen og de involverede lærere høstet mange erfaringer og opnået meget viden om undervisning af dygtige og højtbegavede elever. Ikke mindst samarbejdet med den engelske organisation NACE har haft stor betydning. Men også samarbejdet i det kommunale netværk med andre konsulenter og skoleledere, som arbejder med udvikling af en udfordrende og effektiv undervisningen, har medvirket til at skærpe de pædagogiske og didaktiske overvejelser. I dette kapitel vil vi præsentere nogle af de pædagogiske værktøjer og undervisningsmetoder, som kan medvirke til at skabe et støttende og udviklende læringsmiljø, som imødekommer alle elevers behov uanset følelsesmæssige, sociale, sproglige, kulturelle, fysiske eller intellektuelle forskelligheder Udvælgelse og identifikation af elever Der findes ikke nogen universel definition på de elever, som vi omtaler i denne rapport. I England kaldes børnene for gifted and talented children, Wales benævner børnene more able and talented, mens der i Danmark ofte bruges betegnelsen børn med særlige forudsætninger. Begrebet børn med særlige forudsætninger er lanceret af Kirsten Baltzer, lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet og Ole Kyed i bogen: Undervisning af elever med særlige forudsætninger (Vejle 2005, Kroghs forlag) i modsætning til det almindeligt anvendte specialpædagogiske begreb børn med særlige behov. Betegnelsen dækker over de ca. 2-3 % dygtigste af alle elever, som meget ofte mistrives i skolen og derfor også tit underyder og ikke udnytter deres medfødte potentialer. På anbefaling af både Ole Kyed og Johanna Raffan har projektgruppen valgt at udvide målgruppen til at omfatte ca. 20 % af de dygtigste elever, så målgruppen også kom til at rumme elever, som i almindelig tale kaldes kvikke og velbegavede. Skolebestyrelsen har også lagt vægt på, at det ikke alene skulle være karakterer og intelligenskvotient, som skulle afgøre, om eleverne kunne deltage, men at der også blev lagt vægt på vilje og lyst til at blive dygtig. På den baggrund har det også givet mere mening at udfordre en hel skoles tilrettelæggelse af undervisningen i forhold til en større gruppe af skolens samlede elevgrundlag. Der blev udarbejdet en folder til forældrene, som beskrev kendetegn for disse elever på baggrund af materiale udarbejdet af bl.a. Ole Kyed: Bevidst og årvågen gennem hele barndommen Opmærksomhed på mange fænomener Højt aktivitetsniveau Lille søvnbehov Avanceret udvikling Ivrigt observerende Ekstrem nysgerrig God hukommelse Tidligt og veludviklet ordforråd Lærer hurtigt 18

19 Kan tænke og ræsonnere abstrakt Følsom Perfektionist Leger med puslespil, tal og labyrinter forud for sin alder I projektforløbet er der udarbejdet forskellige skemaer bl.a. til identifikation, som kan anvendes af forældre og lærere, når eleverne skal udvælges. De omtales i kapitel 9 om strategiplanen. Det er erfaringen, at samtalen med klassens lærere er vigtig som supplement til elevens egen ansøgning for at få et helhedsindtryk af eleven. En anden vigtig erfaring fra lærernes udvælgelsesproces de første år var, at lærerne tog for mange elever med af sociale årsager. Det var svært at vælge elever fra, som havde søgt. Det er blevet lettere med erfaringen, og enkelte elever er også blevet sendt tilbage til klassen, fordi indsats og motivation ikke var i orden. Ca.75 % af de deltagende elever var piger, hvilket har rejst spørgsmålet om, hvorfor drengene ikke har deltaget i samme omfang. Et af svarene kan være, at pigerne bedre passer ind i billedet af den dygtige elev som flittig, interesseret og let at få øje på, mens mange velbegavede drenge kan have en asynkron udvikling, der skjuler deres evner under en vanskelig og utilpasset adfærd. Det er et område, som skolen skal være meget opmærksom på i det videre arbejde med strategiplanen og teamets arbejde med at identificere elever med særlige forudsætninger. Det er vigtigt at huske, at identifikation af elever med særlige forudsætninger er en dynamisk proces, som fortsætter i hele barnets skoletid. Det er altså ikke en en gang for altid afgørelse. Mange elever udvikler sig kun, hvis de oplever tillid til omgivelserne og i takt med, at de bliver mere modne. Begavede elever som underyder Mange elever lærer at begå sig i skolesystemet ved kun at lave mindst muligt lige nok til at klare sig. Dette mønster leder til kronisk underydelse, og det er vigtigt, at disse børn opdages og udfordres til at yde i forhold til deres potentialer. I det walisiske skolevæsens beskrivelse af retningslinjer for undervisning af more able and tanlented children ( A curriculum of opportunity) beskrives flg. kendetegn på børn, der underyder: Fylder deres notesbøger med pæne, omhyggelige arbejder Dekorerer og tegner på deres bøger for at fylde tiden ud Laver deres hjemmearbejde i timerne Rækker sjældent fingeren op, men kender altid svaret, når de bliver spurgt De dagdrømmer Strækker opgaven til at fylde hele timen for ikke at få flere opgaver (af samme slags) Stiller ikke selv spørgsmål, men spørges ofte af andre elever, som har brug for hjælp Ved fravær kommer de hurtigt med i det manglende pensum Udviser stor generel viden Er generelt accepteret af de andre elever Vælges ofte til talsmand eller referent i gruppearbejder 19

20 Velbegavede men utilfredse (disaffected) elever Nogle begavede børn bliver desillusioneret i skolen og udvikler negative og forstyrrende adfærdsmønstre. Den negative opførsel kan skjule den enkelte elevs potentialer, og jo længere tid den uhensigtsmæssige adfærd varer, jo sværere bliver den at ændre. Eleverne er ofte anti-skole og meget kritiske over for skolens værdier. De er ikke interesseret i lærerens accept, og deres arbejde kan være ufuldstændigt og af ringe kvalitet. De keder sig ofte og mangler motivation og bliver let afledt. De bruger deres humor og ironiserer over andre elevers svagheder, bruger manipulation og er humørsyge og opfarende. De elever, som udadtil viser selvtillid, søger ofte ældre venner, da de kan have svært ved at danne venskaber med jævnaldrende kammerater. De kan være utålmodige, kritiske, grove og fornærmende og mangler imødekommenhed og venlighed over for andre. De er også meget vedholdende i diskussioner og meget selvretfærdige og med gode overlevelsesevner. For at få større viden om elevens forudsætninger og eventuelle vanskeligheder, som kan gøre det svært at identificere elevens særlige evner og talenter, kan der være behov for en psykologisk udredning. Talentfulde elever kan have specifikke indlæringsvanskeligheder, som traditionelt håndteres inden for skolernes specialundervisning, som f.eks. ordblindhed, og som kan overskygge de intellektuelle forudsætninger, de også har. Det kan også dreje sig om opmærksomhedsvanskeligheder eller forstyrrelser, som ADHD, Aspergers syndrom m.m., som kun kan udredes ved hjælp af psykologisk ekspertise Undervisningsdifferentiering Undervisningsdifferentiering har været på dagsordenen siden Folkeskoleloven blev ændret 1993, men har fået fornyet opmærksomhed i de senere år med krav om en mere rummelig og fleksibel skole for både børn med særlige behov og for børn med særlige forudsætninger. Af hensyn til barnets faglige, personlige og sociale udvikling er det afgørende, at det bliver mødt og udfordret der, hvor det befinder sig, og det gælder naturligvis også begavede og talentfulde elever. Undervisningsdifferentiering fastholder klassens faglige og sociale fællesskab, og undervisningens tilrettelæggelse er et fælles anliggende for hele klassen. Der kan også foregå undervisningsdifferentiering inden for rammerne af holddannelse, specielt hvis undervisningen på holdet er tilrettelagt, så der er en klar relation til den øvrige undervisning i klassefællesskabet. Undervisningsdifferentiering kan foregå på flere måder. En varieret brug af arbejds- og organisationsformer, f.eks. i form af individuelt arbejde, par, gruppe og klassearbejde, understøtter undervisningsdifferentiering. Desuden kan der differentieres ved hjælp af varierede lærermidler, forskelligt stof, sværhedsgrad, hastighed samt hjælp og støtte til eleven. Som en af metoderne til at få mest muligt ud af elevernes evner er åbne opgaver og åbne spørgsmål velegnede. En forudsætning for, at det er muligt for en lærer at differentiere sin undervisning er, at læreren kender sine elevers forskellige styrker og svagheder. Derfor er undervisningsdifferentiering og evaluering to forhold i lærerens didaktiske arbejde, der hænger uløseligt sammen. 20

21 Men ingen evaluering uden mål, og i et læringsfremmende miljø er indholdet i undervisningen tydeligt for alle i klassen og beskrevet med konkrete mål, så eleverne ved, hvad de skal lære, hvorfor og hvordan herunder præmisserne for evalueringen. En undervisning, der er tilrettelagt ud fra princippet om undervisningsdifferentiering indeholder en lang række af de forhold, som danske og internationale forskere (f.eks. Hilbert Meyer og John Hattie, Visible Learning - A Synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement) har påvist spiller ind på effekten af elevers læring og udvikling herunder lærerens og elevens motivation Elevplanen Det at tilrettelægge undervisningen, så den passer til den enkelte elev, er helt central for udbyttet af undervisningen. Derfor er det vigtigt, at skolerne sætter fokus på, hvordan elevplanerne kan fungere som redskab til at styrke lærerens planlægning og differentiering af undervisningen og den løbende evaluering af elevernes faglige udbytte. (Arbejdet med elevplaner, 2008, EVA) Elevplanen har tre hovedformål, som skal: Styrke samarbejdet mellem skole og hjem, bl.a. ved at give forældrene information om, hvordan eleven klarer sig i skolen, og ved at kvalificere skolens og forældrenes samtale om, hvordan de fremover kan støtte eleven Styrke lærerens grundlag for at tilrettelægge undervisningen, så den passer til den enkelte elevs forudsætninger Styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen Projektgruppen har derfor arbejdet med, hvordan elevplanen kan anvendes til at sikre, at elever med særlige forudsætninger får det bedste udbytte af undervisningen. Arbejdet er ikke tilendebragt, men med inspiration fra materialet Teamets arbejde med Talent har projektgruppen arbejdet med et profilskema som tillæg til skolens eksisterende elevplaner. Profilskemaet omtales i kapitel 9 om strategiplanen Organisering af undervisningen For at tilvejebringe en udfordrende og effektiv undervisning for alle elever, er et af nøgleordene fleksibilitet i tilrettelæggelsen. NACE og det walisiske skolevæsen, (ACCAC), beskriver flere organisationsformer i materialet A curriculum of opportunity: Meeting the needs of more able and talented pupils, som yderligere beskrives i de følgende afsnit. Blandede klasser og grupper Børn har behov for at lære at arbejde sammen og værdsætte hinandens styrker og støtte hinandens behov og svagheder. Elever med særlige forudsætninger kan tilføre debatten stimulerende ideer, men de kan også lære, at andre elever har værdifulde ideer at bidrage med. Hvis undervisningen ikke differentieres, går de dygtige elever i stå, bliver frustrerede og gentager arbejde, som de allerede mestrer. 21

22 Holddannelse Elever med særlige forudsætninger har brug for at blive udfordret ved at arbejde sammen med andre elever med samme interesser og forudsætninger. At sammensætte elever i grupper eller hold i nogle fag gør det lettere for læreren at udvikle et hurtigere tempo og at sikre større fordybelse og bredde med muligheder for refleksion og selvstændighed. Men holddannelse skal bevare fleksibiliteten, således at eleverne kan skifte mellem hold, hvis de udvikler sig hurtigere. Samtidig er det også vigtigt at tage hensyn til individuelle forskelle især i forhold til læringsstile og motivation. Holddannelse på tværs af alder Nogle elever kan være så langt fremme i et særligt fag, f.eks. matematik, at de har behov for at arbejde sammen med ældre elever i noget af tiden. En skole, som tager hensyn til alle elevers evner og forudsætninger og har udviklet en fleksibel struktur, vil være i stand til at imødekomme sådanne elevers behov, uden at det vil blive opfattet som usædvanligt og dermed med fare for eksklusion. Man skal være opmærksomme på, at yngre elever skal være følelsesmæssigt og socialt modne for at kunne indgå i en gruppe med ældre elever, og de ældre elever skal være modne og ansvarsbevidste nok til at acceptere en sådan ordning. Acceleration Nogle gange kan det være med til at løse problemer med langsom fremdrift og frustration at flytte en elev med særlige forudsætninger til en ældre klasse. Men det skal helst ske så tidligt som muligt, så eleven kan nå at danne venskaber. Eleven skal være fysisk, følelsesmæssigt og socialt veludviklet og skal forblive sammen med klassekammeraterne i resten af skoleforløbet. Det skal dog understreges, at acceleration med et år, ikke behøver fuldstændigt at imødekomme elevens intellektuelle behov. Compacting Compacting er en metode, som tillader eleven at gå hurtigere gennem klassens planlagte arbejde med det formål hurtigere at komme til at arbejde med mere udfordrende opgaver. Det kan være en fordel, hvis eleven så bruger de opnåede færdigheder til at gå mere i dybden eller bredden i opgaveløsningen. Target grouping Target grouping betyder, at i alle emner, som klassen skal arbejde med, måler læreren, hvad eleverne allerede kan og lader dem evt. springe det planlagte arbejde for klassen over og gå direkte til de udvidede opgaver. Ind i mellem kan disse elever dele deres nye viden og undersøgelser med resten af klassen. Udvidet og beriget læring (Extending and enriching learning) Det er meget vigtigt med omhyggelig og passende differentieret planlægning af undervisningen. Undervisningsmateriale til elever med særlige forudsætninger skal præsenteres på en måde, som opfordrer til flere spørgsmål, undersøgelser, problemløsning og kreativ tænkning. 22

23 Hvis differentieringen er passende, skal eleverne være fuldt optaget til timen slutter. Blooms taxonomi Blooms taxonomi bliver ofte nævnt som en hensigtsmæssig måde at tilrettelægge en overordnet ramme for undervisningen på, som giver faglige udfordringer for alle elever. Jo længere eleven kommer gennem taxonomien, jo større sværhedsgrad. Fagligt udfordrende opgaver for dygtige elever skal således inkludere alle niveauer i taxonomien. Blooms taxonomi omfatter flg. færdigheder: - Viden: observation og genkaldelse af information. Beskriv, gentag, definer, identificer, fortæl hvem, hvornår, hvor, hvad. - Forståelse: Forstår informationen. Fatter meningen, fortolker facts, forudsiger konsekvenser. Beskriv med dine egne ord. Fortæl hvordan du har det og føler. Sig hvad det betyder, forklar og sammenlign. - Anvendelse: Bruger informationen, bruger metoden, konceptet, teorier i en ny situation. Løser problemer ved at bruge den nødvendige viden. Hvordan kan du bruge det? Hvor fører det dig hen? Anvend det du ved. Brug det til at løse problemet. Demonstrer din viden. - Analyse: Ser mønstre, organiserer enkeltdele, genkender skjulte meninger, identificerer komponenter. Hvad er de enkelte dele? Deres orden? Årsagerne? Problemerne? Løsningerne? Konsekvenserne? - Syntese: Bruger gamle ideer til at skabe nye. Generaliserer fra givne facts. Forbinder viden fra flere områder, drager konklusioner. Hvordan kan det gøres anderledes? Hvordan ellers? Hvad hvis? Antag? Udvikling. Forbedring. Skab på din egen måde. - Evaluering: Sammenligner og skelner mellem ideer, vurderer teoriers værdi. Vælger baseret på reelle argumenter, verificerer værdier, giver en begrundet mening. Hvordan vil du bedømme det? Lykkes det for dig? Vil det fungere? Hvad foretrækker du? Hvorfor mener du det? 7.5. Teamsamarbejdet I teamsamarbejdet bør indgå overvejelser og planer for, hvordan lærerne arbejder med differentiering af undervisningen i forhold til klassens dygtigste elever. At være dygtig og have særlige forudsætninger viser sig, når elever får mulighed for at få undervisning, der udfordrer deres potentialer og evner. I forbindelse med et oplæg for hele lærergruppen præsenterede underviseren en række spørgsmål, som teamet med fordel kan reflektere over i forbindelse med undervisningens planlægning. Spørgsmålene er gengivet som bilag i kapitel

24 7.6. Den inkluderende skole Greve Kommune har iværksat et flerårigt inklusionsprojekt, der sigter mod at styrke den pædagogiske inklusionstænkning inden for normalområdet. Målet er at skabe en bedre undervisning for alle elever. I definitionen af den inkluderende skole beskrives, at en inkluderende skole er en skole, hvor den enkelte elev modtager en undervisning, som tilgodeser det enkelte barns særlige behov. Det vil sige, at undervisningen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger. ( Idekatalog og projektmappe , inklusionskonference den august 2010.) Definitionen harmonerer godt med erfaringerne fra projektet på Tjørnelyskolen for undervisningen af elever med særlige forudsætninger, der netop tilsigter, at undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte elevs behov og potentialer. I idekataloget beskrives desuden en række inklusionsværktøjer, som hvis de implementeres i den daglige undervisning, alle vil medvirke til at styrke udbyttet af undervisningen også for de dygtigste elever på en skole. Derfor skal nogle af dem kort omtales i dette kapitel om pædagogiske og didaktiske overvejelser. For en dybere forståelse skal dog henvises til den litteratur, som nærmere beskriver værktøjerne i litteraturlisten. 1. LP-Modellen Modellen kan anvendes i den situation, hvor det handler om at styrke den velfungerende læring, og den kan anvendes i den situation, hvor et barn ikke lærer som forventet. 2. Klasserumsledelse Klasserumsledelse udfordrer lærerens relationelle, kommunikative og didaktiske kompetencer og betyder. - At der skal arbejdes med planlægning, implementering og evaluering - At der skal arbejdes med grupperinger af elever inden for klasser og en del af tiden på tværs af klasser - At der skal arbejdes med regler for arbejde og adfærd 3. Aktionsforskning Aktionsforskning drejer sig om at udvikle sin undervisning ved løbende at eksperimentere med, observere og reflektere over konkrete undervisningssituationer. Udgangspunktet er, at lærerteamet i fællesskab udforsker undervisningen for at skabe praksisnær viden om og erfaring med undervisning. 24

25 4. Læringsstile Teorien kan med fordel anvendes i forbindelse med holddelingsaktiviteter, hvor læringsmiljøet tilrettelægges ud fra de forskellige læringsstile. Fleksible læringsmiljø kan tilgodese børnenes forskellige forudsætninger og behov, så vidt muligt, så alle elever lærer mest muligt Børne- Ungepolitikken Greve Kommune er i gang med at udarbejde en Børne- og Ungepolitik, der beskriver kommunens vision og værdigrundlag for arbejdet på børne- og ungeområdet, Politikken skal være med til at skabe sammenhæng mellem kommunens overordnede målsætninger og det arbejde, der i dagligdagen foregår med børn og unge overalt i kommunen. Der arbejdes med at beskrive syv temaer, bl.a. inklusion og læring med målsætninger, som også vil bidrage til at styrke undervisningen af elever med særlige forudsætninger: Arbejde for at barnet og den unge med særlige forudsætninger skal kunne deltage aktivt i fællesskabet Sikre, at børn og unge får passende udfordringer og tid til fordybelse og refleksion Sikre, at børn og unge møder inspirerende medarbejdere med høj faglighed og kendskab til ny viden, læringsstile, materialer og teknologi Wales

26 8. Evaluering Undersøgelsesdesign og metode Den samlede evaluering er gennemført som en kvantitativ elektronisk spørgeundersøgelse med kvalitative elementer, idet der har været mulighed for at tilføje kommentarer undervejs samt suppleret med interview af nøglepersoner. Spørgsmålene er udarbejdet på baggrund af tidligere års delrapporter og ud fra projektets mål og resultater samt relevant litteratur om emnet. Med henblik på skolens fremtidige udvikling har evalueringens formål desuden været at vurdere, i hvilken udstrækning projektet har haft indvirkning på lærernes og ledelsens arbejde med at udvikle en undervisningsdifferentieret undervisning samt identifikation og undervisning af elever med særlige forudsætninger. En mere specifik beskrivelse af evalueringens fokusområder bliver præsenteret i de enkelte afsnit. Spørgeskemaerne og interviewguiderne er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af en ekstern konsulent, viceskolelederen og projektlederen, som også har behandlet de indkomne data. Eleverne har haft svarmulighederne, Ja, nej, ved ikke, mens alle andre har kunnet svare, helt enig, enig, uenig, helt uenig. Flg. grupper har indgået i spørgeskemaundersøgelsen: - Elever, som har været med i projekterne - Forældre til elever, som har været med i projekterne - Lærere, som har deltaget i projekterne - Lærere, som ikke har deltaget i projekterne - Skoleledelsen Derudover er der foretaget interview med skolechefen, formanden for Børne- og Ungeudvalget og fem elever fra 9. klasse. På baggrund af besvarelserne og interviewene har arbejdsgruppen uddraget de gennemgående tendenser fra hver gruppes besvarelse. Hvert afsnit med tendenser afsluttes med en konklusion, som er samlet til den endelig konklusion, der indleder rapporten Tendenser fra spørgeskemaundersøgelse blandt elever I spørgeskemaet til eleverne har der især været fokus på områder som fagligt og personligt udbytte, motivation, organisationsformer og arbejdsmiljø. Der har deltaget i alt 64 elever ud af 145 i spørgeskemaundersøgelsen. Af disse var 73 % piger og 27 % drenge. Blandt de besvarelser, der er kommet ind, har 77 % deltaget i et enkelt projekt, 17 % har deltaget i to projekter og 6 % har deltaget i tre projekter. Fagligt og personligt udbytte Når eleverne skal svare på spørgsmål, der går på deres selvforståelse, svarer 53 %, at de gennem deltagelse i projektet er blevet mere selvstændige. Ligeledes har 64 % gennem projektet opdaget, at de nyder at bliver udfordret fagligt. Langt de fleste, 92 %, sætter pris på, at gå på hold med 26

27 elever, der er lige så dygtige som dem selv, mens halvdelen af eleverne oplevede, at de andre var lige så interesserede i at lære, som dem selv. I forbindelse med det faglige niveau i projekterne svarer 76 % nej til, at niveauet i projekterne var for højt. På spørgsmål om det faglige niveau i projekter og mulighederne for at bruge det lærte, svarer 83 % af eleverne, at det faglige niveau har været passende. Den viden, som eleverne har fået gennem projekterne, har en fjerdedel haft mulighed for at fortælle om i klasserne, mens 59 % svarer ja til, at de selv har haft mulighed for at bruge det lærte i den daglige undervisning. På spørgsmål omkring elevernes opfattelse af deres skolegang svarer 64 % af eleverne nej til, at de opgaver de arbejder med i den daglige undervisning, er sværere end dem deres klassekammerater arbejdede med. Motivation 81 % svarer nej til, at de har kedet sig i projekterne, og 64 % af eleverne har selv en opfattelse af, at de har været mere aktive i projekterne end i den almindelige undervisning. Projekt Tjørnely har i stor udstrækning givet mulighed for at arbejde på tværs af forskellige aldersgrupper. Til dette svarer 73 % ja til, at det har været en styrke for projektet. På spørgsmål omkring elevernes mulighed for medbestemmelse i projekterne, svarer lige under halvdelen ja til, at eleverne har haft indflydelse på, hvordan eller på hvilken måde der skulle arbejdes i projekterne. Om eleverne var med til at bestemme, hvad der skulle arbejdes med i projekterne, svarer 41 % ja, mens over halvdelen svarer nej eller ved ikke. På spørgsmålet om de elever, der har deltaget i projekterne, ofte har kedet sig i timerne i den almindelige undervisning, svarer 44 % ja, 38 % svarer nej og 19 % ved ikke. De elever, som kedede sig, skrev, at det er for nemt, at stoffet ofte skal gentages for de elever, som ikke forstår det, at det går for langsomt, og at stoffet er kendt i forvejen. Arbejdsmiljø På spørgsmålet om elverne oplevede undervisningen i projekterne anderledes end i den daglige undervisning, svarer 86 % ja. I kommentarerne giver de udtryk for, at det er mere spændende, sjovere, og der er flere udfordringer. I forbindelse med elevernes oplevelse af stemningen i projekterne sammenholdt med stemningen i klassen i den almindelige undervisning svarede 72 % af eleverne, at de oplevede, at stemningen i projekterne var anderledes. Under kommentarerne gav eleverne udtryk for, at der var hyggeligere, mere ro og engagement, og eleverne respekterede undervisningen mere. På det sociale plan mener 86 % af eleverne i projekterne, at de har det godt med deres klassekammerater. Gennem deltagelse i et eller flere projekter har halvdelen af eleverne fået en oplevelse af, at de er blevet bedre til at tage medansvar for de opgaver, de får i den daglige undervisning. 27

28 Den almindelige undervisning I den almindelige undervisning mener 39 %, at de opgaver, de får, er for lette. 42 % svarer nej til, at opgaverne er for lette. I forbindelse med elevernes medindflydelse, så mener halvdelen af eleverne, at de ikke har indflydelse på, hvad der skal arbejdes med i den daglige undervisning. Konklusion Eleverne lægger først og fremmest vægt på, at undervisningen i projekterne har været på et fagligt højt niveau, at den var målrettet, og at der var en plan. Desuden er det tydeligt, at eleverne sætter pris på, at de andre elever er på samme faglige niveau, og at en eventuel aldersforskel ikke har betydning i forhold til udbyttet af projekterne. De er glade for at være sammen med andre elever, som er lige så dygtige som dem selv og gerne vil lære noget, og de giver udtryk for, at lærernes og de andre elevers engagement har stor betydning. Mange af eleverne keder sig i den almindelige undervisning og foreslår, at eleverne deles mere op på hold efter fagligt niveau. Eleverne har en klar oplevelse af, at undervisningen i projekterne er anderledes end i den daglige undervisning. Udfordringerne er større, elevernes tilgang til undervisningen er anderledes og mere engageret. Ligeledes bliver det oplevet af eleverne som en styrke, at der i undervisningen bliver brugt forskellige læringsstile. Endelig kan det konkluderes, at elevernes medindflydelse, både i form af organisation og indhold, er et område, som eleverne mener, kan styrkes. Wales

29 8.2. Tendenser fra interview med elever fra 9. klasse Fem elever fra de to 9. klasser deltog i interviewet, heraf 4 piger og en dreng. To af eleverne har deltaget i tre projekter, billedkunst, astronomi og engelsk, og tre elever har deltaget i et enkelt projekt, engelskprojektet. De har alle fem været med på studieturen til Wales. Undervisningen Et af projekterne om astronomi foregik på Greve Gymnasium, og her deltog to af eleverne. De udtaler samstemmigt, at det har været vildt fedt at være på gymnasiet og blive undervist på et højere niveau. Faciliteterne var meget bedre, og eleverne følte, at undervisningen var vigtigere, fordi den foregik på gymnasiet. Desuden understreger de lærerens store engagement som værende af stor betydning for deres egen motivation. Det andet projekt foregik i faget billedkunst og handlede om installationskunst. Her deltog to af eleverne. De sammenlignede undervisningen i projektforløbet med den almindelige undervisning i faget og betegner projektundervisningen som meget mere stram og målrettet. Der var en plan, og de fik at vide, hvad de skulle lære. Stemningen på holdet var mere seriøs, og som eksempel på deres engagement siger de, at hvis der var nogle, der begyndte at fjolle, så blev de med det samme sat på plads, også af de andre elever, for nu skulle vi være med. Det tredje projekt, som alle elever havde deltaget i, var engelsk med studietur til Wales. Det overordnede tema var en sammenligning af dansk og engelsk kultur med fokus på, hvordan det er at være elev i Danmark og England. Noget af tiden var eleverne opdelt i tre forskellige grupper, hver med deres fokusområde. De arbejdede med at udtrykke sig på engelsk både mundtligt, skriftligt, billedmæssigt og kropsligt. Her beskriver en af pigerne niveauet lidt for let for hende det første år, men det andet år blev niveauet meget højere, fordi det bl.a. handlede om global opvarmning, og der kom noget fagligt svært stof ind i sprogundervisningen. Selve studieturen betegner alle som rigtig god for udvikling af deres engelske sprog. Udvælgelse af elever Vi spurgte eleverne, hvordan de var blevet valgt, og om de selv havde meldt sig, eller det var en lærer, som havde udpeget dem. De gav udtryk for, at det var sket både ved, at de var blevet opfordret af deres lærere, at de havde meldt sig selv og ved at en kammerat havde opfordret dem til at deltage. Bl.a. siger den dreng, som er med i interviewet, at han har talt med en anden dreng, som så også kom med i projektet. Piger og drenge Ca. 75 % af de deltagende elever i projekterne er piger. Vi spurgte eleverne fra 9. klasse, hvordan det kan være, at flest piger har meldt sig eller er blevet udvalgt. Drengen mener, det er fordi, piger stræber mere i den alder. Det er pigerne sådan set enige med ham i og tilføjer: Der er også lidt prestige, hvis man er pige og kan sige, jeg er lidt bedre end jer. Samtidig mener pigerne, at drengene ikke deltager i samme omfang som piger, fordi: Det kan godt være lidt svært i det der drengemiljø. Man holder sig tilbage for at vedblive at være en del af fællesskabet. 29

30 Elevernes oplevelse af projekterne På spørgsmålet om hvad det har betydet for dem at være med i projekter, der er tilrettelagt for elever med særlige forudsætninger, svarer en af pigerne: Man føler sig lidt mere vigtig i det her projekt, man er blevet udvalgt, så skal man gøre en særlig indsats, og man laver meget, meget mere. Og man har lyst til at lave det. Det er noget helt andet end den normale undervisning. De blev også bedt om at nævne det, som har været allerbedst ved at deltage i projekterne. Her nævner alle først turen til Wales og efterfølgende: At vi har lært så meget mere og blev udfordret ift. de andre timer At være sammen med folk, som er på næsten samme niveau som en selv Engagementet i grupperne, det var rigtig godt Det var mere det, at man havde lyst til at være der Desuden fremhæver en af pigerne, at der var mere tid til den enkelte elev og slutter af med at sige: Ja, der er mange flere sejre. Den almindelige undervisning Vi kom også ind på elevernes opfattelse af den almindelige undervisning, og om de kunne bruge noget af det, de havde lært, når de kom tilbage i klassen. De synes alle sammen, at den almindelige undervisning kan være kedelig, fordi de dygtige elever ofte må vente, mens det samme stof gennemgås flere gange for, at alle kan få det lært. Det udtrykker en af pigerne på denne måde: Hvis der er et fag, man er rigtig, rigtig dygtig til f.eks. dansk, og så gennemgår læreren digte igen og igen, for de lidt svagere elever skal have det flere gange. Men det behøver de gode elever ikke, så de sidder bare og keder sig og hører ikke efter. På spørgsmålet om det ikke er almindeligt, at dem, der kan det i forvejen, får nogle andre opgaver, svarer de, at de kun har oplevet det i engelsk, fordi deres lærer også var med i projekterne, og her blev undervisningen differentieret. Det er mere almindeligt, at de elever, som bliver hurtigt færdig, får nogle flere ark af det samme, hvilket de oplever som spild af tid. En af eleverne udtrykker det således: Hvis du er færdig, får du bare nogle ark at arbejde med, og de skal ikke bruges til noget. Det er simpelthen for at få tiden til at gå. Og hun tilføjer: Jeg forstår det simpelthen ikke. Så har de andre lavet noget, og jeg har lavet dobbelt så meget. Men hvad skal jeg bruge det til?. Overføring til den almindelige undervisning Det har interesseret os, hvordan den læring, som tydeligvis er til stede i projekterne, kan overføres til den almindelige undervisning. Vi har derfor også spurgt eleverne om deres opfattelse af, hvad der skal til, for at det kan ske. De fremhæver først og fremmest lærernes engagement som vigtig og siger bl.a.: Hvis læreren kommer ind i klassen med et godt engagement, så smitter det. Vi spurgte dem også, om organiseringen i klasser er med til at forhindre en anderledes undervisning, og hvad der skal til for at fortsætte den gode indlæring fra projekterne. Her svarer en af pigerne, at opdeling efter fagligt niveau måske var en mulighed, gerne fra både 8. og 9. klasser, men samtidig er de lidt usikre på, om det ville kunne fungere, fordi eleverne måske helst vil gå sammen med elever fra deres egen klasse. 30

31 Konklusion Eleverne lægger vægt på, at undervisningen i projekterne har været på et fagligt højt niveau, at den var målrettet og at der var en plan. De sætter pris på at være sammen med andre elever, som er lige så dygtige som dem selv og gerne vil lære noget, og de giver udtryk for, at lærernes og de andre elevers engagement havde stor betydning. Mange af eleverne keder sig i den almindelige undervisning og foreslår, at eleverne deles mere op på hold efter fagligt niveau Tendenser fra spørgeskemaundersøgelse blandt forældre Formålet med spørgsmålene til forældrene var bl.a. at afdække, om eleven var vokset personligt og fagligt ved at have deltaget i et eller flere projekter. Andre fokusområder handlede om elevernes motivation, organisationsformer og arbejdsmiljø- de samme områder som til eleverne. 33 af forældrene til elever, der har deltaget i et eller flere projekter, har valgt at deltage i denne spørgeskemaundersøgelse. Forældrene fordeler sig på alle de klassetrin, der havde mulighed for at deltage, med størst deltagelse blandt forældrene på 8. og 9. klassetrin. På 8. klassetrin er der modtaget ti besvarelser, og fra 9. klassetrin er der modtaget syv besvarelser. Af de 33 forældre, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, er de 21 forældre til piger. Størstedelen, 62 %, af forældrene har børn, der har deltaget i et enkelt projekt. Undervisningen Af besvarelserne fremgår det, at 85 % af forældrene er enige i, at deres barn har fået en større faglig udfordring og mere viden ved at deltage i projektet. Projektets betydning for elevernes interesse i at lære og søge ny viden har også været i fokus. På dette område svarer 68 % af forældrene, at de er enige i, at eleverne har øget deres interesse for at lære og har fået ny viden. Men der er også nogle enkelte, som giver udtryk for, at det ikke har været tilfældet Motivation og trivsel 62 % af forældrene har oplevet, at deres børn er blevet gladere for at gå i skole. I forbindelse med projektet har der været fokus på, om eleverne gennem deres medvirken i et eller flere projekter fik styrket deres selvværd. På dette område oplever 74 % af forældrene, at deres børn har fået mere selvværd og større tro på dem selv. Forældrene oplever generelt, at deres børn er glade for at gå i skole. Denne gruppe af børn har, efter forældrenes oplevelse, også mange venner på skolen. I kommentarerne understreger mange forældre, at lærernes engagement har haft stor betydning, og flere efterlyser, at projektets viden og erfaring overføres til den almindelige undervisning, så den udvikling, eleverne har været igennem, kan følges op i hverdagen. Den almindelige undervisning Forældrene er også blevet spurgt om deres opfattelse af deres børns daglige skolegang både fagligt og socialt. På det faglige område svarer 91 % af forældrene, at deres barn klarer sig godt i 31

32 skolen, men kun 3 % af forældrene er helt enige i, at deres børn får udfordringer nok i den almindelige undervisning. Forældrene kommenterer, hvordan den daglige skolegang kunne blive anderledes og bedre for deres børn. De foreslår bl.a. større brug af holddeling og mere differentiering af undervisningen. De efterlyser flere muligheder som i udviklingsprojektet, så der kan komme mere fokus på den enkelte elev med udfordrende læring og moderne hjælpemidler. Information og skolens image På spørgsmålet om informationsniveauet i forbindelse med projektet svarer 73 % af forældrene, at de synes, det har været tilfredsstillende, mens ca. 25 % giver udtryk for, at der har været for lidt information. 75 % af forældrene mener, at projektet har haft en positiv afsmitning på skolens image, mens 25 % er uenige heri. Som afslutning på spørgeskemaundersøgelsen fik forældrene mulighed for at komme med andre kommentarer om projektet: De foreslår bl.a., at det burde være en del af skolens hverdag, at de dygtige elever får udfordringer nok i den almindelige undervisning, og at det bør udvides til andre skoler i kommunen. Mange forældre mener, det har været et problem, at projekterne lå i skoletiden, så eleverne gik glip af mange andre timer. Endelig udtrykker nogle forældre bekymring for, om det kommer til at gå ud over skolens øvrige elever. Konklusion: Der er en generel opfattelse blandt forældrene af, at en af styrkerne ved dette projekt er den indflydelse, det har haft på de medvirkende lærere. De medvirkende lærere har været meget engageret i deres projekter, hvilket har haft en positiv effekt på elevernes læring. Der er et ønske om, at elevernes udvikling, fagligt og personligt, i større grad efterfølgende inddrages i den daglige undervisning. Hovedparten af de forældre, der har besvaret spørgeskemaet, har børn, der overordnet set, klarer sig fagligt godt i folkeskolen, og de efterlyser større faglige udfordringer i den daglige undervisning. Forældrenes opfattelse er, at deres børn i det store hele er glade for at gå i skole, og at deres børn har mange venner på skolen. Når forældrene skal komme med bud på, hvordan den daglige undervisning kunne være bedre for deres børn, så har forældrene et ønske om, at undervisningen i langt højere grad tilrettelægges ud fra det enkeltes barns faglige niveau, og at forskellige organisationsformer inddrages i undervisningen. Matematik

33 8.4. Tendenser fra spørgeskemaundersøgelsen blandt lærere i projektet. Der er udarbejdet to sæt spørgeskemaer til skolens lærere. Det ene skema er målrettet de lærere, der har deltaget i projektet. Det andet skema er sendt ud til skolens øvrige lærere. Spørgeskemaerne er ikke helt ens udarbejdet, men der er mange identiske spørgsmål, som har gjort det muligt efterfølgende at sammenligne de to gruppers svar inden for områder som: Udvælgelse af elever, undervisningen, lærerkompetencer, organisationsformer og fysiske rammer, projektets betydning for skolens image samt skoleledelsens rolle. Der er gennemført en særlig spørgeskemaundersøgelse blandt de seksten lærere, som har deltaget i projektet, heraf har femten valgt at deltage i besvarelsen. Der har deltaget flest kvindelige lærere, nemlig elleve. Syv lærere har deltaget i et enkelt projekt, seks lærere har deltaget i to projekter og to lærere har deltaget i tre projekter. Udvælgelse af elever Et af formålene med udviklingsprojektet var at udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger. I besvarelsen giver 80 % af lærerne udtryk for, at de er blevet bedre til at udvælge de rigtige elever til projekterne. Undervisningen At få større viden om og erfaring med undervisning af børn med særlige forudsætninger har været et andet af formålene med udviklingsprojektet og har derfor også indgået i spørgeskemaundersøgelsen. Alle lærere, undtagen en, mener, det er en faglig udfordring at undervise dygtige elever, og 88 % giver udtryk for, at de er blevet bedre til at sætte tydelige mål for, hvad eleverne skal lære. Godt halvdelen siger, at de tænker mere over, hvordan de kan differentiere undervisningen i projekterne end i det daglige, og 86 % siger, at de har glæde af erfaringerne fra projekterne i normalundervisningen. Ca. halvdelen af lærerne siger, de er blevet bedre til at evaluere efter et undervisningsforløb. Lærernes kompetencer Læreren er blevet bedt om at svare på spørgsmål vedr. de kompetencer, de har tilegnet sig i projektforløbet. Her giver 87 % af lærerne udtryk for, at de har fået de kompetencer, der skal til for at identificere særligt dygtige elever i undervisningen. 71 % af lærerne mener, de har fået de kompetencer, der skal til for at tilrettelægge en differentieret undervisning, der udfordrer de særligt dygtige elever. Organisationsformer og metoder og fysiske rammer Et andet af formålene med udviklingsprojektet har også været at udvikle metoder og organisationsformer, som bedre tilgodeser børn med særlige evner og talenter. Alle lærere giver udtryk for, at projektet har medført større opmærksomhed på behovet for forskellige organisationsformer, og alle deltagende lærere oplever hold på tværs af alder og klasse som en styrke. 57 % siger, at ledelsen og lærerne er blevet bedre til at tage højde for de fysiske rammer, mens 87 % ikke mener, der er sket en afklaring af, hvordan projektuger og -dage skal organiseres. 85 % af lærerne efterlyser bedre rammer mht. økonomi, timeforbrug m.m. 33

34 Teamsamarbejdet Da undervisningsdifferentiering er en vigtig forudsætning for at skabe udfordrende undervisning for dygtige elever, er lærerne blevet spurgt, om de tit sætter temaet undervisningsdifferentiering på dagsordenen i deres fag- og klasseteam. Her svarer 79 %, at det gør de ikke så ofte. Skoleledelsen Ledelsens rolle ift. skoleudvikling er væsentlig for, hvordan udviklingsprojekter kommer til at lykkes. Derfor er lærerne blevet spurgt, om der er opbakning til projektet hos ledelsen. Her svarer 92 %, at der er tydelig opbakning hos ledelsen, men samtidig mener 58 %, at projektet fylder for meget i ledelsens bevidsthed ift. den daglige undervisning. Betydning for skolen På spørgsmålet om den positive omtale i medierne har øget lærernes professionelle stolthed over at være lærer på Tjørnelyskolen, svarer 92 % ja, men på spørgsmålet om projektet er blevet et fælles projekt for hele skolen, svarer 80 % nej. Projektets største styrke og svaghed Lærerne er blevet bedt om at svare på, hvad de oplever, som projektets største styrke og største svaghed. Her er et udpluk af de svar, som blev givet flest gange vedr. styrke: - Højere fagligt niveau og mulighed for faglig fordybelse og udfordringer for både elever og lærere - Elevernes engagement, motivation og sammenhold - At eleverne oplever, de ikke er alene og møder andre i samme båd - At lærerne er blevet bedre til at differentiere undervisningen og afprøver nye undervisningsmetoder Her er et udpluk af de svar, som blev givet flest gange vedr. svaghed: - De organisatoriske rammer, placering i undervisningstiden, lokaler, vikardækning, information - De andre læreres manglende opbakning - Projektet har fyldt for meget - Manglende udbredelse til alle lærere Konklusion De deltagende lærere giver udtryk for, at de er blevet bedre til at identificere eleverne og bedre til at sætte tydelige mål. Flere tænker over, hvordan de kan differentiere undervisningen og har større opmærksomhed på behovet for forskellige organisationsformer og undervisningsmetoder og at evaluere efter et undervisningsforløb. De oplever tydelig opbakning fra skolens ledelse, og ca. halvdelen mener, det har fyldt for meget ift. den almindelige undervisning. De fleste mener ikke, at det er lykkes at gøre projektet til et fælles projekt for hele skolen. 34

35 8.5. Tendenser fra spørgeskemaundersøgelsen blandt lærere uden for projektet. Der er gennemført en særlig spørgeskemaundersøgelse blandt de 29 lærere, som ikke har deltaget i projektet, heraf har seksten valgt at deltage i besvarelsen. Der har deltaget flest kvindelige lærere, nemlig elleve. Disse lærere har ikke været involveret i de særlige undervisningsforløb med elever med særlige forudsætninger, men har deltaget i to pædagogiske weekender, hvor emnet har været på dagsordenen. Derudover har der været afholdt flere lærerrådsmøder med oplæg om projektet, og der er løbende givet orienteringer. Desuden har alle referater fra projektgruppemøderne været tilgængelige i en projektmappe sammen med alle andre papirer vedr. projektet. Endelig er delrapporterne udleveret til alle lærere, og der er sket evaluering på lærermøder. På den baggrund er det interessant i hvor høj grad udviklingsprojektet er blevet en del af skolens hverdag, og hvad der eventuelt mere kan gøres for at sikre forankringen fremadrettet. Udvælgelse af eleverne Alle lærere har været involveret i identifikation af elever, når der skulle findes elever med særlige forudsætninger til de forskellige undervisningsforløb. I besvarelserne giver 38 % udtryk for, at lærergruppen er blevet bedre til at udvælge de rigtige elever til projekterne. Lærerne er også blevet spurgt, om det har været svært for eleverne at undvære den almindelige undervisning i klassen. Her svarer 57 % bekræftende, og 71 % giver samtidig udtryk for, at det ikke er en styrke for klassen at have elever med i udviklingsprojektet Undervisningen Lærerne er blevet spurgt, om de er blevet bedre til at sætte tydelige mål og synliggøre dem for eleverne. Her svarer 73 %, at de er blevet mere opmærksomme omkring målsætning og 67 % omkring synliggørelse over for eleverne. Lidt under halvdelen, nemlig 47 % tilkendegiver, at de tænker mere over, hvordan de kan differentiere undervisningen. 60 % svarer, at de er blevet mere opmærksomme på at evaluere efter et undervisningsforløb. Endelig svarer 77 %, at det har været svært at integrere den læring, som eleverne har fået i udviklingsprojektet i den almindelige undervisning. På spørgsmålet om, hvad det har betydet for elevernes ansvarlighed og selvstændighed, at de har deltaget i de særlige undervisningsforløb, svarer 50% af lærerne, at eleverne er blevet mere selvstændige og tager større ansvar for egen læring. Lærernes kompetencer Lærerne er blevet bedt om at svare på spørgsmål vedr. de kompetencer, de har tilegnet sig i projektforløbet. Her svarer halvdelen, at de har fået de kompetencer, der skal til for at identificere særligt dygtige elever, og 29 % siger, at de har fået de kompetencer, der skal til for at tilrettelægge en differentieret undervisning, der udfordrer de særligt dygtige elever. 35

36 Organisationsformer og - metoder og fysiske rammer 60 % af lærerne siger, at projekt Tjørnely har medført større opmærksomhed på behovet for forskellige organisationsformer og undervisningsmetoder, og 58 % oplever hold på tværs af alder og klasser som en styrke. 69 % mener ikke, at lærerne og ledelsen er blevet bedre til at tage højde for de fysiske rammer for projekterne, og 94 % efterlyser en afklaring af, hvordan projektuger og omlagte dage skal organiseres. Endelig tilkendegiver 92 %, at ledelsen ikke er blevet bedre til at melde rammer ud mht. økonomi og timeforbrug m.m. Teamsamarbejdet På spørgsmålet om undervisningsdifferentiering tit sættes på dagsordenen i fag- og klasseteamene svarer 71 %, at det gør de ikke så ofte. Samtidig svarer lærerne for de 62 % vedkommende, at der er et godt samarbejde i lærergruppen, når de planlægger projektuger og omlagte dage. Skoleledelsen På spørgsmålet om, om ledelsen bakker udviklingsprojektet op, svarer 92 %, at der er tydelig opbakning hos ledelsen, men samtidig synes 67 %, at det fylder for meget i ledelsens bevidsthed. Betydning for skolen Udviklingsprojektet har fået en del omtale i medierne og halvdelen af lærerne giver udtryk for, at den positive omtale har øget deres professionelle stolthed over at være lærer på skolen. Men samtidig mener 85 % ikke, at det er lykkedes at gøre udviklingsprojektet til et fælles projekt for skolen. Projektets største styrke og svaghed Lærerne har svaret på, hvad de mener, har været projektets største styrke og svaghed. Herunder gives et udpluk af de svar, som er givet flest gange vedr. styrke: - At både elever og lærere er blevet rykket - At lærere og elever får mulighed for at arbejde med noget, de brænder for - At de dygtige elever udfordres på et højere niveau Herunder gives et udpluk af de svar, som er givet flest gange vedr. svaghed: - De fysiske rammer og manglende fælles holdning til organiseringen - For meget fokus på begrænsninger i stedet for muligheder - Identifikation af eleverne Konklusion Ca. en tredjedel af lærerne mener, de er blevet bedre til at identificere elever med særlige forudsætninger. Mange synes, de er blevet mere opmærksomme på at sætte tydelige mål og synliggøre dem for eleverne. De tænker mere over behovet for forskellige organisationsforme og undervisningsmetoder og at evaluere efter et undervisningsforløb.. Lidt over halvdelen synes, det har været vanskeligt for eleverne at undvære undervisningen i klassen og at integrere elevernes læring, og ca. to tredjedel mener ikke, det er en styrke for klassen at have elever med i projektet. 36

37 Et flertal synes ikke, de har fået de nødvendige kompetencer til at identificere særlig dygtige elever og kun ca. en tredjedel mener, de har fået de kompetencer, der skal til for at tilrettelægge en differentieret undervisning, der udfordrer dygtige elever. Næsten alle oplever tydelig opbakning hos skolens ledelse, men mange mener også, det har fyldt for meget i forhold til den daglige undervisning, og det er ikke blevet et fælles projekt for hele skolen. Sammenligning af svar mellem lærere i projektet og lærere uden for projektet Ser man på svarene fra de to gruppe lærere, er der positiv sammenfald på en række af de områder, som bidrager til en differentieret undervisning. Lærerne i begge grupper er blevet mere opmærksomme på at sætte mål for undervisningen og synliggøre dem for eleverne, ligesom halvdelen af de adspurgte i begge grupper mener, at de er blevet bedre til at evaluere efter et undervisningsforløb. Det kan undre, at der ikke er den helt store forskel procentvis, når det handler om de spørgsmål, der angår undervisning, idet lærerne i projektet har været igennem et længere uddannelsesforløb. Springet viser sig imidlertid på de spørgsmål, der handler om tilegnelse af kompetencer. Her er det tydeligt, at lærerne i projektet føler sig langt bedre i stand til at kunne identificere særligt dygtige elever i undervisningen og også har fået kompetencer, der gør dem bedre i stand til at planlægge en differentieret undervisning. Begge grupper har stort behov for afklaring af, hvordan projektuger/-dage skal organiseres og vil også gerne vide mere om indholdssiden. Det samme gælder afklaring af de fysiske og økonomiske rammer. Begge grupper mener desuden, at det er svært at integrere elevernes viden fra de særlige forløb i den daglige undervisning, og er også enige om, at undervisningsdifferentiering kun sjældent er på dagsordenen til teammøder. Der er ligeledes stor enstemmighed om, at det langtfra er lykkedes at gøre Projekt Tjørnely for dygtige børn til et fælles projekt på skolen. Der er kun få iøjnefaldende forskelle på svarene i de to grupper af lærere. At lærerne i projektet har fået flere kompetencer er allerede omtalt, en anden forskel er, at lærere uden for projektet, modsat deres kolleger, ikke oplever holddannelse på tværs af klassetrin som en styrke. Det kan skyldes, at der kun har været afholdt et projekt, hvor hele skolen har været involveret. Matematik

38 8.6. Tendenser fra spørgeskemaundersøgelsen med skolens ledere Spørgsmålene til lederne tager afsæt i de samme kategorier som til lærerne, men fokuserer på ledelsens rolle og projektet betydning for skoleudviklingen på stedet. Det er helt tydeligt, at projektet har styrket ledelsens måde at tænke pædagogik på. Der er langt større opmærksomhed på og også viden om, hvordan børn med særlige forudsætninger udvikler sig, ligesom det er blevet tydeligt, at der skal arbejdes med undervisningens organisering. Ledelsen på skolen er enig i, at udviklingsprojektet er et godt afsæt for at sætte fokus på undervisningsdifferentiering også i fremtiden, så der sker en styrkelse af det enkelte barns faglig udvikling - også for elever med særlige forudsætninger. Det skal blandt andet ske ved, at skolens hverdagsstruktur ændres. Sådan som undervisningen som oftest er organiseret på skolen, tilgodeser den ikke i tilstrækkelig grad, at eleverne har forskellige faglige styrker og kompetencer, og organisationsformen gør det vanskeligt at arbejde projektorganiseret. Ledelsen er enig i, at der i løbet af projektperioden ikke er sket en afklaring af, hvordan projektugerne og de omlagte dage skal organiseres. Til gengæld mener de, at det er lykkedes at blive bedre til at tilgodese de fysiske rammer og til at melde rammerne ud for eksempelvis økonomi og timetal. Der er generelt også blevet større fokus på elever med særlige forudsætninger, men der er stadigvæk behov for at få alle lærere med. Der hersker til gengæld ingen tvivl om, at den centralt besluttede skoleudvikling og de tilførte midler har skabt mulighed for udviklingen af undervisningen på skolen. Projektets styrker og svagheder Centralt på skolen er der sat fokus på dygtige elevers behov, og det er blevet legitimt at tale om det. Det betyder blandt andet, at en række elever har fået oplevelsen af, at deres skolegang i endnu højere grad har givet mening. Et større antal lærere har været på kurser, og projektet har desuden været med til at skabe debat om den pædagogiske tænkning i forbindelse med undervisningsdifferentiering. Der er skabt netværk, som rækker langt ud over landet, og indadtil i kommunen har Tjørnelyskolens arbejde med elever med særlige forudsætninger været med til at påvirke skoleudviklingen. Det fremgår af ledernes besvarelse, at projektet har været båret af ildsjæle de lærere, som har gennemført et 30 timers efteruddannelsesforløb og har været i projektet igennem de tre år. Der er derfor stort behov for, at en større del af lærergruppen opnår ejerskab til projektet, og det skal blandt andet ske ved en målrettet indsats fra ledelsens side. Projektets indflydelse på skolens fremtidige udvikling Ledelsen har et stort ansvar for at formidle betydningen af undervisningsdifferentiering og tydeliggøre mulighederne på egen skole. Et godt udgangspunkt for dette arbejde, også med henblik på at skabe ejerskab på hele skolen, er den proces, der allerede er i gang med at finde frem til Tjørnelyskolens definition af undervisningsdifferentiering. Som noget nyt vil ledelsen fremover sætte teamets arbejde med elever med særlige forudsætninger på dagsordenen ved at have det på som punkt ved klasseteamsamtalerne. Der arbejdes desuden på at indtænke arbejdet med disse elever som en del af elevplanen. 38

39 Skolen vil også i de kommende år have projektuger og projektdage på tværs af klassetrin. Tilrettelæggelsen af undervisningen skal i højere grad have fokus på undervisningsdifferentiering. Dette vil blandt andet kræve en styrkelse af skolens arbejde med at sætte mål for undervisningen. Det er også planen i forbindelse med vision 2020 at nytænke skolens struktur og måde at organisere undervisningen på. Konklusion Projektet har givet ledelsen en stor viden om, hvordan børn med særlige forudsætninger udvikler sig og styrket måden at tænke pædagogik på. Det er et godt afsæt for de kommende års skoleudvikling, hvor undervisningsdifferentiering vil komme i fokus, og en ændring af skolens hverdagsstruktur vil blive en del af udviklingen. Det fremgår af lærernes besvarelser, at der er stort behov for en afklaring af projektugernes organisering og indhold. Det har ledelsen taget højde for i skoleår , hvor der allerede nu foreligger en plan for mål og rammer for årets projektuger. For at tilgodese at ejerskabet til projektet bliver styrket og erfaringerne brugt fremadrettet, er skolen i gang med at udarbejde en strategiplan og finde sin egen definition på princippet om undervisningsdifferentiering. Ledelsen vil desuden synliggøre vigtigheden af at tilrettelægge en differentieret undervisning ved at sætte teamets arbejde med elever med særlige forudsætninger på som punkt til klassesamtalerne og indtænke dette arbejde i elevplanen. Fremlæggelse for forældre

40 8.7. Tendenser fra interview med skolechefen i Greve Kommune Greve Kommunens skolechef Nils Nørbo er blevet interviewet om hans oplevelser af projektet og betydningen for Greve skolevæsen. På spørgsmålet om, hvad det bedste resultat er, svarer han, at det nok er, at skolen er blevet rykket i sin selvforståelse af, hvad faglighed kan indebære, og at de dygtige elever har fundet ligesindede at spille sammen med, at de har oplevet, at skoledagen kan være noget andet, og deres uddannelse dermed er blevet styrket. Den store udfordring bliver ifølge Nils Nørbo, at få resultaterne fra Projekt Tjørnelyskolen udbredt til resten af kommunens skoler. Han mener samtidig, at det også har været den vanskeligste hurdle for skolen at komme over i projektperioden, fordi det er svært at gå til andre skoler og sige, kom og se, hvordan vi gør. Men samtidig mener han, at skolen har en form for initiativpligt, så resultaterne bliver præsenteret for de andre skoler. Han nævner bl.a., at det kunne ske ved, at skolen inviterer andre lærere inden for i klassen for at se, hvordan det foregår. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt det kræver nærmere planlægning fra centralt hold, f.eks. fra Center for Skoler i samarbejde med Tjørnelyskolen, så det rent faktisk kommer til at ske. På spørgsmålet om projektet har påvirket den centrale skoleudvikling eller, om resultaterne kan implementeres i den fremtidige skoleudvikling, svarer skolechefen, at en måde at få fokus på området kunne være at lægge op til, at det bliver et fokusområde i kvalitetsrapporten og dermed bliver en del af aftalestyringen med skolerne. I interviewet kommer vi ind på spørgsmålet om inklusion, fordi der netop er ansat en inklusionskonsulent i kommunen, som skal arbejde med lærernes og pædagogernes evne til at optræde med en inkluderende praksis, og om skolechefen opfatter det at undervise dygtige elever som en del af denne pædagogik. Nils Nørbo nævner i den forbindelse, at ingen lærere eller pædagoger på seminaret har lært noget som helst om, hvordan man leder et klasserum. Hans pointe er, at hvis lærerne bliver bedre til at give eleverne klare og tydeligere rammer, så bliver der mere plads til at rumme flere elever med forskellige forudsætninger både dem med særlige behov og dem med særlige forudsætninger. Dermed kan erfaringerne fra Tjørnelyskolen medvirke til at skabe et læringsmiljø, som i højere grad giver alle elever udfordringer. Nils Nørbo slutter af med at understrege, at det har været et vigtigt udviklingsprojekt, som har sat fokus på, hvordan lærerne kan undervise anderledes, og at det har givet vigtig viden og værdifulde erfaringer, som vi har været gode til at sprede ud af kommunen, og som vi skal sætte mere fokus på i kommunen fremover. Konklusion Skolechefen mener, at udviklingsprojektet har sat fokus på, hvordan lærerne kan undervise anderledes, og at det har givet vigtig viden og værdifulde erfaringer, som vi skal sætte mere fokus på i kommunen fremover. En måde kunne være at lægge op til, at det kommer til at indgå i kvalitetsrapporten og dermed bliver en del af aftalestyringen med skolerne. Dermed kan erfaringerne fra Tjørnelyskolen medvirke til at skabe et læringsmiljø, som i højere grad giver alle elever udfordringer. 40

41 8.8. Tendenser fra interview med formanden for Børne og Ungeudvalget Udvalgsformand Brigitte Jerkel er blevet interviewet om hendes oplevelse af projektet og betydningen for Greve skolevæsen. Hun påpeger indledningsvis projektets betydning for, at Greve er kommet på landkortet. Greve Kommune har været pionerer på området, og projektet er kendt langt uden for kommunen og langt inde på Christiansborg. Når evalueringen foreligger, vil der desuden komme fornyet interesse omkring projektet. På spørgsmålet om, hvad det bedste resultat af Projekt Tjørnely for dygtige elever er, fremhæver formanden, at projektet er med til at sætte fokus på, hvad det er for elever, der sidder i et klasselokale. At de er forskellige og skal undervises i forhold til deres forskellighed. Der sidder elever, der har brug for særlig støtte og elever, der bliver glemt og trænger til at blive udfordret, og så er der midtergruppen. Der sidder elever, der skal udfordres bogligt, men der er også elever med særlige musiske og kreative evner. Projektet har medvirket til at skabe dialog og debat om, hvordan man kan tilgodese de dygtige elever. Et af projektets resultatkrav er, at det skal danne basis for en kommunal strategi for undervisning af elever med særlige forudsætninger i Greve Kommune. Brigitte Jerkel er meget positiv og bakker fuldt op om ideen til udarbejdelse af en kommunal strategi. Udvalgsformanden betoner vigtigheden af, at det ikke må ende som et skuffeprojekt, og støtter, at der lægges en plan for, hvordan den viden og erfaring, der er opnået på skolen kan bredes ud til de andre skoler. Center for Skoler må gerne gå i gang med at udarbejde en beskrivelse til BUU, så udvalget har noget konkret at forholde sig til. På sigt skal BUU også kunne spørge skolelederne om, hvordan de inddrager erfaringerne fra Tjørnelyprojektet. Brigitte Jerkel mener også, at de lærere, der har fået en særlig uddannelse i løbet af projektets løbetid, har en forpligtelse til at undervise andre og formidle viden dels fra kurser dels fra undervisningen af dygtige børn på Tjørnelyskolen. Brigitte Jerkel påpeger desuden, at den viden og ekspertise inden for science, som nogle meget aktive og dygtige lærere på Krogårdskolen er i besiddelse af, kan udnyttes bredere, hvis man samlede et hold bestående af dygtige elever fra flere af kommunens skoler. Ressourcen findes i skolevæsen, så det handler om at bryde med vanetænkningen og tænke anderledes. Ideen med at samle elever fra flere skoler til science og astronomiundervisning er et tilbud i Ungdomsskolens program for den kommende sæson Samarbejdet med gymnasium og erhvervsliv vægtes højt af udvalgsformanden og for at få kontinuitet i samarbejdet eller udvikle det, eksempelvis i forhold til erhvervslivet, er det vigtigt at have en tovholder på skolen, som man kan henvende sig til. Brigitte Jerkel slutter af med at sige, at det er særdeles vigtigt, at der bliver holdt liv i projektet. Hvis Danmark skal kunne klare sig i fremtiden i konkurrence med lande, som eksempelvis Kina, så skal så mange elever som muligt have mulighed for at få så gode faglige kompetencer som overhovedet muligt. 41

42 Konklusion Formanden mener, at projektet har medvirket til at skabe dialog og debat om, hvilke elever, der er i klasserne, og hvordan man også kan tilgodese de dygtige elever. Hun betoner desuden vigtigheden af, at der lægges en plan for, hvordan den viden og erfaring, der er opnået på skolen, kan bredes ud til de andre skoler. Derfor skal der udarbejdes et forslag til en kommunal strategi for undervisning af elever med særlige forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering, hvori der indgår fastholdelse af samarbejdet med Greve Gymnasium og også gerne det lokale erhvervsliv. Informationsfolder til forældre,

Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Strategiplan for undervisning af dygtige elever Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og

Læs mere

Greve Kommune. Strategiplan for undervisning af dygtige elever

Greve Kommune. Strategiplan for undervisning af dygtige elever Greve Kommune Strategiplan for undervisning af dygtige elever Indholdsfortegnelse Indledning...3 Strategiplanen...4 Formålet med en strategiplan...4 Skoleevaluering og handleplan...4 Definition af elever

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen

Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Projekt for dygtige elever på Tjørnelyskolen Information til forældre November 2007 Identifikation og indstilling af elever til projektet I nærværende pjece kan læses om, hvordan forældre og lærere kan

Læs mere

Talentstrategi. for folkeskolen

Talentstrategi. for folkeskolen Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i

Læs mere

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART

LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået.

Skolepolitik. Alle med tilknytning til skolen indgår i en åben dialog, hvor den enkelte bliver set, hørt og forstået. Skolepolitik Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den Gode Skole i Silkeborg Kommunes skolevæsen

Læs mere

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE

TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE Strategi for talentudvikling i Fredericias dagtilbud og skoler. 1 TALENTSTRATEGI 0-18 ÅR FREDERICIA KOMMUNE BØRNENE ER FREMTIDEN. Byrådet har vedtaget en vision

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Principper for undervisningsdifferentiering i praksis

Principper for undervisningsdifferentiering i praksis Af Ole Kyed, cand.pæd.psych. og souschef ved Rådgivningscentret i Lyngby-Taarbæk Kommune Principper for undervisningsdifferentiering i praksis Undervisningsdifferentiering kan være kompleks, men samtidig

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.

Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status

Læs mere

Lær det er din fremtid

Lær det er din fremtid Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

Talentudvikling i uddannelsessystemet INTERNATIONALE ERFARINGER. hahanne Hautop/talentchef

Talentudvikling i uddannelsessystemet INTERNATIONALE ERFARINGER. hahanne Hautop/talentchef Talentudvikling i uddannelsessystemet INTERNATIONALE ERFARINGER hahanne Hautop/talentchef To skoler i New York Privatskole: The Speyer Legacy School for Advanced Learners Offentlig skole: The Hunters College

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER. Talent i skolen. identifikation, undervisning og udvikling

POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER. Talent i skolen. identifikation, undervisning og udvikling POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER Talent i skolen identifikation, undervisning og udvikling Poul Nissen, Ole Kyed og Kirsten Baltzer Talent i skolen identifikation, undervisning og udvikling 1.

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger

Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført

Læs mere

ANDERLEDES AF EVA NITSCHKE KLOGE BØRN

ANDERLEDES AF EVA NITSCHKE KLOGE BØRN ANDERLEDES AF EVA NITSCHKE KLOGE BØRN I K L E M 18 PSYKOLOG NYT Nr. 13. 2005 M E Højtbegavede børn bliver overset, misforstået af omgivelserne og stemplet som forstyrrende elementer eller afvigere. Men

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Indledning... 2 Skolens drift... 3 1. Undervisningens organisering... 3 2. Dækning af undervisning ved undervisers fravær... 3 3. Skolens arbejde med elevernes læringsmål... 4 4. SFO og Puk... 4 5. Arbejdets

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder

Skolepolitik : Rejsen mod nye højder Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at

Læs mere

Princip for Undervisningens organisering

Princip for Undervisningens organisering Princip for Undervisningens organisering Status: Dette princip omhandler flere forhold vedrørende undervisningens organisering. Mål: Det er målet at dette princip rammesætter skolens arbejde med de forhold,

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune

Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På

Læs mere

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik

Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af

Læs mere

Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole

Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole ! Resume af evaluering af aldersintegration på Frederiksberg Ny Skole Maj 2014 INDHOLD INDLEDNING OG BAGGRUND 2 OM EVALUERINGEN 2 KONKLUSION 3 ELEVERNES TRYGHED OG TRIVSEL 3 SAMTLIGE ELEVERS FAGLIGE NIVEAU

Læs mere

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN

IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN IMPLEMENTERING AF 1:1 COMPUTERE PROJEKTPLAN Version 1 Marts 2017 Side 1 of 10 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Formål med projektplanen...4 Generel Projektinformation...4 Baggrund...5 Holstebro Kommunes

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og

Læs mere

Skolestrategi juni 2014

Skolestrategi juni 2014 Børne- og Kulturforvaltningen Næstved Kommune Skolestrategi 2011 - juni 2014 Indledning Skolestrategien skal tydeliggøre sammenhæng, helhed og retning for skolevæsenets udvikling i Næstved kommune frem

Læs mere

HVAD ER SELV? Til forældre

HVAD ER SELV? Til forældre HVAD ER SELV Til forældre Indhold Indledning 3 Indledning 4 SELV 6 SELV-brikkerne 8 Gensidige forventninger 10 Motivation og dynamisk tankesæt 13 Sådan arbejder I med SELV derhjemme På Lille Næstved Skole

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen DETALJERET RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Projektarbejde med børn i daginstitutionen

Projektarbejde med børn i daginstitutionen Projektarbejde med børn i daginstitutionen Fra fascination til fordybelse Af Alice Kjær Indhold Forord................................................................... 5 Indledning..............................................................

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 27. april 2017 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion handler om at høre til, og om at de enkelte børn er del af

Læs mere

SKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING

SKOLENS EVALUERING AF DEN SAMLEDE UNDERVISNING 1. Evaluering af trinmål Vi forventer, at Roser Skolens elever til enhver tid har mulighed for at opnå kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til uden problemer at kunne fortsætte i folkeskolen.

Læs mere

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT

PARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Partnerskab om Folkeskolen 2009 DETALJERET RAPPORT 1. Svaroversigt Kommune - uden forældre 4 Kommune - med forældre 29 Skole - med rapport

Læs mere

IT og digitalisering i folkeskolen

IT og digitalisering i folkeskolen 08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Side 1 af 8 Sammenlignelig brugerinformation Kjellerup Skole Profil og undervisning Pædagogiske principper Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole

Kvalitetsrapport 2010/2011. Skole: Haderslev Kommune. Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole Kvalitetsrapport 2010/2011 Skole: Haderslev Kommune Moltrup Skole Haderslev Kommunale Skolevæsens Heldagsskole 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Resumé med konklusioner side 3 Kapitel 2: Tal og tabeller

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Usserød Skoles værdiregelsæt

Usserød Skoles værdiregelsæt Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Vorrevangskolen min skole Vi vil kendes på Glæde, oplevelser, engagement og læring som vi vil opnå gennem ansvar, omsorg, respekt og faglighed Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag Oktober 2016 Vorrevangskolen

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Inklusionspolitik på Nordfyn

Inklusionspolitik på Nordfyn Inklusionspolitik på Nordfyn Evalueret 2015 Oprettet den 6. april 2016 Dokument nr. 480-2016-108394 Sags nr. 480-2016-14317 Indhold Indledning og baggrund... 2 Visionen for inklusion på Nordfyn... 3 Nordfyns

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012

Notat. Børn og Unge-udvalget. Aarhus Kommune. Den 20. januar 2012 Notat Emne Til Beskrivelse af programkatalog -udvalget Den 20. januar 2012 Aarhus Kommune Indledning Dette notat beskriver hvorledes frem til nu har arbejdet med at tegne de pædagogiske principper for

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Kolding Februar 2007 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere og vurdere faktorer,

Læs mere

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi

Frederikssund Kommune. Matematikstrategi Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

Principper for inklusion

Principper for inklusion Principper for inklusion Inspiration til kommunens skolebestyrelser En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Hvorfor arbejde med principper for inklusion? Skolernes Udviklingsudvalg har taget initiativ

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi

Læs mere

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over:

Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: Skolens evaluering af den samlede undervisning giver et overblik over: 1. Hvornår og hvordan har skolen evalueret trinmål og undervisningsplaner? 2. Står skolens undervisning mål med hvad der almindeligvis

Læs mere

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE

INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret

Læs mere

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt

Partnerskab om Folkeskolen. Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:

Læs mere

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle

Strategi. for udviklende og lærende fællesskaber for alle Strategi for udviklende og lærende fællesskaber for alle Herlev Kommune, 2016 1. udgave Oplag: 1000 eksemplarer Tryk: Herrmann & Fischer Grafisk layout: Mediebureauet Realize Fotos: Herlev Kommune, Panthermedia

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab. Highfive!

Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab. Highfive! Balance mellem skole og eliteidræt - et dialogredskab Highfive! Et dialogredskab Highfive -folderen er et dialogredskab, som viser, hvordan man kan skabe et godt børneliv for elever, der dyrker eliteidræt.

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere