ÅDALSSKOLEN. I lyset af reformen a r 1: 2014/15. Information til skolens forældre

Transkript

1 ÅDALSSKOLEN I lyset af reformen a r 1: 2014/15 Information til skolens forældre 1

2 Indhold Formålet med dette hæfte... 3 Folkeskolens formål... 3 Målet med folkeskolereformen... 3 Ådalsskolens vision... 4 Fælles mål... 5 Timefordelingsplan... 5 Nyt fokus fra undervisning til læring... 6 Storteam... 6 Dagens struktur for eleverne... 6 Beskrivelse af tværstid og lektietid... 7 Tværstid... 7 Lektietid... 7 Definition af lektier... 8 Definition af understøttende undervisning... 8 Bevægelse og motion... 8 Den åbne skole... 9 Læseplan:... 9 Skole/hjem-samarbejde Klasselærer/kontaktpersoner Aktivitetsoversigt Bustider Ringetider Morgenåbning i kantinen Specialklasserne SFO Inklusion Princip for inklusion Valgfag Afslutning

3 Formålet med dette hæfte I dette hæfte vil vi beskrive den hverdag, vi vil få på Ådalsskolen i folkeskolereformens år 1. Vores mål med hæftet er at informere jer om de forandringer, der følger af reformen, og hvordan vi udmønter dem på Ådalsskolen. Der er mange tiltag og indsatsområder, som vi i fællesskab skal udvikle og forfine i de kommende år. Heldigvis kan vi også pege på områder, hvor vi allerede er rigtig godt i gang. Her kan nævnes anvendelsen af IT, arbejdet med inklusion, varierede undervisningsformer og bevægelse. Vi er blevet spottet udenfor murene, og det har medført, at vi på foranledning af én af Undervisningsministeriets læringskonsulenter får besøg af Undervisningsminister Christine Antorini torsdag den om formiddagen. Vi glæder os til at modtage hende og vise noget af det frem, som vi er stolte af og mener, at vi er gode til. Der vil formentlig også blive lejlighed til at få talt om noget af det, der er en udfordring i dagens skole. Undervisningsministeriet har lavet en webside om folkeskolereformen for forældre, hvor I vil kunne finde beskrivelser og svar på mange ting vedr. reformen. Den kan findes her: Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Målet med folkeskolereformen Folkeskolens styrker og faglighed fastholdes og udvikles gennem tre mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. 3

4 Ådalsskolens vision På Ådalsskolen vil vi være kendt og anerkendt for: Et inkluderende og forpligtende fællesskab med plads til udvikling og læring for alle Mål: Alle elever lykkes fagligt, socialt og personligt uanset deres forudsætninger. Dette gør vi gennem: lærere og pædagoger med høj faglighed og stærke relationskompetencer høj specialpædagogisk viden varierede og motiverende undervisningsformer et fællesskab baseret på samarbejde, anerkendelse, ligeværdighed og aktiv deltagelse tolerance, respekt og forståelse for hinandens forskelligheder et tæt og forpligtende samarbejde med forældrene Høj faglighed Mål: Alle elever får de bedste forudsætninger for at gennemføre afgangsprøverne og fortsætte på en ungdomsuddannelse eller tilsvarende. Dette gør vi gennem: lærere og pædagoger, der kan sætte mål sammen med eleverne lærere, der kan give rettidig feedback og evaluere elevernes læringsudbytte og progression medarbejdere, der videndeler om, planlægger og forbereder læringsaktiviteter ud fra den enkelte elevs behov, færdigheder og faglige niveau stor viden om IT som redskab til at understøtte læring sammenhæng mellem faglig og social læring som en rød tråd gennem hele skoleforløbet Livsduelige, nysgerrige og robuste børn Mål: Alle elever får kompetencer til, mod på og lyst til at skabe sig et godt og meningsfuldt liv. Det gør vi ved at styrke: høj trivsel blandt børn og voksne elever der gennem skoletiden kommer ud i verden og lukker verden ind elevernes kendskab til egne styrkesider og begrænsninger elevernes fysiske aktivitet i forskellige sammenhænge elevernes demokratiske kompetencer og erfaringer 4

5 Fælles mål Præcisering og forenkling af Fælles Mål 1 Som følge af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen skal Fælles Mål forenkles. Fra skoleåret 2015/2016 skal alle skoler anvende de forenklede Fælles Mål i undervisningen, men i det kommende skoleår er det frivilligt at bruge de forenklede Fælles Mål - med undtagelse de nye fag Håndværk og design, Madkundskab, de fremrykkede sprogfag, valgfaget Medier og det obligatoriske emne Uddannelse og job. De hidtidige fælles mål, der er gældende for skoleåret 2014/15, kan findes her: Timefordelingsplan Lektioner per uge skoleåret Årgang BHK 30 DAN KRI MAT SAF 2 2 IDR 2 2 2,5 2, BIL MUS HIS GEO BIO N/T ENG TYS FYS HÅN og design Madkundskab SVØ 2 VALGF./dele Understøttende uv. 4,75 4 3,63 0,63 1,75 1,75 3,5 4,25 4,25 8 Lektietid Obligatoriskugentligt timetal Specialklasserne følger som udgangspunkt ovenstående fordeling, men der er i nogle tilfælde ændringer ift. elevernes forudsætninger og de pædagogiske behov. 1 Fælles mål beskriver del- og slutmål for de forskellige fag og er dermed styrende for indholdet i undervisningen. 5

6 Kravet om minimumstimetal gælder fremover kun for fagene dansk, matematik og historie. For de andre fag er lektionstimetallet vejledende. Enkelte fag starter tidligere end før, andre har fået nye navne og timetallene er over hele skoleforløbet hævet i flere af fagene, ligesom understøttende undervisning og lektietid er indført. Nyt fokus fra undervisning til læring I den nye reform er der sat et særligt fokus på synlige læringsmål. Det skal være synligt også for eleven, hvad det er, vedkommende skal lære. Den voksne sætter mål sammen med eleven, giver feedback og evaluerer med henblik på at sikre elevens faglige, sociale og personlige progression. Dette gøres varieret og motiverende. Storteam Medarbejderne organiseres i storteam med to årgange, hvor medarbejdere fra almen- og specialklasser og SFO udgør teamet. Medarbejderne organiserer læringsaktiviteter og det pædagogiske arbejde ud fra elevernes behov og forudsætninger. Holddeling er en naturlig del af arbejdet og skal tilgodese både elevernes og medarbejdernes faglige kompetencer. Storteamene ser således ud i det kommende skoleår: Storteam 1: 0. klasse, 1. klasse og 1.v Storteam 2: 2. klasse, 3. klasse og 3.v Storteam 3: 4. klasse, 5. klasse og 5.v og 6.v Storteam 4: 6. klasse, 7. klasse, 7.v og 8.v Storteam 5: 8. klasse, 9. klasse og 9.v Dagens struktur for eleverne Hvert storteam har et grundskema, som undervisning, understøttende undervisning og øvrig tid sammen med eleverne planlægges ud fra. Grundskemaet skal tænkes fleksibelt og kan tilpasses elevernes forudsætninger og det faglige og pædagogiske indhold. Dog skal minimumstimetal og de overordnede rammer for skoledagen overholdes årgang skal have 30 klokketimer ugentligt årgang skal have 33 klokketimer ugentligt årgang skal have 35 klokketimer ugentligt Timerne skal dække undervisning, understøttende undervisning, lektietid og pauser. Lektietid skal ligge i ydertimer sidst på skoledagen. 6

7 Klassetid kan bruges til opstart af dagen, læse- og skrivebånd, motionsbånd, træning af færdigheder, arbejdstid, diktat, understøttende undervisning m.m. og foregår som udgangspunkt i egen klasse. Eksempel på opbygning af skoledagen for et storteam. Vi taler nu om moduler og ikke lektioner. Det giver større mulighed for fordybelse og længerevarende forløb. Ikke således, at eleverne trættes. Det er jo netop sådan, at lærerne og pædagogerne skal tænke bevægelse og variation ind i deres planlægning for at tilgodese elevernes behov for dette. Storteam 2 (2./3. årgang) Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Klassetid Klassetid Klassetid Klassetid Samling modul Pause Pause Pause Pause Pause Læsebånd Læsebånd Læsebånd Læsebånd Læsebånd modul Spisepause Spisepause Spisepause Spisepause Spisepause modul Lektietid Tværs Lektietid Tværs Beskrivelse af tværstid og lektietid Tværstid Tværstid er tidspunkter, hvor eleverne kan arbejde på tværs i eller af storteamene. Tværstid er også tænkt som tidspunkter, hvor lærere kan lånes ud til andre storteam for at dække fag, som ikke kan dækkes af storteamet selv. Lektietid Det er obligatorisk for os som skole at tilbyde lektiehjælp. Det er dog valgfrit for jer forældre, om eleverne skal deltage i lektietiden. Det er valgfrit frem til næste Folketingsvalg. Vi har planlagt efter, at alle deltager i lektietid. Hvis I som forældre ønsker at fravælge dette tilbud, bedes I kontakte kontoret. I skal i den forbindelse være opmærksomme på, at første busafgang om eftermiddagen er kl Der skal ugentligt tilbydes følgende timetal til lektietid: årgang: 2 timer årgang: 3 timer årgang: 2 timer 7

8 Definition af lektier Lektier kan være at arbejde selvstændigt med træningsopgaver. Lektier kan også være forberedelse til undervisning. Lektier kan også være opsamling på det lærte, portefølje og log-bogsskrivning. Forældrene opfordres til at være nysgerrige i forhold til, hvad eleverne har lært i skolen i stedet for, hvad de har lavet og har for til i morgen. Forsøg jer med spørgsmålet: Hvad har du lært i dag? og bemærk forskellen. Definition af understøttende undervisning Fra lov-teksten: Understøttende undervisning skal supplere og understøtte undervisningen i fagene. Understøttende undervisning lægges i den del af skoledagen, som ligger ud over den fagopdelte undervisning. Understøttende undervisning vil kunne varetages af både lærere, pædagoger og personale med andre relevante kvalifikationer. Understøttende undervisning er ikke omfattet af holddannelsesreglerne. Fra ministeriets beskrivelser: Kobling af teori og praksis Varierede tilgange Differentiering Klassens tid og arbejdet med trivsel Specialundervisning og støtte Obligatoriske emner Erhvervsorientering og virksomhedsbesøg Bevægelse og motion I forbindelse med den nye reform er der sat ekstra fokus på bevægelse og motion. Det forventes, at eleverne bevæger sig mindst 45 min. hver dag. Det kan tilrettelægges i nogle af de to bånd, vi har lagt ind i skemaet, eller det kan tænkes ind som en del af undervisningen i fagene. Som variation og motivation. Det er ikke tænkt, at bevægelsen nødvendigvis skal have som mål, at man får sved på panden og derfor har brug for et bad. Vi har på skolen valgt at have to koordinatorer, der skal være med til at sætte struktur på de erfaringer, vi gør os her i starten og virke som inspiratorer for alle lærere og pædagoger. 8

9 Den åbne skole Samarbejdet med lokale aktører er en del af folkeskolereformen, og vi er som skole forpligtet til at indgå i samarbejde med de lokale foreninger, virksomheder og andre samarbejdspartnere. Noget vi også finder vigtigt og vægter i skolens vision. Vi har lavet en foreløbig læseplan for det første år, der beskriver hvilke obligatoriske forløb, de enkelte årgange skal igennem. Både som en hjælp til at lette planlægningen og til at benytte allerede etablerede relationer og kontakter, men også som en del af den røde tråd, der skal præge elevernes skoleforløb. Læseplan: Storteam 1 0. klasse: Trafik gåprøve. Kontakt med politiet. Falck Brandstation i Hornslet Udeskole 1. klasse: Landbrug fra jord til bord. Både efterår (høst) og forår (såning spiring) Minisport Storteam 2 2. klasse: Kor samarbejde med Musikskolen Minisport 3. klasse: Trafik i samarbejde med politiet. Cyklistprøve. Tour de Lime. Lokalarkivet og besøge pensionister Kor samarbejde med Musikskolen Storteam 3 4. klasse: Sculpture by Skørring City og Å. Hans Clausen Rosenholm Slot Forfatterbesøg, Folkebibliotekerne 5. klasse: Flertalsmisforståelser. SSP Friland bæredygtighed Mørke rensningsanlæg Syddjursmesterskaberne i højtlæsning, Folkebibliotekerne Storteam 4 6. klasse: Sociale medier 9

10 Avisuge journalist. Gl. Estrup 7. klasse: Storteam 5 Druk og stoffer SSP Seksualundervisning. Sexløberen / Filuren. Uge sex Avisuge journalist Samarbejde med UU virksomhedsbesøg; Vilomix og Brugsen i Lime 8. klasse: Filosofi med Lars Nymark den ene af de lokale præster Lisbjerg forbrændingsanlæg Eleverne arrangerer motionsdag for indskolingen. Brobygning besøg på ungdomsuddannelser 9. klasse: Besøg på forbrændingsanlæg - affaldshåndtering Demokrati og kontakt til lokalpolitikere Studstrupværket i forhold til fysikundervisning Besøg i Landsretten eller byretten. 10

11 Skole/hjem-samarbejde Forældresamtaler: Der afholdes forældresamtaler indenfor normal arbejdstid; mellem kl og kl. 16 eller 17. Forældresamtalen i efteråret er obligatorisk, hvorimod den om foråret evt. kan være efter behov. Det gælder her både behov fra lærernes side eller fra forældreside. Forældremøder: Der afholdes 2 forældremøder årligt om aftenen med særligt fokus på klassens trivsel og forældrenes rolle i trivselsarbejdet. Det er muligt at trække på AKT-medarbejderen 2 og ledelsen i forhold til at få skabt en proces omkring forventningsafstemning og samspil mellem skole og hjem. Kontakt: Forældrene kan kontakte medarbejderne via ForældreIntra eller gennem en besked til kontoret, hvorefter medarbejderen ringer tilbage indenfor normal arbejdstid; mellem kl og kl. 16 eller 17. Skolebestyrelsen: Fastsætter nye principper for skole-hjemsamarbejde. Elevplaner: Elevplanerne skal være et dynamisk dialogredskab, der løbende bearbejdes med særligt fokus på elevens faglige og sociale progression gennem målsætning, feedback og evaluering. Disse kan suppleres med digital portefølje. Klasselærer/kontaktpersoner Alle lærere har klasselærerfunktioner. Teamet aftaler, hvordan fordelingen af elever og opgaver skal være. Der kan eksperimenteres med kontakpersonordninger, hvor det er muligt. Klassens tid eksisterer ikke mere. Arbejdet med trivsel vil primært ligge i den understøttende undervisning. 2 AKT står for Adfærd, kontakt og trivsel. Vi har en særligt uddannet medarbejder, der arbejder med trivselsarbejdet i klasser, grupper og sammen med enkeltelever. Derudover vejledes kolleger i konkrete forløb og situationer. 11

12 Aktivitetsoversigt Mandag d Alle klasser Skolestart Uge årgang Lejrtur årgang Rollespil Lime grusgrav kl og Alle Skolefotografering årgang Koloni med SFO en Uge 41 Alle 200 års skolejubilæum Torsdag d Alle Skolefest 200-års jubilæum om aftenen Fredag d Alle Motionsdag Uge 42 Alle Efterårsferie Torsdag d årgang Disco hygge i SFO Uge kl. Frivilligt brobygnings-forløb Hele SFO Halloween Torsdag d årgang Disco hygge i SFO Torsdag d årgang Disco hygge i SFO Torsdag d årgang Disco hygge i SFO Uge Hele SFO Julegaveværksted Uge kl. Erhvervspraktik Mandag d Bh.kl. 9. kl. Klippe-klistredag Fredag d Bh.kl kl. Lucia-optog 3. årgang Sidste uge op til jul Bh.kl. 9. kl. Julekalender Onsdag d årgang Julefrokost i SFO Torsdag d årgang Julefrokost i SFO Mandag d Bh.kl. 9. kl. Juleafslutning Mandag d Bh.kl. 9. kl. 1. skoledag efter jul Uge klasserne Terminsprøver, fra d Uge 5 9. kl. Fremlæggelse Uge 4,5,6,8 og kl. 3. års lærerstuderende Uge 6 Hele SFO Fastelavnsuge Mandag d Hele skolen Fastelavn Uge 7 Alle Vinterferie Uge kl. Projektuge Fredag d kl. Frist for tilmelding til ungdomsuddannelser Onsdag d Bh.kl. 9. kl. Trivselsdag Fredag d årgang Overnatning SFO Tirsdag d Forældremøde tidlig SFO Uge årgang Introkurser Ungdomsudd. alternativ uge! Uge årgang Introkurser Ungdomsuddannelserne Fredag d årgang Overnatning SFO Uge 13 Hele SFO Påskeuge Fredag d årgang Afslutning i SFO Onsdag d Tidlig SFO Start Uge 14 og man Alle Påskeferie D. 15. og Dramaholdet Musical i hallen Fredag d Alle St. Bededag Uge årgang Lejrskole Mandag d klasserne Blå mandag samt evt. 7., 8., 12., kl. Skriftlige prøver/udtræksprøver Alle Kr. Himmelfartsferie Torsdag d Alle Forårskoncert Alle 2. Pinsedag 12

13 Fredag d kl. Sidste skoledag Fredag d Alle Grundlovsdag Mandag d kl. Mundtlige afgangsprøver Mandag d bh.kl. 3. klasse Idrætsdag arrangeret af 8. klasse Tirsdag d og 6. kl. Fælles kommunal idrætsdag kl Onsdag d kl. Translokation kl Fredag d Bh.kl.-8.kl. Sidste skoledag Alle aktiviteter fremgår af skolens kalender på Intra. Her vil eventuelle tidspunkter og lokaler også fremgå. Bustider Busserne kører eleverne ind til første lektion efter den kendte plan og hjem igen alle dage kl og Derudover er der hjemkørsel tirsdag, onsdag og torsdag. I vil kunne se køreplanerne på Midttrafiks hjemmeside i løbet af kort tid. For de børn, der kører med ture 217 gælder, at de må opholde sig i kantinen om morgenen og aulaen om eftermiddagen, mens de venter på den næste bus. Ringetider De nye ringetider er: Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Morgenåbning i kantinen Fra første skoledag starter vi et nyt tiltag, hvor vi tilbyder særligt de elever, der kommer med den tidlige bus kl mulighed for at købe lidt morgenmad i vores nye kantineområde, Mødestedet. Mødestedet har åbent kl og det er her eleverne, der kommer med den tidlige bus, skal opholde sig. Sortimentet bliver enkelt, f.eks. yoghurt, en portion havregryn, en bolle m. smør og lign. til rimelige priser. I uge 32 vil vi sende en plan ud over, hvad der kan købes. Vi har ansat Christina Wettendorf Jensen til at stå for driften af Mødestedet om morgenen. 13

14 Specialklasserne Specialklasserne på Ådalsskolen omfatter elever fra klassetrin fordelt på 6 klasser. Det er politisk besluttet, at alle eleverne i specialklasserne skal have et ugentligt timetal på 33 timer uanset klassetrin. Alle klasser spænder over 2-4 klassetrin. Eleverne kommer med skolebus, bus 217 eller køres med taxa til og fra skole afhængig af alder, modenhed og afstand. Skoletidens placering i specialklasserne er Mandag tirsdag onsdag torsdag fredag I tilknytning til specialklasserne er der eget SFO-fritidstilbud til de elever, der har brug for det. Åbningstider i fritidstilbuddet er Mandag tirsdag onsdag torsdag fredag De pædagoger, der arbejder i fritidstilbuddet, er også med i undervisningstiden. Specialklassernes SFO-tilbud er åbent i undervisningsfri uger fra , fredag dog til Der er lukket i uge 28,29,30 i sommerferien SFO SFO er et tilbud til forældre om pasning og pædagogiske aktiviteter for elever i årgang. SFO-pædagogerne indgår i storteamene og kan varetage understøttende undervisning, skole/hjem-samarbejde og undervisningsopgaver afhængigt af den enkeltes kompetencer. 14

15 Inklusion Inklusion er et vigtigt og nærværende fundament for alle skolens elever og medarbejdere og er således nævnt i skolens vision. Der arbejdes med inklusion både i samspillet mellem almen og specialklasser og i samtlige almenklasser for at skabe et inkluderende læringsmiljø for til gensidig gavn for alle elever. Princip for inklusion Alle børn er som udgangspunkt inkluderet i skolens undervisnings- og fritidstilbud, når alle involverede på hvert deres niveau har gavn af dette samarbejde. Der skal finde både en faglig og social udvikling sted med baggrund i et inkluderende og anerkendende menneskesyn og med en tilgang, der er kendetegnet ved ligeværdighed, tolerance, åbenhed, viden og plads til forskellighed. Ådalsskolen vil i en vedvarende proces øge mulighederne for oplevelse af fællesskab, aktiv deltagelse og højt læringsmæssigt udbytte for alle elever. Alle er ansvarlige, så derfor forventes det at lederes, medarbejderes, elevers og forældres handlinger vil kunne afspejles i inklusionsprincippet. Vedtaget i skolebestyrelsen den Et udvalg med repræsentanter fra ledelsen og medarbejderne er i gang med at lave en handleplan i forlængelse af princippet for inklusion. 15

16 Valgfag Som en del af folkeskolereformen er valgfagsordningen ændret, så valgfag fremover er obligatorisk for alle elever i årgang. Valgfagene er af 1 års varighed med to lektioner om ugen om torsdagen kl Valgfagene på Ådalsskolen er en kombination af flere fagområder vi kalder dem for valgfagsspor. Vi tilbyder følgende valgfagsspor i skoleåret 2014/15: Drama og musik Håndværk, design, billedkunst og arbejdskendskab Sprog Foto, film, billedkunst og medier Madkundskab og sundhed Musik og medier Afslutning Vi vil her gerne understrege, at samarbejdet mellem skolen og jer forældre med den nye folkeskolereform bliver om muligt endnu mere vigtigt. Vi vil hilse jeres konstruktive indspark velkomne, så vi i fællesskab når målene med reformen; at børnene skal blive så dygtige de kan, og at de skal trives godt. Husk at I kan læse mere om folkeskolereformen her: 16