Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning
|
|
|
- Christian Johansen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Folkeskolereformen Indhold og udmøntning
2 Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds Ikraftrædelse 1. august 2014 Dog først obligatorisk lektiehjælp efter næste valg
3 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis
4 3 overordnede indsatsområder En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få klare mål og regelforenklinger
5 Resultatmål Nye operative resultatmål: Mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test (mindst middel) Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges
6 Længere og mere varieret skoledag (1/4) Ny model for elevernes timetal Minimumstimetal på hvert klassetrin for den samlede skoledags længde klasse: 30 timer (28*) klasse: 33 timer (30*) klasse: 35 timer (33*) * obligatorisk timetal for eleverne indtil næste valg Minimumstimetal for det samlede antal årlige fagopdelte undervisningstimer i fagene Minimumstimetal for antal årlige undervisningstimer i dansk, matematik og historie for øvrige fag vejledende timetal Max. 35 timers skoleuge i gennemsnit i indskolingen
7 Længere og mere varieret skoledag (2/4) Ændringer i timefordelingen i den fagopdelte undervisning Dansk klasse forhøjes med 1 lektion om ugen Matematik klasse forhøjes med 1 lektion om ugen Indførelse af engelsk i 1. og 2. klasse med én 1lektion om ugen Fremrykning af andet fremmedsprog (tysk eller fransk) til 5. klasse 5. klasse: 1 lektion om ugen 6. klasse: 2 lektioner om ugen Undervisningen er obligatorisk i klasse Fritagelse kan søges fra 7. klasse Idræt i 1. klasse forhøjes med 1 lektion om ugen
8 Længere og mere varieret skoledag (2/4) Ændringer i timefordelingen i den fagopdelte undervisning fortsat Musik i 1. og 5. klasse forhøjes med 1 lektion om ugen Forhøjelse af håndværk og design i 4. klasse med 1 lektion om ugen (erstatter håndarbejde og sløjd) Forhøjelse af timetallet i natur og teknik i 2. og 4. klasse med 1 lektion om ugen Indførelse af valgfag fra 7. klasse med 2 lektioner om ugen En ugentlig lektion fra 8. klasse i geografi flyttes til 7. klasse, således at der sker en udjævning af timerne mellem de to klassetrin
9 Længere og mere varieret skoledag (3/4) Nyt begreb i folkeskolen: Understøttende undervisning Understøttende undervisning Den understøttende undervisning skal bruges til at arbejde med en række elementer, der har betydning for, at eleverne får mere ud af den fagopdelte undervisning. Differencen mellem den tid skolen bruger på fagopdelte timer og minimumstimetallet for skoledagens længde På alle klassetrin kan pædagoger og medarbejdere med andre kompetencer inddrages i undervisningen i en understøttende rolle og de vil kunne varetage understøttende undervisning alene med eleverne
10 Længere og mere varieret skoledag Understøttende undervisning Idræt, motion og bevægelse gennemsnitligt 45 min. om dagen Kan også indgå i den fagopdelte undervisning Lektiehjælp Faglig fordybelse (f.eks. turbodansk) Arbejde med sociale kompetencer, motivation og trivsel mv. Klassens tid Timeløse fag (færdsel, sundhed, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Pauser
11 Længere og mere varieret skoledag Øvrige elementer Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelser Styrket forældresamarbejde og elevinddragelse Bedre undervisningsmiljø Ro og fokus på klasseledelse Åben skole samarbejde med foreninger, musikskole, frivillige mv.
12 Bankagerskolens mission Vi vil udfordre eleverne til fuldt ud at udnytte deres potentiale for uddannelse, beskæftigelse og for at leve livet.
13 Bankagerskolens visioner og læringssyn Mennesket vokser, når det bliver mødt med anerkendelse Vi vil opbygge inkluderende fællesskaber Alle elever kommer som udgangspunkt i skole med lyst til at lære Vi har høje forventninger til at alle kan blive dygtigere Eleverne er forskellige og lærer på forskellige måder Eleven opbygger sin forståelse af verden gennem kommunikation med andre Eleven lærer bedst, når han/hun er aktiv i læreprocessen
14 Visioner og læringssyn - fortsat Vi vil udfordre ALLE elever indenfor hver enkelt elevs nærmeste udviklingszone Vi vil variere undervisningen og benytte forskellige metoder og tilgange Elevernes læreprocesser afgør valget af metoder og organisation Vi tager udgangspunkt i elevernes styrkesider Vi vil opbygge udfordrende læringsmiljøer, hvor oplevelse, engagement og udfordring af alle sanser vægtes højt
15 Visioner og læringssyn progression i læringen Det er lærerens ansvar, at der er progression i ALLE elevers læring Der skal være tydelige læringsmål, som er synlige for eleverne Klare kriterier for målopfyldelse Klart fokus på løbende at undersøge sammenhængen mellem undervisningen og elevernes læring
16 Elevernes mødetider på Bankagerskolen Indskolingen (0.-3. klasse) 30 timer Mellemtrinnet (4.-6. klasse) 33 timer Mandag-torsdag: Fredag: Udskolingen (7.-9. klasse) 35 timer årgang: dage til pga. konfirmationsforberedelse
17 Skoledagens organisering i en 1. klasse Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Undervisning 1. modul Elevpause Undervisning 2. modul Elevpause Undervisning 3. modul (½) Understøttende undervisning
18 Skoledagens organisering i en 5. klasse Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Undervisning 1. modul Elevpause Undervisning 2. modul Elevpause Undervisning 3. modul Understøttende undervisning Fagdag (fleksible pauser) Til 14.00
19 Skoledagens organisering i en 9. klasse Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Undervisning 1. modul Elevpause Undervisning 2. modul Elevpause Fagdag (fleksible pauser) Undervisning 3. modul (½) Elevpause Projektdag Samfundsfag (hist, samf, kri) Valgfag Studietid (lektielæsning) Projektdag Naturfag (bio, geo, f/k) Understøttende undervisning
20 Stor pause : Eleverne spiser i klassen eller i kantinen (7.-9. årgang) med den lærer, som de havde i modulet før : Trivselslederne og pædagogerne organiserer aktiviteter Hallen åben Delfinen og SFO 2/3 åben Legestationer på legepladserne
21 Bevægelse mindst 45 min. pr. dag i gennemsnit Integreret i undervisningen Bevægelse indlagt i alle undervisningsmoduler Power-breaks efter behov Stor elevpause Legestationer v/trivselslederne på mellemtrinnet Pædagogerne udfører aktivt tilsyn Idræt/svømning
22 6 tværfaglige projektuger Skal bryde den fagdelte undervisning Mulighed for at lære sammen med yngre og/eller ældre elever Ingen faste pauser Lejrskoler, hytteture, terminsprøver, afgangsprøver mm. placeres i disse uger for at reducere vikardækning Uge 39: Naturvidenskab Uge 41: Sundhed/trivsel Uge 46: Internationalisering Uge 2: Samfundsvidenskab Uge 11: Skolefest, UEA-undervisning Uge? (først i maj): Praktisk, musisk, kreativt tema
23 Lektielæsning = Studietid klasse: 2 timer om ugen (klokketimer) klasse: 3 timer om ugen klasse: 2 timer om ugen Frivilligt MEN skolen opfordrer meget kraftigt til en aftale med forældrene om, at eleverne SKAL deltage. Indskolingen: Oplæsning, dansk- og matematikværksteder, små kurser med faglige fordybelse Eleverne får generelt mindre hjemmearbejde Dog stadig læselektier og tabeltræning mm (hele skolen) og større afleveringer i udskolingen
24 Studietid mellemtrin og udskoling Eksempel på organisering, studietiden afholdes på samme tid i et hus: Læsesal med individuelt arbejde, ro til at arbejde med afleveringer, læsning mm. eleverne er her selvkørende og behøver ikke hjælp I et andet område faglig hjælp til naturfagene I et tredje område faglig hjælp til samfundsfagene I et fjerde område kan eleverne hjælpe hinanden i mindre grupper I andre områder faglige fordybelseskurser herunder dansk som andetsprog, og f.eks. turbodansk eller brøkregning, som eleverne tilmelder sig Faglokaler, auditorie, læringscenter mv. anvendes til spil, frilæsning og udstyres med ekstra materialer (hvis man er færdig med lektierne)
25 Valgfag i udskolingen 2 ugentlige lektioner valgfag i klasse: Eksempler på valgfag næste skoleår: Billedkunst Håndværk og design Journalistik, skoleblog Internationalt samarbejde (3 hold!) Musik, skoleband Alternativ idræt Fransk Madkundskab
26 Den faseopdelte skole Skolen opdeles i 3 faser: Indskoling, mellemtrin, udskoling Eleverne skifter som udgangspunkt lærere efter 3. og 6. klasse Hvorfor den faseopdelte skole Lærerne specialiseres og får stor erfaring i at undervise i en fase større fokus på faglighed Tydelige forventninger til eleverne
27 Liniefagsdækning Krav om lærernes liniefagsdækning: 85 % i % i 2018 Konsekvens: Lærerne underviser i få fag i flere klasser Eleverne undervises af flere lærere, som til gengæld er fagligt dygtigere
28 Kontaktlærere Klasselærere afløses af kontaktlærere Alle lærere er kontaktlærere. Nogle pædagoger er kontaktpædagoger Kontaktlæreren har ansvaret for en gruppe elevers trivsel Kontaktlæreren har primærkontakten til disse elevers forældre
29 Lærernes arbejdstider Lærerne er til stede på skolen i timer i godt 42 uger. Lærerne har to lange dage: mandage og onsdage Der indrettes arbejdspladser til lærerne og pædagogerne Lærerne kan som udgangspunkt ikke træffes om aftenen. Skole/hjem-samtaler om eftermiddagen evt. om morgenen (?) Stadig forældremøder om aftenen Vi holder stadig skolefest Hytteture og lejrskoler som tidligere
30 Den åbne skole - musikskolen Samarbejde med Musikskolen 1 musikskolelærer tilknyttes 5. årgang en hel dag om ugen tilfører undervisningen en musisk dimension samt underviser en 5. klasse i musik 1 musikskolelærer er på skolen ½ dag om ugen og underviser i valgfag samt i musik i børnehaveklasserne mod betaling.
31 Den åbne skole - forældrene Vi vil gerne i fællesskab med forældrene hæve ambitionsniveauet Fælles signal om store forventninger til elevernes præstationer Opfordring til forældrene om at tage 100 % ansvar for at: Eleverne møder skoleparate: udhvilede, mætte, bøger, gymnastiktøj mv. i tasken Medbring bærbar computer i udskolingen hver dag OBS på fravær
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.
Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014
FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes
Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014
Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal
Folkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Forligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Folkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Forældre information om LERGRAVSPARKENS SKOLE. skolereformen
LERGRAVSPARKENS Forældre information om SKOLE 2014 skolereformen FORMÅL MED REFORMEN At gøre folkeskolen endnu bedre At øge det faglige niveau At understøtte at flere unge får en ungdomsuddannelse Den
Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1
Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Et fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!
HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?
DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK
Oplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform
Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole
Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever
#Spørgsmål og svar om den nye skole
#Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en
Hvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE
NY FOLKESKOLEREFORM PÅ SKÅDE SKOLE 1. august 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft på alle landets skoler. Det betyder en længere skoledag for vores elever, nye fag, mere bevægelse, mulighed for lektiehjælp
1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.
Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på
Folkeskolereform 1 Reformen lægger op til øget mål - og resultatstyring i folkeskolen baseret på få og klare nationale mål, forenkling af Fælles Mål samt et markant fokus på viden og resultater. 2 Folkeskolereform
Orienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
SKOLEREFORM. Værdier på Bryndum Skole. engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel
Værdier på Bryndum Skole engagement og energi læring og udvikling fællesskab og trivsel Husk!!! Ingen spørgsmål er dumme og ingen kommentarer fra Jer er irrelevante Blot er det vigtigt, når nu vi er så
FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014
Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.
Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.
skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig
VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev
Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole
Skolens vision og Folkeskolereformen på Rantzausminde Skole Folkeskolereformen De nationale mål er: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan. Informationsaften november 2014
Herlev Byskole En skole der løfter alle elever Hvor alle elever bliver så dygtige de kan Informationsaften november 2014 Præsentation af Herlev Byskole Fokus på overgangen fra børnehave til SfO Vision
Hvornår skal vi i skole?
Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT
Oplæg om skolereformen på Karup Skole
Oplæg om skolereformen på Karup Skole Tirsdag d. 3. juni 2014 Skoleleder Thomas Born Smidt SFO-leder Susanne Ruskjær 1 Indhold og program. Lidt historik og hvad er hvad? Skolereformens indhold og begreber.
Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole
Fremtidens skole En skole der løfter alle elever Implementering af folkeskolereform. Herlev Byskole Nationale mål og resultatmål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen
folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen
folkeskolereform info til forældre vedrørende folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien i år, vil det være med ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler
Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen ohc@nts centeret.dk Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/den nye folkeskole Tre overordnede mål 1)Folkeskolen skal udfordre
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Skolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.
Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå
Skolereform i forældreperspektiv
Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:
Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Viby Skole & folkeskolereformen. Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn?
Viby Skole & folkeskolereformen Hvad betyder Folkeskolereformen for Viby Skole og dit barn? Dagsorden Hvorfor ny Folkeskolereform? Den længere og mere varieret skoledag Bevægelse i skolen Nye fag og nye
Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Skolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Spørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder
Folkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
