AARHUS UNIVERSITET ORMILKQUAL FORMIDLINGSDAG 4. OKTOBER 2010 METTE KROGH LARSEN MEKL

Transkript

1 ORMILKQUAL FORMIDLINGSDAG 4. OKTOBER 2010 METTE KROGH LARSEN MEKL

2 OVERSIGT OVER PROJEKTET Afgræsning og fodring (gårdperspektiv) Mælkekvalitet i relation til fodring med bælgplanter Moderne malketeknologi og økologisk mælkeproduktion Nye skånsomme pasteuriseringsmetoder, der bevarer mælkens egenskaber 2

3 AFGRÆSNING AF GRÆS MED HØJ ANDEL AF HVID-, RØDKLØVER, LUCERNE ELLER CIKORIE Konklusioner Meget højt tilbud og stor andel af hovedafgrøden Produktionsmæssigt ingen effekt Lucerne kræver tilpasning af afgræsningssystemet

4 FODRING MED FORSKELLIGE GRÆSMARKSAFGRØDER GIVER MÆLK MED FLG. KLARE KARAKTERISTIKA Tabel 1. Karakteristiske smagsnuancer for mælk ved fodring med græsblandinger med højt indhold af hhv. lucerne, cikorie, hvidkløver eller rødkløver Afgrøde Maj August Lucerne (neutral, flad ) Majssød smag Cikorie Astringerende eftersmag Kogt mælkesmag Grøn smag Bitter smag Flødeagtig smag Fedtet mundfornemmelse Flødeagtig smag Fedtet mundfornemmelse Flest positive karakteristika Bitter smag Flødeagtig smag Animalsk/staldagtig smag Hvidkløver Majssød smag Flest negative karakteristika Majssød smag Animalsk/staldagtig smag Både positive og negative karakteristika Rødkløver (neutral, flad ) Kogt mælkesmag Grøn smag Ingen særlige karakteristika

5 Lakridsmælken er på vej Danske forskere arbejder på at kortlægge sammenhængen mellem smagen af det, koen spiser og det, koen giver os at drikke efterfølgende - og forskellene er allerede tydelige.

6 AFGRÆSNING 7 BEDRIFTER Formål: Undersøge betydningen af variationer i køernes optag af bælgplanter (hvidkløver, lucerne) samt øvrige forhold knyttet til foderrationen og besætningens produktion på mælkens smag og sammensætning Race: Jersey og Holstein Andel afgræsning: % af rationen Prøvetagning: Maj og september

7 Linolensyre Gavnlig effekt mod udvikling af diabetes samt udvikling af alvorlige hjerte- karsygdomme Smør fra græssende køer: 20 g indeholder ca g Hu et al. (1999) Studie af sygeplejersker: signifikant reduktion in CVD Ascerio et al. (1996) 43 % reduktion i IHD ved øgning af daglig linolensyreindtag fra 0.8 til1.5g

8 Palmitinsyre Stearinsyre Vaccensyre Linolensyre CLA E-vitamin b-caroten AARHUS Relation mellem afgræsning og mælkens indholdsstoffer 1 0,5 0-0,5-1 = Jersey, = Holstein

9 g/100 g mælkefedt g/100 g mælkefedt AARHUS MÆLKENS CLA-INDHOLD ER TÆT RELATERET TIL AFGRÆSNING 4,5 Vaccensyre 1,8 CLA 4 1,6 3,5 1,4 3 1,2 2, ,8 1,5 1 r = 0,599 (JER) r = 0,861 (HF) ,6 0,4 r = 0,450 (JER) r = 0,829(HF) Græsning, % af tørstof i rationen Græsning, % af tørstof i rationen

10 g/100 g mælkefedt g/100g mælkefedt AARHUS MÆLKENS LINOLENSYREINDHOLD OG AFGRÆSNING 1,5 1,5 1,4 1,4 1,3 1,3 1,2 1,2 1,1 1, ,9 0,9 0,8 0,8 0,7 0,6 r = -0,048 (JER) ,7 0,6 r = 0,452 (HF) Græsning, % af tørstof i rationen Græsning, % af tørstof i rationen

11 EFFEKT AF RACE Mælk fra Jersey: højere indhold af beta-caroten E-vitamin mættet fedt. Mælk fra Holstein: højere indhold af monoumættet fedt linolensyre CLA Til produktion af mælk med højt indhold af linolensyre anbefales brug af Holstein frem for Jersey

12 MODERNE MALKETEKNOLOGI OG ØKOLOGISK PRODUKTION 0,9 FFA 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 Konventionel Økologisk 0,3 0,2 0,1 0 AMS Karussel Bindestald side-by-side sildeben Tandem 12

13 ENZYMAKTIVITET Desaturase aktivitet afhængig af foder 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Hvidkløver Rødkløver Lucerne Ensilage (majs/græs) 13

14 Degree of denaturation of -lactoglobulin (%) AARHUS SKÅNSOM VARMEBEHANDLING 35 Full Skimmed 30 y = 0,66x - 45,64 R² = 0, y = 0,27x - 15,52 R² = 0, Instant infusion T ( C) 14

15 VARMEBEHANDLING OG MÆLKENS SMAG 9 Lavpast 72 /15s Højpast 85 /30s IIP 80 C IIP 120 C Kogt lugt Kogt smag Karamelsmag Majs lugt Vandig smag Pap lugt Pap smag Pap eftersmag 15

16 PROJEKTETS PRODUKTION 1 PhD afhandling 7 Peer-reviewede accepterede artikler (flere undervejs) 14 Symposieindlæg En række populærvidenskabelige artikler 16