Unge godt på vej - Plan for uddannelse og arbejde til unge på Frederiksberg 2015 ( ) April 2015

Transkript

1 Unge godt på vej - Plan for uddannelse og arbejde til unge på Frederiksberg 2015 ( ) April

2 Baggrund Ungeindsatsen har de seneste år været en politisk høj prioritet på Frederiksberg og er det fortsat. Med kontanthjælpsreformen 2014 er der også på nationalt plan kommet større fokus på ungegruppen. Et af hovedmålene med reformen er, at flest muligst unge skal påbegynde og gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse. Langt størstedelen af de unge på Frederiksberg klarer sig godt og er i gang med en uddannelse eller i arbejde. Frederiksberg placerer sig godt sammenlignet med landsgennemsnittet, både når det kommer til andelen af unge på offentligt forsørgelse og andelen af unge, som mindst gennemfører en ungdomsuddannelse. Eksempelvis er andelen af unge på offentlig forsørgelse på Frederiksberg i 2014 stadig blandt de allerlaveste i landet. De positive resultater afspejler, at unge gennem flere år har fået et særligt politisk fokus i uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen på Frederiksberg. Frederiksberg Kommune har, tilsvarende landets andre kommuner, en udfordring med en mindre gruppe af unge, som har brug for en ekstra indsats, der kan hjælpe dem videre i uddannelse eller ind på arbejdsmarkedet. Her kan der være tale om elever i udskolingen, der har nogle sociale, personlige eller faglige udfordringer, som gør, at de er risiko for ikke at kunne fortsætte på og gennemføre en ungdomsuddannelse. Der kan lige såvel være tale om unge, der har flere afbrudte uddannelsesforløb bag sig eller unge, der har komplekse problemer ud over ledighed og som har behov for en særlig indsats og koordination på tværs af forvaltningsområder. Frederiksberg kommune er ambitiøs i forhold til de målsætninger, der sættes for ungeindsatsen. Selvom Frederiksberg er godt på vej i den rigtige retning, honorerer kommunen endnu ikke målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Ved seneste ungeopfølgning den 19. januar 2015 (punkt 8) fremgår det, at kun 93 procent af ungdomsårgang 2012 forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Dette tal er dog marginalt højere end landsgennemsnittet, der ligger på 92,9 procent. For så vidt angår antallet af unge på offentlig forsørgelse har kommunen en ambition om, at færrest muligst unge skal modtage offentligt forsørgelse. Sat på spidsen betyder det, at én ung på offentlig forsørgelse er én for meget. Således er der stadig stort incitament til fortsat at have et særskilt fokus på ungegruppen på Frederiksberg. I det følgende skitseres en flerårig mål- og indsatsplan med udgangspunkt i udfordringerne på Frederiksberg samt Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets prioriteringer på området. Planen er bygget op af følgende afsnit: 1) Målgruppebeskrivelse 2) Langsigtede målsætninger 3) Status og udviklingstiltag for unge i udskolingen og årige 4) Status og udviklingstiltag for unge med uddannelse 5) Status og udviklingstiltag for udsatte unge i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng 6) Effektopfølgning 2

3 1. Målgruppebeskrivelse Den samlede ungegruppe omfatter unge fra 7. klasse til unge op til 30 år. I december 2014 var der i alt unge, som modtog en offentlig forsørgelsesydelse (16-29 år). Mere specifikt er fordelingen på de forskellige ydelsestyper, som nedenstående tabel viser: Antal fuldtidspersoner år December 2014 Ydelsesgrupper i alt Kontanthjælp 79 Uddannelseshjælp 448 A-dagpenge 521 Arbejdsmarkedsydelse & særlig uddannelsesydelse Revalidering 12 Forrevalidering 4 Sygedagpenge 95 Fleksjob 9 Ledighedsydelse 4 Førtidspension 78 Ressourceforløb 12 Jobafklaringsforløb 6 Kilde: Jobindsats.dk Som det fremgår af tabellen, udgør unge på kontanthjælp/uddannelseshjælp og unge på A- dagpenge langt størstedelen af den samlede gruppe. Når man kigger på antallet af unge, som har længerevarende forløb (modtaget en offentlig forsørgelsesydelse i mere end seks måneder), er de unge på kontanthjælp/uddannelseshjælp klart de mest udsatte sammenlignet med A-dagpengemodtagerne. I januar 2015 var der 295 kontanthjælps- /uddannelseshjælpsmodtagere med længerevarende forløb, mens antallet af længerevarende forløb for A-dagpengemodtagere var 77 unge (september 2014). Kilde: Ungeopfølgningen 19. januar 2015 Ungegruppen kan inddeles i følgende tre delmålgrupper: a) Unge i udskolingen samt årige (7. klasse 25 år), b) Unge ledige med uddannelse (18-30 år) og c) Udsatte unge i uddannelsesog beskæftigelsessammenhæng (18-30 år) Unge i udskolingen og de årige De unge i udskolingen og de årige udgør langt den største delmålgruppe af de tre. I tillæg til knap elever i udskolingen omfatter gruppen også de årige, som ikke længere har en tilknytning til uddannelsessystemet. Gruppen er dels kendetegnet ved, at de helt unge (under 18 år) endnu ikke er i kontakt med kontanthjælpssystemet. Herved er indsatserne for disse primært af forebyggende karakter, der netop skal understøtte, at de unge fortsætter i uddannelsessystemet, hvilket på længere sigt skal være med til at sikre at de unge kommer i job. 3

4 Vejledningsindsatsen er prioriteret således, at der anvendes flest ressourcer pr. elev for de elever, der har det største behov. Herved er indsatsen især centreret omkring de såkaldte fokuselever, der vurderes at være i risiko for ikke at starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i arbejde. De elever, der kategoriseres som fokuselever, vurderes til ikke at være uddannelsesparate. Uddannelsesparathed/klassificering som fokuselev bestemmes ud fra, om eleverne har de faglige, personlige og sociale forudsætninger til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Skolerne og Ungdommens Uddannelsesvejledning foretager denne vurdering. Det er vigtigt at identificere fokuselever på et tidligt tidspunkt, sådan at forebyggende indsatser kan igangsættes tidligt. I Frederiksberg kommune identificerer man allerede elever som værende fokuselever i 7. klasse, selvom lovgivningen med vejledningsreformen 2014 tilsiger, at eleverne først skal vurderes uddannelsesparate i 8. klasse (før vejledningsreformen skete uddannelsesparathedsvurderingen først i 9. klasse). Overordnet er der to indsatsspor for pågældende målgruppe. Det ene er en bred indsats, der omfatter samtlige udskolingelever og de årige, mens det andet indsatsspor er mere intensiveret og er direkte målrettet fokuseleverne. Arbejdet med målgruppen er hovedsageligt forankret i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), og samarbejdet mellem UU, skoler og forældre spiller en væsentlig rolle. Der er i alt cirka elever i udskolingen (7.-9./10. klasse) på Frederiksberg. De nyeste tal fra ungeopfølgningen (januar 2015) viser, at der af årgang 2011 afgangselever var 152 fokuselever ud af et samlet elevtal på 893. Et kvalificeret skøn er, at der årligt i alt er cirka 450 fokuselever ud af det samlede elevtal på cirka Kilde: Ungeopfølgningen 19. januar Unge ledige med uddannelse Denne delmålgruppen er forholdsvist tæt på arbejdsmarkedet. Gruppen består primært af A- dagpengeberettigede unge og sekundært af unge, der modtager kontanthjælp. De unge i denne gruppe er kendetegnet ved, at ledighed er hovedudfordringen for dem. Når gruppen betegnes som unge med uddannelse, forstås det, at de unge har en erhvervskompetencegivende uddannelse, der netop kvalificerer dem til at varetage et job uden yderligere uddannelse. Gruppen består dels af forsikrede ledige, som modtager A-dagpenge. Der er i alt 521 unge A- dagpengemodtagere på Frederiksberg. Af A-dagpengemodtagerne har cirka 60 procent en akademisk uddannelse (319 personer). I omegnen af 30 procent skønnes at have en erhvervsfaglig uddannelse (150 personer), mens cirka 10 procent ikke skønnes at have en uddannelse udover folkeskolen (52 personer) - de ledige A-dagpengemodtagere uden uddannelse indgår undtagelsesvis stadig i delmålgruppen, da forventningen er, at disse er jobparate i kraft af at de tidligere har optjent A-dagpengeret. For så vidt angår kontanthjælpsmodtagerne er det kun de jobparate, der indgår i gruppen af unge ledige med uddannelse. Der er 20 jobparate kontanthjælpsmodtagere (ud af et samlet antal på 79 kontanthjælpsmodtagere). De aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er længere væk fra arbejdsmarkedet og kategoriseres derfor under udsatte-gruppen. 4

5 De centrale aktører for de unge ledige med uddannelse er jobcenterdelen af Ungecenteret og Akademikercenteret, mens samarbejdet med virksomhederne, der skal aftage de unge som arbejdskraft, ligeledes spiller en meget væsentlig rolle jævnfør Vækst og jobskabelse på Frederiksberg Plan for den virksomhedsrettede indsats Udsatte unge i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng En overvejende del af de unge i denne delmålgruppe har andre problemer end ledighed såsom faglige, sociale eller helbredsmæssige problemer. De udsatte unge i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng kan yderligere inddeles i tre underkategorier henholdsvis 1) Åbenlyst uddannelsesparate og uddannelsesparate, 2) Aktivitetsparate og 3) Unge med behov for en særlig indsats. 1) Målgruppen rummer de unge, som visiteres som åbenlyst uddannelsesparate/ uddannelsesparate, men som endnu ikke er påbegyndt en uddannelse. De åbenlyst uddannelsesparate er unge, som ikke har nogen barrierer i forhold til at begynde på og gennemføre en uddannelse. Det kan for eksempel være unge, der har bestået folkeskolens afgangsprøver eller en gymnasial uddannelse, og som ikke har problemer ud over, at de intet job har. De unge, der vurderes at kunne påbegynde en uddannelse inden for cirka et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår, er i målgruppen uddannelsesparate. 2) De unge, der ikke vurderes at være uddannelsesparate, for eksempel fordi de har problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig art, vil være i målgruppen aktivitetsparate unge. Samlet set omfatter målgruppen de borgere med de mest komplekse problemstillinger. Størstedelen af de unge i målgruppen visiteres som aktivitetsparate, og hovedparten af disse er hverken tæt på uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. Desuden indgår alle unge på førtidspension, i ressourceforløb, fleksjob, i jobafklaringsforløb, på revalidering eller ledighedsydelse i målgruppen. 3) Endelig indgår der i målgruppen en gruppe unge, som principielt er kategoriseret som aktivitetsparate, men som har behov for en særlig indsats. Disse unge er karakteriseret ved at have begrænsninger i arbejdsevnen eksempelvis på grund af fysiske eller psykiske handikap. Indsatserne for de unge i denne gruppe kræver ofte en tværfaglig koordinering og samarbejde mellem flere forvaltningsafdelinger i kommunen. Således er den samlede målgruppe af udsatte unge i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng forholdsvis bred, da den både favner personer, som har komplekse problemer og er relativt langt væk fra arbejdsmarkedet samt personer, der blot venter på at påbegynde en uddannelse. Modtagere af uddannelseshjælp fordelt på visitationskategorierne: åbenlyst uddannelsesparate er 70 unge; uddannelsesparate er 115 unge; aktivitetsparate er 263 unge. I alt 448 unge. Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere er 56 unge og 3 uoplyst (ud af et samlet antal kontanthjælpsmodtagere på 79). Kilde: Jobindsats.dk (tal fra december 2014, angivet i fuldtidspersoner) ). Nedenstående figur illustrerer både volumenen for de tre delmålgrupper samt kompleksitetsgraden i forhold til deres udfordringer og behov for koordinering. 5

6 De grønne kasser viser det samlede antal unge i hver af de tre delmålgrupper. De blå kasser består af delmængder af de grønne kasser og viser hvor stor en andel af delmålgrupperne, der er ekstra opmærksomhed på. De røde cirkler indrammer de delmålgrupper, som der især er fokus på. Nedenstående figur illustrerer på samme måde som overstående antallet af personer i de tre delmålgrupper. Felterne, der er indrammet med rødt, viser hvilke grupper, der er mest udsatte, og hvor der er ekstra opmærksomhed. * De unge med længerevarende forløb (295 personer) er en delmængde af det samlede antal fra udsatte-guppen (507 personer). 6

7 2. Langsigtede målsætninger På ungeområdet arbejder man i Frederiksberg kommune ud fra en overordnet logik om, at de unge så vidt muligt ønsker at kunne klare sig selv - de unge ønsker at skabe sig en god tilværelse ved at uddanne sig, arbejde, forsørge sig selv og bidrage til samfundet. Denne logik afspejler sig i kommunens fokus på, at flest mulige unge skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, da dét at have en uddannelse i vid udstrækning er en forudsætning for at klare sig godt videre i livet. 2.1 Fire langsigtede målsætninger for ungeindsatsen Der er en tæt sammenhæng mellem kommunens uddannelses- og beskæftigelsesindsats, da uddannelse anses som et vigtigt skridt på vejen til varig beskæftigelse. Denne logik kommer ligeledes til udtryk i de langsigtede målsætninger for ungeindsatsen. Det skal fremhæves, at målsætning nummer 1 færrest muligst unge skal modtage offentlig forsørgelse - er hovedmålsætningen og den overordnede, ønskede effekt. De øvrige tre målsætninger er vigtige mål, der skal understøtte realiseringen af målsætning nummer 1. For ungegruppen på Frederiksberg er der i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng følgende fire langsigtede målsætninger: 1. Færrest muligt unge skal modtage offentlig forsørgelse 2. Antallet af unge med mere end seks måneder på offentlig forsørgelse skal reduceres procent af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse (national målsætning) 4. Antallet af fokuselever/ikke-uddannelsesparate elever*, som modtager en offentlig forsørgelsesydelse efter de er fyldt 18 år, skal reduceres * Hvorvidt en elever vurderes som ikke-uddannelsesparat eller kategoriseres som fokuselev, bedømmes efter samme kriterier (sociale, personlige og faglige kompetencer). Ud over de langsigtede målsætninger er der tillige målsætningerne i kommunens etårige beskæftigelsesplan, som bidrager til at realisere de overordnede målsætninger: Antallet af unge 16-19årige, der begynder på kontanthjælp, skal reduceres fra 2014 til 2015 Antallet af unge 25-29årige dagpengemodtagere skal reduceres med mindst 10 procent, og andelen af langtidsledige i gruppen skal reduceres fra 14 procent i december 2013 til 10 procent i december 2015 Antallet af unge, der frafalder en ungdomsuddannelse, skal reduceres [Udgår grundet mangelfuld data] Andelen af unge A-dagpengemodtagere under 30 år uden uddannelse, der påbegynder en uddannelse, skal være større i 2015 end i 2014 målt på antallet af unge, der får et uddannelsespålæg [Udgår grundet mangelfuld data] Bemærk: Nogle af målene i beskæftigelsesplan 2015 blev understøttet af data fra den daværende Beskæftigelsesregion, som nu er nedlagt. Herved er det ikke mulig at følge op på målene. Der vil fremover blive fulgt op på de nye mål, som bliver skrevet i beskæftigelsesplan

8 Nedenstående figur illustrerer, hvor de tre delmålgrupper på ungeområdet befinder sig i forhold til beskæftigelsesgrad og uddannelsesniveau. De blå pile viser hvilken bevægelse (målsætninger) i forhold beskæftigelse/uddannelse, kommunen ønsker at opnå. Inde i pilene står beskrevet et eksempel på en indsats, som skal bidrage til målrealisering. Den grønne firkant markerer den ideelle situation for de unge at de unge opnår en fast tilknytning til arbejdsmarkedet og har en uddannelse, der matcher deres job. Som det fremgår af figuren, ligger alle tre delmålgrupper langt nede på beskæftigelsesaksen, da den samlede gruppe netop er kendetegnet ved ikke at være i arbejde. Kigger man på de unge i udskolingen samt de årige, peger pilen i retning af mere uddannelse, da dette er den primære målsætning for pågældende delmålgruppe. En af de helt centrale indsatser, der skal bidrage til dette mål, er vejledningsindsatsen. Anderledes ser det ud for de unge med uddannelse, hvor pilen peger i retning af mere beskæftigelse. Hovedmålet for denne gruppe er en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, idet de unge allerede har erhvervet sig en uddannelse. Således er en vigtig indsats for denne gruppe den virksomhedsrettede indsats, der skal skabe flere jobåbninger for de unge. For den tredje delmålgruppe de udsatte unge i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng er der to pile, som peger i retning af henholdsvis mere beskæftigelse og mere uddannelse. Dette hænger sammen med, at for nogle af de unge i pågældende målgruppe er målet, at de kommer i uddannelse, mens målet for andre er at opnå en hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet uden yderligere uddannelse. Af væsentlige indsatser er eksempelvis brobygning og samarbejdet med TEC, der skal understøtte at de unge kommer i uddannelse. 8

9 2.2. Samarbejde med andre aktører er nødvendigt for at nå målsætningerne Der er en række aktører, som spiller en vigtig rolle i forhold til at nå i mål med målsætningerne for ungeindsatsen. Ungeindsatsen er en omfattende indsats, som kommunen kun kan lykkes med, hvis en lang række personer/områder/institutioner samarbejder. Som eksempel kan nævnes, at realisering af 95 procent målsætningen såvel som målsætningen i forhold til fokuseleverne knytter sig tæt til det arbejde, der foregår i regi af Børne- og Ungeområdet. Skolerne og UU/Ungecenteret skal blive endnu bedre til at samarbejde om at lykkes med disse målsætninger. Den virksomhedsrettede indsats er også et område, som har en væsentlig betydning for ungeindsatsen, da vækst og jobskabelse er en forudsætning for at flest mulige unge kommer i job. Nedenstående figur illustrerer de mest centrale aktører, som spiller en rolle i forhold til ungeindsatsen. 2.3 Tilgangen til de unge - Den unge i centrum I Ungecenteret mødes de unge med en forventning om, at de selv tager ansvar, medvirker aktivt til at forbedre deres situation, og at der fokuseres på ressourcer frem for barrierer. Der er således tale om et brud med en traditionel myndighedskultur. I stedet bliver den unge sat i centrum og ansvarliggjort for egen tilværelse. Denne tilgang karakteriserer både eksisterende og kommende indsatser således, at der er en tydelig ramme, sammenhæng og retning for ungeindsatserne på Frederiksberg. I overensstemmelse med de langsigtede målsætninger er uddannelsesindsatsen for unge blevet et væsentligt element i beskæftigelsesindsatsen. Det stiller nye krav til Jobcentrenes indsats, kompetencer og værktøjer. Der vil eksempelvis være behov for et større samarbejde mellem Jobcentrene og uddannelsesinstitutionerne samt indsatser for at fastholde unge, der er i fare for at falde ud af uddannelsessystemet. Metodisk arbejder Ungecenteret både ud fra en forebyggelses- og fastholdelsestilgang. Det skal således forebygges, at unge kommer på kontanthjælp eller uddannelseshjælp, og de unge skal ligeledes fastholdes i gennemførslen af deres ungdomsuddannelse. Logikken er således, at fokuseringen på indsatser skal være tilstede før, under og efter den unges kontakt til Ungecentret. Dette vil reducere tilgang og tilbagefald og dermed også reducere antallet af unge i Ungecentrets indsatsspor. Forventningen er, at denne metodiske tilgang vil sikre, at Ungecentret kan fokusere indsatserne og ressourcerne på de mest udsatte unge. 9

10 Indsatserne der udgår fra Ungecenteret er differentierede, så de rammer de særlige behov der knytter sig til de meget forskellige grupper (akademikere, kontanthjælpsmodtagere, unge med psykiske eller sociale problemer osv.) indenfor den samlede gruppe af unge. 3. Unge i udskolingen og årige 3.1 Status på området Unge i udskolingen og de årige udgør langt størstedelen af den samlede ungegruppe, der er fokus på med ungeindsatsen. Hermed er det også det forebyggende arbejde, som især er i centrum Vejledningsindsatsen Vejledningsindsatsen er den bredeste indsats, der varetages i forhold til unge, og omfatter på årsbasis mere end unge. Indsatsen har en forebyggende karakter, der sigter på at vejlede unge i gang med uddannelser, som matcher deres kompetencer. Indsatsen varetages af Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), der på Frederiksberg er integreret i Ungecentret. I Ungecentrets uddannelsesvejledning integreres også eksisterende viden om arbejdsmarkedets fremtidige behov for arbejdskraft. Med vejledningsindsatsen er der ekstra opmærksomhed på de unge, som er i risiko for ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse - fokuselever. Der bliver således på et tidligt tidspunkt indledt en samtale mellem lærere og UU vejleder angående fokuseleverne. Den tidlige identificering af fokuselever betyder, at det muligt, at iværksætte konkrete tiltag på et tidligere tidspunkt end ellers. Opgørelser fra UU viser, at cirka halvdelen af de årige, der på nuværende tidspunkt ikke er i gang med en uddannelse eller job, har været identificeret som fokuselever. Derfor er det forsat vigtig, at iværksætte indsatser på et tidligt tidspunkt og give fokuseleverne en ekstra støtte gennem deres uddannelsesforløb. For så vidt angår konkrete indsatser til fokuseleverne, har UU på Frederiksberg været med til at udvikle et nyt valgfag til eleverne i udskolingen. Faget hedder Ungdomsliv og formålet hermed er at styrke elevernes indsigt i egne kompetencer og fremtidsdrømme samt give redskaber i overgangen fra ung til voksen. Alle fokuselever vil blive opfordret til at vælge dette valgfag. Dertil er der udarbejdet et tilbudskatalog, som UU-vejlederne kan orientere sig i og anvende i deres arbejde. Kataloget har et bredere fokus end blot skolearbejdet. Det indeholder eksempelvis også tilbud til orientering om, hvordan eleverne kan finde fritidsjob, hvilke fritidsaktiviteter der eksisterer mv. Endelig gennemfører UU vejledning, der er målrettet de unges forældre. Forældrene har stor indflydelse på de unges valg af uddannelse, og det er vigtigt, at forældrene inddrages og orienteres om uddannelsesvalg, sådan at uddannelsesvalgene ikke begrænses til eksempelvis gymnasierne. UU deltager derfor ved alle forældremøder for samtlige klasser og årgange i udskolingen. Dertil arbejder UU med give fælles udmeldinger til forældre, lave præsentationer mv. med henblik på at indbyde forældrene til dialog og oplyse om uddannelsesmuligheder. 10

11 Effekten af vejledningsindsatsen På kort sigt skal effekterne af uddannelsesvejledningen ses ved, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse og at færre fokuselever modtager offentlig forsørgelse efter, de er fyldt 18 år. Dette skal bidrage til, at Frederiksberg når målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse. På længere sigt skal effekterne kunne ses ved at færre unge får en offentlig forsørgelsesydelse. I relation til at realisere kommunens 95-procentsmålsætning viser seneste ungeopfølgning fra januar 2015, at der har været en kontinuerlig positiv udvikling ved de fire seneste målinger fra Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, er steget fra 84,0 pct. i 2009 til 93,0 pct. ved seneste måling i For så vidt angår effekterne af indsatserne vedrørende fokuselever indikerer tallene ligeledes, at indsatserne rettet mod denne målgruppe i vid udstrækning har en positiv effekt (jævnfør Ungeopfølgningen, januar 2015). Nedenstående oversigt over effekter og mål for de unge i udskolingen samt de årige unge uden uddannelse viser sammenhængen mellem aktiviteterne og mål på kort/lang sigt samt den overordnede effekt. 11

12 3.2 Udviklingstiltag I tillæg til overstående igangværende initiativer under vejledningsindsatsen, er følgende tiltag/forslag enten under udarbejdelse eller områder, hvor kommunen vurderer, at der er potentiale i at igangsætte initiativer: Pilotprojekt for fokuselever På nuværende tidspunkt er der ved at blive igangsat et pilotprojekt for fokuselever. Projektet starter medio april og kommer til at løbe et par måneder frem. Projektet er blandt andet inspireret af et vellykket projekt i Ungecenteret for udsatte unge, hvor disse gennem et forløb fik mulighed for at arbejde med deres sociale og personlige kompetencer. Tilsvarende vil fokuseleverne med pilotprojektet få mulighed for at arbejde med især deres sociale og personlige kompetencer (skolerne kan godt have en tendens til at prioritere det faglige fokus, hvorved det vurderes som vigtig at skabe rum for udvikling af de andre kompetencer, som ligeledes spiller en væsentlig rolle i forhold til elevernes uddannelsesparathed). Mere specifikt bliver der tale om gruppeforløb på skolerne/ungdomsuddannelsesinstitutioner men også individuelle forløb Øget vejledning til 10. klasse elever Ungecenteret påpeger, at det kan være gavnligt at intensivere vejledningen for eleverne i 10 klasse. En stor del af de elever, der identificeres som fokuselever, vælger at fortsætte i 10. klasse. UU skønner, at op mod 80 procent af eleverne i 10. klasse er fokuselever. Flere af disse har behov for individuel vejledning. Det er ikke nødvendigvis en omfattende indsats, der skal til for at gøre forskellen for, hvorvidt eleverne fortsætter i uddannelsessystemet (og vælger en uddannelse som passer til deres kompetencer) eller ikke får en uddannelse. Forventningen er, at vejledningsindsatsen vil bidrage til, at flere elever får ungdomsuddannelse. På nuværende tidspunkt er UU er i første omgang i gang at lave et ekstra vejledningsforløb på Trefalke skole for 10. klasse Mere vejledning til forældre og opkvalificering af lærere I regi af Uddannelsesrådet, som UU er en del af, er det ved at blive planlagt, at uddannelsesdagen for 9. klasser kan udvides til også at omfatte elevernes forældre. Uddannelsesdagen er et arrangement, hvor vejledere samt elever/studerende fra en lang række uddannelser fortæller om de forskellige uddannelser. Idéen er, at dagen skal udvides med et forældre-arrangement om aftenen, så forældrene også får mulighed for at komme og høre om uddannelserne. Planen er desuden, at tilbyde arrangementet til lærerne i 8. klasse, så de kan blive endnu mere kvalificeret i forhold til at vejlede eleverne om uddannelsesvalg. I det hele taget er der fokus på lærersamarbejdet, hvor UU prøver at understøtte at lærerne bliver klædt bedre på i forhold til vejledning. 3.3 Supplerende indsatser Ungekoordinationsudvalg Social-, Sundhed og Arbejdsmarkedsområdet har i 2012 i samarbejde med Børne- og Ungeområdet (BUO) etableret et Ungekoordinationsudvalg. Det betyder, at der nu regelmæssigt afholdes møder mellem familieafdelingen, socialpsykiatrien og jobcentret, hvor der koordineres i særligt komplekse 12

13 sager med henblik på at fastlægge en retningsgivende plan, som sætter rammen for den indsats, de involverede parter arbejder med afsæt i. Målgruppen er primært unge borgere i alderen år, men hvis der er behov for et tværfagligt, helhedsorienteret og forebyggende perspektiv for, at overgangen fra ung til voksen bliver vellykket, planlægges en koordineret indsats. Det gælder eksempelvis svært handicappede unge med betydelige hjælpeforanstaltninger og økonomisk kompensation eller unge, som er bevilget efterværn efter det 18. år. Hensigten er, at Ungekoordinationsudvalget skal bidrage til, at flere unge hjælpes godt på vej videre i et uddannelsesforløb. 4. Unge med uddannelse 4.1 Status på området Som nævnt tidligere, er hovedudfordringen for de unge med uddannelse deres ledighed. De unge i denne gruppe har en kompetencegivende uddannelse, hvorved de er klar til at varetage et job uden yderligere uddannelse. Gruppen har derved først og fremmest behov for, at der er jobmuligheder, og at der iværksættes indsatser, der hjælper dem ind på arbejdsmarkedet. Det skal dog bemærkes, at de unge med uddannelse alle får en intensiv indsats i den første ledighedsperiode, der tilrettelægges individuelt med stor mobilisering af den lediges eget initiativ og plan. For alle nyuddannede under 30 år vil der være fokus på de får joberfaring og opbygger netværk, samt på jobmuligheder og en bredere jobsøgning. Indsatsen består blandt andet af samtaler, informations- og temamøder, brug af virksomhedsrettede tilbud (praktik, løntilskud og jobrotation) og seks ugers jobrettet uddannelse. Nedenstående billede illustrerer sammenhængen mellem aktiviteterne og mål på kort/mellemlang sigt samt de overordnet effekter for de unge med uddannelse. 13

14 4.2 Udviklingstiltag En stor del af arbejdet med denne delmålgruppe ligger i regi af de forebyggende indsatser eksempelvis det arbejde der foregår i folkeskolerne, hvor det søges at sikre at de unge får sig en uddannelse. Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget behandlede den 18. august 2014 et forslag til plan for den virksomhedsrettede indsats 2015, der har til formål at skabe vækst og job. Planen om at skabe job vurderes at være den indsats, der bedst understøtter målet for denne gruppe. Derfor opstilles der ikke yderligere indsatsforslag i nærværende målgruppeplan. 5. Udsatte unge i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng 5.1 Status på området Med Kontanthjælpsreformen fra 2014 er der kommet øget fokus på, at unge under 30 år skal have en uddannelse. Reformen bestemmer, at alle unge, som ikke allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse, får et uddannelsespålæg, der medfører, at de unge skal i gang med en ordinær uddannelse hurtigst muligt. Samtidig stiller erhvervsuddannelses- og 14

15 vejledningsreformen øgede krav til de unge. De unge skal eksempelvis minimum have karakteren 2 i dansk og matematik, som forudsætning for at blive optaget på en erhvervsuddannelse. Dertil har reformerne medført et skærpet krav i forhold til hvor mange gange, de unge kan starte på en uddannelse. Konkret betyder det, at de unge kun har tre forsøg til at vælge rigtigt og gennemføre en erhvervsuddannelse. Alt dette stiller krav til at UU/Ungecenteret skal understøtte, at de unge er ordentligt klædt på til uddannelsesstart og at de, der har behov for det, støttes gennem deres uddannelsesforløb. Med fleksjob- og førtidspensionsreformen samt kontanthjælpsreformen er der endvidere sat fokus på, at udsatte unge skal støttes med håndholdte og koordinerede indsatser med henblik på, at de på sigt kan komme i uddannelse og job på almindelige eller særlige vilkår. Dette stiller store krav til Frederiksberg kommune om at have de rette faglige kompetencer til rådighed og være i stand til fleksibelt at iværksætte og omstille indsatser, så de matcher den enkelte unges behov. Desuden stiller det krav til kommunen om at være i kontakt med de unge, forældre og en lang række samarbejdspartnere, som nævnt tidligere. Arbejdsmarkedsområdet er i høj grad nationalt reguleret, hvilket betyder at en lang række af de indsatser, som Frederiksberg kommune gennemfører i relation til ungegruppen, er lovpligtige og derved obligatoriske. Her er der blandt andet tale om mentorforløb, ressourceforløb, koordinerende sagsbehandler, udskrivningskoordinator med videre. I tillæg til de lovpligtige indsatser har Frederiksberg kommune særligt fokus på gruppen af udsatte i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng gennem nedenstående initiativer, der således supplerer de lovpligtige indsatser Brobygning til uddannelse og etablering af Ungecenter-satellit på TEC Som led i den innovative ungeindsats har Ungecenteret og Teknisk Erhvervsskole Center (TEC) indgået et samarbejde om at etablere en fælles enhed på TEC. Formålet med etableringen er at arbejde proaktivt og forebygge frafald hos eleverne. Udvalget blev orienteret herom den 24. november 2014 (punkt 93). På nuværende tidspunkt er Ungecenteret og TEC ved at definere rammerne for deres samarbejde og konkrete aktiviteter samtidig med, at medarbejdere fra ungecenteret er ved at etablere sig fysisk i lokalerne på TEC. Et eksempel på ét af de konkrete samarbejdsområder i Ungecenter-satellitten vedrører brobygningsforløb. Udgangspunktet for brobygning er, at de unge skal blive mere afklarede og kvalificerede i deres uddannelsesvalg. Dét får de mulighed for gennem et konkret praktikophold på TEC, hvor de får et reelt indblik i de uddannelseskrav og det uddannelsesmiljø, som de fremover kan blive en del af. Dette vurderes at være en central forudsætning for deres motivation til og chancer for gennemførelse af en uddannelse. Jobcenteret/Ungecenteret har gennem flere år samarbejdet med TEC Frederiksberg omkring brobygningsforløb eksempelvis gennem projektet Way2Go der foregik i perioden Brobygningsforløbene skal bygge videre på de opnåede erfaringer fra Way2Go, som udvalget blev præsenteret for ved temabesøget på TEC Frederiksberg den 6. oktober Kommunen arbejder endvidere uddannelsesrettet i forhold til de unge gennem brug af værkstederne på F86. Værkstederne på F86 udgør ligeledes en form brobygning til uddannelse. Eksempelvis kan de henviste unge komme i praktik i køkkenet på F86, hvor de gennem deltagelse i 15

16 forskellige arbejdsopgaver relateret til køkkenarbejde, kan afprøve deres evner og kompetencer og få et indblik i arbejdet i et køkken. Effekten af brobygningsforløb og Ungecenter-satellit Den forventede effekt af den miljømæssige påvirkning sammen med det direkte sektorsamarbejde mellem Ungecenter og TEC er, at indsatserne vil bidrage positiv til de unges overgang til og fastholdelse i uddannelse. Mere specifikt vil effekten dels kunne ses ved, at flere unge vil starte på en erhvervsteknisk uddannelse eller får kendskab til, at dette er en mulighed. Dels forventes det, at Ungecentersatellitten vil medvirke til at flere frafaldstruede unge fastholdes i uddannelsessystemet. På lang sigt skal dette understøtte kommunens 95-procentsmålsætning. Den foreløbige evaluering af Way2Go viser på landsplan, at brobygningsforløb som en uddannelsesrettet indsats til unge har en positiv virkning på unges uddannelsestilknytning. Det kan blandt andet fremhæves at: 57 procent af de unge, der har afsluttet brobygningsforløbets første fase, er gået videre i uddannelse eller job. Over 80 procent af de unge oplever, at brobygningsforløbet har været relevant for dem og givet dem et skub til at komme videre med deres liv i retning mod uddannelse. De særlige praktikforløb og mentorarbejdet er vigtige styrker og centrale elementer for de unges videre uddannelsestilknytning Frafaldstruede unge Med kontanthjælpsreformens uddannelsesfokusering på selv de mest udsatte unge starter stadig flere frafaldstruede unge på uddannelsesinstitutionerne. Hovedparten af de unge uden uddannelse har afbrudte uddannelsesforløb bag sig. Blandt andet derfor er der behov for målrettede tilbud og indsatser, der sigter på at fastholde unge i et uddannelsesforløb. Især de unge, der går fra offentlig forsørgelse til forberedende uddannelse (her primært unge der går i gang med en ungdomsuddannelse), er i særlig risiko for at falde fra hurtigt igen. Uddannelsesinstitutionerne identificerer de elever, der er frafaldstruede og underretter Ungecenteret herom. I forbindelse med budget 2014 blev der allokeret midler til ansættelsen af en enkelt fastholdelseskonsulent i kommunens Ungecenter. Konsulentens opgaver er at have fokus på den unge fra Ungecentrets udslusning og frem mod uddannelsesstart samt etablere samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner. Fastholdelseskonsulenten har siden primo 2014 arbejdet med de frafaldstruede unge og arbejder forsat videre med de frafaldstruede unge i tæt sammenhæng med den øvrige del af Ungecenteret og satellitten på TEC. Effekten af fastholdelsesindsatser Den forventede effekt er, at de fastholdende indsatser gennem fastholdelseskonsulentens arbejde vil medvirke til, at færre frafaldstruede unge frafalder deres uddannelse. Dette skal på længere sigt bidrage til realisering af kommunens 95 procentsmålsætning. Som det fremgår af seneste ungeopfølgning (januar 2015) er der klare indikatorer på at fastholdelseskonsulentens arbejde har en positiv effekt for de unge, idet langt størstedelen af de unge, som er blevet henvist til konsulenten, bliver fastholdt i uddannelse. 16

17 5.1.3 Sårbare unge med behov for voksenstøtte den frivillige mentorordning For de unge som er en smule sårbare og usikre, og som har lidt svært ved at finde fodfæste i livet, er der et tilbud om, at de kan få en kontinuerlig kontakt til en rummelig og erfaren person, som har lyst til at være støtte og rollemodel for den unge. Mere specifikt er målgruppen for den frivillige mentorordning de unge, som ikke er udsatte nok til at være omfattet af kommunens lovpligtige mentorordning, men unge som stadig har gavn af og behov for støtte fra en mentor. Den frivillige mentor skal være med til skabe de rette vækstbetingelser for den unge, så vedkommende kan vokse og udvikle sig. En sådan udvikling tager tid, og derfor kan den frivillige mentor gøre en forskel, da vedkommende har mulighed for at følge den unge i mellem et halvt til et helt år. På nuværende tidspunkt er der 30 frivillige mentorer i kommunen og cirka halvdelen er matchet med en ung. Der er således stadig mange udviklingsmuligheder i at få flere unge matchet med en frivillig mentor. Dette søges imødekommet ved, at kommunens frivillige mentorkoordinatorer holder tæt kontakt til de vejledere og sagsbehandlere, der har kontakt til de unge, således at disse kan anbefale mentorordningen for de unge, som ofte ikke selv er opsøgende i forhold til mentorerne. Den frivillige mentorordning blev oprettet i juni 2013 og de første mentorer startede i januar 2014 efter et kortere uddannelsesforløb. Effekten af den frivillige mentorordning Den forventede effekt af den frivillige mentorordning vil være, at de unge udvikler sig personligt, hvilket er med til at understøtte at de gennemfører en uddannelse eller får en tilknytning til arbejdsmarkedet Unge med svære psykiatriske diagnoser IPS metoden For de unge ledige med svære psykiske lidelser anvender kommunen blandt andet den såkaldte IPS metode. Kort fortalt handler metoden IPS (Individuel placering og støtte) om at fremme rehabilitering gennem inklusion på arbejdsmarkedet (eller uddannelse). Metoden er en form for individuel, håndholdt jobindsats, hvor formålet netop er at integrere borgere med svære sindslidelser på det ordinære arbejdsmarked frem for i beskyttet beskæftigelse. Anvendelsen af IPS er tidskrævende, idet det forudsætter et tæt samarbejde mellem borgeren, jobcentret, socialafdelingen og eventuelt den regionale psykiatri. Derudover er det nødvendigt, at der afsættes ressourcer til et systematisk samarbejde med et bredspektret virksomhedsnetværk. Initiativet udspringer af, at Frederiksberg kommune deltager i forskningsprojektet Inklusion under Region Hovedstadens psykiatri netop omhandlende IPS-metoden. Således har Frederiksberg kommune ansat en IPS-konsulent under hovedprojektet Inklusion. Projektet løber frem til ultimo september Arbejdsmarkedsudvalget blev orienteret herom den 3. marts 2013 (punkt 12). Siden primo 2015 har der været en IPS-konsulent tilknyttet kommunens Ungecenter. IPS-konsulenten får i første omgang tilknyttet en gruppe af særligt udsatte unge, som konsulenten fokuserer på. Hensigten er, at IPS-metoden løbende integreres som en del af Ungecenterets arbejde ved, at IPS-metoden bliver en metodisk fremgangsmåde for alle medarbejdere i Ungecenteret. Arbejdsmarkedsafdelingen har tidligere deltaget i et nu afsluttet etårigt projekt ( ), hvor der har været et samarbejde med OPUS-team på Frederiksberg omkring IPS-metoden. OPUS- 17

18 teamet er forankret i Distriktspsykiatrisk Center på Frederiksberg. OPUS er et ambulant behandlingstilbud for unge med psykiske lidelser. Formålet med projektet mellem OPUS-temaet og Jobcenteret var at tilbyde målrettede beskæftigelsesorienterede indsatser over for en yngre gruppe af mennesker med sindslidelser, der behandlingsmæssigt var tilknyttet Opus-team i på grund af debuterende sindslidelse indenfor skizofreni-spektret. Erfaringerne fra dette projekt danner blandt andet grundlag for IPS-konsulentens arbejde. Effekten af IPS-metoden Den forventede effekt er, at der vil være en beskæftigelseseffekt for de henviste borgere i form af hel eller delvis tilknytning til arbejdsmarkedet. Flere forskningsprojekter viser, at der er evidens for, at indsatser med brug af IPS-metoden har positive beskæftigelseseffekter for personer med svær psykisk sygdom (Christensen & Nordentoft, 2011) Unge med psykiske lidelser - Ny koordineringsmodel til tværgående koordinering For at optimere koordineringen af sagsforløb for de allermest udsatte aktivitetsparate, er der udviklet en ny koordineringsmodel til at systematisere den tværgående koordinering og styrke samarbejdet mellem Social-, Sundhed og Arbejdsmarkedsområdet om den enkelte borger. Koordineringsmodellen forpligter de forskellige forvaltninger til at samarbejde og arbejde efter fælles mål. Der er endvidere udarbejdet en række værktøjer og skabeloner til at understøtte dette, herunder en visuel koordineringsmodel, screeningsværktøj, samtykkeerklæring, netværkskort, orienteringsbreve, indkaldebreve, dagordensskabelon, samt en udrednings- og indsatsplan. I første omgang anvendes den nye tværgående koordineringsmodel alene til målgruppen i KLprojektet Organisering af integrerede indsatser, som Frederiksberg Kommune deltager i frem til 1. januar Målgruppen i KL-projektet udgør langtidsledige aktivitetsparate kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere med psykiske lidelser, som typisk har flere sager i kommunen, men har svært ved at håndtere flere sagsbehandlere (Jævnfør sag 44, den 2. juni 2014 hvor de almindelige og særlige beskæftigelsesindsatser over for borgere med psykiske lidelser er beskrevet). Projektets anden fase, som handler om at udmønte den konkrete praksis på Frederiksberg for den valgte målgruppe, er under afvikling på nuværende tidspunkt. Der vil blive gennemført en evaluering af et eksternt konsulentfirma af denne del af projektet i løbet af sommeren Effekten af koordineringsmodellen Den forventede effekt er, at den tværgående koordinering vil reducere kommunens sundhedsøkonomiske udgifter og bidrage til både øget selvforsørgelse og hos målgruppen Unge uden kontakt til kommunen Ungecenter-bussen Med henblik på at lave en opsøgende indsats er blevet investeret i en Ungecenter-bus, som kører ud til udsatte boligområder og søger at etablere kontakt til især de årige unge (men også ældre) som ikke er i gang med en uddannelse. Der er således opmærksomhed på, at komme i kontakt med unge, der ikke har kontakt til kommunen. Her spiller UU også en stor rolle i forhold til at give opsøgende vejledning. På nuværende tidspunkt er det stadig relativt få unge, som medarbejderne på Ungecenter-bussen har kontakt til. Forventningen er, at projektet kræver tid, da der skal skabes relationer og tillid til de unge og boligsociale medarbejdere. 18

19 Effekten af Ungecenter-bussen / den opsøgende vejledning Den forventede effekt er, at flere unge i kraft af kontakt til UU-vejledere, der kommer ud i boligområderne, vil begynde på og gennemføre en uddannelse Hjemløse unge Der er en gruppe unge hjemløse i Frederiksberg kommune, som ikke i lige så høj grad som kommunens øvrige ledige, unge har kontakt til kommunen. En måde at søge at afhjælpe dette er ved, at kommunen kommer ud til de hjemløse, dér hvor de hjemløse befinder sig og behandler deres sag dér. Arbejdsmarkedsafdelingen deltager i projektet Fremskudt sagsbehandling, der henvender sig til unge hjemløse. Baggrunden for projektet er, at der på landsplan har været en generel stigning i antallet af unge hjemløse. Desuden viste en undersøgelse fra 2012 vedrørende unge hjemløse på Frederiksberg, at de hjemløse efterspørger en øget fleksibilitet i mødet med kommunen samt en mere nærværende, tilgængelig og ikke mindst helhedsorienteret og sammenhængende indsats. Dette søger kommunen at imødekomme ved at gennemføre en fremskudt sagsbehandling på to af kommunens herberger. Ud over projekt fremskudt sagsbehandling deltager Frederiksberg kommune i et projekt, der søger at udvikle og styrke indsatsen for unge frederiksbergborgere mellem 17 og 24 år, der er hjemløse eller i risiko for at blive hjemløse. Risikogruppen udgøres af tre undergrupper; unge, der er anbragte, unge, som er i efterværn og unge, der er i psykiatrisk behandling eller misbrugsbehandling. Pågældende projekt tager afsæt i henholdsvis samarbejdsmodellen Vejen til Uddannelse og beskæftigelse samt Housing First og de to bostøttemetoder CTI og ICM. Projektet løber fra med en planlagt evaluering i projektets afsluttende fase. Effekten af indsatserne for de hjemløse Den forventede effekt af indsatserne for de unge hjemløse er, at det vil bidrage til øget grad af selvforsørgelse hos målgruppen. Midtvejsevalueringen af fremskudt sagsbehandling fra maj 2014 viser, at projektet medført at de deltagende borgere har oplevet en øget livskvalitet og øget grad af selvhjulpenhed. Der kan ikke dog ikke påvises konkrete effekter i forhold til borgernes grad af selvforsørgelse. Nedenstående to billeder illustrerer sammenhængen mellem aktiviteterne og mål på kort/lang sigt samt de overordnet effekter for udsatte unge i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng fordelt på åbenlyse uddannelsesparate og uddannelsesparate i første billede og de aktivitetsparate og unge med behov for en særlig indsats i andet billede. Der er dog visse overlap mellem aktiviteterne for de unge i de forskellige kategorier, hvorved opdelingen skal ses som vejledende og ikke som endegyldig. 19

20 20

21 5.2 Udviklingstiltag I tillæg til overstående igangværende initiativer for udsatte unge i uddannelses- og beskæftigelsessammenhæng er følgende tiltag/forslag enten under udarbejdelse eller områder, hvor det vurderes, at der er potentiale i at igangsætte initiativer: Fortsat dyrkning af samarbejdet med centrale aktører Med afsæt i Kommunens Ungecenteret skal kommunen fortsat dyrke samarbejdet med interessenter, der kan bidrage til at kommunen når i mål med målsætningerne for ungeindsatsen. Dels handler det om, at Ungecenteret skal ud på flere uddannelsesinstitutioner. Der er allerede i dag et samarbejde med flere forskellige uddannelsesinstitutioner. Som det fremgår af opfølgningen på udvalgets studietur i februar 2015, er vurderingen, at der behov for en form for fleksibelt og dynamisk samarbejde med uddannelsesinstitutionerne frem for samarbejder af partnerskabslignende karakter. Dels skal Ungecenteret ligeledes fortsat inddrage flere (relevante) aktører i ungeindsatsen. Her er der eksempelvis tale om socialpsykiatri og misbrugsområde samt de familieorienterede indsatser i forhold til unge med komplekse problemer og særligt behov for tværgående indsatser. Samtidig skal Børne- og Ungeområdes også inddrages yderligere i forbindelse med både overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse samt overgangen fra Børne- og Ungeafdelingen til Social-, Sundhed og Arbejdsmarkedsområdet, når de unge fylder 18 år. Det skal bemærkes, at både Ungecenter-satellitten og brobygningsforløbene på TEC er finansieret af eksterne midler, hvorved det vil være nødvendigt med en ny finansiering eller omlægning af nuværende ressourcer, såfremt indsatserne skal fortsætte Endnu mere fokus på fastholdelse Som nævnt tidligere medfører kontanthjælpsreformen at flere udsatte unge starter på en uddannelse. Dette betyder, at antallet af elever, der har brug for fastholdelsestiltag vil øges i takt med at flere udsatte unge påbegynder en uddannelse. Ungecenterets fastholdelseskonsulent er allerede fuldt beskæftiget med de unge, der er tilknyttet. Herved kan der være perspektiver i, at ansætte endnu en fastholdelseskonsulent Endnu mere opsøgende vejledning i udsatte boligområder Der er perspektiver i, at den opsøgende vejledning i udsatte boligområder opskaleres endnu mere. Det vurderes, at der er en række unge, som endnu ikke har kontakt til kommunen, men som heller ikke er i gang med en uddannelse eller i arbejde. Forventningen er dog, at disse unge sandsynligvis på et senere tidspunkt vil henvende sig til kommunen for at få en offentlig forsørgelsesydelse. Ved at lave en opsøgende indsats overfor disse unge bliver det muligt sætte tidligt ind i forhold til at hjælpe dem videre i uddannelse eller job Den virksomhedsrettede indsats Den virksomhedsrettede indsats spiller en væsentlig rolle i forhold til at sikre, at der er nogle arbejdspladser til de unge. I seneste rapport fra Carsten Koch udvalget peger eksperterne på, at den virksomhedsrettede indsats med fordel også kan anvendes for de mest udsatte borgere i udkanten af arbejdsmarkedet. Der er evidens for, at dette er en virkningsfuld metode til at bringe de ledige ind på/tættere på arbejdsmarkedet (Nye veje mod job for borgere i udkanten af arbejdsmarkedet, Marts 2015). Den virksomhedsrettede indsats i Frederiksberg kommune beskrives nærmere i planen Vækst og Jobskabelse på Frederiksberg

22 6. Effektopfølgning Der er stort fokus på at følge effekterne af de iværksatte indsatser på ungeområdet. Kommunens effektopfølgning medfører blandt andet, at indsatser, der viser sig ikke at have den forventede effekt eller er uhensigtsmæssige, vil udgå, og andre mere hensigtsmæssige og effektfulde indsatser vil træde i stedet for. Nedenstående figur illustrerer den proces, som effektopfølgningen på ungeområdet er en del af. Et konkret eksempel på at en indsats, der er blevet omlagt ud fra et hensyn om, at indsatsen fokuseres på det område, hvor den har størst effekt, er vejledningsindsatsen. Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget har med budget 2015 besluttet at fastholde det hidtidige budget- og aktivitetsniveau for UU efter en reduktion i statslig medfinansiering som følge af erhvervsuddannelsesreformen Dette betyder dog ikke, at UU forsætter i nøjagtigt i samme spor som førhen. Derimod er midlerne til UU s virke blevet omprioriteret, således at der anvendes flest ressourcer pr. elever for de elever med det største behov (fokuselever), da netop disse elever har et særligt behov for en intensiveret vejledningsindsats, og det er dér, hvor indsatsen forventes at have størst effekt. Arbejdsmarkeds- og uddannelsesudvalget bliver forelagt en effektopfølgning på ungeområdet (ungeopfølgningen) to gange årligt - henholdsvis ultimo maj og ultimo november. I tillæg hertil følges der løbende op på effekter for ungegruppen gennem forvaltningens administrative opfølgning eksempelvis gennem fokusaftalen med Ungecenteret. Yderligere bliver udvalget forelagt den kvartalvise effektopfølgning på arbejdsmarkedsområdet, hvor ungegruppen indgår som en del af den samlede gruppe. De nævnte effektopfølgninger på ungeområdet indgår som en naturlig del af det effektfokus, som Frederiksberg kommune har. Forudsætningen for at skabe den bedst mulige velfærd sammen med borgerne er, at kommunen kontinuerligt forholder sig til effekten af de indsatser, som iværksættes. Såfremt nogle indsatser ikke medfører den ønskede effekt, vil pågældende indsatser blive justeret eller udgå, således at det er de mest effektfulde indsatser, der prioriteres. 22

23 Bilag 1 Sammenhæng til andre planer og politikker Unge godt på vej skal ses i tæt sammenhæng med en række andre planer og politikker i kommunen. Nedenstående figur illustrerer de øvrige planer og politikker, som Unge godt på vej har snitflader til: 23