Høringssvar til "Fremtidens psykiatri" i Region Syddanmark

Transkript

1 Afdeling: Det børne- og ungdomspsykiatriske Hus Udarbejdet af: Ledende overlæge Jan Jørgensen/ac Psykiatricenter Øst Dato: 20. juli Telefon: Høringssvar til "Fremtidens psykiatri" i Region Syddanmark Resumé Indledning. I høringsgrundlaget beskrives Børne- og Ungdomspsykiatrien som en specialfunktion i psykiatrien. Børne- og Ungdomspsykiatrien er et fagligt og funktionsmæssigt selvstændigt lægeligt speciale, og vi mener der bør udarbejdes en selvstændig plan med henblik på at optimere funktionen og udviklingen af Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark. En fremtidig Børne- og Ungdomspsykiatri i Region Syddanmark skal tilrettelægges efter de politiske hensigtserklæringer om tilgængelighed, sammenhæng, effektiv ressourceudnyttelse, organisatorisk og faglig kvalitet med inddragelse af patienter og pårørende samt nytænkning og forskning. Der findes ingen beviser for at én form for organisering er den bedste, hvorfor planlægningen bliver et spørgsmål om sund fornuft og erfaringer. I Børne- og Ungdomspsykiatrien er erfaringerne at små teams og små afdelinger er meget produktive og med stort engagement og arbejdsglæde. Ulempen er at små enheder står i risiko for at blive isolerede og stagnere fagligt. På den baggrund finder vi det vigtigt at Børne- og ungdomspsykiatrien planlægges som én hovedfunktion, hvor det er muligt at etablere et tæt fagligt og funktionelt samarbejde mellem enhederne. Herved er det endvidere muligt at fordele opgaver mellem enhederne og udnytte de samlede ressourcer optimalt. Børne- og Ungdomspsykiatrien har tre opgaver i forhold til patienterne: Visitation, udredning og behandling. De sidste 15 år har vi hovedsageligt beskæftiget os med udredning, men i fremtiden gælder det om at tilføre ressourcer til egentlig behandling, for at udnytte de øgede muligheder for medicinsk og psykoterapeutisk behandling samt anvendelse af nye organisatoriske samarbejdsmodeller i forhold til primærsektoren og de kommunale samarbejdsparter (shared care). Vi har yderligere en stor opgave vedrørende uddannelse af studerende og personale. Det er vigtigt at denne opgave får tildelt ressourcer både af hensyn til de faktiske ressourcetræk, men ikke mindst med henblik på den fremtidige rekrutteringssituation. Anbefalinger I høringssvaret foreslår vi: Der etableres én hovedfunktion omfattende hele Børne- og Ungdomspsykiatrien i regionen. Den generelle aldersgrænse for Børne- og Ungdomspsykiatri sættes til 17 år inklusiv Uændret 4 lokaliteter for Børne- og Ungdomspsykiatrisk behandling. I forbindelse med indføring af behandlingsgaranti udvides den ambulante kapacitet fra 3000 til 4800 henvisninger årligt. Side 1/ 15

2 Døgnfunktioner bevares på 3 lokaliteter. Den Børne- og Ungdomspsykiatriske akutbetjening udformes på samme niveau som voksenpsykiatrien. Den regionale specialisering skal understøtte nærhed, rekruttering og uddannelse. Der er behov for en markant udvidelse af de fysiske rammer, især ved afdelingen i Odense. I høringssvaret beskriver vi endvidere organiseringen af og indholdet i det fremtidige samarbejde med kommuner, praksissektor og somatikken. Vi foreslår en aktiv uddannelses-, personale-, fastholdelses- og rekrutteringspolitik. Side 2/ 15

3 1. Introduktion Forskellige undersøgelser af børns psykiske vanskeligheder viser overraskende stabile tal gennem tiden. Samsø undersøgelsen i 70 erne og læge Dorte Pedersens undersøgelse fra slutningen af 90 erne fandt begge, at andelen af børn der har psykiske sygdomme er %. Der er tale om forskellige måder at beregne hyppigheder på, men ikke desto mindre er disse tal langt fra det antal børn, der rent faktisk får hjælp på de børne- og ungdomspsykiatriske afdelinger. I litteraturen om de enkelte sygdomme findes tallene for hyppigheder: 1 % har autisme-spektrum lidelser, 1 % har spiseforstyrrelser, 2-5 % har ADHD (tidligere DAMP), 2-5 % har depression, 2 % har angstlidelser osv. Det er dog først i de seneste år, at disse tal er kommet frem i offentligheden. Der kan være flere årsager til dette, men et sammenfald af samfundets fokus på sundhed og sygdom, et øget fokus på børns trivsel og hurtigt voksende udgifter til specialforanstaltninger, er sandsynligvis baggrunden for fokuseringen på børns psykiske vanskeligheder. Samtidigt lider Børne- og Ungdomspsykiatrien under en voldsom underfinansiering. På trods af at hyppigheden af psykisk lidelse sandsynligvis er den samme hos børn og voksne og selv om børn og unge udgør % af befolkningen, er bevillingerne kun % af det samlede budget eller ca. 50 % af hvad der skulle til, for at løfte indsatsen op på niveau for indsatsen for voksne med psykiske vanskeligheder. Det hænger sammen med de meget sejlivede myter om, at psykiske vanskeligheder hos børn skyldes fejl hos familien; myter som Børne- og Ungdomspsykiatrien ulykkeligvis selv har bidraget til at holde i live og gang på gang kommer til at bringe til torvs. Vi ved i dag, at langt størstedelen af årsagerne til psykisk sygdom hos børn skyldes arvelige faktorer og at den miljømæssige belastning i høj grad har rod i dels det forhold, at forældrene også har psykiske lidelser (arveligheden) og dels, at børnenes psykiske lidelser i sig selv forårsager store problemer i familien. Den tidligere skelnen mellem sociale og psykiske problemer er således dels en misopfattelse af sammenhængen mellem psykisk sygdom og social kompetence i bred forstand, men skyldes i lige så høj grad en forveksling af årsager og behandling. Det er ikke alle lidelser der nødvendiggør specialiseret Børne- og Ungdomspsykiatrisk undersøgelse og behandling. Mange forstyrrelser kan håndteres ved en tidlig indsats på primærniveau. Ofte kræver det imidlertid en form for konsulentbistand fra Børneog Ungdomspsykiatrien, der tidligere på grund af ressourceknapheden har afvist at yde denne bistand. For fremtidens Børne- og Ungdomspsykiatri er det vigtigt at erkende, at psykiske og sociale problemer er forbundet gennem de arvelige faktorer og den sociale udskillelse, som er resultatet af en psykisk sygdom. Fremtidens psykiatri kommer til at beskæftige sig meget mere indgående med denne sammenhæng og dermed med forebyggelse af social udstødning, hvis Danmark bare skal holde udgifterne til psykisk sygdom konstant i forhold til samfundsbudgettet. Børne- og Ungdomspsykiatrien bliver derfor helt central i fremtidens planlægning. Børne- og Ungdomspsykiatrien har gode forudsætninger for denne opgave fordi vi beskæftiger os med mennesker i udvikling, fordi vi har en moderne, tværfaglig opbygning og fordi vi arbejder i netværk med inddragelse af familien og de kommunale samarbejdsparter. 1.1 De politiske hensigtserklæringer En arbejdsgruppe nedsat af Social-, Sundheds-, og Undervisningsministeriet, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening og Sundhedsstyrelsen satte i 2001 sammenhæng på dagsordenen med rapporten: Udredningen af tilbuddene til psykisk svage børn og unge i sundhedssektoren og samspillet med social- og undervisningssektorens tilbud (herefter Udredningen). Side 3/ 15

4 Udredningen udpegede en række indsatspunkter, der indgår i det nationale kvalitetsprojekt: Styrkelse af den fælles indsats i Børne- og Ungdomspsykiatrien. Projektet er igangsat som et gennembrudsprojekt og formålet med de forskellige projekter er kort beskrevet, at få mere viden om hvornår der er behov for en specialiseret indsats, og hvordan vi bruger de samlede ressourcer i alle sektorer på den bedste måde. En kedelig baggrund for dette er de stigende ventetider og den vanskelige tilgængelighed til den specialiserede indsats, herunder også den akutte indsats. Et øget fokus på tilgængeligheden er således både en politisk hensigtserklæring og et ønske fra fagligt hold. Vi er enige om vigtigheden i inddragelse af patienter og de pårørende, men konstaterer samtidig at ingen af de specifikke patientforeninger med relevans for det Børne- og Ungdomspsykiatriske område er inviteret ind til høringsprocessen. Det er skuffende at der ikke er mere bevågenhed i det administrative eller politiske system, for børnenes og de unges specifikke sygdomme. Vi finder at forskning og nytænkning er vigtige områder i en fremtidig indsats. Der er behov for en stærk central forskningsenhed der udover selv at levere forskning på internationalt niveau skal understøtte lokale forsknings- og udviklingsprojekter. Ønskerne fra politisk hold om et motiveret personale, høj organisatorisk og faglig kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse er helt centrale i den fremtidige konkurrencesituation mellem regionerne og afspejler også de krav, vi selv stiller til vores virke. Tilsvarende har vi krav om politisk opbakning og allokering af ressourcer på en fordomsfri baggrund, hvor forfordeling af de psykisk syge og især børnene ikke længere finder sted. 1.2 Psykiatriens landkort Børne- og Ungdomspsykiatrien beskrives som en specialfunktion i psykiatrien, hvilket svarer til at udnævne Det radikale Venstre til en underafdeling af Venstre. Børne- og Ungdomspsykiatrien er et selvstændigt lægeligt speciale og der bør udarbejdes en selvstændig plan for Børne- og Ungdomspsykiatri, hvis Region Syddanmark vil deltage i den kommende konkurrence om specialfunktioner, speciallæger og velkvalificeret personale mellem regionerne. Børne- og Ungdomspsykiatriens landkort ser således ud (juli 2007): Augustenborg (0-20 år) Esbjerg (0-20 år) Kolding (0-19 år) Odense (0-17 år) Ambulante teams Dagfunktion Døgnfunktion Akutfunktion Overlæge i Overlæge i Overlæge i Egen forvagt + Beredskab beredskab bunden vagt Overlæge i beredskab Specialfunktioner Praktiserende speciallæger L/L-funktion: spiseforstyrrelser, neuropsykiatriske forstyrrelser. Regional funktion: spædbørnspsykiatri Side 4/ 15

5 2. Præmisser for planlægningen Der findes ingen evidens for hensigtsmæssigheder eller effektivitetsgevinster ved særlige organisationsformer, hvorfor planlægningen bliver på baggrund af en blanding af sund fornuft og erfaringer. I Børne- og Ungdomspsykiatrien er disse erfaringer, at småt er smukt. Små teams og små afdelinger er meget produktive og med stort engagement og arbejdsglæde. Jo større afdelingen er, desto mindre er produktionen pr. ansat. Omvendt har enheder bedre muligheder for en rationel og fleksibel udnyttelse af ressourcerne. På den baggrund finder vi det vigtigt at Børne- og Ungdomspsykiatrien planlægges som én hovedfunktion, hvor det er muligt både at bevare de mindre enheder, men samlet høste gevinsterne ved en fordeling af opgaver og fleksibel ressourceudnyttelse mellem enheder. 2.1 Adgang til psykiatrien En fremtidig Børne- og Ungdomspsykiatri i Region Syddanmark skal tilrettelægges således, at De udmeldte krav om maksimale ventetider overholdes. Der er adgang til almene tilbud i nærområdet og specialiserede tilbud i regionen. Der er akutbetjening udenfor almindelig dagarbejdstid. Der bør etableres muligheder for internetkonsultationer for patienter, pårørende og professionelle. Adgang til service skal være ens i hele regionen. 2.2 Patientens frie valg Af hensyn til sammenhængen i patientforløb på tværs af primær og sekundærsektor er det vigtigt, at størstedelen af de børne- og ungdomspsykiatriske patienter vælger den lokale afdeling. Det stiller krav til den regionale planlægning i forhold til etablering af fælles holdninger til og retningslinier for visitation, undersøgelse og behandling, således at patienterne oplever samme kvalitet uanset geografi. 2.3 Personale En fælles Børne- og Ungdomspsykiatri vil give mulighed for i højere grad at etablere egne uddannelses- og udviklingsfora i Regionen og dermed bedre muligheder for rekruttering og fastholdelse. En aktiv personale- og uddannelsespolitik rettet mod den enkeltes trivsel og udvikling er børne- og ungdomspsykiatriens bedste kort i den fremtidige konkurrence om arbejdskraft. Der bør afsættes ressourcer til videre- og efteruddannelsesaktiviteter. 2.4 Samarbejde med praktiserende læger og kommuner Der bør satses på at implementere anbefalingerne fra Udredningen og de kommende erfaringer fra det nationale kvalitetsprojekt: Styrkelse af den fælles indsats i Børne- og Ungdomspsykiatrien (Gennembrudsprojektet). Side 5/ 15

6 2.5 Praktiserende speciallæger Der bør satses på en udbygning af praksis med henblik på en bedre udnyttelse af speciallægeressourcerne. Der bør udarbejdes samarbejdsaftaler, der sikrer at der foregår en klar opgavefordeling mellem praksis og sygehus. Speciallægerne i praksis bør inddrages i undervisnings- og udviklingstiltagene for at sikre sammenhæng og ensartet høj kvalitet af det børne- og ungdomspsykiatriske tilbud. 2.6 Planlægning ud fra eksisterende sengekapacitet Behovet for døgnpladser er en dynamisk størrelse, idet antallet af indlagte afspejler antallet af senge. Den følgende opgørelse foretaget af psykiatriledelsen afspejler således ikke bare behovet, men også resultaterne, af en stram planlægning af begrænsede ressourcer. Sengebehov Aldersafgrænsning 0-17 år år år år 71 Behov for døgnpladser uden overbelægning Der er i dag 48 sengepladser, hvilket er lidt højere end landsgennemsnittet (Sundhedsstyrelsens opfølgningsrapport). Samtidig må vi dog konstatere, at Børne- og Ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark ikke har hjemtaget alle indlagte patienter til specialet (Bilag 2), hvilket ellers har været en målsætning for specialet siden En planlægning ud fra den eksisterende kapacitet tilsiger, at aldersgrænsen maksimalt sættes ved 18 år inklusiv. 2.7 Samling af døgnfunktion Døgnfunktionerne findes i dag på 4 lokaliteter. I temagruppens rapport peges på senge som det optimale behandlingsmæssigt og dobbelt så mange af ressourcehensyn, det vil sige enheder på senge. Høringsgrundlagets opgørelse af transporttider og befolkningens oplevelse af nærhed tilsiger imidlertid, at der fremover bør være 3 lokaliteter med døgnfunktion. En bedre udnyttelse af ressourcerne vil således kræve en større samordning af døgnfunktionerne, hvilket bedst løses i en samlet Børne- og Ungdomspsykiatri (én hovedfunktion). 2.8 Sammenhæng med somatikken Vi hilser med tilfredshed beslutningen om at planlægningen af Børne- og Ungdomspsykiatrien hænger sammen med det somatiske område. Alle 4 lokaliteter har den nærhed til somatikken som er opstillet som mål. Uafhængigt af den fremtidige akutbetjening i somatikken mener vi at Børne- og Ungdomspsykiatrien i Kolding og Augustenborg bør opretholdes som minimum med ambulante funktioner. Side 6/ 15

7 2.9 Fremtidsperspektiver Retspsykiatri. Som nævnt i rapporterne fra de retspsykiatriske temagrupper er der behov for at der udarbejdes planer for den retspsykiatriske betjening af de 0-17 årige. Region Hovedstaden har i deres planer for Børne- og Ungdomspsykiatrien, taget højde for den kommende udvikling og oprettet et særskilt afsnit for disse patienter og vi mener, at Region Syddanmark bør gøre det samme også, for at stå bedre rustet i konkurrencen om placeringen af det ungdoms-retspsykiatriske center i Vestdanmark. Tidlig intervention. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab har i sit høringssvar vedrørende tidlig intervention og opsøgende indsats overfor skizofrene peget på behovet for teams i aldersgruppen 0-17 år og den nødvendige sammenhæng med den almene Børne- og Ungdomspsykiatri. Behandlingsgaranti. Behandlingsgarantien og de udmeldte behov hos børn og unge stiller krav til en udvidelse af især den ambulante kapacitet i regionen. Der hersker en vis forvirring over de eksakte henvisningstal. Den nationale kvalitetsdatabase (BUP-basen) opgjorde i 2006 antallet af henvisninger til 0,8 % af populationen i Region Syddanmark, mens de administrative systemer opgjorde tallet til 1,1 %. I BUP-basen er der tale underrapportering, mens det patientadministrative system (PAS-systemet) overrapporterer, idet der opgøres antal forløb og ikke CPR- numre. Begge tager udgangspunkt i de nuværende befolkningstal (inklusive hele Vejle Amt) og aldersgrænser for de 4 eksisterende afdelinger. Det sande tal estimeres i det følgende, idet det antages, at BUP-basen indeholder 90 % af alle CPR (Odense, Esbjerg, Kolding) og at PAS overestimerer med 20 % (Augustenborg): Antal henvisninger BUP-basen PAS Estimat Population Odense Augustenborg Esbjerg Kolding Kapaciteten er i dag således 3024 henvisninger. I det følgende beregnes behovet i forhold til de udmeldte tal for målgruppen (Sundhedsstyrelsen, temagruppens rapport) i det nuværende Region Syddanmark og med de mulige aldersgrænser: Behovet for ressourcetilførsel er beregnet ud fra forudsætningen at de samlede udgifter til ambulant behandling i dag er 109 mio. Kr. (Claus Poulsen: oplæg til honorering af meraktivitet) og en marginalomkostnings procent på 80. Aldersgrænser Forventede antal henvisninger (mål:1,5 2 %) Behov for ressourcetilførsel i mio. kr. (Gennemsnitsomkostninger) 0-17 år år år år Behov for ressourcetilførsel i mio. kr. (Marginalomkostninger) Side 7/ 15

8 Der er således behov for, over en forholdsvis kort periode, at tilføre mellem 32 og 73 mio. kr., hvis Regionen skal overholde kravet om behandlingsgaranti og behovet bliver som forudsagt Fysiske rammer Kapacitetsudvidelsen giver behov for en markant udvidelse af de fysiske rammer ved afdelingen i Odense især for den ambulante Børne- og Ungdomspsykiatri, der allerede i dag lider af alvorlige pladsproblemer. Det vil være til stor skade for de fremtidige konkurrencevilkår, hvis en løsning skubbes ud i et fremtidigt supersygehus, hvor Børne- og Ungdomspsykiatrien sandsynligvis vil være den sidste afdeling man flytter. Side 8/ 15

9 3. Fremtidens psykiatri den organisatoriske ramme Børne- og Ungdomspsykiatrien har tre patientrettede opgaver: visitation, udredning og behandling. Fra starten af 90 erne og til nu har man hovedsageligt beskæftiget sig med udredning, men i fremtiden gælder det om at udvide ressourcerne til egentlig behandling i takt med de øgede muligheder for medicinsk behandling og for at udnytte sygehussystemets unikke muligheder for terapeutisk behandling af komplicerede børne- og ungdomspsykiatriske tilstande Børne-/ungdomspsykiatri Målgruppe Der er uenighed i Børne- og Ungdomspsykiatrien om aldersgrænsen. Der er en stor kontinuitet mellem de tilstande, som opstår i puberteten og de yngste ungdomsår og tilstandene i voksenalderen. Der er ingen evidens for, at et børne- og ungdomspsykiatrisk tilbud på nogen måde er bedre end det voksenpsykiatriske tilbud til disse tilstande, nærmest tværtimod. Der er en tendens til, at tidligt debuterende tilstande har en dårligere prognose end senere debuterende, hvilket delvist hænger sammen med en manglende diagnosticering og mindre intensiv og specialiseret behandling i Børne- og Ungdomspsykiatrien. Vi advokerer for en lavere aldersgrænse af hensyn til børn med psykiske lidelser. Det er primært børn der sættes på lange ventelister, mens de unge, som oftere har akutte tilstande, prioriteres over børn. Dermed forringes muligheden for en forebyggende indsats overfor de specifikke børnelidelser - en indsats der kan forhindre udvikling af sekundær psykiatrisk lidelse, intellektuel og social tilbagegang. Der er et stort udækket behov for Børne- og Ungdomspsykiatrisk indsats netop i de yngre aldersgrupper til forebyggelse af voldsomt dyre foranstaltninger, der forringer kommunens muligheder for en bred forebyggende indsats og flytter midler fra normalområdet til specialindsatser. En effektiv indsats overfor de stigende problemer på børneområdet fordrer at både kommunerne og Børne- og Ungdomspsykiatrien opprioriterer indsatsen for børn under 15 år i en fælles indsats på tværs af sektorer. Der er en række andre forhold der spiller ind på valget af en lav aldersgrænse: 1. Servicelovens aldersafgrænsning, som har betydning for Børne- og Ungdomspsykiatriens samarbejde med kommunerne. 2. Rekruttering. De fleste af de yngre læger som søger Børne- og Ungdomspsykiatrien, og som uddannes som speciallæger, ønsker at arbejde i børneområdet. De ønsker lav vagtbelastning, at lægge vægt på psykoterapi og at arbejde med de specifikke børnelidelser. En øget aldersgrænse betyder øget akutbelastning, mindre tid til psykoterapi og nedprioritering af børnelidelserne. Det vil betyde, som i voksenpsykiatrien, at vi vil opleve en speciallægeflugt i takt med at et øget antal akutte unge fylder specialet op og det vil betyde, at vores rekrutteringsmuligheder langsomt vil nærme sig voksenpsykiatrien. Samtidigt beslaglægger Børne- og Ungdomspsykiatrien voksenpsykiatriske ressourcer på grund af de høje aldersgrænser: patienterne kommer i skadestuerne, bliver akut indlagt og ikke mindst har Børne- og Ungdomspsykiatrien brug for voksenpsykiatere til at håndtere de øverste alders- Side 9/ 15

10 grupper. I øjeblikket er der vel 3-4 voksenpsykiatere ansat i Region Syddanmarks Børne- og Ungdomspsykiatriske afdelinger. 3. Behandlingsgaranti. En udvidelse af målgruppen netop nu vil vanskeliggøre, at Region Syddanmark kan leve op til garantierne, med mindre der tilføres mange ressourcer. Problemet er ikke bare penge men også speciallæger. Med den højeste aldersgrænse er der tale om minimum 6 speciallæger ekstra i forhold til den laveste. 4. Specialisering. De begrænsede speciallægeressourcer i Børne- og Ungdomspsykiatrien skal bruges fornuftigt i forhold til garanti, kvalitetsudvikling og specialisering. En udvidelse af aldersgrænsen vil primært belaste afdelingen i Odense og forringe afdelingens muligheder for at gå ind i specialiseringen for fuld kraft. 5. Fordeling af speciallæger. Med en høj aldersgrænse vil afdelingen i Odense lægge beslag på de næste mange års produktion af speciallæger. 6. Ressourcer. En udvidelse af aldersgruppen på Fyn er ikke bare at flytte ressourcer fra voksne til børn og unge. Som det fremgår af temagruppens rapport er der tale om en reel udvidelse af tilbuddet i aldersgruppen. Den ambulante indsats i aldersgruppen år på Fyn er i højere grad end i Jylland lagt ud til den voksenpsykiatriske praksisdel. Et ensartet tilbud i Regionen vil betyde et voldsomt behov for udvidelse af den ambulante kapacitet, som kommer oveni behovet i forbindelse med indførsel af behandlingsgaranti. Derudover vil der blive behov for en udvidelse af sengekapaciteten i Odense, hvor den voksenpsykiatriske ungeafdeling i dag dækker 12 af de ca. 16 senge der er behov for på Fyn i aldersgruppen år. 7. Akutbetjening. Børne- og Ungdomspsykiatrien løser ikke de akutte opgaver i dag. Det er kun Odense, som har en selvstændig forvagt og afdelingen kan ikke dække hele regionen og slet ikke hvis års området inddrages. At lade voksenpsykiatrien betjene det Børne- og Ungdomspsykiatriske akutområde er imod målsætningerne for specialet og et ringere tilbud end i andre regioner. Desuden belastes voksenpsykiatrien med "vores" patienter specielt i akutsystemet. 8. Børnekonventionen. Det er omdiskuteret om det er indenfor rammerne af konventionen at vi har afdelinger med både børn og voksne. I strengt juridisk forstand vil det dog kunne påtales at vi har en sådan praksis. Derimod er det intet problem at lade Børne- og Ungdomspsykiatere drive afdelinger for unge voksne (over 18 år) Tilrettelæggelse Børne- og Ungdomspsykiatrien skal bygges op om en hovedfunktion. En hovedfunktion skal kunne behandle 90 % af alle tilfælde, hvilket betyder, at der i en Børne- og Ungdomspsykiatrisk hovedfunktion skal være både et børne- og et ungdomspsykiatrisk ambulatorium, dagtilbud til børn og døgnfunktion for unge. Døgnfunktionerne bør ligge i forbindelse med voksenpsykiatrisk afdeling af hensyn til sikkerhed. Ambulatorier bør primært placeres sammen med døgnfunktioner af hensyn til kontinuiteten for patienterne på tværs af ambulant og stationær behandling, som der er tradition for i Børne- og Ungdomspsykiatrien. En organisation hvor den Børne- og Ungdomspsykiatriske funktion er delt på op til 4 hovedfunktioner anser vi som uhensigtsmæssig. Dels vil det blive sværere at koordinere ressourceforbruget mellem afdelingerne og der vil mellem afdelingerne nemt kunne opstå en konkurrence, der vil forringe Region Syddanmarks muligheder i den fremtidige konkurrencesituation mellem regionerne. Vi foreslår derfor at der planlægges med én samlet hovedfunktion for Børne- og Ungdomspsykiatrien. Side 10/ 15

11 Ambulant funktion Børne- og Ungdomspsykiatrien forfølger en ambulant strategi, hvilket betyder at over 80 % af alle patienter behandles udelukkende ambulant. Det tværfaglige personale består af børne- og ungdomspsykiatere, undertiden psykiatere, læger under uddannelse, psykologer, socialrådgivere, distriktspædagoger, distriktssygeplejersker, sekretærer samt teknisk personale. Herover kan der være fysio- og/eller ergoterapeuter, diætister, tale-høre pædagoger og andre Døgnfunktion Indlæggelser foregår mest hensigtsmæssigt som planlagte indlæggelser med klare behandlingsmæssige mål og yderst sjældent som et aflastende tiltag. En indlæggelse indebærer altid et miljøterapeutisk behandlingstilbud. Af hensyn til geografien i regionen bør der være mindst 3 afdelinger med døgnfunktion. a. Specialfunktioner for det børne- og ungdomspsykiatriske område Etablering af et specialtilbud er relevant, når der er tale om en sjælden sygdom, meget komplekse sygdomme eller der er et stort udviklingspotentiale. Sidstnævnte handler om målgrupper, hvor behandlingen ikke har ændret sig i mange år, og hvor der er et klart behov for udvikling. I Sundhedsstyrelsens oplæg om skal det bemærkes, at begrebet specialfunktion omfatter såvel regionale funktioner som højt specialiserede funktioner. Sundhedsstyrelsen fastsætter kravene til de specialiserede funktioner og ved de højt specialiserede funktioner tillige krav til placering. Tilbuddets organisering afhænger af behandlingsopgavens omfang og behandlingsformen. Lige nu er der i Region Syddanmark behov for at starte planlægningen af akutmodtagelse. I næste omgang tages fat på de i høringsoplægget nævnte områder. Der kan på sigt (specialerunden) blive tale om etablering af lands-/landsdelfunktioner på nogle af områderne, mest sandsynligt vil behandlingen af Anorexia Nervosa blive udnævnt til en højtspecialiseret funktion med placering ved Odense Universitetshospital. I planlægningen af de regionale funktioner bør der tages højde for en fordeling mellem enhederne der understøtter nærhed, rekruttering og uddannelse. 3.6 Tilrettelæggelse af akutte tilbud Til forebyggelse af akutte indlæggelser foreslår vi, at der oprettes akut-teams i ambulatorierne med mulighed for enten at rykke ud (Augustenborgs model) eller hurtigt at modtage patienter på afdelingen (som i Odense, Kolding og Esbjerg). Et forværn af psykiatrisk konsulentbistand der findes i alle 4 afdelinger i forskellig udformning og etablering af hotlines og internetbaserede tjenester er yderste led i opbygningen af de akutte tilbud. Side 11/ 15

12 Der er i Regionen forskellige behov for akut adgang til Børne- og Ungdomspsykiatrien. Der er generelt ikke behov for egentlige skadestuer, men det bør overvejes at udforme akutbetjeningen på samme niveau som voksenpsykiatriens. Dette vil forenkle patienternes, de pårørendes og samarbejdsparternes adgang til Børne- og Ungdomspsykiatrien og fremme opfattelsen af Børne- og Ungdomspsykiatrien som et selvstændigt speciale der døgnet rundt kan yde faglig bistand til patienter, pårørende og professionelle. Vi foreslår således at den Børne- og Ungdomspsykiatriske akutbetjening udformes på samme niveau som voksenpsykiatrien. 4. Samarbejdsparter 4.1 Kommuner I Udredningen (Socialministeriet 2001) anbefales en række tiltag til en forbedret indsats, herunder: Etablering af formelle samarbejdsstrukturer Beskrivelse af tilbud til psykisk svage børn og unge Retningslinier for henvisning til og udtalelser fra børne- og ungdomspsykiatrien Tilrettelæggelse af tilbud og foranstaltninger Samarbejde om tilbud i undervisningssektoren Samarbejde om opfølgende sociale foranstaltninger Øget konsulentvirksomhed mhp. opkvalificering af lokale ressourcer Udredning af det lægelige arbejde mhp. inddragelse af andre personaleressourcer til konsulent-, undervisnings- og administrative opgaver. I forbindelse med sundhedsaftalerne er det vedtaget at nedsætte samarbejdsudvalg mellem Børne- og Ungdomspsykiatrien og de enkelte kommuner, der vil kunne drive dette arbejde. 4.2 Praksissektor Fortsættelsen af praksiskonsulentordningen vil betyde, at en udvikling af samarbejdet kan videreføres. Der bør satses på, at tilbyde de praktiserende læger (og speciallæger) fokuserede ophold på afdelingerne, generel undervisning, udarbejdelse af behandlingsmanualer for shared care og øget adgang til vejledning evt. i form af interessegrupper (ADHD, familieterapi, depression etc.) 4.3 Samarbejde med somatikken De eksisterende samarbejdsfora bør fastholdes, udvikles og spredes i den regionale Børne- og Ungdomspsykiatri. Der er tale om Center for Spiseforstyrrelse (Børne- og Ungdomspsykiatri, psykiatri, intern medicin og pædiatri), liason på pædiatrisk afdeling, samarbejdet om sårbare gravide (Børne- og Ungdomspsykiatri, psykiatri, pædiatri og obstetrik) og børne-/neuropsykiatri (Børne- og Ungdomspsykiatri og pædiatri). Side 12/ 15

13 5. Konsekvenser uafhængigt af model 5.1. Driftsøkonomiske konsekvenser Udvidelse af ambulante tilbud Der bør oprettes et tidligt interventionsteam med regional dækning for børn og unge med skizofreni indenfor Børne- og Ungdomspsykiatrien Behandlingsgarantien Der lægges op til indførelse af behandlingsgaranti i Børne- og Ungdomspsykiatrien med start januar Børne- og Ungdomspsykiatrien arbejder med etablering af garantiafdeling, der skal sikre en fuld implementering af intentionerne i den kommende lov. En fuldt implementeret behandlingsgaranti koster mellem 32 og 73 mio. Kr. afhængigt af aldersgrænser og om der regnes med gennemsnits- eller marginalomkostninger Retspsykiatri Der bør oprettes en ungdomsretspsykiatri med stationær og ambulant funktion. Der er behov for 4-6 senge og et regionalt dækkende team Færre døgnmatrikler Det foreslås at antallet af døgnmatrikler højest reduceres fra 4 til 3 af hensyn til befolkningens oplevelse af nærhed Udvidelse af målgruppen for Børne- og Ungdomspsykiatri Afhængigt af aldersafgrænsningen er der behov for tilførsel af mio. kr. til Børne- og Ungdomspsykiatrien Færre vagtlag Børne- og Ungdomspsykiatrien skal planlægges med flere vagtlag. Vi foreslår, at der oprettes en vagtfunktion med vagthavende børne- og ungdomspsykiatriske læger ved de stationære afdelinger i tilknytning til de voksenpsykiatriske akutmodtagelser Fremtidig sengekapacitet Der foreslås uændret sengekapacitet med en ændret fordeling. Den generelle aldersgrænse foreslås nedsat til 17 år. De frigjorte senge foreslås anvendt til specialiserede funktioner. Side 13/ 15

14 5.2 Overvejelse om nærhed og afstand Der foreslås uændret 4 lokaliteter, for nogle udelukkende med ambulante funktioner afhængig af den overordnede model (model A-F). Det vil sikre en uændret oplevelse af nærhed for størstedelen af familierne og kontinuiteten i det tværsektorielle samarbejde. Uanset den geografiske opbygning af det Børne- og Ungdomspsykiatriske tilbud vil der blive behov for at udvikle kommunikationsmidlerne mellem afdelingerne. Der bør opbygges mulighed for videokonferencer og telepsykiatri mellem afdelingerne. 5.3 Personale, rekruttering og uddannelse Mange af personalet vil blive berørt af omstillingerne, men som udgangspunkt er der brug for alle og flere til, når Børne- og Ungdomspsykiatrien skal løse opgaverne i fremtiden. En selvstændig Børne- og Ungdomspsykiatri organiseret som én hovedfunktion vil have de bedste forudsætninger for rekruttering af personale gennem en aktiv personale- og uddannelsespolitik Ledelsesforhold Af hensynet til koordinering af indsatsen mener vi det er nødvendigt, at der etableres en fælles faglig ledelse for hele Børne- og Ungdomspsykiatrien i regionen. Under denne fælles ledelse er der behov for lokale ledelser på de 4 geografier Rekruttering og fastholdelse En fælles Børne- og Ungdomspsykiatri giver mulighed for i højere grad at etablere egne uddannelsesog udviklingsforløb og dermed bedre muligheder for rekruttering og fastholdelse. En aktiv personalepolitik rettet mod den enkeltes trivsel og udvikling bør snarest udformes i den regionale Børne- og Ungdomspsykiatri Uddannelse Fra 2008 er Børne- og Ungdomspsykiatrien tildelt 6 uddannelsesblokke. Det nødvendiggør, at antallet af læger i uddannelsesstillinger øges til 24 H-stillinger og 9-12 I-stillinger. Der vil muligvis blive behov for at se nærmere på fordelingen mellem afdelingerne af hensyn til opfyldelse af uddannelseskravene. Der er behov for at strukturere og afsætte ressourcer til specialistuddannelsen for psykologer og sygeplejersker. På samme måde er der behov for at videreudvikle og afsætte ressourcer til efter- og videreuddannelse af det øvrige personale. 5.4 Anlæg De 4 afdelinger er generelt i god stand. Afdelingerne i Esbjerg og Kolding er moderne og velindrettede. Alle 4 afdelinger har pladsproblemer dette dog mest udtalt i Odense, hvor en kapacitetsudvidelse vil udløse et behov for en markant udvidelse af de fysiske rammer. Side 14/ 15

15 7. Modeller for børne-/ungdomspsykiatri 7.1 Ambulant funktion Vi foreslår, at den generelle aldersgrænse for Børne- og Ungdomspsykiatri sættes til 17 år inklusiv. Vi foreslår endvidere, at patienter der er startet i Børne- og Ungdomspsykiatrien og som med rimelig sikkerhed vil kunne behandles og afsluttes inden det fyldte 20. år følges og afsluttes her. Endvidere foreslår vi, at den ambulante behandling af anorexia nervosa (F50.0), autisme spektrum lidelser (F84.x) og ADHD (F90.x) foregår i Børne- og Ungdomspsykiatrien op til 23 år inklusiv. Det vurderes, at der vil være tale om (ved fuld udbygning af målgruppen) 4800 henvisninger på årsbasis. Vi foreslår endvidere, at der indføres regional visitation således, at der indføres fleksible optageområder med det formål at fordele sager efter kapacitet og aktuel belastning. Forslaget giver behov for tilførsel af 50 mio. kr. 7.2 Døgnfunktion Vi foreslår 3 matrikler med døgnfunktion. I alle modeller bør der være døgnfunktion i Odense og Esbjerg. I model C tillige i Augustenborg, i model D og F i Kolding. I model A, B og E kan der planlægges stationære funktion enten i Kolding eller Augustenborg. Den almene del reduceres til 36 senge inklusiv en regional funktion for indlæggelse af børn op til 12 år. Vi foreslår at de frigjorte senge anvendes til ungdomsretspsykiatri og en specialiseret enhed for personer med spiseforstyrrelse. Afdeling Augustenborg Esbjerg Kolding Odense Ambulant kapacitet Sengeafsnit -Model C (A, B, E) Alle modeller D, F (A, B, E) Alle modeller Akut modtagelse C (E) Alle modeller D, F (E) Alle modeller Side 15/ 15