Inklusion og forældresamarbejde

Transkript

1 Inklusion og forældresamarbejde Minikonference Brøndby Kommune Torsdag d. 4. februar 2016 Hent dagens præsentation på

2 Disposi&on En formiddag med en blanding af oplæg, små film og gruppearbejde 09:00 Velkommen 09:10 Inklusionsbegrebets begrundelse og historie 09:40 Inkluderende forældresamarbejde, når de professionelle tager initiativet 10:20 Pause 10:40 Inklusion set med forældreøjne 11:30 Tak for i dag 2

3 Oplevelse af at høre til 1. Børnene skal være til stede sammen rent fysisk 2. Børnene skal i fællesskabet gøre noget sammen 3. Børnene skal opleve, at de har et gensidigt udbytte af deltagelse (Jørn Nielsen 2013 i Inklusion så det batter ) 3

4 Fokus på sammenhænge Det er ikke alle børn, der kan inkluderes, men det er ikke en egenskab ved det enkelte barn, der afgør, om det kan det er en egenskab ved fællesskabet Bent Madsen i Øget inklusion et fælles ansvar, Glostrup

5 Dobbeltperspek&vet Individ Fællesskab Inklusion stiller store krav til den pædagogiske faglighed at kunne fastholde det samtidige blik på barnet i en udsat position og det fællesskab, som barnet skal være deltagende i og bidragende til (Carsten Pedersen, 2009) 5

6 Fire generelle udfordringer i moderne tid E&sk: Flere og flere udelukkes fra det store fællesskab. Eksklusion fra almene fællesskaber forringer livschancerne. Mennesket mistrives hvis det er isoleret. Poli&sk: Eksklusion truer samfundets sammenhængskram. Parallelsamfund i uddannelse og arbejdsmarked. Stærke subkulturer truer almenvellet. Pædagogisk: Kategorisende interven&oner er barrierer for deltagelse og læring. Ikke alle børn profiterer af den &lbudte socialisering og læring. Specielle foranstaltninger opretholder barnets iden&tet som afviger/handicappet. Økonomisk: S&gning i antallet af diagnoser. Dyre specialsystemer betyder færre ressourcer &l de almene &lbud. Forholdsvis dyre special&lbud løser ikke udfordringen for de udsate børn og unge. 6

7 Menneskerettigheder Vi tror på og erklærer hermed at: alle børn har en grundlæggende ret til uddannelse og skal have mulighed for at opnå og opretholde et acceptabelt læringsniveau, ethvert barn har unikke egenskaber, interesser, evner og læringsbehov, uddannelsessystemer og uddannelsesforløb skal indrettes og iværksættes på en sådan måde, at de tager hensyn til de store forskelle i egenskaber og behov, de, der har særlige uddannelsesmæssige behov, skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn, almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse. (UNESCO Salamanca erklæringen 1994) 7

8 De fire diskurser i samtalen om inklusion Ideal E&sk: MenneskereUgheder Individ Poli&sk: Sikre samfundets sammenhængskram Samfund Pædagogisk / psykologisk: Læring, iden&tetsdannelse, socialisering Økonomisk: Lige ressourcefordeling, effek&vitet Virkelighed (Clausen, 2013) 8

9 Kendetegn på inkluderende praksis (Clausen & Sørensen 2012) 9

10 Styrke barnets posi&on i børnefællesskaberne Forældre Kammerater Pædagoger Lærere (Clausen & Sørensen 2012) 10

11 Rela&onen skaber fundamentet for fælles opmærksomhed Colwyn Trevarten Sagsrelationen - den sekundære relation Det fælles tredje mediering Voksen kontaktetablering Barn / børn Personrelationen den primære relation 11

12 Prak&sk inkluderende - pædagogik Den voksne sætter rammen Rød tråd og tydelig struktur børnene forstår, hvad de skal Vedholdenhed engagement Pædagogik med næring i dialogiske udviklingsmiljøer Alle børn oplever at kunne bidrage til og profitere af aktiviteten Børnene gør noget sammen 12

13 Refleksion ved bordene Hvad skal I være særligt opmærksomme på, når I samarbejder med forældrene om opgaven? 13

14 Forebyggende og intervenerende arbejde Det almene udviklingsmiljø Motorik konsulent Inklusionsvejleder Talehøre pædagog Psykolog 26/05/

15 Foregribende arbejde Det almene udviklingsmiljø Motorik konsulent Inklusionsvejleder Talehøre pædagog Psykolog 26/05/

16 I eller uden for feltet - suppor`orståelse 1. generation: Eksperten, der diagnostiserer / vurderer og iværksætter behandling / foranstaltning 2. generation: Den vidende konsulent, der hjælper feltet til at finde på deres egne løsninger 3. generation: Samskabelse. Konsulenten træder ud i feltet og går foran, ved siden af og bag ved, så de er medskabere af løsningerne og også en aktiv part i dem. 16

17 Fokus på opgaven Tradi&onel &lgang Familien PPR Skole/Inst Konsulenter Barn Kontekst Vi s&ller os udenfor, kigger ind og beskriver barnet men ikke opgaven! Mentale model: Vi Dem 17

18 Fokus på opgaven Fokus på opgaven Opgavefokus Opgaven Samskabelse PPR Barn Inst/skole Kontekst Venner Fri;d Familie Vi beskriver opgaven sammen med de relevante parter herved bliver beskrivelsen refleksiv, konteksten kommer med og der skabes rum for egentlig (tværfagligt) samarbejde. Mentale model: Vi har i fællesskab en opgave 18

19 Fokus på opgaven Fokus på opgaven Vi bringer os selv i spil Vi arbejder løsningsfokuseret i stedet for problemfokuseret Vi erstatter ekspertrollen (1. generationsforståelse) med at være medskabende og aktive i opgaveløsningen (3. generationsforståelse) Vi gør brug af den inviterende og undersøgende tilgang 19

20 Vurderende eller inviterende &lgang Når vi føler os vurderet eller bedømt, føler vi os små og deltager eller bidrager mindre Vurderende tilgang Vurderende Personrettet Defensivt Problemfokuseret Belærende Bagudskuende Uden tillid Tab/vind retorik Mig ikke os Inviterende tilgang Undersøgende Opgavefokuseret Nysgerrig Løsningsorienteret Engagerende Ønsket fremtid Udviser tillid Vind/vind retorik Os ikke mig Når vi oplever os inviteret vokser vi og bliver store, føler os inkluderet og bidrager mere Forstærker et dømmende klima Være lille (i sindet) Føle sig vurderet Føle sig inkluderet Være Stor (i sindet) Forstærker et inviterende klima Katz & Miller,

21 21

22 Inkluderende forældresamarbejde 22

23 Den fælles opgave Forældrene har et medansvar for, at inklusionen lykkes Langt de fleste forældre vil gerne hjælpe med inklusion, men de skal have hjælp af læreren/ pædagogen &l at finde ud af hvordan 23

24 Forældrenes afgørende rolle Vi ved, at: Forældres kendskab til hinandens børn gavner børnenes sammenhold Problemer tackles bedst når man kender hinanden Fælles aftaler og rammer hjælper børnene Kendskab til hinanden afhjælper misforståelser, usikkerhed og frustrationer Skole & Forældre, august

25 Tillid Halvdelen af forældrene i børnehaveklassen har ikke tillid til de andre forældre Epinion-undersøgelse offentliggjort d. 26/

26 Når de professionelle og forældre samarbejder om børnenes læring og trivsel Bestyrelsen Link &l filmen på YouTube: Medarbejdere 26

27 Centrale pointer Det var et ret skelsætende møde, fordi jeg oplevede, at lærerne kom og at de bare havde store ører der opstod noget særligt det var vores fælles klasses opgave at få det &l at lykkes Den åbenhed og den &llid ledelsen udviser over for deres medarbejdere er vig&g for det gør, at forældrene mærker, at der er styr på det Der har været fantas&sk kommunika&on på skolen vi er blevet informeret med reudig omhu Det handler om, at den enkelte forældre føler sig tryg i det, der foregår oppe på skolen, at man har &llid &l, at os der er heroppe på skolen, vi ved fak&sk godt, hvad det er vi gør. Det kan man kun, hvis man lukker dørene op, fortæller, hvad der foregår og inviterer ind, inviterer &l samarbejde Ledelsen fortalte, hvad er det vi gør, hvad er det vi sæter i værk Det allervig&gste er at have en fordomsfri dialog, både med forældrene og forældrene iblandt 27

28 Refleksion ved bordene Hvilke tiltag gør I for at komme tæt på forældrene især på de forældre, der har brug for tydelig guidning fra jer for at få deres børn til at trives i skolen / institutionen? 28

29 Inklusion set med forældreøjne 29

30 Anerkendelse Anerkendelse er en grundlæggende holdning en indstilling til den anden som afgørende autoritet i forhold til sin egen oplevelse Anerkendelse er at være optaget af den andens inderside (Anne Lise Løvlie Schibbye 2002) 30

31 Finde løsninger med forældrene Samtalen er ikke en videnskab det er et møde mellem mennesker Det gælder om at møde den anden, der hvor denne er Hvis du tror, du skal samtale på en bestemt måde, misser du muligheden for at møde den anden netop der Kunsten er at tjene samtalen ikke herske over den Metodikken opstår først bagemer når du reflekterer over samtalen Det handler om at være nærværende tilstede 31 31

32 Forældreperspektivet Link &l filmen på YouTube: 32

33 Centrale pointer Det skal jo ikke være sådan, at bare fordi man er et barn med særlige behov, ikke kommer med &l de &ng, som kommer, fordi at børn og forældre ikke ved, hvordan de skal håndtere det Det betyder rig&g meget, at man kommer og fortæller sin historie. Folk ved, at der ikke er noget mys&sk ved det her. Det er OK, at de spørger os Vi har hele &den ham den der store kommunika&on med børnehaven, med skolen, med kommunen, som har været en kæmpestøte Vi ville gerne have hende i den lokale børnehave, som ligger op ad den folkeskole, som vi ved, Rosa og hendes søskende skal gå i Jo større forarbejde du gør og jo bedre forståelse du skaber imellem pædagogerne og skolen og forældrene, jo nemmere er det også at få barnet inkluderet 33

34 Refleksion ved bordene Hvordan samarbejder I med institutionens/ skolens støttesystem, fx inklusionspædagog, AKT vejleder, læsevejleder? Hvordan har I mulighed for at få hjælp / hvilken hjælp tilbyder I fra kommunens PPR funktion? Psykolog, fysioterapeut, talepædagog, skolekonsulent? Hvordan sikrer I tæt kontakt til skoleledelsen ved en særlig opgave som dette 34

35 Tak for nu Karen Sørensen Bo Clausen