Den jydske Haandværkerskoles udbudspolitik
|
|
- Hedvig Ibsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den jydske Haandværkerskoles udbudspolitik Indholdsfortegnelse 1. Den jydske Haandværkerskole overordnet målsætning Indledning Målsætning udbud og niveau Målsætning kvalitet og service Målsætning kvaliteten i undervisningen Målsætning kvaliteten af indkvartering og forplejning Målsætning kvaliteten af de fysiske rammer Uddannelsesbehov og dækning af samme Kursuskoncept Geografisk opland (region) Køleteknisk område (2707) Geografi Udbud Arbejdsmarkedsbehov Spidskompetencer indsatsområder Aktivitetsudvikling Markedsføring (hvor og hvordan) Plastområdet/vvs-området (2681, 2682, 2683, 2694) Geografi Udbud Arbejdsmarkedsbehov Spidskompetencer indsatsområder Aktivitetsudvikling Markedsføring (hvor og hvornår) Elteknisk område (2652, 2654, 2655, 2656) Geografi Udbud Arbejdsmarkedsbehov Spidskompetencer indsatsområder Aktivitetsudvikling Markedsføring (hvor og hvordan) Udlicitering Elementer egnede til udlicitering Fremme inddragelse af private som underleverandører Kvalitetssikring ved udlicitering af 11
2 1. Den jydske Haandværkerskole overordnet målsætning 1.0. Indledning På Den jydske Haandværkerskole "lever" man uddannelse. I modsætning til de fleste andre tekniske skoler og erhvervsakademier er Den jydske Haandværkerskole også en kostskole, hvor elever, studerende og kursister kan bo og leve under uddannelsen. Skolen er indrettet efter den amerikanske campus-model, hvor der overordnet er tale om et kombineret bo-, uddannelses- og fritidsmiljø, der gør skolen til en helhed i brugerens hverdag. Skolen er en 24-timers skole, der er parat, når brugeren er det, hvilket giver et differentieret og venligt studiemiljø. Der tages udgangspunkt i, at brugerne er afklarede i deres uddannelsesvalg, er motiverede og læringsparate. Bomiljø: Fysisk integreret i skolen ligger kursusejendom, studielejligheder, kollegieværelser, skolehjem og ungdomsboliger. Fritidsmiljø: Der er opholdsrum, caféer, fitnesscentre, musikrum, fjernsynsstuer, swimmingpool, sportsanlæg med tennisbaner og beach-volley/basket m.m. Uddannelsesmiljø: Elever, studerende og kursister kan frit bruge skolens udstyr og værksteder udenfor undervisningstiden, der er endvidere særlige IT-værksteder og bemandede åbne datastuer også til fri afbenyttelse. Der er indrettet mediatek, multiværksteder og laboratorier, som er med til at styrke den studerendes læringssituation. Endvidere bidrager disse rammer i høj grad til en reel mulighed for pædagogisk udvikling. Elever, lærlinge, studerende og kursister har således et åbent og konstruktivt læringsmiljø, der i sin integration af faglig/teknisk og human viden fremstår som et holistisk studiemiljø Målsætning udbud og niveau Som en overordnet målsætning prioriterer Den jydske Haandværkerskole at have en vifte af udbud af forskellige uddannelser på alle niveauer, fra grunduddannelser til videregående uddannelser og efteruddannelser. Den jydske Haandværkerskole vil sikre, at skolens udbud af uddannelser og kurser til enhver tid er at finde blandt de bedste i Danmark, herunder også at skolens tidligere brugeres (elever, lærlinge, studerende og kursister) renomme som veluddannede håndværkere og teknikere fastholdes og udbygges. Den jydske Haandværkerskole vil sikre, at opholdet på skolen for brugerne er kendetegnet ved en kombination af tilbud af faglig, almen dannende og personlighedsudviklende karakter. Brugerne har kompetence og ansvar for selv at vælge de tilbud, han/hun ønsker under fornøden supervision af og vejledning fra skolens medarbejdere. Den jydske Haandværkerskole vil i sit udbud af kurser og uddannelser sikre, at de brancher som skolens udbud omfatter, kan få dækket behovet for lærlingeuddannelse, teknikeruddannelse og efteruddannelse, således at det enkelte fag i størst muligt omfang dækkes, så fagets samlede efterspørgsel af uddannelser fra grunduddannelser over videregående uddannelser til efteruddannelser kan tilgodeses. 2 af 11
3 Alle brugere kan således anvende skolens lokaler og udstyr 24 timer i døgnet inkl. IT-lokaler, laboratorier og værksteder. Det betyder også, at opgaver og projekter stilles som åbne opgaver, og at der tilskyndes til alternative eller optimerede løsninger/besvarelser Målsætning kvalitet og service Kundens forventninger skal i såvel undervisningssammenhæng som i oplevelsen af at være gæst i systemet tilgodeses i et sådant omfang, at kunden føler sig godt behandlet af såvel det faglige system (undervisningen) som fritidssystemet (indkvartering og forplejning). Kvaliteten skal i begge systemer være på forkant med udviklingen og leve op til det bedste, andre kan tilbyde Målsætning kvaliteten i undervisningen Kvaliteten i undervisningen fastholdes og udbygges ved en læreruddannelsespolitik, der som mål har, at lærerstaben er kvalificeret til at opfylde de stillede mål for eleverne/lærlingene/de studerende/kursisterne og andre kunder. Læreruddannelsen skal sikre, at de direkte kunder modtager en uddannelse, der har en kvalitet som det bedste, der kan præsteres. Fremskaffelse af midler til efter- og videreuddannelse af skolens medarbejdere har høj prioritet. Der føres samtidig en ansættelsespolitik, der opprioriterer en undervisningsstab af faste lærere i normerede stillinger Målsætning kvaliteten af indkvartering og forplejning Kvaliteten af indkvartering og forplejning skal leve op til det bedste, der kan præsteres. Betjeningen skal være kundevenlig fra første kontakt og indtil kunden har forladt skolen og skal opleves som en kvalitet, der svarer til det bedste, der kan tilbydes. Et højt serviceniveau sikres ved de medarbejderhandlinger, som ydes af administration, pedeltjeneste, skolehjemstilsyn og køkken. Personalet, der ansættes i disse funktioner, vurderes derfor i ansættelsesproceduren i relation til de høje servicekrav, de skal være med til at dække. Samtidig afsættes, til efter- og videreuddannelse af personalet, midler i lighed med den procedure, der gælder for lærernes efter- og videreuddannelse Målsætning kvaliteten af de fysiske rammer Det tilstræbes, at skolens fysiske rammer og udstyr er på forkant med udviklingen. Desuden prioriteres en fornuftig sammenhæng af rammerne for den enkelte afdeling højt. Dette for at skabe et godt fagligt og attraktivt arbejdsmiljø for såvel elever/lærlinge/ studerende/kursister som for skolens medarbejdere. 3 af 11
4 2. Uddannelsesbehov og dækning af samme 2.1. Kursuskoncept Den jydske Haandværkerskoles kursuskoncept er i høj grad et totalkoncept. Skolen råder over egen kursusejendom (hotel), specielle kursuslokaler, restaurant, fritidsfaciliteter som tennisbaner, pool, motionsrum, opholdslokaler, mediatek med Internet, tv-stuer m.v. Der er 24-timers bemanding på serviceområdet, også søndagsbemanding i forbindelse med indcheck på kursusejendom. I kraft af elektronisk kortlåsesystem har kursister adgang til alle skolens faciliteter 24-timer i døgnet, hvilket i øvrigt gælder alle skolens brugere. Det betyder, at kursister har mulighed for at fortsætte tilegnelse af viden også efter normal arbejdstid Geografisk opland (region) Den jydske Haandværkerskoles profil, dels som landskole for plast og køl, dels som specialeskole for elområdet, gør, at det geografiske opland er af betragtelig størrelse. Nedenstående er de enkelte områder nøjere specificeret Køleteknisk område (2707) Geografi DjH er landsskole for uddannelsen til Kølemontør, og er som eneste uddannelsesinstitution godkendt til, samt afholder alle kurser indenfor området køleteknik. Kursusgodkendelser Køleteknisk område Geografisk dækker DjH derfor markedet i hele Danmark inkl. Grønland og Færøerne Udbud Udbudsmæssigt dækker DjH hele AMU s målområde indenfor det køletekniske område. Afdelingen afholder endvidere en del specialkurser i elektronisk regulering af køleanlæg, i lovgivning i forbindelse med forberedelse til eksamination ved certificering og i indhentning af autorisation. Hadsten 2707 Der gennemføres kurser i regi af Metalindustriens Efteruddannelsesudvalg og El-Fagets Uddannelsesnævn. Som landsskole for køleteknik er skolen sig sit særlige ansvar meget bevidst, og søger konstant mod det optimale, bl.a. via et intensivt europæisk samarbejde. 4 af 11
5 Arbejdsmarkedsbehov DjH er medlem af brancheforeningen AKB Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, som er en sammenslutning af ca. 250 kølevirksomheder (ca. 90 % af branchens virksomheder). DjH betjener AKB s sekretariat, sidder i div. brancheudvalg, deltager i konferencer og erfamøder over hele landet, hvor der diskuteres uddannelsesbehov samt brancheudvikling. DjH har kontakt til alle landets kølevirksomheder. Der er særlig tæt kontakt til de store på markedet. Disse virksomheder er typisk internationale og med egen uddannelsesafdeling, f.eks. Danfoss, Maersk og Hohnson Controls International. På baggrund af viden fra disse aktiviteter sammensættes basisudbud på efteruddannelsesområdet. Der er endvidere tæt kontakt til arbejdsmarkedsaktørerne i regionen. Kursusudbud skræddersys også direkte til virksomheder, f.eks. Forsvaret og TDC når særlige behov opstår. Sammen med branchen deltager DjH i internationale uddannelses- og udviklingsprojekter. Det lokale uddannelsesudvalg spiller også en central rolle, da det er sammensat på nationalt niveau af højt placerede repræsentanter fra branchen Spidskompetencer indsatsområder Kølebranchen er kendetegnet ved diverse sikkerheds- og miljøordninger, herunder krav om certificering f.eks. kølemontørcertifikat, KMO og loddecertificering i forbindelse med indførelsen af Trykudstyrsdirektivet. Der stilles derfor særlige krav til udstyr og lærerkvalifikationer. Disse krav opfylder DjH. Som eneudbyder udvikles og afholdes alle UVM køleuddannelser af DjH evt. i samarbejde med Force Technology eller andre. Der er direkte kontakt til ME- og ML-ansvarlige, for hvem der også udføres udviklings- og bekendtgørelsesarbejde på såvel lærlinge- som efteruddannelsesområdet Aktivitetsudvikling Der forventes en tilsvarende eller lidt øget aktivitet i forhold til tidligere på størstedelen af kursusrækken. Det skyldes at der stilles krav om personcertificering ved arbejde på køleanlæg i den ny nationale lovgivning. I takt med at branchen implementerer kravet, må der forventes stigende aktivitet på alle uddannelser. Personcertificeringen er fuldt implementeret den 15. december af 11
6 Markedsføring (hvor og hvordan) Kølebranchen er en mindre og ikke særlig kendt branche, som mangler kvalificerede medarbejdere. Derfor har branchen et stort behov for at lave tiltag, som kan udbrede kendskabet til faget. Alle kølefirmaer gives en mulighed for, med støtte fra Leonardo og arrangeret af DjH og det lokale uddannelsesudvalg, at tilbyde deres lærlinge et praktikophold i England eller Irland. Et af formålene udover de rent uddannelsesmæssige er bl.a. at profilere branchen via artikler og foredrag. Der har gennem de sidste 7 år været 62 lærlinge på praktikophold. På lærlingesiden deltager både DjH og AKB i en række uddannelsesmesser. Branchen har de sidste 10 år, sammen med DjH, arrangeret Danmarksmesterskab for Kølemontører. I forlængelse af disse nationale mesterskaber har der 3 gange sammen med Nordiske brancheforeninger og skoler været afholdt Nordiske Mesterskaber. Disse tiltag laves for at udbrede kendskabet og tiltrække unge til en branche i rivende udvikling. På efteruddannelsesområdet har DjH kontakt med hver enkelt virksomhed. Markedsføring sker derfor som en kombination af information gennem brancheforeningen og direkte markedsføring til den enkelte virksomhed og montør herunder opsøgende arbejde, skriftlig information, elektronisk information, annoncering og artikler i fagblade samt deltagelse på fagmesser Plastområdet/vvs-området (2681, 2682, 2683, 2694) Geografi På området hærdeplast (2681) dækker Den jydske Haandværkerskole sammen med AMU-Syd hele Danmark. På plastsvejseområdet (2682) dækker DjH den midterste del af Jylland rent godkendelsesmæssigt. Dog har man i Ålborg nedlagt og afhændet plastsvejseværkstedet, så DjH dækker reelt hele Jylland-Fyn sammen med AMU-Syd. (Ålborg) (2682) Kursusgodkendelser Plastområdet De tre tilbageværende plastsvejseskoler har dog så tæt et samarbejde, at det kan være vanskeligt at tale om regioner. På termoplastområdet (2683) dækker Den jydske Haandværkerskole sammen med AMU-Syd Jylland- Fyn. For plastkurserne i området installation af varme, vand og afløb (2694) gælder at DjH dækker det jydskfynske område. For øvrige vvs-kurser i varme, vand og afløb dækkes det østjydske område. Ribe 2681, 2682, 2683 Hadsten 2681, 2682, 2683, 2694 Slagelse 2682, 2694 Helsingør af 11
7 Udbud Den jydske Haandværkerskole udbyder alle plastrelaterede kurser, da skolen gennemfører alle tre plastprofiluddannelser. Som landsskole for plastmageruddannelsen er skolen sig sit særlige ansvar meget bevidst, og søger konstant mod det optimale, bl.a. via et intensivt europæisk samarbejde. Teknisk Akademi gennemfører elinstallatør og vvs-installatøruddannelserne. Akademiet er godkendt til at udbyde de fleste vvs-kurser indenfor vand, varme, klimateknik og gas, bl. a. råder Teknisk Akademi over eget topmoderne gasværksted. Teknisk Akademi har også i samarbejde med el lærlingeafdelingen udført mange virksomhedsbetalte kurser for forsyningsselskaber og lokalforeninger under TEK- NIQ. Øvrige kurser i området vand, varme og afløb gennemføres af samarbejdsskoler Arbejdsmarkedsbehov Den jydske Haandværkerskole er medlem af brancheforeningen PD Plastindustrien i Danmark samt af alle dennes undersektioner. Sammen med brancheforeninger og det faglige udvalg foretages et stort opsøgende arbejde både mht. lærlingeuddannelse og efteruddannelse. Branchen har en sådan størrelse, at det er muligt at opretholde en direkte kontakt med den enkelte virksomhed. Kursusudbud skræddersys også direkte til virksomheder, f.eks. LM Glasfiber. Der er endvidere tæt kontakt til arbejdsmarkedsaktørerne i regionerne. Dette arbejde prioriteres særdeles højt. Det lokale uddannelsesudvalg for plastuddannelserne spiller også en central rolle, da det er sammensat på nationalt niveau af højt placerede repræsentanter fra branchen. På plastsvejseområdet koordinerer Den jydske Haandværkerskole det samlede landsudbud samt står for den fælles markedsføring. Sidstnævnte i samarbejde med P17 plastsvejsecertificeringsudvalget, hvor DjH medarbejdere er såvel direkte repræsenteret som tilforordnet. Hærdeplastbranchen er kendetegnet ved et stort behov for kortuddannet arbejdskraft. Specielt virksomheder, der forarbejder vindmøllevinger med videre har et løbende behov for at nyuddanne kommende arbejdskraft og vedligeholde uddannelse for allerede ansatte medarbejdere. Gennem flere år har DjH i samarbejde med arbejdsmarkedsaktører i flere regioner med succes gennemført uddannelsesforløb for ledige med henblik på ansættelse i denne industri. Den jydske Haandværkerskole har en samarbejdsaftale med AMU-Syd om såvel plastmager som efteruddannelsesområdet. 7 af 11
8 Spidskompetencer indsatsområder De væsentligste efteruddannelsesområder er plastsvejsning samt hærdeplastområdet. Her har skolen også sine spidskompetencer både med hensyn til udstyr og lærerkompetencer. Den jydske Haandværkerskole gennemfører således ca. 40 % af alle nationale aktiviteter på svejseområdet. Skolen har netop indkøbt nyt udstyr til hærdeplastområdet, og er således fuldt ud up to date på udstyrssiden. Med relativt få udbydere på plastområdet er Den jydske Haandværkerskole sig sit udviklings- og kompetenceansvar særdeles bevidst. Der er endog meget tæt kontakt til det faglige udvalg, for hvem der også udføres nyudviklings-, revisions- og bekendtgørelsesarbejde. Plastafdelingen har et stort internationalt netværk og samarbejde med spydspidsskoler i Europa, f.eks. i Sverige, Frankrig og England Aktivitetsudvikling Der forventes samme aktivitet på størstedelen af kursusrækken, som tidligere vil der på hærdeplast forventes svagt stigende aktivitet på baggrund af det konstaterede behov for miljø- og sikkerhedskurser samt plastafdelingens voksende andel af plastsvejsecertificeringer, herunder øget aktivitet i kraft af nedlæggelse af plastsvejseværkstedet i Ålborg Markedsføring (hvor og hvornår) Da plastbranchen er en velorganiseret branche, har DjH kontakt med den enkelte virksomhed. Markedsføringsaktiviteterne er derfor en kombination af information gennem brancheforeningen, undersektionerne og direkte markedsføring til den enkelte virksomhed (opsøgende arbejde, skriftlig information, elektronisk information, annoncering i fagblade). Plastsvejseområdet markedsføres i fællesskab af de godkendte kursusudbydere med bl.a. fælles plastsvejsekalender/kursusoversigt. Dette arbejde koordineres af Den jydske Haandværkerskole. Da plastbranchen typisk mangler kvalificeret arbejdskraft bruger Den jydske Haandværkerskole sammen med branchen mange ressourcer på at gøre uddannelsesmulighederne kendte. 8 af 11
9 2.5. Elteknisk område (2652, 2654, 2655, 2656) Geografi For elektrisk automation på aut.-maskiner og anlæg (2652) dækker Den jydske Haandværkerskole Midtjylland samt en del af Sønderjylland. For området elforsyningsanlæg (2654) dækkes hele det jydsk-fynske område. For området bygningers el-installationer og antennemontage (2655) dækkes Midt- og Nordjylland. For service på hvidevare- og køle-automatik (2656) dækkes hele Danmark. Ålborg 2652 Kursusgodkendelser El-området Udbud Den jydske Haandværkerskole udbyder selv størstedelen af kurserne placeret i kompetencebeskrivelserne. Esbjerg På elektrisk automation (2652) samarbejdes med EUC-Vest om gennemførelse af skibshydraulikområdet. Området elforsyningsanlæg (2654) er under udvikling, og vi har her et tæt samarbejde med elforsyningsbranchen. På området bygningers elinstallationer og antennemontage (2655) samarbejdes med Vejle Tekniske Skole om de specialiserede antennekurser. På hårde hvidevareområdet (2656) udbydes alle kurserne nationalt, da Den jydske Haandværkerskole er eneste godkendte udbyder Vejle 2655 Hadsten 2652, 2654, 2655, 2656 Odense 2652 København 2652, 2654, Arbejdsmarkedsbehov Som den største jydsk-fynske elskole har Den jydske Haandværkerskole et tæt netværk af virksomhedskontakter. Ca. 450 ellærlinge har løbende tilknytning til skolen, hvilket er ensbetydende med en tæt virksomhedskontakt, da skolens målsætning er, at alle virksomheder kontaktes mindst én gang, mens virksomhedens lærling er på skoleophold. I den forbindelse opsamles også signaler om uddannelsesbehov for øvrige medarbejdere. Skolen har et tæt samarbejde med El-Fagets Uddannelsesnævn omkring udbud og behov, således at det samlede nationale udbud placeres hensigtsmæssigt. Her ud over foretages opsøgende arbejde hos elinstallatører i det jydsk-fynske område. Der samarbejdes endvidere med lands- og lokalforeningerne både på arbejdsgiver og -tager side. Det lokale uddannelsesudvalg spiller også en central rolle, da det er sammensat på nationalt niveau af højt placerede repræsentanter fra branchen Spidskompetencer indsatsområder Den jydske Haandværkerskole har specialister indenfor områderne lys og energi, styring og regulering, bygningsautomatik samt kommunikation og sikring. Skolen deltager i internationale projekter samt udviklingsprojekter for elfagets uddannelsesudvalg, herunder revision af kurserne i kompetenceområderne. Spidskompetencerne er især koncentreret om belysningsteknik, styring- og reguleringsområdet samt hårde hvidevarer. Disse områder er særlige indsatsområde. Der er opbygget et nyt Center for styring og regulering, hvor områdernes aktiviteter samles. Dette center ligger i forlængelse af og er integreret med Center for hårde hvidevarer. Desuden er vores lyslaboratorium blevet renoveret, så det modsvarer tidens krav. 9 af 11
10 Aktivitetsudvikling Der forventes samme eller en mindre stigning i aktivitet i forhold til tidligere, selv om der stadig er et stort udbud af kurser på institutioner, der ikke er godkendt til kompetenceområderne Markedsføring (hvor og hvordan) Da elbranchen er en velorganiseret branche, har Den jydske Haandværkerskole relativt nemt ved målrettet at nå ud til hele branchen. Dette sker dels via samarbejdet med El-Fagets Uddannelsesnævn, og dels ved direkte markedsføring til virksomhederne og disses medarbejdere. Her anvendes bl.a. de to organisationers fagblade. Samlet anvendes en kombination af opsøgende arbejde, skriftlig information til virksomhederne, elektronisk information samt annoncering i fagblade. 10 af 11
11 3. Udlicitering 3.1. Elementer egnede til udlicitering Den jydske Haandværkerskole udbyder fagligt-tekniske kurser, hvor der kræves avanceret udstyr samt særlige kompetencer. Det er derfor vanskeligt for nuværende at pege på områder, der egner sig til udlicitering. En ekstern partner må være i besiddelse af det pågældende udstyr og/eller de krævede kvalifikationer for at komme i betragtning. Endvidere må vedkommende kunne overholde de økonomiske rammer, Undervisningsministeriet har sat. Vi vil gerne sammen med de 3 brancheområder, som skolen servicerer, analysere eventuelle muligheder for udlicitering. På flere områder arbejder vi hen imod egentlige kompetencepartnerskaber på såvel viden som udstyr Fremme inddragelse af private som underleverandører Da de brancheområder skolen servicerer er velorganiserede, og har stor fokus på uddannelse, vil det være naturligt, at inddragelse af private som underleverandører, sker i tæt samarbejde med de pågældende brancheorganisationer Kvalitetssikring ved udlicitering En underleverandør skal grundlæggende overholde de samme forpligtelser, som er pålagt Den jydske Haandværkerskole. Når udlicitering sker, vil en underleverandør skulle dokumentere overholdelse af de opstillede mål- og kvalitetskrav. Den jydske Haandværkerskole vil have ret til at foretage samme kursistevaluering som på egne aktiviteter, samt foretage løbende kontrol af målopnåelse, udstyr og kompetencer. En underleverandør skal ligeledes dokumentere overholdelse af de for området gældende overenskomstmæssige forhold. 11 af 11
Den jydske Haandværkerskole
Udbudspolitik 1. Formål Formålet med udbudspolitikken er at informere s kunder, samarbejdspartnere og øvrige interessenter om strategien for udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse indenfor
Læs mereUdbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne
Indledning... 2 Mål for udbudspolitikken... 2 Skolens strategi... 3 Afdækning af behov... 4 Markedsføring... 4 Samarbejdsrelationer... 5 Udlicitering... 5 Udlagt undervisning... 6 Revision... 6 1 Indledning
Læs mereMSK Strategi
Indhold Mission... 2 Vision... 2 Styrkepositioner... 3 Indsatsområder i strategien... 4 Vision for uddannelse... 5 Vision for forskning og udvikling... 6 Vision for relations- og videnssamarbejde... 7
Læs mereUDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2019
1 UDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2019 Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser
Læs mereUdbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)
Udbudspolitik 2016 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten
Læs mereSamlet udbyder institutionerne under VEU-Center Østjylland FKB'er (fælles kompetencebeskrivelser), som fremgår af oversigten sidst i dokumentet.
UDBUDSPOLITIK 2013 UDBUDSPOLITIK 2013... 1 Indledning... 2 Udbud/geografisk opland... 2 Århus Købmandsskoles geografiske opland... 2 Aktivitetsudvikling... 3 Bevillingsmæssige prioriteringer... 3 Imødekommelse
Læs mereUdbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse Baggrund Bestyrelsen for HANSENBERG har i henhold til vilkårene for udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) fastlagt udbudspolitikken
Læs mereMesterskaber i Skills for unge elektrikere
Mesterskaber i Skills for unge elektrikere i elbranchen I forbindelse med udvælgelsen af kandidater til DM i Skills for unge elektrikere fastholder Dansk El Forbund og TEKNIQ, at der afholdes udtagelseskonkurrencer
Læs mereEmne og anvendelsesområde... 2. Referencer... 2. Definitioner... 2. Lokalt uddannelsesudvalg... 2. Udstedelse af certifikat... 3
Vejledning ved udstedelse af certifikat til montører ved udførelse af visse arbejdsopgaver på Køleanlæg. SBC/ Særlige Bestemmelser for Certificering ved udstedelse af Kølemontørcertifikat på Den jydske
Læs mereUdbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014.
Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser
Læs mereKølemontørcertifikat. Indholdsfortegnelse. 1. Emne og anvendelsesområde...2. 2. Referencer...2. 3. Definitioner...2. 4. Lokalt uddannelsesudvalg...
Vejledning ved udstedelse af certifikat til montører ved udførelse af visse arbejdsopgaver på køleanlæg SBC/ Særlige Bestemmelser for Certificering ved udstedelse af Kølemontørcertifikat på Den jydske
Læs mereplast mager uddannelsen
plast mager uddannelsen Hvad er en plastmager? E n plastmager er en håndværker, som arbejder med store computerstyrede maskiner og robotter for at fremstille produkter i plast. Produkterne kan være alt
Læs mereUDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2018
side 1 af 6 UDBUDSPOLITIK FOR EUC SYD FOR ERHVERVSRETTET VOKSEN- OG EFTERUDDANNELSE 2018 Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser
Læs merecj~=5l)enjyaske IInnAMM IC 0
I I INDUSTRIENS cj~=5l)enjyaske IInnAMM IC LY- Haandværkerskole LUU PLAST tj flø FORRETNINGSORDEN FOR LOKALE UDDANNELSESUDVALG Plast Den jydske Haandværkerskole Nedsættelse Det lokale uddannelsesudvalg
Læs mereNOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020
NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i
Læs mereUdbudspolitik AMU SYD
Udbudspolitik AMU SYD Indledning Nærværende udbudspolitik, som er drøftet i samtlige AMU SYDs lokale uddannelsesudvalg er godkendt af AMU SYDs bestyrelse på møde den 14. december 2012 og gælder for 2013.
Læs mere1-1 P17. P17 består af medlemmer og et mindre antal tilforordnede. I P17 sidder repræsentanter fra hver af de følgende organisationer.
1-1 P17 Certificeringsudvalget P17 er nedsat af DS Certificerings direktion til at forvalte certificeringsordningen for plastsvejsere og plastsvejseskoler i henhold til DS 2383 med tilhørende SBC 243.
Læs mere1-1 P17. P17 består af udpegede medlemmer samt et antal tilforordnede. I P17 sidder repræsentanter fra hver af følgende organisationer.
1-1 P17 Certificeringsudvalget P17 er nedsat af Dansk Standards direktion til at forvalte certificeringsordningen for plastsvejsere og plastsvejseskoler i henhold til DS 2383 med tilhørende SBC 243. P17
Læs mereInformation til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser
Information til Dansk Byggeris repræsentanter i Lokale uddannelsesudvalg - Arbejdsmarkedsuddannelser 1 Udpegning Erhvervsskolerne, dvs. AMU-centre, tek niske skoler og handelsskoler ned sæt ter hver et
Læs mereUdbudspolitik for Køge Handelsskole 2012
Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Køge Handelsskoles udbud... 3 Mission... 3 Vision... 4 Kursuscentrets strategiske mål for 2012... 4 Udbudsprincipper...
Læs mereUdbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)
Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik - CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) - er udarbejdet for, at sikre kontinuiteten
Læs mereKølemontørcertifikat. Indholdsfortegnelse
Kølemontørcertifikat Vejledning ved udstedelse af certifikat til montører ved udførelse af visse arbejdsopgaver på Køleanlæg. SBC/ Særlige Bestemmelser for Certificering ved udstedelse af Kølemontørcertifikat
Læs mereDisposition for præsentation
Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner
Læs mereFri-institutionsforsøg
Fri-institutionsforsøg Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne (DEG-L) ser meget positivt på fri-institutionsforsøget. Vi finder det af stor betydning for de forventede ændringer af voksen-, efter-
Læs mereStrategiplan for Samarbejde om uddannelse
1 Strategiplan for Samarbejde om uddannelse 2018-2021 2 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? Andelen af unge, der vælger og gennemfører en gymnasial ungdomsuddannelse, inden de fylder 22
Læs mereEL: Kvartalsstatistik amu
EL: Kvartalsstatistik amu kvartal 2013 Kvartalsstatistikken er trukket fra Ministeriets for Børn og Undervisningsministeriets databank d. 14/8 201 På dette tidspunkt er data opdateret til og med kvartal
Læs mereAMU SYD. Nordiske Kompositdage den 26. - 27. august 2008
AMU SYD Nordiske Kompositdage den 26. - 27. august 2008 AMU SYD AMU SYD udbyder mere end 500 forskellige uddannelser fordelt på 14 forskellige brancheområder: Elektronik Emballage Fødevarehygiejne Gartneri
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereUdbudspolitik for Køge Handelsskole 2013
Udbudspolitik for Køge Handelsskole 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Udbud... 3 Køge Handelsskoles godkendelser... 4 Aktivitetsudvikling... 4 Køge Handelsskoles strategiske mål for VEU i 2013...
Læs mereUdbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne 2019
Udbudspolitik for arbejdsmarkedsuddannelserne 2019 Indledning og formål SOSU Nords mission er at uddanne til velfærd i praksis, og vores vision er at uddanne fremtidens bedste velfærdsmedarbejdere med
Læs mereCampus Bornholms VEU Strategi
Campus Bornholms VEU Strategi 2019-2021 Bornholm skal være den bedst uddannede landsdel i Danmark i forhold til erhvervslivets krav til arbejdsstyrkens kvalifikationer. På Campus Bornholm forpligter vi
Læs mereUCN Pædagogisk Assistentuddannelse Dato: September Håndbog for lokalt uddannelsesudvalg
UCN Pædagogisk Assistentuddannelse Dato: September 2016 Håndbog for lokalt uddannelsesudvalg Indledning De lokale uddannelsesudvalg spiller en stor rolle i forhold til den lokale tilrettelæggelse af både
Læs mereVisionen for LO Hovedstaden
Politisk program 2014 2018 Visionen for LO Hovedstaden Tryghed velfærd demokrati udvikling miljø Vi vil maksimal politisk indflydelse, med fællesskabet i fokus. Vi vil i et stærkt fællesskab skabe resultater
Læs mereUdbudspolitik 2015. For KompetenceSilkeborg Fusion mellem Kursusafdelinger Teknisk Skole Silkeborg og Silkeborg Business College
Udbudspolitik 2015 For KompetenceSilkeborg Fusion mellem Kursusafdelinger Teknisk Skole Silkeborg og Silkeborg Business College Godkendt af bestyrelsen for Silkeborg Business College Godkendt af bestyrelsen
Læs mereUdbudspolitik for Syddansk Erhvervsskole 2015
Udbudspolitik for Syddansk Erhvervsskole 2015 Udbudspolitik, målsætning Syddansk Erhvervsskoles udbud af uddannelse og kurser retter sig mod såvel enkeltpersoner og virksomheder mv. som mod de brancher,
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag
REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820
Læs mereVIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse
X Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og
Læs mereTECs Udbudspolitik 2016 Voksen- og efteruddannelse
TECs Udbudspolitik 2016 Voksen- og efteruddannelse Godkendt på bestyrelsesmødet den 14.12 2015 Indholdsfortegnelse... 3 Udbud og marked... 3 Formål... 3 Behovsredegørelse 2016... 3 Geografisk dækning...
Læs mereUdbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole 2012
1/8 Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole 2012 1. Indledning Roskilde Handelsskole udbyder erhvervsrettet grund-og efteruddannelse efter Ministeriet for Børn
Læs mereSpørgsmål 1: Vil ministeren kommentere alle de rejste punkter i LVU s høringssvar af 24. oktober 2007, jf. L 56 bilag 2
Uddannelsesudvalget (2. samling) L 56 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Uddannelsesudvalg Christiansborg Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk
Læs mereUdbudspolitik 2019 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)
Aalborg Handelsskole Marts 2019 Udbudspolitik 2019 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Aalborg Handelsskole ønsker med denne udbudspolitik at orientere, kunder, samarbejdspartnere og Undervisningsministeriet
Læs mereIA Sprog Vibevej 9-11 2400 København NV. Virksomhedsplan
Virksomhedsplan 2014 Om IA Sprog Et vel implementeret Intro-dansk tilbud allerede først på året er et af IA Sprogs store mål i 2014. Lovgivningen om det nye danskuddannelsestilbud kom på plads sent i 2013
Læs mereAMU Udbudspolitik 2019 SOSU Fyn Indhold
AMU Udbudspolitik 2019 SOSU Fyn Indhold 1. Formål... 1 2. Dækningsområde... 1 3. Strategiske indsatser... 1 4. Markedsføring... 2 5. Samarbejdsaftaler... 2 6. Principper for udlægning... 2 7. Principper
Læs mereEUC Sjællands Udbudspolitik 2016 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE)
EUC Sjællands Udbudspolitik 2016 Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse (EVE) Indhold 1. Indledning side 1 2. Udbud og forventninger side 2 3. Aktivitetsudvikling side 4 4. Bevillingsmæssige prioriteringer
Læs mereBAGGRUND VISION MÅLSÆTNING
CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau
Læs mereGearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I
Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...
Læs mereTUP I teksten anvendes både begreberne RKV og IKV. RKV anvendes generelt som en paraplybegreb, der i denne tekst referer
TUP 2012 Det er AMU s formål at medvirke til at styrke arbejdsstyrkens kompetenceudvikling på både kort og langt sigt. Godt 1 mio. danskere mellem 20 og 64 år har ikke gennemført en erhvervskompetencegivende
Læs mereOVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER
OVERORDNEDE STRATEGISKE INDSATSOMRÅDER 2016-2020 Overordnede strategiske indsatsområder Professionelt samarbejde og videndeling Faglighed, læring og læringsfællesskaber IT Fysiske rammer PR og ekstern
Læs mereUdnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser
Uddannelsesudvalget, Uddannelsesudvalget (2. samling) L 25 - Bilag 6,L 47 - Bilag 4 Offentligt Udnyt Erhvervsakademiernes potentiale i udviklingen af de teknisk-merkantile videregående uddannelser Et oplæg
Læs mereIntegration af medarbejdere
Opdateret september 2019 Integration af medarbejdere Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomheder at ansætte medarbejdere fra udlandet. I dette dokument kan du få et overblik over, hvilken
Læs mereMarts 2008. Indholdsfortegnelse
KVALITET I VOKSNES LÆRING I ISLAND Marts 2008 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 1 Udviklingen af kvalitetsindikatorer... 2 2 Vejledning for intern evaluering... 3 3 Kvalitetsstandarden ISO 9001... 5
Læs mereUdbudspolitik på voksen- og efteruddannelsesområdet for Syddansk Erhvervsskole
Udbudspolitik på voksen- og efteruddannelsesområdet for Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle 2012 [Indledning] På voksen- og efteruddannelsesområdet tilrettelægger Syddansk Erhvervsskole sit udbud i tæt
Læs mereUdbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole 2010
1/6 Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på Roskilde Handelsskole 2010 1. Indledning Roskilde Handelsskole udbyder erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse, normalt til
Læs mereStrategi for Erhvervsskolen Nordsjælland Fra genopretning til udvikling
Strategi for Erhvervsskolen Nordsjælland 2015-2020 Fra genopretning til udvikling Esnords strategi er revideret på bestyrelsesseminar september 2017 og godkendt i revideret form på bestyrelsesmødet d.
Læs mereUdbudspolitik 2019 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE)
Udbudspolitik 2019 for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) Nærværende politik CELFs udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) er udarbejdet for at sikre kontinuiteten
Læs mereRKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT
Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.
Læs mereStrategi for udvikling af fag og uddannelse
Vedtaget version november 2013 Strategi for udvikling af fag og uddannelse Uddannelse skal sikre, at HK eren får jobbet. Kompetenceudvikling skal sikre, at HK eren er attraktiv og udvikles i jobbet. Faget
Læs mereMålsætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009
sætning FRISØRAFDELINGEN juni 2009 Herningsholm Erhvervsskole Frisørafdeling Overordnet målsætning Afdelingens overordnede mål er at formidle en relevant, pædagogisk og virkelighedsnær undervisning for
Læs mereForretningsorden for. De lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg (LUU) ved Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Forretningsorden for De lokale uddannelses- og efteruddannelsesudvalg (LUU) ved Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Side 1 af 7 sider Baggrund Social- og Sundhedsskolen Esbjerg er godkendt af Undervisningsministeriet
Læs mereVækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs mereProjektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde
Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for
Læs mereFælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne
Fælles procedurer og kvalitetsstandarder VEU- center Øst og Øerne Fælles udgangspunkt for gennemførelse af vurderinger og anerkendelse af realkompetencer... 3 Formål... 3 Elementer i en kompetencevurdering...
Læs mereIntegration af udlændinge
Opdateret september 2018 Integration af udlændinge Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomheder at ansætte medarbejdere fra udlandet. I dette dokument kan du få et overblik over, hvilken
Læs mereCertificeringsudvalget for skolecertificering af plastsvejsere i henhold til DS 2383 og SBC 243.
Forretningsorden for P17: Certificeringsudvalget for skolecertificering af plastsvejsere i henhold til DS 2383 og SBC 243. 1. Udvalgets nedsættelse P17 er nedsat af Dansk Standards direktion. P17 har indstillet
Læs mereÅrsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan
Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse
Læs mereEfteruddannelsesudvalgets
Efteruddannelsesudvalgets HANDLINGSPLAN Analyse af kompetencebehovet hos medarbejdere inden for bager- og konditorområdet Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen
Læs mereIndustriens Fællesudvalg har besluttet at udviklingsudvalgene skal gennemføre SWOT-analyser af egne uddannelsesområder.
Oplæg til SWOT-analyse Udviklingsudvalg for Svejse, Skibsbygnings og Støberiindustri Indledning og baggrund Industriens Fællesudvalg har besluttet at udviklingsudvalgene skal gennemføre SWOT-analyser af
Læs mereEL: Kvartalsstatistik amu
EL: Kvartalsstatistik amu Kvartalsstatistikken er trukket fra Ministeriets for Børn og Undervisningsministeriets databank d. 14/5. På dette tidspunkt er data opdateret til og med. Indhold 1 Aktivitet på
Læs mereHvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?
Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,
Læs mereLivslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Læs mereEvaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014
Evaluering Comfortness Oplæg netværksmøde den 10 december2014 Anders Hedetoft (hedetoft@crt.dk) og Tage Petersen (tp@crt.dk), Center for Regional og Turismeforskning Hvad vil jeg tale om Erfaringer fra
Læs mere- belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019
RESUMÉ Virksomheders brug og vurderinger af AMU i 2019 - belyst gennem surveys i 2007, 2011, 2015 og 2019 Denne rapport handler om virksomhedernes brug og vurderinger af AMU og hvordan dette har udviklet
Læs mereKompetencestrategi. inkl. administrative retningslinjer 2014-2015
Kompetencestrategi inkl. administrative retningslinjer 2014-2015 Kompetencestrategi og administrative retningslinjer 2014-15 1 Godkend på MIO-møde den 22. januar 2014 Godkendt på bestyrelsesmøde den 27.
Læs mereBrancheanalyse af frisørbranchen
Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereHåndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013. Undervisernes faglige kvalifikationer summary
Håndværksrådets skoletilfredshedsundersøgelse August 2013 Undervisernes faglige kvalifikationer summary Undersøgelsen viser, at virksomhederne generelt finder de faglige kvalifikationer hos de undervisere,
Læs mereVærdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer
Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker
Læs mereUdbudspolitik på voksen- og efteruddannelsesområdet for Syddansk Erhvervsskole
Udbudspolitik på voksen- og efteruddannelsesområdet for Syddansk Erhvervsskole Odense-Vejle 2013 [Indledning] På voksen- og efteruddannelsesområdet tilrettelægger Syddansk Erhvervsskole sit udbud i tæt
Læs mereDansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG
Dansk EI-Forbund BERETNINGSFORSLAG Vedtaget på 31. kongres 2014, den 21. til 24. oktober 2014 BERETNINGSFORSLAG 1.0 Dansk El-Forbund i fremtiden Medlemmet i centrum Dansk El-Forbund skal i enhver opgave,
Læs mereVISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK
VISIONSPOLITIK ERHVERVS- OG BESKÆFTIGELSESPOLITIK 1 1. Indledning Denne visionspolitik er den overordnede ramme for arbejdet med erhverv og beskæftigelse i Varde Kommunes organisation, for kommunens samarbejde
Læs mereVil du bygge med? Kick-off arrangement 10. juni 2014 CAMPUS KØGE. Allan Bruce Corfitsen Campus-koordinator
Vil du bygge med? Kick-off arrangement 10. juni 2014 CAMPUS KØGE Allan Bruce Corfitsen Campus-koordinator Hvad er en Campus? Begrebet går tilbage til det gamle Rom Campus var den mark, der blev brugt til
Læs mereMøde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering
09-0371 - BORA - 16.11.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Møde for regionale uddannelsesnetværk den 5. november 2009 opsamling på gruppedrøftelser og evaluering Opsamling af de
Læs mereUdbudspolitik For KompetenceSilkeborg Fusion mellem Kursusafdelinger Teknisk Skole Silkeborg og Silkeborg Business College
Udbudspolitik 2017 For KompetenceSilkeborg Fusion mellem Kursusafdelinger Teknisk Skole Silkeborg og Silkeborg Business College Godkendt af bestyrelsen for Silkeborg Business College Godkendt af bestyrelsen
Læs mereVELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT
VELKOMMEN TIL TEKNOLOGISK INSTITUT KSO ordningen 2012 Leon Buhl Teknologisk institut Energi & klima KSO-ordningen 2012 Status for ordningen Aktiviteter inden for ordningen VE direktivet Godkendte solvarmeanlæg
Læs mereUddannelse fremtidssikring mod 2020
Uddannelse fremtidssikring mod 2020 Personer med en erhvervsuddannelse udgør i dag den største medarbejdergruppe i det private erhvervsliv. Antallet af personer med en erhvervsuddannelse vil falde med
Læs mereLederuddannelser PB 1
Lederuddannelser 1 LEDELSE KAN LÆRES Ledelse kan læres Effektiv ledelse er grundstenen til en virksomheds fortsatte succes. Med vore kurser i ledelse tilbyder vi et komplet efteruddannelsesforløb af nøglepersonerne
Læs mereEvt. udbud i det øvrige Region Syddanmark vil blive tæt koordineret med øvrige udbudshavere i regionen samt det relevante VEU center.
Social- Bilag og Sundhedsskolen Fyns Udbudspolitik 2015 for erhvervsrettet voksen- og videreuddannelse (EVE). 11. december 2014 PAPO Formål Formålet med denne udbudspolitik er at orientere brugere, kunder
Læs merei arbejdsmarkedsuddannelserne
UNDERVISNINGS MINISTERIET KONTOR FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne... fra integrering i undervisningen til sikkerhedskultur i virksomheden 12/12-konference den 8.-
Læs mereHK HANDELs målprogram
HK HANDELs målprogram 2016-2020 HK HANDELs kongres besluttede i 2012, at organiseringsmodellen skal anvendes som grundlag for det faglige arbejde. Derfor har vi gennem de seneste fire år arbejdet målrettet
Læs mereIdestafet. Ja, og. Min ide: BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg. Og hvad hvis man
BC-Syd- 1. int. praktikdag i ugen i butik/flensborg KBH 1 praktikdag i Malmø Eller som en praktikuge, i et tæt på land. hvad med - EUREKA! PIU kontorer Materiale omkring i verden - Det kunne bemandes med
Læs mereUddannelsesråd Lolland-Falster
STRATEGI Uddannelsesråd Lolland-Falster UDDANNELSESRÅD LOLLAND-FALSTER 2016 INDLEDNING Uddannelse og uddannelsesinstitutioner har afgørende betydning for landsdelen; De understøtter erhvervslivets adgang
Læs mereEvaluering af VEU-centre. Tabelrapport
Evaluering af VEU-centre Tabelrapport 1 Dette bilag til EVA s evaluering af VEU-centrene tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse blandt konsulenter og vejledere, der rådgiver virksomheder og kortuddannede
Læs mereTEC s Udbudspolitik 2015 Voksen- og efteruddannelse
TEC s Udbudspolitik 2015 Voksen- og efteruddannelse Godkendt på bestyrelsesmødet den 15.12 2014 Indhold... 3 Udbud og marked... 3 Formål... 3 Behovsredegørelse 2014... 3 Geografisk dækning... 3 Aktivitetsområder...
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereRetningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg
Retningslinier for arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg tager afsæt i følgende: A. Bekendtgørelser for området B. Opgaver for det lokale uddannelsesudvalg C. Møder
Læs mereResultatlønskontrakt for direktør Torben Pedersen Mål i basisramme
Resultatlønskontrakt for direktør Torben Pedersen - 01.01.19-31.12.19 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn for
Læs mereUDDANNELSES STRATEGI
UDDANNELSES STRATEGI Finansbachelor, Finansøkonom og Financial Controller iba ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2020 status Status IBA s afdeling for Finansielle/Økonomiske uddannelser råder over en portefølje af
Læs mereUdbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ved ZBC
Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ved ZBC 2018 I dette dokument beskrives ZBC s udbudspolitik for udbud af AMU Udbudspolitik for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse ved
Læs mereSTRATEGI Version
STRATEGI 2018-2022 1 Forord til strategi 2018-2022 Neden for følger strategi 2018-2022 for EUC Nordvestsjælland. Strategien bygger på følgende fem principper: 1. Vores arbejde understøtter altid den overordnede
Læs mereUDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
Læs mere