Arbejdspapir Gødning af træer og træplantninger Et projekt under PartnerLandskab

Transkript

1 Arbejdspapir Gødning af træer og træplantninger Et projekt under PartnerLandskab Udarbejdet af Oliver Bühler i samarbejde med partnerne: Dansk Planteskoleejerforening Danske Skov- og Landskabsingeniører Foreningen af Danske Kirkekårdsledere Dansk Træplejeforening

2 Opsummering ph-værdien har afgørende indflydelse på næringsstofforsyningen. Er ph-værdien for høj, er især forsyningen med fosfor og en række mikronæringsstoffer problematisk Det er vanskeligt at sænke ph-værdien varigt, men kvælstofforsyning med ammonium sænker ph en lokalt omkring finrødderne. Gødningstyper med nitrifikationshæmmende tilsætningsstoffer kan derfor forbedre forsyningen med mikronæringsstoffer. Organisk materiale i forbindelse med biologisk aktivitet bidrager til næringsstofforsyningen det hjælper træerne at sørge for gode vilkår for jordlivet (og fodre det). Kvælstofgødning giver de mest tydelige resultater. Det anbefales dog, at gøde med en i forhold til træers behov afbalanceret NPK-gødning som også indeholder mikronæringsstoffer. Til træer anbefales NPK gødninger med høj K-andel. Jord- og planteanalyser kan bidrage til at vurdere gødningsbehovet. Målinger viser at bytræer typisk mangler fosfor og mangan. For træer i parker eller i større åbne jordarealer lyder standardanbefalingen på en tilførsel af kg N/ha, eller omkring 8 g N/m 2 kroneprojektion eller omkring 10 g N/cm stammediameter. Applikationsmetoden påvirker tilsyneladende ikke resultatet (gælder tilførsel via jorden). Gødning kan ikke alene opveje dårlige vækstvilkår. 2

3 Forord Næringsstofforsyningen er et vigtigt element i den landbrugsmæssige og gartneriske produktion af en lang række afgrøder. Store konsekvenser i forhold til udbytte, kvalitet og miljøpåvirkning har medvirket til at der gennem tiden er opbygget stor ekspertise hvad angår behov og tilførsel af plantenæringsstoffer. Er der til gengæld tale om anlæg og pleje af grønne områder, har disse aspekter været tydeligt underordnet, og der er derfor behov for at opgradere aktørernes kompetencer især i forhold til plantninger med træer og buske. Bytræer lider under suboptimale vækstbetingelser. Stressfaktorer som vejsalt, tørke og komprimeret jord svækker træets vitalitet. De stressede træer har utilfredsstillende tilvækst og bliver hurtigere og har svært ved at stå imod angreb af en række sygdomme og skadedyr. Det er tit enten umuligt eller meget dyrt at forandre de fysiske omgivelser og dermed vækstbetingelserne for træet og i dette lys er det vigtigt at sørge for, at træerne i det mindste ikke også lider under næringsstofmangel. Mangel på næringsstoffer kan i mange tilfælde relativt billigt afhjælpes ved gødning. Det her præsenterede materiale skal ikke forstås som en entydig opfordring til at gøde træ- og buskplantninger fra planting til fældning. Det skal derimod være en hjælp i de situationer, hvor gødning skønnes at kunne afhjælpe et konkret problem - en hjælp til at gøde træer i by og landskab på en plantemæssig fornuftig og miljømæssig forsvarlig måde. Arbejdspapiret er tænkt som udgangsmateriale for artikler i fagpressen, videnblade, et opslag på hjemmesiden samt undervisningsmateriale for grønne ingeniører og landskabsarkitekter. 3

4 Indhold Arbejdspapir Gødning af træer og træplantninger...1 Opsummering...2 Forord...3 Indhold...4 Indledning næringsstoffer og plantevækst...5 Næringsstofferne og deres funktion i planten...7 Makronæringsstoffer...7 Mikronæringsstoffer...9 Reaktionstal/pH...11 Muligheder for at påvirke jordens ph-værdi...13 Jord og næringsstofforsyning...13 Andre påvirkninger af næringsstofforsyningen...15 Værktøjer til at vurdere næringsstofforsyningen...16 Jordanalyse...16 Planteanalyse...17 Visuel vurdering (mangelsymptomer)...18 At gøde træer praktiske overvejelser...20 Gødningstyper...20 Hvornår?...21 Hvordan?...22 Hvor meget?...23 Gødning af træer i praksis erfaringer fra Tyskland...26 Specialgødninger for træer...27 Kilder:

5 Indledning næringsstoffer og plantevækst Træer har som andre planter brug for næringsstoffer for at trives. Disse næringsstoffer er kendetegnet ved, at de indgår i stofskifteprocesser, hvor deres funktion ikke kan overtages af et andet stof, og at træet derfor har brug for det for at fuldende en livscyklus. Det betyder, at hvis en eller flere af disse næringsstoffer ikke er tilgængelig i tilstrækkelig mængde, vil træet ikke kunne opnå dets landskabsarkitektoniske udtryk, opfylde dets miljønæssige funktion, det vil være mere modtagelig for sygdomme og insekter og i sidste ende vil træets levetid være nedsat. Næringsstofferne kan komme fra fire forskellige kilder: atmosfæren vand mineraler organisk materiale Næringsstofferne, vi her snakker om, kan deles op efter de mængder, planterne har brug for. Stoffer, som planten skal bruge større mængder af, kaldes makronæringsstoffer. Stoffer, som planten kun har brug for i mindre mængder, kaldes mikronæringsstoffer (tabel 1). Tabel 1: Makro- og mikronæringsstoffer og deres indhold i plantevæv. Kulstof (C), hydrogen (H) og ilt (O) udgør over 90 % af træets masse! Makronæringsstoffer Kemisk Planteindhold (mg/kg) Optages som Symbol Kulstof C ,0 CO 2 (luft) Ilt O ,0 H 2 O, O 2 Brint H ,0 H 2 O (vand) Kvælstof N ,0 NH + - 4, NO 3 Kalium K ,0 K + Calcium Ca 5.000,0 Ca ++ Fosfor P 2.000,0 - HPO 4 Magnesium Mg 2.000,0 Mg ++ Svovl S 1.000,0 -- SO 4 Mikronæringsstoffer Jern Fe 100,0 Fe ++, Fe +++ Klor Cl 100,0 Cl - Mangan Mn 50,0 Mn ++, Mn ++++ Zink Zn 20,0 Zn ++ Bor B 20,0 --- BO 3 Kobber Cu 6,0 Cu ++ Molybdæn Mo 0,1 MoO - 5

6 Ser man bort fra de stoffer, som optages fra luften gennem bladenes spalteåbninger, optages næringsstofferne via rodnettet opløst i vand. Her findes de i ion-form, de har altså en ladning. Positivt ladede ioner (f. eks K + ) hedder kationer, negativt ladede ioner (f. eks. Cl - ) hedder anioner. De fleste næringsstoffer optages som kationer (dog med undtagelse af f. eks. fosfor og svovl). Kun kvælstof (N) kan optages både som kation (ammonium, NH4 + ) og som anion (NO3 - ). Ofte er koncentration af et givent næringsstof højere i træet end uden for træet. Træet skal derfor bruge energi for at optage stoffet mod denne koncentrationsgradient. Nogle af næringsstofferne er mobile i træet. Det gælder i særlig høj grad kvælstof (N), fosfor (P) og kalium (K). Disse stoffer vil typisk bevæge sig fra plantevæv, som ikke er i vækst, til plantevæv, som er i aktiv vækst. Mangelsymptomer for disse elementer vil derfor først kunne ses på ældre plantevæv, f. eks. ældre blade på et skud. Andre elementer, som f. eks. Calcium (Ca) og (Fe), er ikke længere mobile når de først er bygget ind i plantevævet. Optræder der mangel på disse immobile stoffer ses symptomerne derfor på de unge plantedele. Tilgængeligheden af et næringselement kan være så lav, at træet ikke kan gennemføre den livsfunktion, som dette element indgår i. Det kan i sidste ende betyde, at træet går ud. En mere moderat mangel har derimod den effekt, at processerene ikke stopper men drosles ned. Dette betyder som regel mindre vækst. Træer har altså evnen til at opretholde kritiske næringsstofkoncentrationer i deres væv ved at reducere vækstraten dette gælder især de mobile næringsstoffer. Udbytte Optimal tilførsel meget lav lav tilstrækkelig for høj ekstremt høj Tilførsel af gødning Figur 1: Alene dosis gør at en ting ingen gift er! Principdiagram over udbytte/tilvækst i forhold til tilført gødning. Mellem D og E er gødningsmængden så høj, at den virker vækstnedsættende. Ændret fra Alt (1990) På den anden side kan overskud af et næringselement også være skadeligt enten ved at virke direkte giftig på planten, ved at fortrænge andre næringsstoffer fra jorden eller ved at hæmme optag af andre næringsstoffer. Hvis magnesium er til stede i høj koncentration i jordvæsken kan det påvirke optagelsen af kalium, fordi disse to stoffer optages af den samme mekanisme i planteroden. 6

7 På samme måde kan høje koncentrationer af kalium påvirke optagelsen af Magnesium og Calcium. Stofferne modvirker således optagelsen af hinanden. Andre stoffer befordrer eller stimulerer optagelsen af andre næringsstoffer. Således har N en gunstig effekt på optagelsen af en række andre næringsstoffer, f.eks. Kalium, magnesium, bor og kobber. Tilførsel af næringsstoffer skal derfor helst være balanceret.. Næringsstofferne og deres funktion i planten Makronæringsstoffer Kvælstof (N) Kvælstof er det stof, planter optager fra jorden i største mængder. Planter reducerer således jordens indhold af kvælstof, og med gødning af N søger landmanden eller gartneren at udligne dette tab. Derudover er kvælstof meget mobilt i jorden, hvilket betyder at der er stor risiko for udvaskning. Til gengæld har kvælstof også en høj horisontal mobilitet, det vil sige at roden også har mulighed for at optage kvælstof som ikke befinder sig i dens umiddelbare omgivelser. Som tommelfingerregel kan man sige at kvælstof kan bevæge sig op til 20 cm i horisontal retning. Kvælstof forekommer som organisk stof, som ammonium (NH 4 ), nitrit (NOx) og som nitrat (NO 3 ). Mikrobiel aktivitet nedbryder kvælstofforbindelserne ret hurtigt til nitrat, som er et anion og derfor ikke bindes til jordpartiklerne og nemt vaskes ud. Nogle træer lever i en symbiose med bakterier som kan fiksere kvælstof direkte fra atmosfæren. I urbane plantesystemer fjernes en betragtelig del kvælstof, når blade om efteråret fejes op. Efterårsløvet kan indeholde op til 2 % N på tørvægtsbasis. I skovsystemer tilbageføres op til 68 kg N per ha. Kvælstof er en væsentlig del af aminosyrer, proteiner, nukleinsyre, klorofyl og enzymer og således helt afgørende for mange af plantens livsprocesser. Kvælstof er formodentlig det makronæringsstof, som oftest begrænser trævækst. Symptomer på mangel/overforsyning Mangel kendetegnes ved reduceret vækst samt en regelmæssig lysegrøn til gullig bladfarve. Da kvælstof er mobilt i planten, ses mangelsymptomerne først på de ældre plantedele. Træet flytter kvælstoffet simpelt hen til de steder, som er i størst vækst. Overforsyning indebærer risiko for udvaskning, og kan også være et problem i forhold til afmodning om efteråret. Når planten ikke når at afslutte væksten og afmodne, er den udsat for frostskader. Fosfor (P) Fosfor forekommer som anion fosfat (PO 4 ) i jorden, men den plantetilgængelige form frigives kun forholdsvis langsomt. Fosfat bindes kraftigt i jorden og har kun en lille mobilitet. Dens horisontale mobilitet ligger i omegene af 2 mm. For at opnå en god fosfatoptagelse skal plantens rodsystem derfor være veludviklet og/eller i vækst. Mykhorhizzasvmape øger optagelsesevnen betragteligt og tilskrives en stor betydning for planters fosforforsyning. Tilgængeligheden falder med stigende ph-værdi både fordi fosfor antager en utilgængelig form og fordi mykhorizzasvampene ikke trives ved for høje ph-værdier. Dette kan være grunden til at fosformangel opleves i byområder. I så fald er det vigtigt sænke ph-værdien inden man gøder med fosfor, da også det tilførte fosfor hurtigt går over i den utilgængelige form. 7

8 Fosfor er et nøglelement i mange energitransferprocesser og er med til at kode planters arveinformationer (RNA og DNA). Symptomer på mangel/overforsyning Mangelsymptomer kan vise sig som vækstdepressioner og mørkegrøn til blågrøn bladfarve. Senere dannes anthocyaner, som giver en rødlig-violet bladfarve. Der kan også optræde rødlige pletter og nekroser på bladene. En overforsyning af fosfor kan være miljøskadelig ved at bidrage til eutrofiering af søer og vandløb. Kalium (K) Spiller en vigtig rolle for planters vandbalance (er for eksempel vigtigt for åbning og lukning af stomata) og nævnes tit som vigtigt for udvikling vinterhårdførhed. Kalium angives at have en horisontal mobilitet omkring 2 cm. Kalium optages som kation (K + ). Fordi Kalium angives at være vigtigt især for vedplanter, indeholder gødningstyper som er formuleret specielt til træer ofte meget Kalium i forhold til de andre næringsstoffer. Symptomer på mangel/overforsyning Mangel kan evt. ses på kloroser langs bladranden, som udvikler sig til nekroser (kan nemt forveksles med saltskader). Symptomerne optræder først på de ældre blade. Bladene falder ikke af. På nåletræer bliver nålene klorotiske/nekrotiske fra nålespidsen, og får en brun til purpurviolet frave. Kaliummangel vil oftest optræde på lettere sandjorde. Er der for meget Kalium i jorden påvirker det optaget af calcium og magnesium (antagonisme). Figur 2: Symptomer på kaliummangel på løv- ognåletræer Svovl (S) Som kvælstof er svovl en essentiel del af proteiner og enzymer. Symptomer på mangel/overforsyning Mangelsymptomer er gullige bladkloroser, meget lig symptomerne ved kvælstofmangel. Dog kan svovlmangel ses på hele planten og ikke kun på de gamle skud (som er tilfældet ved kvælstofmangel). Calcium (Ca) Kalk er bl.a. vigtigt for integritet og stabilitet af cellevæge og membraner. 8

9 Symptomer på mangel/overforsyning Kalkmangel fører til kloroser og nekroser af de yngste blade og nåle, kan for eksempel ses som brune bladspidser. Da Calcium ikke transporteres rundt i planten, opstår mangelsymptomerne på unge plantedele i vækst. Derudover skader Calciummangel i høj grad rødderne. Er der for meget Calcium i jorden, påvirker dette optag af K og eller Mg (antagonisme). Magnesium (Mg) Vigtig bestanddel af klorofyl, spiller også en rolle for aktivering af enzymer. På jord med høje phværdier er optag af klorofyl reduceret. Symptomer på mangel/overforsyning På løvtræder opstår interkostalkloroser, dvs kloroser mellem bladnerverne. Opstår først på de ældre blade og er oftest anordnet regelmæssigt på begge side af hovednerven. Nekroserne breder sig fra hovednerven til bladsiderne, og træet smider hurtigt bladene (modsat Kaliummangel). Figur 3: Typiske symptomer for magnesiummangel på løv- og nåletræer Mikronæringsstoffer Jern Vigtigt for dannelsen af klorofyl. Derfor kan mangel ses som tydelig klorose, hvor bladnerverne dog ofte forbliver grønne. Tilgængeligheden af jern aftager med stigende ph, derfor kan phsænkning vise sig at være mere effektiv end gødning med jern. Figur 4: Typiske symptomer for jernmangel på løvtræer 9

10 Bor Bormangel ses i landbruget på opkalkede sandjorde med høj ph-værdi, og tit i kombination med tørke. Hvis bor skulle vise sig at mangle, bør man udvise forsigtighed ved tilførsel, da der ikke er langt fra mangelvirkning til giftvirkning. Tit er det en fordel at gødske med en NPK-gødning som indeholder mikronæringsstoffer frem for at gøde med bor alene ( det sikrer for det første at bor spredes mere jævnt, samtidig vil der tit også mangle andre mikronæringsstoffer når bor mangler. Mangan Mangan er involveret i mange enzymatiske processer i forbindelse med udnyttelsen af oplagring og brug af energi. Afgrøders manganforsyning afhænger i højerer grad af jordens ph-værdi end af manganindholdet og gødning med mangan (f. eks. mangansulfat) vil ved høj ph-værdi ikke øge den plantetilgængelige manganmængde, da det tilførte mangan hurtigt bliver utilgængelig. Mangan er immobilt i planter, og symptomer kommer derfor først på unge blade (dog sjældent de allernyeste). Her kan de ses som plettede kloroser mellem bladnerverne, som forbliver grønne. Ifølge Skov & Landskabs analyser af blade af bytræer mangler disse tit mangan formodentlig på grund af høje ph-værdier. Figur 5: Typiske symptomer på manganmangel på løvtræer. Kobber Kobber bindes til den organiske substans i jorden, og kobberindholdet stiger med lerindholdet. Derfor er planter på meget humusrige, lette jorde mest tilbøjeligt til at mangle kobber. Tilgængeligheden af kobber falder med stigende ph-værdi, dog slet ikke i samme grad som det er tilfældet for nogle af de andre mikronæringsstoffer. Det er vanskeligt at diagnosticere kobbermangel, som udtrykker sig f. eks ved hvidligt farvede unge blade, deforme blade/nåle, grågrøn bladfarve og endda en pendula -agtig vækstform. Zink Zink er involveret i en række enzymatiske processer. Mangel kan evt. ses som plettede kloroser og nekroser mellem bladnerverne. Bladene har tilbøjelighed til at rulle sig op fra bladsiderne. I 10

11 alvorlige tilfælde forbliver de unge blade små. Væksten er rosetagtigt. Zinkmangel vurderes at optræde forholdsvis sjælden. Molybdæn Molybdæn spiller en rolle i forbindelsen med plantens kvælstofmetabolisme. Derfor kan mangelsymptomerne være meget ens. Det skal dog bemærkes, at molybdænmangel er ret usandsynlig og kun opleves på meget sure jorde (lav ph modsat mange andre mikronæringstoffer) eller på lette jorde med meget organisk substans (jf kobber). Chlor Chlor tilhører de nødvendige elementer, men er nok mere kendt for sine skadevirkninger når det optræder i for høje koncentrationer efter vintersaltning. Mangel kendes ikke. Tabel 2: Oversigtstabel over vigtige næringsstoffer og træers behov (NB: gødningsindustriens anbefalinger) Næringsstof Træers behov Kvælstof (N) Vækst. Mellemstort behov (for at undgå overdreven tilvækst). Findes i hurtig- og langsomt virkende formuleringer. Fosfor (P) Lavt behov, især vigtigt for energitransfer og rodvækst. Kalium (K) Højt behov, især bytræer. Vigtigt for vandbalancen. Kan bruges til at reducere påvirkning af Na (vejsalt). Magnesium (Mg) Forholdsvis højt behov, ofte er urbane jorde fattigt på Mg. Klorofyl-dannelse og energiomsætning. Mikronæringsstoffer Forholdsvis højt behov af jern og mangan. Især ved ph-værdier over 7 dårlig Jern, mangan, zink, tilgængelighed. kobber, bor Næringsstofforhold Fokus på kalium, meget magnesium og mikronæringsstoffer Reaktionstal/pH Jordens ph-værdi beskriver jordens reaktion altså om den er sur (mindre end 7), neutral (7) eller basisk (større end 7). ph-værdien har stor betydning for træets udvikling og for næringsstoffernes tilgængelighed for træet. Jordanalyser leverer jordens ph-værdi i form af reaktionstallet (Rt). Mange træarter trives bedst ved en ph-værdi mellem 6 og 7. Er vækstbetingelserne ellers gode og indeholder jorden tilstrækkeligt med næringsstoffer, kan ph værdier mellem 5,5 og 7,2 accepteres. 11

12 Figur 6: Næringsstoffernes tilgængelighed i forhold til reaktionstallet Rt. Se beskrivelserne af de enkelte næringsstoffer for uddybning. Jorden i bymiljøet er tit præget af en forholdsvis høj ph-værdi som ligger over 7. Det skyldes blandt andet, at mange byggematerialer har et højt kalkindhold, som øger ph-værdien. En for høj ph-værdi reducerer en række mikronæringsstoffers tilgængelighed. Dette gælder f. eks. jern, bor, mangan, kobber og zink. Høje ph-værdier skaber derudover dårlige levevilkår for mykorrhizzasvampe. Disse svampe lever jorden i en symbiose med træet og øger røddernes muligheder for at optage vand og næringsstoffer. Derfor er en høj ph-værdi en dobbelt trussel for træernes vitalitet. Ofte kan en for høj ph værdi ses ved mangelsymptomer for et mikronæringsstof i form af bladkloroser. Tabel 3: Eksempler for træarter og deres forkærlighed for ph-værdien (forskellige kilder). Træer som ikke tåler høj ph Træer som trives ved høj ph (7-8) ( kalkelskende ) Acer rubrum Acer campestre, platanoides og pseudoplatanus Acer saccharinum Alnus glutionosa Ailanthus altissima (?) Alnus spaethii Betula utilis Betula papyrifera Liquidambar styraciflua Corylus colurna Liriodendron tulipifera (?) Crataegus spp. Populus tremula (?) Fraxinus angustifolia Quercus palustris Fraxinus excelsior Quercus rubra Fraxinus ornus Gleditsia triacanthos Gleditsia triacanthos Malus spp. Picea spp. Pinus spp. Populus alba, canescens og nigra Pyrus canescens Quercus cerris Quercus frainetto Robinia spp. 12

13 Salix alba Sorbus aria Thuja occidentalis Tilia spp. Ulmus spp. Muligheder for at påvirke jordens ph-værdi Er ph-værdien for lav (det vil sige under 6 eller, ved ellers gode forhold, under 5,5) kan den øges ved at kalke jorden. Er ph-værdien for høj må der selvfølgelig ikke tilføres yderligere kalk. Det er vanskeligt at sænke ph-værdien varig, men følgende muligheder kan afprøves: tilførsel af svovl eller kvælstof i ammoniumform tilførsel af gødning med en ph-reducerende virkning. En mulighed her er gødningstyper, som indeholder såkaldte nitrifikationshæmmende stoffer, også kendt som ENTEC-gødning. Disse gødningstyper supplerer kvælstof i form af ammonium NH 4 +, som under normale forhold hurtigt ville blive omdannet til nitrat NO 3 - og vasket ud. Nitrifikationshæmmeren modvirker imidlertid de bakterier, som står for omdannelsen, og kvælstoffet forbliver derfor i længere tid i ammoniumformen, som ikke bliver vasket ud af jorden i samme grad som nitratformen. At kvælstof er til stede som ammonium har derudover den positive effekt, at planterne ved optag af ammonium udskiller H + -ioner, som sænker phværdien i umiddelbar nærhed af rødderne. Hermed øges tilgængeligheden af især mikronæringsstoffer. I mange tilfælde er chancerne for succes nok bedre, hvis planterne tilpasses lokalitetens ph-værdi frem for at fæste lid til en varig forandring af ph-værdien. Ved indkøb af jordblandinger og substrater er reaktionstallet ligeledes en vigtig parameter. Jord og næringsstofforsyning Jord består af mineraler, organisk materiale og porer, som indeholder vand eller luft. Som følge heraf kan jord kan i forbindelse med dyrkning af træer ses som: en kilde til næringsstoffer et medie der kan holde på vand som træer kan optage et forankringspunkt for træets overjordiske dele. Især de to første punkter er vigtige i denne sammenhæng. Træer optager primært næringsstoffer opløst i vand, og forsyningen med næringsstoffer er derfor tæt knyttet til vandforsyningen. Jordens naturlige indhold af næringsstoffer afhænger overordnet af: jordens sammensætning af mineraler og deres forvitringsgrad mængden og tilstanden af organisk materiale i jorden (mineralisering) jordens evne til at fastholde næringsstoffer som frigøres i forvitringsprocessen eller mineraliseringsprocessen Faktorer med indflydelse på tilgængelige næringsstoffer i jorden: 13

14 Kationbytningskapacitet Beskriver en jords evne til at fastholde næringsstoffer. Det er jordens indhold af kolloider med negativ elektrisk ladning, som er afgørende for hvor godt de positivt ladede kationer kan fastholdes. En jord med et højt lerindhold eller meget organisk materiale vil typisk have en høj kationbytningskapacitet. Jordtype/tekstur Kationbytningskapacitet (cmol/kg) Organisk >50 Fin (ler) Middel 8-30 Grov (sand) 2-15 Basemætnigsgrad Beskriver, hvor mange surt- eller basisk (Ca, Mg, K, Na) virkende ioner der er bundet til jordkolloiderne. Basemætningsgraden er et forholdstal og kan angives i %. Er basemætningsgraden 0%, er alle kationbytningspladser optaget af sure kationer. Dette vil som regel svare til en ph på omkring 4. Erstattes de surtvirkende ioner med basiske ioner, stiger reaktionstallet og basemætningsgraden ligeledes. En basemætningsgrad mellem 50 og 60 anses som optimalt for mange landbrugsafgrøder. Tekstur Jordens tekstur har stor betydning for forsyning med luft og vand. I grove/sandede jorde vil en større mængde vand dræne væk, og da ionbytningskapaciteten samtidig er mindre, risikerer man at næringsstoffer udvaskes. Komprimeringsgrad Komprimering betyder, at jorden bliver presset sammen og porevolumenet derved bliver mindre. Komprimeringsgraden påvirker plantens evne til at optage næringsstoffer ad flere veje. For det første er vandbevægeligheden mindre, og en større del af vandet er bundet så hårdt i de små porer, at det ikke længere er tilgængeligt for planter. Mindre optag af vand betyder mindre optag af de næringsstoffer, som er opløst i vandet. Ud over vand skal porerne også forsyne trærødder med den ilt, de har brug for at vokse. Er porevolumenet mindre, er der mindre ilt og det betyder, at rodvæksten aftager, hvilket igen betyder at røddernes mulighed for at udnytte næringsstofferne i jorden bliver mindre. Jordvolumen Især gadetræer har ofte kun en begrænset mængde jord at vokse i. Reglen er simpel jo mere jord, jo bedre er forsyningen med vand og næringsstoffer. Og jo bedre er væksten. Man kan godt understøtte væksten i små plantehuller med både vand og gødning, men skal huske at rodsystemet ikke nødvendigvis vil kunne udvikle samme evne til at holde på træet som i et stort plantehul. Derfor risikerer man at skabe en blomsterpotte-situation, hvor træet risikerer at vælte under vindbelastning. ph 14

15 ph-værdien beskriver jordens reaktion altså om den er sur (mindre end 7), neutral (7) eller basisk (større end 7). ph-værdien har stor betydning for træets udvikling og for næringsstoffernes tilgængelighed for træet. Salt Salt er skadeligt for de fleste grønne planter. Helt banalt skyldes det at navnlig klorid er en cellegift når det er til stede i for store koncentrationer. Alle planter behøver klorid i koncentrationer omkring 0,1 mg/g, men koncentrationer som målt mange steder ved saltede veje over 1 mg/g virker som gift. Det er normalt at saltet kommer ind i planterne via rodoptaget. Hvis der i jorden findes for stor en mængde opløste salte (også næringssalte!), så vil vandet i træernes rødder passivt forsøge at trænge ud af roden for at skabe en ligevægt med en ens opløsning af salte udenfor og indenfor af roden. Træerne kan til en vis grad dæmme op mod denne strøm, men det skal de gøre aktivt, det koster energi som tages fra træets normale vækst. Når koncentrationsgradienten mellem træ og jord bliver for stor taber træet vand til omgivelserne, det tørrer ud og deraf navnet fysiologisk tørke eller osmotisk stress. Salt reducerer også optagelsen af næringsstoffer. Er der f.eks. meget Na i jordvæsken vil planterødderne have vanskeligt ved at optage næringsstoffer, der ligner Na især K. Klorid i jordvæsken vil derimod reducerer optagelsen af de vigtige næringsstoffer fosfor og nitrat. Endelig har Na en særdeles uheldig påvirkning af jordens egenskaber. Jord har negative ladninger på overfladen af ler og silt-partiklerne. Disse ladninger tiltrækker positive stoffer eller ioner, som f.eks. K, Ca, Mg, H. Det er denne tiltrækning der gør at disse stoffer ikke så let som de negative stoffer eller ioner som klorid og nitrat udvaskes fra jorden. Men når der er meget Na tilstede vil overvægten af Na fortrænge K, H, Mg og Ca. Og det har den uheldige bivirkning at jordstrukturen ødelægges jorden falder sammen. Na omgiver sig i modsætning til de andre stoffer af en stor kappe med vand som gør at jordpartiklerne dispergerer, dvs. krummestrukturen opløses og mellemrummene mellem partiklerne forsvinder. Det er i disse mellemrum rødderne vokser og hvor vand og ilt transporteres. Fænomenet kendes ikke på sandjorde på grund af deres lille indhold af lerpartikler, men forekommer alle steder i lerholdige jordtyper. Biologisk aktivitet Jordens evne til at forsyne træer med næringsstoffer hænger direkte sammen med mængden og typen af organisk materiale, som den indeholder og/eller får tilført. Samtidig skal jorden indeholde de organismer (bakterier, svampe, insekter, mider og regnorme) som bidrager til at mineralisere det organiske materiale og gøre næringsstofferne tilgængelige for planterne. Der er en stærk formodning om, at jordbundsflora og faune i byjorder påvirkes negativt af bl.a. komprimering og høj ph. Tiltag for at forbedre jordens biologiske aktivitet kan derfor være at modarbejde komprimering og/eller tilføre organisk materiale som grobund for de gavnlige organismer. Man kan også vælge at tilføre forskellige former for gavnlige mikroorganismer her er der efterhånden en del produkter på markedet, hvis effekt dog mangler dokumentation. Andre påvirkninger af næringsstofforsyningen Anden bevoksning Træer står tit i græs, bunddækkere, busketter eller anden form for tæt underbevoksning. I forsøg både i ind- og udlandet er det kommet frem, at især græs er særdeles konkurrencestærk. 15

16 Konkurrencen omfatter både vand og næringsstpffer, og hvad sidstnævnte angår er det især kvælstof der kan mangle, med mindsket trævækst og tidligere løvfald som følge. Bortskaffelse af organisk materiale Opsamlingen og fjernelse af f. eks. efterårsløv repræsenterer et klart tab af næringsstoffer. For løvfældende træer ligger tabet i en størrelsesorden på lbs kvælstof per acre. Dette tab kunne sådan set godt give et udgangspunkt, når man diskuterer gødningsmængde. Vanding Jordens tyngdekraft får alt det vand, som jorden ikke kan holde på, til at bevæge sig nedad. Dette vand vil givetvis indeholde opløste næringsstoffer, som så skylles ud af rodzonen. Hyppig eller kraftig vanding kan derfor bidrage til at udvaske næringsstoffer. Dette forhold kan dog også udnyttes, for eksempel kan vejsalt skylles ud af rodzonen. Værktøjer til at vurdere næringsstofforsyningen Jordanalyse Jordanalysen giver et indtryk af, hvor meget af den pågældende næringsstof jorden indeholder på prøvetagnigstidspunktet. For meget mobile eller hurtigt omsættelige elementer som f. eks. kvælstof er værdien et øjebliksbillede mængden af plantetilgængeligt kvælstof i jorden kan være en helt anden allerede efter det næste regnskyl. Især for mikronæringsstofferne siger indholdsmængden ikke noget om tilgængeligheden her skal indholdsmængden f. eks. kombineres med viden om phværdi, tekstur eller indhold organisk materiale. Ikke desto mindre er jordanalysen et godt instrument til at vurdere en væsentlig side af jordens dyrkningsegenskaber. Som supplement til de traditionelle jordprøver som sendes ind til et laboratorium for analyse, findes der også udstyr, som kan bruges til at foretage en hurtig markanalyse. For en udførlig beskrivelse af jordbundsanalyser og deres anvendelse i byens grønne områder henvises til Holgersen (1994), som kan findes på hjemmesiden Tabel 4: Oversigt over tilstræbede indholdsværdier for næringsstoffer i jorden. Enhed svarer til i mg/kg jord (ppm) 1 enhed svarer til i kg/ha (pløjelag) Tilstræbes i landbrug Tilstræbes i planteskoler Kvælstof (N) Nitrattal (Nv) Op til 30 (efter udbringning) Tilstræbes for træplantninger x Fosfor Fosfortal (Pt) ,6 Kalium Kaliumtal (Kt) ,1 Magnesium Magnesiumtal ,8 (Mgt) Calcium Calciumtal (Ct) Svovl Kobber (Cu) Kobbertallet (Cut) 1 2, Jern (Fe) 2-6 Mangan Mangantal (Mgt) 1 2, Zink Zinktal (Znt) 1 2, Molybdæn Molybdæntal 0,1 0, (Mot) Bor Bortal (Bt) 0,1 0, Målte værdier byjord y 16

17 Chlor Natrium Natriumtal (Nat) ,0 Ledningsevne Ledningstal (Lt) 0,5-1,0 0,5-2 ph ,7 X : Holgersen (1994) Y : Lars Bo Pedersen, foredrag på bytræseminar 2009 Planteanalyse Via en planteanalyse får man et billede af næringsstofindholdet i plantematerialet, som for træers vedkommende oftest vil være bladene. For at drage nytte af denne information skal vi kunne relatere den til ernæringstilstanden er der tale om mangel eller er forsyningen ok? Eller er der tale om overforsyning? Det kan være vanskeligt at vurdere ernæringstilstanden alene på baggrund af en planteanalyse, fordi: man skal vide hvilke indholdsværdier indikerer mangel, især området hvor mangel kun udmønter sig i reduceret vækst uden at der er andre symptomer ( latent mangel ). I princippet kræver dette udførlige gødningsforsøg for hver enkel kultur. Tabel 5 viser værdier for god forsyning for en række relevante arter. Fortyndingseffekten kan i mangelområdet bevirke, at næringsstofindholdet i plantematerialet ikke øges ved tilførsel af næringsstoffet, fordi de tilførte næringsstoffer med det samme bruges til at opretholde væksten. Bladets alder også har stor betydning for dets næringsstofindhold. Næringsstoffer, som ikke er mobile i planten (Ca, B, Mn) findes i større koncentrationer i de lavere, ældre blade, mens mobile næringselementer (N, P, K)findes i de yngre plantedele. Næringsstofindholdet i bladene varierer i løbet af vegetationsperioden. Planter i aktiv vækst har generelt et lavere indhold af N, P og K (den før nævnte fortyndingseffekt), Ca og Mg indholdet stiger derimod. Derfor bør man vælge et tidspunkt, hvor fluktuationerne er mindst. For løvtræer og buske er dette August, for nåletræer fra september til december. Planteanalysen kan således give et godt billede af plantens ernæringstilstand, har dog en række praktiske ulemper. Den vigtigste ulempe er nok, at prøvetagningen anbefales på et tidspunkt af året, hvor gødning i princippet ikke længere giver mening. Planteanalysen kan dog spille en vigtig rolle for at identificere uklare ernæringsproblemer. Analyser på bytræer peger især på mangel på fosfor og mangan sandsynligvis på grund af høje ph-værdier. Forsyningen med calcium, kalium og mangan er derimod i luksus-området (se værdier sammenstillet af Lars Bo Pedersen sidst i tabel 5). Tabel 5: Indhold af næringsstoffer i blade/nåle som indikerer god forsyning. Forskellige arter og efter en række forskellige kilder. Værdierne efter Werner (2010)a og Cregg (2003) er genrelle anbefalinger for løvtræer, værdierne i sidste spalte viser måleværdier for bytræer i Danmark. N (%) P (%) K (%) Ca (%) Mg (%) B (ppm) Fe (ppm) Mo (ppm) Cu (ppm) Mn (ppm) Zn (ppm) Cl (ppm ) Pseudotsuga 1,10-1,70 0,12-0,60-1,10 0,20-0,60 0,10-0, ,05-0,

18 Taxus baccata 1,60-2,50 0,14-0,25 0,90-2,00 0,25-1,00 0,10-0, ,07-0, Picea abies 1,35-1,70 0,13-0,25 0,50-1,20 0,35-0,80 0,10-0, ,04-0, Pinus sylvestris 1,40-1,70 0,14-0,40-0,80 0,25-0,60 0,10-0, , Larix decidua 1,60-2,30 0,15-0,50-1,10 0,60-0,90 0, ,05-0, Abies alba 1,30-1,80 0,13-0,35 0,50-1,10 0,40-1,20 0,15-0, ,06-0, Acer 1,70-2,20 0,15-0,25 1,00-1,50-1,50 0, ,05-0, Betula 2,50-4,00 0,15-1,00-1,50-1,50 0, ,05-0, Fagus 1,90-2,50 0,15-1,00-1,50-1,50 0, ,05-0, Quercus 2,00-3,00 0,15-1,00-1,50-1,50 0, ,05-0, Fraxinus 1,70-2,20 0,15-1,10-1,50-1,50 0,20-0, ,05-0, Tilia 2,30-2,80 0,15-1,00-1,50 0,20-1,20 0, ,05-0, Populus 1,80-2,50 0,18-1,20-1,80-1,50 0, ,05-0, Werner (2010)a 1,00-6,00 0,2-0,5 1,5-4 0,5-1,5 0,15-0,40 ~ , Cregg (2003) 2,0-5,0 (løv) 1,5-3,5 (nål) 0,2-0,6 1,5-3,5 0,5-2,5 0,3-1,0 (løv) 0,2-2,0 (nål) ,1-0, Lars Bo Pedersen, målte værdier på bytræer 2,6 0,1 1,2 1,4 0,2 40 Visuel vurdering (mangelsymptomer) Mangelsymptomer kan give en idé om, hvilke næringsstoffer der skal gødes med. De kan især bruges i forhold til kvælstofmangel og evt. mangel på mikronæringsstoffer, som måske ikke altid er omfattet af en jord- eller planteanalyse. 18

19 Ulemperne ved at bruge mangelsymptomerne er at man i bedste fald kun ved hvad det er der mangler men ikke hvor meget der skal tilføres for at ophæve mangelen. Derudover er det en vanskelig øvelse entydigt at identificere mangelsymptomerne. Især på nåletræer kan forskellige mangler udløse meget ensartede symptomer det kan f. eks være yderst vanskeligt at skelne mellem jern-, mangan og kobbermangel. Hertil kommer, at symptomerne også kan skyldes andre årsager som for eksempel vejsalt, vejrforhold, herbicider eller sygdomme. Som det sidste forhold bør nævnes, at træer og buske kan opleve en såkaldt latent mangel, hvor væksten er reduceret uden at der optræder symptomer. Og sidst men ikke mindst er der for mange arter også sorter med en ønsket gullig bladfarve for eksempel Gleditsia triacanthos Sunburst, Robinia pseudoaccacia Frisia, Ilex crenata Golden Gem, Spirea bumalda Goldflame, diverse sorter af Taxus og Thuja - og mange andre. 19

20 At gøde træer praktiske overvejelser En i forbindelse med projektet gennemført rundspørge viste tydeligt, at det ikke er praksis gennemgående at gøde træer og buske det er meningen, at de efter etableringsperioden stort set er selvkørende. Gødning af træer udføres således i træets ungdom ved etablering og evt. de første år efter etablering, og senere, når der konstateres næringsstofmangel (oftest ved mangelsymptomer). Specielt bytræer i pressede situationer, for eksempel med lille permeabel jordoverflade i arealer med høj belægningsgrad, ville formentlig have gavn af gødning gennem hele livet. Men er ressourcerne begrænset, giver en prioritering af etableringsfasen mening. Før man giver sig i kast med at gøde en træplantning, bør man definere målet. Tre overordnede mål kan forestilles: Ophæve en konstateret mangel på et eller flere næringsstoffer Som beskrevet i det ovenstående kan mangel på næringsstoffer skyldes at det pågældende element ikke findes i tilstrækkelig mængde i jorden, utilstrækkelig biologisk aktivitet eller også et kemisk miljø som gør at næringsstoffer ikke er tilgængelige især ph værdien. Det er tydeligt, at gødning på denne måde kun er en del af planteernæringen, og at det fra et bæredygtighedsperspektiv også giver mening at undersøge og om muligt ophæve den primære årsag for mangel. Vedligeholdelsesgødning (fx som del af plejeplan): Lav tilførsel af næringsstoffer, som eksempelvis skal modvirke at der med organisk materiale også bliver fjernet næringsstoffer. Denne lave dosering anses også som passende for nyplantede og gamle træer. Vækstfremmende gødning: Tilførsel af næringsstoffer med det sigte at øge tilvækstraterne. Er kontroversiel, bl.a. fordi der formodes øget modtagelighed for skadevoldere og frostskader. For at gødning har den ønskede virkning, skal man huske på at tilføre de manglende næringsstoffer i de nødvendige mængder at sørge for at der ikke opstår ubalance mellem næringsstofferne at undersøge om plantestedets ph-værdi (reaktionstal) begrænser næringsstoffernes tilgængelighed Gødningstyper Der findes et væld af produkter til at gøde planter. Der dukker også stadig flere gødningstyper op, som er skræddersyet til træers behov. Der findes organiske og uorganiske gødninger og der findes blandinger af disse. Nogle gødninger er, udover næringsstofferne, tilsat forskellige bioaktivatorer som f.eks. kulhydrater og/eller mycorrhiza. Gødningerne kan være sammensat, så næringsstofferne hurtigt frigives til jorden (hurtigtvirkende) eller de kan være langtidsvirkende. Der findes granulerede, endda i forskellige pillestørrelser, og der findes flydende gødninger. Uorganisk gødning, også kaldet kunstgødning eller handelsgødning, er fabriksfremstillet. Næringsstofferne deri er udvundet fra forskellige bjerg- og jordarter, og derefter er det sammensat 20

21 af forskellige grundstoffer i forskellige koncentrationer. Kvælstoffet i kunstgødning er dog udvundet fra luftens kvælstof (N 2 ) og derefter omdannet til enten ammonium eller nitrat. Uorganisk gødning består af salte, der spaltes til ioner, når de kommer i forbindelse med jordvandet. Der er stor forskel på, hvor nemt næringsstofferne i gødningerne bliver opløst. Der er nogle næringsstoffer som er tungt opløselige f.eks. fosfor og andre er letopløselige f.eks. kvælstof. Gødningernes sammensætning af næringsstoffer varierer enormt. Der findes enkeltgødninger f.eks. ren kvælstof gødning (N-gødning), der findes gødninger, som kun indeholder fosfor og kalium (PKgødninger) og der findes NPK-gødninger. Der findes også gødninger, som indeholder alle nødvendige næringsstoffer for plantevækst. Næringsstofindholdet angives på emballagen i procent i rækkefølgen N, P, K, (Mg), (S), for eksempel kan man få en gødning som hedder , hvor der så i 100 gram gødning vil være 14 g kvælstof, 4 g fosfor og 17 g kalium. Resten udgøres fyld eller følgestoffer. I lande uden for Skandinavien angives indholdet af næringsstoffer i handelsgødning ikke i rene næringsstoffer, men som oxider. Det betyder, at der skal ske en omregning for at mængeangivelserne kan sammenlignes med danske angivelser se tabel 6 (og excel-omregner i bilagsmaterialet) for omregningsfaktorer. Gødning, der forhandles i Danmark, skal være mærket med danske betegnelser, og mærkningen skal være godkendt af Plantedirektoratet. Tabel 6: Omregningsfaktorer for ormregning mellem oxidformer (udland) og rene næringsstoffer (DK) Fra Til Faktor P 2 O 5 P 2,2914 P P 2 O 5 0,4364 K 2 O K 1,2046 K K 2 O 0,83 MgO Mg 1,658 Mg MgO 0,6031 Hvornår? De fleste træer vokser kraftigt om foråret, senere aftager væksten. Derfor er det ønskeligt, at der er en tilstrækkelig forsyning med næringsstoffer i denne tid. Dette betyder at gødningen med fordel kan udføres lige inden væksten starter. For mange arter er starten af maj nok et godt bud. Er der tale om en sandet jord kan tilførslen evt. deles i to portioner for at undgå tab af næringsstoffer gennem udvaskning. Er der tydelige symptomer på næringsstofmangel kan gødning dog tilføres til (næsten) enhver tid. Som skrevet tidligere anbefales det dog ikke at tilføre kvælstof når afslutningen af vækstsæsonen nærmer sig. Tabel 7: Træers optag af næringsstoffer hen over vækstperioden Januar, februar Marts, April, Maj Juni, Juli, August September-December Grundet lave temperaturer er der stort set ikke optag af Stigende temperaturer medfører begyndende rodvækst og optag af Stort behov indtil skudvæksten afsluttes. Fra August aftager Indtil næste forår optager træer og buske stort set ikke 21

22 næringsstoffer næringsstoffer inklusive Na og Cl på belastede lokaliteter. Stort behov af næringsstoffer i April-Maj for at forsyne udspring. næringsstofbehovet markant. næringsstoffer. I denne periode er gødning uhensigtsmæssig. Figur 7: Årsrytme for skud- og rodvækst for nåletræer og løvtræer. Giver en indikation af hvornår der er behov (skudvækst) og hvornår planten er i stand til at optage mest (rodvækst) (efter Witt, gengivet fra Brander med flere 2004). Hvordan? Ved plantning kan langtidsvirkende gødning blandes med fyldjord, mens gødningstyper som frigiver næringsstofferne hurtigt bør spredes oven på jorden for at undgå rodsvidninger. Ved overjordisk spredning kan gødningen indarbejdes skånsomt i jorden ca. 5 cm dybt. For gødningseffekten er dette ikke afgørende, men der kan være andre faktorer som taler for at gødningsgranulater eller lignende ikke ligger frem åbenlyst. Er der tale om meget små mængder gødning (f. eks. kun mikronæringsstoffer) kan gødningen blandes op med sand eller lignende for at sikre en jævn fordeling. Gødning kan også placeres i borehuller. Hullerne kan bores med et jordbor eller de kan etableres med specialudstyr som enten bruger trykluft eller vand (for sidstnævnte henvises til professionelle træplejere). Det kan, alt efter træets størrelse, være op til 20 borehuller jævnt fordelt (og med fordel også ud over dryplinjen, hvor der typisk er mange finrødder). Hullerne bør være mellem 30 og 45 cm dyb og have en diameter på mellem 2 og 5 cm. Ved boringen undgås det at skade større rødder. Er der tale om gadetræer som kun har en begrænset jordoverflade, bores 8-10 huller. 22

23 Figur 8: Forslag til placering af borehuller. Bemærk stammeafstand på 1 m (3 fod) og hullernes indbyrdes afstand på 60 cm (2 fod). Bemærk også, at hullerne bores uden for kroneprojektionen (fra En række undersøgelser under forskellige forhold og med forskellige arter viser, at metoden ikke er det afgørende for at få succes. Det betyder, at man roligt kan vælge den metode som økonomisk og arbejdsmæssigt passer bedst. Flydende gødning kan med fordel bruges, når vanding er en fast bestanddel af plejen (for eksempel i etableringsperioden). Flydende gødning giver især mening i akutte mangelsituationer. Flydende gødning kan også injiceres i jorden med lanser. Professionelle træplejere råder over det hertil nødvendige udstyr. Bladgødskning, som foretages med flydende gødningsopløsninger, kan også overvejes i akutte mangelsituationer. Der er her primært tale om gødning med mikronæringsstoffer. Bladgødskning virker hurtigt, men er i høj grad en symptombehandling. Dog kan bladgødning være den eneste måde at tilføre f. eks mangan eller andre næringsstoffer som vil være utilgængelige ved tilførsel over jorden på jorde med høje ph-værdier. Hvor meget? Tilførsel af næringsstoffer kan baseres på forskellige forudsætninger. Tit, og især når det gælder gødningen som en del af den almindelige drift og pleje, tager man udgangspunkt i kvælstof. Som regel tilføres så en standard NPK-gødning med mikronæringsstoffer. Her kan man enten vælge en trægødning med en sammensætning som tilgodeser vedplanters behov i forhold til næringsstoffernes indbyrdes balance, eller også man vælger gødning ud fra en jordanalyse. De officielle tyske anbefalinger til gødning af nyplantede træer lyder: En tilstrækkelig forsyning med næringsstoffer er forudsætning for en god startudvikling. Skal der gødes, bruges langsomt virkende gødning (depotgødning), som kan indarbejdes i plantehullet er tilføres overjordisk. Alt efter udgangssituationen og gødning kan man som standard antage en mængde på 100 g for et 3 x omplantet allétræ. (FLL 2004, Empfehlungen für Baumpflanzungen) 23

24 Til en naturlig forsyning med næringsstoffer bidrager at jorden som udgangspunkt er velforsynet og løvet ikke fjernes. På lokaliteter hvor pladsen er trang og især for gadetræer kan det være nødvendigt med gødskning for at forebygge eller fjerne mangelsymptomer. Ved mangelsymptomer foretages blad og jordanalyser for at finde frem til de manglende næringsstoffer. Bemærk at også andre forhold som jordkomprimering og ph kan føre til mangelsymptomer. Gødning med kvælstof bør ikke foretages efter juni for at sikre at skuddene modner og er frostføre. (FLL 2008, Fachbericht zur Pflege von Jungbäumen und Sträuchern) Disse anbefalinger siger således intet om hvilke næringsstoffer skal tilføres i hvilke mængder og anbefalingen om at gøde med 100g er meget ukonkret. Hvor meget? Arealbaseret tilførsel Amerikanske kilder nævner følgende tommelfingerregler for en standardgødning til træplantninger: Standardtilførsel (vedligeholdelsesgødning): 0,5 kg N per 100 m 2 jordareal. Vækstfremmende: 1,0 kg N per 100 m 2 (værdierne er tilpasset europæiske enheder). Disse mængder harmonerer godt med tyske anbedalinger, som lyder på 0,6-0,8 kg N per 100 m 2 jordareal. En række faktorer kan nødvendiggøre en op- eller nedjustering af standardmængden, se beregningsarket (bilag). Der advares især mod at bruge den vækstfremmende dosis i plantesituationer, hvor rodvæksten er begrænset til et lille jordvolumen, da der her ved stærk overjordisk vækst hurtigt opstår en blomsterpotteeffekt og ustabile træer. Hvor meget? Individbaseret tilførsel Er der tale om enkelte træer, baseres anbefalingerne på træets dimensioner. Ofte er det kroneprojektionsarealet eller stammediameteren der bruges som udgangspunkt. Sidstnævnte kan især være brugbart når træet står i et begrænset jordvolumen, f. eks. gadetræer. Kronedimensioner For etablerede træer anbefales tilførsel af næringsstoffer som vist i tabel 8. Tallene baserer på en N- tilførsel på omkring kg/ha. Da arternes behov er forskellige, kan informationen i tabel 8 give mulighed for evt. at opjustere gødningsmængden. Kilder fra USA anbefaler en lidt lavere kvælstoftilførsel, her ligger anbefalingerne ved 4,5 g N/m 2. Tabel 8: Anbefalet tilførsel af N, P, K og Mg (Balder 1998). Næringsstof i g/m 2 kroneprojektion Jordtype Kvælstof N Fosfor P Kalium K Magnesium Mg Sandet, uden organisk materiale, gennemtrængelig 6-8 1,3-2,2 6,6-10,0 0,6-0,9 Årlig gødning, evt. delt op i to portioner. Flydende 24

25 Sand eller leret sand, med organisk materiale gødning muligt ,9-2,2 6,6-10,0 0,6-1,2 Hvert år eller hvert andet år. Granulat. Træregeneration ,7-3,5 8,3-11,6 0,6-1,2 I de første 2-3 år Der er selvsagt forskel i de forskellige arters vækstkraft og næringsstofbehov, og værdierne i tabel 8 bør således ses som generelle værdier. Undersøgelser af planteskolekulturers næringsstofoptag kan hjælpe os med evt. at justere gødningsmængden. Tabel 9 angiver forskellige slægters næringsstofbehov, heriblandt slægter som kan optage mere end de i tabel 8 angivne mængder. Træer og buske kan inddeles i kategorier alt efter deres vækstkraft og N-behov. Dette er af interesse for planteskolerne, men kan måske også overføres til offentlige grønne arealer (se tabel 9). Tabel 9: Årligt kvælstofbehov for en række træer og buske (forskellige kilder). Op til 60 kg N/ha Op til 90 kg N/ha Op til 120 kg N/ha Acer palmatum Acer Aesculus Alnus Ailanthus Amelanchier Betukla nana Berberis Carpinus betulus Cornus alba Betula Cornus mas Daphne Corylus avellana Fagus sylvatica Genista Crataegus Fraxinus Hippophae Deutzia scabra Juglans Lonicera Eleagnus Ligustrum Potentilla Forsythia Malus Viburnum Ginkgo biloba Platanus Abies Ilex Sambucus Juniperus Philadelphus Sorbus Pinus mugo Populus Tilia Taxodium Prunus Ulmus Tsuga Ribes Rhododendron Robinia Pyrus Rosa Salix Symphoricarpus Viburnum (kraftigt voksende) Chamaecyparis Juniperus (kraftigt voksende) Larix Picea Pinus Pseudotsuga Taxus Thuja Stammediameter Stammediameter kan også tjene som grundlag for at skønne gødningsmængden. Her anbefaler tyske eksperter mellem 6-10 g N / cm stammediameter ved årlig tilførsel. Her ligger anbefalinger fra USA tydeligt højere således anbefaler North Dakota State University at gøde med omkring 35 g N/ cm stammediameter. Tilføres gødningen via borehuller, kan man også beregne gødningsmængden på forskellige måder. Man kan for eksempel regne med 10 g rent N per cm stammediameter (svarende til 100 g gødning per cm stammediameter ved N-indhold på 10 %). Er der tale om en trægødning hvor over 50% N er 25

26 langsomt virkende, kan der ifølge producenters anbefaling lægges g gødning ud per borehul. Eksempler baseret på brugsvejledning af en gødning skræddersyet til træer For en typisk granuleret trægødning med en international sammensætning svarende til dansk gives følgende anbefalinger: g/m2 kroneprojektion (årlig tilførsel) g/m2 kroneprojektion (hvert andet år) g/cm stammediameter (årlig tilførsel) g/cm stammediameter (hvert andet år) For flydende gødning gives følgende anbefalinger, som tager udgangspunkt i en formulering (dansk 6+2+9): Træhøjde op til 5 m, kronediameter ca 2m: 1-2 liter gødning i l vand pr træ. Træhøjde op til 10 m, kronediamter ca. 4 m: 2-6 l gødning i l vand pr træ Træhøjde op til 10 m, kronediameter > 5 m: 3-10 l gødning i l vand pr træ Gødning af træer i praksis erfaringer fra Tyskland En lille undersøgelse blandt medlemmerne af arbejdskredsen Gadetræer indenfor de tyske parkforvaltere giver et uensartet billede af gødningspraksis i medlemsbyerne. Tabel 10: Gødningspraksis i Tyskland Münster Kun nyplantede gadetræer på pressede lokaliteter tilføres organisk gødning (Hornspäne, Rhizinusschrot) Ellers gødes kun ved symptomer på mangel Basel (CH) Gøder ikke Stuttgart Én gødskning med organisk-mineralsk langtidsvirkende gødning er del af etableringsplejen. Ældre træer gødes kun ved mangelsymptomer med flydende gødning. Eller næringsstofferne tilføres efter behov således tit jernmangel på eg, som gødes med jernchelater. Berlin Optræder i etableringsfasen en næringsstofmangel, bestemmes behovet og derefter tilføres tilsvarende mængde langsomt virkende og chloridfattig gødningstype. Som retningslinje anbefales 100g for et 3 x omplantet allétræ. I teorien om der gødes i praksis er der ikke overblik over. München Kun ved plantning. Evt. ved mangelsymptomer Leipzig Ved egen planting: Som regel uden gødskning Udliciteres plantning og etableringspleje, kræves i de første to år efter plantning en årlig gødskning med 150 g/m2 special trægødning med N, P, K, Mg, Ca og mikronæringsstoffer. Nürnberg Ved plantning. Dresden Hestekastanier gødes med Baumkraft fluid som led i bekæmpelsen af minérmøllet. 26