VK-forslag koster offentlige job

Transkript

1 LO SNYHEDSBREV Afskaffelse af lejeværdien I n d h o l d s f o rt e g n e l s e VK-forslag koster offentlige job Fjerner et eventuelt borgerligt fler tal efter valget lejeværdien, vil offentlige job forsvinde. Pengene følger barnet og fosser ud af statskassen VK-forslaget om at pengene følge barnet vil dræne statskassen for milliard - beløb. Dårligt arbejdsmiljø koster os milliarder Politikerne ignorerer LO-medlemmernes ønsker om et bedre arbejdsmiljø. Udgif - ter i milliardklassen ville kunne spare s med en målrettet indsats. VK-forslag koster offentlige job Gyldne løfter kendetegner for de borgerlige partiers valgkamp. Men de fleste er udtryk for en uansvarlig og utroværdig økonomisk politik, mener LO. Især forslaget om afskaffelse af lejeværdien. Hvis det gennemføres vil det fjerne indtægter på syv mia. kr., som Venstre og de konservative forestiller sig skal hentes ind via offentli - ge besparelser. Det svarer til, at offentligt ansatte i løbet af de fire år skal afskediges. - VK lover i deres fælles valgoplæg skattelettelser i stor stil. Men de gyldne valgløfter er en stensikker garanti for at sætte de sidste fem års resultater over styr. Alene VK-forslaget om en afskaffelse af lejeværdien vil udløse fyresedler til mere end offentligt ansatte, true Danmarks sunde økonomi og gentage de politiske fejl fra 1980 erne, hvor vi så et spirende opsving forsvinde i en ukontrolleret forbrugsfest. Det siger LO s formand Hans Jensen i en kommentar til de borgerlige partiers ekstravagante valgløfter, hvor der på samme tid loves dyre velfærdsgoder og massive skattelettelser til både private og erhvervsliv. De fleste løfter holdes i generelle vendinger, som det kan være vanskeligt at regne på. Det mest konkrete forslag er afskaffelsen af lejeværdi og nedsatte ejendomsskattegrænser. Hertil kommer løfter om at fjerne byrder på erhvervslivet og indførelse af et arbejdsmarkedsfradrag. - VK foreslår udgifter, som samlet løber op i mia. kr. Udgifter, der tilsyneladende skal finansieres ved en afskaffelse af lejeværdien og sænkning af ejendomsskatterne. Det hænger slet ikke sammen, siger Hans Jensen. Nul lejeværdi kræver færre i den offentlige sektor LO har beregnet konsekvenserne af en fjernelse af lejeværdien og de lavere ejendomsskatter, som VK har foreslået. Resultatet er dystert: VK forudsætter, at lettelserne skal finansieres via offentlige besparelser. Det vil betyde, at ejendomspriser vil eksplodere, at vi vil opleve et ukontrolleret forbrugsboom og at offentligt ansatte skal afskediges. LO-økonom Jan Kæraa Rasmussen forklarer: - Afskaffelsen af lejeværdien indebærer et provenutab på ca. syv mia. kr. over fire år. Februar-marts 1998 Nyhedsbrevet Udspil udgives af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allé 12 DK 1634 København V. Tlf Fax: dialog@lo.dk Ansvarshavende redaktør: Hans Jensen I Redaktion: Claus M. Mikkelsen(DJ), Michael Bræmer(DJ), Trine Hammershøy, Dorte Monggaard(DJ), Peder Munch(DJ), Susse Maria Holst og Jens Chr. Pedersen. Layout og illustration: LO/Skønvirke Mangfoldiggørelse ikke tilladt uden tilladelse fra LO ISSN-nr.:

2 Hertil kommer de foreslåede nedsættelser af ejendomsbeskatningen, der ændrer udsvingsrummet for ejendomskatten fra promille til 0-30 promille (bundgrænserne på henholdsvis 6 og 10 promille for kommuner og amter fjernes, mens der indføres loft på henholdsvis 20 og 10 promille). Der er forsigtigt regnet med, at forslaget indebærer en skattelettelse på 1,3 mia. kr. svarende til ca. en tiendedel af det forventede ejendomsskatteprovenu i Den lavere boligskat fører til en merstigning i ejendomspriserne på over 20 pct. de næste seks år, som illustreret af figuren på denne side, der viser stigningen i ejendomspriserne. Den kraftige stigning i boligpriserne vil ske i en periode, hvor formuerne i forvejen vokser hurtigere end indkomsterne. Derfor sker der et fald i danskernes opsparing, som modsvares af en voldsom vækst i forbruget. Herudover vil der ske en stærk vækst i bygge- og boliginvesteringerne. F o r b rugsboom vil føre til dårligere betalingsbalance Forbrugsfesten og byggeboomet vil på sigt føre til en mærkbar forringelse af betalingsbalancen, fordi importen vokser voldsomt, mens nogle eksportvirksomheder i højere grad vil søge at tilfredsstille den stærkt stigende købelyst på hjemmemarkedet fremfor at afsætte varer på det mere usikre verdensmarked. I det første år udgør den beregnede forringelse godt én mia. kr., som gradvist stiger til over 17 mia. kr. efter 6 år., som figur 2 viser det. - Ifølge VK-oplægget vil man sikre et robust overskud på betalingsbalancen. Afskaffelsen af lejeværdien og nedsættelsen af ejendomsskatten skal derfor modsvares af stramninger, der kan neutralisere forringelsen af betalingsbalancen, siger Jan Kæraa Rasmussen og fortsætter: - Med de indbyggede forudsætninger i VK-planen kan den modgående forbedring af betalingsbalancen således kun foregå ved, at begrænse antallet af offentligt ansatte. Det direkte importindhold i det offentlige forbrug (sygehuse, daginstitutioner og plejehjem) er begrænset. Derfor virker offentlige fyringer især ved, at flere arbejdsløse presser lønstigningerne ned under udlandets, samtidig med at, den generelle indkomstnedgang i samfundet begrænser forbrugsimporten. For at udligne afskaffelsen af lejeværdien kræves, at der fyres ca offentligt ansatte om året de næste fire år. Ovenstående beregning sikrer først uændret betalingsbalance i år I de mellemliggende år vil der være akkumuleret et samlet betalingsbalanceunderskud på 25 mia. kr. og en stigning i udlandsgælden i samme størrelsesorden. Yderligere information: Leder af LO s økonomiske sektion Jan Kæraa Rasmussen på telefon Yderligere kommentarer: LO s formand Hans Jensen på telefon Side 2

3 VK-valgoplæg Pengene følger barnet og fosser ud af statskassen VK-forslaget om at give kommunerne mulighed for at yde tilskud til familier, der vælger selv at passe deres børn, er ingenlunde gratis. Tværtimod kan ordningen dræne de offentlige budgetter for milliardbeløb. VK s forslag om at tilskuddet skal følge barnet er i realiteten en ny ordning, som trækker folk ud af arbejdsmarkedet. Ikke nok med det. Det er også en meget dyr løsning. Så dyr, at hvis blot hver 20. forælder med børn i 1-5 års alderen vælger at benytte sig af tilbuddet, vil staten miste indtægter på tre milliarder kroner. I debatten har VK fremført, at forslaget ikke koster noget - tværtimod mener de, at det offentlige vil kunne spare penge, hvis tilskuddet til pasning af egne børn er mindre end det beløb kommunerne sparer på institutionsdriften. Beregninger viser imidlertid, at selv ved en behersket udnyttelse af ordningen vil der blive tale om milliard-tab for det offentlige. Det skyldes, at det offentlige taber skatteindtægter, fordi arbejdsstyrken og beskæftigelsen på længere sigt formindskes. Det skal ses i lyset af, at VK generelt er imod ordninger, som trækker personer ud af arbejdsmarkedet. Tidligere har partierne foreslået at begrænse brugen af børnepasningsorlovsordningen, netop fordi den trak folk ud af arbejdsmarkedet. - VK s forslag om at tilskuddet skal følge barnet er i realiteten en ny ordning, som trækker folk ud af arbejdsmarkedet, siger LO s næstformand Tine Aurvig Brøndum og fortsætter: - Forslaget vil samtidig give en langt mere konsekvent udelukkelse fra arbejdsmarkedet sammenlignet med den nuværende børnepasningsorlov, fordi en forælder vil kunne være væk fra arbejdsmarkedet i op mod seks år med offentlig støtte for hvert barn. I dag kan den nuværende børnepasningsorlov højst anvendes i et år pr. barn. Desuden er orlovsordningen langt mere fleksibel i forhold til arbejdsmarkedets behov, fordi en stor del af orlovsperioden skal aftales mellem den enkelte lønmodtager og arbejdsgiveren. O r l o v s o rdningen mere fleksibel - Med den nuværende arbejdsmarkedspolitiske situation med lav og kraftigt faldende ledighed vil pengene følger barnet-modellen være en dårlig ide. Det nye tiltag vil forøge risikoen for, at arbejdsmarkedet ikke kan følge med den økonomiske udvikling og dermed risikoen for, at der opstår ødelæggende flaskehalse, siger Tine Aurvig Brøndum. Hun slår fast, at VK-forslaget ikke giver bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og familieliv, fordi pengene følger barnet er et enten-eller-valg. - En bedre livskvalitet for børnefamilierne kan skabes ved en større flexibilitet i dagligda- Side 3

4 gen. En måde at opnå det på er at gøre børnepasningsorloven mindre stiv ved at reducere mimumskravet til antallet af uger, som en børnepasningsorlov skal vare eller ved at indføre deltidsorlov i afgrænsede perioder, siger Tine Aurvig Brøndum. Eksemplets forudsætninger Den gennemsnitlige besparelse før skat på offentlig pasning svarer til (netto) driftsudgiften i 1997 for kommunal dagpleje, vuggestue og børnehave svarende til omkring kr pr. plads. Der ydes et tilskud på 85 pct. af de offentlige (netto) driftsudgifter ved pasning i eget hjem. Tilskuddet er skattepligtigt. Der er set bort fra et eventuelt dødvægtstab, som vil opstå, fordi der ydes tilskud til personer, som alligevel ville have passet deres børn selv. Eksempel på offentlige omkostninger (netto) ved VK s forslag, 1997-kr. Udnyttelsesgrad Et barn 2,5 % 5 % Kr. Mill. kr. Mill. kr. Besparelser: Sparede driftsudgifter efter skat Omkostninger: Tilskud efter skat Tab af skatteindtægter Ialt Omkostninger (netto) Kilde: Egne beregninger VK-forslaget fører til milliard - t a b For hver person, som vælger at forlade arbejdsstyrken vil samfundet på længere sigt miste en indtægt på kr. (B FI pr. beskæftiget i 1997) Indtægten består både af den tabte lønindkomst og af det afledte tab af overskud i virksomhederne. Den offentlige sektor vil derved med et gennemsnitligt skattetryk på 48,5 pct. miste en skatteindtægt på knapt kr. Det anslås, at den samlede nettoudgift for de offentlige budgetter vil blive lidt mindre nemlig kr. Det skyldes, at det offentlige tjener lidt på at give et lavere tilskud til pasning af eget barn end der spares på institutionsdriften. Hvis fem pct. af alle familier med børn i alderen 1-5 år vil gøre brug af tilbudet, vil det samlede tab for den offentlige sektor løbe op i nærheden af tre mia. kr. i 1997 kr. Der vil i dette tilfælde skulle gives tilskud til børn. Er udnyttelsesgraden kun 2,5 pct. vil det samlede tab for den offentlige sektor være knapt 1,5 mia. kr. Tilskuddet skal i såfald gives til omkring børn. På ganske kort sigt vil det samfundsøkonomiske tab blive mindre, fordi ledige vil træde ind i de jobåbninger, der opstår. Denne virkning vil imidlertid hurtigt fortage sig i den nuværende situation, hvor arbejdsmarkedet kører på højtryk for at imødekomme den stigende beskæftigelse, og hvor de ledige under alle omstændigheder ville være kommet i arbejde. Yderligere Information: LO-konsulent Ingerlise Buck på telefon Yderligere kommentarer: LO s næstformand Tine Aurvig Brøndum på telefon Side 4

5 Arbejdsmiljø i valgkampen Dårligt arbejdsmiljø koster os milliard e r Politikerne og arbejdsgiverne har på det nærmeste ignoreret det dårlige arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Og dét til trods for at stort set alle LO s medlemmer mener, at det er en kerneopgave at forhindre dødsfald og i titusindevis af ulykker og arbejdsbetingede sygdomme. En løsning af arbejdsmiljøproblemerne ville ellers spare det danske samfund for et tocifret milliardbeløb om året. Ni ud af ti LO-medlemmer placerer kravet om et bedre arbejdsmiljø øverst på ønskesedlen. Det viser en Gallup-undersøgelse, som LO gennemførte i januar måned. Men selvom politikerne på Christiansborg her under valgkampen har den store tegnebog fremme og er villige til at finansiere såvel massive skattelettelser og nye velfærdsgoder for både unge og gamle, har ingen endnu interesseret sig for arbejdsmiljøet på virksomhederne. Det er der ellers god grund til, mener LO-sekretær Marie-Louise Knuppert. - Når vi ved, at lønmodtagerne stort set uden undtagelse vurderer, at arbejdsmiljøet er det største og mest alvorlige problem, vi har, så burde politikerne vågne op, så vi får forhindret alle de unødvendige dødsulykker, invaliderende arbejdsulykker og ekstremt mange arbejdsbetingede sygdomme, siger Marie-Louise Knuppert. Prisen for et dårligt arbejdsmiljø Alene i 1995 mistede 84 mennesker livet som følge af arbejdsulykker. Andre kom til skade, mens blev syge af at gå på arbejde. Og det er kun de anmeldte arbejdsbetingede ulykker og sygdomme, der er med i disse tal. Virkelighedens tal er endnu højere. De direkte målelige offentlige udgifter ligger i en størrelsesorden på ca. 3,5 mia. kr. om året. Det er især udgifterne til førtidspension, efterløn, sygefravær, dødsfald, sygehusbehandling og anden behandling, der sætter sine tydelige spor på de offentlige udgifter. Men tages alle afledte omkostninger med i regnestykket - lønmodtagernes personlige omkostninger og produktionstab - stiger de samfundsøkonomiske udgifter til et tocifret milliardbeløb. - Det dårlige arbejdsmiljø går ud over lønmodtagerne. De får et dårligere liv, ikke bare på arbejde, men også derhjemme. Mange familier får smadret deres tilværelse, når en af familiens medlemmer får ødelagt helbredet af et farligt arbejdsmiljø. Det burde være fuldstændigt uacceptabelt i et moderne velfærdssamfund, siger Marie-Louise Knuppert og fortsætter: - Når ni ud af ti LO-medlemmer markerer, at kravet om et bedre arbejdsmiljø er det vigtigste, burde politikerne og arbejdsgiverne ikke ryste på hånden. Men det går alt for langsomt med at skabe de nødvendige forbedringer. Jeg kunne have håbet på, at valgkampen Side 5

6 kunne have sat lidt mere fart i udviklingen. Det er ikke tilfældet. Derfor vil LO nu sætte ord på vore krav til de kommende års udvikling. Krav som er møntet både på politikerne og arbejdsgiverne. Det er jo en kendt sag, at Venstre og de konservative har blokeret for en fornuftig udvikling. Alligevel vil jeg gerne se de politikere, der lige nu vil afvise forslag, der vil gøre arbejdslivet for LO s 1,5 mio. stemmeberettigede medlemmer lidt mere trygt og sikkert. Så mange kommer til skade på arbejdet: I 1990 blev der anmeldt arbejdsulykker til Arbejdstilsynet. I 1995 steg tallet til Heraf var en tredjedel meget alvorlige. Unge mellem år anmelder flere arbejdsulykker end de øvrige lønmodtagere. I 1990 anmeldte unge en arbejdsulykke. I 1995 steg tallet til Dermed er det de unge, som anmelder flest arbejdsulykker. Langt fra alle arbejdsulykker anmel - des. Arbejdsmiljøinstituttet vurderer, at det faktiske antal arbejdsulykker snarere var i 1990 og i I 1991 skete der 66 dødsulykker på danske arbejdspladser. I 1995 steg tallet til 84. Så mange bliver syge: Arbejdstilsynets tal over arbejdsbetin - gede lidelser viser, at der er hvert år siden 1990 er anmeldt ca lidelser. I 1995 blev der anmeldt arbejdsbetingede lidelser. Det er stadig lønmodtagernes ryg, arme, skuldre, ben og lign. (bevæge - apparatet), der er mest udsat. I 1995 blev der anmeldt knap skader af denne type. Tallene viser, at den næsthyppigste lidelse er høreskader (2.082 i 1995), efterfulgt af hudsygdomme (1.703 i 1995). A r b e j d s g i v e re skal have arbejdsmiljø-certifikat for at drive virksomhed Kernen i LO s krav er, at det er nødvendigt at sætte ind med en bred vifte af initiativer. Men fælles for dem er, at der skal være en større grad af forpligtelser for arbejdsgiverne. Forpligtelser til at sikre både overholdelse af arbejdsmiljøloven og forebyggelse. Omvendt skal et dårligt arbejdsmiljø kunne mærkes økonomisk. Eksempelvis foreslår LO, at arbejdsgivere skal gennemgå en obligatorisk uddannelse i arbejdsmiljøforhold for at kunne drive virksomhed. Et andet forslag går ud på, at virksomheder med et godt arbejdsmiljø skal kunne mærke deres produkter, så forbrugerne har mulighed for at straffe de virksomheder, der ikke lever op til reglerne og lovgivningen. Yderligere oplysninger: LO-konsulent Jan Toft Rasmussen på telefon (prv ) eller gruppekoordinator Poul Schøning på telefon (prv ) Yderligere kommentarer: LO-sekretær Marie-Louise Knuppert på telefon Otte veje til et bedre arbejdsmiljø Godt arbejdsmiljø skal præmiere s Virksomheder, som gør noget ekstra ud af det forebyggende arbejdsmiljøarbejde, skal præmieres. Det skal ske gennem en rabat på virksomhedernes arbejdsskadeforsikring - og skal betales af de virksomheder, som ikke vil gøre en ekstra indsats for deres arbejdsmiljø. Arbejdsmarkedets parter og regeringen var enige om at indføre en belønningsordning på arbejdsskadeområdet kort før valget blev udskrevet. Venstre og de konservative lagde sig imidlertid på tværs af aftalerne. A r b e j d s g i v e rne skal dække en del af de offentlige udgifter Arbejdsgiverne bidrager ikke direkte til dækningen af de offentlige udgifter. Det skal laves om. For at få arbejdsgiverne til at betale en større del af de offentlige udgifter, bør der indføres en afgift på de præmier og bidrag, som arbejdsgiverne skal betale til deres arbejdsskadeforsikring og erhvervssygdomssikring. Side 6

7 A r b e j d s s k a d e e r s t a t n i n g e rne skal hæves Erstatninger til de lønmodtagere, som har fået en arbejdsskade står ikke mål med deres økonomiske tab. Derfor må arbejdsskadesforsikringsloven ændres, så erstatningerne øges til et niveau, hvor de bedre er i overensstemmelse med den enkeltes faktiske tab. Det er en kendt sag, at de danske erstatninger ligger væsentligt under udlandets begrundet i vort høje sociale sikringssystem, men man må nu erkende, at erstatning i forhold til det man kunne have tjent halter bagefter. Vi r k s o m h e d e rne skal forebygge ulykker - og dokumentere det Virksomhederne har pligt til at anmelde arbejdsulykker til arbejdstilsynet og deres forsikringsselskab. På den enkelte virksomhed burde en anmeldelse automatisk føre til, at sikkerhedsorganisationen straks forhindrer gentagelser. Virksomheder skal dokumentere at forebyggelse mod nye ulykker finder sted. A r b e j d s g i v e ren skal på arbejdsmiljøkursus Det er LO s holdning, at alle arbejdsgivere og ledelsesrepræsentanter, som efter loven skal deltage i sikkerhedsarbejdet, skal gennemføre en obligatorisk 9-uddannelse. Det bør være en af betingelserne for overhovedet at kunne ansætte folk på deres virksomhed. Det er en kendt sag, at alt for mange arbejdsgivere ved alt for lidt om arbejdsmiljøproblemer. Arbejdsmiljørigtige produkter skal kunne mærkes Nu er tiden kommet til at favorisere virksomheder, som sikrer deres ansatte et ordentligt arbejdsmiljø. Fagbevægelsen har forsøgt at få arbejdsmiljøet med ind i de forskellige mærkningsordninger, men har især mødt modstand fra arbejdsgivernes organisationer. LO vil have indført et arbejdsmiljømærke som garanterer, at produkterne er fremstillet under sunde og sikre arbejdsforhold. Som betingelse for at kunne anvende arbejdsmiljømærket skal virksomheden overholde arbejdsmiljølovens krav og indføre et arbejdsmiljøstyresystem. De farligste kemiske stoffer skal væk LO mener, at skal gennemføres en udfasning af de mest arbejdsmiljøfarlige kemiske stoffer, på samme måde som Danmark har standset brugen af asbest. Arbejdstilsynet skal derfor i samarbejde med Arbejdsmiljøinstituttet udarbejde en liste over de farligste stoffer i arbejdsmiljøet. Der skal aftales en udfasningsmodel for hvert enkelt stof med de enkelte brancher. Aftalerne skal udmøntes i lov. Nye kemiske stoffer skal godkendes Forskningen i de kemiske stoffers farlighed kan ikke følge med den kemiske industris fremstilling af nye stoffer og produkter. LO mener, at der skal stilles skærpede krav til industrien om at dokumentere stoffernes farlighed. Det forbedrer grundlaget for at vurdere om stofferne skal forbydes eller begrænses. Side 7