a wäxçw z{xwxç yéüåxä à ÄztÇz à Ä fñüézä wxç
|
|
- Emma Strøm
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 z à Ä zä wxçá~tu a wäxçw z{xwxç yéüåxä à ÄztÇz à Ä fñüézä wxç
2 Inden for sprogvidenskaben er der to tilgange der er fremherskende i dag, den formelle og den funktionelle. Begge tilgange har mange tilhængere både på verdensplan og i Skandinavien, men i Danmark har interessen for den formelle tilgang hidtil ikke været særlig stor. Her er en formel sprogforskers bud på forskellen mellem de to tilgange. Nødvendigheden Af Sten Vikner Foto: Nana Reimers af en formel tilgang til sprogvidenskab Både den formelle og den funktionelle tilgang beskæftiger sig med sproglig form, f.eks. en sproglig forms udtale, betydning eller placering i sætningen. Formel sprogvidenskab interesserer sig især for selve det sproglige udtryk, dvs. for sprogets interne strukturer. Funktionel sprogvidenskab interesserer sig især for den kommunikative funktion som et sprogligt udtryk har i verden udenfor sproget, dvs. for forbindelsen mellem sproget og eksterne forhold. Med et lån fra Newmeyer (1998) vil jeg formulere de to tilganges grundlæggende antagelser således: Den formelle tilgang: Sproglig form kan beskrives uafhængigt af kommunikativ Den funktionelle tilgang: Kommunikativ funktion kan være afgørende for sproglig form. De to forklaringstyper I et spørgsmål som: (1) Hvor vil David gerne bo? er stedsangivelsen hvor placeret i spidsen af sætningen i stedet for at stå ty xç på den normale plads for stedsangivelser, nemlig efter hovedverbet bo (jf. at i á~tu f.eks. David vil gerne bo i Århus står steds- magasinet Humaniora maj 2004 angivelsen i Århus efter bo). Her ville en funktionel sprogforsker typisk sige at stedsangivelsens placering i (1) skyldes at elementer med vigtig information kommer først i ytringen. Som formel sprogforsker ville jeg påpege at det er en grundlæggende egenskab ved hvor ligesom ved andre hvudtryk (f.eks. hvem, hvad, hvorfor, hvordan, hvilke bøger, hvor mange bøger) at de altid skal stå i spidsen af sætningen. Et objekt f.eks. har sin normale plads efter verbet: David har købt fem bøger, men et objekt med hv- skal stå i spidsen af sætningen: Hvor mange bøger har David købt? At det er en grundlæggende egenskab ved hv-udtryk at de skal stå i spidsen af en sætning, viser sig ved at det ikke kun gælder i spørgsmål, men også i f.eks. relativsætninger som i (2) eller såkaldt frie relativsætninger som i (3). Relativsætningen i (2) og den frie relativsætning i (3) er markeret med kantede parenteser: (2) Anne vil gerne bo i nærheden af den ejendom [hvor David bor]. (3) Anne vil gerne bo i nærheden af [hvor David bor]. Om placeringen af hvor i (2) ville en funktionel sprogforsker typisk sige at fordi hvor og den ejendom refererer til det samme sted, hører de også sammen i sætningen. Der er til gengæld ikke generel enighed blandt funktionelle sprogforskere om hvad der forårsager placeringen af hvor i (3), men det må i hvert fald være en anden kommunikativ funktion der er ansvarlig, end dem der citeres i forbindelse med (1), vigtige elementer først, og (2), ting der hører sammen i verden, hører sammen i sætningen. Hvor i (3) står nemlig hverken i spidsen af ytringen eller tæt på noget som det deler betydning med. Den funktionelle sprogforsker Talmy Givón (1990) foreslår at det er et historisk levn af den samme funktion som i (2) der er ansvarlig for placeringen af hvor i (3): Oprindelig er hvor flyttet op i spidsen af den frie relativsætning for at stå ved siden af noget den deler betydning med, men dette noget er så senere forsvundet. Han går altså ud fra at frie relativsætninger som (3) historisk set kommer fra almindelige relativsætninger (f.eks det sted hvor David bor > hvor David bor). Denne analyse er dog problematisk for en beskrivelse af børns sprogtilegnelse, idet et barn ikke kan vide hvordan en konstruktion så ud i tidligere generationer, og derfor ikke kan 13
3 a wäxçw z{xwxç ty xç yéüåxä à ÄztÇz à Ä I sidste ende er det formentlig et empirisk spørgsmål hvilken af de to tilgange der bedst forklarer et givet sprogligt fænomen eller en given forskel mellem to sprog. wäxçw z{xwxç ty xç yéüåxä ÄztÇz à Ä slutte sig til den samme begrundelse for hvors placering i sætningen i (3) som i (2). Ekstrem funktionalisme/formalisme Som man forhåbentlig kan se af det ovenstående, kan man ikke uden videre sige at de to tilgange udelukker hinanden. Man kan godt være enig med begge sider uden at rode sig ud i den helt store selvmodsigelse, f.eks er det muligt at mene at hvor står i spidsen af sætningen i (1) både fordi hvor er det vigtigste element i sætningen og fordi spidsen af sætningen er den normale plads for hvudtryk. I sidste ende er det formentlig et empirisk spørgsmål hvilken af de to tilgange der bedst forklarer et givet sprogligt fænomen eller en given forskel mellem to sprog. Med andre ord, i sidste ende, når vi ved meget mere om sprog og sprogvariation end vi gør nu, vil vi uden videre kunne se hvilken af de to tilgange der giver en forklaring der ved hjælp af færrest mulige ekstra antagelser giver flest mulige forudsigelser der kan testes, og som ikke bliver falsificerede i sådanne tests. Men da det jo nok vil tage lang tid at nå frem til denne sidste ende, mener jeg at vi sprogforskere i mellemtiden må være parat til at vise respekt for og lære af hinanden, i stedet for at forfalde til det som jeg vil kalde ekstrem formalisme eller ekstrem funktionalisme, og som man kan karakterisere som negationen af den anden tilgang: Den formelle tilgang: Sproglig form kan beskrives uafhængigt af kommunikativ Ekstrem formalisme: Kommunikativ funktion er helt irrelevant for sproglig form. Den funktionelle tilgang: Kommunikativ funktion kan være afgørende for sproglig form. Ekstrem funktionalisme: Sproglig form kan umuligt beskrives uafhængigt af kommunikativ Formelle egenskaber ved ordstillingen I det følgende vil jeg give eksempler på at den formelle tilgang er nødvendig for at forklare visse fænomener i forbindelse med hvor-eksemplerne ovenfor. Jeg vil altså vise at der er noget at sige om de pågældende fænomener som ikke kan siges ved at henvise til deres kommunikative Hv-udtrykkene i spørgsmål som (1), relativsætninger som (2) og frie relativsætninger som (3) har nemlig en del egenskaber til fælles, og da de i den funktionelle tilgang har tre forskellige kommunikative funktioner som årsager, kan deres fælles egenskaber altså ikke tilskrives disse funktioner. I den formelle tilgang er følgende egenskaber derimod typiske for placeringen af hv-udtryk overhovedet, og dermed også for (1), (2) og (3), se f.eks.vikner (1995, kap. 2). Som alle hv-udtryk kan hvor gå på en sætning som det ikke er en del af, ja faktisk kan hvor stå ret langt væk fra den sætning det går på. I (4), (5) og (6) kan 14 magasinet Humaniora maj 2004
4 hvor fortolkes som en stedsangivelse der spørger om eller angiver hvor David bor, dvs. hvor går på den understregede bisætning: (4) Hvor tror Anne at Bo har sagt at Cecilie har hørt at David gerne vil bo? (5) Anne vil gerne bo i nærheden af den ejendom hvor Bo har sagt at Cecilie har hørt at David bor. (6) Anne vil gerne bo i nærheden af hvor Bo har sagt at Cecilie har hørt at David bor. En anden fælles egenskab er at i ingen af de tre konstruktioner kan hvor gå på en sætning som er en del af et indirekte spørgsmål (markeret ved kantede parenteser). Derfor er følgende tre eksempler ikke acceptable (markeret ved *) hvis hvor fortolkes som en stedsangivelse der spørger om eller angiver hvor David bor: (7) *Hvor spurgte Anne om [hvorfor Cecilie tror at David gerne vil bo]? (8) *Anne vil gerne bo i nærheden af den ejendom hvor Bo spurgte om [hvorfor Cecilie tror at David bor]. (9)*Anne vil gerne bo i nærheden af hvor Bo spurgte om [hvorfor Cecilie tror at David bor]. Ovenstående eksempler viser altså at man ville udelukke mulige interessante generaliseringer hvis man insisterede på at alt skulle motiveres af kommunikativ funktion (dvs. det standpunkt jeg kaldte for ekstrem funktionalisme). På den anden side kan mine eksempler heller ikke bruges til at underbygge ekstrem formalisme: Det at nogle egenskaber ved visse sproglige udtryk kan beskrives uden at det er relevant at henvise til deres kommunikative funktion, viser selvfølgelig ikke at dette gælder for alle egenskaber ved alle sproglige udtryk. Formelle egenskaber ved udtalen af bøjningsendelser Mit andet eksempel på at det er nødvendigt at anvende en formel tilgang for at kunne fremsætte interessante generaliseringer, har med udtalen af bøjningsendelser at gøre. På dansk får tillægsord en bøjningsendelse i bestemt form, som staves -e og som er understreget i følgende eksempler: (10) en dum historie, en sand historie, en lang historie, en glad pige, en hård vinter, en svag vind (11) den dumme historie, den sande historie, den lange historie, den glade pige, den hårde vinter, den svage vind Man kan endnu høre denne endelse udtalt som et såkaldt schwa, [@], men mest i højtideligt sprog og hos den ældste generation. Ellers undergår den det der hedder schwa-assimilation, hvor den udtales som den foregående lyd. Med andre ord bliver den til [æ] i svage [svæ:æ], til [ ] i hårde [h : ], til [D] i glade [glæ:dd], til [n] i sande [sann], osv. Denne egenskab ved den bestemte tillægsordsendelse (at den kan undergå schwa-assimilation) kan efter min mening ikke hænge sammen med endelsens kommunikative funktion (som formentlig er at signalere bestemthed) men kun med dens form, idet vi finder den samme egenskab ved en endelse med en helt anden kommunikativ funktion men med den samme form, nemlig flertalsendelsen -e. Mange danske navneord kan få tilføjet en bøjningsendelse i flertal, som staves -e og som er understreget i følgende eksempler: (12) en bom, en spand, en gang, et blad, en gård, et tag (13) to bomme, to spande, to gange, to blade, to gårde, to tage Også denne endelse bliver til [æ] i tage [tæ:æ], til [ ] i gårde [g : ], til [D] i blade [blæ:dd], til [n] i spande [spann], osv. Med andre ord ser udtalen af i hvert fald de to nævnte danske bøjningsendelser ud til at være bundet udelukkende til deres (ens) form og ikke til deres (forskellige) funktioner (dvs. det at signalere enten bestemthed eller flertal), så meget desto mere som man også finder samme regelmæssigheder i ord hvor det oprindelige [@] ikke er en selvstændig endelse, f.eks. kardemomme, kande, bange, gade, kårde og kage. Dette er altså endnu et eksempel på at man ville udelukke mulige interessante generaliseringer hvis man insisterede på at alle sproglige egenskaber skulle motiveres udelukkende af deres kommunikative Anvendelsesmuligheder Den formelle sprogvidenskab opstiller præcise hypoteser om sprogstruktur og magasinet Humaniora maj
5 a wäxçw z{xwxç ty xç yéüåxä à ÄztÇz à Ä STEN VIKNER er lektor i engelsk sprog ved Institut for Sprog, Litteratur og Kultur, Aarhus Universitet, og redaktør for Nordic Journal of Linguistics. Fra 1984 til 2001 var han ansat ved universiteterne i Genève og Stuttgart. Han er M.A. fra universitetet i London, docteur ès lettres fra universitetet i Genève og dr. phil. habil. fra universitetet i Tübingen. I sin forskning beskæftiger han sig med sammenlignende syntaks, især med spørgsmålene om hvordan og hvorfor ordstillingen kan variere mellem forskellige sprog. har herved ydet vigtige bidrag til andre videnskabsgrene der beskæftiger sig med menneskers sprogevne som f.eks. neurobiologi, kognitionsvidenskab og eksperimentel psykologi. Den praktiske anvendelse der for udenforstående er den mest iøjnefaldende, er dog nok den der finder sted i forbindelse med computersystemer. De strukturelle hypoteser kan nemlig formaliseres, dvs. udtrykkes ved hjælp af symbolsprog med matematisk stringens. Det er sådanne formaliseringer der er forudsætningen for at datalingvister kan bygge computersystemer som er i stand til at forstå og anvende menneskers sprog. Oversættelsessystemer og andre sprogteknologiske systemer bygger således på en udmøntning af den formelle sprogvidenskabs resultater. Den røde rose og den blå himmel I Informations kronik, , skriver den funktionelle sprogforsker Ole Togeby at forskellen mellem den formelle og den funktionelle tilgang svarer til forskellen på at forklare at blomster har fine farver fordi de indeholder de og de kemiske stoffer, og at sige at de har fine farver for at tiltrække insekter. Begge forklaringer er nyttige, de har hver sin metode, og de komplementerer hinanden. Hvis vi bliver i metaforen med naturens farver, så er jeg enig i at når man snakker om hvorfor rosen er rød, så hører (mindst) to ting med til forklaringen, nemlig både de kemiske stoffer der forårsager den røde farve, og det at denne farve tiltrækker insekter som er nødvendige for bestøvningen. Men hvad nu hvis man snakker om hvorfor himlen er blå? Her kan man fra den formelle side henvise til John William Rayleighs teorier om spredningen af solens lys på vejen gennem jordens atmosfære, der ikke blot forklarer hvorfor himlen er blå (i hvert fald af og til), men også hvorfor solen er gul om dagen og rød ved solopgang og solnedgang. Det er derimod mindre klart hvilken funktion det har at himlen er blå, og dermed er det også mindre klart hvad en funktionel tilgang ville have at byde på her. Jeg vil selvfølgelig ikke påstå at man ved hjælp af en sådan metafor kan vise at den funktionelle tilgang er overflødig, men jeg vil dog hævde at metaforen i det mindste giver et ganske godt billede på hvorledes der ville mangle en vigtig del af historien (både hvad naturens farver og hvad sprogvidenskaben angår) hvis man afviste den formelle tilgang, dvs. hvis man insisterede på at alle sproglige egenskaber udelukkende skulle forklares ved hjælp af deres kommunikative Der findes sproglige fænomener som det er nødvendigt at forklare uden henvisning til deres kommunikative Så selvom den formelle tilgang først og fremmest forsøger at forklare sproglige fænomener ud fra deres struktur i sproget, og den funktionelle tilgang først og fremmest forsøger at forklare sproglige fænomener ud fra deres funktion uden for sproget, så vil jeg understrege en gang til at de langt fra behøver at udelukke hinanden, og at sprogforskere ikke kan tillade sig at se bort fra de resultater der er opnået inden for den anden tilgang. Litteratur: Talmy Givón (1990): Syntax: A Functional- Typological Introduction, John Benjamins, Amsterdam. Frederick Newmeyer (1998): Language Form and Language Function, MIT Press, Cambridge. Sten Vikner (1995): Verb Movement and Expletive Subjects in the Germanic Languages, Oxford University Press, Oxford. Læs også artiklen Hvordan lærer vi modersmålet? om den funktionelle tilgang på side magasinet Humaniora maj 2004
Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereStruktur skal der til - og søsterskab
Indvielse af IÆK's forskningsprogrammer 11.04.2012 Struktur skal der til - og søsterskab Sten Vikner (med hjælp fra Ken Ramshøj Christensen) Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet sten.vikner@hum.au.dk
Læs mereDen sene Wittgenstein
Artikel Jimmy Zander Hagen: Den sene Wittgenstein Wittgensteins filosofiske vending Den østrigske filosof Ludwig Wittgensteins (1889-1951) filosofi falder i to dele. Den tidlige Wittgenstein skrev Tractatus
Læs mereDen simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:
Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium
Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,
Læs mereSIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE
SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE Gennem tre årtier er sproget i de engelske eksamensopgaver i matematik ændret, så sætningerne nu er kortere, der er færre fagudtryk, og der bliver brugt færre matematiske
Læs mereKønsproportion og familiemønstre.
Københavns Universitet Afdeling for Anvendt Matematik og Statistik Projektopgave forår 2005 Kønsproportion og familiemønstre. Matematik 2SS Inge Henningsen februar 2005 Indledning I denne opgave undersøges,
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mereDu skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.
Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om
Læs mereTest din viden om Adjektiver
Ann Kledal og Barbara Fischer-Hansen Test din viden om Adjektiver 8 testopgaver til arbejdshæftet PARAT START 1 knyttet til grundbogen BASISGRAMMATIKKEN Special-pædagogisk forlag Xxxxxxxxx 1 Test din viden
Læs mereIndhold. Dansk forord... 7
Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til
Læs mereSeminaropgave: Præsentation af idé
Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller
Læs mereHvad er formel logik?
Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt
Læs mereAT og elementær videnskabsteori
AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT
Læs mereSolformørkelse. Ali Raed Buheiri Vinding Skole 9.a 2015 Unge forskere Unge forskere junior
Solformørkelse Siden 1851 den 18. juli, er den totale solformørkelse, noget vi hele tiden har ventet på her i Danmark, og rundt i hele verden har man oplevet solformørkelsen, som et smukt og vidunderligt
Læs mere»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil.
»Henret ikke benådet!«ole Togeby, professor dr. phil. Under den franske revolution lå en mand allerede med hovedet i guillotinen da der kom et meddelelse på en lap papir fra Nationalkonventet med ordene:
Læs mereBevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.
Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering
Læs mereFoto: Lars Kruse, Aarhus Universitet
Professor Torben M. Andersen fra Aarhus Universitet er tidligere overvismand og var formand for den kommission, den tidligere regering havde nedsat for at kule grave problemerne i det danske pensionssystem.
Læs mereTransskription af interview Jette
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte
Læs mereAT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I
AT 2016 M E T O D E R I B I O L O G I BEGRUNDE DIT VALG AF FAG, METODE OG MATERIALE Fagene skal være relevante i forhold til emnet Hvorfor vælge de to fag? Begrunde dit valg af metode Hvorfor de to metoder
Læs mereUnderstøttende sprogstrategier
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Understøttende sprogstrategier Dag- og fritidstilbud UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier Strategier som voksne kan bruge til at støtte og udvikle den måde, som
Læs mereDansk D. Almen forberedelseseksamen. Sproglig prøve. Tirsdag den 7. december 2010 kl. 9.00-10.00. AVU101-DANsp/D. (1 time) Prøveafholdende institution
Dansk D Almen forberedelseseksamen Sproglig prøve (1 time) Eksaminandens navn Eksaminandnummer Prøveafholdende institution Tilsynsførendes underskrift Jeg bekræfter herved med min underskrift, at opgavebesvarelsen
Læs merePsyken. mellem synapser og samfund
Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre
Læs mereDu skal lære. o o o o o. Om filmen. Filmen er en animationsfilm. Animation betyder at gøre noget levende.
Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om
Læs mereStyrk hverdagssamtalen
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Styrk hverdagssamtalen Webinar, EMU Dagtilbud, 3. april 2014 Malene Slott, ph.d. EMU redaktør Adjunkt, Pædagogik og læring UNIVERSITY COLLEGE Understøttende sprogstrategier
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereÅrsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward
Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mere25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er
25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af
Læs mereMatematiske metoder - Opgavesæt
Matematiske metoder - Opgavesæt Anders Friis, Anne Ryelund, Mads Friis, Signe Baggesen 24. maj 208 Beskrivelse af opgavesættet I dette opgavesæt vil du støde på opgaver, der er markeret med enten 0, eller
Læs mereDansk Funktionel Lingvistik - spredte og kritiske bemærkninger
Lingvistkredsen i København, 27.09.2005 Dansk Funktionel Lingvistik - spredte og kritiske bemærkninger Sten Vikner Afd. for Engelsk, Institut for Sprog, Litteratur og Kultur, Aarhus Universitet, 8000 Århus
Læs mereLÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER
A6 I SKOLE LÆRINGSMÅL MATERIALER OPDELING AF ELEVER Kendskab til, identifikation og brug af 40 substantiver og 40 verber relateret til skolen. Øget ordforråd og træning af udtale. Sætningsdannelse og dialog.
Læs mere16. december (3-4år)
16. december (3-4år) Knud Nis skal også lære at skrive. Julemanden skriver hvert år sedler til børnene med deres navne på. Opgaven til 16. december Kan du finde bogstaverne i dit navn? Prøv at skriv ovenpå
Læs mereårsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14
årsplan for engelsk i 5 klasse 2013-14 Årsplan for engelsk i 5. kl. 2013-14 Trinmål for 5. 7. klassetrin (Taget fra fælles mål, Undervisningsministeriet) Kommunikative færdigheder forstå tilstrækkeligt
Læs mereHvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?
Forestil dig, at du møder en person, som intet kender til dig. Forestil dig, at den person spørger dig, hvem du er. Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Fortæller du,
Læs mereIndeni mig... og i de andre
KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereKæreste nej tak- opgaver
Kapitler Spørgsmål teori med eksempler side 2 Kapitel 1 Mikkel side 3 Kapitel 2 Sport side 4 Kapitel 3 Arbejde side 5 Kapitel 4 Posthuset side 6 Kapitel 5 Chefen side 7 Kapitel 6 Postbud side 8 Kapitel
Læs mereSta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M
o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mereLæseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk
Læseletbøger. Hvad er let? Hvad er svært? Dorthe Klint Petersen Center for Grundskoleforskning DPU, Aarhus Universitet. dkp@dpu.dk Automatiseret afkodning eksostevenderen betydning buklere lyd Ortografisk
Læs mere1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Læs merePointen med Funktioner
Pointen med Funktioner Frank Nasser 0. april 0 c 0080. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er en
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereImplikationer og Negationer
Implikationer og Negationer Frank Villa 5. april 2014 Dette dokument er en del af MatBog.dk 2008-2012. IT Teaching Tools. ISBN-13: 978-87-92775-00-9. Se yderligere betingelser for brug her. Indhold 1 Introduktion
Læs mereElevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene
Elevernes faglige udvikling demonstreres for forældrene Af Anne Katrine Rask, lektor Om sammenhængen mellem de forskellige elementer i skolehjemsamarbejdet hvordan bruger lærerne dem til at give forældrene
Læs mereBilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34
Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag
Læs mereliterære værker på engelsk. At dømme på disse literære værker beherskede Joseph Conrad engelsk morfosyntaks og leksikon på et niveau der er
Dansk Resumé I denne afhandling undersøges fremmedsprogsperformans inden for tre lingvistiske domæner med henblik på at udforske hvorvidt der er domænerelateret modularitet i fremmedsprogsperformans, dvs.
Læs mereBaggrundsnote om logiske operatorer
Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første
Læs merePrøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5
Prøve i Dansk 2 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 65 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereSkriv de ord, du kan se på billederne:
I skal se to film o o Den lille fugl og bladet Den lille fugl og egernet Skriv de ord, du kan se på billederne: Filmene til dette emne handler om naturen. Forklar eleverne, hvad begrebet natur betyder.
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereTillægsord (adjektiver) Hvilken ordgruppe tilhører ordene Hvis, da, og, når Præpositioner Adverbier Konjunktioner (biord)
DANSK TEST, STUDY DANISH 2012 RIGTIGE SVAR SÆT RING RUNDT OM DET ORDGRUPPER Hvilken ordgruppe tilhører ordene Måske, aldrig, snart Tillægsord (adjektiver) Adverbier Konjunktioner (biord) Hvilken ordgruppe
Læs merefølge med i udvalgte lyd- og billedmedier på engelsk om nære emner og danne sig en mening om, hvad det drejer sig om
Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk i forskellige sammenhænge, udvikler bevidsthed om
Læs mereAfdelingen for materialeforskning Risø, DTU
Afdelingen for materialeforskning Risø, DTU HVORFOR? HVORFOR?/ HVORDAN? Løse et videnskabeligt spørgsmål eller problem 1. Definer spørgsmålet eller problemet 2. Indsaml information 3. Formuler en hypotese
Læs mereAt en film er humoristisk betyder, at den er sjov og måske lidt fjollet eller skør. Ulvene og fårene i filmen kan snakke.
Du skal lære o o o o o At tale om, hvad der sker i filmen på dansk. At lytte godt efter, hvad der bliver sagt i filmen. At læse og forstå korte tekster om filmen på dansk. At skrive ord og sætninger om
Læs mereRegistreringsskema 3-årige børn
Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne
Læs mereHypotesetests, fejltyper og p-værdier
Hypotesetests, fejltyper og p-værdier Søren Højsgaard Institut for Matematiske Fag, Aalborg Universitet October 25, 2018 Søren Højsgaard Institut for Matematiske Fag, Aalborg Hypotesetests, Universitet
Læs mereSproglige rettelser (udkast)
Sproglige rettelser (udkast) Nutids-r navnemåde e Jeg accepterer ikke at du vil provokere for at hovere. (prøv med prøver) Ene ende Marathonløbene var dårligt tilrettelagt Pigen kom løbende ud i indkørslen
Læs mereSÅDAN STØTTER DU DIT BARNS SPROGLIGE UDVIKLING
SÅDAN STØTTER DU DIT BARNS SPROGLIGE UDVIKLING KÆRE FORÆLDER Det pædagogiske personale i dit barns dagtilbud er netop nu i gang med et kompetenceforløb med fokus på børns sproglige udvikling. I dette materiale
Læs mereEksempel på den aksiomatisk deduktive metode
Eksempel på den aksiomatisk deduktive metode Et rigtig godt eksempel på et aksiomatisk deduktivt system er Euklids Elementer. Euklid var græker og skrev Elemeterne omkring 300 f.kr. Værket består af 13
Læs mereBarnets sprog 3-6 år. Barnet lærer ved at høre, forstå og bruge sproget.
Barnets sprog 3-6 år Barnet lærer ved at høre, forstå og bruge sproget. 1 Milepæle, leg og aktiviteter Barnet fra tre til seks år er godt i gang med at tilegne sig ord og begreber og forstå sin omverden.
Læs mereINDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES
INDRE MOTIVATION ER NØGLEN TIL SUCCES Af Fitnews.dk - onsdag 05. marts, 2014 http://www.fitnews.dk/artikler/indre-motivation-er-noeglen-til-succes/ ER NØGLEN TIL SUCCES INDRE MOTIVATION Træning giver øget
Læs mereBA PROJEKTER. Lidt information og små råd
BA PROJEKTER Lidt information og små råd Carl Johan Dalgaard Økonomisk Institut Københavns Universitet 1. Et BA projekt starter med et spørgsmål der ønskes afklaret (a) Eksempler på spørgsmål Spørgsmålet
Læs merePresse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne
Presse-briefing: Elever og interesser på erhvervsuddannelserne Dette notat præsenterer de første resultater fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt elever på fire forskellige af erhvervsuddannelsernes
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereRollespil Brochuren Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Konflikter med kunder. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Henrik og Lisbeth, hvor Henrik
Læs mereHvordan laver man et perfekt indkast?
Hvordan laver man et perfekt indkast? www.flickr.com1024 683 Indhold Hvorfor har jeg valgt at forske i det perfekte indkast... 3 Reglerne for et indkast... 4 Hjørnespark VS indkast... 5 Hvor langt kan
Læs mereMens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen. Vejle Marts 2015
Mens vi venter Peter Eges bud på nationale retningslinjer for misbrugsbehandlingen Vejle Marts 2015 Den korte anbefaling At selvom det var rigtigt at der åbnede sig en bundløs afgrund for enden af al vor
Læs mereNoter til Perspektiver i Matematikken
Noter til Perspektiver i Matematikken Henrik Stetkær 25. august 2003 1 Indledning I dette kursus (Perspektiver i Matematikken) skal vi studere de hele tal og deres egenskaber. Vi lader Z betegne mængden
Læs mereDen sproglige vending i filosofien
ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,
Læs mereGrammatik Negation Konjunktioner. Negationens placering i infinitiv-frasen. Samordningskonjunktioner. Underordningskonjunktioner.
Grammatik Negation Konjunktioner FIO2009 Laila Kjærbæk Onsdag den 10. juni 2009 Negationens placering i infinitiv-frasen På svensk placeres negationen (fx ikke) efter det indledende at. På dansk placeres
Læs mereTil søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?
Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der
Læs mereForløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår
Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle
Læs mereTekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51
Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist
Læs mereOpgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac. Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015
Opgaveteknisk vejledning Word 2016 til Mac Tornbjerg Gymnasium 10. december 2015 Gem!!! Så snart et dokument er oprettet skal det gemmes under et fornuftigt navn, gør det til en vane at gemme hele tiden
Læs merePERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 KÆRE ELEV PERSPEKTIVER PÅ SUNDHED OG FLYGTNINGE I DANMARK En undersøgelse i Børnerådets Børne-
Læs merePå www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.
Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereNy Forskning i Grammatik
Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Kilde: URL: Sætningsled Argumenter vs modifikatorer Finn Sørensen P. Durst-Andersen og J. Nørgård-Sørensen (red.). Ny Forskning i Grammatik 2, 1995, s. 41-47
Læs mereBilledbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS
Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereIntegreret tosprogethed vej en til integration
Integreret tosprogethed vej en til integration AF ALLAN TOLLE OG JANUS MØLLER Menneskers sprog har en kommunikativ funktion, og fælles sprog er en forudsætning for at få samfund til at fungere. Desuden
Læs mereLektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas
Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion
Læs mereFølte sig for ung til bofællesskabet
Følte sig for ung til bofællesskabet Folks frygt for at flytte hænger sammen med usikkerhed, siger Holger Skovkjær, som selv tøvede med at forlade sit hus for at flytte i et bofællesskab. I dag har han
Læs mereDet store danske Sprogplanlægningsprojekt
ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs mereDET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!
12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra
Læs mereHjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996
Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet
Læs mereEn fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll
En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll Kort faglig baggrund: Hans Basbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk og fonetik 1969. Herudover har han læst fransk og lingvistik
Læs mereNr. 3 September 2013 25. årgang
KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereHVAD ER NORMER. Opgave 1. Opgave 2. Spørgsmål. Hvad er rigtigt? Tak. 1. Hvad nomader gør. 2. Hvad man normalt gør. 1 Normer handler om
HVAD ER NORMER Opgave 1 Hvad er rigtigt? 1. Hvad nomader gør. 1 Normer handler om 2. Hvad man normalt gør. 3. Hvad nordmænd gør. 1. Alle normer er ens. 2 Normer i forskellige lande 2. Ingen normer er ens.
Læs mereDet centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:
HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt
Læs mereBarndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)
Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms
Læs mere