Forslag til lokalplan nr. 953 Område til boliger ved Thit Jensens Gade, Aarhus Ø, Aarhus Midtby

Transkript

1 Den 9. juli 2013 Forslag til lokalplan nr. 953 Område til boliger ved Thit Jensens Gade, Aarhus Ø, Aarhus Midtby Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune har udarbejdet et forslag til den fremtidige anvendelse af det viste lokalplanområde, der omfatter matr. nr. 2148dg og 2148dl Aarhus Bygrunde samt alle parceller der efter den udstykkes i området. Samtidig har kommunen udarbejdet tillæg nr. 63 til Kommuneplan Forslaget betyder: Området må anvendes til boligformål med mulighed for en mindre erhvervsanvendelse. Forslaget kan ses på: Borgerservice på Rådhuset, Risskov og Viby Bibliotek Hovedbiblioteket, Mølleparken, Aarhus, Bygningsinspektoratet, Kalkværksvej 10, Aarhus og fra onsdag den 10. juli 2013 til onsdag den 4. september Derefter vil kommunen tage endelig stilling til planen. I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planen antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljørapporten er udarbejdet som selvstændig rapport, der er fremlagt offentligt i samme periode som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Deres mulighed: Hvis du mener, at forslaget bør ændres, eller du i øvrigt har kommentarer til forslaget, bedes du sende dine bemærkninger til Planlægning og Byggeri, Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C, [email protected], senest den 4. september VEND!

2 Lokalplanens indhold Delområde I er udlagt til etageboligbebyggelse, parkeringskælder samt til færdsels- og opholdsareal. Området kan endvidere anvendes til erhvervsformål i form af publikumsorienterede erhverv f.eks. detailhandelsbutikker, liberale erhverv, kontorer, sports- og fritidsvirksomhed, cafeer og restauranter. Mindst 95 % af boligerne skal være helårsboliger og maksimalt 5 % af boligerne må være uden pligt til helårsbeboelse. Erhverv må alene placeres i bebyggelsens stueetager. I delområde II må der være torv-, plads-, færdsels- lege- og opholdsarealer herunder bugtpromenade og kvartersplads samt parkeringskælder under kvartersplads. Området må ikke bebygges. Lokalplanområdet skal have vejadgang fra Bernhard Jensens Boulevard via Thit Jensens Gade. Der skal sikres stiforbindelse i delområde II, hvor der ligeledes udlægges areal til kanaler. Der skal være tilgængelighed for alle der sikres ved ramper eller elevator. Bilparkering skal være i kælder men der indrettes pladser til handicapparkering og korttidsparkering på terræn. Ligeledes skal der etableres cykelparkering tæt på de respektive hovedindgange. Der må maks. opføres m² foruden altaner, balkoner, tagterrasser og kældre. Der er ialt 5 byggefelter og etagerne varierer fra 5 til 13 etager. Ud over maksimal bygningshøjde kan der på tage etableres tagterrasser, tekniske installationer, styring af indeklima o.l. Yderligere kan etableres energiproducerende anlæg i form af solceller og solfangere med en maksimal højde på 1,5 m. Bebyggelsen skal udformes så der opnås en samlet arkitektonisk helhed. Bygningers facader skal fremstå i farvenuancer og materialer der danner et harmonisk og sammenhængende facadeforløb. Der må ikke benyttes reflekterende materiale til facadebeklædning, som kan give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Der må ikke synligt på terræn opsættes udendørs radio- og tvantenner på bygninger. Undtaget herfra er dog installationer til fællesantenneanlæg. Opholdsarealer skal udformes med et grønt præg og det skal indrettes så det, ud over almindelig ophold, kan anvendes til forskellige udendørs fysiske aktiviteter. I tilknytning til boliger i stueetagen kan der indenfor byggefelterne etableres overgangszoner til de offentligt tilgængelige arealer. I kanalen kan der langs kajkanten etableres anlæg til sidde- og opholdspladser samt til fortøjning af små både mv. Langs kanal mod sydvest etableres beplantning i form af en trærække, grupper af træer eller solitære træer, som sikrer et grønt præg. Oplagring uden for bygninger må ikke finde sted. Der skal oprettes grundejerforeninger med medlemspligt for samtlige ejere af ejendommen inden for lokalplanområdet. Med lokalplanens endelige vedtagelse ophæves lokalplan 154 og lokalplan 270 for de områder som er omfattet af nærværende lokalplan. For lokalplanområdet som helhed er der fastsat bestemmelser om bl.a. formål, område og opdeling, anvendelse, udstykning, trafikforhold, teknisk forsyning, bebyggelsens omfang og placering, bebyggelsens udseende, opholdsareal, hegn og beplantning, støjforhold, særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse, grundejerforening og ophævelse af byplanvedtægt eller ældre lokalplan. Retsvirkningerne af forslaget til lokalplanen Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden medfører et midlertidigt forbud mod enhver bebyggelse, udstykning, nedrivning og ændret anvendelse af ejendommene i lokalplanområdet, der vil kunne foregribe indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelse af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden, vil det være muligt for kommunen at fravige forbuddet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større bygge- og anlægsarbejde. Retsvirkningerne af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. Bestemmelserne i private byggeservitutter og andre såkaldte tilstandsservitutter bortfalder i det omfang, de ikke er forenelige med lokalplanen. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den pågældende dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensationen eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan. Med venlig hilsen Torben Simonsen Side 2 af 2

3 Aarhus Kommune Lokalplan nr. 953 Dette er en samlet pdf af forslag til Lokalplan nr Område til boliger ved Thit Jensens Gade, Aarhus Ø, Aarhus Midtby med Tillæg nr. 53 til Kommuneplan 2009 samt Miljørapport for samme. Forslagene er offentlig fremlagt fra den 10. juli 2013 til den 4. september Juni 2013

4

5 Lokalplan nr. 953 FORSLAG I offentlig høring fra 10. juli til 4 september 2013 Område til boliger ved Thit Jensens Gade, Aarhus Ø, Aarhus Midtby Indeholder tillæg nr. 63 til Kommuneplan 2009

6 Om dette hæftes indhold Der indledes med et afsnit om lokalplanens indhold, hvor baggrunden for lokalplanen beskrives, ligesom målet med planen og planens hovedtræk også beskrives. Til afsnittet hører illustrationer, der viser en af de måder, planen gør det muligt at udnytte området på. Derefter følger afsnittet med de bindende bestemmelser for den fremtidige udnyttelse af lokalplanområdet, bygningers udseende, veje og stiers forløb m.v. Herefter følger et afsnit som beskriver hvordan lokalplanen forholder sig til kommuneplanen og anden planlægning som vedrører lokalplanen. Det drejer sig f.eks. om veje, stier, skoler, institutioner, støj, teknisk forsyning m.v. Det sidste afsnit omhandler hvilke retsvirkninger forslaget til lokalplanen har, og hvad der vil gælde når lokalplanen er endeligt vedtaget og offentliggjort. Bagest i hæftet sidder lokalplankortet som visuelt supplerer lokalplanensbestemmelser. Her ligger lokalplanområdet Yderligere oplysninger om lokalplanen fås ved Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen Kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C Tlf [email protected] Lokalplanen kan ses ved Borgerservice på Rådhuset, Risskov og Viby Bibliotek Tlf Kortgrundlag Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Lokalplanen er udarbejdet af Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen i samarbejde med: C. F. Møller A/S Danmark Europaplads 2, Aarhus C Vedtagelsesdatoer Forslag til Lokalplan nr. 953 er godkendt af Aarhus Byråd den 26. juni Forslaget er offentlig fremlagt fra den 10. juli til den 4. september 2013.

7 AARHUS KOMMUNE. LOKALPLAN NR. 953 Område til boliger ved Thit Jensens Gade, Aarhus Ø, Aarhus Midtby INDHOLDSFORTEGNELSE Side LOKALPLANENS INDHOLD Beskrivelse af området, baggrund og mål med planen, planens hovedtræk m.v LOKALPLANENS BESTEMMELSER 1. Formål Område og opdeling Anvendelse Udstykning Trafikforhold Teknisk forsyning Bebyggelsens omfang og placering m.m Bebyggelsens udseende Hegn og beplantning Støjforhold Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Grundejerforening Ophævelse af byplanvedtægt eller ældre lokalplan LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Lokalplanens forhold til kommuneplanen, veje, stier, støj, institutioner, teknisk forsyning m.v LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af forslaget til lokalplanen Retsvirkninger af lokalplanen TILLÆG NR. 63 TIL KOMMUNEPLAN Bilag LOKALPLANKORT... Bilag Indholdsfortegnelse Lokalplan nr. 953

8 2 LOKALPLANENS INDHOLD Her beskrives baggrunden for lokalplanen, målet med planen samt planens hovedtræk. Eksisterende forhold Denne lokalplan gælder for et område i den nye havnebydel Aarhus Ø, det er en del af Pier 4 på Nordhavnen. Lokalplanområdet, der er på ca m 2, er ved planens udarbejdelse ejet af Aarhus Kommune og beliggende i byzone. Mod nordøst grænser lokalplanområdet op til en blandet bolig- og erhvervsbebyggelse, Isbjerget, og mod sydvest grænser området op til et planlagt byggefelt for boligbebyggelse. Området har tidligere været anvendt til havneformål i form af containerterminal. Området er i dag afviklet som havneområde, og der findes ingen eksisterende bebyggelse. Planens baggrund Lokalplanen har baggrund i den overordnede og langsigtede planlægning for Aarhus Ø, der for år tilbage blev muliggjort med udbygning af den nye Østhavn og udflytning af havneerhvervsaktiviteter fra de ældre havnearealer til den nye Østhavn. Luftfoto af lokalplanområdet med omgivelser. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 953

9 3 Som opfølgning på Masterplan, regionplantillæg med VVM-redegørelse og kommuneplanlægning for havnens udvidelse, udskrev Aarhus Byråd i 1999 en byplanidékonkurrence for De Bynære Havnearealer området der nu bliver kaldt Aarhus Ø. Konkurrencen skulle fremkalde idéer til, hvordan der kan skabes et visuelt og funktionelt bedre samspil mellem byen, havnen og bugten og inddrage frigjorte havnearealer til byformål på længere sigt. Med udgangspunkt i det vindende konkurrenceforslag blev de overordnede visioner og strategier for omdannelsen indarbejdet i Kommuneplan 2001 og i Handlingsplan for De Bynære Havnearealer. Disse blev i 2003 fulgt op med Helhedsplan for De Bynære Havnearealer og i 2005 med Kvalitetshåndbog, der som Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001 fastlagde Kommuneplanrammerne og det nærmere indhold i den fremtidige bydel. Aarhus Kommune udarbejdede i 2006 Dispositionsplan for de nordlige områder, der fastlægger en mere præcis anvendelse af Nordhavnen. Dispositionsplanen har været grundlaget for kommunens udbud og salg af arealer i Nordhavnen og den gennemførte lokalplanlægning fra 2007 og frem til i dag for projekterne Light*house, Z-Huset, Isbjerget, SHIP, Ungdomsboligerne og Havnehusene. I 2012 blev der gennemført en udbudsrunde for et område i dispositionsplanen, der er benævnt Ø3. Konsortiet bag projektet Havneholmen vandt udbuddet for en del af Ø3. Dette projekt ligger til grund for udformningen af denne lokalplan. Eksempel på udformning af bebyggelsen set i fugleperspektiv fra syd. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 953

10 4 Planens hovedtræk Lokalplanen har til formål at muliggøre byomdannelse og opførelse af ny bebyggelse til bolig og erhverv på Ø3. Ny bebyggelse skal opføres som etageboligbebyggelse. Stueetagerne kan desuden anvendes til fællesfaciliteter for beboere, erhvervsmæssige formål som liberale erhverv, mindre detail- og udvalgsvarebutikker, restauranter, caféer og andre publikumsorienterede funktioner. Disse erhverv må ikke give anledning til miljøpåvirkning af omgivelserne. Lokalplanen indeholder bestemmelser om bebyggelsens udseende, karakter, materialeholdning m.m., herunder at bebyggelsen primært skal udformes som en randbebyggelse med varierende højder, der nedtrappes mod bugten. Med dette er det hensigten at skabe et område med en stærk bymæssig tæthed, en tydelig forbindelse og markering mod havet, samt gode udsigts- og lysforhold for bebyggelsen. Lokalplanen fastlægger byggefelter til ny bebyggelse, etablering af kanaler, veje, stier, underjordisk bilparkering, kvartersplads og opholdsarealer. Lokalplanområdet opdeles i 2 delområder. Delområde I er selve bebyggelsen med tilhørende private og offentlige udearealer. Delområde II er bugtpromenaden langs vandet samt områdets kvartersplads. Bebyggelse Terrænet i området etableres i kote 2,5 i lighed med de øvrige områder i Aarhus Ø. Mod bugtpromenaden stiger terrænet til omkring 4,0. Med disse koter er der taget særligt hensyn til en stigning af vandstanden i Aarhus Bugt, der kan komme som følge af klimaændringer. Planen omfatter en bebyggelse på m² etageareal og det svarer til ca. 385 boliger. Bebyggelsen skal opføres inden for de på lokalplankortet viste byggefelter, med en varierende højde op til 45,4 m over terræn eller 13 etager mod Bernhardt Jensens Boulevard og Thit Jensens Gade, og ned til 20 m eller 5 etager mod bugten. Området skal etableres i kote 2,5 den maksimale højde på 45,4 m svarer derfor til kote 47,90. Lokalplanen indeholder bestemmelser om maksimal kote og etageantal for bebyggelsen i de enkelte byggefelter. Ud over maksimal bygningshøjde kan der på tagene af bygningerne etableres tagterrasser, tekniske installationer, trappe-/elevatortårne mv. På tagene kan der desuden etableres anlæg for solenergi, f.eks. ved solceller. Tagene skal i øvrigt udformes som en del af bebyggelsens arkitektoniske helhed. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 953

11 5 Eksempel på udformning af gårdrummet set fra terrasse nordvest i lokalplanområdet. Opholdsarealer Lokalplanen udlægger kvartersplads, torve- og opholdsarealer, så der skabes et sammenhængende og varieret forløb af byrum. Arealerne er offentligt tilgængelige og etableres med belægninger og udstyr for forskellige former for ophold, rekreative aktiviteter og arrangementer. Beplantning indgår som en del af indretningen for at skabe en grøn karakter. Der udlægges derudover færdsels- og opholdsarealer, indrettet med muligheder for leg og ophold og en samtidig funktion som brandredningsveje. I tilknytning til boliger i stueetage kan der etableres private haver, dog ikke uden for byggefelternes ydre afgrænsning og ikke mod Bugtpromenaden. Der skal etableres udendørs opholdsarealer svarende til mindst 15 % af boligetagearealet og mindst 5 % af erhvervsbebyggelsens etageareal. De udendørs opholdsarealer skal placeres inden for det område, der er udlagt som plads-, torve-, færdsels- og opholdsareal. Udendørs opholdsarealer kan desuden etableres over terræn i bygningerne som altaner, balkoner, tagterrasser og lignende og medregnes i den samlede opholdsarealberegning. Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 953

12 6 Veje og stier Lokalplanområdet vejbetjenes fra Bernhard Jensens Boulevard via vej- og broforbindelsen Thit Jensens Gade i den nordvestlige del af området. For bløde trafikanter er der også mulighed for adgang via broer til de nord og syd for beliggende øer og via bugtpromenaden langs kystværnet i den sydøstlige del af lokalplanområdet. Parkering skal etableres i parkeringskælder, og skal vejbetjenes fra en tilslutning til Thit Jensens gade. Parkeringsanlægget skal fungere som fælles parkering for området. Cykelparkering skal etableres som en kombination af parkering på terræn og i kælder. Langs kystværnet mod øst udlægger lokalplanen areal til en offentlig tilgængelig bugtpromenade, som primært er en rekreativ gangforbindelse. Bugtpromenaden etableres, så den kan fungere som brand- og redningsvej. Bugtpromenaden skal sikre byens borgere adgang til at promenere langs kysten. I et samspil med caféer, butikker og andre aktiviteter i bebyggelsen indgår bugtpromenaden i et særligt bymiljø med byen på den ene side og det åbne vand på den anden. Kanaler Lokalplanen udlægger arealer til etablering af kanaler, således at lokalplanområdet sammen med promenaden langs kystlinjen udgør en selvstændig ø. Kanalerne krydses af vej- og stibroer. Kanalerne skal muliggøre sejlads og fortøjning af små både i kanalmiljøet. Fra kanalerne vil sejlads til bugten ikke være muligt, idet der langs kystpromenaden er etableret undervandsstenhaver, som forhindrer, at bølger fra bugten skaber uro i kanalerne. Herudover må kanalerne ikke overdækkes eller på anden måde afspærres for sejlads med mindre både. På længere sigt ved udbygning af kanalsystemet vil der blive mulighed for sejlads med små både fra bugten og ind i kanalsystemet. Langs kanalkajerne vil der være mulighed for etablering af anlæg til sidde- og opholdspladser med nær kontakt til kanalernes vandflade. Lokalplanområdet set fra kanalen syd for bebyggelsen Lokalplanens indhold Lokalplan nr. 953

13 7 LOKALPLANENS BESTEMMELSER Dette afsnit indeholder bindende bestemmelser om arealernes anvendelse, bygningers og vejes udformninger m.v. 1. Formål Lokalplanen har til hovedformål at sikre: at at at at at at området anvendes til boligformål med mulighed for en mindre erhvervsanvendelse, bebyggelsen udformes som en randbebyggelse med et varieret etageantal der nedtrappes mod bugten, der fastlægges retningslinjer for bebyggelsens arkitektoniske helhed, der udlægges areal til kanaler, bilparkering fastlægges som underjordisk parkering, dog med mulighed for korttids- og handicapparkering på terræn, samt der oprettes en grundejerforening til at varetage fællesopgaver i området. 2. Område og opdeling Stk. 1. Stk. 2. Lokalplanområdet er afgrænset som vist på lokalplankortet, og omfatter jf. matrikelkortet dele af følgende matrikelnumre: 2148dg og 2148dl Århus Bygrunde samt alle parceller der efter den udstykkes i området. Se fodnote 1 Lokalplanområdet er opdelt i 2 delområder som vist på lokalplankortet. Se fodnote 1 1 I tvivlstilfælde defineres den nøjagtige grænse af Aarhus Kommune, Teknik og Miljø. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

14 8 Matrikelkort mål 1:4000 Lokalplangrænse 3. Anvendelse Delområde I Stk. 1. Lokalplanområdet er udlagt til etageboligbebyggelse, parkeringskælder samt til færdsels- og opholdsareal. Området kan endvidere anvendes til erhvervsformål i form af publikumsorienterede erhverv f.eks. detailhandelsbutikker, liberale erhverv, kontorer, sports- og fritidsvirksomhed, caféer og restauranter. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

15 9 Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Mindst 95 % af boligerne i området skal være helårsboliger, og maksimalt 5 % af boligerne må være uden pligt til helårsbeboelse. Se fodnote 2 Erhverv må alene placeres i bebyggelsens stueetager. Inden for lokalplanområdet kan der højst etableres 600 m² bruttoareal til detailhandelsbutikker for handel med dagligvarer og udvalgsvarer. Den enkelte butik til handel med dagligvarer må højst have et bruttoetageareal på 400 m², og den enkelte butik til handel med udvalgsvarer må højst have et bruttoetageareal på 200 m². Delområde II Stk. 5. Stk. 6. Delområdet er udlagt til torv-, plads-, færdsels- lege- og opholdsarealer herunder bugtpromenade og kvartersplads samt parkeringskælder under kvartersplads. Delområdet må ikke bebygges, dog kan der placeres mindre bygninger til kvarterets tekniske forsyning samt trappeanlæg til parkeringskælder. 4. Udstykning Der kan ske udstykning af de enkelte delområder og byggefelter, således som disse er afgrænset på lokalplankortet. Herudover kan der ske udstykning efter sokkelgrundprincippet. 5. Trafikforhold Stk. 1. Stk. 2. Lokalplanområdet skal have vejadgang fra Bernhard Jensens Boulevard i punkt A via Thit Jensens Gade, vej A-B, i princippet som vist på lokalplankortet. På lokalplankortet er vist de arealer, der er udlagt til: Vej A - B...10 m bred Bugtpromenade a b...min. 7 m bred Kanalpromenade c d...5 m bred Bro e, f og g...min. 3,6 m Torv, plads, færdsels- og opholdsareal. 2 Inden meddelelse om ibrugtagningstilladelse til byggeri indeholdende boliger, som ikke skal anvendes til helårsbeboelse, skal der foreligge en tinglyst deklaration med Aarhus Kommune som påtaleberettiget, der angiver placeringen af samtlige boliger inden for det pågældende område eller en etape heraf, som ikke skal anvendes til helårsbeboelse. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

16 10 Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Stk. 7. Stk. 8. Stk. 9. Der skal inden for delområde II sikres stiforbindelse med en udlægsbredde på minimum 3 m fra bro f til bro h. Der udlægges areal til kanaler som vist på lokalplankortet. Alle færdselsarealer skal, hvor der er forskelle i terrænniveau, udformes med ramper eller elevator, så der er tilgængelighed for alle. Der skal i nødvendigt omfang sikres brandveje. Ved brandveje skal porte og gennemkørsler i bygninger have en fri højde på mindst 3,4 m. Bilparkering skal etableres som fælles parkering i parkeringskælder under terræn med minimum 1 plads og maksimum 2 pladser pr. 200 m² etageareal. Se fodnote 3. Der kan på terræn indrettes pladser til handicapparkering, samt korttidsparkering. Se fodnote 4 Der skal inden for lokalplanområdet etableres areal til cykelparkeringspladser, svarende til 2 stk. pr. bolig og 3 pladser pr. 100 m 2 erhverv. Cykelparkering kan etableres som en kombination af parkering i stueetage eller kælder og på terræn. De anlagte cykelparkeringspladser skal forefindes tæt på de respektive hovedindgange. Stk. 10. Stk. 11. Stk. 12. Fra punkt B skal der via rampe sikres adgang til parkering under terræn for hele lokalplanområdet. Ved vej- og stitilslutninger skal der sikres oversigtsarealer jf. gældende vejregler. Der skal på få og centralt placerede steder inden for delområde I etableres af- og pålæsningspladser for områdets varelevering samt renovation. Der skal desuden sikres vende mulighed for vare og servicekørsel. 6. Teknisk forsyning Stk. 1. Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning Se fodnote 5 Stk. 2. Tekniske anlæg og forsyningsledninger i lokalplanområdet skal etableres under jorden. I tilfælde hvor dette ikke er muligt skal disse indpas- 3 Heraf skal min. 1 plads pr. 200 m² være offentligt tilgængelige. 4 Der skal jf. vejlovgivningen fremsendes et projekt for de nævnte veje, rampe til parkeringskælder og stier til godkendelse hos Aarhus Kommune, Trafik og Veje. Før vejprojektet er approberet kan der ikke udstedes byggetilladelse. 5 Såfremt byggeri opføres som lavenergibebyggelse, vil der i henhold til Planlovens 19, stk. 4, efter anmodning fra ejer, blive dispenseret fra 6, stk. 1. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

17 11 ses i bebyggelsen og udformes, så de indgår på en harmonisk måde i den samlede arkitektoniske helhed. 7. Bebyggelsens omfang og placering m.m. Stk. 1. Stk. 2. Der må i lokalplanområdet opføres maksimalt m² foruden altaner, balkoner, tagterrasser og kældre. På lokalplankortet er vist byggefelterne B1, B2, B3, B4 og B5, samt underdelinger heraf, benævnt delbyggefelter. Bebyggelse over kælderniveau skal placeres inden for de på lokalplankortet viste byggefelter. Stk. 3. Der kan etableres kælder til bebyggelsen, herunder parkeringskælder, som det er vist på lokalplankortet. Stk. 4. Bebyggelse, bortset fra kælder, indenfor byggefelterne B1, B4, B5, samt delbyggefelt B2-a, skal etableres på terræn i kote ca. 2,5 fastlagt i forhold til DVR90. Bebyggelse, bortset fra kælder, indenfor byggefelt B3 samt delbyggefelterne B2-b, B2-c og B2-d skal etableres på terræn i kote ca. 4,0 fastlagt i forhold til DVR90. Stk. 5. Stk. 6. Bebyggelsens stueetage skal i byggefelterne B1, B4, B5 samt delbyggefelt B2-a, opføres med en etagehøjde på mindst 4,5 m. Følgende skema viser for hvert enkelt byggefelt det maksimale etageareal, etageantal samt delbyggefelternes maksimale kotehøjder. Byggefelt Maksimalt etageareal Antal etager og maksimal kotehøjde DVR Byggefelt B1 I byggefeltet skal der være minimum 5 opdelinger af bygningens højde. Ved hver opdeling skal etageantallet ændres med 1 etage * m 2 etageareal Delbyggefelt B1-a: etager Kote 47,90 Delbyggefelt B1-b: 8-11 etager Kote 41,50 Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

18 12 Byggefelt B2 I byggefeltet skal der være minimum 4 opdelinger af bygningens højde. Ved hver opdeling skal etageantallet ændres med 1 etage * m² etageareal Delbyggefelt B2-a: 7-10 etager Kote 38,50 Delbyggefelt B2-b: 5 etager Kote 22,50 Byggefelt B3 I byggefeltet skal der være minimum 3 opdelinger af bygningens højde. Ved hver opdeling skal etageantallet ændres med 1 etage * m² etageareal Delbyggefelt B3-a: 9-10 etager Kote 38,50 Delbyggefelt B3-b: 7 etager Kote 29,50 Byggefelt B m² etageareal Delbyggefelt B4-a: 13 etager Kote 47,90 Delbyggefelt B4-b: 11 etager Kote 42,50 Byggefelt B5 I byggefeltet skal der være minimum 2 opdelinger af bygningens højde. Ved hver opdeling skal etageantallet ændres med 1 etage * m² etageareal Delbyggefelt B5: 9-10 etager Kote 38,50 * se facade opstalter efter side 6 for princip for opdelinger af bygningens højde. Der er en mulig fleksibilitet i fordeling af etageareal mellem byggefelterne, uden at ændre højde og byggefeltets udstrækning. Dog gælder, jf. 7, stk. 1, at det maksimale etageareal i lokalplanområdet er maksimalt m² under ét. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

19 13 Stk. 7. Ud over maksimal bygningshøjde kan der på tage etableres tagterrasser, værn/brystning, tekniske installationer, trappe-/elevatortårne, vejrstationer til styring af bebyggelsens indeklima, ventilationshætter og lignende afkast. Ovennævnte tekniske installationer mv. på tage må højst have et areal svarende til 15 % af den enkelte bygnings tagflade (tagterrasser regnes ikke som teknisk areal), og må maksimalt opføres 1,5 m over den maksimale bygningshøjde. Trappe- og elevatortårne, der giver adgang til opholdsarealer på tage, kan dog opføres 3,5 m over den maksimale bygningshøjde. Derudover skal tekniske installationer mv. på tage, bortset fra trappe-/elevatortårne, placeres mindst 1 m fra bygningernes facadelinjer. Der kan yderligere på tagfladerne etableres energiproducerende anlæg i form af solceller og solfangere eller lignende med en maksimal højde på 1,5 m over den enkelte tagflade og skal placeres mindst 1 meter fra tagkant. Stk. 8. Terrænet i lokalplanområdet etableres i forbindelse med projektets opførelse i kote 2,5 m. Ved promenaden i den sydøstlige del af lokalplanområdet, etableres terrænet i kote ca. 4,0 m. Dog med mulighed for volde og lignende som fastlagt i 9 stk. 2. Efter projektets gennemførelse kan der uden tilladelse ske en regulering på indtil 0,50 m i forhold til eksisterende terræn og ikke nærmere skel end 0,50 m. Yderligere terrænreguleringer end de ovenstående må kun foretages efter tilladelse fra bygningsmyndighederne. 8. Bebyggelsens udseende Stk. 1. Stk. 2. Bebyggelsen skal udformes så der opnås en samlet arkitektonisk helhed i facadeudtryk, volumenproportioner og højde variationer, som vist i princippet på vejledende illustrationer side 3, 5, 6, og 8. Bygningers facader skal fremstå i farvenuancer og materialer der danner et harmonisk og sammenhængende facadeforløb i hele bebyggelsen. Bygningers facader i stueetage kan have et andet arkitektonisk udtryk end de øvrige etager. Stk. 3. Ved erhvervsanvendelse i stueetage skal facaden udformes med vinduer, der giver indsyn til funktionen, udstilling, foyer eller lignende. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

20 14 Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Stk. 7. Til facadebeklædning og til energiproducerende anlæg på facader må ikke benyttes reflekterende materiale, som kan give anledning til væsentlige gener for omgivelserne. Såfremt der på tage etableres teknikhuse, overdækninger, ventilation, elevator- og trappetårne og lignende skal disse udformes, så de indgår på en harmonisk måde i den samlede arkitektoniske helhed. Skiltning og reklamering på en ejendom må kun finde sted i forbindelse med de funktioner og erhverv, der i henhold til 3 kan etableres. Skiltet skal placeres på bebyggelsens facade og tilpasses bygningens arkitektur. Skiltet må alene omfatte firmanavn og bomærke, og højst have en udstrækning på 1,0 m². Der må ikke synligt fra terræn opsættes udendørs radio- og tv-antenner, herunder parabolantenner på bygninger. Undtaget herfra er dog installationer til fællesantenneanlæg. 9. Opholdsarealer, hegn og beplantning Stk. 1. Der skal etableres opholdsarealer svarende til mindst 15 % af boligbebyggelsens etageareal, og 5 % af erhvervsbebyggelsens etageareal. Opholdsarealerne må ikke være belastet af støj som fastlagt i 10. Opholdsarealer skal i princippet placeres inden for områder, der er udlagt som torv, plads, færdsels- og opholdsareal som vist på lokalplankortet, samt på altaner og tagterrasser. Arealerne skal være opholdsegnede og arealer til vejadgang og parkering kan ikke medregnes i den samlede opholdsarealberegning. Opholdsarealer skal udformes med et grønt præg og det skal indrettes så det, ud over almindelig ophold, kan anvendes til forskellige udendørs fysiske aktiviteter. Opholdsarealer skal gives et ordentligt udseende og skal med hensyn til udformning, terrænregulering, befæstelse, beplantning, belysning og udstyr i øvrigt udformes på en sådan måde, at der opnås en arkitektonisk og miljømæssig attraktiv helhedsvirkning i området. Stk. 2. Stk. 3. På kvarterspladsen, del af delområde II, kan terrænet udformes med lægivende beplantede jordvolde som en del af den samlede udformning af kvarterspladsen. Terrænet kan maksimalt have en højde på 1,30 m over kote 2,5. I tilknytning til boliger i stueetagen kan der indenfor byggefelterne etableres overgangszoner til de offentligt tilgængelige arealer. Mod promenaden mod Aarhus Bugt må overgangszonen maksimalt have en udstrækning på 2,5 m fra facaden. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

21 15 Overgangszonen kan indrettes med belægningsskift, lave hække, skærme, buske og græsarealer. Skærme, hække og buske skal holdes i en højde af maksimalt 1,5 m. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Stk. 7. I kanalen kan der langs kajkanten etableres anlæg til sidde- og opholdspladser samt til fortøjning af små både mv. Langs kanal mod sydvest etableres beplantning i form af en trærække, grupper af træer eller solitære træer, som sikrer et grønt præg. Ubebyggede arealer skal gives et ordentligt udseende og skal med hensyn til udformning, terrænregulering, befæstelse, beplantning, belysning og udstyr i øvrigt udformes på en sådan måde, at der opnås en arkitektonisk og miljømæssig attraktiv helhedsvirkning i området. Oplagring uden for bygninger må ikke finde sted. 10. Støjforhold Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Stk. 4. Stk. 5. Stk. 6. Vejtrafikstøj Det skal sikres at det konstante indendørs støjniveau, som skyldes vejtrafikstøj ved opførelse af nyt byggeri til boligformål med facade til Bernhardt Jensens Boulevard og Thit Jensens Gade, ikke overstiger 33 db L den målt med lukkede vinduer og døre og med åbne udluftningsventiler. Det skal sikres, at det konstante indendørs støjniveau, som skyldes vejtrafikstøj, i sove- og opholdsrum i boliger med ensidig facade til Bernhardt Jensens Boulevard og Thit Jensens Gade ikke overstiger 46 db L den med åbent vindue. Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som vejtrafikstøj påfører udendørs opholdsarealer (som de er defineret i 9 stk. 1) samt facader, der vender væk fra Bernhardt Jensens Boulevard og Thit Jensens Gade, ikke overstiger 58 db på døgnbasis. Letbanestøj og vibrationer Det skal sikres, at det konstante udendørs støjniveau, som letbanestøj påfører boliger, ikke overstiger 64 db L den på døgnbasis. Det skal sikres, at vibrationer som letbanetog påfører boliger, ikke overstiger 75 db (KB-vægtet accelerationsniveau). Virksomhedsstøj Boliger skal støjisoleres i forhold til støj fra containerterminalerne på Østhavnen. Se fodnote 6 og 7. 6 Støjniveauet er beskrevet i lokalplanens redegørelse. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

22 16 Det skal sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjniveau, som virksomhedsstøj fra containerterminalerne påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i sove- og opholdsrum: mandag - fredag kl lørdage kl mandag - fredag kl lørdage kl søn- og helligdage kl alle dage kl db(a) 33 db(a) 28 db(a) Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed, bestemt over et referencetidsrum på 8 timer om dagen (dog kun 7 timer lørdage kl og 4 timer lørdage kl ), en time om aftenen og ½ time om natten. Der forudsættes en efterklangstid på 0,5 sekunder, samt at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m². Stk. 7. Udendørs opholdsarealer, som de er defineret i 9 stk. 1, skal placeres, så de er afskærmet i forhold til støj fra containerterminalerne på Østhavnen. Se fodnote 4 og 5 Det skal sikres, at det beregnede ækvivalente korrigerede støjniveau, som virksomhedsstøj fra containerterminalerne påfører disse udendørs opholdsarealer, ikke overstiger følgende grænseværdier: mandag - fredag kl lørdag kl mandag - fredag kl lørdag kl søn- og helligdage kl alle dage kl (i parentes angivet spidsværdi om natten) 50 db(a) 45 db(a) 40 (55) db(a) Stk. 8. Lavfrekvent støj fra hurtigfærger Boliger skal støjisoleres i forhold til lavfrekvent støj fra hurtigfærger. Se fodnote 4 og 5. Det skal sikres, at det lavfrekvente støjniveau, LpA,LF, i frekvensområdet Hz indendørs, midlet over det 2 minutters tidsrum med højest støjbelastning som hurtigfærger påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i beboelsesrum: dag (kl ) aften/nat (kl ) 30 db(a) 25 db(a) 7 Det påhviler bygherren at dokumentere, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier kan over holdes, forudsat at havnevirksomhederne overholder gældende miljøgodkendelser. Kommunen påser i forbindelse med byggesagsbehandlingen, at det fornødne dokumentationsmateriale foreligger. Dog med den undtagelse fra vejledningen, at natteperiodens slut tidspunkt bliver rykket fra 7 til 6. Begrundelsen er at Miljøstyrelsens støjundersøgelse af containerterminalen opererer med at natteperioden slutter kl. 6 Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

23 Særlige forudsætninger for ibrugtagen af ny bebyggelse Ny bebyggelse må ikke tages i brug, før: Den i 6 nævnte tilslutning til kollektiv varmeforsyning har fundet sted, jf. dog 6, stk. 2 og fodnote 5. De i 5 nævnte bil- og cykelparkeringspladser samt de i 9 nævnte opholdsarealer, er anlagt. Se fodnote 8 At det ved beregning er eftervist, at de i 10 nævnte støj og vibrationsgrænser er overholdt. 12. Grundejerforening Der skal oprettes grundejerforeninger med medlemspligt for samtlige ejere af ejendomme inden for lokalplanområdet. 13. Ophævelse af byplanvedtægt eller ældre lokalplan Med lokalplanens endelige vedtagelse og offentliggørelse ophæves følgende eksisterende lokalplaner for de områder, som er omfattet er nærværende lokalplan: Lokalplan nr. 154, vedtaget af byrådet den 26. juni 1985 Lokalplan nr. 270, vedtaget af byrådet den 4. april Såfremt anlæg af plads- og opholdsarealer mv. ikke hensigtsmæssigt kan færdiggøres forinden ibrugtagen af ny bebyggelse, vil der efter konkret vurdering være mulighed for at give dispensation fra bestemmelsen, dog kun mod sikkerhedsstillelse for anlæg af arealerne inden for en rimelig tid. Lokalplanens bestemmelser Lokalplan nr. 953

24 18 LOKALPLANEN OG ANDRE PLANER Her beskrives lokalplanens forhold til kommuneplanen og anden planlægning, som vedrører lokalplanen. Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været den kommuneplan, som byrådet har vedtaget. Kommuneplanen fastlægger i kommuneplantillæg nr. 58 Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer nogle overordnede rammer for udviklingen af en ny bydel på havnen. Disse er genvedtaget i forbindelse med Kommuneplan Nedenstående kort er et udsnit af Kommuneplanens rammekort, og lokalplanområdet er som vist, beliggende i rammeområde BL, der er udpeget som byomdannelsesområde til blandet bolig- og erhvervsformål. Lokalplanområdet er beliggende i byzone. Kommuneplanens rammer Lokalplanområdet Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

25 19 For området gælder, at omdannelsen og udviklingen skal ske på baggrund af en samlet dispositionsplan. Indtil de nye anvendelser bliver fastlagt i lokalplaner, kan eksisterende havnevirksomhed fortsætte. Kommuneplanen muliggør kun bebyggelse i op til 12 meters højde og et volumen/arealforhold på 3 m³/m² af rammeområdets totale landareal. Lokalplanen kan kun gennemføres i den foreliggende udformning efter byrådets vedtagelse af et tillæg til kommuneplanen med følgende indhold: Tillægget udskiller et ny rammeområde BL til blandet bolig- og erhvervsformål, hvor der muliggøres bebyggelse med en maksimal bygningshøjde i kote 46,5 m (maksimalt 13 etager). Bebyggelsens omfang må ikke overstige m² etageareal. Derudover fastlægges, at den overordnede byprofil på Nordhavnen skal være kendetegnet ved, at områdets bebyggelse nedtrappes mod vandsiden, både mod øst mod bugten, og mod vest mod Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. Stueetager skal som hovedregel udføres med en højde på 4,5 m med henblik på en generel mulighed for etablering af publikumshenvendte funktioner. Lokalplanens specifikke bestemmelser fastlægger, at der skal etableres udendørs opholdsareal svarende til 15 % af boligetagearealet og 5 % af erhvervsetagearealet. Der er tale om en afvigelse fra kommuneplanens generelle rammebestemmelser, idet der for boligarealer i Midtbyen generelt skal udlægges opholdsarealer svarende til 40 % af bebyggelsens boligetageareal. Afvigelsen begrundes med det nye byområdes tætte bebyggelsesstruktur og forholdsvis store andel af offentlige rum i form af pladser og torve, promenader, kanaler og bassiner, rekreative områder i tilknytning til småskibshavnene og beliggenheden direkte ud mod Aarhus Bugt. Hertil kommer, at hele bydelen planlægges stort set uden overfladeparkering. Den nødvendige ændring af kommuneplanen søges gennemført ved Tillæg nr. 63 til Kommuneplan 2009 for Aarhus Kommune. Tillægget er gengivet bagerst i dokumentet. Højhuspolitik for Aarhus Kommune Aarhus Byråd vedtog den 11. oktober 2006 Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Aarhus Kommune, hvor der b.la. stilles krav om, at der skal foretages en konsekvensanalyse. Tillægget er med Kommuneplan 2009 fortsat gyldigt. I Højhuspolitik for Aarhus Kommune er der udpeget områder, hvor højhuse er uønskede, og områder hvor højhuse ikke som udgangspunkt afvises. Lokalplanen omhandler et areal, der indgår i områderne, hvor høje huse ikke som udgangspunkt afvises. Konsekvensanalysen skal beskrive påvirkningen af byens skyline, byarkitekturen på kvartersniveau, byrummene ved foden af de høje huse, det lokale klima (f.eks. skygge- og vindforhold) og trafikstrukturen. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

26 20 Disse vurderinger indgår i den Miljørapport, som er udarbejdet i henhold til Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer (Lov nr. 316 af 5. maj 2004) i forbindelse med lokalplanforslagets udarbejdelse. Miljørapporten medtager derfor også konsekvensanalysen i forhold til Tillæg nr. 84 til Kommuneplan 2001, Højhuspolitik for Aarhus Kommune. Miljørapporten gengives i et særskilt hæfte, og i nærværende lokalplan er indarbejdet et ikke-teknisk resumé af miljørapporten under afsnittet Miljøvurdering på side 23. Anden fysisk planlægning Som supplement til kommuneplanlægningen for Aarhus Ø (tidligere benævnt De Bynære Havnearealer ) er der gennemført følgende planlægning: Handlingsplan for De Bynære Havnearealer fra 2001 og Helhedsplan for De Bynære Havnearealer fra Begge planer blev vedtaget af byrådet. Efterfølgende har byrådet i 2006 vedtaget Dispositionsplan for de nordlige områder. Her fastlægges et princip om, at områdets bebyggelse nedtrappes mod vandsiden både mod øst ud mod bugten og mod vest ud mod Fiskeri-, Træskibsog Lystbådehavnen. I området opereres der således med bebyggelse i 4-9 etager og omkring hovedadgangsvejen, den langsgående midterakse, Bernhardt Jensens Boulevard, desuden punktvis 10 etager. Omkring bydelspladsen ved bassin 7 peges der på mulighed for opførelse af enkelte høje punkthuse i op til 19 etager og 60 meters højde. Som supplement til dispositionsplanen og som grundlag for byggemodning, udbud og salg af arealer er der udarbejdet Delområdeplaner 1-4 for de nordlige områder, september 2006, der mere detaljeret angiver de fysiske og tekniske rammer for udbud af de enkelte byggefelter. For det aktuelle byggefelt er bygningshøjden fastlagt til en maksimal højde på 31 m og punktvis 44 m (det svarer til kote 33,5 og punktvis kote 46,5). Overordnede vej- og stiforhold Trafikplan for Aarhus Midtby samt Helhedsplan for De Bynære Havnearealer danner grundlaget for den overordnede trafikplan for området. Det overordnede trafikale mål er at skabe god trafikal tilgængelighed til lokalplanområdet og den nye bydel i Nordhavnen samt at sikre et fredeligt og sikkert trafikmiljø internt i de enkelte områder. Det er intentionen at prioritere den kollektive og lette trafik og dermed begrænse biltrafikken. Nørrebrogade/Nørreport vil være hovedadgangen til de store byomdannelsesområder på Nordhavnen. Herfra vil den fremtidige trafikbetjening af den nye bydel primært ske via Bernhardt Jensens Boulevard, som udformes med en tosporet vej, et dobbeltsporet kollektivt trafik tracé og med stianlæg for cyklister og gående i begge sider. Endvidere er der en sekundær adgang til området via Hjortholmsvejs tilslutning til Skovvejen, nord for Østbanetorvet. Denne forbindelse indgår sammen Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

27 21 med Dagmar Petersens Gade, som er en parallelgade til Bernhardt Jensens Boulevard, ligeledes i trafikbetjeningen af området. I en længere periode vil Nordhavns området midlertidigt være trafikbetjent via Dagmar Petersens Gade. Endvidere indgår den rekreative forbindelse langs Grenåbanen/Kystvejen som en vigtig del af trafikbetjeningen, når det gælder den lette trafik. Bilparkeringen i Nordhavnsområdet etableres i helt overvejende grad i større samlede anlæg, placeret i bygningskonstruktionerne i underjordiske anlæg, men da det er intentionen at prioritere den kollektive og lette trafik og dermed begrænse biltrafikken, resulterer det i, at der kun i begrænset omfang etableres bilparkering inden for nærværende lokalplanområde. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

28 22 Letbane Aarhus Byråd har besluttet, at indføre letbaner som en del af den fremtidige kollektive trafikbetjening i Aarhus. Letbanen skal på længere sigt forbinde omliggende byer med Aarhus. Der er truffet beslutning om letbanens 1. etape, der udnytter Grenåbanens og Odderbanens spor, suppleret med et ca. 12 km ny spor mellem Aarhus City og Lystrup. Letbanen har et forløb fra Aarhus H frem til Nørreport i princippet svarende til Grenåbanens eksisterende tracé. Fra Nørreport fortsætter letbanen af Nørreport/Nørrebrogade. Grenåbanens forløb via Østbanegården opretholdes, og der planlægges på sigt en gren mod Nordhavnsområdet. Der planlægges etableret standsningssteder på letbanen ved Dokk1, Skolegyde/Skolebakken og Nørreport. Ved etablering af letbanen kan der forventes at ske en justering af den kollektive busdrift på strækningen. Naturbeskyttelsesinteresser Der er ingen forhold i lokalplanområdet, som er omfattet af naturbeskyttelsesloven. Arkæologiske forhold Moesgård Museum har foretaget en arkivalsk kontrol af det berørte område, som er placeret i, hvad der førhen var åbent vand. Der er ingen kendte arkæologiske interesser i området, men det kan ikke udelukkes, at der ved anlægsarbejder kan påtræffes skibsvrag eller rester efter pælespærringer. Moesgård Museum anbefaler derfor, at bygherre eller bygherres rådgiver overvåger anlægsarbejdet. Skulle der ved et kommende jordarbejde fremkomme arkæologisk levn, skal jordarbejdet standses i det omfang de arkæologiske levn berøres og museet skal underrettes (Museumslovens 27). Museet vil da så hurtigt som muligt tage stilling til om jordarbejdet kan fortsætte eller om der skal foretages en arkæologisk undersøgelse. Århus Kommuneatlas I lokalplanområdet er der ingen bygninger eller bymæssige sammenhænge, som er registreret som bevaringsværdige i Aarhus Kommuneatlas. Kystnær del af byzonen Lokalplanens område ligger inden for den kystnære del af byzonen. Ifølge Lov om Planlægning, 16, stk. 4 skal der i lokalplanforslag for bebyggelse og anlæg i de kystnære dele af byzonerne oplyses om den visuelle påvirkning af kysten. Herudover skal redegørelsen omfatte en begrundelse, såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde og volumen fra den eksisterende bebyggelse i området. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

29 23 Lokalplanen er udarbejdet med det formål at muliggøre en etape af en ny bydel på Nordhavnen. Planlægning af Aarhus Ø har som vision og mål, at der ved byomdannelse af de hidtidige havnearealer kan skabes en samlet ny tæt og høj bydel. Lokalplanen muliggør opførelse af en etagehusbebyggelse med bebyggelse i en tæt struktur med en ny front mod kysten og med bygningshøjde i op til 44,0 m. Bebyggelsen vil sammen med den øvrige udbygning af den nye bydel danne en helt ny byprofil for Aarhus og betyde en væsentlig og samtidig bevidst tilstræbt påvirkning af kysten og Aarhus Bugt. Projektet Havneholmen, der ligger til grund for lokalplanen, vil sammen med de øvrige nye bebyggelser i den nye bydel blive udformet som en sammenhængende helhed og med en arkitektur, der vil give det nye bykvarter sit selvstændige udtryk i et samspil med bugten og den eksisterende by. Under den hidtidige anvendelse af Nordhavnen til havneerhvervsformål har der kun været begrænsede muligheder for offentlighedens adgang til området. Ved realisering af det nye bykvarter vil der blive tilvejebragt varierede og alsidige muligheder for offentlighedens adgang til og brug af området til rekreative og oplevelsesmæssige aktiviteter. På de efterfølgende sider er visualiseringer af den nye bebyggelse. Visualiseringerne illustrerer denne lokalplans påvirkning af kystlandskabet. På visualiseringerne er projekterne Light*house, Z-huset, Isbjerget, SHIP, ungdomsboligerne og Havnehusene også vist. Disse projekter er omfattet af lokalplanerne nr.: 815, 816, 858, 859, 895 og 933. Fotostandpunkterne er vist på kortet på næste side. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

30 24 Kort med fotostandpunkter, lokalplanområdet er vist med rødt På visualiseringerne ses den nye bebyggelse fra 4 udvalgte standpunkter. Bebyggelsen vil fra by- og landsiden visuelt set indgå som en del af Nordhavnens samlede byprofil og er kun delvist synlig fra syd og nord. Bebyggelsen ligger delvist skjult bag nuværende og planlagte bebyggelser vest, nord og syd for Ø3 og opleves derfor kun delvist fra standpunkt 2, 3 og 4. Hvor bebyggelsen er synlig, opleves den i sammenhæng med den nye bydels øvrige volumener, og virker i den sammenhæng ikke dominerende. Fra bugtsiden, standpunkt 1, opleves bebyggelsen tydeligst. Her ses bebyggelsen dog i sammenhæng med den øvrige udbygning ad Nordhavnen. Bebyggelsen opleves i skala og arkitektur som en del af den nye byprofil og det vurderes at bebyggelsen ikke virker dominerende fra bugtsiden. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

31 25 Fotostandpunkt 1, set fra Aarhus Bugten udsnit fra 3D havnemodel. Fotostandpunkt 2, set fra Balticgade fremtidig bebyggelse Ø4 ligger i forgrunden for Ø3. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

32 26 Fotostandpunkt 3, set fra fremtidig Bernhardt Jensen Boulevard, den fremtidige bebyggelse Ø4 ligger i forgrunden af Ø3. Fotostandpunkt 4, set fra Risskov Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

33 27 Støjmæssige forhold Vejtrafikstøj De støjmæssige forhold er vurderet med udgangspunkt i kommuneplanens støjbestemmelser. Lokalplanens område vil primært være belastet af vejtrafikstøj fra trafikken på Bernhardt Jensens Boulevard og Thit Jensens Gade. På baggrund af den nordiske beregningsmodel for vejtrafikstøj er støjniveauet på bebyggelsens facader nærmest Bernhard Jensens Boulevard beregnet støjniveauer på op til L den 61,7 db. Da beregningerne viser, at det udendørs støjniveau på dele af facaderne overskrider kommuneplanens støjgrænse på L den 58 db, er der i lokalplanen optaget bestemmelser om, at det indendørs støjniveau skal sikres ved facadeisolering. Bestemmelserne fastlægger, at det indendørs støjniveau ved boligformål i soveog opholdsrum (hvor den krævede luftudskiftning er sikret mekanisk) orienteret mod Bernhard Jensens Boulevard, med et vindue/altandør åben 0,35 m 2 højst må være L den 46 db. Dette svarer til det støjniveau, der opstår indendørs med åbne vinduer når facadeniveauet er 58 db. Det skal ved indretning af boligerne tilstræbes at det er sekundære opholdsrum, der orienteres mod de støjbelastede facader. Samtidig med beregningerne af vejtrafikstøj på facaderne, er der foretaget beregninger af støjniveauet på de udendørs opholdsarealer, hvor støjniveauet ikke må overstige L den 58 db. Støjniveauet på de udendørs opholdsarealer overholder grænseværdien bortset fra et mindre område mod Bernhard Jensens Boulevard. Det betyder at dette område ikke kan indgå i beregningen af udeopholdsarealer, hvis der ikke udføres afskærmning af støjen. Støj fra letbane Lokalplanområdet vil som følge af placeringen tæt på en planlagt letbane blive belastet af støj og vibrationer, når banen sættes i drift. Af kommuneplanens støjbestemmelser fremgår det, at det konstante udendørs støjniveau, som banetrafik påfører boligbebyggelse, ikke må overstige L den 64 db på døgnbasis. Tilsvarende gælder det for bebyggelse til støjfølsomt erhverv og offentlige formål, at det konstante udendørs støjniveau, som banetrafikken påfører bebyggelsen ikke må overstige L den 69 db på døgnbasis. Derudover gælder bygningsreglementets krav vedrørende det indendørs støjniveau. Kommuneplanens støjbestemmelser vurderes umiddelbart at være overholdt. Støj fra søtrafik Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor efter Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Mols-Linien A/S har lejekontrakt på arealet, der senest vil ophøre i Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

34 28 Mols-Linien A/S sejler fra Aarhus til Odden med 2 Cat-Link-færger og den nye Kat- Express I af typen HSLC Incat 112 m. Tidligere sejlede de også med færgetypen Seajet, der fremover kun skal bruges som erstatningsfærge ved nedbrud ol. Rederiet FRS planlægger at sejle fra Aarhus til Odden med en hurtigfærge "Dolphin Jet". Støjudbredelse fra Cat-Link og Seajet færgerne er undersøgt i 2007 i forbindelse med lokalplanlægning for de første boligbebyggelser på Pier 4. Beregninger viser, at der ikke sker nogen overskridelse af grænseværdier for støj i forhold til lokalplanområdet ved drift med Cat-Link færgen. Seajet færgetypen, vil overskride grænseværdierne, dog ganske lidt, i de tidlige aftentimer. Støjberegningerne af Kat Express og Dolphin Jet færgen er foretaget i forbindelse med færgernes miljøgodkendelse i henholdvis august og december Her er beskrevet, at de vejledende grænseværdier for almindelig støj, L DEN og L AFmax samt lavfrekvent støj er overholdt i forhold til de to byggerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4. Det fremgår dog, at den vejledende grænseværdi for lavfrekvent støj kun bliver overholdt når en ude/indekorrektion, der er målt i de to byggerier bliver benyttet. Ved beregning af indendørs støjbelastning fra hurtigfærger anvendes en korrektion for den støjreduktion, der kan forventes indendørs i forhold til det udendørs støjniveau. Denne ude/inde korrektion er fastlagt på baggrund af målinger udført primært for boligtyper der er typiske for åben lav bebyggelse. Det blev dog forventet, at de nye boliger i Isbjerget og Lighthouse ville blive opført med en bedre lydisolation end den af Miljøstyrelsen opgivne. Derfor er der foretaget måling af lavfrekvent ude/inde korrektion på 2 udvalgte boliger i de to byggerier. Målingerne viser, at der er en væsentligt bedre lydisolation end de i hurtigfærgebekendtgørelsen anførte værdier for ude-inde korrektion. Af nedenstående tabel fremgår den lavfrekvente støjbelastning, med hurtigfærgebekendtgørelsens anførte værdier for ude-inde korrektion og med den faktisk målte korrektion. Krav LpA,LF Beregnet LpA,LF efter bekendtgørelsen Beregnet LpA,LF målt korrektion Isbjerget 25 db(a) 27,5 db(a) 20,3 db(a) LightHouse 25 db(a) 28,1 db(a) 18,4 db(a) med Som det fremgår, er de to byggerier isoleret mere end tilstrækkeligt mod lavfrekvent støj fra hurtigfærgerne og dermed bliver det lavfrekvente støjniveau indendørs ikke overskredet. Denne lokalplan skal sikre, at byggeri med boliger, bliver udført med en støjisolering, der giver en ude/indekorrektion, der vil bringe den lavfrekvente støj under grænseværdien. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

35 29 Grænseværdien er fastsat på grundlag af: Bekendtgørelse fra Miljø- og Energiministeriet nr af 21. december 2011 om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter. Lokalplanens bestemmelser fastlægger derfor, at det lavfrekvente støjniveau, LpA,LF, i frekvensområdet Hz indendørs, midlet over det 2 minutters tidsrum med højest støjbelastning som hurtigfærger påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i beboelsesrum: dag (kl ) aften/nat (kl ) 30 db(a) 25 db(a) Virksomhedsstøj fra Aarhus Havn Nordhavnen Lokalplanområdet omfatter et havneområde, hvor aktiviteterne knyttet til havnedrift er blevet nedlagt. Den nuværende støjbelastning fra virksomheder i nærområdet er således ikke relevant for den fremtidige anvendelse. Øvrige virksomheder på Aarhus Havn Havneaktiviteterne og de tilknyttede virksomheders drift sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Mellemarmen og Oliehavnen er beliggende m fra lokalplanområdet, og Østhavnen er minimum 1500 m væk. Aarhus Havn er klassificeret som erhvervsområde, hvorfor virksomheder på havnen ikke må støje mere end 70 db(a) ved virksomhedens skel. Virksomhederne har generelt ikke udnyttet disse støjrammer, og mange af virksomhederne nærmest byen har i øvrigt været underlagt det mere restriktive krav, at de ikke i bykerner (blandet bolig og erhverv) udendørs må give anledning til højere støjniveau i dag-, aften- og nattetimerne end 55, 45 og 40 db(a), jf. Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder. Langt de fleste virksomheder på Aarhus Havn på Mellemarmen, på Oliehavnen og i Sydhavnen ligger tættere på blandede bolig- og erhvervsområder i byen end på Pier 4 og ved bebyggelse inden for lokalplanområdet. Såfremt virksomhederne overholder de almindelige støjkrav i bykernen i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder vurderes det, at de ud fra almindelige afstandsbetragtninger også overholder de støjkrav for blandet bolig og erhverv, der vil gælde ved bebyggelse inden for lokalplanområdet. Containerterminalen Miljøstyrelsen er i færd med at udarbejde VVM-vurdering og miljøgodkendelse for containerterminalen (APMT-CS terminalen). I den forbindelse har Grontmij A/S foretaget en undersøgelse af virksomheden støj. Der er udvalgt en række beregningspunkter, der er vurderet at repræsentere de mest belastede boliger, der er nærmest terminalen. I forhold til Lokalplan 953 er der valgt to punkter, et i det nordøstligste og et i det sydøstligste hjørne af Pier 4. Undersøgelsen viser, at der i containerterminalen forekommer to principielt forskellige driftstilstande, der begge er blevet undersøgt. Det er dels en normal daglig Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

36 30 drift, imellem kl uden skibe ved kaj, hvor der bliver modtaget og håndteret containere på land. Dels en maksimal drift, der kan forekomme døgnet rundt, hvor 2-3 skibe bliver losset og lastet samtidig med fuld tog-, kran- og terminalaktivitet. Containerterminalen forventer, at de skal håndtere en væsentlig forøget godsmængde frem til Derfor er begge driftstilstande undersøgt i en fremtidig situation med håndtering af en væsentligt forøget godsmængde. I den normale daglige drift er støjbelastningerne på Pier 4 ikke over Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Dog vil der i en mulig fremtidig situation med håndtering af mere gods være en minimal overskridelse på op til 0,2 db over den vejledende grænseværdi om natten. Ved den maksimale drift er der en støjbelastning, der overskrider Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. På Pier 4 længst mod sydøst, er der om natten lejlighedsvis en støjbelastning på op til ca. 4,3 db(a) over den vejledende grænseværdi på 40dB(A). Lokalplanområdet er beliggende tæt på beregningspunktet. Reduktion af støjpåvirkning ved bebyggelse inden for lokalplanområdet I forbindelse med lokalplanlægning for de første boligbebyggelser på Pier 4 blev støjen fra de dengang to containerterminaler også undersøgt. Dengang var der også tale om en overskridelse af støjpåvirkningen på boligbebyggelserne om natten. Denne lokalplan indeholder derfor de samme bestemmelser som de foregående i området. - At lokalplanen fastlægger, at de udendørs opholdsarealer, der bliver stillet krav om, skal placeres så de ikke er støjbelastede over grænseværdien. I denne lokalplan kan det gøres ved at arealerne placeres så de er skærmet af bebyggelsen, mod støjkilderne fra virksomhederne på Aarhus Havn. - At der ved facadeudførelsen opnås en støjisolering, der sikrer et tilstrækkeligt lavt støjniveau i boliger og ved lignende støjfølsomme anvendelser. De udendørs opholdsarealer til bebyggelsen skal overholde de vejledende grænseværdier i Vejledning 5/1984, Ekstern Støj fra Virksomheder. Støjisolering af de nye bebyggelser er fastlagt med udgangspunkt i Tillæg til Vejledning nr. 5/1984: Ekstern Støj fra Virksomheder, juli Vejledningen kan bringes i anvendelse, da området både kommuneplanmæssigt og i lokalplanen er fastlagt til en anvendelse til blandede byfunktioner. Vejledningen fastlægger vejledende grænseværdier (fremgår af tabellen på næste side), som erstatter de grænseværdier for indendørs støj, der fremgår af Kommuneplan Dog med den undtagelse fra vejledningen, at natteperiodens slut tidspunkt bliver rykket fra 7 til 6. Begrundelsen er at Miljøstyrelsens støjundersøgelse af containerterminalen opererer med at natteperioden slutter kl. 6. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

37 31 mandag fredag kl lørdag kl mandag fredag kl lørdag kl søn- og helligdage kl alle dage kl db 33 db 28 db Værdierne gælder for støjbelastningen Lr fra hver enkelt virksomhed, bestemt over et referencetidsrum på 8 timer om dagen (dog kun 7 timer lørdage kl og 4 timer lørdage kl ), en time om aftenen og ½ time om natten. Der forudsættes en efterklangstid på 0,5 sekunder, samt at alle oplukkelige vinduer er åbnet 0,35 m². Risikovirksomheder Der er ikke registreret risikovirksomheder inden for en afstand af 500 m fra lokalplanområdet. Forureningsforhold - Jord Natur og Miljø, Virksomheder og Jord har pr. 8. november 2012 oplysninger om, at Århus Amt/Region Midtjylland den 20. april 2006 har kortlagt matr.nr. 2148dg Århus Bygrunde på vidensniveau 1 jf. Lov om forurenet jord. Matrikel 2148dg Århus Bygrunde er kortlagt, fordi området tidligere er blevet opfyldt med fyldjord fra bygge- og anlægsarbejder. Matriklen er beliggende i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Bygge-anlægsarbejde, følsom arealanvendelse Da matr.nr. 2148dg Århus Bygrunde er kortlagt, skal Aarhus Kommune, Bygningsinspektoratet samt Natur og Miljø, Virksomheder og Jord kontaktes, før der igangsættes grave- eller bygge/anlægsarbejde. Endvidere må der på den kortlagte matrikel ikke ændres arealanvendelse til bolig, legeplads, børneinstitution, friareal eller lignende forureningsfølsom anvendelse, før Aarhus Kommune, Natur og Miljø har meddelt tilladelse jf. Lov om forurenet jord, 8. Jf. 72 b i Lov om forurenet jord skal det ved følsom arealanvendelse sikres, at det øverste 50 cm s jordlag af den ubebyggede del af arealet ikke er forurenet, eller at der er etableret en varig fast belægning. Overskudsjord/byggeaffald Eventuel bortskaffelse af overskudsjord skal ske i henhold til Aarhus Kommunes Jordflytningsregulativ, og bortskaffelse af byggeaffald skal ske i henhold til Aarhus Kommunes Regulativ for erhvervsaffald. Før der fjernes jord fra ejendommen, skal jordflytningen jf. Lov om forurenet jord, 50 anmeldes til Aarhus Kommune, Natur og Miljø. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

38 32 Omplacering og genanvendelse af eventuelt forurenet jord indenfor ejendommen skal godkendes af Aarhus Kommune, Natur og Miljø jf. Lov om Miljøbeskyttelse, 19. Region Midtjylland orienteres herom i relation til ændret kortlægningsstatus. Miljøvurdering I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planen antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljørapporten er udarbejdet som en del af den lovpligtige miljøvurdering og fremlægges offentligt i samme periode som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Teknik og Miljø har afgjort at følgende miljøforhold skal vurderes i miljørapporten: Virksomhedsstøj Støj fra hurtigfærger Trafikstøj Konsekvensvurdering og visualisering Der er gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og miljørapportens indhold hos andre berørte myndigheder. Der er ikke indkommet bemærkninger. Miljøvurderingen foretages ud fra et alternativ. Alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planens påvirkning af omgivelserne med en realisering af forslag til lokalplan nr. 953 og tillæg nr. 63 til Kommuneplan Da omdannelsen af området er en del af den helhedsplan for Aarhus Ø, som blev vedtaget af Aarhus Kommune i 2003, vurderes en 0-løsning med fortsættelse af de hidtidige erhvervshavneanvendelser at være irrelevant. Både fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra denne del af Nordhavnens Pier 4 er gennemført, og fordi omdannelsen af området er i fuld gang. Der er gennemført byggemodning og opført nybyggeri i dele af området, og der er ligeledes yderligere salg af arealer på vej. Alternativet indeholder derfor en udbygning af området indenfor de nuværende kommuneplanrammer som et blandet bolig- og erhvervsområde med en maksimal byggehøjde på 12 m. Kollektiv trafik Ved planens udarbejdelse er der busrute på Dagmar Petersens Gade. Skoleforhold Ved lokalplanens udarbejdelse ligger området i Samsøgades Skoledistrikt. Der gøres opmærksom på at skolevæsenets planlægning for bydelen kan medføre ændringer i de enkelte skolers oplande. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

39 33 Institutionsforhold Børn og Unge har i dag ikke institutioner placeret på eller i nærheden af Aarhus Ø, som dækkes af lokalområde/skoledistrikt Samsøgade. I lokalplanområdets nærhed findes ved planens udarbejdelse følgende institutioner: Dagtilbud med afdelinger på følgende adresser: Knudriisgade 7 Knudriisgade 7B Nørre Boulevard 1A Østboulevarden 9 Dagtilbud med afdelinger på følgende adresser: Sølystgade 30 Falstergade 35 Graven 19 Mindegade 8 Ny Munkegade 13C Langelandsgade 62 Falstergade 17 Dagtilbud med afdelinger på følgende adresser: Dagplejeafdeling Østboulevarden 9-11 Selvejende dagtilbud på følgende adresser: Hjarnøgade 9 Thunøgade 22 Klostergade 37 Skoler: Samsøgades Skole Private skoler: Elise Smiths Skole Ny Munkegade 13 Laursens Realskole Hjelmensgade 12 SFO med afdelinger på følgende adresse: Ny Munkegade 13 (Skolen) Thunøgade 11 Fritidsklub med afdelinger på følgende adresse: Nørre Allé 30 B Pædagogisk ledede legepladser: Hjortensgade 23 Thunøgade 2A Tilladelse fra andre myndigheder Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

40 34 Lokalplanen kræver ikke tilladelse fra andre myndigheder. Teknisk forsyning Elforsyning sker fra: Vandforsyning sker fra: Varmeforsyning kan ske fra: Kloakforsyning sker ved: NRGI Dusager Aarhus N Aarhus Vand A/S Bautavej Aarhus V AffaldVarme Aarhus. Teknik og Miljø, Bautavej 1, 8210 Aarhus V Aarhus Vand A/S Bautavej Aarhus V. Regn og Spildevand Spildevand skal afledes til Marselisborg Renseanlæg via Aarhus Vands spildevandsledning i Kystpromenaden. Der meddeles tilslutningstilladelse for husspildevand i forbindelse med byggetilladelsen. Overfladevand skal afledes via privat regnvandsanlæg. Der skal ansøges om tilladelse til udledningen af overfladevand ved Aarhus Kommune, Natur og Miljø. Såfremt der etableres privat fælles spildevands- eller regnvandsanlæg skal der oprettes spildevandslaug til sikring af den fremtidige drift og vedligeholdelse. Aarhus Vand har kloakforsynet området på nordhavnen iht. tillæg nr. 4 til spildevandsplanen, af 7. november Aarhus Vand har etableret en spildevandsledning i Bernhardt Jensens Boulevard med en stikledning frem til broen der skal forbinde øen. Aarhus Vand har ingen forsyningspligt på øen og byggefelterne der. Der skal etableres et fælles privat spildevandsanlæg for hver enkelt ø og byggefelterne på denne. Spildevand skal pumpes via trykledning til Aarhus Vands spildevandsledning i punkt P98054S i den planlagte havneboulevard, såfremt det ikke kan afledes via gravitation. Alle omkostninger til etablering og al fremtidig drift af spildevandsanlægget frem til brønd P98054S afholdes af grundkøber/bygherre jf. Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan De nordlige områder af De Bynære Havne arealer og udbudsmaterialets bilag 2 Tekniske specifikationer 1. maj 2012, revideret af Bascon. Aarhus Vand har ikke ansvaret for regnvandsafledningen men alene spildevandsafledningen. Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

41 35 Veje Ansøgning om godkendelse af et teknisk projekt for nye vejanlæg i lokalplanområdet (lokalplanene 5, stk. 2) skal jf. privatvejsloven fremsendes til Aarhus Kommune, Trafik og Veje, Grøndalsvej 1, 8260 Viby J. Nærmere oplysninger herom kan fås ved henvendelse til Trafik og Veje, telefon Bebyggelse af området Ansøgning om byggeri i området skal indsendes til Aarhus Kommune, Planlægning og Byggeri, kalkværksvej 10, 8000 Aarhus C, i overensstemmelse med kommunens Bygherrevejledning. Nærmere oplysninger herom kan fås ved henvendelse til Planlægning og Byggeri, tlf Lokalplanen og andre planer Lokalplan nr. 953

42 36 LOKALPLANENS RETSVIRKNINGER Retsvirkninger af forslaget til lokalplanen Fremlæggelsen af forslaget for offentligheden medfører et midlertidigt forbud mod enhver bebyggelse, udstykning, nedrivning og ændret anvendelse af ejendommene i lokalplanområdet, der vil kunne foregribe indholdet af den endelige plan. En eksisterende lovlig anvendelse af en ejendom kan fortsætte uændret. Disse midlertidige retsvirkninger gælder, indtil der er vedtaget og offentliggjort en endelig lokalplan, dog højst i et år fra tidspunktet for offentliggørelsen af forslaget. Efter udløbet af den tid, hvor forslaget er fremlagt for offentligheden, vil det være muligt for kommunen at fravige forbudet og tillade, at en ejendom bebygges eller på anden måde udnyttes i overensstemmelse med lokalplanforslaget, hvis dette er i overensstemmelse med kommuneplanen, og der ikke er tale om et større byggeeller anlægsarbejde. Retsvirkninger af lokalplanen Lokalplanen gælder fra den dag, det er offentliggjort, at planen er vedtaget endeligt. Dette indebærer, at hvis en ejendom ønskes bebygget, udstykket eller anvendt på en anden måde end hidtil, skal det ske i overensstemmelse med planen. Lokalplanen medfører derimod ikke pligt til at opføre de bygninger, anlæg m.v., der er indeholdt i planen, og en eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte uændret. Hvis det er af væsentlig betydning for at få planen ført ud i livet, kan kommunen ekspropriere privates ejendomme eller rettigheder over ejendomme efter Lov om Planlægning, 47. Kommunen kan dispensere fra lokalplanen, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Når en dispensation berører omboendes interesser, skal disse underrettes om den påtænkte dispensation og have 14 dages frist til at fremkomme med bemærkninger herom, før dispensation eventuelt gives. Videregående afvigelser fra lokalplanen kan kun foretages ved en ny lokalplan. Lokalplanens retsvirkninger Lokalplan nr. 953

43 1 TILLÆG TIL KOMMUNEPLANEN Tillæg nr. 63 til Kommuneplan 2009 for Aarhus kommune I forbindelse med udviklingen af Aarhus Ø har Byrådet truffet beslutning om at udbyde og sælge byggeretter til projektet Havneholmen, der er beliggende på størstedelen af Ø3, ved Bernhardt Jensens Boulevard og Thit Jensens Gade. Lokalplan 953, der gør det muligt at gennemføre projektet, er ikke i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser og forudsætter følgende reguleringer: Der er nødvendigt at udskille et nyt rammeområde BL med tilknyttede rammebestemmelser, så det aktuelle byggeri bliver muligt. Med tillægget bliver der mulighed for et byggeri i varierende højder, med den højeste bebyggelse, med en maksimal bygningshøjde i kote 46,5 m (13 etager) og et maksimalt etageareal på m 2. Derudover fastlægges, at den overordnede byprofil på Nordhavnen skal være kendetegnet ved, at områdets bebyggelse nedtrappes mod vandsiden, både mod øst fra Bernhardt Jensens Boulevard mod bugten, og mod vest fra Bernhardt Jensens Boulevard mod Fiskeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. Stueetager skal som hovedregel udføres med en højde på 4,5 m med henblik på en generel mulighed for etablering af publikumshenvendte funktioner. Der skal etableres udendørs opholdsareal svarende til 15 % af boligetagearealet og 5 % af erhvervsetagearealet. Endelig udgår afsnit om havneanvendelse af rammebestemmelserne. Afgrænsningen af det nye rammeområde fremgår af rammekortet på side 4. Rammebestemmelserne for område BL er anført neden for. Som følge af udskillelsen af det nye rammeområde BL med en byggemulighed på m² reduceres bruttoetagearealet for rammeområde BL med samme antal m² etageareal. Afgrænsningen af de nye rammeområder fremgår af rammekortet neden for. Rammebestemmelserne for område BL og er anført neden for. Rammeområde og anvendelse BL 11. Blandet byområde Virksomhedsklasse 1-2 Bebyggelsens omfang Bygninger skal opføres med varierede bygningshøjder med maksimal bygningshøjde i kote 47,90 m Øvrige rammebestemmelser Den overordnede byprofil på Nordhavnen skal være kendetegnet ved at områdets bebyggelse nedtrappes mod vandsiden, både mod øst ud mod bugten, og mod vest ud mod Fi- Noter Kommuneplantillæg Lokalplan nr. 953

44 2 og maksimalt 13 etager bolig. Ud over de angivne maksimale bygningshøjder/ etageantal kan der etableres tagterrasser, udendørs opholdsarealer samt tekniske installationer mv. på tage. Bebyggelsens omfang må ikke overstige m 2 etageareal. skeri-, Træskibs- og Lystbådehavnen. Som hovedregel gælder, at stueetager udføres med en højde på 4,5 meter med henblik på en generel mulighed for etablering af publikumshenvendte funktioner. Bilparkering skal ske i underjordisk parkeringsanlæg. Der skal i området etableres udendørs opholdsareal svarende til 15 % af boligetagearealet og 5 % af erhvervsetagearealet BL 11. Blandet byområde Virksomhedsklasse 1-2 Det samlede bruttoetageareal indenfor området må ikke overstige m². Området er udpeget som byomdannelsesområde. Omdannelsen og udviklingen skal ske på baggrund af en samlet dispositionsplan for området. Dispositionsplanen skal fastlægge hoveddisponeringen af arealet herunder blandt andet fordelingen af bebyggelsestyper og anvendelser samt en plan for en etapevis udbygning. I forbindelsen med dispositionsplanlægningen skal omfanget og placeringen af de nødvendige landfaciliteter i tilknytning til den eksisterende og en eventuel ny lystbådehavn afklares. Endelig skal der sikres areal til en fremtidig kollektiv trafikbetjening. Den endelige afgrænsning af arealer, der etapevis For området gælder tillige bestemmelser i retningslinjen Udvidelse af Aarhus Havn og tilhørende VVMredegørelse. Til belysning af ny bebyggelses indvirkning på det omgivende bymiljø, herunder udsigtsmæssige konsekvenser, kan der stilles krav om visualiseringer bl.a. via kommunens VVP-3Dbymodel. Kommuneplantillæg Lokalplan nr. 953

45 3 overføres til byformål, sker i forbindelse med den efterfølgende lokalplanlægning. Indtil der forligger godkendte lokalplaner for de nye anvendelser, kan eksisterende havnevirksomhed fortsætte efter de hidtil gældende bestemmelser som i den vestlige del af området er fastlagt til: Lystbådehavneformål og sådanne værksteds-, håndværks-, handels-, oplags-, restaurations- og klubvirksomheder samt offentlige forsyningsvirksomheder, som har naturlig tilknytning til en lystbådehavn (Virksomhedsklasse 1-5). Generelt gælder, at en omdannelse skal respektere miljøet og funktionerne omkring den gamle Lystbådehavn. Den øvrige del af området er fastlagt til havneformål, herunder containerhavn og sådanne industri-, værksteds-, håndværks-, handels-, oplags-, kontorog kantinevirksomheder samt offentlige forsyningsvirksomheder, som har en naturlig tilknytning til en stykgods-, ro-ro- og færgehavn. Maksimalbygningshøjde er 12 m. Det samlede rumfang af bygninger må ikke overstige 3 m³ pr. m² af rammeområdets totale landareal. Kraner og losseanlæg er undtaget højdebestemmelserne. Kommuneplantillæg Lokalplan nr. 953

46 4 Kortbilag til tillæg nr. 63 til Kommuneplan 2009 for Aarhus Kommune Kommuneplantillæg Lokalplan nr. 953

47 Bernhardt Jensens Boulevard A Kanal Lokalplangrænse B Delområdegrænse Kanal g c B1-a Torv, plads, færdsels- og opholdsareal I h Færdsels- og opholdsareal Byggefelt Kanal B1-b Kvartersplads II B4-a B4-b II C1 Delområdebetegnelse Byggefelt/delbyggefelt betegnelse Vejareal B5 Muligt areal til p-kælder I B3-a b Vejadgang f B2-a B3-b II Promenade A-B P - adgang Stiadgang Vejbetegnelse B2-b Aarhus Bugt a Bro- og stibetegnelse d a m e Lokalplan nr. Lokalplankort Mål: 1:1000 Dato: 07. maj 2013 Tegnet af: TO / CMB PLANLÆGNING OG BYGGERI BYPLANAFDELINGEN

48

49 Miljørapport til Lokalplanforslag 953 Område til boliger ved Thit Jensens Gade, Aarhus Ø, Aarhus Midtby samt tillæg nr. 63 til Kommuneplan 2009 Miljørapporten er sammen med lokalplanen og kommuneplantillægget offentliggjort fra den 10. juli til og med den 4. september 2013

50 Miljørapport til Lokalplanforslag 953 Har du indsigelser, bemærkninger og/eller ønsker du yderligere oplysninger kan du kontakte: Planlægning og Byggeri Kalkværksvej Aarhus C Tlf Mail: [email protected] Fristen for bemærkninger udløber den 4. september 2013 Anfør venligst afsendernavn og -adresse på brev eller mail. Her ligger området Miljørapporten er udarbejdet af Planlægning og Byggeri, Byplanafdelingen

51 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er en miljøvurdering 2 2. Ikke teknisk resume af miljørapport 3 3. Beskrivelse af planernes formål og indhold Baggrund Indhold 7 4. Forhold til andre planer 8 5. Scoping 9 6. Kort beskrivelse af 0-alternativet Miljøvurdering af emner udvalgt i scoping Virksomhedsstøj Støj fra hurtigfærger Trafikstøj Visuelle, arkitektoniske og klimatiske forhold Forslag til overvågningsprogram Bilag 28 1

52 1. 0BHvad er en miljøvurdering Formålet med en Strategisk Miljøvurdering (SMV) er at fremme en bæredygtig udvikling ved at sikre, at der foretages en miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan påvirke miljøet væsentligt. Målet er at minimere eller helt undgå negative miljøkonsekvenser ved gennemførelse af en plan eller et program. Miljøvurderingen er baseret på Lov om miljøvurdering af planer og programmer (lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) og senere ændringer hertil. Miljøvurderingen tager udgangspunkt i et bredt miljøbegreb omfattende alt fra den biologiske mangfoldighed, befolkningen, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft og klimatiske faktorer til materielle goder, landskab, kulturarv, arkitektonisk og arkæologisk arv samt det indbyrdes forhold mellem disse parametre. I henhold til loven skal der i forbindelse med tilvejebringelse af planer og programmer, foretages en indledende vurdering af, om planen må antages at kunne få en væsentlig indvirkning på miljøet. Denne vurdering kaldes for en screening, og er første fase af miljøvurderingen. Screeningen sendes til høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Hvis planen eller programmet i screeningen vurderes at kunne påvirke miljøet væsentligt, gennemføres fase 2 af miljøvurderingen, som hedder scoping. I scopingen afgrænses omfanget af, hvilke oplysninger og miljøparametre, der skal indgå i den endelige miljørapport. Scopingen sendes i høring hos berørte myndigheder og eventuelt lokale foreninger. Scoping og screeningen af lokalplan nr. 953 og kommuneplantillæg nr. 63 til Kommuneplan 2009 er vedlagt som bilag 1. Udarbejdelse af en miljørapport er den 3. fase af miljøvurderingen, hvor der sker en grundig behandling af de enkelte emner, som forventes at give en sandsynlig væsentlig påvirkning af miljøet som følge af planens eller programmets realisering. Når miljørapporten og forslaget til planen eller programmet foreligger, foretager Aarhus Kommune en offentlig høring med en 8 ugers frist for offentlighedens og myndigheders fremsendelse af bemærkninger. Efter høringsperioden gennemgår Aarhus Kommune de indkomne forslag, bemærkninger og kommentarer med henblik på at skabe et samlet overblik over høringsresultatet. De indkomne forslag behandles inden der træffes beslutning om den endelige vedtagelse af planen eller programmet. Den endelige godkendte plan med tilhørende miljørapport offentliggøres samtidig med en sammenfattende redegørelse og et program for overvågning. 2

53 2. Ikke teknisk resume af miljørapport I henhold til 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der truffet afgørelse om, at lokalplanen og kommuneplantillægget er omfattet af kravet om miljøvurdering, idet planen antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Miljørapporten er udarbejdet som en del af den lovpligtige miljøvurdering og fremlægges offentligt i samme periode som forslag til lokalplan og kommuneplantillæg. Teknik og Miljø har afgjort at følgende miljøforhold skal vurderes i miljørapporten: Virksomhedsstøj Støj fra hurtigfærger Trafikstøj Konsekvensvurdering og visualisering Der er gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og miljørapportens indhold hos andre berørte myndigheder. Der er ikke indkommet bemærkninger. Miljøvurderingen foretages ud fra et alternativ. Alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planens påvirkning af omgivelserne med en realisering af forslag til lokalplan nr. 953 og tillæg nr. 63 til Kommuneplan Da omdannelsen af området er en del af den helhedsplan for De Bynære Havnearealer, som blev vedtaget af Aarhus Kommune i 2003, vurderes en 0-løsning med fortsættelse af de hidtidige erhvervshavneanvendelser at være irrelevant. Både fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra denne del af Nordhavnens Pier 4 er gennemført, og fordi omdannelsen af området er i fuld gang, der er gennemført byggemodning og opført nybyggeri i dele af området og der er ligeledes yderligere salg af arealer på vej. Alternativet indeholder derfor en udbygning af området indenfor de nuværende kommuneplanrammer, som et blandet bolig- og erhvervsområde med en maksimal byggehøjde på 12 m. Virksomhedsstøj Den helt overvejende havne- og virksomhedsaktivitet sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Der er minimum 850 m til oliehavnen og den nærmeste kaj i containerhavnen er i en afstand på 1200 m. Det er vurderet at aktiviteter og virksomheder på Mellemarmen og Oliehavnen kan overholde støjgrænserne i forhold til blandet bolig- og erhvervsanvendelse på Nordhavnen. Støjundersøgelser af containerterminalen i Østhavnen viser, at der lejlighedsvis om natten vil være en overskridelse, af de vejledende grænseværdier på de østligste arealer på Pier 4 nærmest på containerterminalen. 3

54 Lokalplan 953 stiller derfor krav til udlæg af udendørs opholdsarealer, der ikke er støjbelastede samt at der ved støjbelastede facader skal udføres facadeisolering, der sikrer et tilstrækkeligt indendørs støjniveau. Støj fra hurtigfærger Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Rederierne Mols-Linien A/S og Rederiet FRS har begge lejekontrakter på arealet der senest vil ophøre i Støjberegningerne af hurtigfærgerne viser, at almindelig støj og lavfrekvent støj er langt under de vejledende grænseværdier i forhold til de to eksisterende byggerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4. Grænseværdien for lavfrekvent støj bliver dog kun overholdt når en faktisk målt ude/indekorrektion i de to byggerier bliver benyttet i beregningen. Lokalplanen skal derfor sikre, at boliger bliver udført med en facadekonstruktion, der giver en støjisolering med en ude/indekorrektion, der vil bringe den lavfrekvente støj under grænseværdien. Trafikstøj Der er blevet udført en undersøgelse af trafikstøjpåvirkningen på byggeriet, som lokalplanen giver mulighed for. Undersøgelsen viser, at støjniveauet på bebyggelsens facader nærmest Bernhard Jensens Boulevard vil overskride grænseværdierne for facadeniveauet. På de facader, hvor støjgrænsen er overskredet, skal der i facadedimensioneringen tages hensyn hertil. Støjniveauet på de udendørs opholdsarealer overholder grænseværdien bortset fra et mindre område mod Bernhard Jensens Boulevard. Det betyder at dette område ikke kan indgå i beregningen af udeopholdsarealer, hvis der ikke udføres afskærmning af støjen. Der er ikke foretaget vibrationsberegninger/målinger i forhold til lokalplanens byggemulighed. I stedet forudsættes det, at byggeriet projekteres under hensyntagen til, at det vil blive påvirket af vibrationer fra kørsel på jernbanen og således at gældende grænseværdier kan overholdes. Generelt vurderes støjforholdene dog at blive forbedrede i området i forhold til i dag, idet omdannelsen af havnearealerne og flytningen af en del af trafikken herunder den tunge trafik vil reducere støjbelastningen. Konsekvensvurdering og visualisering Lokalplanen giver mulighed for et byggeri, der er beliggende i den kystnære del af byzonen og er omfattet af Aarhus kommunes højhuspolitik. Derfor skal der redegøres for påvirkningen af omgivelserne, byens skyline, landskab og kystnærhedszonen. Der er udarbejdet en visualisering med en tilhørende vurdering af det planlagte byggeris påvirkning. Lokalplanen er en del af udviklingen og omdannelsen af De Bynære Havnearealer, hvor det er målet at skabe en samlet ny bydel, med Bernhardt Jensens Boulevard som en langsgående midterakse med en markant bymæssig højde og tæthed, der nedtrappes mod vandsiden til begge sider. Bebyggelsen vil sammen med den øvrige udbygning af den 4

55 nye bydel danne en helt ny byprofil for Aarhus og betyde en væsentlig og samtidig bevidst tilstræbt påvirkning af kysten og Aarhus Bugt. Det planlagte byggeri vil få en positiv betydning for bymiljøet. Bebyggelsen bliver en integreret del af et helt nyt byområde ved inderhavnen og Nordhavnen, med kanaler, stier, promenader og pladser til glæde for byens borgere og de kommende beboere i de nye bygninger. Der er udført beregninger af solens påvirkning af lokalplanområdet i forhold til jævndøgn, vinter- og sommersolhverv, der viser at der i sommerperioden vil være gode solforhold i områdets udearealer, promenade og kanalkant. Kun i de sene eftermiddags- og aftentimer vil bebyggelsen kaste en skygge i gårdrummet og på promenaden. En undersøgelse af vindforholdene viser at der ikke vil optræde farlige vindforhold i lokalplanområdet og de umiddelbare omgivelser. Ved udeophold vil der især i den sydlige ende af promenadeområdet, den sydlige ende af kvarterspladsen og i åbningen mellem husene ved nogle vejrsituationer være uacceptable forhold. På disse steder kan komforten blive bedre ved diverse afskærmning. 5

56 3. Beskrivelse af planernes formål og indhold 3.1 1BBaggrund Lokalplan 953 har baggrund i den overordnede og langsigtede planlægning for Aarhus Ø, der for år tilbage blev muliggjort med udbygning af den nye Østhavn og udflytning af havneerhvervsaktiviteter fra de ældre havnearealer til den nye Østhavn. Lokalplanområdet er beliggende på Pier 4 i Nordhavnen, Aarhus Havn, på et område, der er benævnt Ø3 ved Bernhard Jensens Boulevard. Illustrations plan, bebyggelse på Ø3 Hele Ø3 er omkranset af kanaler. Lokalplanen omfatter ikke hele Ø3, det nordvestlige hjørne er ikke med. Nord for Ø3 er Ø2, hvor boligbyggeriet Isbjerget er beliggende på ca. halvdelen af arealet. På resten af Ø2 er det muligt at opføre en kontorerhvervsbebyggelse med et beskedent indhold af boliger. Lokalplanområdet, der er på ca m 2, var ved planens udarbejdelse kommunalt ejet, beliggende i byzone og ubebygget. Terrænet er fladt og beliggende i ca. kote 2 m. 6

57 3.2 2BIndhold Udarbejdelsen af Lokalplan 953 har grundlag i Aarhus Byråds beslutning om at gennemføre salg af en byggeret på ca m 2 etageareal til Konsortiet bag projektet Havneholmen. Terrænet i området etableres i kote 2,5 m i lighed med de øvrige områder i De Bynære Havnearealer af hensyn til en stigning i vandstanden i Aarhus Bugt, der kan komme i fremtiden som følge af klimaændringer. Planen omfatter en bebyggelse på maksimalt m 2. Dermed er det muligt at opføre ca. 385 boliger på 2-5 rum. Bebyggelsen skal opføres inden for særskilte byggefelter, med den højeste del på 13 etager og en maksimal højde i kote 45,70. Ud over maksimal bygningshøjde kan der på tagene af bygningerne etableres tekniske installationer, trappe-/elevatortårne mv. På tagene kan der desuden etableres anlæg for solenergi, f.eks. ved solceller. Tagene skal i øvrigt udformes som en del af bebyggelsens arkitektoniske helhed. Lokalplanområdet vejbetjenes fra en adgang til Thit Jensens Gade, der har forbindelse til Bernhardt Jensens Boulevard. Parkering Parkering skal etableres i en parkeringskælder etableret inden for et særskilt byggefelt, og skal have vejadgang fra Thit Jensens Gade. Cykelparkering skal etableres som en kombination af parkering på terræn og i kælder. Eksempel på udformning af bebyggelsen set i fugleperspektiv fra syd. 7

58 4. Forhold til andre planer Kommuneplanen Grundlaget for udarbejdelsen af lokalplanen har været den kommuneplan, som byrådet har vedtaget. Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens anvendelsesbestemmelser, som udlægger lokalplanområdet til blandet bolig- og erhvervsbebyggelse. Kommuneplanen muliggør indenfor lokalplanområdet bebyggelse på op til 12 m i højden. For at sikre, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen, er der udarbejdet et tillæg nr. 53. Heri udlægges et nyt rammeområde BL til blandet bolig- og erhvervsformål, hvor der muliggøres bebyggelse med en maksimal bygningshøjde i kote 45,7 m og maksimalt 13 etager. Bebyggelsens omfang må ikke overstige m². I denne miljørapport henvises der til lokale miljømål i Kommuneplan Anden fysisk planlægning Som supplement til kommuneplanen er der udarbejdet følgende planlægning, der berører lokalplanområdet: Handlingsplan for De Bynære Havnearealer, Helhedsplan for De Bynære Havnearealer, Kvalitetshåndbog for De Bynære Havnearealer, Tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001, Dispositionsplan for de nordlige områder 2006 Handlingsplanen, Helhedsplanen og Kvalitetshåndbogen har været fremlagt i offentlig høring og er vedtaget af Aarhus Byråd. Dispositionsplanen er vedtaget af Byrådet. 8

59 5. Scoping Aarhus Kommune har i januar 2013 gennemført en høring af miljøvurderingens afgrænsning og indhold hos andre berørte myndigheder (jf. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, 7). Aarhus Kommunes screenings- og scopingnotat er indsat som bilag 1. Der er ikke indkommet bemærkninger. Aarhus Kommune har vurderet, at Lokalplan nr. 953 samt kommuneplantillæg nr. 63 kan medføre væsentlige påvirkninger af miljøet, og derfor skal der gennemføres en miljøvurdering af lokalplanen i forhold til: Virksomhedsstøj (5.1), Støj fra hurtigfærger (5.1) Trafikstøj (7.2) Konsekvensvurdering i henhold til højhuspolitikken (8.1 og 8.2) samt visuel vurdering af påvirkning af kystnærhedszone og skyline (10.3 og 10.4) Tal i parentes henviser til screenings- og scopingnotat (bilag 1). Lokalplanen og kommuneplantillægget ledsages derfor af denne miljørapport, som redegør for planernes påvirkning af ovennævnte forhold. 9

60 6. Kort beskrivelse af 0-alternativet 0-alternativet svarer til den situation, hvor planen ikke gennemføres og er grundlaget for at sammenligne planens påvirkning af omgivelserne med en realisering af projektet, som er muliggjort i Lokalplan nr. 953 og Kommuneplantillæg nr. 63. Da omdannelsen af området er en del af den helhedsplan for De Bynære Havnearealer, som blev vedtaget af Aarhus Kommune i 2003, vurderes en 0-løsning med fortsættelse af de hidtidige erhvervshavneanvendelser at være irrelevant. Dels fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra denne del af Nordhavnen er gennemført, og dels fordi omdannelsen af Nordhavnen er i fuld gang med gennemført byggeri og byggemodning for dele af området, nybyggeri og yderligere salg af arealer på vej. Området er i den efterfølgende Kvalitetshåndbog, tillæg nr. 58 til Kommuneplan 2001, udlagt til blandet bolig- og erhvervsområde med henblik på omdannelse og fredeliggørelse. Kommuneplantillægget fastlægger en maksimal byggehøjde på 12 m. I forbindelse med den efterfølgende Dispositionsplan for de Nordlige Områder, som danner rammen om de aktuelle udbud og lokalplanlægningen, er der valgt at satse på en omdannelse, der er karakteristisk ved en relativt høj arealudnyttelse med byggeri generelt i op til 5-9 etager og enkelte højere punkter. Intentionen er at skabe en levende og mangfoldig bydel, der med hensyn til tæthed og bymæssighed minder om det eksisterende midtbyområde. Samlet set vurderes det, at en omdannelse af Nordhavnen til tæt bymæssig bebyggelse med et bredt udbud af boliger, let erhverv, kulturelle tilbud mv. er det bedste alternativ for byen, både socialt, økonomisk og infrastrukturelt. Indholdet i vurderingen er efter 7 stk. 2 i Lov om Miljøvurdering af planer og programmer begrænset til de oplysninger, der med rimelighed kan forlanges med hensyn til den aktuelle og tilgængelige viden. 10

61 7. Miljøvurdering af emner udvalgt i scoping 7.1 3BVirksomhedsstøj Lokalplanområdet er beliggende på Pier 4 i Nordhavnen, der er et tidligere erhvervshavneområde. Den helt overvejende havne- og virksomhedsaktivitet sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Der er minimum 850 m til oliehavnen og den nærmeste kaj i containerhavnen er i en afstand på 1200 m. Det er vurderet at aktiviteter og virksomheder på Mellemarmen og Oliehavnen kan overholde støjgrænserne i forhold til blandet bolig- og erhvervsanvendelse på Nordhavnen. Støjundersøgelser af containerterminalen i Østhavnen viser, at der lejlighedsvis om natten vil være en overskridelse, af de vejledende grænseværdier på de østligste arealer på Pier 4 nærmest på containerterminalen. Lokalplan 953 stiller derfor krav til udlæg af udendørs opholdsarealer, der ikke er støjbelastede samt at der ved støjbelastede facader skal udføres facadeisolering, der sikrer et tilstrækkeligt indendørs støjniveau. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Lokalplanområdet er beliggende på Pier 4 i Nordhavnen, der er et tidligere erhvervshavneområde, hvor aktiviteterne knyttet til havnedrift er blevet nedlagt. Havneaktiviteterne og de tilknyttede virksomheders drift sker i dag på Mellemarmen, Oliehavnen og Østhavnen. Der er minimum 850 m til oliehavnen og 1200 m til den nærmeste kaj i containerhavnen. Beskrivelse af 0-alternativ Den alternative mulighed, at udnytte lokalplanområdet i overensstemmelse med, hvad de gældende kommuneplanrammer giver mulighed for, som et blandet bolig- og erhvervsområde med en maksimal byggehøjde på 12 m, vil ikke medføre ændringer i relation til virksomhedsstøj i forhold til lokalplanområdet. Regulerende lovgivning Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder samt tillæg til vejledning nr. 5/1984 fra juli Miljøstyrelsens Vejledning 3/1996 Supplement til Vejledning om Ekstern Støj fra Virksomheder. Miljømål, internationale, nationale og lokale Aarhus Kommunes mål for virksomhedsstøj tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens støjvejledninger. Der er i bilag 1 til de generelle rammer i Kommuneplan 2009 angivet vejledende grænser for støj fra virksomheder, som anvendes i forbindelse med administration af miljøbeskyttelsesloven. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området 11

62 Aarhus Havn er klassificeret som erhvervsområde, hvorfor virksomheder på havnen ikke må støje mere end 70 db(a) ved virksomhedens skel. Virksomhederne har generelt ikke udnyttet disse støjrammer, og mange af virksomhederne nærmest byen har i øvrigt været underlagt det mere restriktive krav, at de ikke i bykerner (blandet bolig og erhverv) udendørs må give anledning til højere støjniveau i dag-, aften- og nattetimerne end 55, 45 og 40 db(a), jf. Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder. Langt de fleste virksomheder på Aarhus Havn på Mellemarmen, på Oliehavnen og i Sydhavnen ligger tættere på blandede bolig- og erhvervsområder i byen end på Pier 4 og ved bebyggelse inden for lokalplanområdet. Såfremt virksomhederne overholder de almindelige støjkrav i bykernen i henhold til Miljøstyrelsens Vejledning 5/1984 om Ekstern Støj fra Virksomheder vurderes det, at de ud fra almindelige afstandsbetragtninger også overholder de støjkrav for blandet bolig og erhverv, der vil gælde ved bebyggelse inden for lokalplanområdet. Containerterminalen Miljøstyrelsen er i færd med at udarbejde VVM-vurdering og miljøgodkendelse for containerterminalen (APMT-CS terminalen). I den forbindelse har Grontmij A/S foretaget en støjkortlægning af virksomhedens aktiviteter på terminalens område på Aarhus Havn (Grontmij rapport P "APM Terminals Aarhus, Miljømåling Ekstern Støj Støjkortlægning") Der er udvalgt en række beregningspunkter, der er vurderet, at repræsentere de mest belastede boliger i forskellige retninger set fra terminalen. I forhold til Lokalplan 953 er der valgt to punkter, et i det nordøstligste og et i det sydøstligste hjørne af Pier 4. Det sydøstlige beregningspunkt er meget tæt på lokalplanområdet. Støjkortlægningen viser at der i containerterminalen forekommer to principielt forskellige driftstilstande, der begge er blevet undersøgt. Det er dels en normal daglig drift, imellem kl uden skibe ved kaj, hvor der bliver modtaget og håndteret containere på land. Dels en maksimal drift, der kan forekomme døgnet rundt, hvor 2-3 skibe bliver losset og lastet samtidig med fuld tog-, kran- og terminalaktivitet. Containerterminalen forventer, at de skal håndtere en væsentlig forøget godsmængde frem til Derfor er begge driftstilstande undersøgt i en fremtidig situation med håndtering af en væsentligt forøget godsmængde. I den normale daglige drift er støjbelastningerne på Pier 4 ikke over Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. Dog vil der i en mulig fremtidig situation med håndtering af mere gods være en minimal overskridelse på op til 0,2 db over den vejledende grænseværdi om natten. Ved den maksimale drift er der en støjbelastning, der overskrider Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser. På Pier 4 længst mod sydøst, er der om natten lejlighedsvis en støjbelastning på op til ca. 4,3 db(a) over den vejledende grænseværdi på 40dB(A). For bygherre på Ø3 har COWI A/S udarbejdet en støjredegørelse for det planlagte byggeri, dateret den 21/ Beregning af ekstern støj fra containerterminalen er udført på baggrund af de forudsætninger, der er givet i Grontmij s rapport. I beregningerne er benyttet den maksimale driftssituation, inklusiv kildestyrker og driftsintensiteter. Der er konstate- 12

63 ret overskridelser af Miljøstyrelsens støjkrav til udeopholdsarealer på sydøst siden af byggeriet mod havneindløbet. Bag blokkene ved åbningen mod havneindløbet, hvor der er begrænset afskærmning er der ligeledes områder med mindre overskridelser af støjkravene. Som ved trafik fra veje stiller Miljøstyrelsen krav til støj fra virksomheder indendørs i boliger med åbne vinduer. I etageboligområder, er kravet i natteperioden kl. 22_07 Lr = 28 db(a) indendørs med alle oplukkelige vinduer åbnet 0,35 m². Støjkravet regnes for overholdt ved en beregnet støjbelastning på 40 db(a) på facaden. Det anbefales at for de blokke, hvor der beregnes overskridelser på facaden, dvs. de facader mod havneindkøbet, forsynes med gode lydisolerende vindueskonstruktioner, således at det interne støjniveau kan overholdes samtidigt med at der udluftes med det angivne 0,35 m² åbningsareal. COWI bemærker, at natteperioden i Grontmijs rapport er mellem 22-06, det er en afvigelse fra miljøstyrelsens støjvejledning, hvor natteperioden er i perioden Afværgeforanstaltninger Lokalplan 953 fastlægger, at der minimum skal udlægges 15 % af bebyggelsens boligetageareal til udendørs opholdsarealer, der ikke er støjbelastede. Dette kan lade sig gøre ved at placere opholdsarealerne så de er skærmet af bebyggelsen mod støjkilderne fra virksomhederne på Aarhus Havn. Desuden fastlægger lokalplan 953, at boliger skal støjisoleres i forhold til støj fra containerterminalerne, så der bliver sikret et tilstrækkeligt indendørs støjniveau. Det betyder at facaden skal sikre den fornødne støjdæmpning samt at vindueskonstruktioner skal være lydisolerende, således at det interne støjniveau kan overholdes samtidigt med at der udluftes med et åbningsareal 0,35 m². I COWI s rapport er det konstateret, at sluttidspunktet for natteperioden er rykket en time fra 7 til 6. Tilsvarende er det derfor nødvendigt at natteperiodens slut tidspunkt i lokalplanens bestemmelse om at overholde de vejledende støjgrænser, ændres med en time fra 7 til 6. Beskrivelse af kumulative effekter Skibe, der ligger ved kaj, er omfattet af miljølovens almindelige vilkår vedrørende støj. Afstanden til nærmeste kaj i Oliehavnen er ca m. Som eksempel kan nævnes, at med fri lydudbredelse fra ét skib liggende ved oliehavnskajen viser en orienterende beregning en støjbelastning af lokalplanområdet på op til ca. Lr = 45 db, hvilket overskrider den vejledende støjgrænse for natperioden kl (Lr 40 db). Hertil kan komme andre betydende støjkilder, som vil øge den samlede støjbelastning. Afstanden fra Oliehavnen til eksisterende boligbebyggelse langs Skolebakken, hvor samme vejledende støjgrænse er gældende, er dog lidt mindre (= større støjbelastning). Aarhus Kommune har mulighed for som et led i det almindelige tilsyn i medfør af Miljøbeskyttelsesloven at agere i forhold til de beskrevne støjkilder, men har ikke erfaring for, at der i særlig grad opleves miljøgener fra skibe ved kaj. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden 13

64 Ingen. Forslag til overvågning Aarhus Kommune vil, som en integreret del af kommunens opgaver, følge virksomhederne i og omkring lokalplanområdet og anvende de muligheder for regulering og påbud efter Miljøbeskyttelsesloven, som vurderes nødvendige for at virksomheder og boliger kan eksistere side om side. 14

65 7.2 4BStøj fra hurtigfærger Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Rederierne Mols-Linien A/S og Rederiet FRS har begge lejekontrakter på arealet der senest vil ophøre i Støjberegningerne af hurtigfærgerne viser, at almindelig støj og lavfrekvent støj er langt under de vejledende grænseværdier i forhold til de to eksisterende byggerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4. Grænseværdien for lavfrekvent støj bliver dog kun overholdt når en faktisk målt ude/indekorrektion i de to byggerier bliver benyttet i beregningen. Lokalplanen skal derfor sikre, at boliger bliver udført med en facadekonstruktion, der giver en støjisolering med en ude/indekorrektion, der vil bringe den lavfrekvente støj under grænseværdien. Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Den almindelige søtrafik er ikke pålagt miljøgrænser, men for hurtigfærgedrift er der gældende støjgrænser for den lavfrekvente støj ved sejlads. Der er aktuelt hurtigfærgedrift til og fra færgeleje på Pier 3 i Nordhavnen som kan forventes at fortsætte indtil udgangen af Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen har i 2001 meddelt Mols-Liniens hurtigfærgerute en miljøgodkendelse om, at den indendørs lavfrekvente støj i en række, af de på daværende tidspunkt beliggende boligområder, ikke må overstige grænseværdierne. Ligeledes måtte den samlede udendørs støjbelastning og det maksimale støjniveau for almindelig støj fra sejlads på ruten, ikke overstige grænseværdierne i boligområder og i støjfølsomme bygninger til offentlige formål. Miljøstyrelsen vurderede, at de forud for meddelelse af godkendelsen udførte støjundersøgelser sandsynliggjorde, at grænseværdierne for både almindelig og lavfrekvent støj ville kunne overholdes ved de berørte boliger. Miljøstyrelsen har i 2012 meddelt en Miljøgodkendelse for Mols-Liniens KatExpress færge, der gælder fra 1. september samt en godkendelse til Rederiet FRS s hurtigfærge "Dolphin Jet", der gælder fra den 21. december. Miljøgodkendelserne fastlægger, at de vejledende grænseværdier i forhold til de to byggerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4 bliver overholdt. Grænseværdien for lavfrekvent støj bliver dog kun overholdt når en faktisk målt ude/indekorrektion i de to byggerier bliver benyttet i beregningen. Beskrivelse af alternativ Den alternative mulighed at udnytte lokalplanområdet som de gældende kommuneplanrammer giver mulighed for, som et blandet bolig- og erhvervsområde med en maksimal byggehøjde på 12 m, vil ikke medføre ændringer i relation til hurtigfærgestøj i forhold til lokalplanområdet. Regulerende lovgivning Hurtigfærger skal miljøgodkendes i henhold til 7 i bekendtgørelse nr af 21. december 2011 om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter (hurtigfærgebekendtgørelsen). 15

66 Støj fra hurtigfærger er reguleret gennem Bekendtgørelse nr. 821 af 23/ om Miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter. De vejledende støjgrænser for lavfrekvent støj for de berørte områder på land er: Anvendelse Tidsrum L pa,lf Beboelsesrum (inden døre) Dag, kl db Beboelsesrum (inden døre) Aften og nat, kl db Kontorer, undervisningslokaler Hele døgnet 35 db og andre støjfølsomme rum Øvrige rum i virksomheder Hele døgnet db Vurdering af konsekvenserne af planerne i og uden for området Færgedriften på Pier 3 kan fortsætte frem til år 2020, hvor Aarhus Kommune ifølge aftale med Aarhus Havn overtager arealet. Rederierne Mols-Linien A/S og Kattegatruten har begge lejekontrakter på arealet der senest vil ophøre i Mols-Linien A/S sejler fra Aarhus til Odden med 2 Cat-Link-færger og den nye KatExpress I af typen HSLC Incat 112 m. Tidligere sejlede de også med færgetypen Seajet, der fremover kun skal bruges som erstatningsfærge ved nedbrud ol. Rederiet FRS planlægger at sejle fra Aarhus til Odden med hurtigfærgen "Dolphin Jet". Støjudbredelse fra Cat-Link og Seajet færgerne er undersøgt i 2007 i forbindelse med lokalplanlægning for de første boligbebyggelser på Pier 4. Beregninger viser, at der ikke sker nogen overskridelse af grænseværdier for støj i forhold til lokalplanområdet ved drift med Cat-Link færgen. Seajet færgetypen, vil overskride grænseværdierne, dog ganske lidt, i de tidlige aftentimer. Støjberegningerne af KatExpress og Dolphin Jet færgerne er foretaget i forbindelse med færgernes miljøgodkendelse i henholdvis august og december Her er beskrevet, at de vejledende grænseværdier for almindelig støj, L DEN og L AFmax samt lavfrekvent støj er overholdt i forhold til de to allerede opførte byggerier Isbjerget og Lighthouse på Pier 4. Det fremgår dog, at den vejledende grænseværdi for lavfrekvent støj kun bliver overholdt når der bliver regnet med en ude/indekorrektion, der er målt i de to byggerier. Ved beregning af indendørs støjbelastning fra hurtigfærger anvendes en korrektion for den støjreduktion, der kan forventes indendørs i forhold til det udendørs støjniveau. Denne ude/inde korrektion er fastlagt på baggrund af målinger udført primært for boligtyper der er typiske for åben lav bebyggelse. Det blev forventet, at de nye boliger i Isbjerget og Lighthouse ville blive opført med en facade, der vil give en bedre lydisolation end den korrektion, der ligger til grund for Miljøstyrelsens vejledning. Derfor er der foretaget måling af lavfrekvent ude/inde korrektion på 2 udvalgte boliger i de to byggerier. Målingerne viser, at der er en væsentligt bedre lydisolation end de i hurtigfærgebekendtgørelsen anførte værdier for ude-inde korrektion. 16

67 Af nedenstående tabel fremgår den lavfrekvente støjbelastning fra KatExpress færgen, med hurtigfærgebekendtgørelsens anførte værdier for ude-inde korrektion og med den faktisk målte korrektion. Krav LpA,LF Beregnet L pa,lf efter bekendtgørelse Beregnet LpA,LF med målt korrektion Isbjerget 25 db(a) 27,5 db(a) 20,3 db(a) LightHouse 25 db(a) 28,1 db(a) 18,4 db(a) Som det fremgår, er de to byggerier isoleret mere end tilstrækkeligt mod lavfrekvent støj fra hurtigfærgerne og dermed bliver det lavfrekvente støjniveau indendørs ikke overskredet. Det planlagte byggeri på Ø3 er tættere på hurtigfærgeruten og færgernes færgeleje. Grontmij A/S har derfor undersøgt de lavfrekvente støjforhold fra hurtigfærgetrafik i forhold til boligbygggeri på Ø3 og Ø4 på Pier 4, Nordhavnen. Vurderingen er baseret på støjundersøgelser, der er udført for KatExpress færgen. Det er vurderet, at det er muligt at opføre boliger på både Ø3 og Ø4. Vedr. den målte ude/inde korrektion for Isbjerget og Lighthouse, er der ikke anvendt særligt lyddæmpende facader, og Isbjergets facade er udført med standard betonsandwichelementer. Afværgeforanstaltninger Med henvisning til beregningerne af Cat-Link færgerne vil den lavfrekvente støj indendørs i beboelsesrum i bebyggelsen ikke overstige grænseværdierne. Sea-Jet færgen antages kun at ville blive benyttet meget begrænset som erstatningsfærge og sammenholdt med den meget beskedne overskridelse af støjgrænsen tidligt om aftenen, vurderes det, at færgen ikke vil give anledning til uacceptable støjgener i lokalplan området. I forhold til lavfrekvent støj fra KatExpress og Dolphin Jet færgerne skal lokalplanen sikre, at byggeri med boliger, bliver udført med en støjisolering, der giver en ude/indekorrektion, der vil bringe den lavfrekvente støj under grænseværdien. Grænseværdien er fastsat på grundlag af: Bekendtgørelse fra Miljø- og Energiministeriet nr af 21. december 2011 om miljøgodkendelse af hurtigfærgeruter. Lokalplanens bestemmelser fastlægger derfor, at det lavfrekvente støjniveau, LpA,LF, i frekvensområdet Hz indendørs, midlet over det 2 minutters tidsrum med højest støjbelastning som hurtigfærger påfører boliger o.l., ikke overstiger følgende grænseværdier indendørs i beboelsesrum: dag (kl ) aften/nat (kl ) 30 db(a) 25 db(a) 17

68 Grænserne for lavfrekvent støj er væsentligt mere restriktive end grænserne for almindelig støj. Bliver grænserne for lavfrekvent støj overholdt vil grænserne for almindelig støj være overholdt med en margen på mere end 10dB. Det skal bemærkes, at Aarhus Kommune planlægger en langsigtet løsning, der muliggør en flytning af hurtigfærgerne. Af Kommuneplan 2009 fremgår det, at der er behov for en udvidelse af Aarhus Havn, blandt andet for at kunne gennemføre en flytning af Mols- Liniens færgeterminal fra den nuværende placering i Nordhavnen. Der peges på en udvidelse af Østhavnen mod sydøst på ydersiden af den nuværende havnemole. Der er dog ikke aktuelt forretningsgrundlag for en udbygning og en udvidelse er ikke aktuelt forestående Beskrivelse af kumulative effekter Ingen. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden Ingen Forslag til overvågning Ingen. 18

69 7.3 5BTrafikstøj Ved screeningen af lokalplanen blev det vurderet, at det planlagte byggeri med en placering ved Bernhardt Jensens Boulevard kan medføre trafikstøjbelastninger på det mulige byggeri over kommuneplanens grænseværdier. Der er derfor udarbejdet en redegørelse af de støjmæssige konsekvenser, hvor der anvises løsninger til afhjælpning af støjproblemerne. Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Samlet vurderes støjforholdene på Nordhavnen at blive forbedret ved byomdannelsen, især som følge af en markant reduktion af den tunge trafik, hvor ved den lavfrekvente støj reduceres. Samlet set vurderes støjforholdene dog at være neutrale, da der som følge af flytning af specielt den tunge trafik forventes at ske stigninger i støjniveauerne andre steder i byen. Beskrivelse af alternativ Den alternative mulighed, der er at udnytte lokalplanområdet i overensstemmelse med de gældende kommuneplanrammer, som et blandet bolig- og erhvervsområde, med en maksimal byggehøjde på 12 m, vil ikke medføre ændringer i relation til trafikstøj i forhold til lokalplanområdet. Regulerende lovgivning Miljøstyrelsens vejledning 4/2007, Støj fra Veje, juli Miljømål, internationale, nationale og lokale Målene for Aarhus Kommunes trafikmiljø tager afsæt i Miljøministeriets Støjbekendtgørelse og EUs støjdirektiv. Grundlaget er desuden de kommunale handlingsplaner for trafikmiljø. I Kommuneplan 2009 er der medtaget generelle rammebestemmelser vedrørende støj i overensstemmelse med gældende normer og krav. Støjbestemmelser udstikker rammerne for, at der i detailplanlægningen (lokalplaner m.m.), i forbindelse med enkelttilladelser til bebyggelse og ved miljøgodkendelse træffes de konkrete bestemmelser om støjniveauer og eventuelle støjdæmpende foranstaltninger. Det tilstræbes at arealer til støjfølsom anvendelse overholder støjgrænserne i nedenstående tabel. Anvendelse Grænseværdi Rekreative anvendelser i det åbne land visse naturområder, sommerhusområder, campingpladser o.l. Lden = 53 db Boliger, daginstitutioner, pleje- og behandlingsinstitutioner, Lden = 58 db hospitaler, skoler og undervisningsinstitutioner o.l. Udendørs opholdsarealer i tilknytning til støjfølsomme funktioner (i det omfang der er krav herom) Rekreative anvendelser i byen parker, kolonihaver, campingpladser o.l. Hoteller, kontorer, liberale erhverv o.l Lden = 63 db Grænseværdier for vejtrafikstøj ved udlæg og disponering af støjfølsomme funktioner. Kilde: Kommuneplan

70 Vurdering af støjkonsekvenserne af planerne i nærområdet COWI A/S har udført beregninger af det udendørs støjniveau fra vejtrafik på facaderne af det planlagte byggeri. Vejtrafikdata er baseret på de af Aarhus Kommune forventede trafiktal. Der er beregnet støjniveau på alle facaderne med følgende resultater: Facade mod Bernhardt Jensens Boulevard L DEN 61,7 db. Idet trafikstøjniveauet overstiger vejledningens 58 db L DEN, skal facaderne dimensioneres sådan at det indendørsstøjniveau overholder grænseværdien. Støjniveauet på de udendørs opholdsarealer overholder grænseværdien bortset fra et mindre område mod Bernhard Jensens Boulevard. Det betyder at dette område ikke kan indgå i beregningen af udeopholdsarealer, hvis der ikke udføres afskærmning af støjen. I forbindelse med Lokalplan 816 (Z-huset), der omfatter et byggefelt, der grænser umiddelbart op til Bernhard Jensens Boulevard og den kommende letbane, blev der udarbejdet en redegørelse vedrørende støj fra letbanen. Af den gennemførte støjredegørelse fremgår det, at støjbelastningen fra letbanen på de nærmeste facader ligger på ca. 30 db(a). Da Z- huset ligger i mindre afstand fra letbanen end boligerne omfattet af lokalplan 953 og da de beregnede støjniveauer her ligger langt under grænseværdien, antages det at støjniveauet ved boligerne omfattet af lokalplan nr. 953 også ligger under grænseværdien. På baggrund af ovenstående vurderes det ikke nødvendigt at udføre yderligere beregninger af støjen fra letbanen. Afværgeforanstaltninger Lokalplanen skal indeholde bestemmelser om at byggeriet skal dimensioneres under hensyntagen til trafikstøjniveauet, der på facaden forventes at overstige grænseværdien. Endvidere kan arealet nærmest Bernhard Jensens Boulevard ikke indgå i beregningen af udeopholdsarealer, hvis der ikke udføres afskærmning af støjen. Beskrivelse af kumulative effekter Ud over støj fra vej og bane er dele af området belastet af virksomhedsstøj og støj fra færgetrafik. De støjbelastede områder er dog ikke sammenfaldende. Beskrivelse af tekniske mangler og manglende viden For vejtrafikstøj forholder det sig således, at de beregnede trafikmængder i 2023 bygger på en forventning om en økonomisk udvikling i samfundet og en deraf følgende udbygning - herunder udbygning af Nordhavnen. Denne udvikling kan ændre sig og dermed kan trafikmængderne og de afledte støjniveauer også ændre sig. Forslag til overvågning Der vurderes ikke at være et egentligt behov for overvågning af støjpåvirkning fra trafik. Udviklingen i trafikmængden i området vil dog - som på resten af vejnettet - blive fulgt gennem periodiske trafiktællinger. 20

71 7.4 6BVisuelle, arkitektoniske og klimatiske forhold Lokalplanen giver mulighed for et byggeri, der er beliggende i kystzonen og er omfattet af Aarhus kommunes højhuspolitik, derfor skal der redegøres for påvirkningen af omgivelserne, byens skyline, landskab og kystnærhedszonen. Der er derfor udarbejdet en visualisering med en tilhørende vurdering af det planlagte byggeris påvirkning. Miljøstatus/miljøforhold. Beskrivelse af hvordan tilstanden er i dag Ingen påvirkning. Beskrivelse af alternativ Alternativet vil medføre at der kun kan opføres byggeri i op til 12 m og at kystzonen derfor vil påvirkes i langt mindre omfang. Regulerende lovgivning Planlovens 16, stk. 3 og 4, hvori der stilles krav om en vurdering af påvirkningen af den bynære del kystzonen. Der skal oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne og angives en begrundelse for byggeri der overstiger 8,5 m i højden. Miljømål, internationale, nationale og lokale Aarhus Kommunes højhuspolitik stiller krav om at der ved planlægning for byggeri i mere end 6 etager skal gennemføres en konsekvensanalyse, der skal indeholde en vurdering af: visuel påvirkning af byens skyline, landskab og lokalområdet, påvirkning af bylivet og påvirkning af det lokale klima. Vurdering af konsekvenserne af planerne i og udenfor området Visuel påvirkning Lokalplanen er udarbejdet med det formål at muliggøre en etape af en ny bydel på Nordhavnen. Planlægningen af De Bynære Havnearealer har som vision og mål, at der ved byomdannelse af de hidtidige havnearealer kan skabes en samlet ny bydel, med Bernhardt Jensens Boulevard som en langsgående midterakse med en markant bymæssig højde og tæthed, der nedtrappes mod vandsiden både mod øst ud mod bugten og mod vest ud mod Fiskeri, lystbåde og Træskibshavnen. Lokalplanen muliggør opførelse af en etagehusbebyggelse med en høje del på 13 etager ved Bernhardt Jensens Boulevard og en lavere del på ned til 5 etager mod bugten. Bebyggelsen vil sammen med den øvrige udbygning af den nye bydel danne en helt ny byprofil for Aarhus og betyde en væsentlig og samtidig bevidst tilstræbt påvirkning af kysten og Aarhus Bugt. Under den hidtidige anvendelse af Nordhavnen til havneerhvervsformål har der kun været begrænsede muligheder for offentlighedens adgang til området. Ved realisering af det nye bykvarter vil der blive tilvejebragt varierede og alsidige muligheder for offentlighedens adgang til og brug af området til rekreative og oplevelsesmæssige aktiviteter. På de efterfølgende sider vises visualiseringer af ny bebyggelse inden for lokalplanens område. Visualiseringerne illustrerer nærværende lokalplans påvirkning af kystlandskabet. 21

72 På visualiseringerne er projekterne Light*house, Z-huset, Isbjerget, SHIP, ungdomsboligerne og Havnehusene også vist. Disse projekter er omfattet af lokalplanerne nr.: 815, 816, 858, 859, 895 og 933. Fotostandpunkterne er vist på nedenstående kort. Fotostandpunkter lokalplanområdet er markeret med rødt På visualiseringerne ses den nye bebyggelse fra 4 udvalgte standpunkter. Bebyggelsen vil fra by- og landsiden visuelt indgå som en del af Nordhavnens samlede byprofil og er kun delvist synlig fra syd og nord. Bebyggelsen ligger delvist skjult bag bebyggelser vest, nord og syd for Ø3 og opleves derfor kun delvist fra standpunkt 2-4. Hvor bebyggelsen er synlig, opleves den i sammenhæng med den nye bydels øvrige volumener, og virker i den sammenhæng ikke dominerende. Fra bugtsiden, standpunkt 1, vil bebyggelsen blive oplevet mest tydeligt. Men bebyggelsen er dog i sammenhæng med den øvrige udbygning ad Nordhavnen. Bebyggelsen opleves i skala og arkitektur som en del af den nye byprofil og det er vurderet, at bebyggelsen ikke virker dominerende fra bugtsiden. 22

73 Fotostandpunkt 1, set fra Aarhus Bugten udsnit fra 3D havnemodel. Fotostandpunkt 2, set fra Balticgade fremtidig bebyggelse Ø4 ligger i forgrunden for Ø3. 23

74 Fotostandpunkt 3, set fra fremtidig Bernhardt Jensen Boulevard, den fremtidige bebyggelse Ø4 Fotostandpunkt 4, set fra Risskov 24

75 Byliv Det planlagte byggeri er en del af en omfattende byomdannelse af de bynære havnearealer, fra havneområde til bykvarter, der vil få en positiv betydning for bymiljøet. Bebyggelsen bliver en integreret del af et helt nyt byområde ved inderhavnen og Nordhavnen, med kanaler, stier, promenader og pladser til glæde for byens borgere og de kommende brugere af de nye bygninger. Den fremtidige trafik, der genereres som følge af det planlagte byggeri vil være af samme omfang som ved tilsvarende boligbyggerier i området. Sol og skygge Der er udført beregninger af solens påvirkning af lokalplanområdet i forhold til jævndøgn, vinter- og sommer solhverv. Det svarer til datoerne 23. april og 23. september samt 23. december og 23. juni. Når der bygges højt og tæt, som det muliggøres i lokalplanområdet og som det i øvrigt påtænkes i omkringliggende byggefelter, vil der selvsagt opstå skyggepåvirkning på opholdsog udearealer. Skygger fra bebyggelsen i lokalplanområdet er på de følgende skyggediagrammer vist med mørk gråtone sommersolhverv kl.9 sommersolhverv kl. 12 sommersolhverv kl.15 sommersolhverv kl. 18 I sommerperioden vil der være gode solforhold i områdets udearealer, promenade og kanalkant. Kun i de sene eftermiddags- og aftentimer vil bebyggelsen kaste en skygge i gårdrummet og på promenaden. Bebyggelsen vil om aftenen kaste en skygge mod nordøst, der delvist vil ramme Isbjerget. 25

76 Jævndøgn kl Jævndøgn kl Jævndøgn kl Jævndøgn kl I forårs-og efterårsperioderne vil der på kvarterspladsen være sol fra midt på formiddagen, og resten af dagen. Gårdrummet har sol midt på dagen, men vil ligge i skygge morgen og eftermiddag. Promenade og kanalkant har gode solforhold i løbet af dagen, og delvis skygge eftermiddag og aften. Eftermiddag og aften vil bebyggelsen kaste en skygge mod nordøst, der delvist vil ramme Isbjerget. Vintersolhverv kl. 12 I vinterperioden vil store dele af områdets opholdsarealer være i skygge det meste af dagen, dog vil promenade og kanalkant ligge i sol midt på dagen. På dagens lyse timer vil bebyggelsen kaste skygge på Isbjerget mod nordøst. Bebyggelsen giver generelt gode sol- og skyggeforhold i området, især i sommerhalvåret, og det vurderes at have en positiv indvirkning på kvaliteten af klimaet og uderummene i området. Endvidere er bebyggelsen planlagt med opholdsarealer på en del af tagfladerne der vil have meget gode solforhold. 26

77 Vind COWI A/S har i rapporten: Vindvurdering Ø3 undersøgt vindforholdene i og omkring lokalplanområdet. Konklusionen er at der ikke vil optræde farlige vindforhold i lokalplanområdet. I forhold til udeophold viser rapporten at vindforholdene især i den sydlige ende af promenadeområdet, den sydlige ende af kvarterspladsen og i åbningen mellem husene kan være uacceptable. På disse steder kan komforten blive bedre ved diverse afskærmning. I promenadeområdet kan det med fordel overvejes at skabe mere læ for vind fra den østlige halvsektor. Den brede åbning mellem bygningerne ud til promenadeområdet kan med fordel skærmes mere af, så vinden ikke i lige så høj grad får frit løb gennem denne åbning. Eventuelle lægivere på promenadesiden kan bidrage til dette. I gårdområdet grænsende op til det højere beliggende niveau og på Kvarterspladsen kan der ligeledes gøres nogle tiltag. I gårdområdet vil det hjælpe, hvis den brede åbning ud mod promenadeområdet skærmes af som nævnt ovenfor, og det samme gælder for de to øvrige åbninger ud mod Kvarterspladsen. På selve Kvarterspladsen vil lægivere især i den sydlige halvdel ud mod kanalen kunne forbedre forholdene for rekreativt ophold på pladsen. Langs kanalerne ser der ikke ud til i helt samme grad at være behov for yderligere læ, da de værste forhold forekommer når vinden blæser lige ind langs kanalerne, og det er svært at bremse denne. Området tættest på husene er i bedre læ end på ydersiden af træerne, der er mulighed for at søge læ her. Lokalplanen indeholder mulighed for, at indrette området med lægivere i overensstemmelse med anbefalingerne. 27

78 8. Forslag til overvågningsprogram På baggrund af de vurderede konsekvenser af planerne, er der foreslået en række afværgeforanstaltninger. For nogle af afværgeforanstaltningerne er der behov for et overvåge udviklingen løbende i kortere eller længere perioder. I flere tilfælde sker overvågningen allerede som følge af andre aktiviteter. Overvågningstiltagene er: Risikoanalyse Aarhus Kommunes miljømyndighed vil løbende kontrollere, at risikovirksomhedernes drift, som kommunen er myndighed for, er i overensstemmelse med deres miljøgodkendelse. Ved revision af sikkerhedsdokumentation og/eller miljøgodkendelse bør der være en eksplicit bekræftelse af de sikkerhedsmæssige aspekter af virksomhedens placering i forhold til planerne. 9. Bilag Screening/scoping af lokalplanen er indsat på de følgende sider. 28

79 Vejledning Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 og senere ændringer hertil) indebærer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der kan få en væsentlig indvirkning på miljøet. Ved lokalplanlægning i Aarhus Kommune anvendes denne tjekliste for at afklare, om en lokalplan er omfattet af krav om miljøvurdering efter loven eller ej. Fremgangsmåde for udfyldelse af listen er beskrevet nedenfor. Tjeklisten omfatter miljøparametre under det brede miljøbegreb. For hver enkel parameter foretages en kvalitativ vurdering, ved afkrydsning, af lokalplanens indvirkning på den pågældende miljøparameter. Hvis indvirkningen vurderes at være neutral, positiv eller væsentlig negativ, skrives en kort begrundende i feltet bemærkninger. Tjeklisten er et screeningsværktøj. På baggrund af screeningen træffes afgørelse om den sandsynlige betydning af indvirkningen på miljøet efter kriterierne i lovens bilag 2. Afgørelsen begrundes sidst i dette skema. Hvis planen er omfattet af krav om miljøvurdering tjener tjeklisten tillige det formål at klarlægge hvilke miljøparametre, miljøvurderingen skal omfatte. Step 1 Indledende screening: Planen screenes efter skemaet på side 2. Der tages udgangspunkt i kriterierne i bilag 2 i Lov om miljøvurdering af Planer og programmer. Gå til step 2. Step 2 Planens indvirkning på miljøet vurderes(screening): Hvis planen er omfattet af bilag 3 og 4 og også vurderes at fastlægge anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis indvirkning er væsentlig udarbejdes en miljørapport. Gå til step 3. Hvis planen på baggrund af screeningen vurderes at kunne påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal der yderligere gennemføres en miljøkonsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsens 6 (Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 samt senere ændringer hertil). Viser vurderingen, at planen skader natura 2000 området, kan planen ikke vedtages. Hvis planen hverken er omfattet af bilag 3 og 4 eller vurderes ikke at påvirke et natura-2000 område væsentligt, vurderes planens sandsynlige indvirkning på miljøet på baggrund af screeningen og efter kriterierne i lovens bilag 2. Afgørelsen begrundes sidst i dette skema. Afgøres det, at planen er omfattet af lov om miljøvurdering, gå til step 3. Step 3 Planens indvirkning på miljøet (scoping) Hvis én eller flere miljøparametre umiddelbart vurderes at blive påvirket væsentligt efter kriterierne i bilag 2, gennemføres en miljøvurdering. Den udfyldte tjekliste vil kunne anvendes som scoping af hvilke miljøparametre, der skal medtages i miljøvurderingen (afgrænsning af omfanget af miljøvurderingen). De miljøparametre, der vurderes at have en væsentlig indvirkning på miljøet (positiv/negativ indvirkning) ved brug af tjeklisten, skal indgå i den videre miljøvurdering. Skabelonversion: Tjekliste, Lokalplaner, Lov om Miljøvurdering af planer og programmer, version 18, 3. oktober 2012 Aarhus Kommune, Teknik og Miljø, den 26/ Rev. dato: 19/ , 21/ , Tjekliste til afgørelse af behov for miljøvurdering af Lokalplan for byggeri på Ø3, De Bynære Havnearealer

80 Beskrivelse af lokalplanens indhold Denne lokalplan gælder for et område af Pier 4 på Nordhavnen af Aarhus Havn. Lokalplanområdet, der er ca. 2,6 ha stort, er ved planens udarbejdelse ejet af Aarhus Kommune og beliggende i byzone. Mod nordøst grænser lokalplanområdet op til en blandet bolig- og erhvervs bebyggelse, Isbjerget, og mod sydvest grænser området op til et planlagt byggefelt for boligbebyggelse. Området har tidligere været anvendt til havneformål i form af containerterminal. Området er i dag afviklet som havneområde, og der findes ingen eksisterende bebyggelse. Lokalplanen har til formål at muliggøre byomdannelse og opførelse af ny bebyggelse til bolig og erhverv. Ny bebyggelse skal opføres som etageboligbebyggelse. Stueetagerne kan desuden anvendes til erhvervsmæssige formål. Lokalplanen fastlægger byggefelter til ny bebyggelse, etablering af kanaler, veje, stier, underjordisk bilparkering, kvartersplads og opholdsarealer.lokalplanen giver mulighed for at opføre en boligbebyggelse på m2 i op til 13 etager. BYP 0BIndledende screening (step 1) 1BJa 2BNej 3BBemærkninger 4BAnsva r Planen kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt - et NATURA 2000-område Planen er omfattet af lovens (nr. 316 af 2004) bilag 3 og/eller 4 x I givet fald er planen pr. definition omfattet af krav om miljøvurdering samt miljøkonsekvensvurdering efter 6 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj NB: Ved registrering af bilag IV er planen omfattet af krav om miljøkonsekvensvurdering i hh til 11 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj Der skal screenes for arterne også uden for habitatområderne. x Anlæg på denne lovs bilag 3 og 4 fremgår også i VVM bekendtgørelsens bilag 1 eller 2 og kan dermed være VVM pligtige efter Lov om planlægning. BYP via konfliktsøgning i GIS BYP Andet, f.eks. Højhuspolitik Udarbejdes lokalplanen for et konkret projekt, skal dette VVM screenes inden et lokalplanforslag offentliggøres. x Højhuse er omfattet af lovens 3 stk. 1 nr. 1 eller 3, idet Aarhus Kommune jf. Højhuspolitikken vurderer, at projekter med bebyggelse på mere end 6 etager eller meter eller en overskridelse af kommuneplanens maksimale etageantal med mindst 2 etager kan have en væsentlig påvirkning på omgivelserne.

81 5BScreening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) 6BMiljøparametre 7BREGISTRERING AF: 11BAnsvarlig forvaltning/ Signatur 8BIndvirkning 9BPeriode 10BBemærkninger 12BIkke relevant 13BVæsentlig negativ 14BUvæsentlig/neutral 15BVæsentlig positiv 16BAnlægsperiode 17BDriftsperiode Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. 1. Natur- og naturbeskyttelse NM 1.1 NBL. 3- beskyttede naturtyper x Uden 3 vandløb, som vurderes under pkt NBL 15, 16, 17, 18 og 19 Bygge- og beskyttelseslinjer 1.3 Natura 2000, Habitat- og fuglebeskyttelsesområder (berørt el. i nærheden) 1.4 Habitatdirektivets bilag IV- arter (artikel 12), rødliste- og fredede arter 1.6 Eksisterende fredninger, inkl. Exner-fredninger 1.7 Fredskov (herunder evt. nedlæggelse af fredskov) NM/mp x NM/mp x ca. 5 km vest for lokalplanområdet. Afstanden samt karakteren af det konkrete projekt vurderes ikke at have nogen indvirkning på naturtyper og arter, som er udpegningsgrundlaget. være yngle-, leve- eller opholdssted for bilag Nærmeste Natur 2000 område er beliggende NM/mp x Der ingen natur, bygninger o.lign. som kan NM/mp IV-arter. x NM/mp x NM/mp 1.8 Økologiske forbindelser x NM/mp 1.9 Spærringer x NM/mp 1.10 Naturnetværk x NB: Ny udpegning i Kommuneplan 2009 NM/mp 1.11 Muligt naturområde x NM/mp 1.12 Særlige landskabsinteresser, rumlig x NM/kael oplevelse af landskabet 1.13 Særlige geologiske interesser og x NM/ mp

82 2. Spildevand NM 2.1 Udledning af spildevand X Området er omfattet af Århus Kommunes spildevandsplan, kloakopland P099, der er udlagt som planlagt spildevandskloakeret område. Spildevand skal afledes til Marselisborg Renseanlæg via Aarhus Vands spildevandsledning i Kystpromenaden. Der meddeles tilslutningstilladelse for husspil- NM/gian 5BScreening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) 6BMiljøparametre værdier 7BREGISTRERING AF: 8BIndvirkning 9BPeriode 10BBemærkninger 12BIkke relevant 13BVæsentlig negativ 14BUvæsentlig/neutral 15BVæsentlig positiv 16BAnlægsperiode 17BDriftsperiode Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger Særlige terrænforhold X Der er ingen særlige terrænforhold NM/kael 1.15 Skovrejsningsområde X NM/mp 1.16 Skovrejsning ikke ønsket X NM/mp 1.17 Bynære landskaber X NM/kael 1.18 Bevaringsværdige beplantningselementer X NM/kael 1.19 Vandløb generelt X Herunder påvirkning af vandløb og vådområder 1.20 Lavbundsarealer (mulighed for at genskabe el. etablere nye vådområder) 11BAnsvarlig forvaltning/ Signatur NM/oh X Evt. mulig placering af regnvandsbassin. NM/oh 1.21 Okkerpotentielle områder X NM/kael 1.22 Andet

83 Anlægsarbejdet må ikke påbegynde, før der er meddelt udledningstilladelse til overfladevand efter Miljøbeskyttelseslovens 28. Ansøgningen indsendes til Århus Kommune, Natur og ikke kan afledes via gravitation, skal det pumpes via trykledning til Aarhus Vands spildevandsledning i punkt P98054S i den planlagte havneboulevard. Alle omkostninger til etablering og al fremtidig drift af spildevandsanlægget frem til brønd P98054S afholdes af grundkøber/bygherre iht. Bascon s notat af 6. august Miljø. 2.3 Kloak og ledningsforhold X X X Der skal etableres et fælles privat spildevandsanlæg for byggefeltet. Såfremt spildevandet Aarhus Vand har ikke ansvaret for regnvandsafledningen men alene spildevandsafledningen. 2.4 Regnvandsbassiner vands- eller regnvandsanlæg skal der oprettes spildevandslag til sikring af den fremtidige drift X X X Herunder arealkrav til LP-delområder VS/bsj 2.5 Andet X Såfremt der etableres privat fælles spildevands- NM/gian og vedligeholdelse. 5BScreening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) 6BMiljøparametre 7BREGISTRERING AF: 11BAnsvarlig forvaltning/ Signatur NM/gian VS/bsj 8BIndvirkning 9BPeriode 10BBemærkninger 12BIkke relevant 13BVæsentlig negativ 14BUvæsentlig/neutral 15BVæsentlig positiv 16BAnlægsperiode 17BDriftsperiode Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. devand ifm. byggetilladelsen. 2.2 Udledning af overfladevand X Overfladevand skal afledes via privat regnvandsanlæg jf. Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan af 29. oktober 2007.

84 5. Virksomheder NM 5.1 Virksomhedsstøj, afstand m.v. Det fremgår af Miljøstyrelsens udkast til miljøgodkendelse, kommuneplantillæg og VVMredegørelse for APM Terminals Cargo Service A/S på Østhavnen, at den vejledende grænseværdi for støj på 40 db(a) om natten forventes at være overskredet med 4,1dB(A) på tes ikke at overskride de vejledende grænse- x Støj fra APM-CS Terminalen på Østhavnen: Nordhavnen 5.2 Vibrationer x Virksomheder i nærheden af området forventes 5BScreening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) 6BMiljøparametre 7BREGISTRERING AF: 11BAnsvarlig forvaltning/ Signatur NM/BjA NM/BjA 8BIndvirkning 9BPeriode 10BBemærkninger 12BIkke relevant 13BVæsentlig negativ 14BUvæsentlig/neutral 15BVæsentlig positiv 16BAnlægsperiode 17BDriftsperiode Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. 3. Grundvand NM 3.1 Særlige drikkevandsinteresser (OSD) 3.2 Vandindvinding inkl. forsyningsvandværk 3.3 Vandforbrug (Ved særlige funktioner, f.eks. en golfbane) x Ligger i område med begrænsede drikkevandsinteresser x Der er ingen nuværende eller fremtidige indvindingsinteresser i området. x Der forventes ikke særlig vandforbrugende aktiviteter. 3.4 Andet x Ved grundvandssænkning kan der være krav om tilladelse efter vandforsyningsloven. NM/mhe NM/mhe NM/mhe NM/mhe 4. Landbrug NM 4.1 Landbrug/husdyr m.v. X NM/kael 4.2 Andet

85 6. Jord NM 6.1 Jordforurening mere i forbindelse med bygge-og anlægsarbejderne x x Forureningsforholdene skal undersøges nærmere i området. Der vil blive stillet særlige vilkår til forureningsfjernelse fra byggefeltet og jordhåndteringen i forbindelse med byggearbejdet på matr. nr. 2148dg Århus Bygrunde. 6.2 Jordhåndtering/flytning urenede arealer på matr. nr. 2148dg Århus x x Jordhåndteringen kræver miljøtilsyn på de forurenede Bygrunde. Genanvendelse/genindbygning og/eller fjernelse af forurenet jord kræver særlig tilladelse fra 5BScreening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) 6BMiljøparametre 7BREGISTRERING AF: 11BAnsvarlig forvaltning/ Signatur NM/BjA NM/BjA NM/BjA NM/HRS NM/HRS 5.3 Luftforurening (støv og andre emissioner) 8BIndvirkning 9BPeriode 10BBemærkninger 12BIkke relevant 13BVæsentlig negativ 14BUvæsentlig/neutral 15BVæsentlig positiv 16BAnlægsperiode 17BDriftsperiode Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. værdier for vibrationer. x Lokalplanområdet vurderes ikke at blive belastet af lugt- og luftforurening, der overskrider de gældende grænseværdier 5.4 Risikovirksomheder x Der ligger ikke risikovirksomheder inden for en afstand af 500 m fra lokalplanområdet 5.5 Andet Det bør nærmere undersøges om de gældende grænseværdier for lavfrekvente støj fra hurtigfærgen kan overholdes i det planlagte boligbyggeri. x Støj fra hurtigfærgen:

86 Samlet set forventes en udbygning af Nordhavnsarealerne - sammenholdt med planlagte trafikdæmpninger på havnegaderne - at få en neutral eller svagt positiv indvirkning på trafiksituationen i området. 5BScreening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) 6BMiljøparametre 7BREGISTRERING AF: 11BAnsvarlig forvaltning/ Signatur 8BIndvirkning 9BPeriode 10BBemærkninger 12BIkke relevant 13BVæsentlig negativ 14BUvæsentlig/neutral 15BVæsentlig positiv 16BAnlægsperiode 17BDriftsperiode Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. Natur og Miljø. 6.3 Andet Da hele lokalplanområdet er kortlagt skal jordflytning uanset forureningskategori forudgående anmeldes til Natur og Miljø. 7. Trafik TOV 7.1 Trafikafvikling/belastning og vejadgang i anlægsfasen x Området vil fremadrettet blive vejbetjent via Bernhardt Jensens Boulevard. Trafikbelastningen søges begrænset ved at etablere en højklasset kollektiv trafikbetjening Trafikbelastningen af Nordhavnsarealerne forventes samlet at stige som følge af byomdannelsen. Trafikmængden ved en fuld udbygning af arealerne forventes at ligge i størrelsesordenen køretøjer pr. døgn. I forhold til situationen hvor Nordhavnen var erhvervshavn vil andelen af tunge køretøjer falde markant. x x Trafikafvikling kørende trafik af området. TOV/BNi

87 Trafikudviklingen følges gennem periodiske trafiktællinger. Herved kan udviklingen følges over tid. Trafikbetjening - kollektivtrafik Nordhavnsarealerne planlægges på sigt betjent med en højklasset kollektiv trafik - i form af busser og/eller letbane. Samtidig øges fremkommeligheden for den kollektive trafik på havnegaderne. Den kollektive betjening af de bynære havnearealer vil blive forbedret. Trafikbetjening - let trafik Nordhavnsarealerne tænkes i høj grad gjort tilgængelig for gående og cyklister. Den rekreative forbindelse for lette trafikanter med forbindelse til det øvrige sti- og gågadenet i City udgør - sammen med stianlæg på Bernhardt Jensens Boulevard - hovedadgangen til området. 7.2 Støjgener fra veje og jernbaner x x x Lokalplanens placering forventes at medføre at den del af Ø3 der ligger nærmest Bernhardt Jensens Boulevard er belastet af Trafikstøj. Da der er tale om en byggeretsgivende lokalplan skal der udarbejdes en redegørelse af de støjmæssige konsekvenser samt anvises løsninger til afhjælpning af eventuelle støjproblemer. 5BScreening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) 6BMiljøparametre 7BREGISTRERING AF: 11BAnsvarlig forvaltning/ Signatur TOV/BNi 8BIndvirkning 9BPeriode 10BBemærkninger 12BIkke relevant 13BVæsentlig negativ 14BUvæsentlig/neutral 15BVæsentlig positiv 16BAnlægsperiode 17BDriftsperiode Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger.

88 8. Klimatiske forhold redegøres nærmere for skyggeforhold. BYP 8.1 Sol/ skyggevirkning x x Omfattet af højhuspolitikken, hvorfor der skal BYP/cl 8.2 Vindforhold x x Omfattet af højhuspolitikken, hvorfor der skal BYP/cl 5BScreening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) 6BMiljøparametre 7BREGISTRERING AF: 11BAnsvarlig forvaltning/ Signatur 8BIndvirkning 9BPeriode 10BBemærkninger 12BIkke relevant 13BVæsentlig negativ 14BUvæsentlig/neutral 15BVæsentlig positiv 16BAnlægsperiode 17BDriftsperiode Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. 7.3 Vibrationer fra vej, bane og anlægsarbejder 7.4 Emissioner fra eventuel trafik til og fra området Samlet vurderes støjforholdene på Nordhavnen at blive forbedret ved byomdannelsen - især som følge af en markant reduktion af den tunge trafik, hvor ved den lavfrekvente støj reduceres. Samlet set vurderes støjforholdene dog at være neutrale, da der som følge af flytning af specielt den tunge trafik forventes at ske stigninger i støjniveauerne andre steder i byen. at kunne nedbringes som følge af betydelig Samlet set vil den generelle tilvækst i trafikken medføre mindre forøgelser af trafikkens emissioner. x x x Området vurderes ikke at være belastet af vibrationer. x x x Helt lokalt skønnes emissionerne fra trafikken mindre tung trafik. 7.5 Trafiksikkerhed et ændret trafikmønster - forventes at medføre en bedre trafiksikkerhed. x x x Anlæg af en helt ny trafikinfrastruktur - samt TOV/BNi 7.6 Andet - TOV/BNi TOV/BNi TOV/BNi

89 10. Arkitektoniske forhold ny bebyggelse BYP 5BScreening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) 6BMiljøparametre 7BREGISTRERING AF: 11BAnsvarlig forvaltning/ Signatur NM/oh BYP/cl NM/oh 8.3 Følsomhed overfor klimaændringer (øgede nedbørsmængder, højere vandstand i havet)/ 8.4 Sikringsanlæg ift. Klimaændringer jf. oversvømmelsesdirektivet (skal der anvendes arealer til beskyttelse mod oversvømmelse) 8.5 Andet 8BIndvirkning 9BPeriode 10BBemærkninger 12BIkke relevant 13BVæsentlig negativ 14BUvæsentlig/neutral 15BVæsentlig positiv 16BAnlægsperiode 17BDriftsperiode Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. redegøres nærmere for vindforhold. stigning i havvandstanden direkte påvirker nuværende sikkerhedsniveau. Med nuværende vidensniveau (A1B) ikke udsat placering. yderligere sikringsanlæg samme sikring som andre nyere havnearealer. x x Krav om min. kote 2,5 m.følsom placering, da x Minimum terrænkote 2,5 DVR90 giver uden 9. Kulturarv NM/BYP 9.1 Kulturhistoriske værdier x Findes ikke BYP/cl 9.2 Arkæologiske værdier x Moesgård orienteres BYP/cl 9.3 Fredede el. bevaringsværdige x Findes ikke BYP/cl bygninger 9.4 Beskyttede sten- og jorddiger og x NM/mp beskyttede fortidsminder. Museumslovens 29a og 29e 9.5 Kulturlandskaber X NM/kael 9.6 Kirkeindsigtsområder X NM/mp 9.7 Andet

90 5BScreening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) 6BMiljøparametre 7BREGISTRERING AF: 11BAnsvarlig forvaltning/ Signatur 8BIndvirkning 9BPeriode 10BBemærkninger 12BIkke relevant 13BVæsentlig negativ 14BUvæsentlig/neutral 15BVæsentlig positiv 16BAnlægsperiode 17BDriftsperiode Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger Arkitektonisk tilpasning til omgivende bebyggelse 10.2 Bygningsmæssig tilpasning til terræn, omgivende landskab og beplantning 10.3 Visuel påvirkning af kystnærhedszonen (Planlov 16 stk. 3 og 4) sens Boulevard er den foreslåede bebyggelse i overensstemmelse med den overordnede planlægning for området. Her til kommer redegørelse for det aktuelle projekt jf. højhuspolitikken. planen og anden planlægning for DBH. Her til kommer redegørelse for det aktuelle projekt jf. x x På nær en overskridelse af højden mod B. Jensens x x Jf. ovenfor og som redegjort for i Kommuneplanen højhuspolitikken. x x Der skal redegøres for de visuelle påvirkninger med visualisering Visuel påvirkning af skyline nen og anden planlægning for DBH. Her til kommer redegørelse for det aktuelle projekt jf. materialer der giver stærkt generende refleksioner. x Jf og som redegjort for i Kommuneplanen højhuspolitikken Lys og/eller refleksioner x Bestemmelse i LP om at der ikke kan anvendes 10.6 Andet BYP/cl BYP/cl BYP/cl BYP/cl BYP/cl 11. Ressourcer og affald BYP 11.1 Arealforbrug x Tæt og højt jf. Kommuneplanen BYP/cl Jf. kommuneplanens målsætning 11.2 Energiforbrug (Særligt energiforbrugende eller energibesparende foranstaltninger) x Krav om lavenergibyggeri BYP/cl

91 13. Socioøkonomi / materielle goder BYP/NM 13.1 Påvirkning af sociale forhold x Der skabes fleksible og gode fysiske rammer BYP/cl og varierede bo- og livsformer jf. kommune- 5BScreening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) 6BMiljøparametre 7BREGISTRERING AF: 11BAnsvarlig forvaltning/ Signatur 8BIndvirkning 9BPeriode 10BBemærkninger 12BIkke relevant 13BVæsentlig negativ 14BUvæsentlig/neutral 15BVæsentlig positiv 16BAnlægsperiode 17BDriftsperiode Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger Forbrug af andre materialer, råstoffer 11.4 Forbrug af kemikalier, miljøfremmede stoffer x BYP/cl x BYP/cl 11.5 Genanvendelse af affald x BYP/cl 11.6 Andet 12. Befolkning og sundhed BYP 12.1 Tilgængelighed for offentligheden x Boliger! Offentlig adgang langs kajkant BYP/cl 12.2 Tilgængelighed for handicappede x Skal overholde gældende regler og praksis BYP/cl 12.3 Friluftsliv/rekreative interesser - internt i planområdet 12.4 Friluftsliv/rekreative interesser - i omgivelserne i øvrigt 12.5 Begrænsninger og gener over for befolkningen i øvrigt x nærhed til gode friarealer som promenade, der, lystbådehavnen og buget. Krav om min. 10 % opholdarealer, da der er BYP/cl pladser mv. x Boligerne vil være tæt på både grønne områder, BYP/cl x BYP/cl 12.6 Skole- og institutionskapacitet BYP (fra B&U/BA) 12.7 Andet

92 14. Sikkerhed BYP/NM 14.1 Kriminalitet og varierede bo- og livsformer jf. kommuneplanens målsætning er beliggende ca. 700 m fra nærmeste risikovirksomhed omfattet af BEK nr af 22/12/2006 Risikobekendtgørelsen. Det kan ikke afvises at arealet kan blive påvirket af en trykstigning i forbindelse med et større uheld på Oliehavnen. Det vurderes dog ikke at dette vil medføre kritiske trykstigninger for mennesker på Ø3, men det kan dog ikke afvises at der kan ske følgeskader som kan påvirke mennesker på x Der skabes fleksible og gode fysiske rammer 14.2 Brand, eksplosion x Århus Brandvæsen gør opmærksom på at arealet i nærværende forundersøgelse for del af Ø3 området Giftpåvirkning x Det vurderes, at der ikke er risiko for giftpåvirkning 5BScreening/scoping (step 2) (Planens indvirkning på miljøet) 6BMiljøparametre 7BREGISTRERING AF: 11BAnsvarlig forvaltning/ Signatur BYP/NM BYP/cl Aarhus Brandvæsen/Børge Juhl NM/BjA 13.2 Påvirkning af erhvervsmæssige interesser 13.3 Andet 8BIndvirkning 9BPeriode 10BBemærkninger 12BIkke relevant 13BVæsentlig negativ 14BUvæsentlig/neutral 15BVæsentlig positiv 16BAnlægsperiode 17BDriftsperiode Uddybende tekster, beskrivelse af mulige afværgeforanstaltninger. planens målsætning F.eks. styrkelse, begrænsninger, udvidelsesmuligheder 14.4 Andet

93 Øvrige berørte myndigheder skal høres over miljøvurderingens indhold dvs. om scopingens resultater i henhold til lovens 7, stk. 4. Konklusion Krav om miljøvurdering: Lokalplanen antages ud fra ovennævnte (5.1, 7.2, 8.1, 8.2 og 10.3) at ville medføre en væsentlig påvirkning af miljøet. Der er krav om miljøvurdering af planen, og miljøvurderingen foretages ud fra et alternativ. Miljøvurderingen vil omfatte Støj fra Containerterminalen på Østhavnen (5.1), Støj fra hurtigfærger (5.5) Trafikstøj (7.2) Konsekvensvurdering i henhold til højhuspolitikken (8.1 og 8.2) samt visuel vurdering af påvirkning kystnærhedszone (10.3) Det relevante 0-alternativ vurderes at være: Da omdannelsen af området er en del af den helhedsplan for Aarhus Ø, som blev vedtaget af Århus Kommune i 2003, vurderes en 0-løsning med fortsættelse af de hidtidige erhvervshavneanvendelser at være irrelevant. Dels fordi udflytningen af havneaktiviteterne fra denne del af Nordhavnen er gennemført, og dels fordi omdannelsen af Nordhavnen er i fuld gang med gennemført byggemodning for dele af området, nybyggeri og yderligere salg af arealer på vej. Baggrundsmateriale Eventuel litteratur brugt i screeningen/scopingen Screeningen er udført af: Afdeling: Initialer: Navn: Byplanafdelingen (BYP): cl Carsten Lützen Trafik og Veje (T&V): BNi Birte Nielsen Natur og Miljø (NM): Natur Mp Marianne Popp Vandløb Oh Ole Helgren Spildevand Gian Gitte Normand Andersen Grundvand Mhe Mathias Henter Eriksen Landbrug Kael Karen Elsborg

94 Virksomheder BjA Bjørn Andersen Jord HRS Helle Ravn-Sørensen Aarhus Vand Bsj Bo Snediker Jacobsen Beplantning mm. Sue Susanne Egelund Aarhus Brandvæsen Børge Juhl