Aarhus Byråd onsdag den 3. februar Sag 2: Medborgerskab. Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på transskriberingen!

Transkript

1 Sag 2: Medborgerskab Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på transskriberingen! Vi går til den næste sag på dagsordenen, nemlig sag nummer 2, medborgerskab. Hvem ønsker ordet til den? Anette Poulsen, Socialdemokraterne først. Værsgo. Anette Poulsen (S): Medborgerskabspolitikken og arbejdet med den, det arbejde er blevet udført på baggrund af en byrådsbeslutning i november Og hvorfor så det? Der sker hele tiden en udvikling i samfundet, vi skal gentænke vores indsatser og løsninger på forskellige problemstillinger og udfordringer. Vi skal tænke mangfoldighed, frivillighed, fokus på fællesskaber. Vi skal være sammen om Aarhus, vi skal være sammen om velfærd, vi skal være sammen om sundhed. Vi skal også tilstræbe at nedbryde bureaukratiet og stive regler. Og så skal vi tænke fællesskaber og på tværs af generationer. Alt det er noget, som medborgerskabspolitikken er med til at sætte fokus på. Udvalget har bestået både af borgere og politikere, og de har nytænkt omkring kommunal praksis i forhold til borgerinddragelse. Forud for denne medborgerskabspolitikindstilling er der pågået et stort arbejde med engagerede medlemmer og ildsjæle. De har været med til at pege på en medborgerskabsdagsorden, hvor man anskuer tingene på en anden måde. Blandt andet deltagerbudgetter, medborgerskab i lokalområderne, og herunder gentænke fællesskaber og nye borgerinddragelsesmetoder, og en årlig mangfoldighedsdag. Der har været stor interesse om arbejdet, som vi blandt andet kan se på de 39 høringssvar, er er kommet ind. Så vi ser frem til det gode arbejde, der venter her i de kommende år. Så Socialdemokraterne kan bakke op om indstillingen. Tak. Hans Skou, Venstre, og næstformand i Medborgerskabsudvalget. Hans Skou (V): Tak for det. Folkevognsrugbrød, klædeskab, tango, middelalder, medarbejdere, øl, kage, pølser, byhaver, Leftside, Northside, skolekøkken, vovemod, middagsselskaber og meget mere. Vi har været igennem to meget spændende år med Medborgerskabsudvalget. Vi har besøgt foreningerne, vi har besøgt virksomheder, institutioner og mange flere. Vi og de tilknyttede medarbejdere fra borgmesterens afdeling har arbejdet hårdt i citationstegn for at nå frem til første målstreg i dag, nemlig den indstilling vi sidder med. Skulle der være enkelte af byrådskollegaerne, der ikke har fået tid til at læse det hele igennem, så kan jeg sige, at materialet består af 301 sider, så forståeligt hvis man ikke er nået igennem dem alle, inklusiv bilagene. Det er selvfølgelig meget, det er også tænker jeg i Medborgerskabsudvalget har det været vigtigt at nå så meget igennem som overhovedet muligt for at løse den opgave, som Anette Poulsen ganske rigtig var inde på, som vi fik fra det tidligere byråd. Der har været møder og seminarer med besøg fra andre kommuner, og sidste år var der temamøde, hvor blandt andet byrådet ved vores møde i Tilst diskuterede status på medborgerskabspolitikken. 1

2 Fra Venstres side skal der lyde en kæmpe tak til formanden for udvalget og til de rigtige borgere inklusiv formanden i udvalget for et kæmpe engagement, en virkelyst og en uselvisk tilgang. Der har været rigtig mange gode snakke og konstruktive debatter. Og vi står nu med en ny, overordnet politik, en paraplypolitik, der skal spille sammen med de øvrige politikker, og bygge videre på Aarhusmodellen for borgerinddragelse. Det er en politik for alle, og en politik til alle, både borgere og medarbejdere. Vi har med interesse læst de 39 høringssvar og stor tak for dem. Nogle af de ting, der også er vigtige for Venstre, vil jeg lige kort nævne. For det første fokus på frivillighed, også i områder i kommunen uden foreningstradition, og her er det selvfølgelig vigtigt at have i baghovedet, at den gode gamle med, at man for at behandle folk ens skal behandle folk forskelligt. En anden ting, jeg vil tage fat i, det er, medborgerskab gror nedefra, men vi som politikere kan være med til at gøre det. Det tredje, vi har et stærkt forenings og frivilligliv som fundament i den her kommune. Der har også været høringssvar, der har fokuseret på, at man med medborgerskabspolitikken her skal sikre operationalitet frem for en teoretisk tilgang, når politikken skal ud og leve sit liv. Det er vi i Venstre helt enige i. Et høringssvar nævner også, at der skal være sammenhæng med andre politikker, og den skal tydeliggøres blandt andet i relation til samarbejde og sammenskabelse om kommunale opgaver. Deltagerbudgetterne vil jeg også kort, som Anette Poulsen var inde på, der tænker vi i Venstre, at det er vigtigt at få indsamlet erfaringer fra de tiltag og forsøg, der er sat i gang. Hvordan kobles det med præmissen om, at byrådet altid i den sidste ende har det økonomiske ansvar for de kommunale midler? Derfor er det vigtigt at høste erfaringer, inden vi eventuel går ud i fuld skala. Med den her politik der sætter vi rammen om kulturforandring, en kulturforankring og en kulturforandring, og et ansvar for forpligter byråd og som forpligter medarbejdere, og vi som politikere har et stort ansvar for at omsætte og oversætte politikken til lokale forhold. Dette for at give svar på løsninger på nogle af de udfordringer, vi står over for, hvis det danske velfærdssamfund skal besvares og udbygges. Der eksisterer allerede masser af medborgerskab rundt omkring i Aarhus Kommune. Det skal vi fortsætte med at støtte op og udbygge til gavn for os alle. Og det kræver, som der også står flere steder i medborgerskabspolitikken, det kræver lyst til pligt, og det kræver lyst til forandring. Med de her ord endnu engang tak til alle, der har bidraget, som jeg var inde på før, især borgerne i udvalget, og alle dem vi har mødt i processen. Vi ser frem til den videre behandling af sagen. Tak. Så er det Maria Sloth, Enhedslisten / De Rød Grønne. Maria Sloth (EL): Det er glædeligt, at medborgerskabspolitikken er ved at være klar. En politik der nok skal skabe forbedringer i byen, og som har været længe undervejs, og har haft tid til at blive gennemarbejdet. Vi savner dog fokus på integration, for en del af forhistorien er jo, at man nedlagde integrationsrådet, da der i stedet ville komme en borgerskabspolitik. Desværre så mener vi stadig, at en medborgerskabspolitik, uagtet at vi er glade for den kommer, ikke kan erstatte integrationsrådet. Det kan jo blandt andet være på grund af sammensætningen, hvor udvalget til trods for krav om det modsatte i kommissoriet har været meget domineret af hvide og af mænd. Det kan man mene om, hvad man vil, men vi må i hvert fald erkende, at vi ikke har formået at leve op til kommissoriets krav om en blandet sammensætning, og det er kritisabelt. 2

3 Vi tror på, at politikken har potentiale til at skabe en bedre by for aarhusianerne. Ja, faktisk har der alene i arbejdsfasen været forsøg, øvebaner som de blev kaldt i udvalget, som har været med til at forbedre tingene for borgerne og skabe glæde og gavn undervejs. Det glæder vi os til at se fortsætte, og vi tror på, at det kan skabe en bedre sammenhæng i Aarhus, og mere autonomi hos borgerne, hvis politikken kommer til at leve og blomstre. Vi vil også gerne kvittere udvalgsmedlemmerne, særligt borgerne, for at have lagt et så stort et engagement i arbejdet, og jeg kan se, at nogle af dem faktisk har hængt ved, selvom vi har dog udskudt at behandle det her punkt i mange, mange timer. Uden det engagement, jamen så kunne det ikke være lykkedes. Vi siger selvfølgelig ja til politikken, men vi siger nej tak til at afskaffe den årlige mangfoldighedsdag. Den kan man nemlig sagtens beholde samtidig med, at man hjælper borgerinitiativer på vej. Og vi synes, at det er vigtigt, at Aarhus som kommune markerer, at vi mener, at mangfoldighed er vigtigt. I mangel af nok integrationsinitiativer, så kunne man fordel lægge den på FNs antiracisme dag, men det er ikke datoen, der skal skille os ad. Vi skal huske på, at arbejdet for lighed og mangfoldighed ikke kun gavner den enkelte borger, men gavner hele fællesskabet Aarhus. Det giver færre langtidsledige, skaber bedre sammenhængskraft, og kan tilmed være god branding for byen. Der er altså god ræson i både at holde fast i mangfoldighedsdagen samtidig med at vi går videre med medborgerskabspolitikken. Så er det Anne Nygaard, Det Radikale Venstre. Anne Nygaard (R): I Radikale Venstre der er vi så glade for at se den lange ventede medborgerskabspolitik på byrådsmødet her i aften. Det er en politik, der har været undervejs i over et år, og i Radikale Venstre der håber vi meget, at mange af de fantastiske mennesker og her tænker vi især på borgerne fra Medborgerskabsudvalget, der har været med til at udvikle denne politik, lytter med i aften hjemmefra eller sidder omme bag mig her i byrådssalen, jeg ved, at der sidder et par stykker deroppe. Jeg har været så heldig at sidde i Medborgerskabsudvalget som repræsentant fra Aarhus byråd, og jeg kan tydeligt huske første gang jeg skulle introduceres til Medborgerskabsudvalget, og hvad udvalget det arbejdede med, jeg kom nemlig først ind i udvalget, da arbejdet allerede var begyndt. Jeg havde et møde med sekretariatet og da de præsenterede mig for udvalget var min første tanke, og det er lidt skammeligt at stå og sige her i dag, men at det var et lidt fluffy og ukonkret udvalg. Men jeg er simpelthen så glad for, at jeg tog så grueligt fejl dengang. Medborgerskabsudvalget har uden at blinke været et af de mest givende udvalg, jeg har siddet og sidder i som byrådsmedlem både fagligt, politisk og personligt. Og fluffy og ukonkret, det er det sidste, Medborgerskabsudvalget har været. For er der noget, udvalget har været, så er det konkret. Måske ikke altid, men det har været en del af processen og arbejdsmetoden, og det er noget af det, jeg virkelig har påskønnet ved udvalget, at arbejdet ikke har været så kommunepræget, om man vil, som udvalg ellers ofte kan være. Og det er også helt ok, men nogle gange er det også godt at tænke nyt og være kreativ, og når jeg ser tilbage på min tid i udvalget, kan jeg kun smile rigtig stort over, hvad skal man sige, nogle ( ), og at dette var en vej, man skulle prøve at gå. Så det er jeg rigtig glad for. 3

4 Noget, jeg også har været glad for, er, at udvalget har bestået af en god blanding med blandede bolcher, om man vil sige, altså at udvalget har bestået af både borgere, kommunale ansatte, politikere og embedsfolk og så videre, og det har givet en meget mere dynamisk samtale, hvor der altid har været en rigtig god stemning og respekt for forskellige holdninger. Det har også været fantastisk at møde den glæde og gåpåmod, som borgerne har haft, Aarhusborgerne om man vil, men de er bare gået all in på arbejdet i udvalget. Jeg er bestemt også glad for mine byrådskollegaer, men det har virkelig været fedt for en gangs skyld ikke at drøfte politik med andre end politikere, der har hele processen igennem været et ligeværdigt forhold mellem borgere og politikere, og det synes jeg og resten af Radikale Venstre i virkeligheden er meget sigende for den måde, som udvalget har fungeret på. Og det var også noget af det, som borgerne blandt andet selv nævnte. Så det er virkelig også en stor ros til hele processen omkring medborgerskabsudvalget. Så tak til alle de herlige mennesker, der har været med til at udvikle den her politik. Både dem som har siddet i udvalget, men også mindst lige så meget alle dem der har deltaget i medborgerskabsarrangementer, Frivillig Fredag, Leftside festival, urban goods, trykprøvning af medborgerskabspolitikken og så videre, Hans Skou min byrådskollega og kollega fra Medborgerskabsudvalget har også nævnt rigtig mange af de rigtig gode eksempler, som der har været der. Nu har jeg vist kommet med en masse roser, men det fortjener processen virkelig også. Og nogle som man let kan glemme at rose, men som virkelig fortjener det, er det mega seje og dygtige sekretariat, der har været tilknyttet Medborgerskabsudvalget. De har gjort et kæmpe stykke arbejde, og uden sekretariatet var det her flotte og velskrevet og gennemarbejdede politik ikke kommet til live. Så tusind tak for det også. Og nu til indholdet. Jeg må sige, at det faktisk er endnu bedre, end jeg havde håbet på, især taget betragtning af min lidt negative indstilling, dengang jeg kom ind i udvalget. I Radikale Venstre der synes vi, at det er igen virkelig gennemarbejdet og velskrevet medborgerskabspolitik med mange flotte visioner og pejlemærker for at være medborger i Aarhus. Og noget af det, vi i Radikale Venstre var lidt bekymrede for, var hvorvidt politikken ville mangle nogle konkrete handlingspunkter. Men det har vi i processen fundet ud af ikke rigtigt har været politikkens hensigt. Politikken skal vare i mange år fremadrettet og alle skal kunne se sig selv ind i politikken, og det synes vi i Radikale Venstre virkelig, at politikken den formår. Men erindringen er der jo også lagt rigtig mange timer i udarbejdelsen af den, så det skulle det færdige produkt også gerne afspejle, kan man sige, og det gør den helt sikkert også. Og i forlængelse heraf er det derfor også rigtig dejligt at læse, at der vil være opfølgning med handlingspunkter i forhold til politikken og ikke mindst en generel opsamling på arbejdet i udvalget frem imod Og det tror vi i Radikale Venstre også, at nogle af borgerne bliver rigtig glade for at høre, det var i hvert fald noget, der har været ytret på nogle af møderne. Deltagerbudgetter, det har også været et vigtigt punkt for Medborgerskabsudvalget, og det har været en god oplevelse at se, hvordan borgerne har taget imod opgaven med engagement og respekt, stor ros til det. Og det ikke kun styrken i et demokrati, det er også styrken i Aarhus, måske især i Aarhus fordi vi har tillid til borgerne og vi ønsker aktiv medborgere, der hjælper med at tage ansvar for sig selv og for andre. Og vi er alle en del af den her verden, af Danmark og af Aarhus, og vi har et fælles ansvar for at finde de bedste løsninger for hinanden. 4

5 Medborgerskabspolitikken den stemmer desuden super godt overens med Aarhusfortællingen og alle de mange andre rigtig flotte værdier og visioner, vi har for vores rigtig dejlige lille storby. Og nu skal politikken ud at sejle, og det bliver lidt som at lade sit første barn sejle fra reden, hvis man kan sige det på den måde, og Radikale Venstre glæder sig meget til at følge modtagelsen af medborgerskabspolitikken ude i vores by, og se hvordan alle de andre borgere i byen reagerer på den. Og så en lille notits her til sidst, nemlig at vi er enige med Enhedslisten i, at uanset hvor fantastisk den her medborgerskabspolitik er, så er det stadigvæk ikke en erstatning for det forhenværende integrationsråd. Så det skal man lige huske at tage til efterretning. Men tusind tak for det. Knud N. Mathiesen, Dansk Folkeparti. Knud N. Mathiesen (DF): Jeg synes, det var ganske fantastisk at høre Den Radikale ordfører, Anne Nygaard, som fortalte om det her med en fantastisk begejstring, og derfor er det jo da også, at når samtidig Den Radikale ordfører siger, at det er måske det mest faglige udvalg, hun har været i, jamen det kan man jo tydeligt mærke på hendes tale. Der vil jeg nok være en lille smule mere afdæmpet, jeg synes nu, der er andre udvalg, som også har stor faglig indhold, end lige Medborgerskabsudvalget. Ellers så kan jeg stort set tilslutte mig meget af det ordføreren fra Venstre, Hans Skou, han sagde. Jeg skal gøre det kort. Der er tilføjet flere helt nye beslutningspunkter i indstillingen. De punkter går langt ud over selve medborgerskabsudvalgspolitikken, og der mener jeg, at det er vigtigt, at vi sætter stor fokus på selve politikken. Og vi vil selvfølgelig støtte indstillingen, men vi tager forbehold for at 6, der vil vi gerne have ind noteret, at det tager vi forbehold for. Tak. Tak for det. Så er det Thomas Medom, SF. Thomas Medom (SF): Medborgerskab handler blandt andet om, at vi som aarhusborgere også er en del af noget, som er større end os selv. De sidste to år der har vi i udvalget knoklet med den nye politik. Det er der mange andre, der også har, der har været borgere med, der har været virksomheder med, der har været en masse ildsjæle med, der har været nogle knalddygtige medarbejdere, der har støttet det, og så har der altså også været en hel del mennesker med, som ikke plejer at opleve sig som inviteret med, når der bliver lavet politik i Aarhus. Med et godt slidt x faktor metafor, der har det været en rejse med en hel masse overraskende stop og udflugter fra det første møde omkring kødgryderne på Rosenvangskolen til det sidste møde i Møllestuen i Den Gamle By. Der er langt flere aarhusianere, end jeg havde troet, og jeg tror, at jeg havde lidt den samme skepsis som Den Radikale ordfører havde i starten, men der er langt flere borgere, der har valgt at bidrage og diskutere, komme med forslag, og også deltage i blandt andet middagsselskaber og alle de mange aktiviteter, der er en del af vores arbejde. Det har været spændende. Det har også været ganske tidskrævende og udfordrende, indimellem også frustrerende, men først og fremmest synes jeg, at det har været meningsfuldt at afprøve en hel ny og uafprøvet samarbejdsform. Den oplevelse jeg har, det har været, at politikerne der har vi skulle udfordre vores vanetænkning, vores politikerspor og vores måde at snakke på, 5

6 og jeg tror også, at der er en del af jer borgere, der har siddet med i udvalget, der har følt, at det var lærerigt at komme tættere på det politik, som ikke bare det man ser i medierne, og også få et kendskab til hvor mangfoldig en kommune og by som Aarhus egentligt er. Nu lægger vi op til, at aarhusianerne skal inddrages mere aktivt i udviklingen fremadrettet. Udgangspunktet er, at alle aarhusianerne har ret til at være en del af et fællesskab, og at alle skal yde til fællesskabet efter evne. Det kan godt lyde højtstemt, en masse flotte ord, men det er vel egentlig bare udtryk for, at der er rigtig mange mennesker, der er optaget af, at Aarhus er en god by for alle. Lad mig bare fremhæve et enkelt citat fra medborgerskabspolitikken. Hvis vi hver især bruger ti minutter om ugen på at tale med et menneske, der ikke lige ligner os selv, så vil aktiv medborgerskab i Aarhus stille og roligt vokse frem. Medborgerskab det er meget mere end frivillighed. Det handler ikke om, at vi lukker ned for dele af velfærdssamfundet og bare lader omsorgen overgå til tilfældighedens luner blandt frivillige, men det handler om, at alle aarhusborgere i højere grad oplever sig som en del af et fællesskab. Og så synes jeg, at det er vigtigt at sige, at udvalget jo i høj grad også har leveret på den konkrete bane. Nok først og fremmest med en masse gode arrangementer, både eksisterende arrangementer vi er blevet en del af, men også en masse nye arrangementer og aktiviteter der er startet op og som lever videre, og som er blevet til traditioner. Der er kommet et katalog over, hvordan vi bliver bedre til at inddrage og involvere i kommunen, komme ud til andet end Tordenskjolds soldater. Og nu bliver der lagt op til en tiltrængt gentænkning af fællesråd, mere deløkonomi, vi vender tilbage til en spændende politisk debat om deltagerbudgetter, og nye leder og medarbejderrolle i kommunen. Når alle de her fine ord, de er sagt, så synes jeg også, at det er vigtigt at få sagt, at det er nu medborgerskabspolitikken så skal stå sin prøve. De mange gode pointer de skal omsættes, så de skaber værdi, og det er altså en fælles opgave, blandt andet for byrådet. Tak for det. Så er det Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Marc Perera Christensen (K): Da Medborgerskabsudvalget startede op, var jeg en del af udvalget, men måtte konstatere at tidsrammen og dermed mulighed for at gå helhjertet ind i arbejdet ikke var til stede. Og derfor vil jeg gerne starte med at rette en personlig til Lene Horsbøl for at sikre, at der stadig var en god bred politikerrepræsentation. Nu ved jeg så ikke, hvad det har gjort ved mangfoldigheden i udvalget, jeg ved ikke, hvordan vekselkursen er mellem mørk, mand og kvinde, og når man sådan tager Enhedslistens absurde logik ind omkring hudfarve, så kan det godt være, jeg er ikke klar over, om det har styrket eller svækket udvalgets arbejde, vi har vekslet en mørk mand til en kvinde, det er vist i øvrigt også sket på en post mere. Men der ligger nu en medborgerskabspolitik alligevel. Det første spørgsmål man kan stille sig selv, det er, kan man være modborger? Eller hvad er en medborger? Det ved jeg også er diskuteret en del, og det kan man også godt prøve at sjusse sig frem til i politikken, men den giver jo faktisk ikke noget svar på det spørgsmål. Den giver et klart politisk billede af, hvordan man i den her politik opfatter den rigtige borger, altså sådan som man nu skal være som aarhusianer, det politiske korrekte grundlag for hvilket vi som rigtige, ægte aarhusianere medborgere står på. Og der ligger rigtig mange fine betragtninger om det. Men der er også en hel del deri, hvor man med stor rimelighed kan sige, det vil der være rigtig mange, der ikke kan se sig selv i. Det er et stykke politiker og politikpapir på et 6

7 niveau, der rækker noget udover almindelige aarhusianeres liv og levned. Uagtet at processen har været bred og har været omfangsgribende, så er den jo aldrig kommet længere ned end et par centimeter væk fra det almindelige organisationslag, politiske lag, debatlag, som vi normalt beskæftiger os med. Og det er også svært at komme meget længere ned end det. Det stærke medborgerskab, det lever efter Det Konservative Folkepartis overbevisning bedst der, hvor det lever mellem mennesker uden offentlige dogmer. Hvor vi ikke i et eller andet fællesdefineret rum afgør, hvad der er en medborger eller en modborger, hvor det er menneskers egen vilje og lyst til at engagere sig med andre, uden den løftede pegefinger over at det skal man, eller at man skal bruge ti minutter med en man ikke ligner hver uge for at være den rigtige medborger. Men der ligger også nogle værdier og nogle signaler ind i den kommunale organisation. Der ligger nogle klare pejlemærker omkring, hvordan vi som kommune skal forsøge at få en stærkere dialog med lokalsamfund, med fællesråd, med organisationer, og mennesker der på anden vis engagerer sig. Og det er nogle rigtig gode takter, medborgerskabspolitikken der beskriver. Når man læser den igennem kan man også stille sig selv spørgsmålet, er der noget i det, der er noget, der vil være imod? Altså, jeg tror, det er det man kalder den journalistiske ikke test. Og det er der for så vidt ikke, og så alligevel. Deltagerbudgetterne, og det er jo det at punkt, som Dansk Folkeparti også er inde på, at punkt 6. Ja, der deler vi Dansk Folkepartis holdning, ja endda faktisk et skridt videre, vi tager ikke engang forbehold, vi stemmer imod at punkt 6. Vi støtter ikke de passus, der er omkring deltagerbudgetter, og det gælder også de dele af medborgerskabspolitikken, der omhandler deltagerbudgetter. Det er helt fint at lægge en økonomisk ramme ud, lægge den i regi af folkeoplysningsudvalg eller forskellige andre, hvor man sender penge ud til definerede initiativer, der hvor man konkret beder nogen om at løfte en opgave og så får de en honorering for det. Men vi er stadigvæk meget optaget af, at det øverste ansvar og også udmøntningsansvaret for kommunens økonomi og kommunens budgetter ligger i det her rum, og derfor er vi ikke tilhænger af deltagerbudgetter. Der er også nogle enkelte elementer i byrådets rolle, der er beskrevet heri, som vi måske godt nogle gange kan tænke, det er ikke sådan, at Det Konservative Folkeparti tænker, at vi bare skal lempe reglerne, fordi de kan være bøvlet. Man kan altid diskutere om en regel skal ændres, men vi er ikke tilhænger af at lempe regler. Vi kan godt være tilhænger af at ændre regler og tage en saglig diskussion af, om en regel er rigtig eller forkert, men vi bliver aldrig tilhænger af at bøje og lempe af forskellige smidighedsårsager. Der må det nu engang være sådan, at regler er regler, og de skal følges, og er de tossede, så kan vi ændre dem. Og det er da et andet initiativ og et andet element. Og så er der hele det her spørgsmål omkring det nære omsorg. Der er nogle, der frygter, at det bliver tilfældigheder. Vi håber, at den nære omsorg kommer ud af det offentlige, dogmatiske regi og kommer hjem til familierne, kommer hjem til det nære, til de mennesker der har en umiddelbar nær tilknytning til et andet menneske. Altså, der hvor det er kærligheden til hinanden mere end det er systemets definition af omsorg, der bliver drivende. Det fylder lidt mere end bare nødvendigvis at kunne defineres i en medborgerskabspolitik, og det er også derfor for os en mere generel betragtning. Det er en politik, det er svært at have noget imod. Den ligger som en pejlemærke på en række områder, og det synes jeg, vi skal benytte den som, når vi i det hele taget arbejder på den politiske bane, implementere vores øvrige politikker. Den der store paraply hen over det hele har jeg svært ved at se, at det er. Det er 7

8 den ikke stærk nok til. Men den rummer nogle forskellige elementer, som det er værd at tage ad notam, især det klare signal om hvordan kommunen som organisation skal agere i forhold til blandt andet lokalsamfund og andet. Og derfor er der for eksempel de elementer i at gentænke lokalsamfundet og gentænke fællesråd, udforske dilemmaer ved det, synes vi er positivt. Spørgsmålet om deleøkonomi kan vi godt være lidt i tvivl om, hvorvidt det er en kommunal opgave at diskutere deløkonomi. Medmindre det selvfølgelige er en åbning til den deløkonomi, der skylder hen over os nu i form af Uber taxiselskaber og andre ting, som jo i realiteten er deløkonomi på et opdateret niveau. Men jeg tænker næppe, at det er det, man har tænkt, hvis jeg sådan fornemmer den generelle politiske debat i Aarhus byråd. Men der er en række udmærkede initiativer i den, og derfor kan vi tiltræde indstillingen, bortset fra atpunkt 6, som beskrevet her. Tak for det. Så er det Lars Boje Mathiesen, Liberal Alliance. Lars Boje Mathiesen (LA): Jamen jeg skal gøre det kort. Vi er fuldstændig enig med Den Konservative ordfører, og vi kan også tiltræde undtagen at punkt 6. Så er det Hans Skou, Venstre. Hans Skou (V): Tak for det. I fortsættelse af mit første indlæg, så tænker vi, at den her politik er så stor, at den også fortjener en udvalgsbehandling. Og det var faktisk måske det, jeg sådan lidt skjult lod skinne igennem i mit første indlæg, nemlig nogle af de høringssvar, som og det er så det, vi gerne vil have uddybet i en udvalgsbehandling nemlig hvordan sikrer vi operationalitet frem for en teoretisk tilgang, når politikken skal ud og leve. Det var også lidt det, Den Konservative ordfører var inde på. Og hvordan sikrer vi sammenhængen med andre politikker, at det bliver tydeliggjort. Og den sidste del vi også gerne vil sætte fokus på i forhold til en udvalgsbehandling, det er også det, som nogen har kredset om, nemlig indstillingens at punkt 6, nemlig det at intensivere udbredelsen af deltagerbudgetter. Og der tænker vi, at det er rigtig vigtigt, at man i udvalget får drøftet præmissen af, at byrådet jo altid i sidste ende må og skal have det økonomiske ansvar. Og vi tænker også fra Venstres side, at det er rigtig godt at få høstet nogle erfaringer fra nogle af de deltagerbudgetlignende ting, der er sat i gang på nuværende tidspunkt. Og så er jeg ikke helt enig med Enhedslistens ordfører i forhold til, jeg er enig i, at der sidder nogle mænd med grå hår, det kan jeg nemt være enig i, men jeg er også enig i, at der sidder tre unge piger på den her fløj, som i hvert fald har været en del af udvalget, og foruden vores formand plus de øvrige kvinder. Så til en vis grad er mangfoldigheden opfyldt også i udvalget efter min opfattelse. Tak. Maria Sloth, Enhedslisten / De Rød Grønne. 8

9 Maria Sloth (EL): Lad mig starte med at sige, at det er under en tredjedel af udvalget, der består af kvinder, og at nogle af dem så er tre dygtige kvinder fra byrådet, det gør sådan set ikke den sag bedre. Hvad jeg i virkeligheden tog ordet for var faktisk Marc Perera Christensens indlæg, som jo ikke var helt vildt overraskende, men alligevel en lille smule skuffende. For Marc Perera Christensen plejer at være garant for ordentligheden og at vi følger de regler, der er stillet op, og derfor så er det rigtig underligt at høre Den Konservative ordfører latterliggøre, at vi ikke har formået at leve op til et kommissorium fra byrådet. Altså, det er faktisk udvalgets pligt at leve op til det kommissorie. Og det er jo ikke for sjov. Altså, man kan godt lave sjov med det, hvis man vil, men det er jo et faktum, at vi har et relativt opdelt arbejdsmarked i Danmark, og har relative forskellige livsvilkår deraf. Det er også forskelligt, hvem der for eksempel tager sig af børn og hjem fordelt på køn statistisk set. Og derfor så gør det en forskel, hvordan udvalget er sat sammen. Det er ikke fordi, at alle kvinder nødvendigvis tænker ens, men de oplever dog nogle ting i deres liv, som mænd er forskånet for at opleve, og omvendt. Derfor gør det en forskel. Godt. Jeg vil egentligt bare fraråde, at vi her tager den store ligestillingsdiskussion i denne ombæring, den tror jeg, der bliver rig lejlighed til at vende tilbage til, men man skal selvfølgelig lige have mulighed for at replicere. Men Anette Poulsen, Socialdemokraterne først. Værsgo. Anette Poulsen (S): Ja, men det var heller ikke en ligestillingsdiskussion, som jeg ville komme med, men det var egentligt også Marc Perera Christensen, der lige har gjort anledning til, at jeg gerne vil tage ordet igen. Fordi jeg tror, at Marc Perera Christensen sagde noget i retningen af, at det var det nære og det tætte, altså den kærlighed det tilhørte det nærmeste familie, men vi må faktisk erkende, at der er rigtig mange, der ikke har en nærmeste familie at have nogle at snakke med. Der er mange ensomme også i Danmark. Og der tror jeg, at det, jeg tror heller ikke medborgerskabspolitikken kan redde hele verden, men jeg tror, når man får sat fokus på de ting, og jo mere vi får snakket om det, så tror jeg, det kan være med til at påpege, at der kan være nogle ting, hvor vi kan hjælpe hinanden og i fællesskab og vi er sammen om, og sammen om sundhed, sammen om Aarhus, sammen om fællesskaber, og det tror jeg, at medborgerskabspolitikken kan være med til. Så det med at få det italesat, der mener jeg godt, at den, og det mener jeg, at den understøtter, og der tror jeg, at det kan være med til at bekæmpe ensomhed også som et element. Det var det. Og vi vil gerne sende den i Økonomiudvalget. Thomas Medom, SF. Thomas Medom (SF): Jeg synes bare, at den her beslutning omkring mangfoldighedsdag, den skal have et par ord med på vejen, blandt andet fordi at SF også var med til at stille det oprindelige forslag om, at kommunen skulle indføre en mangfoldighedsdag. Og nu har vi så, eller jeg har været med til som repræsentant i udvalget at indstille, at kommunen ikke skal lave en mangfoldighedsdag, men hvis der kommer et lokalt initiativ med nogle, der gerne vil fremme mangfoldighed, så er vi meget parate til at bakke op omkring, at der skal være en mangfoldighedsdag, eller hvad initiativet nu bliver. 9

10 Det tror jeg er en klog beslutning. Jeg tror ikke det her med, at man kommer som kommune og siger, at nu har vi en dag, hvor vi alle sammen skal være mangfoldige. Jeg tror bare, at det har rigtig, rigtig svært ved at blive en succes, ved at blive noget som rigtig mange vil være med til, hvis man kommer som myndighed eller som kommune og vil trække en bestemt tilgang ned over hovedet på folk. Hvis det i stedet for vokser op som et lokalt initiativ, som et engagement, vi har i øvrigt masser af arrangementer, blandt andet et pride og alt muligt andet som hylder mangfoldighed, så tror jeg, det er meget bedre at bakke op omkring det. Det tror jeg simpelthen bare bliver en større succes, og også lever bedre op til sit formål. Så det er ikke fordi, at vi ikke er tilhænger af alt, hvad der ligger i at fremme mangfoldighed, men som strategi at vi kommer som kommune og arrangere det, så tror jeg simpelthen ikke på, at det bliver en succes. Så er jeg egentligt fuldstændig enig i det her med, at det er vigtigt også at have mangfoldighed og have en bred sammensætning i forskellige udvalg og organer. Jeg er så ikke af den overbevisning, at lige præcis Medborgerskabsudvalget er der, hvor vi har den største problemstilling. Nu har jeg siddet og prøvet at regne efter på tallene, og hvis man ikke tager suppleanterne med, som jo har været meget aktive eller i hvert fald har været inviteret med til møder og videre, så er det 37,5 procent af udvalget, der har været piger, og det er 12,5 procent, der har etnisk baggrund. Hvis vi tager suppleanterne med, så hedder det 43 procent og 9,5 procent. Og jeg vil sige, at der er andre steder i både politiske forsamlinger og i erhvervslivet, hvor problemstillingen er væsentligt mere skæv. Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti. Marc Perera Christensen (K): Jeg vil nu tro, at alle har en etnisk baggrund, spørgsmålet er bare hvilken. Men jeg tror, at pointen måske kom ud alligevel. Argumenterne for hvorfor man skal fjerne mangfoldighedsdagen, som Thomas Medom lige er inde på, er meget, meget rammende. Det var faktisk de argumenter, vi brugte for at stemme imod, da man indførte en mangfoldighedsdag, fordi den blev meget kunstig. Det blev meget i dag er vi mangfoldig i Aarhus Kommune, lad os fejre det, og så kan vi nogenlunde trække på goodwill kontoen til at klare os igennem til et helt år, inden vi tager den her mangfoldighedsdag igen. Det er ikke nødvendigvis det med ligestillingsspørgsmålet, jeg har haft et behov for at diskutere, men det er klart, når Enhedslistens ordfører mener, at der er for mange hvide mænd, så bliver jeg også lidt overrasket over, hvad det egentligt er, at den her hudfarve gør. Altså, nu er jeg jo så en af dem, der ikke nødvendigvis behøver at bruge vildt meget tid under en solariesol, og jeg kan ikke undgå at komme til at tænke på, hvad er det egentligt min hudfarve medfører til debatten, når nu det var et problem, at der var mange hvide mænd. Og der bliver debatten jo pludselig stereotyp, når det bliver et spørgsmål om hudfarve, man skal afgøre kvaliteten af sammensætningen af et udvalg på. Og der stikker det fuldstændig af for Maria Sloth. At hun så kun hæfter sig ved den del, der handlede om, at der så kom en kvinde ind i stedet for, det er så en anden del, men det siger jo alligevel også noget, at det er den del, man pludselig graver sig fast i. Fordi jeg er jo ikke en hvid mand, så hvis jeg var blevet i udvalget, så havde det gjort vældig meget ved mangfoldighedsspørgsmålet i forhold til Maria Sloths problemstilling omkring, at der var for mange hvide mænd. Men det udstiller jo netop, hvor fuldstændig absurd den diskussion og det paradigme, som Maria Sloth og Enhedslisten forsøger at forfølge i den her sammenhæng. Det har jo ikke en disse med det her at gøre. 10

11 Maria Sloth, Enhedslisten / De Rød Grønne. Maria Sloth (EL): Ja, det er jo så et paradigme som hele byrådet var enige om, da vi vedtog, at vi skulle have et medborgerskabspolitik. Det var i øvrigt før, at jeg selv blev valgt ind, men jeg er da enig med de daværende byråd om, at det er vigtigt. Jeg redegjorde før for, hvordan kvinder oplever nogle ting, som mænd ikke oplever, på præcis samme måde, så oplever etniske minoriteter nogle ting, som vi andre ikke gør. Jeg har endnu til gode at blive overfaldet på gaden og få revet min beklædning af for eksempel fordi den udstråler, at jeg tilhører en anden religion end flertallet gør. Jeg er heller aldrig blevet afvist til en jobsamtale på baggrund af min hudfarve. Det ved vi, at der er noget af de etniske mindretal, der oplever. Og hvis vi havde haft deres vidnebyrd noget mere med i debatten, så kunne det være, at politikken også ville have afspejlet det. Det er sådan set rimelig kendt, at repræsentation det betyder noget, og at vi har forskellige oplevelser og bliver behandlet forskelligt, alt efter hvordan vi ser ud og hvilke signaler vi sender. Det er da også derfor, at byrådet var enige om, at det var vigtigt, at der var en blandet sammensætning. Og det synes jeg bare er ærgerligt, at der er partier i dag, som både er ligeglade med, at der er flere forskellige mennesker, der ikke er blevet repræsenteret i den her politik, men som egentligt også er ligeglade med at overholde de spilleregler, som vi har sat for os selv. Anne Nygaard, Radikale Venstre. Anne Nygaard (R): Det var bare lige i forhold til det, Thomas Medom bragte op omkring, at Aarhus Kommune ikke skulle arrangere en mangfoldighedsdag, hvilket vi jo igen er enig med SFs holdning, men vi havde jo en anden holdning for noget tid siden, før vi havde den her medborgerskabspolitik. Så det var egentligt bare for igen at sige, at vi er enige i Det Radikale Venstre med det som rådmanden for Sociale Forhold og Beskæftigelse var inde på, og igen at det bare har en stærkere værdi igen, hvis Aarhus Kommune støtter op om nogle arrangementer, der kommer ude fra græsrodsmiljøet af. Og der har vi blandet andet Mejlgade for Mangfoldighed og også Aarhus Pride, som blandt andet hylder mangfoldighed, og en lang række andre super fede arrangementer. Så det var bare det, vi skal støtte mere op om som kommune, så det var bare lige til notits. Godt. Jeg har noteret tre yderligere indtegnede på talelisten, og talelisten er nu lukket. Rabih Azad Ahmad, Det Radikale Venstre for en meget kort bemærkning. Rabih Azad Ahmad (R): Jeg vil bare nævne sådan et gammelt kinesisk måde at sige tingene på, og det synes jeg egentligt var sådan smukt også, når vi nu diskutere mangfoldighed. Det der med, at hvis du ser på folk som hvid, så kan du kun se de sorte, hvis du ser på folk som kapitalist, så kan du kun se kommunister, hvis du ser på folk som kristne, så kan du kun se muslimer og jo videre. Men hvis du ser på folk som et menneske, så ser du alle 11

12 mennesker. Og derfor er spørgsmål omkring etnicitet og hudfarve faktisk ikke så relevant. Men det der er relevant for mig at gøre, det er jo, at vi bor i et samfund, hvor man hylder mangfoldigheden. Nu har min partifælde, Anne Nygaard, jo på udmærket vis fortalt, hvordan De Radikale står i forhold til Medborgerskabsudvalgets arbejde, som jeg bakker fuldstændig op om, at det har været fantastisk også at følge, dels til at starte med og derefter også på sidelinjen. Og jeg bakker op om det arbejde, der er lavet. Men jeg mener så til gengæld ikke, at det her det er en erstatning for, at man også kan få en mangfoldighedsdag. Altså, jeg var den der faktisk tog initiativ til det forslag om at have en mangfoldighedsdag i Aarhus for nogle år tilbage, og der var intentionerne på ingen måde sådan som de bliver udlagt af Den Konservative ordfører og SFs rådmand, at det her er noget, man komme til at pådutte nogen som helst. Det er en dag, man egentligt ligger ud og så siger værsgo at byde på. Det kunne for eksempel være en skole, der siger, i dag der vil vi gerne have fokus på, i år vil vi gerne have fokus på ligestilling mellem kvinder. Det kunne være en anden gang, hvor man siger, et andet sted, der siger, vi vil egentligt gerne se på folks køn, det kunne for eksempel være i forhold til homoseksuelles muligheder også for at være ligestillede i vores samfund. Det kunne være i forhold til etnicitet, det kunne være i forhold til ligestilling på arbejdsmarkedet. Der er jo rigtig mange ting at tage fat, og der er ikke nogen, der kommer til at pådutte nogen noget som helst. Tanken er jo, at det her er en dag, som vi som Aarhus Kommune tænker, at det er noget, vi gerne vil være med til at hylde. Vi hylder jo så mange andre ting. Det er jo uden, at man nødvendigvis går hen og pådutter nogen eller tvinger nogen som helst. Men fint nok. Fair nok, at nu har vi jo det her arbejde med Medborgerskabsudvalget, der vil jeg bare have en enkelt udfordring. Til trods for at vi er, og jeg siger også, at vi er medborgere, og vi ser hinanden som mennesker, så er det jo også vigtigt, at vi har et stadig øget fokus på integration. Og der mener jeg også, at Medborgerskabsudvalget har også taget nogle af de opgaver, der ligger i det arbejde, der ligger her, men der var der jo på det tidspunkt et integrationsråd, som blev nedlagt, og der blev der også henvist til, at der kommer et Medborgerskabsudvalg. Jeg vil kraftigt opfordre til, at vi i det kommende også kommer til at sætte endnu mere fokus på nogle af de udfordringer, der er med integration, også herunder i forhold til beskæftigelse og i forhold til at få folk i gang med en uddannelse. Der er en særlig udfordring, og særlige udfordringer kræver også særlige indsatser. Hans Skou, Venstre. Hans Skou (V): Jeg skal gøre det kort, og det er bare lige i forhold til Maria Sloths seneste indlæg, fordi hvis man tænker tilbage, og det er jeg med på, at udvalgssammensætningen kunne altid være mere optimalt, hvis man skal tilstræbe fuldstændig mangfoldighed, men det er også lidt svært, i hvert fald når man også skal vælge borgerne lidt ud fra et tilfældighedsprincip. Og jeg tænker lidt tilbage på den rejse, som udvalget har været igennem, og der er jo masser både af institutioner, og også nogle af de middagsselskaber vi har holdt oppe i Stakladen og så videre, hvor nogle af de her etniciteter, som du nævner, har været på banen. Så jeg mener bestemt det er dækket af i det oplæg, der ligger til medborgerskabspolitikken. Og selvfølgelig så kunne udvalget altid have set mere spredt ud for at sige det på den måde, men det er ikke det samme som at sige, at det ikke er muligt at få indflydelse på politikken, for det mener jeg faktisk, at der har været også for alle der har ønsket det. Tak. 12

13 Godt. Sagen er sendt til behandling i Økonomiudvalget, og derfor vil jeg ikke knytte mange bemærkninger til den nu, fordi vi har rigtig mange sager. Bare kvittere for det rigtig, rigtig fine arbejde, som ikke mindst de borgere, der har haft sæde i Medborgerskabsudvalget, har spillet ind med. Jeg synes, det er et ret stort privilegie, at vi i Aarhus byråd har ansvaret for sammen med nogle meget aktive borgere også at sætte rammerne omkring, hvordan vi forstår og ønsker at udvikle medborgerskab. Det er en sand fornøjelse. Så vil jeg knytte lidt flere bemærkninger til den, når vi får den igen. Sagen er sendt til behandling i Økonomiudvalget. 13