OG MINE MIG VANER introduktion til to lektioner Klassetrin

Transkript

1 MIG OG MINE VANER 2011 introduktion til to lektioner lærervejledning.-10. Klassetrin

2 indhold mig og mine vaner side 3 Kære lærer i klasse side 4 introduktion til kampagnen side 6 introduktion til lektionerne og bedste-bussen side 8 inspirationsmateriale side 14 lektion 01 side 20 lektion 02 side 24 s2

3 Introduktion til kampagnen Mig og mine vaner 2011 På vej mod en sund og aktiv livsstil Egne og andres sunde og usunde vaner giver god mulighed for selvrefleksion, dialog og diskussion på et område, der motiverer eleverne nemlig mig og mit frie valg! For at kunne foretage kvalificerede individuelle valg skal eleverne tilføres viden og indsigt i de faktorer, der påvirker deres sundhed. Temaet Mig og mine vaner er derfor et godt udgangspunkt for at støtte op om retningslinjerne i faghæfte 21. Formår eleverne at arbejde på deres nye mål og delmål og således skabe nye sundhedsfremmende rutiner, som med tiden kan blive til gode vaner, har de ikke bare mulighed for at vinde konkurrencen, men tilmed også grobund for noget varigt af betydning for deres sundhed. Rigtig god fornøjelse vi håber, I vil få glæde af materialet. s3

4 Kære lærer i klasse At blive voksen er en af livets største udfordringer, og teenageårene kaldes af gode grunde den anden trodsalder. Teenageårene er alderen, hvor hjernen modner færdig og bliver i stand til at tænke kritisk og nuanceret, så barndommens sort-hvide verden langsomt får gråtoner. Fysikken undergår en voldsom forvandling, mens følelserne/psyken ofte halter bagefter. Teenageren har derfor brug for adskillige skub i processen mod dannelsen af en selvstændig identitet, hvor han/hun også kan værne om egen sundhed. I dette hæfte finder du inspiration til undervisningslektioner, som kan bidrage til de skub, du ønsker at give dine elever. Undervisnings-lektionerne tager udgangspunkt i det lovpligtige, men timefrie fag sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, som er beskrevet i Faghæfte 21 under Fælles Mål Inspirationshæftet tager udgangspunkt i emnet Mig og mine vaner. Aktiv rundt i Danmark vil gerne bidrage til en undervisning, som fremmer den enkelte elevs kompetence i at kunne forholde sig nuanceret til sundhedsbegrebet generelt, og til de faktorer som hæmmer og fremmer den enkeltes sundhed. Vi ønsker at give vores bidrag til en undervisning, der kvalificerer den enkelte elevs handlekompetencer ud i at kunne foretage selvstændige valg, når det handler om valg af livsstil. s4

5 Introduktion til kampagnen Aktiv rundt i Danmark er en kampagne, som har til formål at fremme fysisk aktivitet og sunde madvaner, men i klasse skal eleverne selv være med til at sætte deres mål og definere, hvad sundhed er for dem. Materialet, som du har modtaget her, tager afsæt i et bredt og positivt sundhedsperspektiv, hvilket betyder, at der både tages afsæt i livsstils- og levevilkårsperspektiver. Konceptet er inspireret af sutte-træet, hvor små børn hænger deres sut op i et træ og på den måde siger farvel til vanen med at bruge sut. Ideen er, ligesom med sutte-træet, at eleverne afleverer deres dårlige vaner. Læs mere herom på side 7. I stedet for deres dårlige vaner skal eleverne sætte nogle sundhedsfremmende mål ind som erstatning. s5

6 Introduktion til kampagnen Hovedkonkurrencen for klasser i Aktiv rundt i Danmark handler, ligesom på de yngre klassetrin, om at få point nok til at komme hele vejen rundt på det tilsendte danmarkskort. Men vilkårene for at samle points adskiller sig fra de yngre klassetrins på den måde, at eleven i klasse samler points ved at leve op til de nye sundhedsfremmende mål, som han/hun selv har defineret. Du har udover danmarkskortet modtaget et aktivitetskort til hver elev i klassen, hvor der øverst er plads til at skrive et overordnet sundhedsfremmende mål, som eleven gerne vil arbejde med, fx jeg vil have det bedre med mig selv eller jeg vil blive ved at være sund og rask. Derunder er der plads til at formulere seks delmål, fx jeg vil spise frugt hver dag eller jeg vil gå i seng i ordentlig tid. Hvis eleven har holdt sit løfte til sig selv en given dag, må han/hun sætte et kryds ud for punktet. Det er meningen, at eleverne skal krydse af på deres kort hver dag, lægge deres point sammen, så de får en klassescore og derefter gå det antal skridt på danmarkskortet, der svarer til denne score. En gang i ugen samler du pointene sammen og registrerer dem på kampagnens hjemmeside husk at det også kan gøres via sms. Som I kommer frem på kortet, vil der nogle steder være et dilemmaskilt, som betyder, at der skal ske noget særligt. Det er meningen, at du her skal læse en samtale fra bedstebussen op og efterfølgende tage en debat med eleverne. Der er i alt 11 markeringer og tilhørende 11 små samtaler fra bedste-bussen og debatspørgsmål. Hvis din klasse har deltaget i Aktiv rundt i Danmark før, kan det være, at nogle af dine elever vil savne det gamle aktivitetskort, hvor de fik points ved at være aktive og spise sundt. Det kan også være, at nogle elever ikke selv kan finde på seks sundhedsfremmende vaner. Derfor er der under punktet eksempler på udfyldte aktivitetskort et eksempel på, hvordan eleven kan udfylde sit kort, så det ligner det, som eleverne på de s6

7 Introduktion til kampagnen yngre klassetrin har. Så vælger eleven blot en løsning, hvor det er kampagnen, der definerer, hvilke vaner han/hun skal arbejde med. Muligheder for afrapportering ud over hovedkonkurrencen Aktiv rundt i Danmark udskriver i år en stilekonkurrence for klasse. Det overordnede tema er Mig og mine vaner. Vi har i år valgt at have fokus på bedsteforældres vaner kontra unge menneskers vaner i noget af materialet samtaler fra bedste-bussen. Eleverne har derfor også mulighed for at inddrage dette fokus i deres stil. Det er dig som lærer, der stiller krav til stilen. Vi modtager med glæde alle typer produkter fx lyrik, interview, prosa og fiktion og dilemmafortællinger. Stilekonkurrencer Stilene skal sendes elektronisk til aktiv8-10@ucsyd.dk. De kan sendes fra uge 41 til og med uge 44. Der må højst sendes tre stile pr. klasse. Du kan evt. vælge nogle stile ud, som alle elever skal læse for derefter at stemme om, hvilke tre der skal repræsentere klassen. De stile, der sendes til aktiv8-10@ucsyd.dk, vil blive bedømt af et udvalg bestående af lærerstuderende ved UC Syddanmark. De studerende sender de bedste videre til et særligt udvalg. Det er dette udvalg, der udvælger en vinder. Send de dårlige vaner væk! De dårlige vaner kan afleveres på skrift i form af små sedler, som er klar til at klippe ud fra elevernes aktivitetskort. Her i 2011 har vi valgt, at klassen skal sende deres dårlige vaner til Aktiv rundt i Danmark i vedlagte kuvert ( Aktiv rundt i Danmark, Videncenter for Sundhedsfremme, University College Syddanmark Lembckesvej 7, 6100 Haderslev), hvorefter de vil være med i en lodtrækning om en præmie for hele klassen. s7

8 INTRODUKTION TIL LEKTIONERNE OG BEDSTE-BUSSEN Inspiration til din introduktion til eleverne Som indledning til en snak om vaner og introduktion til konkurrencen er det oplagt at bruge billedet af det grædende barn og bede eleverne komme med et bud på, hvorfor de græder. Dernæst kan du præsentere dem for billedet af sutte-træet og manden med sut. hvorfor græder barnet? En mere personlig indgangsvinkel vil også kunne anbefales, netop fordi materialet går tæt på den enkelte elevs personlighed. Du kan fx vælge at fortælle om en af dine egne sunde eller usunde vaner, eller om en du kender, der har formået at bryde en usund vane. s14 derfor! Inspiration til undervisning efter faghæfte 21 Hvis du benytter alt materialet, skal du regne med at bruge mellem to og fire lektioner. Det er en fordel at lægge undervisningen i begyndelsen af første kampagne-uge eller evt. i ugen før. NogLE gange er det nødvendigt at ændre vaner! s16 s18 Dilemmafortællinger DILEMMA 01 Lektion 01 Mit dilemma Målet med dilemmakortene/fortællingerne er at give eleverne indsigt i de mange dilemmaer, der er i forbindelse med det at leve sundt og forebygge sygdom. Ved at stille eleverne overfor en række dilemmaer, som tager udgangspunkt i det nære miljø, får de et indblik i den kompleksitet, der er afgørende for at få og opretholde sunde og usunde vaner. De får også mulighed for at reflektere over, hvornår det er ok at blande sig i andres adfærd og påvirke andres beslutninger. Du og dine venner er på stranden. Foran jer ligger en anden elev fra jeres skole, som er faldet i søvn. Hun er ildrød på ryggen. Hvad gør du? a) Jeg vækker hende og gør hende opmærksom på, at hun er ved at blive forbrændt. b) Jeg tænker, at det er hendes egen sag og blander mig ikke. c) Jeg smider et håndklæde, som ligger ved siden af hende, over hende så stille, at hun ikke mærker noget, eller finder ud af hvem det var. 01 LEKTION 1 MIT DILEMMA DILEMMAKORT Aktiv rundt i Danmark klassetrin s8

9 Introduktion til kampagnen FAKTA Lektion 02 Mig og mine vaner Dialog om sundhed Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle sundhed. Det er derfor en god vane, at være bevidst om at spise sundt. Hvis du er nervøs for at komme til at spise noget, der kunne betragtes som usundt, og konstant tænker med bekymring på, hvad du kan spise og ikke spise, så har du usunde vaner i forhold til mad og måltider. Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige infektioner som forkølelse og diarré, og effektiv vask af hænder vil derfor kunne nedsætte sygeligheden. Hvis du vasker hænder, når du kommer hjem fra skole, er det en god vane, fordi du beskytter hjemmet mod bakterier. Hvis du konstant vasker hænder af frygt for bakterier, er det en dårlig vane. Kan du komme på lignende eksempler? 01 LEKTION 02 - MIG OG MINE VANER DIALOGKORT Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Aktiv rundt i Danmark klassetrin Målet med dialogkortene er at få eleverne til at reflektere over, hvad sunde og usunde vaner er for dem, hvor svært det er at ændre vaner, og hvad der skal til for at ændre vaner. Samtidig gives de noget viden om vaner og sundhed. Arbejdet med dialogkortene kan munde ud i, at hver enkelt elev formulerer, hvilke sundhedsfremmende delmål han/hun vil arbejde med i de følgende tre uger samt afleverer sine dårlige vaner. Dialogkortene er næsten identiske med dialogkortene fra kampagnen Hvis dine elever var med i Mig og mine vaner kan du i stedet vælge nøjes med at lade eleverne lave sundhed for mig - interviewet. Samtaler fra bedste-bussen SAMTALER FRA BEDSTE-BUSSEN KLASSETRIN De små samtaler fra bedste-bussen med tilhørende debat- og refleksionspørgsmål skal bruges i løbet af de tre uger. Hver gang I kommer til et dilemmaskilt på danmarkskortet, kan du læse en ny samtale mellem bedsterne op. Refleksionsspørgsmålene kan du give eleverne som lektier. Spørgsmålene kan evt. bruges til elevernes stil hvis I deltager i stilekonkurrencen. Målet med samtalerne fra bedste-bussen og de tilhørende debatspørgsmål er at få eleverne til at løfte blikket og reflektere over de ydre faktorer/interesser, der påvirker sundhed og vaner. De vil blive præsenteret for forskellige perspektiver og bedt om at diskutere grænserne for, hvornår samfundet fx skal blande sig i den enkeltes vaner og hvordan. Hvis du ikke mener, der er tid i det daglige, kan du vælge at bruge en lektion på materialet, som med dilemmafortællingerne og dialogkortene. s9

10 Mod slutningen af lektionerne skal eleverne have nået at: Komme igennem dilemmakortene i plenum. Gennemføre sundhedsinterview af hinanden og have deres eget sundhedsdigt som slutprodukt (kan med fordel være afsæt for stil). Komme igennem dialogkortene i grupper. Finde frem til de dårlige vaner, de gerne vil af med (kan gives som lektie) og aflevere dem i kuverten, der sendes til Aktiv rundt i Danmark. I hver elevs aktivitetskort er der sedler, som kan klippes ud og lægges i kuverten. Kuverten er vedlagt det materiale, du har fået tilsendt. Kuverten kan indsendes helt frem til uge 44. Beslutte hvilke sundhedsfremmende mål, der er realistiske for dem at arbejde med de næste tre uger og få dem skrevet ind i deres aktivitetshæfter (kan gives som lektie). Lægge en strategi for, hvordan de kan støtte hinanden. Blive introduceret for stilekonkurrencen, hvis du som lærer ønsker, at deltage i den. Nu er I klar til at deltage i konkurrencen, om at komme rundt på danmarkskortet, ved hjælp af klassens samlede point. 11 steder på kortet er der et skilt, der viser, hvornår I skal læse en samtale fra bedste-bussen op med tilhørende debat-spørgsmål. Husk, at du har mulighed for at bruge materialet samlet i en lektion i forlængelse af de andre lektioner, hvis du ikke synes, der er tid til det i det daglige. s10

11 Introduktion til kampagnen Inspiration til en mere faglig introduktion En vane er en tillært handling, der som regel udføres automatisk uden bevidst planlægning. I dagligsproget dækker ordet også adfærdsformer som fx at bide negle eller ryge. Den menneskelige hjerne er fantastisk til at sortere i de indtryk, vi får, så vi kun forholder os til det, der er relevant. Hjernen giver os mulighed for at oparbejde en hel masse automatiske og ubevidste handlemønstre. Vi har fx lært at gå og sidde på en stol uden hele tiden at skulle tænke over, hvordan vi gør. Vi er helt afhængige af evnen til at kunne gøre ting ubevidst, fordi vi ellers ville blive handlingslammede af at skulle forholde os bevidst til alt, hvad vi gjorde. Som tommelfingerregel siger man, at for hver signaler, vi modtager fra vores sanser, kan vi kun forholde os bevidst til ca. 40 af dem. Prøv et øjeblik bare at gøre dig bevidst om, hvad din krop mærker lige nu. Hvordan sidder du, hvordan mærkes tøjet, fødderne, blinker du med øjnene, hvordan holder du balancen på stolen osv. Bagefter kan du prøve at gøre dig bevidst om alle de lyde, der er rundt omkring dig. Men hvor vi gør ting ubevist, kan der af gode grunde ikke opstå noget nyt. Derfor er vi nødt til at gøre os bevidst om de af vores automatiserede vaner, som ikke er til vores eget og vores omgivelsers bedste. Kun på den måde kan vi ændre dem til det bedre. I nogle tilfælde vil kroppen gøre os opmærksomme på, at det er en god ide at ændre vaner, fx kan en der har for vane at sidde og hænge i ryggen i mange timer på en stol godt få ondt i ryggen. Hvis vi bliver syge af vores dårlige vaner, bliver vi nødt til at ændre dem for at blive raske. Men det er nu rarest, når vi selv kan s11

12 tage beslutningen om at ændre vaner, før vi bliver tvunget til det. Hvad der er gode/sunde vaner er i høj grad kulturbestemt. Det, der betragtes som gode/sunde vaner i en kultur, kan i en anden kultur betragtes som yderst dårlige vaner. Fx er det en god vane at prutte og bøvse efter maden i Kina for at opnå velbehag og som tegn på, at maden smagte, mens det i Danmark betragtes som en temmelig dårlig vane. I Japan er folk, fra de er helt små, blevet vænnet til at spise meget fisk og grønt, bevæge sig hurtigt og spise mange små sunde måltider i løbet af dagen. Det betyder, at japanerne har en af de højstev gennemsnitlige levealdre i verden. Det er primært forældre, der indfører børn i kulturen. Børn lærer gennem deltagelse i aktiviteter. De betragter deres forældre og efteraber dem. Måske har I også lagt mærke til, at yngre børn også gerne vil gøre det samme som jer. På den baggrund kan man sige, at grundlaget for den livsstil, I vælger, er tillært i jeres barndom. En kirurg skrev i en bog, der udkom i 1960, at det tager 21 dage at ændre en vane. Han havde erfaring for, at det var den tid, hans patienter var om at vende sig til et amputeret ben. På den baggrund mente han, at livsstilsændringer generelt tager 21 dage. Andre studier har siden vist, at det kan tage over to måneder at vænne sig til en lille adfærdsændring som at spise et stykke frugt hver dag. I skal nu forsøge at aflevere så mange som muligt af jeres og evt. jeres families dårlige vaner på tre uger. Men det egentlig mål for konkurrencen er at arbejde med de sundhedsfremmende mål, som I selv beslutter. s12

13 Introduktion til kampagnen Referencer: Botvin, Gilbert (2008) Tackling- sundhed, selvværd, samvær, Alinea Covey, Stephen R.(2009) Syv gode vaner, Gyldendal Business Wiese, Torben (2005) Bryd vanen og nå dine mål, Jyllands-Postens Forlag Medietekster Research på Google med søgeord: Vaner, bryde vaner, dårlige vaner s13

14 hvorfor græder barnet? s14

15

16 derfor! s16

17

18 NogLE gange er det nødvendigt at ændre vaner! s18

19

20 Aktiv rundt i Danmark klassetrin DILEMMA 01 Lektion 01 Mit dilemma Du og dine venner er på stranden. Foran jer ligger en anden elev fra jeres skole, som er faldet i søvn. Hun er ildrød på ryggen. Hvad gør du? a) Jeg vækker hende og gør hende opmærksom på, at hun er ved at blive forbrændt. b) Jeg tænker, at det er hendes egen sag og blander mig ikke. c) Jeg smider et håndklæde, som ligger ved siden af hende, over hende så stille, at hun ikke mærker noget, eller finder ud af hvem det var. LEKTION 1 MIT DILEMMA DILEMMAKORT 01 Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark s20

21 Mit dilemma Første lektion Målet med dilemmafortællingerne er at gøre eleverne bevidste om de mange dilemmaer, der er i forbindelse med det at leve sundt. En række dilemma-fortællinger, som tager udgangspunkt i, hvad der kunne være elevernes eget nære miljø, skal give eleverne indblik i den kompleksitet, der er afgørende for sunde og usunde vaner. De får mulighed for at reflektere over, hvornår det er ok at blande sig i andres adfærd og påvirke andres beslutninger. Dilemmafortællingerne skulle også gerne få eleverne til at reflektere over egne grænser og ansvar for fællesskabet. Lektionen skal give eleverne øvelse i at argumentere, diskutere og indgå kompromis under demokratiske spilleregler. Har du god tid kan du vælge at begynde med en opvarmningsøvelse. Opvarmningsøvelsen har til formål at få gang i elevernes egen fantasi og fortællelyst. Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark s21

22 Opvarmningsøvelse Historien om den dårlige vane Eleverne står i flere små rundkredse. En elev i kredsen begynder en historie om en figur og dens dårlige vaner. Den næste elev i kredsen tager over, og sådan kører historien videre, indtil du beder grupperne om at afrunde historien. Variation Eleverne kan trække en ting fra en pose fyldt med dårlige vaner, som du har med. Eleven skal nu fortsætte historien med afsæt i den genstand, han/hun trækker (cigaret, øl, affald, slik osv.). Dilamma-fortælling og diskussion Aktiviteten kræver god plads fx skolegården eller hele klasselokalet. Der tegnes tre store cirkler med kridt i skolegården, som navngives med henholdsvis A, B eller C. Som alternativ kan sættes tre A3 ark op i tre hjørner af klasselokalet, som ligeledes navngives med henholdsvis A, B eller C. Eleverne begynder med at stå mellem cirklerne eller i midten af lokalet. Du læser første del af en dilemma-fortælling op samt fortællingens tre svar-muligheder. Eleverne skal nu bevæge sig fysisk ind i cirklen med det bogstav, som repræsenterer deres synspunkt: A, B eller C. Når alle har taget stilling til, hvad de vil svare og har placeret sig i en cirkel (eller i et hjørne ved et bogstav) bliver de bedt om at finde sammen med en elev fra en af de andre cirkler, så de derved danner tre-mands-grupper. Vælger de alle den samme cirkel, beder du dem begrunde overfor hinanden tre og tre. Du kan evt. udfordre dem til diskussion. Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark s22

23 Mit dilemma Eleverne skal nu diskutere/argumentere for deres svar overfor de andre to. Mens de står i gruppen, læser du anden del af dilemmafortællingen op. Ikke alle dilemmafortællingerne har en fortsættelse men nogle har. Gruppen bliver nu bedt om at diskutere sig frem til, hvad de vil svare og dermed nå til enighed om, i hvilken cirkel de vil placere sig. Kan de ikke blive enige, må de stemme om det. Kun hvis de vil tre forskellige svar, går de til hver sin cirkel. Hele proceduren begynder forfra ved dilemma-fortælling nummer 2. Eleverne starter ud alene og finder sammen i nye grupper efter første del af fortællingen osv. Undervisningsdifferentiering Du kan vælge ud, hvilke dilemma-fortællinger, du ønsker, eleverne skal arbejde med og lade dem diskutere længere tid, eller du kan vælge at bruge alle fortællingerne og gøre diskussionerne korte. Du kan bede eleverne fortælle videre på dilemma-fortællingerne i grupperne og evt. fremlægge for hinanden. Du kan bede eleverne/grupperne selv opfinde en dilemmafortælling, som de fremlægger og beder de øvrige klassekammerater tage stilling til. Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark s23

24 Aktiv rundt i Danmark klassetrin FAKTA Lektion 02 Mig og mine vaner Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle sundhed. Det er derfor en god vane, at være bevidst om at spise sundt. Hvis du er nervøs for at komme til at spise noget, der kunne betragtes som usundt, og konstant tænker med bekymring på, hvad du kan spise og ikke spise, så har du usunde vaner i forhold til mad og måltider. Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige infektioner som forkølelse og diarré, og effektiv vask af hænder vil derfor kunne nedsætte sygeligheden. Hvis du vasker hænder, når du kommer hjem fra skole, er det en god vane, fordi du beskytter hjemmet mod bakterier. Hvis du konstant vasker hænder af frygt for bakterier, er det en dårlig vane. Kan du komme på lignende eksempler? LEKTION 02 - MIG OG MINE VANER DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark s24

25 Mig og mine vaner anden lektion - mig og mine vaner Arbejdet med de medsendte dialogkort har som formål at forberede den enkelte elev på at sætte realistiske mål for de tre uger, konkurrencen løber. De skal introducere eleverne til et bredt billede af, hvad sunde og usunde vaner kan handle om. Og til det brede positive sundhedsbegreb, som både inddrager livsstils- og levevilkår. Begrebet vaner bruges i materialet, som det gør i dagligsproget og dækker således også over begrebet adfærd. Det konkrete mål for arbejdet med dialogkortene er, at eleverne får skrevet deres personlige sundhedsfremmende mål for de næste tre uger ned i deres aktivitetskort. Og at de får samlet dårlige vaner sammen og puttet dem i klassens fælles kuvert og sendt denne af sted til Aktiv rundt i Danmark. Det er også tilladt at aflevere dårlige vaner fra familie og venner, hvis man må tage dem med sig. Dialogkort Dialogkortene er forsynet med noget fakta på bagsiden. Kortene har til formål at inspirere elevernes dialog ved at udvide deres bevidsthed om, hvad sunde- og usunde vaner kan handle om. Bagsiden af kortet har som mål at tilføre eleverne noget aktuel viden og nogle officielle anbefalinger, fx fra Sundhedsstyrelsen. Dialogkortene har farven grøn. Du kan evt. supplere med dine egne hjemmelavede, hvis du synes, at der mangler et emne. Kortene er identiske med kortene fra kampagnen Har du en klasse, som var igennem sidste år kan du evt. vælge blot at lade dem være til inspiration for sundhed for mig interviewet. Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark s25

26 Sundhed for mig -interview: Kan laves enten før eller efter arbejdet med dialogkortene. Eleverne går sammen tre og tre. De skal bruge seks stykker papir og en blyant. Rollerne som henholdsvis: 1) den der bliver interviewet 2) intervieweren og 3) sekretær fordeles mellem dem. Hvert interview tager fem minutter. Det er sekretærens rolle, at skrive præcise stikord til det, der bliver sagt. Efter de fem minutter bytter eleverne roller, hvilket gentages, så alle prøver at være i hver rolle. Intervieweren begynder med at spørge: Hvad er sundhed for dig? Herefter stilles spørgsmål ud fra stikord som: Forhold til kost, motion, søvn, venner, glæde osv. alt hvad intervieweren finder relevant at spørge personen om i forhold til sundhed. Når alle er blevet interviewet sidder den enkelte tilbage med det stykke papir, som de skrev, da de havde rollen som sekretær, med stikord om en af deres kammeraters forhold til sundhed. De har nu fem til ti minutter til at lave et sundhedsdigt ud fra stikordene, som passer bedst muligt på kammeraten, hvorefter de giver digtet til den pågældende, som det handler om. På den måde skulle hver elev gerne ende med at få et personligt sundhedsdigt. Dialog i grupper Eleverne går sammen i grupper to og to eller tre og tre, så det passer med at hver gruppe har et dialogkort ad gangen (der er 11 styk). De skal bruge kortene til at komme i dialog om, hvad gode og dårlige vaner er. Du kan tilrettelægge gruppearbejdet og benytte dialogkortene på flere måder. Vi anbefaler, at du vælger at lave gruppearbejde som walk and talk. Du udstikker en bestemt rute, - det kan være en runde om skolen, sportspladsen, to runder i gymnastiksalen eller andet. Den tid det tager eleverne at gå rundt, er den tid de har til at diskutere spørgsmålet. Når de kommer tilbage til dig, giver de et kort resumé og får derefter et nyt kort. Hver lille gruppe skal altså gå 11 runder. Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark s26

27 Mig og mine vaner Du kan også vælge at lade dialogkortene udgøre forskellige poster på en lidt længere rute. Eleverne læser spørgsmålet ved en post og skal så nå at diskutere emnet, mens de går til den næste post. Hvis du vælger traditionelt gruppearbejde i stedet for walk and talk, hvor eleverne sidder ved et bord, kan du læse dialogkortene tilfældigt op, mens eleverne er i gang med gruppearbejdet. Du kan også fordele kortene ud til grupperne. Når de forskellige grupper har opbrugt deres kort, bytter de bunke med en anden gruppe, eller de roterer mellem bordene. At aflevere dårlige vaner og sætte sundhedsfremmende mål: Det er op til dig som lærer at vurdere, om dine elever arbejder bedst med emnet alene, i grupper eller i plenum. Du kan derfor vælge at give eleverne det som lektier, at de skal skrive deres dårlige vaner ned og lave sundhedsfremmende mål. Eleverne kan aflevere deres dårlige vaner anonymt i kuverten, som sendes til Aktiv rundt i Danmark. Derimod er det vigtigt, at de er mere åbne omkring deres mål, så i hvert fald en eller to andre, som de stoler på, at set dem og dermed kan støtte dem. Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark s27

28 Aktiv rundt i Danmark klassetrin GODE RÅD Lektion 02 Mig og mine vaner Tænk over, hvordan du gerne vil have det om et år, når du er 20 år, og når du er 50 år Hvilke sundhedsfremmende mål er vigtige for dig nu, og hvilke kan vente? Hvis du ikke gør det, du egentlig føler er rigtigt, vil du måske blive sur på dig selv og komme i dårligt humør. Derfor er det vigtigt ikke at sætte urealistiske mål. De mål, du sætter dig, skal matche din kontrol over dig selv og ikke give dig alt for dårlig samvittighed. LEKTION 02 - MIG OG MINE VANER Hvis du vil ændre dine vaner, er det en god ide at tænke på det positive ved de nye vaner, fx det forfriskende ved at gå en tur, smagen af en god smoothie, den øgede energi du får ved at få sovet, den gode følelse af at tale pænt til andre osv. Hvis du hver gang tænker, det bare er surt, bliver det svært at holde den nye vane. HJÆLPEKORT Det er altid muligt at få bedre vaner og forbedre sin sundhed. Der er ingen, der siger, at du behøver at ændre din livsstil fuldstændigt. Enhver bedring, uanset hvor lille den måtte være, er et skridt i den rigtige retning. At ændre vaner kræver en indsats. Og det er sjovest at blive belønnet, når man yder en indsats. I Aktiv rundt i Danmark kan din klasse vinde en præmie ved at arbejde målrettet på at indføre nye sundhedsfremmende vaner i jeres dagligdag. Men derudover er det en god ide at aftale nogle mindre belønninger med en ven, en forælder eller dig selv. Find en måde at belønne dig selv på, når du har været god og husk at give dig selv din belønning. At ændre sine vaner til det bedre skulle gerne være besværet værd! Men det sker ikke fra den ene dag til den anden. Det kræver tålmodighed og vilje. Lav en aftale med dine venner og din familie om deres støtte. Fortæl dem, hvorfor dine mål betyder noget for dig og fortæl dem, hvad de kan gøre for at støtte dig. GODE RÅD TIL PROCESSEN MED AT SÆTTE SUNDHEDS- FREMMENDE MÅL Sundhedsfremmende vaner skulle gerne give øget velbefindende, bedre humør, stærkere knogler, pænere og sundere hud, øget modstandskraft, større udholdenhed og i sidste ende længere levetid. Tænk over hvornår du føler dig godt tilpas fysisk og i mental balance. Og opsøg gerne viden om sundhed. Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark s28

29 Gode råd Når eleverne skal udfylde deres aktivitetskort, kan de benytte de kort, hvor der står gode råd på. Disse kort har farven lysegrøn. Det kan være en god ide at kopiere et kort til hver enkelt elev, eller fortælle dem, hvor de kan finde dem på nettet ( Eksempel på aflevering af dårlige vaner I elevernes aktivitetskort er der sedler, som kan klippes ud og lægges i kuverten. Elev 1: Går for meget op i hvad andre mener om mig Bliver kørt til skole, fordi jeg er for sent på den Glemmer at spise morgenmad Smider tyggegummi fra mig i naturen Elev 2: Drikker sodavand i hverdagene Glemmer tit at børste tænder Spiller Playstation, inden jeg har lavet lektier Kommer for sent i seng Råber af min mor Bider negle Drikker sodavand i hverdagene Glemmer tit at børste tænder Spiller Playstation, inden jeg har lavet lektier Kommer for sent i seng Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark s29

30 Eksempel på udfyldt aktivitetskort Overordnede sundhedsfremmende mål: Jeg vil have mere energi 1. Jeg vil cykle til skole hver dag 2. Jeg vil gøre en af disse ting hver dag i tre uger: Gå en tur, spille wii, hoppe i trampolin, dyrke sport, lave styrkeøvelser 3. Jeg vil huske at vaske hænder, inden jeg spiser 4. Jeg vil ikke drikke sodavand til hverdag 5. Jeg vil sige noget pænt til en fra klassen eller min søster hver dag 6. Jeg vil drikke vand i skolen 7. Jeg vil huske at slappe af hver dag Kampagnens bud på et udfyldt aktivitetskort: 1. Jeg vil spise morgenmad hver dag 2. Jeg vil cykle eller gå i skole og hjem igen hver dag 3. Jeg vil være aktiv i idrætstimerne 4. Jeg vil være aktiv i andre fag hver dag 5. Jeg vil være ude i alle frikvarterer hver dag 6. Jeg vil spise 600 g frugt og grønt hver dag 7. Jeg vil være aktiv i mindst en time hver dag i min fritid 8. Jeg vil sørge for at få nok søvn om natten, så jeg er udhvilet om dagen Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark s30

31 Gode råd Hjemmesider hvor Referencer til materialet kan findes og hvor der kan søges yderligere oplysninger Referencer til gode råd Covey, Stephen (2009) Syv gode vaner, Gyldendal Business Wiese, Torben (2005) Bryd vanen og nå dine mål, Jyllands-Postens Forlag Inspirationshæfte Aktiv rundt i Danmark s31

32 arrangører: Samarbejdspartnere og Sponsorer: