Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger

Transkript

1 Udviklingsplan Haderup Skole Målsætninger

2 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud. Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven? Vi har gennem 2½ år arbejdet med PALS på Haderup Skole. Vi har fået uddannet en AKT-medarbejder og har ansat én, så der er to. Der har været arbejdet med holddelingstimer i indskolingen. Hvad er udgangspunktet nu for at arbejde med inklusion? Udgangspunktet for det videre arbejde med inklusion er, at alle medarbejdere har fået arbejdet de grundlæggende ideer omkring ros/anerkendelse ind under huden. Ligeledes er eleverne nu vant til at blive mødt med positiv indgang til problemer og udfordringer. AKT-teamets arbejde på skolen er under udvikling, så de kan understøtte medarbejdernes arbejde i klasserne og med eleverne. Vi ønsker fortsat at arbejde med PALS som den grundlæggende indgangsvinkel til eleverne. Det er vores mål, at eleverne oplever, at der er en endnu bedre overgang fra børnehave til skole, da børnehaven er i gang med at implementere DUÅ. AKT-arbejdet skal i faste rammer, så alle på skolen kender til mulighederne i AKT. I planlægningen af næste skoleår, vil vi prioritere arbejdet med PALS ud af egne resurser, da forvaltningen kun støtter implementeringsfasen i 3 år. Desuden skal skole og daginstitution arbejde sammen om at få fælles indgang til børn/elever. AKT-lærerne skal videregive deres viden og fortælle om deres muligheder på interne møder og på skoleintra. Det er et godt tegn, hvis elever/børn og forældre oplever Haderup Skole og Børnehus som én institution. De skal gerne opleve, at lærings og undervisningsmiljøet yderligere forbed-

3 Plan for evaluering og res. Blandt medarbejderne på skolen, skal der være en inkluderende holdning til de elever, der søger vores skole. Gennem tilbagemeldinger fra forældre, elever, lærere og pædagoger, skal vi vurdere om tiltagene virker. Der laves skriftlige evalueringer igennem PALS-systemet. Desuden dokumenteres der gennem DCUMs trivselsundersøgelser og gennem elevplanerne. DCUMs trivselsundersøgelser lægges på hjemmesiden. Elevplaner deles med forældrene. Årsmål % målsætningen Udfordring: I Herning Kommune er ca. 90 % af en ungdomsårgang i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse i For at understøtte målsætningen er det vigtigt med et tæt samarbejde med ungdomsuddannelserne under partnerskabsaftalen omkring indsatsen for at alle unge når en ungdomsuddannelse (UTA). Én af forudsætningerne for at opnå målsætningen er gode læsekompetencer. Det er ligeledes betydningsfuldt at fokusere på Det gode børneliv, hvor læring og udvikling forudsætter en fortsat pædagogisk kvalitetsudvikling i dagtilbuddene. Mål: Status: at 91 % af en ungdomsårgang er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse at 45 % er sikre og hurtige læsere efter 1. klasse at sprogvurderingerne i børnehaven udpeger både de 5 % af børnene, der har behov for en fokuseret sprogindsats at der i forbindelse med alle skoleudsættelser udarbejdes en handleplan for den pædagogiske indsats med det enkelte barn, der skoleudsættes Hvilke tiltag har været sat i værk omkring 95 % målsætningen? Skolen har gennem en årrække arbejdet med entreprenørskab. Dette for at skabe en sammenhæng mellem skolearbejde, et kreativt og innovativt miljø og nærområdet (bl.a. virksomheder) omkring os. Hvad er udgangspunktet nu for at arbejde med 95 % målsætningen? Udgangspunktet er, at vi ikke er på 95% af eleverne, der starter på en ungdomsuddannelse. 84,4 % af unge mellem 15 og

4 19 år er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse. Det ser ud til, at der er en vis overrepræsentation af piger som ikke er i gang med eller fuldfører en ungdomsuddannelse. Plan for evaluering og Det er et mål, at vi gradvist nærmer os 95% målet for elever, der starter i en ungdomsuddannelse. Vi vil fortsat arbejde med entreprenørskab, da vi har en tro på, at det giver bedre kendskab til fremtidige uddannelsesmuligheder. Desuden er vi med i et tiltag, hvor 9. kl. sendes til Skills, som er erhvervsuddannelsernes mesterskab. Dermed ser eleverne mulighederne i en erhvervsuddannelse. Der er indgået en aftale med UU om, at vi skal forsøge at oprette gruppevejledning for piger i overbygningen i første omgang i 7. kl. Vi ønsker at se en større del af eleverne, der starter og gennemfører en ungdomsuddannelse. I samarbejde med skolevejlederen fra UU evalueres indsatsen. Skolevejlederen udarbejder et resultat for, hvor mange der starter i en ungdomsuddannelse. Der afheldes en 3-parts drøftelse i forbindelse med opgørelsen af skolens resultater. Skolevejleder og ledelse giver en melding tilbage til overbygningsteamet. Der arrangeres udskolingskonference, hvor elever med særlig vejledningsbehov bliver gennemgået. Årsmål 3. Skolens egen opfølgning på Kvalitetsrapporten Begrundelse for målet: Hver skole har udarbejdet en Kvalitetsrapport, og forventes med udgangspunkt heri at følge op med tiltag, der udvikler den pædagogiske kvalitet.

5 Status: Plan for evaluering og Hvilke tiltag har skolen udvalgt på baggrund af kvalitetsrapporten ? Skolens primære fokusområde er PALS-projektet. Det var en forudsætning for at komme med i projektet, at skolen fraholdt sig fra at gå ind i andre sideløbende projekter. Hvad er udgangspunktet nu for at følge op på kvalitetsrapporten? Udgangspunktet for opfølgningen er, at PALS er ved at være integreret på hele skolen. Der er stadig et udviklingspotentiale i det forældrerelaterede arbejde som forældrepals mm. På Haderup Skole skal vi i det kommende år arbejde videre med implementeringen af PALS. Desuden skal vi arbejde med sammensmeltningen af skole og institution. Det er et må, at skole og institution opleves af omverdenen som én enhed, der tager sig af områdets børn fra 2,9 år til udgangen af 9. kl. Institutionens og skolens personale skal gennem fælles pædagogiske og praktiske arrangementer give personalet en oplevelse af samhørighed. Der skal arrangeres forældrerelaterede begivenheder, så forældrene også oplever helhed i vores tilbud. PALS-projektet skal tilføres nødvendige resurser, så det kan fortsætte og udvikles. Vi ønsker at se, at personale, forældre og lokalsamfund ser skolen og institutionen som en aktiv enhed, der understøtter børn/elevers udvikling og læring fra 2,9 år til og med 9. kl. Tiltagene omkring sammensmeltning af skole og institution evalueres primært i skolebetyrelsen. PALS-projektet evalueres gennem de evalueringsskemaer, der er tilknyttet PALS. Dokumentation sker gennem sammenskrivninger af PALSskemaer. Desuden sker det i mødereferater fra skolebestyrelsesmøder. Referater offentliggøres på skoleintra. Effekten af PALSprojektet kommunikeres ud via forældremøder og anden forældresamarbejde.