Vejle Kommune. Skolerapport Kvalitetsrapport for Nørremarksskolen for skoleåret 2007/08

Transkript

1 Vejle Kommune Skolerapport Kvalitetsrapport for Nørremarksskolen for skoleåret 2007/08

2 Indhold 1. Kort om kvalitetsrapporten Formål og indhold Metode Opbygning af skolerapporten Rammer Undervisning Lærernes faglige kompetencer Variable rammer Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog Elevadfærd og forældrerolle Processer De pædagogiske processer og undervisningens kvalitet Resultater Elevresultater og skoleresultater Sammenfatning... 18

3 1. Kort om kvalitetsrapporten 1.1 Formål og indhold I henhold til folkeskolelovens 40a med tilhørende bekendtgørelse og Vejle Kommunes samlede evalueringsplan, skal der udarbejdes en kvalitetsrapport, der skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau samt de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau. Formålet med den kommunale kvalitetsrapport er at sikre en meningsfuld implementering af Folkeskolelovens bestemmelser vedr. undervisningens kvalitet og det kommunale tilsyn. Kvalitetsrapporten skal sammen med rapporterne på skoleniveau bidrage til at skolerne og kommunen systematisk kan anvende undersøgelsesresultater til at skabe udvikling på skoleområdet. Kvalitetsrapporten skal give byrådet yderligere indsigt i Vejle Kommunes skolevæsen, og skal i samspil med skolerapporterne give borgerne og ikke mindst forældrene bedre mulighed for at finde relevante oplysninger om de enkelte skoler, og den skal være et centralt element i samarbejdet mellem skoleledelse og skolebestyrelser. Skolerne i Vejle Kommune er i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten på skoleområdet blevet bedt om at svare på en række spørgsmål, der vedrører skolens rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. Alle skoler har givet seriøse besvarelser, der viser, at skolerne lægger et stort arbejde og engagement både i den daglige drift og i de indsatsområder, der er besluttet centralt og fra kommunalt niveau. Skolerne har ansvar for at arbejde med en række forskellige indsatsområder. Der er sat mål for disse indsatsområder, enten fra centralt hold, på kommunalt niveau eller på skoleniveau. Og i praksis arbejder skolerne med at opfylde målene gennem forskellige initiativer. Men skolernes besvarelser afspejler også, at målene kun i mindre omfang anvendes som et egentligt strategisk redskab, hvor målene gøres målbare og dermed til genstand for evaluering. Det gør det tilsvarende vanskeligt at summere skolernes udvikling i forhold til de konkrete indsatsområder på baggrund af kvalitetsrapporten. Den egentlige summering af skolernes udvikling i forhold til de konkrete indsatsområder vil ske på baggrund af den mundtlige dialog, som forvaltningen afvikler med hver skole i løbet af efteråret 2008 med konkrete afsæt i kvalitetsrapporten for Metode Det har været og er stadig et centralt fokus at fremskaffe data på en både effektiv og valid måde. Det medfører blandt andet en afdækning af, i hvilket omfang de eksisterende systemer er i stand til at fremskaffe de data bekendtgørelsen foreskriver på en måde, der sikrer ensartethed og sammenlignelighed mellem skolerne. Forvaltningen har lagt ud på den enkelte skole i hvilket omfang, skolerne vil benytte medarbejderinddragelse, ligesom forvaltningen ikke har lagt op til mere kvalitativt prægede metoder (fx selvevaluering eller interview). Skolernes redegørelse bygger derfor på skoleledernes indberetning af data om rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater incl. en detaljeret vejledning. Forvaltningen har foretaget en pilottest af indberetningsskemaerne, hvori tre skoler har deltaget. Pilotskolernes indberetninger til justeringer er blevet foretaget. Det vil fortsat være nødvendigt at arbejde med datavaliditet og fælles forståelse af kvalitative mål for skolens arbejde. Derfor er det vigtigt at understrege, at resultaterne og vurderinger ikke kan opfattes som objektive billeder på virkeligheden. Dette års kvalitetsrapport kan give et fingerpeg om den enkelte skoles selvforståelse og et billede af, hvor Vejle Kommune

4 befinder sig samlet set. Men det er ikke muligt at foretage deciderede kvalitative sammenligninger eller rangordninger mellem de enkelte skoler. 1.3 Opbygning af skolerapporten Nærværende rapport fremstiller Vejle Kommunes afrapportering af kvalitetsrapporten for SKOLE. Rapporten er udfærdiget således, at den er inddelt efter bekendtgørelsens tre fokusområder: rammer, processer og resultater og i en række meningsfulde deloverskrifter - temaer: Rammer 1.1 Undervisning 1.2 Lærernes faglige kompetencer 1.3 Variable rammer, der påvirker børn og voksnes arbejdsvilkår 1.4 Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog 1.5 Elevadfærd og forældrerolle Processer 1.1 Pædagogiske processer og undervisningens kvalitet Resultater 1.1 Elev- og skoleresultater Denne inddeling er en operationalisering af bekendtgørelsen, der differentierer mellem rammer, proces og resultater. Formålet med denne inddeling er: At skabe en tematiseret kvalitetsrapport, der kan danne baggrund for analyser, konklusioner og handlinger indenfor sammenhængende områder At synliggøre hvilke aktører, der har mulighed for at handle indenfor rammerne af de enkelte temaer, og hvor grænserne for skoleledelsens handlerum går. Inddelingen i temaerne er udtryk for et valg. For at informationerne kan anvendes over tid og på tværs af skolerne, er det vigtigt, at afrapporteringen følger denne struktur. Det samme gælder de valg, der er truffet med hensyn til afgrænsninger, begreber og beregningsmetoder, som er beskrevet i den detaljerede vejledning, som den enkelte skole har fået. Hvert tema indeholder en række spørgsmål, som skal besvares med tal eller afkrydsninger. Derefter følger et kommentarfelt, hvor skolens ledelse kan kommenterer svarene i tekstform. Der har været maksimal mulighed for at angive svar på max anslag. Formålet med feltet er at give skoleledelserne mulighed for at kommenterer de data / svar, der er afgivet i spørgeskemaet, og at skoleledelserne seriøst overvejer, hvad der er væsentlig for skolen at kommenterer på, og hvad der skal trækkes frem i fokus. Det har derfor også været et selvstændigt mål, at skoleledelserne internt har drøftet, hvad der var mest væsentlig, og hvad der skulle kommenteres på. I den detaljerede vejledning, der er udarbejdet til skolerne, har forvaltningen givet følgende anbefaling til kommenteringen: Evt. forbehold eller beskrivelser af, hvordan nogle af tallene er fremkommet, hvis det ikke har været muligt at følge definition og beregningsmetode fuldt ud Analyse af tallene Ledelsens konklusioner Mulige initiativer i forlængelse af konklusionerne

5 2. Rammer 2.1 Undervisning 1. Spørgsmål 1: Hvor stor en del af lærernes samlede antal nettoarbejdstimer er planlagt anvendt til undervisning inden for rammerne af det udvidede undervisningsbegreb? 42,5 40,1 2. Spørgsmål 2: Hvor stor en del af lærernes samlede antal nettoarbejdstimer er planlagt anvendt til: Undervisning i dansk som andetsprog? (Andel i procent af nettoarbejdstiden) 15,9 1,9% Specialundervisning? (Andel i procent af nettoarbejdstiden) 15,9 6,1% Total: 31,8 8% 3. Spørgsmål 3: Hvor stor en andel af den undervisning, der sammenlagt er angivet under spørgsmål 1 er blevet aflyst pga. lærerfravær (i pct.): 1 0,6% 4. Spørgsmål 4: Hvor stor en andel af den undervisning, der sammenlagt er angivet under spørgsmål 2 er blevet aflyst pga. lærerfravær med hensyn til: Undervisning i dansk som andetsprog? (Andel i procent af planlagte timer) 10 1,5% Specialundervisning? (Andel i procent af planlagte timer) 10 2,8% Total: 20 4,3%

6 5. Spørgsmål 5: Hvem gennemfører undervisning, når den planlagte lærere er fraværende? (1 = I høj grad; 2 = I nogen grad; 3 = I mindre grad; 4 = Slet ikke) I høj grad Gns I nogen grad Gns I mindre grad Gns Slet ikke Gns. En lærer, der underviser klassen/ holdet i andre fag x 55,3 % 34,2 % 10,5% 0% En fast lærer, der ikke underviser klassen/holdet i øvrigt 5,3% 52,6 % X 39,5% 2,6% En ekstern vikar, dvs. en der ikke er fast ansat ved skolen 26,3 % 31,6 % X 23,7% 18,4% Eleverne arbejder selvstændigt med relevante opgaver 0% 7,9% X 76,3% 15,8% Eleverne får fri 0% 0% x 71,1% 29% 6. Spørgsmål 6: Uddybende kommentarer fra skolen på temaet undervisning Punkt 4 bygger på et skøn Lærernes faglige kompetencer 7. Spørgsmål 7: Hvor stor en andel af den planlagte undervisning i de obligatoriske fag og tilbudsfagene er tillagt lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer? Svar angives i procent Liniefag Gns. Kompetencer svarende til liniefag Gns. Ingen af delene Gns. Dansk Dansk som andetsprog 14, , Kristendomskundskab 9, , Historie Samfundsfag Geografi Biologi Matematik Natur/teknik Fysik/kemi Idræt Billedkunst Musik Sløjd

7 Hjemkundskab Håndarbejde Engelsk Tysk Fransk Spørgsmål 8: Hvor stor en andel af den planlagte undervisning af børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer som liniefagsuddannelser? Svar angives i procent Speicalundevisning varetaget af skolens støttecenter o.lign. (kompetencer svarende til liniefagsuddannelser) ,4 Specialundervisning varetaget af skolens støttecenter o.lign. (Andre lærere) Undervisning i specialklasser (kompetencer svarende til liniefagsuddannelser) Undervisning i specialklasser (Andre lærere) ,7 52,5 15 Total: Spørgsmål 9: Hvor stor en andel af den planlagte undervisning i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer? Svar angives i procent Liniefagsuddannelse 14,2 28,8 Kompetencer svarende til liniefagsuddannelse 85,8 43,2 Ingen af delene - 12,9 Total: 100

8 10. Spørgsmål 10: Hvor mange midler er der anvendt på kompetenceudvikling af lærerne inden for flg. kategorier? ANGIV I 1000 KR. Skolebaseret udvikling (Lærerløn) Skolebaseret udvikling (Udgifter i øvrigt) Kurser (Lærerløn) Kurser (Udgifter i øvrigt) Læsevejleder (Lærerløn) Læsevejleder (Udgifter i øvrigt) Liniefagsuddannelser (Lærerløn) Liniefagsuddannelser (Udgifter i øvrigt) Dimplomuddannelse (Lærerløn) Diplomuddannelse (Udgifter i øvrigt) IT-uddannelse / kurser og lign. (Lærerløn) IT-uddannelse / kurser og lign. (Udgifter i øvrigt) Total: Midler til kompetenceudvikling af lærerne Total: Midler pr. lærer Spørgsmål 11: Uddybende kommentarer fra skolen på temaet lærernes faglige kompetencer Lærerne har været igennem en ekskursion til Norge mhp. at implementere Criss-læringsstrategierne 2.3. Variable rammer 12. Spørgsmål 12: Antal elever pr nyere pc med internetadgang? 6 4,5

9 13. Spørgsmål 13: Hvor mange kroner har skolen anvendt til undervisningsmidler i skoleåret 2007/08? Spørgsmål 14: Hvor stor en procentdel udgør de anvendte undervisningsmidler af skolens samlede budget pr. 5. september? 20,5 9,8 15. Spørgsmål 15: Elever og klasser i normalundervisningen Antal klassetrin (0.-9. klasse) 10 15,4 Antal spor 3 3,8 Antal elever i normalundervisningen Antal elever totalt (kilde: UNI-C) Total: 16. Spørgsmål 16: Hvor stor er skolens gennemsnitlige klassekvotient i normalundervisningen (normalklassekvotienten)? Kommunes gns ,5 17. Spørgsmål 17: Hvor mange elever er der pr. lærerstilling i normalundervisningen (Antal elever divideret med antal fuldtidslærerstillinger i normalundervisningen)? 12,5 13,6 18. Spørgsmål 18: Hvor stor er den gennemsnitlige udgift í normalundervisningen pr elev. i skoleåret 07/08? Tages pr. 5. september , Spørgsmål 19: Uddybende kommentarer fra skolen på temaet arbejdsvilkår for elever og lærere Nørremarksskolen føler sig forholdsvis godt dækket ind med undervisningsressourcer, men mangler plads. Det store spørgsmål i de kommende år bliver, hvornår skolen bliver bygget til og om, da elevtallet stiger dramatisk i disse år.

10 2.4 Specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog 20. Spørgsmål 20: Hvor mange (antal) elever undervises i specialklasser på skolen? 0 14, Spørgsmål 21: Hvor mange af de elever, der går på skolen, har et andet sprog end dansk som modersmål? Antal ,4 Pct. af alle elever 50 7,3 22. Spørgsmål 22: Hvor mange ressourcer er der anvendt til specialpædagogisk bistand (URS) i kroner? Spørgsmål 23: Hvor mange ressourcer er der anvendt til specialpædagogisk bistand (URS) i pct af alle elever? 17, Spørgsmål 24: Hvor mange (antal) elever har modtaget specialpædagogisk bistand (URS)? Spørgsmål 25: Hvor mange ressourcer er der anvendt til undervisning i dansk som andetsprog i kroner? Spørgsmål 26: Hvor mange ressourcer er der anvendt til undervisning i dansk som andetsprog i pct. i forhold til skolens samlede budget? 17,9 1,4 27. Spørgsmål 27: Uddybende kommentarer fra skolen på temaet særlige undervisningstilbud Nørremarksskolen har i dette skoleår 14 fuldtidsstillinger til Ressourcecentret (7 til DsA og 7 til spec.uv. + AKT). Svaret til sp. 24 indeholder 48 spec.uv.elever + 14 AKT- elever.

11 2.5 Elevadfærd og forældrerolle 28. Spørgsmål 28: Andel elever i SFO i forhold til elevtallet på de klassetrin, hvor SFO tilbydes (Angivet i procent) Kommunes gns klasse 60 81, klasse 0 28,9 Total: Spørgsmål 29: Elevfravær i henhold til skolens fraværslister i skoleåret 07/08 Sygdom (pct) 4,6 4,2 Andet lovligt fravær (pct) Ulovligt fravær (pct) 3,2 1,7 5,3 0,7 I alt (pct) 26,2 6,6 30. Spørgsmål 30: Andel af afgangselever, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse/10. klasse umiddelbart efter 9.(10.) kl. i skoleåret 07/08 (pct) 96 96,6 31. Spørgsmål 31: Hvor mange elever har skolen fra andre distrikter, excl. elever i specialklasser og modtagelsesklasser/-hold (antal) Spørgsmål 32: Hvor mange elever fra distriktet har valgt andre skoler på det tidspunkt hvor de flytter? (antal) Privatskoler 33 6 Folkeskoler Efterskoler 2 6 Total 49

12 33. Spørgsmål 33: Uddybende kommentarer fra skolen på temaet elev og forældreadfærd Det store boligområde Finlandsparken giver store demografiske udsving. 3. Processer 3.1 De pædagogiske processer og undervisningens kvalitet 34. Spørgsmål 34: Skole/hjem samarbejdet, herunder elevplaner Hvor stor en andel af skolens elever er der udarbejdet elevplaner for? (angives i %) , Spørgsmål 35: Er der på skolen en fælles retningslinie for: Ja Gns. Nej Gns. skole/hjem samarbejdet X 97,06 2,94 konflikhåndtering med forældre X 39,39 60,61 elevplanens form og indhold X 91,18 8, Spørgsmål 36: Her kan du indsætte linket ved bekræftende svar på ovenstående spørgsmål skole/hjem samarbejdet - konflikthåndtering med forældre elevplanens form og indhold - -

13 37. Spørgsmål 37: Elevplanen I høj grad Gns. I nogen grad Gns. I mindre grad Gns. Slet ikke Gns. I hvilken grad indgår elevplanen som en del af en årlig skole / hjem samtale? I hvilken grad indgår elever i udarbejdelsen af elevplaner? X X 94,12 5, ,82 52,94 29,41 8, Spørgsmål 38: Hvilke elementer indgår i skole/hjem samarbejdet Kommunes gns. Årsplaner 82% Skole/hjem samtaler 100% Forældremøder 100% Uge/månedsbreve 94% Forældreintranet 47% Andet: specificér: 38% 39. Spørgsmål 39: Følger ledelsen op på skole / hjem samarbejdet og i givet fald hvordan? Ja, hvordan: Teamsamtaler/elevplanslæsning Nej (sæt kryds): 40. Spørgsmål 40: Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? Aldrig Gns. Årligt Gns. Hvert kvartal Gns. Hver måned Gns. Oftere Gns. Indskoling 0 9,38 X 31,25 21,88 37,5 Mellemtrin 0 9,09 X 33,33 24,24 33,33 Udskoling 3,7 7,41 X 33,33 33,33 22, Spørgsmål 41: Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Hvilke fokusområder er genstand for den løbende evaluering? Fagligt og socialt udbytte af undervisningen og skolegangen ud fra faglige og sociale mål 42. Spørgsmål 42: Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Hvordan sikres det, at der arbejdes med den løbende evaluering? Elevplaner, skole-hjemsamtaler, faglige test, klassesociogrammer, teamsamtaler

14 43. Spørgsmål 43: Specialpædagogisk bistand. Afrapporteres jf. indledende bemærkninger til spørgsmål Nørremarksskolens Ressourcecenter arbejder helhedsorienteret via koordineringsmøder sammen med psykolog, faglig social medarbejder og skoleleder 44. Spørgsmål 44: Dansk som andetsprog Afrapporteres jf. indledende bemærkninger til spørgsmål Sprogcentret laver screening, tests og faglige undervisningsforløb i klasserne 45. Spørgsmål 45: Helhedsskolen. Hvordan samarbejder pædagoger og lærere i Helhedsskolen generelt? Fælles planlægningen af dele af undervisningen Fælles gennemførelse af dele af undervisningen Fælles evaluering af dele af undervisningen Elevens alsidige personlige udvikling Teammøder Ja Ja Elevplaner Andet Spørgsmål 46: Helhedsskolen. Hvor mange ugentlige lektioner indgår pædagogerne i undervisningen i gennemsnit: 0-3 klasse 7 13,41 Total: Spørgsmål 47: Faglighed/inklusion Hvilke 3 fokusområder er der særlig fokus på indenfor faglighed/ inklusion? Læsning, differentiering, tværfagligt samarbejde 48. Spørgsmål 48: Selvstyrende teams Har I selvstyrende teams på skolen? Ja x 88% Nej 12% 49. Spørgsmål 49: Selvstyrende teams Hvilke beføjelser er udlagt til selvstyrende teams? Skemalægning x 70% Vikardækning x 67%

15 Økonomi x 57% Specialundervisning x 33% Timer til danske som andetsprog x 20& Andet 33% 50. Spørgsmål 50: Selvstyrende teams Hvilke 3 fokusområder er der særlig fokus på indenfor selvstyrende teams? Årsplaner, fleksible skemaer, evaluering 51. Spørgsmål 51: Evalueringskultur Hvilke 3 fokusområder er der særlig fokus på indenfor evalueringskultur? Målformulering, midtvejsevaluering, slutevaluering 52. Spørgsmål 52: Skolebibliotek Hvilke 3 fokusområder er der særlig fokus på indenfor skolebiblioteket? At gøre skolebiblioteket til et læringscenter, den naturvidenskabelige dimension, understøtte teamenes faglige og pædagogiske udvikling 53. Spørgsmål 53: Elevråd Hvilke 3 fokusområder er der særlig fokus på indenfor elevrådet? sundhed, faglighed og kammeratskab 54. Spørgsmål 54: Lokale indsatsområder Hvilke lokale indsatsområder arbejder skolen med, og hvordan udfoldes disse? Sundhed, faglighed og kultur - vi arbejder med at operationalisere underpunkterne, som i løbet af året vil blive synliggjorte på hjemmesiden 55. Spørgsmål 55: Uddybende kommentarer fra skolen på temaet pædagogiske processer og undervisningens kvalitet Nørremarksskolen har udarbejdet en pædagogisk udviklingsplan, som lægges på skolens hjemmeside til august 2008.

16 4. Resultater 4.1 Elevresultater og skoleresultater 56. Spørgsmål 56: Afgangsprøver. Gennemsnit af karakterer ved afgangsprøven Samlet resultat 7,8 6,6 Dansk læsning 7,5 7,0 Dansk retstavning 8,0 6,1 Dansk skr. 7,7, 6,5 Dansk orden 7,7 6,7 Dansk mdt. 8,6 7,4 Matematik skr. Problem Matematik skr. Færdighed 7,6 6,4 8,5 7,0 Matematik mdt. - 4,3 Engelsk skr. - 6,5 Engelsk mdt. 8,4 6,7 Tysk skr. - 5,8 Tysk mdt. - 5,4 Fransk skr. - 6,0 Fransk mdt. - 5,6 Biologi skr. - 5,6 Geografi skr. - 7,1 Historie skr. - 5,8 Fysik/kemi 6,5 5,5 Samfundsfag - 5,5 Kristendom - 7,4 Total: 57. Spørgsmål 57: Undervisningsmiljølov. I bedes vurdere om I opfylder det pågældende spørgsmål. I har efterfølgende mulighed for at uddybe Jeres svar. Ja Gns. Nej Gns. Udarbejder I jævnligt vurderinger af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og x 96,77 3,23

17 æstetiske miljø på skolerne? Sørger I løbende for at revidere og tilpasse undervisningsmiljøvurderingerne, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hver 3. år? X 96,77 3,23 Gør I undervisningsmiljøvurderingen tilgængelig på internettet? X 87,1 12,9 Giver I eleverne mulighed for at benytte sig af deres ret til at vælge repræsentanter til at varetage deres interesser i relation til undervisningsmiljøloven? Sørger I for at inddrage undervisningsmiljørepræsentanter i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på undervisningsmiljøvurderingen? X X , ,35 Er oplysninger om skolen tilgængelig på internettet? X 90,32 9, Spørgsmål 58. Skolens kommentarer til svarfordelingerne på spørgsmål 57 UU-vejlederen har styr på det. 59. Spørgsmål 59: Lokale læsetests Hvordan stemmer resultaterne fra de lokale tests overens med de lokale indsatsområder, jf. Vejle Kommunes evalueringsplan s. 13? Nørremarksskolen ligger % over landsgennemsnittet i antallet af dygtige og hurtige læsere. Læseniveauet er meget højt jf. læsekonsulenten fra PPR. 60. Spørgsmål 60: Specialelevers præstationer samt klagefrekvens Hvordan klarer elever, der har modtager specialpædagogisk bistand og elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog sig i forhold til eleverne set under et DsA-eleverne klarer sig rimeligt. Spec.uv-eleverne ligger under middel. Dårligere 61. Spørgsmål 61: Uddybende kommentarer fra skolen på temaet elevresultater og skoleresultater Vejle Kommunes investering i DsA og specialundervisning, som virker foregribende/forebyggende, giver gode resultater. Nørremarksskolen segregerer få elever påp trods af en social og etnisk slagside.

18 62. Spørgsmål 62: Afsluttende kommentarer fra skolebestyrelsen om dette års rapport Skolebestyrelsen arbejder med at få udviklet skolens profil til følgende overskrifter: a) Sundhed b) Faglighed c) Kultur Der er ved at blive udarbejdet en skolepjece til udlevering. Derudover arbejdes der meget med at kvalificere følgende: 1. Forældresamarbejde 2. Sundhed 3. Skolens hjemmeside 5. Sammenfatning Sammenfatning Specifikt på den enkelte skole Kvalitetsrapporten vidner om, at der stadig er behov for skolerne at arbejde med at beskrive og vurdere deres indsats i forhold til de gældende centrale og kommunale indsatsområder. I forhold til den første kvalitetsrapport , hvor der blev stillet krav om angivelse af sammenhængen mellem målsætninger for de enkelte områder, konkrete handlinger, der skulle bidrage til opfyldelse af målet samt styrker og udviklingsmuligheder i nuværende praksis, har forvaltningen i denne udgave af kvalitetsrapporten valgt at bede skolerne om at uddrage tre fokuspunkter indenfor hvert indsatsområde. Tilbagemeldingerne fra skoleledelserne på kvalitetsrapporten gik bl.a. på, at skolerne ønskede større frihed til at beskrive og vurdere egne indsatsområder og pædagogiske processer. Dette er så sket i kvalitetsrapport Det har betydet, at der er stor forskel på, hvad og hvordan den enkelte skole har beskrevet sine indsatser. Nogle skoler har valgt at afrapportere i form af en kortfattet punktopstilling uden uddybninger. På den måde bliver det vanskeligt at drage sammenligninger. Skolernes tilbagemeldinger vidner om et stort engagement i forhold til at skabe kvalitet i undervisningen og i den række af dimensioner af skolens liv, der understøtter denne kerneydelse. Samtidig vidner tilbagemeldingerne om, at målstyringen på skolerne er i sin begyndelsesfase. Målene fungerer som overordnede retningslinier eller fokuspunkter for skolernes arbejde, og anvendes i mindre omfang som operationelt planlægnings- og opfølgningsredskab. Ligesom lærere og pædagoger i disse år arbejder på at kvalificere deres evalueringspraksis i forhold til at vurdere elevernes læring, er det nyt for skoleledelserne at vurdere skolens samlede indsats og dens resultater set i forhold til de opstillede mål. Skal man derfor sammenfatte relevante opmærksomhedspunkter på baggrund af denne kvalitetsrapport på skoleområdet, er der to områder, der er særligt væsentlige. Det ene er skolernes evalueringsberedskab, det andet antallet af fokusområder, der arbejdes med på den enkelte skole. For evalueringsberedskabet gælder det, at en styrkelse af forholdet mellem skolens mål, handlinger, evaluering og opfølgning vil øge skolens mulighed for at vurdere, hvilke initiativer der bidrager til målopfyldelse, og hvilke der ikke gør. I første omgang er der behov for at

19 styrke arbejdet med målsætninger, så målene bliver operationelle og derved gøres til genstand for evaluering. Antallet af fokusområder spiller en rolle i relation til kvalificering af dette arbejde. Jo flere fokusområder, skolerne arbejder med, jo vanskeligere er det at arbejde målrettet og afsætte den fornødne tid til målstyringen, herunder udarbejdelse af operationelle og målbare mål samt evalueringsplaner for, hvordan der i praksis kan måles på resultater af en given indsats. Den fremadrettede proces på skolerne er forvaltningens opfølgning af den enkelte skoles kvalitetsrapport. Opfølgningen foregår på den enkelte skole, hvor repræsentanter fra skoleafdelingen afvikler en dialog med skolens ledelse med afsæt i den konkrete kvalitetsrapport I dialogen vil der også blive set på sidste års kvalitetsrapport. Efter dialogen udarbejdes en specifik sammenfatning for skolen, der sættes ind i kvalitetsrapporten efter dette afsnit. Specifikt Nørremarksskolen Under samtalen med Nørremarksskolen blev en række spørgsmål vedrørende skolestruktur og rammebetingelser afklaret. Det blev konstateret, at skolens tildeling og reelle forbrug af ressourcer til specialpædagogisk bistand og til elever med behov for undervisning i dansk som andetsprog stemmer overens. Skolen har etableret et ressourcecenter bestående af velkvalificerede lærere, der organisere og varetager den særligt tilrettelagte undervisning for elever med ikke uvæsentlige behov. Denne organisering er medvirkende til en systematisk videndeling mellem lærere der varetager undervisningen af elever med særlige behov for supplerende - eller særligt tilrettelagt undervisning. Skoleledelsen er som nævnt opmærksom på anvendelsen af øremærkede ressourcer. Af rapporten fremgår det samlede ressourceforbrug anvendt i ressourcecentret. Halvdelen anvendes reelt til undervisning i Dansk som andetsprog. I forhold til lærernes faglige kompetencer, har skolens ledelse stor bevidsthed omkring problematikken vedrørende valget af få lærere som kender eleverne godt kontra lærernes faglighed. Bevidste overvejelser på dette felt knytter sig til nyansættelser og skemalægningen. Generelt er lærernes kompetenceniveau meget højt. Skolen har gode erfaringer med kursusforløb for hele lærerkollegiet, frem for enkelte personer. Det anbefales af ledelsen at forvaltningen og skolerne fortsat samarbejder omkring udbydelsen af denne type kurser. Skolen er gennem denne form nået langt med implementering af mange måder at lære på, og en generel styrkelse af undervisningsdifferentieringen. Mht. anvendte ressourcer til undervisningsmidler skal det oplæses her at skolen har medregnet lønnen, hvilket ikke er tilfældet for kommunale gennemsnit. Reelt ligger skolens forbrug altså på forventeligt niveau. Skolen har en alfabetiseringsklasse for tosprogede elever som er beskrevet ved at være sent ankomne analfabeter, med et særligt behov for støtte til kulturel, sproglig og faglig integration i skolesystemet. Denne klasse vil fremover fremgå under 2.4, specialpædagogisk bistand og DSA. Klassen rummede sidste skoleår 4 elever. Skolen ligger relativt højt med hensyn til ulovligt fravær. Dette tilskrives primært de tosprogede elvers særlige vilkår. Besøg i hjemland af mere eller mindre forståelige årsager. Psykisk syge forældre der må passes, ofte pga. krigstraumer. Skolens socialfaglige medarbejder er engageret i

20 disse familier. Ligesom der samarbejdes med forvaltningen jvn.f. sædvanlig procedure for fraværsregistrering. Det er i kvalitetsrapporten fremhævet, at skolen segregerer meget få elever til speciale skoletilbud. Når skolen figurer andet steds, specialundervisningsrapporten, som en af de skoler der segregerer flest elever, så skyldes det at der her er tale om børn som segregeres allerede før skolestart. Skolen arbejder fokuseret og metodebevidst med rummelighed og inklusion. Der anvendes relationspædagogiske værktøjer på alle samarbejdsniveauer. Ligesom der i evaluerings- og trivsels rapporter er tale om høj grad af elevinvolvering. På trods af skolens høje karaktergennemsnit ved afgangsprøven, har man fra ledelsens fortsat ambitioner om fremtidig forbedringer.