Områdeplan 09 - Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup

Transkript

1 Kommuneplan Områdeplan 09 - Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup Områdeplan 09 Kommuneplan Kolding Kommune KOV0_Våben_Rød

2 Områdeplan 09, Sdr.Bjert- Sdr. Stenderup er udarbejdet af Kolding Kommune Fotos: Kolding Kommune, Peter D. Jensen Kort: Kolding Kommune Kolding, 13. december 2009

3 Kommuneplan Indholdsfortegnelse Forord 3 Hvorfor Kommuneplan? 4 Portræt af Stenderuphalvøen 6 Boligudbygning 8 Erhvervsudvikling og detailhandel 12 Friluftsliv og turisme 14 Netværk og offentlig service 16 Trafik og forsyning 18 Det åbne land 20 Retningslinjer 24 Rammer for lokalplanlægning 61 Generelle bestemmelser 63

4 0 Oversigtskort over området Meter

5 Kommuneplan Forord Med kommunesammenlægningen i 2007 har vi fået skabt et nyt og spændende grundlag for udviklingen i Kolding Kommune. Hvor Kolding Kommune tidligere rummede ét stort byområde og en række mindre bysamfund, er bystrukturen nu suppleret med Christiansfeld, Lunderskov og Vamdrup som vigtige centerbyer med forskellige potentialer. Samtidig er landområdet udvidet til mere end det dobbelte. Samlet set er det således en stor udfordring at skabe et godt og fremtidssikret grundlag for udviklingen i kommunen. I forbindelse med kommuneplanarbejdet er der blevet udarbejdet en områdeplan for hvert af de 14 planlægningsdistrikter, som kommunen er inddelt i. Jørn Pedersen borgmester Formålet med områdeplanerne er at skabe grundlag for en lokalt forankret planlægning, der samtidig er i harmoni med en overordnet planlægning for hele kommunen. Hensigten er at gøre planlægningen nærværende og dermed give den enkelte borger et godt grundlag for en bedre forståelse for udviklingen i netop deres område. Denne områdeplan indeholder mål og retningslinjer for den kommende udvikling i Sdr. Bjert-Sdr. Stenderup. Planen beskriver, hvilke muligheder byrådet ser for at tilføre området nye og spændende kvaliteter med fokus på konkrete indsatsområder. Planen indledes med et portræt af området og handler i de følgende seks afsnit om bolig- og erhvervsudvikling, detailhandel, friluftsliv og turisme, offentlig service, trafik og forsyning og udviklingen i det åbne land. Sidst i hæftet findes de overordnede retningslinjer for arealanvendelsen og rammer for lokalplanlægningen. 3

6 Hvorfor Kommuneplan? Kommuneplanlægning Kommuneplanen er byrådets plan for kommunens udvikling. Det gælder udformning af byområder, placering af boliger, arbejdspladser, butikker, offentlige institutioner, trafikanlæg og grønne områder mv. Kommuneplanen skal sammenfatte og konkretisere byrådets overordnede politiske mål. Selve kommuneplanen består af en hovedstruktur med overordnede mål for udviklingen i kommunen. Her fastlægges retningslinjer for arealanvendelse i kommunen som helhed og i de enkelte by- og landområder. Herudover skal der foreligge rammer med både generelle og detaljerede bestemmelser for lokalplanlægningen. Strategi og hovedstruktur Byrådet skal inden udgangen af 2009 vedtage en ny samlet kommuneplan for den nye Kolding Kommune, der blev dannet 1. januar Med kommunalreformen og den ændrede planlov styrkes kommuneplanlægningen, så den også kommer til at omfatte områder, der hidtil har været omfattet af regionplanen. Kolding Byråd har valgt at udarbejde dele af kommuneplanen i samarbejde med de 5 andre kommuner i Trekantområdet - Billund, Fredericia, Middelfart, Vejen og Vejle. Det betyder, at kommunerne sammen har udarbejdet en fælles planstrategi for Trekantområdets udvikling samt en hovedstruktur med overordnede arealudpegninger og retningslinjer for arealanvendelsen. Den fælles planlægning skal medvirke til at styrke Trekantområdets identitet og muligheder. I Kolding Kommune har Byrådet herudover vedtaget Strategi Kolding 2007, en strategi for, hvordan Byrådet ønsker at målrette planlægningen omkring de temaer, der har særlig relevans for Kolding Kommune. Områdeplanerne Den fælles kommuneplandel suppleres i Kolding Kommune af områdeplaner for hvert af de 14 planlægningsdistrikter, som Kolding Kommune er inddelt i. 4 Områdeplanerne er en nyskabelse i Kolding Kommunes planlægning. Hvert planlægningsdistrikt vil få sin egen minikommuneplan, som

7 Kommuneplan indeholder en gennemgang af den overordnede struktur for udviklingen samt retningslinjer for arealanvendelse og rammer for lokalplanlægningen i de enkelte delområder. I flere af Koldings planlægningsdistrikter er koblingen mellem by og land et vigtigt tema, idet planerne skal indeholde rammer for udviklingen i såvel byområde som landområde. De retningslinjer, som indgår i den overordnede fælles hovedstruktur indarbejdes i den enkelte områdeplan i det omfang de er relevante for det konkrete område. I forbindelse med udarbejdelse af Områdeplan 09 for Sdr. Bjert-Sdr. Stenderup er det vigtigt at betone, at den tidligere Kommuneplan for Kolding Kommune, Trekantområdets fælles planstrategi samt Strategi 2007 for Kolding Kommune har udgjort et væsentligt grundlag for planen. Lykkesgaard syd for Sdr. Stenderup. 5

8 Portræt af Stenderuphalvøen Vision Stenderuphalvøen skal, med udgangspunkt i områdets særlige kvaliteter; kystlandskabet, skovene og kulturhistorien, fastholdes og udvikles som et attraktivt område til friluftsliv og rekreation. De store landsbyer skal videreudvikles som attraktive steder at bo med fokus på bæredygtighed og med respekt for deres særlige indpasning i landskabet. Lokalbyerne Agtrup-Sdr. Bjert Agtrup og Sdr. Bjert, oprindeligt to selvstændige landsbyer, ligger hvor to mindre slugter munder ud i tunneldalen mellem Rebæk og Solkær Enge. Agtrup er vokset op omkring et antal gårde, placeret lavt i terrænet langs slugternes sider. Gårdene ligger spredt, og med et netværk af veje og stier, der forbinder disse med hinanden og omgivelserne. Sdr. Bjert kendes helt tilbage fra 1280 og den bærer præg af både landsby og stationsby. Stationen blev nedlagt i 1948 (for Kolding- Hejlsminde banen), og byen er kun i mindre grad udbygget med nye kvarterer siden. Her er kirke og præstegård, og andelstidens og stationsbyens bebyggelse i form af andelsmejeri, missionshus, skole og kro med rejsestald er fortsat i funktion. Sdr. Stenderup Sdr. Stenderup ligger midt på halvøen mellem Lillebælt og Kolding Fjord. Indkørslen til Sdr. Stenderup er enestående med en vid udsigt over Solkær Enge og Lillebælt. Karakteristisk for landsbyen er de mange store proprietærgårde, hvoraf én stadig ligger i landsbyen, og de bevarede landarbejderhuse ved Stenholt. Tæt herved på det højere liggende terræn ligger kirken. Sdr. Stenderup har velbevarede træk fra andelstiden med andelsmejeri, andelselektricitetsværk og centralskole og forsamlingshus. Sdr. Stenderup er placeret langs med dalstrøget med Binderup Mølleå og Solkær Å. Denne beliggenhed og det enestående kulturmiljø kræver, at kommende byudvikling varetager disse interesser. De senere år er der bygget nye parcelhuse på Smøgen, Slunden og Møllebro, men ellers har tilvæksten været af begrænset størrelse. 6 Landsbyerne og det åbne land Størstedelen af Stenderuphalvøen består af åbent land. De store landskabelige værdier i området er Stenderupskovene, tunneldalen, Solkær Enge og strandene. Dette er med til at gøre Stenderuphalvøen til et attraktivt udflugtsområde. Store dele af halvøen er meget kuperet med gode udsigtsmuligheder og skovene benyttes i stort omfang til spejder- Boligbyggeri. Abildvej i Agtrup.

9 Kommuneplan Befolkning Hele Agtrup - Sdr. Bjert - Sdr. Stenderup området har en befolkning på ca borgere og ifølge Kolding Kommunes befolkningsprognose vil indbyggertallet stige med 18 procent frem mod 2021 og orienteringssport. Det åbne land rummer også kulturhistorie i form af de store gårde og markstrukturer. Her er få, men store gårde med levende hegn langs snoede, bølgede veje, blandt andet Lykkesgård, der ligger 1 km syd for Stenderup, er kulturhistorisk interessant med en anselig hovedbygning og trelænget ladegård. Industrikvarteret Skartved vest for Gl.Skartved ligger meget frit i landskabet på kanten af dalstrøget og opleves derfor som meget dominerende, Området er fuldt udbygget. Foruden de to nævnte landsbyer er der mindre spredte bebyggelser ved Binderup, Agtrup Skov og Agtrup Vig samt de store gårde ved Skartved. Langs med kysten ligger de gamle sammenbyggede fiskerhuse ved Frydenborg. Det åbne land Stenderuphalvøen er i høj grad et udflugtsområde for Kolding på grund af skovene, de mange rekreative arealer, gode badestrande og opholdsarealer. Størsteparten af halvøen er meget kuperet med gode udsigtsmuligheder og landskabet er smukt og varieret med sine dalstrøg og bølgende terræn, formet af ismasserne ved sidste istid for år siden. Visse steder når morænebakkerne væsentlige højder som de 113 m ved Skamlingsbanken mod syd. Arealerne mod Lillebæltskysten og langs med Kolding Fjord er skovdækket og er med sine 850 ha. det største sammenhængende skovområde i Kolding Kommune. Stenderupskovene er statsskov og der er etableret mange aktivitetsmuligheder i skovene. Den frugtbare egn er præget af store gårde, store landskabstræk og mange levende hegn. Det særlige er, at Stenderuphalvøens kulturlandskab danner en driftsmæssig og landskabelig helhed med de dyrkede arealer og skov- og naturområderne. I 1970 erne blev det 480 ha. store areal ved Stenderup Hage fredet. Arealet er en del af et større nationalt naturområde ved Lillebælt, som omfatter selve bæltet med øerne Fænø, Bogø og Årø og dækker ca. 425 km 2. Området er også udlagt som Ramsarområde, som pålægger Danmark et særligt internationalt ansvar på fuglebeskyttelsesområdet. Der er ligeledes større arealer udlagt som beskyttede naturtyper som enge, strandenge, søer, moser og overdrev. Af større strandenge bør nævnes Seljum nord for Sønderskov og strandengen ved Stenderup Hage. Sammen med naturgenopretningen af Solkær Enge til en stor sø med omgivende enge, er Stenderuphalvøen blevet et yndet tilholdssted for adskillige fuglearter. Det åbne land rummer kulturhistorie i form af de store gårde og deres landskabelige strukturer. Gårdene i Skartved kendes helt fra 1459 og har navn efter dalen. Landsbybebyggelsen Binderup er et arkitektonisk interessant eksempel på opførelse af herskabelige aftægtsvillaer fra omkring En tidligere jagthytte ved Binderup Strand er kulturhistorisk interessant og fritidshusene ved Moshuse, der i 1800-tallet var et fattigt fiskerleje er ligeledes udpeget som kulturmiljø. 7

10 Boligudbygning Mål Der skal udvikles nye attraktive boligområder i Agtrup-Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup. Udviklingen skal være behersket, i tæt tilknytning til og i respekt for det eksisterende bymiljø og landskab og med høj arkitektonisk kvalitet. Nye boliger i landsbyerne skal opføres som lavenergihuse. Landsbyerne skal understøttes som lokalsamfund med mulighed for boligudbygning, erhvervsliv og serviceforsyning. Status Agtrup-Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup er områdets lokalbyer og begge udpeget i kommuneplanen som landsbyer i byzone. Grønt gårdrum. Abildgården i Agtrup. Landsbyerne Agtrup og Sdr. Bjert er næsten sammenvoksede og forbindes med boligbebyggelser langs Vesterløkke og Engløkke. Den oprindelige bebyggelse er placeret langs Gl. Bjert med gårde og småhuse langs gaden og langs Løgervej med blandt andet ældre landarbejderhuse. Landsbyen er siden 1950 erne udbygget med små boligområder på arealer udstykket fra gårde. Boligbebyggelserne Gyndbjerg, Abildgården, Agerland og Bjertgård er udbygget med træk fra landsbygaderne og gårdrummene. Der er i de senere år etableret små nye haveboligområder ved Vesterløkke og Engdraget og senest i 2005 ved Østerløkke. Sdr. Stenderup rummer også en stor bredde af boligformer. Fra traditionelt byggeri fra andelstiden og flere store gårde til mindre nye parcelhusområder. Den ældste del af bebyggelsen ligger langs Stenholt og består af gamle og bevaringsværdige landarbejderboliger. I området omkring kirken ved præstegården ligger en række rødstenshuse fra 1800-tallet. Ved den tidligere station ved Varmarksvej er bebyggelsen mere bymæssig og i op til 2½ etage. Boligudbygningen er primært sket ved huludfyldelse og små parcelhuskvarterer. Siden midten af 1960 erne er landsbyen udbygget med parcelhuskvarterer ved Hundborgvej, Smøgen, Slunden og Møllebro. Befolkningstallet på Stenderuphalvøen forventes samlet at falde med knap 8 pct. de kommende år frem til Den største del af befolkningen i området er i gruppen år, og denne gruppe vil også fremover være den største. Det største fald forventes i gruppen af 7-16 årige og dermed også i antallet af børnefamilier med skolesøgende børn. I perioden er der opført 20 boliger i området. Boligudbygningen i 2007 og 2008 har også været begrænset og der er opført 14 boliger i perioden. Boligudbygningen er primært sket i Agtrup-Sdr. Bjert ved Østerløkke og Abildvænget. 8

11 Kommuneplan Helhedsplaner for landsbyerne Bjert Beboerforening har i 1998 udarbejdet Helhedsplan for Agtrup Sdr. Bjert et levende landsbymiljø. Beboergruppen i Sdr. Stenderup har i 2006 udarbejdet Udviklingsperspektiv for Sdr. Stenderup udvikling i en bevaringsværdig landsby. Heri beskriver beboerforeningerne landsbyernes historie, kvaliteter, bevaringsværdier mv. og der peges på en række mulige byudviklings- og indsatsområder. De nye boligområder i Agtrup- Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup er udlagt blandt andet på baggrund af udviklingsplanerne for de to landsbyer. Udfordringer Der skal fortsat sikres arealer til nye, mindre boligområder i både Agtrup-Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup. Etablering af nye boligområder skal ske med udstrakt respekt for landsbyernes karakteristiske strukturer og bevaringsværdige sammenhænge og tilknytningen til det omkringliggende landskab skal sikres. Planlægningen skal blandt andet derfor sikre gode vej- og stiforbindelser til landsbyernes faciliteter og til det omkringliggende landskab, samtidig med at der skal sikres en klar afgrænsning af boligområderne mod det åbne land. I Kolding Kommune stilles krav om lavt energiforbrug i alt byggeri. Nye lokalplaner for byudvikling vil derfor indeholde bestemmelser om, at byggeri skal opføres som lavenergibebyggelse i minimum energiklasse 1. Indsatsplan for drikkevand Kolding Kommune samarbejder med Agtrup-Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup om at finde placering til en fremtidssikret kildeplads til områdets to vandværker. Når de eksisterende kildepladser i byerne er nedlagt kan ny byudvikling ske uden restriktioner i forhold til drikkevandsinteresserne. Nye boligområder Der udlægges flere nye boligområder i både Agtrup-Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup. For begge landsbyer gælder, at der er tale om udvidelse af byområdet i mindre klumper som afrunding eller tilføjelse til landsbyernes eksisterende strukturer. Agtrup-Sdr. Bjert og en del af Sdr. Stenderup ligger inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og inden for indvindingsoplande for vandværker. Nye arealudlæg kan derfor kun udnyttes under forudsætning af, at der træffes særlige foranstaltninger til at sikre grundvandet. Agtrup-Sdr.Bjert Ny byudvikling i Agtrup-Sdr. Bjert skal ske i landsbyens nordlige og østlige del. I den nordlige del skal byudviklingen ske på arealet nord for Skrænten og afgrænset mod vest af Løgervej og mod øst af Gydeledvej. Området skal afgrænses mod det åbne land af beplantning og et fælles grønt areal og der skal sikres stiforbindelse fra Skrænten og gennem området fra Nørrevænget. Området skal udbygges startende med de sydlige Byzone Byzone Nye byudviklingsområder i Agtrup-Sdr. Bjert. Ny byudvikling - boliger Eksisterende byudvikling - boliger Byudvikling udlagt i Regionplan - udgår Nye byudviklingsområder i Sdr. Stenderup. Ny byudvikling - boliger Eksisterende byudvikling - boliger Byudvikling udlagt i Regionplan - udgår 9

12 og vestlige delområder. Området skal lokalplanlægges under ét for at sikre en hensigtsmæssig placering af regnvandsbassin. I den østlige del af landsbyen skal byudviklingen ske syd for Stenderupvej og øst for Østerløkke. Arealet umiddelbart syd for Stenderupvej skal udbygges inden arealet ved Østerløkke kan påbegyndes. Begge arealer skal vejbetjenes fra Stenderupvej og afgrænses mod det åbne land af en sammenhængende beplantning. For arealudlæggene til boligbyggeri er der udarbejdet principskitser der viser, hvorledes områderne skal indrettes. Sdr. Stenderup som selvforsynende landsby Et lokalt initiativ i Sdr. Stenderup arbejder for energibesparelser og en fremtidig bæredygtig energiforsyning, baseret på vedvarende energi, for hele Sdr. Stenderup. Projektet er på et tidligt stade, og det er derfor på nuværende tidspunkt endnu ikke afklaret, i hvilket omfang der vil være behov for planlægning. Sdr. Stenderup I Sdr. Stenderup skal byudviklingen først og fremmest ske i landsbyens vestlige del langs Stenderupvej og Hyldvej og i et mindre område i landsbyens sydlige del ved Varmarksvej. De nye boligområder etableres som forlængelse af landsbyens eksisterende struktur med bebyggelse, der strækker sig langs vejene. De nye boligområder umiddelbart nord for Stenderupvej skal trafikbetjenes via ny forbindelsesvej mellem Stenderupvej og Hundborgvej ved Hyldvej, idet Hundborgvej ikke er egnet til yderligere trafikbelastning. Bebyggelsen skal trækkes tilbage fra vejen og afgrænses mod det åbne land mod nord og vest med sammenhængende beplantning. Der skal etableres stiforbindelse i området fra Stenderupvej til Hundborgvej. Gydeledvej Stenderupvej A Løgervej B A Sønderbyvej A A Gydeledvej B Skrænten Nørrevænget Østerløkke 10 Skitse for udbygning af Agtrup mod nord Meter Stenderupvej Skitse for udbygning af Agtrup mod øst. 300 Meter

13 Kommuneplan Den nye forbindelsesvej skal ligeledes trafikbetjene et nyt boligområde syd for Hyldvej. Grundet terrænforholdene her er bebyggelsens omfang og placering indtil videre uafklaret. Et mindre areal ved Varmarksvej kan udbygges med 6-7 boliger. Også her skal bebyggelsen afskærmes mod det åbne land med sammenhængende beplantning. For arealudlæggene til boligbyggeri er der udarbejdet principskitser der viser, hvorledes områderne skal indrettes. Det åbne land I det åbne land må der som udgangspunkt ikke opføres ny bebyggelse, der ikke har tilknytning til jordbrugsdriften. Nye boliger og ombygning af boliger skal ske med respekt for de omkringliggende miljøer med god arkitektur og tilstræbes opført som lavenergihuse. Handlinger Inden for de første 4 år af planperioden skal der udarbejdes lokalplaner for at overføre de ubebyggede dele af Agtrup-Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup. I alle nye lokalplaner, der overfører områder til byzone, skal der indarbejdes bestemmelser om lavenergibebyggelse med et energiforbrug svarende til energiklasse 1, eller mindre. Hyldvej B Møllebro Stenderupvej B A Varmarkvej Moshusevej Hundborgvej Meter Meter Bevaringsværdigt dige/beplantning Støjafskærmning Sti Nyt boligområde Skitse for udbygning af Sdr. Stenderup mod vest og nord. Nyt lokalcenterområde Skitse for udbygning af Sdr. Stenderup mod syd. 11

14 Erhvervsudvikling og detailhandel Mål Der skal i videst muligt omfang sikres lokal dagligvareforsyning i landsbyerne. Muligheden for at integrere håndværksprægede og mindre erhverv uden genevirkninger i landsbyerne skal fastholdes. Områdets attraktion og mulighed som turistmål af international karakter skal styrkes. Status Der er i dag dagligvarebutikker i Agtrup-Sdr. Bjert og få udvalgsvarebutikker, mens det ikke har været muligt at fastholde en dagligvarebutik i Sdr. Stenderup. Omsætningen i forhold til forbrug er for dagligvarer 38% for området som helhed og for udvalgsvarer 6%. Størstedelen af handelen foregår dermed uden for området, og størstedelen af områdets borgere foretager størstedelen af dagligvareindkøbene og stort set alle indkøb af udvalgsvarer i Kolding. Der er udlagt et erhvervsområde ved Skartved, og området er fuldt udbygget. Herudover er der et endnu ikke udbygget mindre erhvervsområde i den vestlige udkant af Agtrup og et lokalt erhvervsområde syd herfor, der er præget af håndværksvirksomheder og lager. Herudover findes et mindre, lokalt erhvervsområde i den østlige del af Sdr. Stenderup, hvor der fortsat er mulighed for at etablere håndværks- og servicevirksomheder. 12 I de senere år har flere mindre virksomheder indenfor kunsthåndværk, grafik og design etableret sig i området. Kolding Kommune tilbyder mange og varierede tilbud for forskellige kategorier af turister, fra smukke landskaber til kultur-, konference- og oplevelsestilbud. På Stenderuphalvøen spiller turismen også en voksende rolle for områdets udvikling. Her knytter turismen sig til det særlige landskab og der er muligheder for forskellige friluftsaktiviteter og sportsudøvelse ved strande og i skove. Der findes ligeledes forskellige typer af overnatnings-, rekreations- og restaurationstilbud. Udfordringer En lokal dagligvareforsyning i landsbyerne er en væsentlig del af den samlede serviceforsyning. Grundlaget for at fastholde de eksisterende dagligvarebutikker i landsbyerne og give mulighed for etablering af nye, skal derfor understøttes gennem en fortsat boligudbygning. Der er mulighed for at etablere enkeltstående butikker til områdets daglige forsyning i både Agtrup-Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup. Butikkerne må maksimalt have et bruttoetageareal på op til m 2. Agtrup Skartved Byzone Eksisterende byudvikling - Erhverv Erhvervsområder i Skartved og Agtrup. Sdr. Stenderup Byzone Eksisterende byudvikling - erhverv Erhvervsområder i Sdr. Stenderup.

15 Kommuneplan Der skal fortsat være mulighed for at nye erhverv uden store genevirkninger skal kunne etablere sig i både Agtrup-Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup. Det lokalplanlagte erhvervsområde i den vestlige del af Agtrup er endnu ikke udnyttet og det bør på sigt overvejes hvorvidt dele af arealet skal overgå til boligformål. Handlinger Gennem fortsat mulighed for udbygning skal der skabes grundlag for opretholdelse af en lokal dagligvareforsyning i området. Sdr. Bjert Kro. Restaurant ved Løverodde. 13

16 Friluftsliv og turisme Mål Stenderuphalvøens kvaliteter som rekreativt udflugts- og friluftsområde skal fastholdes og styrkes. Mulighederne for overnatning og ophold i området skal understøttes. Eksisterende sommerhusområder skal bevares og udvikles som tidssvarende og attraktive ferieområder. Områdets attraktion og mulighed som turistmål skal styrkes. Status Planstrategien for Trekantområdet peger blandt andet på, at Trekantområdet har forudsætningerne for at fokusere på udvikling af nye sider indenfor turismen. Turisme spiller en voksende rolle for Stenderuphalvøens udvikling. Mulighederne for turisme og friluftsliv i området er tæt knyttet til Stenderuphalvøens store naturområder. Binderup Strand. Turismen og friluftslivet knytter sig i dag primært til mulighederne for friluftsaktiviteter ved områdets strande og skove. Men mere specialiserede tilbud for turister vinder langsomt frem. For eksempel udbyder Gl. Ålbo Camping idag blandt andet dykkerkurser. Sanatorium/anstalt Løverodde Fiskerleje Vandmølle Gravhøje Gravhøje stri Syd Agtrup Sdr. Stenderup Rural by Proprietærgård # Landsby Sdr. Bjert Rural by Proprietærgård Fiskerleje 14 Mindre rural by ## Sommerhuse Solkær Enge Skibelund Sommerhuse National cykelrute rekreativ sti Stier # Campingplads Sommerhusområde Kulturmiljø Eksisterende skove Uforstyrret landskab

17 Kommuneplan Samtidig er der de seneste år kommet flere muligheder for overnatning i området. Sdr. Bjert Kro har både restauration og overnatning, og der er flere steder etableret bed & breakfast, bondegårdsferie og lignende muligheder for overnatning. Ved Skibelund er der mulighed for primitiv overnatning i shelters, ned til vandet. Udfordringer Det er vigtigt at opretholde og sikre yderligere arealer til det udendørs friluftsliv, der kan være med til at øge sundhed og livskvalitet. Et godt friluftsliv kræver natur og skovarealer og let adgang til rekreative stier, og de rekreative stier og deres omgivelser skal sikres en høj rekreativ værdi, så den landskabelige oplevelse ikke forringes. Det er samtidig væsentligt, at det rekreative stinet udbygges og tænkes som sammenhængende stiforløb. Stenderuphalvøen indeholder store rekreative kvaliteter og muligheder, der er væsentlige for områdets attraktion som turistmål. Disse kvaliteter skal understøttes, så turisme på sigt bliver en mere væsentlig del af områdets udvikling. Det er en udfordring at udvikle området med nye rekreative anlæg og tiltag og at dette sker uden at tilsidesætte de biologiske og landskabelige og kulturhistoriske værdier i området, der er afgørende for at områdets tiltrækningskraft som et væsentligt frilufts- og fritidsområde kan fastholdes. Primitiv overnatning ved Skibelund. Handlinger Det rekreative stinet skal udbygges og understøttes. 15

18 Netværk og offentlig service Mål Udbuddet af pasnings-, pleje- og skoleuddannelsesmuligheder skal udbygges og udvikles i overensstemmelse med behovet i lokalsamfundene. Udbuddet af attraktive fritids- og idrætsmuligheder skal udbygges og sikres gennem et bredt udbud for såvel det organiserede som det uorganiserede fritids- og idrætsliv. Status Området er betjent af to folkeskoler, henholdsvis Sdr. Bjert Centralskole og Sdr. Stenderup Centralskole, beliggende i områdets to lokalbyer. Der er tilknyttet SFO til begge skoler. Med placeringen i lokalbyerne er skolerne centralt beliggende for betjeningen af området. Der er tre børnehaver i området, som alle er beliggende i Agtrup-Sdr. Bjert. Børnehaverne tilbyder alle pasning af børn i 3-6 års alderen. Området er desuden forsynet med ældrefaciliteter gennem plejecentret Egebo i Sdr. Bjert. Fritids- og idrætsfaciliteterne er koncentreret omkring områdets skoler. I Agtrup-Sdr. Bjert ligger Bjert Hallen og Sdr. Bjert Sportsplads. Her er der også etableret et værested for seniorer i byens gamle mejeri 500 meter syd for skolen. I Sdr. Stenderup er Aktivitetshuset placeret i sammenhæng med skolen, og sportspladsen ligger nord herfor. Herudover er der i den sydlige udkant af landsbyen placeret et mindre, udendørs anlæg ved Slunden. Skolens gymnastiksal er indrettet til fælles- og musikrum og benyttes alene til skoleformål. Udfordringer For at sikre en god faglig, social og kulturel baggrund for områdets børn gennem uddannelse og børnepasning, skal institutioner og faciliteter sikres gode fysiske forhold. De fysiske forhold skal tage afsæt i pædagogiske tanker og tillade en fleksibilitet for omstilling af institutionerne i forhold til forandring af behovene. 16 Værested for seniorer i det gamle mejeri i Sdr. Bjert.

19 Kommuneplan Plejecentre Plejecentret Egebo - 38 plejeboliger. Folkeskoler Sdr. Bjert Centralskole 417 elever klasse. Sdr. Stenderup Centralskole 113 elever klasse. Børnehaver Agtrup Bjerthallen Sdr. Bjert Centralskole Børnehaven Firkløveret, Abildvej Sdr. Bjert Menighedsbørnehave Børnehaven Firkløveret Sportsplads Plejecenter Egebo Sdr. Bjert børnehave skole plejecenter sportsfaciliteter Sportsplads Aktivitetshuset Sdr. Stenderup Centralskole Sdr. Stenderup Skole Sportsfaciliteter Sdr. Bjert Menighedsbørnehave 40 børn Børnehaven Firkløveret 68 børn fordelt på to fysisk adskilte institutioner (40+28) Institutioner og idrætsfaciliteter i Agtrup- Sdr. Bjert. For seniorområdet skal sikres fysiske rammer, der lever op til brugernes krav og behov samt sikrer et godt fysisk arbejdsmiljø for plejecentrenes personale. Institutioner og idrætsfaciliteter i Sdr. Stenderup. Kulturtilbuddene skal tilgodese alle aldersgrupper og kulturinteresser og sikre en øget mulighed for sunde fritidsinteresser gennem adgang til faciliteter af højeste kvalitet inden for idræts- og fritidsområdet. Faciliteterne skal derfor sikres en tilpasning til de lokale behov samt til nutidens behov og trends. Nye faciliteter For områdets børneinstitutioner vurderes at de væsentligste mangler ved mindre ombygning og tilbygning kan afhjælpes, således at institutionerne kan betragtes som tidssvarende. For Firkløverets mindste afdeling vil kapaciteten desuden kunne øges til 40 børn. I de kommende år forventes antallet af elever at falde fra cirka 400 til 300 i Der er derfor ikke planer om udbygning for skolerne i området. Et nyt og tidsvarende plejecenter, som erstatning for Plejecenter Egebo, forventes etableret i Sdr. Bjert. Det er vurderet, at området er forsynet med idrætsfaciliteter svarende til behovet, og der er dermed ikke forudsat væsentlige til- eller ombygninger i den kommende planperiode. Handlinger I alle nye lokalplaner skal der udarbejdes bestemmelser om energiklasse 1. Alt kommunalt byggeri skal opføres som energiklasse 1. 17

20 Trafik og forsyning Mål Målet er at reducere miljøbelastningen inden for transportsektoren, herunder CO 2 -udledningen pr. indbygger, udslippet af sundhedsskadelige stoffer, støjbelastningen og vibrationer. Den kollektive trafik samt tilgængeligheden til offentlig og privat service skal sikres og fremmes. Det eksisterende stinet mellem områdets funktioner, bydele, det åbne land og byudviklingsområder skal udbygges og skolevejene trafiksikres. Status Områdets overordnede vejstruktur udgøres af fordelingsvejene Stenderupvej, der via Skamlingvejen binder Agtrup og Sdr. Stenderup sammen med Kolding, Gammel Bjært/Varmarkvej, som forbinder Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup samt Skamlingvejen, der i en nord-sydgående retning forløber gennem området. Lokalbyerne og landsbyerne er kollektivt trafikbetjent af fire buslinjer. 2 ruter forbinder området med Kolding og herudover forbindes området internt mellem Sdr. Bjert og Binderup og mellem Sdr. Stenderup, Gl. Ålbo-Agtrupskov og Sdr. Bjert. De nye byudviklingsområder i Agtrup- Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup er placeret, således at en god kollektiv trafikbetjening af områderne er mulig. Fartdæmpende foranstaltning på Vesterløkke i Sdr. Bjert. Agtrup Sdr. Stenderup Sdr. Bjert Sti langs vej Planlagt sti langs vej Planlagt Cykelrute ad fartdæmpet trafikvej Regional rekreativ sti National cykelrute Sti ønsker Lokalveje 18 Stistruktur

21 Kommuneplan Området er kun forsynet med få cykel- og stiruter langs vejene. Den nationale cykelrute, der løber langs hele den jyske østkyst, forløber gennem området fra Kolding Fjord ved Rebæk og langs Agtrup Midtskovvej gennem Nørreskov til Løverodde. Herfra fortsætter cykelruten ad Løveroddevej til Stenderup og herfra videre ad Skibelundvej og langs kysten til Binderup Strand. Herudover forbindes området af flere regionale rekreative stiruter blandt andet til de fredede arealer omkring Stenderup Hage. Udfordringer Persontransporten i Kolding er stigende og mange vælger bilen fremfor den kollektive transport. Kolding Kommune vil som energikommune gøre en indsats for at nedbringe CO 2 udslippet, blandt andet ved at indvirke på at flytte en væsentlig del af persontransporten fra bilerne til de kollektive transportmidler. Den kollektive trafik skal forbedres, så den bliver konkurrencedygtig i forhold til privatbilismen. Trygheden i trafikken skal fortsat forbedres, specielt omkring skolevejene. Her skal sikres gode cykel- og gangstier, så skoleelever, forældre og undervisere vil føle sig trygge ved at cykle eller gå til skole frem for at køre i bil. Stierne rummer en stor værdi for mange borgeres fritidsliv og stisystemerne omkring byerne og i det åbne land skal løbende vedligeholdes og udbygges. Nye tiltag Infrastrukturen i de nye boligområder skal udbygges i takt med at områderne udbygges, så der skabes god vejadgang og sammenhængende stiforbindelser, der forbindes med det eksisterende stisystem. Der skal etableres cykelsti langs Stenderupvej mellem Agtrup-Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup. Sdr. Bjert Agtrup Sdr. Stenderup Lokalveje Gennemfartsvej Fartdæmpet gennemfartsvej Fordelingsvej Fartdæmpet fordelingsvej Højspændingsledninger Vejstruktur og ledningsnet Handlinger Mellem Agtrup, Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup skal der anlægges en cykelsti langs Stenderupvej. Desuden skal der i forbindelse med lokalplanlægning af nye byområder indarbejdes mulighed for sammenhængende stiforbindelser, såvel trafikstier som rekreative stier. Tilmed skal der arbejdes for at højne trafiksikkerheden i området, især på skolevejene, og CO 2 -reducerende tiltag skal fremmes. 19

22 Det åbne land Mål Udviklingsmulighederne for jordbrugserhvervet skal sikres under hensyn til natur, landskab miljø og funktionerne i landsbyerne. Landdistrikterne skal sikres en bæredygtig udvikling, for fortsat at være et godt sted at bo og arbejde. Samtidig skal opførelsen af fritliggende bebyggelse i videst muligt omfang hindres. Der skal sikres offentlig adgang til rekreative oplevelser i naturen og landskabet under hensyntagen til landbruget og flora og fauna. En klar adskillelse mellem by og land skal fortsat sikres. Status Landområderne dækker over 90 % af Stenderuphalvøen, og en stor del heraf er skov. Det er et naturpræget bynært landskab, som udgør en vigtig del af de rekreative muligheder ved Kolding fjord og der er store landskabelige værdier i området, især i den nordlige og østlige del og i Binderup-området. Stenderup-området har gode dyrkningsjorder, og store gårde i et kuperet storgårdsagtigt landskab og har især tidligere haft meget stor betydning som værdifuldt landbrugsområde. Mange landbrug drives nu som planteavlsbrug eller fritidsbrug, og der er få store husdyrbrug. Nordkysten på Stenderup-halvøen er en stærkt kuperet klintkyst med flade oddedannelser, f.eks. Løverodde. Her er naturarealer vekslende med dyrkede marker, indrammet af levende hegn og løvskove. Stenderupskovene er gode levesteder for rovfugle. Den sydlige del af Stenderuphalvøen er svagt bølget med mindre dalstrøg. Både Sønderskov og Solkær Ådal er vigtige elementer i landskabet. Ådalene, Binderup Strandskov og ikke mindst Vindemosen er værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet. Der er i hele området gode levesteder for beskyttede dyrearter. Der er flere lavbundsarealer og potentielle vådområder langs Binderup Mølleå, der forløber gennem tunneldalen mellem byerne, løber sam- Nørreskov Midtskov Agtrup Sdr. Stenderup Sdr. Bjert Sønderskov Solkær Enge 20 Naturområder og rekreative interesser. Naturområder Værdifuldt landskab Skovrejsning uønsket Økologiske forbindelseslinjer Friluftsliv friluftsområde vand Regional rekreativ sti National cykelrute

23 Kommuneplan Faktaboks Som grundlag for behandling af ansøgninger om landzonetilladelser til eksempelvis nyt byggeri eller ændret anvendelse i det åbne land, er der i Kolding Kommune politisk vedtaget retningslinjer for administrationen. Det skal sikre ensartethed i sagsbehandlingen og klarhed omkring kommunens strategiske målsætninger for det åbne land. men med Solkår Å ved Sdr. Stenderup og videre gennem Solkær Enge med den genskabte sø ved Lillebælt. Også på Stenderup Hage, nord for Binderup og ved Skibelund er der lavbundsarealer, som er potentielle vådområder. Udfordringer Landskabet og naturen rummer en kvalitet, som gør det attraktivt at opholde og bosætte sig her for mange mennesker. Landområderne skal sikres en fortsat udvikling, så de bliver gode steder at leve og drive virksomhed og landbrug. De forskellige interesser skal afvejes således, at der bliver en god balance mellem benyttelse og beskyttelse i det åbne land. I tilslutning til Agtrup Skov ved sydsiden af Kolding Fjord er der mulighed for at supplere skovarealet bag den nuværende skov set i forhold til kysten. Samtidig skal den åbne landskabskarakter bevares. Det er derfor en udfordring at fastholde og udvikle samlede skovarealer i området samtidig med at de mange fine udsigtsmuligheder bevares. Landområdet i øvrigt er udpeget som jordbrugsområde, og der skal sikres en passende afstand mellem landbrugsbyggeri og boligbyggeri, så miljøkonflikter så vidt muligt kan undgås. En af udfordringerne er også at sikre, at jordbrugsområderne som udgangspunkt friholdes for anden uplanlagt bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug og skovbrug. Udfordringen i dette kulturhistorisk interessante område er også at sikre, at landbrugsbygninger, der er en del af kulturmiljøet eller indgår som et vigtigt element i en landskabelig helhed, bliver bevaret, hvis de bliver overflødige for landbrugserhvervet. Det er vigtigt at opretholde og sikre yderligere arealer til det udendørs friluftsliv, der kan være med til at øge vores sundhed og livskvalitet. Et godt friluftsliv kræver natur- og skovarealer med let adgang til rekreative stier, og de rekreative stier og deres omgivelser skal derfor sikres en høj rekreativ værdi, så den landskabelige oplevelse ikke forringes af f.eks. oplag, beplantning mv. Der er ønske om at udbygge stinettet med en rute omkring Stenderup Hage langs med stranden. Stenderup Hage. Det er et ønske at skabe sammenhæng mellem naturområderne ved fortsat at skabe nye naturområder i tilslutning til nuværende enge og overdrev i ådalene og ved kysterne. Der ønskes tillige sikret mulighed for spredningsveje for planter og dyr i den sydlige del af området, så der skabes sammenhæng mellem naturområderne i Skamlingområdet og de mere spredtliggende biotoper vest for dette område. Handlinger Der skal undersøges mulighed for at udpege særligt værdifulde landbrugsområder på baggrund af kommende jordbrugsanalyse. Naturgenopretningsprojektet Solkær Enge 21

24

25 Kommuneplan Retningslinjer og rammer 23

26 Retningslinjer Retningslinjer og arealudpegninger Områdeplanerne udgør den lokale del af kommuneplan for Kolding Kommune. Områdeplanerne tager udgangspunkt i Kommuneplan for Trekantområdet, der udgør den fælles del af kommuneplanen for Trekantområdets seks kommuner. Den fælles kommuneplan tager desuden udgangspunkt i den gældende Planlov med særlig reference til lovens 11a, der indeholder en fortegnelse over de emner, kommuneplanen skal fastsætte retningslinjer og arealudpegninger for. Den fælles kommuneplan tager udgangspunkt i Miljøministerens Oversigt over statslige interesser i den kommunale planlægning For de enkelte emner i hovedstrukturen er der tilknyttet generelle retningslinjer. Retningslinjerne angiver enten generelle bestemmelser eller refererer til specifikke geografiske udpegninger af interesseområder, der skal varetages igennem administrationen. I områdeplanerne er udpeget og gengivet de retningslinjer, der gælder for det geografiske område, som områdeplanen dækker. Det er retningslinjernes specifikke ordlyd, der er bindende for administrationen. Til hver retningslinje er der knyttet en redegørelse, der uddyber og forklarer baggrunden for retningslinjen og præciserer, hvordan retningslinjen skal anvendes. Retningslinjer og udpegninger for grundvand og overfladevand, der indgår i regionplanen for det tidligere Sønderjyllands Amt, vil fortsat være gældende som landsplandirektiver, indtil der foreligger en statslig vandplan. Udpegningerne, der knytter sig til de enkelte emner, er gengivet på tilhørende oversigtskort. Kortene er først og fremmest egnede til at give et overblik over struktur og sammenhænge i udpegningerne. Redegørelserne for de enkelte retningslinjer er uddrag fra Trekantområdets fælles kommuneplan. 24

27 Kommuneplan Indeks Byerne Areal til byudvikling 26 Arealudlæg på særlige betingelser 26 Byudvikling og grundvand 26 Byudvikling og overfladevand 26 Byudvikling og naturområder 27 Byudvikling og overordnede veje 27 Kystnærhedszonen 27 Detailplanlægning af boligområder 28 Erhvervslokalisering 29 Virksomheder med særlige beliggenhedskrav 29 Risikovirksomheder 30 Bymidter 30 Bydelscentre 30 Aflastningsområder 31 Områder til butikker med pladskrævende varegrupper 31 Lokalcentre 31 Det åbne land Jordbrugsmæssig anvendelse 32 Husdyrbrug 32 Udflytning af driftsbygninger 33 Husdyrproduktion i byzone- og byudviklingsområder 33 Husdyrproduktion i nærhed af byzone- og byudviklingsområder 33 Skovrejsningsområder 34 Skovrejsning uønsket 34 Lavbundsarealer og potentielle vådområder 34 Naturområder generelt 35 Særlig værdifulde naturområder 36 Forbindende naturnetværk 37 Internationale naturbeskyttelsesområder 38 Værdifulde landskaber 39 Større uforstyrrede landskaber 39 Særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder 39 Kystnærhedszonen 40 Offentlighedens adgang 40 Kultur, turisme og friluftsliv Kulturhistoriske værdier 41 Ferie- og kursussteder samt overnatningssteder 42 Større turistanlæg 42 Campingpladser 43 Sommerhusområder 43 Større fritids- og idrætsanlæg 44 Rekreative stier og friluftsområder 44 Kolonihaver 44 Lystbådehavne 45 Trafik og tekniske anlæg Overordnede veje 45 Kollektiv trafik 45 Vindmølleområder 46 Opstilling af vindmøller 47 Husstandsmøller 48 Højspændingsanlæg 48 Transportkorridorer 49 Olie- og naturgasanlæg 49 Forbrændings- og deponeringsanlæg 49 Støjforhold Planlægningszoner for støj 50 Arealer til støjfølsom anvendelse 51 Stilleområder 51 Klimaændringer Klimaændringer 51 Lokale retningslinjer Bebyggelse i det åbne land 52 Koldings Centralrenseanlægs biologiske slambehandlingsanlæg 52 25

28 Retningslinjer Redegørelse Arealer til byudvikling Udlæg af arealer til byudvikling sker under iagttagelse af de fælles principper, der fremgår af redegørelsen til mål for byudviklingen samt af de lokale retningslinjer. Der skal skabes sammenhængende byområder med klare grænser mellem by og land, og nye arealudlæg skal udlægges i umiddelbar tilknytning til eksiste-rende byer og tages i brug indefra og udefter. Der skal ved valg af konkrete byvækstområder tages hensyn til landbrugsejendommenes arronderingsforhold, således at der i videst muligt omfang undgås indgreb i en i forvejen hensigtsmæssig arrondering af landbrugsejendomme. Arealudlæg til nye byområder skal fastsættes ud fra overvejelser om det samlede arealforbrug til byformål i planperioden. Arealudlæg skal svare til størrelsen af den forventede byudvikling i den kommende planperiode på 12 år. ved arealudlæg af nye byzonearealer skal der redegøres for afvejningen imellem byvlkstinteresser og jordbrugsinteresser. I områder, der er udpget til råstofgraveområde i den regionale råstofplan, skal råstofforekomsterne så vidt muligt udnyttes, inden arealet anvendes til byformål. Perspektivområder angiver i hvilken retning byudviklingen forventes at ske, når kommuneplanens arealudlæg er brugt op. Kommuneplanens rækkefølgebestemmelser skal sikre, at byvæksten sker inde fra eksisterende by og udad. Helhedsplanlægning skal sikre, at byerne til stadighed fremtræder som sammenhængende enheder. De mindre landsbyer gives mulighed for en begrænset tilvækst i boliger i form af placering af enkelte nye boliger i de afgrænsede landsbyer som huludfyldning eller på en måde, der understøtter landsbyens struktur. Der er en vigtig balance mellem på den ene side at styrke lokalsamfundene uden for byerne og på den anden side at sikre en klar grænse mellem land og by og at undgå spredt bebyggelse i det åbne land. Arealudlæg på særlige betingelser Byudviklingsområder, som er udlagt på særlige betingelser, kan først lokalplanlægges, når de særlige planlægningsforhold er fastlagt i et tillæg til kommuneplanen. I et byudviklingsområde, hvor enkelte planlægningsmæssige forhold ikke er endeligt afklaret, men området i øvrigt anses for vejegnet til byudvikling, reserveres området til byudvikling, men kan først lokalplanlægges, når forholdene er endeligt afklarede. Der kan eksempelvis være tale om, at der pågår en kortlægning af grundvandsressource, som man skal afvente færdiggørelsen af, inden området kan udnyttes til byformål. Der kan også være tale om, at kommunen ønsker at udarbejde en helhedsplan for det samlede område. Byudvikling og grundvand Byudvikling skal ske under hensyntagen til grundvandet og må som hovedregel ikke placeres i områder med særlige drikke-vandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandværker. Hvor dette ikke er muligt, planlægges med særlige forholdsregler til beskyttelse af grundvandsressourcerne. I forhold til byudvikling skal der foretages en afvejning mellem beskyttelse af grundvandet og ny byvækst. Der er især fokus på områder med særlige drikkevandsinteresser og på indvindingsoplande. Før der kan foretages et nyt arealudlæg, skal der gennemføres en konkret vurdering af, om arealudlægget er forsvarligt det pågældende sted. Hvor det ikke er muligt at flytte byudviklingen uden for disse områder, skal der stilles særlige krav til foranstaltninger til sikring af grundvandet, bl.a. i form af krav til indretning af vej- og kørselsarealer, vaskepladser, spildevandssystemer, placering af olie- og benzintanke samt brug af pesticider. Byudvikling og overfladevand Ved byudlæg og omdannelse skal der træffes foranstaltninger for at mordvirke problemer som følge af klimaforandringer. Overfladevand fra befæstede arealer skal så vidt muligt håndteres lokalt for at modvirke problemer affødt af klimaforandringer. Afledning af overfladevand fra byområder er et stigende problem for vandløb, og hyppigheden af oversvømmelser er stigende på grund af mere intense regnhændelser. Virkemidler kan f.eks. være lokal nedsivning via faskiner, færre befæstede arealer, og etablering af vådområder, som kan virke som buffer. 26

29 Retningslinjer Byudvikling og naturområder Naturområder i byudviklingsområder skal bevares med henblik på at fastholde et mangfoldigt og varieret dyre- og planteliv. Lokalplaner for områder, som indeholder potentiel natur eller økologiske forbindelseslinjer, skal sikre, at områder udpeget til potentiel natur friholdes for bebyggelse, og at der skabes en sammenhængende natur. Naturområder og andre beskyttede områder kan som hovedregel ikke inddrages aom fælles friarealer. Redegørelse Kommuneplan Inddragelse af bynære områder med natur- og landskabsinteresser skal ske på en måde, så værdierne indarbejdes som en kvalitet i planlægningen og dermed bliver en kvalitet i bymiljøerne. Skabelsen af sammenhængende natur i forbindelse med byudvikling kan medvirke til at bibeholde og genskabe spredningsveje for dyr og planter. Det er dog en forudsætning, at det sammenhængende naturområde friholdes for barrierer i form af f.eks. tværgående hegn, oplyste områder, områder med stor aktivitet og lignende. Naturområder skal søges bevaret med henblik på at sikre et varieret dyreog planteliv af hensyn til såvel naturområdets indhold af dyr og planter som til det kommende byområdes kvalitet. Naturområder og andre beskyttede områder kan som hovedregel ikke inddrages som fælles friarealer. Hvor byggeri sker op til et naturområde, skal der etableres en fri zone mellem naturområdet og den ny bebyggelse. Zonens bredde tilpasses de lokale forhold, men bør normalt være meter. Zonen kan eksempelvis anvendes til rekreative stier. Byudvikling og overordnede veje Nye områder til byudvikling skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til det eksisterende og planlagte overordnede vejnet, og der skal sikres plads til etablering af fremtidens kollektive trafik (busser, tog og letbane m.v.) De nære landskaber til motorveje og øvrige fjerntrafikveje kan kun bebygges på baggrund af en kvalitativ helhedstænkning. Mellem byerne skal der fortsat bevares åbne landskaber langs motorvejene. Som hovedregel kan byudvikling kun foregå på den bynære side af eksisterende og planlagte overordnede veje, der forløber uden om byen. Nye områder til byudvkling skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til det eksisterende og planlagte overordnede vejnet. Udviklingen af større byudviklingsområder skal ske på baggrund af en kvalitativ helhedsplanlægning. i forhold til natur og landskab udgør de overordnede veje ofte en naturlig afgrænsning mellem byen og det åbne land, og det er derfor vigtigt at tage hensyn til placering af det overordnede vejnet ved udpegning af nye områder til byudvikling. En uhensigtsmæssig placering kan reducere fremkommeligheden på vejnettet og dels gøre det vanskeligt at skabe en hensigtmæssig og trafiksikkerhedsmæssig forsavarlig sammenhæng mellem bydele på hver sin side af vejen. Omvendt må vejen ikke være en uoverstigelig barriere for fremtidig byudvikling. Der kan godt bygges langs motorvejene i forbindelse med eksisterende byområder, hvis samspillet mellem by, motorvej og landskab er præget af kvalitet og helhedstænkning. I den forbindelse anses 300 m på hver side af motorvejene som det nære landskab. Ved nyere vejanlæg har den landskabelige inidplacering haft stor betydning for anlæggets placering. Derfor skal byggeri udformes, så vejanlæggets placering og udformning samt landskabstypernes særkender respekteres. Nye byområder skal anægges sådan, at der ikke skabes trafikale problemer på det overordnede vejnet. Kystnærhedszonen I den kystnære zone kan der kun planlægges for byudvikling, såfremt der foreligger en særlig planlægningsmæssig og/eller funktionel begrundelse for kystnær placering. I forbindelse med byudvikling indenfor kystnærhedszonen skal kommunerne sikre, at der ikke opstår en ny bebyggelsesfront mod kysten. Samtidig bør der skabes udvidet adgang til kysten for offentligheden. Inden for kystnærhedszonen må der kun inddrages arealer i byzone og planlægges for arealer i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig og funktionel begrundelse for kystnær lokalisering. Bortset fra trafikanlæg og andre overordnede infrastrukturanlæg kan der kun i ganske særlige tilfælde planlægges for bebyggelse og anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse. Nye byzoneudlæg til beboelse må kun anvendes til helårsbeboelse, og der må ikke udlægges nye sommerhusområder, medmindre de er en del af et landsplandirektiv om udvidelse af sommerhusområder i kystnærhedszonen. Eksisterende sommerhusområder fastholdes til fritidsformål. Ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelse. Det skal sikres at der uden for byzonen ikke opstår en ny bebyggelsesfront mod kysten med mindre der er en særlig planlægningsmæssig begrundelse for byudvikling langs kysten. 27

30 Retningslinjer Redegørelse Detailplanlægning af boligområder Detailplanlægningen af boligområder skal ske ud fra en række principper, der skal tilgodese udviklingen af den åbne, grønne storby som et meget attraktivt bosætningsområde. Ved planlægningen af boligområder skal følgende principper varetages: 1. Bæredygtighed og sundhed Nye boligområder skal både forebygge og tilpasses klimaforandringer, eksempelvis ved decentral regnvandshåndtering samt mulighed for jordvarmeanlæg o.l. Bæredygtighed og sundhed skal tænkes ind i krav til materialevalg Etablering af lavenergibyggeri, passivhuse og vedvarende energiforsyning skal fremmes Der skal sikres tilgængelighed for handicappede Der skal etableres sammenhængende stisystemer for gående og cyklister Der skal laves tiltag, som fremmer muligheden for den daglige motion. 2. Principper for boligtyper Byboliger: Skal primært være etageboliger eller tæt-lave boliger Haveboliger: Skal primært være åben-lave eller tæt-lave boliger Landsbyboliger: Skal primært være åben-lave eller tæt-lave boliger. 3. Principper for byomdannelse og fortætning Byomdannelse og fortætning skal ske med respekt for det eksisterende, omgivende bymiljø Byboliger skal blandes med andre byfunktioner Der skal ske en blanding af boligtyper og -størrelser Ved byomdannelse og byfortætning skal der tages højde for ændrede trafik- og parkeringsbehov Byboliger placeres ved rekreative områder som park, havn eller lignende, eller der etableres nye rekreative områder i forbindelse med etableringen af nye byboliger Overfladevand skal som udgangspunkt håndteres lokalt og indgå som element i byplanlægningen. 4. Principper for kvalitet i boligområder Der skal stilles krav til boligers arkitektur, materialevalg, farvevalg, udformning og indpasning i forhold til omgivelserne og landskabet Nye bygninger skal være tænkt ind i forhold til nabobebyggelserne Arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde bygninger og kvarterer skal bevares Der skal være plads til spektakulære og eksperimenterende byggerier Alsidighed i byggeriet 5. Principper for kvalitet og udenomsarealer Der skal stilles krav til omgivelsernes udformning og materialevalg Pladser, torve og centrale fodgænger- og gadestrøg skal gives forskellige funktioner og dermed forskellige identiteter samt lægge op til, at byen gøres levende døgnet rundt Der skal sikres økologiske forbindelsesområder Etablering af ny natur skal være et åndehul i byen samtidig med, at der skabes forbindelser mellem byens grønne strøg og det åbne landskab uden for bygrænsen Der skal skabes mulighed for etablering af parker med relativ stilhed. 28

31 Retningslinjer Erhvervslokalisering Nye erhvervsarealer skal udlægges på baggrund af samlede overvejelser om den fremtidige erhvervsstruktur. Bymidterne skal fastholdes som attraktive erhvervsområder for service- og kontorerhverv. Erhvervsarealer i umiddelbar til-knytning til motorveje og det øv-rige overordnede vejnet skal primært forbeholdes transporttunge virksomheder. Ved lokalisering skal der tages hensyn til omgivelserne miljømæssigt og visuelt. Redegørelse Kommuneplan Et bærende princip for den fremtidige erhvervsudvikling skal være: Rette virksomhed på rette sted. Der er stor efterspørgsel på erhvervsarealer, hvor synligheden er stor. Ønsket om en synlig placering må dog ikke ske på bekostning at målet om at fastholde natur og åbne landskaber mellem byerne. Det overordnede princip for udlæg af nye erhvervsområder er som for udlæg af nye boligområder, at arealerne udlægges og udnyttes indefra og ud. det vil sige, at nye erhvervsudlæg skal placeres i tilknytning til den eksisterende byzone. Allerede udlagte områder langs motorvejsnettet kan udnyttes i overensstemmelse med den planlagte anvendelse. For flere af byerne i Trekantområdet er mulighederne for placering af nye erhvervsområder i tilknytning til den eksisterende byzone begrænsede og nye erhvervsarealer der placeres i byranden vil uværgeligt samtidig blive placeret tæt på overordnede veje og motorvejsnettet. Anvendelsen af disse arealer vil være til et bredere spekter af erhvervstyper end blot transporttunge. Den arkitektoniske kvalitet af byggeriet og hensynet til landskabet skal i disse områder prioriteres særligt højt da områderne har stor synlighed. I forbindelse med udlæg af nye erhvervsarealer skal der etableres de nødvendige bufferzoner mellem følsom anvendelse og erhverv, differentieret efter de forskellige virksomhedsklasser. Efterspørgslen efter erhvervsarealer langs motorvejene er stor. Udgangspunktet er dog fortsat, at en spredning af erhvervsarealer langs motorvejene og en sammenvoksning af byerne skal undgås. Virksomheder med særlige beliggenhedskrav Virksomheder, anlæg og indretninger, der kan forventes at belaste de nære omgivelser på trods af forureningsbegrænsende foranstaltninger, skal placeres i særlige erhvervsområder. Omkring de særlige erhvervsområder skal der udlægges et konsekvensområde på 500 m fra grænsen af området. Konsekvensområdet skal friholdes for forureningsfølsom anvendelse, indtil der er foretaget undersøgelser, som dokumenterer, at miljøforholdene er acceptable i området. Kan det nødvendige konsekvensområde ikke udlægges i forhold til eksisterende og planlagte områder for forureningsfølsom anvendelse, skal afstanden på mindst 500 m tilvejebringes ved differentiering i det planlagte erhvervsområde. Nogle virksomheder belaster omgivelserne (støj, støv m.v.) eller udgør en risiko for de nære omgivelser på trods af foranstaltninger til at imødegå dette. Disse virksomheder placeres bedst i særlige erhvervsområder. Med den positive udvikling i mange industrivirksomheders miljøforhold i retning af færre gener og mindre forurening kan stadig flere virksomhedstyper integreres inde i byen. Virksomheder der genererer meget godstrafik påvirker omgivelserne med støj, luftforurening og øger risikoen for ulykker i trafikken. Denne type virksomheder placeres derfor bedst nær det overordnede vejnet, og evt. med adgang til jernbane. Af hensyn til flysikkerheden bør der ikke etableres anlæg, der kan tiltrække fugle inden for en afstand af 13 km fra Billund Lufthavn og Kolding/ Vamdrup Flyveplads. 29

32 Retningslinjer Redegørelse Risikovirksomheder Ved udlæg af arealer til risikovirksomheder skal det sikres, at der ikke inden for en beregnet sikkerhedszone planlægges for boliger og anden følsom arealanvendelse, sådan at der sikres tilfredssttillende sikkerhedsmæssige forhold. Hensynet til risikoen for større uheld i forbindelse med eksisterende risikovirksomheder inddrages i planlægningen. Der fastlægges bestemmelser om arealanvendelsen for arealer, der ligger nærmere end 500 meter fra anden risikovirksomhed eller inden for den beregnede konsekvenszone. Ifølge risikobekendtgørelsens regler skal der ved revision af kommune- og lokalplaner for områder omkring risikovirksomheder tages hensyn til behov for passende afstand mellem virksomheden og anden arealudnyttelse. Eksempelvis afstanden til boligområder, offentlige bygninger og arealer, rekreative områder, andre områder, der er særligt følsomme, indkøbscentre, stadionanlæg, veje og andre transportanlæg samt bygninger med lokaliteter, der er omfattet af Beredskabsstyrelsens driftsmæssige forskrifter, og bygninger og områder, som er svært evakuerbare. Ønskes en ændret planlægning/ændret arealanvendelse for arealer omkring risikovirksomheder er kravene, at arealanvendelsen inden for en beregnet sikkerhedszone ikke kan ændres i retning af mere følsom anvendelse end det er forudsat i virksomhedens sikkerhedsdokument samt de tilhørende afgørelser fra Miljømyndigheden, Arbejdstilsynet og Brandvæsenet. Arealanvendelsen kan dog ændres i retning af mere følsom anvendelse, hvis acceptkriterierne i afgørelserne kan overholdes. Detailhandel bymidter Der kan i afgrænsede bymidter i hovedbyer, centerbyer og i enkelte lokalbyer lokalplanlægges for butikker. Butiksstørrelserne skal følge planlovens generelle bestemmelser afhængig af butikstype. I Kolding og Vejle kan der planlægges for 3 udvalgsvarebutikker over m 2. Rammer for nybyggeri og maksimale butiksstørrelser fremgår af skemaet for bymidter. Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by (bymidten). Her kan der planlægges for butikker til dagligvarer på op til m² og til udvalgsvarer på op til m ². Ændringer af bymidteafgrænsningen skal som udgangspunkt følge de regler for den statistiske metode, som er fastsat af Miljøministeriet. Reglerne omfatter også adgangen til at fravige metoden på baggrund af et dokumenteret behov for yderligere detailhandelsområder. Detailhandel bydelscentre Der kan i afgrænsede bydelscentre lokalplanlægges for butikker. Butikkernes størrelse skal følge planlovens generelle bestemmelser afhængig af butikstype. I Kolding og Vejle kan der planlægges for bydelscentre på mere end m 2. Rammer for areal til butiksformål fremgår af skemaet for bydelscentre. Byer over indbyggere har mulighed for at afgrænse bydelscentre i den centrale del af bydele, og Fredericia, Kolding og Vejle har afgrænset bydelscentre i kommuneplanen. Kommuner over indbyggere fastsætter selv det maksimale bruttoetageareal til butiksformål i de enkelte bydelscenter. Butiksstørrelsen følger de generelle regler i planloven for dagligvarer og udvalgsvarer. 30

33 Retningslinjer Detailhandel aflastningsområder Der kan i afgrænsede aflastningsområder lokalplanlægges for nye butikker. Butiksstørrelsen i aflastningsområderne skal følge planlovens generelle bestemmelser afhængig af butikstype. Redegørelse Kommuneplan Det eksisterende aflastningsområde Center Nord er placeret ved Vejlevej - en indfaldsvej til Kolding. Størrelsen af aflastningsområdet kan ikke ændres og fastsættes i overensstemmelse med de retningslinjer, som var gældende i regionplanen den 1. januar Butiksstørrelserne følger de generelle regler i Planloven for butikker til dagligvarer og udvalgsvarer. Detailhandel områder til butikker med pladskrævende varegrupper Der kan i de afgrænsede områder til butikker med særligt pladskræ-vende varegrupper lokalplanlægges for butikker. Butikkernes størrelse og den samlede arealramme for områderne fremgår af redegørelsen. Arealer til butikker med pladskrævende varegrupper skal udlægges uden for bymidter og bydelscentre. Særligt pladskrævende varegrupper er defineret som biler, lystbåde, campingvogne, planter- og havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. For møbelbutikker gælder dog, at disse først skal søges indplaceret i bymidter, bydelscentre eller aflastningsområder, før de kan placeres i et område til særligt pladskrævende butikker. Det skal i planlægningen sikres, at områderne betjenes med offentlig transport. Inden for erhvervsområdet Industri Syd og området ved Gejlhavegård er den maksimale butiksstørrelse inden for området fastsat til m 2. Den samlede ramme for areal til butiksformål er begrænset til mulighederne for udnyttelse af henholdsvis lokalplan og lokalplan Detailhandel lokalcentre Der kan lokalplanlægges for butikker i lokalcentre, der maksimalt må være på m 2. Størrelsen på de enkelte butikker må maksimalt være m 2. Lokalbyerne er karakteriseret ved at have offentlige og/eller private funktioner såsom skoler og butikker, og betjener derved det nære opland. I kommuneplanen er der mulighed for i lokalbyerne og i lokalområder i de større byer at udlægge arealer til butiksformål til den lokale forsyning. 31

34 Retningslinjer Redegørelse Jordbrugsmæssig anvendelse Områder til jordbrugsmæssig anvendelse skal hovedsagelig anvendes til jordbrugserhverv, dvs. landbrug, skovbrug og gartneri. Varetagelsen af andre samfundsmæssige interesser kan medføre, at ovennævnte hensyn må nedprioriteres. Ved afvejningen i forhold til jordbrugsinteresserne lægges der vægt på at begrænse arealforbruget til andre formål, og der tages hensyn til arronderingsforholdene og de allerede foretagne investeringer i området. Når jordbrugsområder inddrages til andre formål, vil det være en betingelse, at arealerne kan anvendes længst muligt til landbrugsmæssige formål. Kommunerne vil ved udpegning af eventuelle nye arealudlæg, der fremkommer ved kommuneplantillæg i planperioden, samt ved lokalplanlægning bruge de statslige jordbrugsanalyser, hvor den første forelå den 1. juli 2009 Kommunerne vil ved fremtidige udlæg af byvækst i landzonen tage hensyn til jordbrugsinteresserne på basis af jordbrugsanalyserne og dialog med landmændene/de lokale jordbrugsorganisationer. Kommunerne vil på grundlag af de statslige jordbrugsanalyser beskrive jordbrugsinteresserne i den enkelte lokalplan samt redegøre for, hvordan der er blevet taget hensyn til dem. Kommunerne vil bestræbe sig på at sikre, at forbruget af landbrugsjord til ikke-jordbrugsmæssige formål ikke bliver større end nødvendigt. Beskyttede naturarealer, Natura 2000-områder, diger, veje, stier mv. er indeholdt i jordbrugsområderne på kortet. Selvom de beskyttede naturarealer indgår i jordbrugsområderne, må de kun anvendes i overensstemmelse med naturbeskyttelsesloven og bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Husdyrbrug En husdyrproduktion kan etableres, udvides eller omlægges, såfremt natur- og miljøpåvirkningerne er forenelige med kommuneplanens mål og retningslinjer, og såfremt der er taget hensyn til naboerne. Der vil i forbindelse med konkret stillingtagen til miljøgodkendelser blive taget hensyn til de natur- og vandområder, der er særligt sårbare overfor næringsstofpåvirkning fra landbruget. Det vil f.eks. være naturområder, der på grund af karakter og indhold af særlige arter kræver særlig beskyttelse, se retningslinje om særligt værdifulde naturområder. Desuden vil der være særlig fokus på de oplande til søer, som er overbelastet med fosfor, og hvor målsætningen for vandkvaliteten ikke er nået. Velovervejede placeringer og udformninger af fremtidens landbrugsbyggeri har stor betydning for de fremtidige udviklingsmuligheder for de enkelte landbrug, men også for de mennesker, som bor og færdes i det åbne land. Meget større bygninger end hidtil og fremtidige krav om brug af miljøteknologi vil betyde store forandringer for den fysiske udformning af byggeriet. Derfor er der god grund til at tænke i både arkitektur og placering i landskabet, når fremtidens landbrugsbyggeri skal udvikles. 32

35 Retningslinjer Udflytning af driftsbygninger Ved udflytning af driftsbygninger til det åbne land skal der tages landskabelige og arkitektoniske hensyn og beslutning om placering skal ske på baggrund af visualiseringer. I forbindelse med udflytning af driftsbygninger til det åbne land skal der samtidig tages stiling til om evt. overflødiggjorte landbrugsbygninger skal tages i brug til anden anvendelse eller nedrives. Redegørelse Kommuneplan Landbrugsbygninger skal som udgangspunkt opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, så ejendommens bebyggelsesog færdselsarealer udgør en hensigtsmæssig helhed, og så der undgås en unødvendig spredning af bygningsmassen. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om der er en særlig begrundelse for at fravige dette udgangspunkt. Husdyrloven giver mulighed for udflytning hvis det ikke er muligt at overholde afstandskravene til naboer på grund af f.eks. lugtafgivelse, og hvis det ikke sker på bekostning af en lang række beskyttelsesinteresser. Udflytning af større husdyrbrug skal ske på baggrund af særlig planlægning og høring i lokalsamfundet. På den måde kan konflikter mellem landbrug og naboer, landskab og natur imødegås. Kommunen skal gennem sin administration skabe og bevare værdifulde bebyggelser, kultur- og bymiljøer og landskaber. For at undgå forfald af overflødiggjorte landbrugsbygninger skal der i forbindelse med miljøgodkendelser til større husdyrbrug i dialog med ansøger arbejdes på en helhedsplan for bedriftens bygninger. Det skal i den forbindelse sikres, at tomme bygninger ikke forfalder og overgår til slum, men i stedet nedrives eller tages i brug til anden anvendelse. Samtidig skal det sikres, at bevaringsværdige gamle landbrugsbygninger ikke uden videre nedrives, hvis de udgør en kulturværdi. Når der foreligger en jordbrugsanalyse og der evt. er udpeget særlig værdifulde landbrugsområder, kan kommuneplanerne omfatte bestemmelser til vurdering af, hvor større husdyrbrug kan placeres, så der tages hensyn til såvel naboer som udviklingsmuligheder for det eksisterende jordbrugs-erhverv og natur og miljø. Til den tid kan der fastsættes retningslinjer for udflytning af driftsbygninger inden for udpegede særligt værdifulde landbrugsområder. Husdyrproduktion i byzoneog byudviklingsområder Inden for kommuneplanens eksisterende og fremtidige byzone- og sommerhusområder kan der som hovedregel ikke blive givet tilladelse til udvidelse af eksisterende større husdyrproduktioner, hvis det strider mod den fremtidige anvendelse af området. Ifølge Husdyrloven er det ikke tilladt at etablere nyanlæg eller udvide eksisterende husdyrbrug, som giver anledning til øget forurening i kommuneplanens eksisterende og fremtidige byzone- eller sommerhusområder. Kommunen vil, når den modtager en ansøgning om udvidelse af et større husdyrbrug, som ikke giver anledning til øget gene, konkret vurdere, om udvidelsen vil være i strid med den fremtidige anvendelse til byudvikling. De forhold, der skal vurderes i dialog med landmanden, kan være produktionens størrelse, udviklingsmulighederne for virksomheden, anlæggets afskrivningstid, alternative placeringsmuligheder, tidshorisonten for inddragelse af området til byudvikling, arronderingsforhold m.m. Husdyrproduktion i nærhed af byzone- og byudviklingsområder Inden for næromgivelserne af eksisterende og planlagte byudviklings- og sommerhusområder vil etablering eller udvidelse af eksisterende større husdyrproduktioner kunne tillades, såfremt det er foreneligt med den fremtidige anvendelse. I praksis vil næromgivelserne til byområder og planlagte byudviklings- og sommerhusområder fungere som opmærksomhedszoner, når kommunerne vurderer henholdsvis bebyggelsesønsker og ønsker om udvidelse af husdyrbrug. Formålet med denne konfliktsøgning er at give både byerne og husdyrbrugene de bedste udviklingsmuligheder. Forhold, som skal vurderes i dialog med landmanden, kan være produktionens størrelse, udviklingsmulighederne for virksomheden, anlæggets afskrivningstid, tidshorisonten for inddragelse af området til byudvikling, arronderingsforholdene m.m. Det kan være en meget god idé for alle parter, at der skabes en åben dialog i næromgivelserne i forbindelse med etablering og udvidelse af husdyrbrug. 33

36 Retningslinjer Redegørelse Skovrejsningsområder Det gælder særligt, at områder udpeget til skovrejsningsområder skal beskyttes mod arealanvendelser og anlæg, der kan virke hindrende for skovtilplantning. Der er udpeget områder til skovrejsning ud fra følgende fire hovedformål: behov for grundvandsbeskyttelse og beskyttelse af særlige drikkevandsområder samt lokal beskyttelse af almene vandværkers bevaringsværdige kildepladser, fremme bynære friluftsmæssige kvaliteter, mulighed for at styrke og skabe vigtige økologiske grønne forbindelseslinjer, mulighed for at understøtte vandplanernes målsætninger, hvor blandt andet skovrejsning i oplande til følsomme fjorde og søer vil kunne mindske udvaskningen af næringsstoffer. Derudover vil mere skov binde mere CO 2. Eksisterende skovrejsningsområder, der er udpeget til sikring af væsentlige grundvandsinteresser, skal fastholdes, indtil de statslige vandplaner foreligger i Derefter kan der ske en revision. Nye skovrejsningsudpegninger skal koordineres i forhold til den kommende udpegning for vindmølleområder. Skovrejsning uønsket Omfang og beliggenhed af områder, hvor skovrejsning er uønsket, fremgår af kortbilag. Områder, hvor skovrejsning er uønsket, er udpeget på steder, hvor skovrejsning er uforeneligt med andre planlægnings- og beskyttelseshensyn. Udpegningen af arealer, hvor skovrejsning er uønsket, gælder ikke for arealer omfattet af fredsskovpligt. Lavbundsarealer og potentielle vådområder Lavbundsarealer skal som udgangspunkt friholdes for byggeri og anlæg, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau genskabes, eller som kan hindre muligheden for at det vilde dyreog planteliv styrkes. Nye anlæg, herunder tekniske anlæg, veje m.v. der nødvendigvis skal placeres på lavbundsarealer, skal udformes, så muligheden for naturgenopretning på lavbundsarealet i øvrigt ikke går tabt. Anlægget skal udformes, så det kan tåle en højere vandstand. Potentielle vådområder, som er potentielt egnede som vådområder, skal friholdes for byggeri og anlæg, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes. Lavbundsarealerne er lavtliggende arealer, som ofte ligger i ådale og omkring vandløb. Mange lavbundsarealer er enge og moser, som er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Lavbundsarealer kan også være kunstigt afvandede vådområder, som tidligere har været moser, enge, lavvandede søer, eller fjordarme. Lavbundsarealerne danner en overgang mellem vand-områder og de tørre landområder. De udgør derfor vigtige levesteder for planter og dyr. Mange lavbundsarealer er udpeget som potentielle vådområder. For disse gælder, at der ikke kan gives tilladelse til byggeri og anlæg, der umuliggør en genopretning af det naturlige vandstandsniveau. Genoprettes disse arealer til vådområder, vil arealerne tilbageholde næringsstoffer til gavn for især kystvandene. Genopretning af vådområder nedsætter risiko for sommerudtørring af de små vandløb, så fisk og smådyr i større grad sikres overlevelse. Vådområderne er også væsentlige levesteder for fuglene. Derudover medvirker vådområder til at nedsætte afstrømningshastigheden, så sliddet på vandløbene bliver mindre. I nærheden af byerne er det desuden vigtigt at friholde lavbundsarealer i et omfang, der i tilstrækkelig grad sikrer reservoirer for overfladevand i tilfælde af kraftige nedbørshændelser, som vil blive hyppigere fremover. Gen-opretning af lavbundsarealer til vådområder kan derfor blive et væsentligt element i bestræbelserne på at imødegå konsekvenserne af klimaforandringer. Opmærksomheden henledes på, at der af hensyn til flysikkerheden ikke bør etableres vådområder, der kan tiltrække fugle, inden for en afstand af 13 km fra offentligt godkendte lufthavne. 34

37 Retningslinjer Naturområder generelt Naturområder på land skal bevares og søges udvidet. Naturområderne skal sikres et mangfoldigt og varieret dyre- og planteliv. Hvis der helt undtagelsesvis tillades byggeri eller arealanvendelse, som forringer et naturområde, skal der stilles krav om udlægning af nye natur-arealer, så naturværdierne samlet set bliver fastholdt eller forbedret. Dette gælder også for byggeri eller arealanvendelse, som finder sted uden for selve naturområdet, hvis det påvirker naturområdet. Naturområderne må ikke inddrages til anden eller mere intensiv anvendelse, medmindre naturværdierne samlet bliver fastholdt eller forbedret. I de kommuner, hvor der er udarbejdet en naturkvalitetsplan, skal målsætningerne for de naturbeskyttede arealer danne grundlag for planlægning og sagsbehand-ling. Med henblik på at varetage de biologiske bevaringsinteresser i det åbne land må der ikke efter plan-, miljøog anden relevant lovgivning meddeles tilladelser til aktiviteter, der kan påvirke naturområder i et omfang, som kan hindre opfyldelsen af de fastlagte naturkvalitetsmål. Naturbeskyttelsesinteresserne skal tilgodeses, også uden for naturområderne. Redegørelse Kommuneplan Naturområder omfatter områder, som er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens 3, såsom moser, enge, overdrev, heder, strandenge, søer og vandløb. Enkelte værdifulde vandløb, som ikke er beskyttet efter lovens 3, er også medtaget. Desuden er værdifulde og større skove samt skovpartier, der har værdi som element i de økologiske forbindelser, medtaget. Udpegningen af skovområder er ikke gennemført i dele af Kolding Kommune. Den nuværende lovlige anvendelse af naturområderne kan fortsætte som hidtil. Under særlige omstændigheder, f.eks. i forbindelse med projekter af større samfundsmæssig interesse som anlæg af større veje, må eksisterende naturområder tåle indgreb, der medfører opgivelse eller indskrænkning. I disse tilfælde skal der udlægges erstatningsarealer, der sikrer en naturtilstand af minimum samme kvalitet som før indgrebet. Der skal stilles krav om udlæg af faunapassager eller erstatningsbiotoper af større arealomfang eller med større eller tilsvarende naturindhold som før indgrebet. Byggeri og anlæg uden for naturområder kan også have en negativ effekt på disse. Eksempelvis kan der ændres på de hydrologiske forhold i et moseområde, hvorfor der skal kompenseres for forringelsen. Uden for de udpegede naturområder findes en række mindre, ofte ikke juridisk beskyttede, naturområder, som er af meget stor værdi som trædesten og vandringsveje for især dyr, fugle og anden fauna: levende hegn og diger, mindre vandhuller, kildevæld, småbevoksninger m.m. Det er vigtigt at sådanne bevares og at der i forbindelse med etablering af byggeri og anlæg m.v. tages hensyn til disse naturværdier. Hvor byggeri sker op til et naturområde, skal der etableres en fri zone mellem naturområdet og den ny bebyggelse. Zonens bredde tilpasses de lokale forhold, men bør normalt være mellem meter. Zonen kan med fordel anvendes til stianlæg og adgang for offentligheden til naturområdet. 35

38 Retningslinjer Redegørelse Særlig værdifulde naturområder Ud over retningslinjerne for naturområder gælder følgende for de særligt værdifulde naturområder: De særligt værdifulde naturområder skal bevares og udvides. Deres helt særlige naturværdier skal sikres og gennem pleje og andre tiltag forbedres. Der skal stilles krav om foranstaltninger, der sikrer overlevelse og fortsat udbredelse af de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af de særligt værdifulde naturområder. I og i nærheden af særligt næringsfattige og biologisk mangfoldige naturområder må der ikke ske etablering eller udvidelse af husdyrproduktioner eller andet, som medvirker til at forringe den biologiske mangfoldighed væsentligt. De særligt værdifulde naturområder er naturområder, som rummer sjældne arter eller naturtyper eller indeholder naturtyper med et højt naturpotentiale. I de fleste tilfælde har områderne en stor rigdom af arter, som er specielt knyttet til bestemte naturtyper eller til et samspil af forskellige naturtyper. For at sikre en positiv udvikling i de særligt værdifulde naturområder, skal der tages særligt hensyn til de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen. De særligt værdifulde naturområder prioriteres højt i den offentlige indsats for at bevare og styrke plante- og dyrelivet. Udpegningen er foreløbig, og der skal løbende ske en nærmere vurdering. I forbindelse med etablering og udvidelse af husdyrproduktioner skal det sikres, at naturen i området ikke forringes. Dette er for nogle naturtyper sikret i husdyrlovens 7. Udover de områder, der er udpeget i lovens 7, skal også påses, at der ikke gives tilladelse eller godkendelser til aktiviteter, der er i strid med naturbeskyttelseshensyn. Alle husdyrudvidelser, som vil kunne påvirke de særligt værdifulde naturområder, vil derfor blive vurderet. Naturkvalitetsplanlægning vil udgøre grundlaget for vurderingen af behovet for fastlæggelse af yderligere vilkår for de vigtige naturområder. Naturtypernes tålegrænser for kvælstof kan ses på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside. Der må ifølge EF-habitatdirektivet ikke ske en negativ påvirkning, der kan indebære en forringelse af områdets naturtyper og levesteder for arterne, eller kan medføre forstyrrelse, der har betydelige konsekvenser for de arter, som områderne er udpeget for. Det betyder, at enhver negativ påvirkning som hovedregel vil blive vurderet som væsentlig, og at der dermed skal stilles særlige krav til indretning og drift af produktionsanlægget. 36

39 Retningslinjer Forbindende naturnetværk Forbindende netværk er opdelt i økologiske forbindelsesområder og særlige økologiske forbindelsesområder. Økologiske forbindelsesområder I de økologiske forbindelsesområder må ændringer i arealan-vendelsen, bl.a. etablering af nye, større anlæg, ikke i væsentlig grad forringe dyre- og plantelivets spredningsmuligheder. Ved byggeri, anlæg eller ombygning af veje, jernbaner eller lignende, der vil afskære en økologisk forbindelseslinje, skal der stilles krav om tiltag, der sikrer hensynet til en mere sammenhængende natur eller der skal etableres faunapassager, hvor der er behov for det. Særlige økologiske forbindelsesområder De særlige økologiske forbindelsesområder skal friholdes for byggeri, anlæg og ændret arealanvendelse, der forringer muligheden for at oprette nye naturområder eller etablere sammenhænge mellem eksisterende naturområder. Redegørelse Kommuneplan Økologiske forbindelsesområder er udlagt som forholdsvis brede bånd og skal opfattes som rammeområder, inden for hvilke eksisterende og nye naturelementer, der kan sikre forbindelse mellem naturområderne, søges bevaret/etableret. Hensigten med de økologiske forbindelsesområder er, at naturens bestande af vilde dyr og planter ikke isoleres, men at der er mulighed for en stadig udveksling for at opretholde en rig, sund og mangfoldig natur også på tværs af kommunegrænser. Særlige økologiske forbindelsesområder er områder, der på internationalt eller regionalt niveau har stor betydning for dyr og planter. Områderne omfatter sammenhængende eller potentielt sammenhængende områder, der tjener som eller vil kunne tjene som spredningsveje for dyr og planter. I Kolding er der udpeget mindre områder, hvor der er taget specifikt stilling til, at områderne med fordel kunne konverteres til nye naturområder. I forbindelse med lokalplanlægning, som indeholder udpegning af særligt værdifulde naturområder, skal hensynet til et forbindende naturnetværk tillægges stor vægt. Det kan være i form af bevaring af eksiste-rende beplantninger, etablering af levende hegn, vandhuller, mindre krat eller skovbeplantninger eller ekstensive græsarealer, som forbinder eller udvider eksisterende naturområder. Al eksisterende lovlig aktivitet på arealerne kan fortsætte som hidtil som for eksempel landbrugsdrift, jagt og færdsel ligesom gældende planlægningsmuligheder kan realiseres. Inden for en afstand af 13 km fra en offentligt godkendt lufthavn må der ikke etableres anlæg, der kan tiltrække fugle. 37

40 Retningslinjer Redegørelse Internationale naturbeskyttelsesområder De internationale naturbeskyttelsesområder skal beskyttes og videreudvikles, så de arter og naturtyper, som er grundlaget for udpegningen, aktivt søges sikret eller genoprettet til en gunstig bevaringsstatus. Områderne skal friholdes for aktiviteter og anlæg mv., som kan indebære en forringelse af områdets naturtyper og levesteder for arterne, eller kan medføre forstyrrelse, der har negative konsekvenser for de arter, området er udpeget for. Det gælder også for aktiviteter og anlæg uden for de internationale naturbeskyttelsesområder, men som kan have indvirkning inde i områderne. Bilag IV-arterne og deres levesteder uden for de internationale beskyttelsesområder skal ligeledes beskyttes. Der er forbud mod at udlægge nye arealer til f.eks. byzone og tekniske anlæg inden for de internationale naturbeskyttelsesområder. Overalt i Europa er naturen under pres, og dyr og planter går tilbage i antal og udbredelse. De internationale naturbeskyttelsesområder danner et økologisk netværk af beskyttede naturområder i hele EU. En række områder i Danmark er udpeget som vigtige naturtyper og som vigtige levesteder for udvalgte dyre- og plantearter i international sammenhæng. I administrationen af plan- og miljølovgivningen må der ikke gives tilladelse, dispensation eller godkendelse, hvis dette kan indebære forringelser eller forstyrrelser af de arter og naturtyper, som det internationale naturbeskyttelsesområde er udpeget på grundlag af. Disse forringelser og forstyrrelser belyses i en såkaldt konsekvensvurdering. Planforslag, som enten i sig selv eller i forbindelse med andre planer, kan påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt, skal også konsekvensvurderes. Uanset ovennævnte kan der dog planlægges for foranstaltninger, som vil medføre forbedringer af naturforholdene i områderne. Som ejer af arealet inden for Natura 2000-områder skal man være opmærksom på, at bestemte former for driftsændringer eller aktiviteter kræver en forudgående anmeldelse til enten kommunen eller Skov- og Naturstyrelsen også selvom de ikke normalt kræver tilladelse eller lignende. Frem mod 2009 vil staten udarbejde bindende statslige naturplaner for alle Natura 2000-områder. Disse planer vil danne grundlaget for de naturtiltag, som skal igangsættes inden for områderne. Natura 2000-planerne fastlægger målsætninger og retningslinjer for den indsats, som er nødvendig for at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus i de internationale naturbeskyttelsesområder og dermed leve op til Danmarks forpligtelser efter fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. Planerne skal vedtages inden udgangen af Herefter bliver opgaven at udmønte naturplanerne i egentlige handlingsplaner for de enkelte Natura 2000-områder, og den øvrige planlægning og administration skal efterfølgende være i overensstemmelse hermed. Værdifulde landskaber De værdifulde landskaber skal som hovedregel friholdes for byggeri og anlæg. Hvor byggeri tillades må det ikke forringe de visuelle, kulturhistoriske, geologiske eller oplevelsesmæssige værdier. Hvor byggeri eller anlæg tillades, skal byggeriet besidde en høj arkitektonisk kvalitet og samspillet med landskabet prioriteres højt. For værdifulde landskaber skal der ved etablering af større byggeri og anlæg uden for de udpegede områder, tages hensyn til, at dette ikke forringer de visuelle og oplevelsesmæssige værdier i de udpegede områder. Værdifulde landskaber er områder, der er udpeget for at beskytte f.eks. synlige geologiske formationer, særlige udsigtsforhold, kulturhistoriske spor eller særlige karakteristiske landskabstræk. De værdifulde landskaber er sårbare overfor større tekniske anlæg, som veje, elledninger og råstofindvinding, samt fra enkeltstående byggerier, tekniske anlæg og arealanvendelser som gylletanke, siloer, vindmøller og store produktionsanlæg. For at kunne tage mest muligt hensyn til landskabet, er det derfor vigtigt at belyse de lokale landskabelige forhold nøje, inden man placerer store nye staldbygninger og lignende. Inden for de seneste år er der sket en vis byspredning i de værdifulde landskaber. Bl.a. bidrager erhvervsbyggeri langs motorvejene til, at byens boligområder mister forbindelsen til bynære friluftsområder og slører grænsen mellem by og land. Her er der brug for nytænkning. I stedet for at forbruge de eksisterende værdifulde landskaber kan der f.eks. skabes nye landskaber eller grønne kiler, der kan forbinde byområderne og den bynære natur. Visualiseringer kan være med til at belyse et byggeri eller anlægs samspil med landskabet. 38

41 Retningslinjer Større uforstyrrede landskaber De større uforstyrrede landskaber skal som udgangspunkt friholdes for større byggeri og større tekniske anlæg, så områdernes karakter af uforstyrrethed ikke påvirkes. Redegørelse Kommuneplan Større uforstyrrede landskaber defineres som større områder, som i vidt omfang er friholdt for større tekniske anlæg, infrastrukturanlæg som lufthavn, motorvej og jernbane, større råstofindvinding, større bysamfund og væsentlig bymæssig påvirkning i øvrigt samt større ferie- fritidsanlæg som motorbaner, større skydebaner eller feriecentre. Med større tekniske anlæg er der først og fremmest tale om høje anlæg, der er synlige over større afstande, så som vindmøller, master, højspændingsanlæg, skorstene m.v. Tages der ikke hensyn til dette ved den fremtidige placering af store anlæg, mister landskabet afgørende identitet og oplevelsesværdi. Den østlige del af Stenderuphalvøen og området omkring Solkær Enge er udpeget som større uforstyrret landskab. Særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder I de særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder kan der alene ske bebyggelse eller etableres anlæg i ganske ubetydeligt omfang, og kun såfremt de pågældende beskyttelsesinteresser ikke tilsidesættes. Byggeri og anlægsarbejder, beplantning terrænændring mv., som kan tilsløre de karakteristiske landskabstræk, skal undgås. Områderne er karakteriseret ved deres særlige visuelle oplevelsesmuligheder, hvor landskabsformerne afviger markant fra omgivelserne. Det er typisk særligt værdifulde kystlandskaber, der afspejler undergrundens geologi, samt områder, som har særlig geologisk interesse. Særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder rummer også landskabsformer, hvis ind-byrdes samspil i særlig grad vidner om Danmarks dannelse i løbet af istiden. Kategorien omfatter endvidere områder med skjulte geologiske interesser, eksempelvis et afgrænset område, hvis undergrund indeholder lag, der er af forsknings- eller særlig undervisningsmæssig værdi. Adgangen til sådanne områder ønskes bevaret og bør derfor friholdes for byggeri. Områder af særlig værdifuld geologisk interesse er især sårbare over for bortgravning af materiale og opfyld, der kan betyde en permanent udslettelse af de geologiske informationer. En række geologiske interesseområder, f.eks. højmoser, er desuden sårbare over for afvandning og opdyrkning. Yderligere trusler er byudvikling og spredt bebyggelse, større tekniske anlæg herunder vindmøller, master mv., infrastrukturanlæg, råstofindvinding samt tilplantning. Landskabsformer, blotlagte geologiske profiler mv., som særligt tydeligt viser landskabets geologiske tilblivelse, skal bevares og søges holdt synlige uden skæmmende eller slørende beplantning, bebyggelse og anlægsarbejder. 39

42 Retningslinjer Redegørelse Kystnærhedszonen I den kystnære zone skal hensynet til de landskabelige interesser prioriteres højt ved planlægning og administration. Derfor skal funktionelt begrundet byggeri (byudvikling og lignende) ske i tilknytning til byerne og eksisterende bygninger og først og fremmest bag ved eksisterende bebyggelse. De anlæg, som har behov for nærhed til kysten, skal placeres, så de påvirker kystlandskabet mindst muligt. De særlige beskyttelsesområder og værdifulde landskaber, der ligger inden for den kystnære zone, skal som hovedregel friholdes for nye anlæg. Bygninger og anlæg, herunder landbrugsbygninger, skal indpasses i landskabet eller afskærmes af beplantning i nødvendigt omfang under hensyn til værdierne i det omgivende landskab. Kystnærhedszonen er en ca. 3 km bred zone, der omfatter landzonen og sommerhusområder i kystområderne. Hensigten med kystnærhedszonen er at beskytte det danske kystlandskab, hvis udstrækning og variation er enestående i Europa. De danske kyststrækninger er flere steder noget af det mest uberørte natur og landskab Danmark har. Planlægningen skal sikre, at kystrækningerne fortsat bevarer deres karakter og helhed som et sammenhængende landskab, så også de efterfølgende generationer kan have en glæde af at opleve de relativt uberørte kystlandskaber. Derfor skal funktionelt begrundet byggeri (byudvikling og lignende) ske i tilknytning til byerne og eksisterende bygninger og først og fremmest bag ved eksisterende bebyggelse. De anlæg, som har behov for nærhed til kysten. skal placeres, så de påvirker kystlandskabet mindst muligt. I områder beliggende i kystnærhedszonen skal der ved lokalplanlægning ifølge Lov om Planlægning, 16, stk. 4, oplyses om den visuelle påvirkning af kysten. De særlige beskyttelsesområder og værdifulde landskaber, der ligger inden for den særlige zone, skal som hovedregel friholdes for anlæg. Bygninger og anlæg, herunder landbrugsbygninger, der tillades opført uden tilknytning til eksisterende bygninger, skal indpasses i landskabet eller afskærmes af beplantning i nødvendigt omfang under hensyn til værdierne i det omgivende landskab. Offentlighedens adgang Offentlighedens adgang til kysterne og til oplevelsen af de særligt værdifulde landskaber skal sikres og udbygges. Det er høj prioritet, at befolkningen sikres adgang til landskaber med stor oplevelsesværdi. Ikke mindst i kystområderne, hvor store kulturhistoriske, geologiske, natur- og landskabsmæssige kvaliteter er koncentreret. Ud over den adgangsret, naturbeskyttelsesloven giver, er der derfor behov for at forstærke indsatsen for at sikre og forbedre de eksisterende mindre veje, herunder mark- og skovveje og stiforløb i landskabet. 40

43 Retningslinjer Kulturhistoriske værdier Kulturhistoriske værdier Inden for de udpegede kulturmiljøer må der kun planlægges for og udføres aktiviteter inden for byggeri, anlæg, råstofgravning med videre, hvis der tages hensyn til de kulturhistoriske bevaringsværdier og det kan godtgøres, at de beskyttelsesog bevaringsmæssige interesser sikres. Kirkeomgivelser Inden for kirkeomgivelserne må der kun planlægges for og udføres aktiviteter inden for byggeri, anlæg, råstofgravning m.v. hvis der tages hensyn til kirkernes landskabelige beliggenhed, samspil med det nære beyggelsesmiljø eller udsigten til og fra kirken, og det kan godtgøres, at de beskyttelsesmæssige og bevaringsmæssige interesser ikke tilsidesættes. Redegørelse Kommuneplan Kulturhistoriske værdier Udpegningen af de kulturhistoriske værdier fremhæver en række særligt værdifulde kulturhistoriske træk i området. Der er lagt vægt på kulturhistoriske værdier med egnskarakteristiske eller særlige kulturhistoriske træk samt koncentrationer af kulturspor, som i sammenhæng beskriver en historisk periode eller forløb. Udpegningen af kulturhistoriske værdier i kommuneplanen udelukker imidlertid ikke, at der kan ske udvikling inden for områderne, men sikrer, at udviklingen sker med viden om, og under hensyntagen til, de kulturhistoriske værdier. De bevaringsværdige bygninger fremgår af kommuneplanens rammedel. Nybyggeri, udvidelse eller ændring af eksisterende bygninger, tekniske anlæg og større terrænændringer inden for et udpeget kulturmiljø kan derfor kun ske under hensyntagen til, at sammenhængen mellem de kulturhistoriske elementer ikke herved forringes eller går tabt. Kirkeomgivelser Efter Naturbeskyttelsesloven er der om næsten alle kirker en kirkebyggelinje på 300 meter, inden for hvilken, der ikke må opføres bebyggelse på over 8,5 meter. Ved mange kirker er der desuden tinglyst fredninger, for at friholde kirkernes allernærmeste omgivelser for byggeri m.m. Retningslinjen for kirkeomgivelse er lavet for at supplere bestemmelserne om kirkebyggelinjerne, således at myndighederne kan sikre, at der inden for kirkeomgivelserne ikke foretages indgreb, som kan virke forstyrrende på kirkernes visuelle indvirkning i landskabet. Kirkeomgivelser rummer både kirkens nære omgivelser og de fjernere omgivelser. Kirkens nære omgivelser omfatter dels det bebyggede område hvori kirkebygningen opfattes som det dominerende bygningselement, og dels ubebyggede områder umiddelbart omkring kirkeanlægget der er omfattet af kirkeomgivelsesfredning (provst exner fredning) eller mindre ubebyggede områder med en sådan karakter og beliggenhed at selv begrænsede ændringer i områdets anvendelse og udformning på afgørende måde kan ændre hele miljøet omkring kirken. Bebyggelse og tekniske anlæg inden for det bebyggede område i kirkens nære omgivelser, der udformes eller placeres på en meget dominerende måde, vil kunne forstyrre et harmonisk helhedsbillede. ved renovering eller nybyggeri inden for dette bebyggede område i kirkens næromgivelser skal der ved udformning og placeringen af det enkelte bygningselement tages hensyn til helhedsvirkningen omkring kirken. Kirkernes fjernere omgivelser er det åbne landskab, hvor i kirken opfattes som en markant bygning. Det er hensigten med udpegning af kirkeomgivelserne, at den del af omgivelserne der kan betragtes som fjernere omgivelser bevares som som åbent agerdomineret landskab. Der er tale om en tilkendegivelse af, hvor en egentlig byvækst, skovrejsning, opførelse af fritliggende bygninger eller særligt høje eller store driftsbygninger skønnes at være uheldig ud fra hensynet til at bevare en sammenhæng mellem kirkeanlægget og det omgivende landskab. Såfremt en afvejning af de planlægningsmæssige interesser gør det nødvendigt at bygge inden for kirkernes fjernomgivelser skal der tages hensyn til kirkernes beliggendhed i landskabet og udsigten til og fra kirken. Store tekniske anlæg som for eksempel højspændingsmaster, vindmøller og vejanlæg, bør så vidt muligt undgås inden for kirkeomgivelserne. 41

44 Retningslinjer Redegørelse Ferie- og kursuscentre samt overnatningssteder Nye ferie- og kursuscentre samt andre overnatningssteder skal som hovedregel placeres i tilknytning til større bymæssig bebyggelse eller ved eksisterende samlinger af ferie- og fritidsanlæg og på en sådan måde, at de indgår i og forbedrer byens rekreative områder. I den kystnære zone kan der i eller i umiddelbar tilknytning til større byområder, hvor der i forvejen er mange turistfaciliteter, udlægges arealer til ferie- og kursuscentre samt andre overnatningssteder i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for byudvikling. De eksisterende anlæg skal udnyttes bedst muligt og gøres tilsvarende ved hjælp af moderniseringer og udvidelser. I det omfang behovene overstiger de eksisterende muligheder, må der gennem planlægning tilvejebringes de fornødne forudsætninger for at kunne etablere nye anlæg. Sådanne nye anlæg bør fortrinsvis placeres ved eksisterende byer eller eksisterende samlinger af ferie- og fritidsanlæg. Der skal i den forbindelse og ved udvidelser tages hensyn til områdernes natur-, landskabs- og miljøinteresser samt almene rekreative interesser. Specielt for kystnærhedszonen gælder, at der kun må inddrages arealer til anlæg i kystnærhedszonen, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering. Lokalisering af ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen skal endvidere ske efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Større turistanlæg Større turistanlæg skal placeres i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Lokalisering inden for kystnærhedszonen kan kun ske, hvis der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær placering og ud fra sammenhængende turistpolitiske overvejelser. Større turistanlæg placeres ud fra sammenhængende turistpolitiske overvejelser og som hovedregel uden for kystnærhedszonen. Hensynet til naturen, miljøet og de landskabelige interesser skal desuden vægtes højt i planlægningen. Sådanne anlæg bør ud fra trafikale og miljømæssige forhold samt af hensyn til samlokalisering med andre turistmæssige og bymæssige faciliteter placeres i tilknytning til byer eller eksisterende turistområder. Turisterne skal opleve god fremkommelighed og effektive trafikforbindelser. Derfor skal infrastrukturen - specielt i forbindelse med større turistanlæg - udbygges og fremtidssikret. 42

45 Retningslinjer Campingpladser Etablering af nye campingpladser eller større udvidelser af bestående pladser skal ske på baggrund af en lokalplan. Etablering af nye campingpladser i kystnærhedszonen må kun ske i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Lokalisering af campingpladser i kystnærhedszonen skal endvidere ske efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser. Samtidig skal offentlighedens adgang til kysten sikres og udbygges. Uden for kystnærhedszonen kan der normalt udlægges areal til nyetablering eller udvidelse af campingpladser i tilknytning til byerne, når størrelsen tilpasses byerne. Redegørelse Kommuneplan Ved etablering eller udvidelser af campingpladser skal der lægges vægt på at tilgodese landskabs-, natur- og miljøinteresser. Ved en campingplads forstås et areal, som erhvervsmæssigt eller mere end 6 uger om året benyttes til dag- og natophold i telte, hytter og campingvogne m.v. Faciliteterne på campingpladsen henvender sig primært til dem, der bor på pladsen. Faciliteterne er ofte butik, parkeringsarealer, opholdsrum, legepladser, swimmingpool, tennisbaner, mindre supplerende oplevelsestilbud og tilsvarende mindre anlæg og faciliteter samt 1 bestyrerbolig. I henhold til Campingreglementet kan der tillades op til 15 procent hytter på campingpladser inden for områder, der er karakteriseret som særlige værdifulde landskabsområder, naturtyper o. lign. Uden for disse områder, og på småøerne, kan der tillades op til 30 procent hytter. Primitive lejr-/teltpladser er ikke omfattet af retningslinjen ovenfor. Det er primitive overnatningspladser og teltslagningspladser af meget begrænset størrelse (5-8 telte) med minimum af komfort, hvor der for ingen eller lav betaling er mulighed for at overnatte i telt, og hvor opholdet kun er af kort varighed (typisk 2 nætter). Pladserne ligger normalt på steder, der ikke er tilgængelige med bil eller motorcykel, f.eks. i tilknytning til det regionale cykel- og vandrestinet og ved større vandløb, hvor der er mulighed for kanosejlads. Primitive overnatningspladser kan også stilles til rådighed af landmænd eller ligge i tilknytning til naturskoler, højskoler eller lignende. Primitive overnatningspladser (teltslagningspladser) er ikke omfattet af campingreglementet og reguleres af de generelle retningslinjer for det åbne land. Sommerhusområder Eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål. Nye sommerhusområder må ikke udlægges i kystnærhedszonen. Retningslinjen kan kun fraviges med nye landsplandirektiver for sommerhusområder i kystnærhedszonen. Uden for kystnærhedszonen kan der udlægges arealer til sommerhusområder i umiddelbar tilknytning til eksisterende bysamfund eller væsentlige ferieog fritidsformål. Ved planlægning skal områdets natur-, miljø- og landskabsværdier sikres. Ifølge planloven må der ikke udlægges nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Dette betyder også, at der principielt ikke kan ske udvidelse af eksisterende sommerhusområder. Der er dog mulighed for at foretage mindre justeringer af sommerhusområdernes grænser, hvor der er særlig begrundelse, og det i øvrigt er ubetænkeligt i forhold til de overordnede landskabs- og naturinteresser og offentlighedens adgang til kysten. Egentlige nyudlæg af sommerhusområder må derfor finde sted i indlandsområder, på steder, hvor det kan understøtte eksisterende bysamfund og større ferie og fritidsanlæg. Sommerhusområderne skal derfor udlægges i tæt fysisk tilknytning til mindre bysamfund eller væsentlige anlæg for ferie- og fritidsformål. En sådan sammenhæng vil gavne såvel det stedlige bysamfund/fritidsanlæg som sommerhusbebyggelsen. For i særlig grad at tilgodese landdistrikterne skal nye sommerhusområder som udgangspunkt ikke placeres i tilknytning til områdets større byer. Nye sommerhusområder må ikke blive dominerende i forhold til lokalsamfundet og det skal der derfor tages hensyn til ved beslutning om sommerhusområdets størrelse og beliggenhed. Nye sommerhusområder skal som hovedregel ikke udlægges i naturområder eller i værdifulde landskabsområder, men gerne i nær tilknytning til attraktive landskabsområder. 43

46 Retningslinjer Redegørelse Større fritids- og idrætsanlæg Trafikskabende anlæg som store idræts- og sportsanlæg med tilhørende faciliteter og lignende skal normalt placeres i eller ved de større centerbyer. Der kan placeres golfbaner i kystnærhedszonen, hvis de ikke forringer oplevelsen af kystlandskabet, og de bør som hovedregel samtidig placeres bynært. Nye golfbaner skal etableres i overensstemmelse med vejledningen Golf, natur og friluftsliv og der skal som et resultat af golfbanens anlæg ske en forbedring af den almene rekreative brug af området (stier og opholdsarealer). Kommuneplanen skal fastsætte rammer for placering af anlæg til større- fritids- og idrætsanlæg. som udgangspunkt er det væsentligt, at de eksisterende anlæg udnyttes bedst muligt og at de ved fornødne moderniseringer og udvidelser er tidssvarende. I det omfang behovene overstiger de eksisterende muligheder, må der igennem planlægning tilvejebringes forudsætninger for at kunne etablere nye anlæg. Ved etablering af nye golfbaner og ved udvidelse af bestående golfbaner bør anlægget tilrettelægges på en sådan måde, at vandforbrug, gødskning og brug af pesticider minimeres. Anlægget bør endvidere udformes sådan, at der skabes gode/forbedrede levesteder for vilde planter og dyr, og således at der sikres gode adgangsmuligheder for offentligheden. Rekreative stier og friluftsområder de eksisterende og planlagte rekreative stier af regional og national betydning fastholdes og fremgår af kort. Der skal i samarbejde mellem statsskovdistrikter, kommuner og private lodsejere tilvejebringes de fornødne arealer til en udbygning af stisystemerne, herunder arealer til rekreativt ophold i tilknytning til stisystemer og væsentlige rekreative områder. Dispositioner, som forhindrer opretholdelsen eller forringer værdien af nationale og regionale vandre- og cykelruter, må ikke foretages. Den rekreative brug af det åbne land skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til natur, miljø og lokalbefolkning. Tæt på byer og feriesteder er det vigtigt at etablere nye naturområder, skove og søer, så de bidrager til områdernes rekreative værdier. Det er vigtigt for friluftslivet, at man kan komme rundt i landskabet. Offentligheden må færdes i skove og langs kyster samt på visse andre udyrkede arealer. Det tætte net af mindre veje, markveje, evt. suppleret med nye stianlæg, er i den forbindelse af stor betydning for friluftslivet. Eksisterende veje og stier, der har væsentlig betydning for offentlighedens adgang til naturen, skal undgås nedlagt og i givet fald søges erstattet af alternativer for gående og cyklende færdsel. Kolonihaver Nye kolonihaveområder skal placeres bynært. Nye kolonihaveområder må kun placeres i kystnærhedszonen såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering og må kun etableres i forbindelse med eksisterende bysamfund. Ifølge planloven skal der tilvejebringes rammer for indholdet af lokalplaner, som sikrer, at der er udlagt bynære arealer til kolonihaver i et antal og med en placering, der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene og mulighederne for at udlægge kolonihaver i kommunen. Et varigt kolonihaveområde må ikke nedlægges helt eller delvist uden byrådets tilladelse og kun på betingelse af, at: 1. væsentlige samfundsmæssige hensyn gør det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses et andet sted i kommunen, og 2. der inden området ryddes, tilvejebringes et nyt kolonihaveområde, som kan erstatte der område, der nedlægges. 44

47 Retningslinjer Lystbådehavne Udbygning af lystbådehavne og bådehavne kan finde sted, såfremt regionale eller nationale interesser samt internationale naturbeskyttelsesinteresser er tilgodeset. Etablering af nye lystbådehavne skal hovedsagligt ske i tilknytning til eksisterende lystbådehavne eller andre havneanlæg herunder bådehavne. Redegørelse Kommuneplan Ved lystbådehavne forstås egentlige havneanlæg for lystbåde (benævnes ofte marinaer) samt hertil knyttede faciliteter, som f.eks. landarealer til parkering og vinteroplægning samt skibshandel, toilet og badefaciliteter, telefon mv. Bådehavne har mange træk tilfælles med lystbådehavne, men er typisk mindre og ikke så rigt udstyret med faciliteter. Bådehavne omfatter også i den nederste ende jollehavne, der ikke huser kølbåde men alene de små joller, som ellers typisk trækkes op på den åbne kyst efter endt brug. I lighed med andre anlæg, der nødvendigvis skal placeres ved kysten, er det af stor betydning at friholde den uspolerede kyst for nye anlæg. Derfor skal også lystbådehavne anlægges i umiddelbar sammenhæng med eksisterende havneanlæg. Overordnede veje Til planlagte og foreslåede veje reserveres arealer. Nye vejtilslutninger og vejadgange begrænses eller undgås på det overordnede vejnet. Det overordnede vejnet består af motorveje, andre statsveje, og landeveje af regional betydning. her udover er medtaget enkelte kommuneveje i det omfang, de vurderes at have mere overordnet betydning. Staten (Vejdirektoratet) er vejbestyrelse for motorvejene samt andre overordnede landevej, mens de enkelte kommuner i Trekantområdet bestyrer det resterende vejnet. De viste arealreservationer til nye veje skal sikre, at trafikken såvel internt i Trekantområdet som i forhold til de øvrige landsdele samt udlandet kan afvikles så problemfrit som muligt. Der må ikke udlægges arealer til andre formål inden for reservationerne, medmindre det kan dokumenteres, at dette ikke giver anledning til problemer. Kollektiv trafik Busdrift: Hvor det er muligt skal forholdene for busrutekørsel fremmes i forbindelse med etablering af nye eller ved ombygning af eksisterende vejanlæg, trafikløsninger eller terminalanlæg. Jernbane: Til såvel planlagte som til mulige kommende jernbaneanlæg, standsningssteder og terminalanlæg reserveres arealer. Ved udvidelse af spornettet eller trafikaktiviteten skal det sikres at miljøkonflikter forebygges. (Støj, vibration, luftforurening). Busdrift: Busrutenettet mellem områdets byer rummer muligheder for at specielt persontrafikken med kollektiv trafik kan udbygges til at klare en større andel af persontransporten i området såvel hvad angår boligarbejdsstedsrejser som transport af uddannelsessøgende. Busbetjeningen i området er naturligvis baseret på vejstrukturen. Særlige løsninger for buskørslen vil være et middel til at gøre den kollektive trafik mere attraktiv. Jernbane: Trekantområdets største byer er indbyrdes forbundet af et dobbeltsporet jernbanenet, som for både person- som godstrafikken indgår i landets overordnede jernbanenet. Mellem byerne og Trekantområdets største byer skal jernbanenettets muligheder udnyttes i størst muligt omfang f.eks. som nærbane eller letbanetrafik. Heri skal tidligst mulig etablering af fast ½-times banedrift mellem områdets største byer prioriteres højt. Trekantområdet udgør et knudepunkt for såvel den nationale som for den internationale godstransport med forbindelse til såvel Europa som Skandinavien. Beliggenheden direkte op ad et tilsvarende motorvejsknudepunkt samt Kolding Havn sikrer området en særlig position i forhold til person- og godstrafikken og dermed også en forpligtigelse med hensyn til at tilgodese godstransportens arealmæssige og udviklingsmæssige behov. 45

48 Retningslinjer Redegørelse Vindmølleområder Der må kun opstilles nye vindmøller og foretages udskiftning af eksisterende vindmøller inden for vindmølleområderne. Områdernes endelige afgrænsning og det maksimale antal møller i hvert område fastlægges endeligt i den nærmere planlægning af områderne. Den største udbygning af vindmølleparken skal ske ved opstilling af flere møller på havet, men der skal også ske en øgning i energiproduktionen fra vindmøller på land. Dette kan ske enten ved en sanering og udskiftning i vindmølleparken til færre, større og mere effektive vindmøller eller ved udlægning af nye vindmølleområder. Opstilling af vindmøller kan i dag kun ske i områder, der er specifikt udpeget i en kommuneplan. Hvis man ønsker at opstille vindmøller uden for disse områder skal det ske ved en supplerende planlægning. I regionplanerne er der udpeget en række vindmølleområder, der for størstedelens vedkommende er optaget i kommuneplanen. I en del af områderne er der allerede opstillet møller, hvor nogle med fordel vil kunne udskiftes til større og mere effektive møller. Hvor store møller, der kan opstilles i de enkelte områder, vil blive fastlagt i den nærmere planlægning. 46

49 Retningslinjer Opstilling af møller i de udpegede områder skal ske på baggrund af en lokalplanlægning, hvor der gøres rede for de landskabelige, naturmæssige, kulturelle og jordbrugsmæssige interesser samt redegøres for påvirkningen med støj og skyggeafkast på nabobeboelser. Opstilling af vindmøller skal ske i overensstemmelse med Miljøministeriets bekendtgørelse om støj fra vindmøller af 14. december Se endvidere retningslinjen om planlægning af områder for støjfølsom anvendelse. Ved lokalplanlægning skal man endvidere være opmærksom på fødevareministeriets cirkulære nr. 35 af 3. juni 2005 om varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser. De vindmøller, som man opstiller i dag, har en størrelse, som kan medføre en væsentlig påvirkning af omgivelserne. Planlægning for opstilling af møller på over 80 meter eller for opstilling af grupper med flere end 3 møller skal derfor ske på baggrund af en VVM-procedure. Opstilling af 1 2 møller på under 80 meter kan ligeledes kræve VVM redegørelse, hvis møllerne i forbindelse med screeningen vurderes at kunne give en væsentlig indvirkning på miljøet. Redegørelse Kommuneplan Opstilling af vindmøller Opstilling af møller skal ske på baggrund af en lokalplan og kan kun ske under forudsætning af, at en række nærmere angivne krav kan opfyldes. Ved planlægning for en eller flere møller med en totalhøjde på over 80 meter eller for flere end 3 møller på 80 meter eller derunder, skal der gennemføres en VVM-procedure og udarbejdes et kommuneplantillæg. Krav til opstilling af vindmøller inden for de udpegede områder: I områder, hvor der opstilles mere end én mølle skal møllerne opstilles i grupper med mindst 2 møller, i et klart afgrænset geometrisk mønster. Møller i en gruppe skal have ensartet størrelse (både navhøjde og rotordiameter), udseende, omdrejningstal og omløbsretning, samt være 3 bladet. Afstanden til nærmeste nabo bør som hovedregel ikke være mindre end 500 meter, men kan reduceres til 4 gange møllens totalhøjde, hvis det ikke skønnes at medføre væsentlige gener for naboerne. Det skal så vidt muligt sikres, at nabobeboelser ikke udsættes for skyggekast fra vindmøller i mere end 10 timer om året beregnet som reel skyggetid. De landbrugsmæssige interesser skal varetages, ved at arealforbruget til møllerne begrænses mest muligt, og møllerne opstilles under hensyntagen til de dyrkningsmæssige interesser. Ved opstilling af møller, skal der tages hensyn til højdebegrænsninger og indflyvningszoner omkring flyvepladser og lufthavne. Møller som har en totalhøjde på 100 meter eller derover skal forelægges Statens Lufthavnsvæsen til godkendelse inden opførelse. Alle møller over 100 meter skal som hovedregel afmærkes med lavintensivt fast rødt lys. Af hensyn til trafiksikkerheden må vindmøller ikke placeres nærmere overordnede veje end 4 gange møllens totalhøjde, og ikke i vejens sigtelinje, hvis dette kan aflede trafikantens opmærksomhed fra vejen og dens forløb. Der må ikke opstilles vindmøller i kystnærhedszonen, hvis Farvandsdirektoratet kan påvise, at dette kan have væsentlige negative konsekvenser for afviklingen af skibstrafikken. Der henvises endvidere til retningslinjerne og om kystnærhedszonen. Der må ikke opstilles vindmøller nærmere end 200 meter fra naturgas- og olietransmissionsledninger, hvis ledningsejerne kan påvise, at dette vil være forbundet med væsentlige risici i uheldssituationer. Vindmøller må ikke opstilles i lavbundsområder, så eventuelt kommende naturgenopretningsprojekter af den grund forhindres. Der må ikke planlægges for vindmøller i internationale naturbeskyttelsesområder. Hvis der udpeges vindmølleområder inden for en randzone af meter fra et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal der redegøres for mulige påvirkninger, afhængig af de eventuelle, berørte fuglearter. Det skal sikres, at møller, som har været ude af drift i mere end 1 år eller som udgår af varig drift, fjernes uden udgift for det offentlige. 47

50 Retningslinjer Redegørelse Husstandsmøller Husstandsmøller kan med en største totalhøjde på 25 meter opstilles ved fritliggende ejendomme i umiddelbar tilknytning til ejendommens bygninger, hvis det ud fra en konkret vurdering findes foreneligt med det åbne lands interesser. Opstilling af husstandsmøller kræver normalt en tilladelse efter landzonebestemmelserne. Husstandsmøller må ikke opstilles inden for internationale naturbeskyttelsesområder og værdifulde kystlandskaber. Der henvises endvidere til retningslinjerne og om kystnærhedszonen. Af hensyn til trafiksikkerheden må husstandsmøller ikke placeres nærmere overordnede veje end 4 gange møllens totalhøjde, og ikke i vejens sigtelinje, hvis dette kan aflede trafikantens opmærksomhed fra vejen og dens forløb. I forbindelse med behandling af sager vedrørende opstilling af husstandsmøller skal der tages vide hensyn til natur, landskab og naboer. Tilknytningskravet til en ejendoms eksisterende bygninger er som udgangspunkt en max. afstand på 30 meter. Højspændingsanlæg Der reserveres 200 meter brede arealer til fremføring af planlagte højspændingsforbindelser med en spænding på 400 kv og 150 kv. På arealer, der er omfattet af reservationerne, må der ikke udlægges areal til byformål mv., gives tilladelse til opførelse af boliger, institutioner eller erhverv eller iværksættes andre tiltag, som kan hindre etableringen af højspændingsforbindelserne. Når ledningsføringen er endeligt fastlagt ophæves reservationerne og erstattes med sikkerhedszoner efter gældende bestemmelser. Nye 400 kv-ledningsanlæg kan normalt fremføres som luftledninger i det åbne land, når det kan ske uden at komme i konflikt med særlige nationale naturinteresser. Nye ledningsanlæg på 150 kv og derunder skal som hovedregel kabellægges. Kun i særlige tilfælde som f.eks. første trin i en senere /150 kv-kombiledning og eventuelt i tilfælde med meget store behov for overføringsevne på 132/159 kv-niveau over større afstande bør luftledninger overvejes. Der blev i 2008 indgået aftale om, at opgradere strækningen Kassø-Tjele med nye 400 kv luftledninger med plads til to nye ledningssystemer på nye master. Der er i 2009 igangsat en VVM-planlægning og ledningssystemet forventes etableret i De mere detaljerede retningslinjer skal fastsættes i VVM-tillæg, forud for konkrete projekter til luftledninger på mindst 2 km med tilhørende stationer på 150/132kV og 400kV. 48

51 Retningslinjer Transportkorridorer Nationale og overordnede ledningsanlæg, transmissionsanlæg og andre strækningsanlæg skal etableres i de udlagte transportkorridorer. Transportkorridorerne udlægges principielt langs nuværende og fremtidige motorveje, eller andre steder, hvor de medfører mindst gene i forhold til landskab og byudvikling m.v. Langs de øvrige nuværende og fremtidige overordnede veje kan placering af førnævnte anlæg kun ske undtagelsesvis. Det vil sige, at der skal foreligge særlige og meget væsentlige begrundelser. I sådanne tilfælde skal ledningerne følge vejenes tracé meget tæt. Redegørelse Kommuneplan For at nedsætte det samlede arealforbrug til fremføring af nationale og regionale strækningsanlæg, skal sådanne anlæg søges placeret i transportkorridorerne, der i princippet er lagt langs motorvejene. Hvor korridoren løber langs en vej, måles bredden fra vejens midte. Korridorbredden på 150 meter er valgt som et kompromis mellem den nødvendige plads til fremtidige strækningsanlæg og ønsker om yderligere byudvikling langs motorvejene. Det er derfor vigtigt, at strækningsanlæg placeres således, at de giver størst muligt råderum til eventuelle senere anlæg. Se endvidere retningslinjer om byudvikling. Inden for korridorerne må der ikke ske foranstaltninger, der kan hindre senere etablering af strækningsanlæg. Dette administreres således, at der kun under særlige omstændigheder kan tillades byggeri inden for korridoren. Det kan for eksempel være, hvor byggeri kan placeres i skyggen af eksisterende permanente anlæg og således ikke yderligere blokere korridoren. Endvidere kan dette ske, hvor der er tale om byggeri af lettere karakter eller helt i udkanten af korridoren, og hvor det er nødvendigt for en i øvrigt ønskelig og acceptabel udnyttelse af eksisterende bygningsværdier. Der kan også blive tale om tilladelse til byggeri, som klart er af midlertidig karakter, og i tilfælde af, at et nybyggeri ledsages af en nedrivning eller en fjernelsesdeklaration for eksisterende byggeri således, at den samlede skyggevirkning er uændret. En tilladelse efter de nævnte kriterier kan ledsages af vilkår om, at det pågældende anlæg ikke må være til hinder for en eventuel nødvendig ledningsføring i korridoren eller føre til merudgift ved sådanne ledningsanlægs etablering. Olie- og naturgasanlæg Langs det eksisterende transmissionsnet med tilhørende terminalanlæg for naturgas, skal der reserveres et bælte på 50 m på hver side. Det reserverede areal skal friholdes bolig- og erhvervsformål og andre foranstaltninger herunder rekreative anlæg. For at sikre at det eksisterende transmissionsnet kan udvides med parallelledninger til udbygning af kapaciteten, foretages der arealreservation langs de eksisterende ledninger. Reservationen af nye transmissionsledninger til naturgas ophæves, når linjeføringen er endelig fastlagt, og erstattes med sikkerhedszoner efter de gældende bestemmelser. På arealer, der er omfattet af reservationer, må der ikke udlægges arealer til byformål mv., gives tilladelse til opførelse af boliger, institutioner eller erhverv eller iværksættes andre tiltag, som kan hindre etableringen af transmissions- og fordelingsledningerne. Der er ved transmissionsledninger en observationszone (Class Location zone) på 200 m fra transmissionsledningen. Denne zone betyder, at kommunen ved planlægning inden for denne zone, er pligtig til at sende planforslag i høring hos ejeren af en given ledning. Forbrændings- og deponeringsanlæg Deponeringsanlæg skal placeres under hensyn til miljø- og naturinteresser, herunder drikkevandsinteresser. Mellemdeponering af affald, med henblik på senere forbrænding, skal ske på en sådan måde, at energiindholdet bedst muligt opretholdes. Der må inden for en afstand af 500 meter fra affaldsforbrændingsanlæg ikke udlægges arealer til forureningsfølsom anvendelse. Dette gælder dog ikke for indspulingsbassiner. Kolding Kommune står for affaldsplanlægningen, herunder for vurdering af de forventede affaldsmængder til genanvendelse, forbrænding og deponi i de kommende 12 år. For affaldsdeponeringsanlæg udgør risikoen for at forurene grundvandet det primære miljøproblem. Der kan der ud over forekomme støv-, luft- og støjgener. Endelig kan anlæggene på grund af størrelsen virke dominerende i landskabet. Derfor skal der ved anlægsudvidelser og nyetableringer tages hensyn til anlæggets placering i forhold til boligområder, rekreative områder, vandveje, vandområder samt andre landbrugs- og byområder. Der skal endvidere tages hensyn til de geologiske og hydrologiske forhold, grundvandsforekomster, kystnære vandområder, fredede arealer, risikoen for oversvømmelser, sætninger eller jordskred samt beskyttelse af natur- og kulturværdier. For at undgå gener udlægges der omkring disse anlæg et konsekvensområde på 500 meter, hvor der ikke må udlægges nye arealer til forureningsfølsom anvendelse. 49

52 Retningslinjer Redegørelse Planlægningszoner for støj Støjbelastede områder må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse. Omkring anlæg eller aktiviteter, der kan give væsentlige støjgener for omgivelserne, udlægges zoner, hvor der kan forekomme støjniveauer, der overskrider de vejledende grænseværdier. I planlægningszonerne for støj kan der ikke udlægges områder til støjfølsom anvendelse (som f.eks. boliger), før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt. Der udlægges planlægningszoner om planlagte og allerede eksisterende arealer og anlæg for overordnede veje jernbaner lufthavne vindmøller motorbaner skydebaner grusgravområder særlige erhvervsområder støjende virksomheder Formålet med udlæg af planlægningszoner for støj er at sikre, at støjhensynet inddrages i planlægning af nye støjfølsomme områder nær aktiviteter eller anlæg, der kan være støjende. I planlægningszonerne gælder, at ændret arealanvendelse kræver skærpet opmærksomhed på støjforholdene. Områderne er ikke nødvendigvis støjbelastede, men en placering i nærheden af aktiviteter eller anlæg, der kan være støjende, gør det nødvendig med en særlig støjvurdering. Planlæg-ningszonen kan også skyldes, at der er planlagt men endnu ikke etableret et støjende anlæg (f. eks. en arealreservation til vej eller et område planlagt til placering af vindmøller). Planlægningszonerne er udlagt efter de gældende vejledende grænseværdier for placering af boliger. Ønskes placeret andre former for støjfølsom anvendelse, skal den konkrete anvendelse (f.eks. etagebyggeri, undervisningslokaler, institutioner) indgå i vurderingen. Zonerne er generelt fastsat ud fra erfaringstal eller en simpel beregningsmodel. Der er således ikke taget højde for faktiske terrænforhold, evt. støjafskærmninger, afskærmende bebyggelse eller lignende. Dog vil der for visse anlæg være anvendt oplysninger fra de støjberegninger, der har ligget til grund for miljøgodkendelsen. Overordnede veje Planlægningszonen er fastsat efter de seneste trafiktællinger for vejen. Ved en konkret vurdering må der tages hensyn til den forventede udvikling af trafikken dels en forventet fremskrivning og dels en vurdering af, om byudvikling eller trafikomlægninger vil have særlig indflydelse på trafikmængden. Det er tilstræbt at udlægge planlægningszoner for alle veje med en døgntrafik på over 2000 biler. For statsveje og de tidligere amtsveje er planlægningszonerne udlagt på grundlag af amternes kortlægning eller oplysninger fra Vejdirektoratet. For kommuneveje er planlægningszonen baseret på trafiktællinger fra kommunerne og fastsat efter nedenstående tabel. Årsdøgntrafik Hastighed Afstand (ÅDT) (km/t) (m) over over For alle veje med årsdøgntrafik på over biler er der i 2007 foretaget en detaljeret støjkortlægning. Langs disse vejstrækninger bør kortlægningens tal anvendes ved vurdering af mulighederne for udlæg af støjfølsomme områder. Støjkortlægningen er vist på Miljøstyrelsens støjkort på For hovedlandeveje med trafik mindre end biler pr. årsdøgn kan oplysninger om støjkortlægning indhentes hos Vejdirektoratet. Støjkortlægningen langs vejene forventes i 2012 at blive suppleret med veje med trafik mellem og biler pr. årsdøgn, jf. bekendtgørelse nr. 717 af 13. juni 2006 om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner. 50

53 Retningslinjer Arealer til støjfølsom anvendelse Ved udlæg af nye områder til støjfølsom anvendelse (boliger, rekreative områder mv.) skal der sikres tilstrækkelig afstand til eksisterende eller planlagte støjende anlæg (erhvervsområder, infrastruktur, støjende fritidsaktiviteter mv.). Hvis de vejledende støjgrænser ikke kan sikres ved tilstrækkelig afstand, skal der i forbindelse med udlægget planlægges støjbegrænsende foranstaltninger. Redegørelse Kommuneplan Ved udlæg af områder til støjfølsom anvendelse skal det ved bestemmelser i og udformning af lokalplaner sikres, at retningslinjen overholdes. Dette gælder såvel boligområder som rekreative områder og støjfølsomme erhvervs- og centerområder som f.eks. undervisningslokaler, hoteller, kontorer og institutioner. I forbindelse med udlæggene bør der tages stilling til behovet for støjafskærmning og zoneopdeling af områderne, så der sikres acceptable støjforhold. Stilleområder Inden for de udpegede stilleområder kan der ikke etableres nye støjende aktiviteter, og eksisterende anlæg kan ikke udvides eller ændres, så støjbelastningen øges. Inden for en konsekvenszone på m omkring områderne kan der ikke etableres nye aktiviteter før det er dokumenteret, at støjbelastningen fra aktiviteten i grænsen til stilleområdet er mindst 10 db lavere end den vejledende grænse for dagstøj i boligområder. Stilleområder er udpegede og afgrænsede områder, hvor støjbelastningen er lav, og hvor der er et ønske om fortsat at bevare området som stille. Der er dels tale om stille og uforstyrrede områder i det åbne land, hvor naturens lyde kan høres uden forstyrrende støj, dels om områder som for eksempel parker i byer og andre bynære, som er let tilgængelige, og hvor der er relativt stille. Der er naturligvis forskel på graden af stilhed i de to typer af områder, og også på de forventninger, som de besøgende har til, hvor stille og uforstyrret, der er. De uforstyrrede områder skal så vidt muligt opretholdes og bevares ved, at det undlades at placere nye, større tekniske anlæg som for eksempel motorveje og motortrafikveje, støjende sportsanlæg, jernbaner, el- og telemaster, vindmøller og andre større anlæg i sådanne områder. Klimaændringer I de øvrige kapitler i Kommuneplan for Trekantområdet, er der fastsat retningslinjer, der sikrer iagtagelse af hensyn til dels forebyggelse af og dels tilpasning til klimaændringer. 51

54 Retningslinjer Redegørelse Bebyggelse i det åbne land Det åbne land skal som udgangspunkt friholdes for anden uplanlagt bebyggelse end den, der er nødvendig for driften af landbrug og skovbrug. Opførelse af ny bebyggelse og ændret anvendelse kræver normalt en godkendelse efter landzonebestemmelserne. Bebyggelse med undtagelse af landbrugsbebyggelse kan opføres i en bygningshøjde på indtil 1½ etage og 8,5 meter. Areal er en begrænset ressource i Danmark, og der er mange hensyn og interesser der skal varetages. Der skal derfor ske en hensigtsmæssig udnyttelse af arealressourcerne i en afvejning af de forskellige interesser i det åbne land. Det planlægningsmæssige hensyn er at sikre det åbne land mod byspredning ved at hindre spredt og uplanlagt bebyggelse og anlæg. En spredt og uplanlagt bebyggelse kan medføre pres på ændret anvendelse af jorden og give potentielle miljøkonflikter. Egentlig byudvikling skal ske hvor kommuneplanen åbner mulighed for det. Der skal sikres en klar grænse mellem byen og det åbne land. Kolding Centralrenseanlægs biologiske slambehandlingsanlæg ved Agtrup Inden for en afstand af 100 meter fra området må der ikke planlgges etab leret nye miljøfølsomme funktioner, før det er dokumenteret, at det er miljømæssigt forsvarligt. Nogle industrier producerer affaldsprodukter, der kan anvendes som gødning eller strukturforbedrende middel i jordbruget. Efter miljøbeskyttelsesloven kræver udspredning af sådanne affaldsprodukter på landsbrugsjord tilladelse. Inden en tilladelse meddeles, skal produktets egnethed til udspredning vurderes og i den sammenhæng også de miljømæssige effekter på jord og grundvand. Såfremt der er risiko for, at produktet indeholder skadelige, miljøfremmede stoffer, skal en eventuelt tilladelse begrænses til arealer uden for områder med særlige drikkevandsinteresser og bevaringsværdige indvindigsoplande til vandværker. 52

55 Kommuneplan Retningslinjekort Kystnærhedszone Kystnærhedszone Agtrup Sdr. Stenderup Sdr. Bjert Byudvikling 53

56 Retningslinjekort Agtrup Sdr. Stenderup Sdr. Bjert Naturområder generelt naturområder - vandløb Jordbrugs- og naturområder Naturområder småbiotoper Jordbrugsmæssig anvendelse Agtrup Sdr. Stenderup Sdr. Bjert 54 Skovrejsningsområder Områder med skovrejsning uønsket Skovrejsningsområder

57 Kommuneplan Retningslinjekort Agtrup Sdr. Stenderup Sdr. Bjert Lavbundsområder Lavbundsområder Agtrup Sdr. Stenderup Sdr. Bjert Potentielle vådområder Potentielle vådområder 55

58 Retningslinjekort Agtrup Sdr. Stenderup Sdr. Bjert Særlig værdifuld natur Særlig værdifuld natur Agtrup Sdr. Stenderup Sdr. Bjert 56 Økologiske forbindelsesområder Særlige økologiske forbindelsesområder Økologiske forbindelsesområder

59 Kommuneplan Retningslinjekort Agtrup Sdr. Stenderup Sdr. Bjert Natura fuglebeskyttelse Internationale beskyttelsesområder Natura habitat Natura ramsar Agtrup Sdr. Stenderup Sdr. Bjert Geologiske beskyttelsesområder og landskaber Særligt værdifulde geologiske beskyttelsesområder Værdifulde landskaber Større uforstyrrede landskaber 57

60 Retningslinjekort Agtrup Sdr. Stenderup Sdr. Bjert Ledningsanlæg og støjzoner Højspændingsledninger Planlægningszoner for støj - vindmøller Agtrup Sdr. Stenderup Sdr. Bjert 58 Kirkeomgivelser og kulturmiljøer Kirkeomgivelser Kulturmiljøer

61 Kommuneplan Retningslinjekort Agtrup Sdr. Stenderup Sdr. Bjert Campingpladser Campingpladser, sommerhusområder og golfbaner Sommerhusområder Golfbaner Agtrup Sdr. Stenderup Sdr. Bjert Campingpladser, Kolding Centralrenseanlægs biologiske slambehandlingsanlæg Biologisk slambehandlignsanlæg 59

62

63 Kommuneplan Rammer for lokalplanlægning Grundlag for lokalplanlægningen Kommuneplanen indeholder rammer for eksisterende og kommende byområder. Rammerne rummer de bestemmelser, der skal følges ved lokalplanlægning i de enkelte områder i kommunens 14 planlægningsdistrikter. Som hovedregel findes der ikke rammebestemmelser for det åbne land, men der er rammer for de afgrænsede landsbyer og en del fritliggende udlæg i landzone. For de områder, hvor der ikke er fastsat rammer henvises til kommuneplanens retninglinjer. Via retninglinjer og rammer har offentligheden mulighed for at vurdere, hvilke bygge- og anvendelsesmuligheder der er i de enkelte områder. Planloven giver mulighed for, at rammebestemmelserne kan udgøre et direkte administrationsgrundlag i en del sager om byggeri og anvendelse, uden at dette automatisk udløser et krav om udarbejdelse af lokalplan. Rammebestemmelserne for enkeltområderne er udformet således, at den egentlige detailregulering og udformning ved større udstykninger og byggearbejder kan fastlægges ved lokalplanlægning. Ved mindre betydende ændringer vil rammebestemmelserne kunne fungere som administrationsgrundlag for byggesagsbehandlingen. Der er mulighed for at nedlægge et konkret forbud mod tiltag, som ikke stemmer med rammebestemmelserne. Et sådant forbud skal altid følges op af en lokalplan. Rammernes opbygning Rammerne for lokalplanlægningen fastsættes overordnet af generelle rammebestemmelser, som gælder for al lokalplanlægning i hele kommunen, samt af konkrete rammebestemmelser for de enkelte rammeområder. De generelle rammebestemmelser tilsidesættes i det omfang, hvor der under et enkelt rammeområde er fastsat nærmere bestemmelser for anvendelse og bebyggelse. Hver af de 14 planlægningsdistrikter er opdelt i rammeområder, der hovedsagligt er afgrænset ud fra en vurdering af deres anvendelse - overvejende til boligformål, erhvervsformål og offentligt formål - samt 61

64 ud fra skel, geografiske eller naturgivne forhold. Det er tilstræbt at fastsætte en afgrænsning og opdeling med nogenlunde ensartede principper inden for de enkelte rammeområder. Nummereringen af de enkelte rammeområder består af nummeret på det overordnede plandistrikt, dernæst nummeret på enkeltområdet og endelig en bogstavbetegnelse for anvendelseskategorien. C E B BE S O T G Område til butiksformål Erhvervsområde Boligområder Blandet boliger og erhverv Sommerhusområde Offentlig område Tekniske anlæg Grønt- og rekreativområde Signaturer på anvendelseskategorier For hvert enkelt rammeområde angives den planlagte anvendelse af området, bestemmelser om bebyggelsens omfang, udformning, etageantal og højder samt bestemmelser om miljøforhold, trafik, friarealer og forsyning. Derudover vil der i rammebestemmelserne blive angivet den fremtidige zonestatus. 62

65 Kommuneplan Generelle bestemmelser OMRÅDE TIL BUTIKSFORMÅL (C) CENTEROMRÅDE/AFLASTNINGSCENTER - anvendes til butikker mindre end m² for dagligvarebutikker og m² for udvalgsvarebutikker, offentlig og privat service. Restrummelighed i forhold til lokalplan kan udnyttes til henholdsvis udvidelser og nyetableringer af butikker i henhold til lokalplanen, - bebyggelsesprocent højst 40, - bygningshøjde indtil 3 etager og 13 meter, - 15% opholdsareal ift. etagearealet. CENTEROMRÅDE/BYMIDTE - anvendes til butikker mindre end m² for dagligvarebutikker og m² for udvalgsvarebutikker, boliger, liberale erhverv, offentlig og privat service. For hver bymidte i henholdsvis Kolding, Vamdrup, Lunderskov og Christiansfeld er fastlagt en samlet udbygningsramme for detailhandelsarealet inden for det aktuelle område frem til håndværks- og reparationsvirksomhed kun som allerede tilladt eller i lokaler oprindeligt opført til formålet, - bebyggelsesprocent højst 90, - bygningshøjde indtil 2½ etage og 11 meter, - Boliger: 15% opholdsarealer ift. etagearealet, - Erhverv: 10% opholdsarealer ift. etagearealet. CENTEROMRÅDE/LOKALCENTEROMRÅDE/BYDELSCENTRE - anvendes til dagligvare- og udvalgsvarebutikker, boliger, liberale erhverv, offentlig og privat service, - håndværks- og reparationsvirksomhed med særlig tilladelse, - bebyggelsesprocent højst 40 eller som omgivende bebyggelse, - bygningshøjde indtil 1½ etage og 8,5 meter, - Boliger: 15% opholdsarealer ift. etagearealet, - Erhverv: 10% opholdsarealer ift. etagearealet, - Centerområderne afgrænses jf. kort for de enkelte rammeområder. ERHVERVSOMRÅDE (E) ERHVERVSOMRÅDE - anvendes til fremstillingsvirksomhed, oplagring, reparation, engroshandel, administration og anden virksomhed, der har tilknytning til de pågældende erhverv, - bebyggelsesprocent højst 50, - afstand til skel mindst 5 meter, - bygningshøjde indtil 10 meter, - 10% opholdsareal ift. etagearealet, bebyggelse til lager og lignende undtaget, - I markerede områder kan etableres butikker for særligt pladskrævende varegrupper 63

66 LOKALT ERHVERVSOMRÅDE - anvendes til håndværks- og servicevirksomhed - - bebyggelsesprocent højst 40 eller som omgivende bebyggelse, - bygningshøjde indtil 1½ etage og 8,5 meter, - 10% opholdsareal ift. etagearealet, bebyggelse til lager og lignende undtaget BOLIGOMRÅDE (B) HAVEBOLIGOMRÅDE - anvendes til boligformål, åben-lav eller tæt-lav, med tilhørende kollektive anlæg og institutioner. Offentlig og privat service kun som allerede tilladt eller i lokaler oprindeligt opført til formålet, - bebyggelsesprocent højst 30 for en ejendom eller for et område under ét, - bygningshøjde indtil 1½ etage og 8,5 meter, - Åben-lav boliger: 50% opholdsarealer ift. etagearealet derudover 5% fælles opholdsarealer ift. områdets samlede areal, - Tæt-lav boliger: 50% opholdsarealer ift. etagearealet derudover 10% fælles opholdsarealer ift. områdets samlede areal, - grundes størrelse og facadelængde ved åben-lav bebyggelse mindst 700 m2 og 20 meter eller som eksisterende. ETAGEBOLIGOMRÅDE - anvendes til boligformål med tilhørende kollektive anlæg og institutioner. Offentlig og privat service kun som allerede tilladt eller i lokaler oprindeligt opført til formålet., - bebyggelsesprocent højst 50, - bygningshøjde indtil 2½ etage og 11 meter, - 10% fælles opholdsarealer ift. områdets samlede areal. BLANDET BOLIG OG ERHVERVSOMRÅDE (BE) - anvendes til blandet bolig- og erhvervsformål, offentlige formål samt mindre butikker og erhvervsvirksomheder til lokalområdets betjening, - bebyggelsesprocent højst 30 dog op til 40 for erhverv, - bygningshøjde indtil 1½ etage og 8,5 meter, - Boliger: 50% opholdsarealer ift. etagearealet derudover 5% fælles opholdsarealer ift. områdets samlede areal Erhverv: 10% opholdsareal ift. etagearealet, bebyggelse til lager og lignende undtaget SOMMERHUSOMRÅDE (S) - anvendes til sommerhusbebyggelse uden mulighed for helårsbeboelse. Butikker kun som allerede tilladt, - ny bebyggelse skal indordne sig eksisterende i beliggenhed, størrelse, form og fremtræden, - bebyggelsesprocent højst 15, - bygningshøjde 1 etage, OFFENTLIGT OMRÅDE (O) 64 - anvendes til offentlige og private fællesanlæg til institutioner, uddannelse, kulturelle formål, idræt, pleje, kongres, hotel, forlystelse, forsyning, - bebyggelsesprocent højst 40, - bygningshøjde indtil 1½ etage og 8,5 meter,

67 Kommuneplan TEKNISKE ANLÆG (T) - anvendes til trafikanlæg, kommunikationsanlæg, forsyningsanlæg såsom vindmøller, og andre tekniske anlæg herunder miljøanlæg, rensningsanlæg, deponeringspladser m.v. - bebyggelsesprocent højst 40, - bygningshøjde indtil 1½ etage og 8,5 meter, GRØNT OMRÅDE (G) - anvendes til friluftsliv som anlæg i form af udendørs fritidsanlæg, haver, park, skov og eng, friholdes for bebyggelse medmindre anvendelsen taler for det, - eventuel bebyggelses art, beliggenhed, størrelse, form og fremtræden skal indordnes efter omgivelserne og have en klar relevans for brugen af det grønne område. - Største højde af bebyggelse i grønt område op til 1 etage og 6 meter. Bebyggelsesprocent på maksimalt 5 % - den samlede bebyggelse må højst være 200 m 2 Skiltning Skiltning kan kun ske med tilladelse i henhold til Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Bevaringsværdig bebyggelse Der er i 1991 udarbejdet et kommuneatlas for den tidligere Kolding Kommune - områderne 00, 01, 02, 03, 04, 05, 06, 07, 08, 09, og 10. Tilsvarende er der for den tidligere Christiansfeld kommune - område 13 - udarbejdet et kommuneatlas i Bygninger med bevaringsværdi 1, 2, 3 og 4 ifølge SAVE-registreringen i de aktuelle kommuneatlas er registreret som bevaringsværdige og må ikke nedrives, uden en konkret vurdering og en tilladelse fra Byrådet, jf. nedenfor. Ved bevaringsværdige bygninger skal udvendige ændringer i form af om- og tilbygninger, herunder facadeændringer, udskiftning af tage, vinduer, døre og kviste ske i overensstemmelse med den enkelte bygnings oprindelig byggeskik, arkitektur og materialevalg. Bygninger i bevaringsværdige miljøer skal ombygges og istandsættes under hensyntagen til bygningernes oprindelige udseende, byggeskikken og områdets særlige karakter. Ved lokalplanlægning skal der fastsættes bevaringsbestemmelser, der sikrer de udpegede værdifulde bygnings- og kulturmiljøer. En bygning der i henhold til kommuneplanen er bevaringsværdig må ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort i 4-6 uger og Byrådet har meddelt ejeren om de i henhold til planlovens 14 vil nedlægge forbud mod nedrivning, jf. 18, stk. 1 og 2 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger. Dette gælder ikke bygninger der i henhold til en lokalplan eller byplanvedtægt er omfattet af forbud mod nedrivning. 65

68 Lavenergibyggeri Fremtidige lokalplaner skal indeholde bestemmelser om, at ny bebyggelse udelukkende må opføres som lavenergibygninger i lavenergiklasse 1 eller energimæssigt bedre. Kolding Kommune ønsker at være blandt landets førende kommuner inden for energibesparelser og effektiv energianvendelse. Der sættes derfor fokus på etablering af lavenergibebyggelse og eksperimentielt byggeri herunder konstruktion og energikilder. Bygninger opført som lavenergi eller passivhuse, sparer både energi og giver et bedre indeklima. På baggrund af det lavere energiforbrug er byggeriet et godt sted at begynde i bestræbelserne på at nedsætte Kolding Kommunes samlede CO 2 udledning. Krav om lavenergiklasse i lokalplaner vil have betydning for bygningernes udformning herunder kompakthed, taghældning, evt. mulighed for solvarme og bygningers orientering i forhold til syd, og der bør derfor ikke fastlægges bestemmelser, som kan vanskeliggøre opfyldelsen af energirammen. Arkitekturpolitik Der skal tages højde for Kolding Kommunes arkitekturpolitiks målsætninger og retningslinjer i fremtidige planlægningsprojekter, nybyggerier, byfornyelsesprojekter og ved vurderinger af byggeansøgninger. Det er målet at sikre visuelt og arkitektonisk sammenhængende forløb mellem de enkelte kvarterer og bydele. Alle nye byggerier, ombygninger, anlæg og opholdsarealer skal tilføre områderne en højere arkitektonisk kvalitet. Miljøklasser Der er for relevante kommuneplanrammer fastlagt, hvilke typer miljøklasser af erhverv, som er muligt at etablere inden for det enkelte rammeområde. Igennem miljøklassesystemet fastlægges hvilke typer erhverv, som der gives mulighed for i forhold til den enkelte kommuneplanramme, det gælder både i forhold til boligområder, erhvervsområder, centerområder osv. Klassifikationen inden for den enkelte miljøklasse sker på baggrund af Håndbog for Miljø og Planlægning (Miljøministeriet 2004), som beskriver de forskellige erhvervstyper i forhold til miljøklasse 1-7, hvor klasse 1 typisk er kontorerhverv, mens de højeste miljøklasser vedrører erhvervsvirksomheder, som tung industri o. lign. Erhverv i miljøklasse 1 kan placeres sammen med boliger, mens de højeste miljøklasser skal placeres i rene erhvervsområder. For boligområder gives kun mulighed for miljøklasse 1. I erhvervsområderne vil der afhængig af det enkelte område være mulighed for de fleste miljøklasser. Der kan gives tilladelse til at eksisterende virksomh- 66

69 Kommuneplan eder kan udvide produktionen i et lavere klassificeret område end angivet i Håndbog for Miljø og Planlægning. Der kan kun gives tilladelse til, at nye virksomheder placeres i et lavere klassificeret område efter en nærmere vurdering. Kommunen skal vurdere, om virksomheden ved særlige tiltag kan gå et eller flere trin ned på klassificeringslisten. En forudsætning for tilladelse vil være, at virksomheden er indstillet på at anvende renere teknologi eller andre særlige forureningsbegrænsende foranstaltninger, så der kan opnås acceptable forhold over for de nærliggende naboer. Opholdsarealer Til en bebyggelse skal der sikres attraktive, udendørs opholdsarealer for beboere, brugere og beskæftigede. Til opholdsarealer medregnes ikke køre- og parkeringsarealer, regnvandsbassiner eller andre områder, der på grund af begrænsninger af brugen ikke er egnede til rekreativt ophold. Ved samlede bebyggelser skal en del af opholdsarealet være til fælles ophold for områdets brugere. Opholdsarealerne, herunder fælles opholds- og legearealer, skal have en passende størrelse og indretning i forhold til bebyggelsens benyttelse, omfang og beliggenhed, og have overvejende grønt præg i henhold til områdets og omgivelsernes karakter. Der skal udlægges opholdsarealer i umiddelbar nærhed til bebyggelsen og med gode adgangsforhold for alle brugere. De kan placeres på terræn, alternativt på hævet gårdareal, tagareal eller som store altaner. Opholdsarealerne skal indrettes og placeres med mulighed for sol, skygge, ly og læ og være velegnede til ophold og leg for alle aldersgrupper. Fælles friarealer Til en bebyggelse skal der udlægges fælles friarealer for at sikre lys, luft og grønne arealer om bebyggelsen. De fælles friarealer skal desuden kunne skabe eller fastholde en samlende karakter til området og skabe forbindelser til omgivelserne. De fælles friarealer skal sikre bevaring af naturværdier og sammenhængende landskabstræk, som skal indgå i udformningen af udstykn- ings- og bebyggelsesplaner. I udlægget og udformningen af de fælles friarealer skal der i vidt omfang tages hensyn til konsekvenser af klimaforandringerne og mikroklimaet i byområderne, eksempelvis ved bevaring af grønne strukturer, friholdelse af lavbundsområder, anlæg til nedsivning af regnvand og placering af regnvandsbassiner. Store træer skal kunne placeres under hensyntagen til de særlige hensyn for solorientering af lavenergibebyggelse. Miljøvurdering og overvågning Der er foretaget overordnet miljøvurdering af de enkelte områdeplaner. En nærmere vurdering af de konkrete miljøkonsekvenser vil skulle 67

70 foretages ved den efterfølgende detailplanlægning. Miljøvurderingen har til formål at belyse de miljømæssige konsekvenser områdeplanernes gennemførelse og indgår derved som del af beslutningsgrundlaget for vedtagelsen af planerne. Miljøvurderingen er alene foretaget på nye udlæg af byudviklingsområder. I forbindelse med miljøvurderingen er der beskrevet en række overvågningsforslag i Miljørapport for Kommuneplan I de konkrete rammer, der berøres af overvågningsforslagene, er der blevet henvist til miljørapporten. Den primære overvågning vil dog ske i forbindelse med udarbejdelse og administration af lokalplaner og ved administration af sektorlovgivningen. 68

71 Aagær det Tvedv ej Lupinpark en Agtrupvej Klø vervej Løjpen Møllegær det Chr. Schous Vej Sæter en Lien Alleen Idyl Fjordvej Engdalen Eegs vej Åvænget Nør revænget Kjellerupv ej Elk ærgyde Sønderbyv ej Ager land Binderup Villavej Skam lingvejen Klokk ehøj Hass elvænget Tår nm os evej Pejholm svej Gl. Bjært Varm arkv ej Binderup Strandpark Buskv ej Fugls angvej Kaus vej Præstediget Midtvej Stenderuphagevej Kommuneplan Årøv ej Brunebjerg Baldersvej Fynsvej Dokv ej Klintev ej Jens Holm s Vej Primulavej Fjordskr ænten Skellet Strandvejen Hegnet Vangen Gl. Tved Enkeltområder Dalen Gl. Strandvej Mosen Aabakk en Skolebakken Fjordbakk en Stranden Strandbakken Solbakken Lindbæksv ej Søbak ken Bakkevænget Strandhøj Tr apper gårdsv ej Ægir svej Toften Æblehav en Tr apholtpark en Æblevænget Eger nv ej Lys høj A lle Harevænget Fjorddalen Mads Kehlets Vej Dr ejensv ej Skarre Strandvej Strøm holtgårdvej Hum levænget Frederik 2 Vej Henrik Rantzaus Vej Rom er parken Ny hegnet Egebakken Sydvangen Gl. Tved Fjeldpar ken Engen Bøgev ænget Elbjer ggyde Løgervej 0919 Gydeledv ej Agtrup Midtskovvej Skovhavevej Skam lingvejen Skovly Idyl A llé Maries mindevej Lundgærdet Skovgærdet Dalby vej Ankerhus vej Goldbæk Alle Fælles havegyde Hy ldvej Løv er oddev ej Krogen Dalby gårdsv ej Goldbæk park en Odins A ger 0921 Skartved Vestervej Strårupm arkv ej Stenderupv ej 0913 Skr ænten Aalry vej Aalry vej Thy gesm indevej Hundborgvej Stenholt Fæstev ej Hokv ej Mørk holtv ej Lindgårds vej Gam m eltoft Oksevej Skartved Overgade Gl. Sk ar tv ed Møllebak ken Møllevang 0911 Stormgaar ds vej Gam m elgårdsv ej Engløkk e Gyndbjer g Engdraget Bjert Vestervang Bæklandsv ej Bjert Stationsvej Skartvedvej Ves terløkk e Toftegår ds vej Bjert Kirkevej Mariav ej Abildv ej Abildv ænget 0912 Guldager Binderupv ej Bjert Kirkealle Østerløk ke Gar tnervænget 0941 Gl. Moshusevej Møllebro Moshusevej Sm øgen Slunden Stenholtgade Stenderup K irk ealle Stihaven 0949 Gl. Ålbov ej Frydenborgvej Ny ledvej Dalby Skovv ej 0929 Ves ters kovvej Skibelundvej Aagy den Thors vej Binderup Søndergade Gl. Binderup Kurupv ej Bjert Strandvej Binderup Markvej 0931 Kys tv ej Binderup Strandvej Binderupv ej Kurkm ar kvej Søren Krogs Vej Sjø lundvej Højmosev ej Oluf Ravns Vej Møgelballevej Binderupv ej Tr inbr ædtv ej Fugls angvej Ny vej Grø nninghov ed Sjø lund Landevej Bygm ark en Sjø lund Mark Rosenalle C Område til butiksformål S Sommerhusområde E Erhvervsområde O Offentlig område B Boligområder T Tekniske anlæg BE Blandet boliger og erhverv G Grønt- og rekreativområde Åben land 69

72 Engdalen Sønderbyvej Gydeledvej Rammekort Strårupmarkvej B2 Gammeltoft Skartved Vestervej E Skamlingvejen Oksevej Skartved Overgade Stenderupvej Gl. Skartved Møllebakken E1 BE1 E2 Møllevang B1 Stormgaardsvej Eegsvej 0913 B1 Løgervej Gammelgårdsvej Gyndbjerg Engløkke O1 O1 Engdraget Bæklandsvej 0911 Bjert Stationsvej Nørrevænget Toftegårdsvej Agerland B2 Abildvej B3 Abildvænget Østerløkke Åvænget Skartvedvej Vesterløkke G1 Bjert Vestervang Enkeltområde 0911 Agtrup Syd, 0912 Sdr. Bjert og 0921 Skartved BE1 Bjert Kirkevej Binderupvej Guldager Bjert Kirkealle Mariavej O1 Klokkehøj 0912 BE1 Nyledvej Gartnervænget Pejholmsvej Tårnmosevej Gl. Bjært Hyldvej B2 Stenholt Løveroddevej Aalryvej 0941 B1 Hundborgvej B1 Fæstevej Hokvej Stenderupvej O1 Præstediget Mørkholtvej BE1 Smøgen BE1 O Gl. Ålbovej Slunden Møllebro Enkeltområde 0941 Sdr. Stenderup Varmarkvej B3 Skibelundvej Moshusevej 70

73 Kommuneplan Rammekort Kystvej Bjert Strandvej Moshusevej Binderup Strandvej S Binderup Strandpark Oluf Ravns Vej Buskvej Kausvej Enkeltområde 0931 Binderup Strand Fuglsangvej Bygmarken Havremarken Fuglsangvej Rosenalle Gl. Strandvej 71

74 SÆRLIGE ANVENDELSESBE- STEMMELSER BEBYGGELSENS PLACERING, OMFANG OG UDFORMNING MILJØFORHOLD, TRAFIK, FRIAREALER OG FORSYNING 0911 Agtrup Syd Haveboligområde - B1 Området udlægges til boligformål, institutioner og fælles anlæg for områdets beboere. Der må i området kun etableres helårsbeboelse. Bebyggelsesprocent højest 30, bygningshøjde indtil 1½ etager og 8,5 meter. Ny bebyggelse samt om- og tilbygning skal placeres, udformes og gives et materialevalg, som er i overensstemmelse med den stedlige arkitektur og byggetradition, og således at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. KA bevaringsværdi, side 46 og 63. Bebyggelse kan opføres på vilkår, at grundvandsinteresserne i området tilgodeses. Grønt område syd for Engdraget og Engdalen skal henligge som naturområde og økologisk spredningskorridor og med klippede arealer til leg og ophold. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Haveboligområde - B2 Området udlægges til boligformål, institutioner og fælles anlæg for områdets beboere. Agtrupgård med tilhørende grønning skal friholdes for ny bebyggelse. Området skal overføres til byzone. Bebyggelsesprocent højest 30, bygningshøjde indtil 1½ etager og 8,5 meter. For to parceller, Østerløkke 1 og 3, tillades dog en bebyggelsesprocent på 40 jf lokalplan A. Bygningshøjde indtil 2½ etage og 8,5 meter for område ved Abildvej. Ny bebyggelse samt om- og tilbygning skal placeres, udformes og gives et materialevalg, som er i overensstemmelse med den stedlige arkitektur og byggetradition, og således at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. KA bevaringsværdi, side 46 og 63 Grønt område syd for Abildvej skal henligge som fælles friareal med regnvandsbassin, plantage, eng, græsning og anden jorbrugsaktivitet samt økologisk spredningskorridor. Der skal ved udstykning af nyt boligområde øst for Østerløkke og Agerland sikres passende friarealer og grønne områder. Mindst 15% af boligområdets areal skal udlægges som større samlede friarealer af forskellig karakter. Fælles opholdsarealer skal udgøre et areal på mindst 5% af boligområdets areal. Vejadgang til nyt boligområde øst for Østerløkke og Agerland skal ske fra nord via boligområde B3. Bebyggelse kan opføres på vilkår, at grundvandsinteresserne i området tilgodeses. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Haveboligområde - B3 Området udlægges til boligformål, institutioner og fælles anlæg for områdets beboere. Området skal overføres til byzone. Bebyggelsesprocent højest 30, bygningshøjde indtil 1½ etage og 8,5 meter. Ny bebyggelse samt om- og tilbygning skal placeres, udformes og gives et materialevalg, som er i overensstemmelse med den stedlige arkitektur og byggetradition, og således at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Den vestlige del af området, som er beliggende på en højdekam, skal friholdes for bebyggelse. Der skal ved udstykning sikres passende friarealer og grønne områder. Mindst 15% af boligområdets areal skal udlægges som større samlede friarealer af forskellig karakter. Fælles opholdsarealer skal udgøre et areal på mindst 5% af boligområdets areal. Vejadgang til området skal ske via ny overkørsel mod Stenderupvej. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. 72

75 Kommuneplan SÆRLIGE ANVENDELSESBE- STEMMELSER 0911 Agtrup Syd Blandet bolig- og erhvervsområde - BE1 Området udlægges til bolig og erhvervsformål, offentlige formål samt mindre butikker og erhvervsvirksomheder til betjening af lokalområdet uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. I området må placeres enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning med et bruttoetageareal på maksimalt m 2. Butikker skal placeres ved Stenderupvej/Engløkke. Området skal overføres til byzone. BEBYGGELSENS PLACERING, OMFANG OG UDFORMNING Bebyggelsesprocent højest 30, bygningshøjde indtil 1½ etager og 8,5 meter. Byggeri og anlæg ved vejskel mod Gyndbjerg skal holde afstand til sikring af hulvejens karakter med ubrudte, levende hegn. Arealet øst for Eegsvej skal ved boligudvikling sikres mod støj. Ny bebyggelse samt om- og tilbygning skal placeres, udformes og gives et materialevalg, som er i overensstemmelse med den stedlige arkitektur og byggetradition, og således at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Skiltning kun med tilladelse iht. regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Ved etablering af enkeltstående butikker skal der sikres en afstand på mindst 500 meter fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål. MILJØFORHOLD, TRAFIK, FRIAREALER OG FORSYNING Der skal ved udstykning af boligområde øst for Eegsvej sikres passende friarealer og grønne områder. Mindst 15% af boligområdets areal skal udlægges som større samlede friarealer af forskellig karakter. Fælles opholdsarealer skal udgøre et areal på mindst 5% af boligområdets areal. Bebyggelse kan opføres på vilkår, at grundvandsinteresserne i området tilgodeses. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Inden for området tillades virksomheder svarende til miljøklasse 1-3. KA bevaringsværdi, side 46 og 63. Offentligt område - 01 Området udlægges til offentligt område som skole, institutioner og idrætsformål. Bebyggelsesprocent højst 40, bygningshøjde indtil 1,5 etager og 8,5 meter. Eksisterende boldbaner skal fastholdes som friarealer. Øvrigt grønt område skal henligge som naturområde og plantage. Skiltning kun med tilladelse iht. Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. 73

76 SÆRLIGE ANVENDELSESBE- STEMMELSER BEBYGGELSENS PLACERING, OMFANG OG UDFORMNING MILJØFORHOLD, TRAFIK, FRIAREALER OG FORSYNING 0911 Agtrup Syd Erhvervsområde - E1 Området udlægges til serviceformål og lettere industri. Bebyggelsesprocent højest 50, bygningshøjde indtil 13 meter. Skiltning kun med tilladelse iht. Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Der udlægges en vej fra Stenderupvej som adgang til erhvervsområdet. Der skal sikres visuel afgrænsning i form af beplantningsbælter mod det åbne land og eksisterende boligområde. Bebyggelse kan opføres på vilkår, at grundvandsinteresserne i området tilgodeses. Inden for området tillades virksomheder svarende til miljøklasse 1-3. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Erhvervsområde - E2 Området udlægges til lokale erhvervsformål. Bebyggelsesprocent højest 40, bygningshøjde indtil 8,5 meter. Skiltning kun med tilladelse iht. Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Inden for området tillades virksomheder svarende til miljøklasse 1-3. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. 74

77 Kommuneplan SÆRLIGE ANVENDELSESBE- STEMMELSER 0912 Sdr. Bjert Blandet bolig- og erhvervs - område - BE1 Området udlægges til boligformål (åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse), offentlige formål (mindre institutioner) samt mindre butikker og erhvervsvirksomheder til betjening af lokalområdet uden genevirkning i forhold til omgivelserne. I området må placeres enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning med et bruttoetageareal på maksimalt m 2. Butikker skal placeres ved krydset Gl Bjært/Skamlingvejen og ved Vesterløkke. BEBYGGELSENS PLACERING, OMFANG OG UDFORMNING Bebyggelsesprocent højest 30, bygningshøjde indtil 1½ etager og 8,5 meter. Dog bebyggelsesprocent højest 60 for dobbelthuse/ rækkehuse på Stationsvej. Ny bebyggelse samt om- og tilbygning skal placeres, udformes og gives et materialevalg, som er i overensstemmelse med den stedlige arkitektur og byggetradition, og således at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Skiltning kun med tilladelse iht. regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. Ved etablering af enkeltstående butikker skal der sikres en afstand på mindst 500 meter fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål. MILJØFORHOLD, TRAFIK, FRIAREALER OG FORSYNING Lindetræerne på Bjert Kirkevej skal bevares og have uhindrede vækstvilkår. Eksisterende grønt område for enden af Stationsvej er udlagt som fællesområde og skal friholdes for bebyggelse. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Inden for området tillades virksomheder svarende til miljøklasse 1-3. KA, bevaringsværdi 1-4, side 46 og 63. Offentligt område - 01 Området udlægges til offentlige formål som kirke og kirkegård. Bebyggelsesprocent højst 40, bygningshøjde indtil 1,5 etager og 8,5 meter. Ny bebyggelse samt om- og tilbygning skal placeres, udformes og gives et materialevalg, som er i overensstemmelse med den stedlige arkitektur og Grønt område syd for eksisterende kirkegård skal indtil det tages i brug som kirkegård henligge som naturområde, med ekstensiv pleje og faunapassage. Lindetræerne på Bjert Kirkevej skal have uhindrede vækstvilkår og behandles som fredningsværdige. byggetradition, og således at eksisterende terræn og beplantningsforhold Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. respekteres. KA, bevaringsværdi 1-4, side 46 og 63. Grønt område - G1 Området udlægges til grønne formål som naturområde med ekstensiv pleje, plantage, eng, græsning samt anden jordbrugsaktivitet og økologisk spredningskorridor. Lindetræerne på Bjert Kirkevej skal bevares og have uhindrede vækstvilkår. Området nord for Bjert Kirkevej, kirkegård og Bjert Kirkesti tillades ført tilbage til landzone. 75

78 SÆRLIGE ANVENDELSESBE- STEMMELSER BEBYGGELSENS PLACERING, OMFANG OG UDFORMNING MILJØFORHOLD, TRAFIK, FRIAREALER OG FORSYNING Agtrup Nord Haveboligområde - B1 Området udlægges til boligformål, institutioner og fælles anlæg for områdets beboere. Der må i området kun etableres helårsbeboelse. Bebyggelsesprocent højest 30, bygningshøjde indtil 1½ etager og 8,5 meter. Ny bebyggelse samt om- og tilbygning skal placeres, udformes og gives et materialevalg, som er i overensstemmelse med den stedlige arkitektur og byggetradition, og således at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. I forbindelse med boligudbygning på den gamle frøforretningsgrund på hjørnet af Stenderupvej og Løgervej skal der tages særligt hensyn til områdets placering i en ådal og området skal ved boligudvikling sikres mod støj. Der skal ved boligudbygning på den gamle frøforretningsgrund sikres passende friarealer og grønne områder. Mindst 15% af boligområdets areal skal udlægges som større samlede friarealer af forskellig karakter. Fælles opholdsarealer skal udgøre et areal på mindst 5% af boligområdets areal. Vejadgang til området skal ske fra Løgervej. Der skal sikres stiforbindelse fra området til Stenderupvej. Bebyggelse kan opføres på vilkår, at grundvandsinteresserne i området tilgodeses. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. KA, bevaringsværdi, side 46 og 63. Haveboligområde - B2 Området udlægges til boligformål, institutioner og fælles anlæg for områdets beboere. Området skal overføres til byzone. Bebyggelsesprocent højest 30, bygningshøjde indtil 1½ etage og 8,5 meter. Der skal ved udstykning sikres passende friarealer og grønne områder. Mindst 15% af boligområdets areal skal udlægges som større samlede friarealer af forskellig karakter. Fælles opholdsarealer skal udgøre et areal på mindst 5% af boligområdets areal. Vejadgang til området skal ske fra Gydeledvej og Løgervej. Der skal sikres stiforbindelse fra området til Skrænten og Nørremarksvej. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning Agtrup landområde Åben land Området er landområde og administreres efter retningslinjerne for det åbne land. 76

79 Kommuneplan SÆRLIGE ANVENDELSESBE- STEMMELSER Skartved Erhvervsområde - E1 Området udlægges til erhvervsformål. Området skal overføres til byzone. BEBYGGELSENS PLACERING, OMFANG OG UDFORMNING Bebyggelsesprocent højest 50, bygningshøjde indtil 10 meter. Skiltning kun med tilladelse iht. Regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. MILJØFORHOLD, TRAFIK, FRIAREALER OG FORSYNING Der skal sikres visuel afgrænsning i form af beplantningsbælter mod det åbne land. Inden for området tillades virksomheder svarende til miljøklasse 1-3. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning Sdr. Bjert landområde Åben land Området er landområde og administreres efter retningslinjerne for det åbne land Binderup Strand Sommerhusområde - S1 Området udlægges til sommerhusformål. Fællesareal friholdes for bebyggelse. Området skal forblive i landzone. Bebyggelseprocent højest 15. Fritliggende bebyggelse i én etage, med taghældning mellem 15 og 25, og højst 50 m 2 etageareal. Ny bebyggelse samt om- og tilbygning skal placeres, udformes Strandareal udlægges som naturområde, med ekstensiv pleje og friholdelse for andre installationer end lovlige bådebroer og legeplads. Strandareal nord for Bjert Strandvej friholdes til ophold. og gives et materialevalg, som er i overensstemmelse med den stedlige arkitektur og Kystvej udlægges som stirute. byggetradition, og således at eksisterende terræn og beplantningsforhold Området er uden bestemmelser om kollektiv varmeforsyning. respekteres. KA, bevaringsværdi 1-4, side

80 SÆRLIGE ANVENDELSESBE- STEMMELSER BEBYGGELSENS PLACERING, OMFANG OG UDFORMNING MILJØFORHOLD, TRAFIK, FRIAREALER OG FORSYNING Sdr. Stenderup Haveboligområde - B1 Området udlægges til boligformål, institutioner og fælles anlæg for områdets beboere. Den vestlige del af området skal overføres til byzone. Der må i området kun etableres helårsbeboelse. Bebyggelsesprocent højest 30, bygningshøjde indtil 1½ etage og 8,5 meter. Ny bebyggelse samt om- og tilbygning skal placeres, udformes og gives et materialevalg, som er i overensstemmelse med den stedlige arkitektur og byggetradition, og således at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. KA, bevaringsværdi, side 47 og Der skal ved udstykning sikres passende friarealer og grønne områder. Mindst 15% af boligområdets areal skal udlægges som større samlede friarealer af forskellig karakter. Fælles opholdsarealer skal udgøre et areal på mindst 5% af boligområdets areal. Vejadgang til nyt boligområde skal ske fra Stenderupvej som en fordelingsvej, der senere kan udbygges som forbindelsesvej til Hundborgvej ved Hyldvej. Der skal sikres stiforbindelse fra området til Stenderupvej. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Haveboligområde - B2 Området udlægges til boligformål, institutioner og fælles anlæg for områdets beboere. Området skal overføres til byzone. Der må i området kun etableres helårsbeboelse. Bebyggelsesprocent højest 30, bygningshøjde indtil 1½ etage og 8,5 meter. Ny bebyggelse skal placeres, udformes og gives et materialevalg, som er i overensstemmelse med den stedlige arkitektur og byggetradition, og således at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Der skal tages særlige hensyn til terrænforhold. Bebyggelse skal placeres mod Hyldvej og ikke længere mod syd end kote 18. Der skal ved udstykning sikres passende friarealer og grønne områder. Mindst 15% af boligområdets areal skal udlægges som større samlede friarealer af forskellig karakter. Fælles opholdsarealer skal udgøre et areal på mindst 5% af boligområdets areal. Vejadgang til området skal ske fra ny forbindelsesvej mellem Stenderupvej og Hundborgvej ved Hyldvej. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. 78 Haveboligområde - B3 Området udlægges til boligformål, institutioner og fælles anlæg for områdets beboere. Eksisterende grønt område mod nord skal fortsat friholdes for bebyggelse. Området skal overføres til byzone. Bebyggelsesprocent højest 30, bygningshøjde indtil 1½ etage og 8,5 meter. Ny bebyggelse samt om- og tilbygning skal placeres, udformes og gives et materialevalg, som er i overensstemmelse med den stedlige arkitektur og byggetradition, og således at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. KA, bevaringsværdi, side Der skal ved udstykning sikres passende friarealer og grønne områder. Mindst 15% af boligområdets areal skal udlægges som større samlede friarealer af forskellig karakter. Fælles opholdsarealer skal udgøre et areal på mindst 5% af boligområdets areal. Vejadgang til nyt boligudviklingsområde skal ske fra Varmarksvej. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning.

81 Kommuneplan SÆRLIGE ANVENDELSESBE- STEMMELSER Sdr. Stenderup Blandet bolig- og erhvervsområde - BE1 Området udlægges til bolig- og erhvervsformål, offentlige formål samt mindre butikker og erhvervsvirksomheder til betjening af lokalområdet uden genevirkninger i forhold til omgivelserne. I området må placeres enkeltstående butikker til lokalområdets forsyning med et bruttoetageareal på maksimalt m 2. Området skal overføres til byzone. BEBYGGELSENS PLACERING, OMFANG OG UDFORMNING Bebyggelsesprocent højest 30, bygningshøjde indtil 1½ etager og 8,5 meter. Bebyggelsesprocent dog højest 40 for del af ældrecentret Stentoft. Ny bebyggelse samt om- og tilbygning skal placeres, udformes og gives et materialevalg, som er i overensstemmelse med den stedlige arkitektur og byggetradition, og således at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Skiltning kun med tilladelse iht. regulativ for facader og skilte i Kolding Kommune. MILJØFORHOLD, TRAFIK, FRIAREALER OG FORSYNING Grønt område ved Slunden som naturområde. Området udlægges til kollektiv varmeforsyning. Inden for området tillades virksomheder svarende til miljøklasse 1-3. Ved etablering af enkeltstående butikker skal der sikres en afstand på mindst 500 meter fra andre butikker og områder udlagt til butiksformål. KA, bevaringsværdi, side 47 og Offentligt område - O1 Området udlægges til offentlige formål som skole, kirke, kirkegård og idræt. Bebyggelsesprocent højst 40, bygningshøjde indtil 1,5 etager og 8,5 meter. Grønt område nord for Præstediget udlægges med aktivitetsflader med karakter af naturområde i forhold til omgivelserne. Grønt område med boldbaner nord for Præstediget friholdes for yderligere bebyggelse. Ny bebyggelse samt om- og tilbygning skal placeres, udformes og gives et materialevalg, som er i overensstemmelse med den stedlige arkitektur og byggetradition, og således at eksisterende terræn og beplantningsforhold respekteres. Grønt område øst for eksisterende kirkegård udlægges til kirkelige formål. Lindetræerne på Stenderup Kirkealle skal have uhindrede vækstvilkår og behandles som fredningsværdige. KA, bevaringsværdi, side 47 og Området udlægges til kollektiv varmeforsyning Sdr. Stenderup landområde Åben land Området er landområde og administreres efter retningslinjerne for det åbne land. 79

82

83 Kommuneplan

84

85 Kommuneplan

86 LOGO5C_Bånd2-linjerStor_Rød Områdeplan 09 Sdr. Bjert og Sdr. Stenderup, er endelige vedtaget af Kolding byråd den 13. december 2009 Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Nytorv 11 DK-6000 Kolding