Netværksfamilier til flygtninge og indvandrere. Sådan bliver du netværksfamilie Hvordan kan du hjælpe? Hvad forpligter du dig til?

Transkript

1 Medlemsmagasin Inspirationshæfte for frivillige fra Dansk i flygtningehjælp DFH marts 08 Netværksfamilier til flygtninge og indvandrere Sådan bliver du netværksfamilie Hvordan kan du hjælpe? Hvad forpligter du dig til?

2 Netværksfamilier TIL FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Hvad kan en Netværksfamilie? I forhold til flygtninge Flygtninge, der har fået opholdstilladelse i Danmark, og skal i gang med at etablere en tilværelse i et nyt lokalsamfund, står ofte på bar bund på en række områder, alt afhængigt af, hvor længe de allerede har opholdt sig i Danmark, og hvor i verden de kommer fra. Nogle flygtninge kommer direkte fra flygtningelejre i f.eks. Afrika eller Asien. Disse flygtninge har meget lidt kendskab til Danmark og det danske sprog. Andre har opholdt sig i en kortere eller længere periode på et asylcenter i Danmark, og mange har dér haft lejlighed til at lære lidt dansk og tilegne sig viden om, hvordan det danske samfund fungerer. Fælles for disse flygtninge er, at de nu skal stable en ny tilværelse på benene i omgivelser som, for de fleste, er meget forskellige fra dem, de kommer fra. De skal lære et nyt lokalområde at kende, de skal lære at tale dansk, og de skal tilegne sig viden om det danske samfund, kende deres rettigheder og pligter. En netværksfamilie eller netværksperson 1) kan være med til at støtte en flygtningefamilie i denne proces og dermed bidrage til et positivt integrationsforløb til glæde for familien og lokalsamfundet som helhed. Da der er stor forskel på de flygtninge, der kommer til Danmark, er der ingen endelig opskrift på, hvordan man griber opgaven an, men vi har samlet en række erfaringer og ideer i dette hæfte, som kan bruges som inspiration. Som netværksfamilie er din opgave overordnet set at støtte flygtningefamilien både på det praktiske og det sociale plan. Det kan f.eks. være, at du skal vise familien, hvordan vaskemaskinen fungerer, og hvad køleskabstemperaturen skal indstilles på. Det kan være, at du tilbyder at sidde med, når familien er til møder med sagsbehandleren på kommunen eller ved forældremøder i skolen og være med til at sikre, at informationerne bliver forstået korrekt. Endelig kan det være at du støtter familien i at skabe netværk lokalt, enten ved at stille dit eget netværk til rådighed, eller introducere familien til det lokale foreningsliv. Til at begynde med kan det være svært at vide, hvad familien har brug for. Men efterhånden som du lærer familien bedre at kende, bliver det mere klart for dig, hvad de selv kan klare, og hvornår de har glæde af, at du som frivillig træder hjælpende til. I forhold til indvandrere De fleste familier, som tager imod tilbuddet om at få en netværksfamilie, er flygtningefamilier. Men særligt i landets største byer er der også indvandrerfamilier, som gør brug af tilbuddet. Indvandrerfamilierne har som regel allerede opholdt sig i Danmark i lang tid, og deres kendskab til det danske samfund vil derfor typisk være meget større, end hos gruppen af flygtninge. Den støtte, man som netværksfamilie kan yde denne gruppe, vil derfor ofte være mindre praktisk betonet end den, man yder gruppen af flygtninge. Som netværksfamilie til en familie med indvandrerbaggrund er din opgave at være den gode nabo, der løbende har kontakt med familien og tilbyder hjælp i situationer, hvor du vurderer, at familien kunne have glæde af det. Du kan fungere som døråbner til de sider af det danske samfund, familien endnu ikke har haft berøring med, f.eks. ældreområdet, arbejdsmarked eller foreningsliv. Endelig kan du være den person, familien kan spørge til råds om holdninger og begreber, som stadig er svære at forstå, selvom de har opholdt sig i Danmark i mange år. 1) Man behøver ikke at være en familie for at få en netværksfunktion i forhold til flygtninge. For overskuelighedens skyld bruger vi dog begrebet netværksfamilie gennem hele hæftet. 2

3 Hvordan bliver man netværksfamilie? Hvis du og din familie gerne vil være netværksfamilie kan I melde jer hos regionskonsulenterne i Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp (se adresser og telefonnumre på bagsiden). I vil herefter blive registreret i Frivillignets database over frivillige og inviteret til et interview hos enten konsulenten eller en koordinator, der matcher netværksfamilier. Når der kommer en familie, som konsulenten finder egnet til et match med jer, vil I blive kontaktet. Det er naturligvis vigtigt, at hele familien bakker op om beslutningen om at blive netværksfamilie. Alle behøver ikke at være lige aktive i forhold til familien, men alle familiemedlemmer skal gerne være positivt indstillet over for opgaven. Hvad forpligter du dig til? Som netværksfamilie forpligter du dig til at støtte en flygtninge- eller indvandrerfamilie praktisk og socialt. Hvor ofte du vil mødes med familien aftaler I indbyrdes, men du skal regne med at afsætte tid til familien én gang om måneden og derudover løbende hjælpe dem med oplysninger og informationer pr. mail eller telefon. Hvis der er tale om en nyankommen flygtningefamilie skal du regne med at afsætte ekstra tid til familien, da de typisk vil have mere brug for hjælp i denne periode. Derudover forpligter du dig til at arbejde inden for Frivillignets retningslinjer for frivilligt arbejde. Retningslinjerne skal sikre, at relationen bygger på almindeligt menneskeligt samvær, gensidig respekt, ligeværd og forståelse for andres situation, og at det frivillige arbejde foregår inden for lovens rammer. Du vil få udleveret retningslinjerne, når du bliver registreret som frivillig. Du kan også læse dem på Tavshedspligt og underretningspligt En vigtig forudsætning i det frivillige arbejde er, at samværet med flygtninge og indvandrere bygger på gensidig tillid og respekt. For at denne tillid og respekt kan opretholdes er det vigtigt, at du som frivillig behandler den viden og de oplysninger, du får om flygtningenes private og personlige forhold, fortroligt. Du må altså ikke give fortrolige oplysninger videre til uvedkommende. Som frivillig i Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp arbejder du under Straffelovens 264, der regulerer private personers videregivelse af fortrolige oplysninger om en anden person. Efter denne bestemmelse må meddelelser eller billeder, der angår en andens private forhold ikke uberettiget videregives. De oplysninger, der ifølge straffeloven er fortrolige kan fx være oplysninger om familieforhold, seksuelle forhold, sygdom, misbrugsproblemer, privatøkonomiske forhold og lignende. Bemærk at religion og etnicitet også falder under denne kategori. Man er dog undtaget fra tavshedspligt, hvis man kommer i besiddelse af oplysninger, der kan forhindre en alvorlig forbrydelse eller et justitsmord. Hvis det er tilfældet, har man pligt til at give dem videre til politiet men kun til politiet. Som frivillig kan du få oplysninger om private forhold, som du har behov for at drøfte med andre. Men da dine frivillige kollegaer med stor sandsynlighed vil kunne identificere den person eller familie, informationerne omhandler, vil det i de fleste tilfælde også være brud på reglerne om tavshedspligt at betro sig til dem også selvom du anonymiserer oplysningerne. Du skal derfor kontakte din regionale konsulent, hvis du får oplysninger, som du har brug for at drøfte med andre. Alle borgere i Danmark er underlagt servicelovens 154, som er en ubetinget underretningspligt. Det betyder, at du både som frivillig og privat person har pligt til at underrette kommunen, hvis du får kendskab til, at et barn under 18 år, udsættes for vanrygt, nedværdigende behandling eller lever under forhold, der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Får du kendskab til forhold, som du er i tvivl om, hvorvidt du har pligt til at videregive til myndighederne, kan du henvende dig til din regionale konsulent og få rådgivning. Kulturmødet Flygtninge og indvandrere er ofte opvokset i dele af verden, hvor der på nogle områder hersker andre forestillinger om, hvordan hverdagen skal fungere. Det kan være i forhold til mad, hjemmet, børneopdragelse og fritid. Det er helt naturligt at undre sig, når man oplever, at andre mennesker handler helt anderledes, end man selv ville have gjort. I de situationer er det vigtigt, at man ikke pr. automatik begynder at problematisere familiens adfærd. Hold hovedet koldt og overvej nøje, om situationen kræver, at du forsøger at påvirke dem til at handle anderledes. F.eks. er det mange steder i verden helt almindeligt, at børn sover sammen med deres forældre. I Danmark er mange derimod indstillet på hurtigt at få børnene over i deres egen seng og ind i deres egne værelser. Men forskellige sovevaner er ikke et problem, så længe alle familiemedlemmer trives med dem. Ligeledes lærer mange etnisk danske børn at cykle i 4-5 års alderen, men derfor er det ikke et must, at alle børn skal lære at cykle. Til gengæld kan det være en god idé at gøre børnenes forældre opmærksomme på, at det at kunne cykle mange steder er en vigtig adgang til børnefællesskabet i lokalområdet, og at der i skolen også kan forekomme undervisning, hvor det forudsættes, at børnene kan cykle. 3

4 SÆRLIGT OM FN-FLYGTNINGE 1. FN-flygtninge De flygtninge, som kommer direkte til Danmark uden om asylproceduren i Danmark, kaldes FN-flygtninge. Det er FN, der anerkender disse flygtninge og derefter beder Danmark om at udvælge en gruppe, som skal til Danmark. 2) Som allerede nævnt har disse flygtninge ikke opholdt sig i et asylcenter i Danmark, og har derfor stort set intet kendskab til det danske samfund og det danske sprog. Det kræver derfor en særlig indsats af frivillige at være med til at modtage disse flygtninge. 2. Hvad sørger kommunen for? Når flygtningene ankommer til en kommune har kommunen en række forpligtelser. Kommunen skal f.eks. sørge for, at der står en bolig klar til flygtningene, og at de bliver mødt i lufthavnen og transporteret hjem til boligen. Det er også kommunen, der er ansvarlig for, at alle formelle papirer er bragt i orden, f.eks. integrationskontrakt, huslejekontrakt og opholdskort, at der er oprettet en bankkonto (og at der er penge på den!). Ligeledes skal kommunen sørge for, at der er købt mad ind til den første dag, at børnene kommer i skole eller daginstitution, og at de voksne bliver tilmeldt sprogundervisning. Det er også en professionel opgave at sørge for, at der er de mest nødvendige møbler i boligen ved ankomsten. Der skal f.eks. være en seng med sengetøj og en stol til hver, et bord og selvfølgelig noget køkkengrej. Kommunens medarbejder vil gennemgå boligen med flygtningene, dvs. forklare om vand og varme, vaskekælder, cykelkælder, affald osv. Alle formelle samtaler vil foregå med tolk. Som frivillig skal du tænke på dig selv som den gode nabo. Det er ikke din opgave at løse alle de nyankomne flygtninges problemer, men du kan stille dig til rådighed med praktisk hjælp og venlighed. Oplever du, at kommunen ikke lever op til sine forpligtelser, eller er der opgaver, som du er i tvivl om, hvorvidt kommunen skal løse, kan du kontakte din regionskonsulent. Du finder kontaktoplysninger på bagsiden. 3. Før ankomsten Både kommunerne og Frivillignet får besked om, hvor i landet nyankomne FN-flygtninge placeres, så man kan nå at forberede ankomsten. Det betyder, at du som netværksfamilie allerede kan begynde at forberede ankomsten, inden flygtningene er ankommet. Det vil få flygtningene til at føle sig velkomne. Du kan f.eks. Finde aflagt legetøj til børnene. Kig på loftet, eller spørg venner og familie, om de har noget liggende, de kan undvære. Pluk eller køb en buket blomster - husk en vase Tilbered et velkomstmåltid. Husk at undersøge, om der er noget, de ikke spiser. De fleste kan spise kylling, ris og grøntsager. Find aflagt tøj, som flygtningene kan låne eller få. Mange flygtninge kommer fra lande, hvor temperaturen er meget højere end i Danmark, og de har derfor ikke varmt tøj med. Hvis der allerede er beboere i lokalområdet, der kommer fra samme sted, som de nye flygtninge, er det en god idé at få dem til at være med til modtagelsen. Men husk, at fordi man kommer fra samme land, bliver man ikke nødvendigvis venner. Der kan også være etniske, sproglige eller sociale forskelle på flygtninge fra samme land, som gør at de ikke kan kommunikere 4. Ved ankomsten Det betyder meget for flygtninge, at almindelige mennesker (i modsætning til professionelle) er med til at tage imod dem. Det giver dem mod på den tilværelse, de nu skal til at etablere. Vær med ved ankomsten Det er godt, hvis du og et par andre frivillige sammen med en professionel er med når flygtningene ankommer til deres bolig. Husk at de er trætte Når flygtningene ankommer, sørger kommunen for en tolk, og det er godt at udnytte. Præsentér dig og fortæl, hvem du er, at du er en slags nabo, som gerne vil hjælpe, men som ikke kan bestemme noget omkring penge, bolig eller skole. Spørg om flygtningene gerne vil have, at du kommer igen, og aftal evt. et besøg, f. eks. dagen efter. Respekter hvis flygtningene siger nej tak. Giv dem ro FN-flygtninge har ofte haft en lang rejse med mange mellemlandinger og venten i lufthavne, så de er som regel meget trætte, når de endelig ankommer. Der er derfor ingen grund til, at man som netværksperson har forberedt den helt store fest. Allerede på ankomstdagen er der en del ting, som kommunens medarbejder skal have klaret, så pas på ikke at stjæle for meget tid flygtningene har sikkert brug for at kunne falde til ro. 2) Danmark har forpligtet sig på at modtage 1500 FN-flygtninge over perioder på tre år. 4

5 5. De første uger Vis, at I kommer af lyst Som nævnt er det kommunens opgave at sørge for, at alle formelle og praktiske ting er i orden. Derfor vil de nyankomne FN-flygtninge sikkert have travlt de første dage. Dertil kommer, at de sikkert stadig er trætte efter rejsen, at alting er nyt og anderledes end de troede. Det kan være, at de er ivrige efter at komme i gang og samtidig usikre på, hvad der skal ske. Det er kort og godt en meget forvirrende periode for de fleste nyankomne, og som frivillig skal man passe på ikke at ville fylde for meget på. Kommunens medarbejder har et program, der skal gennemføres inden for en bestemt tid. Det har du ikke som frivillig. Du kan til gengæld tage udgangspunkt i FN-flygtningenes behov her og nu og lade det styre, hvad der skal ske. Det vigtigste er, at du viser, at du kommer, fordi du har lyst. Tjek deres forståelse De første dage vil integrationsmedarbejderen fylde flygtningene med informationer også om begreber, de måske ikke kender til i forvejen: Huslejekontrakt, vaskekælder, affaldssortering, á conto varmeregning, etableringshjælp, sprogskole o.s.v. Selv om integrationsmedarbejderen bruger tolk er det langt fra sikkert, at flygtningene forstår eller husker det hele. Der er mange af de praktiske ting, der vil være behov for at få vist flere gange, og der kan du som frivillig være en stor hjælp. Giv en hånd med opvasken: Er det opvaskemiddel, der bliver brugt og ikke noget, der er beregnet til at fjerne kalk fra fliser? Gå med ud med affaldet: Bliver det placeret det rigtige sted? Gå med ned med vasketøjet: Hvilket vaskeprogram skal man vælge? 5

6 Lav klare aftaler Lav klare aftaler om, hvornår I skal ses og lav en ny aftale i tilfælde af aflysning. Som frivillig kan man ikke forvente, at flygtningen tager initiativ til at lave en aftale. Måske vil du også opleve at en aftale ikke altid bliver opfattet som en aftale af flygtningen. Det skyldes ikke uhøflighed men uvidenhed om, hvad vi i Danmark lægger i dette at have en aftale. Snak om, hvad invitationer og aftaler betyder i Danmark der er ingen, der ønsker at være uhøflige. Man kan f.eks. fortælle, at man også laver aftaler med sin egen familie og nære venner, og hvad der skal til, før man aflyser dem. El og varme For de fleste flygtninge føles klimaet i Danmark koldt. De færreste kender til centralvarme, radiatorer og termostatstyring, men skruer op for varmen når de fryser. På et tidspunkt bliver der for varmt i stuen, og så bliver vinduet åbnet. Nu er temperaturen fin og man er glad lige indtil årets opgørelse kommer hen på foråret sammen med en regning på tusindvis af kroner. Mange kan slet ikke forstå det, for de ved at de har betalt for varme. Det, de ikke har forstået, er begrebet a conto. For nogle er køleskabe og frysere også uvante ting. En familie havde forstået, at de skulle spare på strømmen, så de slukkede for fryseren i perioder på 3-4 dage ad gangen. Hjælp med at styre radiatorer og udluftning og hjælp med at huske at slukke lyset i rum, man ikke opholder sig i. Hjælp med at købe ind Inden ankomsten er boligen blevet udstyret med det allermest nødvendige, men de fleste integrationsmedarbejdere vil helst overlade det til flygtningene selv at indkøbe det, de synes, de har behov for. Tilbyd gerne at tage med, når der skal købes møbler, tøj og køkkenredskaber, men husk at flygtningene bedst selv ved, hvad de vil have. Et køkkenredskab kan være helt nødvendigt for én person og totalt ligegyldigt for en anden. De fleste danskere synes at en osteskærer er uundværlig, men de bruges dårligt nok uden for Danmark. Til gengæld er det de færreste danske familier, der som noget af det første anskaffer en riskoger. Det er i det hele taget en god idé at huske, at ens opgave som frivillig ikke er at pådutte flygtningene ens egne holdninger og måder at gøre ting på. Ved at invitere flygtningene hjem til dig, har du mulighed for at vise, hvordan du selv bor og har valgt at indrette dig. Man det er vigtigt at respektere, at flygtningene ikke nødvendigvis ønsker at leve på samme måde. 6. Når det bliver hverdag Meget er stadig nyt Efter nogle uger begynder det allerede at blive hverdag for de nyankomne flygtninge. De fleste er startet i sprogskole og aktivering, og børnene er kommet i daginstitution eller skole. Men der er stadig meget nyt at forholde sig til for flygtningene, og netværksfamilien er måske den eneste livline til det omgivende samfund. Kig forbi et par gange om ugen Allerede kort tid efter ankomsten holder kommunens integrationsmedarbejder op med at komme på besøg i hjemmet. Ligesom alle andre, der modtager start- eller kontanthjælp, kommer flygtningene til opfølgningssamtaler hver 3. måned hos deres sagsbehandler men er ellers overladt til sig selv. Det er en god idé, at du kigger ind på korte besøg et par gange om ugen, for så når små problemer ikke at vokse sig store. Kommunikation med skoler Skoler og daginstitutioner er bygget op omkring et samarbejde mellem forældre og lærere eller personale. Det betyder bl.a., at institutionen eller skolen forventer, at forældrene holder sig orienteret om fællesarrangementer og deres børns hverdag ved at læse beskeder og selv give besked, når noget er anderledes end normalt. For nyankomne flygtninge er det ikke en selvfølge at få fredagssedler, hvor man skal krydse af, hvornår man bedst kan komme til skole-hjem-samtale og at huske at give barnet 25 kr. med til klassekassen. Mange skoler kommunikerer i dag med forældre på et forældreintranet, men det er ikke alle flygtninge, der har adgang til nettet hjemmefra, og det er ikke alle, der er vant til at bruge internettet. Som frivillig kan du hjælpe flygtninge med at få adgang til beskederne og sørge for, at de reagerer på dem. Du kan også tilbyde at gå med til forældremøder eller arrangementer i skole eller daginstitution. Det er en stor overvindelse for en flygtning at møde op den første gang, når man ikke forstår sproget og ikke kender de andre forældre. 7. Hvis det ikke fungerer Hvis du ikke oplever, at det fungerer mellem dig og den familie, du er blevet matchet med, skal du tage kontakt til Frivillignets regionale konsulent eller den lokale koordinator, der koordinerer netværksfamilier. 8. Flygtninge med traumer Mange flygtninge har haft meget voldsomme oplevelser i deres hjemland og under flugten. Det er oplevelser, der kan føre til diagnosen posttraumatisk stressforstyrrelse, i daglig tale kaldet PTSD. Man regner med, at mellem % af de flygtninge, der opholder sig i Danmark lider af PTSD, men langt fra alle tilfælde opdages og behandles. De karakteristiske symptomer på PTSD er: Øget stress: konstant nervøs uro, vanskeligheder med at falde i søvn, svært at huske og koncentrere sig, overfølsomhed over for støj, pludselige vredesudbrud, angst, hjertebanken og svedeture. Genoplevelsesfænomener: Personer med traumer gennemlever de traumatiske oplevelser, f.eks. i form af mareridt, men også i vågen tilstand som flash-backs. Mens det 6

7 står på, kan flygtningen have svært ved at skelne fortid fra nutid. Undgåelsesreaktioner: Personer med traumer vil forsøge at undgå situationer, der kan minde dem om begivenhederne, for eksempel steder med mange mennesker eller bestemte aktiviteter. Nogle isolerer sig og mister kontakten med andre mennesker. Fysiske smerter: hovedpine, muskelspændinger og/eller diffuse smerter, som lægen ikke kan finde nogen fysisk forklaring på. Børn i traumatiserede familier Børn, der vokser op i en familie, hvor en eller begge forældre har traumer, har særdeles svære opvækstvilkår. Forældrene magter ofte ikke at give børnene den tryghed og støtte, de har brug for, og børnene er ofte alene med deres problemer. Mange får ansvar for at holde sammen på familiens dagligdag. De påtager sig opgaver, der under almindelige omstændigheder ville være blevet varetaget af forældrene selv. Traumerne kan også smitte i familien. Ægtefællen og børnene må bære den traumatiseredes tilstand og risikerer at udvikle tilsvarende stress symptomer eller blive angste og deprimerede. Så taler man om sekundær traumatisering. Frivillige kan være en vigtig støtte for personer med traumer, men skal naturligvis ikke fungere som behandlere. Hvis du har indstryk af, at et eller flere familiemedlemmer lider af PTSD, kan du spørge til familiens tilstand og evt. råde dem til at opsøge lægen eller en af Dansk Flygtningehjælps frivillige rådgivninger, som også rådgiver i psyko-sociale forhold. Du finder en liste med rådgivningernes adresser og åbningstider på bagsiden. 9. Hvad kan man lave sammen? Som frivillig netværksfamilie kan du lave fællesarrangementer for alle flygtninge og andre netværksfamilier, f.eks. i forbindelse med danske højtider og festdage. Men det er også en god idé at lade flygtninge selv invitere til fest og arrangementer og vise nogle af deres traditioner frem. På den måde kommer man til at kende hinanden bedre. Vis gerne billeder af din familie fra både hverdage og festdage. Det er god sprogtræning at snakke sammen om familierelationer og højtider, og det giver også flygtningene et billede af, at familie også betyder meget i Danmark, selvom generationerne ikke bor sammen. Tag på udflugter sammen. Besøg en anden by, end den hvor flygtningene plejer at komme eller lav en skovtur til havet, søen, parken eller skoven. I Danmark er det nemt og gratis at komme rundt på cykel, hvis man har én, ved hvordan man gør og kender færdselsreglerne. Som kontaktperson kan du hjælpe med begge dele. Dansk Cyklistforbund har lavet et cykelkursus for flygtninge/indvandrere: Lær at cykle som voksen Du kan downloade den på Man kan også: Hjælpe med at finde genbrugsbutikker og loppemarkeder Introducere familien til svømmehal, bibliotek, kultur- og foreningsliv, f.eks. en lokal frivilliggruppe. Spille spil og lære nye af hinanden Invitere flygtningen med en dag på sin arbejdsplads Hjælpe i gang med at deltage i en mødregruppe Hjælpe med jobsøgning Ansøge kommunen om en kolonihave til flygtningene og meget meget mere. Sæt grænser for din hjælp Når du arbejder frivilligt er det vigtigt, at du løbende sætter grænser for din hjælp på en god måde. Ellers er der stor sandsynlighed for, at du kører træt i arbejdet. Det er vigtigt, at du selv har glæde og fornøjelse ud af det. Du kan evt. bede andre frivillige om at tage over, eller hjælpe familien med at finde ud af at løse problemerne selv. Også i forhold til følelsesmæssige oplysninger kan det være vigtigt at markere sine grænser. Særligt gruppen af flygtninge kan bære på voldsomme oplevelser, som du ikke har lyst til at få betroet. Hvis du oplever at den eller de flygtninge, du er i kontakt med, har brug for at fortælle deres historie, men gerne vil være fri for at høre den, kan du henvise til Dansk Flygtningehjælps frivillige rådgivninger, som har de professionelle forudsætninger for at indgå i en samtale om det. 10 gode råd til netværksfamilier Basér din hjælp på princippet hjælp-tilselvhjælp Sæt familiens behov i centrum Bliv ikke sagsbehandler eller terapeut for familien. Respekter at familien ikke altid har lyst til selskab Spørg gerne til traditioner og skikke i familiens hjemland Undlad at spørge om fængsel, tortur eller flugt Opmuntr familien i perioder, hvor de taber modet Sæt grænser for din hjælp, når du har behov for det. Spørg andre kontaktpersoner eller din regionskonsulent til råds, hvis du er i tvivl. Husk at familien selv har ressourcer, ellers var de aldrig kommet til Danmark. 7

8 Frivillignets regionskonsulenter Frivillig netværksfamilie i Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp Hvis du melder dig som frivillig netværksfamilie i Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp, bliver du en del af et landsdækkende netværk af frivillige, som støtter flygtninge og indvandrere med lektiehjælp, rådgivning, sociale aktiviteter og meget mere. Du finder en oversigt over det frivillige integrationsarbejde på Du kan altid kontakte din regionale konsulent, hvis der opstår problemer i relation til dit frivillige arbejde. Find adressen på Som frivillig i Dansk Flygtningehjælp har du muligheder for at deltage i de kurser, som bliver udbudt på Du vil Dansk Flygtningehjælps frivillige rådgivninger Her yder frivillige jurister, psykologer og socialrådgivere gratis og uvildig rådgivning indenfor blandt andet udlændingeloven og integrationloven samt psyko-sociale forhold. Flygtninge, indvandrere og deres familier kan få hjælp, uanset hvor længe de har opholdt sig i Danmark. Rådgivningerne har ikke mulighed for at hjælpe med at finde en bolig, og kan normalt ikke stille en tolk til rådighed. Hjørring Forsamlingsbygningen Østergade Hjørring Tlf dfh.hjoerring@gmail.com Åben mandage i lige uger kl Holstebro Kulturhuset Nygade Holstebro Kulturhuset tlf Åben tirsdag kl i lige uger Odense Klingenberg 15, Odense C. Åben mandag fra kl København Frivillighuset Nørre Voldgade 82, 2. sal Tlf Åben mandag-onsdag kl , torsdag kl Nykøbing Falster Voldgade Nykøbing F Tlf Åben mandag i lige uger kl Der skal bestilles tid samme dag inden kl. 12. Vejle Borgvold 12 B, Vejle Tlf dfh.vejle@drc.dk Åben torsdag kl hvert kvartal modtage magasinet Frivillig, hvor du kan få viden om flygtninge og hente inspiration og ideer til det frivillige arbejde. Derudover kan du få tilsendt en nyhedsmail til frivillige. Du kan læse mere om dine muligheder som frivillig i Frivillignet en del af Dansk Flygtningehjælp på Links: Århus Østergade 30, 2. sal 8000 Århus C Tlf , dfh.aarhus@gmail.com Åben mandag kl Næstved Futuracentret Farimagsgade Næstved Åben: mandag i ulige uger fra Hovedstaden: Anne-Cathrine Lausten Konsulent i Region Hovedstaden T: / E: ac@drc.dk A: Nørre Voldgade 82, 2. sal Jon Jackson Konsulent i Region Hovedstaden T: E: jon.jackson@drc.dk A: nørre Voldgade 82, 2. sal Julie Bachmann Stockmarr Konsulent i Region Hovedstaden T: E: julie.stockmarr@drc.dk A: nørre Voldgade 82, 2. sal Lise Hauge Regionskonsulent Hovedstaden T: E: lise.hauge@drc.dk A: nørre Voldgade 82, 2. sal Kristian Krogh Hansen Konsulent i Region Hovedstaden T: E: kristian.krogh@drc.dk A: nørre Voldgade 82, 2. sal Sjælland: Kristine Bjerre Konsulent i Region Sjælland T: E: kristine.bjerre@drc.dk A: Næbvej 19, 4720 Præstø Syddanmark: Else Tersgov Konsulent i Region Syddanmark T: E: else.tersgov@drc.dk A: Jernbanegade 24, 3., 6000 Kolding Marianne Mulvad Poulsen Konsulent i Region Syddanmark T: E: marianne.mulvad.poulsen@drc.dk A: Bøge Allé 2, 6760 Ribe Midtjylland: Hans Bo Pedersen Konsulent i Region Midtjylland T: E: hans.bo.pedersen@drc.dk A: Emil Bojsens Gade 10, 8700 Horsens Nordjylland: Henrik Bo Rasmussen Konsulent i Region Nordjylland T: E: henrik.bo.rasmussen@drc.dk A: Solsortvej 2, 9000 Aalborg