+'(%&%*,,$ -)*$. ,/ 0 &$%&1 0 "2,&,* 3 45$ 3 6 & # 3 6%$ %$ 6 6% 3 .+% 60 '* 60 +% $$ +% )4,$ "& :%&'4 (7 ; +% 82(%$<)<'$ Side 2 af 79

Transkript

1

2 !! "#$%$%&%'$($$)*$! +'(%&%*,,$ -)*$.,/ 0 &$%&1 0 "2,&,* 3 45$ 3 6 & # 3!5 $ "7'$$$*'$* 6 6 6%$ %$ % 3 66*%9$)72''9 6!"#$%$%&57'$$% 2'(%&%&12$ 0.+% 60 '* 60 0"5'$(! $%$*$! +% $$ +% )4,$ "& :%&'4 (7 ; +% 82(%$<)<'$ Side 2 af 79

3 Forord At have en udviklingsforstyrrelse hvad enten den er genetisk, traumatisk eller udviklingsmæssig betinget betyder ofte, at man også har sansemotoriske forstyrrelser af forskellig art. Ofte er disse forstyrrelser årsag til, at man har svært ved at magte dagligdagens opgaver og krav og kan have uhensigtsmæssige reaktioner til følge. Ofte kan man ikke selv fortælle, hvordan man oplever verden: man har måske intet sprog, er blind eller døv, eller har så ringe oplevelse af sin krop, at man ikke kan beskrive fornemmelsen. Det er derfor af stor betydning, at de medarbejdere, som skal hjælpe mennesker med udviklingsforstyrrelse i hverdagen, forstår at genkende symptomerne og agere i forhold til dem. Neuropædagogikkens indtog i det pædagogiske arbejde er et vigtig skridt på vejen, og dette projekt er med til at give yderligere dokumentation for, hvad årsagerne til uhensigtsmæssig adfærd i hverdagen kan være, hvorledes man kan arbejde her ud fra og hvad effekten kan være. Det er et lille projekt med få deltagere, men absolut et fingerpeg i retning af, hvilke tiltag, der kan fungere i forhold til medborgere, som i dette tilfælde har svært forøget muskelspænding, som invaliderer deres tilværelse. Det har været spændende at følge projektet fra start til slut, og jeg ser med glæde frem til, at metoderne kommer til at udvikle sig ikke bare til gavn for borgerne på Den Sociale Virksomhed Falster, men også på lignende steder. Hanne Holmer, ergoterapeut Snoezelhuset i Maribo Side 3 af 79

4 Vi vil gerne rette en stor tak til vores 4 projektdeltagere og deres kontaktpersoner for deltagelse og interesse. Derudover en stor tak til vores ledelse, kollegaer og samarbejdspartnere for hjælp og opbakning under hele forløbet. En speciel tak til ergoterapeut Hanne Holmer for konsulentbistand og vejledning. Dette projekt er udarbejdet af: Socialpædagog Renata Cosic Socialpædagog Käthe Jakobsen Socialpædagog Karina Riishøj Socialpædagog Helle Hagmann Side 4 af 79

5 1.0 Indledning. I forbindelse med vores deltagelse i den første ordinære generalforsamling i et nyetableret Snoezelnetværk i Danmark, fik vi bedre indsigt i de uanede muligheder, der ligger i arbejdet med vores borgere i forhold til sanseintegration under Snoezelbegrebet. Det satte frø til de første spirer i vores sanseprojekt. Vi ønskede at finde ud af, hvorvidt borgere, født med hjerneskade, kunne have gavn af et kontinuerligt og tilrettelagt forløb med henblik på dæmpning af muskeltonus ved hjælp af sansestimulering. Vi valgte efter flere overvejelser fire borgere, som alle har forøget muskeltonus. Vi ville især lægge vægt på dæmpning af tonus, ved at stimulere borgernes sanseindtryk, dvs. stimulere sanserne ved hjælp af anerkendte teorier om sanserne i kombination med Snoezelteorier. Sidegevinsten ville være en forbedret kognitiv funktion. Vi præsenterede vores ide for ledelsen, og ansøgte samtidig om økonomisk støtte, så vi i projektforløbet kunne modtage supervision og vejledning fra ergoterapeut Hanne Holmer fra Snoezelhuset i Maribo. Vores forslag blev positivt modtaget, og vi fik grønt lys til at påbegynde og gennemføre vores projekt. 1.1 Præsentation af aktivitetshuset: A-huset på Københavnsvej er resultatet af en sammenlægning af en række aktivitetshuse på Falster, og blev etableret i sommeren 2004, efter en gennemgribende ombygning. A-huset har 3 grupperum med i alt 45 borgere. Af øvrige faciliteter i huset er der: Et fællesrum, som benyttes til mere fysisk prægede aktiviteter og afspænding. Et malerværksted, som rummer mulighed for en række kreative aktiviteter Et sanserum Snoezel rum som efter hollandske principper er indrettet til at stimulere sanserne. Hertil kommer en række bade -og toilet faciliteter, og et rum til disposition for fysioterapi og massage. Side 5 af 79

6 De fleste rum er indrettet med rumdækkende loftlifte samt andre handicapvenlige faciliteter. På udendørs arealet er der en stor græsplæne, en stor terrasse, en mindre have med bålhus, en helsegynge samt et drivhus (senere vil der blive etableret lege og sansestimulerende redskaber på udendørsarealet). Aktivitetshuset har åbent mandag til torsdag fra kl til og fredag fra 8.30 til A-huset er opdelt i 3 basisgrupper. Grupperne er opdelt med udgangspunkt i borgernes alder, behov og funktionsniveau. Hertil kommer en nødvendig hensyntagen til de fysiske rums størrelse, samt personale -og borgermæssige sammensætning. Fællesmål for A-huset er: - et dagtilbud, som tager udgangspunkt i borgernes ønsker og behov. - et tilbud, som understøtter borgernes behov for oplevelse og udvikling. - at personalet med udgangspunkt i en bred socialpædagogisk faglighed sikrer at aktiviteterne har særlig fokus på borgernes: Evner for kommunikation Fysiske / psykiske velvære og almene sundhed Sanse stimulation / integration. - at personalet etablerer gode og udviklende relationer til borgerne. Relationer, der i sin form tager afsæt i en høj grad af etik, empati og respekt. 1.2 Beskrivelse af sanserummet i A-huset. Sanserummet er 6 x 7 meter. Vægge, loft og gulv er holdt i neutrale farver. Rummet indeholder følgende ting: Musikvandseng med indbyggede højtalere: Til at stimulere de vestibulære, taktile og proprioceptive sanser. Specielt vibration fra musikken som mærkes gennem vandet i sengen. Takten er plus/minus 60 slag i minuttet, afhængig af behov. Jo tættere på taktslaget 60/minuttet, (som er hvilepulsen), jo mere beroligende effekt har musikken. Side 6 af 79

7 Farver i rummet: Vi har valgt neutrale farver til vægge og betræk til madrasser og sækkestole, da farver gør noget forskelligt ved os alle. De kan være vækkende eller dæmpende. Derfor har vi i stedet valgt at have farver på puder og tæpper, som kan fjernes eller tilføjes, alt afhængig af hvilken borger, der benytter sanserummet, og hvilke behov præcis denne borger har. Kugledynen: Kugledynen er et hjælpemiddel, der består af nogle store plastickugler (4,5cm i diameter), der er syet ind i et dynepolster med kvadratiske syninger. Kugledynen stimulerer både den taktile og den proprioceptive sans, og medvirker til en øget kropsfornemmelse og virker dæmpende på muskeltonus. Boblerør: Stimulere visuelt og auditivt - altså vækkende stimuli. Man kan også holde om det, og derigennem opnå taktil stimulering, via vibration. Fiberoptik: Visuelt stimulerende. Man kan lave nye lyspunkter ved at folde en tråd og lave et let tryk. Trådene er også sjove og dejlige at røre ved. Lysprojektor med oliefarve hjul: Visuelt og vestibulært. Verden kommer i bevægelse og er foranderlig. Taktile materialer, hånddukker mv.: Taktil stimuli er altid vækkende. Hvis det er konkrete ting, kan det også bruges til kognitiv træning med genkendelse, hukommelse, fantasi etc. Musikinstrumenter: Auditivt, proprioceptivt og vestibulært. Godt til at stimulere rytmesansen, som også har betydning for rytme i sprog og bevægelse. Ultraviolet lys: Visuelt stimulation. Vi har forskellige materialer i sanserummet, som bliver selvlysende ved en ultraviolet lyskilde. Det giver en helt speciel effekt og lysoplevelse. Farvehjul og spejlkugle: Visuelt og vestibulært. Vækkende stimulation kan gradueres ved enten at dreje rundt (vækkende) eller stille (mere beroligende). Side 7 af 79

8 Diverse aktiviteter: Håndmassage, dybe tryk, samtale, bolde, afspænding eller den æstetiske oplevelse. 2.0 Formål. Formålet med dette projekt er at bidrage til dokumentation om, hvorvidt sansestimulering har en gavnlig effekt hos personer født med hjerneskade og forøget muskeltonus. 2.1 Definition af nøgleord. Tonus (muskeltonus): er betegnelsen for den hvilespænding, som er i kroppens muskler. Under normale forhold har man en lille tonus i musklerne. Denne kan påvirkes af ens psykiske vågenhed eller klarhed, hvilket reguleres fra centralnervesystemet. Desuden har bl.a. stress og følelser, som angst, også indflydelse på den normale tonus. Sygdomsbetingede (patologiske) tonusforandringer kan f.eks. skyldes en cerebral parese, som forstyrrer centralnervesystemet her kan tonus f.eks. være øget i form af spasticitet. Sanseintegration: er en neurologisk proces, der samordner sanseimpulser fra din krop og omgivelserne. Din krop bruger informationen til at give en meningsfuld og brugbar reaktion både motorisk, perceptuelt, indlæringsmæssigt og eller adfærdsmæssigt overfor stimuli. Den sansemæssige information, som hjernen har modtaget skal sorterers, fremmes eller hæmmes, sammenholdes og samordnes på en fleksibel og konstant forandrende måde. Sagt på en forenklet måde kan man sige, at det er hjernens evne til at samordne sanseimpulserne og bruge dem på bedst mulige måde. (Kilde: "da.wikipedia.org/wiki/sanseintegration ) Side 8 af 79

9 Sansestimulering: er en påvirkning med henblik på at udvikle sanserne. Sanseintegrativ dysfunktion: Dysfunktion: dårlig funktion. Dysfunktion i hjernen vil sige, at hjernen ikke fungerer på en naturlig og effektiv måde. Når vi taler om sanseintegrativ dysfunktion, betyder det, at hjernen ikke fungerer optimalt med hensyn til sansemæssige indtryk. Hjernen bearbejder ved en sanseintegrativ dysfunktion ikke de strømme af sanseindtryk, vi konstant modtager. Dette giver ikke en god og præcis information om sig selv og omverdenen. Hvis man ikke kan bearbejde sanseindtrykkene, er det svært udadtil at styre sin adfærd. (kilde: A. Jean Ayres, sanseintegration hos børn) 2.2 Problemformulering. Kan en målrettet sansestimulering dæmpe muskeltonus hos en person med medfødt hjerneskade og på hvilken måde? 2.3 Hypotese. Vi forventer, at vi ved en specifik stimulering kan hjælpe til øget organisering og integrering af sanseindtryk, samt få påvirket hjernen til at sende de rigtige signaler til muskler og led og dermed dæmpe muskeltonus. 2.4 Afgrænsning. Vi har valgt at sætte fokus på de fire udvalgte borgere, da deres muskeltonus er meget udtalt, og dette gør, at de er begrænsede i deres daglige aktiviteter. Endvidere har hver af de fire borgere specifikke følgevirkninger af deres forøgede muskeltonus, Side 9 af 79

10 som f.eks. selvstimulering, kraftige muskelsmerter og underudvikling af den vestibulære sans. Det er vigtigt at slå fast, at dette ikke er et behandlingsforløb men et sansestimuleringsprojekt, da vi er pædagoger og ikke behandlere. Vores projekt ligger i feltet mellem sansestimulation og sanseintegration og bygger på vores egne observationer. Det er os der undersøger, udfører og evaluerer projektet. Vi bruger de forskellige tests og skemaer (se bilag 1,2 og 3) for at opnå viden om de fire borgere, men ikke for at kunne måle endelige resultater. Vi vælger at omtale de udvalgte personer i projektet, som borgere, da det er den nye betegnelse efter kommunesammenlægningen pr. 1. januar Med udgangspunkt i de tildelte ressourcer samt øvrige arbejde i vores respektive grupper, har vi valgt at bruge sanserummet to gange 45 minutter pr. borger om ugen i perioden 15 august 2006 til 15 februar Disponering. Projektet var disponeret med en opstartsfase, hvor vi indsamlede data og litteratur. En aktiv fase, en skrivefase og en resultatopgørelsesfase, hvor projektet blev færdigskrevet. Projektbeskrivelsen vil indeholde en metodedel, hvor vi redegør for: Vores teorivalg Projektets struktur Præsentation af vores dataindsamlingsmetoder Præsentation af projektdeltagerne Dernæst vil projektet indeholde en teoridel, hvor vi: Definerer sanseintegration som den teori vi læner os op af i projektet, på trods af at det er en behandlingsmetode. Gennemgår de syv sanser med vægt på de fire udvalgte borgere. Side 10 af 79

11 Definerer berøring brugt i projektet. Redegør for hjernens funktion ifølge neuropsykolog A.R.Luria. En diskussionsdel, hvor vi forholder os til de indsamlede data, opnåede resultater, mulige fejlkilder samt anvendelsesaspektet. En konklusionsdel, hvor vi svarer på vores problemformulering. 3.0 Metode. Vi har som udgangspunkt lagt vægt på sansestimulering, som er en metode, udviklet af den amerikanske ergoterapeut Jean Ayres, til undersøgelse og behandling af mangelfuld sanseintegration hos børn. Metoden har i praksis været anvendt til voksne i USA de sidste 50 år, og i Danmark de sidste 25 år. Den er med succes blevet brugt i forbindelse med personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Vi har også beskrevet de syv sanser, da det er vigtigt at se nærmere på, hvilke svage og stærke sanser borgerne har, og hvor man skal sætte ind med sansestimulering. Da vi har brugt berøring som en metode, har vi også beskrevet dette i vores teoridel, for at læseren bedre kan forstå, hvor betydningsfuldt det er for krop, velvære og udvikling. I arbejdet omkring sansestimulering, synes vi, at det er vigtigt at få et indblik i, hvorledes hjernen bearbejder indkomne stimuli Hertil vælger vi at bruge Lurias inddeling af de tre hjerneblokke, da modellen beskriver hjernens funktion på en overskuelig måde. Vi har endvidere valgt følgende dataindsamlingsmetoder: SIIR-test: Sensory Integration Inventory-revised for individuals with Developmental Disabilities, (sanseintegrations spørgeskema for personer med udviklingsbetingede handicaps), er en screenings-test, der er udviklet af ergoterapeuterne Judith E. Reisman, Phd, OTR, FAOTA og Bonnie Hanschue, OTR Side 11 af 79

12 SIIR-testen består af fire dele. Tre af delene tester for de taktile, vestibulære og proprioceptive problematikker og den fjerde del tester for generelle problematikker. Hver del består af en række spørgsmål der besvares med ja/nej/ved ikke. Derudover er der til hver del plads til yderligere kommentarer. (se bilag 1) SIIR-testen er besvaret af en pædagog med kendskab til den enkelte borger fra dennes bolig. På baggrund af enkelte borger. SIIR-testen har vi udarbejdet sensoriske handleplaner for hver The Sensory Assesment and Profiling Tool: The Sensory Assessment and Profiling Tool, er et observationsredskab til at give et billede af en persons sansemæssige præferencer. De områder, som bliver afdækket er: vestibulær, visuel, auditiv, taktil, gustatorisk, olfaktorisk og de kinæstesiske sanser. Vi udfyldte i fællesskab med Hanne Holmer dette skema (se bilag 2) og Hanne lagde det efterfølgende ind i et computerprogram. Her blev der udarbejdet grafer for det sensoriske billede for den pågældende borger. Disse grafer lå til grund for de aktiviteter samt indsatser vi havde i projektforløbet. Side 12 af 79

13 Snoezel observation, check liste: Snoezel-observation check listen er udviklet af Snoezel Coach Ilse Achterberg Efter at have gennemgået check listen udvalgte vi enkelte sider med henblik på at udfylde skemaet efter hver afsluttet projekt-time. ( se bilag 3) Dagbog: Vi førte alle sammen udførlig dagbog over forløbet og de succeser og problematikker, der dukkede op undervejs. Vi skrev i dagbog, hver gang vi havde projekt. 3.1 Projektets struktur. Projektet har været inddelt i tre faser. Fase 1: Opstartsfasen, 1. april 2006 til 15. august Vi er en arbejdsgruppe på fire socialpædagoger, som dagligt arbejder på fuld tid i A- huset i Den Sociale virksomhed Falster. I denne fase udvalgte vi de fire borgere, som skulle deltage i projektet. Alle fire borgere har en medfødt hjerneskade og øget muskeltonus. Vi havde tre møder med Hanne Holmer, hvor vi i fællesskab strukturerede de individuelle forløb i sanserummet. Vi læste en del litteratur om sansning og sanseintegration, samt gennemlæste borgernes skriftlige planer. I samarbejde med borgernes kontaktpædagoger i deres boliger, udarbejdede vi en vurdering af den samlede funktionsprofil på de fire udvalgte borgere, der dermed ville føre til en mere målrettet indsats i projektet. Materialet var udleveret af Hanne Holmer. Ved brug af et observationskema( the sensory assesment and profiling tool) skabte vi et billede af borgernes sansemæssige præferencer. (se bilag 2) Side 13 af 79

14 Fase 2: Den aktive fase, 15. august 2006 til 15. februar 2007 I denne fase arbejdede vi enkeltvis med den respektive borger 2 gange 45 minutter om ugen i sanserummet. Vi havde tre møder med Hanne Holmer, hvor vi blev vejledt og guidet i forhold til de problematikker, der dukkede op i forløbet, samt fik udvekslet de erfaringer vi gjorde os i forløbet. Derudover læste vi løbende ny teori bl.a. anbefalet af Hanne Holmer. Fase 3: Efterbearbejdning og skrivefase, 15. februar 2007 til 1. juli 2007 Databearbejdning, vejledning ved Hanne Holmer og færdigskrivning af projekt. 4.0 Teori. 4.1 Sanseintegration: Sanseintegration er et ergoterapeutisk behandlingskoncept udviklet fra midt i 50érne af den amerikanske ergoterapeut A. Jean Ayres ( ). Det blev overvejende udviklet til brug hos børn med udviklingsforstyrrelser, som en metode til at udvikle sansernes samarbejde i hjernen. Teorien er baseret på eksperimenterende neurovidenskab, udviklet på grundlag af studier, hvor A. Jean Ayres sammenligner det normale barns motoriske og sensoriske udvikling i forhold til børn med indlæringsvanskeligheder. Metoden er baseret på eksperimenterende neurovidenskabelig teori, på studier af normal udvikling samt undersøgelser af børn med indlæringsvanskeligheder. (Kilde: Conceptual Foundations of Occupational Therapy, Gary Kielhofner) Et af grundprincipperne i sanseintegrationsteorien er, at såfremt terapeuten sørger for, at miljøet rummer aktiviteter til stimulation af bestemte sanser, vil en person med specifikke sanseintegrative-dysfunktioner selv søge de aktiviteter, som giver optimale muligheder for stimulering af de sultne sanser. Ud fra dette grundprincip observerer, analyserer og forstår vi personernes aktiviteter og adfærd. Derved får vi informationer om, hvilke sanseintegrative dysfunktioner, deltageren har, og dermed hvilke stimuli, der er behov for. Metoden og effekten af sanseintegrations-behandlingen er beskrevet og videnskabeligt dokumenteret i forhold til den oprindelige målgruppe; Side 14 af 79

15 udviklingshæmmede børn, men ikke i forhold til andre grupper med hjerneskader og sindslidelser. (Kilde: Sensory Integration, Therory and Practice, Ann Fischer og Conceptual Foundations af Occupational Therapy, Gary Kielhofner) I Danmark er det bl.a. ergoterapeuterne Hanne Holmer (psykiatriske og udviklingshæmmede personer) og Birgitte Christensen (yngre hjerneskadede personer og personer med halvsidig lammelse), der har været pionerer på området. (Kilde: Temanummer om Sanseintegration, Hanne Holmer, Betty Søgård og Birgitte Christensen m.fl., Ergoterapeuten nr. 19, 1989.) A Jean Ayres definerer sanseintegration som: Sansning er den påvirkning fra omgivelserne, vi til stadighed udsættes for via vores sanser. Integration er organiseringen af disse sanseindtryk til helheder. Sanseintegration er organiseringen af sansning til brug. Vi oplever vores krop, andre mennesker og verden omkring os, fordi vores hjerne formår at integrere sanseindtrykkene til meningsfulde former og relationer. Måden hjernen placerer, sorterer og ordner indtrykkene kan sammenlignes med en politibetjent, er dirigerer trafikken. Når sanseindtrykkene flyder frit, kan hjernen bruge dem til at forme oplevelser, adfærd og indlæring. Hvis informationsstrømmen af en eller anden grund er/bliver uorganiseret, kommer livet til at ligne en trafikknude i myldretiden. A. Jean Ayres så det i forhold til udviklingshæmmede børn, -at hjernen ikke formår at integrere sanseindtrykkene. Sanseindtryk er føde for hjernen. De sørger for den energi og viden, det kræver at styre krop og sind. Uden en god sanseintegration kan indtrykkene ikke fordøjes ordentligt og dermed nære hjernen. A. Jean Ayres giver et eksempel med en appelsin, der skal skrælles og spises. Hun siger: Du sanser appelsinen med dine øjne, næse mund, huden på dine hænder og fingre, og også musklerne og leddene i fingrene, hænderne, armene og munden. Hvordan ved de, at det drejer sig om en enkelt appelsin, og ikke flere forskellige? Hvad får dine to hænder og ti fingre til at arbejde sammen? Alle indtrykkene fra appelsinen og fra fingre og hænder samles på en eller anden måde et sted i hjernen, og denne integration sætter dig i stand til at opfatte appelsinen som en helhed og til at bruge hænder og fingre i et samarbejde om at skrælle appelsinen. A Jean Ayres mener, at de første syv år af et menneskes liv er hjernen først og fremmest en sansebearbejdende maskine. Hvis hjernen ikke er god til at bearbejde sanseindtryk, vil den heller ikke være god til at styre adfærden. Hvis sanseintegrationen ikke er god, bliver det sværere at indlære og personen vil få svært ved at klare almindelige krav og påvirkninger. Side 15 af 79

16 Alle mennesker har brug for sanseindtryk for at fungere. Hvis sanseindtrykkene mangler, vil personen ty til selvstimulering, selvmutilering (skade sig selv) eller stereotyp meningsløs adfærd. A Jean Ayres mener, at ethvert barn er født med gener, der giver os en basis-kapacitet for sanseintegration. Hun skriver ligeledes, at den højeste udviklingsgrad af sanseintegration viser sig gennem Adaptiv Respons. Adaptiv Respons er en meningsfuld målrettet respons på en sanseoplevelse. Du er tørstig ser et glas med vand og rækker ud efter det, fører glasset til munden og drikker af vandet. Den canadiske ergoterapeut Amy MacDonald inddeler påvirkningen af sanser i 3 niveauer Sanseunderholdning: Et rent sansebombardement, som af personen med intakt sanseapparat kan opleves som opløftende og livgivende, men som for en person med sanseintegrativ dysfunktion kan være voldsomt forstyrrende. Sansestimulation: Er en metode, der bruges ved general stimulering af alle sanserne, og har til formål at forebygge skadelige virkning af sansemangel kaldet sansedeprivation. Sanseintegration: Er en målrettet stimulering på baggrund af en nøje individuel udredning og med et defineret mål. Side 16 af 79

17 4.2 Snoezelen: Begrebet SNOEZELEN stammer fra Holland, hvor en gruppe pædagoger i 70 erne udviklede et koncept om specielle sansehuse for mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, som grundet deres forskellige handicaps, ikke i deres hverdag, kunne opnå tilstrækkelig med sanseoplevelser til at opretholde et stabilt og trygt forhold til omverdenen. Snoezelen er sammensat af to hollandske ord snuffelen og doezelen som betyder henholdsvis at snuse og at døse. Snoezelhuse bygges op med både snuserum og døserum, hvor sanserne kan stimuleres og vækkes eller få ro og slappe af. Disse to ord dækker meget godt hvad aktiviteten indeholder: At snuse er at bruge en eller flere sanser aktivt for at få informationer fra omverdenen. At døse er ikke at sove, men der er skruet noget ned for bevidstheden. Omverdenen, med de mange sansemæssige påvirkninger er der, men man tillader disse påvirkninger at skylle hen over sig, uden at der bliver foretaget noget i den anledning. Disse to yderpunkter, aktiv og passiv oplevelse af omverdenen, er indbefattet i konceptet Snoezelen. Snoezelen er først og fremmest et koncept, der tager sit udgangspunkt i fysiske rammer for sanselige oplevelser. Vi oplever alle verdenen gennem vores sanser, men mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne oplever verdenen gennem deres sanser, uden nødvendigvis at kunne bruge disse oplevelser i andre udviklende processer som: tænkning, følelser og handling. Side 17 af 79

18 Tanken med Snoezelen er at tilbyde mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne nogle oplevelser af sanselig art. Målet er, at oplevelserne bliver kognitiv tilgængelige, forståelige og forhåbentligt behagelige. Men dét der er vigtigt i den forbindelse er, ikke den kognitive forståelse af, hvad der sker, men en kvalitativ oplevelse. Måden at gøre dette på er, at skabe nogle rammer omkring en aktivitet, der samtidig garanterer en hyggelig, tryg atmosfære, hvor borgeren sammen med pårørende, pædagoger eller andre, der har et godt kendskab til borgeren, i tæt fysisk samvær, oplever forskellige former for sansemæssige påvirkninger. I særligt indrettede Snoezelrum eller Snoezelhuse får man forskellige sansepåvirkninger, som giver borgerne nye oplevelser og ro i sindet. Konceptet har været velkendt indenfor pædagogkredse igennem mange år, specielt i forhold til arbejdet med mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne, og rundt omkring i Danmark findes der flere Snoezelhuse, oftest i forbindelse med større institutioner. Fra Holland har Snoezelkonceptet spredt sig ud over Europa, og specielt i England, Sverige og Norge findes der mange Snoezelhuse eller MultiSensory Environments, (MSE), som de også kaldes. Det første Snoezelhus i Danmark åbnede i slutningen af 80 erne, og siden er der skudt flere huse op rundt om i landet bl.a. i Esbjerg, Mariager, Skanderborg, København, Snekkersten og Maribo. Snoezelhuse er i sit oprindelige koncept ikke betegnet som egentlig behandling, men som et sted hvor borgerne og deres hjælpere evt. pårørende eller personale kan være sammen på en anderledes måde. Gensidig oplevelse og ligeværdighed er to vigtige begreber i Snoezelen. Specielt i Sverige og i England anvender de i stigende grad rammerne i Snoezelhusene til målrettet terapeutisk behandling, afspejlet i personalesammensætningen, som overvejende Side 18 af 79

19 består af ergoterapeuter, fysioterapeuter, psykologer og specialpædagoger. Igennem de senere år er der også her i Danmark begyndt at komme flere og flere faggrupper indenfor sundhedsvæsenet, som lejer sig ind i Snoezelhusene med deres patienter, og bruger det som et supplement til den behandling de tilbyder, enten på sygehuse eller klinikker. 4.3 Sanserne. De syv sanser: De syv sanser er indbyrdes afhængige. Mangler der input fra en sans, tager de andre sanser over, eller hvis en sans dominerer for meget er det på bekostning af andre sanser. I arbejdet med sanseintegration er det vigtigt, at se på om sanserne er de vigtige sanser eller de supplerende sanser, og om de starter samarbejdet tidligt i udviklingen. De vigtige sanser (kaldes også indre sanser) er den taktile, den vestibulære og den proprioceptive sans. De supplerende sanser (kaldes også ydre sanser) er den visuelle, den auditive, den olfactoriske og den gustatoriske sans. Vi vil kort beskrive de enkelte sanser og deres funktioner. I vores projekt har vi valgt, at bruge de tre vigtige sanser, fordi de har betydning for, at opnå en god muskeltonus. Den vestibulære sans: Denne sans er den første af vore tre vigtige sanser. Det vil sige, at den udvikles tidligt i svangerskabet, og stimulerer fosteret, ved moderens bevægelser. Derfor er det vigtigt, at leve aktivt i graviditeten. Normalt mærker vi ikke de indre sanser så meget, men hvis de ikke er veludviklede, kan de volde os besvær. Hvis vi f. eks. er ramt af virus på balancenerven, ved vi hvor ubehageligt det kan være, at gå rundt og være svimmel, og man opdager hvor stor indflydelse vestibulærsansen har på de fleste hjernefunktioner. Den vestibulære sans sanseceller / receptorer er placeret i labyrinten og buegangene i det indre øre. Sansecellerne registrerer tonus (muskelspænding) og hovedets Side 19 af 79

20 bevægelser, stilling i forhold til kroppen, op / ned højre / venstre frem / tilbage. Funktionen holder balancen i samarbejde med muskelreflekser. Den vestibulære sans har forbindelse til det meste af centralnervesystemet og denne forbindelse gør, at vi er i stand til, at reagere med små bevægelser og øjenbevægelser, for at kompensere for ændringer i kroppen eller omgivelsernes bevægelser. Med alderen "knækker" sansecellerne i det indre øre af, og sansecellernes registrering af forandringer i balancen forsinkes. Nogle borgere med problemer i sanseintegrationen har overreagerende vestibulærsans, som betyder, at de er bange for at falde, har højdeskræk, eller helst ikke vil bevæge sig. Andre har underreagerende vestibulærsans og vil reagere forsinket på f. eks. fald - de snubler og mister let balancen. Tegn på dårlig vestibulærsans er: - dårlig balance og manglende evne til at genvinde balancen. - nedsat eller øget muskeltonus ( musklernes hvilespænding ) - tung som " død " vægt. - ofte usikre øjenbevægelser. Stimuli af den vestibulære sans sker ved : - vugge, snurre, gynge. - alle bevægelser med hovedet. - langsomme rytmiske bevægelser virker sløvende, hurtige bevægelser er tilbøjelige til at virke opkvikkende. Man stimuleres mest ved selv at være i bevægelse (hovedets position) men også at se verden i bevægelse er en vestibulær udfordring. Har en borger problemer med den vestibulære sans, kan man opleve, at der sker en selvstimuleringm, evt ved at rokke frem og tilbage eller snurre rundt. Den taktile sans: Den taktile sans bliver ligesom vestibulær-sansen udviklet tidligt i svangerskabet, og er vigtig for kropsbevidtsheden. Den taktile sans sanseceller er placeret i huden som Side 20 af 79

21 er det største organ vi har. Her registreres de mest basale sanseoplevelser vi har, såsom berøring, tryk, smerte og varme/kulde og huden adskiller os fra resten af verden. Funktionen er dels overlevelse en beskyttende effekt, hvor vi reflektorisk trækker os tilbage, hvis der er risiko for fare, dels oplevelse en diskriminerende effekt, hvor huden også er informationssamler, når vi rører noget eller bliver berørt af noget og sansecellerne sender besked til hjernen, for at fortælle om vi bliver berørt eller rører noget, med hvor stort tryk, om det gør ondt, og en identificering af det vi bliver berørt af eller rører ved. Når vi mærker berøring, er det fordi receptorer i huden registrer stimuli fra omverdenen og de står igen i forbindelse med sensomotoriske nerver. Nerverne leder impulserne videre til centralnervesystemet. Stimuli der aktiverer berøringsreceptorer, fremkalder både oplevelsen af berøring men også oplevelsen af ro og afspænding og en følelse af velbefindende (ro-hvile reaktion) Når de nerver, der sender information om berøring og behagelig varme bliver stimuleret bliver resultatet et lavere blodtryk og lavere koncentrationen af stresshormoner. Samtidig stiger indholdet af flere af de hormoner der i vores mavetarm kanaler, som insulin og oxytocin. Oxytocin er et hormon dvs. et stof der cirkulerer i blodbanen med det formål at påvirke forskellige fysiologiske funktioner. Den forekommer også som et signalstof i et stort netværk af nerver. Ved behagelige stimuli frigøres dette stof hos begge køn. Fordøjelsen, især optagelse af næringsstoffer, bliver mere effektiv og kroppens depoter fyldes op. Blodgennemstrømningen i hud og slimhinder øges mens den mindskes i vores muskler. Generelt kan man sige, at dybe tryk virker beroligende og overfladiske tryk føles alarmerende. Med alderen svækkes den diskriminerende funktion, og temperatur og smertesans nedsættes. Mennesker med sanseintegrations problemer, har ofte problemer i det taktile sanseapparat. Nogle har en overreagerende taktilsans, og prøver at undgå berøring, som andre ignorerer, eller finder det behageligt. Andre har en underreagerende taktil sans, og vil søge endnu stærkere stimuli. Side 21 af 79

22 Tegn på dårlig taktilsans er: - de kan ikke lide at få tøjet af. - de kan ikke lide at være snavset. - de kan ikke lide at blive berørt. - dårlig kropsbevidsthed. Stimuli af den taktile sans sker ved: - langsomme bevægelser med evt. en bold. - bløde klap med hænderne på ryggen. - lidt hårdere bevægelser, give et knus, tegne på ryggen eller arme. Har en borger problemer med den taktile sans, kan man opleve, at der sker en selvstimulering, som f. eks. gniden hænder, hånd til mund aktivitet, eller en køren rundt i håret med hånden. Det kan også være en selvdestruktiv adfærd, som at slå sig selv. Den proprioceptive sans: Den proprioceptive sans er den sidste af de vigtige sanser. Den er en af vores stille sanser som vi ikke lægger mærke til, hvis vi ikke fokuserer på den. Men vi forundres hvis den ikke er velfungerende. Den proprioceptive sans har sine sanseceller / receptorer i muskler, led, sener og ledkapsler og udflader i hele kroppen. Den mest effektive stimulation af denne sans er bevægelse, hvor musklerne trækker sig sammen, og strækker sig ud igen og når leddene trykkes sammen eller trækkes fra hinanden. Den har tre vigtige funktioner: - Bestemmelse af muskeltonus. - Opretholdelse af kropsholdning. - Kontrol af bevægelser. Side 22 af 79

23 Disse tre funktioner danner tilsammen grundlaget, for de motoriske færdigheder, som bliver til koordination. Med alderen bliver den proprioceptive sans generel svækket, og der opstår et behov for at bruge synet som kompensation. Tegn på dårlig proprioceptive sans er: -har besvær med at planlægge bevægelser. -har nedsat eller ingen kropsopfattelse og kropsbevidsthed. Stimuli af den proprioceptive sans: -at være i bevægelse -at blive masseret -være i kuglebassin -være i boblebad Har en borger problemer med den proprioceptive sans kan man opleve, at der sker en selvstimulering ved at skære tænder, voldsom klappen med hænderne, bide i genstande, og gang på tåspidserne. Synssansen: Den visuelle sans sanseceller / receptorer er placeret på øjets nethinde. Synssansen registrerer lys / mørke og farver og den fungerer ved at give besked om omgivelserne og tingenes placering i disse. Dette kaldes visuel perception. Når vi bliver ældre, sker der en generel svækkelse af synet og skarpheden aftager. Farvesansen svækkes og de blå grønne nuancer sorteres fra, og de gul røde nuancer bliver mere dominerende. Høresansen: Den auditive sans sanseceller / receptorer er placeret i det indre øre. Høresansens opgave er at genkende, forstå og lære sproglig kommunikation, samt give besked om omgivelserne igennem høreinformation. Når vi bliver ældre, sker der en generel svækkelse af høreorganet, som skyldes knæk af sansehår. Side 23 af 79

24 Lugtesansen: Den olfaktoriske sans sanseceller er placeret i lugtekolben i den øverste del af næsehulen. Den registrerer dufte/lugt i samarbejde med smagssansen. Lugteimpulserne går direkte til hjernen, hvor de bliver bearbejdet i følelseshjernen, - det limbiske system, som også registrerer hukommelse og følelser. Når vi bliver ældre skrumper lugteorganet og hastigheden af registreringen nedsættes. Smagssansen: Den gustatoriske sans sanseceller er placeret i smagsløgene på tungen. Der er et smagsfrit område midt på tungen. Smagsløgene registrerer sødt, surt, salt og bittert. Funktionen er at give information om en smagsoplevelse. Når vi bliver ældre skrumper smagsløgene og smagen af sødt bevares længst. (Kilde: Sanseintegration, ergoterapeutisk behandlingsmetoder til voksne med apopleksi eller andre former for hjerneskade. Ergoterapeut Birgitte Christensen) 4.4 Lurias De 3 hjerneblokke. Hjernens opbygning: Viden om hjernens og nervesystemets opbygning og funktion er grundlag for en optimal forståelse for brug af sanseintegrationsprincipperne i genoptræning af voksne med hjerneskader. ( Kilde; Hjerner på begynderstatiet, Susanne Freltofte og Viggo Petersen, og Hjernen, A.R. Luria, og Lurias Studier, Jytte og Marchen Møller ) Hjernens funktionsmåde inddelt i blokke: Hjernens blokke har hver deres funktion, som alle er indbyrdes afhængige for at hjernens samarbejde kan fungere. Den russiske neuropsykolog Alexander R. Luria har opdelt hjernen i 3 funktionelle blokke. Vi vil kort beskrive A. R. Lurias teorier. Side 24 af 79

25 Blok 1 er hjernens energicentral og det område, hvortil alle informationer kommer. Man kan kalde området for en slags relæcentral for strømforsyningen og fordelingen. Området fungerer på et ubevidst og reflektorisk plan, og der sker en umiddelbar sortering af stimuli. De hæmmende og fremmende områder ligger i det retikulære netværk i hjernestammen. De informationer der er vigtige bliver fremmet og sendt op til blok 2. De, der er uvæsentlige, bliver sorteret fra, og vi er ikke bevidste om, at de har været der. På toppen af blok 1 og i bunden af blok 2 findes de limbiske områder, der foretager en følelsesmæssig (emotionel) vurdering af de mønstre, som sansepåvirkningerne danner på blok 1 niveau. Blok 1 styrer funktioner som bevidsthed, vågenhed, reflekser, hjerterytme, respiration, kontinens og er tonusregulerende. De sensoriske impulser registreres sorteres frasorteres samordnes og integreres. Hjernestammen og de dybtliggende strukture består af: diencephalon, formatio reticularis, det limbiske system, hippocampus og cerebellum. (Kilde; Hjerner på begynderstadiet, Susanne Freltoft og Viggo Petersen, og Hjernen af A.R Lurie) Side 25 af 79

26 Blok 2 er en del af hjernen, der modtager, forarbejder og opbevarer informationer, i blok 2 er hjernen yderligere delt op i 3 zoner. Occipital-, temporal- og parietallapperne opdeles her i primære, sekundære og tertiære zoner med en hierarkisk struktur, dvs. blok 2 arbejder således, at sansning af et enkelt indtryk bliver til et samlet indtryk fra alle sanseområder. Zonernes specialisering er aftagende fra konkrete linier og former til en generel fortolkning af et maleri. Eks. Synet af en appelsin forbindes med ordet appelsin og fornemmelsen af en appelsin i hånden. Den indre oplevelse af den ydre virkelighed sendes videre til blok 3. Blok 2 består af højre og venstre hemisfærers cortex, der ligger bag den centrale fure. (Kilde; Hjerner på begynderstadiet, Susanne Freltoft og Viggo Petersen og Hjernen af A.R. Luria) Side 26 af 79

27 Blok 3 danner planer for og styrer personens adfærd ud fra de påvirkninger, der kommer fra blok 1 s styring af vågenhed, blok 2 s virkelighedsopfattelse og blok 3 s egne overvejelser. Den er i forbindelse med omverden gennem blok 2, og den kan kun fungere, når blok 1 forsyner den med nødvendige energi impulser ( sanseindtryk ). Denne blok er lokaliseret til den forreste tredjedel af hjernen. Det er den udadgående del af hjernen, hvor planer lægges og adfærden kontrolleres. På samme måde som blok 2, er den inddelt i zoner, der modsvarer tilsvarende zoner i blok 2. Blok 3 består af de 2 hemisfæres cortex, der ligger foran den centrale fure. (Kilde; Hjerner på begynderstadiet, Susanne Freltoft og Viggo Petersen, og Hjernen af A.R. Lurie) Ved en all-round hjerneskade ser man skader overalt. Det kan vise sig som svære kognitive problemer, hvor der er sket skade både mht. ide, initiativ, planlægning og udførsel af handling, da blok 3 enten er ude af drift eller mangler informationer fra de andre dele af hjernen. Blok 2 kan fejlfortolke virkeligheden og blok 1 kan enten ikke opretholde vågenhed eller den sender for mange ikke-relevante signaler igennem. Side 27 af 79

28 5.0 Præsentation af projektdeltagerne og beskrivelse af sanseforløbet. Borger A A er en mand på 43 år. Hans diagnose er Tetraphlegia Spastica delvis spastisk lammelse af alle fire ekstremiteter). Han bor på en døgninstitution, og har kontakt med sin familie. Resultat af sanseintegrations spørgeskema ( SIIR ): Aktuelle problemer med adfærd/funktioner: har hypermobile led. På det taktile område- modsatte sig barbering og tandbørstning ved personpleje. På det vestibulære område har A problemer med balancen. Han mister let balancen, støtter sig til personalet og har forsinket faldrefleks. Han læner sig til siderne ved siddende stilling og falder sammen på sofaen. A har problemer med den bileterale koordination (tosidig, både venstre og højre) og bruger en hånd i aktiviteterne som kræver to samt har en ujævn rytme i bevægelserne. Yderligere skifter han ikke ben ved hvert trin, når han går ned og op af trappen samt har slæbende gang. Hans bevægelighed i skulderåget er indskrænket. Han modsætter sig at deltage i aktiviteter med meget motorisk bevægelse og viser modvilje, når han bliver ført. På det proprioceptivt område mangler A velafgrænsende kropskonturer og har hyperekstension (overstrækning) af knæene. Han bliver hurtigt træt. Han er meget kejtet i bevægelserne og kejtet i sin måde at komme af og på redskaber. Holder genstande passivt og let i hånden (undtagen sit krus og sin ske). De generelle problemer: A har uforudsigelige emotionelle udbrud og har svært ved at falde til ro samt problemer med at klare overgange mellem aktiviteter, steder og mennesker. A har en forsinket respons til social kommunikation. Selvstimulerende adfærd: selvstimulering af munden Det ønskede mål: at få dæmpet muskeltonus. Side 28 af 79

29 Side 29 af 79

30 Side 30 af 79

31 Beskrivelse af sanseforløb: Projektet forløber to gange ugentligt i ca. 45 minutter pr. gang hvor pædagogen og borgeren er alene i sanserummet. Pædagogen er blevet introduceret og har gennemgået samt udarbejdet The Sensory Assesment and Profiling Tool på Side 31 af 79

32 borgeren i samarbejde med Hanne Holmer. Herigennem kunne pædagogen se hvilke stærke og svage sider borgeren har, og hvor indsatsen skal sættes ind. Beskrivelse af A s sanseforløb: Borgeren er vant til at bruge sanserummet og vandsengen. Han har aldrig vist tegn på at han ikke kan lide det, og har altid accepteret at ligge på vandsengen alene eller ved siden af en anden borger fra sin gruppe. Derfor var det heller ikke vanskeligt for A i begyndelsen at være i sanserummet. Pædagogen kunne klart se, hvad A s stærke sider var, og hvad hun skulle arbejde videre med. Ved at tage udgangspunkt i de stærke sider, styrker man dem og bevæger sig langsomt til at styrke de svage sider, som i A s tilfælde er vestibulært, taktilt og proprioceptivt. Da A s stærke sider er det visuelle og auditive, blev han hver gang tilbudt visuel stimulation med enten lysprojektor ( visuel og vestibulær stimulation ), fiberoptik eller discokugle, som stod stille for ikke at være for vækkende. Da A godt kan lide musik, tog pædagogen udgangspunkt i det musik, A reagerer bedst på, for at gøre ham godt tilpas og mere fortrolig med sanserummet. De første mange gange koncentrerede pædagogen sig om, at A skulle få det behageligt og prøvede sig frem med, hvad der virkede positivt dæmpende. A lå i begyndelsen med løftet hoved og anspændt nærmest sammenkrummet. A reagerede bedst, hvis vandsengen blev sat i rytmiske bevægelser. Efter et par gange blev han introduceret til en kugledyne, som blev lagt under ham og musik, hvis rytme var under 60 taktslag i minuttet. Pædagogen har på denne måde skabt optimale betingelser for at kunne arbejde videre med håndledsmassage og de dybe tryk på armene. Tilsammen endte det med en meget mere dæmpet muskeltonus, hvor A virkede afslappet og hans hoved hvilede på puden. Efter de første to måneder accepterede A, at der blev lagt en kugledyne over ham, bedst i starten, når han havde lagt sig på vandsengen. Kugledynens funktion er netop at give dybe tryk, og pædagogen forstærkede det, ved selv at trykke benene og armene mod dynen. Resultatet var en hurtig afslapning af hele kroppen. De sidste par måneder viste A mere glæde, når han kom ind i sanserummet, og det gik også betydeligt hurtigere for A at slappe af. Udover at hans mukeltonus blev dæmpet, var der flere sidegevinster: Side 32 af 79

33 - Selvstimulering af munden er blevet mindre. - Er mindre ængstelig, når A bevæger sig rundt og har fået bedre balance. - Går meget mere oprejst. - Fordøjelsen er blevet bedre. Der er færre dage, hvor A nægter at spise. Borger B B er en mand på 23 år. Han er multihandicappet og født med hjerneskade. Han er blind og er spastisk lammet samt får epilepsianfald 2-3 gange årligt. B er kørestolsbruger og skal have hjælp til alt. Han holder meget af musik. Resultat af sanseintegrations spørgeskema ( SIIR ): På det taktile område modsatte han sig personlig pleje ved barbering og tandbørstning B er vedvarende optaget af sine hænder til mund aktivitet, putter hænderne ind i munden, gnubber fingrene mod den anden hånd og sidder på sine fødder på madrassen. Når han bliver vred eller frustreret bider han sig i hånden og er højtråbende. På det vestibulære område er A god til at bruge armene til hjælp ved skift mellem de forskellige stillinger både når han sidder i kørestolen eller på en madras. Han bruger overvejende en hånd hvor aktiviteterne kræver to hænder (drikker med to). Modsætter sig at deltage i aktiviteter med megen motorisk bevægelse ved at synke sammen i foster stilling. Han udviser selvstimulerende adfærd ved at rokke kroppen frem og tilbage og virre med hovedet. På det proprioceptivt område har B øget tonus og ligger i foster stilling. Ved aktiviteterne bliver han hurtigt træt. Han er kejtet i bevægelserne, samt former ikke hånden til at holde på genstande, eller hvis han gør det, så holder han dem et øjeblik for at smide dem det næste. Han udviser selvstimulerende adfærd ved at skære tænder og bide i genstande. De generelle problemer: laver gentagne vokale lyde, har det svært ved at orientere sig mod andre mennesker og hans koncentration er kortvarig og letafledelig. Det ønskede mål: at få dæmpet muskeltonus og at opnå bedre kropsopfattelse. Side 33 af 79

34 Side 34 af 79

35 Side 35 af 79

36 Side 36 af 79

37 Beskrivelse af B s sanseforløb. B er vant til at bruge sanserummet samt vandsengen. Han har altid udvist glæde og accept ved at ligge på vandsengen både alene eller sammen med en anden borger eller personale. Han er ligeledes glad for musik til alle lejligheder, og dette kan få ham til at falde til ro. B havde scoret flest point i de auditive, proprioceptive samt taktile sanser, og pædagogen tager derfor udgangspunkt i disse, da det er her B vil være mest modtagelig for input. De første par gange koncentrerede pædagogen sig om, at B skulle blive fortrolig med hende samt berøring. B hørte musik, som han er vant til og glad for. I dette tilfælde Cartoons, som blev den auditive del af projektet sammen med et musikstykke sammensat af musik fra genren Music Cure, som rammer et pulsslag på omkring 60 taktslag i minuttet. Rummet var altid klargjort inden B ankom og Cartoons tændt for genkendelse. For at bakke sine handlinger op fortalte pædagogen hele tiden hvad der skulle foregå, hvilket ligeledes blev gjort gennem hele forløbet. B blev liftet over på vandsengen hvor han altid lå ovenpå en kugledyne, og i starten med yderligere en kugledyne over sig. De første otte gange forløbet kørte, fik B massage og dybe tryk på arme og hænder samt på fødder og ben, indtil knæ. I samarbejde med Hanne Holmer måtte dette forløb dog ændres, da B blev seksuelt opstemt af dette. Herefter fortsatte pædagogen forløbet uden fysisk berøring og med trykmassage uden på kugledynen. Enkelte gange forsøgte pædagogen ligeledes at fortsætte massagen af arme og hænder, men ligesom tidligere måtte dette stoppes. Resten af forløbet blev derfor bygget op med ti minutters afslapning/afspænding med Cartoons, hvor B lå på kugledynen med den anden kugledyne over sig. Derefter skiftedes til en anden musik, hvorefter trykmassagen påbegyndtes. Trykmassagen blev givet med hænder eller med tryk fra en pude. Dette blev gentaget 2-3 gange af cirka 3-4 minutters varighed. Hvert forløb blev afsluttet med småsnak, hvor pædagogen sad ved siden af B. Pædagogen forsøgte at holde i hånd, nusser hænder eller ansigt. De sidste 6-7 gange var dette en succes, og B viste tydeligt at han var tryg og tilpas med dette. Side 37 af 79

38 Før projektet var det svært at få B til at blive i sin kørestol. Han blev ofte vred og rokkede meget, og faldt først til ro, når han kom ned og ligge. Her lå han ofte i fosterstilling. Efter projektet sidder B oftere i sin kørestol uden at rokke så meget, og hvis han ligger ned, kan pædagogen nemt ved enkelte tryk få ham udstrakt. Borger C C er en mand på 24 år, multihandicappet, bor på døgninstitution og har kontakt med sin familie. C skal have fuld hjælp. Resultat af sanseintegrations spørgeskema ( SIIR): C er kørestolsbruger, lider af spasticitet i udpræget grad og skal have hjælp til alt. Han har intet verbalt sprog, ser meget dårligt og bruger briller. Hans humør skifter fra dag til dag og han er kommunikationssvag i alle former for kommunikation. På det taktile område har C ikke udvist særlige afvigelser eller vist synlige tegn på ubehag ved påklædning eller andre ADL - situationer. Det eneste han gør af selvstimulerende adfærd, er at kradse sig. Han kan lide at blive berørt og talt med. På det vestibulære område bliver C anspændt/irriteret ved motorisk bevægelse, samt fremtræder med en S-kurvet kropsholdning. Armene holder han indadroteret. På det proprioceptive område er C passiv medmindre han opfordres eller assisteres til bevægelse og deraf trættes han hurtigt. Han kan slå ud med arme og ben og drejer hovedet fra side til side. Ved aktiviteterne holder han passivt genstande i hånden i stedet for at manipulere/håndtere dem. Når man lægger ham ned, er C ude af stand til at placere sig lige. Som selvstimulerende adfærd kan man nævne, at han skærer tænder. De generelle problemer: C er emotionelt labil dvs. at der kan forekomme uforudsigelige emotionelle udbrud. Han udviser angst, hvis personalet er usikker. Man har ikke bemærket, at han reagerer ved smerte, berøring, lyde, lugt eller lys. C s stærke sider er de auditive og proprioceptive sanser. Det ønskede mål: At få dæmpet muskeltonus. Side 38 af 79

39 Side 39 af 79

40 Side 40 af 79

41 Side 41 af 79

42 Beskrivelse af C s sanseforløb C er fortrolig med sanserummet. Han nyder at ligge i vandsengen med en kugledyne over sig, med rolig musik og lysprojektor. Han slapper helt af og falder ofte i søvn. C s stærke sider er de auditive og kinæstetiske sanser. Så snart pædagogen og C lukkede døren bag dem til sanserummet var C rolig og afventende. Pædagogen støttede sine handlinger op verbalt hver gang, så C var forberedt. C var dog meget anspændt i hele kroppen, skar tænder og havde ofte mange smerter i forbindelse med muskelspændinger. C er meget glad for rolig musik med et pulsslag på omkring 60 taktslag i minuttet. Under hele forløbet havde C kugledynen over sig. De første par gange var C meget vågen og opmærksom på pædagogen og omgivelserne, og havde lidt svært ved at slappe helt af. Men med tiden blev han fortrolig med situationen og slappede fuldstændig af. Kroppen var afslappet og arme og ben kunne ved hjælp af trykmassage og strøg, strækkes ud. C holdt op med at skære tænder, begyndte at smile og cirka en halv time inde i forløbet faldt han i søvn. Pædagogen vækkede ikke C efter de 45 minutter, som forløbet varede, men lod C hvile sig. Muskeltonus blev væsentligt dæmpet, især lige efter forløbet i sanserummet. Det aftog dog igen i løbet af dagen. Borger D D er en kvinde på 56 år. Hendes diagnose er Imbecil mongol ( Downs Syndrom ). Hun bor på en døgninstitution. Resultatet af sanseintegrations spørgeskema ( SIIR ): Aktuelle problemer med adfærd / funktioner: Har muskelspændinger i armene og de er altid bøjede i skulderhøjde. På det taktile område trækker D bukser / ærmer op og smider tøjet ved toiletbesøg og gnider spyt rundt om munden. Side 42 af 79

43 På det vestibulære område, mister D let balancen, støtter sig til personalet, har ingen ekstension (faldrefleks), bruger en hånd hvor aktiviteten kræver to, ujævn rytme ved bevægelse af begge arme eller ben. Ved gang på trapper skifter hun ikke ben ved hvert trin, slæbende gang, dårlig hæl tå afvikling, har bredstående fodstilling og bredsporet gang, modsætter sig at deltage i aktiviteter med motorisk bevægelse, og modvilje i at blive ført, udviser nedsat reaktion fra posturale reflekser (holdningsreflekser, der sørger for at opretholde de forskellige legemsdele i den rigtige position i forhold til hinanden.). På det proprioceptive område er hendes muskeltonus passiv, medmindre der opfordres til bevægelse. D bliver hurtigt træt og har intet sprog. D er klodset / kejtet i bevægelser, former ikke hånden når hun skal holde på genstande, dog når hun skal spise eller drikke og tager høje skridt, når hun går på trapper. Ved de generelle problemer har D svært ved at klare overgangen mellem aktiviteter, steder og mennesker, har forsinket respons til social kommunikation eller sansestimuli, reagerer ved smerte, lyd, lugt, lys, har svært ved at orienterer sig mod andre mennesker og aktiviteter, er letafledelig og har kortvarig koncentration ved aktiviteter. D s stærke side er den auditive sans. Derfor valgte pædagogen D s egen musik, som hun kendte godt. Det ønskede mål for D er at få dæmpet muskelspændingerne i armene. Side 43 af 79

44 Side 44 af 79

45 Side 45 af 79

46 Side 46 af 79

47 Beskrivelse af D s sanseforløb: D har af og til været med i Snoezelhuset i Maribo, og nogle gange været med i vores eget sanserum. Begge steder har hun ligget på vandsengen, så den var hun kendt med. Alligevel var der nogle problemer, da pædagogen startede projektet op. D havde ikke lyst til at komme ind i sanserummet, så der skulle noget tilvænning til, for at få hende med derind. Det gjorde pædagogen ved at pædagogen og D gik nogle ture op og ned ad gangen. For hver gang de kom til sanserummet, kiggede de ind i det. Det tog et par gange inden D accepterede sanserummet. Pædagogen kunne klart se, hvad D s stærke sider var, og hvad hun skulle arbejde med. Ved at tage udgangspunkt i de stærke sider, bliver de svage sider styrket samtidig. I D s tilfælde er det de visuelle, taktile, proprioceptive og vestibulære sanser. D s stærke side er auditiv. Derfor valgte pædagogen D s egen musik, som hun kendte godt. For at styrke de svage sider blev D tilbudt fiberoptik, discokugle samt kugledyne. Det fik D til at føle sig godt tilpas. D begyndte med at spille bold, med en ballon eller en badebold, som begge er bløde og nemme at gribe. Dette var for at få vækket D. De første par gange lå D på vandsengen med kugledynen over sig. Derefter også med kugledynen under sig. Pædagogen havde nu skabt optimale betingelser, for at kunne arbejde videre med at dæmpe muskeltonus. Resultatet var en hurtig afslapning af hele kroppen. De sidste par måneder viste D glæde ved at komme i sanserummet og styrede uopfordret mod vandsengen. Muskeltonus er blevet væsentligt dæmpet, især lige efter besøget i sanserummet. Side 47 af 79

48 6.0 Bias I vores aktive fase, har der været flere bias ( ydre påvirkninger), der har kunnet påvirke forløbet og resultatet af denne. Alle er i den aktive fase flyttet til nye boliger med nye bofæller og pædagoger. C har haft længere sygeperioder. A blev introduceret til en kontorstol, som gjorde ham mere mobil og selvstændig. 7.0 Konklusion Vi har gennem dette forløb fået bedre forståelse for vigtigheden af viden om sanseintegrationsprincipperne, især i forhold til denne gruppe borgere, som vi arbejder med. Borgerne kan ikke selv opsøge aktiviteterne til stimulation, og de formår ikke at sortere sanseindtrykkene korrekt. De tyr ofte til selvstimulation f.eks. af munden eller hele kroppen, og lider ofte af smerter på grund af spændinger eller døjer med dårlig balance. Det er vigtigt, at der er personer i deres miljø, der påtager sig en støttende og opfordrende rolle, sådan som vi gjorde og som arrangerer aktiviteterne, hvor de har rig mulighed for stimulering, som er tilrettelagt efter deres behov. Det er derfor dejligt, at Snoezelkonceptet spreder sig som ringe i vandet og at der efterhånden er flere og flere der opdager konceptets værdifulde virkning på mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne. Det krævede en del tilvænning fra både vores og borgernes side, men efter nogen tid viste det sig at være yderst succesfuldt og effektivt. Vi brugte meget tid på at observere borgernes reaktioner i forløbet, for derved bedre at kunne aflæse deres grænser. I én borgers tilfælde blev han seksuelt opstemt af fysisk berøring, og pædagogen måtte stoppe, fordi det overskred hendes grænser. Projektet fortsatte derfor med dybe Side 48 af 79

49 tryk udenpå kugledynen, hvilket betød at borgeren bedre kunne slappe af og fokusere på forløbet. Kendetegnende ved alle fire borgere var, at det intensive forløb i sanserummet var medvirkende til, at deres muskeltonus i udpræget grad blev dæmpet. Det viste sig dog hurtigt, at denne positive effekt kun var gældende under forløbet i sanserummet, og aftog gradvist i løbet af dagen. Efter vi havde analyseret vores tests - SIIR, spørgeskema og The Sensory Assesment and Profiling Tool, i vores opstartsfase, fik vi opsummeret resultaterne. Vi er kommet til den konklusion, at borgernes problemer i forhold til dagligdagens aktiviteter skyldes dysfunktioner af den taktile, vestibulære og proprioceptive sans, hvor de fire andre sanser har bedre funktion og kan bruges som tilgang i vores sansestimulering. Vi kunne få borgerne til at bruge den visuelle (undtagen en borger, da han er blind) og den auditive sans for efterhånden at kunne styrke de andre tre primære sanser. Her kan det nævnes at brugen af SIIR-testen og The Sensory Assesment And Profiling Tool har været en stor hjælp til at indkredse indsatsområderne hos den enkelte borger. Vi brugte Snoezel observation checklisten (bilag 3) i opstartsfasen, men fandt den mangelfuld til vores observationer, og vi gik over til dagbogsformen i stedet. Det er dog ikke ensbetydende med, at andre ikke vil kunne få gavn af den i et lignende forløb. Den første tid gik både for pædagogen og borgeren med at lære hinandens grænser at kende, og først efter et par uger kunne vi se at vores gentagne stimulering blev effektiv. Borgerne, som vi har arbejdet med, har alle hjerneskader og øget muskeltonus. Når vi ser på hjerneblokopdelingen kan vi i blok 1 se, at det er sensoriske og motoriske impulser, der passerer her. Hvis der er opstået en hjerneskade på blok 1 og tonusreguleringen er beskadiget, kan personerne ikke kontrollere deres tonusspændinger og hermed opstår der problemer på de vestibulære og proprioceptive område. Derfor er det godt at bruge stimuli i form af rytmiske bevægelser (vugge, snurre, gynge) og på den måde få dispenseret for de manglende funktioner. Men som med meget andet, kræver det tilvænning og finfølelse. Vi har brugt vandsengen, men man kan lige så effektivt bruge en hængekøje eller en gynge. Side 49 af 79

50 Den dæmper borgernes muskeltonus, hvilket giver dem mulighed for at strække deres krop og derigennem få øget velvære. Området i blok 2 er et integrationscenter, hvori de forskellige sanser kan føle, følge og samarbejde med hinanden. Området har på denne måde betydning for sanseintegrationen. Når vores borgere modtager sanseindtryk i denne blok, er de ikke i stand til at forarbejde dette og få samlet indtrykkene fra alle sanseområderne. Vi ser derfor vigtigheden i brugen af sanserummet, da vi her er i stand til at tilpasse og regulere sanseindtrykkene. I sanserummet kan vi skrue op eller ned for indtrykkene alt efter behov, og det giver mulighed for modtagelse, forarbejdning og lagring af disse. Hermed kan vi fastslå, at viden om hjernen og nervesystemets opbygning og funktion er grundlæggende, for at kunne forstå brugen af sanseintegrationsprincipperne. Vi har i vores forløb først og fremmest arbejdet med den vestibulære og den proprioceptive sans, men vi har ikke glemt den taktile sans. Vores fire borgere har øget muskeltonus, dårlig kropsbevidsthed og besvær med bevægelser. Dysfunktionerne er karakteristiske for den proprioceptive og vestibulære sans. Sansecellerne for disse to sidder i muskler, led og sener og det indre øre, og derfor er en vandseng mm. et godt redskab i arbejdet med bevægelser. Kugledynen øger med sine tryk, kropsopfattelse og kropsbevidsthed. Kugledynen er et godt redskab, hvor borgerne får et mekanisk tryk for at øge tolerancen for berøring. Ved at gå forsigtigt frem, giver det én mulighed for at arbejde med hænderne (dybe tryk og berøring). Vi begyndte forsigtigt med den taktile sans. Borgerne skulle lige vænne sig til forløbet, være fortrolige med de auditive og visuelle indtryk og med vandsengen. Den taktile sans er meget følsom, og hvis man er taktilsky kan berøring opleves ubehageligt og negativt. Da vi helst ville skabe en positiv reaktion, blev vi introduceret i dybe tryk som opstart til berøring og håndmassage. Hanne Holmer fortalte, at det er bedst at begynde med ti dybe og hurtige tryk på hænderne, for senere at udvide dette til armene og ende med fast massage. De aktiviteter vi har valgt at bruge i sanserummet er blevet nøje tilrettelagt for at give borgerne de bedst mulige betingelser for stimulering af den vestibulære, den proprioceptive og til sidst den taktile sans. Side 50 af 79

51 Borgerne har fået bedre funktion på de tre områder. Dette er ikke umiddelbart målbart, men via vores dagbøger og observationer kunne vi se og opleve, at deres muskeltonus blev dæmpet og kombinationen af musik, vandseng og berøring, gav borgerne en afslapning og velvære som vi ikke havde opnået før. Det gav sig til udtryk ved efterfølgende, at give borgeren en længere afspændingsperiode med dæmpet muskeltonus og som nogle sidegevinster kunne vi også observere at selvstimulering af munden blev mindsket, fordøjelsen bedre og balanceevnen forbedret. Vi kan som afslutning konkludere, at vi i disse fire borgeres tilfælde har kunnet dæmpe muskeltonus ved en målrettet indsats, og at sanserummet har været et godt redskab. 8.0 Perspektivering Vi vil først og fremmest dele vores viden og erfaringer med vores arbejdskollegaer i A-huset, men også med alle de, der har berøring med mennesker med fysisk og psykisk nedsat funktionsevne såvel professionelt som privat. Målet er også, at det bliver en integreret del af vores aktivitetstilbud til de borgere der løbende vil have behov for sådan en insats. Det er vores håb, at relevante grupper kan bruge vores projekt som inspiration til deres fremtidige arbejde. Side 51 af 79

52 Litteraturliste Sanseintegration ergoterapeutisk behandlingsmetoder til voksne med apopleksi eller andre former for hjerneskade Ergoterapeut Birgitte Christensen Januar Afspænding, ro og berøring Kerstin Uvnäs Moberg Natur och Kultur, 2000 ISBN Sensory Integration, Therory and Practice Ann Fischer O.T.R. F.A.Davis Company, 1991 ISBN Conceptual Foundations af Occupational Therapy Gary Kielhofner. F.A.Davis Company, 1997 ISBN Temanummer om sanseintegartion Hanne Holmer, Betty Søgård og Birgitte Christensen m. fl. Ergoterapeuten nr. 19, Sanseintegration Hjerner på begynderstadiet Susanne Freltoft og Viggo Petersen Borgen, 1999 ISBN Hjernen, en introduktion til neuropsykologien A.R. Luria Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 1983 ISBN Side 52 af 79

53 Luria studier Jytte & Marchen Møller Special pædagogisk tema 1982 ISBN Sanseintegration hos børn Jean A.Ayres Munksgård, 1979 ISBN Sanseintegrations projekt Rødbo Side 53 af 79

54 Side 54 af 79

55 Side 55 af 79

56 Side 56 af 79

57 Side 57 af 79

58 Side 58 af 79

59 Side 59 af 79

60 Side 60 af 79

61 Side 61 af 79

62 Side 62 af 79

63 Side 63 af 79

64 Side 64 af 79

65 Side 65 af 79

66 Side 66 af 79

67 Side 67 af 79

68 Side 68 af 79

69 Side 69 af 79

70 Side 70 af 79

71 Side 71 af 79

72 Side 72 af 79

73 Side 73 af 79

74 Side 74 af 79

75 Side 75 af 79

76 Side 76 af 79

77 Side 77 af 79

78 Side 78 af 79

79 Side 79 af 79