En historisk perspektivering af Aqqaluks park
|
|
- Elias Groth
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 En historisk perspektivering af Aqqaluks park
2 2 Aqqaluks park 6 1 Aqqaluks park er omgrænset af Stephen Møllerip Aqqutaa mod nord, Gertrud Rasksvej mod øst, Hans Egedesvej og Qaaniviit mod syd og Avannarliit mod vest. Markeringen nr. 6 viser den naturlige placering for en ny Inatsisartutbygning, mens nr. 1 viser dens nuværende placering.
3 Aqqaluks park kan med sin placering mellem Imaneq og Kolonihavnen kalde sig for det geografiske område, som har dannet rammen til nogle store begivenheder i vort lands nyere historie. En placering af Inatsisartut i Aqqaluks park forekommer helt naturligt, idet den nye parlamentsbygning vil være omkranset af de steder, hvor både Forstanderskabene og senere Landsrådet har holdt deres møder. Det er rundt omkring Aqqaluks park, hvor landets parlamentarisme har taget sin oprindelse. Området omkring Aqqaluks park har siden midten af 1800-tallet indtaget en central rolle for Grønlands kulturelle udvikling. Det var her, at nogle af historiens centrale skikkelser satte gang i udviklingen. Da H.J. Rink blev inspektør for hele Søndre Inspektorat i 1855 var der overalt stilstand i Grønland. Sammen med Samuel Kleinschmidt, Rasmus Berthelsen og C.E. Janssen satte han gang i en udvikling, der skulle afstedkomme et virkeligt nybrud på mange forskellige fronter. Centralt var etableringen af forstanderskabene i 1857, som var forløberen for de to landsråd, der blev etableret i Åbningen af Seminariet i 1845/1847 og Samuel Kleinschmidts værk om det grønlandske sprogs grammatik fra 1851 lagde grundstenen for den åndelige udvikling, som i 1907 førte til grundlæggelsen af Peqatigiinniats hus i Nuuk, som dannede rammen for det opblomstrende kristelige foreningsliv med foredrag, oplæsning og diskussion. Endvidere etablerede H.J. Rink et funktionsdygtig trykkeri i 1857 og skabte derved de nødvendige rammer for produktion af landets første avis Atuagagdliutit ( Uddelt læsestof eller Læsning ). Dens anden redaktør blev bogtrykker Lars Møller, som blev kaldet for Aqqaluk. Han virkede fra 1874 til 1922 som avisens redaktør og færdtes dagligt i det område, som han efterhånden blev navngiver for. I 1911 flyttede trykkeriet og Sydgrønlands Landsråd, som sammen med Nordgrønlands Landsråd havde afløst forstanderskabene, fra inspektørens hus på Hans Egedesvej til Stephen Møllerip Aqqutaa. Sydgrønlands Landsråd flyttede tilbage til inspektørens hus i 1925 og dernæst til den modsatte side af vejen, hvor Islands Generalkonsulat ligger i dag, mens Nord- og Sydgrønlands Landsråds skæbnesættende møde med statsminister Hans Hedtoft i 1948, hvor nyordningen for Grønland blev vedtaget og dermed atter sat gang i udviklingen, fandt sted i Seminariets gymnastiksal ved C.E. Janssensvej, hvorefter det sammenlagte Landsråd flyttede til det område hvor Inatsisartut har sit mødested dagen i dag. Aqqaluks park har dermed dannet rammen omkring landets parlamentarismens første 150 år, og det forekommer helt naturligt, at Inatsisartut får sit nye mødested i hjertet af denne historiske beliggenhed.
4 Historiens spor fører tilbage til anden del af 1800-tallet og er knyttet tæt sammen med navne som H.J. Rink, Samuel Kleinschmidt og Lars Møller, kaldet Aqqaluk, som dermed blev navngiver til området omkring Aqqaluks park. Deres virke resulterede i grundlæggelsen af Seminariet, Forstanderskabene og landets første avis Atuagagdliutit, der satte en kulturel udvikling i gang, som i høj grad har præget Grønlands udvikling som nation og som geografisk er fast knyttet til området ved Aqqaluks park. H.J. Rink Som Hans Egede i 1720 erne blev grebet af en uovervindelig trang til at hjælpe de grønlændere, han traf der, hvor han håbede at finde nordboerne, således blev Hinrich Johannes Rink ( ) grebet af den humane opgave, han så ligge foran sig i Grønland. Som uddannet geolog undersøgte han grafitforekomster i Nordvestgrønland i årene Udover en studie om isens bevægelse udgivet i 1853, havde han brugt sin tid og sine sanser i de tre år i det nordlige Vestgrønland for at skrive den skildring af Grønland, som man dengang savnede så stærkt. 1. del udkom 1852, 2. del 1857, en uvurderlig kilde til viden om tilstandene i Grønland midt i 1800-tallet. Ved sin hjemkomst i 1851 blev Rink medlem af den grønlandskommission, som regeringen efter enevældens afskaffelse havde nedsat. For kommissionen berejste han i 1852 Sydgrønland og udgav derefter Om Monopolhandelen paa Grønland, hvori han redegjorde for befolkningens situation og afhængighed af naturen og dens ressourcer og sårbarhed overfor uhindret fremmed indflydelse. Med kommissionsarbejdet gik Rink for alvor ind i sin gerning for grønlænderne, i 1853 blev han konstitueret kolonibestyrer og inspektør for Julianehåb kolonidistrikt; i 1855 blev han forflyttet til Godthåb som kolonibestyrer og inspektør for hele Søndre Inspektorat. På dette tidspunkt var der overalt stilstand i Grønland. Rink så, at grønlænderen manglede selvagtelse. Det gjaldt om at finde et middel til at løfte grønlænderen ud af den fornedrende situation. Til Rinks glæde var der i Nuuk flere personer, som delte hans ideer. Det var tyskeren Samuel Kleinschmidt ( ), der var født i Alluitsoq (Lichtenau) og lærer på Seminarium, lægen J.T.F. Lindorff og seminarieforstander C.E. Jansen. Samtidig havde Rink også fundet egnede folk blandt grønlænderne: overkateket Rasmus Berthelsen og den unge Lars Møller blev uundværlige som medarbejdere, både ved udgivelsen af forskellige skrifter og ved oprettelsen og den forsatte udgivelse af Grønlands første tidsskrift. Også Aron fra Kangeq og Jens Kreutzmann fra Kangaamiut, der begge udfoldede store kunstneriske begavelser, var sammen med mange andre med i Rinks arbejde for den grønlandske kulturs fremme. Samuel Kleinschmidt, C.E. Janssen, J.F.T. Lindorff, Rasmus Berthelsen og Seminariet Rink havde mødt Samuel Kleinschmidt ( ) allerede i 1852 da han rejste rundt i Sydgrønland og også besøgte Neuherrnhut. I ham fik han en ligeværdig samtalepartner med i mange henseender fælles baggrund og interesser. Født i Lichtenau (Alluitsoq) som søn af en herrnhutisk missionær lærte han det grønlandske sprog som barn. Efter Seminariets hovedbygning blev indviet i 1907.
5 Samuel Kleinschmidt ( ). Missionær ved Ny Herrnhut i Nuuk. Senere lærer ved Seminariet. Sprogforsker, digter og forfatter. uddannelse i Europa kom han 1841 tilbage og blev skoleleder ved Ny Herrnhut i Godthåb. Han blev afskediget i 1859, men derefter ansat ved det danske seminarium i byen, hvor han virkede til sin død. Ilinniarfissuaq, Seminariet, blev oprettet i 1845 eller 1847 og er den ældste uddannelsesinstitution i Grønland. De unge, nybagte lærere fra Nuuk gjorde sig snart gældende, og de må betragtes som hovedkræfterne i den kulturelle udvikling, som Ring satte i gang. Som hjælpemiddel havde de den retskrivning, som Samuel Kleinschmidt udformede i sit værk om det grønlandske sprogs grammatik Grammatik der grönländischen Sprache fra Værket dannede grundlag for en ordbog i 1871 og for den grønlandske retskrivning, der var gældende indtil 1973, og den blev basis for udviklingen af den grønlandske litteratur. Den første dimittend fra seminariet i Nuuk (1849) blev Rasmus Berthelsen ( ), hvor han efterfølgende var ansat som lærer. Berthelsen havde lært dansk under et skoleophold i Danmark, hvilket fik stor betydning i hans mangesidige virke, bl.a. som redaktør af den nystartede grønlandske avis Atuagagdliutit i Han arbejdede også som tilrettelægger, oversætter og bogillustrator. Rasmus Berthelsen var den første grønlænder, der skrev salmer, et område, der hidtil havde været forbeholdt de europæiske missionærer. Han er især kendt for salmen om englenes julebudskab Guuterput (Vor Gud), som han også komponerede melodien til. Med sin usædvanlig begavelse kom han til at spille en central rolle i folkeoplysningen og kulturlivet i 1800-tallets Grønland. Seminariets nuværende bygning med sin placering ved Aqqaluks park blev rejst i 1907 og er blevet et symbol på byen Nuuk; seminariet med dets nordisk inspirerede arkitektur indgår i den tidligere Nuuk Kommunes byvåben. C.E. Janssen ( ). Præst i Nuuk. Seminarieforstander for Ilinniarfissuaq og Rinks medarbejder. J.F.T. Lindorff ( ). Læge i Nuuk og Rinks medarbejder. Da Rink ankom til Godthåb i 1855 blev han modtaget med en vis skepsis af de to seminarieforstandere, C.E. Janssen ( ) og Kleinschmidt. Rasmus Berthelsen ( ). Overkateket og seminarlielærer i Nuuk. Atuagagdliutits første redaktør. Salmedigter. Han havde nemlig udtrykt sig meget kritisk mod den linje der var lagt for seminarieundervisningen: den var alt for boglig-teoretisk samtidig med at der blev lagt for ringe vægt på undervisningen i dansk. Janssen havde vendt sig skarpt imod Rinks angreb og var i øvrigt utilfreds med at Rink hverken religiøst eller moralsk hidtil syntes at have været noget eksempel til efterfølgelse. Janssen havde ej heller et godt forhold til stedets læge, dr. J.F.T. Lindorff ( ), for hvem intet kunne blive dansk nok. Endelig var der så Kleinschmidt, der godt nok fungerede som seminarieforstander, men på et som det snart skulle vise sig meget yderligt mandat, helt uden opbakning fordi han var fra de andre brødremissionærer. Også han var skeptisk overfor både Rink og Lindorff, thi for ham kunne intet blive grønlandsk nok. Og så den unge grønlandske hjælpelærer, Rasmus Berthelsen, som både Janssen og Kleinschmidt syntes førte sig alt for meget frem.
6 Man kan undre sig over at netop denne konstellation skulle afstedkomme et virkeligt nybrud på mange forskellige fronter. Årsagen: det korte tidsrum, en hjertelig optagethed af grønlændernes velfærd midt i deres armod, en sjælden kombination af stor erfaring og stor åbenhed for nye ideer parret med en vis uansvarlighed. De havde lov til at få de rigtige ideer uden hele tiden at skulle overveje om de ville orke alt besværet med at omsætte dem til praksis, idet de kun i ringe grad havde et bestemt embedes nimbus at skulle pudse. Forstanderskabe Kleinschmidts viden om Grønland gjorde ham til en god støtte for ekspeditioner og embedsmænd; H.J. Rinks reformarbejde med indførelsen af forstanderskaber byggede i høj grad på Kleinschmidts idéer, som gjorde sig mange overvejelser over den bekymrende situation for den grønlandske befolkning. Da Rink kom til Godthåb, forelagde han derfor sine egne planer om et fattigforstanderskab for ham som landets inspektør. Det blev indledningen til en række drøftelser, der resulterede i forslaget om forstanderskaberne, en slags lokale råd bestående af danske embedsmænd og en anset fanger fra hver plads i distriktet med missionæren som formand. Forstanderskabet skulle fungere som repræsentative organer i de grønlandske distrikter for at tage sig af lokale stridigheder og sociale problemer og dermed danne grundlag til begyndende grønlandsk selvforvaltning. De blev forsøgsvis realiseret i 1857 og ophøjet til lov i 1862 i Syd- og i 1863 i Nordgrønland. Rink håbede på denne måde at højne befolkningens levestandard ved at se grønlænderne modne i politisk henseende og dermed at kunne indlede en udvikling hen imod selvstyre og demokrati. Forstanderskabet skulle således være begyndelsen på et kommunalt selvstyre i Grønland, uafhængig af Handelens administration og Missionen, som det hed i det oprindelige forslag til deres oprettelse. Selvom Forstanderskabene fik en ikke ringe indflydelse på forholdene, idet befolkningen blev mere selvstændig og frigjort fra tidligere tiders armod, og der skabtes retstilstande med politimyndighed og domstol, begrænsede KGH s dominerende stilling alligevel befolkningens succes. Forstanderskabene eksisterede frem til 1908, hvor Styrelsesloven afløste Forstanderskabene med de nye Landsråd i Nord- og Sydgrønland og indførelsen af Kommuneråd. Forstanderskabene i Nuuk mødtes under hele deres virke i stenhuset i inspektørboligens have, den nuværende Rigsombudsmandens embedsbolig. Trykkeri Samtidig med at man kort efter Rinks ankomst til Godthåb begyndte at arbejde med forstanderskabstanken blev der også etableret et trykkeri på Godthåb Seminarium. Det står uklart, hvem der egentlig fik ideen dertil, men det kan vel tænkes at den opstod i dette meget frugtbare sammentræf af de originale personligheder. Selvom trykkeriet blev anbragt på seminariet og stort set alene betjentes af C.E. Janssen, Rasmus Berthelsen og seminarieeleverne, så engagerede Rink sig fra starten i projektet det er ham og hans ansætte der fik trykkeriet gjort funktionsdygtig. Som udgangspunkt benyttede han sig resterne af noget udstyr, som herrnhut missionæren i Godthåb Jesper Brodersen havde medbragt fra en rejse til Herrnhut i Sachsen i Det var ikke mere end en lille trykpresse med tilhørende skrifttyper. Med dette udstyr var den første grønlandske salmebog blevet udgivet i En af de første tryksager der udkom på Seminariets trykkeri var en lille lægebog, forfattet af Rink og Lindorff. Hæftet indgik formentlig i Lindorffs sundhedsfremstød med opførelse af sygehuset og uddannelse af lægemedhjælpere. Parti fra Godthåb, fotograferet og farvelagt af H.J. Rink ca I forgrunden inspektørboligen og bag denne kirken med løgkuppel. Længst til højre første sal af Ilinniafissuaq, hvor seminarieforstanderen boede. Undervisningslokalet lå i stueetagen. Længst til venstre den stenbygning, der opførtes til Inspektørens trykkeri.
7 Trykkeriet var dog ikke tilstrækkelig stort. Det aftaltes derfor at man skulle søge yderligere midler bevilget. Her var Rink hurtigst og fik anskaffet en ny stentrykpresse og to håndpresser samt nødvendigt typemateriale og nye typer på KGHs regning i foråret 1857 mens han var i København. Dermed fik han etableret et egentligt bogtrykkeri. Det nye udstyr installerede han i et hjørne af inspektørens hovedhus. Der blev arbejdet under yderst primitive forhold, og igennem mange år lavede man trykvalser ved at smelte og støbe lim og sirup sammen, og ofte måtte man selv fremstille tryksværte af sod. I 1862 flyttede Rink trykkeriet fra inspektørens hovedhus til en lille nyopført stenbygning i inspektørboligens have. Denne stenbygning husede udover trykkeriet også forstanderskabets mødelokale og eksisterede frem til sin nedrivning i I årene blev der opført en ny bygning på Stephen Møllerip Aqq. 2, som skulle huse Sydgrønlands Bogtrykkeri og avisen Atuagagdliutit. I 1896 blev Rinks gamle håndpresse afløst af en jernpresse der medførte, at man kunne lave arbejdet noget hurtigere. Flytningen gav plads til anskaffelse af nye trykmaskiner sammen med hæfte- og beskærermaskine, som fortsat var hånddrevne. Først i 1926 blev der installeret motordrift, og man blev i stand til at trykke 1600 ark i timen. Atuagagdliutit I sit trykkeri publicerede Rink statslige tidener og referater fra forstanderskabets møder, han trykte grønlandske sagn og myter, og fra 1861 også den ny grundlagte avis Atuagagdliutit ( Uddelt læsestof / Læsning ). Var den sociale forsorg kommet ind i en rolig gænge ved grønlændernes medvirken gennem forstanderskaberne, var sproget en hemsko, som måtte fjernes. Rink så midlet hertil i udgivelsen af et blad, hvori alle problemer kunne drøftes på grønlandsk, og sproget således udvikles i debatten. Fuldt i Hans Egedes ånd tog han grønlænderne med i arbejdet, og lod efterhånden dem selv ganske lede redaktion og trykning. Avisens første redaktør var overkateket og seminarielærer Rasmus Berthelsen. Hans efterfølger blev Lars Møller ( Aqqaluk ), der virkede fra 1874 til Lars Møller skulle egentlig have været fanger, og mens hans far ville sende han ned til Grædefjorden så han kunne læres op, overtalte Rink faren til, at Møller skulle blive bogtrykker i stedet for. De første numre af Atuagagdliutit udkom i januar 1861 uden nogen Lars Møller, Aqqaluk ( ). egentlig formålserklæring. Blot forklarede man i undertitlen at indholdet var nalinginnarnik tusaruminassasunik unikkaat, dagligdags fort- ved Atuagagdliutit og navngiver til Redaktør, litograf og illustrator ællinger om interessante emner. Avisen indeholdt dels lokalt oplysende stof (bl.a. om jagt og fiskeri), dels stof om fremmede forhold. Der Aqqaluks park. var kun ganske lidt nyhedsstof og kun ganske få læserbreve fik indpas. Af erindringer fra datiden fremgår det, at avisens anden redaktør Lars Møller i trofasthed mod undertitlen, i de første mange år forkastede alle indsendte bidrag, hvor folk gav udtryk for deres holdninger. Et særkende var de mange illustrationer af bl.a. Rasmus Berthelsen, Aron fra Kangeq og Jens Kreutzmann. Lars Møller prægede avisen med deres litografier, som var svært at realisere, særligt om vinteren, hvor trykmaterialet først skulle tøs op. Til tider fik han hjælp af Samuel Kleinschmidts plejebarn Kulorsi. Virksomheden var de første mange år i drift som en slags sæsonvirksomhed, hvor aktiviteterne var lukket i sommerperioden, og resten af året blev der lavet det, man kunne overkomme. Fra 1874 blev Atuagagdliutit trykt regelmæssigt med 12 numre om året. Oplaget var begrænset til eksemplarer, og voksede først i 1926 til eksemplarer. Efterhånden trykkede man også en del andre tryksager, fangerlister, almanakker, landsrådets forhandlinger og mange grønlandske bøger. Der var på dette tidspunkt beskæftiget syv medarbejdere. På sin vej til og fra arbejdet fra sit hus i den gamle bydel ved kolonihavnen (i dag Abel Egedep Aqqutaa 1) måtte Atuagagdliutits redaktør Aqqaluk have gået omkring parken og ved denne lejlighed have hilst og talt med de mennesker, både voksne og børn, han mødte. Hans Lynge skrev nemlig i sine erindringer om sin barndoms Nuuk bl.a.: Aqqaluk elskede børn, og derfor kunne alle børn i Nuuk uden at genere sig tale med den gamle mand.
8 Selve indholdet i Atuagagdliutit begyndte først at ændre sig i Spredte læserbreve fik nu indpas og fulgtes efterhånden op af en egentlig debat. Emnerne der tages op går bl.a. på det at være grønlænder, på børneopdragelse, på grønlændernes fremtid og på det grønlandske sprog, der kritiseres og diskuteres, på grønlændernes lønninger, om arbejdet i de nye lands- og kommuneråd, om ændringer i samfundet især blandt fangerne eller om Det åndelige og det materielles indflydelse på hinanden, som stammer fra debatten i peqatigiinniat. Lars Møllers hus på Abel Egedep Aqqutaa. Peqatigiinniat Den åndelige vækkelse udsprang af menighedsmøder, som kateketerne tog initiativet til i erkendelse af, at når folk så hyppigt gik i kirke, både hellig og søgn, var det ikke nok, at de bare lyttede til prædikenen. De skulle også forstå den. På møderne diskuterede man også befolkningens livsvilkår, og det lå i luften, at noget måtte ske. Dette førte til stiftelsen af de første kristelige foreninger, peqatigiinniat. I Nuuk var det Stephen Møller som i 1907 tog initiativet til stiftelsen af det kristelige foreningsliv, hvorfra det bredte sig til hele landet. Udover religiøse spørgsmål blev også verdslige emner drøftet gennem foredrag, oplæsning og diskussion. Peqatiqiiniats hus i Nuuk blev revet ned i 1950erne, men billedet nedenfor kan give en orientering om dens placering, nemlig til højre for det grønne hus foran kirken. Peqatiqiiniats hus i Nuuk. Foto: John Møller, Grønlands Nationalmuseum, 1774.
9 Landsrådet Med omdannelsen af forstanderskabene til landsrådene i 1911 ophørte også møderne i stenhuset i inspektørboligens have. Sydgrønlands Landsråd fik sin mødevirksomhed i samme bygning som Sydgrønlands bogtrykkeri og Atuagagdliutit holdt til, dvs. i Stephen Møllerip Aqq. 2. På denne adresse forblev Sydgrønlands Landsråd indtil 1925, hvor det flyttede tilbage til inspektørens hus, som netop var blevet udvidet med en tredjedel mod nord. 12 år senere, i 1938, flyttede landsrådet ind på den modsatte side af Hans Egedesvej i hus nummer 9, som siden 2013 huser Islands generalkonsulat. Men allerede et år senere, i 1939, stoppede landsrådene deres virke på grund af krigen, og Huset på Stephen Møllerip Aqqutaa nr. 2 dannede rammen for trykkeriet og tjente fra 1911 til 1925 også som mødested for Sydgrønlands Landsråd. i stedet for flyttede det såkaldte Centralkontor ind i bygningen, hvorfra hele den grønlandske centraladministration med Eske Bruun i spidsen efterfølgende blev styret. Inspektørens hus, som efter sin udvidelse med 1/3 del mod nord atter dannede rammen til parlamentariske møder fra 1925 til Bygningen på den modsatte side af inspektørens hus, som i dag huser Islands Generalkonsulat, tjente kun i et år ( ) som mødested for Sydgrønlands Landsråd. Efter krigen mødtes de to landsråd i gymnastiksalen bagved Seminariet. Gymnastiksalen blev et skelsættende sted, da landsrådene i forlængelse af Hans Hedtofts besøg i 1948 besluttede, at Grønland skulle nyordnes. I 1951 (?) blev der bygget baraklignende administrationskontorer på det område, hvor Inatsisartut er placeret i dag. Barakkerne gav plads til landshøvdingen, kæmnerkontoret (byens styring) og landsrådet, som mødesal samtidigt blev brugt som retssal. I 1966 blev den første sten lagt til Bygning B, som var den første i den kompleks der dagen i dag danner rammen for Selvstyrets administrationsbygninger. Seminariets gamle gymnastiksal blev taget i brug i 1908, og blev også brugt som bl.a. biograf, teater og basar. Fra 1941 (1948?) til 1953 (1951?) blev landsrådets møder holdt her.
10 Fra kajaksø til Arktisk Have Søen i området ved Aqqaluks park var en del større og dybere i 1950 erne og blev anvendt til drengenes kajaktræning fra gammel tid. Når søen isede til, kælkede børnene fra den ene store sten til den anden, som de i deres fantasi kaldte for kontinenter og transporterede passagerer, f.eks. fra Australien til Europa, og videre til Amerika. Søens omkredsende veje blev brugt til 400 m løb ved Nuuk-mesterskaber, og vejen fra Atuarfissuaq til Johan Holms Hus til 100 m løb. Området ved flagstangen fungerede også som samlingssted for Nuuk-borgere specielt ved 1. søndag i advent, når byens juletræ blev tændt, og Nytårsaften, når borgmesteren bød det nye år velkommen med kirkeklokkernes kimen i baggrunden. Derudover var det legeplads for Nuuks børn, hjemsted til byens første isbod og slagteplads for Johan Holms lam. Den Arktiske Have blev etableret i anden halvdel af 1970 erne på initiativ af kredsdommer og kommunalbestyrelsesmedlem Rita Heilmann. Det var også på dette tidspunkt, at man begyndte at kalde området for Aqqaluks park. Og det er her i Aqqaluks park, hvor Grønlands historie ligger, både missionsmæssigt, handelsmæssigt og administrationsmæssigt. Rink og hans med- og modspiller fik sat initiativer i gang i anden halvdel af 1800-tallet, som samlet set kan betegnes som de første skridt hen imod en samling af grønlænderne til eet folk med en følelse af stærk samhørighed. Dette var begyndelsen til udviklingen af kulturen i Grønland. Aqqaluks park er derfor tæt knyttet sammen med igangsættelsen af en kulturel udvikling, som i den grad har præget Grønlands udvikling som nation. Og derfor findes der næppe et mere egnet sted for placeringen af Inatsisartuts nye bygning end her, hvor landets parlamentarisme har taget sin oprindelse.
11 Aqqaluks park Stedet som binder det gamle med det nye Grunden på Aqqaluks Plads er placeret på en eng mellem Fritidshjemmet Aqqaluk, søen, seminariet og de arktiske haver og er på omkring m2. Selve området er et bilfrit område, som skråner gradvis den mod Kolonihavene. Området er meget grønt om sommeren og generelt meget luftigt da der er sparsomt med bebyggelse. Bebyggelsen består primært af små sadeltagshuse som benyttes til bolig eller diverse formål. På den sydlige del er de arktiske haver og domkirken placeret, og øst for området er det markante seminariumsbygning placeret. Potentialer Områdets sparsomme bebyggelse giver oplagt mulighed for at opføre et større byggeri som kan fremhæve sig AQQALUKS selv samtidig med at området PLADS Stedet som binder det gamle med det nye fortsat kan have sin grønne og luftige karakter. Byggeriet vil kunne opleves Grunden på Aqqaluks Plads er placeret på en eng mellem til Fritidshjemmet at blive Aqqaluk, en form søen, seminariet for vartegn og de for Områdets området. sparsomme Området bebyggelse giver indbyder oplagt mu- Potentialer fra mange sider af området og har potentiale arktiske haver og er på omkring TILGÆNGELIGHED m2. Selve området er et bilfrit område, som skråner gradvis den mod sig selv samtidig med at området fortsat kan have sin INFRASTRUKTUR lighed for at opføre HAVUDSIGT et større byggeri som kan fremhæve IKON til en flot ankomst til byggeriet omringet af historiske bygninger, domkirken og seminariet, som kan være en Kolonihavene. Området er meget grønt om sommeren grønne og luftige karakter. Byggeriet vil kunne opleves og generelt meget luftigt da der sparsomt med bebyggelse. Bebyggelsen kan med består placeringen primært af små sadeltag- skabe form en fortælling vartegn området. omkring Området indbyder mødet til en fra mange sider af området har potentiale til at blive en del af historiefortællingen for området. Byggeriet shuse som benyttes til bolig eller diverse formål. På den flot ankomst til byggeriet omringet af historiske bygninger, domkirken og seminariet, som kan være en del mellem det gamle og nye. Derudover vil der være flot udsyn fra byggeriet til den gamle bydel og miljøet på sydlige del er de arktiske haver Aqqaluks Plads med søen og de grønne omgivelser. Områdets PLACERING og domkirken placeret og øst for området er det markante seminarium bygning af historiefortællingen for området. Byggeriet kan med placeret. størrelse skaber 1 placeringen god plads skabe en til fortælling pladsdannelse omkring mødet mellem det gamle og nye. Derudover vil der være flot udsyn fra Grundens historik og nuværende brug byggeriet til den gamle bydel og miljøet på Aqqaluks og parkering, som evt. kan placeres i kælderen. Tilgængelighed til området er også relativt nemt, da bybusserne kører i området og vejene omkring er relativ brede. Udfordringer AQQALUKS PLADS Aqqaluks Plads er navngivet efter Atuagagdliutits / AG s grundlægger Lars Møller, som til dagligt blev kaldt Aqqaluk. Efter sigende boede Aqqaluk i området hvorfor det i dag hedder Aqqaluks Plads. Der har på grunden ikke været noget nævneværdigt byggeri, formentlig pga. områdets grundforhold. DOMKRIKE Tidligere har området været benyttet til sneskuptur festival, dog sker der ikke noget PRINCIPSNIT nævneværdigt i området Plads med søen og de grønne omgivelser. Områdets størrelse skaber god plads til pladsdannelse og parkering, som evt. kan placeres i kælderen. Tilgængelighed til området er også relativt nemt, da bybusserne kører i området og vejene omkring er relativ INATSISARTUT brede. Udfordringer længere udover folk der kommer og fodre ænder ved Udover mulige udfordringer grundforholdene kan give Udover mulige udfordringer grundforholdene søen. kan give er den største udfordring den formentlig største udfordring formentlig Nuummiuternes Nuummiuternes protester for placeringen. Derudover har kommunen planlagt en større borgerinddragelsesproces for udviklingen udvik- protester for placeringen. Derudover har kommunen Kommunen har planlagt planer om at omdanne en større området til et regulært parkområde med diverse faciliteter. af området. lingen af området. Kommunen har planer om at omdanne området til et regulært parkområde med diverse faciliteter. Grun lem arkt råde Kolo og g byg shus sydl og ø plac Gru Aqq AG s Aqq det ikke omr Tidli tival læn søen Kom regu TILGÆNGELIGHED INFRASTRUKTUR HAVUDSIGT IKON PARKERING NATUR / GRØNT FOLKELIGHED GENHUSNING TIDSPLAN PLACERING 1 PLACERING 2 OMRÅDET SET FRA ØST DOMKRIKE INATSISARTUT SØ DOMKRIKE INATSISARTUT SØ PRINCIPSNIT OMRÅDET SET FRA ØST OMRÅDET SET FRA SYD OMRÅDET SET FRA SYD
12 Inatsisartut Postboks Nuuk Telefon Vers 03/2014
Aqqaluks Plads. Demokratiets vugge i Grønland. Mødesteder gennem tiden
Aqqaluks Plads Demokratiets vugge i Grønland Mødesteder gennem tiden Nutidens demokratiske Grønland har sin vugge i det område, som vi i dag kalder for Aqqaluks Plads Inatsisartut kan kigge tilbage på
Læs mereINATSISARTUTS. nye parlamentsbygning. Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads
INATSISARTUTS nye parlamentsbygning 2. UDGAVE Stem for en ny bygning til Inatsisartut på Aqqaluks Plads Informationer til Kommuneqarfik Sermersooqs borgerhøring Modelbillede Søen fremmer områdets værdighed
Læs mereDemokrati og indflydelse
1 Demokrati og indflydelse www.inatsisartut.gl På Inatsisartuts hjemmeside, findes oplysninger om demokrati. Herunder finder du bl.a. også Leksikon med en ordliste med forklaring over de meste almindelige
Læs mereGrønland i årstal. 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland.
Grønland i årstal 2500 f.v.t. Independence-I-kulturen. De første mennesker kommer fra Canada til Grønland og slår sig ned i Nordøstgrønland. 2100 f.v.t. Saqqaq-kulturen. Folket der indvandrer fra vest
Læs mereØ-LEJREN PÅ LYØ 1970 I 40 ÅR 2010
Ø-LEJREN PÅ LYØ 1970 I 40 ÅR 2010 Udstilling på Lyø Kultur- og Besøgscenter 27. juni 8. august 2010 DET HELE STARTEDE MED MØLLEN PÅ LYØ Når man får Lyø ind i sjælen! 1970 gav Kulturministeriet tilskud
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereArbejdsopgaver til Grønland og den danske forbindelse
Arbejdsopgaver til Grønland og den danske forbindelse Danmark har tætte historiske forbindelser til Grønland, og i dag er Grønland fortsat en del af det danske rigsfællesskab. På de næste sider kan du
Læs mereLæreruddannelse samme sted i 208 år nu er det slut
Fra læreruddannelsens historie 2011 1 / 6 Læreruddannelsen før og nu Fem tv-udsendelser med historier fra læreruddannelsen - på dk4 og folkeskolen.dk Ved Pernille Aisinger pai@dlf.org og Thorkild Thejsen
Læs mereErik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00
Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke
Læs mereAlt hvad som fuglevinger fik
Alt hvad som fuglevinger fik Salmedigteren Nicolai Frederik Severin Grundtvig (1783-1872) er kendt som en Danmarks store landsfædre og salmedigtere. Han er den salmedigter, der har skrevet allerflest salmer
Læs mereTIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG
TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig
Læs mere15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930. Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11)
Valdemarsmøder i Vordingborg den 1926-1930 (af John Gravesen) Side 1 (af 11) 15.6. 1926 15.6. 1927 15.6. 1928 15.6. 1929 15.6. 1930 Forstander Alfred Povlsen, Ryslinge højskole, talte om sange, der betyder
Læs mereDer skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige
KAPITEL 3: QUIZ Der skal være sæt et kryds pr. spørgsmål i feltet ved det rigtige svar. PROBLEMET MED ENERGIDRIKKENE Hvorfor sender befolkningen repræsentanter til Nuuk? Det kun er de klogeste, der må
Læs mereEt dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42
VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset
Læs mereSide 1. En rigtig søhelt. historien om peder willemoes.
Side 1 En rigtig søhelt historien om peder willemoes Side 2 Personer: Peder Willemoes Lord Nelson Side 3 En rigtig søhelt historien om peder willemoes 1 Store drømme 4 2 Det hårde liv på søen 6 3 Krig
Læs mereLæreplaner i Børnehaven Kornvænget.
Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der
Læs mereEn Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting
En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7
Læs mereHareskovbys første børnehave 50 år
1 Hareskovbys første børnehave 50 år Et tilbageblik i 1986 Børnehaven var et pionerarbejde igangsat af det unge ægtepar, Svend og Ingeborg Lund, der i 1931 kom til Hareskovby som tilflyttere, de første
Læs mereTekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28
Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og
Læs mereINATSISARTUT OG DEMOKRATI
INATSISARTUT OG DEMOKRATI Om parlamentarisk demokrati i Grønland for unge FORORD Nu skal du læse en historie om et muligt forbud mod energi drikke. Nogle mener, at energidrikke er sundhedsfarlige og derfor
Læs mere1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10
1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved
Læs mereOplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI
Oplev Brøndby fra en ny vinkel BLÅ KLØVERSTI Den blå kløversti 5,5 km Kort beskrivelse af den blå kløversti Fra Brøndbyøster Torv, går man ad Brøndbyøster Boulevard forbi politiskolen, ned til Park Alle
Læs mereKom, sandheds Ånd, og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.
PRÆDIKEN SØNDAG DEN 9.FEBRUAR 2014 SIDSTE SØNDAG EFTER HELLIG TRE KONGER VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.2,2-5; Kol.1,24d-28; Joh.12,23-33 Salmer: 402,601,580,476,59 Kom, sandheds Ånd,
Læs mereLæringsspørgsmål til de 15 sange. 10. Hvilken del af sangen synes du bedst om eller mindst om? Hvorfor?
Læringsspørgsmål til de 15 sange Askepot 1. Hvorfor er det figuren Askepot, der er hovedperson? 2. Hvad er Askepots drøm? 3. Hvad er Askepots virkelighed? 4. Hvad vil Shu- Bi- Dua gerne fortælle med denne
Læs mereSkærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30
Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium
Læs mereQuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa
HistorieLab http://historielab.dk QuizzEuropa - et brætspil om et andet Europa Date : 5. april 2016 Bliv udfordret på din sammenhængsforståelse for Europas historie, kulturelle mangfoldighed og politiske
Læs mereSct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.
Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: 122 574- (123)/ 128- (101) 129 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»derfor, se, jeg sender
Læs mereDet uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende
Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver
Læs mereMALLEBROK 2014. et undervisningsmateriale...
MALLEBROK 2014 et undervisningsmateriale... MALLEBROK 2014 Musik: Fransk folkemelodi/queen Arrangement: Rødkål&Sauerkraut (Dirk-Uwe Wendrich/Eberhard von Oettingen) Tekst: Ukendt forfatter/eberhard von
Læs mereMENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3
MENNESKEJÆGERNE SVÆRDET & ØKSEN BIND 3 58 Mørket havde for længst sænket sig over Paravalis. Inde i byens mange huse var lysene pustet ud og de fleste af beboerne hvilede i halmsenge. De mange kroer og
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs merePrædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard
Side 1 af 9 Prædiken i Grundtvigs Kirke 2. påskedag, mandag den 21. april 2014 ved Palle Kongsgaard Evangeliet til 2. påskedag Den første dag i ugen, tidligt om morgenen, mens det endnu var mørkt, kom
Læs mereJesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.
Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop
Læs mereSSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten
Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler
Læs mereBirgit Lundholm Jensen, sognepræst. Lægmandsgudstje neste. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst. Birgit Lundholm Jensen, sognepræst
Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.8. Sept. okt. 2014 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant: Rødhus kl. Prædikant: Den 28. september Høstgudstjeneste /15. søndag efter trinitatis Den 5. oktober 16. søndag efter
Læs mereFremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereVikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk
Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Dansk 3. klasse Narcissos-myten 1. Fælles gennemgang: Udlever opgaverne. Du kan enten lade eleverne læse historien højt for hinanden, eller du kan læse den højt for
Læs mereMere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA
SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.
Læs mere5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.
5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så
Læs mereInformation om skoleårets start i folkeskolereformens lys.
Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt
Læs mereUdviklingsplan for. Gludsted. Landsbyforeningen for Gludsted & Omegn
Udviklingsplan for Gludsted Landsbyforeningen for Gludsted & Omegn Oktober 2008 Indhold Forord...3 Landsbyens identitet...4 Målsætning og indsatstemaer...5 Status og befolkningsstatistik...7 Denne plan
Læs merePrædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven
Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt
Læs mereLandskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde
Landskabskarakterområde 9. Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Elmelunde Foto 1: Selje røn allé langs Nordfeltvej. I horisonten skimtes Elmelunde Kirke. Terrænforhold, bevoksede diger, spredt bebyggelse
Læs mereArbejdsopgaver til Den danske trekantshandel
Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Trekantshandlen var en handelsrute mellem Europa, Afrika og Amerika. Danmark tog del i handlen ved hjælp af sine kolonibesiddelser på den afrikanske vestkyst
Læs mereMIN LIVSHISTORIE. billede. Navn
MIN LIVSHISTORIE billede Navn 1 SKRIV DIN LIVSHISTORIE / ERINDRINGER I den vedhæftede skabelon kan du skrive historien om dit liv. Alle har levet et interessant og spændende liv, som deres børn, børnebørn
Læs merestillede spørgsmål For så vidt angår spørgsmål AC, henviser jeg til skatteministerens besvarelse.
Kulturudvalget 2012-13 KUU Alm.del Bilag 147 Offentligt SAMRÅDSTALE Arrangement: Samråd om bogmoms /ebøger Åbent eller lukket: Åbent Dato og klokkeslæt: D. 18. april kl. 9.00 Sted: Christiansborg Taletid:
Læs mereSkolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde
MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille
Læs mereHan er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.
Ane 10. Hans Chr. Johansen Skrædder. Født 26. maj 1867 Død 1. januar 1930, 62 år gammel Ane 11. Abeline Dorthea Andersen Jordemoder Født 19. okt. 1864 Død 12. maj 1946, 81 år gammel Hans Chr. Johansen
Læs mereHøsttale på Høstmarkedet 2014
Høsttale på Høstmarkedet 2014 Lige så længe vi mennesker har eksisteret har vi holdt markeder. I stenalderen, i vikingetiden, i middelalderen. Markedet var livsnerven, hjerteslaget. Og det uanset om man
Læs merePÅ SPORET AF VIKINGERNE
RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du
Læs mereJens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.
Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel
Læs mereKultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær
Børneverden Undervisere Læring Kunst Det lokale Hverdag Kunstnere Voksne Fest Voksenverden Børn Samvær Bevægelse Det globale Kultur Udtryk Forskere Kildevæld Kulturcenter Laboratorium for udvikling af
Læs mereBag om. God fornøjelse.
Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.
Læs mereMinisteriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K
Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt
Læs mereGrundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård. Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet
Grundejerforeningen Sommerlaget Bonderupgård Et tilbageblik i anledning af 40-års jubilæet Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Poul Bo Larsens udstykning... 3 Drænene... 3 Bonderupgård... 4 Sommerlaget
Læs mereDrømmen om et kulturhus på landet
Huset på Næsset Drømmen om et kulturhus på landet I Udby fik lokale ildsjæle idéen om at lave et gammelt elværk om til kulturhus og med et stort og langvarigt engagement er drømmen nu gjort til virkelighed.
Læs mereArkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg
Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for
Læs mereI blev gamle sammen, men det var fint, for I havde stadig hinanden. Så blev hun syg. Du passede hende, indtil hun døde. Og så var du pludselig alene.
Den Gamle Mand 1 Du blev født. Du voksede op. Du fik en uddannelse som lærer. Du fik en god stilling. Du blev gift. Du fik børn. Du holdt af dit arbejde. Du elskede rollen som ægtefælle og som far. Børnene
Læs mere4. søndag i advent II Salmer: 86, 87, 142, 596, 85 (nadver), 90
4. søndag i advent II Salmer: 86, 87, 142, 596, 85 (nadver), 90 I den forgangne uge har der været et hav af børn til julegudstjenester i Jægersborg Kirke. De har sunget salmer af hjertens lyst og lytte
Læs mereFOTO 01: VESTERVEJGÅRD OG GADEKÆRET (Det hvide hus ligger der, hvor Tværvej i dag munder ud i Vestervej)
På Sporet af Glostrup Byvandring ca 3,5 km. Landsbyen Først bevæger vi os på tværs af landsbyens gamle centrum 1 Kirken Kirken var centrum i den gamle landsby. Den er bygget i 1100-tallet, men er ændret
Læs mereBoldburet er ved at blive sat op
Kildeskolenyt! Boldburet er ved at blive sat op Sidst i oktober måned kom håndværkerne endelig i gang med at sætte vores boldbur op. Hidtil har det været nødvendigt at forhindre al boldspil i gården ikke
Læs mereSådan bygges en International One Metre
Sådan bygges en International One Metre En artikel af Robert Bruun Mariager Oprindelig var jeg Seawindsejler Seawind er et færdigfabrikat fra Modelfirmaet Kyosho. I denne klasse er alle bådene fuldstændig
Læs merePrædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 26. januar 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. s. efter helligtrekonger, Luk 17,5-10. 2. tekstrække Salmer DDS 52: Du, Herre Krist, min frelser est Dåb: DDS 448:
Læs mereRadio og Tv-nævnet Årsberetning 2005
Radio og Tv-nævnet Årsberetning 2005 1. Opstart Radio og TV Nævnet blev nedsat i henhold til den ny Landstingsforordning nr. 6 af 14. november 2004 om radio- og tv-virksomhed, som trådte i kraft den 1.
Læs mereLindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.
02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se
Læs merewww.gadstrupskole.dk Nr 2 november 2005
www.gadstrupskole.dk Nr 2 november 2005 November er måneden hvor vi begynder at tænke på næste års planlægning. Skolebestyrelsen afholder novembermøder med forskellige temaer for at høre andre forældres
Læs mereUdvikling i din by GUDUM
Udvikling i din by GUDUM Udvikling i din by byens udvikling! Udvikling i din by er et tilbud til landsbyer i Aalborg Kommune. En mulighed for byens borgere til i fællesskab at udforme små og store, jordnære
Læs mereStamps Færøerne. Nr. 13. September 2012
Stamps Færøerne Nr. 13 September 2012 ISSN 1603-0036 Fem dage i paradis Julen 2012 Nye posttakster 1. oktober 2012 Fotos: Wang Jiayi Fem dage i paradis Hvert år har vi en afstemning om årets smukkeste
Læs mereTIGER * En idé var født IVÆRKSÆTTEREN 23
tiger En på spring TIGER * Som en rigtig købmand startede Lennart Lajboschitz med at sælge paraplyer på et kræmmermarked. Siden blev det til en rigtig butik og så til flere. I dag står han bag den ekspanderende
Læs mereEn glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.
En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag. En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag! Forside billede: Babara Meinel Jacops Illustrationer: Fleur Celeste/ Farvelægning: Naomi Skrevet
Læs mereFORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE DEN 7. MAJ 2015 [KUN DET TALTE ORD GÆLDER] [Indledning] Tak for invitationen til at komme her i dag. Og lad mig gå lige til sagen og tale lidt om socialisme. Jeg kan huske,
Læs mereOpstartstur - klubudviklingsdag
Opstartstur - klubudviklingsdag Spjald Fritidscenter lørdag den 20. august 2011 Velkomst formanden for HSC Svømme Club - Kurt Knudsen Kurt Knudsen er, udover Holstebro Svømme Club nye formand, også håndværker
Læs mereSeptember 2010 TILLÆG EN NY EPOKE I VENØS HISTORIE
September 2010 TILLÆG EN NY EPOKE I VENØS HISTORIE DEN 7. AUGUST 2010 VenøPosten tillæg Udgivet til erindring om Venø Færgens første måned, august 2010. Fotos: Preben Friis, Kai Rostrup Jensen, Peter Petersen,
Læs mereHøjmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,
Læs mereVelkommen til uddannelse i virkeligheden
Nyhedsbrev for UCN Professionshøjskolen University College Nordjylland Særnummer August 2008 Velkommen til uddannelse i virkeligheden > Nyhedsbrev for UCN > Junivørsiti kålædsj > Vores uddannelser > Nordjyllands
Læs merePrædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262
Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,
Læs merenytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor )
nytårsprædiken 2016 Værløse kirke ( tekst : Fadervor ) Nytårsdag. den første dag i det nye år Ren og fin står den her, foran os og funkler. Det nye år, hvad mon det nye år vil bringe..?? Skal vi mon gå
Læs mereEsrum og det mystiske Møn 3.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og 3
.oktober 2014, 1.udgivelse ved gruppe 2 og Elever indtager vandrehjem og oplever Danmarks fødsel på Møns Klint Rejsen til Møn Lavet af: Nambahlou D.1/10.2014 Det var en lang rejse. Vi skulle både tage
Læs mereMedieavisen. Dette nummer indeholder fire fantastiske artikler om det nye byggeri på Knagegården.
Medieavisen 2014 nr. 1 Hv em er Mediehuset? Mediehuset på Skovgården består af Medieværkstedet på Skovgården og det tidligere Infohuset. De to medietilbud er i dag slået sammen og hedder Mediehuset. Denne
Læs mereLæreruddannelsen i 200 år
Læreruddannelsen i 200 år Inspiration til en dansk læreruddannelse blev hentet i Kiel og Tønder. Sidstnævnte lå i de første år i de daværende hertugdømmer Slesvig-Holsten, som siden Christian 1. var i
Læs mereindkaldelse af idéer og forslag
indkaldelse af idéer og forslag CENTER FOR BYUDVIKLING OG MOBILITET Ny Færgeterminal i Østhavnen Der er fuld gang i at omdanne Nordhavnen til den nye bydel Aarhus Ø. For at omdannelsen kan fortsætte, er
Læs mereEuropaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)
Læs mereI Guds hånd -1. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter
I Guds hånd -1 I Guds hånd vokser jeg Mål: At give børn en forståelse for, at det er Gud, der lader os vokse. Når vi lægger vores liv i Guds hånd, kan han forme os helt efter sin plan, så vi kan blive
Læs mereSkærtorsdag 2015 Af sognepræst Kristine S. Hestbech
Skærtorsdag 2015 aftenen hvor Jesus mødes med sine venner for at spise det lækre påskemåltid med lam, vin og brød. Det er aftenen hvor vinen og brødet for evigt får en ny betydning; Jesu blod og Jesu kød.
Læs mereTidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.
R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereKære 9. klasse kære dimittender.
1 Kære 9. klasse kære dimittender. Vores dimissionsfest i eftermiddag blev indledt med den LIP DUP, som I fornylig har en stor del af æren for, og som jeg tror på en eller anden måde vil minde jer om Th.
Læs merePrædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang
1 Prædiken til 3. s. i advent kl. 10.00 i Engesvang 78 - Blomster som en rosengård 86 - Hvorledes skal jeg møde 89 - Vi sidder i mørket, i dødsenglens skygge 80 - Tak og ære være Gud 439 O, du Guds lam
Læs mereIllustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER
Illustration: C.F. Møller BYENS NYE HUS TIL MUSIK, TEATER OG KONFERENCER 1 BUTIK Der bliver en butik i stueetagen på ca. 700 m 2. UDDANNELSE Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole får ca. 6200
Læs mere100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning
100-års Købstadsjubilæum 1. april 2013 Herning Borgmester Lars Krarup (V) ledsagede dronning Margrethe tværs over torvet, efter jubilæumsgudstjenesten i Herning Kirke, på vej til byens officielle frokost,
Læs mereSankt Andreas Kollegiet i Ordrup et katolsk kraftcenter
Sankt Andreas Kollegiet i Ordrup et katolsk kraftcenter Kollegiet begynder i 1873 Midt i Ordrup mellem eksklusive villakvarterer og vest for Andreas Kirken ligger et stort bygningskompleks, som de færreste
Læs mereKnuds KINO. Café & Scenekant. Kino Strandvejen 87 3390 Hundested
Knuds KINO Café & Scenekant Knuds KINO set fra toppen af skaterrampen på Mellemrummet. Strandvejen grænser op til det nye indgangsparti. Illustreret af J. Forsmann Kino Strandvejen 87 3390 Hundested Indledning
Læs mereNyhedsposten. Rystesammentur. i Gedesby. Og så lige En uge på Rhodos
Nyhedsposten Oktober 2009 Rystesammentur i Gedesby Og så lige En uge på Rhodos Læs også om: Hvordan det er at flytte til Vestervang Hvordan det var at gå på 1. årgang Månedens elever Kollegiet på rystesammentur
Læs mereKend din by 2. Nyborg Fæstning
Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig
Læs mereKvinden Med Barnet 1
Kvinden Med Barnet 1 Du blev født. Du voksede op. Du blev voksen, flyttede hjemmefra og så dig aldrig tilbage. Du fik dig en god uddannelse. Du blev forelsket, og I blev kærester. I var sammen i flere
Læs mereNr. 39 - Persillekræmmeren - 2006
Nr. 39 - Persillekræmmeren - 2006 Peder Sandahl Skov: Erindringer Smedemester Peder Sandahl Skov (1919-2006) har skrevet sine erindringer under titlen "Fra Socialistunge til fhv. smedemester". Det er blevet
Læs mereNYHEDSBREV. Grundejerforeningen Fuglebakken Årgang 9 nr. 19 April 2006. Indhold:
NYHEDSBREV Grundejerforeningen Fuglebakken Årgang 9 nr. 19 April 2006 Formanden har ordet Parkeringsproblematikken Travetur Fastelavn Ny hjemmeside Løst og Fast Indhold: Husk den historiske travetur Søndag
Læs mereKristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30.
Kristi Fødsels Dag. 25.dec.2015. Hinge kirke kl.9.00 Nadver. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9.00: 749-117/ 98-102- 118 Vinderslev kl.10.30: 749-117- 94/ 98-102- 118 Dette hellige evangelium
Læs mereCarl Nielsen - 1865-1931
Kirkens aktiviteter af Torben Møllenbach Teatertur Teaterturen sidste år var en fantastisk tur ud i det moderne teater med fantastisk flot skuespil i to små stykker af Samuel Beckett. I skrivende stund
Læs mere