RESPEKT OG ANERKENDELSE
|
|
- Simon Thorsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 RESPEKT OG ANERKENDELSE AFSNIT A - ARBEJDSSPØRGSMÅL AFSNIT B - CITATER TIL DISKUSSION AFSNIT C - REFERENCER Udarbejdet af Professor Dominique Bouchet Institut for Marketing og Management Syddansk Universitet dom@sam.sdu.dk
2 AFSNIT A: ARBEJDSSPØRGSMÅL 01 Ordet respekt behøver ikke forbindes med ord som ærbødighed og lydighed. Hvad forbindes begrebet med her i filmen? Hvad handler respekt egentligt om efter din mening? Er der enighed i brugen af begrebet blandt de mennesker, du samarbejder med? 02 I filmen introduceres en forskel i brugen af respektbegrebet og anerkendelsesbegrebet. Hvorfor denne forskel? Hvad betyder det for integrationsarbejdet? 03 I filmen forklares det, at respekt er noget, alle forventer, men at denne forventning ikke kan imødekommes ligeligt. Hvordan forholder det sig? Hvad betyder det for integrationsarbejdet? 04 På en tavle i filmen ses ligningen anerkendelse = ros. Forklar, hvorfor denne ligning ikke stemmer. 05 I alle 7 film fokuseres der meget på relation og sammenhæng. Hvordan kommer det til udtryk i netop denne film. Hvad ville du selv have fokuseret mest på, inden du havde set filmen? 06 Hvorfor og hvordan kan socialpsykologisk, historisk og politisk viden inddrages i integrationsarbejdet? 07 Hvordan opbygges selvværd? Hvad betyder det for integrationsarbejdet? 08 Den gensidige anerkendelse, som i filmen kaldes respekt, har specifikke livsbetingelser i forskellige typer samfund. Hvordan forholder det sig i nutidens danske samfund i forhold til tidligere tiders Danmark og andre samfund, du måtte kende til? 09 I filmen udtaler en ung mand, som er født i Afghanistan, at han og hans venner har søgt alt slags arbejde, men er blevet afvist. Diskutér hans oplevelse. Forhold dig kritisk til hans udsagn. Drøft konsekvenserne af dine overvejelser over integrationsarbejdet. 10 I filmen gives der udtryk for forventninger til arbejdssøgning, arbejde og ledelse, som ikke behøver at stemme overens med dine egne erfaringer med og forventninger til dit arbejde og din organisation. Drøft de eventuelle forskelle. Find forklaringsmodeller til disse og overvej nogle konsekvenser for integrationsarbejdet. 11 Hvorfor kan man sige, at de nyligt tilkomne er endnu mere afhængige af anerkendelse? 12 Diskutér flg. udsagn: At former for respekt ikke er objektive, men relative, ses tydeligt ved, at enkelte unge, som har oplevet en vis form for respekt og anerkendelse, alligevel bliver kriminelle og respektløse over for (en del) andre. Hvad er konsekvenserne for integrationsarbejdet? 13 Socialrådgiver Dina Hvass taler i filmen om at turde lidt mere. Hvad mener hun med det? Hvorfor understreger hun i denne forbindelse, at hun ikke er en privat ven? 14 Dorthe Tostenæs, souschef for børnehaven Mågebo, taler om vigtigheden af at beskæftige sig med ting, som ikke nødvendigvis hører til i en daginstitution. Forhold dig til emnet. Uddyb dine argumenter. De Sammenhængende bånd - Respekt og Anerkendelse Side 2
3 15 Hvordan kan man delagtiggøre borgerne i institutioner? Skal man vise særlige hensyn til indvandrere i denne sammenhæng? 16 Hvorfor og hvordan skal undren kunne komme til udtryk? 17 Hvordan forbinder du tillid og mistillid med anerkendelse og respekt? 18 Hvordan kan der i forbindelse med integrationsarbejdet skabes rum for dialog? Ser du muligheder for at påvirke andre instanser og faktorer af betydning for integration. 19 Diskutér flg. udsagn og drøft dets eventuelle konsekvenser for integrationsarbejdet: Ved opkomsten af det moderne samfund reorganiseres de sociale anerkendelsesformer i forhold til andre typer af rolleforventninger. Det er ikke længere som fader, herremand, træl eller skomager, man får defineret sine rettigheder, men som menneske. 20 Filosoffen Axel Honneth forklarer, at muligheden for et uforstyrret selvforhold er betinget af tre former for anerkendelse: kærlighed, ret og respekt. Til de tre former for anerkendelse svarer ifølge Honneth tre typer af foragt eller ringeagtserfaring, som han kalder det (Mißachtung). Hvad siger det dig? Hvordan kan denne teori omsættes i integrationsarbejdet? AFSNIT B: CITATER TIL DISKUSSION 21 Pligten til at respektere min næste er indeholdt i den grundsætning ikke at reducere et andet menneske til middel for mine mål. Die Pflicht der Achtung meines Nächsten ist in der Maxime enthalten, keinen anderen Menschen bloss als Mittel zu meinen Zwecken abzuwürdigen. Immanuel Kant. 1798: Die Metaphysik der Sitten, Tugendlehre Vi lovpriser folk i forhold til den agtelse, de viser os. Nous louons les gens à proportion de l estime qu ils ont pour nous. Charles de Montesquieu. 1755: Cahiers 23 For hvad handler vold om i grunden? Om fornægtelse af den andens grænser. Vold er udtryk for en manglende respekt for den anden i sin egenskab af netop at være en anden. Den er udtryk for et grundlæggende misforhold i en relation mellem mennesker, for den, som udsættes for vold, kan ikke blive fri for indtrængen. Det er fornægtelsen af den anden som anden, som er voldens væsen. Man tager magten over den anden og knuser dermed den andens frihed, man fornægter dens subjektivitet. ( ) For at kunne opnå selvrespekt skal man kunne respektere den anden, netop fordi den anden er anderledes og vil noget andet. Dominique Bouchet. Tidsskrift for Socialpædagogik. Nr. 5, 2000, s. 13 og Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. Knud Ejler Løgstrup. Den etiske fordring. København: Gyldendal (1956), s. 25 De Sammenhængende bånd - Respekt og Anerkendelse Side 3
4 25 For det første må vi bestemme karakteren af den anerkendelse, der sikrer alle retssamfundets medlemmer en lige høj grad af individuel autonomi. Allerede den unge Hegel ville kunne belære os om, at en sådan universel respekt ikke kan opfattes som en følelsesbaseret indstilling, men må ses som resultatet af en ren kognitiv forståelse, der tilmed sætter interne grænser for de følelsesmæssige impulser. Problemet her er at forklare den form for respekt, der på den ene side skal have løsrevet sig fra sympati og hengivenhed, men som på den anden side må kunne styre den individuelle adfærd. Det andet spørgsmål er, hvad det vil sige, at subjekterne under de moderne retsforholds betingelser gensidigt anerkender hinanden med hensyn til deres moralske tilregnelighed. ( )Hvis det er korrekt, at de individuelle rettigheder ved overgangen til det moderne løsriver sig fra de konkrete rolleforventninger, fordi de fra nu af principielt må gælde for alle mennesker som frie væsener, så har vi allerede indirekte angivet den retlige anerkendelses nye karakter. Axel Honneth. Kamp om anerkendelse. Sociale konflikters moralske grammatik. På dansk ved Arne Jørgensen. København: Hans Reitzels Forlag 2006 (1992), s Den, som gør sig til et orm, kan ikke klage over at blive trådt på. Immanuel Kant 27 Ikke ynke, ikke håne, ikke hade, men forstå. Baruch Spinoza. ( ) 28 Ligestilling af et barn kræver også anerkendelse af barnet som det unikke individ, det er. Dette indebærer anerkendelse af det enkelte barns ressourcer og behov; anerkendelse af barnets unikke livshistorie, anerkendelse af barnets familierelationer og anerkendelse af barnet som medlem af sin specifikke familie. Arbejdet for ligestilling af anbragte børn og unge indebærer således et uløseligt dilemma mellem hensynet til ligebehandling af børn og hensynet til anerkendelse af den enkelte som specifikt individ. Marianne Skytte. Minoritetsfamilier og socialt arbejde. 3. reviderede udgave. København: Hans Reitzels Forlag. 2007, s Høflighed er ingen dyd, og den kan ikke erstatte nogen dyd. Hvorfor så påstå, at det er den første dyd og måske kilden til alle de andre? ( ) Det nyfødte barn har ingen moral og kan ikke have det. Lige så lidt som spædbarnet og det lille barn indtil ret sent. Til gengæld opdager barnet meget tidligt, hvad et forbud er. ( ) Barnet lærer hurtigt at skelne mellem det onde (det man ikke må) og det der gør ondt (det der er farligt). Forbrydelsen, udspringer af den særligt menneskelige ondskab, Det Onde, der ikke gør ondt (i hvert fald ikke på sin ophavsmand), og som ingen umiddelbar, iboende fare rummer. ( ) Ifølge Kant kan man ikke af den måde, der handles på, udlede, hvordan man bør handle. Men det er børn alligevel nødt til de første år af deres liv; det er deres eneste mulighed for at blive menneskelige. ( ) Skik og brug kommer før værdi, lydighed kommer før respekt, efterligning kommer før pligt. Hvorfor høflighed ( sådan gør man ikke ) altså kommer før moral ( sådan bør man ikke gøre ). André Comte-Sponville. En lille bog om store dyder. Oversat at Jesper Tang. København: Samleren. 1995, s Vi har set, at det at være sig selv har en intim forbundethed med jeg-du forholdet. En lignende intim forbindelse kan konstateres mellem det at have og bevare en identitet, en jeg-identitet og på den anden side at have interpersonale forhold. Det at forblive den samme, bevare sin identitet gennem den bestandigt vekslende situation, gennem de bestandigt vekslende roller kræver en bestandig genoprettelse og kontinuerlig forandring af ens identitet. I dette bestandige arbejde, som jo består i en bestandig given mening og gyldighed til det, man kommer ud for, en bestandig fortolkning af begivenhederne, som er en forvandling af det private til noget gyldigt, noget personligt, har man behov for anerkendelse af andre. ( ) Man stiller en slags krav til hinanden, men det er ikke krav om andres underkastelse, men normative krav, det er et forsøg på at få bekræftet gyldigheden at det, man er og gør. ( ) en accept er altid noget frivilligt. Mogens Pahuus. Den enkelte og de andre. Om at være sig selv uden at være sig selv nok. København. Gyldendal 1993, s De Sammenhængende bånd - Respekt og Anerkendelse Side 4
5 31 Man er ingens næste, man gør en anden til sin næste ved gennem handling at gøre sig til hans næste. Simone de Beauvoir. Pyrrhus et Cinéas. Paris: Gallimard (Oversat af DB fra fransk original) 32 Al-li ma i aaz rouhou ma i aazouh ennass. Man kan ikke være agtet af andre, hvis man ikke agter sig selv. Arabisk ordsprog. 33 Jeg ønsker ikke en mur opført omkring mit hus og mine vinduer dækket til. Jeg ønsker, at alle verdens kulturer skal blæse igennem mit hus så frit som muligt. Men jeg nægter at lade mig blæse om kuld af nogen. Mahatma Gandhi. Citeret fra Cuéllar, Javier Pérez de (Ed.): Global etik. Kulturens Brundtland rapport. Rapport for verdens kommissionen for kultur og udvikliing. København: Mellemfolkeligt Samvirke. 1998, s. 78. AFSNIT C: UDVALGTE REFERENCER En længere bibliografi findes på Dominique Bouchets hjemmeside. Appadurai, Arjun The capacity to aspire : Culture and the terms of recognition. Pp in Culture and public action, edited by Vijayendra Rao and Michael Walton. Stanford, California: Stanford Social Sciences, Stanford University Press. Audard, Catherine (Ed.) Le respect. De l estime à la déférence : une question de limite. Paris: Autrement. Bouchet, Dominique Er Narcissus foran sit grænseløse spejl blevet pervers og paranoid. Om nødvendigheden af at få sat grænser for at kunne finde sig selv og møde de andre. Om forholdet mellem vold og identitet i det demokratiske samfund. Tidsskrift for Socialpædagogik. Nr. 5: Canto-Sperber, Monique (Ed.) Dictionnaire d éthique et de philosophie morale. Paris: Presses Universitaires de France. Comte-Sponville, André En lille bog om store dyder. Oversat af Jesper Tang. København: Samleren. Fraser, Nancy and Axel Honneth Redistribution or recognition? A political-philosophical exchange. Translated from German. London and New York: Verso. Gutmann, Amy (Ed.) Multiculturalism. Examining the politics of recognition. Princeton, New Jersey, USA: Princeton University Press. Habermas, Jürgen Struggles for recognition in the democratic constitutional state. Pp in Multiculturalism and the politcs of recognition, edited by Amy Gutmann. Princeton, New Jersey: Princeton University Press. Hill, Thomas E Autonomy and self-respect. Cambridge & New York: Cambridge University Press. Honneth, Axel Behovet for anerkendelse. En tekstsamling. København: Hans Reitzels Forlag. Honneth, Axel (1992). Kamp om anerkendelse. Sociale konflikters moralske grammatik. På dansk ved Arne Jørgensen. København: Hans Reitzels Forlag. Laufer, Romain, and M. Orillard (Eds.) La confiance en question. Paris: L Harmattan. Lasch, Christopher Communitarianism or populism? The ethic of compassion and the ethic of respect. Pp in The revolt of the ellites and the betrayal of democracy, edited by Cristopher Lasch. New York & London: Norton & Company. Lazzeri, Christian and Alain Caillé La reconnaissance aujourd hui. Enjeux du concept. Revue du MAUSS. Premier semestre 2004: Løgstrup, Knud Ejler. 1991(1956). Den etiske fordring. København: Samlerens Bogklub, Gyldendal. Luhmann, Niklas (1968). Tillid. En mekanisme til reduktion af social kompleksitet. København: Hans Reitzels Forlag. Mortensen, Nils (1968). Aktualiteten af Luhmanns tillidsanalyse. Introduktion Pp in Tillid. En mekanisme til reduktion af social kompleksitet, edited by Niklas Luhmann. København: Hans Reitzels Forlag. Pharo, Patrick La logique du respect. Paris: Édition du Cerf. Ricœur, Paul Le soi digne d estime et de respect. Pp in Le respect. De l estime à la déférence : une question de limite, edited by Catherine Audard. Paris: Autrement. Ricœur, Paul En hermeneutisk brobygger - Tekster af Paul Ricoeur oversat af Gerd Have og redigeret af Mads Hermansen og Jacob Dahl Rendtorff. København: Klim, Gyldendals Bogklubber. Sachs, David How to distinguish self-respect from self-esteem. Philosophy and Public Affairs 10: Sennett, Richard Respect. The formation of character in a world of inequality. London: Allen Lane / Penguin Books. Skytte, Marianne Om etniske minoritetsbørns omsorgssituation. Pp in Interkulturel psykologi, edited by Julio G. Arenas. København: Hans Reitzels Forlag. Skytte, Marianne Minoritetsfamilier og socialt arbejde. 3. reviderede udgave. København: Hans Reitzels Forlag. Taylor, Charles The politics of recognition. Pp in Multiculturalism and the politics of recognition, edited by Amy Gutmann. De Sammenhængende bånd - Respekt og Anerkendelse Side 5
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereEtik på grænsen mellem filosofi og sociologi
Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Formålet med kurset er at skærpe den studerendes evne til at betragte sociologiske problemstillinger og sociologien i det hele taget i et etisk perspektiv.
Læs mereKonkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ
Konkurrencestatens pædagogik en kritik og et alternativ Lærerrollen og de etiske dilemmaer SL, Vejle Marts2016 Faglig baggrund Brian Degn Mårtensson Lektor på University College Sjælland Tidl. lærer, konsulent
Læs mereJACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres
Læs merePensum i Politisk teori, forår 2018
Pensum i Politisk teori, forår 2018 * Grundbog: Will Kymlicka (2002). Contemporary Political Philosophy: An Introduction, Oxford: Oxford University Press. Kan købes i Politologisk Bogformidling (lokale
Læs merePensum i Politisk teori, forår 2019
Pensum i Politisk teori, forår 2019 * Grundbog: Will Kymlicka (2002). Contemporary Political Philosophy: An Introduction, Oxford: Oxford University Press. Kan købes i Politologisk Bogformidling (lokale
Læs mereDu holder altid noget af den andens liv i din hånd
Du holder altid noget af den andens liv i din hånd Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk DemensDagene 2016. Session 5: Gode stunder ved svær demens Tivoli Kongres
Læs mereDEN SAMMENBRAGTE FAMILIE
Charlotte Berg DEN SAMMENBRAGTE FAMILIE vejen til succes forlag Forfatter: Charlotte Berg Opsætning: TextNet Omslag: Frantz Dupuis Portrætfoto omslag: Peter Bredsgaard 1. udgave, 1. oplag, januar 2015
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereSÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn
SÅDAN EN SOM DIG - Når voksne konstruerer og typificerer børn Af: Anne-Lise Arvad, 18 års erfaring som dagplejepædagog, pt ansat ved Odense Kommune. Han tager altid legetøjet fra de andre, så de begynder
Læs mere»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«
»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«Fibæk Laursen, P. (2004). Den autentiske lærer : bliv en god og effektiv underviser - hvis du vil (1. udgave, 3. oplag. ed.).
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - VoksenUddannelsescenter Frederiksberg
Læs mereGruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereBirgit Lundholm Jensen. Jytte Abildstrøm og Hune kirkes kor. Arne Mumgaard, domprovst. Søren Lodberg Hvas, biskop. Kl. 10.30 Kristian G.
Nyhedsbrev fra Hunne sog Nr. 6. Juni-Juli 2014 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant: Rødhus kl. Prædikant: Den 22. juni 1. søndag 14.30, kl. ca. 16 sommermøde i Kirkeladen Birgit Lundholm Jensen Jytte Abildstrøm
Læs mereAUTORITET OG SKOLELEDELSE TESE * TESE *
18. NOVEMBER 2009 TESE Anti-autoritet 2 TESE Ikke-autoritet Anti-autoritet Refleksiv autoritet: Den autoritet der iagttager distinktionen mellem autoritet og anti-autoritet. Denne skelnen kan ske i distinktionen
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereDet Moderne Danmark. E
1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 maj 2015 Institution Handelsgymnasiet ved Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)
Læs mereTransskribering fra TV2-dokumentaren Moskeerne bag sløret, afsnit 2.
Transskribering fra TV2-dokumentaren Moskeerne bag sløret, afsnit 2. Fatma: Min mand og jeg er inde i en periode, hvor vi har en del diskussioner. Vi er uenige om nogle ting, og han hidser sig op. Vi er
Læs mereI kampens hede. Contrazone ved Jens Hyldahl
. I kampens hede Formål: At sikre, at følelsesmæssige reaktioner i konfliktsituationer ikke spænder ben for faglighed, men derimod bliver anvendt til opbygningen af tillid i samarbejdsrelationer med henblik
Læs mereDøden kræver en teambeslutning! - etiske udfordringer i en behandlingsdomineret kultur
Døden kræver en teambeslutning! - etiske udfordringer i en behandlingsdomineret kultur Hospitalspræst Christian Juul Busch, Rigshospitalet. christian.busch@regionh.dk Etiske udfordringer i en behandlingsdomineret
Læs mereEtik og ledelsesfilosofi
Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)
Læs mereBidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk
Bidrag til Carsten Jensen (red.), Politologisk årbog 2014. Hans Reitzels Forlag og videnskab.dk OVERSKRIFT: Borgerne lukker af for gode argumenter, når politikerne strides MANCHET: Når politiske partier
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Skive-Viborg HF og VUC Hf enkeltfag Filosofi C
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereFra årsplan til emneudtrækning
Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?
Læs mereJesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil
Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske
Læs mereHøj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør?
Børnegårdens værdigrundlag. Børnegårdens SPOR: Høj pædagogisk faglighed. Hvorfor handler vi som vi gør? Hvorfor vælger vi f.eks. de aktiviteter vi gør? Ansvarlighed for egen handling. Den professionelle
Læs mereAnbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund
Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august
Læs mereKære selvstuderende i: Filosofi B. Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl.
Kære selvstuderende i: Filosofi B Herunder ser du det materiale, der udgør dit eksaminationsgrundlag. Jeg træffes i tidsrummet: kl. 13-16 På mailadressen: ch@kvuc.dk Eller telefonnr.:27343483/88824795
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereVidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign
Vidensfilosofi Etik & Undersøgelsesdesign Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,
Læs mereMedier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk
opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes
Læs mereDen tillidsskabende samtale.
Den tillidsskabende samtale. Indledning: I mit arbejde som efterskolelærer er jeg optaget af unges trivsel. Derfor vil jeg sætte fokus på vejledning i forhold til den unge målgruppe, og hvordan jeg i gennem
Læs mereOm at arbejde med tillid. Ledelse & Organisation/KLEO
Om at arbejde med tillid HOW It works 3 ledelseskapaciteter Hvordan det skal gøres i praksis At inddrage og ANVENDE relevant VIDEN (forskningsviden/erfaringsviden/data ) i ens ledelsespraksis At løse (og
Læs mereDen fri Hestehaveskole
Den fri Hestehaveskole Anerkendende refleksion - ET GODT PÆDAGOGISK VÆRKTØJ I MANGE SAMMENHÆNGE Pædagogiske grundantagelser ü Trivsel og selvværd er forudsætninger for læring. ü Det er vigtigt at gå med
Læs mereAnerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede
Pædagoguddannelsen København UCC Anerkendelse, magt og professionel omsorg - Et bachelorprojekt om pædagogiske dilemmaer i mødet med voksne udviklingshæmmede Bachelorprojektet er udarbejdet af: Cecilie
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi
Læs mereNøglen til medborgerskabet Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv
Pædagogik og læring i et medborgerperspektiv STU Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse: Unge 16 25 år, med særlige behov Tre års uddannelses ret - Individuelt tilrettelagt Udvikle personlige sociale
Læs mereFUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV
Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.
Læs mereAnbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund. Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012
Anbringelse af børn med minoritetsetnisk baggrund Marianne Skytte Park Inn, København 4. September 2012 Ontologisk ligestilling Ligestilling i muligheder Ligestilling i vilkår Ligestilling i resultat Ligestilling
Læs mereIDENTITET Arbejdsspørgsmål og kildesamling
AFSNIT A - ARBEJDSSPØRGSMÅL AFSNIT B - CITATER TIL DISKUSSION AFSNIT C - REFERENCER Udarbejdet af Professor Dominique Bouchet Institut for Marketing og Management Syddansk Universitet dom@sam.sdu.dk AFSNIT
Læs merePolitisk Teori 2 Forår Bog Freeden, Michael. Ideologies and Political Theory: A Conceptual Approach. Oxford: Oxford University Press, 1987.
Politisk Teori 2 Forår 2018 Pensum Bog Freeden, Michael. Ideologies and Political Theory: A Conceptual Approach. Oxford: Oxford University Press, 1987. Artikler og kapitler Arendt, Hannah. Ideologi og
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Sommer 2016 VUC
Læs mereUndervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16
Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet
Læs mereSOCIALISERING. SOCIALISERING Arbejdsspørgsmål og kildesamling AFSNIT A - ARBEJDSSPØRGSMÅL AFSNIT B - CITATER TIL DISKUSSION AFSNIT C - REFERENCER
SOCIALISERING AFSNIT A - ARBEJDSSPØRGSMÅL AFSNIT B - CITATER TIL DISKUSSION AFSNIT C - REFERENCER Udarbejdet af Professor Dominique Bouchet Institut for Marketing og Management Syddansk Universitet dom@sam.sdu.dk
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs merePædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation
Pædagogisk koncept i forhold til klinisk simulation Hvad kvalificerer det vi gør? Sydvestjysk Sygehus LAKK Oktober 2008/August 2012 1 Pædagogisk model Hvorfor Pædagogisk filosofi Menneskesyn og samfundssyn
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereMen vi kan så meget mere Dannelsesorienteret danskundervisning med Fælles Mål
Værnær AfAnniThus hol t Mål gr uppe: 7. 9. k l as s e Vær nær! Tekster i arbejdet: Ispigen fra Ispigen og andre fortællinger af Bent Haller. Det er ikke nemt fra De andre af Anna Grue Målgruppe 7.-9. klasse
Læs mereRARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust
AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer
Læs mereKapitel 1 Den mangfoldige psykologi
Undervisningsbeskrivelse Termin Sommereksamen 2018 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Herning HF og VUC HF enkeltfag Psykologi C Lise Holck Jørgensen 17psc70, 17psc71, 17psc72 Oversigt over
Læs mereEtik for bioanalytikere on tour 2018/2019. Regionshuset Virklund 6. november 2018
Etik for bioanalytikere on tour 2018/2019 Regionshuset Virklund 6. november 2018 Filosofferne Jes Lynning Harfeld, ph.d. Lektor i anvendt etik Aalborg Universitet Fast underviser i etik og videnskabsteori
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel
Læs mereaktiviteter De syv døddsynder LOCs tekster inddrages til at skabe et perspektiv til det moderne menneskes forhold til synd.
Fag: Kultur og samfundsfag Hold: 14 Lærer: Lise Stadelund Undervisningsmål 9/10 klasse Læringsmål Faglige aktiviteter Emne Tema Materialer IT-inddragelse Evaluering 32-35 Give eksempler på, at en periodes
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereJack Mezirow Fakta Inspiration
Jack Mezirow Fakta Professor, uddannelsesforsker indenfor voksenpædagogik ved Columbia University, New York. Ophavsmand til begrebet "transformativ læring", som han lancerede i 1978 og som han gennem 20
Læs mereSkal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne?
Skal forsvaret revidere ledelses- og uddannelsesbøgerne? Forsvaret har i mange år brugt en taksonomi, som bygger på Blooms forståelse. I uddannelseslæren bruger vi begreber som videns-, færdigheds- og
Læs mereAt få fortællinger til at arbejde med børn
At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de
Læs merelivsglæde er en af de største gaver vi kan give børn
tema livsglæde livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn Lone Svinth har skrevet speciale om livsglæde og har deltaget i det tværkommunale samarbejde Projekt Livsglæde mellem Fredericia, Køge,
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2017 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg afdl. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereLektion 4: Indføring i etik. Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse. Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.
Lektion 4: Indføring i etik Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Tirsdag d.20.august 10:00-12:30 Litteratur og tematikker Emne: Indføring i etik Litteratur Husted,
Læs mereMagt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5
Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte
Læs mereStudieoplæg til "Teser om pædagogik og kristendom"
Studieoplæg til "Teser om pædagogik og kristendom" Udarbejdet af lærer Simon Kofoed Madsen "Teser om pædagogik og kristendom" findes på www.kpi.dk/projekter/teser-om-paedagogik-ogkristendom.aspx Studieoplægget
Læs mereDanmark på rette kurs. grundloven og kongeriget. frihed og tryghed. vi står vagt om de svage. verdens bedste sundhedsvæsen. dansk skik og brug
grundloven og kongeriget frihed og tryghed vi står vagt om de svage verdens bedste sundhedsvæsen dansk skik og brug et trygt land uden terrorisme Danmark på rette kurs et troværdigt og stærkt forsvar danmark
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Skive-Viborg HF&VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf Filosofi C-niveau Anders
Læs mereBeskrivelse af forløb:
Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.
Læs mereStudieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen
Studieretningsprojekter i matematik og dansk? v/ Morten Overgård Nielsen Kilde: Den store danske encyklopædi reto rik Men det er, som Aristoteles også fremhæver, ikke ligegyldigt, om man siger tingene
Læs mere19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14. Kan man se troen?
1 19. s. Trin. 2011. Højmesse 3 289 675 // 319 492 14 Kan man se troen? 1. Vi synger to Martin Luther salmer i dag. Og det har sin anledning, som nok ingen umiddelbart tænker på. Og jeg havde måske også
Læs mereDansk, historie, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab, samfundsfag
1 Heteronormen Nøgleord: LGBT, normer Indhold Materialet indeholder tre aktiviteter, hvor eleverne skal reflektere over, hvad normer er, og hvordan de påvirker vores opfattelse af os selv og andre. Den
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 2m hi
Undervisningsbeskrivelse for: 2m hi Fag: Historie A, STX Niveau: A Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1m Termin: Juni 2015 Uddannelse: STX Lærer(e): Jens Melvej Christensen (JC) Forløbsoversigt
Læs mereJulesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112
1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder
Læs mereKognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi. Jesper Thor Olsen oktober /november 2014
Kognition og Indlæring - udredning af elever med epilepsi Jesper Thor Olsen oktober /november 2014 Hvem er vi? Alle børn vil, hvis de kan Filadelfia Skole- og Specialrådgivningscenter Landsdækkende rådgivning
Læs mereFilosofi med børn -og Kierkegaard
Filosofi med børn -og Kierkegaard FST, København 28. august 2013 Ved Dorete Kallesøe Lektor ved VIAUC og Husfilosof på MC Holms Skole Dagsorden 1. Filosofisk samtale i praxis (Frihed og Kierkegaard) 2.
Læs mereMEDBOGERSKAB. MEDBORGERSKAB Arbejdsspørgsmål og kildesamling AFSNIT A - ARBEJDSSPØRGSMÅL AFSNIT B - CITATER TIL DISKUSSION AFSNIT C - REFERENCER
MEDBOGERSKAB AFSNIT A - ARBEJDSSPØRGSMÅL AFSNIT B - CITATER TIL DISKUSSION AFSNIT C - REFERENCER Udarbejdet af Professor Dominique Bouchet Institut for Marketing og Management Syddansk Universitet dom@sam.sdu.dk
Læs mereAf Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999
KONSEKVENSPÆDAGOGIK Af Yngve Hammerlin og Egil Larsen, fra bogen Menneskesyn i teorier om mennesket, Klim, 1999 Konsekvenspædagogikken er udviklet af den danske psykolog og filosof Jens Bay. Der er kun
Læs mereTALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y. Det talte ord gælder
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Svar på Spørgsmål 118 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 3. december 2008 TALE TIL SAMRÅD VEDR. SPØRGSMÅL U-Y Det talte
Læs mereBryd ud af skallen. Sygeplejen i 2020. -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020. Katrine Jørgensen
Bryd ud af skallen Sygeplejen i 2020 -En kronik om hvordan sygeplejen muligvis ser ud i 2020 Katrine Jørgensen SA 11 2 a, modul 10 Via University College Århus Efterår 2013 Katrine Jørgensen SA 11 2 a,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution VUC Skive-Viborg, Viborg afdl. Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Filosofi
Læs mereDydsetik. Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet
Dydsetik Sakset fra Anne Marie S. Christensen Syddansk Universitet Dydsetisk professionsetik Eksempel: arbejdet som læge Der er givet forskellige bud på læge-dyderne 1. Medmenneskelighed, ærlighed, respekt,
Læs mereUddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen
Uddannelsesplan for Pædagogstuderende i Myretuen Velkommen: Vi glæder os til at byde dig velkommen i Myretuen. Vi håber du får en god og lærerig praktikperiode hos os med masser af udfordringer, dejlige
Læs mereNÅR DU ER SIGTET ELLER HAR EN DOM. - Til personer med nedsat funktionsevne
NÅR DU ER SIGTET ELLER HAR EN DOM - Til personer med nedsat funktionsevne Publikationen er udgivet af: Socialstyrelsen Edisonsvej 18,1. 5000 Odense C Tlf: 72423700 E- mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk
Læs mereMagt og afmagt. Hans Henrik Ockelmann. Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn
Magt og afmagt Hans Henrik Ockelmann Overlæge, Retspsykiatrisk afdeling i Glostrup udrykningspsykiater i Storkøbenhavn Middelfart den 2. oktober 2015 Om mig selv: 58-årig mand Gift med to (voksne) børn
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF
Undervisningsbeskrivelse for: 1fic14e 0813 Filosofi C, VAF Fag: Filosofi C, VAF Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Filosofi C Termin: Juni 2014 Uddannelse: Valgfags Bek. Lærer(e):
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs merePÆDAGOGIK OG DOKUMENTATION LIVSKVALITET,ETIK OG DILEMMAER
PÆDAGOGIK OG DOKUMENTATION LIVSKVALITET,ETIK OG DILEMMAER Torsdag d. 30 april 2015 DAGENS FORMÅL Et fokus på dokumentation og tilrettelæggelse af jeres pædagogisk arbejde Med afsæt i jeres erfaringer fra
Læs mereProblemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).
Forslag til problemstillinger og produkter Dette hjælpeark kan inspirere til arbejdet med selvvalgt problemstilling og udarbejdelse af produkter/kulturteknikker. I kan sikkert selv finde på mange flere
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs merePsykologi B Samlet undervisningsbeskrivelse August 2008 - maj 2011
Psykologi B Samlet undervisningsbeskrivelse August 2008 - maj 2011 Termin Juni 2011 Institution Uddannelse Grenaa Handelsskole HHX Fag og niveau Psykologi B Lærer(e) Hold Gitte Bjørn Psykologi B 3. år
Læs merePrædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække.
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 2. juni 2013 kl. 9.30 Bodil Raakjær Jensen Prædiken til 1. søndag efter trinitatis, Luk 16,19-31. 1. tekstrække. Salmer. DDS 722 Nu blomstertiden komme2 DDS 447 Herren strækker
Læs mereLokale fødevarer fødevarefilosofisk indslag om sammenhæng, mening, identitet og tilhørsforhold
Lokale fødevarer fødevarefilosofisk indslag om sammenhæng, mening, identitet og tilhørsforhold Ernæring og sundhedsuddannelsen, Ankerhus Christian Coff, Docent, PH Absalon November 2018 Lokale fødevarer
Læs mereEn introduktion til Mikail Bakhtin
En introduktion til Mikail Bakhtin - I dialog med andres forståelser Jan Ohrt Nissen Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Antal sider:
Læs mereOm gruppe coaching og bagvedliggende forståelser
Om gruppe coaching og bagvedliggende forståelser Følgende slides danner baggrund for et dialogisk oplæg og er derfor ikke ordnet efter en bestemt logik. Det enkelte vil kun blive inddraget, hvis de bidrager
Læs mere