SOCIALISERING. SOCIALISERING Arbejdsspørgsmål og kildesamling AFSNIT A - ARBEJDSSPØRGSMÅL AFSNIT B - CITATER TIL DISKUSSION AFSNIT C - REFERENCER
|
|
- Svend Juhl
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SOCIALISERING AFSNIT A - ARBEJDSSPØRGSMÅL AFSNIT B - CITATER TIL DISKUSSION AFSNIT C - REFERENCER Udarbejdet af Professor Dominique Bouchet Institut for Marketing og Management Syddansk Universitet dom@sam.sdu.dk
2 AFSNIT A: ARBEJDSSPØRGSMÅL 01 Sociologen Georg Simmel forklarede allerede i slutningen af 1800-tallet, at mennesker integreres i grupper gennem en konstant vekselvirkning mellem nærhed og distance, intimitet og fremmedhed, ved efterligning af deres medmennesker og samtidig i et forsøg på at differentiere sig fra disse. Overvej konsekvenserne af, at det forholder sig sådan, for integrationsarbejdet. 02 Hvordan adskiller brugen af ordet socialisering og socialisation fra det, du er vant til? Hvorfor tror du, at professoren vælger at introducere en skelnen, som han gør? Hvad siger det om hans videnskabsteoretiske udgangspunkt? 03 Hvorfor kan det være interessant at skelne mellem den måde et barn og en indvandrer bliver socialiseret på? 04 Indvandreren skal kunne gebærde sig i og forstå det samfund han, eller hun er kommet til. Det indebærer også, at indvandreren skal kunne se, hvordan det er muligt at have indflydelse på sine omgivelser i det nye samfund. Hvordan kan integrationsarbejdet hurtigst bidrage til dette? 05 Hvordan forholder du dig til muligheden for at påvirke grupper frem for individer? Hvorfor stiller jeg spørgsmålet, tror du? 06 Hvad er forskellen mellem socialisation og integration? Hvorfor er den teoretiske skelnen relevant for det praktiske integrationsarbejde? 07 Hvad er forskellen mellem strukturel og kulturel socialisation? Hvorfor er den teoretiske skelnen relevant for det praktiske integrationsarbejde? 08 Har du i de senere år bemærket ændringer i forhold til måden, hvorpå udtaleejendommeligheder og anderledes påklædning indvirker på eksempelvis jobsamtaler? Hvad kan de implicerede parter, inklusive dig selv, gøre, for at fokus forbliver på kvalifikationer og meritter frem for på udseendet. 09 Har du kunnet mærke, hvordan organisationer har vænnet sig mere til de nye typer danskere. Hvordan er det foregået? Hvilken rolle har integrationsarbejdet spillet i denne forbindelse? Hvad kan man lære af det for det videre arbejde? 10 Hvad skal der fokuseres på i ansættelsessamtalen ifølge professoren? Prøv at analysere, hvordan du og dine kolleger har arbejdet flerdimensionalt i relation til indvandrere generelt og i træning til jobsamtaler eller andre socialiseringsaktiviteter. 11 Hvordan vil din organisation kunne komme til at kommunikere mere systematisk med indvandrere generelt? 12 Hvordan vil din organisation kunne komme til at kommunikere mere systematisk, for at flere indvandrere får tilknytning til arbejdsmarkedet? 13 Hvordan vil din organisation kunne komme til at kommunikere mere systematisk, for at flere indvandrere bliver inddraget i det sociale liv? De Sammenhængende bånd - Socialisering Side 2
3 14 Hvorfor vil Tine Nicolaisen fra Center for Traumatiserede Flygtninge i Herlev så gerne have, at alle deltager i morgenmaden? 15 Har du en person som HR-konsulent Dorthe Kryger Jensen i dit netværk? Hvordan forholder du dig til netværker i forbindelse med dit arbejde for integrationen? 16 Hvordan kan det være nyttigt systematisk at indsamle dagligdagsanekdoter, analysere irritationsmomenter og bearbejde relationserfaringer? 17 Hvad skal kurser til ufaglærte indvandrere indeholde? Hvorfor? 18 Kommentér flg. citat og overvej eventuelle konsekvenser for integrationsarbejdet: For mændenes beskæftigelse i Danmark synes navnlig orientering via danske aviser at være afgørende. Gunnar Viby Mogensens og Poul Christian Matthiessens: Mislykket integration? Indvandrernes møde med arbejdsmarkedet og velfærdssamfundet. Copenhagen: Spektrum. 2000, s Kommentér flg. citat og overvej eventuelle konsekvenser for integrationsarbejdet: Livsstilsmæssigt klarer indvandrerne sig bedre end danskerne. Gunnar Viby Mogensens og Poul Christian Matthiessens: Mislykket integration? Indvandrernes møde med arbejdsmarkedet og velfærdssamfundet. Copenhagen: Spektrum. 2000, s Antropologen Hanne Overgaard Mogensen bemærker, at denne skandinaviske antagelse om, at lighed forudsætter enshed, også ligger til grund for forståelsen af integration som et problem, der løses ved at gøre anderledes så meget som muligt lig os. Ofte er det markører som sprog og tilknytning til arbejdsmarkedet, der fremhæves som mål for, hvorvidt en person eller en gruppe er integreret i det danske samfund. (Ref.: side 230 i samme bogkapitel, som citeres her i citatdelen). Hvad mener du selv om det emne, og hvordan forestille du dig forskellige socialisationsformer, afhængig af forskellige grundlæggende indstillinger til integrationen? AFSNIT B: CITATER TIL DISKUSSION 21 Vi må ( ) kigge nærmere på, hvordan vekselvirkningen mellem nærhed og distance kommer til udtryk på forskellig vis i forskellige sammenhæng, og hvordan dette påvirker sociale relationer. ( ) Perspektivet må bredes ud, så vi også får indblik i, hvordan denne vekselvirkning kommer til udtryk i forskellige sammenhænge, og hvordan man som medlem af et samfund må lære at håndtere de særlige former for nærhed og distance, der er på spil i specifikke situationer. Hanne Overgaard Mogensen. Livsforlængende integration. Forvaltning af fremmedhed, HIV-status og afrikansk identitet. Pp in Integration. Antropologiske perspektiver. Redigeret af Karen Fogh Olwig og Karsten Pærregaard. København: Museum Tusculanums Forlag. 2007, ss Man bør hele tiden holde sig for øje, at det yderste mål for integrationen er, hvorvidt og hvor hurtigt de nyankomne holder op med at opfatte sig selv som gæster eller som turister i det nye land, hvor hurtigt de føler det som deres ansvar ikke blot at tage sig af deres eget liv, men også at tage sig af de fælles anliggender. Dominique Bouchet. Medborgerskabet, Kapitel 9, 2. afsnit af det 200 minutter lange foredrag, De sammenhængende bånd. Om integrationens beskaffenhed i tværfagligt perspektiv, som også kan ses på nettet. De Sammenhængende bånd - Socialisering Side 3
4 23 Den udbudte frokost åbnede ikke for en dialog om, hvilken afslutning holdet i fællesskabet havde lyst (og tid) til, men muliggjorde derimod en differentiering mellem indvandrere (muslimer) og danskere noget, der sjældent ekspliciteredes i træningssalen, hvor alle forsøgte at omgås hinanden som ligestillede. Frokosten henviste ikke til det konkrete holds fælleshed, men til konkrete, generaliserede og forestillede fællesskaber, der lå uden for holdet, men samtidig kontekstualiserede det. Blandt disse var 1) Lenes konkrete torsdagshold, danske pensionister, der havde gået til gymnastik hos Lene i årevis, og som plejede at afslutte med en frokost; 2) en generel idé om holdfællesskaber, som plejer at ritualisere afslutninger med mad og drikke, ofte i tidsrum og omgivelser uden for de sædvanlige; 3) et forestillet fællesskab danskere der alle (underforstået) forstår og værdsætter sæsonafslutninger samt traditionelle frokoster. Sally Anderson. Fælleshedens gave og trumfkort. Mikrointegration i midlertidige fællesskaber. in Integration. Antropologiske perspektiver. Redigeret af Karen Fogh Olwig og Karsten Pærregaard. København: Museum Tusculanums Forlag. 2007, ss Som et medlem af en sådan gruppe er den fremmede tværtimod samtidig nær og fjern, og grunden er, at relationen er funderet på en lighed, der kun er almenmenneskelig. Der opstår imidlertid en særlig spænding mellem disse to elementer, eftersom bevidstheden om kun at være fælles om det almene overhovedet giver netop det, der ikke er fælles, en særlig betoning. Men dette er, hvad den land-, by- eller racefremmede etc. angår, så heller ikke et individuelt træk, men derimod fremmed herkomst, der er eller kunne være fælles for mange fremmede. Derfor føles de fremmede egentlig heller ikke som individer, men som fremmede af en bestemt type overhovedet, afstandsmomentet er for deres vedkommende ikke mindre generelt end nærhedsmomentet. Georg Simmel. Ekskurs om den fremmede. i Georg Simmel. Hvordan er samfundet muligt? Udvalgte sociologiske skrifter. Oversat af Henning Vangsgaard. København: Gyldendal.1998, ss Socialiseringen er den del af individets udvikling, hvor det tilegner sig spillets regler. Det finder først sted gennem forældrene og dernæst ved at indoptage hele den generaliserede anden. Socialiseringen forbinder generationerne med hinanden. ( ) Socialisering betyder at blive eller at gøre social og dermed egnet til at deltage i kollektivets praktikker. Men det sociale er jo indlejret i det samfundsmæssige. ( ) Derfor har nogle ment, at det også er hensigtsmæssigt at skelne mellem at blive eller gøre social og at blive eller gøre samfundsmæssig. ( ) Samfundsmæssiggørelsen retter personen ( ) ind efter de produktive og reproduktive samfundsmæssige processer. I og med samfundsmæssiggørelsen overtager personen en ansvarlighed for at fylde sin plads i denne mere uegennyttige sfære af den praktiske fornufts samkvem. Boje Katzenelson. Homo socius. Grundlaget for menneskeligt samkvem. Socialpsykologisk grundbog. København: Gyldendal. 1994, ss Socialisering betegner det primært sociale og kommunikativt relativt kompetente menneskes aktive og stigende komplekse tilegnelse og mestring af det samfund og den kultur, det vokser op i. Socialisering handler på den ene side om et stigende kendskab til og mestring af den komplekse sociale orden ; men indebærer også under de rette forudsætninger kreative muligheder for at påvirke den etablerede orden. ( ) Socialisering er ikke noget, den enkelte aktivt kan forvalte alene i sin egen autosocialisering ; ej heller kan andre påstemple individet dette. Socialiseringen medieres derfor i sam- og modspil med og til mer-kompetente andre. Disse andre kan bestå af forskellige betydningsfulde mennesker, helt afhængig af historisk epoke, samt hvilke samfund og kulturer på kloden, der er tale om. Dion Sommer. Grundsyn i socialiseringsteori. Refleksioner efter paradigmeskiftet. in Psykologiske grundtemaer. Redigeret af Ole Løw og Erik Svejgaard. Aarhus: KvaN. 2002, s De Sammenhængende bånd - Socialisering Side 4
5 AFSNIT C: UDVALGTE REFERENCER En længere bibliografi findes på Dominique Bouchets hjemmeside. Anderson, Sally Civil Sociality Children, Sport, and Cultural Policy in Denmark., Charlotte NC: Information Age Press (Educational Policy in Practice: Critical Studies). Bouchet, Dominique. 2004a. Det tabte bånd og det gode liv. Identitet, familie og parforhold i socialfilosofisk perspektiv. Pp in Det gode liv - mere end dig selv, edited by Simon Lauman Jørgensen. Aarhus: Philosophia. Bouchet, Dominique. 2004b. Simmel og den sprængte by. Om de indbyrdes relationer mellem sociale forandringer, informationsteknologien og by-udviklingen hundrede år efter Georg Simmels banebrydende sociologiske analyser. København: Billedkunstskolernes Forlag. Bouchet, Dominique Alderdommen i socialpsykologisk perspektiv. Eller hvorfor og hvordan alderdommen vil forandres. Pp in Sidste kapitel. Psykologi og pædagogik i ældreplejen, edited by Tove Svejgaard. København: Frydenlund. Gundelach, Peter, Hans Raun Iversen and Margit Warburg I hjertet af Danmark. Hans Reitzels Forlag. Katzenelson, Boje Homo socius. Grundlaget for menneskeligt samkvem. Socialpsykologisk grundbog. København: Gyldendal. Kromayer, Heidi Børn mellem to kulturer i mødet med daginstitution, skole og hjem. Pp in Interkulturel psykologi, edited by Julio G. Arenas. København: Hans Reitzels Forlag. Løw, Ole and Erik Svejgaard (Eds.) Psykologiske grundtemaer. Aarhus: KvaN. Mogensen, Hanne Overgaard Livsforlængende integration. Forvaltning af fremmedhed, HIV-status og afrikansk identitet. Pp in Integration. Antropologiske perspektiver, edited by Karen Fogh Olwig and Karsten Pærregaard. København: Museum Tusculanums Forlag. Moreno, Florentina Hombre y sociedad en el pensamiento de Fromm. México, Madrid, Buenos Aires: Fondo de cultura económica. Moro, Marie Rose Psychothérapie transculturelle des enfants de migrants. Paris: Dunod. Moro, Marie Rose Enfants d ici venus d ailleurs. Paris: Hachette (Collection Poche Pluriel). Moro, Marie Rose Aimer ses enfants ici et ailleurs. Histoires transculturelles. Paris: Odile Jacob. Ochs, Elinor and Bambi B. Schieffelin Language acquisition and socialization. Three developmental stories and their implications. Pp in Culture Theory. Essays on Mind, Self, and Emotion, edited by Richard A. Shweder and Robert A. LeVine. Cambridge: Cambridge University Press. Olwig, Karen Fog, Laura Gilliam and Karen Valentin (Eds.) Lokale liv, fjerne forbindelser. Studier i børn, unge og migration. Copenhagen: Hans Reitzel. Olwig, Karen Fogh, and Karsten Pærregaard (Eds.) Integration. Antropologiske perspektiver. Copenhagen: Museum Tusculanums Forlag. Sercu, Lies (Ed.) Intercultural competence. A new challenge for language teachers and trainers in Europe. Vol. I, The secondary school. Aalborg: Aalborg University Press. Shweder, Richard A. and Edmund J. Bourne Does the concept of the person vary cross-culturally? Pp in Culture Theory. Essays on Mind, Self, and Emotion, edited by Richard A. Shweder and Robert A. LeVine. Cambridge: Cambridge University Press. Simmel, Georg The negative character of collective behavior. Pp in The sociology of Georg Simmel. Translated, edited and with an introduction by Kurt H. Wolff, edited by Georg Simmel. New York: The Free Press. Simmel, Georg Exkurs über die Negativität kollektiver Verhaltungsweisen. Pp in Simmel, Georg, Untersuchungen über die Formen der Vergesellschaftung Gesamtausgabe, Band II. Frankfurt am Main: Suhrkamp. Simmel, Georg. 1998a. Ekskurs om den fremmede. Pp in Georg Simmel. Hvordan er samfundet muligt? Udvalgte sociologiske skrifter, edited by Georg Simmel. Copenhagen: Samlerens Bogklub. Simmel, Georg. 1998b. Hvordan er samfundet muligt? Udvalgte sociologiske skrifter. København: Samlerens Bogklub. Simmel, Georg. 1998c. Moden. Pp in Georg Simmel. Hvordan er samfundet muligt? Udvalgte sociologiske skrifter, edited by Georg Simmel. København: Samlerens Bogklub. Sommer, Dion Grundsyn i socialiseringsteori. Refleksioner efter paradigmeskiftet. Pp in Psykologiske grundtemaer, edited by Ole Løw and Erik Svejgaard. Aarhus: KvaN. Vinsoneau, Geneviève Particularismes culturels. Éducation à l universel. Connexions /1: Différences culturelles, intégration et laïcité: Yüksekkaya, Mehmet Uskrevne regler på det danske arbejdsmarked. København: People s Press. Zborowski, Mark La diversité des attitudes culturelles à l égard de la douleur. Pp in Sociologie médicale, edited by François Steudler. Paris: Librairie Armand Colin. De Sammenhængende bånd - Socialisering Side 5
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereDet Moderne Danmark. E
1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning
Læs mere02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program
02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation
Læs mereTurister og vagabonder. Tekster i kulturforståelse og interkulturel kommunikation
1 Liep, John; Olwig, Karen Fog: "Kulturel Kompleksitet" 1 Kilde: Komplekse liv Akademisk Forlag, 1994 ISBN: 8750032313 2 Sarangi, Srikant: "Culture" 16 Kilde: Culture and Language John Benjamins Pub. Company,
Læs mereKulturelle Processer i Europa. Bind I
1 Giddens, Anthony; Beck, Ulrich: "Opdagelse af det sande Europa: En kosmopolitisk vision" 1 Kilde: Eurovisioner, essays om fremtidens Europa Informations Forlag, 2006 ISBN: 8775141337 2 Stråth, Bo: "Europe
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereFedme i et antropologisk perspektiv
Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant
Læs mereKvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter. Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5.
Kvalitet, forskning og praksis nogle opmærksomhedspunkter Bjørg Kjær, ph.d. Perspektiver på kvalitet i daginstitutioner IUP(DPU) 5. november 2013 Bjørg Kjær hbak@dpu.dk Min intention: At opstille kvalitetskriterier
Læs mereOM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK
OM UNDERVISNING - UNDERVISNINGSBEGREBET I SYSTEMTEORETISK OPTIK UDDANNELSE OG INTENDERET FORANDRING Når der tales om uddannelse, tænker man først på en intentionel aktivitet, som bestræber sig på at udvikle
Læs mereHvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereDe nationale test som ny praksis i den danske folkeskole
Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus
Læs mereEngelsk og tysk fra 1.-9. klasse. 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole
Engelsk og tysk fra 1.-9. klasse 22.-23.10.2015 Krogerup Højskole Fælles oplæg Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk, Petra Daryai-Hansen Sproglig opmærksomhed Karoline Søgaard Taskbaseret sprogundervisning,
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mereFor klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina
university of copenhagen For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie. Navn på universitet i udlandet: City University London.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kunsthistorie Navn på universitet i udlandet: City University London Land: UK Periode: Fra:September 2012 Til:Januar 2013 Udvekslingsprogram:
Læs mereMASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2
MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 1 Undervisningsdage for Modul 2, forår 2006 9.-10. februar 9.-10. marts 6.-7. april 4.-5. maj 18.-19. maj Undervisningen foregår på adressen
Læs mereDet er lettere, end du tror integration i virksomhederne
Det er lettere, end du tror integration i virksomhederne Integration betaler sig både for den enkelte virksomhed og for samfundet som helhed Nye regler i integrationsloven og i en ny danskuddannelseslov
Læs mereMASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2
MASTERUDDANNELSE I SOCIAL INTEGRATION (MSI) KURSUSPLAN MODUL 2 1 Undervisningsdage for Modul 2, forår 2008 21.-22. februar 13.-4. marts 3.-4. april 24.-25. april 15.-16. maj Undervisningen foregår på adressen
Læs mereNORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT
NORDISK VÄGLEDNINGSKONFERENS VÄGLEDERNAS KOMPETENSER MOT MÅNGEKULTURELL VÄGLEDNING I DIPLOMVÄGLEDERUTBILDINGEN PÅ UCC I DANMARK HELLE TOFT 14 marts 2013 PRÆSENTATION Professionshøjskolen UCC, University
Læs mereMarie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae
Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41
Læs mereBørne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser. Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011. Merete Sørensen
. Børne-og ungdomsteater og æstetiske læreprocesser Horsens Børneteaterfestival 16.06.2011 Merete Sørensen Udgangsspørgsmål: Hvilken betydning kan det professionelle børneog ungdomsteater have i forhold
Læs mereFællesskaber for Alle, Aarhusmodellen
Stine Clasen, Konsulent, Århus Fællesskaber for Alle, Aarhusmodellen Udgangspunkt På det helt store lærred er der på en lang række områder brug for nye paradigmer og nye handlinger. På sundhedsområdet,
Læs merewww.undervisere.dk www.folkeskolen.dk februar 2009
Vis skolen og skolens ansatte anerkendelse og skab understøttende refleksionsrum for egen praksis - så stiger alle de parametre (glæde, tillid, trivsel og læring) som alle I og omkring folkeskolen gerne
Læs mereGod uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup
God uddannelse for alle også for unge med særlige behov? Lærer og Cand. Pæd. i Generel pædagogik Leo Komischke-Konnerup En pædagogisk diagnose Specialundervisning på hovedet almene pædagogiske synspunkter,
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereMedier og samfund. Klaus Bruhn Jensen. en introduktion. Klaus Bruhn Jensen medier og samfund en introduktion. www.forlagetsl.dk
opfattes medierne som en direkte årsag til, at et udvikler sig på det gensidige afhængighedsforhold mellem og medier. er professor ved Københavns Universitet og forfatter forlaget slitteratur opfattes
Læs merePraktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508
Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereLÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning
LÆS OG LÆR IT - TWEENS 3.-6. kl. beskrivelse til skoler. Inklusionscenter for læsning 2 Indholdsfortegnelse Elevgrundlag... 4 Formål... 5 Målet er... 5 Undervisningen vil være rettet mod... 6 Opfølgning
Læs mereHvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?
Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,
Læs mereInvitation til konference. Ledelse af fremtidens
Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du
Læs mereSTUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER
STUDIEORDNING FOR NI 1, 1-ÅRIG MERKANTIL UDDANNELSE FOR STUDENTER Udarbejdet af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk August 2008 Side 1 af 11 sider INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Formålet med uddannelsen... 3 2. Optagelse...
Læs mereStrategi for integration af nye flygtninge og deres familier
Udkast til Strategi for integration af nye flygtninge og deres familier Antallet af flygtninge, der kommer til Danmark er stigende. Krig og uro i verdens brændpunkter gør, at Danmark modtager flere flygtninge
Læs mereIde og ude i vekselvirkning - evt. begynde m. karse og fortælle historier om planter. Hvad bruger mennesker planter til?
Haven som pædagogisk middel Haven er i denne sammenhæng et grønt udendørs rum, som generelt fremmer læring, engagement og som desuden styrker den sociale sammenhængskraft blandt mennesker. Program Kl.
Læs mereMAD TIL ÆLDRE I ET SOCIOLOGISK PERSPEKTIV Hvilken betydning har maden for de ældre, og hvordan opfatter vi den mad de ældre tilbydes?
MAD TIL ÆLDRE I ET SOCIOLOGISK PERSPEKTIV Hvilken betydning har maden for de ældre, og hvordan opfatter vi den mad de ældre tilbydes? V. Lektor Jon Fuglsang, Ernæring og sundhedsuddannelsen Institut for
Læs mereMål for læringsudbytte Deltagelse i IIS-undervisningen skal gøre, at du ved afslutningen af første studieår har tilegnet dig:
Uge 7 9 Grundfag: IIS - Undervisningsplan F14-4 Læringsmål: Mål for læringsudbytte Deltagelse i IIS-undervisningen skal gøre, at du ved afslutningen af første studieår har tilegnet dig: Viden om: begreber
Læs mereHanne Overgaard MOgensen Og Karen FOg Olwig (red.) familie og slægtskab. PersPeKTiver
Hanne Overgaard MOgensen Og Karen FOg Olwig (red.) familie og slægtskab antropologiske PersPeKTiver Hanne Overgaard Mogensen og Karen Fog Olwig (red.) Familie og slægtskab antropologiske perspektiver
Læs mereKristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis
Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at
Læs mereFolkeoplysningens demokratiske værdi. Bjarne Ibsen
Folkeoplysningens demokratiske værdi Bjarne Ibsen Hvem står bag? Dansk Folkeoplysnings Samråd tog initiativet. Kulturministeriet har betalt. Netværk for forskning i civilsamfund og frivillighed har stået
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereTidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb
Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel
Læs mereANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.
Læs mereMarie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K +45 41 56 26 76 Denmark +45 33 34 48 99
Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Tordenskjoldsvej 39 The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45 41
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indledning Faget samfundsfag er et obligatorisk fag i Folkeskolen i 8. og 9. klasse. Undervisningen strækker sig over ét trinforløb. Samfundsfagets formål er at udvikle elevernes
Læs mereLene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen
Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen Indhold Kreativitet på skolernes dagsorden en introduktion Af Lene Tanggaard og Svend Brinkmann.............................7
Læs mereTurister og vagabonder. Tekster i kulturforståelse og interkulturel kommunikation
1 Agar, Michael: "Culture: Can you take it anywhere?" 1 Kilde: International Journal of Qualitative Methods IIQM, Nr. 5, 2006 ISSN: 16094069 2 Olwig, Karen Fog; Liep, John: "Kulturel Kompleksitet" 12 Kilde:
Læs mereTILBLIVELSER. Aktuelle kulturanalyser
TILBLIVELSER Aktuelle kulturanalyser TILBLIVELSER Aktuelle kulturanalyser Redigeret af Erik Granly Jensen og Anne Scott Sørensen SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG 2018 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag
Læs mereM e n t o r. Diplomuddannelsen
M e n t o r N e t v æ r k - u d d a n n e l s e Diplomuddannelsen Diplom uddannelse tonet til Mentordiplom uddannelse Målgruppen for en mentordiplomuddannelse er: Alle der har interesse i at kvalificere
Læs mereFlere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken
HJ03_3 Flere flygtninge og indvandrere ind i arbejdsstyrken Tag udfordringen op Der hersker stadig for stor forskel på flygtninge og indvandreres deltagelse på arbejdsmarkedet i forhold til danskeres -
Læs mereKursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015
Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:
Læs mereIntegrationsindsatsen i Vejle Kommune. - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv
Integrationsindsatsen i Vejle Kommune - I et beskæftigelses- og helhedsorienteret perspektiv 1 Vejle Kommune tænker helhedsorienteret I Vejle Kommune har vi det udgangspunkt, at job er vækst for alle.
Læs mereInklusion gennem æstetiske læreprocesser
Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor
Læs mereProfessionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Ældre som brugere af sociale og digitale medier Forfatter: Julie
Læs mereWorkshop om kvalitet i legemiljøer
Workshop om kvalitet i legemiljøer Plan Hvorfor legen er så vigtig? Hvordan kan man forbedre børnenes legemiljøer i praksis? Kategorierne i KIDS En legende holdning og indstilling Teorien om løse genstande
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereHvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007.
Hvorfor er det svært at tage en gymnasieuddannelse i Grønland? - En antropologisk undersøgelse af unge og uddannelse på GU- Aasiaat, efteråret 2007. Disposition At gøre noget nyt Etnicitetskonstruktioner
Læs mereSocialpædagogisk kernefaglighed
Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN
Læs mereMuslimen i medierne Af Nis Peter Nissen
Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk
Læs mereKultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet
Kultur, eksilstress, socio-økonomisk stress, traumer, ligebehandling At møde nye flygtninge - kultursensitivitet 25.02.2016 Side 0 Side 1 Program 1. Flygtninges livssituation: flugt, eksil og traumer 2.
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereFolkekirken under forandring
Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces
Læs mereSpilbaseret innovation
Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,
Læs mereFÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv
Læs mereVelkommen til FORSA workshop Socialrådgiverdage 9. 10. november 2015
Velkommen til FORSA workshop Socialrådgiverdage 9. 10. november 2015 Tema: Kontroverser i forskning i socialt arbejde Jacob Christensen, UC Lillebælt og FORSA Danmark Per Westersø, VIA University College
Læs mereIndledning og baggrund... 2. Mission... 2. Vision... 3. It i den pædagogiske praksis... 3. It i arbejdet med inklusion... 4
Indhold Indledning og baggrund... 2 Mission... 2 Vision... 3 It i den pædagogiske praksis... 3 It i arbejdet med inklusion... 4 It i arbejdet med: At lære at lære... 4 It i dokumentationsarbejdet... 5
Læs mereEtnologisk Metode A. 4 Jensen, Bernard Eric: "Kritisk og kreativ kildebrug" 27 Kilde: Historie - livsverden og fag Gyldendal, 2003 ISBN:
1 Bundgaard, Helle: "Lærlingen den formative erfaring" 1 Kilde: Ind i verden. En grundbog i antropologisk metode Hans Reitzels Forlag, 2003 ISBN: 8741224256 2 Pedersen, Marianne H.: "Making Traditions
Læs mereKultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt
Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,
Læs mereUS AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk
US AARH Evalueringsskemaet indsendes til erasmus@adm.au.dk Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidat i Informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: Unversity of London, Institute
Læs mereOM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol.
OM MIG: Indehaver af virksomheden Gnist samt ekstern lektor ved Aarhus Universitet DPU (Master i positiv psykologi) BA scient pol. og MSc i anvendt positiv psykologi fra University of East London Erfaringer
Læs mereDen danske gymnasielov 2005
Den danske gymnasielov 2005 Stk. 5: Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folke-styre. Undervisningen
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereUndervisning. Verdens bedste investering
Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing
Læs mere} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder
Gravides håndtering af til- eller fravalget af behandling med antidepressiv medicin for depression - Resultater fra et kvalitativt interviewstudie Lene Nygaard, Cand. scient. San. & Niels Buus, Ph.D 2.2.2014
Læs mereNavn på universitet i udlandet: Technische Universität Berlin (reelt også Freie Universität og Humboldt Universität)
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: Technische Universität Berlin (reelt også Freie Universität og Humboldt Universität) Land: Tyskland
Læs mereGreve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereINTEGRATIONSPOLITIK 2012
INTEGRATIONSPOLITIK 2012 Baggrund Arbejdsmarkedsudvalget i Nordfyns Kommune besluttede i november 2010, at der skulle udarbejdes en samlet integrationspolitik for Nordfyns Kommune. Politikken er blevet
Læs mereKursusdag for integrationsmedarbejdere
Kursusdag for integrationsmedarbejdere - redskaber og inspiration til integrationsarbejdet Syddansk Universitet, Odense (Auditorium U100) Onsdag d. 28. januar 2009, kl. 9:30-17:00 Syddansk Universitet
Læs mereFORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER
10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor
Læs mereMetodekursus for Kommunikation og Medier
1 Kristiansen, Søren; Krogstrup, Hanne Kathrine: Observationsmetoden og dens former 1 Kilde: Deltagende observation. Introduktion til en samfundsvidenskabelig metode Hans Reitzel, 2004 ISBN: 8741227085
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereREFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008
REFERAT AF KURSUSDAG DEN 27/9 2008 Kursus om: Professionelt forældresamarbejde med underviser Kurt Rasmussen Den 27. september 2008 på Vandrehjemmet i Slagelse fra kl. 8:30-16:00 Referat af dagen: Dette
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereKvalitet i dagplejen i Tønder Kommune
Kvalitet i dagplejen i Tønder Kommune et udviklingsprojekt med fokus på social relationsdannelse Specialkonsulent Anette Schulz, Videncenter for Sundhedsfremme, UC Syd 1 Indholdsfortegnelse BAGGRUND...
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereIDENTITET Arbejdsspørgsmål og kildesamling
AFSNIT A - ARBEJDSSPØRGSMÅL AFSNIT B - CITATER TIL DISKUSSION AFSNIT C - REFERENCER Udarbejdet af Professor Dominique Bouchet Institut for Marketing og Management Syddansk Universitet dom@sam.sdu.dk AFSNIT
Læs mereSådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job
DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med
Læs mereCISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb
CISV Pas AktIV t VerdenSborgerSkAb Passet giver dig et overblik over CISV s tilgang til fredsuddannelse. Passet er en praktisk guide til, hvad vi arbejder med, og hvorfor vi gør det. det kan bruges som
Læs mereSkolen er alt for dårlig til at motivere de unge
DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en
Læs mereIndhold: Mini-studieguide. Om modulet. Valgfagsansvarlig. Undervisere
Titel Modulbestyrer Valgfagsansvarlige Studieguide for bachelor i psykologi Modul B11: Psykotraumatologi Module B11: Psychotraumatology Rikke Holm Bramsen Ask Elklit Studie adm. Uddannelsessekretær Anne-Christina
Læs mereLedelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til?
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Ledelse og samarbejde mellem forskellige fagligheder hvad skal der til? Niels Grønbæk Nielsen Februar 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Ledelse og samarbejde mellem forskellige
Læs mereEtik på grænsen mellem filosofi og sociologi
Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Formålet med kurset er at skærpe den studerendes evne til at betragte sociologiske problemstillinger og sociologien i det hele taget i et etisk perspektiv.
Læs mereMarie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae
Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae Home Adress: Work Adress: Nordre Strandvej 22a The Rockwool Foundation Research Unit DK-3000 Elsingore Sølvgade 10, 2 tv. Denmark DK-1307 Copenhagen K +45
Læs mere