Lokal undervisningsplan for mureruddannelsens hovedforløb

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lokal undervisningsplan for mureruddannelsens hovedforløb"

Transkript

1 Lokal undervisningsplan for mureruddannelsens hovedforløb 6. marts 2016 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej Hillerød CVR EAN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Generelt for skolen Praktiske oplysninger Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Generelle eksamensregler Overgangsordninger Hovedforløb Praktiske oplysninger Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Undervisningen på hovedforløbet Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse til skolepraktik Indholdet i skolepraktik, samt praktikbedømmelse af elever i praktik Bedømmelsesplan Eksamensregler Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og eleven Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Overgangsordninger Niveau, læringsaktiviteter Læringsaktiviteter Beskrivelse af 1. hovedforløb version Beskrivelse af 2. hovedforløb version Beskrivelse af 3. hovedforløb version Beskrivelse af 4. hovedforløb version Beskrivelse af 5. hovedforløb/svendeprøve BILAG BILAG BILAG BILAG

3 INDLEDNING 1. GENERELT FOR SKOLEN Skolens navn: Erhvervsskolen Nordsjælland (Esnord) Institutionsnummer: Skolens kontaktoplysninger Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej Hillerød Tlf Relevante links til flere oplysninger om Esnord: Skolens hjemmeside: Skolens strategi og værdigrundlag: Skolens organisationsplan: Fastsættelse af den lokale undervisningsplan Den lokale undervisningsplan (LUP) for Esnord udarbejdes af lærerteams og ledere for de respektive uddannelser, støttet af skolens Ledelsessekretariat. Den nyeste version af LUP'en er udarbejdet med afsæt i Undervisningsministeriets skabelon (maj 2015) og med udgangspunkt i gældende lovgivning, samt i skolens strategi og det pædagogisk didaktiske grundlag. Arbejdet med LUP en gennemføres i løbende dialog med de lokale uddannelsesudvalg. Der udarbejdes LUP'er for både grundforløb 1, grundforløb 2 og hovedforløb på alle de uddannelser, Esnord udbyder Praktiske oplysninger Esnord har i 2016 uddannelsesudbud i Hillerød, Helsingør og Frederiksværk. Esnord har udbud af EUD-uddannelse i 3 af 4 hovedindgange: Kontor, handel og forretningsservice, Fødevarer, jordbrug og oplevelser samt Teknologi, byggeri og transport. Der udbydes i alt 18 erhvervsuddannelser på Esnord (februar 2016), heraf 5 hvor der kun udbydes grundforløb. 1.2 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag er udarbejdet i 2013 i en proces, der inddrog skolens lærere og ledere. Det pædagogiske og didaktiske grundlag er afsæt for uddannelsernes pædagogiske arbejde og udvikling: 3

4 Skolens overordnede målsætning er at uddanne til arbejdsmarkedet og de videregående uddannelser. Derfor udvikler skolen elevernes erhvervsfaglige, studieforberedende og personlige kompetencer herunder elevernes handle- og læringskompetencer samt evner til selvstændig stillingtagen, samarbejde, kommunikation og innovation. Derudover udvikler skolen elevernes internationale kompetencer og bevidsthed om miljø og arbejdsmiljø samt interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Skolens didaktik og anerkendende pædagogik vækker elevernes nysgerrighed og motiverer eleverne gennem planlagt, aktiverende, varieret, differentieret og anvendelsesorienteret undervisning. Eleverne oplever løbende fremskridt og succes på grund af undervisernes realistiske, ambitiøse og tydelige mål for og konstruktiv og konkret feedback til hver enkelt elev. Skole- og undervisningsmiljøet er attraktivt og understøtter læringsaktiviteter og sociale aktiviteter. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag føres ud i livet gennem lærersamarbejde om hold og årgange og gennem videndeling også på tværs af uddannelserne. Et forstærket samarbejde skal muliggøre, at eleverne oplever tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde om opgaveløsninger. Skolens kvalitetsarbejde består af udvikling og evaluering. På den ene side udvikles undervisningen og skole- og undervisningsmiljøet løbende inspireret af den nyeste forskning og af udviklingen inden for fagområderne. På den anden side evalueres undervisningen og skole- og undervisningsmiljøet løbende, og der følges systematisk op på resultaterne. 1.3 Overordnet bestemmelse om elevernes arbejdstid Skoleundervisningen gennemføres, så elevens arbejdstid for undervisningsforløb og projekter mv. svarer til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Det samlede arbejdsomfang udgøres af følgende elementer: Undervisning i teori eller praksis udgør 25 klokketimer og fra klokketimer Hjemmearbejde. Hjemmearbejdet omfatter, ud over almindelige opfølgende lektier, færdiggørelse af opgaver samt forberedelse til elevstyrede læringsprocesser og indgår i elevens samlede arbejdstid på 37 timer. Den nærmere beskrivelse fremgår af læringsaktiviteterne i Elevplan. Arbejde i Open Learning Centre OLC. Her har eleverne mulighed for at arbejde hver dag. Centret er hele dagen bemandet med en OLC-medarbejder, som kan vejlede eleverne. I enkelte situationer vil der desuden være en lærer tilstede. SP-undervisning. De elever, der har behov for det, tilbydes yderligere hjælp i form af SP-undervisning. Der er indgået en aftale med VUC om særlige forløb for ordblinde. Sociale arrangementer. Elever tilbydes kvartalsvise fælles sociale og faglige arrangementer som fx politiske foredrag, foredrag om rusmidler og lignende. Åbent studiemiljø. Eleverne har på nogle af uddannelserne mulighed for at arbejde i værkstederne efter undervisningens ophør jævnfør de enkelte uddannelsers retningslinjer. 1.4 Overordnede bestemmelser om vurdering af elevernes kompetencer Alle elever, der starter på Esnord, får udarbejdet en uddannelsesplan på baggrund af en kompetencevurdering. Kompetencevurderingen foretages på baggrund af følgende vurderinger: 1. Vurdering af elevens reelle kompetencer det eleven kan. Formelle kompetencer defineret som det, eleven har papir på. 4

5 Ikke-formelle kompetencer defineret som det, der kan dokumenteres, for eksempel i forbindelse med job og beskæftigelse i foreningsliv. Uformelle kompetencer defineret som det, eleven har tilegnet sig andre steder, eksempelvis fra medier og litteratur. Denne vurdering har primært sigte på godskrivning og eventuel afkortelse af uddannelsen. 2. Vurdering af elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsen, herunder vurdering af elevens faglige og almene kompetencer. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om uddannelsen er den rigtige for eleven. 3. Vurdering af elevens behov for indsatser, der skal sikre elevens mulighed for at gennemføre den ønskede uddannelse, herunder specialpædagogisk støtte, længere tid, tilvalg af faglig/almen karakter og brug af øvrige støttemuligheder. Denne vurdering har primært sigte på at afklare, om eleven har behov for supplerende kvalificering for at kunne gennemføre uddannelsen. Kompetencevurderingen er afsluttet senest to uger efter elevens uddannelsesstart. 1.5 Generelle eksamensregler Eksamensreglement for erhvervsuddannelserne på Esnord: Overgangsordninger Vi følger overgangsordninger jf. hovedbekendtgørelsens 46, stk. 1, nr. 9 for alle uddannelser og tager eksplicit hensyn til elever, der i løbet af deres skoletid oplever væsentlige ændringer i den for deres fag gældende LUP, ved at indarbejde eventuelle overgangsordninger i deres personlige uddannelsesplan. 5

6 2. HOVEDFORLØB Afsnit 2 beskriver forhold vedrørende undervisningen i den enkelte uddannelse. Her beskriver skolen uddannelsens didaktiske praksis i hovedforløbet på en specifik uddannelse. 2.1 Praktiske oplysninger LUP en for mureruddannelsen er udarbejdet af faglærergruppen, som underviser på både grundforløbet og hovedforløbet. Faglærergruppen i murerafdelingen består af 1 uddannelsesleder og 6 faglærere. Arbejdet med LUP en gennemføres i løbende dialog med de lokale uddannelsesudvalg. Denne udgave af LUP'en beskriver uddannelsens formål og kravene til skoleundervisningen, som det fremgår af bekendtgørelsen om erhvervsuddannelsen til murer (bekendtgørelse nr. 349 af 01/04/2015). 2.2 Pædagogiske, didaktiske og metodiske grundlag På Esnord arbejder vi kontinuerligt på at tage udgangspunkt i eleverne og deres behov, og vi lægger vægt på at undervisningen skal opleves som meningsfuld og knytte an til den praksis som eleverne skal blive en del af. Vi lægger vægt på at undervisningen skal være udfordrende og vedkommende, og vi arbejder med afsæt i nedenstående model for kvalitet i undervisningen: 6

7 Vedr. tilrettelæggelse og forberedelse af undervisning arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: at lærerne arbejder sammen, så der er sammenhæng i uddannelsens del-elementer at der tages højde for elevernes forskelligheder fx EUV-elever, og forskellige niveauer Vedr. undervisningens praksis ledelse og organisering arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: at de møder et stimulerende læringsmiljø med faglig stolthed og professionalisme, nysgerrighed og engagement og respekt for den enkelte at de forventes eller bliver oplært i at tage hensyn til hinanden og tage ansvar for at skabe et godt arbejdsog læringsklima og en god social tone Vedr. læringsrummet materialer, it og fysisk udfoldelse arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: at de bliver udfordret, støttet og inspireret på det niveau de hver især befinder sig på i forhold til medietyper, undervisningsformer, organiseringsformer og faglig læring at de har adgang til kernestof, opgaver og de gængse redskabet indenfor deres valgte felt at de kan få fysisk aktivitet ind i deres dagligdag Vedr. trivsel og relationer arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: at rammerne opfordrer til selvstændighed, ansvarlighed og deltagelse at lærerne vil dem i både ord og handlinger, og aktivt bidrager til at promovere lærelyst og trivsel at eleverne opfører sig ordentligt overfor hinanden og skolens personale i både ord og handling at eleverne kender og arbejder med deres egne styrker og udfordringer, så alle talenter både de åbenlyse og de mere skjulte kommer i spil Vedr. feedback arbejder vi på, at eleverne på Esnord oplever: at de kender til de kriterier de bliver vurderet på til enhver tid at de får overblik over deres progression mod uddannelsens mål gennem kontinuerlig mundtlig og konkret feedback Vi bruger modellen til at holde fokus på de kvalitetsmål vi har for undervisningen, og vi evaluerer på disse bl.a. gennem elevtilfredshedsundersøgelsen, der gennemføres årligt, og selvevalueringen. Se Esnords kvalitetssystem: Andre temaer, som er i fokus i det pædagogiske arbejde, er: Undervisningsdifferentiering herunder talentspor Samlæsning Virksomhedsforlagt undervisning. Differentieringen tager udgangspunkt i den enkelte elevs standpunkt og behov. Undervisningen tilrettelægges inden for skoleforløbenes rammer, således at undervisningen tilpasses elevens forudsætninger. Måden, hvorpå der differentieres, er afhængig af kompetencer, undervisningens indhold og aktivitet. I de forskellige undervisningssituationer differentieres ved hjælp af forskellige metoder, for eksempel Opgavemængden og opgavetypen. Arbejdsmetoder og hjælpemidler. Undervisningsdifferentiering er et vigtigt pædagogisk redskab. At differentiere betyder, at lærerne tager udgangspunkt i elevernes forudsætninger i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningen. Det betyder, at 7

8 læreren forklarer fagligt stof, giver feedback, støtter og motiverer eleverne på forskellige måder, med afsæt i elevernes forudsætninger. For at sikre, at eleverne udvikler deres kompetencer bedst muligt, skal lærerne løbende videreudvikle deres praksis for differentiering. 2.3 Kriterier for vurdering af elevernes kompetencer og forudsætninger Esnord følger hovedbekendtgørelsens 46, stk. 2, nr. 1 i udarbejdelsen af elevens personlige uddannelsesplan og uddannelsesbog. Arbejdet med at kompetencevurdere den enkelte elev igangsættes ved uddannelsens start og tager afsæt i arbejdsskemaer, som giver en overordnet systematik. Uddannelsesplan Uddannelsesplanen udarbejdes i Elevplan, og eleven bliver undervejs i et forløb løbende bedt om at revidere og opdatere uddannelsesplanen. Uddannelsesbog Alle elever skal desuden have en uddannelsesbog. Uddannelsesbogen indeholder uddannelsesplanen, og den skal sammen med skolevejledninger og bevis på eventuel opnået merit beskrive de kvalifikationer og kompetencer, som en elev opnår under skole- og praktikophold. Uddannelsesbogen omfatter både uddannelsens grund- og hovedforløb. Uddannelsesbogen evalueres og revideres kontinuerligt gennem elevens skole- og praktikforløb, sådan at den til enhver tid dokumenterer elevens uddannelsesforløb. Vurderingskriterier I vurderingen af elevernes kompetencer og forudsætninger vurderes: Elevens personlige kompetencer, dvs. elevens niveau i fx forhold til at samarbejde, tage initiativ, evaluere sig selv, være innovativ, fleksibel og udvise selvstændighed Elevens faglige kvalifikation og kompetencer, dvs. elevens evne til at organisere arbejdet selvstændigt og i samarbejde med andre, kontrollere og fejlrette eget arbejde, tilrettelægge effektive arbejdsgange og anvende informationsteknologi. Elevens specifikke faglige kompetencer, dvs. at eleven tilegner sig de faglige mål i den pågældende uddannelsesbekendtgørelse. På hovedforløbet arbejdes med specifikt med opbygning af følgende kompetencer jf. 4. 1) Eleven kan genkende og navngive forskellige stilarter inden for arkitektur og design og er opmærksom på de æstetiske kvaliteter i det murede byggeri. 2) Eleven kan informationssøge om lovkrav, produkter, arbejdsprocesser, påvirkninger og reguleringer af faget og byggebranchen. 3) Eleven kan gøre rede for, hvilken betydning de sociale, økonomiske og politiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling og udviklingen i virksomhederne, herunder de miljømæssige konsekvenser. 4) Eleven kan redegøre for arbejdsmarkedets opbygning, overenskomstmæssige forhold og det fagretlige system. 5) Eleven kan kommunikere og samarbejde med kunder og byggeriets aktører samt arbejde med innovative processer og vise kendskab til iværksætteri. 6) Eleven kan redegøre for, hvad det betyder at indgå i arbejdsmiljøorganisationen på byggepladsen og i virksomheden. 7) Eleven kan arbejde med kold asfalt, bitumen, i overensstemmelse med Arbejdstilsynets uddannelseskrav. 8) Eleven kan opstille, ændre og nedtage systemstillads i overensstemmelse med Arbejdstilsynets uddannelseskrav. 8

9 9) Eleven kan planlægge og arbejde ud fra udleverede tegninger og arbejdsbeskrivelser. 10) Eleven kan foretage kvalitetssikring af sit eget arbejde. 11) Eleven kan udføre alle fagligt relaterede matematiske beregninger. 12) Eleven kan udføre almindeligt forekommende murværkskonstruktioner ved nybyggeri, byfornyelse, renovering og restaurering. 13) Eleven kan udføre almindeligt forekommende opbygning af gulvkonstruktioner i ikke-organiske materialer. 14) Eleven kan udføre konstruktion og underlag for fliser på gulv og væg. 15) Eleven kan udføre gulv- og vægbeklædning i fliser ved nybyggeri, renovering og restaurering. 16) Eleven kan udføre overfladebehandling ved nybyggeri, renovering og restaurering. 17) Eleven kan udføre tagarbejde med tegl og betonprodukter ved nybyggeri, renovering og restaurering. 18) Eleven kan udføre energibesparende konstruktioner. 19) Eleven kan anvende murerfagets materialer og intelligente materialer samt vise kendskab til deres egenskaber. Stk. 2. I EUX-forløb skal følgende fag m.v. gennemføres ud over de i stk. 1 fastsatte mål: 1) Dansk på A-niveau, jf. bekendtgørelse om uddannelsen til højere teknisk eksamen (HTX-bekendtgørelsen), dog med uddannelsestiden 175 timer svarende til 7 uger. 2) Engelsk på B-niveau, jf. HTX-bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 130 timer svarende til 5,2 uger. 3) Matematik på B-niveau, jf. HTX-bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 140 timer svarende til 5,6 uger. 4) Fysik på B-niveau, jf. HTX-bekendtgørelsen, dog med uddannelsestiden 105 timer svarende til 4,2 uger. 5) Kemi på C-niveau, jf. bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hfenkeltfagsbekendtgørelsen) eller bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne (grund- og erhvervsfagsbekendtgørelsen), uddannelsestid 75 timer svarende til 3 uger. 6) Teknologi på B-niveau, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser, dog med uddannelsestiden 75 timer svarende til 3 uger. 7) Teknikfag på B-niveau, byggeri og energi, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser, dog med uddannelsestiden 100 timer svarende til 4 uger. 8) Større skriftlig opgave, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser, uddannelsestid 25 timer svarende til 1 uge. 9) Eksamensprojekt, jf. bekendtgørelse om særlige gymnasiale fag m.v. til brug for erhvervsuddannelser, uddannelsestid 25 timer svarende til 1 uge. 10) Valgfag i form af et løft af niveau i et fag, uddannelsestid 125 timer svarende til 5 uger. Stk. 3. Skolen skal som minimum udbyde følgende valgfag: Matematik på A-niveau. Stk. 4. Alle skoleperioder, med undtagelse af den sidste, skal bestå af undervisning i både gymnasiale fag og erhvervsuddannelsesfag i et sådant omfang, at der er mulighed for samspil og synergi mellem de enkelte aktiviteter. Skolens samlede tilrettelæggelse af undervisningen i EUX-forløbet skal sikre synergien mellem erhvervsuddannelsens kompetencemål og målene for de gymnasiale fag efter stk. 2. Skolen skal sikre, at undervisningen i fag på gymnasialt niveau så vidt muligt knytter an til den konkrete elevgruppes erhvervsuddannelser, herunder at opgaver, projekter m.v. i rimeligt omfang giver mulighed for at inddrage viden, begreber og indhold fra den enkelte elevs uddannelse. Stk. 5. Uddannelsestiden for de gymnasiale fag i hovedforløbet omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet, dvs. den tid, eleverne deltager i forskellige former for lærerstyret undervisning og i øvrige aktiviteter, som er organiseret af skolen til realisering af fagets formål, herunder faglig og metodisk vejledning. Uddannelsestid omfatter dog ikke elevernes forberedelse til undervisningen, det skriftlige arbejde og de officielle prøver. Skolen skal ved tilrettelæggelsen af undervisning i gymnasiale fag, hvor der ikke i uddannelsestiden indgår tid til afholdelse af prøver, sørge for at medregne fornøden tid hertil. 9

10 Stk. 6. Omfanget af det skriftlige arbejde i fagene opgøres i elevtid. Elevtiden er den forventede tid, en gennemsnitlig elev på det pågældende niveau skal bruge for at udfærdige en besvarelse af de skriftlige opgaver i faget. Elevtiden omfatter ikke interne prøver. For elever i EUX-forløb skal der mindst afsættes 500 timers elevtid til den enkelte elevs skriftlige arbejde. Elevtiden fordeles af skolen med passende inddragelse af de principper for fordeling af elevtid, som fremgår af reglerne om de gymnasiale uddannelser. Dele af elevtiden kan af hensyn til synergien i det samlede EUXforløb og elevernes progression afvikles i forbindelse med andre dele i forløbet end de gymnasiale fag, herunder grundfag i grundforløbet. Stk. 7. Samspillet mellem skole og praktikvirksomhed beskrives i uddannelsesordningen, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Vejledning om uddannelsesmuligheder og krav Eleverne vejledes grundigt i den valgte uddannelses krav og muligheder, så de på et oplyst grundlag kan vælgeeventuelle niveauer (valgfag, talentspor, fag på højere niveau og EUX-forløb). Denne vejledning varetages af lærerne på uddannelsen, støttet af skolens uddannelsesvejledning. Kompetencevurdering for voksne Skolen har udarbejdet en procedure for kompetencevurdering for voksne så det afklares om de hører i EUV1-, EUV2- eller EUV3-kategorien. Med afsæt i et skema registreres elevens forud opnåede kompetencer og den afkortning af uddannelsestiden, som disse kan give anledning til. Et eksempel på et sådant skema ses her: Erhvervsuddannelse for voksne (EUV) Uddannelse: Navn: CPR-nr.: Ønske om specialpædagogisk støtte Ja Nej Hvis ja hvilken støtte it-rygsæk/støttetimer : Generel information Ja Nej Har udfyldt skemaet realkompetencevurdering, ansøgning med oplysninger forud for realkompetencevurderingen i det pågældende uddannelsesområde, hvor du påtænker uddannelse. Er afklaret jf. standardmeritten og der er gennemført en realkompetencevurdering. EUV EUV1 EUV2 EUV3 Standardmeritten har vist, at uddannelsen skal gennemføres som Varigheden af skoledelen v/ EUV1 Dage Uger Realkompetencevurderingen har givet en yderlig afkortning på og hovedforløbet vil vare (jf. bilag) 10

11 Varigheden af skoledelen v/euv2 og EUV3 Dage Uger Realkompetencevurderingen har givet en yderlig afkortning på Realkompetencevurderingen har givet en yderlig afkortning på Grundforløb 2 vil vare jf. bilag Hovedforløbet vil vare jf. bilag Varighed af praktiktiden v/ EUV2 Mdr. Mdr. Realkompetencevurderingen har givet en yderlig afkortning på Praktiktiden vil vare jf. bilag OBS! ved afkortning af mere end 4 uger af skoledelen underrettes det faglige udvalg, som ligeledes træffer afgørelse om afkortning af praktiktiden til mindre end 2 år. (Skal være aftalt med lærestedet, hvis eleven har en uddannelsesaftale). Skoleophold på hovedforløbet Forslag til perioder Uger Hovedforløb 1 Klik her for at angive en dato. Klik her for at angive en dato. Hovedforløb 2 Klik her for at angive en dato. Klik her for at angive en dato. Hovedforløb 3 Klik her for at angive en dato. Klik her for at angive en dato. Hovedforløb 4 Klik her for at angive en dato. Klik her for at angive en dato. Hovedforløb 5 Klik her for at angive en dato. Klik her for at angive en dato. Hovedforløb 6 Klik her for at angive en dato. Klik her for at angive en dato. Hovedforløb 7 Klik her for at angive en dato. Klik her for at angive en dato. Hovedforløb 8 Klik her for at angive en dato. Klik her for at angive en dato. Hovedforløb 9 Klik her for at angive en dato. Klik her for at angive en dato. Realkompetencevurdering gennemført: Periode: Klik her for at angive en dato. Klik her for at angive en dato. Realkompetencevurdering foretaget af: Dato: Fagansvarlig: 2.4 Undervisningen på hovedforløbet Da skolen anvender Elevplan, vil de konkrete læringsaktiviteter for mureruddannelsen fremgå af afsnit Fremgangsmåde ved vurdering af elevens egnethed ved optagelse til skolepraktik I dette afsnit beskrives hvordan skolen helt håndterer processen omkring en elevs optagelse i skolepraktik, herunder vurdering af en elevs egnethed til optagelse i skolepraktik. På grundforløbet (GF2) Eleverne bliver indkaldt til et orienteringsmøde. Eleverne bliver her bekendt med EMMA-kriterier, SKP, optagelse, uddannelsesaftaler, ophævelser, økonomi. Praktikpladskonsulenterne afholder orienteringsmødet, kontaktlærerne inviteres også, mødet er skemalagt. Eleverne tilmelder sig SKP og kontakter selv deres SKP-instruktør, som afholder EMMA-samtalerne. EMMA-samtalen SKP-instruktøren afholder EMMA-samtalen. Eleven kan optages i SKP hvis eleven lever op til EMMA-kriterierne. Eleverne skal desuden dokumentere skriftligt, at de er aktivet søgende. Eleven skal have en aktiv og opdateret profil på 11

12 Optagelse i SKP Eleven får udleveret SKP-håndbog (personale-håndbog) med information, kriterier, krav, regler, etc. SKP-instruktøren vurderer løbende eleven bl.a. på bagrund af EMMA-kriterierne. Der indgås en skoleaftale som uploades til elevplan.dk. I SKP arbejdes der med elevernes progression i forhold til praktikmål. Der arbejdes målrettet, jfr. praktikcentrets handlingsplan for at få eleverne mest muligt ud i aftaler hos virksomheder. Vurdering efter EMMA-kriterierne Praktikpladskonsulenterne har en løbende dialog med kontaktlærerne på grund- og hovedforløb, som fordrer at grundforløbseleverne gøres bekendt med optagelseskrav og vurdering til SKP. Før samtalen på orienteringsmødet af praktikpladskonsulenterne. Under samtalen af SKP-instruktørerne, kan eksempelvis være skriftlig dokumentation i form af mailkorrespondancer, eller lister med virksomhedernes stempler og underskrifter, som viser at eleven har haft en dialog om praktikpladspotentialet i virksomheden. Samt løbende i SKP af instruktørerne. Hvis eleven ikke lever op til EMMA-kriterierne, har SKP-instruktørerne og/eller vejlederne en dialog med eleven om perspektiverne for at opfylde disse kriterier. Udmeldelse af SKP Eleven får mundtlige og skriftlige advarsler hvis regler, krav, kriterier ikke overholdes og der ikke er noget perspektiv for eleven i SKP. Elever tilbydes en samtale med skolens erhvervs- og uddannelsesvejledere, for at afdække elevens muligheder. 2.6 Indholdet i skolepraktik, samt praktikbedømmelse af elever i praktik Et af de bærende elementer i Esnord Praktikcenter er at skabe en hverdag for eleverne, der minder om den, de vil få i en virksomhed. Der er derfor lagt vægt på, at rammerne inden for de enkelte uddannelser afspejler de rammer og den kultur, eleverne vil møde, når de kommer ud i en virksomhed. Praktikcentret koordinerer og arbejder med at stille rammer til rådighed for, at SKP-eleverne får lært det, de skal ifølge praktikmålene, mens virksomheder selvfølgelig først og fremmest har løsning af opgaver fra kunder som fokus. Praktikcentret har derfor mulighed for at arbejde mere fokuseret med praktikmålene, end mange virksomheder har. Til gengæld er det sværere for praktikcentret at skabe en virkelighedstro virksomhedskultur og kundekontakt, fx at arbejde i private hjem. På Esnord prioriterer vi, at alle uddannelserne i praktikcentret har deres egne værksteder uafhængigt af skolens øvrige værksteder, dog er der på enkelte uddannelser behov for særlige installationer, hvor der samarbejdes med uddannelserne generelt, fx på VVS- og el-uddannelsen. Alle SKP-elever har endvidere mulighed for at benytte skolens undervisningslokaler, herunder computerrum til fx cv-skrivning. I skolepraktikken arbejder instruktørerne med afsæt i de enkelte uddannelsers praktikmål som enten beskrevet i fagets logbog, eller også er der udarbejdet lokale oversigter, som angiver uddannelsesplaner for såvel nye SKPlærlinge som for lærlinge, der kommer tilbage efter en kort aftale, delaftale eller kombinationsaftale. Disse planer og oversigter udgør tilsammen det fornødne overblik, som SKP-instruktørerne skal have for at kunne følge SKP-elevernes progression i forhold til de enkelte praktikmål. Progressionen evalueres ikke kun i forhold til VFU, men sandelig også i forhold til de daglige arbejdsopgaver i SKP-værksteder og køkkener, når eleverne i korte perioder 12

13 befinder sig i SKP på skolen. En af fordelene for SKP-instruktørerne er, at de kan etablere en dialog om praktikmål og koblingen til kompetencemålene på grund- og hovedforløb med underviserne på disse forløb. Esnord Praktikcenter har udarbejdet en skoleaftale, som er en erstatning for den uddannelsesaftale, SKP-eleven venter på at opnå. Skoleaftalen underskrives af SKP-instruktør og SKP-elev, herefter registreres og opbevares skoleaftalen i Esnords uddannelsesadministration. Desuden arbejder vi konkret på at evaluere eleverne, også når de fx har været i virksomhedsforlagt undervisning (VFU). Til det formål har vi udarbejdet et dokument, hvor SKP-elev og virksomhed evaluerer forløbet samt de arbejdsopgaver, som eleven har deltaget i. I skemaet er der også felter, hvor elevernes faglige og personlige kompetencer vurderes det giver anledning til en fremadrettet dialog imellem virksomhed, elev og Esnord. 2.7 Bedømmelsesplan I dette afsnit beskrives de på Esnord gældende overordnede principper for bedømmelse. Da skolen bruger Elevplan, fremgår den detaljerede beskrivelse af hvilke aktiviteter, der bedømmes hvornår af afsnit 3. Bedømmelsesgrundlaget De fastlagte mål i bekendtgørelserne for de respektive uddannelser danner udgangspunkt for enhver bedømmelse. Formålet Formålet med bedømmelserne er at vejlede eleven gennem uddannelsen og øge elevens kendskab til de krav der stilles for at kunne gennemføre uddannelsen, så eleven kan optimere sit læringsudbytte. Afsluttende prøver/svendeprøver skal sikre en individuel bedømmelse af elevens opnåede faglige og almene kompetencer i overensstemmelse med den pågældende uddannelses mål. Typer af bedømmelser Der skelnes mellem to typer af bedømmelser: Løbende bedømmelser Afsluttende bedømmelser. De løbende bedømmelser gives af uddannelsens lærere/lærerteams, som arbejder systematisk med feedback i forhold til både opgaver og produkter, læringsproces og elevens selvregulering af egne læreprocesser. Den løbende bedømmelse sker i praksis både fra dag til dag, men også mere formaliseret i elevsamtaler, som finder sted med jævne mellemrum i grundforløbets anden del. Den afsluttende bedømmelse på hovedforløbet sker som følger: 6. Skolen afholder en afsluttende prøve som afslutning på sidste skoleperiode. Prøven er en projektprøve, som omfatter en teoretisk og en praktisk del, hvis udførelse og besvarelse danner grundlag for bedømmelsen. Prøven udgør en svendeprøve. Prøven skal afdække elevens opnåede kompetencer. Opgaven udleveres til eleven den første dag på sidste skoleophold. Stk. 2. Svendeprøvens teoretiske del består af en mundtlig fremlæggelse på baggrund af den praktiske udførelse af prøven og en dokumentation udarbejdet af eleven under den sidste skoleperiode. Arbejdet med dokumentationen varer 40 timer. Den mundtlige prøve varer 30 minutter inklusive votering. Der gives én karakter for den teoretiske del. Stk. 3. Den praktiske del af svendeprøven består af en fremstillingsopgave, der løses inden for en varighed af 50 timer. Censorerne er til stede under bedømmelsen af fremstillingsopgaven. Der gives én karakter for den praktiske prøve. Stk. 4. For at der kan udstedes skolebevis, skal alle fag i hovedforløbet være bestået, jf. dog stk. 5 og 6, og hver af delprøverne i den afsluttende svendeprøve skal være bestået. Stk. 5. Elever i EUX-forløb er fritaget for det i stk. 4 nævnte krav til at bestå i grundfag, der afløses af gymnasiale fag. 13

14 Stk. 6. Hvis eleven ikke har opnået bestået i samtlige grundfag, men i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 4, udstedes skolebevis, når skolen med tilslutning fra det faglige udvalg ud fra en samlet bedømmelse vurderer, at eleven opfylder målene for skoleundervisningen, eventuelt efter supplerende undervisning. Stk. 7. Det samlede resultat af svendeprøven er et vægtet gennemsnit af den samlede projektopgave. I det vægtede gennemsnit indgår den teoretiske prøve med 1/3 og den praktiske prøve med 2/3. Stk. 8. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. Stk. 9. Det faglige udvalg kan påtegne uddannelsesbeviset (svendebrevet) udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne ros, bronzemedalje eller sølvmedalje. Her foretages bedømmelsen på baggrund af det for uddannelsen gældende eksaminationsgrundlag og bedømmelsesgrundlaget, som fastlagt i uddannelsens bekendtgørelse. Bedømmelseskriterier I den løbende evaluering bedømmes elevens: Faglige kompetencer Personlige kompetencer. De faglige kompetencer bedømmes i forbindelse med standpunktskarakterer efter 7-trinsskalaen. Der gives en standpunktskarakter efter hvert læringselement (dette uddybes konkret i afsnit 3). I nogle fag fx førstehjælp bedømmes dog med bestået eller ikke bestået. Bedømmelsen af de personlige kompetencer sker som selvevaluering, og dels af læreren eller lærerteamet. Der er tale om en bedømmelse med afsæt i en faglig vinkel, dvs. man vurderer, hvordan eleven optræder i professionsmæssig sammenhæng, ved betjening af kunder, samarbejde med kollegaer, sikkerhedsforståelse og ansvarlighed over for materiel generelt. 2.8 Eksamensregler Eksamensreglement for erhvervsuddannelserne på Esnord: Samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden og eleven Uddannelserne på Esnord samarbejder med de faglige udvalg om fx afholdelse af prøver og udstedelse af beviser. Men de faglige udvalg er også på andre områder vigtige samarbejdspartnere for skolen, som sætter deres input meget højt. Esnord samarbejder endvidere med andre skoler i regionen, og har samarbejde fx på de uddannelser, hvor der på Esnord kun udbydes grundforløb. På mureruddannelsen samarbejdes der i det lokale uddannelsesudvalg om bl.a.: at rådgive og formidle samarbejde imellem skole og det lokale erhvervsliv at medvirke til, at praktikuddannelsen følger de mål og rammer, som er beskrevet i fagbilaget, bekendtgørelen og uddannelsesordningen i samråd med skolen at fastlægge undervisningsplanen for uddannelsen på skolen i samråd med skolen at sikre udbuddet af skolens valgfag og uddannelsens valgfri specialefag at rådgive det faglige udvalg i godkendelsen af lokale praktikvirksomheder at medvirke til at opklare og forlige en uoverensstemmelse mellem elev og praktikvirksomhed. inddragelse i skolens tilrettelæggelse af evt. skolepraktik og kvalitetssikring af elevernes uddannelse at arbejde med at skaffe de nødvendige praktikpladser i lokalområdet. 14

15 2.10 Lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr Idet skolen anvender Elevplan vil lærerkvalifikationer, ressourcer og udstyr på hovedforløbet for mureruddannelsen fremgå af afsnit Overgangsordninger For elever, der ønsker at overgå til uddannelsen efter den nye uddannelsesbekendtgørelse, der trådte i kraft den 1. august 2015, foretages en individuel kompetencevurdering ift. om eleven opfylder de nye adgangskrav til henholdsvis grund- og hovedforløbet. Vurderingen foretages i et samarbejde mellem det enkelte team, den pædagogiske uddannelsesleder og skolens vejledningscenter. Elever, som afslutter det gamle grundforløb efter 1. august 2015, kan fortsætte deres uddannelse efter gammel ordning, hvis der højst er et slip i uddannelsen mellem afslutningen af grundforløbet og start på uddannelsens hovedforløb på 2 måneder. Elever, der følger de gamle regler, og som lever op til de nye overgangskrav, kan frem til påbegyndelse af 1. hovedforløb blive overflyttet til nye regler ved anmodning til skolen. Har eleven en uddannelsesaftale, skal der også komme en anmodning fra virksomheden. Overgangsordninger for elever, som er begyndt på en erhvervsuddannelse før 1. august 2015 Uddannelsesreglerne om de hidtidige erhvervsuddannelser finder fortsat anvendelse for elever, som er begyndt på en erhvervsuddannelse før den 1. august Dette følger af 11, stk. 6 i lov nr. 634 af 16. juni 2014 om ændringer af blandt andet erhvervsuddannelsesloven, og præciseret i bekendtgørelse nr. 282 af 23. marts 2015 om ophævelse pr. 1. august 2015 af de såkaldte indgangsbekendtgørelser. Det betyder, at elever, der har påbegyndt et grund- eller hovedforløb efter de hidtidige regler, dvs. før den 1. august 2015 gældende regler, har ret til at fortsætte deres uddannelsesforløb (grund- og hovedforløb) efter de hidtidige regler. Med hensyn til betydningen af øvrige administrativt fastsatte regler for igangværende uddannelser henvises til ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser i de pågældende bekendtgørelser, herunder navnlig 131 i bekendtgørelse nr af 22. september 2014 om erhvervsuddannelser med senere ændringer. 3. NIVEAU, LÆRINGSAKTIVITETER 3.1 Læringsaktiviteter Beskrivelse af læringsaktiviteter følger strukturen i Elevplan, som omfatter følgende punkter: Elevrettet beskrivelse Varighed Praktik Skole 5 Praktik Hovedforløb skole og praktik i antal uger Skole Praktik Skole Praktik Skole 10 Praktik Skole 5 15

16 Fag Hovedforløb Niveau Uger 1.H. 5 uger 2.H. 5 uger 3.H. 10 uger 4.H. 10 uger 5.H. 5 uger Vejledende varighed på fag. 35 5,0 5,0 10,0 10,0 5,0 Faget bidrager til følgende kompetencemål Bedømmelse Grundfag Teknologi E 2,0 1,0 1, Eksamen 7- trin-skala. 2,00 Udannelsesspecifikkefag Byggepladsindretning og affaldshåndtering Rutineret 1,0 0,2 0,2 0,2 0,2 0, trinsskala. 1,00 Nivellering og afsætning Rutineret 0,5 0, Bestået/ikke bestået 0,50 Byggeri og energiforståelse Rutineret 1,0 1, trinsskala. 1,00 Byggeri og samfund Rutineret 1,0 1, trinsskala. 1,00 Byggeri og arbejdsmiljø Rutineret 1,0 1, trinsskala. 1,00 Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag 0,00 Murerteknik Avanceret 7,0 1,7 2,2 0,9 1,0 1, trinsskala. 7,00 Puds og overfladebehandling Avanceret 1,0 0,2 0,2 0,2 0,2 0, trinsskala. 1,00 Fliseteknik Avanceret 2,5 1,0 0,5 0,5 0, trinsskala. 2,50 Gulvteknik Avanceret 1,5 0,5 0,5 0, trinsskala. 1,50 Tagarbejde Rutineret 1,0 1, trinsskala. 1,00 Restaurering Rutineret 0,2 0, Bestået/ikke bestået 0,20 Tegning Avanceret 1,0 0,2 0,2 0,2 0,2 0, trinsskala. 1,00 Digitalt byggeri Rutineret 1,0 0,2 0,2 0,2 0,2 0, trinsskala. 1,00 Byggeri og samfund Rutineret 0,5 0, trinsskala. 0,50 Systemstillads- jf. AT s uddannelseskrav Avanceret 2,8 2,8 Bestået/ikke bestået 2,80 Valgfag 0,00 Valgfagskatalog eller hvad skolen udbyder 2,0 1,0 1,0 Bestået/ikke bestået 2,00 Bonus fag - Tilvalg af uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer. Giver ikke ekstra tid Avanceret eller Expert Fliseteknik, konstruktioner og underlag Højniveau 2,0 x x x 7-trinsskala. Fliseteknik, materialer og natursten Højniveau 2,0 x x x 7-trinsskala. Fliser, design og værktøj Højniveau 2,0 x x x 7-trinsskala. Projekt og innovation, flisearbejde på væg og gulv Højniveau 2,0 x x x 7-trinsskala. Stilarter, æstetik og konstruktioner Højniveau 2,0 x x x 7-trinsskala. Overlukninger, gesims og facadeudsmykning Højniveau 2,0 x x x 7-trinsskala. Puds, overfladebehandling og fuge Højniveau 2,0 x x x 7-trinsskala. Projekt, restaurering og renovering Højniveau 2,0 x x x 7-trinsskala. Bæredygtighed, energirenovering og - optimering Højniveau 2,0 x x x 7-trinsskala. Energi - konstruktioner Højniveau 2,0 x x x 7-trinsskala. Energi - materialer Højniveau 2,0 x x x 7-trinsskala. Projekt, energirenovering og optimering Højniveau 2,0 x x x 7-trinsskala. Fagområde Murer Fagområde 8,0 2,0 4,0 2,0 Murværk som dekoration - Murer fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Gavle og gesimser - renovering - Murer fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Murværk - overlukninger - Murer fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Projekt - murværk - Murer fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Fagområde Flise Fagområde 8,0 Fliseteknik, konstruktioner og underlag - Flise fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Fliseteknik, materialer og natursten - Flise fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Fliser, design og værktøj - Flise fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Projekt og innovation, flisearbejde på væg og gulv - Flise fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Fagområde Energi Fagområde 8,0 Bæredygtighed, energirenovering og - optimering - Energi fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Energi - konstruktioner - Energi fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Energi - materialer - Energi fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Projekt, energirenovering og -optimering - Energi fagområde Fagområde Restaurering og renoverings Fagområde 8,0 Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Stilarter, æstetik og konstruktioner - Restaurering og renoverings fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Overlukninger, gesims og facadeudsmykning - Restaurering Avanceret og renoverings fagområde 2,0 2,0 7-trinsskala. Puds, overfladebehandling og fuge - Restaurering og renoverings fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Projekt, restaurering og renovering - Restaurering og renoverings fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Fagområde Tag Fagområde 8,0 Tag - historik, konstruktion og planlægning - Tag fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Oplægning af tegl og betontagsten - Tag fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Tagarbejde, opmuring af skorsten og gavl - Tag fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Projekt og innovation, tagarbejde - Tag fagområde Avanceret 2,0 2,0 7-trinsskala. Elevens arbejdstid Læringselementer 16

17 Beskrivelse af 1. hovedforløb version 8 Indledning Hovedforløbets varighed: 5 uger = 25 dage På dette hovedforløb lægges der specielt vægt på: Projekt beskrivelse/valg. Digitalt byggeri. Murerteknik. Fliseteknik. Tegning. Byggepladsindretning Den endelige færdiggørelse og finish af praktikopgaven. Hovedforløbet består af grundfag, uddannelsesspecifikke fag og obligatoriske uddannelsesspecifikke fag. Alle fag skal gennemføres og bestås. Dette gælder følgende fag: Grundfag: Teknologi 1,0 uge, fagnr.: Uddannelsesspecifikke fag: Byggepladsindretning og affaldshåndtering 0,2 uge, fagnr.: Nivellering og afsætning 0,5 uge, fagnr.: Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag: Murerteknik 1,7 uge, fagnr.: Puds og overfladebehandling 0,2 uge, fagnr.: Fliseteknik 1,0 uge, fagnr.: Tegning 0,2 uge, fagnr.: Digitalt byggeri 0,2 uge, fagnr.: 3230 Målbeskrivelse Personlige mål Du viser, du kan tilrettelægge og udføre dit projekt på HF1 på et mere selvstændigt niveau end tidligere i din mureruddannelse. At du viser, hvor god du er til at planlægge dit arbejde i teori og praktik. At du viser, hvor god du er til at holde orden på arbejdsstedet (skolen). At du viser, i hvilken grad du tager del i de fælles opgaver på hovedforløbet. At du viser, i hvilken grad du hjælper de andre elever. Mål for praktikfag Du skal kunne tilrettelægge og udføre almindeligt forekommende gulv- og flisearbejde. Du skal kunne tilrettelægge og udføre almindeligt forekommende murearbejde. Du skal kunne udføre vådrumsbehandling. Du skal indøve tildannelse af klinker og fliser med mekanisk værktøj. Du skal vænnes til at bruge personlige værnemidler i relation til maskinbearbejdning. 17

18 Grundfag: Teknologi (fagnr.: 10826) Eleven skal under vejledning gennemføre et produktudviklingsforløb bestående af faserne produktprincip, produktudformning og produktion, test af produkt samt udarbejde dokumentation herfor. Uddannelsesspecifikke fag: Byggepladsindretning og affaldshåndtering (fagnr.:10959) Eleven kan foretage funktionel planlægning og indretning af en mindre byggeplads under hensyntagen til velfærdsordninger, adgangsveje, afskærmninger, affaldssortering og vinterforanstaltninger. Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag: Murerteknik (fagnr.: 12750) Eleven kan planlægge, mængdeberegne og kvalitetssikre eget murearbejde. Elevforudsætninger Første hovedforløb (HF1) er et forløb på rutine og avanceret niveau. Det indebærer at du tilrettelægger og udfører dit projekt på første hovedforløb på et mere selvstændigt niveau end tidligere i din mureruddannelse. Arbejdsform I den teoretiske del arbejder du enten i gruppe eller alene med opgaverne. I den praktiske del arbejder du alene med opgaven. Ved dagens afslutning, er det en fælles opgave at rydde op. Opgaver udføres på baggrund af projektoplæggets beskrivelse. Bedømmelse Undervejs i forløbet evaluerer du sammen med faglæreren de praktiske og teoretiske mål og får i den sammenhæng løbende vejledning. Ved forløbets afslutning evaluerer du sammen med faglæreren de personlige mål og det samlede forløb. Bedømmelse af dine faglige kompetencer: Dine kompetencer vil blive vurderet efter, i hvor høj grad du lever op til de mål, der er beskrevet under de enkelte bundne områdefag og de personlige mål. Alle fag på HF1 skal være bestået med minimum karakteren 02. I bedømmelsen vil der indgå: Alle dine afleverede opgaver og løsninger indgår i bedømmelsen af dit faglige niveau. De faglige emner i målbeskrivelserne, hvordan du anvender udstyr/værktøj, finder informationer og anvender disse. Hvordan du fuldfører din hverdag i forhold til sikkerhed for dig selv og andre, samt dine evner til at fungere på en byggeplads. Dit produktionskort / dokumentation. Bedømmelsen af dine faglige kompetencer bliver bedømt efter 7-trins skalaen. 18

19 Personlige kompetencer: Dine personlige kompetencer vil blive evalueret i forhold til, hvordan du fungerer i de forskellige undervisningssituationer, og der vil blive evalueret i forhold til kompetencer, der er væsentlige for at kunne fungere på en arbejdsplads. I evalueringen vil indgå: Dine evner til at samarbejde, herunder kommunikationsevne. Dine evner og lyst til at tage ansvar og vise initiativ til at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Dine evner til at overholde aftaler og tid. Litteraturliste: Murerbogen: Relevante kapitler i forhold til målbeskrivelser og indhold på 1. hovedforløb. Puds før og nu: Relevante kapitler i forhold til målbeskrivelser og indhold på 1.hovedforløb. Fliser og klinker: Relevante kapitler i forhold til målbeskrivelser og indhold på 1. hovedforløb. Andet: Diverse brochurer fra producenter. Kompetencemål forbundet med første hovedforløb 1. Eleven kan genkende og navngive forskellige stilarter inden for arkitektur og design og er opmærksom på de æstetiske kvaliteter i det murede byggeri. 2. Eleven kan informationssøge om lovkrav, produkter, arbejdsprocesser, påvirkninger og reguleringer af faget og byggebranchen. 3. Eleven kan gøre rede for, hvilken betydning de sociale, økonomiske og politiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling og udviklingen i virksomhederne, herunder de miljømæssige konsekvenser. 4. Eleven kan redegøre for arbejdsmarkedets opbygning, overenskomstmæssige forhold og det fagretlige system. 5. Eleven kan kommunikere og samarbejde med kunder og byggeriets aktører samt arbejde med innovative processer og vise kendskab til iværksætteri. 6. Eleven kan redegøre for, hvad det betyder at indgå i arbejdsmiljøorganisationen på byggepladsen og i virksomheden. 7. Eleven kan arbejde med kold asfalt, bitumen, i overensstemmelse med Arbejdstilsynets uddannelseskrav. 8. Eleven kan opstille, ændre og nedtage systemstillads i overensstemmelse med Arbejdstilsynets uddannelseskrav. 9. Eleven kan planlægge og arbejde ud fra udleverede tegninger og arbejdsbeskrivelser. 10. Eleven kan foretage kvalitetssikring af sit eget arbejde. 11. Eleven kan udføre alle fagligt relaterede matematiske beregninger. 12. Eleven kan udføre almindeligt forekommende murværkskonstruktioner ved nybyggeri, byfornyelse, renovering og restaurering. 13. Eleven kan udføre almindeligt forekommende opbygning af gulvkonstruktioner i ikke-organiske materialer. 19

20 14. Eleven kan udføre konstruktion og underlag for fliser på gulv og væg. 15. Eleven kan udføre gulv- og vægbeklædning i fliser ved nybyggeri, renovering og restaurering. 16. Eleven kan udføre overfladebehandling ved nybyggeri, renovering og restaurering. 17. Eleven kan udføre tagarbejde med tegl og betonprodukter ved nybyggeri, renovering og restaurering. 18. Eleven kan udføre energibesparende konstruktioner. 19. Eleven kan anvende murerfagets materialer og intelligente materialer samt vise kendskab til deres egenskaber. Valg af fagområde: Inden 1. hovedforløb afslutter, skal skolen informeres om valg af fagområde. Du skal skriftligt vælge fagområde v/ afslutning af 1. Hovedforløb. Målene for de enkelte fagområder er beskrevet i bilagene: Murer-fagområde Bilag 1 Flise-fagområde Bilag 2 Energi-fagområde Bilag 3 Restaurerings og renoverings-fagområdet Bilag 4 Tag-fagområde Bilag 5 Beskrivelse af 2. hovedforløb version 8 Indledning Hovedforløbets varighed: 5 uger = 25 dage. På dette hovedforløb lægges der specielt vægt på: Projekt beskrivelse/valg. Digitalt byggeri. Murerteknik. Fliseteknik. Tegning. Byggepladsindretning Den endelige færdiggørelse og finish af praktikopgaven. Hovedforløbet består af grundfag, uddannelsesspecifikke fag og obligatoriske uddannelsesspecifikke fag. Alle fag skal gennemføres og bestås. Dette gælder følgende fag: Grundfag: Teknologi, 1 uge, fagnr.: Uddannelsesspecifikke fag: Byggepladsindretning og affaldshåndtering 0,2 uge, fagnr.:10959 Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag: 20

21 Murerteknik 2,2 uge, fagnr.: Puds og overfladebehandling 0,2 uge, fagnr.: Fliseteknik 0,5 uge, fagnr.: Gulvteknik 0,5 uge, fagnr.: Tegning 0,2 uge, fagnr.: Digitalt byggeri 0,2 uge, fagnr.: 3230 Målbeskrivelse Personlige mål Du viser, du kan tilrettelægge og udføre dit projekt på HF2 på et mere selvstændigt niveau end tidligere i din mureruddannelse. At du viser, hvor god du er til at planlægge dit arbejde i teori og praktik. At du viser, hvor god du er til at holde orden på arbejdsstedet(skolen). At du viser, i hvilken grad du tager del i de fælles opgaver på hovedforløbet. At du viser, i hvilken grad du hjælper de andre elever. Mål for praktikfag Du skal kunne tilrettelægge og udføre almindeligt forekommende gulv- og flisearbejde. Du skal kunne tilrettelægge og udføre almindeligt forekommende murearbejde. Du skal kunne udføre vådrumsbehandling. Du skal indøve tildannelse af klinker og fliser med mekanisk værktøj. Du skal vænnes til at bruge personlige værnemidler i relation til maskinbearbejdning. Grundfag: Teknologi (fagnr.: 10826) Eleven skal under vejledning gennemføre et produktudviklingsforløb bestående af faserne produktprincip, produktudformning og produktion, test af produkt samt udarbejde dokumentation herfor Uddannelsesspecifikke fag: Byggepladsindretning og affaldshåndtering (fagnr.:10959) Eleven kan foretage funktionel planlægning og indretning af en mindre byggeplads under hensyntagen til velfærdsordninger, adgangsveje, afskærmninger, affaldssortering og vinterforanstaltninger Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag: Murerteknik (fagnr.: 12750) Eleven kan planlægge, mængdeberegne og kvalitetssikre eget murearbejde Elevforudsætninger 2. Hovedforløb er et forløb på rutine og avanceret niveau. Det indebærer, at du tilrettelægger og udfører dit projekt på 2. hovedforløb på et mere selvstændigt niveau end tidligere i din mureruddannelse. Arbejdsform I den teoretiske del arbejder du enten i gruppe eller alene med opgaverne. I den praktiske del arbejder du alene med opgaven. Ved dagens afslutning, er det en fælles opgave at rydde op. 21

22 Opgaver udføres på baggrund af projektoplæggets beskrivelse. Bedømmelse Undervejs i forløbet evaluerer du sammen med faglæreren de praktiske og teoretiske mål og får i den sammenhæng løbende vejledning. Ved forløbets afslutning evaluerer du sammen med faglæreren de personlige mål og det samlede forløb. Bedømmelse af faglige kompetencer: Dine kompetencer vil blive vurderet efter, i hvor høj grad du lever op til de mål, der er beskrevet under de enkelte bundne områdefag og de personlige mål. Alle fag på 2. HF skal være bestået med minimum karakteren 02. I bedømmelsen vil der indgå: Alle dine afleverede opgaver og løsninger indgår i bedømmelsen af dit faglige niveau. De faglige emner i målbeskrivelserne, hvordan du anvender udstyr/værktøj, finder informationer og anvender disse. Hvordan du fuldfører din hverdag i forhold til sikkerhed for dig selv og andre, samt dine evner til at fungere på en byggeplads. Dit produktionskort / dokumentation. Bedømmelsen af dine faglige kompetencer bliver bedømt efter 7-trins skalaen. Personlige kompetencer: Dine personlige kompetencer vil blive evalueret i forhold til, hvordan du fungerer i de forskellige undervisningssituationer, og der vil blive evalueret i forhold til kompetencer, der er væsentlige for at kunne fungere på en arbejdsplads. I evalueringen vil indgå: Dine evner til at samarbejde, herunder kommunikationsevne. Dine evner og lyst til at tage ansvar og vise initiativ til at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Dine evner til at overholde aftaler og tid. Litteraturliste: Murerbogen: Relevante kapitler i forhold til målbeskrivelser og indhold på 2. hovedforløb. Puds før og nu: Relevante kapitler i forhold til målbeskrivelser og indhold på 2.hovedforløb. Fliser og klinker: Relevante kapitler i forhold til målbeskrivelser og indhold på 2. hovedforløb. Andet: Diverse brochurer fra producenter. Kompetencemål for 2. HF. 1. Eleven kan genkende og navngive forskellige stilarter inden for arkitektur og design og er opmærksom på de æstetiske kvaliteter i det murede byggeri. 2. Eleven kan informationssøge om lovkrav, produkter, arbejdsprocesser, påvirkninger og reguleringer af faget og byggebranchen. 22

23 3. Eleven kan gøre rede for, hvilken betydning de sociale, økonomiske og politiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling og udviklingen i virksomhederne, herunder de miljømæssige konsekvenser. 4. Eleven kan redegøre for arbejdsmarkedets opbygning, overenskomstmæssige forhold og det fagretlige system. 5. Eleven kan kommunikere og samarbejde med kunder og byggeriets aktører samt arbejde med innovative processer og vise kendskab til iværksætteri. 6. Eleven kan redegøre for, hvad det betyder at indgå i arbejdsmiljøorganisationen på byggepladsen og i virksomheden. 7. Eleven kan arbejde med kold asfalt, bitumen, i overensstemmelse med Arbejdstilsynets uddannelseskrav. 8. Eleven kan opstille, ændre og nedtage systemstillads i overensstemmelse med Arbejdstilsynets uddannelseskrav. 9. Eleven kan planlægge og arbejde ud fra udleverede tegninger og arbejdsbeskrivelser. 10. Eleven kan foretage kvalitetssikring af sit eget arbejde. 11. Eleven kan udføre alle fagligt relaterede matematiske beregninger. 12. Eleven kan udføre almindeligt forekommende murværkskonstruktioner ved nybyggeri, byfornyelse, renovering og restaurering. 13. Eleven kan udføre almindeligt forekommende opbygning af gulvkonstruktioner i ikke-organiske materialer. 14. Eleven kan udføre konstruktion og underlag for fliser på gulv og væg. 15. Eleven kan udføre gulv- og vægbeklædning i fliser ved nybyggeri, renovering og restaurering. 16. Eleven kan udføre overfladebehandling ved nybyggeri, renovering og restaurering. 17. Eleven kan udføre tagarbejde med tegl og betonprodukter ved nybyggeri, renovering og restaurering. 18. Eleven kan udføre energibesparende konstruktioner. 19. Eleven kan anvende murerfagets materialer og intelligente materialer samt vise kendskab til deres egenskaber. Valg af fagområde: Inden 2. hovedforløb afslutter, skal skolen informeres om valg af fagområde. Du skal skriftligt vælge fagområde v/ afslutning af 2. Hovedforløb. Målene for de enkelte fagområder er beskrevet i bilagene: Murer-fagområde Bilag 1 Flise-fagområde Bilag 2 Energi-fagområde Bilag 3 Restaurerings og renoverings-fagområdet Bilag 4 Tag-fagområde Bilag 5 Beskrivelse af 3. hovedforløb version 8 Indledning Hovedforløbets varighed: 23

24 10 uger = 50 dage. På dette hovedforløb lægges der specielt vægt på: Projekt beskrivelse/valg. Digitalt byggeri. Murerteknik. Fliseteknik. Tegning. Byggepladsindretning Den endelige færdiggørelse og finish af praktikopgaven. Hovedforløbet består af grundfag, uddannelsesspecifikke fag og obligatoriske uddannelsesspecifikke fag. Alle fag skal gennemføres og bestås. Dette gælder følgende fag: Uddannelsesspecifikke fag: Byggepladsindretning og affaldshåndtering 0,2 uge, fagnr.:10959 Byggeri og energiforståelse 1,0 uge, fagnr.: Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag: Murerteknik 0,9 uge, fagnr.: Puds og overfladebehandling 0,2 uge, fagnr.: Fliseteknik 0,5 uge, fagnr.: Gulvteknik 0,5 uge, fagnr.: Tegning 0,2 uge, fagnr.: Digitalt byggeri 0,2 uge, fagnr.: 3230 Byggeri og samfund 0,5 uge, fagnr.: Systemstillads jf. Arbejdstilsynets uddannelseskrav 2,8 uge, fagnr.: 6184 Valgfri Specialefag Valgfagskatalog 1,0 uge Murer-fagområde: Murværk som dekoration, 2,0 uger fagnr.: Flise-fagområde: Fliseteknik, konstruktioner og underlag, 2,0 uger fagnr.: Energi-fagområde; Bæredygtighed, energirenovering og -optimering, 2,0 uger fagnr.: Restaurerings og renoveringsfagområde: Stilarter, æstetik og konstruktioner, 2,0 uger fagnr.: Tag-fagområde: Tag historik, konstruktion og planlægning, 2,0 uger fagnr.: Målbeskrivelse Personlige mål Du viser, du kan tilrettelægge og udføre dit projekt på HF3 på et mere selvstændigt niveau end tidligere i din mureruddannelse. At du viser, hvor god du er til at planlægge dit arbejde i teori og praktik. At du viser, hvor god du er til at holde orden på arbejdsstedet (skolen). At du viser, i hvilken grad du tager del i de fælles opgaver på hovedforløbet. At du viser, i hvilken grad du hjælper de andre elever. Uddannelsesspecifikke fag: Byggepladsindretning og affaldshåndtering (fagnr.: 10959) Eleven kan foretage funktionel planlægning og indretning af en mindre byggeplads under hensyntagen til velfærdsordninger, adgangsveje, afskærmninger, affaldssortering og vinterforanstaltninger 24

25 Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag: Murerteknik (fagnr.: 12750), Eleven kan planlægge, mængdeberegne og kvalitetssikre eget murearbejde Elevforudsætninger 3. Hovedforløb er et forløb på avanceret niveau. Det indebærer at du tilrettelægger og udføre dit projekt på 3. HF på et mere selvstændigt niveau end tidligere i din mureruddannelse. Arbejdsform I den teoretiske del arbejder du enten i gruppe eller alene med opgaverne. I den praktiske del arbejder du alene med opgaven. Ved dagens afslutning, er det en fælles opgave at rydde op. Opgaverne udføres på baggrund af projektoplæggets beskrivelse. Bedømmelse Undervejs i forløbet evaluerer du sammen med faglæreren de praktiske og teoretiske mål og får i den sammenhæng løbende vejledning. Ved forløbets afslutning evaluerer du sammen med faglæreren de personlige mål og det samlede forløb. Bedømmelse af faglige kompetencer: Dine kompetencer vil blive vurderet efter, i hvor høj grad du lever op til de mål, der er beskrevet under de enkelte bundne områdefag og de personlige mål. Alle fag på 3. HF skal være bestået med minimum karakteren 02. I bedømmelsen vil indgå: Alle dine afleverede opgaver og løsninger indgår i bedømmelsen af dit faglige niveau. De faglige emner i målbeskrivelserne, hvordan du anvender udstyr/værktøj, finder informationer og anvender disse. Hvordan du fuldfører din hverdag i forhold til sikkerhed for dig selv og andre, samt dine evner til at fungere på en byggeplads. Dit produktionskort / dokumentation. Bedømmelsen af dine faglige kompetencer bliver bedømt efter 7-trins skalaen. Bedømmelse af dine personlige kompetencer: Dine personlige kompetencer vil blive evalueret i forhold til, hvordan du fungerer i de forskellige undervisningssituationer, og der vil blive evalueret i forhold til kompetencer, der er væsentlige for at kunne fungere på en arbejdsplads. I evalueringen vil indgå: Dine evner til at samarbejde, herunder kommunikationsevne. 25

26 Dine evner og lyst til at tage ansvar og vise initiativ til at formulere og løse faglige og sociale opgaver og problemer. Dine evner til at overholde aftaler og tid. Litteraturliste: Murerbogen: Relevante kapitler i forhold til målbeskrivelser og indhold på 3. hovedforløb. Puds før og nu: Relevante kapitler i forhold til målbeskrivelser og indhold på 3.hovedforløb. Fliser og klinker: Relevante kapitler i forhold til målbeskrivelser og indhold på 3. hovedforløb. Andet: Diverse brochurer fra producenter. Kompetencemål koblet til 3. HF. 1. Eleven kan genkende og navngive forskellige stilarter inden for arkitektur og design og er opmærksom på de æstetiske kvaliteter i det murede byggeri. 2. Eleven kan informationssøge om lovkrav, produkter, arbejdsprocesser, påvirkninger og reguleringer af faget og byggebranchen. 3. Eleven kan gøre rede for, hvilken betydning de sociale, økonomiske og politiske kræfter har for den aktuelle samfundsudvikling og udviklingen i virksomhederne, herunder de miljømæssige konsekvenser. 4. Eleven kan redegøre for arbejdsmarkedets opbygning, overenskomstmæssige forhold og det fagretlige system. 5. Eleven kan kommunikere og samarbejde med kunder og byggeriets aktører samt arbejde med innovative processer og vise kendskab til iværksætteri. 6. Eleven kan redegøre for, hvad det betyder at indgå i arbejdsmiljøorganisationen på byggepladsen og i virksomheden. 7. Eleven kan arbejde med kold asfalt, bitumen, i overensstemmelse med Arbejdstilsynets uddannelseskrav. 8. Eleven kan opstille, ændre og nedtage systemstillads i overensstemmelse med Arbejdstilsynets uddannelseskrav. 9. Eleven kan planlægge og arbejde ud fra udleverede tegninger og arbejdsbeskrivelser. 10. Eleven kan foretage kvalitetssikring af sit eget arbejde. 11. Eleven kan udføre alle fagligt relaterede matematiske beregninger. 12. Eleven kan udføre almindeligt forekommende murværkskonstruktioner ved nybyggeri, byfornyelse, renovering og restaurering. 13. Eleven kan udføre almindeligt forekommende opbygning af gulvkonstruktioner i ikke-organiske materialer. 14. Eleven kan udføre konstruktion og underlag for fliser på gulv og væg. 15. Eleven kan udføre gulv- og vægbeklædning i fliser ved nybyggeri, renovering og restaurering. 16. Eleven kan udføre overfladebehandling ved nybyggeri, renovering og restaurering. 17. Eleven kan udføre tagarbejde med tegl og betonprodukter ved nybyggeri, renovering og restaurering. 18. Eleven kan udføre energibesparende konstruktioner. 19. Eleven kan anvende murerfagets materialer og intelligente materialer samt vise kendskab til deres egenskaber. 26

27 Valg af fagområde: Inden 3. hovedforløb afslutter, skal skolen informeres om valg af fagområde. Det skal ske skriftligt Målene for de enkelte fagområder er beskrevet i bilagene: Murer-fagområde Bilag 1 Flise-fagområde Bilag 2 Energi-fagområde Bilag 3 Restaurerings og renoverings-fagområdet Bilag 4 Tag-fagområde Bilag 5 Murer fagområde HF3 Murværk som dekoration, (fagnr.: 10579) Hvis du har valgt murer fagområde skal du ud over de bundne områdefag opfylde mål beskrivelserne for murer fagområde HF3 murværk som dekoration og overholde rammerne for opgavebeskrivelsen for HF3. Du starter arbejdet med dit fagområde på 3. hovedforløb, arbejder videre på 4. hovedforløb og du skal som en del af din svendeprøve fremlægge teoretisk og praktisk viden om det valgte fagområde. Du skal i dit projekt på HF3 selv forme ca. 25 % af de teoretiske og praktiske løsninger som svare til dit fagområde, efter følgende målbeskrivelse: Talentspor beskrivelse følger foråret

28 Beskrivelse af 4. hovedforløb version 8 Fælles for alle fagområder Indledning Denne opgave består i at designe en firesidet bygning og i efterfølgende at planlægge, udføre og vurdere opbygningen af den. Opgaven er primært en 4-mandsopgave, men der er også delelementer i opgaven, du skal løse alene. Designet er ikke det vigtigste i opgaven. Det er lige så vigtigt, at du udfordres i forhold til samarbejde og får afprøvet og forbedret dine evner til at samarbejde. Husk: Fælles arbejde, fælles ansvar. Et af formålene med opgaven er at give dig mulighed for at fordybe sig i det, du synes, er væsentligt og interessant inden for de givne rammer naturligvis. Brug muligheden til at arbejde med noget, du ikke behersker men gerne vil beherske, og til at komme til at forstå og håndtere nogle faglige områder, som du endnu ikke mestrer. Lige som på de foregående hovedforløb skal det faglige være i orden. Det vil bl.a. sige: Håndværksmæssigt korrekt opmuring. Korrekt fugearbejde og facadebehandling Bæredygtige, æstetiske og dekorative overlukninger. Korrekt blanding og brug af materialer fra før cementen kom til Danmark. Vejledende tid til denne opgave. Ca. 8½ uge inkl. valgfri specialefag, lokale valgfag, digitalt byggeri samt byggeri og samfund. De resterende 1½ uge af hovedforløbet bruges til tagundervisning. Fysiske rammer Tegning og teori foregår i teorilokaler. Praktik foregår i værkstedet. Krav til bygningen I vælger selv bygningens design. Det betyder, at I i fællesskab skal blive enige om bl.a. forbandt og bygningens udformning. Bygningen/designet skal fremstå som en helhed. Af hensyn til indholdet i skoleforløbet og muligheden for at bedømme din faglighed skal bygningen holde følgende mål: Længde/breddeMaks mm Højde Maks mm En segmentbue pr. gruppedeltager. Segmentbuen skal have en spændvidde mellem 612 mm og mm. En halvcirkelbue pr. gruppedeltager. Halvcirkelbuen skal have en spændvidde mellem 612 mm og mm. Der skal minimum være 2 døre i en bygning. Teori Opgaven starter med 3-4 dages teori med oplæg fra lærerne og gruppevis planlægning af bygningerne. Hver gruppe skal, inden de går i praktiklokalet og anlægger bygningen, udarbejde følgende: Skitser af alle fire vægge i bygningen (planskitser og/eller isometriske skitser). Skitserne skal indeholde placeringen af alle elementer, som er beskrevet i denne opgave samt beskrivelse af placeringen af samtlige overflader inde og ude. 28

29 Kædemål og fortløbende mål på alle vægge (inde og ude) til anlæg. Tegning af 1. skifte på ternet papir, med forbandtløsning af anlægget. Forbandtløsning af facaderne på ternet papir med afslutninger på alle false og hjørner. Facaderne skal være påført koter. Kundeservice/kundepleje. Vigtige spørgsmål der skal afklares med bygherre inden opstart noteres. Arbejdsbeskrivelse med angivelse af bl.a. fremgangsmåde, rækkefølge og fællesaftaler inden opstart. Materialeliste. Mængdeberegning indeholdende materialer og arbejdsløn. Tidsplan for byggeriet. Vigtigt! Dokumenter og skitser skal godkendes af læreren inden opstart i praktik-lokalet. Tegneopgaver På baggrund af den praktiske opgave indtegner hver elev følgende: Skitse: På kvadreret papir indtegnes facader med det valgte forbandt (se også afsnittet teori ovenfor). Skitse: På kvadreret papir indtegnes grundplan med det valgte forbandt (se også afsnittet teori ovenfor). Digital tegning: I målforholdet 1:20 indtegnes på liggende A3-papir facade med halvcirkelbue samt snit igennem halvcirkelbue. Digital tegning: I målforholdet 1:20 indtegnes på liggende A3-papir facade med segmentbue samt snit igennem segmentbue. Digital tegning: I samråd med lærer tegnes et antal øvelsestegninger med segmentbuer og halvcirkelbuer. Digital tegning: I målforholdet 1:5 indtegnes på liggende A3-papir detalje af segmentbue med omliggende murværk. Digital tegning: I målforholdet 1:20 indtegnes på liggende A3-papir isometrisk tegning af bygningen. Praktik Individuelle opgaver Uden fysisk hjælp fra andre skal hver deltager udføre følgende: Eget hovedhjørne. Egen overlukning i form af segmentbue med spændvidde mellem 612 mm og mm. Egen overlukning i form af halvcirkel-bue med spændvidde mellem 612 mm og 1212 mm. Eget fugearbejde (blankt murværk). Eget grov- og finpuds. Samarbejdsopgaver Følgende opgaver udføres i samarbejde med andre fra gruppen: Rulskifte rundt om hele bygningen. Trækning af gesims (min. 2 m pr. deltager). Murkrone rundt om hele bygningen. Vælg mellem: - savsnitsgesims - sparrenkopfgesims - tandsnitgesims - blokgesims Gesimsen er typisk 3-4 skifter høj. Murkronens overkant = bygningens maksimale højde. Mellem gesims og murkrone skal der være minimum 2 normalskifter. 29

30 Murkrone Mindst 2 typer overfladebehandling. Minimum en af overfladebehandlingerne skal efterfølges af kalkning. Sokkelpuds i KC20/80/550. Valgfag Der er forskellige tilbud i valgfri specialefag, nogle af mulighederne kan være: Sålbænk: Mursten, klinke eller støbt. Andre typer overfladebehandlinger. Andre typer overlukninger. Runde murhjørner. Smighjørner. Klinkegulv vådt i vådt. Teglgulv. Transparent murværk. Eksempel på sålbænk med støbt afdækning som kan benyttes til bygningen. Beskrivelse af 5. hovedforløb/svendeprøve Prøver og bedømmelse er beskrevet i uddannelsesbekendtgørelsens 6, hvortil nedenstående supplerende kommentarer knyttes. Til den afsluttende prøve på det sidste skoleperiode udarbejder skolerne i samarbejde med det faglige udvalg en sammenhængende teoretisk og praktisk projektopgave. Opgaven udgør en svendeprøve. 30

31 Reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser finder anvendelse. Prøven bedømmes af en lærer, der er eksaminator, og to censorer (skuemestre) Den teoretiske del af prøven består af en mundtlig prøve, der varer 30 minutter og tager udgangspunkt i elevens arbejde med en case, der indgår i undervisningen på sidste skoleperiode. A. Opgaven (projektoplægget) består af et sæt tegninger, en basisbeskrivelse og et antal cases, der relaterer til hvert enkelt af uddannelsens fagområder. Projektoplægget er udarbejdet som en digital interaktiv projektmappe til download. Eleven har adgang til downloader projektoplægget ved undervisningens begyndelse (DAG 1) og vælger den case, der bedst svarer til elevens sammensætning af valgfri specialefag (fagområder). Elevens arbejde med casen skal dokumenteres med tegninger, beregninger mv. Omfanget af dokumentationen er beskrevet i den valgte case. Det udarbejdede materiale uploades 15 dage efter skoleperiodens begyndelse. (DAG 15) Der er afsat 40 timer til arbejdet med casen, som afslutter uddannelsens skoleundervisning. Den praktiske del af prøven, består af en fremstillingsopgave med følgende procentvise sammensætning: 50 % af opgaven er en bunden opgave udført på baggrund af projektoplæggets basisbeskrivelse. 50 % af opgaven udføres på grundlag af elevens arbejde med casen, der hører til det/de valgfri specialefag (fagområder). Hvis elev og virksomhed ønsker det, kan specialefagets case efter ansøgning erstattes af en problemformulering, fx med baggrund i et af virksomhedens aktuelle projekter. Ansøgning og beskrivelse af projektet, fremsendes til skolen og Det Lokale Uddannelsesudvalg, senest 4 uger før 5. hovedforløbs begyndelse. Efter behandling af ansøgningen fremsender skolen skriftligt svar til elev/virksomhed. Godkendes ansøgningen, vil svaret tillige indeholde skolen og udvalgets krav til omfanget af elevens dokumentation. Den praktiske prøve løses indenfor en varighed af 50 timer. Klargøring og forberedende arbejder må udføres inden prøvens start. Den praktiske prøve afsluttes (DAG 22). Den mundtlige prøve afholdes i praktik hallen, så eleven får mulighed for at præsentere sammenhængen mellem sit teoretiske og praktiske arbejde. Eleven kan under den mundtlige prøve også anvende modeller og demonstrere teknikker, værktøjer mv. Der gives en karakter for den teoretiske prøve. Der gives en karakter for den praktiske prøve. Det forudsættes at eksaminator og censorer på forhånd har gennemgået det udførte praktiske og teoretiske arbejde. For at der kan udstedes skolebevis, skal eleven have opnået bestå karakter i hvert uddannelsesspecifikt fag i hovedforløbet, de valgte valgfri uddannelsesspecifikke fag, samt den teoretiske afsluttende prøve og den praktiske afsluttende prøve. Ved uddannelsens afslutning udsteder det faglige udvalg et uddannelsesbevis (svendebrev) til eleven som dokumentation for, at eleven har opnået kompetence inden for uddannelsen. På svendebrevet anføres hver enkelt prøvekarakter og det samlede resultat af svendeprøven, som er et vægtet gennemsnit af de to prøver. I det vægtede gennemsnit indgår den mundtlige prøve med 1/3 og den praktiske prøve med 2/3. Det faglige udvalg kan påtegne svendebrevet om udmærkelse for veludført svendeprøve med betegnelserne: antaget med ros, bronze og sølv. Det faglige udvalg udarbejder en censorvejledning til brug for bedømmelsen Oplysning om bedømmelsesresultat og udlevering af svendebrev foregår under en elevsamling, som er sammenfaldende med elevens udlæringsdato. Læringsmiljø Læringsmiljøet skal støtte op om elevens trivsel og motivation. 31

32 Evaluering Løbende evaluering, prøver og eksamener. Der gennemføres en formativ og summativ evaluering af den enkelte elev ved afslutningen af hver af de 5 moduler. Evalueringen omhandler elevens viden og niveau, i forhold til den enkelte elevs stærke og svage sider. Det udføres ved konstruktiv feedback på den enkelte elevs opgaveløsninger i både teori og praktik. Ressourcer og rammer, herunder lærerkvalifikationer og udstyr. I teori og praktiklokalerne er udstyret til at tilpasse mureruddannelsen. Faglærerne i murerafdelingen er faglærte murersvende, der har erhvervspædagogiske kurser, som er påkrævet for, at kunne undervise på en erhvervsskole. 32

33 BILAG 1 1. Eleven kan identificere og beskrive murværk som dekorativt element igennem tiderne. 2. Eleven kan planlægge, designe og udføre et murværk som kan betegnes som dekorativt murværk 3. Eleven kan bruge CAD program i designprocessen 4. Eleven kan konstruere mursten til smighjørner, samt udføre disse 5. Eleven kan anlægge og udføre rundt murværk 6. Eleven kan udføre transparent murværk. 7. Eleven kan udføre kvalitetssikring af proces og produkt under modtagelse, udførelse og ved aflevering af særlig dekorativt murværk Flisefagområde HF3 Fliseteknik, konstruktioner og underlag (fagnr.: 10562) Hvis du har valgt flise fagområde skal du ud over de bundne områdefag opfylde målbeskrivelserne for flise-fagområdet HF3 fliseteknik, konstruktioner og underlag og overholde rammerne for opgavebeskrivelsen for HF3. Du starter arbejdet med dit fagområde på 3. hovedforløb, arbejder videre på 4. hovedforløb og du skal som en del af din svendeprøve fremlægge teoretisk og praktisk viden om det valgte fagområde. Du skal i dit projekt på HF3 selv forme ca. 25 % af de teoretiske og praktiske løsninger som svarer til dit fagområde, efter målbeskrivelserne i bilagene nedenfor. Beskrivelse af talentsporet på mureruddannelsen følger foråret

34 BILAG 2 1 Eleven kan redegøre for konstruktioner og underlagsopbygningers betydning for udførelsen af flisearbejde 2 Eleven kan redegøre for den betydning, afløb og installationer har for udførelsen af flise- og vådrumsarbejde. 3 Eleven kan redegøre for arbejdsprocesser i forbindelse med udførelse af fliser på gulv og væg i særligt belastede vådrumskonstruktioner 4 Eleven kan udføre underlag til flisearbejde på gulv og væg 5 Eleven kan udføre renovering af underlag forud for reparation af nye og gamle flise- og klinkeoverflader, herunder områder med vådrumssikring 6 Eleven kan udføre kvalitetssikring af proces og produkt under modtagelse, udførelse og ved aflevering af flise og vådrumsarbejde Talentspor (x) 7x Eleven kan med baggrund i viden om basiskonstruktioner planlægge, gennemføre og evaluere det samlede projekts udførelse 8x Eleven kan udføre og vurdere konstruktions- og underlagsopbygninger med henblik på at udvikle/forbedre helhedsorienterede løsninger 9x Eleven kan argumentere for og formidle projektets samlede processer og fremkomme med forslag til ændringer heri Energi-fagområde HF3 Bæredygtighed, energirenovering og -optimering (fagnr.: 15608) Hvis du har valgt energifagområdet skal du ud over de bundne områdefag opfylde mål beskrivelserne for energi fagområde HF3 bæredygtighed, energirenovering og -optimering og overholde rammerne for opgavebeskrivelsen for HF3. Du starter arbejdet med dit fagområde på 3. hovedforløb, arbejder videre på 4. hovedforløb og du skal som en del af din svendeprøve fremlægge teoretisk og praktisk viden om det valgte fagområde. Du skal i dit projekt på HF3 selv forme ca. 25 % af de teoretiske og praktiske løsninger som svare til dit fagområde, efter følgende målbeskrivelse: Beskrivelse af talentsporet på mureruddannelsen følger foråret

35 BILAG 3 1 Eleven kan redegøre for sammenhængen mellem bygning og energiramme, konstruktion og u-værdi, materiale og lambdaværdi 2 Eleven har kendskab til forskellige energikilders betydning for udførelsen af bygninger 3 Eleven kan redegøre for helhedsprincippet i forbindelse med energioptimering 4 Eleven kan udføre opmåling og registrering af en mindre bygning til brug for energirenovering og -optimering 5 Eleven har kendskab til eksisterende konstruktioners anvendelsesmuligheder i forbindelse med energirenovering 6 Eleven kan udføre eksempler på konstruktioner, som anvendes ved energirenovering af den eksisterende bygningsmasse 7 Eleven kan udføre eksempler på konstruktioner, der opfylder krav til energirigtigt nybyggeri 8 Eleven kan anvende digitale værktøjer til brug for eget arbejde med energireducerende konstruktioner, materialer og teknikker 9 Eleven kan redegøre for samspillet mellem byrum, arkitektur, æstetik og energirenovering 10 Eleven kan redegøre for egne arbejdsopgaver i forbindelse med energirenovering af den eksisterende bygningsmasse og energioptimering af nybyggeri Talentspor (x) 11x Eleven kan, på baggrund af viden om byrum, æstetik samt bæredygtighed planlægge, gennemføre og evaluere energirenovering af eksisterende bygninger 12x Eleven kan på baggrund af viden om miljø, energi og æstetik fremkomme med begrundede forslag til energirigtige konstruktioner i nybyggeri Restaurerings og renoveringsfagområdet HF3 Stilarter, æstetik og konstruktioner (fagnr.: 10571) Hvis du har valgt Restaurerings og renoveringsfagområdet skal du ud over de bundne områdefag opfylde mål beskrivelserne for restaurering og renoverings fagområde HF3 stilarter, æstetik og konstruktioner og overholde rammerne for opgavebeskrivelsen for HF3. Du starter arbejdet med dit fagområde på 3. hovedforløb, arbejder videre på 4. hovedforløb og du skal som en del af din svendeprøve fremlægge teoretisk og praktisk viden om det valgte fagområde. Du skal i dit projekt på HF3 selv forme ca. 25 % af de teoretiske og praktiske løsninger som svare til dit fagområde, efter følgende målbeskrivelse: Beskrivelse af talentsporet på mureruddannelsen følger foråret

36 BILAG 4 1 Eleven kan redegøre for stilperiodernes særlige kendetegn og konstruktioner 2 Eleven kan redegøre for den betydning arkitektoniske og æstetiske hensyn har for udførelsen af restaurerings- og renoveringsopgaver 3 Eleven kan redegøre for analyse og dokumentation, som ligger til grund for udførelse af vedligeholdelse og restaurering af bygningskulturarven 4 Eleven kan vælge materialer og teknikker til at udføre mindre opgaver i forbindelse med restaurering 5 Eleven kan vælge materialer og teknikker til at udføre mindre opgaver i forbindelse med renovering 6 Eleven kan udføre eksempler på stilelementer Talentspor (x) 7x Eleven kan redegøre for forhold omkring sikkerhed og arbejdsmiljø ved restaurerings- og renoveringsopgaver 8x Eleven kan, på baggrund af viden om stilperioder og bygningskulturarv at planlægge, gennemføre og evaluere mindre opgaver i forbindelse med renovering og restaurering 9x Eleven kan, med udgangspunkt i en mindre restaureringsopgave og på baggrund af viden om arbejdsteknikker og - principper at fremkomme med begrundede forslag til forbedringer af arbejdsprocessen Tag-fagområde HF3 Tag historik, konstruktion og planlægning (fagnr.: 15614) Hvis du har valgt tag fagområde skal du ud over de bundne områdefag opfylde mål beskrivelserne for tag fagområde HF3 tag historik, konstruktion og planlægning og overholde rammerne for opgavebeskrivelsen for HF3. Du starter arbejdet med dit fagområde på 3. hovedforløb, arbejder videre på 4. hovedforløb og du skal som en del af din svendeprøve fremlægge teoretisk og praktisk viden om det valgte fagområde. Du skal i dit projekt på HF3 selv forme ca. 25 % af de teoretiske og praktiske løsninger som svare til dit fagområde, efter følgende målbeskrivelse: 36

37 BILAG 5 1 Eleven kan vurdere, om taghældningen er egnet til et givent produkt. 2 Eleven kan udmåle dækbredde og dæklængde iht. tagstensfabrikantens anvisninger 3 Eleven har kendskab tilbinding og lovgivning om binding af tagsten 4 Eleven kan vurdere anvendelse af teglstenstyper i forbindelse med solenergi 5 Eleven har kendskab til tagstenens benævnelser og forklare benævnelsernes anvendelse. 6 Eleven kan planlægge og udmåle oplægning af tagsten, med og uden mørtel ved grater, skotrender og rygninger 7 Eleven kan vurdere om undertage er egnede og tætte i henhold til regler og lovgivning 8 Eleven kan tilrettelægge arbejdsprocesserne i forbindelse med modtagelse af materialer til tagarbejde herunder modtagekontrol, proceskontrol og slutkontrol 9 Eleven kan redegøre for tagets historie og funktion som klimaskærm, herunder opbygning af tag og undertage, samt konstruktive krav 10 Eleven kan ud fra en selvstændig vurdering, vælge den mest hensigtsmæssige tagtype i overensstemmelse med spær typer og stilarter 11 Eleven kan måle og planlægge oplægning af tag, opmuring af gavle og skorstene, herunder valg af egnet undertag samt brandsektionering 37

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til murer

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til murer BEK nr 349 af 01/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 13. august 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.51T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Lokal undervisningsplan for hovedforløbet på vvs-energiuddannelsen

Lokal undervisningsplan for hovedforløbet på vvs-energiuddannelsen Lokal undervisningsplan for hovedforløbet på vvs-energiuddannelsen 6. oktober 2016 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 [email protected] CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35

Læs mere

Lokal undervisningsplan for bager- og konditor-uddannelsen

Lokal undervisningsplan for bager- og konditor-uddannelsen Lokal undervisningsplan for bager- og konditor-uddannelsen Version 1, 25. januar 2016 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 [email protected] CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055

Læs mere

Lokal undervisningsplan for personvognsmekaniker

Lokal undervisningsplan for personvognsmekaniker Lokal undervisningsplan for personvognsmekaniker Version 2. Dato: 22/2 2016 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 4829 0000 [email protected] CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35 52 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail [email protected] www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent Udstedelsesdato 5. juli 203 Uddannelsesordning for uddannelsen til Ernæringsassistent Udstedt af Fagligt udvalg for Ernæringsassistentuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 32 af 2. marts 203 om

Læs mere

Lokal undervisningsplan for hovedforløbet på elektrikeruddannelsen

Lokal undervisningsplan for hovedforløbet på elektrikeruddannelsen Lokal undervisningsplan for hovedforløbet på elektrikeruddannelsen 6. oktober 2016 Erhvervsskolen Nordsjælland Milnersvej 48 3400 Hillerød +45 49829 0000 [email protected] CVR 250 189 82 EAN 57 98 00055 35

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker

Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Uddannelsesordning for uddannelsen til elektriker Udstedelsesdato: 15. juli 2012 Udstedt af det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen i henhold til BEK nr. 509 af 31/05/2012 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist

Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist 4.2 1. Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for mejeristuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail [email protected] www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB

LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB LOKAL UNDERVISNINGSPLAN GRUNDFORLØB 1. Generelt om Agroskolen Hammerum. 1.1. Praktiske oplysninger Skolens navn: Agroskolen Hammerum Indgangen: dyr, planter og natur. Der undervises hvor ikke andet er

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for det studiekompetencegivende forløb på merkantil eux Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: [email protected] www.stukuvm.dk CVR nr.: 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Den lokale undervisningsplan (LUP)

Den lokale undervisningsplan (LUP) Den lokale undervisningsplan (LUP) 1 Indledning Den lokale uddannelsesplan er udarbejdet med udgangspunkt i kravene, som er fastsat i hovedbekendtgørelsens 45 og 46. Den lokale uddannelsesplan er et planlægningsværktøj

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Den Pædagogisk Assistent Uddannelse Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2016 2.0 Hovedforløb, trin 2... 1 2.1 Praktiske oplysninger... 1 2.2 Pædagogiske,

Læs mere

Lokal uddannelsesplan For kontoruddannelse

Lokal uddannelsesplan For kontoruddannelse Lokal uddannelsesplan For kontoruddannelse Svendborg Erhvervsskole Hovedforløb EUD/EUX Business 1 Indhold VELKOMMEN TIL DET MERKANTILE HOVEDFORLØB KONTOR MED SPECIALER PÅ Svendborg Erhvervsskole 4 1. GENERELT

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. marts 2010 murer og flisemontør Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger og Stukkaturfaget i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager

Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 015 Uddannelsesordning for uddannelsen til plastmager Udstedt af det Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 494 af /04/015 om erhvervsuddannelsen til

Læs mere

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del

Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets første del Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail [email protected] www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan

Læs mere

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen

Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen Uddannelsesordning for plastmageruddannelsen Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang produktion

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen

Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Vindmølleoperatøruddannelsen Udstedt af det faglige udvalg for vindmølleoperatøruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

1. hovedforløb. Version 8 Indledning. Målbeskrivelse. Personlige mål. På dette hovedforløb lægges der specielt vægt på: Mureteknik.

1. hovedforløb. Version 8 Indledning. Målbeskrivelse. Personlige mål. På dette hovedforløb lægges der specielt vægt på: Mureteknik. Version 8 Indledning På dette hovedforløb lægges der specielt vægt på: Mureteknik. Puds- og overfladebehandling. Fliseteknik. Gulvteknik. Tegning. Teknologi Byggepladsindretning og affaldssortering Byggeri

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb

Bekendtgørelse om krav til udformning af eux-forløb BEK nr 1279 af 03/12/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 1. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 064.47S.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1228 af

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer og flisemontør Udstedelsesdato: 20. juni 2012 Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer og flisemontør Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger og Stukkaturfaget i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C

Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Lokal bedømmelsesplan for matematik niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for matematik niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til maskinsnedker

Uddannelsesordning for uddannelsen til maskinsnedker Uddannelsesordning for uddannelsen til maskinsnedker Udstedelsesdato: 15. juli 2013 Udstedt af det faglige udvalg for maskinsnedkeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 346 af 27. Marts 2013 om

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler

Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Overfladebehandler Udstedt af Industriens Fællesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 488 af 21/04/2015 om uddannelsen til

Læs mere

Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i erhvervsuddannelserne

Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i erhvervsuddannelserne Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i erhvervsuddannelserne Når jeg har taget engelsk på en anden uddannelse, skal jeg vel ikke have engelsk igen, vel? Citatet illustrerer en ofte hørt situation

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til Ejendomsservicetekniker Udstedelsesdato: 04/06/2009 Udstedt af det faglige udvalg for Ejendomsserviceteknikeruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 145 af 29/02/2008

Læs mere

Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag.

Det følgende relaterer sig til ovennævnte uddannelsesbekendtgørelses bilag. Uddannelsesordning for uddannelsen til murer Udstedelsesdato: XXXXXXX Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger og Stukkaturfaget i henhold til bekendtgørelse nr. XXXXXXX om uddannelserne

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker Uddannelsesordning for uddannelsen til CNC Tekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15.07.2015 Udstedt af det faglige udvalg for [uddannelse] i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen til [uddannelsens

Læs mere

Råd og vink om beviser inden for erhvervsuddannelserne

Råd og vink om beviser inden for erhvervsuddannelserne Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Prøver, Eksamen og Test September 2015 Råd og vink om beviser inden for erhvervsuddannelserne Denne

Læs mere

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer

Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer Uddannelsesordning for Detailhandelsuddannelse med specialer Udstedelsesdato: Den 1. juli 2008 Udstedt af Det faglige udvalg for Detailhandelsuddannelse med specialer i henhold til bekendtgørelse nr. 149

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator

Uddannelsesordning for uddannelsen til. Web-integrator Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. juli 2014 Web-integrator Udstedt af det faglige udvalg for digital media i henhold til bekendtgørelse nr. 371 af 15/4/2013 om uddannelserne i

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til personvognsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til personvognsmekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til personvognsmekaniker Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 380 af 18. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til lastvognsmekaniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til lastvognsmekaniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 01.08.2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til lastvognsmekaniker Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 379 af 8. april 2015 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer

Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer Udstedelsesdato: 1. juli 2013 Uddannelsesordning for uddannelsen til Murer Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger- og Stukkaturfaget i henhold til bekendtgørelse nr. 346 af 27.3.2013

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tjener

Uddannelsesordning for uddannelsen til Tjener Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for uddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Bliv dus med de nye uddannelsesbekendtgørelser vol. 2

Bliv dus med de nye uddannelsesbekendtgørelser vol. 2 Bliv dus med de nye uddannelsesbekendtgørelser vol. 2 Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis September 2015 Oplæg af Chefkonsulent Anne Nyegaard, Industriens Uddannelser Program for workshop

Læs mere

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne

VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Om tilvalgsmuligheder på erhvervsuddannelser I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er der opstillet

Læs mere

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen Udstedelsesdato 1. august 2011 Udstedt af Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 853 af 11/07/2011 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER BYGGERI OG HÅNDVÆRK VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER BYGGERI OG HÅNDVÆRK VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER BYGGERI OG HÅNDVÆRK VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? GODE SPØRGSMÅL AT STILLE HVAD ER EUX? Uddannelserne på EUX Byggeri og håndværk giver dig det bedste fra erhvervsuddannelsernes

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. snedker

Uddannelsesordning for uddannelsen til. snedker Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 27. juni 2008 snedker Udstedt af det faglige udvalg for snedkeruddannelsen, Snedkerfagets Fællesudvalg, i henhold til bekendtgørelse nr. 144 af 29.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter Uddannelsesordning for uddannelsen til frontline pc-supporter 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør

Uddannelsesordning for uddannelsen til. murer og flisemontør Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 1. august 2011 murer og flisemontør Udstedt af Det Faglige Fællesudvalg for Murer-, Stenhugger og Stukkaturfaget i henhold til bekendtgørelse nr.

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frisør

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til frisør BEK nr 291 af 23/03/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 29. maj 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.84T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 1634 af

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til bager og konditor

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til bager og konditor BEK nr 452 af 13/04/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 16. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 008.15T.541 Senere ændringer til forskriften BEK nr 209 af

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 355 af 26/04/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 3. maj 2018 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 18/01377-16 Senere ændringer

Læs mere

Fakta-ark. EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever. Oktober 2014. - højniveau, talentspor, eux

Fakta-ark. EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever. Oktober 2014. - højniveau, talentspor, eux Oktober 2014 Fakta-ark EUD-reform 2014: Udfordringer for alle elever - højniveau, talentspor, eux EUD-reform indeholder flere tiltag, som skal sikre, at alle elever bliver udfordret til deres højeste niveau.

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til grafisk tekniker BEK nr 378 af 08/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.77T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Lokal undervisningsplan for Social- og Sundhedsassistentuddannelsen på SOPU Særudgave

Lokal undervisningsplan for Social- og Sundhedsassistentuddannelsen på SOPU Særudgave Lokal undervisningsplan for Social- og Sundhedsassistentuddannelsen på SOPU Særudgave Udarbejdet i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg Gældende fra 1. august 2015 1 Praktiske oplysninger Se link:

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til greenkeeper

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til greenkeeper BEK nr 238 af 08/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen

Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen Udstedelsesdato: 5. juni 2013 Uddannelsesordning for landbrugsuddannelsen Udstedt af Fællesudvalget for landbrugsuddannelser i henhold til bekendtgørelse nr. 330 af 11/04/2012 om uddannelserne i den erhvervsfaglige

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker

Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker 1. Ikrafttrædelsesdato: 15. juli 2017 Uddannelsesordning for uddannelsen til byggemontagetekniker Udstedt af det faglige udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse i henhold til bekendtgørelse nr. 212 af 8.3.2016

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist

Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Uddannelsesordning for uddannelsen til Receptionist Udstedelsesdato: Juni 2013 Udstedt af Det faglige Udvalg for Receptionistuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. 312 af 21. marts 2013 om uddannelserne

Læs mere

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013

Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny bekendtgørelse d. 15 juli. 2013 Ny uddannelsesordning d. 1. juli 2013 Vigtige ændringer Trin 1 Flisemontøren nedlagt hvad betyder det? Nye Fagområder, hvad betyder det? Projekt k svendeprøve, hvad betyder

Læs mere

TØMRER PRAKTIK LOGBOG

TØMRER PRAKTIK LOGBOG TØMRER PRAKTIK LOGBOG Elevens navn: CPR: Virksomhed: CVR: «Virksomhedsvurdering Velkomst» «Aktivitetsoversigt Vejledning» Generelle forhold» Velkommen til dig, som ny elev på Træfagenes Byggeuddannelses

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed BEK nr 390 af 09/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 21. april 2015 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 007.75T.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til skiltetekniker

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til skiltetekniker BEK nr 268 af 15/03/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Journalnummer: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, Styrelsen

Læs mere

Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter

Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Uddannelsesordning for uddannelsen til Frontline radio-tv-supporter Udstedt af Metalindustriens uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 391 af 9. april

Læs mere

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER HOSPITALSTEKNISK ASSISTENT VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA?

DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER HOSPITALSTEKNISK ASSISTENT VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA? DIREKTE ADGANG TIL VIDEREGÅENDE UDDANNELSER HOSPITALSTEKNISK ASSISTENT VIL DU OGSÅ HA LIDT EKSTRA GODE SPØRGSMÅL AT STILLE HVAD ER EUX Uddannelsen EUX Hospitalsteknisk assistent giver dig det bedste fra

Læs mere

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen

Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Uddannelsesplan 2015-16 for lærerstuderende i praktik fra Professionshøjskolerne Metropol og UCC på Pilegårdsskolen Kontaktoplysninger Pilegårdsskolen Ole Klokkersvej 17 2770 Kastrup Tlf: 32507525 Skoleleder

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Serviceassistentuddannelsen

Serviceassistentuddannelsen 1 Serviceassistentuddannelsen Trin 1 Rengøringstekniker Trin 2 Serviceassistent 2 Indholdsfortegnelse Grundforløb og hovedforløb; Trin 1 og Trin 2... 3 Uddannelsens formål og opdeling... 3 Strukturen for

Læs mere

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF

EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygnings- og brugerservice

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang bygnings- og brugerservice BEK nr 384 af 26/04/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, j.nr. 001.67L.391 Senere ændringer til forskriften

Læs mere