Læreruddannelserne Metropol. Studieordning 2011

Transkript

1 Læreruddannelserne Metropol Studieordning

2 Indhold 1 Indledning Uddannelsens varighed og struktur Antal lektioner og vejledningstimer Progression i uddannelsen Adgang til linjefag Møde- og deltagelsespligt Prøve- og eksamensbestemmelser Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) Forskningsresultater og innovation Evaluering og dokumentation Tværprofessionalitet og tværfaglighed i uddannelsen Internationalisering Pligter, rettigheder og muligheder Medindflydelse og samarbejde Fagenes indhold og prøve - Fællesfag Praktik Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab De pædagogiske fag Almen didaktik Psykologi Pædagogik Professionsbachelorprojekt Fagenes indhold og prøve Linjefag obligatoriske 1,2 årsværk Dansk fællesforløb Dansk aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin Dansk aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin Engelsk (forsøg) Fysik/kemi og natur/teknik - Naturfagligt fællesforløb (forsøg) Matematik fællesforløb Matematik aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin Matematik aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin Fagenes indhold og prøve Linjefag ikke-obligatoriske 1,2 årsværk Engelsk Historie Idræt Fagenes indhold og prøve Linjefag 0,6 årsværk Billedkunst Biologi Dansk som andetsprog Fysik/kemi Fysik/kemi (forsøg) Geografi Historie (forsøg) Hjemkundskab Idræt (forsøg) Kristendomskundskab/religion Materiel design Natur/Teknik (Forsøg)

3 Musik Samfundsfag Specialpædagogik Tysk Frivillige kurser Færdselslære inklusiv førstehjælp Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Det praktisk-musiske fagområde Kursus i skrivning og retorik Drama og teater Svømmelæreruddannelsen Korsang Informationssøgning Pædagogisk ledelse Meritlæreruddannelsen Almen didaktik (meritlæreruddannelsen) Profillæreruddannelser Profillæreruddannelse i pædagogisk skoleledelse Profillæreruddannelse i specialundervisning og tværprofessionelt samarbejde Overgangsordning Professionshøjskolen Metropols bestyrelses godkendelse af studieordningen Bilag Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse

4 1 Indledning Studieordningen for Læreruddannelserne Metropol er udarbejdet på baggrund af lov om uddannelsen af professionsbachelor som lærer i folkeskolen (nr. 579 af 9. juni 2006) og bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (nr. 408 af 11. maj 2009). Studieordningen gælder for studieåret 2011/2012 for årgang2008, 2009, 2010 og Desuden gælder studieordningen for studerende fra årgang 2006, 2005 og 2004 og evt. ældre årgange, der skal afslutte deres uddannelse på denne studieordning, jf. bestemmelser om overgangsordninger. Undervisningsministeriet har i skrivelse af 2. marts 2010 (sagsnr C.021) givet tilladelse til en række standardforsøg med læreruddannelsen. Ydermere har læreruddannelserne Metropol fået tilladelse til at oprette to særlige profillæreruddannelser. Vilkårene for de aktuelle årgange er således meget forskellige og kompleksiteten i den konkrete tilrettelæggelse lige så. Ved fremtidige justeringer af studieordningen (én gang årligt) vil ændringer have virkning for ikke påbegyndte fag på kommende studieår. Ændringer vil ikke træde i kraft med tilbagevirkende effekt eller for allerede påbegyndte fag. Ændringer i linjefag á 1,2 årsværk/72 ECTS kan ske i fagets specialiseringsforløb/anden del og derved få gyldighed for studerende, der har afsluttet delprøve i faget. Ændringer i linjefag á 0,6 årsværk/36 ECTS vil få gyldighed for årgange, der starter på faget men ikke for årgange, der har afsluttet første år af faget. Dispensation her fra kan søges hos studierektor, når underviser og et hold er enige heri. 2 Uddannelsens varighed og struktur jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen 2-3 Uddannelsen som professionsbachelor til lærer i folkeskolen er normeret til fire år. Fagene er placeret på de fire år som vist nedenfor. Der henvises i øvrigt til studieordningens afsnit om profillæreruddannelserne, der er sammensat forskelligt fra nedenstående. 4

5 Struktur på læreruddannelsen Metropol Praktik i alt 24 uger * Kristendomskundskab / Livsoplysning / Medborgerskab Obligatoriske linjefag Dansk, Engelsk, Matematik, Naturfag Pædagogik Psykologi Almen didaktik 1. studieår 2. studieår 3. studieår 4. studieår Linjefag 2 fag på 0,6 årsværk eller Linjefag 1 fag på 1,2 årsværk Professionsbachelorprojekt Fagenes vægt og omfang i uddannelsen ECTS Fag (European Credit Transfer System) Fællesfag Praktik 36 0,6 Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab (KLM) 16,8 0,28 De pædagogiske fag 33 0,55 Almen didaktik 15 0,25 Psykologi 9 0,15 Pædagogik 9 0,15 Professionsbachelorprojekt 10,2 0,17 Linjefag obligatoriske 1,2 Dansk fællesforløb 36 0,6 Dansk aldersspecialisering begynder- og mellemtrin 36 0,6 Dansk aldersspecialisering mellem- og sluttrin 36 0,6 Engelsk (forsøg) 72 1,2 Naturfagligt fællesforløb (forsøg) 36 0,6 Matematik fællesforløb 36 0,6 Matematik aldersspecialisering begynder- og mellemtrin 36 0,6 Matematik aldersspecialisering mellem- og sluttrin 36 0,6 5

6 Linjefag ikke-obligatoriske 1,2 Engelsk 72 1,2 Historie 72 1,2 Idræt 72 1,2 Linjefag 0,6 Billedkunst 36 0,6 Biologi 36 0,6 Dansk som andetsprog 36 0,6 Fysik/kemi 36 0,6 Geografi 36 0,6 Historie 36 0,6 Hjemkundskab 36 0,6 Idræt 36 0,6 Kristendomskundskab/religion 36 0,6 Materiel design 36 0,6 Natur/teknik 36 0,6 Musik 36 0,6 Samfundsfag 36 0,6 Specialpædagogik 36 0,6 Tysk 36 0,6 Frivillige kurser Færdselslære inkl. førstehjælp Sundheds- og seksualundervisning & familiekundskab Uddannelses, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Det praktisk-musiske fagområde Skrivning/retorik Drama og teater Korsang Pædagogisk ledelse 3 0,05 Svømmelæreruddannelsen 6 0,1 Læreruddannelserne Metropol udbyder ikke linjefaget fransk. Uddannelsens normerede fire år svarer til fire årsværk eller 240 ECTS (European Credit Transfer System). Årsværk og ECTS er et udtryk for den arbejdsindsats en studerende forventes at bruge på et fag såvel i løbet af studieåret/-ene som til prøven. Det vil sige alle til et fag hørende studieaktiviteter: undervisningslektioner, vejledning, forberedelse, ekskursioner, prøve m.m. Ét årsværk, eller 60 ECTS, udgør arbejdsindsatsen for en studerende i ét år, svarende til ca arbejdstimer. Det vil sige, at ét ECTS-point svarer til ca arbejdstimer for en normalstuderende. 6

7 Fællesfag udgør samlet 1,6 årsværk (96 ECTS) af uddannelsen. Herudover skal den studerende sammensætte linjefag svarende til en samlet vægt på 2,4 årsværk (144 ECTS). Sammensætningen af linjefag på 2,4 årsværk kan ske på følgende tre måder: 1. Obligatorisk linjefag fællesforløb samt aldersspecialisering (1,2 årsværk), yderligere aldersspecialisering i samme linjefag (0,6 årsværk) samt ét yderligere linjefag (0,6 årsværk) 2. Obligatorisk linjefag (1,2 årsværk) samt ét yderligere linjefag (1,2 årsværk) 3. Obligatorisk linjefag (1,2 årsværk) samt to yderligere linjefag (á 0,6 årsværk) Mulighederne vil være forskellige, afhængig af hvilken årgang, den studerende følger. Se også afsnit 5 om adgang til linjefag. De frivillige kurser bliver tilbudt alle studerende i løbet af deres uddannelse. Nogle frivillige kurser er det et bekendtgørelseskrav, at alle læreruddannelsessteder tilbyder. Andre frivillige kurser er et tilbud, som Læreruddannelserne Metropol udbyder. Læs mere i afsnit 19 om frivillige kurser. 3 Antal lektioner og vejledningstimer jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen 4 Læreruddannelsen udmelder i starten af et studieår et samlet bruttotimetal til de enkelte fag. Fagets underviser planlægger herefter i samarbejde med de studerende, hvorledes disse bruttotimer skal fordeles. Ved en holdstørrelse på mindst 24 studerende er det muligt at fordele timerne således, at lektions- og vejledningstimetallet svarer til nedenstående skema: Fag Undervisningstimetal pr. fag, typisk afviklet som holdundervisning Vejledningstimetal pr. fag, typisk afviklet i grupper af gns. to stud. Kristendomskundskab/livsoplysning/ medborgerskab 112 2,5 Almen didaktik 100 2,5 Psykologi 60 1,75 Pædagogik 60 1,75 Dansk fællesforløb Dansk begynder- og mellemtrin Dansk mellem- og sluttrin Naturfag fællesforløb

8 Naturfag natur/teknik (spec) Naturfag fysik/kemi (spec) Matematik fællesforløb Matematik begynder- og mellemtrin Matematik mellem- og sluttrin Engelsk Historie Idræt Billedkunst Biologi Dansk som andetsprog Geografi Historie (36 ECTS) Hjemkundskab Idræt (36 ECTS) Kristendomskundskab/religion Materiel design Musik Samfundsfag Specialpædagogik Tysk Det vejledende timetal reguleres i forhold til holdstørrelser jævnfør aftale om undervisernes arbejdstid. Ved holdstørrelser lavere end 19 reduceres bruttotimerne for det enkelte hold med 28 bruttotimer. Dette reducerer hovedsagligt antallet af vejledningstimer, da antallet af studerende, der skal vejledes er lavere. Ved holdstørrelser lavere end 15 sker der en yderligere reduktion. Til gengæld øges det samlede timetal ved holdstørrelser større end 24. For praktikfaget gælder følgende timetal for alle fire studieår: Praktiktimer: timer (afhængig af konkrete skemaer på praktikskoler ) Praktikvejledningstimer: 48 timer (2 timer pr. uge pr. gruppe) Praktikundervisningstimer: 16 timer Den udbudte undervisning og praktikforløb, den aftalte vejledning samt den studerendes selvstudium skal tilsammen opfylde fagenes formål og fagenes centrale kundskabs- og færdighedsområder. 8

9 4 Progression i uddannelsen jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen Praktikken som grundstamme Praktikken udgør den forankring af uddannelsesmæssig progression som hele uddannelsen er tilrettelagt omkring, og som alle læreruddannelsens øvrige fag spiller sammen med. Progressionen i uddannelsen er tilrettelagt så den imødekommer den studerendes gradvise tilegnelse af lærerkompetencer, frem mod den professionelle reflekterede professionsudøver. Dette sker gennem kompetencemålene i praktikfaget, som er rettet mod praktisk/pædagogiske og analytiske kompetencer, og sikres via bedømmelsen af den studerende. En forudsætning for dette er et tæt samarbejde mellem læreruddannelse og praktikskoler, der sikres gennem et forpligtende samarbejde hvor studerende, undervisere og praktiklærere arbejder sammen om at sikre stadig stigende krav og forventninger til den studerende. Progressionen skal sikre såvel praktiske som teoretiske erfaringsdannelser i den studerendes gradvise tilegnelse af lærerfaglige kompetencer. De praktiske og teoretiske elementer spiller sammen i uddannelsen og arbejder begge mod udvikling af den reflekterede professionelle praktiker, der kan varetage almene lærerfaglige opgaver såvel som sin egen fortsatte udvikling. Progressionen i praktikken og i uddannelsen som helhed er tilrettelagt gennem en stadig større grad af decentrering af den studerendes praktisk/pædagogiske kompetencer samt en stadig større grad af bevidsthed omkring anvendelsen af videnskabelig metode og akademiske arbejdsformer. Det sker bl.a. ved at give den studerende en øget grad af bevidsthed omkring anvendelsen af videnskabelig metode og akademiske arbejdsformer. Desuden ved gradvis at øge den studerendes praktiske og pædagogiske horisont ved f.eks. at starte uddannelse og praktik med et fokus på samspillet med børn i almindelighed til også at arbejde med børns udviklings- og læreprocesser og børn som elever. Ligeledes ved at starte uddannelse og praktik med en fokus på egen lærerrolle og relationerne til eleverne frem mod en mere nuanceret forståelse af den reflekterede viden og indholdsbaserede professionsudøver, der udvikler egne strategier og rutiner. Praktikfaglig progression Den studerende på 1. årgang arbejder med fokus på den nære relation hvor den studerendes relation til eleverne er et naturligt omdrejningspunkt for praktikfaglige undersøgelser. Person(lighed) og identitet(er) er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen. På andet studieår er der fokus på den udvidede relation hvor fokus skifter til også at omhandle den studerendes position som kommende underviser og samarbejdspartner for kolleger og forældre. Socialitet, handling og virksomhed er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen. På tredje studieår er der fokus på den indholdsbaserede relation hvor den studerende i højere grad indgår i et fagligt formidlingsforhold undervisning, og tager selvstændigt initiativ. Faglighed og viden(sgrundlag) er centrale begreber. Jeg vil noget med nogen. 9

10 På fjerde studieår er fokus på den studerendes evne til selvstændigt at indgå i et fagligt og professionelt fællesskab og varetage lærerfaglige opgaver på et reflekteret grundlag. Det centrale begreb er her profession(alisme). Jeg vil noget med nogen. Progression i skriftligheden frem mod BA-projektet Progressionen i uddannelsen sikres også gennem stadig stigende krav til de studerendes skriftlighed frem mod professionsbachelorprojektet hvor den studerende skal demonstrere såvel undersøgelseskompetence som formidlingskompetence. Til hver praktikperiode er således knyttet et professionsprojekt der danner udgangspunkt for underviserens indstilling til bedømmelse i praktik. For hvert professionsprojekt er der med stigende grad af kompleksitet forskellige krav til metode, formidlings- og fremstillingsformer og der stilles stadig større krav til analytiske kompetencer og dermed krav om bevidst anvendelse af videnskabelig metode og akademisk arbejdsmåde. Der afsluttes med professionsbachelorprojektet, der skal indeholde en fagligt funderet undersøgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse. Der er udarbejdet en fælles vejledningspjece om professionsprojekterne med præcisering af fælles rammer og overordnede indholdskriterier. Uddannelsens øvrige fag, såvel fællesfag som linjefag, har ligeledes indbygget krav om skriftlige formidlingsprodukter i forskellige genrer. De skriftlige kompetencer der knytter sig til den akademiske arbejdsmåde og den videnskabelige metodeanvendelse udvikles gennem systematisk at arbejde med fokusering og problemformulering, skriftlige fremstillingsformer (beskrivelse, analyse, diskussion, vurdering, argumentation, refleksion og metodekritik), faglige metoder og teorier, studieteknik (herunder kildebrug), og akademisk korrekt sprog. De skriftlige kompetencer, der knytter sig til andre formidlingsformer, tilgodeses også ved tilbuddet om at hold på første årgang har muligheden for at udarbejde en avis om livet på læreuddannelsen, Seminews. Alle linjefag er desuden forpligtet på at inddrage overvejelser over hvordan faget bidrager til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning. 5 Adgang til linjefag jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen Valg af linjefag Ved optagelsen skal den studerende vælge ét af de fire obligatoriske linjefag naturfag, engelsk matematik eller dansk. Såfremt den studerende vælger dansk eller matematik skal desuden angives hvilken aldersspecialisering (begynder- og mellemtrin eller mellem- og sluttrin) de ønsker inden for faget på andet studieår. 10

11 Den studerende skal i efteråret på første studieår foretage et foreløbigt valg af de(t) følgende linjefag, og i efterårssemesteret på andet studieår foretage det endelige valg af linjefag. Der skal vælges ét eller to linjefag afhængig af linjefagenes vægt, blandt de fag der udbydes. Der afholdes orienteringsmøder om linjefagene forud for linjefagsvalget på både første og andet studieår. Linjefagsorientering første studieår I efterårssemesteret afholdes en linjefagsorientering, hvor de linjefag læreruddannelsen udbyder præsenterer sig selv gennem linjefagslærere, ældre linjefagsstuderende og en folkeskolelærer der underviser i faget. Foreløbigt valg ca. november Som en del af praktikforløbet på første studieår orienteres de studerende af praktikskolen/faglærere på praktikskolen om fagenes placering, omfang og betydning i folkeskolens dagligdag. Der kan søges om ændring af aldersspecialisering på det første obligatoriske linjefag senest 1. marts på første studieår. Linjefagsorientering andet studieår Linjefagenes dag I efterårssemesteret afholdes linjefagenes dag, hvor alle linjefag holder åbent hus for anden årgangsstuderende. Anden årgangsstuderende deltager i undervisningen på det pågældende linjefag på en ældre årgang. Endeligt valg af linjefag ca. november. Adgangskrav til linjefag I skemaet nedenfor ses hvilke niveauer og karakterer fra fag i den adgangsgivende eksamen, der giver adgang til læreruddannelsens linjefag. Fag Dansk Niveau A-niveau Karakter ny 7-trins-skala (gl.skala) Mindst én karakter på 7 (gl. 8) Alle andre linjefag B-niveau eller A-niveau Mindst én karakter på 7 (gl. 8) Mindst én karakter på 2 (gl. 6) Karakteren skal være opnået enten ved prøve eller som afsluttende standpunktskarakter eller årskarakter 11

12 Fag fra adgangsgivende eksamen der giver adgang til læreruddannelsens linjefag Fag Dansk Fysik/kemi og natur/teknik Matematik Engelsk Historie Idræt Billedkunst Biologi Adgangskrav Dansk A Teknikfag A eller Bioteknologi A eller Biologi B eller Fysik B eller Kemi B eller Naturgeografi B eller Teknologi B Matematik B Engelsk B Historie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B eller Idéhistorie B Dans B eller Idræt B Dansk som Andetsprog Dansk A Geografi Hjemkundskab Kristendomskundskab/ Religion Billedkunst C eller Mediefag B eller Design C eller Kulturforståelse B Biologi B eller Fysik B eller Kemi B eller Naturgeografi B eller Teknikfag A (proces, levn.middel og sundhed) Biologi B eller Fysik B eller International økonomi B eller Kemi B eller Naturgeografi B Teknikfag A - proces, levnedsmiddel og sundhed eller Bioteknologi A eller Biologi C eller Kemi C Filosofi B eller Historie B eller Kulturforståelse B eller Idéhistorie B eller Psykologi B eller Religion B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B 12

13 Materiel design Musik Samfundsfag Specialpædagogik Tysk Teknikfag A - design og produktion eller Teknikfag A - byggeri og energi eller Billedkunst C eller Design C eller Mediefag B eller Kulturforståelse B Musik B Afsætning B eller Historie B eller International økonomi B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B Dansk A Tysk begyndersprog B eller Tysk fortsættersprog B Det påhviler den studerende at dokumentere hvilke fag (niveau og karakter), der er afsluttet på den adgangsgivende uddannelse og/eller via supplerende fag. Dette foregår i forbindelse med optagelsen, eller senere hvis den studerende undervejs i studiet gennemfører og afslutter fag på højere niveau end det fremgår af det adgangsgivende eksamensbevis. Det er muligt at opkvalificere sine adgangsgivende fag (niveau og karakter) i løbet af de to første studieår, så man kan få adgang til linjefag, der ønskes fra tredje studieår. Det nye adgangsgivende fag skal være afsluttet senest med udgangen af august måned i samme måned/år som tredje studieår starter, og dokumentation herfor fremsendes til læreruddannelsen senest 1. september på tredje studieår Realkompetencevurdering De ovenfor listede adgangskrav til linjefagene kan evt. erstattes af andre typer kompetencer (realkompetencer). Det er den studerendes ansvar at ansøge og dokumentere, hvis realkompetence(r) vurderes at kunne erstatte de formelle kompetencer. Læreuddannelsen kan i vurderingen af realkompetencer foranstalte forskellige former for afprøvning af realkompetencer. Det kan være i form af test, prøve, samtale etc. Ønsker studerende at blive realkompetencevurderet, skal dette meddeles læreuddannelsen i forbindelse med såvel foreløbigt som endeligt linjefagsvalg (første og andet studieår). Læreuddannelsen har fastlagt en ansøgningsprocedure, hvor bl.a. Undervisningsministeriets redskab min-kompetencemappe.dk anvendes. Nærmere information herom fås i forbindelse med linjefagsvalg. 13

14 Begrænsning i adgangen til linjefag Skift mellem linjefag Det er ikke muligt at skifte mellem de obligatoriske linjefag, når man først er placeret på et hold ved studiestarten eller skifte mellem andre linjefag senere på studiet. Kun i ganske særlige tilfælde og inden for en frist, der er oplyst af læreruddannelsen, kan linjefagsvalg gøres om. For mange søger et linjefag Der kan forekomme adgangsbegrænsning til enkelte linjefag, hvor der er for mange interesserede studerende i forhold til det antal studiepladser, læreruddannelsen har mulighed for at oprette. I de tilfælde hvor interesserede studerende af denne grund ikke kan få opfyldt deres linjefagsønske, sker udvælgelsen på baggrund af en helhedsvurdering af de studerendes kvalifikationer. For få søger et linjefag Hvis der ikke er et tilstrækkeligt antal studerende der har valgt et linjefag, eller en linjefagskombination, oprettes det ikke. 14

15 6 Møde- og deltagelsespligt jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen En studerende har efter optagelse på læreruddannelsen pligt til at deltage i uddannelsen. Aktiv deltagelse er en vigtig forudsætning for at skabe et frugtbart og inspirerende studiemiljø. Deltagelsespligten udmøntes på forskellig måde på de enkelte studieår og i de enkelte elementer af uddannelsen. Mødepligt Mødepligt betyder personlig tilstedeværelse i fysisk (eller virtuel) forstand ved alle undervisningsog vejledningsaktiviteter. Mødepligt optræder i følgende uddannelseselementer: I faget praktik er der mødepligt. På første årgang er der mødepligt til al planlagt undervisning, aftalt vejledning samt til tværfaglig uge. I de enkelte fag på 2., 3., og 4. årgang kan der være mødepligt til dele af undervisning, vejledning, ekskursioner mv. Mødepligten er beskrevet under de enkelte fags bestemmelser om deltagelsespligt. I de frivillige kurser er der mødepligt. At være studerende på Læreuddannelserne Metropol kan sammenlignes med det ansvar en ansat har over for sin arbejdsgiver. På læreruddannelsen er udgangspunktet derfor, at alle studerende møder til alle de nævnte undervisnings- og vejledningsaktiviteter. Ved fravær bliver udeblivelsen registreret. I faget praktik registrerer praktikskolen fravær På første årgang registrerer underviserne fravær Ved aktiviteter med mødepligt på 2., 3. og 4. årgang samt i frivillige kurser registrerer undervisererne fravær. På første årgang: Underviseren registrerer fravær elektronisk efter hver undervisnings- og vejledningsaktivitet med mødepligt. Den studerende kan løbende selv holde øje med det registrerede fravær og har efterfølgende mulighed for at registrere fraværsårsag via læreruddannelsens intranet. Manglende opfyldelse af mødepligten Ved fravær på mere end ca. 15 pct. I en praktikperiode skal den studerende enten reparere eller gå hele praktikperioden om. Manglende opfyldelse af mødepligt i praktik betyder, at praktikfaget på det pågældende studieår ikke kan bedømmes. For flere bestemmelser, se afsnit 15 om praktik. Er det registrerede fravær i undervisningsaktiviteter på første årgang pct. på et givet tidspunkt i løbet af studieåret, bliver den studerende indkaldt til samtale i vejledningscenteret. Samtalen vil 15

16 fokusere på årsager til fraværet og muligheder for at sikre opfyldelse af mødepligten fremover. Ved gentagen registrering af fravær over pct., samt ved fravær mellem pct. på årsbasisomkring 1. april, skal den studerende erstatte den tabte undervisning ved at udarbejde en skriftlig opgave, der enten stilles som hjemmeopgave eller ved en skriftlig prøve. Hjemmeopgaven stilles ca. primo april med afleveringsfrist ca. en uge senere. Opgaven, der stilles ved en prøve, finder sted på en af læreruddannelsen meddelt dato i løbet af april. Opgaven stilles af fagkoordinatoren i faget/fagene, hvor mødepligten ikke er opfyldt. Hvilken opgaveform, der bliver aktuel i de enkelte fag, meddeles i forbindelse med opgørelsen af mødepligten omkring 1. april. Hvis opgaven(-erne) ikke afleveres rettidigt eller ikke opfylder de stillede omfangs-, indholds- og formkrav eller hvis en studerendes fravær er større end 40 pct. skal faget eller hele studieåret tages om efter studierektors afgørelse. Ved undervisnings- og vejledningsaktiviteter med mødepligt på 2., 3. og 4. årgang fremgår det af de enkelte fags/elementers studieordningsbeskrivelser, hvordan evt. kompensation for manglende fremmøde finder sted. Kompensationen vil fagligt og omfangsmæssigt svare til det ikke - gennemførte. Fravær ved frivillige kurser over pct. betyder, at der ikke kan udstedes kursusbevis, og det er kun muligt at følge kurset på et senere studieår, såfremt der er ledige pladser efter tilmeldingsfristen. Andre former for deltagelsespligt Deltagelsespligten består i øvrigt af aktiv tilstedeværelse og deltagelse i undervisning, vejledning og forskellige studiefaglige arbejdsopgaver. De studiefaglige opgaver kan være: Skriftlige opgaver Mundtlige oplæg Ekskursioner, studieture Professionsprojekter, herunder forberedelse og efterbehandling Arrangør af ekskursioner, seminarer, workshops Deltagelse i gruppearbejde/faglig studiekreds Undervisning af medstuderende Andre aktiviteter og opgaver (evaluering m.v.) Nærmere bestemmelser om deltagelsespligten fremgår af de enkelte fags indholdsbeskrivelser i studieordningen. Læreruddannelserne kræver, at alle studerende aktivt tilmelder sig hvert semester, i august/september og januar/februar. Semestertilmelding foregår elektronisk via Læreruddannelsernes intranet, Fredsnyt, og fungerer samtidig som prøvetilmelding til det aktuelle studieårs prøvefag. Manglende opfyldelse af deltagelsespligten Manglende opfyldelse af deltagelsespligten registreres af underviseren i faget. Underviseren er forpligtet til at gøre den studerende bekendt med utilstrækkelig indfrielse af deltagelsespligten. 16

17 Er underviseren fortsat i tvivl om en studerendes aktive deltagelse i studiet, indberettes den studerende til studiekontoret og indkaldes til samtale med uddannelsesleder eller studievejleder. Samtalen vil fokusere på årsager til den manglende deltagelse og muligheder for at sikre aktiv deltagelse fremover herunder at indhente det forsømte. Ved gentagen indberetning for manglende opfyldelse af deltagelsespligten kan studierektor fastsætte, at faget eller hele studieåret skal tages om. Generelle bestemmelser om møde- og deltagelsespligt Tilstrækkelig indfrielse af studieordningens bestemmelser om møde- og deltagelsespligt er en forudsætning for at blive indstillet til prøve i alle fag. Senest fjorten dage før Læreruddannelsernes fælles afleveringsdato for eksamensopgaver/-oplæg (ca. medio april) skal underviseren gøre det bekendt for den studerende, hvis indstilling til prøve ikke kan finde sted. Samtidig skal underviseren meddele manglende indstillingsberettigelse til eksamensadministrationen. Såfremt studerende gentagne gange udviser grove forsømmelser af deltagelsespligten, kan studierektor bortvise studerende fra Læreruddannelserne. Social, kulturel, politisk eller anden deltagelse Når studerende engagerer sig i studierelevante aktiviteter, der rækker ud over de studiefaglige opgaver, nyder alle på Læreruddannelserne godt heraf. Frivilligt engagement er med til at sikre et rart, inspirerende og frugtbart studiemiljø til glæde og gavn for alle. Læreruddannelserne Metropol ønsker at understøtte et sådant engagement. Der kan udstedes diplom i forbindelse med den afsluttende lærereksamen, når studerende ønsker det og kan dokumentere at have udført studierelevante aktiviteter inden for en eller flere af følgende kategorier: 1) Studiepolitiske/-kulturelle/-sociale opgaver Opgaver med arbejdet i DSR/LL Opgaver med arbejdet i FredsIF Opgaver med arbejdet i Kultus Opgaver i forbindelse med frivillige tilbud på læreruddannelsen, fx kor, filmklub, musical, revy, avis 2) Studiepraktiske opgaver Introvejleder Videndelingprojekter eller andre innovative tiltag Aktiv deltagelse i praktikteam 3) Eksterne frivillige opgaver med relevans for lærerprofessionen Opgaver for praktikskoler Opgaver til gavn for børn og unges læring Opgaver inden for tværprofessionelt arbejde 17

18 Opgaver inden for Campus Frederiksberg/Metropol 4) (Lønnede) studenterhverv på læreruddannelsen I vejledningscenteret Opgaver med faglige samlinger I supportskranken I studieadministrationen I bygningstjenesten Andre studenterjobs 18

19 7 Prøve- og eksamensbestemmelser jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen 2, samt bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser Prøveformer I forbindelse med afholdelse af prøver på læreruddannelsen kan den studerende møde henholdsvis interne og eksterne prøveformer. Ved en intern prøveform bedømmes den studerende af underviseren/erne i det enkelte fag. Der gøres brug af interne prøver efter første del af 1,2-årsværks linjefagene (eller 72 ECTS). Derudover vil ét af de tre pædagogiske fag blive internt bedømt. Ved eksterne prøver bedømmes den studerende af underviser/vejleder/eksaminator og en censor, som ikke er ansat ved institutionen. En ekstern censor kan eksempelvis være ansat ved en anden læreruddannelse eller have en særlig tilknytning til folkeskolen. Censorer beskikkes fra en central base, som vedligeholdes af Censorformandskabet. Prøver kan være mundtlige, skriftlige, praktiske samt kombinationer heraf. Prøverne afvikles dels på Læreruddannelserne Metropol og dels i form af hjemmeopgaver. Bedømmelsesformer Der findes to bedømmelsesformer i forbindelse med prøver på læreruddannelsen. Den studerende kan blive bedømt efter 7-trins-skalaen, hvilket altid er aktuelt ved eksterne prøver,. Derudover kan den studerende blive bedømt i forhold til bestået/ikke bestået. Dette er oftest gældende ved interne prøver samt ved praktikfaget. Eksamens-/prøveforsøg Den studerende har mulighed for at indstille sig til prøve tre gange, hvilket sker i forbindelse med semestertilmelding. Herefter kan der i særlige tilfælde gives dispensation til et yderligere eksamensforsøg. Denne dispensation skal søges skriftligt som en selvstændig formuleret og begrundet ansøgning. Prøver efter første år Studerende skal indstille sig til prøverne efter 1. studieår. Prøverne efter 1. studieår skal være bestået inden udgangen af 4. semester, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Læreruddannelsen kan i særlige tilfælde dispensere herfra. Prøvesprog Sproget ved prøverne på Læreruddannelserne Metropol er dansk. Undtaget i linjefagene engelsk og tysk, hvor mundtlig og skriftlig engelsk og tysk også indgår i prøverne. 19

20 Afmelding prøve/eksamen Der gælder en særlig afmeldingsfrist, hvis en studerende ikke går til prøve/eksamen. Denne fremgår af læreruddannelsens Eksamensreglement, der er tilgængelig på intranettet, Fredsnyt. Studerende kan ikke afmelde sig 1. studieårs prøver. Eksamensredegørelse I fagene indgår redegørelse for eksamensgrundlag som et servicedokument, der over for censor, underviser(e) og studerende informerer om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Redegørelse for eksamensgrundlag er et supplement til fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder og øvrige beskrivelse i studieordning. Øvrige regler omkring prøver og eksamen Læreruddannelserne Metropol har et Eksamensreglement, der yderligere informerer om retningslinjer, frister, syge- og reeksamen mm. Eksamensreglementet er tilgængeligt på læreruddannelsens intranet, Fredsnyt, hvor der yderligere er en selvstændig side om eksamensforhold. Skriftlige opgaver på Læreruddannelserne Metropol Uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen giver adgang til efter- og videreuddannelse på relevant master- eller kandidatniveau. Derfor står arbejdet med de akademiske normer for korrekt skriftlig sprogbrug centralt i alle fag. Læreruddannelsen har udarbejdet Opgaveskrivning kort og godt, som angiver de formkrav den studerende forventes at anvende i alle skriftlige arbejder på Læreruddannelserne Metropol. Det skal pointeres at for alle skriftlige arbejder på Læreruddannelserne Metropol gælder, at en normalside er defineret som værende 2600 anslag. Øvrige bestemmelser findes i nævnte publikation. 8 Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen 16 Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at informations- og kommunikationsteknologi (IKT) integreres i undervisningen i alle fag. Læreruddannelse og IKT hører uløseligt sammen, idet IKT skal integreres i alle fag, ikke kun på læreruddannelsen men også i folkeskolen. Den kommende lærer skal derfor beherske basale IKTteknikker og skal kunne anvende IKT i egen undervisning. IKT er derfor ikke kun et administrations- og kommunikationsværktøj, det er også et pædagogisk værktøj i læreruddannelsen. Det forventes overordnet, at den enkelte studerende på egen hånd erhverver sig grundlæggende IKT-kompetencer, så den studerende kan anvende IKT som et værktøj i sit studium og som et pædagogisk hjælpemiddel i bl.a. praktikken. 20

21 På Læreruddannelserne Metropol foregår den skriftlige kommunikation overvejende elektronisk, og den studerende er selv ansvarlig for at læse sin elektroniske post, finde sine artikler i uddannelsens digitale artikelarkiv og at holde sig orienteret på Læreruddannelsernes intranet. Læreruddannelserne Metropol tilbyder computerarbejdspladser til de studerende på såvel fællesarealer som i visse undervisningslokaler, men tilbyder også netressourcer, den studerende kan anvende på egen computer. Læreruddannelsen stiller yderligere en række ressourcer, brugsanvisninger, personlig service mm. til rådighed for studerende. Læreruddannelserne Metropol opfordrer studerende til at medbringe egen bærbar computer, til brug såvel i undervisningen som ved gruppe- og projektarbejde. I forbindelse med studiestart introduceres studerende til læreruddannelsens it-ressourcer. Dette sker dels som en del af introforløbet, dels som kortere kursusforløb integreret i linjefagenes undervisning. Formidlingsopgaven: linjefag, praktik og IKT Formidlingsopgavens formål Informations- og kommunikationsteknologien præsenteres og udvikles på Læreruddannelserne Metropol i forskellige fora og tempi, men i den udstrækning, det overhovedet er muligt, forsøges den integreret funktionelt i det konkrete faglige og pædagogiske arbejde, som studiet fordrer. På 1. årgang, hvor praktikken består dels af fleksibelt tilrettelagt praktik og dels to sammenhængende perioder (en uge og tre uger), er der gode muligheder for at forberede sig mere specifikt og på forhånd aftale med praktiklæreren, hvilket konkret indhold undervisningen skal have. Her ligger den obligatoriske formidlingsopgave, som er et konkret eksempel på en sammentænkning af linjefag, IKT og praktik. Målet er: 1. At de studerende lærer at anvende IKT funktionelt som en integreret del og en yderligere kvalificering af deres faglige og didaktiske tænkning i forskellige sammenhænge ved udarbejdelse af skriftlige opgaver, som støtte til mundtlige fremlæggelser, ved forberedelse af undervisning i praktikken osv. Det fordrer bl.a. en reflekterende holdning til IKT. 2. Et andet sekundært, men alligevel vigtigt formål er at skabe en mere konkret basis for det første linjefags arbejde med og forberedelse af praktikken. Ud over udviklingen af de ovenfor nævnte IKT-kompetencer er formålet med formidlingsopgaven, at de studerende helt konkret får produceret: Et elevmateriale En lærervejledning En refleksionsrapport Centrale kundskabs- og færdighedsområder Formidlingsopgaven knytter sig til første årgangs linjefag og tilhørende studieordningstekster. 21

22 Samspil med andre fag Formidlingsopgaven udarbejdes i forbindelse med praktikken i og af praktikgruppen, og fagligt knytter opgaven an til det obligatoriske linjefag på 1. årgang. I opgaven kan der arbejdes med både traditionel skriftlig formidling og med netbaseret formidling, men den æstetiske dimension skal tænkes med i det grafiske udtryk, det færdige produkt får. Opgaven udgør et obligatorisk element og indgår i én af linjefagets obligatoriske indstillingsopgaver og skal bedømmes godkendt/ikke godkendt. Pædagogisk mediecenter samt biblioteket kan fungere som ressource ved udarbejdelsen af formidlingsopgaven. 9 Forskningsresultater og innovation jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen Anvendt forskning og innovation Læreruddannelsen som professionsuddannelse henter sit vidensmæssige grundlag fra forsøgs- og udviklingsarbejder udarbejdet i tilknytning til det lærerfaglige område, samt fra forskningsfeltet. Det er derved læreruddannelsens udfordring, at resultaterne fra netop forsknings, forsøgs- og udviklingsarbejder udgør afsættet for undervisningen på grunduddannelsen, og at de kommende professionelle bliver i stand til at omsætte forskning- og udviklingsresultater i lærerarbejdet med henblik på at udvikle og forbedre praksis. I grunduddannelsen betyder det, at vi vil skabe forbindelse mellem forskning og udvikling og sætte fokus på, hvordan viden kan udvikles gennem og omsættes i udviklingsprocesser i praksis. I overensstemmelse med Professionshøjskolen Metropols politik for anvendt forskning og udvikling, bruger vi derfor betegnelsen anvendt forskning og udvikling om vores forsknings- og udviklingsaktiviteter. Omsætning af viden i praksis Med afsæt i undervisningen i de enkelte fag skal den studerende blive i stand til at tilegne sig forskningsresultater samt resultater af forsøgs- og udviklingsarbejder og anvende disse i forberedelse, gennemførelse og evaluering af undervisning, samt til refleksioner og udvikling af egen praksis. Samarbejdet med praksissektoren står i denne forbindelse centralt, og i grunduddannelsen spiller professionsprojektet på 1., 2., 3. og 4. årgang konkret en bærende rolle i omsætningen af viden til praksis. I professionsprojektet forberedes, gennemføres og efterbehandles praktikken i samarbejde med de pædagogiske fagområder og de relevante linjefag. Herved sikres at der skabes forbindelse mellem forskning, udvikling og praksisudvikling, og der sættes fokus på, hvordan viden kan udvikles gennem og omsættes i udviklingsprocesser i praksis. Dels sådan at ny anvendt forskning bliver kendt og anvendt af de kommende professionelle. Dels sådan at problemer fra praksis bliver formuleret, undersøgt og forsøgt løst i professionsprojektet. 22

23 Anvendt forskning i professionsbachelorprojektet Forskningsviden er en central del af professionsbachelorprojektet som et generelt krav. De studerende har endvidere mulighed for at deltage i forsknings-udviklingsprojekter omkring udvalgte problemstillinger i samarbejde med deres vejledere. Derved tilstræbes, at den lærerfaglige problemstilling, der arbejdes med i professionsbachelorprojektet, inddrager praksis og belyses med anvendelse ny faglig viden, metode og indsigt. Innovation Fagene bidrager til, at de studerende opnår kompetence til at stimulere folkeskoleelevers innovative kompetencer. Dette er dels beskrevet i de enkelte fag og dels som tværfaglige temaforløb fordelt over uddannelsen. Innovation og entreprenørskab indgår ligeledes i det frivillige praktisk-musiske kursus på 1. årgang. 10 Evaluering og dokumentation jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen 19 Læreruddannelsen bidrager til udviklingen af de studerendes virke som undervisere, der på et professionelt grundlag, er i stand til at planlægge, gennemføre evaluere, og udvikle undervisning ved at kvalificere den studerendes arbejde med dokumentationsformer og evne til arbejde med forskellige evalueringsværktøjer. Linjefagene arbejder med de evaluerings- og dokumentationsformer den studerende møder i praktikken og som i øvrigt forekommer i folkeskolens undervisningsfag. Fagene inddrager resultater af disse i undervisningen på læreruddannelsen samt diskuterer deres anvendelighed og faglig-pædagogiske relevans. Nærmere bestemmelser herom er beskrevet i de enkelte fag. De pædagogiske fag kvalificerer den studerendes valg af evaluerings- og dokumentationsformer ved at arbejde teoretisk og praktisk med forskellige perspektiver og med udgangspunkt i forskellige traditioner. De enkelte hold evaluerer undervisningen løbende herunder valg af arbejdsmetoder, indhold, materiale, arbejdsbelastning m.m. Faggrupperne drøfter resultater af disse med henblik på at sikre en kontinuerlig kvalitetsudvikling. Alle studerende deltager én gang årligt i en elektronisk evaluering af de enkelte elementer på hver årgang, herunder praktikken, samt læreruddannelsens fysiske og psykiske studiemiljø. Årgangsevalueringerne giver således et samlet overblik over uddannelsen. Resultaterne herfra sammenskrives, offentliggøres og danner udgangspunkt for ledelsens prioriteringer af fremtidige indsatsområder. Evalueringer på læreruddannelsen indgår i Metropols overordnede kvalitetssikringssystem og følger det årshjul der er gældende for forskellige processer og del-processer. 23

24 11 Tværprofessionalitet og tværfaglighed i uddannelsen Jf. bekendtgørelsen 18, 20-21, 25, 28 De studerendes forberedelse på at indgå i samarbejde med andre professioner i lærerjobbet tilgodeses gennem tværprofessionelt samarbejde i teori såvel som praksis. På Læreruddannelserne Metropol vil tværprofessionalitet foregå som studieelementer på alle årgange i de pædagogiske fag, i praktikfaget, enkelte linjefag samt i et særskilt forløb i et samlet omfang svarende til 8 ECTS. Både linjefag og de pædagogiske fag er forpligtet på at inddrage tværfaglige og tværprofessionelle elementer og overvejelser, over hvordan fagene specifikt og i lærerarbejdet generelt indgår i samspil med øvrige faggrupper og professioner. Hvordan der konkret arbejdes vil afhænge af den studerendes kombination af linjefag. De pædagogiske fag vil beskæftige sig med (tvær- )faglighedsbegrebet og professionsbegrebet fra forskellige vinkler og med udgangspunkt i forskellige traditioner. Praktikkens fleksible organisering giver i øvrigt mulighed for at deltage i skolernes tværfaglige og tværprofessionelle arbejde ved deltagelse i forskellige arrangementer på skolen. Den studerende vil i praktikforløbene komme i situationer med andre faglige undervisningsaktiviteter end den studerendes eget linjefagsvalg tilskriver, hvilket vil fordre at den studerende gør sig overvejelser over fagenes indbyrdes samspil. Den studerende møder tværfaglige og tværprofessionelle temaforløb på de forskellige studieår: På 1. årgang organiseres en tværfaglig projektuge, se afsnit nedenfor På 3. årgang organiseres et tværprofessionelt forløb i samspil med andre lokale professionsuddannelser, se afsnit nedenfor På 3. årgang organiseres en tværfaglig undervisningsuge med et fælles didaktisk tema i samarbejde med linjefagene fra 1. og 2. årgang. Dertil kommer en tværfaglig uge rundt om linjefagene på 3. årgang. I forbindelse med professionsprojektet i tilknytning til praktikken på 3. årgang inddrages lærerarbejdets relation til skolens øvrige ressourcepersoner og eksterne samarbejdspartnere. På 4. årgang kan der indgå tværprofessionelle dimensioner i tilknytning til fælles undervisning koblet til bachelorforløbet. Tværfaglig projektuge på 1. årgang Formålet med projektugen er, at de studerende ved at arbejde tværfagligt og benytte forskellige arbejds- og formidlingsformer kan udvikle kompetencer til at arbejde med tværgående emner og problemstillinger såvel i læreruddannelsen som i folkeskolen. I projektugen arbejdes på tværs af holdopdelingen i et antal værksteder. Der er mødepligt til den tværfaglige projektuge. Det enkelte værksteds underviser(e) vurderer, om den studerende får godkendt eller ikke-godkendt sin deltagelse i projektet. En studerende, der ikke får godkendt sin deltagelse, skal udarbejde en mindre skriftlig opgave af et omfang og med et emne, som besluttes og meddeles af studierektor efter indstilling fra værkstedets undervisere. Denne skriftlige opgave skal afleveres til studierektor. Dato for aflevering angives ved 24

25 opslag. Herefter meddeler studierektor, om den studerende da har fået kurset godkendt. Studieektor kan uddelegere dette ansvar. Det tværprofessionelle element på 3. årgang Det tværprofessionelle element, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 20 og 21 er under udarbejdelse i samarbejde med øvrige professionsuddannelser i Professionshøjskolen Metropol. Forløbet vil blive placeret på 3. årgang og være gældende for årgang 2009 i studieåret 2012/2013. I forbindelse med professionsprojektet i tilknytning til praktikken på 3. årgang tematiseres lærerarbejdets relation til skolens øvrige ressourcepersoner og eksterne samarbejdspartnere. De nærmere retningslinjer herfor formuleres i rammer og indhold for professionsprojektet, samt efter aftale med involverede undervisere. Den tværfaglige uge på 3. årgang Undervisningen varetages af undervisere fra linjefagene tilknyttet 3. årgang. Temaet tilgodeser at den studerende får mulighed for at koordinere erfaringer fra forskellige fag. Deltagelse i ugen er obligatorisk. Ugen skal være tilfredsstillende gennemført efter underviserens/undervisernes godkendelse. Erstatning for ikke godkendt deltagelse i ugen sker i form af et oplæg, der skal være godkendt senest 1. april Internationalisering jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen 8, 37 Internationalisering i uddannelsen kan antage mange forskellige former og dimensioner. Det kan være igennem undervisningen på læreruddannelsen og studierejser i forbindelse med linjefagene samt igennem studieophold eller praktik i udlandet. Studieophold ved en udenlandsk institution Den studerende har mulighed for at lægge en del af uddannelsen som et studieophold ved en af de partnerinstitutioner, som Læreruddannelserne Metropol samarbejder med. Opholdet skal have en varighed af mindst tre måneder og kan tidligst finde sted efter afslutningen af første studieår. Det internationale kontor søger om Erasmus-støtte til studerende ved Læreruddannelserne Metropol, samt formidler kontakten til en af partnerinstitutioner. I forbindelse med studieophold i udlandet kan det blive aktuelt at gennemføre en praktikperiode i forbindelse hermed. Alle studerende der studerer i en periode i udlandet skal i samarbejde med det internationale kontor og studievejledningen udarbejde en 'learning agreement' hvoraf det fremgår hvilke aftaler om meritgivning der er indgået. 25

26 Praktikophold ved en udenlandsk skole I forbindelse med praktik i andre skoleformer er det muligt at lægge de tre praktikuger på en skole i udlandet. Praktik ved (danske) skoler i Sydslesvig, på Færøerne og i Grønland kan evt. finde sted. Såfremt der læses et fremmedsprog som linjefag på tredje årgang kan der søges om at afvikle den ordinære praktik i udlandet. Se afsnit 15 om praktik for flere detaljer. Internationalisering at home Internationale emner indgår i alle fag i et relevant omfang. Eksempelvis som krav om viden om interkulturel kommunikation, samt krav om inddragelse af international forsknings- og udviklingsarbejde. Almen didaktik i engelsksproget forløb Som et led i at fremme internationalisering af læreruddannelsen er det muligt at deltage i faget almen didaktik på engelsk. Forløbet er særligt tilrettelagt, således at internationale studerende kan deltage i kombination med danske studerende der planlægger at skulle på studieophold. Forløbet følger studieordningsbeskrivelsen for almen didaktik, men der henvises til tilpassede forhold omkring opgaver og eksamensafvikling. 13 Pligter, rettigheder og muligheder I dette afsnit er en række forhold vedr. studiepraktiske og -faglige forhold samt studievejledning beskrevet. Informationspligt Som aktiv studerende på Læreruddannelserne Metropol har man pligt til løbende at orientere sig om studiemæssige forhold, fag, prøver/eksaminer, retningslinjer, frister m.m. Som studerende er man desuden forpligtet på at følge tidsfrister og retningslinjer m.m., der meddeles af enten undervisere eller studieadministration. Læreruddannelsen har en aktiv informationspolitik, og studerende kan finde informationer og få svar på de fleste spørgsmål ved at holde sig orienteret på læreruddannelsens intranet, via meddelelser sendt til de studerendes mail, via informationsmøder, via opslag og andre steder. Hvis studerende undervejs i studiet mangler information eller er i tvivl om studiemæssige forhold, er man altid velkommen til at rette henvendelse til studievejledningen i vejledningscenteret. Merit for fag, inkl. praktik Jf. uddannelsesbekendtgørelsen

27 Merit for fag på læreruddannelsen kan gives, når anden uddannelse eller dele af anden uddannelse ækvivalerer læreruddannelsens fag. Ækvivalens betyder, at der skal være en vis sammenlignelighed fag imellem gældende såvel indhold som omfang og niveau. Merit for linjefag forudsætter at der udarbejdes en fagdidaktisk opgave i tilknytning til faget. Der gives merit for hele fag på læreruddannelsen, ikke delelementer i fag. Merit for (dele af) faget praktik kan gives ved relevant erhvervserfaring som overstiger ét års fast ansættelse i fuldt skema. Læreruddannelserne Metropol har fastlagt nærmere regler for meritgivning, herunder krav til omfang af anden uddannelse og erhvervserfaring samt ansøgningsprocedure. Disse er tilgængelige på læreruddannelsens intranet. Det er først muligt at søge merit, når optagelse på læreruddannelsen har fundet sted. Undtaget er meritlærerstuderende, hvor merit oftest foregår i forbindelse med selve optagelsen. Dispensation Det er muligt at søge om særlige prøvevilkår til prøve og eksamen, hvis det på grund af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, gener pga. graviditet, sygdom, andet modersmål end dansk eller af andre grunde skønnes at kunne stille disse studerende lige med andre studerende. Retningslinjer for at søge dispensation findes på læreruddannelsens intranet. Opstår der uventet (lægedokumenteret) sygdom eller andre særlige forhold kan det være en mulighed at søge om dispensation fra afleveringsfrister m.m. Orlov og overflytning Studerende har mulighed for at søge orlov fra studiet tidligst når første studieår er afsluttet og bestået, inkl. praktik. En orlovsperiode udløber altid med udgangen af et studieår, og det er muligt at holde orlov i maksimalt to perioder/år. På læreruddannelsens intranet findes yderligere retningslinjer om orlov og tilbagevenden fra orlov. Det er muligt at søge overflytning mellem landets læreruddannelser/professionshøjskoler. Overflytning kan tidligst finde sted, når første studieår er afsluttet og bestået, inkl. praktik. Studerende der genoptager studiet efter endt orlovsperiode, barselsperiode eller er overflyttet til Læreruddannelsen Metropol følger den studieordning, der hører til den årgang, studiet genoptages på/overflyttes til. Læreruddannelsen kan ikke garantere, at studerende kan optages på de samme linjefag efter orloven, som fulgtes før orlovsperioden (inkl. barselsperiode). Studerende, der vender tilbage fra orlov (inkl. barselsperiode) eller er overflyttet, kan ikke påregne vejledningstid eller anden støtte i andet omfang end læreruddannelsens øvrige studerende, når de starter på et givet hold. Gennemførelse af uddannelsen Jf. uddannelsesbekendtgørelsen 2, stk.2 & 25 Uddannelsen skal afsluttes senest seks år efter optagelsesåret. Sker dette ikke, vil den studerende blive udmeldt af læreruddannelsen. 27

28 Heri medregnes ikke forsinkelse i uddannelsen på grund af graviditet, barsel og adoption. I særlige tilfælde kan der dispenseres fra 6 års-regelen, fx ved militærtjeneste i udlandet, dokumenteret sygdom eller lign. Manglende studieaktivitet Har en studerende ikke udvist studieaktivitet i to sammenhængende år, bliver den studerende udmeldt af læreruddannelsen. Studieaktivitet vil sige dels løbende deltagelse i uddannelsen samt at afslutte prøver. Der kan ses bort fra kravet om studieaktivitet, hvis der er tale om usædvanlige forhold, f.eks. dokumenteret sygdom, og hvis der er indgået aftale med den studerende om et særligt tilrettelagt studieforløb. Gennemførselsvejledning og anden studievejledning Jf. bekendtgørelsen 38 Læreruddannelsen er en aktiv medspiller i relation til Metropols overordnede strategi for studie- og karrierevejledning. I denne er beskrevet mål og principper for den daglige praksis. Læreruddannelsen tilbyder information og alsidig vejledning som forudsætning for studerendes gennemførsel af studiet. I undervisning og vejledning i forbindelse med opgaver på alle studieår og i forbindelse med praktikforløb Ved informationsmøder og arrangementer om fx linjefag og linjefagsvalg, praktikforløb, bacheloropgave og karrieremuligheder I samtaler med studerende, der ikke overholder bestemmelser om møde- og deltagelsespligt Ved særligt tilrettelagte studieforløb i forbindelse med barsel og sygdom Ved særligt tilrettelagte faglige studietrivsels- og professionssamtaler på 1. årgang Ved mulighed for samtale med en studievejleder ved alle former for spørgsmål og tvivl af studiefaglig, studiesocial eller personlig karakter Ved at give mulighed for et særligt terapeutisk samtaleforløb for studerende med vanskeligheder knyttet til studiet. Ved at tilbyde skriveværkstedsaktiviteter Ved mulighed for samtale med en SU-vejleder under hele studiet. 14 Medindflydelse og samarbejde jævnfør uddannelsesbekendtgørelsen & 64 Læreruddannelsen er karakteriseret ved at være en uddannelse hvor fagene arbejder tæt sammen, og hvor de studerende er tæt på planlægning og tilrettelæggelse af såvel den daglige undervisning som på læreuddannelsens overordnede virke. Dette sikres gennem forskellige tiltag i organisationen: i de enkelte fag, på tværs i tværfaglige og flerfaglige sammenhænge. De studerendes medindflydelse på undervisningens (indhold og) tilrettelæggelse sikres via samarbejde med underviserne. Dette kan fx ske ved fælles drøftelser på holdene, evt. ved udarbejdelsen af studiekontrakter som en konkret udmøntning af deltagelsespligten. De studerendes medindflydelse er også sikret i forbindelse med planlægning af praktikfagets elementer på de enkelte årgange i samarbejde med de tilknyttede undervisere og praktiklærere. 28

29 Læreruddannelserne Metropol er de studerendes uddannelsesinstitution der er åbent 24 timer i døgnet, 364 dage om året. Læreruddannelsernes virke understøtter alle former for studenteraktiviteter der gør læreruddannelserne synlige i lokalsamfundet og den øvrige omverden. Læreruddannelsens fag På uddannelsens første og andet studieår er der et samarbejde mellem det obligatorisk valgte linjefag og elementer fra de pædagogiske fag, jf. uddannelsesbekendtgørelsens 26. Desuden indgår faget kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab i samarbejde med det obligatoriske linjefag og de pædagogiske elementer bl.a. omkring et tværfagligt forløb på første årgang. På anden årgang samarbejder aldersspecialiseringen af det obligatorisk valgte linjefag med fagene pædagogik og psykologi. På tredje årgang samarbejder faget almen didaktik med den studerendes 2. eller 3. linjefag. Herved sikres en tilknytning til de faglige miljøer som tilstræbes at fortsætte i forbindelse med professionsbachelorprojektet på 4. årgang. På alle årgange arbejder de relevante fag sammen med det på årgangen placerede praktikforløb i relation til planlægning, gennemførelse og efterbehandling af såvel den fastlagte praktikperiode som de fleksible praktikperioder. Råd og udvalg De studerendes medindflydelse på læreuddannelsens daglige såvel som overordnede virke sikres via opfordring til aktiv deltagelse i råd og udvalg. De studerende er sikret medlemskab af læreruddannelsens uddannelsesudvalg i Professionshøjskolen Metropol. Derudover har læreruddannelsen en lang og veludviklet tradition for studenterbårne organisationer og foreninger som fx De studerendes råd (DSR), Idrætsforeningen (Fred.S.I.F.) og Kultus der arrangerer forskellige kulturelle oplevelser. Eksterne samarbejdsrelationer Læreruddannelserne Metropol er en aktiv part i Professionshøjskolen Metropol. Via dette samarbejde har vi tæt kontakt med bl.a. socialrådgiveruddannelsen samt en række sundhedsfaglige uddannelser. Ikke mindst på efter-/videreuddannelsesområdet drages der nytte af det tætte samarbejde. Læreruddannelserne Metropol samarbejder herudover med en lang række eksterne aktører. Vi arbejder tæt sammen med vores faste praktikskoler om tilrettelæggelsen af praktikken og andre forhold der kan sikre, at aktiviteter på seminariet knyttes tæt til praksis. Derudover har vi samarbejde med en række universiteter der sikrer forskningsmæssig forankring i mange af de udviklingsprojekter, medarbejderne er involverede i. Af øvrige samarbejdsparter kan nævnes CBS, KU, DPU, IDEA og Lokalhistorisk arkiv på Frederiksberg. 29

30 15 Fagenes indhold og prøve - Fællesfag Praktik Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til at 1. planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder træffe beslutning om formålstjenlige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer med inddragelse af it, 2. beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever, 3. lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv, 4. planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med kolleger og elever, 5. evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder, 6. samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner, 7. observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen og 8. analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret viden. Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis. 30

31 Praktikfagets indhold gennem studieårene Første studieår Andet studieår Tredje studieår Fjerde studieår Lærerens opgave og ansvar Indholdet er arbejdet med relationen lærerelev, lærer-klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen Lærerens opgave og ansvar Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling Elevforudsætninger Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og Lærerens opgave og ansvar Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner Elevforudsætninger Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning Lærerens opgave og ansvar Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder Elevforudsætninger Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb 31

32 regelsæt Evaluering af elevernes læring Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test Evaluering af elevernes læring Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen Evaluering af elevernes læring Lærerens arbejde med individuelle elevplaner Evaluering af elevernes læring Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative og summative evalueringsformer Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skolehjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd Beskrivelse, analyse, vurdering Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling Samspil mellem praktik og læreruddannelsens øvrige fag Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens øvrige fag. Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles i samarbejde mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår. Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i forhold til faglige tekster. 32

33 Praktikken på 4. årgang kan i særlig grad bidrage til den studerendes arbejde med professionsbachelorprojektet. Indholdsbeskrivelse - praktikkens rolle og funktion på læreruddannelsen Metropol Praktik er en obligatorisk del af uddannelsen til lærer i folkeskolen både som professionsbachelor og som meritlærer, og der er på alle årgange mødepligt til alle praktikkens elementer. Den studerende skal i løbet af sin uddannelse i praktik i alle valgte linjefag. Praktikken foregår i de i årsplanen afsatte uger. Når der indgår fleksibel praktik i perioden svarer den til én praktikuge, men kan tilrettelægges fleksibelt i sammenhæng med læreruddannelsens og skolens øvrige aktiviteter. Praktikkontoret anviser en praktikskole til hver enkelt praktikgruppe på hvert studieår. Læreruddannelsen samarbejder med en fast kreds af praktikskoler, som praktikperioderne gennemføres på. Den studerende skal selv betale transport til/fra praktikskoler på hele uddannelsen. Praktik i andre skoleformer og i udlandet Praktikperioden praktik i andre skoleformer gælder for de ordinære studerende. I denne periode skal de studerende selv finde en praktikskole/et praktiksted. Det er en velvalgt periode til at finde en praktikskole i udlandet. Det er dog også muligt, efter individuel godkendelse af praktikkontoret, at gennemføre en praktikperiode på (danske) skoler i Sydslesvig, Grønland og på Færøerne på 2. eller 3. studieår. Kontakt og aftaler med praktikskoler i udlandet, herunder også i Sydslesvig, Grønland og på Færøerne, skal ske på den studerendes initiativ. Det faglige indhold af praktikperioden skal leve op til det samme indhold, som når den samme praktikperiode gennemføres på en af læreruddannelsens faste praktikskoler. Praktikskolen skal også være i stand til at indstille den studerende til bedømmelse efter praktikperioden. Endelig kan det blive aktuelt at træffe aftale om et praktikophold på en praktikskole i forbindelse med et af læreruddannelsens godkendt udlandsophold af mindst tre måneders varighed. Arbejdsbelastning og tavshedspligt Den samlede arbejdsbelastning i praktikperioderne svarer til en normal arbejdsuge på 37 timer. Praktikken er placeret i tidsrummet 8-17 med undtagelse af elementet andre læreropgaver, der efter aftale også kan ligge om aftenen. I praktikken er man omfattet af tavshedspligt på lige fod med skolens ansatte. Den studerende er også underlagt de almindelige regler på skolen, hvad angår mødetider, sygemelding, samarbejdsrelationer, almindelige forventninger til ansvarlighed osv. Planlægning og forberedelse af praktikken Den studerende planlægger forud for hver enkelt praktikperiode undervisningsforløb til de fag, den studerende skal i praktik i. Praktikgruppen samarbejder om forberedelsen efter kontakt med de tilknyttede praktiklærere. Praktikgruppen vil også forud for praktikken kunne forberede praktikken i 33

34 samarbejde med en eller flere praktikansvarlige undervisere på læreruddannelsen. Dette gælder dog ikke praktik i andre skoleformer. Praktikperioderne, herunder den fleksibelt tilrettelagte praktik, består af følgende elementer: Planlægning og forberedelse af undervisningen Praktiktimer Vejledningstimer (herunder trepartssamtale) Planlægning og gennemførelse af undersøgelser til professionsprojekt og eventuelle andre opgaver knyttet til praktikken Praktikundervisningstimer (afholdes på skolen og/eller på læreruddannelsen) Deltagelse i andre læreropgaver, såsom planlægningsmøder, forældremøder, orienteringsmøder Efterbehandling af praktikken Den studerendes arbejde med planlægning og forberedelse af undervisning er også en del af praktiklærerens og den praktikansvarlige undervisers bedømmelsesgrundlag i forhold til indstilling til bedømmelse. Praktiktimer Praktiktimer er det antal lektioner, der er angivet i skemaet i praktikperioden. Omfanget af praktiktimer fremgår af retningslinjerne for praktikken. Praktiktimerne skal give den studerende mulighed for at øve sig i at undervise under vejledning af en praktiklærer. Praktiktimerne skal desuden træne den studerendes analytiske kompetencer med henblik på at undersøge egen og andres praksis. Praktiktimer kan også, i mindre omfang og efter aftale med praktiklærerne, indgå som led i observation af praksissituationer, hvor den studerende overværer et undervisningsforløb gennemført af en praktiklærer. Observation af praksissituationer skal kun foregå efter aftale, og når observationen har et klart mål for den studerende, og når observationen efterfølgende gøres til genstand for refleksion over andres praksis. Vejledningstimer Omfanget og typen af vejledningstimer vil fremgå af retningslinjerne for hver praktikperiode. Vejledningstimerne bør så vidt muligt skemalægges, og al vejledning skal tage sit udgangspunkt i henholdsvis målene og de centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) for faget praktik. Det gælder både ved den type af vejledning som betegnes topartsvejledning og trepartsvejledning. Topartsvejledning er mellem praktiklærer og studerende og udgør de vejledningstimer som den studerende løbende indgår i under praktikken, samt den planlæggende vejledning som går forud for praktikken. Disse vejledningstimer varetages af den/de praktiklærer(e), der er tilknyttet praktikgruppen. Omfanget af vejledningstimer fremgår af retningslinjerne. Trepartsvejledning er mellem den studerende/gruppen, den primære praktiklærer og den praktikansvarlige underviser på læreruddannelsen. Denne type vejledning vil kun være gældende i nogle af praktikperioderne. Dette vil fremgå af retningslinjerne. Vejledningen foregår på praktikskolen og efter aftale mellem alle parter. Den studerende/gruppen koordinerer dato og tid for vejledningen. Forud for samtalen kan den praktikansvarlige underviser have overværet 1-3 lektioners undervisning. 34

35 Al vejledning skal bidrage positivt til den studerendes evne til analyse af og refleksion over lærergerningen som helhed, herunder undervisningen i det konkrete fag. Den studerende har medansvar for indholdet i vejledningen og udbyttet af den. Den studerende/gruppen bør derfor udarbejde en dagsorden og aftale fokuspunkter for vejledningen. Praktikundervisningstimer Praktikundervisning kan være organiseret som undervisning på praktikskolen eller som fælles undervisning på læreruddannelsen. Omfanget og typen af undervisningstimer fremgår af retningslinjerne. Indholdet for praktikundervisningen tager sit udgangspunkt i de centrale kundskabs og færdighedsområder for faget praktik, men har særlig fokus på de såkaldte andre læreropgaver. (se afsnit om Fleksibel praktik) Fleksibel praktik Fleksibel praktik er betegnelsen for praktik, som ikke er planlagt i faste uger, men som kan placeres fleksibelt inden for en given periode. I omfang svarer den fleksible praktik til omfanget af en af de faste praktikuger. Afhængig af indholdet kan det dog være vanskeligt at udregne efter helt de samme principper som de faste uger. Målet med den fleksible praktik er, at den studerende får mulighed for at deltage i andre af skolens og lærerens aktiviteter end planlægning, evaluering og gennemførelse af undervisning. Den fleksible praktik planlægges under hensyntagen til skolens aktiviteter samt de studerendes øvrige studieaktiviteter på læreruddannelsen. Aktiviteterne skal placeres bedst muligt, således at de vil give størst udbytte for den studerende jf. de centrale kundskabs og færdighedsområder for praktikken. Andre læreropgaver Termen 'andre læreropgaver' dækker de dele af lærergerningen, der ikke direkte har med undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering at gøre. Den fleksible praktik og praktikundervisningen bør tilrettelægges således, at den studerende får mulighed for at deltage i/beskæftige sig med andre læreropgaver. Det kan f. eks. være forældremøder, teammøder, idrætsdage, temauger og lignende, som det ikke er muligt at deltage i, i de faste uger. Den fleksible praktik kan også give mulighed for at følge en klasses arbejde før praktikken eller med et særligt tema ud over de faste uger. Den fleksible praktik (eller dele heraf) kan også anvendes i relation til den studerendes arbejde med professionsprojektet. Undersøgelser Den studerende vil i hver praktikperiode skulle foretage undersøgelser af praksis jf. fagets mål. Disse vil ofte være knyttet til et professionsprojekt, men kan også være knyttet til andre typer af opgaver, der stilles på læreruddannelsen, og som forbinder praktikken med studiet på læreruddannelsen. Praktikforberedende kursus I tilknytning til den første praktikuge på 1. årgang gennemføres et obligatorisk praktikforberedende kursus. Målet med kurset er dels at forberede til lærerens ledelses- og relationsarbejde i en moderne 35

36 organisation som folkeskolen, og dels at give de studerende forudsætninger for at håndtere samarbejdsrelationer under studiet. Efterbehandling af praktikken Hver praktikperiode efterbehandles på læreruddannelsen, dog med undtagelse af praktik i andre skoleformer. Efterbehandlingen skal give de studerende mulighed for at formidle centrale erfaringer og refleksioner fra praktikken til såvel medstuderende som relevante undervisere på læreruddannelsen. Efterbehandling kan bestå af mundtlige oplæg, gruppesamtaler og/eller forskellige typer skriftlige dokumenter. Disse vil indgå i den praktikansvarlige undervisers bedømmelsesgrundlag i forhold til indstillingen. Professionsprojektet Til praktikken er knyttet et professionsprojekt, som de studerende udarbejder i forbindelse med hver praktikperiode, dog med undtagelse af praktik i andre skoleformer. Professionsprojektets mål er at bidrage til, at den studerende løbende kan arbejde med udviklingen af sine professionelle lærerkompetencer i nær tilknytning til praksis. Desuden danner professionsprojektet grundlag for indstilling til bedømmelse af praktikken for den praktikansvarlige underviser på læreruddannelsen. Professionsprojektet er særskilt beskrevet i pjecen 'Vejledning til professionsprojektet' for den ordinære læreruddannelse og for meritlæreruddannelsen. Heri præciseres de bindende fælles rammer og overordnede indholdskriterier. Projektets indholdsmæssige omdrejningspunkt tager sit udgangspunkt i praktikfagets CKF er samt de kompetencemål, som er gældende for perioden (se pjece og/eller retningslinjer). Det tilstræbes at der i løbet af den studerendes praktik på studiet arbejdes med varierede dokumentations- og arbejdsformer, samt at der sikres progression i disse. Progressionen peger frem mod professionsbachelorprojektet jf. studieordningens afsnit 4. Bedømmelse Hvert studieår bedømmes den enkelte studerende bestået/ikke-bestået. Studierektor foretager bedømmelsen efter indstilling fra henholdsvis praktikskolen og fra praktikansvarlig underviser ved læreruddannelsen. Indstilling til bedømmelse Fra læreruddannelsen: Såfremt den studerende indstilles til ikke at bestå af den praktikansvarlige underviser på læreruddannelsen, vil den studerende få mulighed for at forbedre de forhold, der er påpeget i indstillingen. Praktikkontoret udmelder de konkrete tiltag for proceduren for genindstillingen. Fra praktikskolen: Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for en positiv indstilling. Såfremt den studerende indstilles til ikke at bestå af praktikskolen, kan der være flere muligheder for en genindstilling, afhængig af de forhold der er påpeget i indstillingen. Hvis begrundelsen peger på manglende opfyldelse af fagets mål, vil den studerende blive indkaldt til en afklarende samtale af praktikkontoret, og den studerende vil få mulighed for at forbedre de forhold som er påpeget i indstillingen. Det vil typisk ske ved, at den studerende: enten afleverer et 36

37 skriftligt produkt (de konkrete krav til det skriftlige produkt udmeldes af praktikkontoret) eller tager dele af, eller hele, praktikperioden om. Indsigelsesfrist Hvis én eller begge indstillinger anbefaler bedømmelsen ikke-bestået, skal den studerende have en kopi af denne/disse indstilling(er). Den studerende har herefter mulighed for at lave en udtalelse forud for den endelige bedømmelse. Den skal stiles til studierektor, være skriftlig og være læreruddannelsen i hænde senest en uge efter den studerende har modtaget kopi af indstillingen. Den endelige bedømmelse Ved bedømmelsen ikke-bestået har den studerende mulighed for at tage praktikperioden om én gang. Normalt på den samme praktikskole, men hvis den studerende eller praktikskolen har gode grunde til at ønske det anderledes er dette også muligt. I særlige tilfælde, som f. eks. dokumenteret egen sygdom eller dokumenteret sygdom i nærmeste familie, kan læreruddannelsen give den studerende mulighed for at gå praktikken om mere end én gang. Klagefrist Den studerende har mulighed for at klage over bedømmelsen ikke-bestået ved at indgive en skriftlig klage til læreruddannelsen inden for to uger efter modtagelsen af bedømmelsen. Læreruddannelsen skal da afgive en udtalelse, som den studerende har en uge til at kommentere. Læreruddannelsen sender derefter klagen, udtalelsen og evt. kommentarer til Undervisningsministeriet, som afgør sagen. 37

38 Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab Fagets identitet Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab er et alment lærerkvalificerende fag, der anskuer dannelses- og værdispørgsmål ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idéhistorisk og en medborgerskabsrettet synsvinkel. På tværs af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder arbejdes der med forskellige menneske- og samfundssyn og deres betydning for den pædagogiske praksis i skolen. Mål Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer i 1. at forholde sig til kristendommens og andre livsanskuelsers betydning for værdigrundlaget i en europæisk og en dansk kultursammenhæng, 2. at forholde sig til skolens dannelsesopgave over for eleven som individ, borger i Danmark og i verden, 3. at forberede skolens elever til at tage del i et samfund med ligeværd, åndsfrihed og folkestyre og 4. at udvikle elevernes kritiske sans og mulighed for at tage stilling og handle i mødet med nye udfordringer samt at lære dem at leve sammen med respekt for hinandens værdier og normer. Centrale kundskabs- og færdighedsområder De tre indholdsområder belyser gensidigt hinanden 1. Religion og kultur Indholdet er: 1. Kristendommens fortællinger, grundbegreber og virkningshistorie med vægt på danske forhold. 2. Jødedommen og islam som europæiske minoritetsreligioner. 3. Religion og menneskerettigheder i et kulturmøde- og skoleperspektiv. 4. Forholdet mellem religion, kultur og politik i aktuel belysning. 5. Evangelisk-luthersk kristendoms betydning for demokrati, velfærdsstat og skole i Danmark. 2. Idéhistorie og etik Indholdet er: 1. Den europæiske humanistiske tradition fra antikken over renæssancen til oplysningstiden og frem til nutiden, herunder ideen om menneskerettigheder. 2. Moderniserings- og sekulariseringsprocesser som baggrund for skolens virke. 3. Etiske grundbegreber og deres betydning for skolens dannelsesidealer, herunder en vurdering af religiøse, kulturelle, etiske og eksistentielle spørgsmål i brydningen mellem tradition og modernitet samt i mødet med andre kulturer. 4. Religions- og kulturmødet i skolen i et dannelsesteoretisk perspektiv. 5. Centrale værdier af betydning for demokratisk medborgerskab, for eksempel tolerance, myndighed, lighed, frihed og broderskab. 38

39 3. Demokrati og medborgerskab Indholdet er: 1. Demokrati og medborgerskab i idéhistorisk perspektiv. 2. Forskellige former for retsligt, politisk, socialt og kulturelt borgerskab. 3. Identitetsmæssige aspekter af medborgerskab, herunder kulturelle, religiøse og eksistentielle. 4. Den samfundsmæssige og politisk historiske baggrund for folkeskolens demokratiske dannelsestænkning. 5. Etiske problemstillinger og dilemmaer i tilknytning til undervisning i demokratisk medborgerskab. 6. Medborgerskab i skolen: Som et fag, som dimension i forskellige fag og som grundlag for skolens kultur. 4. It og den virtuelle verden Indholdet er: 1. It som mødested for kulturel udveksling og udvikling af medborgerskab. Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform Der arbejdes med faget, så dets forskellige indholdsområder tilgodeses, således som de er bestemt i fagets identitet, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder samt i den lokale indholdsbeskrivelse. Arbejdet med dannelses- og værdispørgsmål sker ud fra sammenhængen mellem en religionsfaglig, en idehistorisk og en medborgerskabsrettet synsvinkel og danner således grundlag for skolens dannelsestænkning. Indholdet centreres om kristendom, islam, europæisk idehistorie, og medborgerskabsforståelse. Der etableres sammenhæng i fagets indhold ved et arbejde med etiske og eksistentielle spørgsmål på tværs af religion, filosofi, politiske traditioner og epoker. Sigtet med studiet af faget er at etablere grundlag for samarbejde med forældre og andre om skolens arbejde med dannelses- og værdispørgsmål, herunder også at medvirke til at kvalificere den studerende til klasseledelsesopgaven. I samklang med praktikken på 1. årgang fokuseres der på læreropgavens etik og på elevernes læringsforudsætninger af religiøs, kulturel og politisk art. Studiet af faget indeholder undervisning, vejledning og selvstudium. I undervisningen indgår underviseroplæg, oplæg fra studerende, afklarings- og uddybende drøftelser, samtaler og diskussioner. Informations- og kommunikationsteknologi inddrages som arbejdsredskab og arbejdsform samt gøres til genstand for faglig og pædagogisk drøftelse. I faget arbejdes med fire temaer: Det religiøse menneske Det individuelle menneske Det demokratiske menneske Det sekulære menneske 39

40 Studieprodukter Der skal i løbet af året udarbejdes og godkendes tre studieprodukter, for at den studerende kan blive indstillet til prøven. Studieprodukternes emner vælges inden for de fire temaer. Kriterier for emner og godkendelse fastsættes af underviseren. Studieprodukternes form er som følger: 1. skriftligt, udarbejdet i grupper. Omfang: højst 5 normalsider (uanset gruppestørrelse). Fremlægges for holdet. 2. kreativt, udarbejdet i grupper. Fremlægges for holdet. Det kan f.eks. være et drama, en installation, plancher eller en powerpoint-præsentation. I forbindelse med fremlæggelsen skal der udarbejdes en begrundet disposition på højst 2 normalsider. 3. skriftligt, udarbejdet individuelt. Omfang: højst 5 normalsider Der, hvor det i studieprodukterne er relevant, inddrages praktikoplevelser. Produkterne, inkl. fremlæggelse, bedømmes af underviseren som godkendt eller ikke-godkendt. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab. Prøveopgave Der trækkes lod mellem de fire temaer. Den studerende udarbejder en disposition for en gennemgang af en problemstilling vedrørende det trukne tema. Dispositionen inddrager faglig viden og refleksioner fra alle fagets kundskabs- og færdighedsområder i overensstemmelse med fagets identitet og mål.anvendt litteratur anføres. Omfang: højst 2 normalsider. 40

41 Prøve Fagets årsværk/ects Type Form 0,28 ÅV/16,8 ECTS Varighed (inkl. votering) 30 minutter. Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning Mundtlig, individuel prøve. Samtale på baggrund af skriftlig disposition. Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Opfyldelse af mødepligten. Tre godkendte studieprodukter i relation til fagets fire temaer. Den studerende udarbejder en skriftlig disposition på højst 2 normalsider på baggrund af lodtrækning mellem de fire temaer. Dispositionen afleveres et døgn efter, at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Den skriftlige disposition indgår ikke i bedømmelsen. Der er ekstern censur. 41

42 De pædagogiske fag De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed. Almen didaktiks særlige fokus er viden, begreber, teorier om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i skolen. Psykologis særlige fokus er viden, begreber, teorier om børns og unges læring, udvikling og sociale samspil. Pædagogiks særlige fokus er viden, begreber og teorier om undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation i en samfundsmæssig sammenhæng. Almen didaktik, psykologi og pædagogik bidrager med fagenes særlige perspektiver og kompetenceområder i samarbejde om følgende fire temaer: 1. Skole-hjemsamarbejde Målet er at udvikle og øve kompetencerne til et samarbejde, der har elevens skolegang og læring i fokus. Indholdet er teorier, forskning og erfaringer vedrørende forældremøder, kommunikation i ordinære og særlige skole-hjemsamtaler, det løbende samarbejde, samarbejdets juridiske grundlag og udfordringer i et samarbejde med forældre, der har forskellige sociale, økonomiske og kulturelle udgangspunkter. 2. Elever med anden etnisk baggrund end dansk Målet er at udvikle den studerendes kompetencer til at undervise i den kulturelt mangfoldige folkeskole. Indholdet er kulturteorier, teorier og forskning om identitetsudvikling og læring hos børn og unge med forskellig social og kulturel baggrund. Den studerende skal arbejde med teorier om flerkulturel baggrund, om social integration og kulturmøder samt med interkulturel pædagogik. 3. Klasseledelse Målet er at udvikle kompetence til ledelse af grupper af børn. Indholdet er teorier om magt, etik og asymmetriske relationer, ligesom teorier om individ og fællesskab, kommunikation og rammesætning indgår. 4. Specialpædagogiske problemstillinger Målet er at udvikle kompetence til at skabe, vedligeholde og lede et inkluderende fællesskab også for de særligt udsatte elever i folkeskolen. Indholdet er viden, begreber og teorier om specialpædagogikkens formål og betydning for læring, dannelse og social integration, om undervisningsdifferentiering og om vejledning samt metoder til identificering af forhold, der opretholder uhensigtsmæssige reaktioner og handlinger samt iagttagelse, beskrivelse og analyse af samspil og udviklingsmuligheder. 42

43 Almen didaktik Fagets identitet Faget giver grundlag for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og vurdere undervisning. Lærerens tværprofessionelle kompetencer står centralt i faget, særligt i forhold til lærernes samarbejde om at planlægge og gennemføre undervisningen med fokus på kontinuitet, progression og variation for den enkelte elev og gruppen af elever. Den almene didaktik behandler spørgsmål og problemstillinger vedrørende undervisning i et generelt perspektiv og på tværs af forskellige skolefags fagdidaktikker. Faget giver således et grundlag for en samlende og syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen. Faget arbejder derfor med at fremme den studerendes almene didaktiske kompetencer til sammenligning, samarbejde, differentiering, udvikling og ledelse af undervisning. Mål Det overordnede mål er, at den studerende tilegner sig teoretisk indsigt og praktiske kompetencer til at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis, samt selvstændigt og i et samarbejde med elever og kolleger at træffe og begrunde valg i forbindelse med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, under hensyntagen til kompleksiteten i praksis og med skolens samlede opgave for øje. Målet er således, at den studerende opnår kompetencer til 1. at analysere skolens formål, mål og indholdsbestemmelser for såvel egne linjefag som for andre fag som grundlag for at udarbejde en sammenhængende undervisning, der sikrer en bred flerfaglig progression i relation til en gruppe af elever og for at indgå i undervisning, hvor tværgående emner og problemer er i centrum, 2. at anvende didaktisk forskning i forbindelse med planlægning, udførelse og evaluering af undervisning, 3. at iagttage, analysere og vurdere elevens kompetencer på tværs af fag og i lyset af elevens alsidige udvikling, 4. at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis og elevens læring, med henblik på at opstille problemstillinger for skolens udvikling, 5. at anvende it som didaktisk redskab i forbindelse med forberedelse og udførelse af undervisning, 6. at sammentænke skolens almene bestemmelser om differentiering, elevmedbestemmelse, projektarbejde og evaluering med bestemmelserne for de enkelte fag med henblik på at udarbejde planer, gennemføre og evaluere undervisning for en elevgruppe, 7. at kunne forholde sig kritisk undersøgende og udviklende til didaktiske kategorier som mål, indhold, metoder, arbejdsmønstre og evaluering, og dermed forholde sig til forskellige opfattelser af, hvordan læseplaner kan konstrueres, 8. at samarbejde med kolleger om at udarbejde fælles faglige og pædagogiske mål, fælles indhold og fælles former for undervisningen af elever, 9. at samarbejde med eleven og gruppen af elever med blik for elevens perspektiv og meningsskabelse i undervisningen og 10. at rammesætte og lede undervisning og læreprocesser på et demokratisk grundlag. 43

44 Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: 1. Didaktiske udfordringer på samfundsniveau, på organisationsniveau, på relationsniveau og på individniveau med henblik på at beskrive, analysere og udvikle undervisning. 2. Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning på grundlag af kriterier for god undervisning og på grundlag af forsknings- og erfaringsbaseret viden i et udviklingsorienteret perspektiv. 3. Skolens lovgrundlag, fag- og tværfaglighedsforståelser, undervisnings- og læringssyn. 4. Internationale konventioner og lovgivning, herunder om tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger. 5. Viden om lærerens didaktiske ledelse og rammesætning af undervisningens praksis, herunder forholdet mellem lærer- og elevstyring. 6. Forskellige undervisnings- og arbejdsformer: Klasseundervisning, gruppearbejde, tema- og emnebaseret undervisning, værkstedsundervisning og projektarbejde. 7. Forskellige måder at organisere undervisning af elever og læreres arbejde på, herunder brugen af it som arbejds- og kommunikationsredskab. 8. Samarbejde med elever om mål, indhold og arbejdsformer på grundlag af viden om deres forudsætninger og potentialer. 9. Didaktiske teorier om mål, indhold og læseplaner, undervisnings- og arbejdsformer, evaluering, brug af evalueringsresultater, undervisningsdifferentiering og medbestemmelse. 10. Planlægning og evaluering af undervisning i et kollegialt samarbejde, herunder udarbejdelse af elev-, undervisnings- og årsplaner. Almen didaktik på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform Faget almen didaktik er placeret som et etårigt fag på tredje årgang. I faget arbejdes der med almendidaktiske refleksioner over forholdet mellem teori, undervisningsplan og praksis. Der arbejdes med såvel normative som analytiske tilgange til faget. Almendidaktiske kategorier og deres indhold og forhold tematiseres. Den studerende arbejder med forskellige typer af empiri som led i selvstændig undersøgelse og dokumentation. I undervisningen inddrages relevant forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde. Didaktiske modeller præsenteres og diskuteres. Forholdet mellem pædagogik, psykologi, fagdidaktik og almen didaktik diskuteres og præciseres, ligesom forskellige forståelser af didaktik indgår. Faget almen didaktik arbejder i forlængelse af fagene pædagogik og psykologi med temaer som fx skole-hjem-samarbejde, elever med anden etnisk baggrund end dansk, klasseledelse og specialpædagogiske problemstillinger med henblik på planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Undervisningen tematiserer folkeskolens og fagenes aktuelle og historiske rolle i et samfundsmæssigt og politisk lys herunder diskuteres forskellige forståelser af forholdet mellem dannelse og uddannelse. Underviseren i almen didaktik samarbejder med holdets linjefagsunderviser fra 1. og 2. årgang om en almendidaktisk uge. Ugen tematiserer forholdet mellem fagdidaktik og almen didaktik i relation til praksis. Mødepligt i ugen er obligatorisk. Manglende opfyldelse af mødepligten registreres af 44

45 underviserne. Ved mere end 20% fravær udløses en erstatningsopgave på 5 sider som den studerende skal bestå inden ca. 1. marts. Erstatningsopgavens indholdskriterier fastlægges og godkendes af ad-ugens temakoordinator. I faget almen didaktik udgør praktikken, med henblik på udvikling af lærerprofessionalitet, et rum for såvel analyse og undersøgelse som et rum for afprøvning og øvelse. I forbindelse med praktikken på 3. årgang udarbejder, gennemfører og evaluerer de studerende et begrundet undervisningsforløb i relation til et fag i folkeskolen. Underviseren vejleder den studerende på såvel 1. som 2. del. Forløbet er omdrejningspunktet for eksamensopgaven, der består af to dele: 1. del: En overordnet undervisningsplan med angivelse af det normative og teoretisk begrundede grundlag. Undervisningsplanen skal benytte pædagogiske, psykologiske og almendidaktiske begreber og kategorier og relaterer sig til den kommende praktikperiode. 2. del: En analyse og evaluering af den gennemførte undervisning. Analysen skal være baseret på egenproduceret empiri og indeholde refleksioner over gennemført undervisning samt danne afsæt for videreudvikling af egen undervisningspraksis. Anden del munder ud i fire didaktiske problemstillinger, der danner grundlag for lodtrækningen til den mundtlige prøve. Den todelte opgave må maksimalt fylde 10 sider. Hvis to eller flere studerende vælger at skrive sammen, skal det af opgaven fremgå, hvem der har skrevet hvad. En gruppefremstillet opgave må maksimalt fylde 13 sider. 1. del af opgaven afleveres før praktikken på en af læreruddannelsen fastlagt dato. 2. del af opgaven afleveres på en af læreruddannelsen fastlagt dato (primo maj). Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i almen didaktik. 45

46 Prøve Fagets årsværk/ects Type Form Varighed (inkl. votering) Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning 0,25 ÅV/15 ECTS Mundtlig, individuel prøve. De fire kortfattede almendidaktiske problemstillinger, der udledes af den skriftlige opgaves 2. del, danner grundlag for lodtrækningen til den mundtlige prøve. Den mundtlige prøve former sig som en samtale om dels den skriftlige opgave og den lodtrukne problemstilling. 30 minutter. Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Afleveret skriftlig opgave bestående af to dele. Godkendt deltagelse i almendidaktisk uge. Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Karakteren er en samlet bedømmelse af såvel skriftlig som mundtlig præstation. Ekstern censur. For studerende på meritlæreruddannelsen findes en særskilt studieordningstekst i almen didaktik. Se afsnit 20 i studieordningen. 46

47 Psykologi Fagets identitet Psykologi i læreruddannelsen har særlig fokus på viden, begreber og teorier om børns og unges udvikling, læring, socialisation og sociale samspil i relation til skolen. Faget sætter endvidere fokus på den studerendes udvikling. Centralt i faget står pædagogisk psykologi, hvor kompetencer vedrørende læreprocesser, kommunikation, professionelle relationer, iagttagelse, samarbejde og procesledelse står i centrum. Det psykologiske perspektiv anlægges med det dobbeltsigte at gøre det muligt for den studerende at tilegne sig indsigt i og forståelse af børn og unge med forskellige forudsætninger i forskellige sammenhænge og udvikle begrundede handlemuligheder i forhold hertil. Mål Målet er, at den studerende tilegner sig kompetence til at varetage undervisning og medvirke til børns og unges faglige, personlige, sociale læring og udvikling. Den studerende skal således opnå kompetencer til 1. at tilegne sig viden og forståelse af centrale dele af psykologiens begreber og teoridannelser og deres anvendelse i skolesammenhæng, 2. at handle på individniveau, på relationsniveau, på organisationsniveau, 3. at erhverve sig forståelse af menneskets mangesidige livssammenhænge, virkeligheds-opfattelser og udviklingsvilkår, 4. at kunne bruge sin indsigt i børns og unges læring og udvikling og i kommunikation og vejledning til varetagelse af undervisning, til håndtering af mangfoldighed og konflikt og til samarbejde med aktører i elevens forskellige livsrum og 5. at tilegne sig viden og forståelse af betydningen af egen indsats samt kunne evaluere konsekvenserne af egne handlinger. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: 1. Metateoretiske forudsætninger for vurdering af psykologiens anvendelsesområder i lærervirksomhed. 2. Børns og unges sociale, kognitive og emotionelle udvikling. 3. Personlighedsudvikling identitet, subjekt og selv. 4. Sociale relationer gruppeprocesser, konflikthåndtering, lærer-elev og elev-elev relationen og klasseledelse. 5. Læring, kundskab og kompetence. 6. Socialisation og interkulturel psykologi. 7. Pædagogisk-psykologisk vejledning. 8. Kommunikation og samarbejde. 9. Iagttagelse af samspil i undervisning og beskrivelse af elevers læringspotentialer. 47

48 Psykologi på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform Faget psykologi er placeret som et etårigt fag på 2. årgang. Psykologi er forpligtet på et tematisk samarbejde med pædagogik på følgende temaer: 1. Skole-hjemsamarbejde 2. Elever med anden etnisk baggrund end dansk 3. Klasseledelse 4. Specialpædagogiske problemstillinger Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder tilegnes gennem arbejdet med psykologiske temaer og problemområder. Faget inddrager relevant national og international forsknings-, forsøgsog udviklingsarbejde. Der arbejdes i en vekselvirkning mellem bl.a. underviseroplæg, studenteroplæg, gruppearbejde og individuelt arbejde. Faget indgår i et samspil med praktikken og bidrager med viden om og færdigheder til praktikforberedelse og efterbearbejdning af praktikken. Faget tematiserer igennem disse praktikstudier forholdet mellem teori og praksis. I forbindelse med praktikken arbejdes der med metoder til observation samt erfaringsindsamling. Den studerende skal kunne dokumentere kompetence til søgning i biblioteksbaser og forskningsinstitutioners baser Faget samarbejder med pædagogik, og omkring praktikken, endvidere med dansk, matematik eller naturfag. Deltagelsespligt Hver studerende skal inden udgangen af marts måned have fået godkendt mindst ét studieprodukt. Underviseren aftaler de nærmere krav og rammer til studieproduktet/-erne med holdet. Studieproduktet/-erne kan udarbejdes i grupper. I de år, hvor prøven i psykologi er ekstern, udarbejder den studerende individuelt eller i grupper på maks. tre personer 4 begrundede problemstillinger, der relaterer sig bredt inden for fagets mål og CKF. Lodtrækning mellem intern eller ekstern prøve finder sted hvert år i starten af juni forud for det kommende studieårs undervisning. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i psykologi 48

49 Prøve: Prøven i psykologi er enten intern eller ekstern Fagets årsværk/ects Type: Ekstern Form Varighed (inkl. votering) Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning Fagets årsværk/ects Type: Intern Form Varighed (inkl. votering) Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning 0,15 ÅV/9 ECTS Mundtlig, individuel prøve. Individuel prøve, der tager udgangspunkt i et skriftligt oplæg. Den studerende trækker 30 minutter før prøvens start én af de fire problemstillinger, som udgøres af det skriftlige oplæg. 30 minutter. Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. 1. Godkendt studieprodukt 2. Et skriftligt oplæg (maks. 4 normalsider, ekskl. litteraturliste, uanset gruppestørrelse), som indeholder en beskrivelse af de fire problemstillinger inden for fagets studieordning. Det skriftlige oplæg afleveres til tidsfrist fastsat af læreruddannelsen (primo maj) Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen. Ekstern censur. 0,15 ÅV/9 ECTS Skriftlig, individuel hjemmeopgave. Ugeprøve med individuel skriftlig opgave. Mandag trækker hver studerende lod blandt fagets CKF'er, der er grupperet af fagets underviser. På baggrund af lodtrækningen udarbejder den studerende en problemformulering, som danner udgangspunkt for opgaven. Opgaven skal indeholde teori, analyse og diskussion. Omfang maks. 10 sider. Fem dage. Udleveres mandag kl. 9, afleveres fredag kl. 12. Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Godkendt studieprodukt. Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Intern censur. 49

50 Pædagogik Fagets identitet Pædagogik i læreruddannelsen anskuer analytisk og handlingsrettet undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation med henblik på at identificere, analysere og vurdere pædagogiske grundspørgsmål, dilemmaer og konflikter, der vedrører elevens udvikling mod myndighed, inden for en historisk, social, kulturel og politisk-institutionel ramme og at tage fagligt begrundede initiativer. Mål Målet er, at den studerende bliver i stand til kritisk og konstruktivt 1. at analysere og vurdere undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation ved hjælp af begreber, teorier, forskningsresultater og iagttagelser, 2. at diskutere og begrunde professionel stillingtagen til pædagogiske opgaver, som de fremtræder i skolen og samfundet, 3. at samtale og samarbejde med elever, forældre, ledelse og kolleger om realisering af skolens mål, 4. at løse undervisnings- og opdragelsesopgaver underlagt norm- og værdikonflikter, 5. at medvirke til, analysere og vurdere pædagogiske undersøgelser og forskning samt udarbejde fagligt begrundede løsninger på basis heraf og 6. at vurdere inddragelsen af informations- og kommunikationsteknologien i undervisning og andre pædagogiske praksisformer. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagets indhold er pædagogiske grundantagelser, teorier og begreber angående undervisning, dannelse, uddannelse, opdragelse og socialisation. 1. Læreropgaven i aktuel og historisk belysning 1. Pædagogiske ideer i et historisk, samfundsmæssigt forandringsperspektiv. 2. Folkeskolens funktion, organisation samt lov- og værdigrundlag i aktuel og historisk, national og international belysning. 3. Enhed og differentiering det politiske, sociale og kulturelle grundlag for folkeskolens og alternative skoleformers udvikling. 4. Den undervisningsmæssige betydning af elevernes forskellige socialisering i samfundet. 5. Forståelser af dannelsesopgaven i folkeskolen i det moderne samfund. 2. Udøvelsen af læreropgaven 1. Pædagogiske dilemmaer og værdikonflikter. 2. Pædagogiske myndighedsrelationer, klasseledelse og elevmedbestemmelse. 3. Folkeskolens opgaver over for børn med forskellig social, etnisk og kulturel baggrund. 4. Lærerens og skolens socialpædagogiske opgaver. 5. Lærerens og skolens specialpædagogiske opgaver. 6. Folkeskolens samarbejde med forældrene. 7. Lærerens juridiske og etiske forpligtelser. 8. Læreren som magtudøver, dialogpartner og omsorgsgiver. 50

51 Pædagogik på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform Faget pædagogik er placeret som et etårigt fag på 2. årgang. Pædagogik er forpligtet på et tematisk samarbejde med psykologi på følgende temaer: Skole-hjemsamarbejde Elever med anden etnisk baggrund end dansk Klasseledelse Specialpædagogiske problemstillinger Fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder tilegnes gennem arbejdet med pædagogiske temaer og problemområder. Faget inddrager relevant national og international forsknings-, forsøgsog udviklingsarbejde. Der arbejdes i en vekselvirkning mellem bl.a. underviseroplæg, studenteroplæg, gruppearbejde og individuelt arbejde. Faget indgår i et samspil med praktikken og bidrager med viden om og færdigheder til praktikforberedelse og efterbearbejdning af praktikken. Faget tematiserer igennem disse praktikstudier forholdet mellem teori og praksis. I forbindelse med praktikken arbejdes der med metoder til observation samt erfaringsindsamling. Den studerende skal kunne dokumentere kompetence til søgning i biblioteksbaser og forskningsinstitutioners baser. Faget samarbejder med psykologi og, omkring praktikken, endvidere med dansk, matematik eller naturfag. Deltagelsespligt: Hver studerende skal inden udgangen af marts måned have fået godkendt mindst ét studieprodukt. Underviseren aftaler de nærmere krav og rammer til studieproduktet/-erne med holdet. Studieproduktet/-erne kan udarbejdes i grupper. I de år, hvor prøven i pædagogik er ekstern, udarbejder den studerende individuelt eller i grupper på maks. tre personer 4 begrundede problemstillinger, der relaterer sig bredt inden for fagets mål og CKF. Lodtrækning mellem intern eller ekstern prøve finder sted hvert år i starten af juni forud for det kommende studieårs undervisning. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i pædagogik 51

52 Prøve: Prøven i pædagogik er enten intern eller ekstern Fagets årsværk/ects Type: Ekstern Form Varighed (inkl. votering) Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning Fagets årsværk/ects Type: Intern Form Varighed (inkl. votering) Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning 0,15 ÅV/9 ECTS Mundtlig, individuel prøve. Individuel prøve, der tager udgangspunkt i et skriftligt oplæg. Den studerende trækker 30 minutter før prøvens start én af de fire problemstillinger, som udgøres af det skriftlige oplæg. 30 minutter Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. 1. Godkendt studieprodukt 2. Et skriftligt oplæg (maks. 4 normalsider, ekskl. litteraturliste,uanset gruppestørrelse), som indeholder en beskrivelse af de fire problemstillinger inden for fagets studieordning. Det skriftlige oplæg afleveres til tidsfrist fastsat af læreruddannelsen (primo maj) Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Det skriftlige oplæg indgår ikke i bedømmelsen. Ekstern censur. 0,15 ÅV/9 ECTS Skriftlig, individuel hjemmeopgave. Ugeprøve med individuel skriftlig opgave. Mandag trækker hver studerende lod blandt fagets CKF'ere, der er grupperet af fagets underviser. På baggrund af lodtrækningen udarbejder den studerende en problemformulering, som danner udgangspunkt for opgaven. Opgaven skal indeholde teori, analyse og diskussion. Omfang maks. 10 sider. Fem dage. Udleveres mandag kl. 9, afleveres fredag kl. 12. Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Godkendt studieprodukt. Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Intern censur. 52

53 Professionsbachelorprojekt Professionsbachelorprojektet er en større skriftlig opgave, der indeholder en fagligt funderet undersøgelse med analyse og vurdering af en lærerfaglig problemstilling af betydning for professionens udøvelse. Den lærerfaglige problemstilling skal inddrage praksis og skal belyses med anvendelse af den faglige indsigt, som den studerende har erhvervet sig i praktikken og i læreruddannelsens pædagogiske fag og linjefag. Professionsbachelorprojektet skal kvalificere den studerende til at udøve lærerfaglige funktioner og fungere selvstændigt inden for lærerprofessionen og kvalificere til videreuddannelse på et relevant master- eller kandidatstudium. 1. Gennem lærerbachelorprojektet demonstrerer den studerende, at følgende kompetencer er opnået: 1.1. Lærerfaglig undersøgelseskompetence til 1. at undersøge, afgrænse, beskrive, analysere, reflektere over og vurdere problemstillinger og udviklingsmuligheder, der vedrører lærerens opgaver og skolens virksomhed med anvendelse af relevant teoretisk og praktisk indsigt, 2. at inddrage forskellige positioner, (f.eks. elever, forældre, ledelse) og anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger, 3. at fastholde og beskrive dilemmaer, modsætningsforhold, konfliktuerende mål og undertrykkende aspekter i relationer og strukturer og den adfærd og de handlinger det afstedkommer, 4. at indsamle, behandle og anvende relevant empiri fra skolevirkeligheden i form af oplevelser, erfaringer og viden fra praktikken og anden praksis, 5. at sammentænke og anvende faglige og pædagogiske teorier, begreber og metoder og 6. at begrunde og argumentere for lærerfaglige handlinger med professionel indsigt og kritisk distance i et udviklingsperspektiv Lærerfaglig formidlingskompetence til 1. at formidle lærerarbejdets relationelle, kommunikative, paradoksale og mangesidige karakter mundtligt og skriftligt og 2. at redegøre for resultater af analyser gennem systematisk argumentation som tegn på anvendelse af grundlæggende akademiske arbejdsmetoder, der er forudsætning for adgang til kompetencegivende videreuddannelse på master- og kandidatniveau. 2. Gennem studiet arbejder den studerende med 1. forskellige positioner (elever, forældre, lærere, ledelse m.fl.) og med at anlægge relevante perspektiver i analysen af lærerfaglige temaer og problemstillinger samt identificere mulige dilemmaer og modsætningsforhold i professionsudøvelsen eller i rammerne herfor, 2. at opsøge, afgrænse, tilegne sig og vurdere viden med relevans for lærerarbejdet, herunder opsøge og reflektere over ny viden, såvel forsknings- som udviklings- og erfaringsbaseret, 3. at beskrive, planlægge, gennemføre og evaluere undersøgelser i og af lærer- og skolepraksis, 4. beherskelse af forskellige tilgange til at beskrive, analysere og vurdere undervisnings- og anden praksis i skolen, 5. demonstration af evne til at sammentænke og anvende faglig og pædagogisk viden under brug af systematisk argumentation og videnskabelig metode, 6. det videnskabeligt undersøgende sprog, det klare, modtagerrettede sprog og det korrekte sprog og 7. mundtlig formidling, det vil sige evnen til at etablere en fokuseret dialog om bacheloropgavens problemstilling. 53

54 Professionsbachelorprojektet på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform Professionsbachelorprojektet udarbejdes i tilknytning til et af den studerendes igangværende eller afsluttede linjefag. Projektet er en fagligt funderet undersøgelse af en lærerfaglig problemstilling hvor den studerende inddrager færdigheder og viden erhvervet i praktik såvel som anden praksis, samt anvender de involverede fags begreber, teorier og metoder. Den studerende udarbejder opgaven individuelt og vejledes af to undervisere fra henholdsvis den studerendes valgte linjefag samt de pædagogiske fag. Professionsbachelorprojektet har et omfang på sider. Eventuelle bilag må højst udgøre 10 sider. Til hver årgang vil der blive udarbejdet et særskilt materiale med vejledninger og redegørelser for det aktuelle forløb. Organiseringen af professionsbachelorprojektet tilstræber at tilgodese muligheden for at inddrage praktikperioden på 4. årgang til egentligt undersøgelsesarbejde. Prøve Fagets årsværk/ects 0,17 ÅV/10,2 ECTS Type Mundtlig, individuel prøve. Form Samtale med 2 eksaminatorer. Den mundtlige prøve tager sit udgangspunkt i det afleverede professionsbachelorprojekt. Varighed ved mundtlig 45 minutter. prøve (inkl. votering) Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår den studerendes selvvalgte litteratur. Afleveret professionsbachelorprojekt. Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Der gives en samlet vurdering af det skriftlige professionsbachelorprojekt og den mundtlige prøve. Ved bedømmelsen skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne. Ekstern censur. 54

55 16 Fagenes indhold og prøve Linjefag obligatoriske 1,2 årsværk Dansk fællesforløb Fagets identitet Kernen i danskfaget i læreruddannelsen er arbejdet med dansk sprog og tekster. Den studerende skal i arbejdet med de basale kulturteknikker og metoder til at fortolke og producere tekster opnå kompetence til at undervise i og udvikle faget i skolen. I faget indgår undervisning af elever med dansk som modersmål og elever med dansk som andetsprog. Linjefaget skal som færdighedsfag, dannelsesfag og kulturformidlende fag bidrage til den studerendes faglige, fagdidaktiske og personlige udvikling i et dansk og internationalt perspektiv. Dansk fællesforløb I fællesforløbet introduceres den studerende til alle fagets grundlæggende videns- og færdighedsområder. Der arbejdes med den studerendes egen udtryksfærdighed i forskellige genrer og medier. Eksempler på undervisning hentes især fra skolens mellemtrin (4.-6. kl.) til belysning af generelle, faglige og fagdidaktiske emner. Mål Målet med arbejdet i fagets fællesforløb er, at den studerende opnår følgende grundlæggende lærerfaglige kompetencer, der kvalificerer til fordybelse i specialiseringsforløbet: 1. Analysere og fortolke sprog og tekster i forskellige genrer og i forskellige medier på et reflekteret metodegrundlag. 2. Beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning. 3. Planlægge, gennemføre og evaluere danskundervisning på baggrund af analyse af bestemmelser for faget. 4. Anvende viden om faget i et historisk perspektiv og beskrive det i et fremtidigt udviklingsperspektiv. 5. Anvende danskfagets videnskabelige discipliner og forskningsresultater med tilknytning til undervisning i faget dansk af elever med dansk som modersmål og af elever med dansk som andetsprog. 6. Kommunikere sikkert, hensigtsmæssigt og kreativt på korrekt dansk i forskellige genrer og forskellige medier. 7. Anvende it til kommunikation og videnssøgning. 8. Anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i dansk og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: 55

56 1. Kundskaber og færdigheder med relevans for danskundervisning vedrørende erkendelses- og arbejdsformer, børns læring, betydningen af læringsmiljø, herunder undervisningsformer, arbejdsformer, materialer, lærebøger og fysiske rammer. 2. Vejledning i forskellige typer undervisning i dansk og i forhold til børns udvikling. 3. Evaluering af undervisning og læreprocesser i danskundervisning. 4. Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning i dansk. 5. Kundskab om og færdighed i at forholde sig analyserende til danskfagets begrundelse, formål og indhold i et historisk og nutidigt perspektiv. 6. Kundskab om læringsteorier og metoder til undervisning i mundtlighed, læsning, skrivning og skriftlig udtryksfærdighed samt undervisning i fiktion og ikke-fiktion i forskellige medier. 7. Færdighed i planlægning, valg, anvendelse og vurdering af materiale og metoder til undervisning i mundtlighed, læsning, skrivning, litteratur og medier. 8. Færdighed i observation, dokumentation, analyse og vurdering af undervisning i dansk med inddragelse af teori. 9. Kundskab om børns sproglige udvikling og læreren som sproglig vejleder i tale- og skriftsprog og i andre udtryksformer. 10. Evaluering i dansk som udviklings- og læringsredskab. 11. Nabosprogsdidaktik. 12. It som fagrelateret anvendelses- og læringsområde. 13. Andetsprogsdidaktik og dansk som dannelsesfag i den kulturelt mangfoldige skole. Det talte sprog tale og lytte 1. Retorikkens mundtlige genrer (mundtlighed i samtale, samarbejde og diskussion). 2. Den studerendes egen formidling og oplæsning. 3. Børns talesproglige udvikling, herunder tosprogethed. 4. Samspillet mellem tale- og skriftsprog. Det skrevne sprog læse og skrive 1. Den studerendes egne læse- og udtryksfærdigheder. 2. Forskellige læse- og skriveteknikker og -strategier bestemt af formål, medie og genre. 3. Læsning og tekstanalyse. 4. Børns skriftsprogudvikling og samspillet mellem skrive- og læseudvikling. 5. De basale håndskriftformer på papir og tavle samt tekstbehandling på computer. Sprog, sprogbeskrivelse og -vurdering 1. Grundlæggende kundskaber om det danske sprogs bygning, brug, historie og variation som modersmål og andetsprog. 2. Begreber og metoder fra kommunikationsteori, tekstlingvistik og pragmatik, fonetik og ortografi, semantik, grammatik og sprogsociologi. 3. Kundskab om nabosprog. 4. Færdighed i analyse af sprogbrug, sprogets funktion og virkemidler. Litteratur og medietekster 1. Grundlæggende kundskaber om teorier, begreber og metoder til beskrivelse, analyse og vurdering af litteratur og medietekster. 2. Færdighed i analyse og fortolkning af tekster i forskellige genrer og medier ud fra bevidst valg af teori og metode. 56

57 3. Kundskab om forskellige tekster på dansk, norsk og svensk, oversat litteratur samt ældre og nyere fiktion og ikke-fiktion for børn og voksne. 4. Kundskab om litteratur- og medieteori, tekst- og genrehistorie. Indholdsbeskrivelse og prøveform Indholdsbeskrivelse af dansk, fællesforløb, samt prøvebestemmelser er sammenhængende med indhold og prøvebestemmelser for begge specialiseringsforløb. Se under et af specialiseringsforløbene for nærmere beskrivelse nedenfor. Dansk aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin I specialiseringsforløbet vendt mod begynder- og mellemtrinnet arbejdes med en fordybelse i de danskfaglige kundskabs- og færdighedsområder, der især udvikler kompetencer knyttet til læreropgaver i danskundervisningen i klasse. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til 1. at analysere og vurdere sprog og tekster til klasse i forskellige genrer og i forskellige medier på et reflekteret metodegrundlag, 2. at beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning, læring og dannelsesprocesser i klasse, 3. at overføre analytiske kompetencer fra et område til et andet, arbejde tværfagligt og kunne kombinere viden og kunnen fra danskfagets og de pædagogiske fags områder, 4. at planlægge, gennemføre og vurdere en differentieret danskundervisning i klasse, 5. at finde, vurdere og udarbejde undervisningsmidler og -materialer, herunder it-baserede, 6. at beskrive anvendelseskriterier for et bredt spektrum af evalueringsformer til løbende og afsluttende evaluering, 7. at evaluere og reflektere over undervisning i klasse, identificere udviklingsbehov og beskrive dem, 8. at analysere bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn, 9. at formulere og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder med inddragelse af forskningsresultater, der relaterer til undervisning i klasse, 10. at formidle undervisning og lede arbejdet i klassen i klasse med anvendelse af et hensigtsmæssigt sprog, 11. at samarbejde med kolleger og andre om danskundervisningen og dens rammer i mundtlig og skriftlig form, 12. at anvende it til kommunikation og vidensdeling og 13. at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i dansk og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af danskundervisning i klasse. 57

58 I arbejdet indgår: 1. Børns udvikling på forskellige alderstrin. 2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin. 3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin. 4. Evaluering af undervisning og læreprocesser. 5. Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning. 6. Læsning og skrivning i skolestart og på mellemtrin. 7. Faglig læsning. 8. Fortælling og drama, oplæsning og formidling. 9. Udtale og stavning. 10. Håndskrivning og skrivning på computer. 11. Udtryksfærdighed i forskellige medier. 12. Sprogudvikling og sproglig vejledning. 13. Sproglig bevidsthed og sprognormer. 14. Forståelse af norsk og svensk. 15. Dansk som andetsprog. 16. Børnelitteratur. 17. Litteraturundervisning og kanon. 18. Billedanalyse. 19. Filmgenrer og computerspil. 20. Genre- og mediekendskab. 21. It i danskundervisningen. 22. Dansk i tværfaglige sammenhænge. 23. Undervisningsdifferentiering og specialundervisning og it som understøttende og kompenserende værktøj. 24. Evalueringsformer i danskundervisningen. Dansk på Læreruddannelserne Metropol, fællesforløb og specialisering I & II Indholdsbeskrivelse og prøveform Faget orienterer sig både mod fagets forskning i sprog, litteratur, læsning, retorik og medier, og mod fagets didaktik i litteratur-, sprog-, medie-, læse- og skrivepædagogikken. Centralt i faget står arbejdet med dansk sprog og litteratur på dansk. Fællesforløb og aldersspecialisering I og II Både på 1. og 2. år arbejdes der med alle danskfagets områder i forelæsninger, mundtlige og skriftlige øvelser, gruppearbejder med fremlæggelser, tre skriftlige indstillingsopgaver (i alt seks) samt samtaler og diskussioner på holdet. Fællesdelen har fokus på sprog- og tekstlære og de studerendes egne sproglige færdigheder. På 2. år er der fokus på aldersspecialiseret sprog- og tekstpædagogik. Inden for læsning vægter specialisering I især læseindlæring, mens specialisering II har særlig vægt på videregående læsning. Både I og II arbejder med afkodning, sprogforståelse i læsning, faglig læsning, læsevaner og med læseevaluering. Tilsvarende har I og II vægt på hhv. børne- og ungdomslitteratur, mens begge arbejder med ældre og nyere voksenlitteratur og litteraturhistorie. 58

59 Indstillingsopgaver Hvert af de to år udarbejdes tre opgaver, der stilles og bedømmes af danskunderviseren. Den ene opgave på 1. år er Formidlingsopgaven, hvor praktikgrupperne bruger it-mediet til et eksempel på formidling af et selvvalgt emne inden for sprog- og/eller tekstlære. Emnet skal godkendes af dansklæreren. En anden af de tre opgaver på 1. år er Timeprøven, som er individuel og skriftlig og prøver den studerende i grammatisk analyse, i retskrivning og i fonetisk transskription. De øvrige indstillingsopgaver på 1. og 2. år fastlægges efter aftale mellem underviseren og holdet. Opgaverne kan efter aftale besvares enten skriftligt eller i form af fremlæggelse samt individuelt eller gruppevis (maks. tre studerende pr. gruppe). Ved skriftlig, individuel besvarelse må opgaverne fylde maks. 5 normalsider, ved gruppebesvarelse maks. 10 normalsider. Pædagogisk integreret element Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med danskfagets forskellige dele. Både på 1. og på 2. år arbejdes med lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og læring med særligt henblik på faget dansk. På 1. år lægges vægten på klasseledelse. På 2. år lægges vægten på læreprocesser. Planlægningen af det pædagogisk integrerede element tager udgangspunkt i, om linjefaget retter sig mod aldersspecialisering I eller II. På 1. år arbejdes med: Klasseledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Lærerens kommunikation med eleverne Elevernes samspil, bl.a. i relation til deres alder og forudsætninger Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Metodologi i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i observations- og iagttagelsesmetoder På 2. år arbejdes med: Læring, bl.a. i forhold til aldersgruppen Den enkelte elevs forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering Evaluering af elevernes læring Samarbejde med elever, forældre, kolleger og ressourcepersoner Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Metodologi og videnskabsteoretisk refleksion i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i logbog Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i dansk, hverken i fællesforløb eller aldersspecialiseringsforløb. Prøve Der udarbejdes en samlet redegørelse for de læste primære og sekundære tekster. Af redegørelsen skal det fremgå, hvilke tekster der er læst på henholdsvis fælles- og specialiseringsdelen. De læste tekster skal samlet set, dvs. for de to år, dække indholdsområderne således: 1. Litteratur og medietekster: 15 litterære værker af større omfang og eksempler på tekster inden for andre medier. Et værk kan være en samling af kortere tekster. Der opgives sekundærtekster svarende til normalsider. 59

60 2. Sprog og kommunikation: Eksempler på mundtlige og skriftlige tekster i forskellige genrer og sekundærtekster svarende til normalsider. 3. Læsning og skrivning: Eksempler på læsetekster beregnet for enten klasse eller klasse afhængig af linjefagspecialisering. Herudover læses sekundærtekster svarende til normalsider. 60

61 Delprøve Fagets årsværk/ects Type Form Varighed Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning 0,6 ÅV/36 ECTS Skriftlig, individuel hjemmeopgave. Maks. 10 sider. Fælles for alle danskhold på årgangen. Fem dage. Udleveres mandag kl. 9, afleveres fredag kl. 12. Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag efter fællesforløb som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Opfyldelse af mødepligten. Tre godkendte indstillingsopgaver. Bedømmes bestået/ikke bestået. Intern censur ved underviseren. Afsluttende prøve dansk specialiseringsforløb begynder- og mellemtrin (I) samt mellem- og sluttrin (II) Fagets årsværk/ects 0,6 ÅV/36 ECTS Type Form Varighed ved mundtlig prøve inkl. votering Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning Én centralt stillet skriftlig, individuel prøve. Én lokalt stillet mundtlig, individuel prøve. Skriftlig Individuel prøve stillet af Undervisningsministeriet. Mundtlig Individuel prøve, spørgsmål tildelt ved lodtrækning blandt 10 kendte spørgsmål. Besvarelse på baggrund af forberedelsestid. Skriftlig 6 timers prøve, hvor forberedelsesmateriale udleveres 24 timer før. Selve opgaven udleveres ved prøvens begyndelse. Mundtlig Der gives 1 dags forberedelsestid efter lodtrækning, efterfulgt af 45 min. prøvetid. Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Den studerendes skriftlige hhv. mundtlige formuleringsevne. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag efter specialiseringsforløb som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Bestået prøve efter fællesforløbet. Godkendelse af tre indstillingsopgaver på specialiseringsdelen. Der gives to karakterer efter 7-trins-skalaen, en for den skriftlige og en for den mundtlige prøve. Ekstern censur. 61

62 Dansk aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin I specialiseringsforløbet vendt mod mellem- og sluttrinnet arbejdes der med en fordybelse i de danskfaglige kundskabs- og færdighedsområder, der især udvikler kompetencer, der knytter sig til læreropgaver i danskundervisningen i klasse. Mål Målet er, at den lærerstuderende opnår følgende lærerfaglige kompetencer 1. analysere og vurdere sprog og tekster til klasse i forskellige genrer og i forskellige medier på et reflekteret metodegrundlag, 2. beskrive, analysere og vurdere eksempler på danskundervisning, læring og dannelsesprocesser i klasse, 3. overføre analytiske kompetencer fra et område til et andet, arbejde tværfagligt og kunne kombinere viden og kunnen fra danskfagets og de pædagogiske fags områder, 4. planlægge, gennemføre og vurdere en differentieret danskundervisning i klasse, 5. finde, vurdere og udarbejde undervisningsmidler og -materialer, herunder it-baserede, 6. beskrive anvendelseskriterier for et bredt spektrum af evalueringsformer til både løbende og afsluttende evaluering, 7. evaluere og reflektere over undervisning i klasse, identificere udviklingsbehov og beskrive dem, 8. analysere bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn, 9. formulere og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder med inddragelse af forskningsresultater, der relaterer til undervisning i klasse, 10. formidle undervisning og lede arbejdet i klassen i klasse med anvendelse af et hensigtsmæssigt sprog, 11. samarbejde med kolleger og andre om danskundervisningen og dens rammer i mundtlig og skriftlig form, 12. anvende it til kommunikation og vidensdeling og 13. anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning i dansk og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af danskundervisning i klasse. I arbejdet indgår kundskaber og færdigheder vedrørende: 1. Børns udvikling på forskellige alderstrin. 2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin. 3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin. 4. Evaluering af undervisning og læreprocesser. 5. Færdighed i planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning. 6. Mundtlig udtryksfærdighed i fortælling, dramatisering, debat og argumentation. 7. Læsepædagogik og tekstanalyse. 62

63 8. Oplæsning og læsemåder, der er afpasset læseformål, genre og medie. 9. Faglig læsning. 10. Håndskrift og skrivning på computer. 11. Skriftlig udtryksfærdighed og sproglig vejledning. 12. Udtryksfærdighed i forskellige medier, disponering, redigering og layout, på papir og skærm. 13. Sproglig bevidsthed, sprogets historie og sprognormer. 14. Nabosprog og nordisk kulturfællesskab. 15. Dansk som andetsprog. 16. Genre- og mediekendskab. 17. Ungdomslitteratur. 18. Historisk læsning. 19. Litteraturundervisning og kanon. 20. Billed- film-, tv-genrer og computerspil. 21. Aviser og andre faktatekster. 22. Dansk i tværfaglige sammenhænge. 23. Undervisningsdifferentiering, specialundervisning og it som understøttende og kompenserende værktøj. 24. Folkeskolens afgangsprøve i dansk og andre evalueringsformer. Dansk på Læreruddannelserne Metropol, fællesforløb og specialisering I & II Indholdsbeskrivelse og prøveform Faget orienterer sig både mod fagets forskning i sprog, litteratur, læsning, retorik og medier, og mod fagets didaktik i litteratur-, sprog-, medie-, læse- og skrivepædagogikken. Centralt i faget står arbejdet med dansk sprog og litteratur på dansk. Fællesforløb og aldersspecialisering I og II Både på 1. og 2. år arbejdes der med alle danskfagets områder i forelæsninger, mundtlige og skriftlige øvelser, gruppearbejder med fremlæggelser, tre skriftlige indstillingsopgaver (i alt seks) samt samtaler og diskussioner på holdet. Fællesdelen har fokus på sprog- og tekstlære og de studerendes egne sproglige færdigheder. På 2. år er der fokus på aldersspecialiseret sprog- og tekstpædagogik. Inden for læsning vægter specialisering I især læseindlæring, mens specialisering II har særlig vægt på videregående læsning. Både I og II arbejder med afkodning, sprogforståelse i læsning, faglig læsning, læsevaner og med læseevaluering. Tilsvarende har I og II vægt på hhv. børne- og ungdomslitteratur, mens begge arbejder med ældre og nyere voksenlitteratur og litteraturhistorie. Indstillingsopgaver Hvert af de to år udarbejdes tre opgaver, der stilles og bedømmes af danskunderviseren. Den ene opgave på 1. år er Formidlingsopgaven, hvor praktikgrupperne bruger it-mediet til et eksempel på formidling af et selvvalgt emne inden for sprog- og/eller tekstlære. Emnet skal godkendes af dansklæreren. En anden af de tre opgaver på 1. år er Timeprøven, som er individuel og skriftlig og prøver den studerende i grammatisk analyse, i retskrivning og i fonetisk transskription. De øvrige indstillingsopgaver på 1. og 2. år fastlægges efter aftale mellem underviseren og holdet. Opgaverne kan efter aftale besvares enten skriftligt eller i form af fremlæggelse samt individuelt eller gruppevis (maks. tre studerende pr. gruppe). Ved skriftlig, individuel besvarelse må opgaverne fylde maks. 5 normalsider, ved gruppebesvarelse maks. 10 normalsider. 63

64 Pædagogisk integreret element Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med danskfagets forskellige dele. Både på 1. og på 2. år arbejdes med lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og læring med særligt henblik på faget dansk. På 1. år lægges vægten på klasseledelse. På 2. år lægges vægten på læreprocesser. Planlægningen af det pædagogisk integrerede element tager udgangspunkt i, om linjefaget retter sig mod aldersspecialisering I eller II. På 1. år arbejdes med: Klasseledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Lærerens kommunikation med eleverne Elevernes samspil, bl.a. i relation til deres alder og forudsætninger Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Metodologi i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i observations- og iagttagelsesmetoder På 2. år arbejdes med: Læring, bl.a. i forhold til aldersgruppen Den enkelte elevs forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering Evaluering af elevernes læring Samarbejde med elever, forældre, kolleger og ressourcepersoner Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Metodologi og videnskabsteoretisk refleksion i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i logbog Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i dansk, hverken i fællesforløb eller aldersspecialiseringsforløb. Prøve Der udarbejdes en samlet redegørelse for de læste primære og sekundære tekster. Af redegørelsen skal det fremgå, hvilke tekster der er læst på henholdsvis fælles- og specialiseringsdelen. De læste tekster skal samlet set, dvs. for de to år, dække indholdsområderne således: 1. Litteratur og medietekster: 15 litterære værker af større omfang og eksempler på tekster inden for andre medier. Et værk kan være en samling af kortere tekster. Der opgives sekundærtekster svarende til normalsider. 2. Sprog og kommunikation: Eksempler på mundtlige og skriftlige tekster i forskellige genrer og sekundærtekster svarende til normalsider. 3. Læsning og skrivning: Eksempler på læsetekster beregnet for enten klasse eller klasse afhængig af linjefagspecialisering. Herudover læses sekundærtekster svarende til normalsider. Delprøve Fagets årsværk/ects Type Form 0,6 ÅV/36 ECTS Skriftlig, individuel hjemmeopgave. Maks. 10 sider. Fælles for alle danskhold på årgangen. 64

65 Varighed Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning Fem dage. Udleveres mandag kl. 9, afleveres fredag kl. 12. Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag efter fællesforløb som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Opfyldelse af mødepligten. Tre godkendte indstillingsopgaver. Bedømmes bestået/ikke bestået. Intern censur ved underviseren. Afsluttende prøve dansk specialiseringsforløb begynder- og mellemtrin (I) samt mellem- og sluttrin (II) Fagets årsværk/ects 0,6 ÅV/36 ECTS Type Én centralt stillet skriftlig, individuel prøve. Én lokalt stillet mundtlig, individuel prøve. Form Skriftlig Individuel prøve stillet af Undervisningsministeriet. Mundtlig Individuel prøve, spørgsmål tildelt ved lodtrækning blandt 10 kendte spørgsmål. Besvarelse på baggrund af forberedelsestid. Varighed ved mundtlig prøve inkl. votering Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning Skriftlig 6 timers prøve, hvor forberedelsesmateriale udleveres 24 timer før. Selve opgaven udleveres ved prøvens begyndelse. Mundtlig Der gives 1 dags forberedelsestid efter lodtrækning, efterfulgt af 45 min. prøvetid. Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Den studerendes skriftlige hhv. mundtlige formuleringsevne. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag efter fællesforløb som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Bestået prøve efter fællesforløbet. Godkendelse af tre indstillingsopgaver på specialiseringsdelen. Der gives to karakterer efter 7-trins-skalaen, en for den skriftlige og en for den mundtlige prøve. Ekstern censur. 65

66 Engelsk (forsøg) Fagets identitet Kernen i faget engelsk udgøres af sprog og kultur i et fremmedsprogligt perspektiv, hvor sprogbrugeren og sprogundervisningen står i centrum. Engelsk linjefag i læreruddannelsen består af arbejde med engelskfagets didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige engelsksprogede tekster og engelskfagets kulturelle dimension. Som det største sprogfag i folkeskolen, i læreruddannelsen og i internationale sammenhænge har engelskfaget en særlig forpligtelse til at arbejde med sproglig og kulturel bevidsthed. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i engelsk samt til at deltage i udvikling af faget. Med henblik herpå må den studerende tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for faget, herunder kommunikativ kompetence samt fagets didaktik og metoder. Den studerende opnår kompetence inden for følgende områder 1. beherskelse af talesprog og skriftligt udtryk til undervisningsbrug, til eget brug og til brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige og fagdidaktiske debat, 2. sproglig bevidsthed, viden om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at beskrive og analysere sprog, 3. viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng og 4. viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden. Den færdiguddannede lærer skal være i stand til at foretage analyse og prioritering af den store stofmængde, som er givet af sprogets og fagets internationale omfang og status. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Fagdidaktik Indholdet er: 1. Beskrivelse og vurdering af undervisningsindhold, -metoder og -materialer. 2. Progression, differentiering og evaluering samt lærerens funktion som sproglig vejleder. 3. Teori og forskning til refleksion over og udvikling af (egen) praksis. 4. Aktivitetstyper og organiseringsformer, der udvikler sprog- og kommunikationsfærdighed, motivation for faget og selvstændig læring. 5. Teorier om og forskning inden for sprogtilegnelse og sprogundervisningsmetoder, herunder viden om forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse. 6. Kommunikativ kompetence i et undervisningsperspektiv, herunder kommunikationsstrategier og viden om ordforrådstilegnelse. 7. Skriftlig og mundtlig formidling af engelskfagets stof- og undervisningsområder samt af planer for og analyse af undervisning, læring, mål og evaluering; dialog med forældre, med elever og med kolleger på nationalt og internationalt plan. 66

67 8. Viden om faget i både et historisk perspektiv og et udviklingsperspektiv; analyse af og overvejelser om bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn. 9. Engelskfaget i tværgående emner og problemstillinger samt i internationalt samarbejde. 10. Muligheder for samspil mellem de pædagogiske fag og engelskfaget. 2. Sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence Indholdet er: 1. Semantik, fonetik, ordforråd, ortografi, grammatik, tekstlingvistik, pragmatik samt kommunikationsanalyse. 2. Beskrivelse og analyse af et varieret udvalg af tekster, herunder lyd og billede, med særligt henblik på bevidstgørelse om sprogbrug, genre, stillag og tekstopbygning. 3. Det engelske sprogs opbygning og anvendelse med henblik på arbejdet med autentiske og elevproducerede tekster samt med henblik på beskrivelse, analyse og vurdering af elevsprog. 4. Sociale og regionale sprogvarianter; det engelske sprogs historie, udbredelse og funktion som internationalt sprog. 5. Engelsk i skrift og tale inden for forskellige genrer, til eget brug, til undervisningsbrug samt til brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige debat. 6. Hjælpemidler til sprogundervisningen, herunder hvordan it kan kvalificere tilegnelsesprocesser inden for mundtlig/skriftlig sprogproduktion og evaluering. 3. Litteratur, kultur og samfund Indholdet er: 1. Kriterier for valg og anvendelse af et bredt udvalg af tekster, herunder film, billeder og elektroniske tekster, til elever i forskellige aldersgrupper og med forskellige behov. 2. Tekster på engelsk, der behandler emner af universel og global karakter samt tekster om engelsktalende lande, der belyser kultur- og samfundsforhold. 3. Tematisk, litterært og sprogligt tekstarbejde. 4. Læsning på fremmedsprog, genreforståelse, litteraturpædagogik og praktisk-musiske arbejdsformer. 5. Udvælgelse og bearbejdning af materiale fra medierne og i relation hertil brug af forskellige arbejdsmetoder og it-færdigheder. 6. Interkulturel kompetence samt engelsk brugt som internationalt sprog ved kulturmøder. 7. Arbejde med kultur og sprog i forhold til autentiske sproglige oplevelser, f.eks. i forbindelse med studieophold, studieture, praktik i udlandet, personlige og/eller virtuelle kontakter. Fagets tilrettelæggelse Faget tilrettelægges med en første- og en andendel, hvor førstedelen afsluttes med en intern prøve. Den interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål: 1. Beherskelse af mundtligt og skriftligt sprog til personlig brug. 2. Grundlæggende færdighed i at beskrive og analysere sprog. 3. Grundlæggende tekstkompetence samt viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden. 4. Grundlæggende viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng. 67

68 Engelsk på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform Linjefaget engelsk består af en række studieforløb med afsæt i fagets CKF er hvor fagdidaktik er en gennemgående faktor i et professionsorienteret perspektiv. Undervisningen organiseres i studieforløb som tager afsæt i sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence eller i litteratur, kultur og samfund eller begge. De studerende tilegner sig selvstændigt eller i samarbejde med andre fagets kerneområder. Som led i den studerendes kompetenceudvikling arbejdes der teoretisk og praktisk med varierende undervisningsformer og aktivitetstyper, der er relevante for fremmedsprogsundervisningen, i.e. holdundervisning, par- og gruppearbejde og undervisning af medstuderende. Forskning, udviklingsarbejde og øvrige undersøgelser inddrages i det omfang, det er relevant, ligesom der til stadighed relateres til folkeskolens praksis. Informationsteknologi søges generelt inddraget som pædagogisk værktøj. Informations- og kommunikationsteknologi inddrages dels i forbindelse med holdets interne kommunikation, dels i forbindelse med udfærdigelse og fremlæggelse af studieprodukter. Praktikken I forbindelse med praktikken på 1. og 2. årgang arbejdes der primært med indsamling af praktiske erfaringer for områder, der er behandlet teoretisk i undervisningen, og der fokuseres på indsamling og analyse af elevsprog og -produkter, som gøres til genstand for faglige og fagdidaktiske refleksioner. Desuden tilegner den studerende sig de teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke i rollen i overgangen fra nysgerrig deltager til kvalificeret medspiller. Pædagogisk integreret element Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med engelskfagets forskellige dele. Både på 1. og på 2. år arbejdes med lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og læring. På 1. år lægges vægten på klasseledelse. På 2. år lægges vægten på læreprocesser. På 1. år arbejdes med: Klasseledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Lærerens kommunikation med eleverne Elevernes samspil Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Metodologi i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i observations- og iagttagelsesmetoder På 2. år arbejdes med: Læring, bl.a. i forhold til aldersgruppen Den enkelte elevs forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering Evaluering af elevernes læring Samarbejde med elever, forældre, kolleger og ressourcepersoner Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Metodologi og videnskabsteoretisk refleksion i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i logbog 68

69 Deltagelsespligt Fra linjefagets start anlægges en working portfolio, der er med til at dokumentere og reflektere over den studerendes sproglige, faglige og didaktiske progression. Portfolioen, der er en systematisk samling af udvalgte og begrundede arbejder samt refleksioner over den enkeltes arbejdsprocesser og progression, danner to gange i linjefagsforløbet udgangspunkt for en studiesamtale med underviseren, der munder ud i en formulering af en individuel målsætning for en given periode. Undervejs i linjefagsforløbet afleveres i alt 8 studieprodukter som præsenteres for holdets øvrige deltagere. I det første studieår afleveres 4 studieprodukter, som skal have et omfang af ca. 5 sider. Et af studieprodukterne på 1. år er Formidlingsopgaven, hvor praktikgrupperne bruger it-mediet til et eksempel på formidling af et selvvalgt emne. Studieprodukterne kan udarbejdes parvis eller i grupper à tre. Hvis der er to studerende er omfanget på 6 sider og hvis der er 3 studerende i en gruppe er omfanget 6,5 sider. I det andet studieår afleveres ligeledes 4 studieprodukter, som kan udarbejdes parvis eller i grupper à tre. Omfanget skal være min. 10 sider. Hvis der er to studerende, er omfanget 12 sider, og hvis der er tre studerende, er omfanget 13 sider. Disse studieprodukter, eller dele heraf, danner udgangspunkt for lodtrækningen i forbindelse med den afsluttende prøve efter andet år. I linjefagsforløbet indgår en studierejse. Studerende, der ikke deltager i studierejsen, udarbejder et skriftligt produkt eller en mundtlig fremlæggelse om et givent emne efter aftale med underviseren. Delprøve Fagets årsværk/ects 0,6 ÅV/36 ECTS Type Skriftlig, individuel hjemmeopgave. Form Maks. 5 sider. Fælles for alle engelskhold på årgangen. Varighed tre dage. Udleveres dag 1 kl. 9, afleveres dag 3 kl. 12. Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag efter fællesforløb som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Opfyldelse af mødepligten. Fire godkendte indstillingsopgaver/studieprodukter á min. 5 sider. Godkendt portfolio. Bedømmes bestået/ikke bestået. Intern censur ved underviseren. 69

70 Afsluttende prøve Fagets årsværk/ects Type Form Varighed ved mundtlig prøve inkl. votering Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning 0,6 ÅV/36 ECTS Én centralt stillet skriftlig, individuel prøve. Én lokalt stillet mundtlig, individuel prøve. Skriftlig Individuel prøve stillet af Undervisningsministeriet. Mundtlig Individuel prøve der består af to dele. Prøven foregår på engelsk. Del 1: sproglig analyse, hvor der trækkes lod mellem mindst 4 tekster udvalgt af underviseren. Hertil er forberedelsestid. Del 2: Samtale på baggrund af skriftlig opgave på maks. 5 sider på baggrund af lodtrækning mellem de godkendte fire studieprodukter/indstillingsopgaver. Opgaven afleveres en uge efter lodtrækningen. Skriftlig 6 timers prøve, hvor forberedelsesmateriale udleveres 24 timer før. Selve opgaven udleveres ved prøvens begyndelse. Mundtlig 45 min. forberedelsestid, efterfulgt af 45 min. prøvetid. Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Bestået delprøve. Godkendelse af fire indstillingsopgaver/studieprodukter. Der gives to karakterer efter 7-trinsskalaen, en for den skriftlige og en for den mundtlige prøve. Den skriftlige opgave indgår ikke i bedømmelsen ved mundtlig prøve. Ved bedømmelsen af den skriftlige opgave bliver der ud over det faglige indhold også lagt vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne på engelsk. Ekstern censur. 70

71 Fysik/kemi og natur/teknik - Naturfagligt fællesforløb (forsøg) Forløbets identitet Det naturfaglige fællesforløb består af en fællesdel (36 ECTS-point), som giver undervisningskompetence i natur/teknik samt en specialiseringsdel (36 ECTS-point) i enten biologi, fysik/kemi eller geografi. Natur/teknik omhandler natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår samt menneskets samspil med naturen i den nære og fjerne omverden, som er relevant for natur/teknikundervisningen i skolen. Undervisningen i natur/teknik integrerer fag, fagdidaktik, læringsteori og undervisningsmetoder som en forudsætning for en kreativ og engagerende undervisning i faget natur/teknik samt i naturfaglige temaer for elever på skolens yngste og mellemste klassetrin Centralt i faget står det praktisk/eksperimenterende og undersøgende arbejde. Fællesdelen har fokus på natur/teknik og naturfagsundervisningens fælles stofområder, videnskabsteoretiske og - historiske tilgange, naturfagenes begrundelse og rolle i samfundet og i skolen. Naturfagenes indbyrdes sammenhæng og samspil gennem skoleforløbet og samspillet med andre af skolens fag er ligeledes et centralt perspektiv. Mål Målet er, at den studerende udvikler kompetencer til 1. at forestå en almendannende natur/teknikundervisning, der kombinerer viden fra naturvidenskabernes og teknologiens historie med den overordnede samfundsudvikling i sin undervisning. 2. at kunne demonstrere en bred og punktvis dyb faglig indsigt indenfor natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår og menneskets samspil med naturen med særlig relevans for skolefaget natur/teknik. 3. at kunne forholde sig til interessekonflikter i samspillet mellem menneske, teknologi og natur og perspektivere i forhold til forskellige natursyn og etiske spørgsmål. 4. at kunne formidle og anvende naturfaglige arbejdsmetoder og tankegange, der er tilpasset elevernes udviklingstrin og faglige standpunkt. 5. at varetage en varieret undervisning i natur/teknik for alle elever samt medvirke til udvikling af faget i folkeskolen, så eleverne fastholder og udvikler deres interesse og engagement for naturfagene. 6. at udvikle elevers naturfaglige erkendelse, lyst til udforskning, fortrolighed med og glæde ved at færdes i naturen. 7. at målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere natur/teknikundervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, og på baggrund af viden om progression. 8. at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske, psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis. 71

72 Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktiske elementer Indholdet er: 1. formidling af naturfag i folkeskolen inden for rammerne af naturfaglig almendannelse. 2. skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. 3. viden om hvordan hverdagsbegreber og hverdagssprog på hensigtsmæssig måde kan udvikles til faglige begreber med tilhørende fagsprog. 4. det praktisk/eksperimenterende arbejde i undervisningen, herunder sikkerhedsbestemmelser om ansvar, praktisk arbejde, laboratorieindretning, brandbekæmpelse samt grundlæggende førstehjælp. 5. kriterier for stofudvælgelse til brug for analyse, vurdering og udvikling af undervisningsmidler. 6. opstilling af faglige mål for elevers læring indeholdende en faglig progression med udgangspunkt i fagets bestemmelser. 7. planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af natur/teknik undervisning, der indeholder overvejelser over progression og tager hensyn til den enkeltes elevs kognitive, affektive og sociale baggrund for naturfaglig læring. 8. evaluering af undervisning og forskellige evalueringsformer rettet mod såvel den enkeltelte elev som hele klassen, så evaluering bliver en naturlig integreret del af undervisningen. 9. viden om hvordan der kan gennemføres en undervisning, som bygger på iagttagelser, teoretiske refleksioner, aktuelle begivenheder, undersøgende praktisk og eksperimenterende arbejde i laboratoriet og i den omgivende natur. 10. nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder i naturfagsdidaktik, herunder børns og unges interesse for naturfagene nationalt og internationalt. 11. viden om hvordan omverdenen og uformelle læringsmiljøer kan inddrages i den naturfaglige undervisning. Faglige elementer Indholdet er viden om: 1. naturfaglige fænomener, stoffer, materialer, levende organismer, vejret og teknologi, som børn møder i omverdenen. 2. stofkredsløb, energistrømme, økologi og klima som centrale sammenhænge. 3. kroppen og dens funktioner, samt menneskets sundhed i relation til livsstil, levevilkår og livskvalitet. 4. viden om teorier om universets, Jordens og livets opståen og udvikling og forskellige verdensbilleder. 5. naturfagenes grundfortællinger/paradigmer samt centrale elementer af naturvidenskabernes og teknologiens historie og idegrundlag. 6. færdigheder i at anvende naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder herunder praktisk/ eksperimenterende arbejde med enkelt udstyr på skolen, i laboratoriet og lokalområdet samt at bygge og designe enkle konstruktioner. 7. Indsigt i naturgivne og menneskeskabte forhold, som har indflydelse på menneskers og andre levende organismers levevilkår og livsbetingelser i den nære og fjerne omverden. 8. ressourcer, teknologi, produktion og miljø og de interessemodsætninger, der knytter sig til naturog samfundsudviklingen. 9. viden om og brug af relevante kilder, kort, opslagsværker, bestemmelsesnøgler og informationsteknologi. 72

73 Forsøgsordningens specialiseringsdel: Den studerende vælger frit mellem linjefagene biologi, geografi og fysik/kemi. For fysik/kemi: De eksisterende mål, centrale kundskabs- og færdighedsområder og eksamen for specialiseringsforløbet i fysik/kemi i bekendtgørelse nr. 219 af 12. marts 2007 er gældende uden ændringer. For biologi og geografi: De eksisterende mål, centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) og eksamen for fagene er gældende med følgende tilføjelser i de centrale kundskabs- og færdighedsområder, som stammer fra de obligatoriske linjefags samarbejde med det pædagogiske element (6 ECTS-point i fællesforløbet og 6 ECTS-point i hvert af specialiseringsforløbene): Fagdidaktik (tilføjelse): 1. Børns udvikling på forskellige alderstrin. 2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særlig henblik på forskellige alderstrin. 3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer elev med særlig henblik på forskellige alderstrin. Eksamen De nuværende regler for eksamen er gældende. Dog afslutter den studerende det naturfaglige fællesforløb med to eksterne eksamener efter fællesdelen (36 ECTS-point) som giver undervisningskompetence i natur/teknik og efter specialiseringsdelen (36 ECTS-point) i enten biologi, fysik/kemi eller geografi. Natur/teknik og fysik/kemi - Naturfagligt fællesforløb på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform Der gives mulighed for delvis sammenlæsning med natur/teknik (36 ECTS). Se studieordningen for natur/teknik. Faget løber over to studieår, hvoraf det første afsluttes med en individuel skriftlig opgave på baggrund af et oplæg fra fagets undervisere. Opgavens godkendelse er en forudsætning for indstilling til eksamen. På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i samarbejde mellem lærere og de studerende. Internationale og nationale perspektiver på naturvidenskab og fagdidaktik indgår i såvel praktisk som teoretisk arbejde. Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb. Undervisningens indhold er organiseret i 4 fagdidaktiske temaer. Hvert tema vil omfatte faglig teori, praktisk arbejde samt fagdidaktik. Der vil i alle temaer indgå eksemplarisk valgt indhold, der 73

74 kan beskrives i en progression i forhold til folkeskolens natur/teknik-undervisning fra 1. til 6. klasse. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, oplæg ved studerende og gruppearbejde. Desuden indgår et antal ekskursioner og studiebesøg. Undervisningen varetages af lærerne i naturfaggruppen i fællesskab og i samarbejde med holdets øvrige undervisere. De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre praktisk/eksperimentelle aktiviteter på egen hånd, ligesom de selvstændigt skal planlægge og udføre feltarbejde, herunder opsamling og bearbejdning af data. Undervisningen tilrettelægges så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog. Informationsteknologi benyttes i forbindelse med dataopsamling og -registrering, præsentation af eksperimentelle resultater og som fremlæggelsesredskab, bl.a. i tilknytning til formidlingsopgaven. Den studerende skal gennemføre et obligatorisk sikkerhedskursus for lovligt at kunne arbejde i et naturfagslokale, samt som forudsætning for at kunne gå til eksamen. Studieprodukter Den studerende udarbejder 4 opgaver én pr. tema - á 10 normalsider. Opgavernes skal godkendes af en af holdets undervisere. Opgaverne skal samlet demonstrere bredden i faget. 1. opgave: Undervisningsforløb til 3.-4.klasse. Fokus på naturfaglig arbejdsmetode i undervisningspraksis. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. 2. opgave: Undervisningsforløb til klasse. Fokus på progression til naturfag i overygningen. Opgaven udarbejdes individuelt. 3. opgave: Undervisningsforløb til klasse. Fokus på afdækning af forforstelse med inddragelse af elevernes hverdagsopfattelser og erfaringer. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. 4. opgave: Undervisningsforløb til 3.-4.klasse. Fokus på undervisning i uformelle læringsrum. Opgaven udarbejdes individuelt. Opgaverne afleveres senest 14 dage efter afslutningen af det pågældende tema. Fagets samspil med praktikken Den studerende skal gennem praktikken 1. tilegne sig viden om og færdigheder i at arbejde praktisk/eksperimenterende i undervisningen. 2. tilegne sig viden om elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog og hverdagsforestillinger samt udviklingen mod det mere præcise fagsprog og egentlige fagbegreber. 3. gøre sig erfaringer med klasseledelse i såvel formelle som uformelle læringsrum. Pædagogisk integreret element Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med naturfagenes forskellige dele. Både på 1. og på 2. år arbejdes med lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og læring med særligt henblik på de pågældende naturfag. På 1. år lægges vægten på klasseledelse. På 2. år lægges vægten på læreprocesser. Planlægningen af det pædagogisk integrerede element tager udgangspunkt i, om linjefaget retter sig mod aldersspecialisering I eller II. 74

75 På 1. år arbejdes med: Klasseledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Lærerens kommunikation med eleverne Elevernes samspil Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Metodologi i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i observations- og iagttagelsesmetoder På 2. år arbejdes med: Læring, bl.a. i forhold til aldersgruppen Den enkelte elevs forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering Evaluering af elevernes læring Samarbejde med elever, forældre, kolleger og ressourcepersoner Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Metodologi og videnskabsteoretisk refleksion i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i logbog Deltagelsespligt Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem aktiv deltagelse i undervisningen, ekskursioner og studiebesøg. Desuden omfatter deltagelsespligten at den studerende har arbejdet eksperimentelt og teoretisk med faget. Studerende der ikke har opfyldt deres deltagelsespligt udfører en selvstændig 10 siders opgave, som skal godkendes af underviseren og efter retningslinjer fastsat af underviseren. Rapporten skal afleveres til frist fastsat af underviseren. De 4 indstillingsopgaver skal afleveres senest 14 dage efter afslutningen af hvert af de fagdidaktiske temaer og godkendes af underviseren. Holdets undervisere vurderer i samarbejde om den enkelte studerende opfylder linjefagets deltagelsespligt. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i naturfagligt fællesforløb. 75

76 Prøve Fagets årsværk/ects Type Form Varighed Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning 0,6 ÅV/36 ECTS Praktisk/mundtlig, individuel prøve. Prøven er delt i 2 prøver. 1. Prøve: Sker ved lodtrækning blandt de fire rapporter. Den studerende skal vise repræsentative forsøg fra undervisningsforløbet i rapporten, og forholde sig didaktisk og naturfagligt til indholdet i undervisningsforløbet (ca. 30 min). 2. Prøve Kendt lodtrukkent spørgsmål inden for CKF. Ingen forberedelsestid (ca. 10 min.). Der gives to timers forberedelse til første delprøve. Ingen forberedelse til anden delprøve. Selve prøven varer 45 min. Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold godkendte rapporter. 2. Gennemført og godkendt sikkerhedskursus. Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur. 76

77 Matematik fællesforløb Fagets identitet Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved samspillet mellem matematiske kompetencer, matematikundervisningens didaktik og matematikundervisningens praksis i skolen. Fagets historie, fagets rolle som kulturbærer og fagets anvendelser er en vigtig del af fagets identitet som undervisningsfag. Faget bidrager med opmærksomhed på nuværende og fremtidige muligheder og begrænsninger i en højteknologisk og globaliseret verden. Mål Målet er, at den studerende opnår 1. kompetence til at redegøre for dybde og sammenhæng mellem folkeskolefagets stofområder på mellemtrinnet og de dele af videnskabsfaget matematik, der støtter lærervirksomheden på dette område, 2. kompetence til at spørge og svare i, med og om matematik, dvs. følge og bedømme forskellige typer af matematiske ræsonnementer; udvikle og gennemføre matematisk argumentation, herunder beviser; have erfaringer med induktiv og deduktiv arbejdsmetode i matematik; kunne vælge strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer, samt kunne afgrænse, strukturere, matematisere, fortolke og kritisere i forbindelse med matematisk modellering, 3. kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer; knytte forbindelse mellem hverdagssprog og fagsprog; afkode, oversætte og behandle symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken, samt anvende og vurdere it i en faglig og pædagogisk sammenhæng, 4. kompetence til at kunne sætte sig ind i, analysere og vurdere rammer og bestemmelser for faget matematik nationalt og lokalt samt udforme og begrunde lærings- og undervisningsmål, 5. kompetence til at kunne begrunde, planlægge og gennemføre matematikundervisning i samspil med eleverne; finde, bedømme og udvikle undervisningsmidler til matematikundervisning samt motivere og inspirere elever til engagement i matematisk aktivitet, 6. kompetence til at kunne afdække, vurdere og karakterisere elevernes matematikfaglige udbytte og kompetencer; være fortrolig med et bredt udvalg af redskaber til evaluering i matematik med kendskab til validitet og reliabilitet, samt afdække elevers læringsstrategier og holdninger til matematikfaget med henblik på progression og differentiering i undervisningen, 7. kompetence til at kunne kommunikere og samarbejde med kolleger og med personer uden for skolen, f.eks. forældre, administration og myndigheder om sagsforhold knyttet til matematikundervisning, 8. kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk indsigt og fagdidaktisk kompetence bl.a. gennem refleksion over egen undervisning og identifikation af udviklingsbehov og 9. kompetence til at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, psykologiske og pædagogiske teorier med henblik på at håndtere matematikundervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: 77

78 1. Børns læring, erkendelses- og arbejdsformer, betydningen af læringsmiljø, herunder undervisningsformer, arbejdsformer, materialer og fysiske rammer. 2. Vejledning i forskellige typer undervisning og i forhold til børns udvikling. 3. Planlægning, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning og evaluering af læreprocesser. 1. Fagdidaktik Indholdet er: 1. Kundskab om og færdighed i at forholde sig analyserende til matematikfagets begrundelse, formål og indhold i et historisk og nutidigt perspektiv. 2. Rammer og bestemmelser for matematikundervisningen nationalt og lokalt. 3. Udformning af og begrundelse for lærings- og undervisningsmål. 4. Begrundelse, planlægning og gennemførelse af matematikundervisning i samspil med eleverne. 5. Udarbejdelse, vurdering og udvikling af undervisningsmaterialer til matematik. 6. It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget matematik. 7. Afdækning, vurdering og karakteristik af elevers matematikfaglige udbytte og kompetencer med forskellige evalueringsredskaber. 8. Elevers læringsstrategier og holdninger til matematikfaget med henblik på progression og differentiering i matematikundervisning, motivation og inspiration af elever til matematisk aktivitet. 9. Forholdet mellem hverdagssprog og matematikkens fagsprog. 10. Matematik i anvendelse, herunder tværfaglig undervisning. 11. Resultater af relevant forskning og udviklingsarbejde i læreruddannelsesfaget og skolefaget. 12. Matematikvanskeligheder. 13. Arbejds- og organisationsformer knyttet til aldersgruppen. 14. Matematikundervisning for tosprogede. 2. Fagområder begrundet i skolens fagområder Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse inden for følgende matematiske stofområder og deres stofdidaktik begrundet i klassetrin: 1. Tal, herunder talmængder, talsystemer, talbegrebets udvikling og elementær talteori. 2. Algebra, herunder ligninger, ligningssystemer og uligheder, variable, algebraiske omskrivninger og reduktioner. 3. Funktioner, herunder indledende arbejde med forskellige former for vækst. 4. Geometri, herunder euklidisk geometri, analytisk geometri samt forskellige tegneformer. 5. Sandsynlighed, statistisk og kombinatorisk, herunder simulering af stokastiske situationer. 6. Statistik, herunder indsamling, beregning og repræsentation af data i tabeller og diagrammer samt vurdering af statistiske data. Arbejdet med fagområderne omfatter: 1. Induktive og deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder forskellige typer af matematisk ræsonnement og bevisførelse. 2. Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer. 3. Arbejde med og vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer. 4. Afkodning, oversættelse og behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. 5. Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning og kritik ved matematisk modellering. 78

79 Matematik på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform Fagdidaktisk indhold De fagdidaktiske elementer omkring den studerendes arbejde med at tilrettelægge, gennemføre og evaluere praktikforløb, sker med udgangspunkt i studieordningens beskrivelse af praktikken og matematik CKF ens punkter om fagdidaktik. Kommunikative kompetencer Gennem hele undervisningsforløbet vægtes udviklingen af den studerendes kommunikative kompetence. Dette sker med henblik på udvikling af den anvendte terminologi inden for videnskaberne matematik og matematikdidaktik, således at den studerende får mulighed for at udtrykke sig såvel mundtligt som skriftligt om matematiske situationer såvel i og om faget. Fagets perspektivering Undervisningsindholdet omfatter nationale og internationale undersøgelsesresultater og de af disse afstedkomne problemstillinger, som belyses ud fra en forskningsmæssig tilgang. It It behandles ud fra et funktionelt perspektiv, gennem introduktion til den palet af programmer der er tilgængelige og gennem anvendelse af nettet som et undervisningsredskab. Den studerende skal tilegne sig de tekniske kompetencer, der er nødvendige for at kunne anvende it i faglige sammenhænge. Undervisningens tilrettelæggelse og deltagelsespligt Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, hvor den studerende skal vise sin studieaktivitet ved at aflevere to obligatoriske skriftlige opgaver, der har fokus på faglige og fagdidaktiske emner samt integrerer formidlingsopgavens elementer. Den ene af disse opgaver udarbejdes individuelt. På de enkelte hold kan yderligere opgaver stilles. Desuden skal den studerende mindst give én mundtlig fremlæggelse i undervisningsforløbet. Udover mødepligten er den studerende forpligtet på at deltage aktivt i de undervisningssamtaler, der er en løbende del af undervisningen. Pædagogisk integreret element Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med matematik. På 1. år lægges vægten på børn udvikling, klasseledelse og læreprocesser. Der arbejdes med: Klasseledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Forskellige forståelser af børns udvikling Lærerens kommunikation med eleverne It som didaktisk redskab i forbindelse med forberedelse og udførelse af undervisning Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning med særligt henblik på lærerens praksis Metodologi i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i observations- og iagttagelsesmetoder 79

80 Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i matematik fællesforløb. Delprøve Fagets årsværk/ects Type Form Varighed Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning 0,6 ÅV/36 ECTS Skriftlig, individuel hjemmeopgave. Lodtrækning blandt mindst fire mulige problemstillinger der er dækkende for undervisningen og rummer både et fagligt og et fagdidaktisk område. Maks. 10 sider (ekskl. bilag). Fælles for alle matematikhold på årgangen. 5 dage. Udleveres mandag kl. 9.00, afleveres fredag kl Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Opfyldelse af mødepligten. To godkendte obligatoriske opgaver. Opgaverne stilles og afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Én mundtlig fremlæggelse. Bedømmes bestået/ikke bestået. Underviser bedømmer. Intern censur. 80

81 Matematik aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin Der arbejdes videre med de indholdsområder, der især udvikler kompetence knyttet til begynder- og mellemtrin. Mål Målet er, at den studerende opnår 1. kompetence til at redegøre for dybde og sammenhæng mellem folkeskolefagets stofområder på begynder- og mellemtrin og dele af videnskabsfaget matematik, 2. kompetence til at spørge og svare i, med og om matematik, 3. kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer, herunder it, 4. kompetence til at kunne sætte sig ind i, analysere og vurdere rammer og bestemmelser for faget matematik, 5. kompetence til at kunne begrunde, planlægge og gennemføre matematikundervisning i samspil med eleverne, 6. kompetence til at kunne afdække, vurdere og karakterisere elevernes matematikfaglige udbytte og kompetencer, 7. kompetence til at kunne kommunikere og samarbejde med kolleger og med personer uden for skolen, 8. kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk og fagdidaktisk indsigt og 9. kompetence til at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesdel arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af matematikundervisning på begynder- og mellemtrin. I arbejdet indgår: 1. Børns udvikling på begynder- og mellemtrin. 2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin. 3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin. 4. Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning. 5. Indlæringsvanskeligheder i matematik. 6. Arbejds- og organisationsformer knyttet til aldersgruppen. 7. Matematikundervisning for tosprogede. Fagområder begrundet i skolens fagområder Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse inden for følgende matematiske stofområder og deres stofdidaktik begrundet i skolens matematikundervisning på klassetrin: 81

82 1. Tal, herunder grundlæggende talforståelse og forskellige regnealgoritmer. 2. Algebra, indledende arbejde med variable, herunder induktive løsningsmetoder til ligninger. 3. Funktioner, herunder tabellægning, grafisk aflæsning, funktionssammenhænge udtrykt i dagligsproget og it-værktøjer. 4. Geometri, herunder polygoner, symmetrier, mønstre samt måling og beregning. 5. Sandsynlighed, herunder statistisk sandsynlighed, analyse af sandsynlighed i spil for børn samt tællemodeller og chancetræer. 6. Statistik, herunder deskriptiv statistik og databearbejdning med it. Arbejdet med fagområderne omfatter: 1. Induktive og deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder forskellige typer af matematisk ræsonnement og bevisførelse. 2. Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer. 3. Arbejde med og vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer. 4. Afkodning, oversættelse og behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. 5. Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning og kritik ved matematisk modellering. Matematik aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform De studerende skal i undervisningsforløbet arbejde med børns udvikling af matematik som et sprog til opstilling og behandling af problemer i hverdagslivet såvel som uddannelseslivet. Undervisningen indebærer anvendelse af hjælpemidler i form af konkrete materialer og it der anvendes i en undersøgende og eksperimenterende undervisning med henblik på at de studerende kan gennemføre sin egen undervisning baseret på disse elementer. Kortlægningen af elevers udvikling af matematiske begreber vil være en central del af undervisningen med henblik på at kunne gennemføre en løbende evaluering og efterleve princippet om undervisningsdifferentiering. Tilrettelæggelse af undervisning der tilgodeser elever med særlige behov, særlige forudsætninger og tosprogede elever inddrages. Et perspektiv i undervisningen vil være samarbejdsrelationer omkring skole-hjem med henblik på inddragelse af forældre til børn på begynder- og mellemtrinnet som en vigtig samarbejdspartner. Generelle læringsteorier om børns udvikling af matematiske begreber knyttes specielt til grundskolens CKF-områder på begynder- og mellemtrin. Matematikkens æstetiske sider og historiske betydning, samt matematikkens samspil med andre fag inddrages overalt hvor det er muligt i undervisningen De studerende skal udvikle kritisk analytisk holdning til grundskolens undervisningsmaterialer og Fælles Mål med henblik på at kunne fortolke og udvikle faget. 82

83 Undervisningens tilrettelæggelse og deltagelsespligt Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, hvor den studerende skal vise sin studieaktivitet ved at aflevere to obligatoriske skriftlige opgaver omhandlende såvel faglige som fagdidaktiske problemstillinger. Den ene af disse opgaver udarbejdes individuelt. På de enkelte hold kan yderligere opgaver stilles. Desuden skal den studerende mindst give én mundtlig fremlæggelse i undervisningsforløbet. Deltagelsespligten udmønter sig yderligere ved at den studerende er forpligtet på at deltage aktivt i de undervisningssamtaler, der er en løbende del af undervisningen. Pædagogisk integreret element Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med matematik. På 2. år lægges vægten på læringsvanskeligheder og samarbejdsrelationer. Planlægningen af det pædagogisk integrerede element tager udgangspunkt i, om linjefaget retter sig mod aldersspecialisering I eller II. Der arbejdes med: Læring bl.a. i forhold til aldersgruppen, herunder læringsvanskeligheder Den enkelte elevs forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering Elevernes samspil, bl.a. i relation til deres alder og forudsætninger Evaluering af elevernes læring Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning med særligt henblik på egen praksis Metodologi og videnskabsteoretisk refleksion i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i logbog" Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i matematik aldersspecialisering, begynder-/mellemtrin. 83

84 Prøve Fagets årsværk/ects Type Form Varighed ved mundtlig prøve inklusiv votering 0,6 ÅV/36 ECTS Én centralt stillet skriftlig, individuel opgave. Én lokalt stillet mundtlig, individuel prøve. Skriftlig Individuel prøve stillet af Undervisningsministeriet. Mundtlig Individuel prøve. Problemstillinger tildelt ved lodtrækning mellem mindst fire mulige. Besvarelse på baggrund af forberedelsestid. Skriftlig 6-timers prøve med forberedelsesmateriale der udleveres 48 timer før. Mundtlig 45 minutters prøvetid. Problemstillingen trækkes i forvejen og bekendtgøres senest tre hverdage før prøven. Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning Bestået prøve efter fællesforløbet. To godkendte obligatoriske opgaver. Én mundtlig fremlæggelse. Opgaverne stilles, og afleveringsfrist fastsættes, af underviseren. Der gives 2 karakter efter 7-trins-skalaen, én for den skriftlige og én for den mundtlige prøve. Ekstern censur. 84

85 Matematik aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin Der arbejdes videre med de fagdidaktiske indholdsområder fra fællesforløbet med særligt henblik på mellem- og sluttrin. Mål Målet er, at den studerende opnår 1. kompetence til at redegøre for dybde og sammenhæng mellem folkeskolefagets stofområder på mellem- og sluttrin og dele af videnskabsfaget matematik, 2. kompetence til at spørge og svare i, med og om matematik, 3. kompetence til at forstå og betjene sig af hensigtsmæssige repræsentationsformer, herunder it, 4. kompetence til at kunne sætte sig ind i, analysere og vurdere rammer og bestemmelser for faget matematik, 5. kompetence til at kunne begrunde, planlægge og gennemføre matematikundervisning i samspil med eleverne, 6. kompetence til at kunne afdække, vurdere og karakterisere elevernes matematikfaglige udbytte og kompetencer, 7. kompetence til at kunne kommunikere og samarbejde med kolleger og med personer uden for skolen, 8. kompetence til at kunne videreudvikle egen matematisk og fagdidaktisk indsigt og 9. kompetence til at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske med henblik på at håndtere matematikundervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Fagdidaktik Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagets fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af matematikundervisning på mellem- og sluttrin. I arbejdet indgår: 1. Børns udvikling på skolens mellem- og sluttrin. 2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin. 3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer-elev med særligt henblik på forskellige alderstrin. 4. Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning. 5. Indlæringsvanskeligheder i matematik. 6. Arbejds- og organisationsformer knyttet til aldersgruppen. 7. Matematikundervisning for tosprogede. 8. Folkeskolens afgangsprøver i matematik. 2. Fagområder begrundet i skolens fagområder Indholdet er aldersspecifik faglig fordybelse ind for følgende matematiske stofområder og deres stofdidaktik begrundet i skolens matematikundervisning på klassetrin: 85

86 1. Tal, herunder talteori, talteoriens anvendelse i digitale koder. 2. Algebra, herunder regneregler for potenser og rødder og for reduktion og løsning af ligninger, ligningssystemer og uligheder samt matematisk modellering. 3. Funktioner, herunder analyse af forskellige former for vækst. 4. Geometri, herunder analytisk geometri, parameterfremstillinger og trigonometri. 5. Sandsynlighed, herunder kombinatorik og forskellige eksempler på sandsynlighedsfordelinger. 6. Statistik, herunder testteori. Arbejdet med fagområderne omfatter: 1. Induktive og deduktive arbejdsmetoder i matematik, herunder aksiomatisk opbygning af en matematisk teori samt forskellige typer af matematisk ræsonnement og bevisførelse. 2. Strategier og værktøjer til formulering og løsning af matematiske problemer. 3. Arbejde med og vurdering af hensigtsmæssige repræsentationsformer. 4. Afkodning, oversættelse og behandling af symbolholdige udsagn med bevidsthed om den særlige rolle, effektiv symbolbehandling spiller i matematikken. 5. Afgrænsning, strukturering, matematisering, fortolkning og kritik ved matematisk modellering. Matematik aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform De studerende skal i undervisningsforløbet arbejde med børns udvikling af matematik som et sprog til opstilling og behandling af problemer i hverdagslivet såvel som uddannelseslivet. Undervisningen indebærer anvendelse af hjælpemidler i form af konkrete materialer og it der anvendes i en undersøgende og eksperimenterende undervisning med henblik på at de studerende kan gennemføre sin egen undervisning baseret på disse elementer. Kortlægningen af elevers udvikling af matematiske begreber vil være en central del af undervisningen med henblik på at kunne gennemføre en løbende evaluering og efterleve princippet om undervisningsdifferentiering. Tilrettelæggelse af undervisning der tilgodeser elever med særlige behov, særlige forudsætninger og tosprogede elever inddrages. Et perspektiv i undervisningen vil være samarbejdsrelationer omkring skole-hjem med henblik på inddragelse af forældre til børn på mellem- og sluttrinnet som en vigtig samarbejdspartner. Generelle læringsteorier om børns udvikling af matematiske begreber knyttes specielt til grundskolens CKF-områder på mellem- og sluttrin. Matematikkens æstetiske sider og historiske betydning, samt matematikkens samspil med andre fag inddrages overalt hvor det er muligt i undervisningen. De studerende skal udvikle kritisk analytisk holdning til grundskolens undervisningsmaterialer og Fælles Mål med henblik på at kunne fortolke og udvikle faget. Undervisningens tilrettelæggelse og deltagelsespligt Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, hvor den studerende skal vise sin studieaktivitet ved at aflevere to obligatoriske skriftlige opgaver omhandlende såvel faglige som 86

87 fagdidaktiske problemstillinger. Den ene af disse opgaver udarbejdes individuelt. På de enkelte hold kan yderligere opgaver stilles. Desuden skal den studerende mindst give én mundtlig fremlæggelse i undervisningsforløbet. Deltagelsespligten udmønter sig yderligere ved at den studerende er forpligtet på at deltage aktivt i de undervisningssamtaler, der er en løbende del af undervisningen. Pædagogisk integreret element Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med matematik. På 2. år lægges vægten på læringsvanskeligheder og samarbejdsrelationer. Planlægningen af det pædagogisk integrerede element tager udgangspunkt i, om linjefaget retter sig mod aldersspecialisering I eller II. Der arbejdes med: Læring bl.a. i forhold til aldersgruppen, herunder læringsvanskeligheder Den enkelte elevs forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering Elevernes samspil, bl.a. i relation til deres alder og forudsætninger Evaluering af elevernes læring Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning med særligt henblik på egen praksis Metodologi og videnskabsteoretisk refleksion i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i logbog" Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i matematik aldersspecialisering, mellem-/sluttrin. 87

88 Prøve Fagets årsværk/ects Type Form Varighed ved mundtlig prøve inklusiv votering 0,6 ÅV/36 ECTS Én centralt stillet skriftlig, individuel opgave. Én lokalt stillet mundtlig, individuel prøve. Skriftlig Individuel prøve stillet af Undervisningsministeriet. Mundtlig Individuel prøve. Problemstillinger tildelt ved lodtrækning mellem mindst fire mulige. Besvarelse på baggrund af forberedelsestid. Skriftlig 6-timers prøve med forberedelsesmateriale der udleveres 48 timer før. Mundtlig 45 minutters prøvetid. Problemstillingen trækkes i forvejen og bekendtgøres senest tre hverdage før prøven. Grundlag for bedømmelse Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning Bestået prøve efter fællesforløbet. To godkendte obligatoriske opgaver. Én mundtlig fremlæggelse. Opgaverne stilles, og afleveringsfrist fastsættes, af underviseren. Der gives 2 karakter efter 7-trins-skalaen, én for den skriftlige og én for den mundtlige prøve. Ekstern censur. 88

89 17 Fagenes indhold og prøve Linjefag ikkeobligatoriske 1,2 årsværk Engelsk Fagets identitet Kernen i faget engelsk udgøres af sprog og kultur i et fremmedsprogligt perspektiv, hvor sprogbrugeren og sprogundervisningen står i centrum. Engelsk linjefag i læreruddannelsen består af arbejde med engelskfagets didaktik, engelsk sprog og sprogbrug, forskellige engelsksprogede tekster og engelskfagets kulturelle dimension. Som det største sprogfag i folkeskolen, i læreruddannelsen og i internationale sammenhænge har engelskfaget en særlig forpligtelse til at arbejde med sproglig og kulturel bevidsthed. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i engelsk samt til at deltage i udvikling af faget. Med henblik herpå må den studerende tilegne sig kundskaber og færdigheder inden for faget, herunder kommunikativ kompetence samt fagets didaktik og metoder. Den studerende opnår kompetence inden for følgende områder 1. beherskelse af talesprog og skriftligt udtryk til undervisningsbrug, til eget brug og til brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige og fagdidaktiske debat, 2. sproglig bevidsthed, viden om sprogtilegnelse, sprog og sprogbrug samt færdighed i at beskrive og analysere sprog, 3. viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng og 4. viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden. Den færdiguddannede lærer skal være i stand til at foretage analyse og prioritering af den store stofmængde, som er givet af sprogets og fagets internationale omfang og status. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Fagdidaktik Indholdet er: 1. Beskrivelse og vurdering af undervisningsindhold, -metoder og -materialer. 2. Progression, differentiering og evaluering samt lærerens funktion som sproglig vejleder. 3. Teori og forskning til refleksion over og udvikling af (egen) praksis. 4. Aktivitetstyper og organiseringsformer, der udvikler sprog- og kommunikationsfærdighed, motivation for faget og selvstændig læring. 5. Teorier om og forskning inden for sprogtilegnelse og sprogundervisningsmetoder, herunder viden om forholdet mellem modersmåls-, andetsprogs- og fremmedsprogstilegnelse. 6. Kommunikativ kompetence i et undervisningsperspektiv, herunder kommunikationsstrategier og viden om ordforrådstilegnelse. 89

90 7. Skriftlig og mundtlig formidling af engelskfagets stof- og undervisningsområder samt af planer for og analyse af undervisning, læring, mål og evaluering; dialog med forældre, med elever og med kolleger på nationalt og internationalt plan. 8. Viden om faget i både et historisk perspektiv og et udviklingsperspektiv; analyse af og overvejelser om bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn. 9. Engelskfaget i tværgående emner og problemstillinger samt i internationalt samarbejde. 10. Muligheder for samspil mellem de pædagogiske fag og engelskfaget. 2. Sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence Indholdet er: 1. Semantik, fonetik, ordforråd, ortografi, grammatik, tekstlingvistik, pragmatik samt kommunikationsanalyse. 2. Beskrivelse og analyse af et varieret udvalg af tekster, herunder lyd og billede, med særligt henblik på bevidstgørelse om sprogbrug, genre, stillag og tekstopbygning. 3. Det engelske sprogs opbygning og anvendelse med henblik på arbejdet med autentiske og elevproducerede tekster samt med henblik på beskrivelse, analyse og vurdering af elevsprog. 4. Sociale og regionale sprogvarianter; det engelske sprogs historie, udbredelse og funktion som internationalt sprog. 5. Engelsk i skrift og tale inden for forskellige genrer, til eget brug, til undervisningsbrug samt til brug for deltagelse i den nationale og internationale faglige debat. 6. Hjælpemidler til sprogundervisningen, herunder hvordan it kan kvalificere tilegnelsesprocesser inden for mundtlig/skriftlig sprogproduktion og evaluering. 3. Litteratur, kultur og samfund Indholdet er: 1. Kriterier for valg og anvendelse af et bredt udvalg af tekster, herunder film, billeder og elektroniske tekster, til elever i forskellige aldersgrupper og med forskellige behov. 2. Tekster på engelsk, der behandler emner af universel og global karakter samt tekster om engelsktalende lande, der belyser kultur- og samfundsforhold. 3. Tematisk, litterært og sprogligt tekstarbejde. 4. Læsning på fremmedsprog, genreforståelse, litteraturpædagogik og praktisk-musiske arbejdsformer. 5. Udvælgelse og bearbejdning af materiale fra medierne og i relation hertil brug af forskellige arbejdsmetoder og it-færdigheder. 6. Interkulturel kompetence samt engelsk brugt som internationalt sprog ved kulturmøder. 7. Arbejde med kultur og sprog i forhold til autentiske sproglige oplevelser, f.eks. i forbindelse med studieophold, studieture, praktik i udlandet, personlige og/eller virtuelle kontakter. Fagets tilrettelæggelse Faget tilrettelægges med en første- og en andendel, hvor førstedelen afsluttes med en intern prøve. Den interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål: 1. Beherskelse af mundtligt og skriftligt sprog til personlig brug. 2. Grundlæggende færdighed i at beskrive og analysere sprog. 3. Grundlæggende tekstkompetence samt viden om kultur- og samfundsforhold i den engelsktalende verden. 90

91 4. Grundlæggende viden om interkulturel kommunikation og kulturforståelse og anvendelsen heraf i undervisningssammenhæng. Engelsk på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform Linjefaget engelsk består af en række studieforløb med afsæt i fagets CKF er hvor fagdidaktik er en gennemgående faktor i et professionsorienteret perspektiv. Undervisningen organiseres i studieforløb som tager afsæt i sprog, sprogbrug og kommunikativ kompetence eller i litteratur, kultur og samfund eller begge. De studerende tilegner sig selvstændigt eller i samarbejde med andre fagets kerneområder. Som led i den studerendes kompetenceudvikling arbejdes der teoretisk og praktisk med varierende undervisningsformer og aktivitetstyper, der er relevante for fremmedsprogsundervisningen, i.e. holdundervisning, par- og gruppearbejde og undervisning af medstuderende. Forskning, udviklingsarbejde og øvrige undersøgelser inddrages i det omfang, det er relevant, ligesom der til stadighed relateres til folkeskolens praksis. Informationsteknologi søges generelt inddraget som pædagogisk værktøj. Informations- og kommunikationsteknologi inddrages dels i forbindelse med holdets interne kommunikation, dels i forbindelse med udfærdigelse og fremlæggelse af studieprodukter. Fagets samspil med læreruddannelsens øvrige fag Placeret på 3. og 4. årgang har engelskfaget et særligt ansvar i forhold til samarbejdet i forbindelse med almen didaktik, bacheloropgaven og i overgangen fra den studerende som selvstændig initiativtager til reflekteret professionsudøver. Praktikken I forbindelse med praktikken på 3. årgang, arbejdes der primært med indsamling af praktiske erfaringer for områder, der er behandlet teoretisk i undervisningen, I forbindelse med praktikken på 4. årgang fokuseres der i primær grad på indsamling og analyse af elevsprog og -produkter, som gøres til genstand for faglige og fagdidaktiske refleksioner. Desuden tilegner den studerende sig de teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som professionel sproglærer. Deltagelsespligt Fra linjefagets start anlægges en working portfolio, der er med til at dokumentere og reflektere over den studerendes sproglige, faglige og didaktiske progression. Portfolioen, der er en systematisk samling af udvalgte og begrundede arbejder samt refleksioner over den enkeltes arbejdsprocesser og progression, danner to gange i linjefagsforløbet udgangspunkt for en studiesamtale med underviseren, der munder ud i en formulering af en individuel målsætning for en given periode. Undervejs i linjefagsforløbet afleveres i alt 8 studieprodukter som præsenteres for holdets øvrige deltagere. I det første studieår afleveres 4 studieprodukter, som skal have et omfang af ca. 5 sider. Disse kan udarbejdes parvis eller i grupper à tre. Hvis der er to studerende er omfanget på 6 sider og hvis der er 3 studerende i en gruppe er omfanget 6,5 sider. I det andet studieår afleveres ligeledes 4 studieprodukter, som kan udarbejdes parvis eller i grupper à tre. Omfanget skal være min. 10 sider. Hvis der er to studerende, er omfanget 12 sider, og hvis der er tre studerende, er omfanget 13 sider. 91

92 Disse studieprodukter, eller dele heraf, danner udgangspunkt for lodtrækningen i forbindelse med den afsluttende prøve efter andet år. I linjefagsforløbet indgår en studierejse. Studerende, der ikke deltager i studierejsen, udarbejder et skriftligt produkt eller en mundtlig fremlæggelse om et givent emne efter aftale med underviseren. Delprøve Fagets årsværk/ects Type Form Varighed Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning 0,6 ÅV/36 ECTS Skriftlig, individuel hjemmeopgave. Maks. 5 sider. Fælles for alle engelskhold på årgangen. Tre dage. Udleveres dag 1 kl. 9, afleveres dag 3 kl. 12. Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Fire godkendte indstillingsopgaver/studieprodukter á min. 5 sider. Godkendt portfolio Bedømmes bestået/ikke bestået. Intern censur ved underviseren. 92

93 Afsluttende prøve Fagets årsværk/ects Type Form Varighed ved mundtlig prøve inklusiv votering Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning 0,6 ÅV/36 ECTS Én centralt stillet skriftlig, individuel prøve. Én lokalt stillet mundtlig, individuel prøve. Skriftlig Individuel prøve stillet af Undervisningsministeriet. Mundtlig Individuel prøve der består af to dele. Prøven foregår på engelsk. Del 1: sproglig analyse, hvor der trækkes lod mellem mindst 4 tekster udvalgt af underviseren. Hertil er forberedelsestid. Del 2: Samtale på baggrund af skriftlig opgave på maks. 5 sider på baggrund af lodtrækning mellem de godkendte fire studieprodukter/indstillingsopgaver. Opgaven afleveres en uge efter lodtrækningen. Skriftlig 6 timers prøve, hvor forberedelsesmateriale udleveres 24 timer før. Selve opgaven udleveres ved prøvens begyndelse. Mundtlig 45 min. forberedelsestid, efterfulgt af 45 min. prøvetid Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Bestået delprøve. Godkendelse af fire indstillingsopgaver/studieprodukter. Der gives to karakterer efter 7-trins-skalaen, en for den skriftlige og en for den mundtlige prøve. Den skriftlige opgave indgår ikke i bedømmelsen ved mundtlig prøve. Ved bedømmelsen af den skriftlige opgave bliver der ud over det faglige indhold også lagt vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne på engelsk. Ekstern censur. 93

94 Historie Fagets identitet Undervisningen skal sikre, at de studerende erhverver sig viden om og forståelse af, hvordan mennesket gennem tiderne har sikret sin eksistens, påvirket fordelingen af goder, deltaget i dannelsen af fællesskaber og samfund samt opfattet og søgt at påvirke tilværelsens styrende kræfter. Den studerende skal derfor erhverve sig kronologisk forståelse for i en undervisning at kunne beskrive og forklare historiske sammenhænge, der sigter mod at øve eleverne i at bruge historisk viden og forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Det forudsætter, at den studerende kan reflektere over fagets identitet og mål med henblik på at planlægge, gennemføre og evaluere en væsentlig og vedkommende undervisning, der passer til elevernes forudsætninger. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til 1. med udgangspunkt i praksis og anvendelse af didaktisk teori, at analysere og vurdere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder, 2. at overveje og beskrive faglige mål og faglig progression med udgangspunkt i skolefagets bestemmelser og elevernes forskellige forudsætninger, 3. at formulere sig om planer for undervisning og læring, hvor det faglige indhold perspektiveres til elevernes livsverden, 4. at foretage en stofudvælgelse, der passer til elevernes niveau og lade kanonpunkterne indgå i et meningsfyldt samspil med det øvrige stof, 5. ud fra skolefagets indhold og sigte og elevernes niveau og historiekultur at vælge og bruge hensigtsmæssige metoder til at evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udvikling, 6. at tilrettelægge undervisning og læringssituationer, hvor faget funktionelt indgår i tværgående emner og problemstillinger, 7. at være i dialog med elever og forældre i drøftelse af mål og evaluering, 8. at anvende videnskabsfagets teorier og metoder, 9. at erhverve sig faglig viden, historisk overblik, kronologisk forståelse samt indsigt i forskellige måder at frembringe og bruge historie på, 10. at forstå og reflektere over samspil mellem nutidsforståelser, fortidstolkninger og fremtidsforventninger, herunder it s, mediers og konteksters betydning for opfattelser af historiske forklaringer og sammenhænge, 11. at formulere fagligt begrundede problemstillinger og 12. at strukturere egen læring med henblik på at opnå indsigt i og at reflektere over professionsrelevante sammenhænge mellem videnskabsfag, linjefag og skolefag. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: 1. Viden om og indsigt i forskellige historiedidaktiske teorier samt færdighed i at bruge disse i professionsfeltet. 2. Indsigt i teorier om børns og unges læring og læringsforudsætninger med henblik på udvikling af deres forståelse og brug af historie i og uden for skolen, deres forståelse af sammenhænge og kronologi og deres forståelse af at være historieskabte og historiemedskabende. 94

95 3. Færdigheder i at observere og analysere undervisning og elevernes udbytte med brug af relevant teori. 4. Strategier for klasseledelse. 5. Tilrettelæggelse og evaluering, valg af indhold, undervisningsmidler og fremgangsmåder i arbejdet med emner/temaer og med problemstillinger. 6. Brug af it og medier i undervisningen og i elevernes arbejde med disse både som informationskilder og som redskaber til formidling. 7. Undervisningsformer, der tilgodeser varierede erkendelsesformer og måder at lære på, herunder klassesamtale, fortælling, æstetiske læreprocesser, problemløsende projektarbejde, historisk rekonstruktion, udveksling, ekskursioner, museer samt historie- og oplevelsescentre. 8. Bestemmelser for skolefaget historie og deres udmøntning i praksis og skolefagets historie i samspil med samtidens forventninger til fagets kundskabs- og dannelsesmæssige opgaver. 9. Forskellige syn på skolefagets indhold, stoforganisering og form. 10. Nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder vedrørende undervisning og læring i faget, herunder komparative studier og udveksling. 11. Sammenhænge mellem videnskabsfag og elevernes læringsforudsætninger som konstituerende for skolefaget. 12. Skolefagets potentialer for funktionelt at indgå i samarbejde med andre fag. 13. Samspil mellem brug af historie i og uden for skolen. 14. Historiefaglig viden om emner/temaer eksemplarisk fordelt i tid og rum. 15. Kundskaber og færdigheder i anvendelse af centrale teorier, metoder og begreber fra videnskabsfaget. 16. Indsigt i samspil mellem faglig progression, elevernes historiebevidsthed og forudsætninger for at se deres egen historiekultur i et udviklingsperspektiv. 17. Færdighed i at formulere fagligt relevante problemstillinger. 18. Indsigt i brug af kilde- og materialekritik samt forudsætninger for at opstille synteser. 19. Viden om linjefagets udvikling og videnskabsteoretiske placering, herunder forskellige opfattelser af historie. 20. Kendskab til fagets samspil med andre fag og videnskaber. 21. Faglige forudsætninger for reflekteret at vælge eksemplariske emner/temaer. 22. Indsigt i lokale, nationale, regionale og globale emner/temaer fra alle tidsepoker. 23. Indsigt i forskellige tidsregninger og principper for periodisering. 24. Indsigt i samspil mellem kontinuitet og forandring, aktualisering og distancering. 25. Kundskaber om og refleksionskompetence i relation til kulturmøder, køn, etnicitet og social stratifikation. 26. Viden om og forståelse af identitetsarbejde og skiftende fællesskabers rolle i historien. Fagets tilrettelæggelse Faget tilrettelægges med en første- og en andendel, hvor førstedelen afsluttes med en intern prøve. Den interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål: 1. Analyse og vurdering af faglige problemstillinger og handlemuligheder. 2. Beskrivelse af faglige mål og faglig progression. 3. Anvendelse af eksempler fra videnskabsfagets teorier og metoder. 4. Dokumentation af faglig viden, historisk overblik og kronologisk forståelse. Historie på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform Linjefagsforløbet består på førstedelen af fire moduler: 95

96 1. Introduktion til historisk viden, sammenhængsforståelse og kronologi. 2. Introduktion til historisk kildekritik. 3. Lokalhistorie med særlig fokus på brug af byen som læringsrum i en historieundervisning. 4. Danmarkshistorie i grundtræk lange linjer. Modul 3 afsluttes med et kursus i brug af arkivmateriale i undervisningen. Dette kursus, som er obligatorisk, afvikles i samarbejde med Frederiksberg Stadsarkiv. Kurset vil give en indføring i det danske arkivvæsen herunder i særlig grad lokalhistoriske arkiver og stadsarkiver. Opdelt i grupper på maks. fire vil de studerende herefter komme til at arbejde med arkivmateriale dækkende 5-6 emneområder. Dette arbejde skal munde ud i formulering af relevante arbejdsopgaver, som arkivmaterialet kan danne grundlag for ved et besøg med en skoleklasse. Disse arbejdsopgaver præsenteres i en skriftlig opgave (ca. fem sider) og afsluttes med en mundtlig gruppefremlæggelse (40 min min. til kommentarer/spørgsmål). Efter gennemførelsen af kurset udstedes der bevis for tilfredsstillende deltagelse. I slutningen af 1. semester forestår den studerende en mundtlig fremlæggelse af et af læreren godkendt selvvalgt emne (individuelt 30 min./gruppe 40 min.) med afsæt i brug af byen som læringsrum i en historieundervisning. Der udarbejdes hertil en opgave på 5-10 sider. Fremlæggelsen kan foregå i klasserummet, eller i videst muligt omfang i byrummet. I slutningen af 2. semester forestår den studerende en mundtlig fremlæggelse af et af læreren godkendt selvvalgt emne inden for Danmarkshistorie (modul 4). Der udarbejdes hertil en opgave på 5-10 sider. For begge opgaver og fremlæggelser er det muligt at arbejde i gruppe á maks. tre studerende, og opgavernes omfang gælder uanset gruppestørrelse. På linjefagets anden del arbejdes der med udgangspunkt i en række overordnede fælles temaer fordelt i tid og rum. Der arbejdes med minimum fire overordnede temaer på andendelen. Disse tematiske studieforløb fordeler sig overordnet således: 1. Ét tema skal beskæftige sig med Danmarkshistorie i et både stats- og nationshistorisk perspektiv. 2. Ét tema skal beskæftige sig med centrale kapitler i Europas historie set på baggrund af den rådende verdensorden. 3. Ét tema skal være ikke-europæisk, eller inddrage ikke-europæiske forhold. 4. Ét tema skal i særlig grad beskæftige sig med historiedidaktik (placeres i forbindelse med linjefagspraktikken). I henhold til CKF erne kan der tillige tilbydes kortere kursusforløb, historiske ekskursioner i regionen, m.v. En eventuel studierejse planlægges og gennemføres altid som led i arbejdet med et historisk tema. Deltagelsespligt Førstedelen: Der indgår tre obligatoriske mundtlige fremlæggelser på studiets førstedel inden for modulerne 3 og 4. Her knytter to af fremlæggelserne sig til modul 3. Den tredje fremlæggelse til et selvvalgt emne inden for Danmarkshistorie (modul 4). De skal tilsammen styrke den enkelte studerendes sprogfærdighed, samt evne til at gennemføre en struktureret, sammenhængende og dermed forståelig mundtlig fremlæggelse. 96

97 Den studerendes evne til skriftlig fremstilling på et akademisk niveau styrkes gennem udarbejdelsen af i alt tre opgaver på førstedelen (5-10 sider). Typisk som afslutning på det enkelte semesterforløb. Heraf knytter den ene sig til modul 3. Andendelen: Til to af de fire temaforløb på studiets andendel udarbejder den studerende en skriftlig opgave (10-15 sider). I de to øvrige udarbejder den studerende en skriftlig dokumentation/redegørelse (min. 2 maks. 3 sider). For alle fire i emner og problemstillinger godkendt af underviseren. Af hensyn til praktikken på 4. år skal alle opgaver indeholde refleksioner over undervisningsforløb, som dækker folkeskolefagets indholdsområder. Det er muligt at udarbejde de to skriftlige opgaver i grupper á maks. tre studerende, og opgavernes omfang er: én studerende 10 sider, to studerende 13 sider, tre studerende 15 sider. Til de to skriftlige opgaver knytter der sig en obligatorisk, samt tilfredsstillende gennemført mundtlig fremlæggelse (individuelt 30 min./gruppe 40 min.). De fire opgaver på andet studieår udgør tilsammen den studerendes eksamensgrundlag ved den eksterne prøve efter fjerde studieår. Der foretages forhåndslodtrækning. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i historie. Delprøve Fagets årsværk/ects Type Form Varighed Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning 0,6 ÅV/36 ECTS Skriftlig, individuel hjemmeopgave. Maks. 10 sider. Fælles for alle historiehold på årgangen. Fem dage. Udleveres mandag kl. 9, afleveres fredag kl. 12. Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. 1. Et tilfredsstillende gennemført kursusforløb i brug af et lokalhistorisk arkiv i undervisningen (deltagelsesbevis) på grundlag af en skriftlig opgave (ca. 5 sider) samt en mundtlig fremlæggelse. 2. To godkendte, skriftlige indstillingsopgaver (5-10 sider) samt en mundtlig fremlæggelse. Bedømmes bestået/ikke bestået. Intern censur ved underviseren. 97

98 Afsluttende prøve Fagets årsværk/ects Type Form Varighed (inkl. votering) Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning 0,6 ÅV/36 ECTS Mundtlig, individuel prøve. Samtale på baggrund af skriftlig opgave (maks. 5 sider) på baggrund af lodtrækning mellem de 4 godkendte studieprodukter. Opgaven afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelelse om lodtrækningen (primo maj). I prøven inddrages både faglige og fagdidaktiske emner. 45 minutter. Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. 1. Bestået delprøve/linjefagets første del. 2. To skriftlige opgaver på sider om et emne godkendt af underviseren. Afleveres i den endelige version på et tidspunkt fastsat af underviseren. 3. To skriftlige redegørelser (2-3 sider) om emner godkendt af underviseren. 4. To tilfredsstillende gennemførte mundtlige fremlæggelser med udgangspunkt i de skriftlige opgaver. Der gives én karakterer efter 7-trins-skalaen på baggrund af en samlet vurdering af prøven. Den skriftlige opgave indgår i bedømmelsen. Ekstern censur. 98

99 Idræt Fagets identitet Idrætsfagets kerne er undervisning i, om og gennem bevægelse i en tæt kobling mellem praksis og teori. Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem den kropslige, den kulturelle og den didaktiske dimension belyst ud fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Faget bidrager til at fremme den almene sundhed. Mål Idrætsfaget i læreruddannelsen skal give den studerende kompetence til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere samt udvikle en alsidig undervisning i folkeskolen, der giver glæde og lyst til at fastholde gode, livslange idrætsvaner og fremmer almen sundhed i et dannelsesmæssigt perspektiv. Den studerende skal tilegne sig kompetence i 1. alsidige kropslige og idrætslige færdigheder, herunder idræt som sport, leg, motion, æstetiske bevægelsesaktiviteter og aktiviteter i naturen, 2. at anvende egne og andres oplevelser, iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet i idræt i pædagogisk og didaktisk sammenhæng, 3. at anvende viden om og forståelse af humanbiologisk og humanistisk idrætsteori i relation til børn og unges fysiske udvikling, aktivitet og sundhed, 4. at foretage løbende evalueringer af klassens og den enkelte elevs faglige, kropslige og almene udvikling og herudfra udvikle læseplaner inden for gældende og fremtidige rammer, 5. at analysere, vurdere og anvende relevant fagdidaktisk, sundhedsmæssig og idrætsfaglig forskning og 6. at inddrage it, således at denne teknologis muligheder for at udvikle emner, begreber og metoder bliver en integreret del af faget. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Fagdidaktik Indholdet er: 1. Planlægning, gennemførelse og evaluering i idrætsundervisningen. 2. Kendskab til den sundhedsmæssige betydning af alle former for fysisk aktivitet hos børn og forståelse af baggrunden for de officielle anbefalinger, hvad angår børns fysiske aktivitet. 3. Betydningen af de læreprocesser, der er forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive. 4. Refleksion og perspektivering ud fra oplevelser med egen krop. 5. Integration af kropslige arbejds- og udtryksformer i andre fag i bl.a. tværfaglige sammenhænge og projekter. 99

100 6. Skriftlig og mundtlig anvendelse af begreber fra fagets praksis og teori til brug for analyse af undervisning og læring. 7. Progression og differentiering i undervisningen, herunder kønsintegreret eller kønsadskilt undervisning. 8. Anvendelse af varierede evalueringsmetoder og værktøjer til afdækning af færdigheder og kundskaber. 9. Analyse og vurdering af undervisningsmidler, herunder særlige læringsaspekter ved anvendelse af it. 10. Vurdering af de fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen samt kompetence i at tilrettelægge og udføre undervisning i forskellige fysiske omgivelser, herunder aktiviteter i vand. 11. Skolefagets begrundelse, form og indhold set i et historisk, kulturelt og samfundsmæssigt perspektiv. 12. Skolefagets muligheder for udvikling begrundet ud fra nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde. 13. Idrætsfaget som videnskabsfag og videnskabsteori relateret til faget, herunder generelle videnskabelige metoder. 2. Udvikling af egne alsidige idrætslige færdigheder og kompetencer begrundet ud fra: 1. Alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter inden for såvel klassiske som nye idrætter. 2. Indsigt i betydningen af kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen. 3. Viden om og indsigt i biologiske og humanistiske stofområder i relation til børn og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling. 4. Viden om sundhed i forhold til sociale forhold, levevilkår og livsstil, indsigt i fysiologiske og motoriske analysemetoder samt kendskab til handlemuligheder. 5. Viden om idrættens traditioner, kulturer og værdier, herunder idrætsfagets identitet, bevægelseskulturer og dannelsesaspekter samt forhold vedrørende organiseret og selvorganiseret idrætsdeltagelse på såvel individ- som gruppeniveau. 6. Færdighed i at skabe sikkerhed i undervisningen, kendskab til forebyggelse af idrætsskader og undervisning i førstehjælp ved idrætsskader. Fagets tilrettelæggelse Faget tilrettelægges med en første- og en andendel, hvor førstedelen afsluttes med en intern prøve. Den interne prøve tager udgangspunkt i følgende mål: 1. Den studerende har udviklet kompetence til at anvende viden om og forståelse af humanbiologisk og humanistisk idrætsteori i relation til børn og unges fysiske udvikling, aktivitet og sundhed i et samspil med egne alsidige kropslige og idrætsfærdigheder i et didaktisk perspektiv. Idræt på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform På Læreruddannelserne Metropol er linjefaget delt i to dele, som hver løber over et studieår. I faget arbejdes der både med en teoretisk og en praktisk tilgang og det tilstræbes at de to sider supplerer hinanden. Der arbejdes med idrætsteori ud fra en naturvidenskabelig, humanistisk og samfundsvidenskabelig synsvinkel i et professionsorienteret perspektiv. På begge studieår vil indholdsområderne blive bearbejdet og belyst i forskellige perspektiver eksempelvis det præstationsorienterede, sundhedsmæssige, sociale og legende. 100

101 Første del: På første del arbejdes der med, at den studerende udvikler og tilegner sig: Grundlæggende og alsidige kropslige færdigheder i en række aktivitetsområder, som repræsenteres gennem kropsbasis, boldbasis, dans og udtryk, legeaktiviteter, atletik, natur og udeliv samt aktiviteter i vand. Kendskab til og forståelse for anatomi, bevægelsesanalyse og grundlæggende fysiologi, herunder børns fysiske og motoriske udvikling. Kendskab til og færdigheder i at anvende grundlæggende idrætsdidaktiske modeller til analyse af idrætsfaget i eksempelvis et historisk, kulturelt eller sundhedsmæssigt perspektiv. Kendskab til og færdigheder i at observere, analysere og vurdere praksis Grundlæggende didaktisk kompetence til udvikling og planlægning af idrætsundervisning og konkrete forløb (forløbsplaner, differentierede undervisningsplaner etc.). Disse vil tage udgangspunkt i undervisningens målsætning og progression m.h.p. at kvalificere praktikforløbene. Områder til observation indenfor idrætsundervisningen vælges i samarbejde med underviseren og inddrages i praktikken. Anden del: På anden del arbejdes der med at den studerende udvikler og tilegner sig: Yderligere alsidige og mere komplekse idrætslige færdigheder i eksempelvis redskabsaktiviteter, boldspil, dans, og forskelligartede bevægelseskulturer Udvidet kendskab til og forståelse for kroppens funktioner i arbejde og hvile samt en funktionel forståelse for biomekaniske principper. Herunder forståelse for, hvorledes kroppen ændrer sig som følge af fysisk aktivitet både i et sundhedsmæssigt og et træningsmæssigt perspektiv. Viden om og færdigheder i at anvende faglige begreber og modeller til diskussioner om eksempelvis idræt, sundhed og sundhedsfremme, identitet, kropssyn og kropsopfattelser i et mere sociologisk, historisk, psykologisk og evt. filosofisk perspektiv Udvidet didaktisk kompetence til at målsætte og planlægge undervisningsforløb, (årsplaner), til at analysere og evaluere forløb samt at diskutere kompleksiteten i idrætsundervisning. Problemorienteret tilgang eksempelvis gennem temaer som, undervisningsdifferentiering, køn, skole/hjem samarbejde, tværfagligt samarbejde, progression, motivation osv. I tilknytning til praktikforløbet lægges der vægt på, at den studerende kan indgå i teamsamarbejde og argumentere fagligt for undervisningen, samt evaluere både den faglige udvikling og udviklingen af den enkelte elev. I løbet af begge studieår skal de studerende arbejde med informations- og kommunikationsteknologi og medier som kan støtte deres udvikling og fremtidige virke, eksempelvis pulsregistrering, energimålinger, videoanalyse og digitale forberedelsesværkstøjer. Ligeledes inddrages dansk idrætsforskning i kvalificeringen af de studerendes idrætsfaglige kompetencer. De studerende gøres medansvarlige i målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Alle studerende skal i løbet af et undervisningsår lave oplæg i teori og praksis, herunder planlægning og gennemførelse af en friluftstur af flere dages varighed. Undervisningen foregår på hold i et udfordrende og trygt læringsmiljø, hvor de studerende har mulighed for at udvikle deres faglige og personlige kompetencer. 101

102 I den studerendes møde med idræt, fremtræder faget primært som et kropsligt fag. Den studerendes udvikling af skriftlige og mundtlige kvalifikationer sker i relation til anvendelse af idrætsfaglig viden og formidling af kropslige erfaringer. Deltagelsespligt og studieprodukter For at udvikle den studerendes mundtlige og skriftlige idrætsfaglige fremstillingsevne indgår der en række obligatoriske studieprodukter i tilknytningen til undervisningen. Studieprodukter på første del: Studieprodukterne udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 4 studerende. 1. Opvarmningsprogram 2. Boldbasisspil 3. Didaktisk opgave med udgangspunkt i undervisning af skoleklasser. Herunder planlægning, differentiering og evaluering af undervisning 4. En opgave med udgangspunkt i humanbiologisk idrætsteori og sundhed (maks. 10 sider inkl. bilag) 5. En individuel tretimers skriftlig prøve, hvor bl.a. didaktisk og humanbiologisk viden testes IKT skal indgå i mindst én af opgaverne. Studieprodukterne varierer i størrelse fra 5-12 normalsider (uanset gruppestørrelse) og fastsættes af underviseren i de konkrete opgaver. Ud over studieprodukterne skal den studerende have godkendt to obligatoriske kurser: Orienteringsaktiviteter, et obligatorisk kursus på ca. 16 lektioner. Kurset kan evt. suppleres med friluftsliv. Kurset godkendes ved min. 80 % fremmøde. Aktiviteter i vand. Kurset godkendes ved min. 80 % fremmøde. Studieprodukter på anden del: Studieprodukterne udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 4, dog skal ét af studieprodukterne udarbejdes individuelt. Studieprodukterne skal tilsammen dække fagets humanbiologiske, didaktiske og praktiske områder. Den præcise udformning af studieopgaverne aftales med de studerende efter oplæg fra lærerne. 1. Et studieprodukt skal være it-baseret 2. Et individuelt idrætsfagligt oplæg den studerende aftaler med holdets underviser oplæggets indhold, form og evt. vurderingskriterier. Oplægget skal bestå af idrætsfaglig formidling til medstuderende (kommende kolleger) i et selvvalgt emne. Oplægget kan afvikles både som teori eller praksis og skal under alle omstændigheder ledsages af et skriftligt produkt. Omfanget af arbejdet skal svare til ca. 2-3 dages fuldtids arbejde. 3. Et studieprodukt skal omhandle idrætsfagets sundhedsmæssige dimensioner. Studieprodukterne varierer i størrelse fra 5-12 normalsider (uanset gruppestørrelse) og fastsættes af underviseren i de konkrete opgaver. Ud over studieprodukterne skal den studerende have godkendt ét obligatorisk kursus: Friluftsliv, et kursus der består af en friluftstur af flere dages varighed. Kurset godkendes ved min 80 % fremmøde. 102

103 Afløsning Der kan i faget afløses op til 15 % af fagets indhold. Ofte er det indholdsområdet Atletik, løb, spring og kast, der afløses. Afløsningen består af mødepligt (min. 80%) til de praktiske undervisningslektioner og en skriftlig opgave ( 5-7 sider uanset gruppestørrelse). Såfremt den studerende ikke opfylder kravene til afløsning skal den studerende inddrage området atletik til sin afsluttende prøve. Delprøve Fagets årsværk/ects Type Form Varighed Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøven Karaktergivning 0,6 ÅV/36 ECTS A) Praktisk, individuel prøve B) Skriftlig individuel hjemmeopgave Praktisk Individuelt, eller i grupper på op til 4, vises et forberedt program. Skriftlig Maks. 5 sider (ekskl. bilag). Fælles for alle idrætshold på årgangen. I opgaven indgår bl.a. begrundelser for valgt praksis, behandling af et lodtrukkent spørgsmål, der vil omhandle aspekter og/eller færdigheder indenfor indholdsområderne på idræt 1.del. Behandlingen af spørgsmålet kan fx indeholde overvejelser om progression i indlæringen, øvelsesforslag, variationsmuligheder, undervisningsmetoder og principper og evaluering. Praktisk 30 minutter pr. studerende/gruppe. Ved grupper anbefales, at tiden fordeles på flg. måde: 1 studerende, 20 min. undervisningsprogram og 10 min. opfølgning / eksamination. 2 studerende, 30 min. undervisningsprogram og 10 min. opfølgning / eksamination. 3 studerende, 40 min. undervisningsprogram og 10 min opfølgning / eksamination. 4 studerende, 50 min. undervisningsprogram og 10 min. opfølgning / eksamination. Skriftlig 3 dage. Udleveres mandag kl. 9.00, afleveres onsdag kl Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. 3 godkendte studieprodukter. Godkendt tretimers prøve. Godkendt kursus i O-løb. Godkendt kursus i aktiviteter i vand. Samlet bedømmelse af viste praksis og hjemmeopgave. Bedømmes bestået/ikke bestået. Intern censur ved underviseren. 103

104 Afsluttende prøve Fagets årsværk/ects Type Form Varighed (inkl. votering) Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøven Karaktergivning 0,6 ÅV/36 ECTS A) Praktisk, individuel prøve B) Mundtlig og skriftlig del Prøven består af to dele 1. Praktisk del i form af at den studerende, alene eller i gruppe på op til 4, viser et forberedt program. 2. Mundtlig del. Samtale på baggrund af skriftlig opgave (maks. 5 sider), der udarbejdes med udgangspunkt i lodtrækning mellem fagets ckf'er, der af underviseren er grupperet i mindst fire udfaldsrum. Opgaven skal relateres og perspektiveres til det alsidige program. Opgaven afleveres en uge efter den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. 45 minutter pr. studerendeved gruppeprøve anbefales det at tiden fordeles på følgende måde: En studerende: 15 minutter til praksis og 30 min. til den mundtlige del. To studerende: 30 minutter til praksis og 30 minutter til den mundtlige del. Tre studerende: 45 minutter til praksis og 30 minutter til den mundtlige del. Fire studerende: 60 minutter til praksis og 30 minutter til den mundtlige del. Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Bestået intern delprøve. 4 godkendte studieprodukter. Godkendt kursus i friluftsliv. Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen på baggrund af den viste praksis og den mundtlige præstation. Skriftlig opgave indgår ikke i bedømmelsen. Ekstern censur. 104

105 18 Fagenes indhold og prøve Linjefag 0,6 årsværk Billedkunst Fagets identitet I billedkunst defineres billeder bredt som visuelle kommunikative udtryk, og faget integrerer således arbejdet med nutidige og forskellige historisk og kulturelt forankrede billedgenrer og - medier. Billedmæssige kvalifikationer og kompetencer udvikles på baggrund af billedmæssig viden, forståelse og udtryksfærdighed og sættes i billedkunstfaget i et samspil med fagdidaktiske kundskaber og færdigheder, så der herigennem dannes grundlag for udvikling af såvel faglige som tværfaglige undervisningskompetencer. Undervisning i faget sigter desuden mod udvikling af specifikke kompetencer i at anvende billedmæssige fremstillingsformer og forskellige, herunder elektroniske, billedmedier som redskab for kommunikation, formidling og undervisning i skolen generelt. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence i 1. at forbinde og anvende skolefagets hovedområder og fagdidaktik i en begrundet og reflekteret undervisning i billedkunst, 2. at kommunikere i, differentiere mellem og reflektere brugen af forskellige billedmæssige fremstillingsformer, genrer og medier, 3. at udvælge, begrunde og formidle relevante faglige indholdsaspekter og relevante undervisningsog arbejdsmetoder, 4. at udvælge, begrunde og evaluere mål med undervisning i billedkunst under hensyntagen til centrale bestemmelser om faget i skolen og i forhold til elever på forskellige klassetrin og med forskellige forudsætninger, 5. at planlægge, gennemføre og evaluere billedmæssige fremstillingsprocesser under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende, når der arbejdes med æstetisk fremstilling og med forståelse af sådanne processers potentiale i forhold til udvikling af erkendelse og af elevers innovative kompetencer, 6. at analysere, reflektere, diskutere, udvikle og formulere sig kvalificeret i skrift og tale om undervisning i billedkunst i forskellige kontekster og i samspil med forskellige målgrupper; herunder elever og forældre og 7. at bruge billedmæssige fremstillingsformer og forskellige billedmedier og it som redskaber i lærerprofessionen generelt og til kommunikation, formidling og undervisning i billedkunst og i andre fag. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Med henblik på udvikling af undervisningskompetence i faget står arbejdet med fagdidaktik centralt og relaterer sig til de faglige studier i billedfremstilling og billedkundskab. I den forbindelse inddrages resultater af relevant forskning og udviklingsarbejde. Indholdet er: 105

106 1. Viden om og færdigheder i at begrunde, tilrettelægge, gennemføre, dokumentere og evaluere undervisningsforløb med progression og mål i forhold til elever på forskellige klassetrin og med forskellige forudsætninger. 2. Viden om og færdigheder i at anvende relevante metoder til differentiering og evaluering af undervisning i faget. 3. Viden om og forståelse af lærings- og udviklingspotentialer ved fremstillende, receptivt og analytisk arbejde med forskellige former for billedmæssige udtryk, herunder billedmæssige fremstillingsprocessers potentiale i forhold til udvikling af erkendelse og af elevers innovative kompetencer. 4. Begreber om visuelle kvalifikationer og kompetencer relateret til det globaliserede samfund, arbejdslivet, fritids- og kulturlivet og til undervisning og formidling. 5. Skolefagets udvikling, herunder fagsyn, begrundelser, indhold og centrale bestemmelser om faget i skolen. 1. Fagområder i linjefaget Billedmæssige kvalifikationer og kompetencer hviler på billedmæssig viden, forståelse og udtryksfærdighed og udvikles i et samspil mellem praktisk billedfremstillende og billedkundskabsmæssige studier. Inden for billedfremstilling arbejdes der praktisk undersøgende, eksperimenterende og analytisk reflekterende med fremstilling af billeder. Der arbejdes inden for følgende kategorier med forskellige afsæt og med varieret anvendelse og kombination af materielle og elektroniske billedmedier: 1. Billedkategorier, der refererer til kunstbilleder. 2. Billedkategorier, der refererer til børne- og ungdomskultur. 3. Billedkategorier, der refererer til mediebilleder og visuel kommunikation. 4. Billedkategorier, der refererer til andre visuelle kulturfænomener. 2. Inden for billedkundskab arbejdes der med følgende indhold: 1. Historiske og samtidige genrer inden for dansk og international kunst. 2. Analyse- og samtalemetoder, der bidrager til oplevelse, beskrivelse, refleksion, fortolkning og sammenligning af billedmæssige udtryk, og som kan anvendes som redskaber i forbindelse med undervisning, vejledning og evaluering i faget. 3. Teorier og problemstillinger til belysning af kulturelt forankrede billedmæssige koder. 4. Teorier og problemstillinger til belysning af forskelle og ligheder mellem billedsprog og verbalsprog. 5. Teorier og problemstillinger til belysning af visuel kommunikation, visuel kultur samt billedsyn, kunst- og æstetiksyn. Billedkunst på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform I faget arbejdes med: Praktisk billedfremstilling Teoretiske studier Didaktiske refleksioner Udadvendte aktiviteter Internationale perspektiver på billeder og fagdidaktik 106

107 Tværfaglige dimensioner Arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges i samarbejde med de studerende, og veksler mellem underviseroplæg, studenteroplæg og tekstoplæg til undervisningen, der består af praktiske, teoretiske og fagdidaktiske studier. Undervisningen foregår på hold og i fællesfora. Der tilrettelægges studieture, udstillinger og workshops på tværs af holdene. Der veksles mellem produktion og reception af billeder, ekskursioner, studieture o.l. Der arbejdes mundtligt og skriftligt med forskellige former for vidensdeling og dokumentationsformer. Der arbejdes med innovativ kompetenceudvikling. Deltagelsespligt Underviser fastsætter mødepligt til nærmere fastlagt indhold, angivet i semesterplanen. De studerende deltager igennem studieforløbet i arrangementer af kulturel, faglig og social karakter, som fx udstillinger, linjefagsorientering, åbent-hus. Der laves en oversigt for det enkelte semesters aktiviteter, og udmøntning af deltagelsespligten aftales ved hver semesterstart på det enkelte hold. Den studerende skal i løbet af studiet udarbejde følgende underviserstillede skriftlige eller visuelle opgaver med udgangspunkt i billedkategorierne, hvoraf mindst én er en fagdidaktisk opgave: o Oplæg der tager udgangspunkt i et kunsthistorisk fænomen udarbejdes individuelt. o Visuel kultur undersøgelse af et børne- og ungdomskulturelt fænomen udarbejdes individuelt. o Et billedtema med udgangspunkt i billedmedier o o En visuel kulturundersøgelse der refererer til andre visuelle kulturfænomener. Aktuel udstillingsrelateret formidlingsopgave må gerne udarbejdes i grupper á maks. 3 studerende. Den udstillingsrelaterede formidlingsopgave skal foregå i relation til en aktuel kunstudstilling ud fra et skriftligt oplæg på 1-3 sider. o De studerende har medansvar for lokalernes tilstand. Praksisinddragelse I forbindelse med praktik udarbejder den studerende et skriftligt fagdidaktisk oplæg til et undervisningsforløb. Praksis dokumenteres i en præsentation, der fremlægges og evalueres på holdet efter praktikken. (jfr. punktet IT) I forbindelse med praktik kan empiri indsamles til evt. BA-projektet. Det tilstræbes, at den studerende i mindst ét fagdidaktisk oplæg (evt. praktik)udvikler et tværfagligt perspektiv på sin undervisning. Evaluering Der arbejdes løbende med evaluering af såvel praktiske, teoretiske og fagdidaktiske studier. Der anvendes og diskuteres forskellige evalueringsmetoder. 107

108 Informations- og kommunikationsteknologi I flere (mindst ét) forløb arbejdes der med særligt fokus på it-baserede undervisningsmidler og -former, herunder digital behandling og anvendelse af billeder. I forbindelse med praktik arbejdes der med et it-baseret forløb af fagdidaktisk karakter, hvor de studerende giver hinanden respons på fagdidaktiske overvejelser. Ved fremlæggelse af studieprodukter anvender den studerende ved flere tilfælde et digitalt præsentationsmedie. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i billedkunst. Prøve Fagets årsværk/ects Type Form Varighed (inkl. votering) Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning 0,6 ÅV/36 ECTS Mundtlig fremstilling på baggrund af skriftlig, individuel opgave. Udstilling af eget praktisk billedarbejde. Udstillingen viser eksempler fra den studerende praktisk-eksperimenterende arbejde med fagets fagområder gennem hele studieforløbet. Fremlæggelse af logbog. Den studerende udarbejder en skriftlig opgave på maks. 5 sider på baggrund af en underviserstillet, lodtrukken problemstilling. Opgaven afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. Prøven består af to dele: 1. En faglig fremlæggelse af og samtale om udstillingen. 2. En samtale med udgangspunkt i den skriftlige opgave og dertil knyttet billedmateriale. På baggrund heraf en faglig samtale. 45 minutter pr. studerende. Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Tilfredsstillende deltagelse, herunder deltagelse i arrangementer og medansvar for bl.a. undervisningslokalers stand. Mindst fire mundtlige oplæg. Mindst én skriftlig opgave med fagdidaktisk indhold. Der gives én samlet bedømmelse af udstilling og præsentation. Opgaven indgår ikke i bedømmelsen. Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur. 108

109 Biologi Fagets identitet Biologi i læreruddannelsen handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om levende organismer og deres omgivende miljø til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt udbytterig biologiundervisning i skolen med fokus på at udvikle elevernes naturfaglige kompetencer. Centralt for linjefaget er forhold om miljø, evolution, sundhed og praktisk anvendelse af biologi, der danner baggrund for stillingtagen i forhold omhandlende menneskets samspil med naturen og den samfundsmæssige udnyttelse og anvendelse af biologi. Endvidere er koblingen mellem modeller, teorier og praktisk-eksperimentelt arbejde væsentlige elementer i faget. Mål Målet er, at den studerende tilegner sig faglige og didaktiske kompetencer i at undervise i skolefaget biologi. Den studerende skal tilegne sig kompetence til 1. at forestå en biologiundervisning, der tager udgangspunkt i elevernes egne oplevelser, undersøgelser og opfattelser, og som udvikler og vedligeholder glæden ved naturen og lyst til at beskæftige sig med biologiske emner og problemstillinger, 2. at målsætte, tilrettelægge, planlægge og gennemføre biologiundervisning på baggrund af en analyse og vurdering af skolefagets indhold, herunder praktisk-eksperimentelt arbejde, 3. at overveje og beskrive faglige mål ud fra et kendskab til elevers læringsforudsætninger i relation til naturfagene, 4. at skabe og vedligeholde et overblik over biologifagets karakteristika på baggrund af natur/teknikundervisningen og i samarbejde med skolens øvrige naturfag på 7. til 9. klassetrin, 5. at diskutere problemstillinger med biologisk indhold i forhold til eget og andres fagsyn med henblik på at kunne forestå og udvikle en almendannende biologiundervisning, der kan danne grundlag for stillingtagen og handlen i forhold til menneskets samspil med naturen, 6. at inddrage fagets særlige forudsætninger i flerfagligt samarbejde med andre undervisere i skolens naturfagsundervisning i 1. til 9. klasse samt andre af skolens tværgående emner og problemstillinger, 7. at diskutere skole- såvel som læreruddannelsesfagets indhold i et større perspektiv, historiskerkendelsesmæssigt samt i forhold til samfundsudviklingen, 8. at kunne formulere og vurdere faglige mål og progression i naturfaglige kompetencer, herunder progression i forhold til elever med forskellige forudsætninger, 9. at kunne foretage begrundede valg af relevante former for undervisningsmaterialer, herunder itbaserede, 10. at evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udgangspunkt og udvikling ved brug af varierede evalueringsformer og 11. at overveje og begrunde eksempler på fagmetodik i skolefaget biologi, herunder inddragelse af it som fagdidaktisk værktøj og medie. 109

110 Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Fagdidaktik Indholdet er: 1. Fagdidaktik med udgangspunkt i centrale, eksemplariske problemstillinger fra videnskabs- og skolefaget. 2. Praktisk-eksperimentelt arbejde, herunder sikkerhedsmæssige aspekter. 3. Observation, analyse og vurdering af biologiundervisning i forbindelse med praktikforløb og eget studieforløb. 4. Overvejelser over progression og differentiering af biologiundervisning på baggrund af et kendskab til elevers forforståelse, begrebsdannelse og andre læringsforudsætninger. 5. Analyse og vurdering af undervisningsmidler, herunder it-baserede. 6. Analyse af skolefagets begrundelse, formål, indhold og historiske udvikling. 7. Analyse af evaluering, dokumentation og brug af test og evalueringsresultater i linjefaget og skolefaget. 8. Analyse af forskellige fagsyn. 9. Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i biologi og andre naturfag. 10. Udviklings- og samarbejdsmuligheder i biologi og de øvrige skolefag. 11. Biologifaget i samspil med det omgivende samfund, herunder både forvaltning, erhverv, interesseorganisationer og etiske problemstillinger. 12. Videnskabsfaget biologi og videnskabsteori set i relation til skolefaget, herunder fagidentitet, metoder og udviklingsperspektiver. 2. Faglige teorier, begreber og arbejdsformer Indholdet er: 1. De levende organismer og deres omgivende natur mhp. at kunne illustrere væsentlige biologiske begreber, teorier og sammenhænge samt vurdere og diskutere miljøproblemer, naturforvaltning og bæredygtig udvikling. 2. Sundhed og fysiologi i et biologisk perspektiv, herunder basale fysiologiske funktioner og cellulære processer. Der inddrages sundhedsmæssige problemstillinger i forbindelse med livsstil, levevilkår og livskvalitet. 3. Genetik, evolutions- og adfærdsbiologi, herunder indsigt i naturvidenskabelige teorier om biologisk evolution, basale genetiske forhold samt adfærd. 4. Biologiens anvendelse i produktion, bioteknologi, natur- og sundhedsforvaltning. 3. I arbejdet med ovenstående områder inddrages: 1. Praktisk-eksperimentelt arbejde, herunder feltbiologi med henblik på at kunne planlægge, gennemføre, vurdere og evaluere undersøgelser i laboratoriet og naturen samt varetage ansvaret for ekskursioner i naturen og til virksomheder. 2. Økologiske, udviklingsmæssige, samfundsmæssige og etiske perspektiver. 3. It som fagdidaktisk værktøj og medie. 110

111 Biologi på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform Faget som specialiseringsdel Såfremt faget læses som specialiseringsdel til 'natur/teknik og fysik/kemi naturfagligt fællesforløb (forsøg)' der giver undervisningskompetence i natur/teknik, gælder ydermere følgende: De eksisterende mål, centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) og eksamen for fagene er gældende med følgende tilføjelser i de centrale kundskabs- og færdighedsområder, som stammer fra de obligatoriske linjefags samarbejde med det pædagogiske element (6 ECTS-point i fællesforløbet og 6 ECTS-point i hvert af specialiseringsforløbene): Fagdidaktik (tilføjelse): 1. Børns udvikling på forskellige alderstrin. 2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særlig henblik på forskellige alderstrin. 3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer elev med særlig henblik på forskellige alderstrin. Der henvises til beskrivelsen af det pædagogisk integrerede element i studieordningens afsnit om 'natur/teknik og fysik/kemi naturfagligt fællesforløb (forsøg)' indholdsbeskrivelse. Fagets indhold og organisering: Fagets indhold er organiseret i 4 temaer, som alle omfatter faglig teori, praktisk/undersøgende arbejde og relevante fagdidaktiske problemstillinger. Arbejdet med temaerne relateres til folkeskolens biologiundervisning med udgangspunkt i faghæftet. Internationale perspektiver i forhold til naturvidenskab og fagdidaktik indgår i såvel praktisk som teoretisk arbejde. Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb. Den studerende udarbejder i forbindelse med temaerne 4 indstillingsopgaver á 10 normalsider + maks. 5 siders bilag (uanset gruppestørrelse ved gruppeopgave). Opgavernes titel og disposition skal godkendes af den relevante vejleder. Afleveringsfrist fastsættes af holdets lærer, men som udgangspunkt senest 3 uger efter at forløbet, som lægger op til opgaven, er afsluttet. 1. opgave: Undervisningsforløb til 7-9. klasse. Fagligt fokus på undervisning i et akvatisk naturområde og didaktisk fokus på folkeskolens faghæfte og biologifagets historie. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. 2. opgave: Fagligt fokus på genetik og evolution, herunder bioteknologi samt didaktisk fokus på begreber,begrebsindlæring og evaluering. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. 3. opgave: Fagligt fokus på fysiologi og adfærd og didaktisk fokus på inddragelse af elevers forforståelser. Opgaven udarbejdes indviduelt.4. opgave: Undervisningsforløb til 7-9. klasse. 111

112 Fagligt fokus på undervisning i et terrestrisk naturområde med inddragelse af naturforvaltning og didaktisk fokus på elevers interesse og viden om naturfag. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. Dertil skal den studerende gennem et år følge en biotop og her lave registreringer af såvel plantesom dyreliv, samt klarlægge årstidsdynamikken i naturen. Forløbet igangsættes i forbindelse med studieturen der ligger i slutningen af 2. semester. Der udarbejdes en poster fra biotopundersøgelserne og resultaterne fremlægges underviser samt hold i slutningen af 4. semester. Det samlede arbejde skal godkendes af underviseren. Fagets samspil med praktik og andre fag Den studerende skal gennem praktikken tilegne sig viden om og færdigheder i at arbejde praktisk/eksperimenterende i undervisningen tilegne sig viden om elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog og hverdagsforestillinger og udviklingen mod det mere præcise fagsprog og -begreber gøre sig erfaringer med klasserumsledelse i såvel formelle som uformelle læringsrum. Linjefaget indgår sammen med praktik og de pædagogisk/psykologiske fag i udviklingen af den studerendes lærerfaglige kompetence. Udviklingen kan fx vise sig i en stadig større selvstændighed i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og læring. Undervisnings- og arbejdsformer. Undervisningen organiseres som en vekselvirkning mellem holdundervisning, gruppearbejde, individuelt arbejde med feltopgaver studerendes fremlæggelser, laboratorieøvelser og fagdidaktiske problemstillinger. Herudover foregår en væsentlig del af tilegnelsen af linjefagets indholdsområder som selvstændigt studiearbejde individuelt og i studiegrupper. De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre praktisk/undersøgende aktiviteter på egen hånd, ligesom de selvstændigt skal planlægge og udføre feltarbejde, herunder opsamling og bearbejdning af data. Undervisningen tilrettelægges så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog. Informationsteknologi benyttes i forbindelse med dataopsamling og -registrering samt præsentation af eksperimentelle resultater og som fremlæggelsesredskab. For at tilgodese væsentlige områder af feltbiologien afholdes en feltbiologisk studietur af 5 dages varighed til en dansk lokalitet, som indeholder naturområder og biologiske seværdigheder, der ikke kan undersøges i forbindelse med den daglige undervisning. Deltagelsespligt Den studerende demonstrerer sin deltagelsespligt gennem aktiv deltagelse i undervisningen. Den studerende dokumenterer sin deltagelse i studieturen og deltagelse i undervisningen samt gennem 112

113 selvstændigt studiearbejde som fx feltundersøgelser, laboratoriearbejde og læsning. Den konkrete udmøntning aftales mellem holdet om underviseren. Der afholdes en feltbiologisk uge/studietur i en egn af Danmark med andre biotoper end dem, der kan nås på en 1-dags ekskursion. Der er mødepligt til den feltbiologiske uge. Studerende der ikke deltager i den feltbiologiske uge udfører en selvstændig feltbiologisk undersøgelse og udarbejder en rapport som skal godkendes af underviseren. Rapporten skal afleveres til frist fastsat af underviseren. Sikkerhedskursus I forløbet skal man deltage i et sikkerhedskursus, som er en forudsætning for at kunne arbejde i naturfagslokalerne, samt som en forudsætning for at kunne gå til eksamen i faget. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i biologi. 113

114 Prøve Fagets årsværk/ects Type Form Varighed ved mundtlig prøve (inkl. votering) Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning 0,6 ÅV/36 ECTS Mundtlig, individuel prøve. Prøven omfatter: En samtale om, og en praktisk fremvisning af indholdet fra en lodtrukken opgave blandt de fem indstillingsopgaver hvis titel og disposition er godkendt af underviseren. Der arbejdes både mundtligt og praktisk. Der gives 2 dages forberedelsestid efter lodtrækning. 45 min. til fremlæggelse og samtale om den lodtrukne opgave ved selve prøven. Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. For at kunne indstille sig til prøve skal den studerende kunne dokumentere godkendelse af: 1. Deltagelse i mindst tre ledede ekskursioner i naturen. 2. Deltagelse i mindst ét besøg på et sciencecenter udover studieturens besøg. 3. Deltagelse i planlægning af, og mundtlig fremlæggelse af en fagdidaktisk problemstilling. 4. Deltagelse studieturen/feltbiologisk uge. 5. Fire indstillingsopgaver 6. Deltagelse i sikkerhedskursus. 7. Gennemførelse og godkendelse af årsbiotoparbejde Godkendelse af aktiviteterne foretages af underviseren. Bedømmelsen sker på grundlag af en samlet vurdering af præstationen i det lodtrukne arbejdsprodukt. Opgaven der danner grundlag for lodtrækning indgår i bedømmelsen. Der gives én karakter efter 7-trins-skala. Ekstern censur. 114

115 Dansk som andetsprog Fagets identitet Linjefaget dansk som andetsprog tager udgangspunkt i, at en stor del af eleverne i folkeskolen er tosprogede og har dansk som deres andetsprog. Faget sigter mod at sætte den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i dansk som andetsprog. Faget kvalificerer dels til varetagelse af særligt tilrettelagt undervisning i dansk som andetsprog og dels til undervisning i og samarbejde omkring andre fag med henblik på at inddrage et andetsprogsperspektiv i fagene. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetencer til 1. at kunne medvirke til fagets fortsatte udvikling, herunder at kunne fortolke og anvende resultater af forsknings- og udviklingsarbejde med relevans for dansk som andetsprog, 2. at kunne forholde sig til bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se faget i et større perspektiv, bl.a. et historisk perspektiv og et udviklingsperspektiv, for på den baggrund at kunne overveje og beskrive faglige mål og faglig progression, 3. at kunne afdække, vurdere og karakterisere tosprogede elevers udvikling i dansk som andetsprog, herunder vurdere elevernes forudsætninger og behov, 4. at kunne begrunde, tilrettelægge og evaluere læringsforløb med udgangspunkt i den enkelte elev eller grupper af elever og 5. at kunne samarbejde med kollegaer og andre om undervisning af tosprogede elever i faget dansk som andetsprog og indgå i samspil med skolens andre fag og i rådgivning og vejledning. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: 1. Færdigheder i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere andetsprogsundervisning på baggrund af elevernes sproglige forudsætninger og på baggrund af indsigt i relevante teorier og forskningsresultater. 2. Færdigheder i at observere og analysere undervisning i dansk som andetsprog, herunder undervisningsmaterialer i dansk som andetsprog og anvendelsen heraf. 3. Færdigheder i at følge og beskrive den enkelte elevs sproglige udvikling samt færdigheder i at analysere sproglig interaktion med henblik på at støtte tosprogede elevers sprogbrugs- og sprogtilegnelsesmuligheder. 4. Færdighed i at karakterisere og vurdere sproget i folkeskolens fag med henblik på at støtte de tosprogede elevers faglige udvikling. 5. Færdigheder i at tilrettelægge og gennemføre sprogundervisning i et sprogligt og kulturelt mangfoldigt klasserum. 1. Sprog og sprogbrug Indholdet er: 1. Sprogsyn og sprogtilegnelsessyn. 2. Sprogbeskrivelse i et andetsprogsperspektiv. 115

116 3. Sprogbrug, sproglig variation og sproglig normering. 4. Kontrastiv analyse og sprogtypologi. 5. Sprog, identitet og kultur, herunder kulturteori og kulturopfattelser. 6. Sprogets rolle i fagene i et andetsprogsperspektiv. 7. Klasserumsinteraktion i flersprogede klasserum. 2. Andetsprogstilegnelse og tosprogethed Indholdet er: 1. Andetsprogstilegnelse. 2. Tosprogethed og tosproget udvikling, herunder skriftsprogsudvikling på flere sprog. 3. Intersprogsudvikling og intersprogsanalyse. 4. Interaktionens betydning for andetsprogstilegnelsen. 5. Sproglig bevidsthed. 6. Sproglig evaluering. 3. Andetsprogspædagogik Indholdet er: 1. Andetsprogspædagogiske arbejdsformer. 2. Sprog- og kulturpædagogik. 3. Læse- og skriveudvikling på andetsproget. 4. Mundtlig og skriftlig udtryksfærdighed på andetsproget, herunder kommunikationsstrategier. 5. Lytteforståelse og lyttestrategier. 6. Udvikling af tosprogede elevers ordforråd. 7. Udtale og udtaleundervisning. 8. Fagets organisering i folkeskolen og skolefagets udvikling i et historisk og fremadrettet perspektiv. 9. It-baserede arbejds- og kommunikationsformer. Dansk som andetsprog på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform Linjefaget dansk som andetsprog består af en række studieforløb med udgangspunkt i fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, der alle indeholder fagdidaktiske overvejelser. Undervisningen tilrettelægges ud fra et helhedssyn på sprog, kultur, samfund og identitet, andetsprogstilegnelse, formidling og evaluering. De studerende tilegner sig både selvstændigt og i samarbejde med hinanden kompetencer inden for dansk som andetsprogs kerneområder. Undervisningen tilrettelægges i mindst fire tematiske forløb i samarbejde med de studerende, og det forventes, at den enkelte studerende deltager aktivt i alle områder, der vedrører undervisningen. De fire tematiske hovedområder er: Sprog og sprogbrug, intersprogsanalyse, læreren som sproglig vejleder Andetsprogstilegnelse og sprogets rolle i folkeskolens fag Sprog, identitet og kultur, kulturteori og kulturopfattelser Andetsprogspædagogik herunder læsning i andetsprogsperspektiv 116

117 Der inddrages løbende aktuelle nationale og internationale publikationer og forskningsresultater, der giver de studerende baggrund for at følge udviklingen i faget og for selv at påvirke udviklingen i forhold til undervisningspraksis. Praktikken I praktikken tilegner den studerende sig praktiske forudsætninger, der sammen med den teoretiske viden giver forudsætninger for, at den studerende udvikler sig til en reflekteret sproglærer, der kan gennemføre, tilrettelægge og evaluere sprogundervisning i et sprogligt og kulturelt mangfoldigt klasserum. Mindst to af studieprodukterne er knyttet til praktikken. Undervisnings- og arbejdsformer Med henblik på at fremme de studerendes faglige fordybelse, systematiske selvvirksomhed og samarbejde indgår i tilknytning til praktikken og til fire af de tematiske forløb følgende skriftlige og mundtlige studieprodukter. Godkendelse af disse er en betingelse for indstilling til prøve. En skriftlig opgave med udgangspunkt i erfaringer fra praktikken f.eks. interview af elever og lærere. Indholdet hentes fra området Sprog og sprogbrug med særligt henblik på de studerendes bevidstgørelse i forhold til kulturelle holdninger, fordomme og selvforståelse En mundtlig opgave inden for området Andetsprogspædagogik med fokus på en fagdidaktisk, læsepædagogisk analyse af undervisningsmaterialer i skolens fag i et andetsprogsperspektiv. Heri kan indgå fremstilling af eget materiale. En skriftlig opgave med udgangspunkt i et selvvalgt feltarbejde i praktikken, der behandler et eller flere områder i CKF erne. En skriftlig opgave, der forbinder områderne Sprog og sprogbrug, Andetsprogstilegnelse og Andetsprogspædagogik med henblik på lærerens rolle som sproglig vejleder. Hvert semester indeholder et obligatorisk mundtligt oplæg i grupper og et hverv som opponentgruppe. Informations- og kommunikationsteknologi inddrages som pædagogisk værktøj i forbindelse med undervisningen, med holdets interne kommunikation og med udarbejdelse og fremlæggelse af studieprodukter. Fra linjefagets start anlægger den studerende en portfolio, der giver mulighed for refleksion og medvirker til at dokumentere den studerendes faglige og didaktiske progression. Portfolioen er en systematisk samling af udvalgte og begrundede arbejder samt refleksioner over den studerendes arbejdsprocesser og progression. To gange i studieforløbet danner portfolioen udgangspunkt for en evaluerende studiesamtale med underviseren. Fagets sammenhæng med læreruddannelsens øvrige fag Dansk som andetsprog er en naturlig dimension i alle folkeskolens fag. I linjefaget dansk som andetsprog er mødet mellem tosprogede elevers dansksproglige forudsætninger og folkeskolens fags fagsprog et genstandsfelt. Det lægger naturligt op til et samarbejde med de fag i læreruddannelsen, der også er skolefag. Derudover rummer faget en række samfundsmæssige, kulturelle og sproglige aspekter inden for sprog og sprogbrug, sprogtilegnelse og andetsprogspædagogik, som har berøringsflader med en del af læreruddannelsens øvrige sprogfag. 117

118 Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i dansk som andetsprog. Prøve Fagets årsværk/ects 0,6 ÅV/ 36 ECTS Type Form Varighed ved mundtlig prøve (inkl. votering) Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning Centralt stillet skriftlig, individuel prøve. Lokalt stillet mundtlig, individuel prøve. Skriftlig prøve: Individuel 6-timers prøve med opgave stillet af Undervisningsministeriet. Mundtlig prøve: Den mundtlige, individuelle prøve består af to dele: 1. Intersprogsanalyse af lodtrukken elevtekst med 45 min. forberedelse. 2. Samtale på baggrund af skriftlig opgave på max. 5 sider på baggrund af lodtrækning mellem de fire godkendte studieprodukter. Opgaven afleveres en uge efter lodtrækningen. Skriftlig prøve: 6 timer. Mundtlig prøve: 45 min. forberedelse og 45 min. prøve ligeligt fordelt mellem opgaven og intersprogsanalysen Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. 1. Fire godkendte studieprodukter, heraf tre skriftlige. Ved én studerende max. 10 sider, ved gruppe på to max. 13 sider og ved gruppe på 3 max. 15 sider. Opgaverne bedømmes og godkendes af underviseren. Afleveringsfrist fastsættes af underviseren. 2. Fire mundtlige oplæg og fire opponenthverv. Der gives to karakterer efter 7-trins-skalaen: én for den skriftlige prøve og én for den mundtlige prøve. Opgaven indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget ved mundtlig prøve. Ekstern censur. 118

119 Fysik/kemi Fagets identitet Linjefaget fysik/kemi bygger videre på fællesforløbet for fysik/kemi og natur/teknik og fokuserer på at uddanne fysik/kemilærere til at varetage undervisning i grundskolen. Kernen i linjefaget er de didaktiske forhold vedrørende undervisning i fysik/kemi i grundskolen og arbejdet med fysiske, kemiske og teknologiske begrebsområder og problemstillinger. De studerende forberedes på selv at videreudvikle skolefaget i overensstemmelse med samfundets udvikling og deraf følgende krav til undervisningen. Centralt i faget er naturfaglige arbejdsmåder og tankegange til forståelsen og beskrivelsen af verden og samspillet mellem naturvidenskabelig modelbygning og eksperimentelt funderet naturbeskrivelse fra det mikroskopiske niveau til det kosmologiske. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle 1. en varieret undervisning i faget for alle elever samt medvirke til fagets udvikling i grundskolen, så eleverne lærer fysik/kemi og udvikler, vedligeholder og styrker deres interesse for faget, 2. undervisning, der omfatter undersøgelser/eksperimenter og sammenknytter hypotesedannelse, dataopsamling, vurdering af data og modelbygning, 3. virksomhedsbesøg, ekskursioner, feltarbejde og andre uformelle læringsmiljøer, 4. undervisning med udgangspunkt i elevernes egne forestillinger, deres dagligdag og omgivelser, 5. brug af fagdidaktisk forskning fra fagdidaktiske tidsskrifter og andre kilder i forbindelse med undervisningen, 6. anvendelser af fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis og 7. anvendelser af fysik/kemifaglig viden og tilhørende eksperimentelle metoder. Den studerende udvikler samtidig kompetence til at deltage i debatten om undervisningspraksis, fagets rolle i skolen, fagets samspil med andre fag og fagets rolle i samfundet. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er specialiserede fordybelseselementer, hvor der på grundlag af kundskaber og færdigheder fra linjefagenes fællesforløb arbejdes med planlægning, analyse og vurdering af undervisning i fysik/kemi. 1. I arbejdet indgår kundskaber og færdigheder vedrørende grundlæggende begreber og teorier, herunder: 1. Børns udvikling på forskellige alderstrin. 2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særligt henblik på forskellige alderstrin. 3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer og elev med særligt henblik på forskellige alderstrin. 4. Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning og læreprocesser. 5. Centrale bestemmelser for folkeskolen, undervisningsvejledninger og lokale læseplaner. 6. Målsætning, udarbejdelse af årsplaner, udarbejdelse og anvendelse af undervisningsmaterialer, og brug af digitale materialer. 119

120 7. Kønsforskelle i læringen, tosprogedes særlige forhold, børns og unges interesse for og engagement i naturvidenskab. 8. Klasseledelse og samarbejde mellem lærere. 9. Åbne/lukkede arbejdsformer, uformelle læringsmiljøer, ekskursioner og brug af Internettet. 10. Hverdagserfaringer, hverdagsforestillinger og parallellæring. 11. Fagets forhold til og samarbejde med andre fag. 2. I arbejdet indgår grundlæggende faglige begreber, modeller og teorier, herunder: 1. Stofs egenskaber, omdannelser og partikelnatur. 2. Energi, energiformer, energiomsætninger og energistrømme. 3. Felter og kræfter. 4. Universets og Solsystemets dannelse, opbygning og udvikling. 3. I arbejdet indgår fysik og kemi i hverdag og samfund, herunder: 1. Naturfænomener og deres udforskning. 2. Omverdensforståelse. 3. Kemiske og fysiske stofkredsløb. 4. Ressourcer, energiforsyning og kemisk produktion. 5. Teknologiens indhold af teknik og fysisk/kemisk viden. 6. Vekselvirkning mellem naturvidenskab og teknologi. 7. Naturvidenskabens rolle i samfundsudvikling, demokrati og kultur. 4. I arbejdet indgår den historiske udvikling i videnskabsfagene fysik og kemi, herunder: 1. Elementer af videnskabsteori og -filosofi. 2. Naturvidenskabens begrænsninger, naturvidenskab og etik. 3. Udvalgte perioder i videnskabsfagenes historie. 4. Historiske og moderne naturvidenskabelige verdensbilleder. 5. Udvalgte træk ved den teknologiske udvikling. 5. I arbejdet indgår arbejdsmåder og tankegange, herunder brug af: 1. Praktisk og eksperimentelt arbejde. 2. Modeller, animationer og simulationer. 3. Digital og analog dataopsamling. 4. Databaser, tabeller, opslagsværker og Internet. 6. I arbejdet indgår laboratoriesikkerhed, herunder: 1. Affaldshåndtering og miljøhensyn. 2. Indretning, drift og vedligeholdelse af laboratorier. 3. Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med undervisning. 4. Risikovurdering i forbindelse med udvælgelse og planlægning af undervisningsaktiviteter. 120

121 Fysik/kemi på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform Fagets indhold og organisering Fysik/kemi specialisering bygger videre på det naturfaglige fællesforløb. På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i samarbejde mellem underviser og de studerende. Internationale perspektiver på naturvidenskab og fagdidaktik indgår i såvel praktisk som teoretisk arbejde. Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, oplæg ved studerende, gruppearbejde og vejledning. Desuden indgår et antal ekskursioner med og uden underviserledelse. Hertil kommer selvstændigt studiearbejde herunder forberedelse til undervisningen. Dele af undervisningen tilrettelægges i samarbejde med holdets øvrige undervisere fx i forbindelse med det pædagogisk integrerede element. De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre hovedparten af fagets praktisk/eksperimentelle aktiviteter på egen hånd. Undervisningen tilrettelægges så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog. Herunder arbejdes med udvikling af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder. Informationsteknologi benyttes i forbindelse med dataopsamling, simulering af forsøg og som fremlæggelsesredskab. Indstillingsopgaver Den studerende udarbejder 6 opgaver á maksimalt 15 normalsider plus evt. bilag. Til hver opgave udarbejdes desuden en eksamensdisposition á 1 normalside, der danner udgangspunkt for den praktisk/mundtlige eksamination. Hver opgave skal tage udgangspunkt i et fagdidaktisk tema, der er relevant for undervisningen i folkeskolen og munde ud i et begrundet undervisningsforløb. Opgavernes fagdidaktiske temaer defineres nedenfor. Mindst én af opgaverne skal inddrage brug af dataloggerudstyr. Oplæg til opgaverne i øvrigt samt kriterier for godkendelse defineres nærmere af underviseren. 1. opgave: Fokus på risici og sikkerhedsforanstaltninger i fysik/kemi-lokalet. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. 1. opgave afleveres senest ved udgangen af fagets første semester. 2. opgave: Fokus på faglig progression fra natur/teknik til fysik/kemi. Opgaven udarbejdes individuelt. 2. opgave afleveres senest ved udgangen af fagets andet semester. 121

122 3. opgave: Fokus på naturfaglig arbejdsmetode gennem eksemplarisk praktisk/eksperimentelt arbejde. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. 3. opgave afleveres senest ved udgangen af fagets andet semester. 4. opgave: Fokus på faglig læsning. Opgaven udarbejdes i grupper á opgave afleveres senest ved udgangen af fagets tredje semester. 5. opgave: Fokus på fysik/kemi udenfor skolen og læring i uformelle læringsrum. Opgaven udarbejdes individuelt. 5. opgave afleveres senest medio april i fagets fjerde semester. 6. opgave: Fokus på evaluering af fysik/kemi-undervisning. Opgaven udarbejdes individuelt. 6. opgave afleveres senest medio april i fagets fjerde semester. Fagets samspil med praktikken Den studerende skal gennem praktikken 1. tilegne sig viden om og færdigheder i at arbejde praktisk/eksperimenterende i undervisningen 2. tilegne sig viden om elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog og hverdagsforestillinger og udviklingen mod det mere præcise fagsprog og -begreber 3. gøre sig erfaringer med klasserumsledelse i såvel formelle som uformelle læringsrum. Pædagogisk integreret element Det pædagogisk integrerede element indgår i nært samspil med praktikken og med naturfagenes forskellige dele. Både på 1. og på 2. år arbejdes med lærerens planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og læring med særligt henblik på de pågældende naturfag. På 1. år lægges vægten på klasseledelse. På 2. år lægges vægten på læreprocesser. Planlægningen af det pædagogisk integrerede element tager udgangspunkt i, om linjefaget retter sig mod aldersspecialisering I eller II. På 1. år arbejdes med: Klasseledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Lærerens kommunikation med eleverne Elevernes samspil Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Metodologi i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i observations- og iagttagelsesmetoder På 2. år arbejdes med: Læring, bl.a. i forhold til aldersgruppen Den enkelte elevs forudsætninger, herunder undervisningsdifferentiering Evaluering af elevernes læring Samarbejde med elever, forældre, kolleger og ressourcepersoner Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Metodologi og videnskabsteoretisk refleksion i relation til professionsprojektet. Herunder udformning af undersøgelsesdesign med afsæt i logbog Deltagelsespligt 122

123 Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem aktiv deltagelse i undervisningen, herunder deltagelse i ekskursioner og gennem både eksperimentelt og teoretisk arbejde med faget. Fagets seks opgaver skal være afleverede ved de specificerede fristers udløb og efterfølgende og de seks eksamensdispositioner skal foreligge på store afleveringsdag (primo maj). Holdets underviser vurderer om den enkelte studerende opfylder linjefagets deltagelsespligt. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i fysik/kemi. Prøve Fagets årsværk/ects 0,6 ÅV/36 ECTS Type Praktisk/mundtlig, individuel prøve. Form Samtale på baggrund af den studerendes præsentation, demonstration og uddybning én af de afleverede eksamensdispositioner. Dispositionen udtrækkes ved skjult forhåndslodtrækning.. Varighed (inkl. votering) Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning Forberedelsestid: Den studerende meddeles hvilken eksamensdisposition, der er udtrukket to timer før prøven. Selve prøven varer 45 min. Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. 1. Bestået prøve efter fællesforløbet. 2. Opfyldelse af deltagelsespligten for linjefaget fysik/kemi godkendte opgaver á maks. 15 normalsider plus evt. bilag eksamensdispositioner á 1 normalside. 5. Gennemført og godkendt sikkerhedskursus. Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Eksamensdispositionen indgår i helhedsbedømmelsen Opgaverne indgår ikke i bedømmelsen. Ekstern censur. 123

124 Fysik/kemi (forsøg) Fagets identitet Linjefaget fysik/kemi fokuserer på at uddanne fysik/kemilærere til at varetage undervisning i grundskolen. Kernen i linjefaget er de didaktiske forhold vedrørende undervisning i fysik/kemi i grundskolen og arbejdet med fysiske, kemiske og teknologiske begrebsområder og problemstillinger. De studerende forberedes på selv at videreudvikle skolefaget i overensstemmelse med samfundets udvikling og deraf følgende krav til undervisningen. Centralt i faget er naturfaglige arbejdsmåder og tankegange til forståelsen og beskrivelsen af verden og samspillet mellem naturvidenskabelig modelbygning og eksperimentelt funderet naturbeskrivelse fra det mikroskopiske niveau til det kosmologiske. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at planlægge, tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle 1. en varieret undervisning i faget for alle elever samt medvirke til fagets udvikling i grundskolen, så eleverne lærer fysik/kemi og udvikler, vedligeholder og styrker deres interesse for faget, 2. undervisning, der omfatter undersøgelser/eksperimenter og sammenknytter hypotesedannelse, dataopsamling, vurdering af data og modelbygning, 3. virksomhedsbesøg, ekskursioner, feltarbejde og andre uformelle læringsmiljøer, 4. undervisning med udgangspunkt i elevernes egne forestillinger, deres dagligdag og omgivelser, 5. brug af fagdidaktisk forskning fra fagdidaktiske tidsskrifter og andre kilder i forbindelse med undervisningen, 6. anvendelser af fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske og psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis og 7. anvendelser af fysik/kemifaglig viden og tilhørende eksperimentelle metoder. 8. Den studerende udvikler samtidig kompetence til at deltage i debatten om undervisningspraksis, fagets rolle i skolen, fagets samspil med andre fag og fagets rolle i samfundet. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er arbejdet med planlægning, analyse og vurdering af undervisning i fysik/kemi. I arbejdet indgår kundskaber og færdigheder vedrørende grundlæggende begreber og teorier, herunder: 1. Børns udvikling på forskellige alderstrin. 2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering. 3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer og elev med særligt henblik på forskellige alderstrin. 4. Færdighed i planlæggelse, tilrettelæggelse og evaluering af undervisning og læreprocesser. 5. Centrale bestemmelser for folkeskolen, undervisningsvejledninger og lokale læseplaner. 6. Målsætning, udarbejdelse af årsplaner, udarbejdelse og anvendelse af undervisningsmaterialer, og brug af digitale materialer. 7. Kønsforskelle i læringen, tosprogedes særlige forhold, børns og unges interesse for og engagement i naturvidenskab. 8. Klasseledelse og samarbejde mellem lærere. 124

125 9. Åbne/lukkede arbejdsformer, uformelle læringsmiljøer, ekskursioner og brug af Internettet. 10. Hverdagserfaringer, hverdagsforestillinger og parallellæring. 11. Fagets forhold til og samarbejde med andre fag. 12. Det praktiske/eksperimenterende arbejde i undervisningen, herunder sikkerhedsbestemmelser om ansvar, laboratorieindretning, brandbekæmpelse og grundlæggende førstehjælp. I arbejdet indgår grundlæggende faglige begreber, modeller og teorier, herunder: 1. Stofs egenskaber, omdannelser og partikelnatur. 2. Energi, energiformer, energiomsætninger og energistrømme. 3. Felter og kræfter. 4. Universets og Solsystemets dannelse, opbygning og udvikling. I arbejdet indgår fysik og kemi i hverdag og samfund, herunder: 1. Naturfænomener og deres udforskning. 2. Omverdensforståelse. 3. Kemiske og fysiske stofkredsløb. 4. Ressourcer, energiforsyning og kemisk produktion. 5. Teknologiens indhold af teknik og fysisk/kemisk viden. 6. Vekselvirkning mellem naturvidenskab og teknologi. 7. Naturvidenskabens rolle i samfundsudvikling, demokrati og kultur. I arbejdet indgår den historiske udvikling i videnskabsfagene fysik og kemi, herunder: 1. Elementer af videnskabsteori og -filosofi. 2. Naturvidenskabens begrænsninger, naturvidenskab og etik. 3. Udvalgte perioder i videnskabsfagenes historie. 4. Historiske og moderne naturvidenskabelige verdensbilleder. 5. Udvalgte træk ved den teknologiske udvikling. I arbejdet indgår arbejdsmåder og tankegange, herunder brug af: 1. Praktisk og eksperimentelt arbejde. 2. Modeller, animationer og simulationer. 3. Digital og analog dataopsamling. 4. Databaser, tabeller, opslagsværker og Internet. I arbejdet indgår laboratoriesikkerhed, herunder: 1. Et obligatorisk sikkerhedskursus med mødepligt, som skal godkendes. 2. Affaldshåndtering og miljøhensyn. 3. Indretning, drift og vedligeholdelse af laboratorier. 4. Risikomomenter og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med undervisning. 5. Risikovurdering i forbindelse med udvælgelse og planlægning af undervisningsaktiviteter. Eksamen De nuværende regler for eksamen er gældende. Opgaverne skal udformes, så de studerende kan eksamineres i de nye mål og CKF er for faget. 125

126 Fysik/kemi på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform Fagets indhold og organisering På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i samarbejde mellem underviser og de studerende. Internationale perspektiver på naturvidenskab og fagdidaktik indgår i såvel praktisk som teoretisk arbejde. Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, oplæg ved studerende, gruppearbejde og vejledning. Desuden indgår et antal ekskursioner med og uden underviserledelse. Hertil kommer selvstændigt studiearbejde herunder forberedelse til undervisningen. Dele af undervisningen tilrettelægges i samarbejde med holdets øvrige undervisere fx i forbindelse med det pædagogisk integrerede element. De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre hovedparten af fagets praktisk/eksperimentelle aktiviteter på egen hånd. Undervisningen tilrettelægges så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog. Herunder arbejdes med udvikling af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder. Informationsteknologi benyttes i forbindelse med dataopsamling, simulering af forsøg og som fremlæggelsesredskab. Indstillingsopgaver Den studerende udarbejder 6 opgaver á maksimalt 15 normalsider plus evt. bilag. Til hver opgave udarbejdes desuden en eksamensdisposition á 1 normalside, der danner udgangspunkt for den praktisk/mundtlige eksamination. Hver opgave skal tage udgangspunkt i et fagdidaktisk tema, der er relevant for undervisningen i folkeskolen og munde ud i et begrundet undervisningsforløb. Opgavernes fagdidaktiske temaer defineres nedenfor. Mindst én af opgaverne skal inddrage brug af dataloggerudstyr. Oplæg til opgaverne i øvrigt samt kriterier for godkendelse defineres nærmere af underviseren. 1. opgave: Fokus på risici og sikkerhedsforanstaltninger i fysik/kemi-lokalet. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. 1. opgave afleveres senest ved udgangen af fagets første semester. 2. opgave: Fokus på faglig progression fra natur/teknik til fysik/kemi. Opgaven udarbejdes individuelt. 2. opgave afleveres senest ved udgangen af fagets andet semester. 3. opgave: Fokus på naturfaglig arbejdsmetode gennem eksemplarisk praktisk/eksperimentelt arbejde. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. 3. opgave afleveres senest ved udgangen af fagets andet semester. 126

127 4. opgave: Fokus på faglig læsning. Opgaven udarbejdes i grupper á opgave afleveres senest ved udgangen af fagets tredje semester. 5. opgave: Fokus på fysik/kemi udenfor skolen og læring i uformelle læringsrum. Opgaven udarbejdes individuelt. 5. opgave afleveres senest medio april i fagets fjerde semester. 6. opgave: Fokus på evaluering af fysik/kemi-undervisning. Opgaven udarbejdes individuelt. 6. opgave afleveres senest medio april i fagets fjerde semester. Fagets samspil med praktikken Den studerende skal gennem praktikken 1. tilegne sig viden om og færdigheder i at arbejde praktisk/eksperimenterende i undervisningen 2. tilegne sig viden om elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog og hverdagsforestillinger og udviklingen mod det mere præcise fagsprog og -begreber 3. gøre sig erfaringer med klasserumsledelse i såvel formelle som uformelle læringsrum. Deltagelsespligt Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem aktiv deltagelse i undervisningen, herunder deltagelse i ekskursioner og gennem både eksperimentelt og teoretisk arbejde med faget. Fagets seks opgaver skal være afleverede ved de specificerede fristers udløb og efterfølgende og de seks eksamensdispositioner skal foreligge på store afleveringsdag (primo maj). Holdets underviser vurderer om den enkelte studerende opfylder linjefagets deltagelsespligt. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i fysik/kemi. 127

128 Prøve Fagets årsværk/ects 0,6 ÅV/36 ECTS Type Form Varighed (inkl. votering) Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning Praktisk/mundtlig, individuel prøve. Samtale på baggrund af den studerendes præsentation, demonstration og uddybning én af de afleverede eksamensdispositioner. Dispositionen udtrækkes ved skjult forhåndslodtrækning.. Forberedelsestid: Den studerende meddeles hvilken eksamensdisposition, der er udtrukket to timer før prøven. Selve prøven varer 45 min. Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. 1. Opfyldelse af deltagelsespligten for linjefaget fysik/kemi godkendte opgaver á maks. 15 normalsider plus evt. bilag eksamensdispositioner á 1 normalside. 4. Gennemført og godkendt sikkerhedskursus. Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Eksamensdispositionen indgår i helhedsbedømmelsen Opgaverne indgår ikke i bedømmelsen. Ekstern censur. 128

129 Geografi Fagets identitet Linjefaget geografi handler om, hvordan den studerende kan bruge viden om natur- og kulturgeografiske processer og mønstre til at varetage og videreudvikle en varieret og fagligt udbytterig geografiundervisning i folkeskolen. Centralt i linjefaget står samspillet mellem mennesker og natur og konsekvenserne heraf, som det kommer til udtryk gennem naturgrundlagets udnyttelse, påvirkning af miljøet og menneskers levevilkår i forskellige regioner samt relationer mellem verdens regioner, stater og mennesker samt globaliseringens indflydelse. Endvidere er skolefagets begrundelse og fagets indhold og rolle i grundskolen et væsentligt element i linjefaget. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til at 1. planlægge, varetage og evaluere undervisning i samt medvirke til videreudvikling af skolefaget geografi, 2. inddrage fagets særlige forudsætninger i flerfagligt samarbejde med andre undervisere i skolens naturfagsundervisning i 1-9. klasse samt i andre af skolens tværgående emner og problemstillinger, 3. anvende og kritisk forholde sig til fagets didaktik samt dets videns- og færdighedsområder med henblik på undervisning i skolefaget, 4. begrunde valg af indhold med udgangspunkt i globale mønstre, regioner eller aktuelle problemstillinger, 5. skabe og vedligeholde et overblik over fagets helhed og dets underområder, overveje bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se faget i et større perspektiv, historisk og udviklingsmæssigt, 6. medtænke en sammenhæng og progression i planlægningen af geografi og naturfagsundervisningen, der fremmer elevernes læring og 7. planlægge, gennemføre samt evaluere varierede undervisningsforløb, herunder at inddrage it, kort, billeder, statistik og fortælling samt praktisk og undersøgende arbejde, der indgår i ekskursioner, felt- og laboratoriearbejde. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Fagdidaktik Indholdet er: 1. Kriterier for målsætning i undervisningen, udvælgelse af indhold, principper for planlægning og evaluering af læreprocesser, herunder analyser og vurdering af undervisningsmaterialer. 2. Viden om, hvordan elevernes geografiske sprog og dannelse kan fremmes, herunder især udvikling af elevernes omverdenskendskab og -forståelse. 3. Færdighed i at udnytte uformelle læringsrum og anvende praktisk/undersøgende arbejdsformer som feltarbejde og ekskursioner, samt hvordan disse arbejdsformer kan fremme elevernes læring. 129

130 4. Færdigheder i at kunne analysere og vurdere skolefagets begrundelse, herunder kunne vurdere og udforme læseplaner. 5. Skolefagets historie, forskellige fagsyn samt relevante forsknings- og udviklingsarbejder inden for undervisning i faget. 6. Kundskaber om evaluering, dokumentation og brug af test og evalueringsresultater i linjefaget og skolefaget. 2. Faglige teorier, begreber og arbejdsformer Indholdet er: 1. Naturgeografiske vidensområder, teorier og problemstillinger, det vil sige naturgeografiske processer og udbredelsesmønstre som resultat af stof- og energistrømme i naturen. 2. Kulturgeografiske vidensområder, teorier og problemstillinger, specielt processer og udbredelsesmønstre som resultat af befolkningsmæssige, økonomiske, produktionsmæssige og politiske forhold. 3. Menneskets udnyttelse af naturgrundlaget, som det kommer til udtryk gennem menneskers levevilkår i forskellige regioner og gennem aktuelle miljø- og udviklingsproblemer. 4. Viden om og holdninger til globaliseringens indflydelse på kultur, natur og levevilkår og på relationer mellem verdens stater og folkeslag. 5. Geografiske problemstillinger, der giver den studerende mulighed for at arbejde med aktuelle spørgsmål og udviklingstendenser i et dynamisk perspektiv. 6. Færdigheder i at anvende geografiske kilder og arbejdsformer, herunder iagttagelse, fortolkning og vurdering i tilknytning til praktisk arbejde som ekskursioner og feltarbejde. 7. It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget. Geografi på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform Faget som specialiseringsdel Såfremt faget læses som specialiseringsdel til 'natur/teknik og fysik/kemi naturfagligt fællesforløb (forsøg)' der giver undervisningskompetence i natur/teknik, gælder ydermere følgende: De eksisterende mål, centrale kundskabs- og færdighedsområder (CKF) og eksamen for fagene er gældende med følgende tilføjelser i de centrale kundskabs- og færdighedsområder, som stammer fra de obligatoriske linjefags samarbejde med det pædagogiske element (6 ECTS-point i fællesforløbet og 6 ECTS-point i hvert af specialiseringsforløbene): Fagdidaktik (tilføjelse): 1. Børns udvikling på forskellige alderstrin. 2. Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering med særlig henblik på forskellige alderstrin. 3. Iagttagelse og beskrivelse af relationer mellem elever og mellem lærer elev med særlig henblik på forskellige alderstrin. Der henvises til beskrivelsen af det pædagogisk integrerede element i studieordningens afsnit om 'natur/teknik og fysik/kemi naturfagligt fællesforløb (forsøg)' indholdsbeskrivelse. 130

131 Fagets indhold og organisering Undervisningen i linjefaget geografi er organiseret i en række natur og kulturgeografiske temaer, som alle omfatter faglig teori, praktisk/undersøgende arbejde og relevante fagdidaktiske problemstillinger. Det naturgeografiske emneområde udgør: geologi, geomorfologi, jordbundsgeografi,, klimatologi og hydrologi. Det kulturgeografiske emneområde udgør: befolkningsgeografi, levevilkår hos forskellige folk, bebyggelsesgeografi, den globale fordeling af rige og fattige regioner, udviklingsteorier, interkulturel forståelse og geopolitik Arbejdet med temaerne relateres til folkeskolens geografiundervisning med udgangspunkt i faghæftet. Fagdidaktik indgår i alle aspekter af arbejdet med de geografiske emneområder samt optræder som selvstændigt studieobjekt. Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, oplæg ved studerende og gruppearbejde. Der indgår et antal ekskursioner og studiebesøg. Desuden skal de studerende udarbejde 2 indstillingsopgaver á 10 sider inkl. bilag. Kravet til opgavens længde reguleres efter gruppestørrelse på følgende måde: Én studerende afleverer 10 normalsider inkl. bilag, To studerende i samme gruppe afleverer 13 normalsider inkl. bilag, Tre studerende i samme gruppe afleverer 15 normalsider inkl. bilag, Indstillingsopgavernes temaer er som følger: Opgave 1: Fagligt fokus på landskabsdannelse. En naturgeografisk analyse af en dansk region med udgangspunkt i et udvalgt kortblad. Forslag til undervisningsforløb for klasse skal indgå i opgaven. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. Opgave 2: Fagligt fokus på kulturlandskabets udvikling. En kulturgeografisk analyse af en dansk region med udgangspunkt i et udvalgt kortblad. Forslag til undervisningsforløb for klasse skal indgå i opgaven. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. Afleveringsfrist fastsættes af holdets underviser. De studerende skal desuden udarbejde skriftlige oplæg til ekskursioner og gennemføre en række planlægningsøvelser med mundtlige fremlæggelser. Disse skal tage udgangspunkt i regionalgeografi, temaer og fagdidaktik, og sigte mod erhvervelse af faglige metoder og fagdidaktiske kompetencer. De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre praktiske/eksperimentelle aktiviteter på egen hånd, ligesom de selvstændigt skal planlægge og udføre feltarbejde, herunder opsamling og bearbejdning af data. Undervisningen tilrettelægges, så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog. Informationsteknologi benyttes ved dataopsamling og -registrering, præsentation af eksperimentelle resultater og som fremlæggelsesredskab. 131

132 Fagets samspil med praktikken Den studerende skal gennem praktikken: tilegne sig viden om og færdigheder i at arbejde praktisk/eksperimenterende i undervisningen. tilegne sig viden om elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog og hverdagsforestillinger samt udviklingen mod det mere præcise fagsprog og egentlige fagbegreber. gøre sig erfaringer med klasserumsledelse i såvel formelle som uformelle læringsrum. Deltagelsespligt For at kunne indstille sig til prøven skal den studerende kunne dokumentere godkendelse af: De 2 skriftlige opgaver. Deltagelse i planlægning og mundtlig fremlæggelse af et arbejde med et fagligt relevant tema eller en udenlandsk region. Deltagelse i planlægning og mundtlig fremlæggelse af en fagdidaktisk problemstilling. Deltagelse i planlægning og gennemførelse af mindst 6 heldagsekskursioner. Aktiv deltagelse i studieoplæg, holdundervisning og gruppearbejde. Godkendelse af aktiviteterne foretages af underviseren. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i geografi. 132

133 Prøve Fagets årsværk/ects Type Form 0,6 ÅV/36 ECTS Mundtlig, individuel prøve. Eksaminationen omfatter: 1. Et lodtrukkent, individuelt spørgsmål inden for eksamensgrundlaget. Varighed (inkl. votering) Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning 2. En samtale om, og en praktisk fremvisning af indholdet af et skriftlig opgave, hvis titel og disposition er godkendt af underviseren. Opgaven skal udarbejdes individuelt, og opgavens omfang må ikke overskride 5 normalsider. Opgaven skal indeholde en disposition over relevante fagteoretiske emner samt et didaktisk begrundet forslag til undervisningsforløb for klasse. Opgaven afleveres ved en af læreruddannelsen fastsat dato primo maj. 45 minutter samt 45 minutters forberedelse. Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. For at kunne indstille sig til prøven skal den studerende kunne dokumentere godkendelse af: 2 godkendte opgaver. Afleveringsfrist fastsættes af underviseren. Deltagelse i planlægning og mundtlig fremlæggelse af et arbejde med et fagligt relevant tema eller en udenlandsk region. Deltagelse i planlægning og mundtlig fremlæggelse af en fagdidaktisk problemstilling. Deltagelse i planlægning og gennemførelse af mindst 6 heldagsekskursioner. Der gives én samlet karakter efter 7-trins-skalaen. Opgaven indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget. Ekstern censur. 133

134 Historie (forsøg) 2.1. Fagets identitet Undervisningen skal sikre, at de studerende erhverver sig viden om og forståelse af, hvordan mennesket gennem tiderne har sikret sin eksistens, påvirket fordelingen af goder, deltaget i dannelsen af fællesskaber og samfund samt opfattet og søgt at påvirke tilværelsens styrende kræfter. Den studerende skal derfor på baggrund af historisk viden og indsigt erhverve sig kronologisk forståelse for i en undervisning at kunne beskrive og forklare historiske sammenhænge, der sigter mod at øve eleverne i at bruge historisk viden og forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Det forudsætter, at den studerende kan reflektere over fagets identitet og mål med henblik på at planlægge, gennemføre og evaluere en væsentlig, vedkommende og perspektiverende undervisning, der passer til elevernes forudsætninger Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til 1. med udgangspunkt i praksis og anvendelse af didaktisk teori, at analysere og karakterisere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder, 2. at redegøre for og være i dialog med elever og forældre om faglige mål og faglig progression med udgangspunkt i skolefagets bestemmelser og elevernes forskellige forudsætninger, 3. at udarbejde planer for undervisning og læring, der passer til elevernes niveau, og hvor det faglige indhold perspektiveres til elevernes livsverden, 4. at vælge og bruge hensigtsmæssige metoder til at evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udvikling på baggrund af skolefagets indhold, elevernes niveau, historiske bevidsthed og historiekultur, 5. at tilrettelægge undervisning, hvor faget funktionelt indgår i tværgående emner og problemstillinger, 6. at anvende videnskabelige teorier og metoder, 7. at erhverve faglig viden, historisk overblik og sammenhængsforståelse samt kendskab til forskellige måder at frembringe og bruge historie på, 8. at forstå samspil mellem nutidsforståelser, fortidstolkninger og fremtidsforventninger, 9. at reflektere over it s, mediers og konteksters betydning for opfattelser af historiske forklaringer og sammenhænge i og uden for skolen, 10. at formulere professionsrelevant problemstillinger og at strukturere egen læring med henblik på at opnå indsigt i sammenhænge mellem videnskabsfag, linjefag og skolefag Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: 1. Viden om forskellige historiedidaktiske teorier og metoder samt færdighed i at bruge disse i professionsfeltet. 2. Viden om børns og unges læring og læringsforudsætninger med henblik på udvikling af deres forståelse og brug af historie i og uden for skolen, deres forståelse af sammenhænge og kronologi og deres forståelse af at være historieskabte og historiemedskabende. 134

135 3. Færdigheder i at observere og analysere undervisning og elevernes udbytte af denne. 4. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og afgangsprøve, herunder valg af indhold, læremidler og fremgangsmåder. 5. Kendskab til brug af it, medier og digitale læremidler i undervisningen og i elevernes arbejde med disse både som informationskilder og som redskaber til formidling. 6. Eksempler på undervisningsformer, der tilgodeser varierede erkendelsesformer og måder at lære på, herunder klassesamtale, fortælling, æstetiske læreprocesser, problemløsende projektarbejde, historisk rekonstruktion, udveksling, ekskursioner, museer samt historie- og oplevelsescentre. 7. Kendskab til træk af skolefagets historie, forskellige syn på og den løbende faglige og samfundsmæssige debat om faget 8. Viden om og færdigheder i relevant anvendelse af den gældende læreplan 9. Udvalgte forsknings- og udviklingsarbejder vedrørende undervisning og læring i faget, herunder komparative studier og udveksling. 10. Eksempler på sammenhænge mellem videnskabsfag og elevernes læringsforudsætninger som konstituerende for skolefaget. 11. Skolefagets potentialer for funktionelt at indgå i samarbejde med andre fag. 12. Eksempler på samspil mellem brug af historie i og uden for skolen. 13. Historiefaglig viden om lokale, nationale, regionale og globale emner/temaer med problemstillinger fra de væsentligste tidsepoker. 14. Kundskaber og færdigheder i anvendelse af centrale faglige teorier, metoder og begreber. 15. Indsigt i samspil mellem faglig progression, elevernes historisk bevidsthed og forudsætninger for at se deres egen historiekultur i et udviklingsperspektiv. 16. Færdighed i at formulere fagligt relevante problemstillinger og relatere disse til egen tid og livsverden. 17. Indsigt og færdighed i brug af historisk metode samt forudsætninger for at opstille synteser. 18. Faglige forudsætninger for eksemplarisk at vælge og tilrettelægge emner/temaer. 19. Kendskab til forskellige tidsregninger og periodiseringsprincipper. 20. Indsigt i samspil mellem kontinuitet og forandring, aktualisering og distancering, herunder samspil mellem materielle forhold og mentalitet. 21. Kundskaber om og refleksionskompetence i relation til udvalgte kulturmøder, køn, etnicitet og social stratifikation. 22. Viden om og forståelse af identitetsarbejde og fællesskabers rolle i historien. 23. Kendskab til relevante professionsdimensioner, herunder strategier for klasserumsledelse. Eksamen De nuværende regler for eksamen er gældende. Dog udgår den interne delprøve. Opgaverne skal udformes, så de studerende kan eksamineres i de nye mål og CKF er for faget. Historie på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform Faget består af 7 forløb: 1. Introduktion: Lange linjer og sammenhængsforståelse, fagets metode og didaktik 2. Alternative læringsrum - udeundervisning og lokalhistorie, f.eks. byens, museets og/eller arkivets læringspotentiale 3. Et dansk emne 4. Et europæisk emne 5. Et emne udenfor Europa 135

136 6. Et frit emne 7. Historiedidaktik i teori og praksis Forløbenes rækkefølge (med undtagelse af intro-forløbet) afhænger af underviserens tilrettelæggelse, placering af praktikperioder osv. De syv forløb skal respektivt dække følgende ckfpunkter: Introduktion: Lange linjer og sammenhængsforståelse, fagets metode og didaktik a) Viden om forskellige historiedidaktiske teorier og metoder, samt færdighed i at bruge disse i professionsfeltet. g) Kendskab til træk af skolefagets historie, forskellige syn på og den løbende faglige og samfundsmæssige debat om faget, j) Eksempler på sammenhænge mellem videnskabsfag og elevernes læringsforudsætninger som konstituerende for skolefaget. n) Kundskaber og færdigheder i anvendelse af centrale faglige teorier, metoder og begreber. Alternative læringsrum udeundervisning og lokalhistorie, f.eks. byens, museets og/eller arkivets læringspotentiale: f) Eksempler på undervisningsformer, der tilgodeser varierede erkendelsesformer og måder at lære på, herunder klassesamtale, fortælling, æstetiske læreprocesser, problemløsende projektarbejde, historisk rekonstruktion, udveksling, ekskursioner, museer samt historie- og oplevelsescentre. l) Eksempler på samspil mellem brug af historie i og uden for skolen. Et dansk emne, Et europæisk emne, Et emne uden for Europa, Et frit, men af underviseren godkendt emne: m) Historiefaglig viden om lokale, nationale, regionale og globale emner/temaer med problemstillinger fra de væsentligste tidsepoker. p) Færdighed i at formulere fagligt relevante problemstillinger og relatere disse til egen tid og livsverden. q) Indsigt og færdighed i brug af historisk metode samt forudsætninger for at opstille synteser. r) Faglige forudsætninger for eksemplarisk at vælge og tilrettelægge emner/temaer. s) Kendskab til forskellige tidsregninger og periodiseringsprincipper. t) Indsigt i samspil mellem kontinuitet og forandring, aktualisering og distancering, herunder samspil mellem materielle forhold og mentalitet. u) Kundskaber om og refleksionskompetence i relation til udvalgte kulturmøder, køn, etnicitet og social stratifikation. v) Viden om og forståelse af identitetsarbejde og fællesskabers rolle i historien. Historiedidaktik i teori og praksis: c) Færdigheder i at observere og analysere undervisning og elevernes udbytte af denne. d) Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning og afgangsprøve, herunder valg af indhold, læremidler og fremgangsmåder. e) Kendskab til brug af it, medier og digitale læremidler i undervisningen og i elevernes arbejde med disse både som informationskilder og som redskaber til formidling. h)viden om og færdigheder i relevant anvendelse af den gældende læreplan, 136

137 i) Udvalgte forsknings- og udviklingsarbejder vedrørende undervisning og læring i faget, herunder komparative studier og udveksling. k) Skolefagets potentialer for funktionelt at indgå i samarbejde med andre fag. o) Indsigt i samspil mellem faglig progression, elevernes historiske bevidsthed og forudsætninger for at se deres egen historiekultur i et udviklingsperspektiv. w) Kendskab til relevante professionsdimensioner, herunder strategier for klasserumsledelse. Gennemgående i forløbene kører fagets didaktik og metode, i form af ckf erne: a) Viden om forskellige historiedidaktiske teorier og metoder samt færdighed i at bruge disse i professionsfeltet. b) Viden om børns og unges læring og læringsforudsætninger med henblik på udvikling af deres forståelse og brug af historie i og uden for skolen, deres forståelse af sammenhænge og kronologi og deres forståelse af at være historieskabte og historiemedskabende. n) Kundskaber og færdigheder i anvendelse af centrale faglige teorier, metoder og begreber. Studieprodukter Til hvert forløb - undtagen introforløbet - hører et studieprodukt. I begyndelsen af året fastlægges rammerne for de seks forløbs studieprodukter. Produktet i forløbet Historiedidaktik i teori og praksis kan kobles til andre opgaver i forbindelse med praktikken. To af produkterne skal være skriftlige, og fylde 7-10 sider. Produkterne udarbejdes individuelt eller i grupper på max. 4. Dog skal min. et af de skriftlige produkter udarbejdes individuelt. Til hvert af de 6 forløb, hvor der afleveres studieprodukt, formuleres to problemstillinger. Den ene er fælles for hele holdet, og formuleres af underviser og hold sammen (breddeperspektivet). Den anden formuleres af de studerende i tilknytning til deres studieprodukt (dybdeperspektivet). Problemstillingerne skal kunne relateres til forløbets ckf er og være godkendt af underviseren. Prøve Fagets årsværk/ects Type Form Varighed (inkl. votering) Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning 0,6 ÅV/36 ECTS Mundtlig, individuel prøve. Samtale på baggrund af en disposition medbragt af den studerende. 1 dag før eksamen trækker den studerende lod mellem de 6 forløb, med de dertil knyttede studieprodukter. Ud fra forløbet og de to tilknyttede problemstillinger (én fælles og én i den enkelte studerendes studieprodukt) forbereder den studerende eksamen og udarbejder en disposition for denne. 45 minutter. Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. De seks studieprodukter - med tilknyttede problemstillinger - skal godkendes for at den studerende kan indstilles til eksamen. Der gives én karakterer efter 7-trins-skalaen på baggrund af en samlet vurdering af prøven. Den skriftlige opgave indgår i bedømmelsen. Ekstern censur. 137

138 Hjemkundskab Fagets identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation til natur, kultur og samfund med henblik på sundhed og livskvalitet for den enkelte og for andre. Hjemkundskab i læreruddannelsen sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre, evaluere og udvikle en varieret og udbytterig undervisning i faget og i tværgående emner og problemstillinger, hvor fagets elementer indgår. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetencer i hjemkundskabs faglighed, fagdidaktik og - metodik, således at den studerende vil være i stand til at varetage og medvirke til udvikling og evaluering af undervisning i faget i folkeskolen. Den studerende skal opnå kompetence i 24. at opstille og analysere professionsfaglige problemstillinger og handlemuligheder med inddragelse af teori og refleksion over praksis samt at kunne strukturere egen læring med henblik på at opnå en fagdannet identitet, 25. at kunne tilrettelægge læringsforløb i hjemkundskab (begrundelser, planlægning,gennemførelse og evaluering) for elever med forskellige læringsforudsætninger, 26. at skabe og vedligeholde et overblik over fagets indhold, overveje bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn, beskrive faglig progression samt se faget i et større perspektiv, både et historisk og et udviklingsperspektiv, 27. at indgå i samarbejde med parter i og uden for skolen, herunder med elever og forældre samt i arbejdet med sundhed i skolen og 28. at erhverve sig en hjemkundskabsfaglig helheds- og sammenhængsforståelse og udfolde den i relation til arbejdet med tværgående emner og problemstillinger. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Indholdet er: 1. Almen- og fagdidaktiske teorier knyttet til faget som sundhedsfremmende fag, praktisk fag, æstetisk og humanistisk fag og samfunds- og naturvidenskabeligt fag. 2. Kriterier for stofudvælgelse, principper for planlægning, progression og klasseledelse. 3. Evaluering og dokumentation af læreprocesser i relation til gældende bestemmelser for faget i folkeskolen herunder dialog med elever og forældre. 4. Valg og anvendelse af fagets metoder og virksomhedsformer: Analytisk, kommunikativ, håndværksmæssig, oplevelsesmæssig og udtryksmæssig virksomhed. 5. Differentiering i undervisningen tilrettelagt i lærings- og udviklingsforløb for elever med forskellige forudsætninger. 138

139 6. Analyse, vurdering og anvendelse af undervisningsmaterialer til faget, herunder digitale værktøjs- og it-redskaber. 7. Begrundelser for undervisning i skolefaget og dets udvikling såvel historisk som aktuelt og i et fremtidsperspektiv. 8. Skolefagets placering og muligheder for samarbejde internt i skolen og med parter uden for skolen. 9. Nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i hjemkundskab. Fagområder i linjefaget Indholdet er: 1. Praktisk, håndværksmæssig færdighed i madlavning og brug af redskaber. 2. Sammensætning og vurdering af kost til forskellige grupper under anvendelse af aktuel viden om ernæring, fødevarer, hygiejne og forbrug. 3. Forskellige sundhedsbegreber og deres sammenhæng med læringssyn og fagsyn. 4. Historiske, globale og kulturelle forhold knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug. 5. Samfundsmæssige, sociologiske aspekter vedrørende mad, måltider, husholdning og forbrug, samspil med ressourcer og miljø samt etiske spørgsmål og overvejelser. 6. Æstetiske teorier og læreprocesser i tilknytning til mad og måltider. 7. Handlemuligheder i forhold til faglige problemstillinger i hjem, natur, kultur og samfund. 8. Fagets metoder og virksomhedsformer. 9. Fagets teoretiske og praktiske grundlag: Dets håndværksmæssige, naturvidenskabelige, humanistiske, samfundsmæssige, æstetiske og etiske basis. Hjemkundskab på læreruddannelsen Metropol - indhold og prøveformer Hjemkundskab har udgangspunkt i hverdagslivsområdet og har mad som det centrale omdrejningspunkt. Dette perspektiveres ud fra mange forskellige vinkler, herunder sundhed og livskvalitet, forbrug, fødevarernes kvalitet, bæredygtighed, kultur. På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i samarbejde mellem underviser og de studerende med udgangspunkt i eksemplariske forløb. Internationale perspektiver fra de enkelte videnskabsområder og fagdidaktik indgår i såvel praktisk som teoretisk arbejde. Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb. Undervisningen er organiseret i temaer af kortere og længere forløb, der tilsammen dækker bekendtgørelsens faglige og fagdidaktiske genstandsområde. Hvert tema omfatter faglig teori, praktisk arbejde og fagdidaktik. Undervisningen tilrettelægges så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog. 139

140 Undervisnings- og arbejdsformer: Undervisningsformerne veksler mellem underviseroplæg, studenteroplæg, gruppeopgaver, praktisk og eksperimentelt arbejde og projektlignende forløb, ligesom der foretages ekskursioner til relevante steder. Der indgår såvel faglitteratur på dansk, som nordisk og engelsk. I de enkelte temaer arbejdes med fagets virksomhedsformer og faglige tankegange: 1. Arbejde praktisk, håndværksmæssigt og eksperimenterende 2. Forklare, forstå, analysere, anvende og vurdere viden af fagteoretisk art. 3. Opleve med alle sanser, reflektere egne oplevelser, udtrykke sig æstesisk og skabende og udvikle fantasi og kreativitet 4. Kommunikere om og handle i forhold til fagets æstetiske, etiske, praktiske og teoretiske problemstillinger. 5. Pædagogisk og fagdidaktisk tænkning i relation til planlægning af undervisning. Der arbejdes med forskellige fremlæggelsesformer for de forskellige temaer. Praktik: Den studerende skal tilegne sig viden om og færdigheder i at arbejde praktisk/eksperimenterende i undervisningen tilegne sig viden om elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog og hverdagsforestillinger samt udviklingen mod det mere præcise fagsprog og egentlige fagbegreber. gøre sig erfaringer med klasseledelse i såvel formelle som uformelle læringsrum Deltagelsespligt Den studerende opfylder deltagelsespligten gennem aktiv deltagelse i undervisningen, herunder gennemførelse og aflevering af beskrevne studieprodukter. Underviser fastsætter deltagelsespligt til nærmere fastlagt indhold, angivet i semesterplanen. Vedrører deltagelsespligten praktiske øvelser der ikke gennemføres, afleverer den studerende refleksioner over egen gennemført praksis dokumenteret med digitale billeder. Den studerende afleverer/fremlægger følgende 5 opgaver/rapporter med forskellige fagligt og fagdidaktisk fokus 3 rapporter. Den studerende udarbejder individuelt, eller i grupper på højst 3 studerende, 3 rapporter i tilknytning til det fælles stof med behandling af faglige og fagdidaktiske emner. De 3 rapporters længde er forskellig afhængig af fremlæggelsesformen, dog mellem 4 og 10 sider, hvortil kommer bilag. I forbindelse med fremlæggelse indgår forskellige former for andet skriftligt materiale som fremgår af temaoplæg. Rapporter kombineret med fremlæggelse bedømmes godkendt/ikke godkendt. 1 rapport. Den studerende udarbejder individuelt en rapport på 6 8 sider med behandling af faglige og fagdidaktiske emner. I forbindelse med denne rapport indgår digitale kostberegninger. 1 rapport. Den studerende udarbejder individuelt, eller i grupper på 2-3 studerende en begrundet årsplan for et selvvalgt klassetrin. I forbindelse hermed redegøres for dannelse, fagsyn og 140

141 læringssyn i faget. Fra årsplanen vælges et forløb på 2 3 uger der planlægges i detaljer incl. opgaver og/eller øvelsesforskrifter. Rapporten fremlægges og bedømmes godkendt/ikke godkendt. Analyse af et undervisningsmateriale til faget. Den studerende foretager individuelt, eller i grupper på 2 3, en fagdidaktisk analyse af et undervisningsmateriale til faget. Analysen fremlægges for holdet. Bedømmes godkendt/ikke godkendt. Fremlæggelse af et kort undervisningsforløb. Den studerende skal individuelt eller i grupper på højst 3 studerende planlægge, begrunde, udføre og evaluere et kort undervisningsforløb, der fremlægges og udføres for de medstuderende. Varigheden er 1 modul for 1 studerende og 2 moduler for 2 eller 3 studerende. Undervisningsforløbet sættes i relation til fagets bestemmelser og til en praksis i skolen. Fremlæggelserne og refleksioner herover godkendes af underviser. Praktik I forbindelse med praktik i hjemkundskab udarbejdes en fagligt begrundet detaljeret plan forud for praktikken. Efterfølgende fremlægges og diskuteres en fagdidaktisk problemstilling fra praktikken på holdet. I forbindelse med praktik i hjemkundskab på 4. årgang kan der indsamles materiale til brug for professionsprojektet. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i hjemkundskab. 141

142 Prøve Fagets årsværk/ects 0,6 ÅV/36 ECTS Type Prøven omfatter en praktisk og en mundtlig individuel prøve der tager udgangspunkt i et individuelt udarbejdet skriftligt oplæg. Form Den studerende skal, for at kunne indstille sig til prøven udarbejde 4 studieprodukter/emnebeskrivelser, der tilsammen dækker fagets mål og CKF, og som er godkendt af læreren i faget, som grundlag for lodtrækning til den afsluttende prøve. Hvert studieprodukt skal indeholde en emnebeskrivelse og en problemformulering. I det skriftlige studieprodukt skal der indgå en overordnet beskrivelse og faglig begrundelse af praksisprogrammet til eksamen i forhold til emne og problemstilling, ligesom der skal være indgå et relevant undervisningsforløb for et selvvalgt klassetrin. Hvert studieprodukt må maks fylde 4 sider. Studieproduktet danner udgangspunkt for såvel praktisk som mundtlig prøve, men indgår ikke i bedømmelsen. 2 dage før prøven meddeles resultatet af lodtrækning. Prøven består af en praktisk og en mundtlig del. Den praktiske prøve: Der vises et praktisk arbejde som har sammenhæng med det skriftlige studieprodukt, og som demonstrerer brug af én eller flere af fagets virksomhedsformer. Til den praktiske del udarbejdes en arbejdsplan, opskrifter og kostberegning der afleveres ved prøvens begyndelse. Varighed ved praktisk og mundtlig prøve (inkl. votering) Grundlag for bedømmelse Den mundtlige prøve: Foregår som en samtale, der tager udgangspunkt i det skriftlige studieprodukt og det praktiske arbejde. Andre perspektiver på emnet kan inddrages. Der kan eksamineres bredt i fagets Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder. Prøvens varighed er 45 minutter. Tiden fordeles ligeligt mellem det praktiske og det mundtlige. I forbindelse med den praktiske prøve indgår tid til forberedelse. I bedømmelsen lægges der vægt på den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Der skal være sammenhæng mellem det skriftlige studieprodukt og det praktiske arbejde og de trufne valg skal begrundes. Det praktiske arbejde skal i såvel proces som produkt afspejle håndværksmæssige færdigheder, faglig og fagdidaktisk indsigt og overblik. Planlægningen skal forudse arbejdsforløbet med hensyn til indhold og disponering af tid. Den studerende viser faglig og fagdidaktisk formidling og dialog sammen med det praktiske arbejde. Ved den mundtlige del lægges vægt på fagligt og fagdidaktisk overblik og 142

143 Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning indsigt samt undervisningsforløbets relevans i forhold til folkeskolefagets formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder. For at kunne indstille sig til prøve skal den studerende kunne dokumentere godkendelse af de beskrevne opgaver samt deltagelse i de obligatoriske elementer beskrevet i semesterplanerne. Godkendelse af aktiviteterne foretages af underviseren. Der gives én karakter, der bygger på en helhedsvurdering af den praktiske og den mundtlige prøve Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur. 143

144 Idræt (forsøg) Fagets identitet Idrætsfagets kerne er undervisning i, om og gennem bevægelse i en tæt kobling mellem praksis og teori. Centralt i idrætsfaget er samspillet mellem den kropslige, den kulturelle og den didaktiske dimension belyst ud fra de natur- og sundhedsvidenskabelige samt de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder. Faget bidrager til at fremme den almene sundhed. Mål Idrætsfaget i læreruddannelsen skal give den studerende kompetence til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en alsidig undervisning i folkeskolen, der giver glæde og lyst til at fastholde gode, livslange idrætsvaner og fremmer almen sundhed i et dannelsesmæssigt perspektiv. Den studerende skal tilegne sig kompetence i 1. grundlæggende alsidige kropslige og idrætslige færdigheder, herunder idræt som sport, leg, motion, æstetiske bevægelsesaktiviteter og aktiviteter i naturen, 2. at anvende oplevelser, iagttagelser og erfaringer i forståelsen af lærerarbejdet i idræt i pædagogisk og didaktisk sammenhæng, 3. at anvende viden om og forståelse af grundlæggende humanbiologisk og humanistisk idrætsteori i relation til børn og unges fysiske udvikling, aktivitet og sundhed, 4. at foretage løbende evalueringer af klassens og den enkelte elevs faglige, kropslige og almene udvikling med udgangspunkt i basale evalueringsmetoder og herudfra udarbejde læseplaner inden for gældende og fremtidige rammer, 5. at anvende relevant fagdidaktisk, sundhedsmæssig og idrætsfaglig forskning og 6. at inddrage enkle former for it, således at denne teknologis muligheder for at udvikle emner, begreber og metoder bliver en integreret del af faget. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagdidaktik Indholdet er: 1. Planlægning, gennemførelse og evaluering i idrætsundervisningen. 2. Den sundhedsmæssige betydning af fysisk aktivitet hos børn og forståelse af baggrunden for de officielle anbefalinger, hvad angår børns fysiske aktivitet. 3. Læreprocesser, der er forbundet med det kropslige, det fysiske og det kognitive. 4. Eksempler på integration af kropslige arbejds- og udtryksformer i andre fag i bl.a. tværfaglige sammenhænge og projekter. 5. Skriftlig og mundtlig anvendelse af begreber fra fagets praksis og teori. 6. Progression og differentiering i undervisningen, herunder kønsintegreret eller kønsadskilt undervisning. 7. Basale evalueringsmetoder til afdækning af færdigheder og kundskaber. 8. Kendskab til undervisningsmidler, herunder it, med fokus på læringsaspekter. 9. Viden om de fysiske rammers betydning for idrætsundervisningen samt kompetence i at tilrettelægge og udføre undervisning i forskellige fysiske omgivelser. 144

145 10. Skolefagets begrundelse, form og indhold set i et historisk, kulturelt, samfundsmæssigt og fysiologisk perspektiv. 11. Skolefagets muligheder for udvikling begrundet ud fra forsknings- og udviklingsarbejde. Udvikling af egne alsidige idrætslige færdigheder og kompetencer begrundet ud fra: 1. Alsidige idrætsdiscipliner og bevægelsesaktiviteter inden for såvel klassiske som nye idrætter. 2. Betydningen af kropslige udtryk og erkendelse gennem kroppen. 3. Viden om og indsigt i biologiske og humanistiske stofområder, herunder sundhed, i relation til børn og unges fysiske, psykiske og sociale udvikling. 4. Viden om idrættens traditioner, kulturer og værdier. 5. Sikkerhed i undervisningen, kendskab til forebyggelse af idrætsskader og undervisning i førstehjælp ved idrætsskader. Idræt på Læreruddannelserne Metropol indholdsbeskrivelse og prøveform På Læreruddannelserne Metropol lægges vægt på koblingen mellem fagets praktiske og teoretiske dimensioner. I den daglige undervisningstid er fordelingen ca. 1/2 til praksis og ca. 1/2 til teori. Der arbejdes dels tematisk med udgangspunkt i den biologiske- og humanistiske idrætsteori og dels disciplinorienteret med udgangspunkt i fællestræk ved en gruppe af relaterede discipliner eller i dybden med én disciplin. Der arbejdes med alsidige færdigheder og bevægelseserfaringer i praksis inden for følgende indholdsområder: Legeaktiviteter Kropsbasis Musik, bevægelse og udtryk Løb, spring, kast atletik Boldbasis, boldspil Redskabsaktiviteter, redskabsgymnastik Natur- og udeliv De studerende inddrages i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Undervisningen foregår i et udfordrende og trygt læringsmiljø, hvor de studerende har mulighed for at udvikle deres faglige og personlige kompetencer. Vi bestræber os på at få teori og praksis til at spille sammen. Vi søger desuden at rette teori og praksis mod professionen ved i videst mulig omfang at relatere til folkeskolen og praktikfaget gennem inddragelse af erfaringerne fra praktikforløbene. I faget arbejder vi med at inddrage ikt i områder hvor det naturligt kan anvendes i idrætsundervisningen. Det kan være i form af registrering af puls, beregninger af energi- og stofskifte, videoanalyse af bevægelser, præsentationer af idrætsfaglig viden m.m. Fagets internationale dimensioner forsøges tilgodeset gennem international forskning, sammenligninger af dansk skoleidræt med skoleidræt i andre lande, visit af/hos idrætslærerstuderende i andre lande og/eller afprøvning af andre idrætsaktiviteter fra andre nationer og kulturer. Idrætsfagets udvikling belyses bl.a. gennem præsentation af national og international idrætsforskning. 145

146 Studieprodukter Studieprodukterne udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. 4 studerende. 1. En opgave med udgangspunkt i humanbiologisk idrætsteori. Et skriftligt produkt som evt. følges op af en mundtlig fremlæggelse. 2. Et individuelt idrætsfagligt oplæg den studerende aftaler med holdets underviser oplæggets indhold, form og evt. vurderingskriterier. Oplægget skal bestå af idrætsfaglig formidling til medstuderende (kommende kolleger) i et selvvalgt emne. Oplægget kan afvikles både som teori eller praksis og skal under alle omstændigheder ledsages af et skriftligt produkt. Omfanget af arbejdet skal svare til ca. 2-3 dages fuldtids arbejde. 3. Fagdidaktisk opgave opgaven består af et skriftligt oplæg omhandlende idrætsdidaktiske problemstillinger og handlemuligheder. 4. En individuel tretimers skriftlig prøve i idrætsteori De skriftlige studieprodukter varierer i størrelse fra 5-12 normalsider (uanset gruppestørrelse) og fastsættes af underviseren i de konkrete opgaver. Studieprodukterne skal godkendes af holdets undervisere. I tilfælde af at et studieprodukt ikke afleveres eller ikke bliver godkendt skal den studerende udarbejde et nyt produkt som udfylder manglerne eller lave en helt ny opgave. Godkendes tretimersprøven i idrætsteori ikke skal den studerende op til en ny prøve. Der gives maksimalt tre forsøg. Ud over studieprodukterne skal den studerende have godkendt følgende for at blive indstillet til eksamen: Orienteringsaktiviteter, et obligatorisk kursus på ca. 16 lektioner. Kurset godkendes ved min. 80 % fremmøde. Friluftsliv, et kursus der består af en friluftstur af flere dages varighed. Kurset godkendes ved min 80 % fremmøde. Såfremt den studerende ikke gennemfører/får godkendt ovenstående forløb er det op til den studerende at lave en aftale med holdets undervisere om hvordan det så bliver godkendt. I de fleste tilfælde kan det løses ved at deltage på en tur med et andet idrætshold. Alternativt skal der skrives en erstatningsopgave. Afløsning Der kan i faget afløses op til 15% af fagets indhold. Ofte er det indholdsområdet Atletik, løb, spring og kast, der afløses. Afløsningen består af mødepligt (min. 80%) til de praktiske undervisningslektioner og en skriftlig opgave ( 5-7 sider uanset gruppestørrelse). Såfremt den studerende ikke opfylder kravene til afløsning skal den studerende inddrage området atletik til sin afsluttende prøve. 146

147 Afsluttende prøve Fagets årsværk/ects Type Form Varighed (inkl. votering) Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøven Karaktergivning 0,6 ÅV/36 ECTS A) Praktisk, individuel prøve B) Mundtlig og skriftlig del Prøven består af to dele: Praktisk del i form af at den studerende, alene eller i gruppe på op til 4, viser et forberedt program. Mundtlig del. Samtale på baggrund af et skriftligt oplæg (maks. 5 sider), der udarbejdes med udgangspunkt i lodtrækning mellem fagets ckf'er, der af underviseren er grupperet i mindst fire udfaldsrum. Oplægget skal relateres og perspektiveres til det alsidige program. Oplægget afleveres en uge efter den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. 45 minutter pr. studerende. Ved gruppeprøve anbefales det at tiden fordeles på følgende måde: En studerende: 15 minutter til praksis og 30 min. til den mundtlige del. To studerende: 30 minutter til praksis og 30 minutter til den mundtlige del. Tre studerende: 45 minutter til praksis og 30 minutter til den mundtlige del. Fire studerende: 60 minutter til praksis og 30 minutter til den mundtlige del. Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensredegørelse som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. 4 godkendte studieprodukter. Godkendt kursus i friluftsliv Godkendt kursus i orienteringsaktiviteter Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen på baggrund af den viste praksis og den mundtlige præstation. Skriftlig opgave indgår ikke i bedømmelsen. Ekstern censur. 147

148 Kristendomskundskab/religion Fagets identitet Kristendomskundskab/religion handler om menneskets kollektive og individuelle fortolkninger i forhold til det basale og det yderste, herunder de kristne grundfortællinger. Centralt i faget står studiet af religionsdidaktik og forskellig brug af religion, filosofi og etik, historisk og aktuelt, anskuet i dansk, europæisk og internationalt perspektiv. Mål Målet er, at den studerende kvalificerer sig til at varetage og udvikle undervisning i faget ved at tilegne sig kompetence til 1. at analysere, vurdere og diskutere udsagn med religiøst og filosofisk indhold med henblik på at udøve religionsundervisning på skolens præmisser, 2. at anvende faglige vidensområder, tilgange og arbejdsformer i skolefaget og i tværfagligt samarbejde og 3. at formulere og bearbejde religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål, som er væsentlige for skolens elever. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Fagdidaktik Indholdet er: 1. Begrundelser for skolefaget kristendomskundskab og dets indhold i historisk perspektiv. Aktuelle bestemmelser om faget i folkeskolen. 2. Religionsundervisningens forskellige tilgange, f.eks. narrativ, livsfilosofisk og symbolorienteret undervisning. 3. Begrundelse, målsætning, planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning i faget og ud fra faget i tværfaglige sammenhænge. 4. Kriterier for valg af indhold, undervisningsmidler, forskellige arbejdsformer, herunder praktiskmusiske, og it. 5. Mødet mellem elevernes verden og det faglige stof. Elevforudsætninger for at arbejde med religiøse, filosofiske og etiske spørgsmål. Det faglige indholds betydning for børn og unges selvforståelse, kulturelle identitetsdannelse og tilværelsesopfattelse. 2. Teori og metode Indholdet er: 1. Grundtræk ved religionsfaglige metoder, f.eks. hermeneutisk, historisk-kritisk, komparativ, fænomenologisk, sociologisk og antropologisk metode. 2. Forholdet mellem videnskabsfag og skolefag. 3. Kristendommen Indholdet er: 148

149 1. Kristendommens hovedtanker og grundbegreber. 2. Kristendommens historie med vægt på danske forhold. 3. Bibelske fortællinger, deres betydning, sammenhæng og perspektiv. 4. Forskellige kristendomsopfattelser og deres kulturelle og historiske betydning. 5. Kristendommens forskellige udtryk i f.eks. livsformer, ritualer, symboler og kunst. 6. Forskellige aktuelle formuleringer og brug af kristendom. 4. Udvalgte verdensreligioner Indholdet er: 1. Religionernes hovedtanker og grundbegreber. 2. Religionernes og deres forskellige retningers kulturelle og historiske betydning. 3. Religionernes forskellige udtryk i f.eks. livsformer, ritualer, symboler, kunst og fortællinger. 4. Forskellige aktuelle formuleringer af og brug af religionerne. 5. Etik og filosofi Indholdet er: 1. Etik, forskellige etiske positioner, deres muligheder og begrænsninger. Etiske overvejelser med udgangspunkt i aktuelle spørgsmål, der vedrører den enkelte, forholdet til medmennesket, til samfundet og naturen. 2. Filosofi, herunder livsfilosofi. Filosofi med børn. Forskellige filosofiske opfattelsers muligheder og begrænsninger. 3. Religionsfilosofi, herunder forskellige opfattelser af religion og af forholdet mellem religion og modernitet. 6. Religiøse strømninger og ikke-religiøse livsanskuelser Indholdet er: 1. Aktuelle strømninger af religiøs karakter, herunder ny spiritualitet og civilreligion. 2. Ikke-religiøse livsanskuelser, herunder humanisme og ateisme. 7. It og religionsfaget Indholdet er: 1. It som integreret del af religionsfaget. 2. Religion i det virtuelle rum. Kristendomskundskab/religion på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform Der arbejdes med faget så dets forskellige indholdsområder tilgodeses således, som de er bestemt i fagets identitet, mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder samt i den lokale indholdsbeskrivelse. Arbejdet med fagets indhold har et dobbelt sigte, dels at kvalificere, udvikle og engagere den studerende i forhold til det at være menneske, og dels at kvalificere den studerende til at varetage og 149

150 udvikle undervisning i og med faget i skolen. I den forbindelse inddrages resultater fra relevante forsknings- og udviklingsarbejder. Arbejdet med fagets indhold tilrettelægges i en række studieforløb med afsæt i fagets CKF er, hvor fagdidaktik er en gennemgående faktor i et professionsorienteret perspektiv. Undervejs i arbejdet med fagets indhold medtænkes også, hvordan de studerende kan forberedes til at gennemføre bachelorprojektet. Religionernes og livsanskuelsernes grundspørgsmål bringes løbende i dialog og konfrontation med fagets didaktiske spørgsmål og aktuelle udfordringer vedrørende børns læring og dannelse, således at den studerendes beslutninger om religionsundervisningens mål, indhold og begrundelse i skolen kvalificeres. I samklang med praktikken på 3. og 4. årgang arbejdes med faglig progression i hele skoleforløbet, årsplanlægning, planlægning og tilrettelæggelse af egentlige undervisningsforløb, undervisningsdifferentiering på baggrund af elevernes forskellige forudsætninger, elevplaner og faglig evaluering. Endvidere fokuseres på læreropgavens etik og opgaver i spændet mellem det faglige indhold og elevernes dannelsesproces og hjemmemiljø. Studiet af faget indeholder undervisning, vejledning og selvstudium. I undervisningen indgår bl.a. underviseroplæg, oplæg fra studerende, gruppearbejde, afklarende og uddybende drøftelser. Oplæg såvel som studieprodukter vil være af både mundtlig og skriftlig art. Undervejs i studiet foretages ekskursioner til forskellige religiøse miljøer. Informations- og kommunikationsteknologi inddrages som arbejdsredskab og arbejdsform samt gøres til genstand for didaktiske overvejelser. Studieprodukter Den studerende skal, for at kunne indstille sig til prøven, have godkendt tre studieprodukter: 1. Undervisning af medstuderende. I løbet af studiets to år skal den enkelte studerende mindst en gang stå for undervisningen af hele holdet. 2. Større skriftlig fagdidaktisk opgave i slutningen af 2. semester. Opgaven er på max. 15 normalsider uanset gruppestørrelse og må skrives i grupper på op til tre personer. 3. Større skriftlig, religionsfaglig opgave i løbet af 3. eller 4. semester. Opgaven er på max. 15 normalsider uanset gruppestørrelse og må skrives i grupper på op til tre personer. Alle tre studieprodukter skal være afleveret og godkendt senest 1. april på 4. årgang. De nærmere krav til og rammer for studieprodukterne fastsættes af fagets lærere. Afløsning Afløsning indgår ikke som element i kristendomskundskab/religion. 150

151 Prøve Fagets årsværk/ects 0,6 ÅV/36 ECTS Type Form Varighed (inkl. votering) Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning Mundtlig, individuel prøve. Prøven indeholder ét element og der er forberedelsestid. 1. En samtale med udgangspunkt i et lodtrukket spørgsmål. Spørgsmålene er udarbejdet i samråd med de studerende, og formuleres ved afslutningen af de enkelte forløb. I alt formuleres spørgsmål. 45 minutter, samt 45 minutters forberedelse. Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. 1. Tre godkendte studieprodukter 2 Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur. 151

152 Materiel design Fagets identitet Materiel design sætter den studerende i stand til at arbejde praktisk med designprocesser og håndværksmæssig virksomhed med henblik at forstå, skabe og udvikle materiel kultur. Undervisningen skal sikre, at de studerende bliver i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret og innovativ undervisning i sløjd, håndarbejde og i materiel design som evt. valgfag. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at 1. varetage og medvirke til udvikling af undervisning i sløjd, håndarbejde og materiel design, 2. udvikle en analyserende, eksperimenterende, undersøgende og problemløsende tilgang til materialebearbejdende designprocesser og produkter, 3. kommunikere visuelt og formidle håndværksmæssige, skabende og analytiske processer, 4. strukturere læring med udgangspunkt i egne håndværksmæssige, udtryksmæssige og teoretiske færdigheder, 5. skabe overblik over fagets helhed og dele, overveje bestemmelser om faget i forhold til eget og andres fagsyn samt se faget i et pædagogisk og samfundsmæssigt perspektiv, 6. formulere sig skriftligt og mundtligt om faglige mål og disses progression samt analysere undervisning og læring, 7. evaluere klassens og den enkelte elevs faglige udvikling med brug af alsidige evalueringsformer, 8. overveje eksempler på fagmetodik i lyset af fagdidaktiske refleksioner, herunder arbejdet med tværgående emner og problemstillinger og 9. være i dialog med elever, forældre og kolleger i drøftelser af mål, indhold og evaluering. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: 1. Færdigheder i at planlægge, udføre og dokumentere forskellige designprocesser. 2. Kundskaber om og færdigheder i konkrete, materialebaserede designprocesser i fagdidaktisk belysning. 3. Kundskaber om og erfaringer med det praktiske arbejdes betydning for læring og alsidig dannelse. 4. Kundskaber om praktisk-eksperimenterende arbejdes betydning for designprocesser. 5. Færdigheder i at analysere, vurdere og evaluere arbejdsprocesser og produkter. 6. Relevante håndværksmæssige færdigheder i relation til folkeskolefagene sløjd og håndarbejde samt materiel design. 7. Metoder og samarbejdsformer, der udvikler elevers innovative kompetencer. 8. Progression, differentiering og evaluering i sløjd, håndarbejde og materiel design. 9. Vurdering af materialer, værktøj og redskaber. 10. Teknologier, herunder it, som redskab for den studerende under studiet og i det efterfølgende virke som lærer. 11. Fagenes betydning i samfundet. 12. Forståelse af begreber som kreativitet, innovation og bæredygtighed. 152

153 13. Genstandskultur, dansk design, kunsthåndværk og levevilkår/livsformer. 14. Udvikling af materiel design som indholdsområde i skolen. 15. Fagområdernes begrundelse, formål, indhold og videnskabelige grundlag samt internationalt forsknings- og udviklingsarbejde inden for undervisning i faget. 16. Praktisk arbejde med designprocesser og skabende, håndværksmæssig fremstilling. 17. Genstandsanalyser ud fra historiske, samfundsmæssige og kulturelle kontekster. 18. Praktisk skabende arbejde som styrkende faktor for oplevelsen af tillid til egen formåen. 19. Læringspotentialer knyttet til forskellige alderstrins arbejde med eksperimenterende forløb og æstetiske læreprocesser som grundlag for materiel design. 20. Evaluering og dokumentation af designprocesser i et læringsperspektiv. 21. Anvendelse af redskaber, materialer og teknologier som baggrund for selv at vurdere, udvikle og formidle materielle kulturer. 22. Arbejdsmiljø, ressourceudnyttelse og bæredygtighed. 23. Maskinsikkerhed i skolens faglokaler. 24. Udvikling af materiel design som skolefag. Materiel design på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform I undervisningen lægges der vægt på, at den studerende tilegner sig kompetencer til at arbejde innovativt og kreativt med faget, således at den studerende som færdiguddannet kan virke som en engageret og fagligt inspirerende lærer. Eksperimenterende og undersøgende praktisk-æstetiske arbejde er en grundlæggende arbejdsform i faget, og designprocesser danner sammen med genstandsanalyser, samfundsmæssige og historiske perspektiver veje til forståelse af kulturer og livsformer. Den faglige praksis og erfaringer herfra inddrages i fagdidaktiske refleksioner, som sammen med praktikerfaringer og fagdidaktisk teori vil give den studerende en professionsfaglig forståelse for fagets indhold og arbejdsformer samt rolle i skolen. Nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder fra lignende fagområder inddrages i faglige og didaktiske perspektiver. Der vil i studietiden indgå 2 obligatoriske studieuger, den ene omhandlende udeskole, og design i naturens rum, den anden er en studietur til en storby, hvor der arbejdes undersøgende med andre kulturudtryk. Linjefaget omfatter 4 semestre, som organiseres omkring følgende indhold: Eksperimenterende designprocesser og grundlæggende formgivningskompetencer Den studerende tilegner sig grundlæggende håndværksmæssige færdigheder i forskellige materialer og arbejder med designprocesser og dokumentation heraf. Der arbejdes med enkle formgivningsteknikker i fremstilling af brugsting og objekter, der relateres til æstetisk funktion og konteksten, som tingen skal indgå i. Vi arbejder med forskellige former for kreativ idéudvikling og der eksperimenteres med form, funktion og betydning i undersøgende designprocesser. I formgivning af brugsting inddrages funktionsanalyser, teorier om formsprog og formalæstetiske virkemidler. Den studerende tilegner sig viden om design, designhistorie og forskellige typer af designprocesser. Områdets studieprodukter falder i 3 dele: 1) individuel portefolio over semesterets arbejder. 2) Begrundet undervisningsforløb samt undervisningsmateriale evt. til brug for praktikforløb. Undervisningsmaterialet udarbejdes individuelt eller i gruppe, 5-8 sider. 153

154 3) En selvstændig udarbejdet designproces fra idé til produkt og udarbejdelse af udstilling eller værk i offentligt rum. Dertil udarbejdes en kort, individuel, skriftlig opgave (maks. 5 sider), hvor der redegøres for temaet og teoretiske æstetiske perspektiver. Design og kulturanalyser Der skal arbejdes praktisk og teoretisk med genstandsanalyser med baggrund i viden om form, funktion, materialer, teknikker og samtidens muligheder. Gennem designprocesser undersøges og tilegnes kundskaber om materiel genstandskultur, som sammen med øvrige kildestudier danner baggrund for viden om materiel kultur som ramme og betydning for mennesker levede liv. Genstandsfeltet er design fra kunst til hverdagsliv. Der arbejdes med funktionelle brugsting med teoretisk indfaldsvinkler som identitet, krop og samfund, og viden om design og håndværk i pædagogisk og samfundsmæssig betydning. Studieprodukt er en skriftlig genstands- og kulturanalyse med udgangspunkt i konkret produkt samt designproces og produkt. Der skal inddrages kulturhistoriske, kulturanalytiske og sociologiske kilder. Elementer fra analysen fortolkes og omsættes i egen designproces. Opgaven laves i grupper på 2-4 studerende. Analysedelen må fylde 5-8 sider (uanset gruppestørrelse). Design og innovation Designprocesser og produktfremstilling tager afsæt i viden om innovation, brugerundersøgelser og branding. I designprocesserne arbejdes praktisk og teoretisk med innovation og kreativitet i relation til æstetik og funktion, og branding og entreprenørskab medtænkes i designprocesserne. Viden om forbrug og bæredygtighed i forhold til materialer og arbejdsprocesser tilegnes og inddrages i forløbet. I studieproduktet skal arbejdes med brugerorienteret design i designproces og produkt samt skriftlig redegørelse. Udgangspunktet kan være enten innovation og/eller bæredygtighed og der udarbejdes en kort skriftlig redegørelse for baggrunden for emne (max.3 sider). Studie- og arbejdsformer Alle temaer bearbejdes praktisk-æstetisk og teoretisk. Konkret æstetisk håndværksmæssigt arbejde er en grundlæggende arbejds- og læringsform, hvortil relateres teoretiske studier og genstandsstudier. Portofolio danner grundlag for egne læringsrefleksioner, samt didaktiske og professionsrettede refleksioner. I begyndelsen af 4. semester udarbejder underviseren i samråd med holdet seks til otte faglige/fagdidaktiske problemfelter, som de studerende herefter arbejder selvstændigt med. Det er mellem disse, der trækkes lod til prøven. Fagdidaktik indgår i alle temaer og praktikkens temaer inddrages i de relevante semestre. Dokumentation og deltagelsespligt Generelt forventes aktiv deltagelse i læringsaktiviteter, fremlæggelser, debatter og ekskursioner. Den studerende skal 154

155 udarbejde og fremlægge studieprodukter indenfor de 3 studieområder, temaet herfor vil relatere sig til semesterets indhold. I opgaverne indgår praktisk-æstetisk formgivningsprocesser og produkter, genstandsanalyser og kildestudier. Fremstillingsformerne kan være portefolio, mundtlig fremlæggelse, udstilling, opvisning eller skriftlig redegørelse. På det afsluttende semester skal der senest 15. april fremlægges oplæg til selvstændigt eksamensprojekt med skitser, inspirationsmateriale og problemstilling. opfylde mødepligten til det obligatoriske sikkerhedskursus som aftalt ved studieårets start deltage i de to obligatoriske studieophold. Prøve Fagets årsværk/ects 0,6 ÅV/36 ECTS Type Mundtlig, individuel prøve. Form Lodtrækning mellem de 6-8 faglige/fagdidaktiske problemfelter, hvortil den studerende skal udarbejde et begrundet undervisningsforløb. Dette skal afleveres 1 dag efter lodtrækning.. Den mundtlige prøve består af to dele: 1. En samtale om udstilling af eget designprojekt. Udstillingen skal dokumentere en undersøgende og eksperimenterende designproces, der relaterer sig til kultur og genstandsanalyser. 2. En samtale med udgangspunkt i det lodtrukne problemfelt. Varighed (inkl. 45 minutter. votering) Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. 1. Godkendt deltagelse i maskinsikkerhedskursus. 2. Et godkendt studieprodukt inden for hvert af de tre temaer. 3. Et antal oplæg på holdet efter nærmere aftale med underviser. 4. Et kort skriftligt oplæg (max 3 sider) der relaterer sig til det individuelle designprojekt som afleveres ved en af læreruddannelsen nærmere fastsat dato. 4. Dagen før prøven opstiller den studerende en udstilling af en gennemarbejdet designproces. Der gives én samlet karakter efter 7-trins-skalaen for prøvens to dele. Ekstern censur. 155

156 Natur/Teknik (Forsøg) Fagets identitet Natur/teknik omhandler natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår samt menneskets samspil med naturen i den nære og fjerne omverden, som er relevant for natur/teknikundervisningen i skolen. Undervisningen i natur/teknik integrerer fag, fagdidaktik, læringsteori og undervisningsmetoder som en forudsætning for en kreativ og engagerende undervisning i faget natur/teknik samt i naturfaglige temaer for elever på skolens yngste og mellemste klassetrin. Centralt i faget står det praktisk/ eksperimenterende og undersøgende arbejde. Natur/teknik har fokus på naturfagsundervisningens fælles stofområder, videnskabsteoretiske og - historiske tilgange, naturfagenes begrundelse og rolle i samfundet og i skolen. Naturfagenes indbyrdes sammenhæng og samspil gennem skoleforløbet og samspillet med andre af skolens fag er ligeledes et centralt perspektiv. Mål Målet er, at den studerende udvikler kompetencer til 1. at forestå en almendannende natur/teknikundervisning, der kombinerer viden fra naturvidenskabernes og teknologiens historie med den overordnede samfundsudvikling i sin undervisning. 2. at kunne demonstrere en bred og punktvis dyb faglig indsigt indenfor natur, teknik, livsbetingelser, levevilkår og menneskets samspil med naturen med særlig relevans for skolefaget natur/teknik. 3. at kunne forholde sig til interessekonflikter i samspillet mellem menneske, teknologi og natur og perspektivere i forhold til forskellige natursyn og etiske spørgsmål. 4. at kunne formidle og anvende naturfaglige arbejdsmetoder og tanke- gange, der er tilpasset elevernes udviklingstrin og faglige standpunkt. 5. at varetage en varieret undervisning i natur/teknik for alle elever samt medvirke til udvikling af faget i folkeskolen, så eleverne fastholder og udvikler deres interesse og engagement for naturfagene. 6. at udvikle elevers naturfaglige erkendelse, lyst til udforskning, fortrolighed med og glæde ved at færdes i naturen. 7. at målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere natur/teknik undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger, og på baggrund af viden om progression. 8. at anvende fagdidaktiske kundskaber og færdigheder i samspil med almendidaktiske, pædagogiske, psykologiske teorier med henblik på at håndtere undervisning og andre læreropgaver i en konkret praksis og forholde sig analytisk og reflekterende til praksis. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: 1. formidling af naturfag i folkeskolen inden for rammerne af naturfaglig almendannelse. 2. skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. 3. viden om hvordan hverdagsbegreber og hverdagssprog på hensigtsmæssig måde kan udvikles til faglige begreber med tilhørende fagsprog. 156

157 4. det praktisk/eksperimenterende arbejde i undervisningen, herunder sikkerhedsbestemmelser om ansvar, praktisk arbejde, laboratorieindretning, brandbekæmpelse samt grundlæggende førstehjælp. 5. kriterier for stofudvælgelse til brug for analyse, vurdering og udvikling af undervisningsmidler. 6. opstilling af faglige mål for elevers læring indeholdende en faglig progression med udgangspunkt i fagets bestemmelser. 7. planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af natur/teknik undervisning, der indeholder overvejelser over progression og tager hensyn til den enkeltes elevs kognitive, affektive og sociale baggrund for naturfaglig læring. 8. evaluering af undervisning og forskellige evalueringsformer rettet mod såvel den enkeltelte elev som hele klassen, så evaluering bliver en naturlig integreret del af undervisningen. 9. viden om hvordan der kan gennemføres en undervisning, som bygger på iagttagelser, teoretiske refleksioner, aktuelle begivenheder, undersøgende praktisk og eksperimenterende arbejde i laboratoriet og i den omgivende natur. 10. nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder i naturfagsdidaktik, herunder børns og unges interesse for naturfagene nationalt og internationalt. 11. viden om hvordan omverdenen og uformelle læringsmiljøer kan inddrages i den naturfaglige undervisning. 12. naturfaglige fænomener, stoffer, materialer, levende organismer, vejret og teknologi, som børn møder i omverdenen. 13. stofkredsløb, energistrømme, økologi og klima som centrale sammenhænge. 14. kroppen og dens funktioner, samt menneskets sundhed i relation til livsstil, levevilkår og livskvalitet. 15. viden om teorier om universets, jordens og livets opståen og udvikling og forskellige verdensbilleder. 16. naturfagenes grundfortællinger/paradigmer samt centrale elementer af naturvidenskabernes og teknologiens historie og idegrundlag. 17. færdigheder i at anvende naturvidenskabelige undersøgelsesmetoder herunder praktisk/ eksperimenterende arbejde med enkelt udstyr på skolen, i laboratoriet og lokalområdet samt at bygge og designe enkle konstruktioner. 18. Indsigt i naturgivne og menneskeskabte forhold, som har indflydelse på menneskers og andre levende organismers levevilkår og livsbetingelser i den nære og fjerne omverden. 19. ressourcer, teknologi, produktion og miljø og de interessemodsætninger, der knytter sig til naturog samfundsudviklingen. 20. viden om og brug af relevante kilder, kort, opslagsværker, bestemmelsesnøgler og informationsteknologi. Natur/teknik på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform Natur/teknik bygger på et bredt naturfagligt fundament. På grundlag af målbeskrivelsen og med inddragelse af alle de centrale kundskabs- og færdighedsområder tilrettelægges undervisningen i samarbejde mellem underviser og de studerende. Internationale perspektiver på naturvidenskab og fagdidaktik indgår i såvel praktisk som teoretisk arbejde. Forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder indgår både som referencer og som analyseobjekt i forbindelse med såvel faglig teori som planlægning af undervisningsforløb. 157

158 Undervisningens indhold er organiseret i 4 fagdidaktiske temaer. Hvert tema vil omfatte faglig teori, praktisk arbejde samt fagdidaktik. Der vil i alle temaer indgå eksemplarisk valgt indhold, der kan beskrives i en progression i forhold til folkeskolens natur/teknik-undervisning fra 1. til 6. kl. Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen tilrettelægges som holdundervisning, oplæg ved studerende og gruppearbejde. Desuden indgår et antal ekskursioner og studiebesøg. Undervisningen foretages i tæt samarbejde med holdets øvrige undervisere. De studerende forventes at læse faglitteratur på de nordiske sprog og engelsk. Desuden forventes de at gennemføre praktisk/eksperimentelle aktiviteter på egen hånd, ligesom de selvstændigt skal planlægge og udføre feltarbejde, herunder opsamling og bearbejdning af data. Undervisningen tilrettelægges så de studerendes sprogfærdigheder udvikles fra et kontekstbundet hverdagssprog til et kontekstuafhængigt fagsprog. Informationsteknologi benyttes i forbindelse med dataopsamling og -registrering, præsentation af eksperimentelle resultater og som fremlæggelsesredskab. Den studerende skal gennemføre et obligatorisk sikkerhedskursus for lovligt at kunne arbejde i et naturfagslokale, samt som forudsætning for at kunne gå til eksamen. Den studerende udarbejder 4 opgaver én pr. tema á 10 normalsider. Opgaverne skal godkendes af en af holdets undervisere. Opgaverne skal samlet demonstrere bredden i faget. 1. opgave: Undervisningsforløb til 3.-4.klasse. Fokus på naturfaglig arbejdsmetode i undervisningspraksis. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. 2. opgave: Undervisningsforløb til klasse. Fokus på progression til naturfag i overbygningen. Opgaven udarbejdes individuelt. 3. opgave: Undervisningsforløb til klasse. Fokus på afdækning af forforståelse med inddragelse af elevernes hverdagsopfattelser og erfaringer. Opgaven udarbejdes i grupper af 2-3 studerende. 4. opgave: Undervisningsforløb til klasse. Fokus på undervisning i uformelle læringsrum. Opgaven udarbejdes individuelt. Opgaverne afleveres senest 14 dage efter afslutningen af det pågældende tema. Fagets samspil med praktikken Den studerende skal gennem praktikken 1. tilegne sig viden om og færdigheder i at arbejde praktisk/eksperimenterende i undervisningen 2. tilegne sig viden om elevernes begrebsudvikling, hverdagssprog og hverdagsforestillinger og udviklingen mod det mere præcise fagsprog og -begreber 3. gøre sig erfaringer med klasseledelse i såvel formelle som uformelle læringsrum. 158

159 Deltagelsespligt Den studerende opfylder sin deltagelsespligt gennem aktiv deltagelse i undervisningen, herunder ekskursioner og studiebesøg. Desuden omfatter deltagelsespligten at den studerende har arbejdet eksperimentelt og teoretisk med faget. De 4 indstillingsopgaver skal afleveres senest 14 dage efter afslutningen af hvert af de fagdidaktiske temaer. Studerende der ikke har deltaget i ekskursioner og studiebesøg udfører en selvstændig 10 siders opgave, som skal godkendes af underviseren og efter retningslinjer fastsat af underviseren. Rapporten skal afleveres til frist fastsat af underviseren. Holdets undervisere vurderer i samarbejde om den enkelte studerende opfylder linjefagets deltagelsespligt. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i natur/teknik. Prøve Fagets årsværk/ects Type Form Varighed (inkl. votering) Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning 0,6 ÅV/36 ECTS Praktisk/mundtlig, individuel prøve. Prøven er delt i 2 prøver. 1. Prøve: Sker ved lodtrækning bland de fire rapporter. Den studerende skal vise repræsentative forsøg fra undervisningsforløbet i rapporten, og forholde sig didaktisk og naturfagligt til indholdet i undervisningsforløbet (ca. 30 min). 2. Prøve Kendt lodtrukkent spørgsmål inden for CKF. Ingen forberedelsestid (ca. 10 min.). Der gives to timers forberedelse til første delprøve. Ingen forberedelse til anden delprøve. Selve prøven varer 45 min. Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold godkendte opgaver. 2. Gennemført og godkendt sikkerhedskursus. Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur. 159

160 Musik Fagets identitet Musikfaget i læreruddannelsen sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en alsidig og bredt funderet undervisning i musik. Faget bidrager med særlige erkendelses- og udtryksmuligheder med betydning for sansemæssig, motorisk, følelsesmæssig, æstetisk og intellektuel udvikling og tager udgangspunkt i musik som et væsentligt kulturelt og identitetsskabende fænomen. Mål Målet er, at den studerende opnår en professionel fag- og formidlingskompetence som musikunderviser og kan arbejde metodisk, selvstændigt og reflekterende med musikundervisning samt med udvikling af musikundervisning, hvilket indebærer, 1. at den studerende udvikler praktisk-musikalske, musikteoretiske, musikpædagogiske og musikdidaktiske kompetencer i forhold til at varetage musikundervisning af børn og unge, 2. at den studerende bliver i stand til at virke som engagerende musikleder med musikalsk og pædagogisk overblik, indlevelse og myndighed, 3. at den studerende opnår evne til at medvirke til udvikling af elevers selvstændige, mangesidige og levende forhold til musik som igangsætter og vejleder, 4. at den studerende bliver i stand til at formidle musik som et betydningsfuldt identitetsskabende og kulturbærende fag, 5. at den studerende tilegner sig refleksions- og analysekompetencer i relation til musikpædagogiske teorier og metoder med inddragelse af udviklings- og forskningsarbejde, og 6. at den studerende opnår forudsætninger for at kunne tage del i fortsat faglig-pædagogisk udvikling af musik som undervisningsfag. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Fagdidaktik Indholdet er: 1. Kundskaber om musikdidaktik, læringsmål, kriterier for valg af indhold. 2. Kundskaber om undervisningsmetoder, arbejdsformer, undervisningsmidler og progression. 3. Kundskaber om teorier om musikalsk læring, undervisningsdifferentiering, æstetiske læreprocesser og børns musikalske udvikling. 4. Færdigheder i planlægning såvel af enkeltaktiviteter som af længere forløb. 5. Færdigheder i at gennemføre musikundervisning, herunder ledelse af musikalske aktiviteter, instruktion og vejledning. 6. Færdigheder i at observere, analysere og evaluere musikundervisning. 7. Kundskaber og færdigheder i at forholde sig reflekterende til forskellige musiksyn, musikfagets begrundelser, formål og indhold, musikpædagogiske begreber og teorier samt udviklings- og forskningsarbejde i musikundervisning. 2. Musikforståelse Indholdet er: 160

161 1. Musiklytning, musikalsk analyse, musikteori og hørelære samt tolkning af forskellig musik ud fra bevidste valg af teori og metode. 2. Refleksion og perspektivering af musik som kunstnerisk, kulturelt, samfundsmæssigt og historisk fænomen inden for forskellige genrer, tider og kulturer, herunder musik i børne- og ungdomskulturer samt musik og medier. 3. Musikudøvelse Indholdet er: 1. Erfaringer med og færdigheder i sammenspil, en- og flerstemmig sang samt aktiviteter inden for musik og bevægelse. 2. Grundlæggende færdigheder i spil på sammenspilsinstrumentariet samt viden om og færdighed i at betjene musikteknologi. Kendskab til skoleinstrumentariet og dets anvendelsesmuligheder. 3. Kendskab til almindeligt sang- og sammenspilsrepertoire. 4. Kundskaber om og færdigheder i musikledelse, herunder instruktion, sammenspils- og kormetodik samt ledelse af børnekor. 4. Musikalsk skaben Indholdet er: 1. Arrangement, elementær komposition og improvisation med henblik på at kunne udarbejde musikalsk materiale til undervisningsbrug. 2. Kreative processer og eksperimentelt arbejde i musik. 3. Tilrettelæggelse af skabende musikalske processer. 4. Brug af it som arbejdsredskab og som kreativt værktøj. 5. Personlige musikalske færdigheder Indholdet er: 1. Håndværksmæssige og udtryksmæssige færdigheder i sang, brugsklaver og hovedinstrument gennem individuel undervisning. 2. Praktisk kendskab til og erfaring med egen stemmes muligheder. 3. Færdighed i at anvende stemmen som arbejdsredskab i musikundervisning. 4. Færdighed i brugsklaverakkompagnement til musikaktiviteter. 5. Færdighed i at anvende klaverspil som hjælpemiddel i musikundervisning. 6. Musikalsk udtryksfærdighed og fordybelse gennem spil på hovedinstrument. 7. Erfaring med motoriske/tekniske øvelsesprocesser som grundlag for at arbejde med børns musikalske udvikling. Musik på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform Der lægges i musikundervisningen på Læreruddannelserne Metropol vægt på, at den studerende opnår de nødvendige forudsætninger for at kunne virke som en inspirerende og reflekterende musiklærer, der kan arbejde med musik reproduktivt og produktivt, bredt funderet og med fagligt overskud i pædagogiske sammenhænge. Faget sigter på, at det bliver naturligt for den studerende selv at fremføre, instruere og lede inden for musikfaget. Derfor prioriteres skabende musikalsk arbejde og musikledelse højt. Der lægges endvidere vægt på, at den studerende tilegner sig faglig kompetence gennem arbejdet med et alsidigt musikrepertoire og gennem praktisk såvel som 161

162 teoretisk arbejde inden for de forskellige delområder, beskrevet i CKF erne. It inddrages i relevante områder. I løbet af studietiden indgår der i tilknytning til undervisningen En godkendt rytmeaflytningsopgave. Rytmeaflytningen finder som regel sted i en holdtime på tredje semester. 8 skriftlige opgaver i skabende musikalsk arbejde (f.eks. inden for komposition, arrangement, lydformning, musik og bevægelse). Opgaverne er varierende i størrelse og omfang. De udarbejdes individuelt og skal godkendes. De afleveres løbende over fire semestre. It og anvendelse af av-hjælpemidler indgår i en eller flere af opgaverne, herunder brug af nodeskrivningsprogram. 2 skriftlige faglig-pædagogiske projekter (inden for områderne fagdidaktik, musikforståelse og musikalsk skaben). Mindst et af projekterne skal være tilknyttet et konkret praktikforløb. I begge projekter skal fagdidaktik indgå med en vis substans. Forsknings- og udviklingsarbejder kan inddrages. Skriftlig formidling af faget, herunder skriftlige sprogfærdigheder, indgår i bedømmelsen. Opgaverne kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. tre studerende. Omfang: maks. 10 sider. Udarbejdes opgaven i grupper: maks. 15 sider. Hver af de to opgaver skal afsluttes med en kort beskrivelse af 2 faglig-pædagogiske oplæg, der kan danne udgangspunkt for eksamination. Samlet skal de i alt 4 oplæg dække fagdidaktik, musikforståelse, musikudøvelse og musikalsk skaben. Afløsning Den studerende kan inden indstilling til prøve afløse enten sang eller hovedinstrument efter eget valg (praktisk intern prøve). Praktik Områder til observation inddrages i praktikken. Den studerende vælger i samarbejde med underviseren et problemfelt til observation inden for musikundervisningen. Individuel undervisning På Læreruddannelserne Metropol udbydes klaver som hovedinstrument. Undervisning i hovedinstrument, brugsklaver og sang foregår individuelt og på små hold. 162

163 Prøve Fagets årsværk/ects Type Form Varighed ved mundtlig/praktisk prøve inkl. votering Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning 0,6ÅV/36ECTS Mundtlig/praktisk, individuel prøve. Prøven indeholder 2 dele: A) Praktisk prøve i egne udtryksfærdigheder og skabende musikalsk arbejde og musikledelse: 1. Sang. 2. Hovedinstrument og evt. andre instrumenter. 3. Brugssang/brugsklaver og/eller brugsguitar. 4. Skabende musikalsk arbejde og musikledelse på grundlag af en af den studerende udarbejdet komposition. I tilknytning til denne del indgår en kort samtale med censor og eksaminator. B) Mundtlig prøve i faglig-pædagogiske projekt. Der trækkes lod mellem de 4 oplægsbeskrivelser i de to faglig-pædagogiske projekter. Resultatet af lodtrækningen offentliggøres 1 uge før eksamen. Prøven former sig som en mundtlig redegørelse og diskussion af musikfaglige og musikpædagogiske problemstillinger. Hvis sang eller hovedinstrument er afløst i løbet af studietiden, bortfalder dette punkt under prøveområde A. 45 minutter pr. studerende. Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Under studietiden: En godkendt rytmeaflytningsopgave. Rytmeaflytningen finder som regel sted i en holdtime på tredje semester. Tidspunktet for rytmeaflytningen fastsættes af underviseren. 8 godkendte opgaver i skabende musikalsk arbejde. Opgaverne afleveres løbende over fire semestre. Afleveringsfrister fastsættes af underviseren. 2 faglig-pædagogiske projekter. Opgaverne kan udarbejdes individuelt eller i grupper på maks. tre studerende. Omfang: maks. 10 sider. Udarbejdes opgaven i grupper: maks. 15 sider. Før prøven: Materiale til den praktiske prøve: En godkendt varieret liste på 10 becifrede sange til brug ved prøven i brugssang, brugsklaver og/eller brugsguitar. Afleveringsfrist fastsættes af fagets undervisere. Materiale til anvendelse ved prøven i sang og hovedinstrument. Hvis sang eller hovedinstrument er afløst, skal der ikke medfølge materiale til den del, der er afløst. En komposition til anvendelse ved prøven i skabende musikalsk arbejde og musikledelse. To faglig-pædagogiske projekter med i alt fire oplæg til eksamination. Afleveringsfrist fastsat af seminariet (primo maj). Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur. 163

164 Samfundsfag Fagets identitet Samfundsfag arbejder med at beskrive, analysere, vurdere og handlingsperspektivere konkrete nutidige samfundsproblemstillinger under inddragelse af begreber, teorier og metoder fra de samfundsfaglige discipliner politologi, økonomi, sociologi, international politik og videnskabsteori. De studerende udvikler undervisningskompetencer i samfundsfag i folkeskolen og i andre skoleformer, så de i deres karriereforløb som lærere på et samfundsfagligt og fagdidaktisk grundlag er i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere en varieret og udbytterig undervisning. Mål Den studerende opnår kompetence til 1. at udvikle undervisnings-, planlægnings- og kritisk refleksionskompetence til undervisning i og udvikling af samfundsfag i folkeskolen, 2. at udvikle kritisk sans og handlekompetence på det personlige plan, i klasserummet og i det offentlige rum, 3. at kunne foretage metarefleksion i linjefagsundervisning, arbejdsprodukter og praktik, 4. at udvikle sociologisk fantasi og politisk dannelse, 5. at beherske samfundsfaglig og fagdidaktisk terminologi, 6. gennem arbejde med aktuelle samfundsfaglige problemstillinger at kunne anvende samfundsfaglige teorier og begreber, demonstrere metodisk indsigt og analytisk kompetence, 7. begrundet at kunne udvælge relevante undervisningsmaterialer med blik for kontinuitet og dynamik i samfundet, tilrettelægge undervisningsforløb ud fra den enkelte elevs forudsætninger, evaluere undervisning og afvikle eksamen og 8. at tilegne sig overblik over samfundsfagets udvikling og fagets medvirken i tværfaglige relationer i folkeskolen. Centrale kundskaber og færdigheder 1. Fagdidaktik Indholdet er: 1. Kundskaber om principielle og metodiske problemer ved formidling, oplysning og undervisning i skolefaget samfundsfag, herunder problemorientering og projektarbejde, det eksemplariske princip og forskellige dannelsesbegreber. 2. Kundskaber og færdigheder i undervisningsplanlægning, herunder evaluering af undervisningsmidler, undervisningsmetoder, inddragelse af it, observation, evaluering og prøver. 3. Kundskaber og praktiske færdigheder i udarbejdelse, gennemførelse og evaluering af praktikforløb i samfundsfag i folkeskolen. 4. Kundskaber og færdigheder i skolefaget samfundsfags begrundelse, formål, indhold og historie, samspil med skolens projektopgave samt fagets samarbejdsmuligheder i og uden for skolen. 5. Kundskab om nationalt og internationalt forsknings- og udviklingsarbejde med relevans for undervisning i samfundsfag. 164

165 6. Kundskaber og færdigheder angående planlægning og gennemførelse af udadrettede aktiviteter, herunder studierejser og institutions- og virksomhedsbesøg. 2. Samfundsfaglige begreber, teori og metode Indholdet er: 1. Filosofiske og videnskabsteoretiske indfaldsvinkler til studiet af menneske og samfund, menneske og stat, menneske og kultur samt menneske og natur. 2. Teorier og perspektiver fra politologi, økonomi, sociologi og international politik. 3. Principper for udvælgelse af metoder, begreber og modeller i behandlingen af et fagligt stofområde, og skriftlig og mundtlig begrundelse for valg af disse. 4. Kvantitative og kvalitative undersøgelses- og dokumentationsmetoder knyttet til empiriske undersøgelser. 3. Faglige genstandsområder Områderne behandles under inddragelse af konflikt- og samarbejdsperspektivet samt aspekter af fortiden, der har relation hertil, fra individniveau til globalt niveau. 1. Sociale grupperinger og deres samspil. Normer, værdier, kultur og kommunikation. Levevilkår, livsformer, integration og social arv. 2. Politiske systemer, demokrati og demokratiske processer. Ideologier, politisk socialisering og menneskerettigheder. Velfærdsstater og velfærdssamfund. 3. EU s opbygning, beslutningsprocesser, demokrati og politik. EU som aktør i relation til Danmark og det internationale system. 4. Økonomiske systemer, udviklingstendenser og interesser. Produktion, forbrug, teknologisk udvikling, økonomisk politik, arbejdsmarkedsforhold og uddannelse. 5. Internationale forhold i globalt perspektiv, internationale aktører, de modsatrettede tendenser mellem globalisering og lokal fokusering. Aktuelle sikkerhedsproblemer. Danmarks og Europas placering i verden. Global udvikling og uligheder. 6. Miljøforhold i forskellige samfund, bæredygtig udvikling, ressourcer samt produktions- og forbrugsmønstres miljøeffekter. 7. It som arbejdsredskab og som integreret del af linjefaget og skolefaget samfundsfag. Samfundsfag på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform I samfundsfag danner de faglige stofområder grundlag for undervisningen. Med udgangspunkt i de faglige stofområder inddrages samfundsfaglig teori og metode samt fagdidaktik. Det teoretiske fundament er samfundsfagets fire discipliner: politologi, sociologi, økonomi og international politik. Fagets fire discipliner betragtes grundlæggende som ligestillede i arbejdet med de faglige stofområder. Men de fleste af fagets problemstillinger tager afsæt i politologien og danske forhold, hvorfor politologien har en central placering. Faget er kendetegnet ved kontinuitet og dynamik. Fagets kontinuitet sikres gennem en række kernefaglige begreber, som faget beskæftiger sig med og udvikler sig på baggrund af. Disse begreber er eksempelvis: magt, demokrati, velfærdsstat, økonomisk vækst, ressourcer og normer. 165

166 Begreberne har alle grundlæggende definitioner, som der fagligt er bred enighed om. Fagets dynamik er todelt og kendetegnet ved: 1. Begrebernes anvendelse i den offentlige debat og udviklingen af den offentlige forståelse af begreberne. 2. Begrebernes anvendelse i primært dansk politologisk, økonomisk og sociologisk forskning, hvor begreberne anvendes i fortolkning af politiske begivenheder, økonomisk udvikling og menneskelige relationer. Forskningen er typisk kendetegnet ved en del empirisk materiale, der varierer bredt mellem kvalitative og kvantitative former. I undervisningen anvendes nyere forskningsbaserede publikationer fra andre lande, men primært i danske udgivelser. Faget har som kompetencemål, at den studerende bliver i stand til at kunne formidle samfundsstrukturer for eleven, så eleven bliver i stand til at kunne agere indenfor og udfordre de strukturelle rammer i uddannelsessektor, arbejdsmarked, det politiske liv og fritidslivet. Folkeskolefaget er typisk placeret med alle timer en dag om ugen. Forældre har derfor en central rolle som samtalepartner for eleven om spørgsmål af samfundsmæssig karakter. Faget har som kompetencemål, at den studerende bliver i stand til at inspirere forældre til en aktiv deltagelse i elevens faglige udvikling. Når den studerende møder faget er det i udgangspunktet et mundtligt fag. Fagets arbejdsform er primært plenumdiskussioner på baggrund af oplæg fra studerende eller underviser. Hvis der anvendes gruppediskussioner, er det typisk af kortere varighed. Den studerende kommer til at arbejde med både selvstændigt udarbejdede oplæg og gruppebaserede oplæg. Den faglige skriftlighed indgår i studiet på første semester, hvor der på baggrund af en selvvalgt problemstilling udarbejdes en opgave. Opgaven er en længere opgave, som både er fagligt begrundet samt indeholder didaktiske overvejelser om et konkret undervisningsforløb. Opgaven er tæt knyttet til praktikken. Opgaven skrives i praktikgrupper og er placeret på første semester, så de studerende tidligt prøver at fordybe sig og på baggrund af deres samfundsfaglige færdigheder får viden om en specifik problemstilling. På baggrund af denne kvalificerede indsigt og praktiske erfaring skal de studerende holde et oplæg om førstesemesteropgaven for de andre studerende på andet semester. Faget arbejder indgående med skriftlighed i forbindelse med opgaven på 1. og 2. semester. Faget er problemorienteret, og den studerende får mulighed for at fordybe sig i den problemorienterede arbejdsform både skriftligt og mundtligt. Målet er, at den studerende får et indgående kendskab til den problemorienterede arbejdsform, og med denne tilgang kan bidrage til at udvikle elevernes mundtlige og skriftlige færdigheder. Det forventes, at den studerende, på baggrund af egne erfaringer med den problemorienterede arbejdsform, forbereder sig på at indgå i forpligtigende samarbejder i forbindelse med projektopgaven i 9. klasse. På første og andet semester arbejdes der i faget i relation til praktikken med det fagdidaktiske tema: lærerarbejdets relation til skolens øvrige ressourcepersoner og eksterne samarbejdspartnere. På tredje og fjerde semester arbejdes der i faget i relation til praktikken med de to fagdidaktiske temaer: evaluering og vurdering. Begreberne kobles til 9. klasses afgangsprøve og giver de studerende flere metoder til evaluering af undervisning og vurdering af elever. Der arbejdes konkret med udarbejdelse af prøvespørgsmål med tilhørende bilag til 9. klasses afgangsprøve. 166

167 Deltagelsespligt Den studerende skal på studiet aflevere 3 opgaver. På første og andet semester udarbejder den studerende i samarbejde med andre studerende 2 fagdidaktiske oplæg indeholdende konkrete undervisningsforløb. De 2 undervisningsforløb skal dække 2 af folkeskolefagets 3 indholdsområder: Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Økonomi. Produktion, arbejde og forbrug Sociale og kulturelle forhold. Socialisering, kultur og identitet. På 3. semester skal den studerende forholde sig til fagets progression og udarbejde en overordnet plan for hele 8. og 9. klassetrin. Den studerende skal igennem studiet holde minimum 3 oplæg: Fremlæggelse af 1. semesteropgave. Med afsæt i et af undervisningens emner præsenteres et folkeskolerelevant undervisningsforløb. Diskussionsoplæg på baggrund af en samfundsaktuel problemstilling. Det forventes at den studerende anvender it-baserede værktøjer i sine fremlæggelser. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i samfundsfag. Prøve Fagets årsværk/ects Type Form Varighed (inkl. votering) Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning 0,6 ÅV/36 ECTS Mundtlig, individuel prøve. En samtale med udgangspunkt i 4-6 på forhånd kendte spørgsmål tildelt ved lodtrækning. Der gives forberedelse. 45 min. samt 45 min. forberedelsestid. Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. 1. Godkendt 1. semesteropgave (8 sider ekskl. bilag uanset gruppestørrelse) og godkendt mundtlig fremlæggelse med opponenter på 2. semester. Afleveringsfrist på en af holdet fastlagt frist inden afslutningen af 1. semester. Opgaven skrives i praktikgrupper. 2. Godkendt 2. semesteropgave (8 sider ekskl. bilag uanset gruppestørrelse). Opgaven må skrives i grupper på op til 4 personer. 3. Godkendt 3. semesteropgave (8 sider ekskl. bilag uanset gruppestørrelse). Opgaven må skrives i grupper på op til 4 personer. Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur. 167

168 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn, unge og voksne med særlige behov under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger. Mål Målet er, at den studerende tilegner sig kompetencer til 1. at gennemføre udviklings- og forskningsbaserede analyser og vurderinger af centrale, specialpædagogiske grundspørgsmål, 2. at begrunde personlig og professionel stillingtagen til specialpædagogiske problemstillinger, 3. at indgå i tværfaglige drøftelser, 4. at identificere specialpædagogiske problemstillinger i forhold til organisatoriske, institutionelle og samfundsmæssige betingelser og muligheder, 5. at forberede, gennemføre og evaluere en undervisning tilpasset den enkelte elevs behov, 6. at udarbejde, formidle og evaluere elevplaner, 7. at beskrive, analysere og vurdere forhold, der har betydning for personers, organisationers og institutioners opgaveløsning i forhold til mennesker med særlige behov, 8. at beskrive, analysere og vurdere normalitet og afvigelse i historisk, belysning og 9. at beskrive, analysere og vurdere udviklingsmuligheder for børn, unge og voksne med særlige behov. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: 1. Specialpædagogisk teoridannelse som grundlag for forståelsen af særlige behov hos mennesker. 2. Didaktiske teorier, begreber og problemstillinger af betydning for udvikling af det specialpædagogiske område. 3. Folkeskolens organisering af specialundervisningen. 4. Rummelighed og inklusion. 5. Samfundsmæssige og kulturelle udviklingstendensers betydning for specialpædagogisk praksis. 6. Lovgrundlaget, herunder nationale love og bekendtgørelser samt internationale deklarationer og konventioner. 7. Specialpædagogik som fag, udviklings- og forskningsfelt. 8. Specialpædagogikken i undervisningen. 9. Læse-, skrive-, og matematikvanskeligheder og problemstillinger i relation til adfærd, kontakt og trivsel. 10. Metoder til løbende evaluering og dokumentation af elevens faglige, personlige og sociale udvikling. 11. Forebyggende, foregribende og indgribende foranstaltninger, herunder klasseledelse. 12. Specialpædagogik og folkeskolens fag, herunder muligheder for undervisningsdifferentiering i alle fag. 13. It og andre hjælpemidler i den daglige undervisning: Kollegial rådgivning og rådgivning og vejledning fra f.eks. videncentre i brug af særlige hjælpemidler, herunder it-baserede hjælpemidler og programmer. 168

169 14. Kendskab til andre særligt tilrettelagte materialer, f.eks. punkt, digital tekst og piktogrammer. 15. Kendskab til mulighederne for samarbejde med og rådgivning fra pædagogisk/psykologisk rådgivning og fra andre lokale, regionale og nationale specialrådgivningsorganisationer. 16. Skolens opgaveløsning, funktion og kultur i forhold til elever med særlige behov. 17. Skole-hjemsamarbejde. 18. Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde. Specialpædagogik på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform Der lægges i faget specialpædagogik vægt på, at den studerende tilegner sig kompetencer i at arbejde inden for det specialpædagogiske felt, der i disse år er under forandring og derfor findes i mangeartede former både indenfor almenpædagogiske og specialpædagogiske læringsmiljøer. at den studerende tilegner sig kompetencer i at arbejde med didaktik, inklusion og undervisningsdifferentiering inden for almen- og specialpædagogiske læringsmiljøer. at den studerende opnår indsigt i, hvordan speciallæreren indgår i samarbejde med f.eks. forældre, kollegateam, skoleledelse, pædagogisk-psykologisk rådgivning og sociale myndigheder. at den studerende opnår indsigt i lærerens arbejde med sin egen relationskompetence og kommunikative færdigheder i undervisning, rådgivning og vejledning. I løbet af fire semestre kan der f.eks. arbejdes med områder inden for: Specialpædagogisk forskning, udvikling og teoridannelse Normalitet og afvigelse Inklusions- og eksklusionsprocesser Deltagelse, fællesskab og individualitet Adfærd, kontakt og trivsel Forståelser af diagnoser og handicap Handicap og tilgængelighed Læse- og matematikvanskeligheder Generelle indlæringsvanskeligheder Individuelle elevplaner Undervisningsdifferentiering Neuropsykologi og neuropædagogik It-baserede hjælpemidler og undervisningsprogrammer til specialundervisningen Lærerprofessionalitet Lærerens samarbejdsrelationer, herunder skole-hjem samarbejdet Kollegial vejledning Relationskompetence Organisation af specialpædagogik i skolen Samarbejde mellem skole/institution og øvrige myndigheder Undervisnings- og arbejdsformer Undervisningen foregår i en kombination af holdundervisning, gruppearbejde, studenteroplæg, selvstudie, praksisinddragelse og ekskursioner. I løbet af studietiden skal den studerende have godkendt 4 obligatoriske studieprodukter indenfor områderne:1. Specialpædagogik og individ Den/de studerende vælger i samråd med underviseren et problemfelt, hvor de beskriver og vurderer 169

170 faglige, personlige og sociale udviklingsmuligheder for en eller flere elever med særlige behov. På grundlag af kildestudier og evt. praksiserfaringer udarbejdes et mundtligt oplæg for holdet. Der afleveres forinden en kortfattet præsentation af emne, problemstilling, disposition og litteratur, svarende til 3-5 sider. 2. Specialpædagogik og samfund Opgaven, der skrives i grupper a maks. 3 studerende har fokus på specialpædagogiske organisationsformer i forhold til et samfundsmæssigt, historisk og kulturelt perspektiv. Omfang maks. 8 sider. 3. Specialundervisning Specialpædagogiske undervisningsmetoder/programmer med pædagogiske og didaktiske overvejelser. Studieproduktet er både en skriftlig vurdering af undervisningsmaterialer, hvor didaktiske refleksioner fører til udarbejdelse af eget materiale og fremstilling af dette materiale. Der skal knyttes an til et af den studerendes øvrige linjefag. Omfanget på den skriftlige del er maks. 5 sider og udarbejdes individuelt. 4. Relationsarbejde, tværprofessionalitet, og skole/hjemsamabejde Lærerens relationsarbejde. Læreren i det tværprofessionelle samarbejde og/eller skole-hjemsamarbejdet. En skriftlig opgave, hvori der indgår empiri f.eks. interviews, observationer. Omfang maks. 6 sider ved individuel udarbejdelse, eller maks. 8 sider for grupper a maks. 3 studerende. I de skriftlige opgaver lægges der vægt på formidling af faget, herunder skriftlige sprogfærdigheder. De studerende er forpligtet på aktiv deltagelse i alle aspekter af linjefaget såsom diskussioner, debatter, egne og andres fremlæggelser, evalueringer og ekskursioner. Den studerende udarbejder et skriftligt oplæg på maks. 5 sider på baggrund af lodtrækning mellem de godkendte studieprodukter. Oplægget afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. Oplægget danner baggrund for den mundtlige prøve. Afløsning Afløsning indgår ikke som element i specialpædagogik. 170

171 Prøve Fagets årsværk/ects Type Form Varighed (inkl. votering) Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning 0,6ÅV/36 ECTS Mundtlig, individuel prøve. Den studerende udarbejder et skriftligt oplæg på maks. 5 sider på baggrund af lodtrækning mellem 4 faglige problemstillinger indenfor ckf-områderne. Oplægget afleveres en uge efter, at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. Prøven består af en samtale med udgangspunkt i det afleverede oplæg. 45 minutter pr. studerende. Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold godkendte studieprodukter 2. Ét afleveret oplæg til prøven Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Ekstern censur. 171

172 Tysk Fagets identitet Kernen i faget tysk som fremmedsprog er sprog og kultur med fokus på tilegnelses- og formidlingsprocesser inden for begge områder. I et flersproget perspektiv bidrager tyskfaget til udvikling af kommende læreres sproglige og kulturelle bevidsthed, dannelse og identitet. Beskæftigelsen med faget skærper den studerendes sproglige opmærksomhed, udvikler kommunikationsevnen og interkulturel forståelse og er med til at sikre en sproglig mangfoldighed i Danmark. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetencer til at 1. begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere tyskundervisning på forskellige trin med elever, der har forskellige forudsætninger, 2. kunne forstå hovedindholdet i varierede tekster af forskellig sværhedsgrad, 3. kunne udtrykke sig spontant, klart og flydende om forskelligartede temaer, 4. klart og struktureret mundtligt og skriftligt at kunne give udtryk for egne holdninger i forhold til faglige og fagdidaktiske problemstillinger, også ved deltagelse i den internationale debat, 5. kunne anvende formel og funktionel viden om sprog og sprogbrug i forhold til egen og elevernes sproglige udvikling, 6. anvende sprogtilegnelsesteorier i forhold til egen og elevernes sproglige og kulturelle udvikling, 7. anvende viden om sammenhæng mellem sprog og kultur til udvikling af kritisk kulturel bevidsthed og interkulturel kompetence, 8. kunne udnytte informationsteknologiens muligheder i forhold til egen og elevernes sproglige og kulturelle udvikling, 9. inddrage viden om nationale og internationale forsknings- og udviklingsarbejder inden for fagets områder og 10. indgå i tværfaglige, læringsmæssige og tværprofessionelle sammenhænge med tyskfaglige eller fremmedsprogsdidaktiske bidrag. Centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Fagdidaktik Indholdet er: 1. Skolefagets begrundelse, indhold og historiske udvikling. 2. Undervisningens planlægning med udgangspunkt i fagdidaktiske overvejelser over fastlæggelse af mål, valg af indhold, progression, gennemførelse og evaluering af afgrænsede undervisningsforløb i forhold til elevgrupper med forskellige forudsætninger. 3. Analyse af eksisterende undervisningsmaterialer og færdigheder i at udarbejde nye undervisningsmaterialer i forhold til varierede læringsmæssige forudsætninger og betingelser. 4. Analyse og vurdering af egen og elevernes intersprog. 5. Analyse af lærerens opgaver som sproglig vejleder. 6. Metoder, undervisningsaktiviteter og samarbejdsformer, som fremmer sproglig udvikling. 7. Det virtuelle læringsrums muligheder i forhold til egen og elevernes sproglige og kulturelle udvikling. 172

173 8. Kendskab til forskellige evalueringsmetoder og evalueringsværktøjer. 2. Sprog, kommunikation og kultur Indholdet er: 1. Den internationale dimensions betydning for den studerendes og elevernes sproglige udvikling og kulturelle dannelse. 2. Arbejde med kombinerede kommunikative færdigheder. 3. Forståelse af tekster af forskellig sværhedsgrad og færdighed i at udtrykke sig hensigtsmæssigt skriftligt og mundtligt. 4. Analyse af sammenhængen mellem flersprogethed og almen sprogfærdighed. 5. Sprogets form og funktion samt sprogbrugsregler. 6. Analyse af sammenhæng mellem sprogsyn og grammatik. 7. Samfunds- og kulturforhold i et historisk perspektiv og dets betydning for fremmed- og selvforståelse. 8. Hverdagskulturelle fænomener og hverdagserfaringers betydning for udvikling af kulturel identitet. 9. Litteraturens, filmens, musikkens, arkitekturens, mediernes eller andre kulturelle udtryksformers betydning for kulturformidling. 10. Interkulturelle erfaringer fra studieophold i tysktalende lande, praktik i udland, personlige eller virtuelle kontakter. 3. Sprogtilegnelse Indholdet er: 1. Sprogtilegnelsesteorier. 2. Analyse af sammenhængen mellem sprog, kognition og den affektive dimension af læreprocesser. 3. Æstetiske læreprocessers betydning for sprogtilegnelsen. 4. Kommunikations- og læringsstrategiers betydning for sprogtilegnelsen. 5. Arbejde med tilegnelse af ordforråd. 6. Ligheder og forskelle mellem modersmåls- og fremmedsprogstilegnelse eksempelvis i forhold til læseforståelse og skriveprocesser. Tysk på Læreruddannelserne Metropol Indholdsbeskrivelse og prøveform Linjefagets forskellige indholdsområder, som står beskrevet i de centrale kundskabs- og færdighedsområder, integreres i et samlet syn på de studerendes kommende virke som kompetente undervisere og formidlere i faget tysk. Der inddrages aktuelle nationale og internationale forskningsresultater for derved at kvalificere og udvikle de studerendes indsigt i og forståelse for en tidssvarende og vedkommende undervisning i faget tysk i folkeskolen i samspil med skolens øvrige fag. Undervisningen tilrettelægges i fællesskab med de studerende både hvad angår målformuleringer, indhold og form og det forventes, at den studerende tager aktivt del i alle områder, der vedrører undervisningen. Undervisningens temaer omhandler følgende 4 hovedområder: 173

174 Interkulturel kommunikativ kompetence Sprog og kultur Sprog, sprogbrug og sprogtilegnelse Undervisning i faget tysk Arbejdet med de fire hovedområder organiseres som tematiske forløb, der inddrager et eller flere af områderne. Hovedsigtet med dette arbejde er, at de studerende udvikler: deres kommunikative færdigheder på tysk deres viden om, forståelse for og indsigt i historiske, samfundsmæssige og kulturelle forhold i de tysksprogede lande deres viden om og forståelse for hvordan man tilegner sig et sprog en sproglig opmærksomhed samt en grundlæggende viden om sprog og sprogbrug og dets betydning for kommunikationen og derigennem sættes i stand til at planlægge, gennemføre og evaluere kvalificeret undervisning i faget tysk. Undervisnings-, arbejds- og prøveformer i tysk Til hvert af disse fire områder udarbejdes der et skriftligt studieprodukt, et produkt pr. semester. De to første studieprodukter skrives parvis (omfang ca. 5 sider), de to følgende skrives individuelt (omfang ca. 3 sider). Hvert semester indeholder ligeledes et obligatorisk mundtligt oplæg (i grupper) på holdet samt et hverv som opponentgruppe for et sådant oplæg. Min. to af opgaverne indeholder fagdidaktiske refleksioner og er relateret til praktikken og dens tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af faget tysk, evt. i samarbejde med de pædagogiske fag. De studerende er kun indstillingsberettigede til prøve, hvis såvel de skriftlige opgaver samt de mundtlige oplæg er blevet godkendt af underviseren. Til hvert af de fire studieprodukter udarbejdes der en emnebegrundelse (maks. 1 A4-side) på tysk, der danner grundlag for lodtrækning til den afsluttende prøve. Informations- og kommunikationsteknologi søges generelt inddraget som pædagogisk værktøj samt i udarbejdelsen af de beskrevne opgaver i relevant omfang, både når det gælder materiale- og informationssøgning, og når det gælder udarbejdelse og præsentation af opgaver og oplæg. Fra linjefagets start anlægges en portfolio, der er med til at dokumentere og sikre refleksion over den studerendes sproglige, faglige og didaktiske progression. Portfolioen, der er en systematisk samling af udvalgte og begrundede arbejder samt refleksioner over den enkeltes arbejdsprocesser og progression, danner to gange i linjefagsforløbet udgangspunkt for en studiesamtale med underviseren, der munder ud i en formulering af en individuel målsætning for en given periode. I linjefagsforløbet indgår en studierejse. Studerende, der ikke deltager i studierejsen, udarbejder et skriftligt produkt eller en mundtlig fremlæggelse om et givent emne efter aftale med underviseren. Afløsning Afløsning gennem mødepligt indgår i faget tysk indenfor området udtale/fonetik. Hvis afløsning ikke er indfriet, skal den studerende bestå en skriftlig ½ times prøve indeholdende teoretisk fonetik, udtaleregler samt problemfelter for danskere. Denne prøve afholdes senest i eksamenssemesteret. 174

175 Prøve Fagets årsværk/ects 0,6 ÅV/36 ECTS Type Form Varighed ved mundtlig prøve inkl. votering Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning Centralt stillet skriftlig, individuel prøve. Lokalt stillet mundtlig, individuel prøve. Skriftlig prøve: Centralt stillet 6 timers individuel skriftlig prøve. Materialet udleveres 24 timer før prøvens start. Mundtlig prøve: Den mundtlige, individuelle prøve består af to dele: 1. Intersprogsanalyse af elevtekst med 45 min. forberedelse. Denne del af prøven foregår på dansk. 2. På baggrund af lodtrækning mellem de godkendte 4 studieprodukter og deres tilhørende emnebegrundelse udarbejdes der en skriftlig opgave på maks. 5 sider. Opgaven afleveres en uge efter at den studerende har fået meddelt resultatet af lodtrækningen. Denne del af prøven foregår på tysk. Skriftlig prøve: 6 timer (materialet udleveres 24 timer før) Mundtlig prøve: 45 min. forberedelse og 45 min. prøve Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlaget som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Fire godkendte skriftlige studieprodukter med tilhørende emnebegrundelse, fire mundtlige oplæg samt fire opponenthverv. Afløsning af fonetikforløbet. Der gives to karakter efter 7-trins-skalaen, én for den skriftlige prøve og én samlet for den mundtlige prøve. Ekstern censur. 175

176 19 Frivillige kurser jf. bekendtgørelsen De frivillige kurser bliver tilbudt alle studerende. Hver studerende kan kun tilmelde sig én gang til hvert kursus (undtagen kor med fri tilmelding). Kurserne henvender sig primært til den årgang, som er nævnt ud for hvert kursus. Tilmelder den studerende sig ikke kurset på den nævnte årgang, eller gennemfører den studerende ikke kurset som planlagt, kan tilmelding og optagelse på et senere tidspunkt på kurset kun finde sted såfremt der er ledige pladser. Den studerende har mulighed for gratis at tilmelde sig en række af kurserne i op til 3 år efter endt læreruddannelse, såfremt betingelserne ovenfor er opfyldt. De kurser, som vi udbyder på baggrund af bekendtgørelseskrav og som den studerende gennemfører og afslutter, vil fremgå af det endelige eksamensbevis fra Læreruddannelserne Metropol. Der udstedes ikke et selvstændigt kursusbevis. Det er følgende kurser: Kursus i det praktisk-musiske fagområde (1. årgang) Kursus i skrivning og retorik for studerende, der ikke har dansk som obligatorisk linjefag (1. årgang) Uddannelses, -erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (2. årgang) Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (for årgang 28 og senere årgange er kurset placeret på 3. årgang) Færdselslære og førstehjælp (4. årgang) Øvrige kurser som Læreruddannelserne Metropol udbyder, hvortil der udstedes selvstændigt kursusbevis: Svømmelæreruddannelsen for studerende, der har idræt som linjefag Drama og teater (alle årgange) Korsang (alle årgange) Informationssøgning (ikke kursusbevis) Kursus i pædagogisk ledelse (tredje årgang fra studieåret 2011/2012) Alle frivillige kurser bedømmes med godkendt/ikke-godkendt betingelser herfor findes i afsnit 6 om møde- og deltagelsespligt og fremgår af det enkelte kursus beskrivelse. 176

177 Færdselslære inklusiv førstehjælp Kursets identitet Færdselslære er undervisning om samspillet mellem den enkelte og trafikken i en samfundsmæssig betydning set i forhold til ansvar, medansvar, forpligtelser og sikkerhed. Førstehjælp handler om standsning af ulykker, livreddende førstehjælp og håndtering af mindre skader og uheld, herunder hjælp og omsorg. Mål Den studerende skal opnå kompetence i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere en undervisning, 1. der kan give sikkerhed i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv og andre, 2. der kan give viden om de faremomenter og muligheder, man kan stilles over for i trafikken, og 3. som omfatter standsning af ulykker, livreddende førstehjælp, håndtering af mindre skader og uheld samt hjælp og omsorg. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: 1. Organisering af undervisning med henblik på, at eleverne kan færdes sikkert og ansvarligt i trafikken. 2. Inddragelse af aspekter om adfærd, holdninger og ansvar i trafikken. 3. Inddragelse af færdselslære i tværgående emner og problemstillinger i skolens fag. 4. Sikker trafikal adfærd. 5. Samspil, regler og risici. 6. Ansvarlighed i trafikken. 7. Førstehjælp i forhold til tilskadekomst og ulykker i trafikken tilrettelagt progressivt i forhold til, hvad eleverne kan overskue og magte. 8. Livreddende førstehjælp, herunder alarmering, kunstigt åndedræt og hjertemassage. 9. Håndtering af mindre uheld som f.eks. sår og standsning af blødning samt muskel- og ledskader m.v. 10. Sikkerhed i at anvende aflåst sideleje. Indholdsbeskrivelse I studieåret 2011/12 afvikles kurset i samarbejde med UCC læreruddannelsen Zahles. Den nærmere tilrettelæggelse vil blive lagt på læreruddannelsens intranet, Fredsnyt, i forbindelse med tilmeldingsprocedure. 177

178 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Kursets identitet Kurset sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab har et almendannende sigte vedrørende undervisning i livsstil, levevilkår, identitet, eksistentielle spørgsmål og værdier i grundskolens undervisning Mål Målet er, at den studerende tilegner sig kundskaber og færdigheder på de fagdidaktiske og fagmetodiske områder, som det timeløse fag omfatter, samt kompetence til at 1. tilrettelægge undervisning og diskussioner vedr. sundhed og seksualitet med respekt for elevernes forforståelse, mangfoldighed og forskellige værdier, 2. arbejde med fagets emner og problemstillinger i tværfaglige sammenhænge, 3. tilrettelægge læringsforløb for elever med forskellige forudsætninger og i forskellige faglige sammenhænge og 4. være i dialog med elever og forældre omkring mål for undervisningen i sundhed, seksualitet og familiekundskab. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: 1. Sundhedspædagogik, tværfaglige, projekt- og problemorienterede arbejdsgange. 2. Undervisning med hensyntagen til en konkret målgruppes forudsætninger, behov og alder. 3. Undervisning med udgangspunkt i seksualundervisningens særlige faglighed og udfordringer. 4. Sundhedsfremmende undervisning baseret på et positivt, bredt og åbent sundhedsbegreb med inddragelse af elevmedbestemmelse og handlekompetence. 5. Samarbejde internt i skolen samt inddragelse af parter uden for skolen. 6. Årsager og betydning i forhold til livsstilens og levevilkårenes sammenhæng med sundhed, seksualitet og familieliv. 7. Sundhedsmæssige forhold på individniveau, herunder krop, kost, motion, rygning, alkohol og stoffer, samspillet mellem sundhed og miljø og livsstils- og miljørelaterede sygdomme. 8. Værdier og levevilkår i Danmark set i lyset af historiske, flerkulturelle og internationale perspektiver. 9. Familiekundskab, herunder samlivsformer. 10. Identitetsdannelse, herunder udvikling fra barn til voksen, drenge-/pigeroller, fysiske/psykiske forandringer i pubertet, seksualitet set i forhold til følelser, værdier og kønsroller. 11. Seksualitet, grænser, seksuelt relaterede sygdomme, familieplanlægning og prævention. 12. Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, dets betydning for menneskets sundhed, også med udgangspunkt i skolen som arbejdsplads. 13. Børns og unges rettigheder i familien, skolen og samfundet, herunder det virtuelle rum. Indholdsbeskrivelse Hovedsigtet med det frivillige kursus er, at den studerende opnårkompetence til at varetage undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab (SSF) i folkeskolen. 178

179 Der vil i kurset specielt blive lagt vægt på: En orientering om de SSF undervisningsmaterialer, som eleverne i folkeskolen kan præsenteres for i 1. til 10. klasse. En bred præsentation og afprøvning af undervisningsmetodikker, så den studerende har en solid værkstøjskasse med sig fra kurset. Et indgående kendskab til sundhedsbegreber, -diskurser, samt en normkritisk tilgang til seksualundervisning. Viden om forskellige skolers sundhedspolitik Kurset har en varighed på 18 lektioner, fordelt på 6 undervisningsgange. Kurset er placeret på 3 og 4. årgang. 1. Kursusgang: 3 lektioner. Introduktion til faget og faghæfte 21. Målet med kurset samt introduktion til forskellige øvelsesformer. 2. og 3. Kursusgang: 6 lektioner. Viden om unges seksuelle adfærd, nyeste præventionsformer, kroppen, sexsygdomme, mm. med fokus på undervisning i ovenstående. Der arbejdes med konkrete øvelser. 4. Kursusgang: 3 lektioner. Fokus på elevforudsætninger: Hvordan kan man tilrettelægge, seksualundervisningen, så den medtænker elevernes etnicitet, seksualitet, køn og alder. Der arbejdes med konkrete øvelser. 5. Kursusgang: 3 lektioner. Fokus på sundhed, herunder det brede sundhedsbegreb. Sundhed set i et kritisk perspektiv. Mulighed for vejledning i gruppeopgaven. 6. Kursusgang: 3 lektioner. Grupperne fremlægger deres undervisningsforløb med respons fra holdet og underviseren. Kurset evalueres. Ved tilfredsstillende fremmøde udstedes kursusbevis. Gennemgående vil betragtninger omkring lærerroller, spørgeformer, læringsrum og anonymiseret undervisning indgå. Årsværk/ECTS Type Form 0,05 ÅV/ 3 ECTS Præsentation af forslag til et konkret projektarbejdsforløb i folkeskolen. Skriftlig opgave der fremlægges for holdet Varighed 18 lektioner fordelt på 6 undervisningsgange. Placering på 3. og 4. årgang. Grundlag Studieordning Betingelser for godkendelse Bedømmelse Fremmøde svarende til (ca.) 80 % samt godkendelse af skriftlig opgave. Godkendt/ikke-godkendt. Intern bedømmelse ved undervisere. 179

180 Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Mål Den studerende udvikler kompetence til: 1. At give kvalificeret undervisning fra 1. til 9. klasse i det obligatoriske emne: Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, som skal medvirke til at danne basis for den enkelte elevs uddannelsesplanlægning. 2. At medvirke til, at den enkelte elev modtager en helhedsorienteret uddannelses- og erhvervsvejledning i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning. Vejledningen danner grundlag for udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan fra 8. klasse. Centrale kundskaber og færdigheder Indholdet er: 1. Kundskaber og færdigheder angående den enkelte elevs selvkendskabsproces og refleksion. 2. Kundskaber og færdigheder angående uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsforhold. 3. Arbejdsbegrebet, herunder selvstændige erhvervsdrivende, entreprenørskab, innovation, lønmodtagere og ulønnet arbejde. 4. Forskellige typer jobfunktioner og ansættelsesformer på offentlige og private arbejdspladser både lokalt, nationalt og globalt. 5. Forskellige uddannelsesmuligheder efter folkeskolen og betydningen af uddannelse i den globaliserede verden. 6. Muligheder for studieophold og uddannelser i udlandet. 7. Sammenhænge mellem uddannelsesveje og erhvervsmuligheder. 8. Kundskaber og færdigheder i at organisere projektarbejdsforløb med forskellige jobfunktioner, hvor eleverne producerer et produkt og efterfølgende foretager evaluering. 9. Kundskaber og færdigheder i regelsæt om undervisningsmiljø og børn og unges arbejdsvilkår. 10. Lighed og ulighed på arbejdsmarkedet i forhold til uddannelse, køn og kulturforskelle. 11. Forskellige teknikker i uddannelses- og jobsøgning, herunder brug af Internettet. 12. Kundskaber om levevilkår og livsformer. Indholdsbeskrivelse Hovedsigtet med det frivillige kursus er, at den studerende har forskellige tilgange til undervisning i det obligatoriske emne: Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA). Emnet er et af de timeløse fag i folkeskolen, som i fællesskab skal varetages af de lærere, der er tilknyttet en klasse. Med afsæt i fælles mål for UEA præsenteres forskellige materialer, som kan understøtte en undervisning i UEA. Der vil i kurset specielt blive lagt vægt på: En orientering om de UEA-undervisningsmaterialer, som eleverne i folkeskolen kan præsenteres for i 1. til 9. klasse. En bred præsentation af ungdomsuddannelser, så den studerende har kendskab til alle elevens mulige uddannelsesvalg. Uddannelsesmuligheder for de bogligt svage elever 180

181 Et indgående kendskab til lokale Ungdommens Uddannelsesvejledningscentre og deres rolle i skabelsen af elevernes uddannelsesplan. En stillingtagen til betydningen af det konkrete samarbejde med Uddannelsesvejledningscentrene. Kurset har en varighed på 18 lektioner, fordelt på 4 undervisningsgange. Kurset er placeret på 2. årgang. Bedømmelse Årsværk/ECTS Type Form Varighed Grundlag Betingelser for godkendelse Bedømmelse 0,05 ÅV/ 3 ECTS Præsentation af forslag til et konkret projektarbejdsforløb i folkeskolen. Skriftlig. 18 lektioner fordelt på 4 undervisningsgange. Placering på 2. årgang. Studieordning. Fremmøde svarende til (ca.) 80 % samt godkendelse af skriftlig opgave. Godkendt/ikke-godkendt. Intern bedømmelse ved undervisere. 181

182 Det praktisk-musiske fagområde Kursets identitet De praktisk-musiske fag har det fællestræk, at de som noget centralt beskæftiger sig med en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og arbejder med nonverbale fremstillingsformer. Kurset sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere faglige og tværfaglige læreprocesser, der inddrager en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og erkendelse og integrerer arbejdet med fremstillingsformer, som anvendes indenfor det praktisk-musiske fagområde. Mål Den studerende skal tilegne sig kundskaber om og gøre erfaringer med, hvordan viden, forståelse og færdigheder kan udvikles på baggrund af undervisnings- og formidlingsmetoder, der benytter en kropslig/sansemæssig tilgang til læring og integrerer arbejdet med nonverbale fremstillingsformer. Den studerende skal opnå kompetence i at begrunde og anvende sådanne metoder i faglige og tværfaglige undervisningssammenhænge med henblik på at fremme læreprocesser i skolens fag. Centrale kundskaber og færdighedsområder Indholdet er: 1. Kropslige/sansemæssige erfaringer som grundlag for læring og erkendelse. 2. Forskellige former for arbejde med nonverbal fremstilling integreret i undervisning som middel til læring og erkendelse. 3. Forskelle mellem sproglige og nonverbale refleksioners bidrag til læring. Indholdsbeskrivelse Kursets form er todelt, en praksisorienteret og en teoretisk orienteret: 1. 3 dages ophold på lejrskolekolonier nær skov og strand. Her arbejdes der overvejende praktisk med faglige aktiviteter i tre faser: 2. En inspirationsfase, hvor lærerne i fem workshopper praktisk og teoretisk introducerer grundlæggende faglige teknikker. 3. En arbejdsfase, hvor man i grupper arbejder med at skabe en miniproduktion med inddragelse af de erhvervede færdigheder og erfaringer. I denne fase yder underviserne vejledning. 4. En præsentationsfase, hvor produktionerne fremvises. 5. På læreruddannelsen. Her efterbearbejdes de praktiske erfaringer, der gives feedback på produktionerne og arbejdsprocessen evalueres. Endvidere perspektiveres der til didaktisk anvendelse. Her betragtes den praktisk-musiske dimension, skabende virksomhed, kropslig udfoldelse og anvendelse af nonverbale udtryksformer i et dannelses- og undervisningsperspektiv med henblik på ens egen lærerpraksis. Bedømmelse I bedømmelsen indgår 182

183 Deltagelse i alle faser af kurset Refleksioner over forhold i forbindelse med o egen praktisk-æstetisk kompetenceudvikling, o deltagelse i den musisk-æstetiske proces, herunder især medvirken til udvikling af både mini-produktionen og gruppearbejdet. o didaktiske perspektiveringer til kommende praksis Årsværk/ECTS Type Form Varighed Grundlag Betingelser for godkendelse Bedømmelse 0,05 ÅV/ 3ECTS Fremvisning af praktisk-æstetisk produktion. Fremvisning med efterfølgende faglige, pædagogiske, didaktisk og personligt evaluerende refleksioner. Tredages koloniophold og opfølgende efterbearbejdning. Studieordning. Aktiv deltagelse i workshop-, produktions- og refleksionsfasen. Godkendt/ikke-godkendt. Intern bedømmelse ved undervisere. 183

184 Kursus i skrivning og retorik Skrivning og retorik for studerende, der ikke har valgt linjefag i dansk Kursets identitet Kurset i skrivning og retorik har et dobbelt sigte: 1. Det skal styrke den studerendes forudsætninger for at kunne inddrage udviklingen af børns skrift og talesprog i undervisningen i alle fag og på alle klassetrin. 2. Det skal styrke den studerendes personlige færdighed i brug af skrift og talesprog i forhold til almen lærervirksomhed. Skrivning Mål Målet er, at den studerende styrker sin kompetence inden for skrivning med henblik på egen skrivefærdighed og med henblik på vejledning i skrivning på alle klassetrin. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: 1. Håndskrivning, håndskrivningsprocessen, herunder skrivevanskeligheder. 2. Kundskab om barnets motoriske udvikling samt ergonomi ved håndskrivning og computerskrivning. 3. Kundskab om skriftens kulturhistorie. 4. Kundskab om planlægning, gennemførelse og evaluering af de forløb, hvor skrivning indgår i skolen. 5. Færdighed i at analysere og vurdere børneskrift med henblik på at vejlede i håndskrivning, herunder børn med forskellige læringsforudsætninger. 6. Færdighed i at skrive de basale håndskriftformer samt tal og tegn på tavle og papir. 7. Færdighed i at udarbejde hensigtsmæssig layout i håndskrevne og computerskrevne tekster i forhold til forskellige genrer. Retorik Mål Målet er, at den studerende styrker sin kompetence inden for retorik med henblik på egen mundtlighed og på vurdering og udvikling af børns talesprog. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: 1. Stemmen, dens funktion i fremførelsen og stemmevanskeligheder. 2. Samspillet mellem tale og kropssprog. 3. Retorikkens mundtlige genrer. 4. Børns talesproglige udvikling, herunder betydningen for læseudviklingen. 184

185 5. Børns talesproglige dysfunktioner. 6. Færdighed i hensigtsmæssig, velartikuleret sprogbrug. 7. Færdighed i oplæsning og fortælling i en tolkende og stilrigtig fremførelse med henblik på at fange og fastholde elevernes opmærksomhed. 8. Færdighed i observation af børns sprog og tale med henblik på at identificere specifikke behov. Indholdsbeskrivelse Skrivning og retorik er kommunikationsområder, der i teori og praksis undersøger hvordan budskaber af forskellig art fungerer i konkrete situationer. Hvordan formidler læreren mundtlige og skriftlige budskaber som f.eks. henvendelser til elever, forældre, kolleger og politikere? Skrivning er en basal kulturteknik, som skal udvikles igennem hele skoleforløbet således at elevernes arbejdsstilling og skriveteknik indarbejdes hensigtsmæssigt. Der arbejdes med skrivning i et progressivt forløb, fra trykbogstaver til sammenhængende og dekorativ skrift. Tavleskrift og skriftlig kommunikation, som er en vigtig del af lærerjobbet, er en del af kurset. Retorik har på dette kursus særligt fokus på mundtlig formidling og på formidling i skolesammenhæng. Undervisningen vil foregå som en blanding af teoretiske oplæg, analyser af tale og sprog, fælles øvelser og individuelle oplæg. Der gives feedback til hver enkelt studerende. Kurset ligger i en nærmere fastlagt periode på første årgang med 20 lektioner fordelt på hhv. skrivning og retorik. Undervisningen veksler mellem teori og praksis. Bedømmelse Årsværk/ECTS Type Form Varighed Grundlag Betingelser for godkendelse Bedømmelse 0,05 ÅV/ 3ECTS Præsentation individuelt og i gruppe med efterfølgende faglige, pædagogiske, didaktiske og personligt evaluerende refleksioner. Aktiv deltagelse. 20 lektioner fordelt på hhv. skrivning og retorik. Placering på 1. årgang. Studieordning. Aktiv deltagelse i undervisning, øvelser, fremlæggelser samt i kursets løbende evaluering svarende til mindst 80 % fremmøde. Både skrivning og retorik skal være godkendt for at kurset er bestået. Godkendt/ikke-godkendt. Intern bedømmelse ved underviser(/-ere). 185

186 Drama og teater Kursets identitet Det frivillige kursus i drama og teater integrerer arbejdet med dramafagets og teaterkunstens lege, øvelser, spilformer, teatrale udtryksformer og dramaturgiske principper i et overvejende praktisk arbejde. Formål Formålet med kurset er at tilbyde praktiske idéer og teknikker til, hvordan man kan arbejde med drama og teater i skolen. I skolens fag og vejledninger anbefales det at anvende bl.a. dramalege, - øvelser og dramatiske spilformer som personlighedsudviklende og socialiserende metoder, der opøver empatiske egenskaber og fiktionelle færdigheder. Kurset sigter også på at studerende får øje for og teknikker til det specifikt teaterfaglige arbejde med at igangsætte børns egne teaterskabelsesprocesser gennem improviserende arbejde. Endelig er det formålet at styrke de studerendes egne kompetencer m.h.t. producere og/eller omsætte egne eller professionelt skrevne dramatiske tekster til teaterforestillinger. Indholdsbeskrivelse Der arbejdes med dramapædagogiske øvelser og metoder og teatertekniske færdigheder på de studerende eget niveau. De studerende skal gennem indholdet på kurset tilegne sig: 1. viden om og indsigt i drama- og teaterfaglige grundelementer, som rum, figur, forløb, 2. indsigt og færdigheder i at tilrettelægge, anvende og vurdere drama- og teateraktiviteter med forskellige målgrupper, 3. oplevelse, erkendelse og viden om dramafagets betydning for menneskets fysiske, psykiske og sociale udvikling og 4. kendskab til teater og drama i et pædagogisk, kulturpolitisk og samfundsmæssigt helhedsperspektiv. På baggrund af egne oplevelser og erfaringer perspektiveres undervisningen til de studerendes fremtidige praksis gennem læsning og diskussion af didaktisk, dramapædagogisk og teaterfaglig litteratur. 186

187 Bedømmelse/afslutningsform Årsværk/ECTS 0,05 ÅV/ 3ECTS Type Form Varighed Grundlag for bedømmelse Betingelser for godkendelse Bedømmelse Praktisk og mundtlig præsentation og fremlæggelse i gruppe af teatralt produkt Fælles deltagelse i præsentation af et teatralt produkt 24 timer Tilbydes alle årgange Studieordning og supplerende vejledning/information på kurset Aktiv deltagelse i de 24 timers produktion og præsentation/fremlæggelse (min. 80 % deltagelse) Godkendt/ikke-godkendt. Intern bedømmelse af undervisere/vejledere 187

188 Svømmelæreruddannelsen Beskrivelsen af svømmelæreruddannelsen udspringer af bekendtgørelse nr. 718 af 21/07/2000. Formål Uddannelsens formål er, at den studerende tilegner sig alsidige forudsætninger for at begrunde og anvende svømning i forskellige pædagogiske sammenhænge. Den studerende skal tilegne sig faglig og pædagogisk indsigt samt praktiske færdigheder i de studieområder, der er angivet nedenfor. Indholdsbeskrivelse I uddannelsen indgår følgende studieområder: 1. Basis: Tilegnelse af basale generelle erfaringer med og forståelse af principper for bevægelse i vand. Tilvænningsøvelser, lege med og uden redskaber, boldaktiviteter, udspring og ekspressive aktiviteter. 2. Svømmearter: Crawl, rygcrawl, brystsvømning, butterfly, høj og lav rygsvømning, herunder starter og vendinger. 3. Teori: Idrætspædagogiske og didaktiske emner vedrørende aktiviteter i vand, herunder kendskab til funktionshæmmedes muligheder i vand. Fysiologiske, biomekaniske og træningsmæssige forhold. 4. Sikkerhed: Teoretisk kendskab til og praktisk færdighed i livredning, selvredning og forskellige bjærgeformer. Faremomenter i forbindelse med vandaktiviteter, f.eks. dykning, undervandssvømning og udspring. Kendskab til regler og forskrifter på området. Kursets form er tredelt en praksisorienteret, en teoriorienteret og en formidlingsorienteret: Den praktiske del består af 20 undervisningslektioner i svømmebassin, hvor de studerende gennem bevægelseserfaringer vil få indsigt i emnerne som beskrevet ovenfor. Den teoretiske del består af 10 lektioner med vægt på såvel idrætsteoretiske som idrætspædagogiske og psykologiske emner. Den formidlingsorienterede del består af 20 lektioners praktikundervisning, hvor den studerendes undervisningsfærdigheder vurderes. I tilknytning hertil udarbejdes en skriftlig opgave (10-20 sider alt inkl.). Målgruppe og optagelseskrav Svømmelæreruddannelsen tilbydes studerende, der har valgt idræt som linjefag. De studerende skal være fortrolige med de fire svømmearter (bryst, crawl, rygsvømning, rygcrawl) samt udspring og livredning før optagelse på svømmelæreruddannelsen. 188

189 Bedømmelse/Afslutningsform Årsværk/ECTS Type Form Varighed Grundlag Betingelser for gennemførsel Bedømmelse 0,1 ÅV/6 ECTS Prøven er todelt: 1. Prøve i praktiske færdigheder 2. Bedømmelse af praktikundervisning og den hertil knyttede skriftlige opgave Løbende godkendelse af praktiske og teoretiske delelementer Strækker sig typisk over 3-4 måneder i forårs- eller efterårssemester Bekendtgørelse og studieordning 80 % fremmøde samt godkendelse af skriftlige opgave Godkendt/ikke-godkendt. 189

190 Korsang Alle studerende har mulighed for at deltage i læreruddannelsernes kor, som øver en gang om ugen fra august til februar/marts. Læs om korets øvetid og andet på Fredsnyt. Koret optræder ved diverse arrangementer på læreruddannelserne. Traditionen tro slutter vi korsæsonen af med en kirkekoncert. Informationssøgning Biblioteket afholder kurser i informationssøgning. Formål Målet med kurserne er at styrke den studerendes informationskompetence og dermed sætte den studerende i stand til at foretage søgninger i biblioteksdatabaser, søgninger på nettet samt at anvende læreruddannelsens e-ressourcer. På baggrund af kurserne skal den studerende kunne: Foretage kvalificerede søgninger i databaser. Foretage kvalificerede søgninger på internettet. Være i stand til at kvalitetsvurdere dokumenter. Indholdsbeskrivelse Hvert semester udbydes tre kurser i informationssøgning. Kurserne er frivillige og er af én times varighed hver. Kurserne kan tages uafhængigt af hinanden og i vilkårlig rækkefølge. Søgning i Biblioteksbaser Der bliver på kurset lagt vægt på læreruddannelsens søgebase samt på bibliotek.dk. Den studerende bliver fortrolig med at bruge operatorer, lave kommandosøgninger, skanne, maskere/trunkere samt at søge artikler i bibliotek.dk Ressourcer på Læreruddannelserne Metropol Kurset er bygget op omkring databaserne i SkoDa (Skolernes Databaseservice). Der gives en introduktion til de mange baser, der ligger i SkoDa. På kurset lægges især vægt på søgning af avisartikler i Infomedia og artikelsøgning i Faktalink. Søgninger i Google / søgninger i metasøgemaskiner På kurset lærer den studerende at søge i Google og andre søgemaskiner ved at benytte operatorer, at søge forskellige dokumenttyper, at benytte specialtegn samt at kvalitetsvurdere hjemmesider. Der 190

191 gennemgås desuden nyttige funktioner i den engelske version af Google. Den studerende lærer endvidere, hvordan man korrekt opgiver hjemmesider i en litteraturliste. Bedømmelse Der udstedes ingen kursusbevis. 191

192 Pædagogisk ledelse Kursets identitet Det frivillige kursus i pædagogisk ledelse er tænkt til studerende der har ønsker om senere i deres karriere at gå ind i ledelsesopgaver på skoleområdet. Kurset giver merit for et af modulerne på diplomuddannelsen i ledelse, såfremt den studerende vælger at afslutte kurset med en eksamen og består denne. Formål Formålet med kurset er at deltagerne på et samfundsmæssigt, organisations-, lærings- og dannelsesteoretisk grundlag udvikler forståelse for og metoder til at varetage den pædagogiske ledelsesopgave. Herved forstås igangsættelse af, deltagelse i og opfølgning på meningsskabende og udviklende aktiviteter og processer som medfører udvikling af skolens undervisning og øvrige pædagogiske virksomhed. Endelig er formålet, at deltagerne får forståelse for skolen som en del af et politisk system, skolens funktion i samfundet og de heraf følgende opgaver og udfordringer. Indholdsbeskrivelse På kurset arbejdes med vilkår og muligheder i fem ledelsesarenaer: klasseledelse, teamledelse, projektledelse, afdelingsledelse og skoleledelse. Herunder det personlige lederskab. Kursisterne kan tilegne sig viden om forskellige tænkninger og teorier om pædagogisk ledelse, samt om forskellige metoder til håndtering heraf samt refleksioner over deres forskellige betydninger i forhold til skolens pædagogiske og didaktiske virksomhed, dannelses- og læringsprocesser, samt i forhold til skolens særlige organisatoriske vilkår, distribuerede ledelsesformer, professionskulturer og dens samfundsmæssige funktion som en del af det politiske system. Kurset har en varighed på 18 lektioner fordelt på fem undervisningsgange. I 2011 er kurset placeret i ugerne begge inkl. Bedømmelse/afslutningsform Årsværk/ECTS 0,05 ÅV Type Skriftlig Form Skriftlig besvarelse af en problemstilling baseret på en case. Max fem normalsider. Casen udleveres mandag kl. 9:00 og afleveres fredag kl. 12:00 Varighed 18 lektioner Tilbydes årgang 2009 på deres 3. studieår, dvs. i studieåret 2011/2012. Grundlag for Studieordningen bedømmelse Betingelser for 80% fremmøde gennemførsel Bedømmelse Godkendt / Ikke godkendt. Intern censur v/ underviseren 192

193 20 Meritlæreruddannelsen Studieordningen gælder endvidere for linjefag der indgår i meritlæreruddannelsen fra På to områder adskiller meritlæreruddannelsen sig fra studieordningen i øvrigt. Det gælder i faget almen didaktik og praktikfaget. Praktikfaget på meritlæreruddannelsen har sine egne retningslinjer, der forefindes på læreruddannelsernes intranet. Studieordningen i almen didaktik følger nedenfor. 193

194 Almen didaktik (meritlæreruddannelsen) Fagets identitet Faget giver grundlag for lærerens praksis med at udarbejde planer for, gennemføre og vurdere undervisning. Lærerens tværprofessionelle kompetencer står centralt i faget, særligt i forhold til lærernes samarbejde om at planlægge og gennemføre undervisningen med fokus på kontinuitet, progression og variation for den enkelte elev og gruppen af elever. Den almene didaktik behandler spørgsmål og problemstillinger vedrørende undervisning i et generelt perspektiv og på tværs af forskellige skolefags fagdidaktikker. Faget giver således et grundlag for en samlende og syntesedannende forståelse af lærerens virke i skolen. Faget arbejder derfor med at fremme den studerendes almene didaktiske kompetencer til sammenligning, samarbejde, differentiering, udvikling og ledelse af undervisning. Mål Det overordnede mål er, at den studerende tilegner sig teoretisk indsigt og praktiske kompetencer til at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis, samt selvstændigt og i et samarbejde med elever og kolleger at træffe og begrunde valg i forbindelse med at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning, under hensyntagen til kompleksiteten i praksis og med skolens samlede opgave for øje. Målet er således, at den studerende opnår kompetencer til 1. at analysere skolens formål, mål og indholdsbestemmelser for såvel egne linjefag som for andre fag som grundlag for at udarbejde en sammenhængende undervisning, der sikrer en bred flerfaglig progression i relation til en gruppe af elever og for at indgå i undervisning, hvor tværgående emner og problemer er i centrum, 2. at anvende didaktisk forskning i forbindelse med planlægning, udførelse og evaluering af undervisning, 3. at iagttage, analysere og vurdere elevens kompetencer på tværs af fag og i lyset af elevens alsidige udvikling, 4. at beskrive, analysere og vurdere undervisningspraksis og elevens læring, med henblik på at opstille problemstillinger for skolens udvikling, 5. at anvende it som didaktisk redskab i forbindelse med forberedelse og udførelse af undervisning, 6. at sammentænke skolens almene bestemmelser om differentiering, elevmedbestemmelse, projektarbejde og evaluering med bestemmelserne for de enkelte fag med henblik på at udarbejde planer, gennemføre og evaluere undervisning for en elevgruppe, 7. at kunne forholde sig kritisk undersøgende og udviklende til didaktiske kategorier som mål, indhold, metoder, arbejdsmønstre og evaluering, og dermed forholde sig til forskellige opfattelser af, hvordan læseplaner kan konstrueres, 8. at samarbejde med kolleger om at udarbejde fælles faglige og pædagogiske mål, fælles indhold og fælles former for undervisningen af elever, 9. at samarbejde med eleven og gruppen af elever med blik for elevens perspektiv og meningsskabelse i undervisningen og 10. at rammesætte og lede undervisning og læreprocesser på et demokratisk grundlag. 194

195 Centrale kundskabs- og færdighedsområder Indholdet er: 1. Didaktiske udfordringer på samfundsniveau, på organisationsniveau, på relationsniveau og på individniveau med henblik på at beskrive, analysere og udvikle undervisning. 2. Iagttagelse, beskrivelse, analyse og vurdering af undervisning på grundlag af kriterier for god undervisning og på grundlag af forsknings- og erfaringsbaseret viden i et udviklingsorienteret perspektiv. 3. Skolens lovgrundlag, fag- og tværfaglighedsforståelser, undervisnings- og læringssyn. 4. Internationale konventioner og lovgivning, herunder om tavshedspligt, underretningspligt og videregivelse af oplysninger. 5. Viden om lærerens didaktiske ledelse og rammesætning af undervisningens praksis, herunder forholdet mellem lærer- og elevstyring. 6. Forskellige undervisnings- og arbejdsformer: Klasseundervisning, gruppearbejde, tema- og emnebaseret undervisning, værkstedsundervisning og projektarbejde. 7. Forskellige måder at organisere undervisning af elever og læreres arbejde, herunder brugen af it som arbejds- og kommunikationsredskab. 8. Samarbejde med elever om mål, indhold og arbejdsformer på grundlag af viden om deres forudsætninger og potentialer. 9. Didaktiske teorier om mål, indhold og læseplaner, undervisnings- og arbejdsformer, evaluering, brug af evalueringsresultater, undervisningsdifferentiering og medbestemmelse. 10. Planlægning og evaluering af undervisning i et kollegialt samarbejde, herunder udarbejdelse af elev-, undervisnings- og årsplaner. Indholdsbeskrivelse og prøveform på meritlæreruddannelsen Faget almen didaktik er placeret som et etårigt fag. I faget arbejdes der med almendidaktiske refleksioner over forholdet mellem teori, undervisningsplan og praksis. Der arbejdes med såvel normative som analytiske tilgange til faget. Almendidaktiske kategorier og deres indhold og forhold tematiseres. Den studerende arbejder med forskellige typer af empiri som led i selvstændig undersøgelse og dokumentation. I undervisningen inddrages relevant forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde. Didaktiske modeller præsenteres og diskuteres. Forholdet mellem pædagogik, psykologi, fagdidaktik og almen didaktik diskuteres og præciseres, ligesom forskellige forståelser af didaktik indgår. Faget almen didaktik arbejder med temaer som fx skole-hjem samarbejde, elever med anden etnisk baggrund end dansk, klasseledelse og specialpædagogiske problemstillinger med henblik på planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning. Undervisningen tematiserer folkeskolens og fagenes aktuelle og historiske rolle i et samfundsmæssigt og politisk lys herunder diskuteres forskellige forståelser af forholdet mellem dannelse og uddannelse. I faget almen didaktik udgør praktikken, med henblik på udvikling af lærerprofessionalitet, et rum for såvel analyse og undersøgelse som et rum for afprøvning og øvelse. Såfremt den studerende skal i praktik udarbejder, gennemfører og evaluerer den studerende et begrundet undervisningsforløb i relation til et den studerendes linjefag. Underviseren vejleder den 195

196 studerende på såvel 1. som 2. del. Forløbet er omdrejningspunktet for eksamensopgaven, der består af to dele: Første del: En overordnet undervisningsplan med angivelse af det normative og teoretisk begrundede grundlag. Undervisningsplanen skal benytte pædagogiske, psykologiske og almendidaktiske begreber og kategorier og relaterer sig til den kommende praktikperiode. Anden del: En analyse og evaluering af den gennemførte undervisning. Analysen skal være baseret på egenproduceret empiri og indeholde refleksioner over gennemført undervisning samt danne afsæt for videreudvikling af egen undervisningspraksis. Anden del munder ud i fire didaktiske problemstillinger, der danner grundlag for lodtrækningen til den mundtlige prøve. Den todelte opgave må maksimalt fylde 10 sider. Hvis to eller flere studerende vælger at skrive sammen, skal det af opgaven fremgå, hvem der har skrevet hvad. En gruppefremstillet opgave må maksimalt fylde 13 sider. 1. del af opgaven afleveres før praktikken på dato meddelt af læreruddannelsen. 2. del af opgaven afleveres på en af læreruddannelsen fastlagt dato (primo maj). Skal den studerende ikke i praktik, det år hvor faget læses, vil opgaven stadigvæk være todelt. I sådanne tilfælde må den studerende inddrage erfaringer fra praksis. Ligeledes vil praksis udgøre et rum for såvel undersøgelse som analyse med henblik på udvikling af lærerprofessionalitet. Afløsning Afløsning indgår ikke som et element i almen didaktik. 196

197 Prøve Fagets årsværk/ects Type Form Varighed (inkl. votering) Grundlag for bedømmelse Betingelser for indstilling til prøve Karaktergivning 0,25 ÅV/15 ECTS Mundtlig, individuel prøve. De fire kortfattede almendidaktiske problemstillinger, der udledes af den skriftlige opgaves 2. del, danner grundlag for lodtrækningen til den mundtlige prøve. Den mundtlige prøve former sig som en samtale om dels den skriftlige opgave og den lodtrukne problemstilling. 30 minutter. Den studerendes grad af opfyldelse af fagets mål og CKF samt studieordning i øvrigt. Herudover indgår redegørelse for eksamensgrundlag som information om undervisningens tilrettelæggelse og indhold. Afleveret skriftlig opgave bestående af to dele. Der gives én karakter efter 7-trins-skalaen. Karakteren er en samlet bedømmelse af såvel skriftlig som mundtlig præstation. Ekstern censur. 197

198 21 Profillæreruddannelser Professionshøjskolen Metropol er i skrivelse fra undervisningsministeriet af 26. februar 2010 (sagsnr D.021) givet tilladelse til oprettelse af profillæreruddannelser som forsøgsordning. Iværksættelsen af de enkelte profillæreruddannelser forudsætter et tilstrækkeligt antal studerende som ønsker at læse profillæreruddannelsen en viden vi først har efter optagelsesproceduren. Den konkrete tilrettelæggelse er under udvikling. Adgangsforudsætninger til profillæreruddannelserne Adgangsforudsætningerne til profillæreruddannelserne vil være en samlet vurdering på baggrund af de eksisterende fags nuværende adgangsforudsætninger (se studieordningens afsnit 5). Vurderingen vil foregå som en samlet vurdering i forbindelse med optagelsen. Profillærer rettet mod pædagogisk skoleledelse Adgangskrav svarende til dansk og samfundsfag Profillærer i specialundervisning og tværprofessionelt samarbejde Adgangskrav svarende til dansk samt historie eller samfundsfag 198

199 Profillæreruddannelse i pædagogisk skoleledelse Opbygning af profillæreruddannelsen: De nuværende bestemmelser om læreruddannelsespraktik, pædagogiske fag, kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab og professionsbachelorprojektet fastholdes, men tilpasses profillæreruddannelsen rettet mod pædagogisk skoleledelse indenfor den nuværende lov og bekendtgørelses bestemmelser. Linjefag i profillæreruddannelsen rettet mod pædagogisk skoleledelse: 1. Linjefaget dansk rettet mod mellemtrin/udskoling, efter bestemmelserne i bekendtgørelsen, men med særlig vægt på det kommunikative felt. 2. Linjefaget samfundsfag, efter bestemmelserne i bekendtgørelsen, men rettet mod linjefagets særlige ledelsesrelevante områder. 3. Et forsøgslinjefag i pædagogisk ledelse beskrives konkret inden for rammerne for linjefag på 36 ECTS i bekendtgørelsen i samarbejde med Metropol Center for ledelse og styring. Linjefaget forventes læst på Metropol læreruddannelserne i samarbejde med Metropol Center for ledelse og styring under ansvar fra studierektor på Metropol Læreruddannelserne. 199

200 Profillæreruddannelse i specialundervisning og tværprofessionelt samarbejde Opbygning af profillæreruddannelsen: De nuværende bestemmelser om læreruddannelsespraktik, pædagogiske fag, kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab og professionsbachelorprojektet fastholdes, men tilpasses profillæreruddannelsen i specialundervisning og tværprofessionelt samarbejde indenfor den nuværende lov og bekendtgørelses bestemmelser. Linjefag i profillæreruddannelsen i specialundervisning og tværprofessionelt samarbejde: 1. Linjefaget dansk rettet mod indskoling og mellemtrinnet 2. Linjefaget specialpædagogik efter bestemmelserne i bekendtgørelsen. 3. Et linjefag om socialt udsatte børn og unge samt børne/unge psykiatri, beskrives konkret indenfor rammerne for linjefag på 36 ECTS i bekendtgørelsen, i samarbejde med socialrådgiveruddannelsen. Linjefaget beskrives konkret indenfor rammerne for linjefag på 36 ECTS i bekendtgørelsen, i samarbejde med socialrådgiver og sygeplejerske- samt sundhedsplejerskeuddannelserne i Metropol. 200

201 22 Overgangsordning Der gælder en overgangsordning for studerende fra årgang 2006, 2005 og 2004 og ældre årgange, der skal afslutte deres uddannelse via bestemmelser i uddannelsesbekendtgørelse nr. 408 af 11. maj Overgangsordningen er udarbejdet af landets lærerseminarier/professionshøjskoler i fællesskab i Overgangsordningen fastlægger, hvilke fag fra 1998-uddannelsen der umiddelbart kan overføres til 2007-uddannelsen, samt hvordan man via 2007-uddannelsen kan erstatte fag, der ikke er afsluttede på 1997-uddannelsen. Kontakt studievejledningen i vejledningscenteret for nærmere information om overgangsordningen. 201

202 23 Professionshøjskolen Metropols bestyrelses godkendelse af studieordningen på baggrund af indstilling fra uddannelsesudvalg Studieordningen er udarbejdet på grundlag af lov om uddannelsen af professionsbachelor som lærer i folkeskolen (nr. 579 af 9. juni 2006) og bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (nr. 562 af 01. juni 2011). Læreruddannelsernes uddannelsesudvalg har i henhold til Lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser 18, stk. 1 (lov nr. 562 af 6. juni 2007) behandlet studieordningen som revideret pr. maj 2011 på møde den 30. maj På mødet gav uddannelsesudvalget formand Jens Hall-Andersen bemyndigelse til at indstille nærværende studieordning til godkendelse i bestyrelsen for Professionshøjskolen Metropol ( 12, stk. 4). Indstilling fra Uddannelsesudvalget efter formandens bemyndigelse, Frederiksberg, den 30. maj 2011 Jens Hall-Andersen Formand for uddannelsesudvalget Studieordningen er d. 28. juni 2011 på bemyndigelse af bestyrelsen for Professionshøjskolen Metropol godkendt af rektor Stefan Hermann. 202

203 24 Bilag Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, nr. 579 af 09/06/2006 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, nr. 562 af 01/06/2011 Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr af 24/08/2010 Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, nr. 262 af 20/03/

204 LOV nr 579 af 09/06/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: Undervisningsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 562 af 06/06/ LOV nr 140 af 09/02/ Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Oversigt (indholdsfortegnelse) Formål Uddannelsen Klageregler Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Den fulde tekst Lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Formål 1. Uddannelsen har til formål at uddanne lærere til folkeskolen og tillige at give et grundlag for anden undervisning. Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den faglige og pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne virke som lærer, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Stk. 3. Uddannelsen skal give de studerende grundlag for videreuddannelse. Kapitel 2 Uddannelsen 2. Uddannelsen varer 4 år og omfatter for alle studerende 204

205 1) pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik på i alt 0,55 årsværk, 2) kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab på 0,28 årsværk, 3) linjefag på i alt 2,4 årsværk sammensat efter den studerendes valg og uddannelsesinstitutionens udbud, jf. 3, 4) et professionsbachelorprojekt på 0,17 årsværk, jf. 4, og 5) praktik på 0,6 årsværk. 3. Den studerende vælger 2 eller 3 linjefag på i alt 2,4 årsværk fra linjefagsrækken, som består af: 1) Linjefag på 0,6 årsværk: Billedkunst, biologi, dansk som andetsprog, fransk, geografi, hjemkundskab, kristendomskundskab/religion, materiel design, musik, samfundsfag, specialpædagogik og tysk. 2) Linjefag på 1,2 årsværk: Dansk (aldersspecialiseret), engelsk, fysik/kemi, historie, idræt, matematik (aldersspecialiseret) og natur/teknik. Dansk og matematik aldersspecialiseres mod henholdsvis begynder- og mellemtrinnet og mellem- og sluttrinnet, og indledes hver med et fælles forløb på 0,6 årsværk. Aldersspecialiseringen placeres i slutningen af linjefagene med en vægt på 0,6 årsværk. Stk. 2. Den studerende vælger det første linjefag blandt fagene dansk (aldersspecialiseret), matematik (aldersspecialiseret), natur/teknik og fysik/kemi. Vælger den studerende begge aldersspecialiseringer i dansk eller matematik, udgør linjefaget 1,8 årsværk. Vælger den studerende både natur/teknik og fysik/kemi, udgør de to linjefag tilsammen 1,8 årsværk. Den enkelte institution bestemmer, hvilke linjefag, herunder aldersspecialiseringer i dansk og matematik, der udbydes, og hvor mange studerende der kan vælge det enkelte linjefag, henholdsvis aldersspecialisering, idet de studerendes optagelse på linjefag sker efter kvalifikationer fastsat af den enkelte institution, jf. dog 8, stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte andre regler om de studerendes valg af og optagelse på linjefag, hvis det er begrundet i folkeskolens behov. 4. I professionsbachelorprojektet tilegner den studerende sig særlig viden i et afgrænset emne, der er centralt i forhold til lærerprofessionen. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om professionsbachelorprojektet. 5. Uddannelsen indeholder et tværprofessionelt element, der tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen, og som sigter mod, at den studerende tilegner sig kompetencer til fremme af samarbejde med andre relevante professioner. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om det tværprofessionelle elements mål, omfang og placering. 6. Uddannelsen foregår på Centre for Videregående Uddannelse og på seminarier, der af undervisningsministeren er godkendt til at uddanne lærere til folkeskolen. 7. Som supplement til uddannelsen skal der tilbydes de studerende et kursus inden for folkeskolens timeløse fag og et kursus inden for det praktisk-musiske fagområde. Studerende, der ikke har valgt linjefag i dansk (aldersspecialiseret), skal tilbydes et kursus i skrivning og retorik. Stk. 2. Som supplement til uddannelsen kan der tilbydes de studerende kurser i undervisning af voksne og i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder. Uddannelsesinstitutionerne kan desuden tilbyde de studerende at deltage i korsang og sammenspil. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter de nærmere regler om uddannelsesinstitutionernes tilbud til de studerende af uddannelsen til svømmelærer. 8. Undervisningsministeren fastsætter de nærmere regler om uddannelsen og de supplerende kurser, herunder om 1) adgang til, optagelse på og gennemførelse af uddannelsen, jf. stk. 2 og 3, 205

206 2) mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag og kurser, jf. 7, stk. 1, 3) de studerendes pligt til at deltage i uddannelsen, herunder om mødepligt, 4) prøver og anden bedømmelse og 5) uddannelsesinstitutionernes studieordninger. Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter forhandling med de relevante rektorforsamlinger fastsætte regler om de studerendes kvalifikationer som betingelse for valg af linjefag. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte antallet af uddannelsespladser på institutionerne. 9. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om 1) faglige suppleringskurser for at sikre niveauet i linjefagsundervisningen, 2) kvalitetsudvikling og -kontrol, herunder om lærerkvalifikationer og censorinstitutionen, 3) at uddannelse erhvervet andre steder kan erstatte dele af uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen og om 4) fritagelse for dele af uddannelsen af helbredsmæssige grunde. 10. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige lovens bestemmelser om uddannelsen, hvis det sker for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde. 11. Enhver offentlig skole og enhver privat skole, der modtager statstilskud, har pligt til at stille sig til rådighed for gennemførelsen af praktik efter 2. Stk. 2. Praktikken tilrettelægges og gennemføres efter aftale mellem skolerne og uddannelsesinstitutionen. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen godtgør skolerne de særlige udgifter, der er forbundet med praktikvirksomheden. Undervisningsministeren kan indgå aftale med de kommunale organisationer om takstmæssig betaling for skolernes medvirken. Kapitel 3 Klageregler 12. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om klager til uddannelsesinstitutionerne fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver. 13. En uddannelsesinstitutions afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af denne lov kan påklages til undervisningsministeren, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at påklage afgørelser fra uddannelsesinstitutionerne. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at klager ikke kan indbringes for ministeren eller kan indbringes for et særligt klagenævn, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 3. Stk. 3. En studerendes klage kan altid indbringes for undervisningsministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål. Kapitel 4 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 14. Loven træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige bestemmelser, som fraviger reglerne i denne lov, for studerende, der er påbegyndt uddannelsen før den 1. januar Lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. november 2000, ophæves, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 2 og 3 i lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. 206

207 lovbekendtgørelse nr. 981 af 1. november 2000, finder fortsat anvendelse for de seminarier, der ikke er omfattet af lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., og som forud for denne lovs ikrafttræden har opnået godkendelse til at udbyde læreruddannelsen. 16. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Givet på Fredensborg Slot, den 9. juni 2006 Under Vor Kongelige Hånd og Segl Margrethe R. /Bertel Haarder 207

208 BEK nr 562 af 01/06/2011 Gældende Offentliggørelsesdato: Undervisningsministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Uddannelsens mål og varighed Kapitel 2 Uddannelsens indhold Kapitel 3 Uddannelsens tilrettelæggelse Kapitel 4 Adgang til linjefag Kapitel 5 Deltagelses- og mødepligt Kapitel 6 Prøver og anden bedømmelse Kapitel 7 Frivillig undervisning Kapitel 8 Merit, fritagelse og dispensation Kapitel 9 Andre regler Kapitel 10 Uddannelsesinstitutionens studieordning Kapitel 11 Klageregler Kapitel 12 Ikrafttrædelses- og overgangsregler Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 Bilag 8 Bilag 9 Bilag

209 Den fulde tekst Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 4, stk. 2, 5, stk. 2, 7, stk. 3, 8, stk. 1 og 2, 9, nr. 1 og 3-4, 12, 13, stk. 2, og 14, stk. 2, i lov nr. 579 af 9. juni 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, som ændret ved lov nr. 140 af 9. februar 2010, og efter forhandling med de relevante rektorforsamlinger, og 22, 23, stk. 3, 24, 27 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, som ændret ved lov nr. 140 af 9. februar 2010 og lov nr. 641 af 14. juni 2010, fastsættes: Kapitel 1 Uddannelsens mål og varighed 1. Den studerende skal med henblik på det professionsrettede virke som folkeskolelærer gennem uddannelsen 1) opnå teoretiske og praktiske forudsætninger for selvstændigt at indsamle, analysere, systematisere, udvælge og formidle viden på grundlag af fagenes metoder og i overensstemmelse med uddannelsens professionssigte og formål, jf. læreruddannelsesloven 1, 2) under anvendelse af sine teoretiske og praktiske forudsætninger lære at samarbejde og at planlægge, evaluere, udvikle og udføre undervisning og 3) i et nært samspil med de pædagogiske fag og praktikken opnå en fagdidaktisk indsigt i sine linjefag, der kvalificerer til at begrunde og forestå undervisningen og løsningen af andre læreropgaver i forhold til folkeskolens formål, til skolefagets eget formål og til væsentlige træk i samfundsudviklingen samt til den enkelte elevs behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder og -betingelser. Stk. 2. Mål for uddannelsens læringsudbytte fremgår af bilag 10 til denne bekendtgørelse. 2. Uddannelsen varer 4 år svarende til 240 point i European Credit Transfer System (ECTSpoint). Uddannelsens varighed angiver det antal studenterårsværk, der skal lægges til grund for tilrettelæggelse af uddannelsen. Et studenterårsværk opgøres som en fuldtidsstuderendes arbejde i et år og svarer til 60 ECTS-point. Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke forsinkelse i uddannelsen på grund af fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption, jf. barselloven. Uddannelsesinstitutionen kan i hvert enkelt tilfælde eller ved regler fastsat i studieordningen godkende forlængelse af uddannelsen ud over 6 år som følge af orlov til militærtjeneste, orlov på grund af sygdom, eller hvor særlige forhold foreligger. Stk. 3. Uddannelsen giver ret til betegnelsen professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Betegnelsen på engelsk er Bachelor of Education. Kapitel 2 Uddannelsens indhold Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag samt vejledende timetal 3. Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for de enkelte fag i uddannelsen, jf. 209

210 læreruddannelseslovens 2, nr. 1-3 og 5, og 3, fremgår af følgende bilag til bekendtgørelsen: 1) Fællesfag: Praktik på 36 ECTS-point, kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab på 17 ECTS-point og de pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik på i alt 33 ECTSpoint. 2) Linjefag på hver 72 ECTS-point, hvoraf et er obligatorisk som første linjefag: Dansk (aldersspecialiseret) i form af dansk fællesforløb, dansk aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin eller dansk aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin, naturfagligt fællesforløb som indledning til fysik/kemi og natur/teknik og matematik (aldersspecialiseret) i form af matematik fællesforløb, matematik aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin eller matematik aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin. 3) Ikke obligatoriske linjefag på hver 72 ECTS-point: Engelsk, historie og idræt. 4) Linjefag på hver 36 ECTS-point: Billedkunst, biologi, dansk som andetsprog, fransk, geografi, hjemkundskab, kristendomskundskab/religion, materiel design, musik, samfundsfag, specialpædagogik og tysk. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen det nærmere indhold af uddannelsens fag, jf. kapitel Uddannelsesinstitutionen skal i studieordningen fastlægge timetal for undervisning, jf. stk. 2 og 4, og for vejledning, jf. stk. 3 og 4, i de enkelte fag. Den studerendes selvstændige studieaktivitet i form af forberedelse til undervisningen, skriftligt arbejde, prøver og frivillig undervisning indgår ikke i timetal efter 1. pkt. Stk. 2. Med undtagelse af faget praktik forstås ved timetal for undervisning i de enkelte fag antallet af skemalagte enheder af 45 minutter, hvortil der er knyttet forberedelsestid for underviseren, og hvor flere studerende undervises samtidig. Uddannelsesinstitutionen kan i fastlæggelsen af timetal for undervisning i de enkelte fag tage udgangspunkt i følgende vejledende tal: 1) De pædagogiske fag: 220 timer. 2) Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab: 112 timer. 3) Pr. 36 ECTS-point i linjefag: 240 timer. Stk. 3. Med undtagelse af faget praktik forstås ved timetal for vejledning i de enkelte fag antallet af lærerarbejdstimer af 45 minutter, hvor underviseren er til rådighed pr. studerende. Uddannelsesinstitutionen kan i fastlæggelsen af timetal for vejledning i de enkelte fag tage udgangspunkt i følgende vejledende tal: 1) De pædagogiske fag: 6 timer. 2) Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab: 2,5 timer. 3) Pr. 36 ECTS-point i linjefag: 6 timer. Stk. 4. For faget praktik skal uddannelsesinstitutionen i studieordningen udover de i stk. 1 nævnte tal tillige fastlægge et samlet timetal for den studerendes praktiktimer. Uddannelsesinstitutionen kan i fastlæggelsen af timetal tage udgangspunkt i følgende tal: 1) Praktikundervisningstimer, forstået som antallet af enheder af 45 minutter, hvortil der er knyttet en underviser eller praktiklærer, og hvor den studerende undervises: 8 timer. 2) Praktikvejledningstimer, forstået som antallet af enheder af 45 minutter, hvori underviseren eller praktikvejlederen er til rådighed for den studerende: 19 timer. 3) Praktiktimer, forstået som undervisningslektioner af 45 minutter, hvor den studerende deltager i undervisning af elever på de forskellige praktiksteder: 297 timer. 210

211 Praktik 5. Den studerende skal have praktik i alle de valgte linjefag og i alle fire studieår. Stk. 2. Målet med praktikken er at skabe en kobling mellem teori og praksis med henblik på, at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Uddannelsesinstitutionen skal tilrettelægge praktikken således, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens mål og uddannelsens formål, jf Den uddannelsesmæssige progression skal beskrives i uddannelsesinstitutionens studieordning. 6. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at praktikken forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med de pædagogiske fagområder og de relevante linjefag, og at praktikken kan inddrages i professionsbachelorprojektet, jf Stk. 2. Den studerendes gennemførelse af praktikken på praktikstedet skal omfatte undervisningstimer med elever og deltagelse i øvrige læreropgaver under vejledning af en eller flere praktiklærere. 7. Praktikken tilrettelægges over i alt 24 uger og finder sted i folkeskolen og om muligt også i andre skoleformer, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Hovedparten af den studerendes praktiktimer tilrettelægges i forløb over hele uger. Stk. 2. I praktikken indgår en sammenhængende periode på 7-9 uger, skoleperioden, der placeres i 3. eller 4. studieår, og som afsluttes med, at den studerende selvstændigt forestår undervisningen. Skoleperioden skal finde sted på en folkeskole, en fri grundskole eller en efterskole. 8. Med uddannelsesinstitutionens godkendelse i hvert enkelt tilfælde kan praktik, med undtagelse af skoleperioden, jf. 7, stk. 2, 2. pkt., finde sted ved 1) danske skoler i Sydslesvig, 2) skoler på Færøerne og i Grønland og 3) udenlandske skoler i forbindelse med et af uddannelsesinstitutionen organiseret og godkendt studieophold i udlandet, jf. 37, stk Praktikken koordineres af uddannelsesinstitutionen med de øvrige dele af uddannelsen. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen praktikkens nærmere placering i hvert studieår og praktikkens nærmere indhold, omfang og tilrettelæggelse, jf. 5-8 og kapitel 10. Professionsbachelorprojektet 10. Som led i uddannelsen skal den studerende udarbejde en større selvstændig skriftlig opgave i form af et professionsbachelorprojekt, jf. læreruddannelseslovens 2, nr. 4, og 4. Professionsbachelorprojektet udgør 10 ECTS-point. Stk. 2. Professionsbachelorprojektet skal udarbejdes 1) individuelt, 2) i et selvvalgt og af uddannelsesinstitutionen godkendt emne vedrørende en lærerfaglig problemstilling af relevans for uddannelsens formål, 3) i tilknytning til et af den studerendes igangværende eller gennemførte linjefag, 4) i sammenhæng med uddannelsens pædagogiske fag, 5) med inddragelse af færdigheder og viden erhvervet gennem uddannelsens praktik eller anden erfaring fra praksis og 6) under brug af videnskabelig metode. Stk. 3. Det samlede sæt af kompetencer, som den studerende gennem professionsbachelorprojektet skal demonstrere at have opnået, fremgår af bilag

212 Stk. 4. Omfanget af det færdige professionsbachelorprojekt skal svare til mindst 25 og højst 35 normalsider á 2600 anslag. Eventuelle bilag herudover må højst udgøre 10 normalsider. 11. Den studerende udarbejder under vejledning af underviserne i de berørte fag professionsbachelorprojektet på uddannelsens 4. studieår. Stk. 2. Professionsbachelorprojektet forberedes gennem hele uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal i studieordningen fastlægge, hvorledes institutionen blandt andet gennem undervisning og opgaver i uddannelsens forskellige fag fremadskridende støtter den studerende i tilegnelsen af kompetencer til at gennemføre professionsbachelorprojektet, jf. kapitel Uddannelsesinstitutionen skal i studieordningen fastsætte de nærmere krav til professionsbachelorprojektet samt den nærmere tilrettelæggelse heraf, jf. kapitel 10. Generelle indholdsmæssige betingelser 13. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der i alle fag i relevant omfang arbejdes med 1) den studerendes mundtlige og skriftlige sprogfærdighed og 2) internationale emner. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at den enkelte studerende i løbet af uddannelsen arbejder med 1) folkeskolens obligatoriske emner, jf. folkeskolelovens 7, og 2) de særlige forhold, der gør sig gældende i relation til udsatte børn, herunder forebyggelse af og indsatsen mod overgreb på børn og omsorgssvigt i øvrigt. 14. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at de studerende i uddannelsens fællesfag arbejder med klasseledelse og med emner, der vedrører skole-hjemsamarbejdet. 15. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der i alle linjefag indgår overvejelser om fagets muligheder for at bidrage til udviklingen af børns mundtlige og skriftlige sprogfærdighed, herunder læseindlæring og læsetræning. Stk. 2. Undervisningen i linjefag skal tilrettelægges under hensyntagen til konkret fastsatte krav til de studerendes kvalifikationer for optagelse på faget, jf. kapitel 4. Informations- og kommunikationsteknologi 16. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at informations- og kommunikationsteknologi i relevant omfang integreres i undervisningen i alle fag. Informations- og kommunikationsteknologi i undervisningen skal bidrage til at udvikle det enkelte fags emner, begreber og metoder. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionens tilrettelæggelse af uddannelsen skal bidrage til, at den studerende tilegner sig teoretiske og praktiske forudsætninger for at anvende informations- og kommunikationsteknologi i forbindelse med undervisning og evaluering i folkeskolen. Forskningsresultater og innovation 17. Uddannelsens undervisning skal i videst mulige omfang inddrage resultater af nationale og internationale forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejder, der er relevante for lærerprofessionen og egnede til at bidrage til at udvikle og anvende ny professionel viden. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal bistå den studerende i at tilegne sig teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne indgå i sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsarbejder inden for det lærerfaglige område. 18. Den studerende skal i uddannelsen anvende metoder og samarbejdsformer, der kan udvikle 212

213 skoleelevers innovative kompetencer, herunder vilje og evne til i et tværfagligt samspil at tænke kreativt og udvise virkelyst. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der i linjefagene indgår overvejelser om stimulering af skoleelevers systematiske arbejde med idéudvikling og iværksætteri i et tværfagligt samspil blandt skolefagene. Evaluering og dokumentation 19. Evaluering, dokumentation og brug af evalueringsresultater i planlægning og gennemførelse af undervisning skal løbende indgå i uddannelsen i forbindelse med 1) de studerendes arbejde i uddannelsen med forskellige evaluerings- og dokumentationsformer til brug i folkeskolen, jf. de enkelte fags mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, og 2) uddannelsesinstitutionens evaluering og dokumentation over for den studerende med hensyn til udbytte af studiet. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen, hvorledes arbejdet med evaluering, dokumentation og brug af evalueringsresultater indgår i uddannelsen, jf. kapitel 10. Tværprofessionelt element 20. I uddannelsen indgår et tværprofessionelt element, jf. læreruddannelseslovens 5, stk. 1. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal tilrettelægge det tværprofessionelle element således, at den studerende med udgangspunkt i sin lærerfaglige identitet opnår en indsigt i andre relevante uddannelser og en forståelse for berøringsfladerne mellem og grænserne for egen og andres profession i løsning af konkrete arbejdsopgaver, herunder blandt andet i arbejdet med udsatte børn, jf. 13, stk. 2, nr Det tværprofessionelle element i uddannelsen svarer i omfang til 8 ECTS-point og sammensættes af elementer fra uddannelsens forskellige fag. Stk. 2. Det tværprofessionelle element skal arrangeres i samspil med mindst en af de samarbejdsparter, der er relevante for lærerprofessionen, med henblik på at sikre en bedre opgaveløsning i samarbejdet mellem professionerne. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen den nærmere tilrettelæggelse af det tværprofessionelle element, jf. kapitel 10. Kapitel 3 Uddannelsens tilrettelæggelse Progression i uddannelsen 22. Progressionen i den studerendes tilegnelse af lærerkompetencer i uddannelsen er forankret i faget praktik, jf Uddannelsen skal derfor tilrettelægges med praktikfaget som omdrejningspunkt for den studerendes progression, jf. 25. Stk. 2. I såvel praktik som i uddannelsens øvrige fag skal indgå den studerendes arbejde med mål for samt dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling, jf. 19, stk. 1, nr På uddannelsens 1. studieår skal den studerende observere, beskrive, analysere og vurdere afgrænsede og enkle delområder. Den studerende skal endvidere planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i korte forløb. Stk. 2. På uddannelsens studieår skal den studerende bygge videre på erfaringerne fra 1. studieår og derved tilegne sig kompetence til at arbejde stadigt mere selvstændigt og med opgaver 213

214 af stigende omfang og kompleksitet. 24. Det skal fremgå af uddannelsesinstitutionens studieordning, hvorledes de fag, der er placeret på hvert studieår, bidrager til den studerendes progression igennem uddannelsen, jf Samspil mellem fællesfag og linjefag 25. Praktik og uddannelsens øvrige fag samarbejder gennem alle studieår om at skabe rammer for den studerendes tilegnelse af kundskaber om og færdigheder i planlægning, observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal gennem studieordningen, jf. kapitel 10, tilrettelægge uddannelsen således, at der finder et forpligtende samspil sted imellem uddannelsens fag. 26. Hvert af linjefagene dansk (aldersspecialiseret), fysik/kemi, matematik (aldersspecialiseret) og natur/teknik indeholder inden for det enkelte fags 72 ECTS-point som supplement til fagets fagdidaktik et integreret element bestående af pædagogiske fagområder, jf. stk. 2 og 3. Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte pædagogiske element svarer i omfang til 6 ECTS-point i det pågældende fags fællesforløb, jf. 33, stk. 1, 2. pkt., og 6 ECTS-point i hvert af det pågældende fags specialiseringsforløb. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger i studieordningen det i stk. 1 og 2 nævnte pædagogiske element således, at der så vidt muligt undgås overlap for studerende, der vælger to linjefag omfattet af stk. 1 eller begge et af disse linjefags specialiseringsforløb. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger i studieordningen, hvordan det pædagogiske element belyses ved det pågældende fags fælles- eller specialiseringsforløb, herunder f.eks. ved arbejde med forskellige pædagogiske emner og temaer. 27. For at understøtte den studerendes tilegnelse af forudsætninger for alene og sammen med andre at koordinere erfaringer fra forskellige fag skal uddannelsesinstitutionen tilrettelægge uddannelsen således, at der i perioder arbejdes med emner og temaer, hvor der finder et samarbejde sted mellem de pædagogiske fag, praktik og linjefag, og hvor mere end et af den studerendes linjefag indgår. 28. Uddannelsesinstitutionen skal gennem sin tilrettelæggelse af uddannelsen i studieordningen sikre, at der etableres et samarbejde mellem de studerende, jf. 64, og underviserne i linjefagene, i de pædagogiske fag og i praktikken. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen regler for det indbyrdes samarbejde mellem underviserne i uddannelsens fag og for samarbejdet mellem underviserne og de studerende, jf. kapitel 10. Det skal af institutionens studieordning fremgå, hvorledes samarbejde mellem undervisere understøtter samspillet mellem uddannelsens fag og fagområder, jf Udbud, optagelse på og tilrettelæggelse af linjefag 29. Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen, hvilke linjefag, herunder aldersspecialiseringer i dansk og matematik, der udbydes. I studieordningen fastlægges tidspunktet for udbud af de linjefag, der indgår i institutionens samlede linjefagsudbud, jf. dog Den studerendes optagelse på linjefag sker inden for de rammer, uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen, og under opfyldelse af de adgangskrav til linjefag, der er fastsat i og eventuelt suppleret i institutionens studieordning, jf Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger af hensyn til løbende bedømmelse af de studerende 214

215 ved prøver, jf. kapitel 6, de studerendes gennemførelse af linjefagene engelsk, historie og idræt med en førstedel og en andendel, jf. bilag 3, som hver udgør 36 ECTS-point. 32. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen nærmere regler om udbud og tilrettelæggelse af linjefag, jf. kapitel 10. Rækken af linjefag, hvoraf et er obligatorisk som første linjefag 33. Den studerende skal i forbindelse med optagelse på uddannelsen eller på første årgang vælge sit første linjefag blandt fagene dansk (aldersspecialiseret), fysik/kemi, matematik (aldersspecialiseret) og natur/teknik. De i 1. pkt. nævnte fag indledes hver med et fællesforløb på 36 ECTS-point, jf. stk. 2 og 3. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger uddannelsen således, at fællesforløbet i den studerendes første linjefag kan gennemføres i løbet af uddannelsens første 2 semestre, jf. 44, 1. pkt. Stk. 2. Fællesforløbet for studerende, der vælger dansk (aldersspecialiseret), tager udgangspunkt i danskundervisning på skolens mellemtrin. Fællesforløbet for studerende, der vælger matematik (aldersspecialiseret), tager udgangspunkt i matematikundervisning på skolens mellemtrin. Stk. 3. Fællesforløbet for studerende, der vælger fysik/kemi eller natur/teknik, består af et bredt naturfagligt forløb, som danner grundlag for den studerendes endelige valg af specialisering i fysik/kemi eller natur/teknik. 34. Uddannelsesinstitutionen skal i studieordningen fastlægge tidspunktet for valg af aldersspecialisering for studerende, der vælger dansk (aldersspecialiseret) eller matematik (aldersspecialiseret). Studerende, der har fulgt det brede naturfaglige fællesforløb, vælger specialisering i fysik/kemi eller natur/teknik på grundlag af fællesforløbet. Den studerende skal senest ved afslutningen af et fællesforløb vælge et specialiseringsforløb. 35. Uddannelsesinstitutionen skal i umiddelbar forlængelse af et oprettet fællesforløb udbyde de tilhørende specialiseringsforløb, som indgår i institutionens samlede linjefagsudbud, jf. 29, stk. 1, 1. pkt. 36. De linjefag på hver 72 ECTS-point, hvoraf et er obligatorisk, og som uddannelsesinstitutionen opretter, skal i videst muligt omfang tilrettelægges på en måde, der giver den studerende mulighed for at gennemføre de enkelte linjefag uden afbrydelse. Stk. 2. For en studerende, der vælger begge aldersspecialiseringer i dansk eller matematik, således at det samlede linjefag udgør 108 ECTS-point, kan det ene specialiseringsforløb tilrettelægges med afbrydelse i forhold til fællesforløbet og det først valgte specialiseringsforløb, jf. stk. 1. Tilsvarende gælder for studerende, der vælger både fysik/kemi og natur/teknik, og hvor de to linjefag tilsammen udgør 108 ECTS-point. Internationalisering 37. Uddannelsesinstitutionen kan udover den på dansk tilrettelagte uddannelse også tilrettelægge dele af uddannelsen, der for den enkelte studerende samlet svarer til højst 60 ECTSpoint, som forløb fælles for danske og udenlandske studerende og på et andet sprog end dansk, jf. dog 49, stk. 5. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal give mulighed for studieophold i udlandet, herunder ophold af mindst tre måneders varighed, som led i uddannelsen, jf. 8, nr. 3, og 49, stk. 5. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen fastlægger regler om tilrettelæggelse efter stk. 1 og 2 i studieordningen, jf. kapitel 10. Vejledning 215

216 38. Uddannelsesinstitutionen skal tilbyde den studerende rådgivning og vejledning om gennemførelse af uddannelsen. I vejledningstilbudet skal blandt andet indgå orientering om den studerendes muligheder for valg af linjefag, herunder muligheder for faglig supplering for adgang til linjefag, og den studerendes muligheder for sammensætning af linjefag og betydningen heraf i relation til beskæftigelse og arbejdet i folkeskolen. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal i studieordningen tilrettelægge det nærmere vejledningstilbud, jf. kapitel 10. Kapitel 4 Adgang til linjefag 39. Den studerende har adgang til de enkelte linjefag i uddannelsen, når den pågældende i et eller flere af de adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer, der er fastsat i bilag 5 for de pågældende linjefag, efter 7-trinsskalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse, mindst har opnået karakteren 7 på B-niveau eller karakteren 02 på A-niveau, jf. dog stk. 2. Karakteren skal være opnået enten ved prøve eller som afsluttende standpunktskarakter eller årskarakter i det pågældende fag. Stk. 2. Adgang til linjefaget dansk (aldersspecialiseret) forudsætter, at den studerende i dansk på gymnasialt A-niveau efter 7-trinsskalaen mindst har opnået karakteren 7, jf. stk. 1, 2. pkt. Studerende, der påbegynder læreruddannelsen i 2007 eller 2008, har uanset 1. pkt. og stk. 1, 1. pkt., adgang til det første linjefag, jf. 33, når den studerende i et eller flere af de adgangsgivende gymnasiale fag og niveauer, der er fastsat i bilag 5 for det pågældende linjefag, efter 7-trinsskalaen mindst har opnået karakteren 02 på B-niveau, jf. stk. 1, 2. pkt. Stk. 3. Studerende, der ikke opfylder de i stk. 1 og 2 fastsatte adgangskrav til et linjefag, kan af uddannelsesinstitutionen gives adgang til det pågældende linjefag, hvis institutionen efter en realkompetencevurdering skønner, at den studerende har de nødvendige faglige kvalifikationer for at følge niveauet i undervisningen. Adgang til linjefaget musik forudsætter dokumentation for erfaring med musikudøvelse. Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen, jf. kapitel 10, hvorledes realkompetencevurderingen finder sted. Stk. 4. I ganske særlige tilfælde og efter en konkret og individuel vurdering kan uddannelsesinstitutionen give en studerende adgang til et eller flere linjefag uanset bestemmelserne i stk Studerende, der ikke i medfør af 39 har adgang til et eller flere ønskede linjefag, har, såfremt de opfylder betingelserne i bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen), mulighed for også efter optagelse på læreruddannelsen gennem gymnasial supplering at erhverve tilstrækkelige forudsætninger til at optages på og gennemføre det eller de pågældende linjefag. 41. Uddannelsesinstitutionen kan i studieordningen fastsætte en adgangsbegrænsning for, hvor mange studerende der kan optages på et givet linjefag, herunder fælles- og specialiseringsforløb. Stk. 2. Har uddannelsesinstitutionen fastsat adgangsbegrænsning til linjefag efter stk. 1, skal institutionen i studieordningen fastlægge nærmere kriterier for optagelse på de pågældende linjefag, idet optagelse skal ske efter de studerendes kvalifikationer. Institutionen kan ikke i medfør af 1. pkt. fastsætte lavere krav for optagelse på de enkelte linjefag end, hvad der følger af 39, stk. 1 og 2. Kapitel 5 Deltagelses- og mødepligt 42. Den studerende skal deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen. Som led i deltagelsespligten har den studerende mødepligt til 216

217 uddannelsens 1. studieår og til praktik. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal i studieordningen fastlægge nærmere regler om den studerendes deltagelsespligt og i den forbindelse fastlægge mødepligt udover stk. 1, 2. pkt., til særlige uddannelsesforløb, som f.eks. kræver flere studerendes samtidige medvirken, og stille krav om løbende vurderinger af den studerendes indsats undervejs i studiet. Institutionens studieordning skal klart beskrive, hvorledes deltagelsespligten konkret opfyldes i de forskellige dele af uddannelsen, hvilke konsekvenser det får ikke at opfylde deltagelsespligten, og hvordan en studerende, der ikke har opfyldt sin deltagelsespligt, pålægges at indhente det forsømte, hvilket kan indebære en pligt til efter institutionens beslutning at gå dele af uddannelsen om. Stk. 3. Til brug for vurdering af den studerendes opfyldelse af deltagelsespligten skal uddannelsesinstitutionen registrere den enkelte studerendes deltagelse i uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen skal i studieordningen fastlægge, hvorledes de studerendes deltagelse i uddannelsen registreres. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen skal ved studiestart orientere de studerende om deltagelsespligten og om institutionens registrering af den enkelte studerendes deltagelse i uddannelsen. 43. Opfyldelse af deltagelsespligten, jf. 42, stk. 1 og 2, er en forudsætning for at kunne indstille sig til prøve i det pågældende fag og for at få bedømt praktik på de enkelte studieårgange, jf. kapitel 6. Stk. 2. Har den studerende trods skriftlig advarsel gentagne gange eller gennem længere tid undladt at opfylde deltagelsespligten efter 42, stk. 1 og 2, kan uddannelsesinstitutionen bortvise den studerende fra den pågældende institution. Kapitel 6 Prøver og anden bedømmelse 44. Inden udgangen af 2. semester efter studiestart skal den studerende deltage i en intern prøve, jf. 45, nr. 1, i den del af den studerendes første linjefag, som udgør et fællesforløb på 36 ECTS-point, jf. 33, stk. 1, 2. pkt. Uddannelsesinstitutionen fastlægger de øvrige prøvers placering i uddannelsen, jf. dog 48, stk. 2, i studieordningen, jf. kapitel Uddannelsesinstitutionen giver ved intern mundtlig eller skriftlig individuel delprøve den studerende bedømmelsen Bestået eller Ikke-bestået 1) ved afslutning af et fællesforløb, jf. 33, stk. 1, 2. pkt., og 2) ved afslutning af førstedelen af linjefagene engelsk, historie og idræt, jf. 31. Stk. 2. Den interne mundtlige eller skriftlige delprøve i idræt kan kombineres med en praktisk prøve. Den praktiske prøve kan foregå ved flere eksaminanders samarbejde i overværelse af bedømmerne, hvis opfyldelse af fagets mål ikke kan dokumenteres på anden måde. 46. De pædagogiske fag i form af almen didaktik, psykologi og pædagogik, afsluttes hver med en individuel prøve. Den enkelte prøve kan være intern eller ekstern, jf. stk. 2. Stk. 2. Undervisningsministeriet fastlægger omfanget af eksterne prøver i de pædagogiske fag. 47. Følgende af uddannelsens fag og forløb afsluttes hver med en individuel ekstern prøve: 1) Fællesfag: Kristendomskundskab/livsoplysning/medborgerskab. 2) Linjefag på 36 ECTS-point: Billedkunst, biologi, geografi, hjemkundskab, kristendomskundskab/religion, materiel design, musik, samfundsfag og specialpædagogik. 3) Andendelen af linjefag, jf. 31: Historie og idræt. 4) Specialiseringsforløb i linjefag, jf. 34: Fysik/kemi og natur/teknik. 217

218 Stk. 2. Den afsluttende prøve kan være mundtlig, skriftlig, praktisk eller en kombination heraf og kan bestå af flere delprøver. Stk. 3. Den praktiske del af prøven i musik eller idræt kan foregå ved flere eksaminanders samarbejde i overværelse af bedømmerne, hvis opfyldelse af fagets må ikke kan dokumenteres på anden måde. 48. Følgende af uddannelsens linjefag og forløb afsluttes hver med en mundtlig og en skriftlig individuel ekstern prøve: 1) Linjefag på 36 ECTS-point: Dansk som andetsprog, fransk og tysk. 2) Andendelen af linjefag, jf. 31: Engelsk. 3) Specialiseringsforløb i linjefag, jf. 34: Dansk aldersspecialisering mod begynderog mellemtrin, dansk aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin, matematik aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin og matematik aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin. Stk. 2. Opgaverne til skriftlige prøver omfattet af stk. 1 stilles af Undervisningsministeriet, som fastsætter tidspunktet for den enkelte prøve. 49. Ved mundtlige og praktiske prøver kan eksaminator og censor inddrage alle det pågældende fags kompetencemål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Prøver omfattet af 47, stk. 1, nr. 3 og 4, eller 48, stk. 1, nr. 2 og 3, omfatter hverken det forløb, som uddannelsesinstitutionen tidligere har bedømt ved intern delprøve, jf. 45, eller for så vidt angår prøver omfattet af 47, stk. 1, nr. 4, eller 48, stk. 1, nr. 3, det øvrige specialiseringsforløb i det pågældende linjefag. Stk. 3. Kortere afgrænsede uddannelseselementer, hvis indhold og arbejdsform begrunder det, kan dokumenteres alene ved deltagelse i undervisningen. En sådan ordning kan dog højst omfatte 15 pct. af et fags indhold. Stk. 4. En prøve kan på grundlag af et integreret studieforløb være fælles for to fag. Bedømmelsen foretages dog for hvert fag for sig. Det kan ikke bestemmes, at kombinationer af prøver skal bestås samlet. Stk. 5. For den enkelte studerende kan uddannelsesdele svarende til højst 60 ECTS-point bedømmes ved prøve afholdt på engelsk, fransk eller tysk, hvis de pågældende dele af uddannelsen har været udbudt og gennemført på det pågældende sprog, jf. 37, stk. 1. Institutionens prøveafholdelse på fremmedsprog kræver for hvert enkelt uddannelsesforløb godkendelse fra Undervisningsministeriet. Godkendelse kan ikke gives, når prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Der kan ikke i øvrigt afholdes prøve på fremmedsprog, jf. dog prøvebekendtgørelsens 17, stk. 1, om prøveaflæggelse på svensk eller norsk. Stk. 6. Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen nærmere regler om prøver og bedømmelse, herunder om indstilling til prøve, jf. 43, stk. 1, prøveform og prøvesprog, i uddannelsens fag, jf. kapitel Professionsbachelorprojektet, jf , bedømmes ved en individuel, mundtlig ekstern prøve. Stk. 2. Der gives en samlet karakter for opgaven og den mundtlige præstation ved prøven. 51. Ved prøver omfattet af og bedømmelse af professionsbachelorprojektet, jf. 50, gives karakter efter 7-trinsskalaen, jf. bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. I øvrigt gælder bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (prøvebekendtgørelsen). Bedømmelse af praktik 52. Den studerendes præstation i praktik skal løbende for hvert studieår, jf. 5, bedømmes med 218

219 Bestået eller Ikke-bestået, jf Stk. 2. Den studerende skal senest inden udgangen af 4. semester efter studiestart have opnået bedømmelsen Bestået for den del af praktikken, som uddannelsesinstitutionen har tilrettelagt på 1. studieårgang. 53. Hver bedømmelse af praktikken foretages af uddannelsesinstitutionen. Stk. 2. Til brug for bedømmelse af den studerendes forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktik, og om den studerende i forhold til uddannelsens progression har opnået tilstrækkelig kompetence til at anvende praktikfagets centrale kundskabs- og færdighedsområder, jf. bilag 1, skal uddannelsesinstitutionen modtage en skriftlig, begrundet indstilling 1) fra praktikstedet om, hvorvidt praktikstedet vurderer, at den studerende ud fra sit faglige og pædagogiske niveau er egnet til at undervise elever, og 2) fra en eller flere af uddannelsesinstitutionens undervisere, der i relevant omfang har deltaget i forberedelse og efterbehandling af den studerendes praktik, om hvorledes den enkelte underviser finder, at den studerendes præstation bør bedømmes. Stk. 3. Indstillinger efter stk. 2, som er til ugunst for den studerende, skal ved fremsendelse til uddannelsesinstitutionen sendes i kopi til den studerende, som skal have mulighed for at fremkomme med en udtalelse til rektor forud for bedømmelsen. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen fastlægger i studieordningen nærmere regler om bedømmelse af praktikken, herunder om indhold af og procedure i forbindelse med indstillinger fra praktikstederne og uddannelsens egne undervisere. 54. En studerende, hvis praktik på en årgang er bedømt Ikke-bestået, kan en gang gå praktikperioden om på samme eller, hvis den studerende ønsker det, på et andet praktiksted. Bedømmes en praktikperiode, som den studerende har gået om, fortsat Ikke-bestået, kan den studerende ikke fortsætte på uddannelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan, hvis ganske særlige grunde taler derfor, give en studerende mere end en mulighed for at gå en praktikperiode, der er bedømt Ikke-bestået, om. Uddannelsesinstitutionen beskriver i studieordningen, hvad der f.eks. kan anses som ganske særlige grunde, og fastlægger i øvrigt den nærmere procedure i forbindelse med praktik, der bedømmes Ikke-bestået. Kapitel 7 Frivillig undervisning 55. Uddannelsesinstitutionen skal som supplement til uddannelsen tilbyde de studerende 1) et kursus inden for folkeskolens timeløse fag, som omhandler færdselslære, inklusive førstehjælp, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering, jf. folkeskolelovens 7, 2) et kursus inden for det praktisk-musiske fagområde og 3) et kursus i skrivning og retorik, hvis den studerende ikke har valgt linjefaget dansk (aldersspecialiseret). Stk. 2. Mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for kurser omfattet af stk. 1 fremgår af bilag 7-9 til denne bekendtgørelse. 56. Uddannelsesinstitutionen kan som supplement til uddannelsen tilbyde de studerende kurser i undervisning af voksne og i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder. Uddannelsesinstitutionen kan desuden tilbyde de studerende at deltage i korsang og sammenspil. 57. Deltagelse i kurser efter 55, stk. 1, og 56 er frivilligt for den studerende. Det er en forudsætning for udstedelse af kursusbevis for deltagelse i frivillige kurser, at den studerende har 219

220 deltaget aktivt i det pågældende kursus. 58. Uddannelsesinstitutionen kan tilbyde de studerende svømmelæreruddannelse i henhold til bekendtgørelse herom. Kapitel 8 Merit, fritagelse og dispensation 59. Fællesfag, linjefag og professionsbachelorprojekt gennemført ved en uddannelsesinstitution ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved en anden uddannelsesinstitution. 60. Uddannelsesinstitutionen kan efter en konkret og individuel vurdering godkende, at gennemførte uddannelseselementer fra en dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der er bestået efter reglerne herom, træder i stedet for uddannelseselementer eller dele heraf omfattet af denne bekendtgørelse. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelsesdele. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan fritage den studerende for dele af uddannelsen, når det dokumenteres, at den studerende gennem uddannelse eller på anden måde har opnået tilsvarende kvalifikationer. 61. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge et særligt studieforløb eller fritage en studerende for dele af uddannelsens fag, når det ved lægeerklæring godtgøres, at den studerende af helbredsmæssige grunde ikke kan gennemføre uddannelsen, herunder prøveaflæggelsen, på normal måde eller i fuldt omfang. Er uddannelsen gennemført i et reduceret omfang skal det fremgå af eksamensbeviset. 62. Undervisningsministeriet kan efter ansøgning fra uddannelsesinstitutionen som led i forsøg tillade afvigelser fra en eller flere af bekendtgørelsens bestemmelser. Ved tilladelse til afvigelse fastsætter Undervisningsministeriet varigheden herfor, og i hvilket omfang samt under hvilken form uddannelsesinstitutionen skal rapportere til ministeriet om forsøget. 63. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens øvrige bestemmelser, hvis ganske særlige forhold taler derfor. Der kan dog ikke dispenseres fra 67, stk. 2, og Kapitel 9 Andre regler 64. De studerendes medindflydelse og medansvar skal fremmes gennem deltagelse i arbejdet med uddannelsens organisation og med undervisningens indhold og tilrettelæggelse. 65. En studerende kan bortvises fra uddannelsesinstitutionen i en periode og i gentagelsestilfælde og i meget grove tilfælde bortvises helt, hvis den studerende trods skriftlig advarsel 1) groft har tilsidesat almindelige regler for samvær med andre studerende eller uddannelsesinstitutionens medarbejdere eller samarbejdspartnere, 2) på grund af vedvarende sygdom, medicin- eller alkoholmisbrug eller lignende frembyder en sådan risiko for andres helbred eller sikkerhed, at den studerende ikke bør sendes i praktik. Stk. 2. En studerende kan i øvrigt bortvises fra uddannelsesinstitutionen, hvis den studerende har gjort sig skyldig i et forhold, der er åbenbart uforeneligt med, at den studerende fortsætter uddannelsen på uddannelsesinstitutionen. 220

221 Kapitel 10 Uddannelsesinstitutionens studieordning 66. Uddannelsesinstitutionen fastlægger de nærmere regler om uddannelsen på den enkelte institution i en studieordning, jf. 67. Stk. 2. Ved udarbejdelse af en studieordning skal uddannelsesinstitutionen 1) indhente en udtalelse fra censorformandskabet, jf. prøvebekendtgørelsen, 2) indhente en udtalelse fra de studerendes råd, 3) opnå godkendelse af studieordningen fra institutionens bestyrelse og 4) orientere censorformandskabet om den godkendte studieordning. Stk. 3. Ved væsentlige ændringer i studieordningen skal uddannelsesinstitutionen indhente en udtalelse fra censorformandskabet, jf. prøvebekendtgørelsen, og fra en repræsentant for de studerende. Uddannelsesinstitutionen skal ved enhver ændring i studieordningen orientere censorformandskabet. Stk. 4. Studieordningen træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Tilsvarende gælder for væsentlige ændringer i studieordningen. Stk. 5. De gældende studieordninger skal være offentligt tilgængelige på uddannelsesinstitutionens hjemmeside. 67. Studieordningen skal indeholde regler om uddannelsens tilrettelæggelse, undervisnings- og arbejdsformer, herunder om: 1) Omfanget af de enkelte pædagogiske fag, almen didaktik, psykologi og pædagogik opgjort i ECTS-point. 2) Indholdet af uddannelsens fag på den enkelte institution på grundlag af fagenes mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, jf. 3 og bilag ) Timetal for undervisning og vejledning i de enkelte fag samt for den studerendes praktiktimer, jf. 4. 4) Praktik, herunder den uddannelsesmæssige progression gennem praktikperioderne, jf ) Professionsbachelorprojektet, jf ) Indhold og tilrettelæggelse af uddannelsen i relation til de i nævnte generelle indholdsmæssige betingelser, informations- og kommunikationsteknologi, jf. 16, forskningsresultater og innovation, jf , og evaluering, dokumentation og brug af evalueringsresultater, jf ) Det tværprofessionelle element, jf ) Placering af uddannelsens fag i studieforløbet, herunder hvorledes placeringen bidrager til den studerendes progression igennem uddannelsen, jf. 24 og nr ) Samspillet mellem fællesfag, herunder praktik, og linjefag, jf ) Udbud af linjefag, herunder aldersspecialiseringer, jf. 29 og 35, de studerendes optagelse på linjefag, jf. 30, og den øvrige tilrettelæggelse af linjefag, jf og ) Internationalisering, jf ) Vejledning om uddannelsens gennemførelse, jf ) Betingelserne for adgang til linjefag, jf. kapitel 4. 14) Den studerendes pligt til at deltage i uddannelsen, bl.a. i form af mødepligt, konsekvenser for studerende, der ikke opfylder deltagelsespligten, herunder om mulighed for at afhjælpe manglende opfyldelse og i sidste ende bortvisning, jf. kapitel

222 15) Prøveterminer, prøveformer, eksaminationstider og afløsning i forbindelse med prøver og anden bedømmelse, jf. 44 og ) Bedømmelse af praktik, jf ) Udbud, indhold og tilrettelæggelse af frivillig undervisning, jf. kapitel 7. 18) Merit, fritagelse og dispensation, jf. kapitel 8. 19) Samarbejdet mellem underviserne og de studerende og fremme af de studerendes medindflydelse, jf ) Bortvisning fra uddannelsesinstitutionen, jf. 43 og 65. Stk. 2. Det skal fremgå af studieordningen, at uddannelsesinstitutionen, når ganske særlige grunde taler derfor, kan dispensere fra de af reglerne i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen. Stk. 3. Udover regler fastsat i studieordningen i henhold til denne bekendtgørelse indeholder studieordningen regler fastsat i medfør af prøvebekendtgørelsen. Stk. 4. Ved udstedelse af en ny studieordning og ved væsentlige ændringer af den gældende studieordning skal der fastsættes overgangsregler i studieordningen. Stk. 5. Studieordningen og væsentlige ændringer heri træder i kraft ved et undervisningsårs begyndelse. Kapitel 11 Klageregler 68. Uddannelsesinstitutionen skal ved afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse iagttage principperne for god forvaltningsskik. Stk. 2. En afgørelse truffet af uddannelsesinstitutionen kan indbringes for Undervisningsministeriet, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af 1 uge. Institutionen sender klagen til Undervisningsministeriet sammen med sin udtalelse og klagerens eventuelle bemærkninger hertil. Stk. 3. Fristen for at indgive klage efter stk. 2 er 2 uger fra den dag, den afgørelse, der ønskes påklaget, er meddelt klager. 69. Klager over prøver og eksamen er omfattet af prøvebekendtgørelsens regler. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionens beslutning om at bedømme en studerendes praktik som Ikkebestået kan indbringes for Undervisningsministeriet efter retningslinjerne i 68. Institutionen sender det samlede materiale, der er indgået i bedømmelsen til Undervisningsministeriet. Kapitel 12 Ikrafttrædelses- og overgangsregler 70. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2011, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 408 af 11. maj 2009 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ophæves. Stk. 3. Studerende, der er påbegyndt uddannelsen til folkeskolelærer før den 1. august 2007, færdiggør uddannelsen efter reglerne i bekendtgørelse nr. 382 af 19. juni 1998 om uddannelse af lærere til folkeskolen. Dog finder 20, stk. 2, nr. 11, litra c, om gruppeprøve kun anvendelse ved en eventuel praktisk del af prøven i musik eller idræt, hvis opfyldelsen af fagets mål ikke kan dokumenteres på anden måde. Prøver afholdes sidste gang ved sommereksamen Undervisningsministeriet, den 1. juni 2011 Troels Lund Poulsen / Kirsten Lippert 222

223 Bilag 1 9 er udeladt i denne trykte udgave da indholdet er integreret i den samlede studieordningstekst for fagene. Bilag 10 Mål for læringsudbytte Mål for læringsudbytte omfatter den viden samt de færdigheder og kompetencer en professionsbachelor som lærer i folkeskolen skal opnå i uddannelsen. Viden En professionsbachelor som lærer i folkeskolen har: a) viden om folkeskolens og lærerprofessionens praksis, historie og udvikling samt aktuelle samfundsmæssige udfordringer, b) viden om og kan reflektere over de valgte linjefags teorier, metoder og praksis, c) viden om de valgte linjefags og fællesfagenes historie, d) viden om, forståelse for og kan reflektere over dokumentation og evaluering af undervisnings- og læringspraksis, e) viden om, hvordan didaktisk teori omsættes til konkret praksis, f) viden om, forståelse af og kan reflektere over anvendelse af it og medier i en pædagogisk og didaktisk sammenhæng, g) viden om relevant forskningsteori og forskningsmetode inden for det didaktiske og pædagogiske område og inden for de fag, der indgår i uddannelsen, h) viden om anvendelse af videnskabelige arbejdsformer og metoder, i) viden om børn og unges udvikling og læring, forudsætninger og betingelser, herunder viden om elevers særlige behov, j) viden om og forståelse af skolen som organisation, herunder viden om skoleledelse og klasseledelse, k) viden om forskellige menneske- og samfundssyn og deres betydning for pædagogisk praksis i skolen og l) forståelse for skolens fag i et internationalt perspektiv. Færdigheder En professionsbachelor som folkeskolelærer kan: a) skabe rammer for og lede læringsprocesser i større og mindre grupper, b) planlægge, begrunde, gennemføre og evaluere undervisning, 223

224 c) skabe inkluderende fællesskaber og tilrettelægge undervisning med udgangspunkt i den enkelte elevs særlige behov, d) kan forholde sig til skolens dannelsesopgave over for eleven som individ og borger nationalt og globalt, e) sætte sig ind i, analysere og vurdere rammer og bestemmelser for folkeskolens fagrække, f) skabe rammer for elevers mundtlige og skriftsproglige udvikling, herunder læseudvikling, g) varetage forældresamarbejde og kommunikere mundtligt og skriftligt med forældre og det omgivende samfund, h) anvende informations- og kommunikationsteknologi i en pædagogisk og didaktisk kontekst, i) observere, analysere og vurdere egen og andres undervisning, j) analysere, forstå og anvende resultater af test og andre former for evaluering, k) medvirke aktivt til faglig og fagdidaktisk udvikling, l) anvende fællesfagenes og de valgte linjefags metoder, redskaber og forskningsresultater og omsætte teoretisk viden til konkret didaktisk praksis rettet mod børn og unge og m) undersøge, afgrænse, beskrive, analysere, reflektere over og vurdere problemstillinger og udviklingsmuligheder, der vedrører lærerens opgaver og skolens virksomhed med anvendelse af relevant teoretisk og praktisk indsigt. Kompetencer En professionsbachelor som folkeskolelærer har kompetence til at: a) udvikle sin faglige, didaktiske og pædagogiske praksis alene og i samarbejde med andre, b) udvikle et digitalt læringsmiljø alene og i samarbejde med andre, c) indgå selvstændigt i professionelle relationer til såvel børn som voksne, herunder at kunne identificere og løse konflikter, d) identificere professionsetiske dilemmaer og argumentere professionelt for egen stillingtagen, e) samarbejde med kolleger, forældre og med andre aktører og professioner om lærerfaglige temaer og problemstillinger, f) indgå i sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsprojekter inden for det lærerfaglige område, g) håndtere komplekse situationer og udfordringer i en social og kulturel mangfoldig folkeskole, h) selvstændigt opsøge, afgrænse og tilegne sig ny viden inden for linjefagenes faglige, pædagogiske og didaktiske område og i) medvirke til udvikling af skolens og lærerprofessionens alsidige og demokratiske virksomhed. Omtryksnote : Bekendtgørelse nr. 562 af 1. juni 2011 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen er omtrykt den 27. juli

225 I indledningen er»lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsuddannelser«rettet til:»lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser«. 225

226 BEK nr 1016 af 24/08/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: Undervisningsministeriet Vis mere... Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde Kapitel 2 Tilrettelæggelse og planlægning Kapitel 3 Adgang til prøve Kapitel 4 Prøveformer Kapitel 5 Prøveafholdelse Kapitel 6 Bedømmerne (censor og eksaminator) Kapitel 7 Bedømmelse Kapitel 8 Beviser Kapitel 9 Fejl og mangler ved prøver Kapitel 10 Klager over prøver Kapitel 11 Klager over afgørelser truffet af en uddannelsesinstitution eller et ankenævn Kapitel 12 Andre regler Kapitel 13 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Den fulde tekst Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser I medfør af 1) 4, stk. 1, 33, stk. 2, og 69 i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 510 af 19. maj 2010, 2) 1, stk. 2, og 38 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 951 af 2. oktober 2009, som ændret ved lov nr. 140 af 9. februar 2010, 3) 34, stk. 2, og stk. 4, i lov om apotekervirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 855 af 4. august 2008, som ændret ved lov nr. 140 af 9. februar 2010, 4) 22, stk. 1, nr. 3 og 4, og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, som ændret ved lov nr. 140 af 9. februar 2010, 5) 6, stk. 1 og 3, og 28 i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 17. marts 2006, som ændret ved lov nr. 140 af 9. februar 2010, 6) 15 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr af 17. december 2008, som ændret ved lov nr. 140 af 9. februar 2010, 7) 8, stk. 1, nr. 4, 12 og 13, stk. 2, i lov nr. 579 af 9. juni 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, som ændret ved lov nr. 140 af

227 februar 2010, 8) 11, nr. 4 6, og 14, stk. 1, i lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagoger, som ændret ved lov nr. 140 af 9. februar 2010, 9) 21, stk. 2, 30, stk. 2, og 32, nr. 1, i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr af 9. november 2009, som ændret ved lov nr. 140 af 9. februar 2010, 10) 2, stk. 9 12, og 18, stk. 2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 952 af 2. oktober 2009, som ændret ved lov nr. 140 af 9. februar 2010, og 11) 1 i lov nr. 247 af 6. april 2001 om afholdelse af danske prøver og eksaminer i udlandet, fastsættes: Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde 1. I denne bekendtgørelse er uddannelser, der er tilrettelagt efter reglerne i nr. 1-2 i præamblen, samt fodterapeutuddannelsen, benævnt grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Uddannelser, der er tilrettelagt efter reglerne i nr i præamblen, bortset fra fodterapeutuddannelsen, er benævnt videregående uddannelser. 2. Formålet med prøver og eksamener, som er reguleret i bekendtgørelsen, er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for uddannelsen og dens elementer. Stk. 2. Bekendtgørelsen angår prøver og eksamener, som efter bekendtgørelsen, studieordningen eller den lokale undervisningsplan for den enkelte uddannelse dokumenteres ved prøve- eller eksamensbevis. Stk. 3. Det følger af bekendtgørelsen, studieordningen eller den lokale undervisningsplan for den enkelte uddannelse, hvilke prøver og eksamener der indgår i uddannelsen, i hvilket omfang prøveresultater skal vægtes i deres indbyrdes forhold, og hvilke krav der stilles for udstedelse af bevis for afsluttet uddannelse. Kapitel 2 Tilrettelæggelse og planlægning 3. Prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav. Stk. 2. Opgaverne til en prøve stilles af uddannelsesinstitutionen, medmindre andet er bestemt i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse. Uddannelsesinstitutioner, der udbyder samme uddannelse, kan stille opgaver, der er fælles for institutionerne. Stk. 3. Når opgaverne til en prøve stilles af Undervisningsministeriet, fastsætter ministeriet dato og tidspunkt for afholdelse af prøven. 4. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at gøre eksaminanderne bekendt med, hvilke mål og krav der er væsentlige for prøverne. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for denne bekendtgørelses rammer og i overensstemmelse med bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse nærmere i studieordningen eller den lokale undervisningsplan om følgende: 1) Planlægning: a) Hvilke prøver og andre bedømmelser der indgår i uddannelsen. 227

228 b) Antallet af prøver, herunder delprøver og udtræk af prøvefag, og vægtningen af de karakterer, der gives i de enkelte prøver, jf. 2, stk. 3. c) Indstilling og eventuel afmelding til prøver, herunder ved sygdom, jf d) Prøveformer, herunder om eksaminanden kan vælge mellem flere prøveformer, jf. 11. e) Opfyldelse af deltagelsespligt og aflevering af opgaver og projekter mv., der er en forudsætning for deltagelse i en prøve. 2) Et eksamensreglement om afholdelse af prøver: a) Anvendelse af hjælpemidler, jf. 15. b) Det anvendte sprog ved prøven, jf. 17. c) Særlige prøvevilkår, jf. 18. d) Brug af egne og andres arbejder, jf. 19. e) Uregelmæssigheder, jf. 16, stk. 2 3, og 19 og 41. f) Klager, jf. kapitel. 10. g) Identifikation af eksaminanderne. 3) For de videregående uddannelser i øvrigt: a) Hvorledes bedømmelsen af eksaminandens formulerings - og staveevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, jf. 37, stk. 2. b) Hvilke prøver, der er eksterne, jf. 30, stk. 3. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan fravige, hvad institutionen eller institutionerne selv har fastsat i studieordningen eller den lokale undervisningsplan, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 4. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at orientere eksaminanderne og de øvrige medvirkende ved prøver om prøvereglerne og om det i henhold til stk. 2 fastsatte. Reglerne skal være tilgængelige på uddannelsesinstitutionens hjemmeside. Kapitel 3 Adgang til prøve 5. Tilmelding til et uddannelseselement, semester mv. er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Uddannelsesinstitutionen kan for hver prøve fastsætte en frist for, hvornår afmelding fra prøven kan finde sted. Hvis en frist for afmelding ikke er fastsat, kan afmelding finde sted, indtil prøven begynder, jf. 16. Stk. 2. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven med hensyn til antallet af prøvegange som påbegyndt, jf. 6. Dette gælder dog ikke, hvor den studerende bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom, jf. 7. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan fravige den fastsatte frist, jf. stk. 1, når det er begrundet i usædvanlige forhold. 6. Beståede prøver kan ikke tages om. Indgår der flere delprøver i en prøve, kan delprøver, hvor der ikke er opnået bestået karakter, ikke tages om, når den samlede prøve er bestået, medmindre andet er bestemt i bekendtgørelsen, studieordningen eller den lokale undervisningsplan for uddannelsen. Stk. 2. Er en prøve ikke bestået efter bekendtgørelsen, studieordningen eller den lokale undervisningsplan for uddannelsen, er eksaminanden fortsat tilmeldt prøven, jf. dog stk. 3 og 4, og 9. Stk. 3. Ved grundlæggende erhvervsrettede uddannelser kan eksaminanden deltage i samme prøve 2 gange. Uddannelsesinstitutionen kan tillade deltagelse i 1 prøvegang mere, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Ved prøver omfattet af 12 træffer uddannelsesinstitutionen afgørelse efter samråd med det faglige udvalg. Stk. 4. Ved videregående uddannelser kan eksaminanden deltage 3 gange i samme prøve. 228

229 Uddannelsesinstitutionen kan tillade yderligere prøvegange, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Manglende studieegnethed er ikke usædvanlige forhold. Stk. 5. Ny prøve skal afholdes snarest muligt og så vidt muligt senest, når den pågældende prøve igen afholdes ved uddannelsesinstitutionen, eventuelt som sygeprøve, jf. 7, stk. 1. Stk. 6. En eksaminands modtagelse af et tilbud om omprøve i henhold til 41, stk. 2, 47, stk. 1, nr. 2, eller 52, stk. 2, nr. 2, betragtes ikke som brug af en prøvegang. 7. En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden uforudseelig grund, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal eksaminanden have mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. For eksamen som svendeprøve eller en del af en svendeprøve tilrettelægges prøven efter samråd med det faglige udvalg. Stk. 2. Indgår der flere dele i en prøve, hvor der gives karakter for hver del, kan eksaminanden kun aflægge prøve i den eller de dele, der ikke er gennemført, med mindre andet følger af reglerne om uddannelsen. Dette gælder også, hvor de enkelte karakterer regnes sammen til én karakter for den samlede prøve. Stk. 3. Andre særlige omstændigheder, hvorved en eksaminand praktisk forhindres i at møde til prøve, kan efter uddannelsesinstitutionens konkrete vurdering behandles efter stk. 1 og I de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, jf. 1, aflægger eleven prøve i et uddannelseselement, når eleven har fulgt undervisningen i det pågældende element eller har opnået godskrivning herfor, medmindre andet følger af bekendtgørelsen eller den lokale undervisningsplan for den enkelte uddannelse. Uddannelsesinstitutionen afgør, om eleven har opfyldt betingelsen. 9. Ved erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser skal den eller de prøver, den studerende efter bekendtgørelsen eller studieordningen skal deltage i inden udgangen af det 1. studieår efter studiestart være bestået inden udgangen af den studerendes 2. studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Stk. 2. Øvrige krav om bestået prøve som forudsætning for at fortsætte uddannelsen skal fremgå af bekendtgørelsen for uddannelsen. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at bestå prøven eller prøverne i stk. 1, hvis det er begrundet i barsel eller usædvanlige forhold. Kapitel 4 Prøveformer 10. Prøveformerne skal samlet tilgodese uddannelsens formål, og prøveformerne skal endvidere sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af eksaminanderne. For selvstuderende kan prøver og anden bedømmelse tilrettelægges særskilt. Stk. 2. Prøverne tilrettelægges som individuelle prøver, medmindre andet er bestemt af Undervisningsministeriet. 11. Uddannelsesinstitutionen fastsætter formen for den enkelte prøve, jf. 4, stk. 2, når andet ikke fremgår af bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Ved fastsættelsen af prøveformen indgår følgende elementer: 1) Prøvens grundlag: a) Forlægget (spørgsmål, opgave og lignende), hvis besvarelse danner grundlag for bedømmelsen. b) Eventuel inddragelse af andet materiale. 229

230 c) Eventuel begrænsning i brug af hjælpemidler, jf ) Prøveforløb: a) Tidsrammen. b) Eventuel lodtrækning, jf. stk. 4. c) Eventuel forberedelse, herunder varighed og form. d) Eksaminationens gennemførelse. 3) Besvarelsens form: a) Skriftlig. b) Mundtlig. c) Praktisk. d) Kombinationer af litra a c. Stk. 3. Prøven kan være elektronisk baseret, hvad angår grundlag, forløb og besvarelse eller elementer heraf. Stk. 4. Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eksaminanderne, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse. Hver eksaminand skal kunne vælge mellem mindst 4 muligheder. Ved lodtrækningen skal eksaminator samt enten censor eller institutionens leder eller en person udpeget af lederen være til stede, dog ikke ved interne prøver i de videregående uddannelser, jf. 30, stk Prøver ved eksamen i erhvervsuddannelserne kan helt eller delvist udgøre eller indgå i en svendeprøve. I bekendtgørelsen om den enkelte uddannelse kan det efter det faglige udvalgs bestemmelse være fastsat, at en eller flere prøver i den afsluttende skoleperiode i en uddannelse kan udgøre en svendeprøve eller indgå som en del af en svendeprøve. Stk. 2. Ved prøverne nævnt i stk. 1 gælder: 1) Opgaverne stilles af uddannelsesinstitutionen efter samråd med det faglige udvalg. Et fagligt udvalg kan nedsætte en kommission og overlade sin beføjelse til denne. 2) Bedømmelsen foretages af eksaminandens lærer, der er eksaminator, og normalt 2 censorer (skuemestre) udpeget af det faglige udvalg. Disse censorer skal have den fornødne indsigt i uddannelsen og det fagområde, prøven vedrører, og må ikke have ansættelse ved uddannelsesinstitutionen eller elevens praktiksted eller være elevens arbejdsgiver. Ved praktiske prøver skal censorerne være til stede under hele prøven, medmindre andet fremgår af reglerne om uddannelsen. 3) Det faglige udvalg afholder alle udgifter i forbindelse med deltagelsen af de censorer, som det faglige udvalg har udpeget, samt udgifter ved de faglige udvalgs udarbejdelse af opgaveforslag. 4) De opnåede karakterer indgår i uddannelsesinstitutionens grundlag for udstedelse af (skole)bevis efter reglerne om uddannelsen. Stk. 3. Det faglige udvalg kan til brug for censorerne (skuemestrene) udarbejde en censorvejledning. Uddannelsesinstitutionen skal have kopi af censorvejledningen til brug for eksaminator. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen aftaler med det faglige udvalg, hvordan proceduren i øvrigt skal være for prøver, der udgør en svendeprøve eller er en del af en svendeprøve. Stk. 5. Klager vedrørende bedømmelse af eksamen som svendeprøve eller som en del af en svendeprøve afgøres af uddannelsesinstitutionen i samråd med det faglige udvalg. Kapitel 5 Prøveafholdelse 13. Eksaminationer med mundtlig og praktisk besvarelse er offentlige, jf. dog stk. 2-4, medmindre de er omfattet af en aftale efter 55, stk

231 Stk. 2. Kliniske prøver med patientdeltagelse er kun offentlige med patientens tilladelse. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder hvor hensynet til eksaminanden taler herfor. Endvidere kan uddannelsesinstitutionen begrænse adgangen til prøvelokalerne af pladsmæssige grunde. Stk. 4. Ved en individuel prøve, hvor eksaminanden eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv skal eksamineres. Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen kan foretage lyd- eller billedoptagelser af en mundtlig eksamination, hvis optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Dog kan eksaminanden foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Stk. 6. Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen ved praktiske og mundtlige prøver, herunder mundtligt forsvar af projekter. Institutionen kan dog bestemme, at kommende eksaminatorer kan overvære en votering. 14. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eksaminanden kommunikerer utilsigtet. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at eksaminanden har hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan afholde prøve med mundtlig besvarelse som videokonference mellem eksaminand, eksaminator og censor. Uddannelsesinstitutionen udpeger eller godkender en tilsynsførende, der skal være hos eksaminanden under prøven. Eksaminator og censor skal eksaminere og give karakterer efter bekendtgørelsen i øvrigt. 15. Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, medmindre der i bekendtgørelsen, studieordningen eller den lokale undervisningsplan for den enkelte uddannelse er fastsat begrænsninger i anvendelsen, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte begrænsning i adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler af kapacitetsmæssige grunde. 16. En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaverne er begyndt, når forberedelsesmateriale eller opgavetitel er udleveret til eksaminanden, eller når eksaminanden er blevet bekendt med prøvespørgsmålet eller lignende. Stk. 2. En eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, kan kun deltage i prøven, hvis uddannelsesinstitutionen anser det for udelukket, at den pågældende kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøvetiden kan kun i usædvanlige tilfælde forlænges. Stk. 3. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt, hvis uddannelsesinstitutionen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. 17. I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, jf. dog stk. 2 og 3, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk. Stk. 2. I uddannelser eller enkeltfag, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges prøverne på dette sprog, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere eksaminandens færdigheder i et andet sprog. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade en eksaminand, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk. 18. Uddannelsesinstitutionen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller 231

232 psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til eksaminander med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. 19. En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af uddannelsesinstitutionen bortvises fra prøven. Stk. 2. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til uddannelsesinstitutionen. Bliver formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser uddannelsesinstitutionen eksaminanden fra prøven. Stk. 3. Udviser en eksaminand forstyrrende adfærd, kan uddannelsesinstitutionen bortvise eksaminanden fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver uddannelsesinstitutionen først en advarsel. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan i de i stk. 1-3 nævnte tilfælde under skærpende omstændigheder beslutte, at eksaminanden skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. Stk. 5. En bortvisning efter stk.1-3 medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøveindstilling, jf. 6, stk. 3 og 4. Stk. 6. En eksaminand skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse med sin underskrift bekræfte, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1 og 2. Prøver i udlandet 20. Uddannelsesinstitutionen kan afholde prøve på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, bortset fra prøver i henhold til 12, når det er begrundet i, at eksaminanden af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan deltage i institutionens prøver i Danmark, og når eksaminanden og vedkommende prøvested er indforstået hermed. Afholdelse af danske prøver i udlandet skal finde sted efter bekendtgørelsens regler i øvrigt. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan bemyndige en person i udlandet til at forestå den praktiske afvikling af prøven. Stk. 3. Prøven kan afholdes som en videokonference. Uddannelsesinstitutionen udpeger eller godkender en tilsynsførende, der skal være hos eksaminanden under prøven. Ved prøven kan eksaminator og censor opholde sig andre steder, men skal eksaminere og give karakterer efter bekendtgørelsen i øvrigt. 21. Uddannelsesinstitutionen afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvens afholdelse i udlandet. Stk. 2. Ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet finder bekendtgørelsen om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten anvendelse. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan lade eksaminanden helt eller delvist betale de udgifter, som institutionen har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, at eksaminanden forud skriftligt har erklæret sig villig til at betale de pågældende udgifter på grundlag af et af uddannelsesinstitutionen meddelt skøn over beløbets forventede størrelse. Uddannelsesinstitutionen kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales. Kapitel 6 232

233 Bedømmerne (censor og eksaminator) 22. En censor skal have 1) indgående og aktuelt kendskab til uddannelseselementets forudsætninger, mål og metoder, 2) specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen, og 3) aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov. Stk. 2. Inden en prøves afholdelse informerer uddannelsesinstitutionen censor om de gældende regler for uddannelsen, herunder denne bekendtgørelse, samt forsyner censor med andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed. 23. Censorerne må ikke være ansat på den uddannelsesinstitution, hvor de skal virke som censorer. Stk. 2. Ved fordeling af censorarbejdet skal det sikres, medmindre særlige forhold gør sig gældende, at der 1) inddrages censorer fra flere uddannelsesinstitutioner og censorer fra det relevante arbejdsmarked (aftagercensorer) ved tilrettelæggelse af censuren inden for en given uddannelse, 2) jævnligt inddrages nye censorer ved fordeling af censorarbejdet, 3) ikke forekommer individuel gensidig censur inden for en periode på 2 år og 4) ikke forekommer individuel gentagen censur inden for en periode på 2 år ud over én eksamenstermin, ét semester eller ét halvår. Stk. 3. Censorernes virksomhed er omfattet af forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet og tavshedspligt. 24. Ved en censors pludselige forfald og eller lignende, hvor det ikke har været muligt at tilkalde en censor, udpeger uddannelsesinstitutionen en person til censor, som opfylder kravene i 22 og 23. Stk. 2. Ved de videregående uddannelser skal uddannelsesinstitutionen hurtigst muligt orientere censorformandskabet om udpegning efter stk Censor skal 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser eller i henhold til bekendtgørelser, 2) medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler, og 3) medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen. Stk. 2. Censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i 1 år. 26. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i 25, stk. 1, ikke er opfyldt, eller får censor formodning om væsentlige problemer eller mangler i uddannelsesinstitutionens varetagelse af en uddannelse, afgiver censor indberetning herom til institutionen. Uddannelsesinstitutionen videresender indberetningen til Undervisningsministeriet med sine bemærkninger. Ved de videregående uddannelser videresendes indberetningen med kopi til censorformandskabet, jf

234 For prøver i grundlæggende erhvervsrettede uddannelser 27. Institutionerne udpeger censorer, jf. dog 12, stk. 2, og 28, stk. 1. Uddannelsesinstitutionerne er ansvarlige for, at de udpegede censorer opfylder kravene i 22, stk. 1. Stk. 2. En oversigt over de udpegede censorer kan efter Undervisningsministeriets nærmere bestemmelse samles i et censorkatalog, hvorfra uddannelsesinstitutionen udpeger censorer efter aftale med censors institution og fordeler censorarbejdet under iagttagelse af reglerne i 23. Stk. 3. Censor afgiver efter anmodning fra ministeriet beretning om eksamensafholdelse og eksamensresultater. 28. Undervisningsministeriet kan beskikke særlige censorer, der erstatter uddannelsesinstitutionens udpegning af censorer i henhold til 27, stk. 1. Stk. 2. Undervisningsministeriet meddeler uddannelsesinstitutionerne senest to måneder, før den pågældende prøve afholdes, til hvilke prøver særlige censorer er udpeget. Stk. 3. De særlige censorer afgiver efter Undervisningsministeriets nærmere bestemmelse en beretning om eksamensforløbet. 29. Eksaminator ved den enkelte prøve er den eller de lærere, der har undervist eksaminanden. Stk. 2. Foreligger der særlige omstændigheder, herunder eksaminators forfald på grund af sygdom, kan uddannelsesinstitutionen udpege en anden til eksaminator. Stk. 3. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. For prøver i videregående uddannelser 30. Prøverne er enten interne eller eksterne. Stk. 2. Ved interne prøver foretages bedømmelsen af en eller flere lærere udpeget af uddannelsesinstitutionen (eksaminator). Stk. 3. Ved eksterne prøver foretages bedømmelsen af eksaminator og af en eller flere censorer, der er beskikket af Undervisningsministeriet. Stk. 4. De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder. Mindst halvdelen af en uddannelse opgjort i ECTS-point skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver, med mindre der i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse er bestemt andet. 31. Undervisningsministeriet opretter for hver af de videregående uddannelser et landsdækkende korps af beskikkede censorer. Et censorkorps kan desuden omfatte flere uddannelser, hvis de er beslægtede, og antallet af censorer begrunder det. Stk. 2. Censorkorpset skal sammensættes således, at det samlede korps dækker alle de fag eller fagområder, der indgår i uddannelsen, og det ansættelsesområde, som uddannelsen sigter mod. Stk. 3. Mindst en tredjedel af censorerne i censorkorpset skal være personer, der har deres hovedbeskæftigelse uden for de uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående uddannelser på et af de ansættelsesområder, uddannelsen sigter imod (aftagercensorer). En mindre andel af aftagercensorer kan forekomme, når særlige forhold begrunder det. Stk. 4. Det bør så vidt muligt tilstræbes, at der i censorkorpset er en ligelig fordeling af mandlige og kvindelige censorer, og at der indgår censorer tilknyttet udenlandske uddannelsesinstitutioner i censorkorpset for de uddannelser og fag, hvor dette er relevant. 32. Undervisningsministeriet beskikker censorerne til de eksterne prøver, jf. 30, stk. 3, efter indstilling fra uddannelsesinstitutionerne i overensstemmelse med kravene i 22, stk. 1. Ministeriet kan beskikke andre censorer end de af uddannelsesinstitutionerne indstillede. Stk. 2. Censorerne beskikkes for 4 år ad gangen. Ved hver ny beskikkelsesperiode udskiftes 234

235 mindst en fjerdedel af censorerne i censorkorpset. Der kan dog inden for perioden beskikkes supplerende censorer. Stk. 3. Ministeriet kan bringe en censorbeskikkelse til ophør inden periodens udløb. 33. En beskikket censor skal 1) virke som censor ved uddannelsens, fagets eller fagområdets eksterne prøver, jf. 25 og 26, 2) medvirke ved de opgaver, der er nævnt i 35, 3) ved eksamensterminens afslutning afgive en beretning om eksamensforløbet til uddannelsesinstitutionen og formandskabet, jf. 35, stk. 2, nr. 2 og 3, og 4) medvirke ved behandling af klager over prøver, jf. 45, stk. 2, og 50, stk Censorerne i hvert censorkorps vælger for en 4-årig periode en censorformand og en eller flere næstformænd. Ved læreruddannelsen og pædagoguddannelsen udpeges dog en næstformand inden for hvert fag eller fagområde. Det hidtidige censorformandskab afholder valget. Stk. 2. Censorkorpsets formand og næstformand eller næstformænd danner et censorformandskab. Mindst 1 af censorerne i formandskabet skal være aftagercensor. Stk. 3. Censorformandskabet repræsenterer censorerne i censorkorpset over for ministeriet og uddannelsesinstitutionen eller uddannelsesinstitutionerne. Stk. 4. En oversigt over censorformændene er tilgængelig på Undervisningsministeriets hjemmeside. 35. Censorformandskabet fordeler efter samråd med uddannelsesinstitutionen eller institutionerne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset under iagttagelse af reglerne i 23. Undervisningsministeriet kan dog bestemme, at censoropgaverne inden for et censorkorps pålægges af ministeriet. Stk. 2. Censorformandskabet skal som led i kvalitetssikringen af uddannelserne 1) rådgive Undervisningsministeriet ved beskikkelse af censorer, 2) rådgive uddannelsesinstitutionerne og Undervisningsministeriet på grundlag af censorindberetninger om uddannelsernes kvalitet og hensigtsmæssighed i forhold til arbejdsmarkedet og i forhold til videre uddannelsesforløb, 3) afgive en årlig beretning til uddannelsesinstitutionerne og Undervisningsministeriet. Beretning afgives på baggrund af censorernes beretninger, jf. 33, nr. 3, og indgår i grundlaget for evalueringer af uddannelsen eller faget, 4) besvare høringer om væsentlige ændringer i uddannelsernes bekendtgørelser og studieordninger, og 5) i øvrigt være til rådighed for hverv med tilknytning til censorvirksomheden, som formandskabet får tillagt i kraft af andre regler. Stk. 3. Censorformandskabet medvirker til en løbende dialog om udviklingen i uddannelsen eller faget/fagområdet ved mindst hvert andet år at afholde censormøder med censorerne i censorkorpset og kontaktmøder mellem uddannelsesinstitutionerne og censorerne. 36. Uddannelsesinstitutionerne dækker udgifterne til censorformandskabets og censorernes virke. Uddannelsesinstitutionerne yder efter forudgående aftale med censorformandskabet administrativ og praktisk bistand. Kapitel 7 Bedømmelse 37. Grundlaget for bedømmelsen er eksaminandens individuelle præstation, herunder 235

236 individuelle dele af et gruppefremstillet produkt, medmindre andet er bestemt af Undervisningsministeriet. Bedømmelsen sker i øvrigt efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Stk. 2. I de videregående uddannelser skal der ved bedømmelsen af professionsbachelorprojekt, afsluttende eksamensprojekt eller afgangsprojekt ud over det faglige indhold også lægges vægt på eksaminandens formulerings- og staveevne. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere herfra for eksaminander, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse. Det fastsættes i studieordningen, hvorledes formulerings- og staveevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, jf. 4, stk. 2, nr. 3, litra a, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Formulerings- og staveevne kan indgå i bedømmelsen af andre prøver. Stk. 3. I de videregående uddannelser skal alle prøver bestås. 38. Ved prøver, hvor bedømmelsen ikke meddeles eksaminanden umiddelbart efter prøven, fastsætter uddannelsesinstitutionen en dato, hvor bedømmelsen vil blive bekendtgjort. Datoen meddeles eksaminanderne samtidig med meddelelsen om prøvens afholdelse, enten ved opslag eller på anden måde. Kapitel 8 Beviser 39. Uddannelsesinstitutionen udsteder bevis for fuldført uddannelse, jf. dog 12, medmindre andet er fastsat i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse, og for enkeltfag fuldført i henhold til reglerne om åben uddannelse. Stk. 2. Beviset skal som minimum indeholde oplysninger om følgende: 1) Den uddannedes navn og cpr. nr. eller anden entydig identifikation. 2) Den udstedende myndighed. 3) Uddannelsens betegnelse og hjemmel. 4) De enkelte uddannelseselementer, for videregående uddannelser angivet i ECTSpoint. 5) De uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, med angivelse af de opnåede bedømmelser. 6) De på anden vis dokumenterede uddannelseselementer. 7) Meritoverførte uddannelseselementer og prøver, eventuelt med angivelse af de opnåede bedømmelser som Bestået, Godkendt eller en karakter i henhold til karakterskalabekendtgørelsen. 8) Eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog bortset fra norsk og svensk. 9) Den betegnelse, som uddannelsen giver den færdiguddannede ret til, på dansk og engelsk. Stk. 3. Den færdiguddannede kan tillige få sit bevis udfærdiget på engelsk. Stk. 4. Som bilag til beviset for en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse udsteder uddannelsesinstitutionen efter anmodning fra den færdiguddannede et fremmedsproget Certificate Supplement, der i overensstemmelse med de vejledende retningslinjer fastlagt af Den Europæiske Union beskriver uddannelsen samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Stk. 5. Som bilag til beviset for videregående uddannelser udsteder uddannelsesinstitutionen et engelsksproget Diploma Supplement, der i overensstemmelse med den af EU-Kommissionen, Europarådet og UNESCO udviklede standardmodel beskriver uddannelsen samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Stk. 6. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår, jf

237 Stk. 7. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere uddannelsesinstitutioner, udstedes af den institution, hvor eleven eller den studerende sidst er indskrevet. Stk. 8. Til elever eller studerende, der forlader uddannelsen uden at have fuldført den, udsteder uddannelsesinstitutionen på foranledning af eleven eller den studerende dokumentation for beståede dele af uddannelsen, for videregående uddannelser angivet i ECTS-point. 40. Karakterer og eventuelt eksamensgennemsnit for den enkelte eksaminand indberettes til Undervisningsministeriet efter ministeriets bestemmelse. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning. Stk. 3. Ophører en uddannelsesinstitution med at eksistere eller af anden årsag ikke kan opbevare dokumenterne i overensstemmelse med stk. 2, skal institutionen sikre anden betryggende opbevaring efter de herom gældende regler. Stk. 4. For så vidt angår eksamener som svendeprøve og eksamener som en del af en svendeprøve, er det de faglige udvalg, der har opbevaringspligten som anført i stk. 2 og 3, hvis udvalget efter reglerne om uddannelsen udsteder uddannelsesbevis. Kapitel 9 Fejl og mangler ved prøver 41. Bliver uddannelsesinstitutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres, træffer institutionen, evt. efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske. Stk. 2. Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder uddannelsesinstitutionen ombedømmelse eller omprøve, jf. dog stk. 4. Tilbuddet gælder for alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme fejl og mangler. Stk. 3. Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan uddannelsesinstitutionen træffe afgørelse om at annullere allerede afholdt prøve og foranstalte en omprøve, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Er opgaverne ved prøven stillet af Undervisningsministeriet, skal uddannelsesinstitutionen inddrage ministeriet, der træffer afgørelse efter stk. 1 3 efter samråd med institutionen. Stk. 5. Er opgaverne stillet af uddannelsesinstitutionen efter reglerne i 12, skal institutionen træffe afgørelse efter samråd med det faglige udvalg. 42. Ombedømmelse og omprøve i henhold til 41, stk. 2, kan ikke resultere i en lavere karakter. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige prøve, jf. 41, stk. 3, kan resultere i en lavere karakter. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan tilbageholde bevis, jf. 39, indtil sagen er afgjort. Kapitel 10 Klager over prøver 43. Klager over forhold ved prøver indgives individuelt af eksaminanden til uddannelsesinstitutionen. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af forældremyndighedens indehaver. Stk. 2. Klagen indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Stk. 3. Til brug for klagesagen skal eksaminanden efter anmodning have udleveret en kopi af den stillede opgave og ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse. 237

238 44. Eksaminanden kan fortsætte uddannelsen under klagesagens behandling bortset fra, hvor andet er fastsat i bekendtgørelse eller i henhold til bekendtgørelse. 45. Klagen kan vedrøre 1) eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav, 2) prøveforløbet eller 3) bedømmelsen. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen forelægger straks klagen for bedømmerne, jf. dog stk. 3, der har en frist på normalt 2 uger til at afgive en udtalelse. Bedømmerne skal udtale sig om de faglige spørgsmål i klagen. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge. Stk. 3. Når opgaverne ved prøven er stillet af Undervisningsministeriet, videresender uddannelsesinstitutionen straks klager, der drejer sig om prøvegrundlaget, til ministeriet, ledsaget af institutionens udtalelse. 46. Uddannelsesinstitutionen afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelser og klagerens kommentarer til udtalelserne, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Er opgaverne ved prøven stillet af Undervisningsministeriet, træffer ministeriet afgørelse vedrørende klager over prøvegrundlaget og i øvrigt om, i hvilket omfang, der skal gives tilbud om omprøve. Stk. 3. Er opgaverne ved prøven stillet af uddannelsesinstitutionen efter reglerne i 12, træffer institutionen afgørelsen efter samråd med det faglige udvalg, når klagen vedrører prøvegrundlaget. 47. Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på 1) tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver, 2) tilbud om ny prøve (omprøve) eller 3) at klageren ikke får medhold i klagen. Stk. 2. Kun når bedømmerne er enige om det, kan uddannelsesinstitutionens afgørelse gå ud på, at klageren ikke får medhold. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen skal straks give klageren og bedømmerne meddelelse om afgørelsen. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter. 48. Accept af tilbud om ombedømmelse eller omprøve skal ske senest 2 uger efter, meddelelse om afgørelsen er afgivet. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Er bevis udstedt, jf. 39, skal uddannelsesinstitutionen inddrage beviset, indtil bedømmelsen foreligger, og eventuelt udstede et nyt bevis. Stk. 2. Til ombedømmelse og omprøve udpeges nye bedømmere. Har Undervisningsministeriet udpeget censor ved den oprindelige prøve i henhold til 28, underretter uddannelsesinstitutionen ministeriet om sin afgørelse af klagesagen, og ministeriet udpeger en ny censor. Stk. 3. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: Opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med klagers bemærkninger hertil samt institutionens henholdsvis Undervisningsministeriets afgørelse. Bedømmerne meddeler uddannelsesinstitutionen resultatet af ombedømmelsen vedlagt en skriftlig begrundelse for bedømmelsen. Uddannelsesinstitutionen giver klageren meddelelse om bedømmelsen og begrundelsen for bedømmelsen. Stk. 4. Omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter. Anke af afgørelse i de videregående uddannelser 238

239 49. Ved de videregående uddannelser kan klageren indbringe uddannelsesinstitutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål, jf. 46, stk. 1, for et af institutionen nedsat ankenævn, jf. 50, der træffer afgørelse. Stk. 2. Klageren indgiver anken til uddannelsesinstitutionen. Anken skal være skriftlig og begrundet. Stk. 3. Anken skal indgives senest 2 uger efter, at klageren er gjort bekendt med uddannelsesinstitutionens afgørelse. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. 50. Uddannelsesinstitutionen nedsætter et ankenævn hurtigst muligt efter indgivelse af en anke. Der kan nedsættes permanente ankenævn. Uddannelsesinstitutionen afholder udgiften til ankenævn. Stk. 2. Nævnet består af to beskikkede censorer, en eksaminationsberettiget lærer og en studerende inden for fagområdet. Stk. 3. Censorformanden, jf. 34, stk. 1, udpeger de to censorer. Censorformanden udpeger en af censorerne som formand for nævnet. Censorformanden kan udpege sig selv som censor eller som formand. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen udpeger den eksaminationsberettigede lærer og den studerende. Stk. 5. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven, herunder om inhabilitet og tavshedspligt. 51. For at ankenævnet kan være beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i nævnets drøftelse og alle sagens akter være fremsendt til alle medlemmer. Drøftelsen kan foregå skriftligt, herunder elektronisk, hvis der er enighed blandt nævnets medlemmer om skriftlig behandling, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, afsluttes drøftelsen ved et møde, hvor alle nævnets medlemmer skal være til stede. Afsluttes drøftelsen med afstemning, og der er stemmelighed, er formandens stemme udslaggivende. 52. Ankenævnet træffer afgørelse på grundlag af det materiale, som lå til grund for institutionens afgørelse, jf. 46, stk. 1, og eksaminandens begrundede anke. Stk. 2. Ankenævnets afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på 1) tilbud om ombedømmelse ved nye bedømmere, dog ikke ved mundtlige prøver, 2) tilbud om omprøve ved nye bedømmere eller, 3) at klageren ikke får medhold i anken. 53. Ankenævnets afgørelse meddeles uddannelsesinstitutionen snarest muligt og ved vintereksamen senest 2 måneder og ved sommereksamen senest 3 måneder efter, at anken er indgivet til institutionen. Stk. 2. Kan anken ikke behandles inden for denne frist, skal uddannelsesinstitutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af begrundelsen herfor og oplysning om, hvornår anken forventes færdigbehandlet. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen giver hurtigst muligt klageren meddelelse om og bedømmerne kopi af afgørelsen. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal klageren informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter. Stk. 4. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog 54. Stk. 5. Omprøve og ombedømmelse sker efter reglerne i 48. Kapitel 11 Klager over afgørelser truffet af en uddannelsesinstitution eller et ankenævn 239

240 54. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af bedømmerne i henhold til 48, stk. 3, og ankenævnet i henhold til 52, stk. 1, indbringes til uddannelsesinstitutionen inden for en frist af 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Stk. 2. Klager over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af uddannelsesinstitutionen efter reglerne i bekendtgørelsen, kan indbringes for Undervisningsministeriet. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på normalt 1 uge. Uddannelsesinstitutionen sender klagen, udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer til Undervisningsministeriet. Fristen for indgivelse af klage til uddannelsesinstitutionen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Kapitel 12 Andre regler 55. Eksaminanden har ophavsretten til produkter, der fremkommer som resultat af en prøve, i henhold til reglerne om ophavsret, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Eksaminanden har tillige ejendomsretten til disse produkter mod betaling af eventuelle udgifter til materialer, som er anvendt ved prøven, jf. dog stk. 3. Hvis eksaminanden ikke gør ejendomsretten gældende inden for 2 måneder, efter at resultatet af bedømmelsen er meddelt, overgår ejendomsretten til uddannelsesinstitutionen. Stk. 3. Inddrager prøveforløbet parter uden for uddannelsesinstitutionen, aftales det forudgående mellem institutionen, eksaminanden og tredjeparten, i hvilket omfang de under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i prøveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres. 56. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i 5, stk. 3, 9, stk. 3, 37, stk. 2, 43, stk. 2, og 49, stk. 3. Stk. 2. Undervisningsministeriet kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde. Kapitel 13 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 57. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2010 og har virkning for prøver påbegyndt 1. september 2010 eller senere. Stk. Bekendtgørelse nr. 782 af 17. august 2009 om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser ophæves. Undervisningsministeriet, den 24. august 2010 P.M.V. Jarl Damgaard Afdelingschef / Kirsten Lippert 240

241 BEK nr 262 af 20/03/2007 Gældende Offentliggørelsesdato: Undervisningsministeriet Vis mere... Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 7-trins-skalaen Kapitel 2 Anden bedømmelse Kapitel 3 Karakterfastsættelse mm. Kapitel 4 Beståkrav Kapitel 5 Samlet prøve- eller eksamensresultat Kapitel 6 Prøve-, eksamens- og afgangsbeviser Kapitel 7 Dispensation og fravigelse Kapitel 8 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Bilag 1 Oversigt over bekendtgørelsens indhold og bilag Bilag 2 Oversættelse af karakterskalaen til engelsk Bilag 3 Relationer mellem karakterskalaen og ECTS-skalaen Den fulde tekst Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse I medfør af 1) 15, stk. 1, i lov nr. 451 af 22. maj 2006 om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed, 2) 34, stk. 2, i lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 657 af 28. juli 1995, 3) 1, stk. 2, i lov nr af 29. december 1997 om korte videregående uddannelser (erhvervsakademiuddannelser), 4) 5, stk. 1, i lov nr. 481 af 31. maj 2000 om mellemlange videregående uddannelser, 5) 19 i lov nr. 488 af 31. maj 2000 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, 6) 11 i lov nr. 315 af 19. april 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog, 7) 8 i lov nr. 579 af 9. juni 2006 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen, 8) 2, stk. 4, i lov om uddannelse til håndarbejdslærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 982 af 1. november 241

242 2000, 9) 2, stk. 4, i lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, jf. lovbekendtgørelse nr. 983 af 1. november 2000, 10) 6 i lov om Danmarks Journalisthøjskole, jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af 30. marts 2001, 11) 2 i lov om landbrugsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr af 6. december 2006, 12) 1, stk. 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 136 af 1. marts 2006, 13) 2, stk. 9-10, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 28. november 2003, 14) 6, stk. 1 og 3, i lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 228 af 17. marts 2006, 15) 29 i lov nr. 95 af 18. februar 2004 om uddannelsen til studentereksamen ( stx ) (gymnasieloven), 16) 27 i lov nr. 96 af 18. februar 2004 om uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), 17) 25 i lov nr. 97 af 18. februar 2004 om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven), 18) 33, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 183 af 22. marts 2004, 19) 5, stk. 3, i lov om almen voksenuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 852 af 11. juli 2006, 20) 8 i lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr af 1. december 2006, 21) 4, stk. 5, i lov om forberedende voksenundervisning ( FVU-loven ), jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 7. januar 2005, 22) 14, stk. 4, og 14a, stk. 4, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr af 30. november 2006, fastsættes: Kapitel 1 7-trins-skalaen 1. Uddannelsessøgende skal ved prøver og eksamener, som efter reglerne om de enkelte uddannelser mv. dokumenteres ved prøve-, eksamens- eller afgangsbeviser, bedømmes efter følgende karakterskala (7-trins-skalaen), jf. dog kapitel 2: 12: For den fremragende præstation. 10: For den fortrinlige præstation. 7: For den gode præstation. 4: For den jævne præstation. 02: For den tilstrækkelige præstation. 00: For den utilstrækkelige præstation. -3: For den ringe præstation. Stk. 2. Ved oversættelse af karakterskalaen til engelsk anvendes de betegnelser, som fremgår af bilag 2 til bekendtgørelsen. Stk. 3. Karakterskalaen finder anvendelse ved afgivelse af årskarakterer og lignende standpunktsbedømmelser. 2. Karakteren 12 gives for den fremragende præstation, der demonstrerer udtømmende opfyldelse af fagets mål, med ingen eller få uvæsentlige mangler. 3. Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler. 4. Karakteren 7 gives for den gode præstation, der demonstrerer opfyldelse af fagets mål, med en del mangler. 242

243 5. Karakteren 4 gives for den jævne præstation, der demonstrerer en mindre grad af opfyldelse af fagets mål, med adskillige væsentlige mangler. 6. Karakteren 02 gives for den tilstrækkelige præstation, der demonstrerer den minimalt acceptable grad af opfyldelse af fagets mål. 7. Karakteren 00 gives for den utilstrækkelige præstation, der ikke demonstrerer en acceptabel grad af opfyldelse af fagets mål. 8. Karakteren -3 gives for den helt uacceptable præstation. Kapitel 2 Anden bedømmelse 9. Bedømmelsen Bestået/Ikke bestået kan anvendes, såfremt det er fastsat i reglerne for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Det kan i reglerne for de enkelte erhvervsuddannelser, jf. lov om erhvervsuddannelser, være fastsat, at der anvendes en anden karakterskala end 7-trins-skalaen. Den opnåede bedømmelse kan ikke omregnes til en karakter efter 7-trins-skalaen. 10. Bekendtgørelsens bestemmelser om bedømmelsen Bestået/Ikke bestået finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen Godkendt/Ikke godkendt. Kapitel 3 Karakterfastsættelse mm. 11. Når en prøve er begyndt, skal der gives en bedømmelse, med mindre prøven afbrydes på grund af bortvisning eller på grund af sygdom, der berettiger til sygeprøve. 12. Karakterfastsættelsen sker på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen eller standpunktet opfylder de mål, som skal bedømmes efter reglerne for de enkelte uddannelser. 13. Bedømmelse af præstationer og standpunkter skal ske på grundlag af de faglige mål, der er opstillet for det pågældende fag eller flerfaglige forløb (absolut karaktergivning). Præstationen og standpunktet skal bedømmes ud fra såvel fagets eller forløbets formål som undervisningens beskrevne indhold. Der må ikke tilstræbes nogen bestemt fordeling af karaktererne (relativ karaktergivning). 14. Hvor en censor eller eksaminator medvirker, fastsætter denne karakteren. Hvor der ved bedømmelsen medvirker både en censor og en eksaminator, fastsættes karakteren efter drøftelse mellem dem. Stk. 2. Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og ellers den nærmeste lavere karakter. Stk. 3. Hvor der er uenighed om, hvorvidt præstationen eller standpunktet skal bedømmes til Bestået eller Ikke bestået, er censors bedømmelse afgørende. 15. Hvis der medvirker flere censorer eller flere eksaminatorer ved bedømmelsen, har de under 243

244 ét henholdsvis censor- og eksaminatorkompetencen efter 14, stk. 1. Inden for hver gruppe, henholdsvis censorgruppen og eksaminatorgruppen, fastsættes bedømmelsen i tilfælde af uenighed som gennemsnittet af de enkelte bedømmelser afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt i mellem to karakterer. 16. Hvor det er fastsat, at en karakter består af flere delkarakterer for forskellige præstationer eller standpunkter, der er fastsat bedømmelse for, er karakteren gennemsnittet af delkaraktererne afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Der rundes op, hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at delkaraktererne tæller med forskellig vægt, når den samlede karakter skal fastsættes. Kapitel 4 Beståkrav 17. Hvis der er beståkrav ved en eksamen, prøve eller en standpunktsbedømmelse, er kravet opfyldt, hvis den uddannelsessøgende opnår mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. Stk. 2. Indgår der flere karakterer, er kravet i stk. 1 opfyldt, hvis gennemsnittet er mindst 2,0. Kravet om et gennemsnit på mindst 2,0 kan ikke opfyldes ved afrunding. Der skal være opnået Bestået ved alle prøver mv., hvor bedømmelsen Bestået/Ikke bestået er anvendt. Der kan endvidere i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat krav om, at der ved en eller flere prøver mv., som indgår i gennemsnittet, skal være opnået mindst en bestemt karakter i skalaen. Kapitel 5 Samlet prøve- eller eksamensresultat 18. Det følger af reglerne for den enkelte uddannelse, hvilke karakterer der indgår i det samlede prøve- eller eksamensresultat. Stk. 2. Det samlede prøve- eller eksamensresultat kan udtrykkes ved et gennemsnit, jf. 19. Ved beregningen af gennemsnit medtages én decimal. I beregningen af gennemsnit indgår ikke fag, hvor der er anvendt bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. 19. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være fastsat, at de enkelte karakterer, der indgår i det samlede prøve- eller eksamensresultat, tæller med forskellig vægt ved beregning af gennemsnittet. Stk. 2. Det kan i reglerne for den enkelte uddannelse være bestemt, at gennemsnittet beregnes af gennemsnit for bestemte grupper af karakterer. I så fald skal beståkravet, jf. 17, være opfyldt for hver af grupperne. Såfremt karaktererne i de forskellige grupper indgår med forskellig vægt, skal metoden i 20, stk. 2, benyttes for hver af grupperne. 20. Ved fastsættelse af en samlet karakter efter 16, hvis flere karakterer indgår i et beståkrav efter 17, stk. 2, og ved beregningen af et gennemsnit efter 18, stk. 2, kan karaktererne indgå med forskellig vægt, som fastsættes i reglerne for den enkelte uddannelse. Stk. 2. Ved det vægtede gennemsnit forstås summen af de enkelte karakterer, hver multipliceret med karakterens vægt, divideret med summen af vægtene. Kapitel 6 Prøve-, eksamens- og afgangsbeviser 21. På prøve-, eksamens- og afgangsbeviser skal der ved hver karakter efter 7-trins-skalaen tilføjes det bogstav fra ECTS-skalaen, som svarer til den pågældende karakter, jf. bilag

245 Kapitel 7 Dispensation og fravigelse 22. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 2. Undervisningsministeriet kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg og udviklingsarbejde. Kapitel 8 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 23. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 2007, jf. dog stk. 3, og Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 448 af 18. maj 2006 om karakterskala og anden bedømmelse ophæves. Stk. 3. Bekendtgørelse nr. 350 af 19. maj 2005 om karakterskala og anden bedømmelse vil fortsat kunne finde anvendelse for Grønland. 24. Den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse finder indtil den 1. august 2007 fortsat anvendelse for de i indledningen til nærværende bekendtgørelse under nr og angivne uddannelser. Stk. 2. For uddannelser, som er omfattet af stk. 1, finder den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse tillige anvendelse ved syge- eller omprøve, der aflægges i stedet for prøve, der skulle have været aflagt før 1. august Den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse finder fortsat anvendelse for uddannelsessøgende, der er begyndt på uddannelsen til studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen eller højere teknisk eksamen før den 1. august 2005, såfremt de undervises og aflægger prøve efter regler gældende før 1. august Bekendtgørelsen finder i sådanne tilfælde anvendelse til og med sommereksamen 2007, for så vidt angår højere forberedelseseksamen, og 2008 for så vidt angår uddannelsen til studentereksamen, højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, inkl. syge- og omeksamen. Et gennemsnit beregnes på basis af karakterer givet efter den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse (karakterer givet efter 13-skalaen). 26. Karakterer, der er givet efter 13-skalaen, konverteres på prøve-, eksamens- eller afgangsbeviset til karakterer efter 7-trins-skalaen, jf. dog 25. For konverterede karakterer skal også karakteren efter den i 23, stk. 3, nævnte bekendtgørelse (karakterer givet efter 13-skalaen) fremgå af beviset. Stk. 2. Konvertering sker efter følgende oversættelsesskala: 13-skala trins-skala Stk. 3. Såfremt der efter reglerne for de enkelte uddannelser skal udregnes et gennemsnit, skal dette alene beregnes på basis af karakterer fra 7-trins-skalaen, jf. dog 25. Undervisningsministeriet, den 20. marts 2007 Jarl Damgaard Uddannelsesdirektør /Kirsten Krogstrup 245

246 Bilag 1 Oversigt over bekendtgørelsens indhold og bilag Bekendtgørelsens indhold Kapitel 1: 7-trins-skalaen Kapitel 2: Anden bedømmelse Kapitel 3: Karakterfastsættelse mm. Kapitel 4: Beståkrav Kapitel 5: Samlet prøve- eller eksamensresultat Kapitel 6: Prøve-, eksamens- og afgangsbeviser Kapitel 7: Dispensation og fravigelse Kapitel 8: Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bekendtgørelsens bilag Oversigt over bekendtgørelsens indhold og bilag Oversættelse af karakterskalaen til engelsk Relationer mellem karakterskalaen og ECTS-skalaen 246

247 Bilag 2 Oversættelse af karakterskalaen til engelsk 12: For an excellent performance displaying a high level of command of all aspects of the relevant material, with no or only a few minor weaknesses. 10: For a very good performance displaying a high level of command of most aspects of the relevant material, with only minor weaknesses. 7: For a good performance displaying good command of the relevant material but also some weaknesses. 4: For a fair performance displaying some command of the relevant material but also some major weaknesses. 02: For a performance meeting only the minimum requirements for acceptance. 00: For a performance which does not meet the minimum requirements for acceptance. -3: For a performance which is unacceptable in all respects. 247

248 Bilag 3 Relationer mellem karakterskalaen og ECTSskalaen Karakteren 12 på 7-trins-skalaen svarer til A på ECTS-skalaen Karakteren 10 på 7-trins-skalaen svarer til B på ECTS-skalaen Karakteren 7 på 7-trins-skalaen svarer til C på ECTS-skalaen Karakteren 4 på 7-trins-skalaen svarer til D på ECTS-skalaen Karakteren 02 på 7-trins-skalaen svarer til E på ECTS-skalaen Karakteren 00 på 7-trins-skalaen svarer til Fx på ECTS-skalaen Karakteren -3 på 7-trins-skalaen svarer til F på ECTS-skalaen 248