En guide til at man skal forstå hvorfor og hvordan, man skal passe på kulturarven, som i dette chartre er beskrevet som monumenter.

Transkript

1 1: Athen Chartret En guide til at man skal forstå hvorfor og hvordan, man skal passe på kulturarven, som i dette chartre er beskrevet som monumenter. Der opfordres til at hvert land dokumenterer deres kulturarv hvorefter disse dokumenter samles. Der er en bevidsthed i dokumentet om at man ikke kan restaurere på samme måder i alle lande. Restaurering bør foretages med respekt uden at ekskludere nogen given stilperiode 1 I hovedbestemmelse to opfordres der til at man i restaurering undgår tab af karakter - Proposed Restoration projects are to be subjected to knowledgeable criticism to prevent mistakes which will cause loss of character and historical values to the structures 2 I hovedbestemmelse fire opfordres der til at udgravninger der ikke umiddelbart står over for mulig restaurering begraves, 3 sådan at tab af karakter undgås. I hovedbestemmelse fem henvises til fornuftigt brug af moderne materialer og teknikker, Som dog så vidt muligt bør være skjult for at bevare monumentets oprindelige karakter. Dette uddybes I afsnit fire 4 Skulpturer og lignende bør ikke fjernes fra deres tiltænkte site. Eventuelle afstøbninger kan tages for at fastholde udtrykket for eftertiden. 1 The Athens Charter, s. 1, afsnit 1, stykke 3 2 The Athens Charter, s. 1, Main resolution nr 2 3 The Athens Charter, s. 1, Main resolution nr 4 4 The Athens Charter, s. 2, afsnit 4, 4 The Athens Charter, s. 1, afsnit 1, stykke 3 4 The Athens Charter, s. 1, Main resolution nr 2 4 The Athens Charter, s. 1, Main resolution nr 4 4 The Athens Charter, s. 2, afsnit 4 Side 1 af 7

2 2: Venedig Chartret Chartret er en viderebygning på Athen Chartret, der i højere grad end denne omhandler autenticitet. Efter undersøgelser af principperne fra Athen Chartret udvides anvendelsesmulighederne. Et historisk monument betegnes her også som by og landskab, og ikke kun bygning og kunstværker. 5 Endvidere gøres der her opmærksom på at også mere beskedne værker er bevaringsværdige. Elementer må kun fjernes fra deres site på grundlag af at sikre deres videre bevaring. 6 Gisninger om hvad der har været bør undgås, hvis strengt nødvendigt skal alt nyt arbejde være et aftryk af den pågældende tid. 7 Metoden er også bevaringsværdig, hvis de oprindelige teknikker ikke er tilstrækkelige kan nye anvendes(hvis disse er videnskabeligt og erfaringsmæssigt bevist) 8 unity of style is not the aim of a restoration 9 med dette menes at der skal tages hensyn til de forskellige tidsaldre. Man kan godt erstatte de gamle dele for at bevare autenticiteten, men det nye skal være synligt 10 Udgravninger skal vedligeholdes og sikres, og bevares ved beskyttelse. Hvis nyt skal tilføjes skal det friholdes fra det tidligere, hvis der er dele der åbenlyst har tilhørsforhold til hinanden kan disse atter sammenføres. 11 I modsætning til Athen Chartret arbejdes der nu med at beskedne værker også er bevaringsværdige. Holdninger til udgravninger er desuden ændret, i stedet for at de opmåles og dækkes til, opmåles og fritlægges de. Der kan eventuelt opbygges nyt på ruiner, men dette skal være let genkendeligt. Til fælles har Athen og Venedig chartret at hvis der skal tilføres ny funktion til en bygning skal det være på bygningens præmis 5 The Venice Charter, s. 1, artikel 1 6 The Venice Charter, s. 1, artikel The Venice Charter, s. 1, artikel 9 8 The Venice Charter, s. 1, artikel 10 9 The Venice Charter, s. 1, artikel The Venice Charter, s. 1, artikel The Venice Charter, s. 1, artikel 15 Side 2 af 7

3 3: UNESCO Verdensarv konventionen Konventionen er mere struktureret og politisk/juridisk end de foregående chartre. Intentionen med konventionen er at oprette et kollektivt system for beskyttelse af verdens kulturarv. Det bliver uddybende påpeget at kulturarven er for alle 12. Samt at hver medlemsstat skal lave en opgørelse over deres kulturarv, denne opgørelse behandles af UNESCO. I samhør med konventionen oprettes der lister, som anerkender kulturarven/naturarven som noget bevarelsesværdigt World Heritage list og List og World Heritage in Danger. 13 Endvidere oprettes en komite indenfor UNESCO der med eksperter fra ICCROM, ICOMOS og IUCN, kan vurdere én kulturarvs bevaringsværdi. 14 En verdensomspændende sikring af kulturarven i form af; listerne ( World Heritage list og List og World Heritage in Danger ), oprettelse af fonde, mulighed for international støtte og uddannelse på tværs af landegrænser. I sammenlignelse med foregående chartre, bemærkes det, at UNESCO s konvention uddyber definition af kulturarven: Monument, gruppe af bygninger, sites. Endvidere defineres Naturarven for første gang UNESCO World Heritage Convention, s 1 13 UNESCO World Heritage Convention, s 5, Afsnit 3, artikel UNESCO World Heritage Convention, s 5, Afsnit 3, artikel 8 15 UNESCO World Heritage Convention, s 2, afsnit 1 Side 3 af 7

4 4: Granada Konvention Konventionen handler om beskyttelse af det bevaringsværdige, defineret indenfor tre områder: Monumenter, grupper af bygninger og sites. Man kan se konventionen som en efterfølger til UNESCOS Verdensarv konvention også lovgivende/juridisk - men Granada konventionen er mere konsekvent omkring definitionen af lovgivningerne. Konventionen henvender sig ikke kun til myndighederne men også til private ejere, i henhold til at vedligeholde og restaurere. 16 Der bliver rettet fokus mod forurening som ødelæggende faktor overfor kulturarven. 17 dette gøres ved indføring af forureningspolitik og udvidet forskning. Landene opfordres til at fremme private initiativer til bevarelse og fondsoprettelse, til fordel for kulturarven. 18 Ligeledes opfordres der til at offentlig adgang er mulig til beskyttede ejendomme, uden at dette får ødelæggende konsekvens for kulturarven. 19 Man tilskynder at der er en europæisk udveksling af specialister og erfaringer. 20 Man skal søge om tilladelse til ændring af og omkring kulturarven. 21 Når restaurering er nødvendigt er det essentielt at dette gøres med tanke på det traditionelle håndværk og materialer. 22 Det er bemærkelsesværdigt at der i denne konvention for første gang bliver rettet fokus mod forurening som ødelæggende faktor overfor kulturarven. 16 Granada konventionen, side 4, artikel 6, stykke 3 17 Granada konventionen, side 4, artikel 8, stykke 1 18 Granada konventionen, side 6, artikel Granada konventionen, side 5, artikel Granada konventionen, side 6-7, artikel Granada konventionen, side 3, artikel 4, stykke 2. b 22 Granada konventionen, side 5, artikel 10, stykke 5 Side 4 af 7

5 5: The Burra Charter Burra Chartret har tilnærmelsesvis samme intentioner som Venedig Chartret. Intentionen er at fastlægge helt konkrete retningslinjer for hvordan steder af kulturel betydning bør behandles. I chartret er der opmærksomhed omkring at der på visse steder kan forekomme en sameksistens af kulturelle værdier, som bør identificeres og respekteres. 23 I The Burra Charter Process 24 fastlægges en konkret diagrammatisk retningsguide. - En sekvens for undersøgelse, beslutningstagen og handling. Alle værdier på et sted er ligeværdige 25 Where the use of a place is of cultural significance it should be retained 26 og a place should have a compatible use 27 altså skal man bevare den autenticitet et sted har, ved at bevare den oprindelige brug eller en sammenlignelig. I artikel 8 28 refereres der til at man bør sikre omgivelserne omkring et sted af kulturel betydning, så disse ikke påvirkes i negativ retning. I artikel henvises der til at personer, for hvem stedet har betydning, bør inddrages i restaurerings/vedligeholdelses processen. Restaurering og rekonstruktion er kun legitimt når der er tilstrækkelige beviser for hvordan materialets tilstand har været. 30 Burra Chartret udstikker meget konkrete retningslinjer, eksempelvis defineres betydningen af de anvendte termer i starten af dokumentet. Få steder ligger op til yderligere fortolkning, et eksempel ses i artikel hvor der skelnes mellem slight cultural significance og greater cultural significance I dette chartre tages der hensyn til etik, i en højere grad end det er før set i et chartre. Dette ses i afsnittet Code on the Ethics * + 32 I forhold til foregående chartre fokuserer Burra Chartret på ét land, Australien, frem for Europa/Verden. 23 The Burra Chartre, side 5, Artikel 13 og side 8, Artikel The Burra Chartre, side The Burra Chartre, side 4, Artikel The Burra Chartre, side 4, Artikel The Burra Chartre, side 4, Artikel The Burra Chartre, side 4 29 The Burra Chartre, side 5 30 The Burra Chartre, side 7, Artikel The Burra Chartre, side 6 32 The Burra Chartre, side Side 5 af 7

6 6:The Nara Document Dokumentet forsøger at definere begrebet autenticitet. I henhold til tid, stil, kultur ect. Autenticitet er gældende overalt og i forskellige grader. It is * + not possible to base judgements of values and authenticity within fixed criteria. 33 Spektret af ting der er bevaringsværdige er siden Athen Chartret blevet stærkt udvidet. I forhold til Burra Chartret, som er meget konkret, er Nara Dokumentet mere filosofisk, da det omhandler et begreb(autenticitet) frem for en metode. 33 The Nara Dokument, side 2, afsnit 11 Side 6 af 7

7 7: The Charter of Krakow I ånden af Venidig Chartret er der i Krakow chartret fokus på den nye tidsalder (efter 2000). Bæredygtighed er en ny realitet. 34 Der bliver ligeledes påmindet om at kulturelle bygninger indgår i en samlet helhed med by og landskab. Rekonstruktion af hele flader eller bygninger skal undgås, med undtagelse af hvis der er sket ødelæggelse, ved krig eller naturkatastrofer, af identitetsskabende, spirituelle eller kulturelle elementer. 35 Der opfordres for første gang, i afsnit 14, til en decideret lovgivning omkring beskyttelse af kulturarven The Charter of Krakow, side 3, Afsnit 8 35 The Charter of Krakow, side 2, Afsnit 4 36 The Charter of Krakow, side 4 Side 7 af 7