Centerby Rekreativ bosætningsby med klar identitet

Transkript

1 Program for Områdefornyelse i Tårs Hjørring Kommune 2015 Papirformat: A4 Ingen fra til Centerby Rekreativ bosætningsby med klar identitet 1

2 Tårs i Vendsyssel Indholdsfortegnelse Velkommen til Tårs...s. 3 Formålet med områdefornyelsen...s. 3 Eksisterende udfordringer i Tårs...s. 5 Igangværende initiativer...s. 8 Borgerinddragelse og partnerskaber...s. 10 Indsatserne...s. 12 Målsætning og målbare succeskriterier for indsatsen...s. 15 Tidsplan...s. 16 Budget...s. 17 2

3 Velkommen til Tårs I mindst 750 år har stedet Tårs - eller Thorse efter guden Thor - ligget midt i Vendsyssel, på overgangen mellem det flade agerland og Jyske Ås kuperede morænelandskab, hvor de gamle landeveje mellem nord og syd, øst og vest krydses. I sommeren 2014 fejrede byen, at pave Urban dengang for 750 år siden indsatte en præst i embedet ved Tårs kirke, og at Tårs derfor var en kendt lokalitet på det tidspunkt. Byen Tårs begyndte dog først at vokse op omkring hovedgaden Bredgade og vejkrydset for godt hundrede år siden. I 1913, da jernbanen kom til byen, havde byen ca. 300 indbyggere og ni forretninger, og efter 25 år, i 1938, var Tårs vokset til næsten 1000 indbyggere, der kunne handle i omkring 40 butikker. De følgende mange årtier voksede Tårs. At jernbanen blev nedlagt i 1953 havde ikke nogen særlig effekt på byen, busser og privatbiler havde for længst overtaget infrastrukturen. I løbet af 70 erne og 80 erne kom parcelhuskvartererne til og befolkningstallet steg til 1668 i midt-halvfjerdserne, 1766 i 1981, for på den anden side af årtusindskiftet at ligge forholdsvis stabilt lige under 2000 indbyggere. En lignende udvikling ses desværre ikke indenfor handel og erhverv. Tårs, der før tjente som centerby for det nære opland med tilbud indenfor service, detailhandel og erhverv, er nu i højere grad en bosætningsby med lukkede butikker og tomme lokaler som konsekvens. Formåket med områdefornyelsen Opgaven med den forestående områdefornyelse er derfor at tranformere Tårs fra den tidligere centerby til en bosætningsby med klar og attraktiv identitet. Og Tårs har potentialerne til at blive en attraktiv bosætningsby: Med fem minutter til motorvej E34 og dermed en halv time i bil til Aalborg, og 13 km til ad landevejen til Hjørring, ligger byen centralt i Vendsyssel og borgerne i Tårs kan nyde flere bynære naturområder og landskaber i byens nærhed. Men som nævnt har byen ikke udviklet sig siden tiden som centerby. Bredgade, som er byens visitkort landevejens forløb gennem Tårs virker tom og for åben i dimensionerne i forhold til bygningsmassen langs vejen. Flere butikker står tomme eller er ombygget til boliger med deraf følgende lukkede eller uharmoniske facader. De små sideveje og stier, der støder til Bredgade, er slidte og bidrager til det noget trøstesløse indtryk, den gennemkørende får af byen. I den ældre del af byen, omkring den nedlagte station og den nuværende rutebilstation, ligger byens Anlæg, et velplejet grønt parkområde, der, som det er karakteristisk for denne type, ikke indbyder til anden aktivitet end beskuelse. Anlægget kan i øvrigt ikke ses fra vejen. Idræts- og foreningslivet i Tårs er rigt og velfungerende, og forsamlingshus, klubhus, skole og idrætshal danner stadig de traditionelle rammer for de forskellige aktiviteter. Men et centralt, tidssvarende samlingssted for både de organiserede og især uorganiserede fællesskaber findes ikke. Damlysøen 3

4 rmat: A4 Højmarksøerne Tårshallen Tårs Vandtårn Der er dog allerede initiativer i gang, der hver især understøtter en positiv udvikling i Tårs, og som sammen med områdefornyelsens indsatser og muligheder vil skabe en betydelig synergi. På Bålhøj står byens gamle vandtårn og i 2013 blev der søgt midler til at udvikle en ide om vandtårnet som udsigtspunkt og vartegn for byen, og som et uformelt, udendørs aktivitetsrum. Der er nu lavet et grundigt projektmateriale og Tårs Borgerforening og (vandværk??) arbejder videre med næste skridt - at finde finansiering. Den lokale idrætshal, Tårs Hallen, er netop blevet en selvejende institution, og de nye lokale ejere ønsker bl.a. at omdanne og udvikle stedet til et moderne aktivitets- og samlingssted. Og endelig planlægger Hjørring Vandselskab i forbindelse med separatkloakering af Tårs og anlæg af overløbsbassiner sammen med Borgeforeningen et 9 ha stort rekreativt område, Højmarksøerne, umiddelbart vest for byen med mountainbike-, gå- og løbestier, skov og søer. Der er således en enestående mulighed for at give Tårs et udviklingsløft på mange samtidige områder og dermed øge sandsynligheden for succes med områdefornyelsen. Områdefornyelsen i Tårs skal for sin del derfor tage udgangspunkt i byens oplagte potentialer: Den store synlighed i Bredgade Byens grønne områder og søer Møderne borgerne imellem og, sammen med de igangværende parallelle projekter Tårs Vandtårn Multihuset Tårshallen Højmarksøerne redefinere Tårs som en attraktiv, nutidig bosætningsby med en stærk identitet. 4

5 Eksisterende udfordringer i Tårs Hvad der tidligere var handelsbyens styrke er nu blevet til boligbyens store ulempe: hovedgaden Bredgades synlighed. Bredgade er de omtrent 1,5 km af hovedvej 553 mellem Hjørring og Sæby, der går igennem Tårs by og passeres dagligt af godt 5300 biler. Kun få steder på denne strækning, bl.a. mellem plejehjemmet og kirkegården, opleves byen som velholdt og sammenhængende. Her er få, store bygningskroppe, der harmonerer med rummets størrelse, få farveskift og materialer samt en både høj og rigelig beplantning, der binder rummet sammen. Anderledes uharmonisk fremtræder Bredgade langs det, der er den egentlige handelsgade mellem krydset ved Vrejlev Klostervej og byens vestlige kant. De få detail- og udvalgsvarebutikker, der er tilbage, er ikke tilstrækkelige til at give indtryk af en handelsgade med et varieret og interessant udbud. Indtrykket domineres derimod af en bred, næsten bar kørebane og cykelsti, der kun enkelte steder er blødt op med vejtræer eller, som reminiscens af en tidligere forskønnelsesindsats, betonskulpturer og opstregede parkeringslommer. Husene langs vejen, typisk i 1½ plan med kviste, fremstod tidligere overvejende i rødt tegl med mere ensartede taghældninger, men over tid har der indfundet sig en variation i farver, materialer og former, der ikke tjener det samlede - og samlende indtryk af strækningen. Karakteristisk er også forskelle i vedligeholdelsesgraden, såvel af selve bygningerne som af de foranliggende forhaver/ fortov. Samme problematik ses også i de tilstødende gader og bygninger. Mod øst, kirke og plejehjem Mod vest, handelsgaden 5

6 Ved indkørslen til Butikstorvet Bredgade, midt Bredgade, vestlige del ved hotellet 6

7 Da Tårs er tidligere centerby er det ikke mangel på offentlig og privat service, der kendetegner byen. Her er skole, daginstitutioner, fritidstilbud mm. Men skiftet fra centerby til bosætningsby har sat sit fysiske præg på Tårs. Hvor der før, da Tårs var service-, handels- og erhvervscentrum for byen og det omkringliggende opland, var liv og aktivitet i dagtimerne, er der nu stille gader og funktionstømte butikker. Bosætningsbyens indbyggere er væk i dagtimerne og gør deres større indkøb i regionens store byer. Derfor skal de aktiviteter og tilbud, der skaber liv og sammenhængskraft i nutidens Tårs også foregå i de sene eftermiddagstimer og om aftenen. Tårs har allerede mange foreninger og tilbud, men det er klassiske grupper om specifikke interesseområder: spejdere i spejderhuset, fodboldspillerne i klubhuset, billardspillerne i deres egne lejede lokaler osv. Kunne man tillige skabe moderne og nutidige rammer for såvel de organiserede som ikke-organiserede grupper og foreninger, ville der kunne skabes platforme for møder på tværs af grupperne og sammenholdet i byen kunne styrkes. I Tårs er mulighederne for at etablere ikke-organiserede aktiviteter og tilfældige møder gode. Rundt om byen i gåafstand ligger flere mindre naturområder: Den fornævnte Bålhøj med Tårs Vandtårn, Damlysøen, Boller Sø, Anlægget, de kommende Højmarkssøer, gravhøje og den gamle landsby med gadekær, Nr. Tårs. Men potentialet i disse rekreative områder er ikke udviklet, i nogen grad er de ikke synlige og endelig er de ikke tænkt ind i en sammenhæng. Papirformat: A4 Gravhøj Højmarksøerne Nr. Tårs Anlægget Bålhøj Boller Sø Damly Søen 7

8 Igangværende initiativer Omdannelsen fra tidligere tiders centerby til en moderne og aktiv bosætningsby er i fuld gang i Tårs og der er en række initiativer, som områdefornyelsen skal spille sammen med og understøtte, så den samlede effekt gøres optimal. Tårs Vandtårn I mange år har det tidligere vandtårn i Tårs blot stået som et funktionstømt tårn på Bålhøj, et industrielt kulturminde, men en begyndende interesse for at bruge tårnet som vartegn og udsigtstårn og ikke mindst som nøglen til at åbne op for stedets og byens DNA, nemlig de rekreative og enestående landskabelige potentialer, der omgiver Tårs - fik inerti med Realdanias kampagne Stedet Tæller. Vandtårnsprojektet fik projektudviklingsmidler fra kampagnen i januar 2014 og med Hjørring Kommune som projektfacilitator blev der bl.a. afholdt udviklingsworkshops med elever fra Tårs Skole, som kom med spændende bud på, hvordan og til hvad tårnet kunne bruges. Senere, i foråret 2014, var tårnet så genstand for en borger-workshop, denne gang ved tårnet på Bålhøj, hvor der igen blev arbejdet med potentialer, organisering af brugere mm. Vandtårns-projektet blev i processen udvidet til også at omfatte Bålhøj omkring vandtårnet. Det er tanken, at selve tårnet skal kunne bruges til klatring, udsigtsplatform, læringsrum, mødested mulighederne er mange. Disse funktioner understøttes af den rekreative anvendelse af Bålhøj til mødested, leg, læringsrum mm. Projektet blev desværre ikke udtaget til gennemførelse af Realdania, men dets parter, Tårs Borgerforening, Tårs Vandværk, med Tårs Skole som interessent, har besluttet at arbejde videre med det og søge andre veje til finansiering og etablering. I områdefornyelsen indgår udvikling og indretning af såvel tårn som området, Bålhøj, omkring tårnet, som et af byens nye væsentlige mødesteder. Multihuset Tårshallen Den tidligere kommunale idrætshal i Tårs blev 1. juli 2014 overdraget til Foreningen Tårshallen. Foreningen - en selvejende institution, der tegnes af borgere og brugere fra Tårs - har i overdragelsesprocessen samarbejdet tæt sammen med Hjørring Kommune om udviklingsperspektivet for hallen, og ønsket er at omdanne hallen til et moderne aktivitetshus og samlingssted. En fortsat dialog med Foreningen Tårshallen vil kunne afklare, hvor og hvordan områdefornyelsen kan bidrage til at ønskerne om et tidssvarende samlingssted kan indfries. Som et led i processen med at give samlingsstedet Tårshallen mere tyngde og aktivitet er, som den første fusion, fodboldklubben flyttet fra sine hidtidige baner og klubhus vest for byen, ind til banerne og faciliteter i og ved Tårshallen. Højmarksøerne / Separatkloakering Hjørring Vandselskab er i gang med en separatkloakering af Tårs, og i den forbindelse skal der anlægges overløbs- og forsinkelsesbassiner på et areal umiddelbart nordvest for Tårs. Arealet, der er knap 9 ha stort, omfatter de tidligere kommunale fodboldbaner, samt et landbrugsareal, der lider under jævnlige oversvømmelse. På dette område ønsker Hjørring Vandselskab sammen med Tårs Borgerforening og Hjørring Kommune at udvikle et større rekreativt område med skov og søer, mountainbike, gå- og løbestier, små natur-oaser og udkigspunkter. Udviklingsarbejdet er allerede i gang, og der afsøges løbende muligheder for at udvide arealet og finde finansieringsmuligheder for de mest optimale løsninger. En af vejene at gå er skovrejsning, og da kommunen har forpligtet sig til at plante erstatningsskov på grund af rydning andetsteds i kommunen, er den indledende skovrejsning sikret. Højmarksøerne bliver en væsentlig del af det blå-grønne bånd omkring Tårs og med sine unikke tilbud har stedet potentiale til at tiltrække ikke bare lokale, men aktive motionister fra hele egnen. I planlægningen indgår f.eks. også at undersøge muligheden for at videreføre rekreative stier helt ind til Hjørring, så der skabes en alternativ forbindelse udenom landevejen. Etableringen af naturområdet Højmarksøerne, og dermed også separatkloakeringen, vil løbe parallelt med områdefornyelsen, som på sin side bidrager med indsatser til synliggørelse af og aktiviteter i såvel nye som eksisterende rekreative grønne og blå naturområder. Separatkloakeringen vil også kunne bidrage positivt til fornyelsen af Bredgade, da Vandselskabets tidsplan for opgravningen falder sammen med områdefornyelsens tiltag i Bredgade og sidegader. Udstykninger I seneste kommuneplan er der udlagt et 3 ha stort boligområde ved Vrejlev Klostervej i byens sydlige del. Området ligger på en kuperet sydskråning, med udsigt til smuk natur, tæt på skole og daginstitution, og ikke mindst kun fem minutters direkte vej til motorvej E39. Det er vurderingen, at dette område opfylder behovet for nye boliger i den indeværende planperiode. Udover dette nyudlæg er der tillige ledige arealer til erhverv nord for byen. 8

9 Projektforslag til Tårs Vandtårn Projektforslag til Højmarksøerne 9

10 Borgerinddragelse og partnerskaber Partnerskaber og samarbejder Der er etableret strategiske og aftalebaserede samarbejder om fælles mål indenfor områdefornyelsens indsatsområder: Højmarksøerne: Hjørring Kommune Hjørring Vandselskab Tårs Borgerforening Bålhøj og Vandtårn: Hjørring Kommune Tårs Borgerforening Tårs Vandværk Tårshallen: Hjørring Kommune Foreningen Tårshallen Og indenfor forskønnelsen af bymidten er ikke mindst et samarbejde med de forretningsdrivende i området, Hjørring Kommune og Hjørring Vandselskab essentielt for et godt resultat. Endelig vil der ske løbende kontakt og dialog med gruppen af borgerrepræsentanter - projektgruppen i hele områdefornyelsens periode. Dialog med borgerne Arbejdet med områdefornyelsesprogrammet og de parallelle projekter i byen har betydet en høj grad af borgerinddragelse, dialog med de berørte parter og i nogle sammenhænge også uforpligtende strategiske partnerskaber. Som nævnt har Hjørring Kommune både været i tæt dialog med borgergruppen bag Tårshallen og har faciliteret processen op til overdragelsen i sommeren Foreningen Tårshallen er nu ved at danne sig et overblik over udviklingsforløb, investeringer og finansieringsmuligheder, og i den forbindelse skal det også endeligt klarlægges hvor og hvorledes områdefornyelsen kan bidrage til den udvikling. Hjørring Kommune ønske at bidrage til aktiviteter og faciliteter, der kommer det store fællesskab til gode og understøtter synergier i brede anvendelsesmuligheder for Tårshallen. 10 Også i processen med Tårs Vandtårn har Hjørring Kommune sammen med Tårs skole, Tårs Borgerforening, naboer, borger og Tårs Vandværk været i tæt dialog om at udvikle stedets potentialer. Dette samarbejde var det naturlig at bygge videre på, da Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i foråret 2014 gav tilsagn om reservation af midler til områdefornyelse blev modtaget. Den 24. maj inviterede Hjørring Kommune derfor borgerne i Tårs til første workshop om områdefornyelsen og udviklingen af Tårs Vandtårn. Workshoppen havde to hovedtemaer, som borgerne skulle komme med input til: Ønsker og ideer til rekreative steder og områder rundt om byen de såkaldte blå og grønne potentialer og ligeså ønsker og ideer specifikt til Bålhøj og anvendelse af vandtårnet. Omkring 100 borgere mødte op til mødet og blev opdelt i to store grupper, der blev sendt på tur ud i byen. Den ene gruppe vandrede rundt om byens periferi og svarede undervejs ved stop på udvalgte grønne og blå pletter, på spørgsmål som Fungerer området som det er i dag?, Hvor er det godt at være i Tårs og Hvilke rekreative muligheder kunne I ønsker jer? Den anden gruppe borgere gik, efter at elever fra Tårs Skole havde vist deres forslag til aktiviteter i og omkring vandtårnet, direkte til Bålhøj, hvor man diskuterede fremtiden for højen og vandtårnet. Dagen endte med en fælles opsamling af de mange input og ønsker, hvorefter borgerforeningen havde grillpølser klar til alle de engagerede borgere.

11 enteringsmøde. I det forestående arbejde med områdefornyelsen ønsker Hjørring Kommune at have et tæt samarbejde med dem, hvis indtjening er afhængig af et velfungerende og indbydende fysisk miljø i hovedgaden. Mødet var positivt og der kom gode og konstruktive indspil fra forretningsindehaverne, der vil blive ført videre i arbejdet, ikke mindst fordi tre af mødedeltagerne indtrådte i borger-arbejdsgruppen. En af de store udfordringer for byen og ikke mindst for de forretningsdrivende vil blive, når Bredgade i en længere periode vil være opgravet i forbindelse med kloaksepareringen. Her vil en tæt dialog og kommunikation mellem kommune, forretninger, borgere og Hjørring Vandselskab være essentiel, og grundlaget for den dialog er nu etableret. I august inviterede Hjørring Kommune igen til borgermøde, denne gang om byens fysik, og spørgsmålet lød, hvor borgerne så udfordringer med bl.a. nedslidning og trafikal utryghed. Igen arbejde næsten 100 borgere, fordelt på otte grupper, i en fremtidsworkshop, hvor alle forslag til løsninger på de synlige problemer var tilladte. Særligt Bredgade og butikstorvet på Guldregnvej var genstand for debat. Ved denne workshop blev der nedsat en arbejdsgruppe på 18 borgere, der skal følge områdefornyelsen og være den umiddelbare sparringsgruppe for Hjørring Kommune. Ligeså i august inviterede Hjørring Kommune de forretningsdrivende langs Bredgade til et særskilt ori- Resultatet af borgerinddragelsen til dato Den proces, der har forløbet siden tilsagnet fra ministeriet i foråret, har afdækket nogle ønsker og behov blandt borgerne i Tårs, som på nogle områder ikke umiddelbart er de samme, som skitseret i reservationsansøgningen. Mest i øjnefaldende er ønsket om, at borgerne i Tårs også får mulighed for at mødes i nogle rammer, der ikke nødvendigvis signalerer idrætsaktiviteter. Den mulighed kunne man se opfyldt ved at udvikle Bålhøj og Vandtårn, der således kunne få karakter såvel af tidligere tiders udflugtssteder og et nutidigt aktivitetsområde, der ville tale til de mange. En anden væsentlig pointe af borgerinddragelsen er, at borgerne gerne ser færre, men mere gennemførte og konsekvente indsatser i forbindelse med områdefornyelsen. Selvom der i reservationsansøgningen lægges op til, at byens mange blå og grønne lommer bindes sammen i et rekreativt forløb, ønsker borgerne at nogle blot består som grønne oaser. Hvorledes disse ønsker er indarbejdet beskrives i det følgende afsnit om selve indsatserne. 11

12 Indsatserne De planlagte indsatser fordeler sig, som også beskrevet l reservationsansøgningen, stadig på tre overordnede felter: De fysiske rammer omkring Bredgade og midtbyen skal renoveres og forskønnes, byens grønne og rekreative potentialer skal synliggøres og udvikles, og endelig skal mødestederne - rammerne for fritidsaktiviteter og kulturlivet opdateres og fokuseres. De fysiske rammer, især omkring Bredgade, renoveres og forskønnes Tårs identitet udadtil er i høj grad Bredgade og omkringliggende gader og stier. Her sender de tomme vinduer og nedslidte bygninger et signal om stilstand, eller i værste fald, tilbagegang, og kommer således til at overskygge Tårs potentiale som bosætningsby. Det skal der med områdefornyelsen ændres på. Borgermøderne og mødet med de forretningsdrivende har givet et klart signal om, at byens hovedgade skal forskønnes og renoveres. Men der skal ske mere end det. Der skal være et særligt mål for indsatsen: livet skal tilbage i Bredgade. Mellem 4000 og 5000 biler passerer dagligt Tårs gennem Bredgade og disse mange biler skal ses som et potentiale. Ved at planlægge renoveringen og forskønnelsen således, at der indtænkes f.eks. let tilgængelige parkeringspladser i og omkring Bredgade, spændende kig til den bagvedliggende by, fortove med træer, inventar og plads til at udstille varer osv., skal de gennemkørendes nysgerrighed pirres og deres spontane stop gøres gnidningsfrit. Det skal gøres til en positiv oplevelse at bevæge sig i Bredgade. Det forventes, at indsatsen omkring Bredgade fordeles mellem Hjørring Kommune som procesfacilitator i en proces, hvor inddragelse af de lokale handelsdrivende er central, samt et kvalificeret konsulentfirma som formgiver på den fysiske forskønnelse. Byens grønne og rekreative potentialer skal synliggøres og udvikles Som tidligere nævnt er Tårs så heldig at have en række små og større søer og grønne områder i en kreds omkring byen. Disse rekreative lommer skal synliggøres og kædes sammen, så det bliver muligt at bevæge sig rundt om hele byen, fra grønt område til grønt område. 12

13 Mod øst ligger den lille sø Damly med et mindre, grønt og enkelt areal omkring. Stedet ligger op til den sydlige indfaldsvej til Tårs, og det var et ønske fra borgerne, at der blev tyndet lidt ud i træerne mod vejen, så områdets kvaliteter blev mere synlige, men derudover skulle Damlysøen have lov at være Damlysø. Fra dette område kan man gå af stier langs idrætsbaner og det gamle banedige for at komme til den lidt større Boller Sø. Her skal der etableres en lettilgængelig fiskeplatform ud over søbredden, hvor fra store og små kan hygge sig med lystfiskeri. Vi er nu i det sydvestlige hjørne af Tårs og kan herfra følge bygrænsen nordover, igennem byens nydelige anlæg og videre op til de planlagte Højmarksøer. Over de kommende år etablerer Hjørring Vandselskab og Hjørring Kommune her det rekreative fritidslandskab med skov, bakker og søer, og med ruter for mountainbikere, løbere og gående. Projektet er et strategisk partnerskab mellem vandselskab og kommune og områdefornyelsen bidrager med inventar til ophold og stier i området. Under borgerinddragelsesprocessen har der også været udtrykt ønske om at etablere en hunde-skov, hvor byens hundeejere kunne mødes og lade hundene lege. Et kommunalt område nord for byen, i umiddelbar nærhed af gravhøje, kunne være et oplagt sted og samtidig lægge sig fint ind i rækken af rekreative lommer rundt om byen. Øst her for ligger den gamle landsby, Nr. Tårs, der nu er en del af byen Tårs. Men her er det stadig muligt at fornemme den gamle landsbystruktur, der understreges af et gadekær. Bevæger man sig sydover herfra passerer man Bålhøj og vandtårn, der under områdefornyelsen skal udvikles som et af byens tre centrale mødesteder og aktivitets-rum. En sådan krans af blå og grønne perler omkring en by er en unik kvalitet, som skal udvikles og synliggøres. Under områdefornyelsen skal der derfor arbejdes for, at der de steder, hvor der mangler stier eller forbindelser, bliver lavet aftaler om brug eller etablering og at hele ruten synliggøres med skiltning. Mødestederne nye rammer for fritidsaktiviteter og kulturlivet Tårs mangler gode fysiske rammer til aktuelle og moderne fritidsaktiviteter og samvær. Attraktive samlings- og mødesteder, hvor borgerne kan mødes i både organiserede og uorganiserede fællesskaber. Og dette gælder såvel de ikke-organiserede unge, som mangler et mødested med mulighed for forskellige aktiviteter, som de voksne, der ikke umiddelbart føler en tilknytning det mere formaliserede idrætsliv. Blandt andet disse står i dag uden et egentlig mødesteder. For at imødekomme disse behov, og for at undgå, at den kritiske masse på de enkelte mødesteder bliver for lille til at have en samlende og aktivitetsskabende effekt, fokuseres der under områdefornyelsen på tre indsatsområder: Vandtårnet og Bålhøj som friluftssamlingssted, et aktivitetsbånd mellem skole, børnehave og hal, som det udendørs mødested, og endelig indretning af nye rum i Tårshallen til bredere aktiviteter. Bålhøj og Tårs Vandtårn søges allerede udviklet af et partnerskab bestående af Tårs Borgerforening og Tårs Vandværk. Her er fokus på selv vandtårnet, renovering og indretning af det. Tanken er, at de specielle rum skal kunne bruges af Tårs Skole til feltundervisning, til aktiviteter for unge, spændende rammer for anderledes møder osv. Fra plateauet på toppen kan udsigten over Tårs og det vendsysselske landskab nydes i dagtimerne og himmelrummet over byen når mørket sænker sig. Bålhøj, som vandtårnet ligger på, har gennem tiden været samlingssted for byen, f.eks. holdt man tidligere Sankt Hansfesten her. Men stedet er nu noget tilgroet og utilgængeligt, og der er derfor behov for, at der ryddes op i beplantningen. Under områdefornyelsen tænkes dette gjort samtidig med, at der anlægges en skovlegeplads omkring tårnet. Stedet bliver således det naturlige og ufriserede mødested. På og omkring tårnet skal der etableres klatremuligheder, både som klatregreb på 13

14 tårnet og som natur -klatreredskaber omkring det. Endelig bidrager områdefornyelsen til etableringen af mødelokalerne inde i vandtårnet, samt toilet og trappeanlæg. Det samlede anlægsbudget for tårnet er ca. 2.5 mio. kr., hvor områdefornyelsen bidrager med 1 mio. kr. og det resterende beløb tilvejebringes gennem fonde og private midler. Som et alternativ til dette naturlige er aktivitetsbåndet, et udendørs samlingssted på stien mellem skole og hal. Båndet binder institutionerne sammen og inviterer til umiddelbar leg og bevægelse, både den hurtige hoppetur på vej til fodbold efter skole og den længerevarende konkurrence om f.eks. at score flest point på den interaktive legeplads. Aktivitetsbåndet designes med det seneste udstyr indenfor legepladser og bliver således et unikt og attraktivt sted for især børnene i Tårs. Sidste nye samlende mødested i Tårs er den selvejende institution Tårs-hallen. Her etableret et samarbejde mellem Tårshallen og Hjørring Kommunen om at udbygge fællesarealer og -faciliteter for idrætslivet og særligt at skabe moderne rammer for de nuværende og kommende brugere af byens nye forsamlingssted. Målet er, at der etableres et socialt og kulturelt kraftcenter, som vil forøge de lokale tilbud, både i omfang og kvalitet. 14

15 Målsætning og målbare succeskriterier for indsatsen Hovedformålet med områdefornyelse er at tranformere Tårs fra den tidligere centerby til en nutidig bosætningsby med klar og attraktiv identitet. De enkelte indsatser og målene, der knytter sig dertil, er: Indsatsområde Målsætning Succeskriterium Borgerinddragelse Revitalisering af Bredgade mm. Det er målet, at borgerne og andre interessenter aktivt skal inddrages i udviklingsprocesserne. En inddragelse, der allerede er startet med udformningen af dette program. Gennem involveringen forankres områdefornyelsens tiltag, og vejen banes for aftaler om aktivt medborgerskab, hvor det af alle parter vurderes hensigtsmæssigt. Det er målet, at midtbyens gader og byrum, med Bredgade som hovedfokus, forskønnes og renoveres, så de fremstår revitaliserede og indbyder til brug og ophold. Trafikken afvikles sikkert og trygt i Bredgade og gadens profil og udlæg gør det muligt for biler at gøre stop uden at være til fare. Der skal arbejdes for at synliggøre områderne bag Bredgade. Succeskriteriet er, at borgere, foreninger og andre interessenter føler sig som aktive samarbejdsparter i gennemførelsen af områdefornyelsen, og at borgerne er engagerede og tager ejerskab for de nye tiltag i byen. Der er også indgået aftaler mellem borgere og kommune om drift og vedligehold af de nye anlæg. Bredgade har ændret karakter, og er nu en indbydende gade med træer, gadeinventar og let tilgængelige parkeringslommer. Flere huse langs gaden er renoverede, som følge af den øgede kvalitet i området. Forretningerne i Bredgade og på Guldregnvej oplever større opmærksomhed. Blå og grønne rekreative potentialer Søerne og de grønne arealer omkring dem, tilføres afhængig af sted, inventar som understøtter og opfordrer til ophold. De forskellige områder kan noget forskelligt og man oplever en variation i oplevelsen fra sted til sted. Stiforløbet rundt om byen skal være beskrevet og der er udarbejdet en plan for etableringen. Stiplanen gør det muligt at arbejde videre med etablering af stien, såfremt den ikke kan fuldføres indenfor områdefornyelsesperioden. Der indgås lodsejeraftaler, hvor det er nødvendigt. Stien har forskellig karakter afhængig af sted, men er som udgangspunkt en natursti. Stiforløbet skiltes og formidles. Søerne og de grønne arealer bliver brugt, såvel i dagtimerne som udflugtsmål for f.eks. daginstitutioner og skole, som i fritiden. Nogle søer er stilfærdige steder, mens andre, som f.eks. Højmarkssøerne tiltrækker ikke blot brugere fra Tårs, men fra opland og andre byer. Der er indgået aftaler om drift og vedligehold borgere, foreninger og kommune imellem. Den overvejende del af stien er etableret og skiltet. Hjørring Kommune har indgået aftaler med lodsejere og foreninger om fremtidig drift og vedligehold. Stiens eksistens er formidlet bredt, både lokalt og regionalt. Lokalt via info-standere langs stien, på hjemmesider og sociale medier. Regionalt i medierne som den gode historie om Tårs. fortsættes.. 15

16 Kulturelle og sociale mødesteder Beplantningen på Bålhøj udtyndes og giver plads til en aktivitetsplads med skovens egne legeredskaber, inkl. klatrevæg på vandtårnet. I samarbejde med Tårs Borgerforening og Tårs Vandværk etableres der møderum, toilet og trappearrangement i og på tårnet, og hele området udvikles til et attraktivt og identitetsskabende mødested. Anlægget er en succes, når der er etableret en aktivitetsplads og selve tårnet er taget i brug af byens borgere og foreninger, såvel til fysiske aktiviteter, som spændende og anderledes arrangementer. Succes er også, at Tårs Skole bruger tårnet og Bålhøj som læringsrum. Der er indgået aftaler om drift og vedligehold Borgerforeninger, Vandværk og andre brugere. På stien mellem skole og hal er det målet, at der anlægges et udendørs mødested - et aktivitetsbånd med bevægelseslandskab, som har en høj standard og gør området til noget unikt. Målet er at stedet bruges bredt til bevægelse og leg i trygge rammer, tæt på byens store institutioner. Aktivitetsbåndet er en succes, når det kvalitativt vurderes, at båndet tiltrækker flere personer til området og at de bruger båndet i kortere eller længere tid. Indsatsen er tillige en succes, hvis det kvalitativt kan vises, at flere er begyndt at bevæge sig og lege ude, end før båndet blev etableret. Byfornyelsesstrategi For de nye rammer om et tidssvarende mødested i Tårshallen er målet, at der etableres et socialt og kulturelt kraftcenter, som vil forøge de lokale tilbud, både i omfang og kvalitet. Der skal laves en strategi for oprydning af overflødige og nedslidte bygninger, samt for områdets fremtidige anvendelse. Der kan både anvendes renoveringer og nedrivninger som redskab. Indsatsen er en succes, når de nyetablerede lokaler tiltrækker flere end dem, som er på stedet for at udøve idræt. Det er tillige en succes, at Tårshallen bliver bredt kendt som et sted, hvor det er muligt at opleve eller afholde arrangementer i tidsvarende rammer. Succeskriterium er, at såvel borgere, investorer og myndighed kender til strategien ved områdefornyelsens afslutning. 16

17 Tidsplan Aktivitet Projektgruppemøder, løbende Politisk behandling, efter behov Borgerinddragelse og program Program og gennemførelse Udlæg Forskønnelse i og omkring Bredgade Proces, indragelse af interessenter Skitsering Projektering Anlæg, påbegyndes i Bredgade aht. Separatkloakering Anlæg, omkringliggende gader Rekreative Lommer Bålhøj, rydning samt skovlegeplads Boller Sø, lystfiskeplatform Højmarksøerne, projektering og anlæg af stier Damlysøen Sammenhæng stier, skiltning mm., proces og anlæg Kulturelle og sociale mødesteder Multihus Tårshallen, proces Skitsering og projektering Byggeperiode Vandtårn, proces Skitsering og projektering Byggeperiode Aktivitetsbånd, proces Skitsering og projektering Anlægsperiode Kulturarv Byfornyelsesstrategi Afslutning Første statusrapport Evaluering, Fysisk forskønnelse Evaluering, rekreative lommer Evaluering, mødesteder Evaluering af den samlede områdefornyelse Afslutning, regnskab 17

18 Budget Aktivitet I alt Kommune Stat Bemærkninger Borgerinddragelse og program Program og gennemførelse Udlæg Forskønnelse i og omkring Bredgade Bredgade Herunder honorar til konsulent Korsvej Tårs Møllevej Tårs Møllegade Paxvej Guldregnvej + sti til butikstorv Vinkelvej Flytning af kunst i byen Rekreative Lommer Bålhøj Boller Sø De tre Søer (Højmarksøerne) Damlysøen, Anlægget, Gadekæret m.fl Sammenhæng rekr. Lommer/stier, Skiltning mm Hovedparten af anlægsudgiften afholdes af Hjørring Vandselskab og Hjørring Kommunes skovrejsningprojekt. Kulturelle og sociale mødesteder Multihus Tårshallen Foreningen Tårshallen bidrager med midler parallelt med områdefornyelsen Vandtårn Udgiften geares med midler fra fonde og private Aktivitetsbånd Herunder honorar til konsulent Kulturarv Byfornyelsesstrategi I alt

19 18