Evaluering i kristendomskundskab

Transkript

1 Evaluering i kristendomskundskab IT-færdighedsniveau: Udarbejdet af: Rasmus H. K. Welling

2 Indhold Mål for modulet Hvorfor IT og hvorfor Jeopardylabs? Jeopardylabs og Fælles Mål Eksempler på konkret faglig viden i kristendomskundskab Hvad er Jeopardylabs? Hvordan man bruger programmet - grundlæggende Hvordan man bruger programmet - avanceret Praktisk anvendelse Overvejelser om regler og praktisk afvikling Praktiske fif / andre faglige muligheder Jeopardylabs i andre fag Konkrete metoder til indlæring og løbende evaluering af faglige begreber

3 Mål for modulet Gennem dette modul vil du lære at: Lave online quiz-spil med siden jeopardylabs.com. Redigere og gemme andres quizzer. Bruge Jeopardylabs til at evaluere indlæring af faglige begreber og konkret faglig viden i kristendomskundskab. Opstille mål for et undervisningsforløb og foretage evaluering af det med Jeopardylabs som støtte. Du vil desuden se eksempler på, hvordan du kan: Bruge Jeopardylabs i andre fag Foretage løbende evaluering som en integreret del af et undervisningsforløb Der er taget udgangspunkt i Fælles Mål og kristendomskundskab på mellemtrinnet, men der gives også idéer til, hvordan man kan arbejde videre med programmet i andre fag og i de ældre klasser. Bemærk at der for enkelthedens skyld er brugt ordet "Jeopardy" i hele modulet, selvom der er tale om en almindelig quiz uden jeopardy-regler.

4 Hvorfor IT og hvorfor jeopardy? Konkurrencemomentet er motiverende for langt de fleste elever - det er engagerende, at der er "noget på spil". Min erfaring er, at eleverne gerne vil spille en quiz 3-4 gange. At se spørgsmålene på en skærm i en form, der minder om Tv s quizzer, virker spændende for eleverne. Mere interessant og "sejt" end fx mundtlige spørgsmål eller brætspil. Hvis eleverne selv udarbejder quizzer, er de godt i gang med at foretage løbende evaluering af deres egen læring, stille spørgsmål og uddrage væsentlige områder af fagstoffet. På computer er det nemt at skrive og ikke mindst redigere spørgsmål, samt at få en indbydende brugerflade.

5 Jeopardylabs og Fælles Mål: I Fælles Mål for kristendomskundskab indgår følgende trinmål (6. klasse), hvor eleverne skal kunne: beskrive udvalgte grundbegreber i kristendommen beskrive udvalgte symboler og ritualers brug gengive centrale begivenheder i kristendommens historie gengive sammenhænge og modsætninger mellem Det Gamle og Nye Testamente Dette er reel faktaviden, hvor man let kan evaluere elevernes indlæring ved hjælp af spørgsmål, tests eller som her foreslået med Jeopardylabs.

6 I Fælles Mål nævnes det desuden, at eleverne skal kunne "udtrykke sig om almene tilværelsesspørgsmål med bevidst brug af faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler". For at eleverne bliver i stand til ovenstående, er det en forudsætning, at de netop har en faktaviden om de faglige begreber. Den faglige viden er med andre ord fundamentet for den personlige stillingtagen som Fælles Mål peger på! Slutmålene for 9. klasse bygger i stor udstrækning videre på trinmålene fra 6. klasse, blot med mere vægt lagt på elevernes egne holdning - dog stadig forankret og begrundet i en faktaviden. Dette modul hjælper dig med at evaluere netop på elevernes fakta viden med Jeopardylabs som et motiverende værktøj.

7 Eksempler på konkret faglig viden i kristendomskundskab Faglige begreber (fx synd, sjælen, ofring, frelse, treenighed osv.) Bibelske personer og deres historier (fx Adam og Eva, Abraham, Moses osv.) Bibelske fortællingers navne (Fx Syndefaldet, Babelstårnet, Stormen på søen) Symboler og ritualers betydning (fx hjertet, duen, dåben, konfirmation osv.) Grundbegreber i andre verdensreligioner (Fx De fem søjler, Mekka, profet, Toraen, Ka baen) Begivenheder/begreber fra kirkehistorien (Fx Reformationen, Jellingestenen, katolicisme osv.) Se desuden følgende quizeksempel: (Bemærk at der i eksemplet ikke er brugt de almindelige jeopardy-regler med at formulere svaret som et spørgsmål.)

8 Hvad er Jeopardylabs? Jeopardylabs er et gratis onlineprogram, der ikke kræver hverken installation eller de store ITmæssige forudsætninger. Programmet er ganske enkelt en quiz-skabelon, hvor man selv kan skrive kategorier, spørgsmål og svar. Der er også mulighed for at redigere i andres spil og gemme dem som sine egne. Ingen registrering er nødvendig kun et password til den enkelte quiz.

9 Hvordan man bruger programmet - grundlæggende Jeopardylabs er meget nemt at gå til, så hvis man er lidt erfaren IT-bruger kan man sagtens prøve sig frem selv på programmets hjemmeside: Ellers kan man følge denne enkle tastevejledning.. (klik på link, der åbnes i et nyt vindue) Jeopardylabs på youtube..og lave øvelserne i dette modul (side 9-10): (Bemærk at begge dele er lavet til e-læringsmodul i faget engelsk, så bliv ikke forvirret, når det pludselig handler om britiske verber i datid..) Der er under alle omstændigheder en god idé at sætte sig lidt ind i programmets muligheder, før man læser videre.

10 Hvordan man bruger programmet - avanceret Hvis du har afprøvet Jeopardylabs nu, kan du sagtens bruge programmet, og springe dette og de 2 næste dias over (frem til: praktisk anvendelse). Du kan også fortsætte her og se lidt på, hvordan du kan bruge og redigere andres quizzer: På jeopardylabs.com masser af quizzer på dansk som man kan bruge, lade sig inspirere af eller tilpasse til eget brug efter behov. En simpel søgning på ordet kristendom på dette link giver mange resultater:

11 Avanceret brug - fortsat Hvordan du retter en andens quiz Hvis du vil rette en god quiz, du finder, skal du først trykke på Edit.

12 Derefter skal du vælge et nyt password, bekræfte det og trykke Go. Du kan nu redigere quizzen. Hvis du vil give den et nyt navn, gør du det i feltet over kategorierne.

13 Praktisk anvendelse På de næste dias skitseres, hvordan man konkret kan bruge Jeopardylabs til evaluering af elevernes indlæring. Grundlæggende er det vigtig, at man opstiller mål for sin undervisning. Mål er en forudsætning for at man overhovedet kan evaluere senere. Lige så afgørende er det, at eleverne er bekendt med disse mål (eller som minimum dele af dem). Før et givent undervisningsforløb, hvor man ønsker at evaluere med Jeopardylabs, skal man således gøre sig klart, hvilke mål man har med forløbet og derefter udvælge hvilke af disse, der er konkret faglig viden. Dette kunne fx være, at man vil lære eleverne en række faglige begreber samt kendskab til enkelte bibelske fortællinger og deres personer.

14 Et eksempel: I en 4. klasse ønsker man at arbejde med emnet "Døden" med underemnet "Ofring". Man vil bl.a. arbejde med forskellige opfattelse af, hvad der sker efter døden, og hvad disse forestillinger har fået folk til gennem tiden. Dette belyses gennem tekster fra GT og tekster om kirkehistorie. Forløbet kunne fx have som mål, at eleverne skal have kendskab til: Begreber: Himmelen / Paradis Helvede Skærsild Afladshandel / afladsbreve Frelse / At blive frelst Sjælen Ofring / At ofre sig Personer og deres historie: Adam og Eva Kain og Abel Abraham og Isak

15 Disse mål præsenteres eleverne for, før man begynder forløbet, så eleverne er bevidste om, hvad de skal lære. Det er ligeledes vigtigt undervejs at fastholde fokus på målene dette sker til dels naturligt gennem den undervisning, man har planlagt til sin klasse. Det er dog også en god idé at udarbejde fælles definitioner/beskrivelser af begreberne/personerne, hvilket fx kan gøres med portfoliomapper, cooperative learning/holdarbejde eller klassesamtaler. Se de sidste dias om praktiske metoder til den løbende evaluering. Undervejs udarbejder man som lærer en quiz, der passer til begreberne/personerne, men ikke mindst til de definitioner og det sprog, som ens klasse har brugt undervejs! Som afslutning på forløbet prøver eleverne i hold på 2-4 quizzen efter behov. Både elever og lærere kan gennem quizzen tydelig se, hvor stort det faglige udbytte af undervisningen har været.

16 Overvejelser om regler og praktisk afvikling 2-4 spillere er bedst. Lad eleverne vælge spørgsmål og selv svare på skift et svar-hurtigst-kapløb fører til kaos! Opfordr eleverne til at være fair og large i deres godkendelse af svar det skal være sjovt! Mind eleverne på, at de selv skal huske at trykke på + og for at give point. Man kan få vist hele spillefeltet ved at trykke på F11 (fuldskærmsvisning). Dette kan slås fra ved at trykke F11 igen. Generelt gælder: Vælg det, der passer til din klasse! Her skal eleverne huske at give hinanden point Min erfaring er, at det er bedst at undgå jeopardys regler med spørgsmål som svar. Det forvirrer mere end det gavner og fjerner fokus fra det egentlige den faglige indlæring. Desuden fører det ofte til diskussioner om spørgsmål/svar er korrekt formuleret. Hvis eleverne er fortrolige med jeopardy-formen, kan man selvfølgelig sagtens bruge den, men ellers er almindelige quiz-regler at foretrække.

17 Praktiske fif / Andre faglige muligheder Det kan naturligvis være svært at dække alle spillets felter med fagbegreber fra ét forløb. Dette kan løses ved at tilføje almindelige spørgsmål til områder, der ikke er med i forløbets mål, men har været berørt undervejs. Alternativt kan man tilføje repetitionsspørgsmål fra årets tidligere emner eller simpelthen undlade at udfylde en kolonne eller række - den vil så ikke dukke op, når quizzen afvikles.

18 En mere ambitiøs måde at bruge programmet på, er at lade eleverne selv være mere aktive. Lad dem fx selv: Helt eller delvist have ansvaret for produktionen af en quiz gennem udarbejdelse fx definitioner, beskrivelser, spørgsmål og kategorier hvor meget er afhængigt af elevens faglige overskud og modenhed, hvilket gør det til en meget enkelt måde at differentiere på. Når eleverne selv stiller spørgsmålene øges deres faglig indblik markant. Tage lærerrollen ved at sætte sig ind i et mindre fagligt område, lave målsætninger, præsentere for resten af klassen og derefter evaluere gennem spillet. Ovenstående er naturligvis mere velegnet fra slutningen af mellemtrinnet/begyndelsen af overbygningen, men kan sagtens indføres i mindre omfang tidligere. Vælger man denne arbejdsform er man godt på vej til opfylde Fælles Mål for IT og Medier, der lægger op til, at eleverne skal være i stand til: identificering af målgruppe ud fra budskabet og formålet med produktionen samle tilgængelig viden

19 Hvis man ønsker et større samarbejde om klassens / den enkelte gruppes fælles definitioner/spørgsmål kan dette fx ske ved brug af wikier (se mere om brug af wikis her: Alle kan ligeledes deltage i redigeringen af en quiz, da der automatisk laves password til den enkelte quiz. Det er en god idé først at lade eleverne prøve Jeopardylabs som evaluering på et forløb, før de selv prøver at lave deres egen jeopardy. Det giver dem som regel en ekstra motivation for dem at kende endemålet med deres arbejde. På samme måde er de ofte meget ivrige for at forbedre sig i næste undervisningsforløb, hvis de ved, at Jeopardylabs er en fast evalueringsform.

20 Jeopardylabs i andre fag Jeopardylabs kan naturligvis bruges til enhver form for quiz eller test, som man ønsker at lave i stort set hele fagrækken. Det er en motiverende måde at træne eller evaluere fakta-viden på, fx: grammatik navne i det periodiske system årstal og personer i verdens-/kirke-/litteratur-/kunst-/musikhistorie landes hovedstæder dyrs kendetegn partiers ideologier og holdninger til forskellige emner kroppens muskler og kredsløb regler om køkkenhygiejne og metoder i hjemkundskab Eller med andre ord ethvert "lukket" spørgsmål, man ønsker at stille. Programmet egner sig derimod ikke til fortolkning/analyse eller personlig stillingtagen, men er som nævnt fremragende til at træne den viden, der er en forudsætning for disse. En anden oplagt mulighed er, at bruge Jeopardylabs i forbindelse med forståelseslæsning i dansk eller i den faglige læsning generelt. At besvare en online quiz til en læst tekst, virker på mange elever nok mere inspirerende end "læs-og-forstå" spørgsmål..

21 Konkrete metoder til indlæring og løbende evaluering af faglig viden På de følgende dias berøres kort, hvordan man undervejs i et forløb, kan arbejde med indlæring af faglige begreber, så evaluering og bevidstgørelse om egen læring bliver en integreret del af undervisningen. Cooperative Learning: Eleverne arbejder sammen i grupper på 4. De får udleveret et A3 opdelt som på billedet. De får et begreb (fx "Paradis") og skal individuelt skrive alt, hvad de ved om begrebet i deres eget felt (et af de 4 felter i "kanten".). De har ét minut, så stavning, læselighed osv. er absolut ligegyldigt - de skal bare selv kunne forklare det for de andre. Efter det første minut skal gruppen nu i fællesskab udfylde det midterste felt med en fælles definition. Det er vigtigt, at alle i gruppen er klar over, hvad der skrives, så derfor gives der her 5 minutter. Som afslutning vælger læreren tilfældigt en fra gruppen til kort at fremlægge for de øvrige. Det kan fx være den, der senest har haft fødselsdag, har det korteste navn, har flest søskende osv. - Blot er det vigtigt, at eleverne ikke ved hvem på forhånd.

22 Konkrete metoder til indlæring og løbende evaluering af faglig viden - fortsat Portfolio Udlever en mappe med ark med forløbets mål (faktaviden) som overskrifter. Lad hver enkelt elev nedfælde sine egne notater/sætninger/tegninger til, der viser netop hans/hendes forståelse af begrebet (eller mangel på samme). Efterfølgende hører klassen hinandens viden i mindre grupper eller klassesamtale. Definitionerne noteres af læreren. I løbet af de næste timer, skal eleverne have mulighed for at udbygge deres definition/viden, fx som afslutning på hver lektion. Eleverne kan således løbende og som afslutning på forløbet se, hvordan deres viden udbygges. Dette kan naturligvis også gøres elektronisk via fx tekstbehandling, intra eller wikis. Smartboard Har man adgang til smartboard, kan man gøre det samme som ovenstående bare fælles for hele klassen. Man kan gemme skærmbilledet fra gang til gang og således løbende udvide/præcisere sine definitioner. Har man ikke smartboard, kan man i stedet bruge en projektor kombineret med tekstbehandling eller præsentationsprogrammer. (Eller helt lavpraktisk - blankt planchepapir, overheadark eller flipovers..)

23 Forfatter: Rasmus H. K. Welling, 2011 Har du spørgsmål til modulet, kontakt: Alle billederne stammer fra: Wikipedia commons