Mental træthed. Udredning og håndtering. Oplæg af ergoterapeut Dorthe Andersen og ergoterapeut Karen Marie Uggerhøj Hjerneskadecenter Nordjylland

Transkript

1 Mental træthed Udredning og håndtering Oplæg af ergoterapeut Dorthe Andersen og ergoterapeut Karen Marie Uggerhøj Hjerneskadecenter Nordjylland

2 Vores baggrund for oplægget Lette til moderate kognitive følger efter hjerneskade hos voksne Det individuelle team, f.eks. 55 timer, der fordeles på de forskellige faggrupper efter behov / prioritering Intensivt tværfagligt holdforløb i 16 uger med udslusningsforløb 4x ugentligt Samarbejde med psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter, speciallærer, socialrådgiver

3 Træthed Fysisk træthed Opstår efter fysisk anstrengelse og hvile hjælper umiddelbart Psykisk træthed Ses bl.a. ved depressioner, trætheden er relativ konstant og hvile hjælper ikke nævneværdigt Mental træthed Opstår efter mental anstrengelse og hvile hjælper, men der er behov for en længere restitutionsperiode Nedsat arousal Nedsat vågenhedsniveau som følge af skader på hjernestammeniveau

4 Hvad kendetegner mental træthed Opstår uden varsel, typisk under mental aktivitet Opstår, når hjernen overstimuleres af for mange indtryk, Opstår når der stilles store krav til kognitive funktioner Udløses af langt mindre anstrengelse end man er vant til Opleves voldsom og med akut behov for hvile Varer ofte længere end normal træthed og forsvinder ikke altid efter en nats søvn eller et hvil

5 Typiske symptomer for mental træthed Koncentrations problem Lars Rönnbäck, GU Hjärntröttheten varierar Hjärntrötthet Snabb förlust av mental energi Lång återhämtning

6 - og følger heraf Lars Rönnbäck, GU Svårt att ta initiativ Ljud och/eller ljuskänslighet Sömnproblem Hjärntröttheten varierar Koncentrations/ uppmärksamhets problem Stresskänslighet Hjärntrötthet Snabb förlust av mental energi Lätt till gråt Lång återhämtning Tanketröghet M innesproblem Huvudvärk om man gjort för mycket Irritabilitet

7

8 Mental træthed Er det hyppigste rapporterede symptom efter hjerneskade Studier peger på at % af hjerneskaderamte oplever øget mental træthed Der ses ikke sammenhæng mellem skadens placering, størrelse og alder eller personens alder Efter ca. 3 mdr. begynder graden af den mentale træthed at være nogenlunde stabil og efter 1 år er ændringerne af trætheden begrænsede

9 Konsekvenser Kan være medvirkende årsag til at patienten ikke får det optimale udbytte af rehabiliteringen Er ofte meget indgribende i patienternes dagligdag Kan være hindrende for hel eller delvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet Nødvendighed af at ændre vaner, værdier og aktiviteter i dagligdagen Ændret deltagelse i sociale aktiviteter

10 Mental træthed over en dag Lars Rönbäck, GU

11 Mental energy Tilbage til arbejde og daglige aktiviteter High Good recovery after a brain injury. Lars Rönnbäck, GU Partially recovered the person has returned to work but is not able to manage. After a while, the person becomes totally exhausted if it has not been possible to adapt the work load to managable levels Low A slight recovery but the person is not able to return to work. Time (months to years)

12 Årsager til mental træthed

13 Årsager til mental træthed Seneste forskning peger på neuro-inflammation som følge af forstyrrelser i blod-hjernebarriere funktionen. Ved kognitive aktiviteter, der medfører træthed, viser MRscanning, at større områder i hjernen aktiveres hos mentalt trætte personer end hos raske, hvilket indikerer ændret hjerneaktivitet. Det kan tyde på, at hjernen arbejder ineffektivt og må kompensere og at der findes en ændret hjerneaktivitet. (

14 Astrocytterne forsyner nervecellerne med energi Lars Rönnbäck, Gu Glutamin Glutamat Glukos ATP Sänkt

15 Energien rækker ikke ved skade eller sygdom i nervesystemet Lars Rönnbäck, GU Glutamin Glutamat Glukos Sänkt ATP

16 NORMAL NERVCELLSSIGNALERING LARS RÖNNBÄCK, GU och vidare till D. som triggar C som triggar B A Aktiverad cell,

17 NERVCELLSSIGNALERING VID SKADA ELLER SJUKDOM I NERVSYSTEMET LARS RÖNBÄCK, GU men också till E sprouting och vidare till D. som triggar C som triggar B G spontanfyrar A Aktiverad cell

18 Få mere viden www. mf.gu.se

19 Kognitive dysfunktioner Uhensigtsmæssig håndtering af trætheden Søvnapnø Andre årsager til træthed Psykologiske faktorer, f.eks. depression, angst, bekymringer Livsstilsfaktorer, f.eks. søvnmangel, alkohol, manglende motion Fysiske faktorer, f.eks. fysiske funktionsnedsættelser, sensibilitetsforstyrrelser, nedsat balance, synsforstyrrelser, smerter Andre sygdomme Bivirkning af medicin

20 Udredning af mental træthed

21 Tværfaglighed og samtidighed - samme mål - samme tid - flere lag Personlighed Coping Skémata Værdier Livserfaring Adfærd Handling Kognitivt / fysisk

22 Selvvurdering af mental udtrætning, MFS

23 Normer for MFS

24 Mental fatigue scale (MFS)

25 Registrering af træthed i løbet af ugen

26 Aktivitet og træthed

27 Håndtering af trætheden

28 Behandling Mental træthed kan ikke trænes væk Der findes ikke effektfuld medicinsk behandling men der afprøves f.eks. Melatonin, Rithalin, Metylfenidat, OSU6162 Der ses effekt af Mindfullness over længere forløb Efter 1-1½ år består behandlingen af mental træthed af kompenserende strategier, tilpasning af omgivelser og aktiviteter Der kan ses mindre forbedringer i flere år efter, men primært i fht. øget livskvalitet

29 Restitueringsprocessen i forhold til akut erhvervet hjerneskade (bedring).

30 Maximal Maximal Kognitive Eksekutive Metakognitive Evner Foregribende indsigt Fuld accept Voksende accept Aktuel indsigt Intellektuel indsigt Ingen Personlig glæde Selvtillid mm. Minimal Minimal

31 Elisabeth Kûbler-Ross

32 Kompenserende strategier, f.eks. Balance mellem nærende og drænende aktiviteter Flere rutineprægede opgaver frem for mange nye opgaver Begrænsning af kognitivt krævende aktiviteter Begrænsning af aktiviteter generelt Kun en opgave ad gangen Undgå afbrydelser Udelukkelse af forstyrrende stimuli (auditive, visuelle) Systematiske, effektive hvil og pauser Velplanlagt og struktureret hverdag, forudsigelighed Brug af ugeskema, kalender, madplan, oversigt over opgaver, planer for opgaver Alarmer og påmindelser til pauser og igangsætning efter pauser Se i øvrigt Vad händer när hjärnen inte orker? (

33 Aktuelt og tidligere funktionsniveau

34 Kiksemodellen, kiksene er brugt ubevidst Håndbog for pårørende af Louise Brückner Wiwe

35 Nærende og drænende aktiviteter

36 Kiksene er brugt bevidst

37 Eksempel på ugeskema Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Formiddag Handle Arbejde 3 t Rengøre badeværelse Arbejde 3 t Arbejde 3 t Forberede mad Sove længe / slappe af Eftermiddag Hvil (1 ti) Hvil Hvil Hvil Hvil Hvil Hvil Vasketøj Hvil (30 min) Forberede aftensmad Støvsuge Hvil Forberede aftensmad Vaske gulv Hvil Forberede aftensmad Vasketøj Hvil Forberede aftensmad Forberede gæster Hvil Dække bord Hvil Færdiggøre maden Planlægge næste uge Lave madplan Hvil Aften Hvil Hvil Hvil Forældremø de Yoga Gæster Gå ud ind i mellem

38 Den gode pause Kan slappe af Undgå forstyrrende tanker Får evt. støtte til at igangsætte / slutte pausen i tide Undgår forstyrrende stimuli Trives med den valgte pauseform

39 Pausetyper Mini-pauser (korte afbræk af igangværende aktivitet) Toiletbesøg, hente noget, kortvarigt gøre noget andet Gå ud af lokalet og tage noget at drikke Blive i lokalet, lige koble fra og evt. kigge ud af vinduet Midi-pauser (aktiviteten forlades for en stund) Gå lidt udenfor, evt. gå en rask tur Skifte aktivitet Sætte/lægge sig et roligt sted uden at sove

40 Pausetyper fortsat Maxi-pauser (længerevarende afbrydelse af aktivitet, hvor der hviles mentalt) Sove Afspænding Kugle / kædedyner Musik Mindfullness Brainwave-entrainment Fysisk aktivitet

41 Relevant håndtering af træthed for XX (efter afprøvning af og evaluering af pausetyper) Træthedsmarkører: Pausetyper: Minipauser: Midipauser: Maxipauser: Signaler / påmindelser:

42 ACCEPT PRÆSTATION KONTROL Hvis jeg ikke gør andre tilpas, så er jeg ikke et ordentligt menneske. Kritik betyder personlig afstandstagen. Jeg kan ikke have det godt hvis jeg er alene. Jeg kan ikke være alene Jeg er ingenting, hvis ikke nogen holder af mig. Hvis andre ikke forstår mig, så har jeg det skidt. Problemskabende leveregler Succes betyder alt. Verden består af vindere og tabere. Hvis jeg ikke klarer det hele, er jeg en fiasko. Hvis jeg begår en fejl, er jeg en fiasko. Jeg skal være den bedste til at, jeg gør. Det værste af alt er ikke at slå til. Jeg er nødt til at være perfekt for at opnå kontrol. Enten har jeg fuld kontrol eller ingen kontrol. Jeg kan ikke holde ud ikke at have kontrol. Det er svært at indordne sig under andres regler. Jeg kan ikke bede om hjælp. Hvis jeg ikke bestemmer, så får jeg det ubehageligt.

43 Intervention overordnet Sammenhængen mellem funktionsniveau og vægtningen af adfærdsorienterede og kognitive komponenter i behandlingen Kognitive metoder Sprog Valg af interventionsform Tænkning Indre kontrol Bearbejdning af kognitive forvrængninger Vægtning af adfærdsorienterede og kognitive elementer i behandlingen Adfærdsorienterede metoder Ydre styring Miljøstrukturering Kognitiv træning Færdighedstræning Ressourcer/ højt begavelsesniveau Vanskeligheder kognitivt, følelsesmæssigt og adfærdsmæssigt

44 Barrierer i forbindelse med at den ramte kan arbejde med den mentale træthed Følelsesmæssige reaktioner Manglende viden Manglende indsigt Manglende kognitive evner Modstand mod forandring Omgivelsernes indretning Egne forventninger Forventninger/krav fra omgivelserne Roller, vaner M.v.

45 Søvnproblemer Undersøg adfærden inden den ramte går i seng i fht. aktivitet, indtagelse af mad og drikke, medicin, TV, PC, tanker / bekymringer Hvor og hvordan sover den ramte, er der varmt, støj, lys Søvn i løbet af dagen App: Sleep cycle Afprøvning af kugledyne eller kædedyne

46

47 Ønske om power points eller MFS Send mail til eller