Bilag Notat. Hillerød Kommune HELHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG CENTRET. Overfladevand. 07. maj 2007 Bjarne Persson

Transkript

1 Bilag 01-4 Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Hillerød Kommune HELHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG CENTRET Telefon Fax niras@niras.dk CVR-nr Tilsluttet F.R.I Overfladevand 07. maj 2007 Bjarne Persson 1. Indledning Som grundlag for helhedsplanen for Sportskilen skal der udarbejdes en oversigt over de nuværende naturinteresser, afvandingsmæssige forhold, tilstand i vandløb og tilknyttede vådområder, samt foreløbig skitseres forslag til helhedsplanens indhold. 2. Nuværende forhold Bebyggelsen i sportskilen er primært knyttet til den nordlige del, hvor der er sportshaller og tennisbaner, og den østlige del omkring Godthåbsvej, hvor der er fritidklubber, brevdueklub, kolonihaver og forsinkelsesbassiner. I den centrale nordlige del er desuden et stort område benyttet til boldbaner. Naturområderne på den resterende del af Sportskilen udgøres derfor af et større sammenhængende område i den sydlige og vestlige del, samt mindre områder, der kiler sig ind i den nordlige og østlige del langs jernbanen(figur 1) og langs boldbanerne. Området afvandes af Pøle Å, der er beliggende langs den vestlige grænse og tilløbene Holmene og Jagtvejen, der begge løber på tværs af området fra øst mod vest, samt det nord-syd løbende lille tilløb Pedersborggrøften. Sportskilen er oprindeligt et stort moseområde, der for mere end hundrede år siden er blevet drænet ved udgrøftning (figur 2). Mosen har i en periode tjent som losseplads. Som følge af denne anvendelse og efterfølgende jorddækning og terrænregulering har de centrale dele af mosen ændret karakter. Den består i dag af et forhøjet landskab i det førhen ellers flade moseområde. I den nordlige centrale del er der på det forhøjede område anlagt boldbaner, mens den sydlige del er

2 2 udformet som en bakke eller knold i landskabet og er udlagt som et naturareal og til benyttelse som Adventure Park. Dele af det opfyldte område benyttes til andre formål, herunder kolonihaveområde og en mindre oplags og materialeplads for Hillerød Kommune. Planområde Målsatte vandløb C målsat Øvrige vandløb Naturområder 3-registreret mose Sø Skov Krat (skønnet udstrækning) Pøle Å Jagtvej Pedersborggrøften Holmene Pøle Å meter Figur 1. Naturområder indenfor og grænsende op til planområdet. Mose- og skovområderne er derfor primært beliggende i de ydre dele af Sportskilen, som ikke er blevet opfyldt og terrænreguleret, langs vandløbet Holmene, der løber på tværs af området og et område øst og nord for boldbanerne, der helt eller delvist har undgået opfyldning.

3 3 Den overvejende del af skovområderne udgøres af fugtig skov eller egentlig skovsump. De dominerende træarter er gråpil, rødel og birk, mens der i højere beliggende og tørre områder er indslag af andre arter som eg, tjørn, hyld, fuglekirsebær og mirabel m.m. Endvidere er der en massiv forekomst af kæmpe bjørneklo i alle lysninger og langs med vandløbene meter Figur 2. Planområdet angivet med stiplet afgrænsning på målebordsblad fremstillet i perioden fra Copyright: KMS. De højere beliggende og åbne områder er nogle steder domineret af græsser, især på de højest og tørreste dele af bakken syd for vandløbet Holmene. Men en stor del af de åbne områder er imidlertid ligeledes domineret af en massiv forekomst af kæmpe bjørneklo. De enkelte naturelementer beskrives i det følgende kort med tekst og fotos.

4 4 I Naturbeskyttelseslovens terminologi registreres egentlig skovsump som mose, der er en fælles betegnelse for en række naturtyper, der har et højt grundvandsspejl. Moser er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3, der beskytter områderne mod indgreb, der kan forårsage ændringer i naturtypens tilstand. De to 3-registrerede moseområder indenfor planområdet (figur1) er sådanne skovsumpe og er derfor samtidig en del af det registrerede skovareal. Da dele af de øvrige skovområder også udgøres af lignende fugtig skov og egentlig skovsump, beskrives moseog skovområder i et samlet afsnit. 2.1 Mose- og skovområder Begge de 3-registrerede moser har en udstrækning, der overskrider planområdet. Den nordvestligt 3-registrerede mose består i mindre grad af rørsump og for den resterende del af pilesump (gråpil) med forekomst af enkelte større rødel og birk (figur 3). Endvidere forekommer i udkanten af mosen, ligesom på en stor del af naturarealerne i sportskilen i øvrigt, tætte bestande med kæmpe bjørneklo. Den nordøstlige 3-registrerede mose er altovervejende tilgroet med gråpil, der stedvis udgør et meget tæt 2-3 m højt krat. Langs dyre- og menneskeskabte stier og lysninger, samt langs med vandløbet Jagtvejen, der løber igennem mosen, er der tætte bestande af kæmpe bjørneklo (figur 4). Figur 3. Nordvestlige moseområde set mod nord fra position langs med Pøle Å syd for mosen (foto fra 13. april 2007).

5 5 Topografien i mosen er antageligvis skabt ved tørvegravning, og består af regelmæssige rektangulære vanddækkede tørvegrave med mellemliggende tørvebænke. Figur 4. Nordøstlige mose langs vandløbet Jagtvejen. Mosen er en pilesump med en stedvis tæt bevoksning af gråpil. I lysninger og langs vandløbet Jagtvejen er der tætte bestande af kæmpe bjørneklo, der på billedet kan iagttages med såvel forrige års visne stængler og frøstande som nye blade på dette års opvækst (nederst til venstre. Foto fra 13. april 2007). Der er et sammenhængende skovområde på begge sider af Pøle i den vestlige udkant af planområdet. Skovområdet fortsætter sin udstrækning mod øst på begge sider langs den sydlige plangrænse. Uden for planområdet er denne skov sammenhængende med Salpetermosen i vest og moseområdet syd for planområdet. Den del af skoven der er beliggende indenfor planområdet består overvejende af pilesump (gråpil) med indslag af rødel og birk. Der er langs Pøle Å en del bemærkelsesværdigt store og gamle eksemplarer af rødel (figur 5). Disse står hovedsaligt på den vold, der sandsynligvis er skabt af opgravet og oprenset materiale fra Pøle Å gennem mere end hundrede år. Udretningen af Pøle Å fremgår allerede af målebordsblade fremstillet i perioden fra (figur 2). Der er herved kabt en topografi med et fugtigt lavbundsareal på den ene side af volden (figur 5 og 6) og Pøle Å på den anden side.

6 6 Figur 5. Bemærkelsesværdige store og gamle eksemplarer af rødel langs Pøle Å (foto 19. februar 2007). Store dele af skoven langs Pøle Å indenfor planområdet har karakter af skovsump og kan i naturbeskyttelseslovens terminologi karakteriseres som mose. Skovsumpen er antageligvis beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3, selvom den ikke officielt er registreret. Mosekarakteristikken på begge sider af Pøle Å fremgår da også af ældre målebordsblade (figur 2). Salpetermosen vest for Sportskilen rummer såvel skovsump som mere åbne moseområder, herunder fattigkær der er en næringsfattig åben mosetype, der udvikles ved tilgroning af åbne vandflader med tørvemosser. Den kødædende plante rundbladet soldug og spidssnudet frø, som er beskyttet af Habitatsdirektivet /ref. 1/, forekommer i mosen. Området må karakteriseres som særdeles værdifuldt grundet naturtypens sjældenhed. Området er sårbart overfor påvirkning med næringsstoffer. Skovområdet på begge sider af vandløbet Holmene i den centrale del af Sportskilen består af både tæt pilekrat (gråpil) og mere åben skov med større træer, hovedsagligt rødel, men også eg og andre arter. Skoven har enkelte steder urskovspræg med ældre væltende og døde træer (figur 7).

7 7 Figur 6. Forskellige vådbundsområder i skovsump langs Pøle Å (19. februar 2007). Figur 7. Urskovsagtigt parti fra skov langs vandløbet Holmene med ældre væltende og døende Rødel, men også igen massiv vækst af kæmpe bjørneklo (29. april 2007). Skovområdet øst for boldbanerne består i hovedsagen af gråpil med indslag af andre træarter, herunder rødel og birk. På højere beliggende og tørre områder vokser mirabel og tjørn. Kratskoven nord for

8 8 boldbanerne binder skoven sammen med moseog skovområdet i den nordvestlige del af sportskilen (figur 1). Et mindre skovområde og kratskov er beliggende øst for kolonihaveområdet langs med jernbanen. Skoven er blandet og består af gråpil, rødel, birk, hyld, tjørn, mirabel m.m. 2.2 Åbne naturområder. Det største sammenhængende åbne naturområde udgøres af den kunstig anlagte bakke syd for vandløbet Holmene. På trods af Figur 8. Udsigter fra Bakken, øverst mod nord over Sportskilen og Hillerød by og skov ved Pøle Å og salpetermosen. Bemærk de visne stængler og frøstande af kæmpe bjørneklo på skrænten (foto 29. april 2007).

9 9 landskabets manglende autenticitet udgør denne knold et interessant element og et fantastisk flot udsigtspunkt. Områdets værdi som naturelement er imidlertid skæmmet af en massiv forekomst af kæmpe bjørneklo (figur 8). 2.3 Vandløb og søer Sportskilen og Salpetermosen afvandes af Pøle Å langs planområdets vestlige grænse. Pøle Å har som nævnt fået sit udrettede og regulerede forløb for mere end hundrede år siden, idet det nuværende forløb allerede fremgår af målebordsblade fra perioden (figur 2). Der er allerede på dette tidspunkt etableret et effektivt afvandingssystem bestående af den syd-nord orienterede Pøle Å, med en række øst-vest orienterede tilløb i form af afvandingsgrøfter. De eksisterende tilløb Holmene i den sydlige del, samt Jagtvejen og Pedersborggrøften i den nordlige del af Sportskilen fremgår også af målebordsbladet i figur 2 ved jævnføring med de nuværende forhold i kortet i figur 1. Vandløbene er målsatte i regionplan 2005 /ref. 2/ og senest basisanalysen /ref. 3/, som er er udført i forbindelse med implementering af Vandrammedirektivet og Miljømålsloven. Holmene, Jagtvejen og Pøle Å fra tilløbet af Holmene er her målsat til en lempet målsætning (C målsat). Den øvre del af Pøle Å er ikke målsat Regionplan 2005, men er i vandrammedirektivets basisanalyse blevet C-målsat. Der er senest foretaget undersøgelser af smådyrsfaunaen og klassificering efter Dansk Vandløbs Faunaindeks (DVFI) for stationer i Holmene og Pøle Å opstrøms tilløbet fra Holmene i 2006 /ref. 5/. Klassificeringen resulterede i faunaklasse 3 for begge stationer, svarende til ret stærkt forurenet. Målsætningen med henblik på faunaklassificeringen er faunaklasse er 4 (svarende til en overgangsform imellem ret stærkt forurenet og ret svagt forurenet ) /ref. 2/. Den dårlige klassificering skyldes formentlig en kombination af flere faktorer, hvoraf især de dårlige fysiske forhold i kombination med tilledning af spildevand fra fælleskloakerede overløb og overfladevand fra befæstede arealer er de væsentligste. Udsivende perkolat fra den tidligere losseplads kan have også have en negativ påvirkning. Endvidere er kolonihavekvarteret en potentiel kilde til spildevandspåvirkning, der bør undersøges. Vandrammedirektivets risikoanalyse påpeger at målsætningerne sandsynligvis ikke kan nås under de nuværende forhold inden udgangen af 2015 /ref. 3/ og forpligter dermed Hillerød Kommune til at foretage ændringer, der sikrer at målsætningerne kan opfyldes. Disse ændringer skal senest være formuleret i en handlingsplan, der

10 10 skal forelægge ved udgangen af 2010 og gennemføres inden udgangen af Pøle å er på strækningen fra sit udspring og indtil udmundingen af tilløbet fra Pedersborggrøften i følge registreringer på Danmarks Arealinfomationssystem beskyttet efter Naturbeskyttelsseslovens 3. Endvidere er Pedersborggrøften ligeledes beskyttet. Dette er imidlertid ikke helt i overensstemmelse med oplysninger i det fælles vandløbsregulativ for tilløbene til Pøle Å /ref. 6/. Det er her oplyst at Holmene som det eneste af tilløbene er omfattet af Naturbeskyttelseslovens 3. Det er i samme regulativ oplyst, at ingen af tilløbene til Pøle er målsat. Det skyldes antageligt, at regulativet er udarbejdet før den seneste regionplan og basisanalyse, og er, jævnfør ovenstående redegørelse for målsætninger efter regionplan 2005 og vandrammedirektivets basisanalyse, ikke længere gældende på dette punkt /ref.3/. De enkelte vandløb beskrives kort i det følgende Holmene Vandløbet har sit udspring i en mindre sø på østsiden af Jernbanen. Dets samlede topografiske opland kan på basis af højdekurver i TOP10DK (usikkert grundlag) opgøres til ca. 50 ha. Figur 9. Karakteristisk strækning af vandløbet Holmene med regelmæssige sider bund og manglende fysisk variation. Igen kæmpe bjørneklo i overflod.

11 11 Bundbredden er på ca. 0,5 m. Vandløbet har indenfor Sportskilen en længde på ca. 534 m. Det gennemsnitlige fald på strækningen kan på basis af vandløbsregulativet /ref. 6/ opgøres til ca. 3,4. Holmene har et udrettet forløb og ensartet profil, med regelmæssig bund og sider. I forhold til bundbredden og de stejle sider med anlæg på 1 er det beliggende relativt dybt under terræn (figur 9). Vandløbet modtager spildevand fra fælleskloakeret opland ved overløb af forsinkelsesbassinet beliggende indenfor sportskilen langs Godthåbsvej. Der fandt ifølge oplysninger fra Hillerød Kommunes Spildevandsafdeling ikke overløb sted i 2005, men i 2006 var der overløb af i alt m 3 opblandet regnvand og spildevand (Per Sulsbrück, Hillerød Kommune). Det bør undersøges om vandløbet modtager spildevand fra kolonihavekvarteret Jagtvejen Vandløbet har sit udspring i boligkvarteret Teglgårdlund øst for jernbanen. Det topografiske opland kan på et usikkert grundlang (TOP 10DK) opgøres til ca. 29 ha. Strækningen vest for jernbanen, hvilket i store træk er sammenfaldende med den strækning der er beliggende indenfor Sportskilen, har en længde på ca. 440 m. Jagtvejen har i forhold til Holmene et lidt mere varieret forløb, men er dog stadig stærkt præget af regulering. Vandløbet modtager undertiden spildevand fra overløb af forsinkelsesbassinet ved Godthåbsvej, der aflaster hele Østbyen. Der blev i 2005 og 2006 udledt henholdsvis m 3 og m 3 sildevand fra det fælleskloakerede opland. Der foreligger ikke målinger af vandløbskvaliteten. Vandløbet vurderes dog at være uden nævneværdig biologiske værdi Pedersborggrøften Pedersborggrøften har sit udspring ved Frederiksborghallerne. Det udgør en strækning på i alt ca. 140 m fra udspring til udløb i Pøle Å. Det afvander den nordvestlige mose og har et opland på knap 20 ha. Vandløbet har et udrettet kanaliseret forløb med forholdsvis lille fald Pøle Å Pøle Å er som allerede omtalt stærkt reguleret og har et lige regelret forløb med to 90-graders sving fra sit begyndelsespunkt i Sportskilens sydvestlige grænse til det løber ud under Milnersvej i nord (figur 1). I alt en strækning på ca m.

12 12 Vandløbet har en regulativmæssig bundbredde på strækningen på 1,20 1,40 m. Det skønnes dog at det flere steder er væsentlige bredere, især på strækningen langs Sportskilens vestlige grænse (figur 10). Det gennemsnitlige fald på strækningen på 0,6. Pøle Å har ud over ovennævnte tilløb en række tilløb fra Salpetermosens vestligt og sydligt beliggende moseområder. Det største tilløb er ud over de ovennævnte Hestehavegrøften, der udmunder i Pøle Ås begyndelsespunkt (station 0). Figur 10. Pøle Å i sit regulerede og kanaliserede forløb Vandløbet har ved sit begyndelsespunkt et topografisk opland på ca. 113 ha. og ved udløb under Milnersvej ca. 278 ha. En del af Overdrevsvejens vejafvanding ledes til Pøle Å via drænledninger og grøfter. Der udledes vejvand til Pøle Ås øvre strækning fra et reduceret vejareal på ca. 2,4 ha, svarende til en afledning på ca. 350 l/s ved en regnintensitet på 140 l/s/ha. Vejvandet aflastes til Pøle Å via olieudskiller og sandfang, men uden hydraulisk forsinkelse. Der er på trods af beskygning fra høje træer langs vandløbet en sparsom vegetation i vandløbet af vandstjerne, brøndkarse og vandrøllikke. Den biologiske tilstand er som nævnt ovenfor i øvrigt dårlig og opfylder ikke målsætningen. Kombinationen af udledninger af vejvand, spildevand via tilløbene Holmene og jagtvejen og de ringe faldforhold og fysiske variation i

13 13 vandløbet må vurderes at være hovedårsagen til den manglende opfyldelse af målsætningerne Sø ved kolonihave og sparebassin Søen er beskyttet af Naturbeskyttelseslovens 3, der beskytter alle søer større end 100 m 2. Søen er under kraftig tilgroning af tagrør og dunhammer og dækket af rørsump på mere end 50 % af vandfladen. Søen er under udvikling til moseog skovsump (figur 11). Figur 11. Kig ud over sø ved sparebassin og kolonihavekvarter. Søen er under udvikling til moseog skovsump. Den kraftige udvikling af rørsumpen er vidne om at søen er næringsrig og muligvis på et tidspunkt kan have været påvirket af spildevand eller perkolat fra den tidligere losseplads. 3. Forslag til genopretning og restaureringer. Der arbejdes videre med følgende naturgeopretnings- og restaurerings elementer (se også figur 12) Åbne ubenyttede naturarealer, lysninger langs stier og vandløb i moseog skovområder. Stedvis udtynding af pilekrat og pilesump Etablering af adgangsforhold og stisystem

14 14 Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo ved hegning og græsning med får Udgravning af bred ådal og slyngning af vandløb Pøle Å Jagtvej Etablering af sø Indsnævring og slyngning af vandløb Etablering af vådområde Holmene Indsnævring og slyngning af vandløb Hævning af vandløbsbund Arresø Kanal Pøle Å Etableringaf moseog vådområde meter Figur 12. Naturgenopretning og restaurering af natur og vandløb i Sportskilen. Vandløb - Holmene Hævning af bunden og etablering af slynget og naturligt forløb med fysisk variation. Undersøgelse af afledningsforhold for spildevand fra kolonihavekvarteret. Etablering af overløb således at pulser af overløbsvand fra forsinkelsesbassin ved overløbshændelser fordeles ud over et etableret vådbundsområde langs vandløbet og derved aflaster den nedstrøms strækning af Holmene og Pøle å hydraulisk og

15 15 medvirker til en reduktion forureningsstoffer (det angivne område på figur 12 er kun tentativt). Hygiejneforhold og lovgivning skal undersøges og indarbejdes i forslag. Vandløb Pøle Å Hævning af vandspejl omkring Pøle Åens begyndelsespunkt og etablering af moseområde, der kan fungere som hydraulisk buffer for pulser af vejvand og medvirke til reduktion af forureningsstoffer. Indsnævring af vandløb tilpasset nyt afstrømningsregime og slyngning af vandløb på begge sider af eksisterende vold langs Sportskilens vestlige grænse. Udgravning af bred ådal og genslyngning indenfor denne langs allé og vej ind i Sportskilen (figur 13). Ådalen vil betyde at vandløbet kan tilføres fysisk variation og større æstetisk værdi. Den vil samtidig kunne fungere som magasin til hydraulisk forsinkelse i situationer med meget intensiv regn, og dermed medvirke til at forhindre oversvømmelse af Milnersvej. Etablering af sø Syd for Frederiksborg Hallerne og starten af Pedersborggrøften Der etableres en sø på friarealet omkring Pedersborggrøftens udspring (figur 12). Søen vil fungerer både som både som et rekreativt og forskønnende element i bebyggelsen og samtidig fungere som sparebassin for tag og vejvand.

16 16 Figur 13. Strækning af Pøle Å hvor der forslås udgravet en bred ådal med et slynget forløb af vandløbet i bunden. Sø ved sparebassin og kolonihavekvarter. 4. Referencer Det bør overvejes at gennemføre end oprensning af en del af rørsumpen således at der bliver indkig til større frie vandflader fra Godthåbsvej. /ref. 1/ /ref. 2/ /ref. 3/ Naturindholdet i det åbne land i undersøgelsesområdet for Pilotprojekt Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Om_pilotprojektet/Naturindhold_aabne_land_sk.pdf Regionplan 2005 for hovedstadsregionen. Hovedstadens udviklingsråd, december Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR, /ref. 4/ Første basisanalyse. Vanddistrikt HUR, /ref. 5/ Biologisk Vandløbskvalitet Kort. Frederiksborg Amt 2006.

17 17 /ref. 6/ Regulativ for Holmene, Pedersborggrøften, Jagtvej, Slotsmøllegrøften, Hestehavegrøften (strækning mod Pøle Å). Hillerød Kommune. November 2002.