Letbane i Odense. Odense Letbane

Transkript

1 Letbane i Odense

2 Indledning Odense Byråd står over for etablering af første etape af. Odenses strategiske plan er formuleret som Fra stor dansk by til dansk storby - vækst og innovation, livskvalitet, bæredygtighed. Indsatserne sker gennem en række strategiske samarbejder og projekter, hvor letbanen skal binde byen sammen og understøtte udviklingen. På baggrund af en grundig forundersøgelse i udpegede byrådet den 16. februar 2011 første etape af letbanen. Letbanens første etape er fastsat som strækningen fra Tarup over Bolbro til midtbyen og Odense Banegård Center og herfra videre til et udviklingsområde med blandt andet Syddansk Universitet (SDU), Nyt Universitetshospital (Nyt OUH) og videre til Hjallese Station på Svendborgbanen. Samtidig med Odense Byråds udpegning af første etape af letbanen igangsatte byrådet arbejdet med første fase, som omfatter: Gennemførelse af en VVM undersøgelse (vurdering af virkninger på miljøet) Udarbejdelse af en sammenhængende strategi for byfortætning og omdannelse i letbanekorridoren Forberedelse af udbud, oplæg til plangrundlag mv. Den aktuelle fase - VVM fasen - gennemføres af Odense Kommune i samarbejde med Transportministeriet i de kommende to år. Når der foreligger en godkendt VVM redegørelse, planlægges letbanens første etape etableret i et fælles kommunalt/statsligt anlægsselskab. Vigtige succeskriterier for etablering af letbanen er: At letbanen indlejres som et element i en samlet bystrategi, hvor byfortætning, bosætning og vækst er væsentlige parametre At letbanen som byudviklingsværktøj medvirker til at sammenbinde og udvikle blandede byfunktioner At letbanen medvirker til at styrke identitet og attraktivitet i byrummene At der skabes bæredygtig mobilitet i samspil med andre trafikanter i et lokalt, regionalt og nationalt perspektiv At borgernes medejerskab sikres gennem bruger- og borgerinddragelse At projektet styrkes gennem udveksling med interessenter og andre byer Du er altid velkommen til at kontakte os, kontaktpersoner for er: Jette Schmalfeldt Projekt medarbejder Mobil: mail: [email protected] Carsten Henriksen Specialkonsulent Telefon: Mobil: mail: [email protected]

3 Odense letbane binder byen sammen bykerne udviklingsområde Odense er i en rivende udvikling, og letbanen er et centralt element i infrastrukturen i fremtidens Odense. Letbanen skal effektivt og bæredygtigt binde centrale dele af byen sammen og skal både styrke bylivet og erhvervsudviklingen i Odense. Odense Byråd har vedtaget en linjeføring, hvor letbanen betjener de vigtigste mål i byen som Odense Banegård Center og midtbyen - med handel, hoteller og konferencefaciliteter, musikhus og teater - og betjener Nyt OUH, Syddansk Universitet, Rosengårdscentret, Forsker- og Videnpark, Odense Idrætspark, Odense Zoo og Tarup Center. Letbanen vil blive rygraden i kollektiv trafik i høj kvalitet. Letbanen er en del af en samlet strategi for byomdannelsen i Odense. Den er vigtig i forhold til at få sammenknyttet forskellige bydele og i bestræbelserne på at få nye kvaliteter i bymidten og i bydelene. Ved etablering af en letbane skal den understøtte følgende mål: Ny forbindelse De to store fokusområder er bykernen og udviklingsområdet i sydøst med Forskerparken, SDU og Nyt OUH. For at styrke synergieffekten skal der derfor skabes en god forbindelse mellem disse. Skabe en mere bæredygtig by og understøtte mere liv i bymidten. 24 Juul Frost Arkitekter Knytte videnområdet ved universitetet sammen med bymidten og gøre Odense synlig som videnby. Knytte bymidten og de omkringliggende boligområder og bydele bedre sammen og skabe grundlag for fortætning, byomdannelse og nye kvaliteter omkring letbanens standsningssteder. Skabe en attraktiv sammenhæng mellem tog, regionale og lokale busser og letbane, så flere rejser fra bolig til arbejde eller uddannelse kan ske med kollektiv trafik af høj kvalitet. Udnytte at Odense og København kommer tættere på hinanden i 2020, hvor rejsetiden i tog bliver en time mellem de to store byer. Holde fokus på de sunde transportformer gang, cykling og kollektiv trafik og give bilisterne alternative tilbud. Odense s Cykelbyen og Oplandet for d cykelparkering aktionsradius Østre Stationsvej ved Odense Banegård Center.

4 Hvad er en letbane En letbane er en moderne udgave af sporvognen. Den tilbyder god komfort og korte rejsetider, men frem for alt er letbanen et bæredygtigt transportmiddel og et attraktivt alternativ til bil og bus. En letbane kører på skinner som et tog, men er lettere. Vognene er m lange og får strøm fra ledninger i luften. Letbanen kan køre blandet med den øvrige trafik, men de store fordele i forhold til hastighed og komfort får man, når den kører i sit eget sporareal. I en række byer i Europa har letbaner fået stor succes. Letbanevogne ligner slanke busser, og letbaner er frem for alt mere komfortable og miljøvenlige end busser. Desuden kan de anlægges mere fleksibelt, hurtigt og billigere end jernbaner og metro. Letbanens eget sporareal, lave gulv, informationsteknologi og gode køre- og bremseegenskaber sidestiller systemet med moderne metroer. En letbane er: Et stille bæredygtigt transportmiddel. Krydset ved Nyborgvej og Ørbækvej. Et tilbud om korte rejsetider og god komfort. Et attraktivt alternativ til bil og bus. En moderne udgave af sporvognen. Let at komme af og på for ældre, gangbesværede, kørestolsbrugere og folk med barnevogn på grund af det lave gulv. Juul Frost Arkitekter

5 Hvor kører letbanen skal forbinde boligområder med arbejds- og uddannelsespladser. Og den skal forbinde midtbyen med det nye hospital, universitetet og det store udviklingsområde i sydøst. Letbanen skal betjene de vigtigste mål i byen som Odense Banegård Center og midtbyen - med hoteller og konferencefaciliteter, musikhus og teater - og betjene Nyt OUH, Syddansk Universitet, Rosengårdscentret, Forsker- og Videnpark, Odense Idrætspark, Odense Zoo og Tarup Center. Forslaget til samlet letbanenet har en længde på 21 km og har form som et H. H-modellen består af to linjer med en fællesstrækning igennem midtbyen. Første linje skal gå fra Tarup Center og Bolbro gennem midtbyen til Campus og til Hjallese Station. Anden linje kan gå fra Vollsmose via fællesstrækningen til Vesterbro og videre mod Odense Zoo. Linjen fra Tarup Center til Hjallese er udpeget som første etape. Bag linjevalget ligger en grundig forundersøgelse af, hvor linjeføringerne bedst kan nå flest mulige mål og betjene flest mulige mennesker. Syddansk Universitet. Ørbækvej ved Rosengårdcentret. Med udgangspunkt i tal for 2010 kan letbanen inden for 5 minutters gang betjene: beboere arbejdspladser uddannelsespladser Tarup Næsby Skibhuskvarteret Odense Banegårdcenter Vollsmose Fra 2020 vil disse tal stige, efterhånden som byen udvikles og fortættes. Hvis man tager cyklen til standsningsstedet, tidobles det areal, som kan betjenes på 5 minutter. City Bolbro Rosengårdcentret Odense Zoo Forsker og Videnparken Dalum Nyt OUH Syddansk Universitet Hjallese Letbane 1. etape Letbane 2. etape Juul Frost Arkitekter

6 Hvad koster det Odense Byråd arbejder for at oprette et anlægsselskab med kommunen og staten som partnere ligesom for Aarhus Letbane og for Metrocityringen i København. Ved etablering af en letbane skal der foretages omfattende investeringer i infrastruktur og gennemføres store anlægsarbejder. Letbanen skal have sit eget areal med skinner at køre på. Der skal etableres depot og værksted, og der skal indkøbes særligt rullende materiel i form af letbanetog. Fakta: Et bredt flertal i Folketinget vedtog den 2. december 2009 et trafikforlig, hvori Odense tildeles 4 mio. til en VVM-undersøgelse af en letbane i Odense. Det statslige bidrag finansieres af puljen til nye beslutningsgrundlag, der er afsat med transportaftalen om En grøn transportpolitik af 29. januar Transportministeriet deltager i styregruppen for Odense Letbane. For første etape på 14,5 km er anlægsudgifterne for letbanen 1.8 milliarder kroner og for det samlede linjenet 2.6 milliarder kroner. Anlægsudgifterne er vigtige i den samlede økonomi, men andre elementer har også stor betydning. Det gælder muligheden for at opnå statslig medfinansiering, prisen for at optage lån, balance mellem anskaffelse af materiel og antal passagerer mv. Efter nogle store investeringer i arealerhvervelse og udvikling af projektet vil kommunens årlige tilskud til busser og letbane tilsammen være omkring 150 mio. kr. I 2010 var tilskuddet til busserne på 135 mio. kr. Anlæg af letbane i Angers i Frankrig Anlægstidsplan VVM proces Forberedelse til VVM inkl. 1. offentlighedsfase Gennemførelse af VVM og anlægsteknisk skitsering af letbanen Lovproces Projektering og udbud Projektering anlæg Projektering - Transportsystem Udbud og kontrahering Anlæg og togproduktion Anlægsperiode (forskellige forløb, forskellige områder) Togproduktion Testperiode Driftstart Anlægstidsplan - den 17. november 2011

7 Hvad siger borgerne om letbanen En letbane gør Odense mere attraktiv og profilerer den som en grøn by Mere end 3 ud af 4 odenseanere mener, at en letbane vil profilere Odense som en grøn by. 2 af 3 mener, at en letbane vil gøre det mere attraktivt at bo og arbejde i Odense. Studerende og fuldtidsbeskæftigede er mest positive overfor letbanen. Borgerne er klar til at betale for en letbane. Et flertal af odenseanerne er parate til at betale 50 kr. mere i skat om måneden for at få en letbane i Odense. Halvdelen af borgerne er endda villige til at betale 100 kr. om måneden. Letbanen vil tiltrække nye kundegrupper Letbanen giver den kollektive trafik et løft. Bilisterne ser letbanen som et reelt alternativ. Mænd vil i højere grad rejse kollektivt i stedet for at tage bilen. Let at kombinere letbane med cykling Hvis det bliver let at medtage cykler, vil mange cyklister benytte letbanen. En tredjedel af de potentielle brugere er interesseret i at kunne tage cyklen med letbanen af og til. Aktiv prissætning kan skaffe ekstra passagerer Erfaringer fra udlandet viser, at 10 % lavere takster giver cirka 10 % flere passagerer på længere sigt. Større effekt kan opnås på fritidsture udenfor myldretiden. Det kan give god mening, fordi der er ledig plads i letbanetogene udenfor myldretid. Kilde: Undersøgelse blandt medlemmer af Odense Borgerpanel med respondenter. Gennemført af Incentive Partners for Odense Kommune juni 2010 og sammenholdt med andre undersøgelser. Nyborgvej - Palnatokesvej.

8 Det kollektive transportsystem i Odense Ved etablering af en letbane i Odense vil det kollektive transportsystem få et gevaldigt løft. Letbanen vil udgøre en slags rygrad i den kollektive trafik. På letbanestrækningen med flest passagerer vil der være passagerer, og dagligt vil der være påstigere på letbanen. De regionale buslinjer føres fortsat helt ind til Odense Banegård Center. Her er mulighed for omstigning til tog og letbane, og hvor linjerne for letbanen skæres af buslinjer indrettes skifteterminaler. Mellem letbanen og jernbanen er der ud over Odense Banegård Center skiftemulighed ved Hjallese Station og ved Ejbygade, så rejsende med tog fra Svendborg og Nyborg kan komme nemmere til de regionale mål som Nyt OUH, universitet og Forsker- og Videnpark. Bilister får et trinbræt til den kollektive trafik med en større Park and Ride (stil bilen, tag letbanen) ved motorvejen og mindre pladser ved linjernes endepunkter ved Tarup Center og Vollsmose. For endepunktet ved Odense Zoo er der allerede en fungerende parkering ved dyrskuepladsen. Nogle af de mere lokale busruter kører til skifteterminalerne. Det sker ved Hjallese Station, Odense Zoo, Tarup Center, Nyborgvej ved Ejbygade og Rosengårdscentret. Tarup Center Odense Idrætspark 11 min. 7 min. Bolbro 3 min. Vesterbro 2 min. Tarup Center Tarup Næsby Skibhuskvarteret Odense Banegård Center Vollsmose Vollsmose Odense Banegård Center Thomas B. Thriges Gade Ejbygade Start 1 min. 9 min. Køretid i minutter Odense Idrætspark Bolbro Bolbro City Thomas B. Thriges Gade Vesterbro Gammelt OUH Munkebjergkvarteret Ejbygade Rosengårdcentret Rosengårdcentret Forsker og Videnparken 11 min. 15 min. Odense Zoo Syddansk Universitet 16 min. Dalum Forsker og Videnparken Syddansk Universitet Nyt OUH 18 min. Hjallese Station Hjallese Nyt OUH Park and Ride 22 min. Letbane 1. etape Letbane 2. etape Park and Ride JUUL FROST ARKITEKTER Hjallese Station 25 min.

9 Nyt byliv langs letbanestrækningen Letbanen vil køre gennem områder, hvor der allerede i dag bor og arbejder mange mennesker. Den vil give anledning til, at områderne udvikler sig omkring de nye letbanestationer. Her vil dukke nye byområder op. Letbanens linjenet vil komme til at udgøre en slags rygrad for den kollektive trafik i Odense. Både som byen er i dag, som Odense planlægges frem til 2020 og også for den måde, byen kan udvikle sig og vokse på senere. Omkring letbanestrækningen er det oplagt at fortætte byen og etablere nye funktioner langs de gader, hvor letbanen kører. En trafikal tommelfingerregel siger, at 10% færre biler vil reducere kødannelser med 50%. Disse to forhold betyder, at letbaner giver en markant forbedring af fremkommeligheden på de eksisterende veje, hvilket også er konstateret i for eksempel Lyon og Strasbourg. Letbanen tiltrækker investorer Der skal helst være så mange brugere som muligt inden for gangafstand til letbanen, og udenlandske erfaringer peger på, at der tiltrækkes investorer til ejendomme langs letbanen. Ud over den planlagte byudvikling og byomdannelse frem til 2020 kan man efter 2020 forestille sig udflytning af lager, transport og industri og omdannelse til boliger og kontor- og serviceerhverv langs letbanen. Det vurderes, at der efter 2020 er yderligere rummelighed til etablering af boliger og arbejdsplaser i byområdet nogenlunde afgrænset af vejene ring 2 og motorvejen/ ring 3. Brug for flere byboliger Antallet af ældre vil stige. Samtidig viser udviklingen, at cirka 70 procent af husstandene i Odense består af en eller to personer, og den udvikling ser ud til at fortsætte. For mange af de små husstande vil det være attraktivt at bo centralt med en god kollektiv trafikbetjening. Benediktsgade.

10 Miljø, støj og luftforurening Trafikstøj kender vi som en konstant baggrundsstøj. Styrken afhænger af hvor mange biler, busser og lastbiler, der kører på vejene i nærheden af os. Støj fra letbaner er anderledes end trafikstøj, fordi den ikke er der hele tiden. Lyden fra letbanen begynder svagt, når letbanen nærmer sig og klinger ud igen, når vognene har passeret. Med en letbane gennem byen vil den konstante baggrundsstøj samlet set blive mindre. Dels bliver der færre biler, da en letbane vil få flere bilister til at lade bilen stå, og dels vil der blive færre busser, da disse bliver afløst af letbanen. Det forventes, at der vil komme færre uheld fra biler, fordi der kommer mindre biltrafik. Nogle kryds vil blive bygget om i forbindelse med letbanen, og det vil øge sikkerheden generelt og nedsætte antallet af uheld. Letbaner er i øjeblikket det kollektive bytrafiksystem, som tiltrækker flest bilejere. Erfaringer fra udlandet viser, at biltrafikken i kvarterer med nye letbaner falder med cirka 20% (Lyon, Strasbourg). Kilde: Den eldrevne letbane forurener ikke under kørslen på strækningen, og elproduktionen kan baseres på vedvarende energi/ grøn el. Det betyder, at emmissionerne fra trafikken samlet set vil blive reduceret ved indførelse af letbane, selvom den kollektive trafik vil blive benyttet af dobbelt så mange som i dag. Miljøudbyttet luftkvaliteten i den centrale del af Odense forbedres væsentligt, da antallet af busser reduceres og da biltrafikken i højere grad vil benytte de store veje. En elektrisk letbanevogn kan fjerne 2-3 busser på gade, og erstatte busser i indkøb. CO2 udledningen reduceres væsentligt ved anvendelse af vedvarende energi, og der vil desuden ske en reduktion af kvælstofoxider og partikler, som er meget sundhedsskadelige. Letbanen er en sikker måde at blive transporteret på. Risikoen for uheld er størst, når passagererne går til og fra stoppestedet. Stoppestederne vil derfor ligge i forbindelse med brede forgængerovergange, og stoppestedets perroner vil have sikkerhedshegn ,4 66,7 95,6 173, Letbane i Angers, Frankrig. + Eksempel på CO 2 -udslip i gram pr. rejsende pr. km. Angers, Frankrig. CO 2 -udslippet fra letbanen afhænger af, om strømmen for eksempel kommer fra kulkraftværker eller vindmøller.

11 Letbaneerfaringer fra udlandet Over hele Europa har moderne sporveje fået et comeback af dimensioner. I gennemsnit åbnes der hver måned en ny letbane i verden. Globalt findes der letbaner i ca. 500 byer. De fleste byer i Europa, der er på størrelse med København, har allerede letbaner der har afløst buslinier og supplerer tog- og metrosystemer. Tyskland har bevaret størstedelen af deres sporvejssystemer og har moderniseret dem. Her findes 57 byer med moderne sporvogne, og deres popularitet øges på grund af den stadige udbygning og modernisering, kombineret med meget favorable måneds- og årskortpriser. Frankrig havde ligesom Danmark nedlagt deres tidligere sporvejssystemer, men i dag drives der nye letbaneanlæg i 13 byer og flere er på vej. Siden indførelse af letbaner i Lyon i 2001 er den kollektive trafik steget med 25 pct. i byen, der i forvejen havde fire metrolinier. I byen Montpellier, der er på størrelse med Århus, er antallet af kollektivt rejsende steget med 80 pct. på fem år efter indførelse af letbaner. Kilde: Le Mans og Angers er byer med cirka samme antal indbyggere som i Odense. Begge byer har etableret letbaner. Letbanerne anskues som bylivsgeneratorer, der bidrager positivt til vækst, byliv, bæredygtighed og mobilitet. Bybanen i Bergen har allerede et halvt år efter etableringen af en letbane oplevet overvældende stor succes. Bybanen, som består af en knap 10 km lang strækning fra Bergens centrum til forstaden Nesttun, blev indviet i juni Inden driftsstart havde selskabet Bybanen AS forventet, at omkring passagerer ville benytte banen dagligt, men ca. 5 måneder efter indvielsen kunne selskabet glæde sig over, at passagertallet var omtrent passagerer pr. dag. Erfaringer som vi kan drage nytte af i Odense, hvor byen står overfor en stor udvikling de kommende år. Fakta om letbaner: Samler fordele fra tog og bus. Kører mest på eget sporareal (ca. 90%). Kører på skinner som et tog. Kan køre sammen med anden trafik. Drives normalt elektrisk og CO2-venligt. Er stille og miljøvenlige. Én vogn erstatter busser i anskaffelse.

12 Kommuneplantillæg, VVM-redegørelse og Miljørapport Letbanens første etape Letbanen skal fungere som rygraden i den kollektive trafik i Odense og forbinde boligområder med uddannelsesinstitutioner- og arbejdspladser. Derfor forbinder letbanens 1. etape bolig- og erhvervsområder med midtbyen og Odense Banegård Center, som er knudepunktet for kollektiv trafik i byen. Den 1. etape har endestationer ved Tarup Center og ved Hjallese Station. Letbanen vil køre mellem kl. 5 om morgenen og kl. 1 om natten med afgange i hver retning hvert tiende minut. Når letbanen tages i brug, omlægger vi busruterne, så de bedst muligt forbindes med letbanen og fungerer i samspil med den. Bilister kan også benytte sig af letbanen. Vi etablerer et større Park & Ride-anlæg ved motorvej E20 og et mindre ved Tarup Center, hvor man kan parkere bilen og tage letbanen. Vi etablerer også et depot og værksted ved Park & Rideanlægget, hvor letbanetogene rengøres, repareres og overnatter. Formål med VVM Formålet med en VVM-redegørelse er at vurdere projektets påvirkning af miljøet og at vurdere alternativer til projektforslaget. Alternativet kan f.eks. være placering af tracéet, stoppesteder, master og placering af letbanen i vejarealet eller i byrummet. Redegørelsen skal give byrådet det bedst mulige grundlag for at træffe en endelig beslutning om projektet. Inden VVM-redegørelsen udarbejdes, skal borgere og andre interessenter have lejlighed til at komme med ideer og relevante oplysninger om f.eks. særlige lokale miljøforhold eller alternativer. VVM-redegørelsen og en tilhørende miljørapport er det baggrundsmateriale, som vi bruger til at udarbejde et kommuneplantillæg. I kommuneplantillægget fastlægger vi regler for anvendelsen af arealer i byen.

13 Væsentlige virkninger på miljøet Væsentlige virkninger på miljøet På nuværende tidspunkt forventer vi, at VVM-redegørelsen særligt vil belyse følgende: Trafikale forhold Letbanen vil give et væsentligt løft til den kollektive trafik i Odense. Samtidig vil letbanen få forkørselsret og prioritering i kryds, hvilket kan betyde, at der bliver nedsat kapacitet for biltrafikken. Letbanen kan derudover påvirke cykeltrafikken og sikkerheden i trafikken. Bymiljø Letbanen vil hovedsageligt køre gennem eksisterende byområder, hvorfor vi vil undersøge, hvordan letbanen vil påvirke bymiljøet, og om den kan virke som en barriere i byen. Luft og støj Da letbanen kører på el, forventer vi, at den vil skabe mindre luftforurening og støj i de byområder, hvor den erstatter busser. Desuden forventer vi en mindsket biltrafik i byen, hvilket også har en positiv effekt på CO 2 -udledningen og støjbelastningen. Gener i anlægsfasen Anlægsarbejder i forbindelse med letbanens etablering vil kunne medføre gener i form af støv, støj, vibrationer og afspærringer. Tidsplan Offentlighedsfase Behandling af idéer og bemærkninger fra offentlighedsfasen Udarbejdelse af VVM-redegørelse 2. Offentlighedsfase Forslag til kommuneplantillæg med vvm-redegørelse og miljørapport Behandling af bemærkninger fra 2. offentlighedsfase Politisk vedtagelse af kommuneplantillæg Ovenfor kan du se den forventede tidsplan for VVM-processen. Indsigelser eller andet, der kræver supplerende undersøgelser, kan rykke tidsplanen.

14 Den videre proces Etableringen af en letbane i Odense er et stort projekt, som vi alle kommer til at mærke. Vi skal undersøge, hvordan letbanen vil påvirke miljøet både i anlægs - og driftsfasen, så vi kan forebygge og minimere eventuelle gener mest muligt. Det videre arbejde Efter dette arbejde vil der igen være en offentlighedsfase, hvor resultatet af de supplerende undersøgelser og eventuelle tilretninger vil blive præsenteret for borgerne. Den 1. offentlighedsfase er netop afsluttet med en god tilslutning til de forskellige arrangementer fra borgerne. Der er nu indkommet høringssvar, og vi er i gang med at lave supplerende undersøgelser. Herefter udarbejder vi et kommuneplantillæg, som vi forventer at sende i offentlig høring i midten af 2013 og vedtage endeligt i Odense Byråd omkring årsskiftet Hele tracéet for 1. etape fra Tarup over Odense Banegård Center og Nyt OUH/SDU til Hjallese Station vil blive gennemgået. Der er mange forskellige faktorer indenfor hovedemnerne trafik, bymiljø og visuelt udtryk, støj, forurening og klima samt forhold i anlægsfasen, der skal belyses yderligere i VVM-fasen. I 2009 beslutter Byrådet Trafik og Mobilitetsplanen, som sætter fokus på de sunde transportformer gang, cykling og kollektiv trafik. Nøgleord er byliv, tilgængelighed og bæredygtighed Vi forventer, at anlægsarbejdet begynder i løbet af , så letbanens 1. etape kan sættes i drift i Læs mere om letbaneprojektet, forundersøgelser og baggrundsmateriale ODENSE KOMMUNE BY OG KULTURFORVALTNINGEN I november 2011 blev borgerne inviteret til at deltage i idéfasen for vvm-arbejdet. Forslag Trafik- og mobilitetsplan Mobilitetsplan Mappe FINAL indd I 2008 beslutter Byrådet at skabe en sammenhængende midtby med bylivet i fokus og centrum og havn som vigtige elementer. En af visionens fem strategier er omdannelse af Thomas B. Thriges Gade med nye byrum, bebyggelse og en letbane Tarup OBC Vollsmose Odense Stadion Bolbro City Odense Zoo Kragsbjerg Rosengårdcentret Byrådet beslutter i 2011 letbanens linjeføring og beslutter at udarbejde en bystrategi, at gennemføre vvm-undersøgelse sammen med Transportministeriet og at forberede udbud. SDU Hjallese Station Letbanen betjener Nyt OUH i Anlægsarbejder starter i /11/08 10:29:40 Nyt OUH JUUL FROST ARKITEKTER Hele første linje fra Tarup til Hjallese Station er færdig i 2021 og anden linje er godt på vej.