Resultatdokumentation 2011 Området for udsatte unge

Transkript

1 Resultatdokumentation 2 Området for udsatte unge April 212

2

3 Dokumentation af resultater på området for udsatte unge Resume I denne rapport er det muligt at se afrapporteringen af resultatdokumentation på området for udsatte unge. Udover nærværende rapport, er der foretaget en tilsvarende afrapportering af resultatdokumentationen af udsatte børns udvikling. Rapporten her indeholder en beskrivelse og analyse af de dokumenterede resultater i 2. Løbende i rapporten sammenholdes dokumentationen fra 2 med tilsvarende dokumentation fra årene 2 og 2. Endvidere vil de enkelte tilbudsresultater også fremgå af rapporten. Samlede resultater Analysen af de dokumenterede resultater på ungeområdet i 2 viser, at der samlet set er flere unge, der udvikler sig positivt end negativt. I 2 er der sket en positiv udvikling for 35 pct. af de unge, mens 2 pct. af de unge har opfyldt målet om fastholdelse. Det vil sige, at 55 pct. af unge har oplevet progression eller opfyldt fastholdelsesmålet. 31 pct. af de unge har ikke gennemgået nogen progression, selv om det var målet, og 14 pct. har oplevet en decideret tilbagegang. Men overordnet set er der altså flere unge der udvikler sig positivt, end der er unge der har haft tilbagegang. Det er imidlertid vigtigt at påpege, at vi endnu ikke kender det objektive niveau for succes i indsatserne, idet vi ikke har mulighed for at sammenligne resultaterne af vores egen indsats med andre kommunernes indsatser. Det er derfor svært at udtale sig om, hvor store en andel af børnene der skal opleve progression eller opnå fastholdelsesmålet for at det er en succes. Område resultater Analyseres resultaterne på de enkelte måleområder fremgår det, at flest unge har oplevet progression på områderne kriminalitet, udvikling og adfærd og fritidsforhold og venskaber. Her har mellem 4 og 4 pct. af de unge udviklet sig positivt. Omvendt er det på områderne kriminalitet, skole- og beskæftigelse samt misbrug, at flest unge har haft en tilbagegang i forhold til seneste status. Mellem 1 og 21 pct. har udviklet sig negativt på de tre områder. Kriminalitet er altså det område, hvor flest har udviklet sig positivt, men også negativt. Det skal imidlertid bemærkes, at en del af de unge som har en misbrugs- og/eller kriminalitetsproblematik modtager en indsats i andet regi, som ikke er inkluderet i resultatdokumentation, som fx MST. Samtidig viser analysen, at skole- og beskæftigelsesområdet ud over at være et af de områder, hvor flest oplever tilbagegang, også er det område, hvor færrest udvikler sig positivt. Analysen af resultaterne peger altså på, at det er et område, hvor det vil være oplagt at se nærmere på baggrunden for resultaterne med henblik på at få udviklet indsatserne i forhold til de unges skoleog beskæftigelsesproblematikker. I tabellerne nedenfor ses de områder, hvor flest unge har udviklet sig i hhv. positiv og negativ retning. Tabel 1: Områder med størst positiv udvikling Positiv udvikling. Kriminalitet 4 pct. mere end 4 ud af Udvikling og adfærd 4 pct. 4 ud af Fritidsforhold og venskaber 4 pct. 4 ud af 3

4 Resultatdokumentation 2, udsatte unge Tabel 2: Områder med størst negativ udvikling Negativ udvikling Kriminalitet 21 pct. mere end 2 ud af Skole og beskæftigelse 1 pct. knap 2 ud af Misbrug 1 pct. knap 2 ud af Problemmønster Belyses de unges problemmønster det vil sige en analyse af på hvilke områder flest unge har problemer viser det sig, at skole- og beskæftigelsesområdet også er det område, hvor andelen af unge, der har en problematik er størst. Det er kun pct., der er vurderet til ikke at have en problematik på det område, mens andelen af unge, der har problemer med misbrug og kriminalitet er markant lavere end på de øvrige områder. Her er det kun mellem 25-3 pct. af de unge, der indgår i resultatdokumentationen, som har en kriminalitets- eller misbrugsproblematik. Noget tyder dog på, at man har nogle udfordringer i forhold til den andel af de unge, som har en problematik på områderne, idet de to områder også er nogle af de områder, hvor flest udvikler sig negativt. Dog er der som nævnt også en relativ stor andel, der udvikler sig positivt på kriminalitetsområdet. Analysen viser også, at de unges problemer hyppigst kredser om områder som familieforhold, skole- og beskæftigelse, sundhedsforhold samt fritidsforhold og venskaber. Meget forskning viser, at det netop er de ungdomslivsområder, man bør være opmærksom på i forhold til at undgå problemer senere i livet. Baggrundsfaktorer En analyse af relevante baggrundsforhold viser, at flest piger har udviklet sig positivt på områderne familieforhold, sundhedsforhold og fritidsforhold og venskaber. Omvendt har flest drenge udviklet sig positivt på kriminalitets- og misbrugsområdet. Dog skal det bemærkes, at langt størstedelen af pigerne ingen problematik har på netop de to områder. Det er altså i langt højere grad drengene, der har problemer her. På de øvrige områder dvs. udvikling og adfærd, skole og beskæftigelse samt hverdagsliv er resultaterne på tværs af køn nogenlunde ensartet, om end det er interessant, at lidt flere piger oplever tilbagegang på skole- og beskæftigelsesområdet sammenlignet med drenge. Ser man på resultaterne på tværs af alder, er det interessant, at på fem ud af otte områder er der flest unge over 1 år, som har udviklet sig i den rigtige retning. Det drejer sig om områderne udvikling og adfærd, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber, hverdagsliv og misbrug. På de resterende områder er udviklingen relativ ens. Dog er der relativt flere unge under 1 år, som udvikler sig positivt på skole- og beskæftigelsesområdet, men det er også blandt de unge under 1 år, at flest udvikler sig negativt på samme område. Sammenligning på tværs af år Sammenholder man de samlede resultater i 2 med foregående år viser analysen, at lidt færre har oplevet progression i 2 sammenlignet med 2, da resultaterne er faldet fra 3 pct. til 35 pct. som opnår progression. Dog er resultatet i 2 væsentligt bedre end resultatet i 2, hvor der var en andel på 3 pct., som udviklede sig positivt. Der er altså sket en udvikling i andelen der oplever progression fra 2 til 2, og denne tendens fastholdes også i 2. Det ses også, at flere har opfyldt fastholdelsesmålet i 2 og 2 end i 2. Omvendt er der imidlertid en negativ udvikling i omfanget af andelen, der oplever tilbagegang. Hvor der i 2 kun var pct. af de unge, der udvikler sig negativt, gælder det for hele 14 pct. i 2. I 2 var der pct. der oplevede tilbagegang. Sammenligning af foranstaltninger Analyseres resultaterne på tværs af døgn- og dagtilbud ses det, at de unge, der er indskrevet i et døgntilbud generelt har en højere problembelastning end unge i dagtilbuddene. Det gør sig gældende på alle otte måleområder. Denne forskel i de unges gennemsnitlige problembelastning 4

5 Dokumentation af resultater på området for udsatte unge er ikke er overraskende, da døgntilbuddene er en mere indgribende foranstaltning, og det bør man have for øje i en sammenligning af døgn- og dagtilbud. På seks af de otte områder viser resultaterne, at det er blandt de unge i døgntilbud, at flest har udviklet sig positivt, når man sammenligner med de unge i dagtilbuddene. På skole- og beskæftigelsesområdet er andelen, der har oplevet progression relativ ens på tværs af døgn- og dagtilbud, men andelen af de unge, som har oplevet tilbagegang, er en anelse højere i dagtilbuddene end i døgntilbuddene. Opfølgning I rapporten er der tilvejebragt en dækkende resultatdokumentation af indsatserne. På den baggrund har Familier, Børn og Unge igangsat en opfølgningsproces, hvor der ageres på positive som negative resultater. Der arbejdes med konkrete handleplaner for at sikre opfølgningen på resultaterne og implementering af nødvendige udviklingstiltag. 5

6 Resultatdokumentation 2, udsatte unge Indhold 1 INDLEDNING... 2 METODE OG ORGANISERING HVORDAN REGISTRERES? HVORNÅR REGISTRES DER? HVEM REGISTRERER? DATAMATERIALETS KVALITET OG ANALYSESTRATEGI... 3 OVERORDNEDE RESULTATER ANALYSE AF RESULTATERNE I Samlede resultater Områderesultater De unges problemmønster Gennemsnitlig udvikling og status Analyse af baggrundsfaktorer ANALYSE AF UDVIKLINGEN OVER ÅR Samlede resultater Områderesultater SAMMENLIGNING AF FORANSTALTNINGER ANALYSE AF DØGNTILBUD Udvikling og adfærd Familieforhold Skole og beskæftigelse Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber Hverdagsliv Kriminalitet Misbrug Opsummering ANALYSE AF DAGTILBUD Udvikling og adfærd Familieforhold Skole og beskæftigelse Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber Hverdagsliv Kriminalitet Misbrug Opsummering... 32

7 Dokumentation af resultater på området for udsatte unge 1 Indledning I Aarhus Kommune har vi gennem en årrække gennemført systematisk resultatdokumentation af den indsats, som tilvejebringes til kommunens udsatte unge. Kort sagt er resultatdokumentation en systematisk måde at indsamle viden om effekterne af den indsats, som vi leverer til borgerne. Konceptet er udviklet af Aarhus Kommune med inddragelse af bl.a. Aarhus Universitet. Det første koncept, som henvender sig til målgruppen af udsatte unge, blev udviklet i 2. Siden har vi i forvaltningen fortsat udviklingen af resultatdokumentation således, at vi i dag har udviklet koncepter til fem forskellige målgrupper både på familieområdet og voksenområdet. Det er i dag koncepter tilpasset følgende målgrupper: Udsatte unge Udsatte børn Børn og unge med handicap Voksne med senhjerneskade Voksne med sindslidelse og udsatte voksne I denne rapport beskrives og analyseres de dokumenterede resultater af indsatserne rettet mod at hjælpe udsatte unge til en bedre tilværelse. Indsatserne er mange og forskelligartede, både i forhold til indhold og økonomi, hvilket man skal være opmærksom på i en sammenligning af indsatserne. Rapporten omfatter de samlede resultater for hele 2 for tilbudene; Bøgholt, Ungeteam Centrum, Eghøj, Familieteam Vest, Miniinstitutionerne, Ungeindsatsen Nord, Ungeteam Syd og Ungeteam Vest. 2 resultaterne er generet på baggrund af organiseringen i 2 og ikke den nuværende organisering, hvor der bl.a. har været ændringer i Ungdomscentret og Børnecentrets foranstaltninger. Næste afrapportering vil foretages på baggrund af den nye organisering. De overordnede resultater for 2 vil også sammenlignes med lignende resultater fra de to foregående år - 2 og 2. Udover denne rapport, som sammenfatter de samlede resultater og drager sammenligninger på tværs af foranstaltninger m.m., har hver foranstaltning også modtaget deres egen selvstændige rapport, som kan findes på tilbuddenes respektive hjemmesider. I rapporten afrapporteres der kun selvstændigt på de tilbud, hvor der er foretaget minimum registreringer. Formålet med rapporten er, at de tilvejebragte resultater anvendes på alle niveauer i organisationen. Politisk og ledelsesmæssigt skal resultaterne anvendes til at vurdere, hvordan det går de unge, som modtager ét af kommunens tilbud og kunne besvare spørgsmålet, om vores indsatser virker? Resultaterne kan indgå i de nødvendige politiske og ledelsesmæssige strategiske beslutninger i forhold til faglig udvikling, ressourceallokering og effektivisering. Den viden, der hentes fra resultatdokumentationen, skal også bruges i opfølgningen på barnets handleplan og delhandleplanen på tilbuddet og i dialogen med forældrene og den unge. Konkret er det sigtet, at myndighedsrådgiverne anvender resultaterne som opfølgning på handleplanen og til at få et overblik over kommunens tilbud og deres indsatser. Foranstaltningerne og tilbuddene på udførerområdet skal bringe resultaterne i spil i form af opfølgning på den enkelte indsats, dialog med forældrene og den unge, og som input til at målrette den faglige udvikling. Det er samtidig væsentligt, at der samles op på og sikres læring om de gode resultater ligesom der skal tages hånd om de mindre gode resultater.

8 Resultatdokumentation 2, udsatte unge Resultatdokumentation vil samtidig styrke dialogen på tværs af myndighed- og udførerområdet, og kan derved forventes at bidrage til at sikre en tydeligere sammenhæng på tværs af de forskellige indsatser. Resultatdokumentation indgår også som et særligt mål i Socialforvaltningens budgetbemærkninger og i mål- og effektstyringssystemet. I 2 er der foretaget opfølgning eller udskrivning i 4 tilfælde. Det er vigtigt at påpege, at vi endnu ikke kender det objektive niveau for succes i indsatserne, idet vi ikke har mulighed for at sammenligne resultaterne af vores egen indsats med andre kommunernes indsatser. Vi har på nuværende tidspunkt alene mulighed for at sammenligne resultaterne af indsatserne i Socialforvaltningen over tid. Socialforvaltningen indgår imidlertid, i samarbejde med bl.a. Socialstyrelsen, i et arbejde med at få konceptet udbredt til andre kommuner med henblik på senere hen, at kunne foretage tværkommunale sammenligninger.

9 Dokumentation af resultater på området for udsatte unge 2 Metode og organisering Denne rapport bygger på data indsamlet i 2 fra Bøgholt, Ungeteam Centrum, Eghøj, Familieteam Vest, Miniinstitutionerne, Ungeindsatsen Nord, Ungeteam Syd og Ungeteam Vest. I 2 og 2 er der også gennemført resultatdokumentation på området. Denne afrapportering vil derfor drage sammenligninger på tværs af de tre år, hvor dette giver mening. Fremadrettet vil en eventuel udbredelse af konceptet til andre kommuner give mulighed for tværkommunale sammenligninger. 2.1 Hvordan registreres? Registreringen foretages ved indskrivning, afklaring, opfølgning og udskrivning (se afsnit 2.2). Resultatdokumentationen foregår i to led, idet der først foretages en vurdering af den aktuelle situation (status) og dernæst opstilles mål for barnets/den unges udvikling frem mod næste status. Efter seks måneder følges der op på de mål, som er sat (der er mulighed for afklaring efter 3. mdr.). Det kan således opgøres, hvorvidt der er sket progression, og hvorvidt de fastsatte mål er nået. I den forbindelse skal det nævnes, at fastholdelse af status for den unge ved ind- og udskrivning kan være et mål i sig selv. Vurderingen foretages ud fra en -4 skala. Skalaen går fra, som er det uproblematiske niveau til 4, som er det mest problematiske niveau. Den bagvedliggende inddeling i de fem kategorier har følgende opbygning:. Den unge har ingen problemer og kan klare sig uden støtte 1. Den unge har milde problemer og har brug for let støtte 2. Den unge har moderate problemer og har brug for nogen støtte 3. Den unge har alvorlige problemer og har brug for megen støtte 4. Den unge har et massivt problem, skal have omfattende støtte og kan ikke klare sig uden I konceptet registreres der på otte centrale områder, som er: Udvikling og adfærd (indadvendt-, udadvendt- og selvskadende adfærd) Familieforhold Skole og beskæftigelse Sundhedsforhold Fritidsforhold og venner Hverdagsliv (økonomi, bolig, personlig hygiejne) Kriminalitet Misbrug 2.2 Hvornår registres der? Resultatdokumentationen følger arbejdet med den lovpligtige handleplan ( 14), som udarbejdes af rådgiveren på myndighedsområdet. Der skal udfyldes et resultatdokumentations-skema i hver enkelt sag på følgende tidspunkter: Ved indskrivning i et nyt tilbud 3 måneder efter indskrivning (afklaring) Herefter hver. måned Ved udskrivning

10 Resultatdokumentation 2, udsatte unge Afklaringen efter 3 måneder foretages kun, hvis det findes nødvendigt at korrigere i forhold til indskrivning. I de tilfælde, hvor der foretages en afklaring efter 3 måneder, ses der bort fra registreringen ved indskrivningen. 2.3 Hvem registrerer? Udgangspunktet er, at registreringen skal foregå i et samspil mellem bestiller- og udførerdelen, dvs. rådgiveren på myndighedsområdet på den ene side og foranstaltningen på den anden side. Der skal i videst muligt omfang sikres en tæt dialog med den unge og/eller familien. Denne procedure skal sikre en præcis og valid udfyldelse af resultat-dokumentationen. Det er stadig ikke alle steder, at myndighedsmedarbejderne er involveret i registreringen af de unge, men der arbejdes på at få registreringsmodellen udbredt i endnu højere grad. 2.4 Datamaterialets kvalitet og analysestrategi På baggrund af det tilbundsgående forarbejde for udviklingen af resultatdokumentation vurderes datas validitet at være høj. I udviklingsprocessen er der inddraget en lang række fagpersoner, herunder repræsentanter fra såvel udfører som myndighedsområdet, som har deltaget i udvælgelsen og kvalificeringen af kategorierne. Endvidere er konceptet i 2 endnu længere i udbredelsen på myndighedssiden. Dette er forhåbentligt med til at påvirke datakvaliteten, idet rådgiverens rolle blandt andet er at kvalitetssikre det dokumentationsarbejde, der er foretaget på tilbuddene. Der arbejdes kontinuert på at sikre en god registreringspraksis, idet dette altid vil være en væsentlig udfordring i forbindelse med måling af sociale indsatsers resultater. Grundlaget for progressionsmålingerne er 4 registreringer. Størrelsen af datamaterialet er tilstrækkeligt stort til, at man kan sige, at det tegner et dækkende billede. Endvidere skal man særligt ved opdeling på de enkelte tilbud være opmærksom på, at resultaterne kan være sårbare over for enkelte meget tunge eller modsat meget succesfulde forløb, som påvirker resultatet i uhensigtsmæssig stor grad. Det er derfor nødvendigt, at resultaterne tages med forbehold herfor, og at man er opmærksom på antallet af registreringer hos de enkelte tilbud. En stor del af denne udfordring imødegås imidlertid ved, at der alene afrapporteres på tilbud, hvor der er foretaget minimum registreringer. Som nævnt opstilles målene for ½ år ad gangen. I afrapporteringerne fremgår graden af målopfyldelse og progression samlet set for alle registreringer, der er foretaget i 2. Det betyder, at det samme individ kan optræde flere gange, hvis der er foretaget fx to opfølgninger på den pågældende person. Der er dog intet i datamaterialet, der tyder på systematiske skævheder, fx at der er foretaget flere målinger på mere problembelastede unge eller omvendt. I afsnittene nedenfor gennemgås resultaterne. I første omgang gennemgås resultaterne for 2. I det efterfølgende sammenlignes 2 resultaterne med resultaterne for 2 og 2. I afsnit fire analyseres og sammenlignes de enkelte foranstaltninger.

11 Dokumentation af resultater på området for udsatte unge 3 Overordnede resultater I dette kapitel analyseres og afrapporteres de samlede resultater af indsatsen på foranstaltningerne rettet mod udsatte unge. Formålet er at afdække tendenser og redegøre for formodede sammenhæng mellem indsats og resultater. Indholdet i kapitlet vil dels kaste lys over resultater og tendenser af indsatsen i 2 og dels sammenholde disse resultater med tilsvarende dokumentation fra 2 og 2. I første omgang analyseres resultaterne fra 2 i afsnit 3.1. Herefter sammenholdes disse med resultater fra 2 og 2 i afsnit Analyse af resultaterne i Samlede resultater I tabel 1 nedenfor fremgår de samlede resultater på tværs af de otte måleområder, som indgår i resultatdokumentationen. Tabel 1: Samlede resultater 2 Progressionsmål Progression Fastholdelsesmål Ingen Tilbagegang opfyldt opfyldt progression 2 2 pct. pct. 2 pct. 31 pct. 14 pct. Ser man indledningsvis på, hvor mange af de unge, der har udviklet sig positivt, ses det, at 35 pct. af de unge har oplevet progression i løbet af 2. Dels har 2 pct. af de unge opfyldt det ønskede mål, mens pct. ikke har opnået målet, men alligevel rykket sig positivt i forhold til foregående status. 2 pct. af de unge har opfyldt målet om fastholdelse. Ser man omvendt på de unge, som ikke har udviklet sig, fremgår det af tabellen, at 31 pct. ikke har opnået den ønskede progression, mens hele 14 pct. har udviklet sig i modsat retning af det ønskede og derfor oplevet tilbagegang. Samlet set betyder det, at over 5 pct. af de unge har oplevet progression eller udviklet sig i overensstemmelse med fastholdelsesmålet, mens den resterende del ikke har oplevet nogen progression, eller udviklet sig i negativ retning. Det er svært at sige, om det er en succes, at lidt over halvdelen af de unge udvikler sig positivt eller i overensstemmelse med fastholdelsesmålet. For det første ved vi ikke, hvordan det vil være gået de unge, hvis ikke de havde modtaget en indsats, og for det andet har vi endnu ikke mulighed for at sammenligne med andre kommuners resultater på området, idet Aarhus Kommune er en af de få kommuner, som på nuværende tidspunkt gennemfører systematiske målinger af de unge udsattes udvikling under indsatsforløbet. Under alle omstændigheder er det relevant at iværksætte en målrettet indsats i forhold til de 14 pct. af de unge, der faktisk oplever en decideret tilbagegang i løbet af foranstaltningen Områderesultater Figur 1 nedenfor viser, hvilke områder det er, de unge udvikler sig mest på. Helt overordnet ses, at på seks af de otte områder har en andel på over 5 pct. af de unge udviklet sig positivt eller i overensstemmelse med de fastsatte mål. Det er kun på skole- og beskæftigelsesområdet samt misbrugsområdet, at det gælder for under 5 pct. af de unge. Her har hhv. 4 og 4 pct. oplevet progression eller fastholdelse i overensstemmelse med målet.

12 Resultatdokumentation 2, udsatte unge Figur 1: Område resultater 2* Udvikling og adfærd (n=23) Familieforhold (n=35) Skole og beskæftigelse (n=2) Sundhedsforhold (n=21) Fritidsforhold og venskaber (n=31) Hverdagsliv (=243) Kriminalitet (n=1) Misbrug (n=14) % % 2% 3% 4% 5% % % % % % Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Ingen progression Negativ progression *Resultaterne i figuren inkluderer ikke uproblematiske observationer dvs. hvor der er scoret på området. Det er endvidere værd at bemærke, at skole- og beskæftigelsesområdet også er det område, hvor færrest unge oplever progression. Kun 31 pct. af de unge har oplevet en positiv udvikling under foranstaltningen, hvilket er en anelse under de 35 pct. unge, der samlet set har oplevet progression i løbet af 2 (jf. tabel 1). Yderligere er det bemærkelsesværdigt, at en ret stor andel af de unge faktisk har oplevet tilbagegang under indsatsforløbet på skole- og beskæftigelsesområdet. Det ses af figuren, at en andel på 1 pct. har udviklet sig i negativ retning, mens 3 pct. ingen progression oplever på dette område. På dette område er der således en større andel, der udvikler sig negativt eller ingen progression oplever sammenlignet med de samlede resultater for alle unge på tværs af de otte områder (jf. tabel 1). Resultaterne på skole- og beskæftigelsesområdet signalerer en række udfordringer, som vil være oplagte at foretage en nærmere undersøgelse af. I den forbindelse kan man hente viden fra den evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har gennemført i 2. Evalueringen viser, at et godt forhold til lærerne giver de udsatte unge lysten til at gå i skole, og at en målrettet indsats fra lærerne i forhold til at opbygge gode relationer til de unge er en klar succes. Fx viser resultaterne, at det er vigtigt, at lærerne engagerer sig i og interesser sig for den enkelte elev og, at deres private engagement ikke nødvendigvis slutter, når klokken ringer ud (Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning, EVA, 2). Der ligger således en opgave både på det specialiserede socialområde og normalområdet i forhold til en evt. understøttelse af en ny praksis på området således, at de udsatte unge opnår større succes i skole- og beskæftigelseslivet. Bortset fra skoleområdet ses også høje andele af unge, der har oplevet en negativ udvikling under indsatsforløbet på områderne sundhedsforhold, misbrug, hverdagsliv og kriminalitet. Dog skal man ved en sammenligning på tværs af områderne bemærke, at antallet af observationer på misbrug og kriminalitetsområderne er lavere end på de øvrige områder, hvilket skyldes, at langt størstedelen af de unge, der modtager en indsats, rent faktisk ikke har problemer med misbrug eller kriminalitet. Dette fremgår også af figur 2 længere nede i rapporten, hvor det bl.a. dokumenteres, at andelen af unge, der ingen problemer har med kriminalitet eller misbrug, er hhv. 2 og 2 pct. På trods af at mange af de unge ikke har problemer på områderne, viser ovenstående resultater dog, at for de unge, som faktisk har problemer på de to områder, er der en relativ stor udvikling at spore både i positiv og negativ retning, idet det er to områder, hvor relativ mange oplever positiv 12

13 Dokumentation af resultater på området for udsatte unge udvikling hhv. 4 pct. for kriminalitet og 3 pct. for misbrug - men samtidig også negativ udvikling. 21 pct. på kriminalitetsområdet og 1 pct. på misbrugsområdet. Det er især interessant at se, at en relativ stor andel af de unge, hvor der er foretaget en resultatdokumentation, oplever tilbagegang i forhold til kriminalitet, når man sammenligner med MST-indsatsen, som endnu ikke indgår i resultatdokumentationsarbejdet. Her viser opgørelser fra politiets sigtelsesstatistik, at knap 2 pct. af de unge er ude af kriminalitet et halvt år efter indsatsens forløb. Der er noget der tyder på, at man med MST-programmet har stor succes i arbejdet med de unges kriminalitetsproblemer. Man bør derfor kigge nærmere på de metoder og den praksis, der anvendes i MST med henblik på at overføre gode erfaringer til de øvrige indsatser på området for udsatte unge. I tabellerne nedenfor er resultaterne opsummeret. Heraf fremgår, at områderne med størst positiv progression i 2 er kriminalitet, udvikling og adfærd samt fritidsforhold og venskaber. Tabel 3: Tre områder med størst positiv progression i 2 Positiv udvikling. Kriminalitet 4 pct. mere end 4 ud af Udvikling og adfærd 4 pct. 4 ud af Fritidsforhold og venskaber 4 pct. 4 ud af Endvidere ses, at kriminalitet også er det område, hvor andelen af unge, der har udviklet sig negativt, er størst. Herudover er der som påpeget en stor andel, der har haft tilbagegang på området for skole og beskæftigelse og misbrugsområdet. Tabel 4: Tre områder med størst tilbagegang i 2. Negativ udvikling Kriminalitet 21 pct. mere end 2 ud af Skole og beskæftigelse 1 pct. knap 2 ud af Misbrug 1 pct. knap 2 ud af De unges problemmønster Resultaterne ovenfor giver et klart billede af, hvilke områder, der bør arbejdes med for at forbedre resultaterne af de indsatser, der tilvejebringes for målgruppen af udsatte unge. Ud over at se på, hvor store andele der har rykket sig i den ene eller anden retning på de enkelte områder, er det også vigtigt at have for øje, at der på nogle områder er langt større andele af de unge, der har problemer sammenlignet med andre områder. Figur 2 nedenfor illustrerer dette. I denne figur er alle de observationer, som er registreret som uproblematiske på et eller flere områder også medtaget i opgørelsen, hvor det i ovenstående opgørelser alene er observationer, hvor der er angivet et problem og støttebehov, der er medregnet. Derfor er der også forskydninger i de relative andele, når man sammenligner figur 2 med figur 1.

14 Resultatdokumentation 2, udsatte unge Figur 2: Område resultater 2* Udvikling og adfærd Familieforhold Skole og beskæftigelse Sundhedsforhold Fritidsforhold og venskaber Hverdagsliv Kriminalitet Misbrug % % 2% 3% 4% 5% % % % % % Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression *Resultaterne i figuren inkluderer uproblematiske observationer dvs. hvor der er scoret på området. På de områder, hvor tabel 4 viser, der er størst tilbagegang i forhold til de unge, som har reelle problemer på området, nemlig kriminalitet, skole og beskæftigelse og misbrug, er det interessant at se, at skole og beskæftigelsesområdet også er det område, hvor langt flest unge har et problem. Det er således kun en andel på pct., der er vurderet uproblematiske. Området er altså ikke alene det område, hvor relativ færrest udvikler sig positivt, men samtidig også det område, hvor flest unge har en reel problematik. Man bør derfor have særlig fokus på de unges skole- og beskæftigelsesforløb fremadrettet. Omvendt viser figur 2, at andelen af unge, der er uproblematiske på områderne kriminalitet og misbrug, er langt større end på de øvrige områder. Samlet set er der i gruppen af udsatte unge kun knap 25-3 pct., der har problemer med kriminalitet og/eller misbrug. Så selv om andelen af unge, der udvikler sig negativt på de to områder er relativ stor, når der renses for uproblematiske (jf. figur 1), bør man have in mente, at det er en relativ lille gruppe af unge, som har problemet på dette felt, når det sammenholdes med de øvrige måleområder. De dokumenterede resultater viser også, at der er et mønster i forhold til, hvilke områder flest unge har problemer med. Det er områder som familieforhold, skole og beskæftigelse, sundhedsforhold og fritidsforhold og venskaber. Det er meget interessant, idet meget forskning viser, at det netop er de områder, man bør arbejde med i forhold til at de unge undgår problemer senere i livet Gennemsnitlig udvikling og status Resultaterne ovenfor siger ikke direkte noget om, hvor problembelastede de unge er på de enkelte områder. De siger alene noget om, hvor mange der udvikler sig i positiv eller negativ retning. Den gennemsnitlige belastningsgrad og udvikling for den samlede gruppe af udsatte unge kan derimod ses af figur 3, som til gengæld ikke siger noget om, hvor stor en andel der udvikler sig i den ene eller anden retning. Figuren læses således, at hele søjlen er den gennemsnitlige problembelastning (på en skala fra til 4) ved indskrivning, hvis der er tale om en forbedring. Det grønne område markerer den gennemsnitlige forbedring. Hvis der derimod er tale om en forværring, er hele søjlen imidlertid den gennemsnitlige problembelastning ved udskrivning. Det røde område markerer i disse tilfælde den gennemsnitlige forværring. 14

15 Dokumentation af resultater på området for udsatte unge Figur 3: Gennemsnitlig status og udvikling Udvikling og adfærd Familieforhold Skole og beskæftigelse 1,,2 1,4 1,,4,2 Sundhedsforhold Fritidsforhold og Hverdagsliv Kriminalitet Misbrug 1,3 1,4,2,4 1,1,2,5,1,,1 Indskrivning/udskrivning Forværring Forbedring, 1, 2, 3, 4, Af figur 3 fremgår det, at der er sket gennemsnitlige forbedringer på alle otte områder i 2. Så selv om resultaterne ovenfor viste, at nogle unge udvikler sig i negativ retning, står det altså klart, at den positive udvikling samlet set overstiger den negative udvikling. Det er også interessant, at der på fx skole og beskæftigelsesområdet samlet set er sket en forbedring, selv om ovenstående resultater dokumenterer, at det er det område, hvor færrest oplever progression samtidig med, at relativ mange har tilbagegang. Forklaring på dette er, at selvom en stor andel udvikler sig negativt, så er ændring i de unges problemtyngde så stor, at der stadig samlet set sker en forbedring. Det kan fx være, at mange af de unge, der udvikler sig positivt, oplever en ændring fra 4, der er udtryk for massive problemer til 2 eller 1, som er udtryk for et langt mindre problemomfang, mens de, der udvikler sig negativt, ikke tager samme ryk på skalaen fra -4. Med andre ord. Det kan godt være, at der er færre, der udvikler sig positivt, men dem der gør det, rykker sig relativt meget sammenlignet med dem, der udvikler sig negativt. Ser man generelt på alle otte områder, synes der at være en tendens til, at den gennemsnitlige problembelastning også har betydning for størrelsen af forbedringen, der er sket. Således ses det, at på områder som familieforhold og fritidsforhold og venskaber, hvor problembelastningen er størst også er de områder, hvor der er sket den største forbedring. Og modsat afslører figuren, at den gennemsnitligt laveste forbedring forekommer på områder som kriminalitet, misbrug og hverdagsliv, hvor den initiale problembelastning også er lavest. Det er imidlertid vanskeligt at forklare årsagen til denne systematik. På den ene side ville en plausibel hypotese være, at det umiddelbart ville være mindre vanskeligt at understøtte en positiv udvikling hos den gruppe af unge, der har en relativ begrænset problembelastning ved indskrivning, idet de netop har en lavere problemtyngde. Omvendt er udviklingspotentialet for denne gruppe naturligvis også relativ begrænset, idet deres problemer er relativ mindre end gruppen af udsatte unge, som har et højt problemomfang ved tildeling af en foranstaltning. Muligheden for at rykke sig positivt er derfor klart nok også større hos gruppen af mere problembelastede unge. Uanset kan der spores en svag tendens i, at der sker den største udvikling på de områder, hvor de udsatte unge er mest problembelastede Analyse af baggrundsfaktorer Ovenfor har vi set på den samlede udvikling for alle de unge, hvor der er foretaget en resultatdokumentation. I dette afsnit analyseres resultaterne på tværs af køn, alder og foranstaltningstype (dagtilbud og døgntilbud). Formålet er at se, om der er evt. sammenhænge at spore mellem de unges udvikling og forskellige baggrundsforhold. 15

16 Misbrug Kriminalit et Hverdags liv Fritidsfor hold og venskabe r Sundhed sforhold Skole og beskæfti gelse Familiefo rhold Udvikling og adfærd Resultatdokumentation 2, udsatte unge Køn I nedenstående figur har vi illustreret sammenhængen mellem resultaterne og de udsatte unges køn. Resultaterne er dokumenteret på tværs af de otte områder, der måles på. Af figuren fremgår, at der en lille overvægt af kvinder, hvor der er foretaget resultatdokumentation. Figuren viser, at flest kvinder oplever progression på områderne familieforhold, sundhedsforhold samt fritidsforhold og venskaber. På tværs af køn er der nogenlunde ensartede resultater på skole og beskæftigelse og hverdagsliv, om end en lidt større andel af kvinder har haft en tilbagegang på skole og beskæftigelsesområdet sammenlignet med mænd. 1 pct. af kvinderne har oplevet tilbagegang på området, mens det gælder for 14 pct. af mændene. På de resterende områder er andelen af mænd og kvinder, der har udviklet sig negativt, relativt ensartet. Figur 4: Resultater for mænd og kvinder M (n=),1,5,12,42,1, K (n=21),1,5,,41,1, M (n=),1,5,21,1,32, K (n=21),2,,1,,32, M (n=1),22,,1,5,3,14 K (n=1) M (n=) K (n=21) M (n=) K (n=21) M (n=) K (n=21),2,,,,32,1,,1,2,23,5,,2,2,,1,1,2,,,22,1,5,12,35,1,,,42,1,22,3,1,23,1,1,12,,,,, Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression M (n=),14,5,5,51,15, K (=21),,2,1,4,3,4 M (n=),15,4,,4,1, K (n=21),,2,,, % 2% 4% % % % På kriminalitets- og misbrugsområdet er der flest mænd, der har udviklet sig positivt. Dog skal man være opmærksom på, at langt størstedelen af kvinderne intet problem har på områderne, når der sammenholdes med mændene. På kriminalitetsområdet er det 4 pct. af kvinderne, der intet problem har. For mændenes vedkommende er det knap halvdelen af gruppen, der har et kriminalitetsproblem. Samme tendens kan spores på misbrugsområdet, hvor pct. af kvinderne ingen problematik har. Omvendt er det ca. 5 pct. af mændene, der har et misbrugsproblem. Resultaterne viser altså, at det i langt højere grad er mænd end kvinder, der har en problematik med kriminalitet og misbrug. Alder Nedenfor ses resultater af indsatserne på tværs af aldersgrupper. I analysen er der sondret mellem unge over og under 1 år. Det fremgår af figuren, at på fem af områderne er der flest unge over 1 år, der udvikler sig positivt. Det drejer sig om områderne udvikling og adfærd, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber, hverdagsliv og misbrug. Omvendt er der flest unge under 1 år, der har oplevet progression på skole og beskæftigelsesområdet, men samtidig skal det bemærkes, at 2 pct. af de unge under 1 år oplever tilbagegang på området, mens det gælder for 14 pct. af de unge over 1 år. På området for udvikling og adfærd samt kriminalitetsområdet er andelen, der har udviklet sig positivt, ens. 1

17 Misbrug Kriminalit et Hverdags liv Fritidsfor hold og venskabe r Sundhed sforhold Skole og beskæfti gelse Familiefo rhold Udvikling og adfærd Dokumentation af resultater på området for udsatte unge Figur 5: Resultater for unge under/over 1 år U1 (n=142),15,,12,3,1, O1 (n=25),2,4,,42,1, U1 (n=142),2,,1,,32, O1 (n=25),2,,1,,32,5 U1 (n=12),24,,15,,2,2 O1 (n=) U1 (n=142) O1 (n=25) U1 (n=142) O1 (n=25) U1 (n=142) O1 (n=25),1,,,,,,15,2,5,,21,,2,2,,12,,,2,,5,,4,2,1,22,52,32,3,14,,,25,12,23,12,23,,12,,22, Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression U1 (n=142),,4,4,5,, O1 (n=25),,3,2,,5,5 U1 (n=142),,3,3,,, O1 (n=25),15,3,4,5,14, % % 2% 3% 4% 5% % % % % % Figuren illustrerer også, at andelen af unge, som ingen problematik har på området er relativ ens på tværs af alder for områderne udvikling og adfærd, familieforhold, skole- og beskæftigelse samt fritidsforhold og venskaber. Omvendt ses det, at flest unge over 1 år har problemer på sundhedsområdet, området for hverdagsliv samt misbrugsområdet, mens det gælder for de unge under 1 år på kriminalitetsområdet. Foranstaltningstype Ud over at kigge på køn og alder er det også interessant at se de unges udvikling, når man sondrer mellem de dyrere indsatser i døgntilbuddene og de billigere indsatser i dagtilbuddene. Der kan dog være relativt store forskelle i de unges problembelastning, hvorfor denne er illustreret i figur. Det er vigtigt at have evt. forskelle i de unges problemtyngde på hhv. døgntilbuddene og dagtilbuddene, når man sammenligner resultaterne, som fremgår af figur. 1

18 Misbrug Kriminalitet Hverdagsliv Fritidsforhol d og venskaber Sundhedsfo rhold Skole og beskæftigel se Familieforh old Udvikling og adfærd Resultatdokumentation 2, udsatte unge Figur : Gennemsnitlig status ved indskrivning døgn- og dagtilbud Dagtilbud 1, Døgntilbud Dagtilbud 1, 1, Døgntilbud 2,1 Dagtilbud 1,5 Døgntilbud 2, Dagtilbud 1,1 Døgntilbud 2,3 Dagtilbud 1,4 Problembelastning Døgntilbud 2,5 Dagtilbud, Døgntilbud 2,2 Dagtilbud,5 Døgntilbud, Dagtilbud, Døgntilbud 1,3, 1, 2, 3, 4, Det ses i figur, at den gennemsnitlige problembelastning ikke overraskende er størst blandt de unge i døgntilbud i forhold til problembelastningen hos de unge i dagtilbuddene. Denne forskel ses på alle områderne. Men især er der stor forskel i de unges problembelastning på områderne skoleog beskæftigelse, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber samt hverdagsliv. Det er som nævnt vigtigt at tage disse forskelle med i betragtningen ved en sammenligning af resultaterne blandt de unge, der modtager et døgntilbud eller et dagtilbud. I figur overfor ses resultaterne for døgntilbud og dagtilbud på de otte områder. På seks af områderne udvikling og adfærd, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber, hverdagsliv, kriminalitet samt misbrug viser figuren, at det er blandt de unge i døgntilbud, at flest har udviklet sig positivt. På skole og beskæftigelsesområdet er andelen af unge, der har oplevet progression nogenlunde lige stor hos de unge i døgn- og dagtilbud. Dog er andelen, der har udviklet sig negativt på området, væsentlig større hos de unge i dagtilbud, hvor 1 pct. har haft tilbagegang mod 14 pct. af de unge i døgntilbud. 1

19 Misbrug Kriminalit et Hverdags liv Fritidsfor hold og venskabe r Sundhed sforhold Skole og beskæfti gelse Familiefo rhold Udvikling og adfærd Dokumentation af resultater på området for udsatte unge Figur : Resultater døgn- og dagtilbud Døgntilbud,23,,,3,15, Dagtilbud,1,5,,43,1, Døgntilbud,1,,3,,24, Dagtilbud,2,,12,,3, Døgntilbud,2,,25,5,2, Dagtilbud Døgntilbud Dagtilbud Døgntilbud Dagtilbud Døgntilbud Dagtilbud,21,,,,3,3,4,24,,1,,,3,2,23,22,,5,,2,,12,1,12,,,5,2,1,24,2,2,22,25,15,1,,12,,,, Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Døgntilbud,1,4,,1,,5 Dagtilbud,,3,,,, Døgntilbud,15,4,4,53,1, Dagtilbud,,2,3,,, % % 2% 3% 4% 5% % % % % % Det er ydermere interessant, at på alle områderne på nær familieforhold, er andelen af unge, der har en problematik på området, væsentlig større hos de unge i døgntilbud end i dagtilbud. Der er altså noget, der tyder på, at de unge i døgntilbuddene generelt set har flere problemer end de unge i dagtilbud. Dette hænger også fint sammen med de resultater, der er illustreret i figur, idet det netop fremgår her, at de unge i døgntilbud på alle områder er mere problembelastede end de unge i dagtilbud, hvilket ikke er overraskende, da døgntilbud er en mere indgribende foranstaltning 3.2 Analyse af udviklingen over år Samlede resultater I tabel 5 ses resultatet af arbejdet med de unge på tværs af årene 2, 2 og 2. Tabel 5: Samlede resultater over år Progressionsmål Progression Fastholdelsesmål Ingen Tilbagegang opfyldt opfyldt progression 2 (4) 2 pct. pct. 2 pct. 31 pct. 14 pct. 2 (24) 2 pct. pct. 21 pct. 2 pct. pct. 2 (142) 23 pct. pct. 1 pct. 44 pct. pct. Som nævnt tidligere har 35 pct. af de unge oplevet progression i 2. Dette er en smule lavere end andelen i 2, hvor 3 pct. har enten opfyldt progressionsmålet eller haft progression. Dog er resultatet i 2 væsentligt bedre end resultatet i 2, hvor der var en andel på 3 pct., som udviklede sig positivt. Der er altså sket en udvikling i andelen, der oplever progression fra 2 til 2, og denne tendens fastholdes også i 2. Det ses også, at flere har opfyldt fastholdelsesmålet i 2 og 2 end i 2. Omvendt er der imidlertid en negativ udvikling i omfanget af andelen, der oplever tilbagegang. Hvor der i 2 kun var pct. af de unge, der udvikler sig negativt, gælder det for hele 14 pct. i 2. Det er i den forbindelse også værd at bemærke, at langt færre af de unge befinder sig i kategorien ingen progression i 2 og 2 sammenlignet med 2. 1

20 Misbrug Kriminalitet Hverdagsliv Fritidsforho ld og venskaber Sundhedsfo rhold Skole og beskæftigel se Familieforh old Udvikling og adfærd Resultatdokumentation 2, udsatte unge Noget tyder altså på, at den store andel, der ikke længere oplever ingen progression i 2 og 2 set i forhold til 2, har rykket sig både positivt, men også negativt, idet relativt flere har udviklet sig positivt i 2, men samtidig med at relativt flere har haft tilbagegang. Samlet set er der således sket udvikling i både positiv og negativ retning på tværs af de tre år. Men selv om der siden 2 er sket en positiv stigning i niveauet for unge, der udvikler sig positivt, bør der rettes opmærksomhed på de relativt store andele, der omvendt har udviklet sig negativt i løbet af indsatsperioden. En tendens, der har været stigende siden Områderesultater Figur viser udviklingen fra 2 til 2 i resultaterne på de enkelte områder. Som nævnt indledningsvis er udrulningen af resultatdokumentation foregået i etaper således, at flere tilbud løbende er påbegyndt dokumentationen af resultater. Det betyder, at der siden 2 er sket en forøgelse i antallet af unge, hvor der er foretaget en dokumentation af udviklingen. Man skal derfor være opmærksom på, at der er variationer i antallet af observationer over årene. På trods af det er der, som det fremgår i figuren, i alle årene relativt mange observationer (>), hvilket sikrer et nogenlunde grundlag for at sammenholde de nyeste resultater i 2 med resultaterne fra tidligere år. Figur : Område resultater 2, 2, 2. 2 (n=23) 2 (n=2) 2 (n=4) 2 (n=35) 2 (n=235) 2 (n=5) 2 (n=2) 2 (n=2) 2 (n=) 2 (n=21) 2 (2) 2 (n=12) 2 (n=31) 2 (23) 2 (n=) 2 (n=243) 2 (n=212) 2 (n=121) 2 (n=1) 2 (n=) 2 (n=2) 2 (n=14) 2 (n=) 2 (n=5) % % 2% 3% 4% 5% % % % % % Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Ingen progression Negativ progression Note: Der er relativt flere registreringer i 2 og 2 end i 2. Dette bør man have for øje i sammenligningen på tværs af årene. Ser man nærmere på resultaterne i 2 sammenlignet med de to foregående år, viser figuren, at der er sket en fremgang i andelen af unge, der har udviklet sig positivt på tre af områderne. Det drejer sig om udvikling og adfærd, sundhedsforhold og fritidsforhold og venskaber. På to af områderne (udvikling og adfærd og fritidsforhold og venskaber), har 4 pct. af de unge oplevet progression, mens det gælder for 3 pct. på sundhedsområdet, hvilket er en anelse højere end i 2, hvor det gjorde sig gældende for hhv. 34 pct. (udvikling og adfærd), 33 pct. (sundhedsforhold) og 34 pct. (fritidsforhold og venskaber). Omvendt viser resultaterne, at der er sket en tilbagegang i andelen af unge, der har haft progression, på områderne skole og beskæftigelse og misbrug. Her har hhv. 31 pct. og 3 pct. 2

21 Dokumentation af resultater på området for udsatte unge udviklet sig positivt i 2 mod 43 pct. og 4 pct. i 2. Der er altså sket et fald på 12 pct. point på skole og beskæftigelsesområdet og pct. point på misbrugsområdet. På de øvrige områder, det vil sige familieforhold, hverdagsliv og kriminalitet ses et relativt stabilt niveau i andelen, der har oplevet progression på tværs af årene. Andelen af unge, der udvikler sig positivt på familieområdet, ligger således på mellem 35 pct. og 3 pct. i årene 2, 2 og 2. Nogenlunde samme tendens ses på området for hverdagsliv. Dog er der her sket en udvikling fra 2, hvor andelen lå på 2 pct. til 2, hvor 35 pct. har gennemgået udvikling i positiv retning. Dette niveau er fastholdt i 2. Andelen af unge, der udvikler sig positivt i forhold til kriminalitet, har også ligget rimelig stabilt på mellem 43 pct. og 4 pct. Som nævnt tidligere er skole- og beskæftigelsesområdet det felt, hvor andelen af unge, der har en positiv udvikling lavest samtidig med, at en relativ høj andel udvikler sig negativt. Ser man på udviklingen over år i andelen af unge, der oplever tilbagegang, viser figuren, at der også her er en problematisk udvikling på området. I 2 oplevede pct. negativ udvikling. I 2 er tallet altså som nævnt på 1 pct. I 2 lå resultatet på 12 pct. Der har således været negativ udviklingstendens på dette område siden 2 og det gør sig gældende både i forhold til andelen, der har oplevet positiv progression, som er faldende, og andelen, der udvikler sig negativt, som omvendt er stigende. Generelt er det også interessant at se, at på langt de fleste områder er andelen af unge, der ingen progression oplever, faldet i 2 sammenlignet med 2 og 2. Problemet er imidlertid, at alt tyder på, at denne udvikling modsvares af, at der også på langt de fleste områder er sket en stigning i andelen af unge, der oplever tilbagegang. Familieområdet er således det eneste område, hvor der ikke er sket en stigning i antallet af unge, der udvikler sig i negativ retning, når man ser på tværs af 2, 2 og 2. Denne negative udvikling er som nævnt mest mærkbar på områderne udvikling og adfærd, skole og beskæftigelse, hverdagsliv og kriminalitet, hvilket bør give anledning til særlig opmærksomhed. 21

22 Resultatdokumentation 2, udsatte unge 4 Sammenligning af foranstaltninger I foranstående afsnit er de samlede resultater for alle foranstaltningerne beskrevet og analyseret. I de følgende afsnit vil de enkelte foranstaltningers resultater sammenlignes. I analysen sondres der mellem døgntilbud og dagtilbud. I afsnit 4.2. analyseres resultaterne for døgntilbuddene, som er: Bøgholt Eghøj (Eghøj som selvstændigt tilbud er nedlagt. Afdelingerne Turbo og Netværk der virker er videreført i Ungdomscentrets nuværende tilbudsvifte) Miniinstitutionerne I afsnit 4.3. analyseres resultaterne for de dagtilbud, hvor der er gennemført resultatdokumentation. Det drejer sig om: Børn- og Ungeteam Centrum Familieteam Vest INDU Ungeindsatsen Nord Ungeteam Syd Ungeteam Vest I de to afsnit analyseres resultaterne for hvert enkelt af de otte områder, hvorpå resultatet af indsatserne vurderes. I analysen af de enkelte tilbud, skal man være opmærksom på, at dele af variationen i resultaterne muligvis kan være påvirket af forskellig registreringspraksis tilbuddene imellem. Der arbejdes løbende på at sikre, at registreringspraksis på tværs af tilbud bliver så ensartet som muligt. 4.1 Analyse af døgntilbud Udvikling og adfærd Figuren nedenfor viser resultaterne for de tre døgntilbud på området for udvikling og adfærd. Det fremgår af resultaterne, at flest unge har oplevet progression på Bøgholt sammenholdt med Eghøj og Miniinstitutionerne, idet 3 pct. har udviklet sig positivt på området. På Eghøj og Miniinstitutionerne har hhv. 2 og 2 pct. udviklet sig i positiv retning. Figur : Sammenligning, udvikling og adfærd Bøgholt (n=15) Eghøj (n=) Miniinstitutionerne (n=31) % 2% 4% % % % Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression 22

23 Dokumentation af resultater på området for udsatte unge Endvidere ses det dog, at flere unge har opfyldt deres fastholdelsesmål på Eghøj og Miniinstitutionerne, hvor det gælder for hhv. og 1 pct. En større andel af de unge har ingen problemer på området for udvikling og adfærd, når man kigger på Eghøj og Miniinstitutionerne sammenlignet med Bøgholt. Ydermere oplever en væsentlig større andel ingen progression eller tilbagegang på Bøgholt i forhold til de to øvrige døgntilbud. Således har pct. af de unge på Bøgholt oplevet tilbagegang på området, mens det drejer sig om 4 pct. på Eghøj og slet ingen på Miniinstitutionerne. Det samme mønster gør sig gældende i forhold til andelen, der ingen progression har haft i 2. Samlet set er der altså flest, der udvikler sig positivt på Bøgholt sammenholdt med Eghøj og Miniinstitutionerne. Samtidig kan der imidlertid spores samme tendens, når man ser på andelen af unge, der har udviklet sig i negativ retning, hvor det ligeledes gælder for en større andel af de unge på Bøgholt Familieforhold Nedenfor ses de tre døgntilbuds resultater på området for familieforhold. Resultaterne viser, at flest unge har udviklet sig positivt på Eghøj og Miniinstitutionerne, idet det gælder for en andel på 3 pct. På Bøgholt har 2 pct. af de unge oplevet progression i forhold til familieområdet. Figur : Sammenligning, familieforhold Bøgholt (n=) 2 Eghøj (n=) Miniinstitutionerne (n=31) % 2% 4% % % % Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Det ses også, at langt flere af de unge har opfyldt deres fastholdelsesmål på Eghøj og Miniinstitutionerne. Her drejer det sig om andele på hhv. 41 og 4 pct., mens det gælder for pct. på Bøgholt. Som det også gjorde sig gældende på området for udvikling og adfærd, er der på Bøgholt relativt store andele, der enten ingen progression oplever eller oplever tilbagegang. Det drejer sig om hhv. og pct., mens især andelen der ingen progression oplever, er væsentlig lavere på de to øvrige døgntilbud. Dog er der på Miniinstitutionerne en ligeså stor andel, der udvikler sig negativt, som på Bøgholt. Det skal imidlertid bemærkes, at både på Miniinstitutionerne og Bøgholt er andelen af unge, der er vurderet uproblematiske, markant lavere end på Eghøj, hvor 31 pct. af de unge er vurderet til ikke at have problemer på familieområdet Skole og beskæftigelse I figur ses de tre døgntilbuds resultater på skole og beskæftigelsesområdet. Eghøj er det tilbud, hvor andelen af unge, der har oplevet progression på området, er størst. Her har hele 42 pct. udviklet sig i positiv retning, mens det drejer sig om 2 pct. og 1 pct. på hhv. Bøgholt og Miniinstitutionerne. Dog er der langt flere, der har opfyldt fastholdelsesmålet på Miniinstitutionerne. 23

24 Resultatdokumentation 2, udsatte unge Figur : Sammenligning, skole og beskæftigelse Bøgholt (n=14) Eghøj (n=1) Miniinstitutionerne (n=2) % 2% 4% % % % Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Det ses endvidere, at på alle tre døgntilbud, har langt de fleste unge en problemstilling med skole eller beskæftigelse, idet relativ få unge er vurderet som uproblematiske. Dette stemmer fint overens med opgørelsen i de overordnede resultater, hvor skole og beskæftigelsesområdet netop er karakteriseret ved at være det område, hvor færre unge er vurderet til ikke at have en problemstilling. Bøgholt er det eneste af de tre tilbud, hvor ingen unge har oplevet tilbagegang. Til gengæld har en stor andel ingen progression oplevet. Hhv. og 22 pct. af de unge har oplevet tilbagegang på skole og beskæftigelsesområdet på Eghøj og Miniinstitutionerne. Mininstitutionerne er altså det tilbud, hvor færrest har udviklet sig positivt, mens flest har oplevet en negativ udvikling Sundhedsforhold Nedenfor ses resultaterne af de tre tilbuds indsatser på sundhedsområdet. Heraf fremgår, at en andel svarende til pct. af de unge på Bøgholt har haft fremgang på sundhedsområdet, hvilket er en væsentlig større andel end på Eghøj og Miniinstitutionerne, hvor 3 og 23 pct. har udviklet sig i den ønskede retning. Der er dog en relativ stor andel af de unge, der har opfyldt fastholdelsesmålet på Eghøj og Miniinstitutionerne. Figur 12: Sammenligning, sundhedsforhold Bøgholt (n=15) 4 4 Eghøj (n=) Miniinstitutionerne (n=31) % 2% 4% % % % Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression 24

25 Dokumentation af resultater på området for udsatte unge Det ses endvidere, at ingen af de unge på Bøgholt har oplevet tilbagegang, mens det på Eghøj og Miniinstitutionerne gør sig gældende for hhv. og 1 pct. Dog har en andel på 4 pct. af de unge på Bøgholt ingen progression oplevet, selv om det var målet Fritidsforhold og venskaber I figur er resultaterne på området for fritidsforhold og venskaber illustreret. Igen ses det, at Bøgholt er det tilbud, hvor relativt flest unge har gennemgået en progression i 2. Alt i alt har 53 pct. udviklet sig positivt i forhold til fritidsforhold og venskaber. Det er markant flere end på Eghøj og Miniinstitutionerne, hvor det drejer sig om 41 og 23 pct. Medregner man andelen af unge, der har opfyldt målet om fastholdelse, ligger de tre tilbud på nogenlunde sammen niveau, idet det gælder for 1 og 32 pct. af de unge på Eghøj og Miniinstitutionerne. Figur : sammenligning, fritidsforhold og venskaber Bøgholt (n=15) Eghøj (n=) Miniinstitutionerne (n=31) % 2% 4% % % % Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Miniinstitutionerne er også det tilbud, hvor andelen af unge, der har haft tilbagegang, er størst. Her har 1 pct. oplevet en tilbagegang, mens det kun gør sig gældende for 3 og pct. på Bøgholt og Eghøj. Dog er der, som det også ses på flere af ovenstående områder, relativt mange af de unge på Bøgholt, der ingen progression oplever Hverdagsliv I figur 12 ses tilbuddenes resultater på området for hverdagsliv. Mønstret på dette område minder meget om det mønster, der ses ovenfor på området for fritidsforhold og venskaber. Igen er det på Bøgholt, at flest unge har udviklet sig positivt, mens færrest har oplevet tilbagegang. 42 pct. har oplevet progression, mens kun 2 pct. har oplevet en tilbagegang. På Eghøj har 2 pct. udviklet sig i den rigtige retning, mens pct. har udviklet sig negativt. 25

26 Resultatdokumentation 2, udsatte unge Figur 12: sammenligning, hverdagsliv Bøgholt (n=15) Eghøj (n=) Miniinstitutionerne (n=31) % 2% 4% % % % Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Miniinstitutionerne er igen det tilbud, hvor færrest har oplevet progression, mens flest har haft tilbagegang, når det sammenlignes med de to øvrige døgntilbud. Dog er der relativ flere, der oplever ingen progression blandt de unge på Bøgholt og Eghøj set i forhold til de unge på Miniinstitutionerne. Samtidig er der også flere unge, der opfylder fastholdelsesmålet på Miniinstitutionerne, når der sammenlignes med de øvrige tilbud. Men dette skal altså sammenholdes med, at større andele har udviklet sig positivt på Bøgholt og Eghøj Kriminalitet Nedenfor fremgår de tre tilbuds resultater på kriminalitetsområdet. Det mest interessante er, at en relativ stor andel af de unge er vurderet til ikke at have problemer med kriminalitet. På Bøgholt gælder det for 33 pct., mens hhv. 2 og 1 pct. af de unge på Eghøj og Miniinstitutionerne intet problem har med kriminalitet. Figur : Sammenligning, kriminalitet Bøgholt (n=15) Eghøj (n=) Miniinstitutionerne (n=31) % 2% 4% % % % Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Opgørelsen i figur stemmer fint overens med de overordnede resultater, hvor det fremgik, at langt størstedelen af de unge ikke har reelle problemer med kriminalitet. Af alle de unge, hvor der er gennemført resultatdokumentation gælder det, at hele 2 pct. ingen kriminalitetsproblemer har (jf. figur 2). 2

27 Dokumentation af resultater på området for udsatte unge 4.1. Misbrug Som det også fremgår af resultaterne på kriminalitetsområdet, er der også på misbrugsområdet relativt store andele af de unge, som intet problem har med misbrug. Det er dog interessant at se, at for de unge, som har en misbrugsproblematik, er der på Bøgholt en relativ stor andel, der oplever tilbagegang i forhold til deres misbrug. Figur 14: Sammenligning, misbrug Bøgholt (n=15) Eghøj (n=) Miniinstitutionerne (n=31) 5 1 % 2% 4% % % % Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Igen er der en fin overensstemmelse mellem tilbuddenes resultater på misbrugsområdet og de samlede resultater for alle unge. Således viser figur 2, at 3 pct. af de unge er vurderet til ikke at have en misbrugsproblematik Opsummering Ovenfor er resultaterne af indsatserne på de tre døgntilbud Bøgholt, Eghøj og Miniinstitutionerne beskrevet. I tabel er resultaterne opsummeret. Nedenstående tabel bør læses i sammenhæng med figurerne ovenfor, idet tabellen alene opsummerer de relative andele, der har udviklet sig hhv. positivt og negativt. Den tager ikke højde for de relative andele, der placerer sig i de tre øvrige målopfyldelseskategorier fastholdelsesmål opfyldt, uproblematiske og ingen progression. Tabel : Opsummering af resultater på tværs af områder Tilbud, hvor andelen af unge, der har udviklet sig positivt er størst Tilbud, hvor andelen af unge, der har udviklet sig negativt er størst Udvikling og adfærd Bøgholt Bøgholt Familieforhold Miniinstitutionerne Eghøj Skole og beskæftigelse Eghøj Miniinstitutionerne Sundhedsforhold Bøgholt Miniinstitutionerne Fritidsforhold og venskaber Bøgholt Miniinstitutionerne Hverdagsliv Bøgholt Miniinstitutionerne Kriminalitet (mange uproblematiske) (mange uproblematiske) Misbrug (mange uproblematiske) (mange uproblematiske) Det fremgår af tabellen, at Miniinstitutionerne er det tilbud, hvor andelen af unge, der udviklet sig negativt, er størst på områderne skole og beskæftigelse, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber samt hverdagsliv, når der sammenlignes med Bøgholt og Eghøj. Omvendt er Bøgholt det tilbud, der har flest unge, som har udviklet sig positivt på de tre sidstnævnte områder, mens Eghøj har haft flest unge, der oplever progression på området for skole og beskæftigelse. På 2

28 Resultatdokumentation 2, udsatte unge området for udvikling og adfærd har Bøgholt både haft den største andel af unge, der oplever positiv udvikling og negativ udvikling, mens Miniinstitutionerne på familieområdet har den største andel af unge, der udvikler sig positivt, og Eghøj har omvendt den største andel, der udvikler sig negativt. Der er ikke lavet en opsummerende vurdering af resultaterne på kriminalitet og misbrugsområdet, idet det gælder for alle tre tilbud, at langt størstedelen af de unge ingen problemer har på de to områder. 4.2 Analyse af dagtilbud Udvikling og adfærd Nedenfor ses resultaterne af de seks dagtilbuds indsatser i forhold til de unges udvikling og adfærd. Figuren viser, at den største andel af unge, der udvikler sig positivt, findes i Ungeindsatsen Nord, hvor det gør sig gældende for 24 pct. Samtidig er det også her, at færrest udvikler sig i negativ retning, idet det er sket for pct. Andelen af unge, der har gennemgået progression er dog næsten tilsvarende i Familieteam Vest og Ungeteam Vest, hvor 23 pct. har udviklet sig i den rigtige retning. Dog er der her relativt flere, der har oplevet tilbagegang sammenholdt med de øvrige tilbud, idet det drejer sig om hhv. 1 og pct. Figur 15: Sammenligning, udvikling og adfærd Familieteam Vest (n=) INDU (n=15) Ungeindsatsen Nord (n=5) Ungeteam Syd (n=) Ungeteam Vest (n=1) Børn- og ungeteam Centrum (n=) 4 2 % 2% 4% % % % Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Familieteam Vest er således det tilbud, hvor relativt flest har oplevet progression samtidig med, at det også er her, at andelen af unge, der har haft tilbagegang, er størst sammenholdt med de resterende tilbud. Det er ydermere interessant, at der blandt tilbuddene er nogenlunde identiske andelsstørrelser, når man kigger på, hvor mange af de unge, der er vurderet til ikke at have problemer på området for udvikling og adfærd Familieforhold Figur 1 viser de unges udvikling på familieområdet. Samlet set er der i forhold til ovenstående område relativt flere, der udvikler sig positivt på familieområdet, samtidig med at kun få har oplevet tilbagegang. INDU er det tilbud, hvor flest unge har haft progression. Her har 43 pct. af de unge udviklet sig positivt. Dog er der også mange unge i Ungeindsatsen Nord, der har opnået progression. 2

29 Dokumentation af resultater på området for udsatte unge Figur 1: Sammenligning, familieforhold Familieteam Vest (n=) INDU (n=14) Ungeindsatsen Nord (n=5) Ungeteam Syd (n=) Ungeteam Vest (n=1) 2 34 Børn- og ungeteam Centrum (n=) 3 % 2% 4% % % % Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Figuren viser også, at det er i Ungeteam Vest, at flest unge udvikler sig i negativ retning, idet pct. har oplevet en tilbagegang i forhold til seneste status. Det skal dog bemærkes, at 35 pct. af de unge har udviklet sig positivt i dette tilbud Skole og beskæftigelse Nedenfor ses dagtilbuddenes resultater på skole og beskæftigelsesområdet. Det ses, som det fremgår, at der på alle tilbudene, bortset fra INDU, er en relativ stor andel af de unge, der oplever tilbagegang i forhold til seneste status. Omvendt er der en stor andel af de unge i INDU, som ingen progression har haft. Figur 1: Sammenligning på skole og beskæftigelse Familieteam Vest (n=) INDU (n=) Ungeindsatsen Nord (n=2) Ungeteam Syd (n=1) Ungeteam Vest (n=34) Børn- og ungeteam Centrum (n=) % 2% 4% % % % Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Endvidere ses, at flest unge udvikler sig positivt i Ungeindsatsen Nord, hvor 33 pct. har oplevet progression. Medtager man andelen, der har opfyldt fastholdelsesmålet, drejer det sig om 4 pct., der enten har oplevet progression eller opfyldt målet om fastholdelse. Sammenlignet med de øvrige områder, er det tydeligt at se, at langt flere unge udvikler sig negativt på skole- og beskæftigelsesområdet og det er en tendens, der ses på tværs af alle dagtilbud undtagen INDU. 2

30 Resultatdokumentation 2, udsatte unge Sundhedsforhold I figur 1 illustreres resultaterne på sundhedsområdet. Igen er der relativt mange, der udvikler sig negativt på de fleste af tilbudene. Således er der ca. 1 ud af, der har oplevet tilbagegang i tre af tilbudene, mens 2 ud unge har en negativ udvikling på to af tilbudene. Figur 1: Sammenligning, sundhedsforhold Familieteam Vest (n=) 2 INDU (n=15) Ungeindsatsen Nord (n=5) Ungeteam Syd (n=) Ungeteam Vest (n=1) 3 15 Børn- og ungeteam Centrum (n=) 3 3 % 2% 4% % % % Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Det er også bemærkelsesværdigt, at andelen, der er uproblematiske på sundhedsområdet, er markant større i Familieteam Vest sammenlignet med de øvrige dagtilbud. Det er de unge i Ungeindsatsen Nord, der har udviklet sig mest, men det er som det ses både i positiv og negativ retning, idet her ses den største andel, der har oplevet progression men også tilbagegang Fritidsforhold og venskaber I figur 1 ses resultaterne af dagtilbuddenes indsats på området for fritidsforhold og venskaber. Heraf fremgår det, at Ungeindsatsen Nord er det tilbud, hvor klart flest unge udvikler sig positivt samtidig med, at relativ få oplever tilbagegang eller ingen progression. Det er især i INDU og Ungeteam Vest, at store andele af de unge udvikler sig i den forkerte retning. Det drejer sig om hhv. 1 og 2 pct. Figur 1: Sammenligning, fritidsforhold og venskaber Familieteam Vest (n=) INDU (n=15) Ungeindsatsen Nord (n=5) Ungeteam Syd (n=) Ungeteam Vest (n=1) Børn- og ungeteam Centrum (n=1) 1 3 % 2% 4% % % % Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression 3

31 Dokumentation af resultater på området for udsatte unge 4.2. Hverdagsliv Figur 2 viser, at relativt store andele af de unge faktisk ingen problematik har på området for hverdagsliv. Men ud af den andel, som har en problematik, er der relativt mange, der udvikler sig negativt på tværs af de enkelte tilbud. Figur 2: Sammenligning, hverdagsliv Familieteam Vest (n=) INDU (n=15) Ungeindsatsen Nord (n=5) Ungeteam Syd (n=) Ungeteam Vest (n=1) Børn- og ungeteam Centrum (n=) % 2% 4% % % % Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression Således er der - på fem af tilbudene - mellem og 1 pct., der oplever en tilbagegang i forbindelse med indsatsforløbet. Flest unge udvikler sig positivt i Ungeindsatsen Nord og Ungeteam Syd, men generelt er der ikke de store forskelle mellem de enkelte tilbuds resultater på området for hverdagsliv Kriminalitet Det er svært at sige noget entydigt om de enkelte tilbud på kriminalitetsområdet, idet andelen af unge, der ingen kriminalitetsproblematik har, er relativ stor på tværs af alle foranstaltningerne. Det ser dog ud som, at lidt flere af de unge i Ungeteam Vest har en kriminalitetsproblematik, når der sammenlignes med de resterende tilbud. Figur 21: Sammenligning, kriminalitet Familieteam Vest (n=) 5 INDU (n=15) Ungeindsatsen Nord (n=5) Ungeteam Syd (n=) Ungeteam Vest (n=1) Børn- og ungeteam Centrum (n=) 5 % 2% 4% % % % Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression 31

32 Resultatdokumentation 2, udsatte unge I Ungeteam Vest, hvor ca. 5 pct. har en kriminalitetsproblematik, ses at 15 pct. har oplevet progression, 2 pct. har opfyldt målet om fastholdelse, mens hhv. 1 og pct. ingen progression har oplevet eller en negativ udvikling Misbrug Som det også gør sig gældende på kriminalitetsområdet, er der også på misbrugsområdet relativt store andele af de unge, der ingen misbrugsproblematik har. Dog skal det bemærkes, at andelen af unge, der har et misbrugsproblem er markant større i INDU end i nogle af de øvrige tilbud. Blandt de unge i INDU er der 2 pct., der oplever progression, mens det kun er pct. der oplever en tilbagegang, Figur 22: Sammenligning på misbrug Familieteam Vest (n=) 5 INDU (n=15) Ungeindsatsen Nord (n=5) 32 1 Ungeteam Syd (n=) 12 Ungeteam Vest (n=1) Børn- og ungeteam Centrum (n=) 25 3 % 2% 4% % % % Progressionsmål opfyldt Progression Fastholdelsesmål opfyldt Uproblematisk Ingen progression Negativ progression 4.2. Opsummering Ovenfor er resultaterne af indsatsene på de seks dagtilbud beskrevet. I tabel er resultaterne opsummeret. Nedenstående tabel bør læses i sammenhæng med figurerne ovenfor, idet tabellen alene opsummerer de relative andele, der har udviklet sig hhv. positivt og negativt. Den tager ikke højde for de relative andele, der placerer sig i de tre øvrige målopfyldelseskategorier fastholdelsesmål opfyldt, uproblematiske og ingen progression. Tabel : Opsummering af resultater på tværs af områder Tilbud, hvor andelen af unge, der har udviklet sig positivt er størst Tilbud, hvor andelen af unge, der har udviklet sig negativt er størst Udvikling og adfærd Ungeindsatsen Nord Familieteam Vest Familieforhold INDU Ungeteam Vest Skole og beskæftigelse Ungeindsatsen Nord Børn- og Ungeteam Centrum Sundhedsforhold Ungeindsatsen Nord Ungeindsatsen Nord Fritidsforhold og venskaber Ungeindsatsen Nord Ungeteam Vest Hverdagsliv Ungeteam Syd INDU Kriminalitet (mange uproblematiske) (mange uproblematiske) Misbrug (mange uproblematiske) (mange uproblematiske) Det fremgår af tabellen, at Ungeindsatsen Nord er det tilbud, hvor flest unge udvikler sig positivt på flest områder. Det gælder for områderne udvikling og adfærd, skole og beskæftigelse, sundhedsforhold samt fritidsforhold og venskaber. Dog er det blandt unge i Ungeindsatsen Nord, 32

33 Dokumentation af resultater på området for udsatte unge at flest udvikler sig negativt, når man kigger på sundhedsområdet. Endvidere ses, at Ungeteam Vest har flest unge, der oplever tilbagegang på to af områderne, nemlig udvikling og adfærd og fritidsforhold og venskaber. Der er ikke lavet en opsummerende vurdering af resultaterne på kriminalitet og misbrugsområdet, idet det gælder for alle tilbuddene, at langt størstedelen af de unge ingen problemer har på de to områder. 33

34

35 UDGIVET AF Center for Socialfaglig Udvikling UDARBEJDET AF Ian Kirkedal Nielsen og Ida Karina Jensen Center for Socialfaglig Udvikling UDGIVELSESÅR 212 ISBN-NUMMER Evt. Rapporten kan ses på Center for Socialfaglig Udviklings hjemmeside CSU er en enhed i Aarhus Kommunes Socialforvaltning. Vores opgave er at understøtte udviklingen af den sociale indsats i dialog og samarbejde med ledelse, driftsområder, medarbejdere og brugere. Kompetenceområderne er evaluering, dokumentation og effektstyring, konsulentbistand og implementeringsstøtte og kompetenceudvikling.

36