Fagdidaktik og klasseledelse i et inkluderende perspektiv
|
|
|
- Simon Kjærgaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Pædagogisk diplomuddannelse (PD) Fagdidaktik og klasseledelse i et inkluderende perspektiv for lærere og pædagoger i skoler i Odense Kommune Et kompetenceudviklingsforløb tilrettelagt af UCL i samarbejde med Odense Kommune 1
2 Styrk den daglige undervisning med videreuddannelse i fagdidaktik og klasseledelse Ønsker du at få nye perspektiver på arbejdet med mere viden om udvikling af inkluderende læringsmiljøer og differentierede læringstilgange? Med PD-modulet Fagdidaktik og klasseledelse vil der blive sat fokus på pædagogisk didaktiske tilgange i skolen med udgangspunkt i nyeste viden om børns - og unges læreprocesser, læringsmiljøer og differentierede læringstilgange. Vi ruster alle, med deres forskellige forudsætninger, til at blive kompetente og aktive medborgere Inklusionsbegrebet har i en årrække været sat tydeligt på såvel den internationale som den hjemlige pædagogiske dagsorden og inklusionsopgaven er efterfølgende skrevet ind i den lovgivning og i de bekendtgørelser og vejledninger, der rammesætter arbejdet med børn og unge i dagtilbud og skole. Men inklusion er en kompleks og kompliceret opgave for alle. Det er grundlæggende en anden tilgang til det professionelle arbejde og det tager tid at ændre på nuværende kulturelt indlejrede, organisatoriske og professionelle handlemåder. Kompetenceudviklingsforløbet Inkluderende læringsmiljøer for børn og unge skal være med til at fremme Odense Kommunes fælles inklusionsstrategi, der har følgende mål: Alle børn og unge oplever at være betydningsfulde, værdsatte og forpligtede deltagere i udviklende fællesskaber Alle børn og unge indgår i udvikling- og læringsmiljøer, som fremmer deres sundhed, trivsel og læring Flere børn og unge kan udvikle sig fagligt og socialt i de almene tilbud Samtidig skal fundamentet for de pædagogisk didaktiske tilgange i skolen styrkes med udgangspunkt i nyeste viden om børns - og unges læreprocesser, læringsmiljøer og differentierede læringstilgange. 2
3 Uddannelsens mål for arbejdet i skolen De mere specifikke mål for deltagernes kompetenceudvikling gennem uddannelse på diplomniveau i denne sammenhæng er at blive kompetent til: At benytte viden om inklusions- og eksklusionsprocesser i forhold til at kvalificere det professionelle arbejde med at skabe læringsfællesskaber for alle elever At fremme elevers udbytte af differentierede læreprocesser At udøve læringsledelse, der evaluerer, justerer og udvikler undervisningen gennem pædagogisk og didaktisk refleksion At dokumentere og evaluere elevers trivsel og læring i forhold til konkrete læringsmål At synliggøre elevers læring og udvikling og støtte dem i at udvikle læringsstrategier Modulet Fagdidaktik og klasseledelse, 10 ECTS, diplomuddannelsen i pædagogik (PD) Kompetenceudviklingstilbuddet til lærere og pædagoger i Odense Kommunes skoler tager udgangspunkt i det fælles valgfrie modul Fagdidaktik og klasseledelse fra den Pædagogiske Diplomuddannelse (PD). Med udgangspunkt i ny viden om undervisning, læring og didaktik introduceres den didaktiske opgave ud fra et mål om at styrke lærere og pædagoger i arbejdet med dokumentation og didaktisk tænkning, som det fx kommer til udtryk i mål- og indholdsbeskrivelser, årsplaner og læringsmålstyret undervisning i skolen. Deltagerne præsenteres for en fælles viden om læring, der knytter lærings- og inklusionsbegrebet tæt sammen. De professionelle bliver derved styrket i at samarbejde didaktisk på et fælles teoretisk og forskningsmæssigt grundlag. I undervisningen på modulet tematiseres Læringsledelse/klasseledelse ligesom Samarbejde om tilrettelæggelse af faglige og pædagogiske aktiviteter, Analyse af evalueringer med henblik på den enkelte elevs/det enkelte barns videre læring og Udvikling af et sammenhængende undervisnings- /læringsmiljø, udgør centrale tematikker i undervisningen. Modulet kvalificerer derved deltagerne i arbejdet med flere centrale punkter i folkeskolereformen: Understøttende undervisning (udvidelse af læringsrummet), læringsmålstyret undervisning og feedback (evaluering for læring). Med en inkluderende grundforståelse som basis, skal såvel kommunale dagtilbud som skoler være steder, hvor børn og voksne løser faglige udfordringer og problemstillinger gennem aktiv deltagelse i forskellige fællesskaber. Ikke blot i ét fællesskab, gruppefællesskabet eller klassefællesskabet, men i flere typer af fællesskaber i- og udenfor de faste gruppefællesskaber og klassefællesskabet. Inklusionstankegangen har særligt opmærksomhed på hvordan børn på forskellig måde kan være deltagende og lærende i forskellige typer af fællesskaber og på hvordan de professionelle kan bidrage til elevernes deltagelse, inklusion og læring. 3
4 Med anvendelsesorienteret differentiering bliver læreprocesser i undervisning og pædagogisk praksis præget af et nyt bærende didaktisk princip. Nye opfattelser af differentiering tilvejebringer netop det blik på den enkelte elev, grupper af elever, klassen og læringsmiljøet, der kan medvirke til bedre facilitering af faglige læreprocesser, men også til en større grad af oplevet inklusion hos eleverne. Studieforhold Kompetencegivende uddannelse indebærer, at du som deltager er studerende og tager eksamen. Forventningerne til dig som studerende er, at du deltager i undervisning, læser faglitteratur samt arbejder selvstændigt og i studiegrupper med modulets faglige indhold og forskellige øvelser og opgaver. Gennem uddannelsesforløbet får du som studerende vejledning til arbejdet med litteratursøgning, øvelser, opgaver og eksamen. Der tages udgangspunkt i 2 grundbøger: 1) Rasmussen, Jens m.fl. (red.)(2015): Folkeskolen efter reformen, Akademisk forlag 2) Løw, Ole (red.)(2013): Klasseledelse Nye forståelser og handlemuligheder, Dafolo, 3. opl. Grundbøgerne udleveres på første undervisningsdag. Der suppleres med tidsskriftsartikler, forsknings- og evalueringsrapporter eller uddrag af bøger. Omfanget af litteratur der skal læses, vil være ca. 800 sider. Gennem eksperimenterende, nysgerrige og undersøgende tilgange skal nytænkning i hverdagens didaktiske praksis styrke børn og elevers kompetenceudvikling, så de sættes i stand til at mestre en udfordrende fremtid. Med innovativ didaktik arbejdes med at afprøve nye metoder, materialer og teknologier som foruden at frembringe brugbar viden, færdigheder og kompetencer skal gøre børn, elever og professionelle endnu bedre til at lære at lære! Optagelse For at blive optaget på PD skal ansøgere mindst have videregående uddannelse på niveau med en akademiuddannelse (fx en mellemlang videregående uddannelse som lærer eller pædagog) samt to års relevant erhvervserfaring efter endt adgangsgivende uddannelse. Elektronisk studieplatform Fronter Teksterne vil blive lagt elektronisk op på studieplatformen Fronter 1, hvor man som studerende tillige vil have adgang til alle relevante dokumenter relateret til studiet. Der vil fx blive udarbejdet en Modulvejledning, der giver information om studiemæssig rammesætning, læringsmål, indhold, struktur og eksamen. Tillige er der på Fronter adgang til detaljeret undervisningsplan med oversigt over undervisning og undervisere, vejledningstider, placering af aktioner, litteraturforslag til de enkelte undervisningsgange mv. Noter fra undervisningen vil ligeledes blive gjort elektronisk tilgængelige på Fronter. Aflevering af eksamensopgaver og slutevaluering af modulerne foregår elektronisk via Fronter. 1 Tekster og boguddrag lægges op i overensstemmelse med UCL s aftale med Copy Dan 4
5 Eksamensform I løbet af modulet udarbejdes en skriftlig opgave, der afleveres på sidste studiedag. Der vil være mulighed for at arbejdet med eksamensopgaven kan foregå individuelt eller i grupper på op til tre personer. Den skriftlige opgave bedømmes internt af to undervisere udpeget af University College Lillebælt. Lederforløb og ressourceteamforløb Som en del af projektet Inkluderende læringsmiljøer for børn og unge vil der, parallelt med diplomforløbet, blive holdt kursus for såvel ledere som for kolleger i skolernes ressourceteam. Her klædes henholdsvis ledere og ressourcepersoner på til fagligt/indholdsmæssigt og metodisk at kunne understøtte den implementering af ny viden og kunnen i praksis, der følger efter diplomforløbene. Det planlægges, at lederne inviteres til at deltage på en af PD-uddannelsens første dage, for at man på baggrund af en tæt forventningsafstemning, sammen kommer godt fra start. På tilsvarende vis følges op ved, at lederne inviteres ind til en afsluttende formidlingsdag på en af diplomuddannelsens sidste dage. Mere information - kontakt Praktiske forhold, optagelse mv. Maj-Britt Lau Studiesekretær UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Asylgade 7-9, 5000 Odense C Telefon Mail: [email protected] Hjemmeside: Uddannelsesmæssige forhold Steffen Skovdal Diplomansvarlig Videreuddannelsen Mail: [email protected] Telefon: Mobil: Udarbejdet i juni 2015 af University College Lillebælt, Videreuddannelsen, Kompetenceudvikling og undervisningsmidler Praktiske forhold på diplomforløbet Pris, materialer, forplejning Deltagergebyr og grundbøger betales centralt af Odense Kommune. På første undervisningsdag tilbydes morgenkaffe m. brød. Øvrig forplejning på uddannelsen sørger man som studerende selv for. UCL s kantine i Asylgade kan benyttes. Optagelsesbrev udsendes ca. tre uger før studiestart. 5
6 Bilag Uddrag fra STUDIEORDNING for den pædagogiske diplomuddannelse, 1. august 2014 Mål for læringsudbytte Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og teoretisk indsigt i klasseledelse, får kompetencer, både alment og i et fagdidaktisk perspektiv, til at arbejde med klasseledelse. Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering opnår viden, færdigheder og kompetencer således: Viden Har viden om de faktorer, der ud fra forskellige perspektiver konstituerer undervisningen: Roller og positioneringer, skriftlige og mundtlige kommunikationsformer, fysiske rammer og læremidler samt organisationsformer inden for og omkring klassen Har kendskab til forskellige principper for klasseledelse og erfaringer med deres implementering Har indsigt i samspillet mellem roller, positioneringer, kommunikationsformer, fysiske rammer, læremidler og organisationsformer inden for og omkring klassen Færdigheder Mestrer undervisningstilrettelæggelse, der tager hensyn til forskellige principper for klasseledelse og viden om faktorer, der konstituerer undervisningen Kan etablere og begrunde anvendelse af kommunikationsformer i klasserummet, som understøtter opstillede undervisningsmål Kan anvende analytiske og kritiske tilgange til forskning i fagdidaktik og klasseledelse samt professionsviden herom Kompetencer Kan afprøve og vurdere konkret praksis i relation til klasseledelse og indgå i hensigtsmæssige kommunikationsformer på et fagdidaktisk grundlag Kan udvikle en pædagogisk praksis præget af klar strukturering, indholdsmæssig klarhed og tydelig klasseledelse Kan indgå i samarbejde og sparring med kolleger om fagdidaktik og klasseledelse Kan håndtere og indgå i kvalificerede diskussioner om uddannelse, undervisning og læring i praksis på et begrundet og reflekteret grundlag. Det faglige Indhold Klasserummet forstået som rummet for undervisning, både set fra en social og relationel såvel som en kulturel og kommunikativ synsvinkel Skriftlige og mundtlige kommunikationsformer i klasserummet, deres potentialer og begrænsninger i forhold til opfyldelse af undervisningsmål Et fagdidaktikbegreb, der vægter samspillet mellem kommunikationsformer, roller (lærer/pædagog - og elevroller) og positioneringer i klasserummet Principper for klasseledelse, både alment og i et fagdidaktisk perspektiv Struktur og tydelighed i klasserummet Brug af klasserummets fysiske rammer 6
Kompetenceudviklingsforløb for pædagoger og lærere i Fredericia Kommune
Kompetenceudviklingsforløb for pædagoger og lærere i Fredericia Kommune 2014-2018 Styrket inklusionsindsats og - didaktik i dagtilbud og skole - kompetencegivende uddannelse der gennem praksisnær aktionslæring
Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser
Studieordning/M odulbeskrivelse Klinisk Vejlederuddannelse Uddannelse til klinisk vejleder i melemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen har et samlet omfang på 9 ECTS point (1/6 årsværk).
Skolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Kompetenceudvikling for børnehaveklasseledere
Pædagogisk diplomuddannelse Kompetenceudvikling for børnehaveklasseledere Diplommodulet Pædagogfaglighed og læreprocesser særligt tilrettelagt for børnehaveklasseledere i Sønderborg Kommune Hold 2 Oktober
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Vejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
Sæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Talentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Børneinstitution Hunderup
Børneinstitution Hunderup Munke Mose Børnehus 1 Første udkast til Pædagogisk Grundlag for børnehuset Munke Mose juni 2013 Denne folder er udarbejdet i juni måned 2013 og beskriver forskellige forhold,
Ny Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen
Studieordning for uddannelse af praktikvejledere til Pædagoguddannelsen Revideret 1.8.2009 Indhold 1. Indledning og bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Uddannelsens formål...2 3. Læringsmål...2 4. Studieområder...3
Opholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Drømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER. Kommunomuddannelsen på akademiniveau. Gældende fra august 2015
EKSAMENSBESTEMMELSER FOR VALGFRIE MODULER Kommunomuddannelsen på akademiniveau Gældende fra august 2015 Kommunomuddannelsen www.cok.dk 04-06-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Eksamen... 3 1.1 Eksamensformer...
Hvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER. Cand. Psych. Suzanne Krogh [email protected] www.life-lab.dk
FORÆLDRESAMARBEJDE DER VIRKER Cand. Psych. Suzanne Krogh [email protected] www.life-lab.dk Forskningsdesign Kvalitativ undersøgelse Best practice, institutioner udvalgt på positive kriterier 3 deltagende
Pædagogisk psykologisk intervention
Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention Et modul fra PD i Psykologi Februar 2011-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Pædagogisk psykologisk intervention på PD i Psykologi, bygger
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder
Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder
Master i Idræt og Velfærd 2016
Master i Idræt og Velfærd 2016 Informationsmøde på 28 April 2016 Program 17.00: Velkomst og generel information om uddannelsen v/ studieleder Lone Friis Thing 17.30: Indholdet i masteruddannelsens moduler
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Dagplejen har valgt at skrive den pædagogiske læreplan til det enkelte barn ud fra et børneperspektiv.
Den pædagogiske læreplan for Mariagerfjord Dagpleje Alt arbejde i Mariagerfjord Dagpleje udspringer af vores pædagogiske læreplan, som tager udgangspunkt i Mariagerfjord Kommunes børnepolitik og værdierne
1 Læreruddannelsen i Skive
VIA University College Dato: 30. september 2014 1 Læreruddannelsen i Skive Procedure for undervisningsevaluering Indhold 1. Formål og anvendelsessigte med evaluering af undervisning/hvorfor evaluering?
Pædagogfaglige teorier og begreber
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Pædagogisk arbejde August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Pædagogisk arbejde, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet på modulet skal
LP år 4 5. Kari Rune Jakobsen Uddannelseskonsulent act2learn pædagogik. Louise Thierry Pedersen IT projektleder og koordinator LP modellen
LP år 4 5 Kari Rune Jakobsen Uddannelseskonsulent act2learn pædagogik Louise Thierry Pedersen IT projektleder og koordinator LP modellen Act2learn pædagogik 1 Projektleder LP modellen, skole Martin Finderup
INKLU. I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e VI BYGGER FÆLLESSKABER. Inklusion på Korup Skole
INKLU I n k l u s i o n s t e a m K o r u p S k o l e fællesskab og mangfol digh ed VI BYGGER FÆLLESSKABER Inklusion på Korup Skole Citater fra elever på Korup Skole Inklusion betyder, at der skal være
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Kollegial vejledning
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Et forløb udbudt i et samarbejde mellem Albatros og UC Lillebælt Et modul fra PD i Vejledning og supervision Februar
Fagdidaktik og klasseledelse
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fagdidaktik og klasseledelse Fredericia Periode 5 Et fælles valgfrit modul fra Pædagogisk diplomuddannelse (PD) Maj 2015-1
KATJA MØLGAARD CHRISTENSEN, A070028 LASSE DOBRITZ DUUSGAARD, A070040
Indledning i den danske folkeskole er et begreb, der får en del opmærksomhed både i medierne og fra pædagogisk såvel som social- og uddannelsespolitisk side. I folkeskolelovens 3 stk. 2 står der at Til
Tosprogethed og andetsprogstilegnelse
PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Tosprogethed og andetsprogstilegnelse Et modul fra PD i Dansk som andetsprog Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning
Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud
Kommissorium for mastergruppe for styrkede pædagogiske læreplaner i dagtilbud 1. Baggrund De første år i et barns liv har stor indflydelse for barnets videre livsforløb. I Danmark går stort set alle børn
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Succesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE
Succesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Vi forstår jer og den reformændring, I som erhvervsskole står overfor Succesfuld udvikling og ledelse af Erhvervsskoler UCN act2learn
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator og lektor i pædagogik - UCC Uddannelsesplan og praktikstedsbeskrivelser
Skolereform på Hjallerup skole
Skolereform på Hjallerup skole Velkommen til en skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Maj 2014 PÅ SKOLEREFORM HJALLERUP SKOLE 1 Hensigt Hensigten med den nye folkeskolereform er at
1. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ / VORDINGBORG. www.ucsj.dk
1. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ / VORDINGBORG www.ucsj.dk 1. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ / VORDINGBORG Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende opnår
Vejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der
Kollegial vejledning og supervision
Vejledning for modulet Et modul fra PD i Vejledning og supervision August 2010-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet på PD i Vejledning og supervision, bygger på følgende forudsætninger: At indholdet
MINDFULNESS I SKOLER OG INSTITUTIONER
MINDFULNESS I SKOLER OG INSTITUTIONER Praksisnære forløb for lærere og pædagoger der vil arbejde konkret med ro, opmærksomhed, koncentration, empati og trivsel. email web mobil CVR 36282363 VIL I HA BESØG?
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng
Læreplan for alsidige personlige udvikling Status / sammenhæng Børnenes alsidige personlige udvikling er en dannelsesproces, hvor de afprøver og udvikler deres identitet, mens de øver sig i at forstå sig
Fagområde Socialt Arbejde FO 1
Socialrådgiveruddannelsen Institut for Sociologi og Socialt arbejde Undervisningsprogram Fagområdets/modulets titel: Semester: Årgang/hold: Underviser: Formål/læringsmål: Undervisningsform: Fagområde Socialt
Om besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
1. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ / HOLBÆK/ROSKILDE. www.ucsj.dk
1. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ / HOLBÆK/ROSKILDE www.ucsj.dk 1. ÅRS PRAKTIK LÆRERUDDANNELSEN UCSJ / HOLBÆK/ROSKILDE Praktikken forbinder uddannelsens teori og praksis med henblik på, at den studerende
Samarbejde, koordineringen og ledelsen af frivillige
Samarbejde, koordineringen og ledelsen af frivillige Sådan får du en systematik og en rød tråd i dit arbejde med frivillige Få samskabelse til at blive en konkret arbejdsform i din hverdag, så alle parter
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave
Barnets alsidige personlige udvikling Højen børnehave Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Evaluering af Kandidatuddannelsen i generel pædagogik
Evaluering af Kandidatuddannelsen i generel pædagogik På Kandidatuddannelsen i generel pædagogik blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning på fem moduler:,,, Daginstitutions- og skolestartspædagogik
Forløbet Ledelse af lærings- og forandringsprocesser i en tosprogskontekst gennemført
Forløbet Ledelse af lærings- og forandringsprocesser i en tosprogskontekst gennemført som diplommodul Forløbet gennemført som modulet Vf SK4: Ledelse af skoler med tosprogede elever 1 fra Diplom i ledelse,
Studieordning Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen
Semesterbeskrivelse Socialrådgiveruddannelsen 7. semester Oplysninger om semesteret Skole for Sociologi og Socialt Arbejde Studienævn for Socialrådgiveruddannelsen Studieordning Professionsbacheloruddannelsen
Forståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Leder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI
Leder- AkAdemiet - i samarbejde med DIF og DGI En stærk forening med en god leder DIF og DGI har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor har vi sat os det mål, at der
Job- og personprofil for to ledere til Tværgående Enhed for Læring, Horsens Kommune
Job- og personprofil for to ledere til Tværgående Enhed for Læring, Horsens Kommune Tværgående Enhed for Læring (TEfL) i Horsens Kommune TEfL er en pædagogisk stab der understøtter såvel den almenpædagogiske
Uddannelsesplan for pæd. stud.
Uddannelsesplan for pæd. stud. Med denne folder vil vi byde dig velkommen, som studerende på Boenheden Højtoftevej 50. Her kan du læse lidt om hvem vi er og hvad vi beskæftiger os med, samt forskellige
INKLUSIONSPANELET - MASTERSKEMA SKOLELEDER 5. NEDSLAG
Forslag til indledende tekst Velkommen til Inklusionspanelets spørgeskema til skoleledere.@/ @/@/ I det følgende vil du blive bedt om at svare på spørgsmål om din skoles rammer og indsatser vedr. inklusion.
Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Arbejdsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Dagtilbud Skanderborg Vest
Forord: I har vi samlet lovgrundlaget fra dagtilbudsloven, Skanderborg kommunes børnepolitik samt vores læringssyn og vision. Dette er grundlaget for arbejdet med de etårige pædagogiske læreplaner, som
Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune
Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune Indledning: Mennesket er værdifuldt og unikt. Det er i stand til at indgå i sociale relationer og har potentiale for udvikling. Det er det menneskesyn, som det
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
