Nyhedsbrev - november Faglige kvalitetsoplysninger på plejeboligområdet
|
|
- Peter Graversen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Nyhedsbrev - november 2010 Faglige kvalitetsoplysninger på plejeboligområdet Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i plejeboliger kan anvende til at måle og sammenligne den faglige kvalitet. Kataloget indeholder fem redskaber. Du kan læse mere på 1
2 Om projekt Faglige Kvalitetsoplysninger I projektet om faglige kvalitetsoplysninger udvikler ministerier, KL og kommuner redskaber, som alle kommuner og plejeboliger frivilligt kan anvende til at måle og dokumentere den faglige kvalitet og til at udvikle kvaliteten i plejeboliger. Redskaberne giver viden om kvaliteten af plejeboligernes kerneydelse. Viden som medarbejdere og ledere på det enkelte plejecenter kan bruge i det løbende arbejde med at udvikle kvaliteten. Denne viden kan også anvendes af politikere, forvaltning og borgere. Oplysningerne om den faglige kvalitet kan fx anvendes i forbindelse med forvaltningens og kommunalbestyrelsens opfølgning på kvaliteten samt af borgere og pårørende i dialogen med plejecentret, eller når de skal vælge mellem flere plejeboliger. Redskaberne er frivillige og kan anvendes af alle kommuner til at udvikle kvaliteten på plejeboligområdet. Redskaberne kan derudover anvendes til at dokumentere resultaterne af den faglige indsats, når alle kommuner fra 2011 skal offentliggøre oplysninger om den faglige kvalitet i plejeboliger hvert andet år. Dokumentationen skal første gang ske inden udgangen af De fem redskaber i kataloget er: Viden om hverdagstræning, som giver oplysninger om den faglige kvalitet i forhold til borgernes funktionsniveau. Systematisk viden om ældres ernæringstilstand, som giver oplysninger om den faglige kvalitet i forhold til, om borgerne er i risiko for dårlig ernæringstilstand. Den Danske Kvalitetsmodel: Sårpleje og medicinhåndtering, som giver oplysning om den faglige kvalitet med hensyn til antallet af sår hos borgerne og utilsigtede hændelser vedr. medicinhåndtering. Viden om ældres livskvalitet og trivsel, som giver oplysninger om den faglige kvalitet i forhold til, om borgerne oplever, at de har livskvalitet og trivsel. Forebyg uhensigtsmæssige indlæggelser, som stiller statistik til rådighed om antal indlæggelser og genindlæggelser på de enkelte plejecentre inden for en række sygdomsgrupper. Pilotkommuner har afprøvet redskaberne 20 engagerede kommuner har deltaget i projektet. I hver kommune har 3-4 plejecentre været med til at udvikle og afprøve de konkrete redskaber i praksis. Udviklingen af redskaberne har desuden involveret en række eksperter. For alle redskaberne har det være målet, at de skal være meningsfulde, enkle og kunne anvendes i naturlig sammenhæng med det daglige arbejde på plejecentrene. På nuværende tidspunkt finder en omfattende evaluering sted, som samler op på kommunernes erfaringer med afprøvningen af redskabet. Redskaberne vil være færdigudviklede ultimo I forhold til de præsenterede redskaber i afsnittene nedenfor, kan der dog ske ændringer på baggrund af evalueringen. 2
3 Viden om hverdagstræning Redskabet måler ældres funktionsniveau med fokus på, i hvilket omfang borgerne har behov for hjælp til at udføre hverdagsaktiviteter. Viden om borgernes funktionsniveau giver indblik i den faglige kvalitet på det enkelte plejecenter og giver mulighed for at iværksætte handlinger med henblik på at forbedre den faglige kvalitet. Redskabet er afprøvet i både midlertidige og varige plejeboliger og er fundet velegnet til begge plejeboligtyper. Lidt om redskabet Ældre borgeres funktionsniveau er generelt nedsat, og de har derfor ofte sværere ved at klare hverdagsaktiviteter. En løbende måling af borgernes funktionsniveau vil gøre det muligt hurtigt at iværksætte tiltag til at fastholde eller udvikle funktionsniveauet. Herved vil viden om ældre borgeres funktionsniveau medvirke til at styrke den faglige indsats på plejecentrene. For størstedelen af borgerne på plejecentre er det den daglige, nære træning, der er central for at få hverdagslivet til at fungere. Træning i hverdagsaktiviteter såsom at tage tøj på, spise og vaske sig er afgørende for borgernes trivsel og deres mulighed for at være så selvhjulpne som muligt. Med udgangspunkt i det validerede redskab Barthel-100 sætter redskabet fokus på, i hvilket omfang borgerne har behov for hjælp til at udføre hverdagsaktiviteter. Anvendelsen af redskabet indebærer en vurdering af borgernes grad af afhængighed i forhold til at udføre i alt ti hverdagsaktiviteter, som fremgår af figuren nedenfor. Forflytning stol/seng Personlig hygiejne Tage bad Gangfunktion /kørestol Spisning Funktionsniveau Blærekontrol Toiletbesøg Tarmkontrol Trappegang Påklædning Med viden om borgernes funktionsniveau bliver det synligt, hvor borgerne har behov for hjælp. Det bliver dermed i højere grad muligt at målrette konkrete handlingsindsatser og udvikle den faglige omsorg og pleje, så borgernes funktionsniveau fastholdes i længere tid og i nogle tilfælde endda forbedres. 3
4 Kommunernes erfaringer med redskabet Det er medarbejderne på det enkelte plejecenter, der vurderer borgernes grad af afhængighed til at udføre hverdagsaktiviteterne. Til brug for denne vurdering anvendes et skema, hvor borgerens grad af afhængighed angives for hver af de ti hverdagsaktiviteter. På baggrund af besvarelserne af skemaet udregnes en score (pointtal), som bruges til at gruppere borgerne i forhold til fem niveauer af afhængighed: Total grad af afhængighed Væsentlig grad af afhængighed Moderat grad af afhængighed Minimal grad af afhængighed Let grad af afhængighed Komunerne oplever, at redskabet er med til sætte fokus på vigtigheden af hverdagstræning, og at redskabet i den forbindelse giver aledning til at reflektere over, om borgerne i højere grad burde gennemføre nogle aktiviteter mere selvstændigt. I figuren nedenfor er de fem afhængighedsgrupper samlet i tre grupper, som med farverne grøn, gul og rød illustrerer, hvorledes borgerne fordeler sig i grupperne. Figuren viser, at i de deltagende kommuner er andelen af borgere med let eller minimal grad af afhængighed steget fra 35 pct. til 44 pct. fra august til oktober. Kommunerne påpeger, at det positive resultat kan skyldes tilfældigheder, og at det ikke udelukkende kan tilskrives anvendelsen af redskabet. Afprøvningen i midlertidige boliger viser, at det gennemsnitlige funktionsniveau på et plejecenter generelt er højere end i varige plejeboliger, og at funktionsniveauet desuden varierer over tid. Sidstsnævnte skyldes, at der er forholdsvis stor udskiftnig af borgere. 100% 80% 29% 31% 25% Andel borgere 60% 40% 36% 31% 31% 20% 35% 38% 44% 0% August (n:118, gns.:52,2) September (n:168, gns.:52,7) Oktober (n:175, gns.:57,4) Let eller minimal grad af afhængighed Total grad af afhængighed Væsentlig eller moderat grad af afhængighed Note: Figuren viser det samlede resultat for midlertidige og varige plejeboliger. 4
5 Systematisk viden om ældres ernæringstilstand Redskabet måler borgernes ernæringstilstand og skaber dermed grundlag for at handle og forbedre den faglige indsats på ernæringsområdet. Dårlig ernæringstilstand kan blandt andet medføre mindre energi, som kan påvirke funktionsniveauet og i sidste ende livskvaliteten. Borgerens ernæringstilstand vurderes på baggrund af tre indikatorer: vægt, BMI og borgerens indtag af mad og drikke, herunder om borgeren har udfordringer i forbindelse med indtagelse af mad og drikke. Lidt om redskabet Vægttab blandt ældre kan have alvorlige følger særligt for helbredsmæssigt skrøbelige ældre. Selv et lille vægttab forringer funktionsevnen og nedsætter de ældres evne til at klare sig selv i hverdagen. Derudover har ældre i dårlig ernæringstilstand mindre muskelmasse og dermed mindre modstandskraft i forbindelse med eventuel sygdom. Formålet med redskabet er at understøtte en målrettet og systematisk indsats for at forebygge eller forbedre dårlig ernæringstilstand hos ældre. Redskabet udgør en enkel og hurtig metode til at identificere de ældre, der er i dårlig ernæringstilstand, og de ældre, der er i risiko for dårlig ernæringstilstand. Vurdering af de ældres kostindtag supplerer vurderingen af vægtudvikling og BMI, idet en tidlig indsats for at sikre tilstrækkeligt kostindtag kan forebygge vægttab og reduktion af BMI. På den måde bidrager redskabet samlet set til en mere fyldestgørende og handlingsorienteret vurdering af de ældre. Konkret indebærer anvendelsen af redskabet besvarelse af et spørgeskema, der fungerer som et praktisk arbejdsredskab til registrering af borgerens vægt og besvarelse af ti konkrete spørgsmål om kostindtag og risikofaktorer. Temaerne for kostindtag og risikofaktorer fremgår af figuren nedenfor. Forværring af kronisk sygdom Antal måltider Brød Akut sygdom Kartofler, ris og pasta Ernæringstilstand Behov for hjælp til at spise Mælk Ost og syrnede mælkeprodukter Tygge/synkebesvær Levnet mad 5
6 Kommunernes erfaringer med redskabet På baggrund af besvarelserne af spørgeskemaet udregnes en score (pointtal) for borgerens ernæringstilstand. Scoren bruges til at gruppere borgerne i tre risikogrupper: Borgere uden for risiko Borgere i risiko for dårlig ernæringstilstand Borgere i dårlig ernæringstilstand For risikogruppen, der omfatter borgere i dårlig ernæringstilstand, gennemføres ugentlige opfølgende målinger, mens der for borgere i risiko for dårlig ernæringstilstand og borgere uden for risiko gennemføres månedlige opfølgende målinger. For borgere med dårlig ernæringstilstand og borgere i risiko for dårlig ernæringstilstand er det hensigten, at målingerne suppleres med indsatser, så ernæringstilstanden forbedres. Indsatsen kan eksempelvis omfatte en undersøgelse af borgernes tandstatus, fysisk træning, afdækning af borgerens madønsker m.v. Figuren nedenfor viser, hvordan borgerne fordeler sig i de tre risikogrupper over tid. Det fremgår blandt andet, at andelen af borgere i dårlig ernæringstilstand (den røde gruppe) i perioden fra august til oktober er reduceret fra 22 pct. til 18 pct. I samme periode har plejecentrene iværksat handlingsindsatser, som måske kan have haft indvirkning på de observerede resultater. Andel borgere 100% 80% 60% 22% 37% 17% 18% 42% 45% 40% 20% 40% 41% 37% 0% August (n:251) September (n:266) Oktober (n:254) Borgeren er uden for risiko Borgeren er i dårlig ernæringstilstand Borgeren er i risiko for dårlig ernæringstilstand 6
7 Den Danske Kvalitetsmodel: Sårpleje og medicinhåndtering Redskabet har to fokusområder sårpleje og utilsigtede hændelser inden for medicinhåndtering. Redskabet sikrer, at der på systematisk vis følges op på, hvor mange akutte/nyopdagede sår og kroniske sår de enkelte borgere har, og hvor mange og hvilke typer af utilsigtede hændelser, der forekommer inden for medicinhåndtering. Med denne viden bliver det muligt for det enkelte plejecenter og for kommunen generelt at følge udviklingen over tid og dermed observere, om den faglige indsats har den ønskede virkning. Lidt om redskabet Sår og medicinhåndtering er sygeplejefaglige kerneydelser, og både sår og utilsigtede hændelser inden for medicinhåndtering kan forebygges. Med synliggørelse af omfanget og typer af sår og utilsigtede hændelser lettes arbejdet med at tilrettelægge de rette initiativer og handlinger, som skal forebygge og dermed mindske antallet af sår og utilsigtede hændelser. Sår og utilsigtede hændelser inden for medicinhåndtering måles løbende, når der observeres et sår eller utilsigtet hændelse. Redskabet bygger på standarder i Den Danske Kvalitetsmodel, som er et akkrediteringssystem på sundhedsområdet. Redskabet vil blandt andet kunne anvendes som et understøttende redskab i forbindelse med kommunernes arbejde med at leve op til kravene i DDKM. Kommunernes erfaringer med redskabet Redskabet består af to skemaer. Et skema til registrering af sår og et skema til registrering af utilsigtede hændelser. Ved udfyldelse af skemaet vedr. sår registreres, om borgeren har akutte/nyopdagede sår eller kroniske sår, og hvor mange sår borgeren har. Det angives desuden, hvilken type sår der er tale om. Denne registrering har gjort det muligt for plejecentrene at synliggøre antal sår, om der er forskelle på tværs af det enkelte plejecenters afdelinger, og i givet fald hvilke forskelle der er tale om. I løbet af en periode på ti uger viser 80 erfaringerne i kommunerne, at det registrerede antal kroniske sår er faldet, jf. figuren til højre. Antallet af registrerede kroniske sår i kommunerne er over perioden faldet fra 68 til 40, hvilket svarer til et fald på godt 40 pct Plejecentrene oplyser, at arbejdet med 10 redskabet har medført, at der har været øget fokus på tidlig inddragelse af 0 sygeplejerske, dialog om kostforbedrende tiltag m.v., og at dette arbejde kan have haft en afsmittende effekt på faldet i kroniske sår. Antal sår 58 August September Oktober Akutte sår 57 Kroniske sår
8 I skemaet til registrering af utilsigtede hændelser inden for medicinhåndtering registreres blandt andet, hvornår hændelsen er sket, hvilken hændelsestype der er tale om, og de formodede årsager til, at hændelsen fandt sted. 60 Erfaringerne fra kommunerne viser, at et skarpere fokus på medicinhåndtering og utilsigtede hændelser kan medvirke 40 til, at antallet af utilsigtede hændelser 56 falder over tid, jf. figuren til venstre Kommunerne påpeger dog også, at det relativt store fald i antal utilsigtede 12 hændelser kan skyldes manglende registrering. Figuren viser samlede antal 0 August September Oktober registrerede utilsigtede hændelser i kommunerne. Plejecentrene har i indsatsen for at forbedre kvaliteten bl.a. ændret arbejdsgange, indført ekstra kontrol af medicingivning til borgerne m.v. Antal utilsigtede hændelser Viden om ældres livskvalitet og trivsel Redskabet giver indsigt i ældres livskvalitet og trivsel på en række dimensioner, der samlet ses som udtryk for, om borgeren har et meningsfuldt og tilfredsstillende liv. Herved fås et udtryk for den faglige kvalitet i plejeboligerne. Det er hensigten, at redskabet kan bidrage til at styrke den faglige indsats for at forbedre livskvalitet og trivsel for beboere i plejeboliger. Lidt om redskabet En god indikation på faglig kvalitet i plejeboliger er, at borgerne trives og har det godt. Livskvalitet og trivsel handler blandt andet om, hvorvidt den enkelte borger har et meningsfuldt og tilfredsstillende liv, og dermed adskiller det sig umiddelbart fra brugertilfredshedsundersøgelser, som i højere grad drejer sig om, hvorvidt den ældre er tilfreds med et konkret plejetilbud. Livskvalitet og trivsel afhænger både af fysiske, psykiske og sociale faktorer. Redskabet kommer omkring alle disse aspekter for på den måde at sikre et dækkende billede af livskvalitet og trivsel. Konkret indebærer anvendelsen af redskabet besvarelse af et skema, som den ældre udfylder. Skemaet indeholder ni spørgsmål, som har til formål at indfange de væsentligste temaer af livskvalitet og trivsel. Temaerne fremgår af figuren nedenfor. 8
9 Fysisk velbefindende Omgivelser Psykisk velbefindende Tryghed Meningsfulde aktiviteter Livskvalitet og trivsel Redskabet er udviklet, så det også kan omfatte svage ældre, som ikke kan deltage i et interview. Det drejer sig særligt om ældre med kognitive problemer, som ikke er i stand til at forstå eller besvare interviewspørgsmål eller udfylde spørgeskemaer. For denne gruppe af ældre kan medarbejderen observere borgeren og på den baggrund udfylde spørgeskemaet. Observation er i denne sammenhæng en undersøgelsesmetode, hvor der er fokus på at observere borgerens adfærd og situation. Der er udarbejdet en række støtteredskaber, som giver medarbejderne vejledning i, hvordan der kan findes tegn på niveauet af borgerens livskvalitet og trivsel inden for hvert spørgsmål. Herudover forefindes en vejledning til, hvordan observation af borgerne kan gennemføres. Selvbestemmelse Sociale relationer Individuelle hensyn Værdighed Kommunernes erfaringer med redskabet På baggrund af besvarelserne af spørgeskemaet udregnes en samlet score (pointtal) for livskvalitet og trivsel for hver borger. Scoren bruges til at gruppere borgerne i tre grupper: Høj livskvalitet og trivsel Middel livskvalitet og trivsel Lav livskvalitet og trivsel For hver gruppe anbefales forskellige opfølgningskadencer og handlingsindsatser. På den måde understøtter redskabet en løbende systematisk og risikobaseret indsats, som indebærer, at der følges mere intensivt op på de borgere, der har mest behov for det. Erfaringerne fra kommunerne viser, at niveauet for livskvalitet og trivsel generelt ligger højt, hvilket svarer til erfaringerne fra brugertilfredshedsundersøgelser se fx fm.dk/brugertilfredshed. For omkring 20 procent af borgerne kan en særlig indsats 9
10 være relevant. Relevante indsatser kan fx være: fælles haveprojekter, busture, omplacering til et andet plejecenter, ekstra hårvask m.v. Som det fremgår af figuren nedenfor er andelen af borgere med høj livskvalitet og trivsel i løbet af en periode på fem måneder øget, og det er således forventningen, at indsatserne har haft den ønskede virkning. 100% 80% 0% 1% 1% 1% 1% 22% 22% 17% 20% 18% Andel borgere 60% 40% 20% 78% 77% 82% 80% 81% 0% Juni (n:157; gns.:21,0) Juli (n:174; gns.:21,1) August (n:190; gns.:21,3) September (n:189; gns.:21,5) Oktober (n:187; gns.:21,5) Høj livskvalitet og trivsel Middel livskvalitet og trivsel Lav livskvalitet og trivsel Note: Figuren viser det samlede resultat for begge dataindsamlingsmetoder: observation og direkte besvarelse ved borgeren. Afprøvningen viser, at niveauet for livskvalitet og trivsel er lavere for borgere, hvor medarbejderne har anvendt observation som dataindsamlingsmetode, end når borgerne selv har svaret direkte på spørgsmålene. Det kan skyldes, dels at medarbejderne er mere tilbageholdende med at give borgerne en høj score, dels at borgerne er svagere, og derfor ikke i samme grad oplever et højt niveau for livskvalitet og trivsel. Forebyg uhensigtsmæssige indlæggelser Redskabet anvender sundhedsdata med henblik på at illustrere, hvor mange uhensigtsmæssige indlæggelser borgerne har inden for en række udvalgte sygdomsgrupper. Herved fås et udtryk for den faglige kvalitet på de enkelte plejecentre. Lidt om redskabet Redskabet giver kommuner og plejecentre adgang til oplysninger om, i hvilket omfang borgere i plejeboliger indlægges med sygdomme, som i nogle tilfælde kan forebygges, og inden for hvilke sygdomsgrupper indlæggelserne sker. Redskabet kan således vise nogle tendenser, som kan give anledning til refleksion over den faglige indsats. Uhensigtsmæssige indlæggelser er bl.a. kendetegnet ved, at de kunne have været undgået, hvis problemstillingen havde været afdækket tidligere. Med viden om omfanget af uhensigtsmæssige indlæggelser er det forventningen, at den faglige kvalitet af den kommunale indsats i forhold til at understøtte forebyggende tiltag styrkes, og at uhensigtsmæssige indlæggelser dermed kan nedbringes. 10
11 Sociale og plejemæssige forhold Ernæringsbetinget blodmangel Knoglebrud Tryksår Uhensigtsmæssige indlæggelser Sukkersyge Tarminfektion Blærebetændelse Væskemangel Forstoppelse Nedre luftvejssygdom Redskabet anvender sundhedsdata med henblik på at illustrere, hvor mange indlæggelser borgerne har inden for en række udvalgte sygdomsgrupper. De udvalgte sygdomsgrupper er kendetegnet ved, at plejepersonalet i en vis udstrækning har mulighed for at forebygge dem, og indlæggelser inden for disse sygdomsgrupper bør derfor som udgangspunkt være begrænset. Ved sammenligningerne på tværs af plejecentre og kommuner bliver det tydeliggjort, om der er væsentlige forskelle, og om der på den baggrund bør igangsættes en undersøgelse af, hvad forskellene kan skyldes. Anvendelse af redskabet Den enkelte kommune og det enkelte plejecenter kan ved hjælp af redskabet få overblik over, hvor mange indlæggelser kommunen og plejecentrene i kommunen har inden for de forskellige sygdomsgrupper. Sundhedsdataene kan opgøres på en række indlæggelsestyper og længder, og på alle de i figuren nævnte sygdomsgrupper. Dataene kan således kombineres på et utal af måder. Nedenfor er der valgt at vise to figurer, som kan være relevante for en kommune. Såfremt en kommune ønsker at undersøge, om der er forskelle på omfanget af uhensigtsmæssige indlæggelser på tværs af kommunens plejecentre, kan nedenstående figurtype være relevant at udarbejde. Af figuren nedenfor fremgår blandt andet, at der generelt i kommunen er relativt mange indlæggelser med lungebetændelse og knoglebrud. Herudover fremgår det af figuren, at plejecenter 2 har relativt mange indlæggelser med dehydrering i forhold til kommunens gennemsnit og de andre plejecentre i kommunen. 11
12 Akutte indlæggelser på kommunens plejecentre Plejecenter 3 Plejecenter 2 Plejecenter 1 Kommunegnmsn. Lungebetændelse Sukkersyge Dehydrering Blærebetændelse Knoglebrud Antal akutte indlæggelser pr plejecenternormering Såfremt det ønskes belyst, om der på tværs af kommuner er forskelle inden for en bestemt sygdomsgruppe, kan nedenstående figur være relevant. Figuren viser blandt andet, at Kommune 2 har relativt mange indlæggelser med dehydrering af en dags varighed i forhold til de andre kommuner. 100% 80% 60% 40% 20% Akutte korttidsindlæggelser Dehydrering 0% Hele landet Kommune 1 Kommune 2 Kommune 3 Kommune 4 0 dage 1 dag 2+ dage 12
Nyhedsbrev - september 2010
Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger på plejeboligområdet Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i plejeboliger
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereBRUGERUNDERSØGELSE 2015 PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER
BRUGERUNDERSØGELSE PLEJEBOLIG ØRESTAD PLEJECENTER Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Brugerundersøgelse : Plejebolig 1 Brugerundersøgelse Plejebolig Brugerundersøgelsen er udarbejdet af Epinion P/S og Afdeling
Læs mereMåltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden
Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune (Omfatter borgere i eget hjem og på plejecenter og gælder for kommunal og privat leverandør) Kvalitetstandarden omfatter Personlig
Læs mereInformation om afløsning i eget hjem
Information om afløsning i eget hjem MYNDIGHED Information SUNDHED OG OMSORG Struer Kommunes ældrepolitik Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereBRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE
BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Skive Plejebolig 2015 Antal beelser: 150 Svarprocent: 43,10% Skive 2015 Side 1 ud af 17 sider Introduktion Skive Kommune har i 2015 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereUdkast til værdighedspolitik 2016-17
Udkast til værdighedspolitik 2016-17 Indhold Borgmesterens forord... 2 Værdighed i Greve Kommune... 2 Temaer... 2 1. Livskvalitet... 3 2. Selvbestemmelse... 3 3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Omfatter både borgere i eget hjem og på plejecenter. Gælder for både kommunal og privat leverandør. Kvalitetstandarden omfatter
Læs mereDer findes et sted, hvor værdighed betyder, at vi bliver set og mødt, som dem vi er.
Værdighedspolitikken 2016 Forord- Værdighed Der findes et sted, hvor værdighed betyder, at vi bliver set og mødt, som dem vi er. Vi har alle forskellige opfattelser af, hvad der er vigtigt, når vi taler
Læs mereVærdigt ældreliv i Ringsted Kommune
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
Læs mereFAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE
FAST TILKNYTTEDE LÆGER PÅ PLEJECENTRE Formålet med ordningen har været at undersøge, om en fast tilknyttet læge på et plejecenter kan skabe bedre kvalitet for den ældre. 1 Dokumenteret effekt af ordningen
Læs mereDen 12. januar 2015. Udvalget for Ældre og Handicappede, Økonomiudvalget og Byrådet, Halsnæs Kommune.
Den 12. januar 2015 Udvalget for Ældre og Handicappede, Økonomiudvalget og Byrådet, Halsnæs Kommune. Ældrerådet har på sit møde i dag den 12. 01.2015 behandlet pkt. 134 Nattevagter på Plejecentrene, som
Læs mereTeglgårdsparken - tilsynsrapport uanmeldt tilsyn 2013. Der blev aflagt uanmeldt kommunalt tilsyn den 27. juni 2013 på Teglgårdsparken plejecenter
Teglgårdsparken - tilsynsrapport uanmeldt tilsyn 2013 Der blev aflagt uanmeldt kommunalt tilsyn den 27. juni 2013 på Teglgårdsparken plejecenter Data vedrørende plejecentret ses på Kolding Kommunes hjemmeside
Læs merePraktisk hjælp til indkøb
Praktisk hjælp til indkøb Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål
Brugertilfredshedsundersøgelse 2014 Hjemmeplejen Del 2 Specifikke Horsens Kommune spørgsmål 1 Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger B. Foged. Sagsnr.: 27.36.00-P05-2-14 Dato:
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereKalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Læs mereUanmeldt kommunalt tilsyn. Bakkely
Uanmeldt kommunalt tilsyn Bakkely 2. december 2008 1 INDHOLDSFORTEGNELSE side 1. Indledning 3 1.1 formål med det uanmeldte besøg 3 1.2 tilsynets fremgangsmåde 3 2. Interview med 2 beboere 4 3. Interview
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereMedarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF
Medarbejdertrivsel på Vordingborg Gymnasium & HF Undersøgelse af trivslen blandt medarbejderne på Vordingborg Gymnasium & HF skoleåret 15-16 I foråret 2016 gennemførte vi i samarbejde med firmaet ENNOVA
Læs mereKvalitetsstandard Vedligeholdende træning. Voksenservice
Kvalitetsstandard Vedligeholdende træning Voksenservice 1 2 1. Overordnede rammer 1.1 Formål med lovgivningen 1.2 Hvem kan modtage ydelsen Vedligeholdende træning At afhjælpe væsentlige følger af fysiske
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereRetningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet.
Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet. Indledning. I Randers Kommune arbejdes der allerede på nuværende tidspunkt med rehabilitering på flere fronter.
Læs mereRedegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014
Redegørelse for kvalitets- og tilsynsbesøg Hjemmepleje 2014 Baggrund Det fremgår af lov om social service 151, at kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, at de kommunale opgaver efter 83
Læs mereRedegørelse vedrørende sager om magtanvendelse i Ældreområdet 2014.
Redegørelse vedrørende sager om i Ældreområdet 2014. Indledning Social- og Sundhedsudvalget orienteres en gang årligt om antal sager vedrørende indenfor Ældreområdet. Ældre Bevillingsenheden Tlf. 46 11
Læs mereÅrsrapport over Utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune i 2015
Årsrapport over Utilsigtede hændelser i Glostrup Kommune i 2015 Indledning Denne rapport er udarbejdet af risikomanageren i Glostrup Kommune i januar 2016. Rapporten har til formål dels at dokumentere
Læs mereMinilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.
Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes
Læs mereFor de konkrete kriterier til delydelserne henvises til beskrivelsen af de enkelte delydelser.
Ydelsestype Ydelsens Serviceloven 83 Sundhedsloven 138 Formålet med hjælpen efter Lov om social service er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2016 Side 1 af 6 Indhold 1.0 Baggrund... 3 1.1 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.2 Palliativ behandling... 3 1.3 Palliativ indsats... 3 1.4
Læs mereForløbsoversigter for den ældre medicinske patient
Forløbsoversigter for den ældre medicinske patient 2. oktober 2012. 1 Indholdsfortegnelse: 1 Forord og indledning... 3 2 Forløbsoversigt for indsatsen før evt. ambulant forløb eller indlæggelse... 4 3
Læs mereAnsøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:
Ansøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Sund i Brøndby, Social- og Sundhedsforvaltningen, Brøndby Kommune 2 Kontaktperson/projektleder
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et god og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde med
Læs mereHverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér
Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér Præsentation Rehabilitering Neuropædagogisk screening Teknologi 1 Forekomst af demens sygdomme Prognose for antal demente i Danmark 2014-2040: 2014-83.830
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereSundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i
J. nr.: 4-17-236/1 Sundhedsstyrelsens tilsyn med plejehjem i Allerød Kommune 2009 Sundhedsstyrelsen Embedslægerne Hovedstaden Borups Allé 177, Blok D-E 2400 København NV Tlf. 72 22 74 50 Fax 72 22 74 20
Læs mereKvalitetsstandard for aflastning
Kvalitetsstandard for aflastning 1 Kvalitetsstandard for aflastning Område Randers Kommune tilbyder aflastningsophold til nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereBrugertilfredshedsundersøgelse
sundersøgelse Fredericia Dagtilbud Fredericia 2012 Antal besvarelser: 1.400 Svarprocent: 57,90% Side 1 ud af 18 sider Introduktion Fredericia kommune har i 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse
Læs mereFagprofil social- og sundhedshjælper.
Odder Kommune. Fagprofil social- og sundhedshjælper. For social- og sundhedshjælpere ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 29 Svarprocent: 22% PATIENTOPLEVETKVALITET 23 FORORD Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mereDimittendundersøgelse 2013. UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 3 4.0 Arbejdsbelastningen
Læs mereUanmeldt kommunalt tilsyn på XX udført den 15. januar 2016 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef
Uanmeldt kommunalt tilsyn på XX udført den 15. januar 2016 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal planlægge
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereErhvervspolitisk evaluering 2015
Erhvervspolitisk evaluering 2015 Indledning I 2013 blev der i samarbejde mellem Stevns Erhvervsråd og Stevns Kommune udarbejdet en Erhvervspolitisk redegørelse (se eventuelt bilag 7), som udgjorde afsættet
Læs mereAttraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Læs mere1 of 6. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d.
Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Godkendt af byrådet d. 1 of 6 2 of 6 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem - En
Læs mereRapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter
Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter Faxe Syd den 9. oktober 2013 Privat leverandør af hjemmepleje Tilsynet blev udført af konsulent Annelise Dehn og ekstern
Læs mereSygefraværspolitik i Statens Administration
Side 1 af 6 Sygefraværspolitik i Statens Administration 27. april 2011 Indhold Formål... 1 Hvornår og hvordan melder du dig syg?... 2 Hvornår og hvordan melder du dig rask?... 2 Kontakt til den sygemeldte
Læs mereLokal rapport 10 i Campus - Forældre til elever i 10. klasse - 2014. Side 1 ud af 16 sider
Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...
Læs mereSundheds- og Omsorgsforvaltningen fremlægger den årlige redegørelse for den samlede tilsynsindsats på sundheds- og omsorgsområdet i 2014.
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng INDSTILLING 25-09-2015 Indstilling vedr. Tilsynsredegørelse 2014 Tilsynsredegørelse 2014 (2015-0163916) Sundheds-
Læs merePÅRØRENDESTATEMENTS. Hvornår er pædagogikken bedst hvad skal sigtet være? Gøre borgerne mere voksne og modne de er ikke mere teenagere.
PÅRØRENDESTATEMENTS Hvornår er pædagogikken bedst hvad skal sigtet være? Gøre borgerne mere voksne og modne de er ikke mere teenagere. Pårørendeoplevelse er, at de kan se, at deres familiemedlem kan en
Læs mereResultatdokumentation for Hald Ege 2014
Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og Social, Region Midtjylland Folkesundhed & Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé 15 8200 Århus N 1 Resultatdokumentation for Hald Ege 2014 Psykiatri og
Læs mereHandlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.
I Norddjurs kommune skal alle have lige og let adgang til sundhed uanset fysisk, psykisk social og kulturel forskellighed. Børn/unge i familier, hvor der er fysisk eller psykisk sygdom, sociale problemer
Læs mereVærdighedspolitik for ældre i Ballerup Kommune
Værdighedspolitik for ældre i Ballerup Kommune 2 Forord ved borgmesteren Værdighedspolitik for ældre i Ballerup Kommune beskriver vores visioner og værdier for den kommunale ældrepleje. Helt præcist sætter
Læs mereDet siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring
FOA Kampagne & Analyse 29. oktober 2009 Det siger FOAs medlemmer i ældreplejen om besparelser, bad og rengøring Denne undersøgelse er gennemført på forbundets elektroniske medlemspanel i oktober måned
Læs mereEvalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit
Helsingør Kommune Evalueringsnotat: Rigtige mænd i Vapnaga rd - fra fedt til fit Livsstil for mænd i boligområderne hold Baggrund Projektet blev startet op i August. Kurset har en længde på måneder og
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereBillund Kommunes VÆRDIGHEDSPOLITIK. Jorden Rundt 1 7200 Grindsted 79 72 72 00 billund.dk
Billund Kommunes VÆRDIGHEDSPOLITIK Jorden Rundt 1 7200 Grindsted 79 72 72 00 billund.dk Billund Kommunes Værdighedspolitik Indledning Billund Kommune har udarbejdet en Værdighedspolitik. Baggrunden herfor
Læs mere1.2. Baggrund for projektet. Redskabet til måling af trivsel er et af fem redskaber, der afprøves i projektet. Redskaberne
1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Formål med redskabet... 3 1.2. Baggrund for projektet... 3 1.3. Viden til at handle... 4 1.4. Formål med vejledningen... 4 1.5. Vejledningens opbygning...
Læs mereLokal rapport Tistrup Skole - Forældre til elever i 0.-9. klasse (inkl. specialklasser) 2014. Side 1 ud af 16 sider
Side 1 ud af 16 sider INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 3 RAPPORTENS OPBYGNING... 4 DEN SAMLEDE TILFREDSHED... 5 DE FEM HØJESTE OG DE FEM LAVESTE VURDERINGER... 6 STØRSTE FORSKELLE FRA KOMMUNENS GENNEMSNIT...
Læs mereFuresø Kommune Ældreområdet. Notat fra kommunalt anmeldte tilsyn. Plejecentret Lillevang Lillevænget 1 3520 Farum
Furesø Kommune Ældreområdet Notat fra kommunalt anmeldte tilsyn Plejecentret Lillevang Lillevænget 1 3520 Farum Tilsynsbesøg den 9. og 16. maj 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund, mål og metode for
Læs mereAF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige
Beskæftigelsesministeren AF har ikke tilstrækkeligt målrettet inddraget andre aktører i beskæftigelsesindsatsen for særlige AF har ikke givet andre aktører et tilstrækkeligt stærkt incitament til at få
Læs mereSpørgeskema vedrørende Herning kommunes værdighedspolitik.
Spørgeskema vedrørende Herning kommunes værdighedspolitik. I 2016 er der udarbejdet en værdighedspolitik indenfor ældreområdet I Herning Kommune. Vi er som Danske Diakonhjem og dermed samarbejdspartner
Læs mereGuide til måling af social kapital 2016
Guide til måling af social kapital 2016 Indhold Introduktion til måling af Social Kapital i Høje-Taastrup Kommune 3 Proces for måling af Social Kapital 2016 4 Før måling leders rolle 5 Tjekliste før målingen
Læs mereERFARINGSOPSAMLING LØFT AF ÆLDREOMRÅDET
Som led i udmøntningen af ældremilliarden til løft af ældreområdet er det besluttet, at der efter et år skal gennemføres en erfaringsopsamling. Som det fremgår af tilsagnsbrevet, er det et krav til alle
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereSUOC - Team Udvikling 11.marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj 2016. Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn
NOTAT SUOC - Team Udvikling 11.marts 2016 Endelig version Bilag til politisk sag ÆSU maj 2016 Tilsynsrapport Uanmeldt kommunalt tilsyn Henriksdal Plejecenter 14. september 2015 Sag nr. 14/33092 Dok.nr.
Læs mere3. november 2015. Notat vedr. kommunale akutfunktioner
3. november 2015 Notat vedr. kommunale akutfunktioner Dette notat er godkendt i Temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering 3/11/15 som en 1. version. Der pågår arbejde med en 2. version
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10. februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider
Læs mereFormålet: at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.
Tilsyn Uanmeldt tilsyn 26. januar 2015 Socialpsykiatrisk Center, Herning Leder Susanne Østergård Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014 Tilsynets berigtigelse:
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 3. oktober 2012 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA har undersøgt medlemmernes oplevelse af mobning på arbejdspladsen i april og juni 2012. Dette notat belyser,
Læs mereTønder Kommune- Pleje og omsorg Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Leos Leos Alle 4 6270 Tønder
INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tønder Kommune- Pleje og omsorg Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Plejecenter Leos Leos Alle 4 6270 Tønder T December 2012 WWW.BDO.DK Indholdsfortegnelse 1 Formål... 2 2 Metode...
Læs mereKvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune
Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune. Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne en overordnet information om Skanderborg Kommunes
Læs mereLTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereVærdighedspolitik. Bilag til Velfærdspolitikken på Voksen og ældreområdet - 2016
Værdighedspolitik Bilag til Velfærdspolitikken på Voksen og ældreområdet - 2016 Revideret den 23.2.2016 Dokument nr. 480-2016-140850 Sags nr. 480-2015-107141 Indhold Baggrund... 2 Indledning... 3 Tema...
Læs mereBørnepsykiatrisk afsnit, U3
Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs merePLEJECENTRE I ESBJERG KOMMUNE
PLEJECENTRE I ESBJERG KOMMUNE 2 Velkommen til Esbjerg Kommunes plejecentre Denne pjece giver dig information om tilbud og muligheder for hjælp, pleje, kost og aktiviteter på Esbjerg Kommunes plejecentre.
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs mereStrategi. flere unge skal have en uddannelse 2015-2016
Strategi flere unge skal have en uddannelse 2015-2016 2 Flere unge skal have en uddannelse Indledning Virksomhedernes krav til medarbejdernes kvalifikationer stiger og antallet af stillinger, som kan udføres
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse
Læs mereVore oldeforældre var tilfredse bare de overlevede. Vore forældre bare de fik fjernsyn. Men vi vil have mere!
Livskvalitet 1 2 Vore oldeforældre var tilfredse bare de overlevede. Vore forældre bare de fik fjernsyn. Men vi vil have mere! Vi vil have livskvalitet og hvor og hvordan finder vi så den? 3 Livskvalitet
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK dialogmøde med Ældreråd og Handicapråd d. 14.3.2016
VÆRDIGHEDSPOLITIK dialogmøde med Ældreråd og Handicapråd d. 14.3.2016 Citater fra inspirationsmøde Værdier Målsætninger Indsatser Økonomisk prioritering Ligeværdig dialog med ægte interesse Individuelt
Læs mereSocial og sundhedsudvalget
Udvalg: Måloverskrift: Social og sundhedsudvalget Effekt af trænende hjemmepleje Sammenhæng til vision 2018: Hverdagsrehabiliterende indsatser, som Trænende Hjemmepleje er en del af, giver borgerne mulighed
Læs mereResultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016
Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen
Læs mereaugust 2010 Plejecentre Rudkøbing Stigtebo Tullebølle Danahus Lindelse Humble + betyder, at der er krav til ændringer Kommentarer vedrørende krav
Embedslægetilsyn 2010 En samlet oversigt over alle plejecentrenes afvigelser fra gældende regler på sundhedsområdet, der giver anledning til følgende krav: august 2010 Plejecentre Rudkøbing Stigtebo Tullebølle
Læs merebrugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD
brugerundersøgelse 2015 RAPPORT BAG UNDERSØGELSE BLANDT FLYGTNINGE OG INDVANDRERE I FRIVILLIGNETS TILBUD www.frivillignet.dk kolofon Rapporten er udgivet af Frivillignet, Dansk Flygtningehjælp. Rapporten
Læs mereKort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse
Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse 2 Hvad er ECT-behandling? Behandling med ECT anvendes ved forskellige typer af psykisk sygdom, specielt når patienterne har
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereIndstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 3. maj 2007 Orientering vedr. Ankestyrelsens undersøgelse: Førtidspension efter arbejdsevnemetoden. Århus Kommune
Læs mereStrategi for Mad og Måltider, Odense Kommune
Strategi for Mad og Måltider, Odense Kommune Strategien for Mad & Måltider har gjort, at Odense Kommune er gået fra kompenserende hjælp til rehabilitering. Fra vi gør det for borgeren til vi gør det sammen
Læs mere