Det var en af de her varme og solrige forårsdage i starten af juni. Stedet var Ålborg, og aktørerne var syv drenge fra Nørre Uttrup skole.

Transkript

1 En lille livsglad sommer-solstråle-historie til at tage med på ferie Miraklet i Aalborg Det var en af de her varme og solrige forårsdage i starten af juni. Stedet var Ålborg, og aktørerne var syv drenge fra Nørre Uttrup skole. Missionen var klar. Der skulle gennemføres et triatlon med hjælp fra tre lærere. Drengene var håndplukkede. De var nogle af dem, der godt kunne bruge at få nogle positive skoleoplevelser. Så jeg havde kammeraet klar og pennen spidset, da jeg mødte de syv drenge med spændte ansigter, nedadvendte blikke og fugtige hænder ved svømmehallen lige ved siden af Aalborg Stadion. Hvad havde jeg forventet? Nok nogle store bavianer, der ville være lidt vilde, højtråbende og svære at styre Hvad mødte mig? Syv utrolig søde drenge fra både 7., 8. og 9. klasse. Lidt generte og endnu mere betuttede. Det var lidt af et overgreb, at jeg absolut skulle hen og give hånd og spørge om deres navn. Men de blødte allerede op, da vi kom over til skiftezonen på parkeringspladsen, og de skulle i gang med at sætte numre på cykel og hjelm, hoppe i svømmetøj, proppe hovedet i en meget lidt klædelig badehætte og ellers høre på overlærer Michaels gode råd. Det var Michael, der havde startet Åben Skole projektet, og for andet år i træk brugt triatlonstævnet med 400 meter svømmehals-svømning, 18 kilometer cykling og 4 km løb til at give drengene gode oplevelser med både dem selv, hinanden og målrettet fysisk træning en gang om ugen i et halvt år op til denne store lørdag. Jeg har set utrolig meget sport af alle mulige slags gennem mit sportsliv - både OL, Paralympics, verdensmesterskaber, landsstævner, ungdomsturneringer, 1

2 seriefodboldkampe osv. Men faktisk fik jeg min allerbedste oplevelse her på det asfalterede område i skyggen af Aalborg Stadions kedelige beton! Jeg så to seje gutter komme først i mål i en flot tid. Jeg så de fem næste drenge komme svedende og prustende i mål mange minutter efter. Og jeg så alle juble med en stærk, inderlig stolthed. Men størst af alt var det, da stædige Mohammed kom forbi målområdet, da alle andre var kommet i mål. Han manglede stadig to omgange! De frivillige ledere var ved at pakke det hele sammen. Og her kom Mohammed, slæbende sig af sted med en tålmodig og opmuntrende lærer som støtte. Det bedste var, at der var ingen der sagde noget. Det skete bare. Fuldstændig simultant. Alle de andre drenge smed, hvad de havde i hænderne. Selv om de var trætte og svedige og allerede havde deres medalje om halsen. De stak bare af sted. Som bedste venner i den mest heroiske film. Da ryggene af de hvide holdtrøjer forsvandt ud af mit synsfelt i samlet flok, var der lidt dugget i mine øjne. Mohammed kom i mål! Selv om han ikke kunne svømme og havde fået en substitut ind her På trods af at han faktisk næsten heller ikke kunne cykle og havde svært ved at holde balancen på cyklen. Småvæltede et par gange... Og specielt fordi hans nye venner fra skoleprojektet nærmest bar ham rundt på løbebanen. Da jeg skulle sige farvel, tænkte jeg, at jeg bare ville smutte og ikke genere drengene med det der give-hånd-og-se-i-øjnene-noget. Men tro nej. De kom selv hen til mig. Nu med ranke rykke og et direkte blik. Og det er ikke bare noget, jeg skriver. Det var nogle helt andre drenge helt vildt! 2

3 De sagde farvel og tak for i dag, og det havde været hyggeligt, at jeg var kommet og havde fulgt dem. Jeg var helt høj, da jeg satte mig ind i bilen igen. Der er godt nok mange skoleledere og lærere ved andre Åben Skole-projekter, der allerede har fortalt mig, at projekterne ude i sportslivet er godt for en masse, der sker noget med eleverne, når de kommer ud i nye sammenhænge. Når de får nye roller, møder nye udfordringer og skal noget helt andet - sammen - end i den daglige skolegang! Men den her smukke lørdag i juni fik jeg så det helt skønne bevis. Fantastisk. Tak Ålborg! (se fotoserie herunder ) 3

4 Det legendariske før og efter set up men drengene i de hvide trøjer er vokset lidt indeni mellem de to fotos. 4

5 Daniel var top klar til udfordringerne og i et strålende humør fra morgenstunden. Svømning var hans bedste disciplin, og han var første dreng oppe af vandet. 5

6 Løbeturen trak lidt søm ud, så det var fantastisk at komme i mål. Jeg var lidt i tvivl om hvem der var gladest og stoltest. Mor eller dreng??? 6

7 Da vi stod og ventede på første disciplin inde i svømmehallen, spurgte jeg Haitham, hvilken stilart han svømmede. Han kiggede mærkeligt på mig. Ja, altså, uddybede jeg: Svømmer du crawl eller brystsvømning eller? Det kunne han ikke svare på. Da jeg så ham i vandet forstod jeg bedre. Der var arme og ben og alt muligt andet men fremad kom han. Sidste mand i svømmehallen men klar til cyklen 7

8 Dagens mand i skysovs - Dagens bedste kæmper Dagens sidste mand i mål Det er læreren og vennerne bagved, der har afleveret Mohammed. Mohammed did it!!! With a little help of my friends 8

9 Nogle af de seje gutter, der har givet den gas. Nogle glade drenge på alle måder. Og så skulle der spises pizza og festes! 9