Afslag på nedlæggelse af markvej på matrikel nr. 7fø, Salten By, Them og varsel om påbud om reetablering

Transkript

1 Anders Hvid Pedersen Sugebækvej Them sugebaek@dlgnet.dk 30. juli 2015 EMN Afslag på nedlæggelse af markvej på matrikel nr. 7fø, Salten By, Them og varsel om påbud om reetablering Silkeborg Kommune meddeler hermed afslag efter naturbeskyttelseslovens 1 26a til nedlæggelse af markvejen på matr. nr. 7fø, Salten By, Them. Afslaget er meddelt i medfør af naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Beliggenhed af markvejen (markeret med rød pil) Pauline Skorski Tlf pask@silkeborg.dk Skabelon version Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Silkeborg Kommune Søvej Silkeborg Tlf.:

2 Lovgrundlag Ifølge naturbeskyttelseslovens 26a må nedlæggelse af gennemgående veje og stier, og nedlæggelse af veje og stier der i øvrigt fører til naturtyper med offentlig adgang, udsigtspunkter, kulturminder og lignende, tidligst ske 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig meddelelse til kommunen. Hvis kommunen inden for 4 uger fra modtagelsen træffer afgørelse om at ville foretage en nærmere vurdering af vejens/stiens rekreative betydning, må nedlæggelsen ikke iværksættes. Kommunen har derefter 6 mdr. til at foretage den nærmere vurdering. Kommunen kan træffe afgørelse om, at vejen/stien ikke må nedlægges, hvis stien har væsentlig rekreativ betydning, og hvis der ikke findes eller etableres tilfredsstillende alternative muligheder. Af bemærkningerne til loven fremgår, at ansøgers begrundelser for nedlæggelsen af stien/vejen også skal indgå i vurderingen. Sagsforløb Silkeborg Kommune modtog 29. april 2015 en forespørgsel fra en borger om, hvorvidt kommunen havde modtaget en anmeldelse om nedlæggelse af markvejen fra lodsejer i henhold til naturbeskyttelseslovens 26a. Borgeren rettede henvendelse efter markvejen var blevet pløjet op i forbindelse med dette års forårspløjning. Borgeren oplyste at hun havde talt med flere i lokalområdet, som var ærgerlige over dette. Sammen med lodsejer besigtigede kommunen 22. maj 2015 området hvor markvejen tidligere lå. Ved dette møde blev lodsejere orienteret om, at han havde mulighed for at anmelde nedlæggelse af markvejen efter naturbeskyttelseslovens 26a. Lodsejer blev i samme forbindelse oplyst om, at hvis en effektiv nedlæggelse ikke kunne godkendes, ville han blive mødt med krav om delvis reetablering af vejen i form af en trampesti. Silkeborg Kommune modtog 27. maj 2015 en anmeldelse fra ejer, Anders Hvid Pedersen om, at en gennemgående markvej på matr. nr. matr. nr. 7fø, Salten By, Them ønskes nedlagt. Ejer ønsker en effektiv nedlæggelse af markvejen. Ansøgningen begrundes med, at ejer ikke selv har brug for den pågældende markvej, samt at ejer ikke mener der er noget behov for at have en markvej det pågældende sted, da der er andre adgangsveje til skovområdet vest for matriklen. Det nævnes i ansøgningen at ejeren af Ryvej 19 ligeledes ønsker at markvejen nedlægges på hans matrikel 7e, Salten By, Them, da markvejen går langs kanten af bygningerne og videre ud af indkørslen på hans ejendom, inden den møder den private fællesvej langs kanten af Salten Skov. I skrivelse af 12. juni 2015 meddelte Silkeborg Kommune ansøger at kommunen jf. naturbeskyttelsesloven 26a, stk. 2 har truffet afgørelse om at foretage en nærmere vurdering af stiens rekreative betydning. Side 2

3 Offentlig høring Til vurdering af markvejens rekreative betydning har anmeldelsen om nedlæggelse af markvejen været i offentlig høring. Teknik- og Miljøafdelingen har annonceret anmeldelsen på kommunens hjemmeside i perioden 19. juni 17. juli Kommunen har i den forbindelse særskilt orienteret Them-Salten Lokalråd, DN Silkeborg, Friluftsrådet Søhøjlandet samt den borger, der orienterede om vejnedlæggelsen, om den offentlige høring. Offentligheden havde derefter 4 uger til at komme med bemærkninger til nedlæggelsen af markvejen. Der er indgået et høringssvar fra en beboer i området samt et fra DN Silkeborg. Kommunen har endvidere efter høringsfristens udløb kontaktet ejerne af Ryvej 19, og også fået et svar fra dem. DN Silkeborg vurderer at vejen har væsentlige rekreative og kulturhistoriske interesser som en forbindelsesvej til Høgdal, mens den vinkelrette stikvej indtil gården Ryvej 19, vurderes til næppe at have en rekreativ interesse. Beboeren, som bor på Salten skovvej bemærker at markvejen var borgerens sikre adgangsvej til Statsskoven Salten Skov. Alternativt skal borgeren ad den private fællesvej Mandsdalvej, hvilket er en omvej på ca. 2 km. Borgeren rider og mener derfor det slider på den private grusvej. Den anden alternative adgangsvej til skoven via Ryvej betegner borgeren, som decideret farlig at færdes på som fodgænger og rytter. Der er meget smalt på Ryvej og bilerne passerer ofte meget hurtigere end de angivne 60 km/t. Der er murværk i begge sider af vejen, der hindrer at man kan springe til siden, når bilerne kører hurtigt forbi. Borgeren nævner, at have haft en aftale med den tidligere ejer af Ryvej 19, om at måtte ride på hans ejendom til skoven og foreslår, hvis ikke den nuværende markvej kan reetableres, et alternativt forløb langs skellet i den sydlige del af marken. Ejerne af Ryvej 19 bemærker, at da de lige har overtaget ejendommen har de ingen erfaring med hvor flittigt markvejen bruges. De er som udgangspunkt ikke interesserede i at have en rute gennem deres private arealer, heller ikke selvom denne omlægges, så den ikke går gennem gårdspladsen. Ansøgers bemærkninger til høringssvarene Ansøger har modtaget høringssvarene til kommentering og oplyser dertil, at han ikke finder høringssvaret fra DN relevant, da markvejen ikke længere fører til Høgdal. Til det andet høringssvar bemærker han, at borgeren overvurderer faren ved at færdes ad Ryvej, da der de første 100 meter er en bred rabat på begge sider, så det kun er 40 meter, hvor der ikke er særlig god mulighed for at holde afstand til kørende trafik. Han opfordrer i stedet kommunen til at etablere fartdæmpende foranstaltninger. Til borgerens kommentarer om omvejen på Mandsdalvej, bemærker han, at den kun er 550 meter længere end adgangen til skoven ad markvejen. Desuden bemærker han at ruten ad markvejen, går gennem gårdspladsen på Ryvej 19, og at det er mere ødelæggende for Side 3

4 gårdspladsen samt indkørslen til Ryvej 19, der er belagt med stenral, at der rides her end hvis der rides på grusvejen. Til den foreslåede alternative rute i den sydlige del af marken, bemærker han at det ikke er muligt, da der ligger en sø i det SV hjørne. Han mener desuden at der er alternative ruter til skoven. Sammenfatning Kommunalbestyrelsen kan efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3 forhindre nedlæggelsen af en vej eller sti, såfremt vejen eller stien har væsentlig rekreativ betydning, og såfremt der ikke findes eller etableres tilfredsstillende adgangsmuligheder. Ved vurderingen af, om en vej eller sti har væsentlig betydning, lægges der ikke alene vægt på, hvor mange der benytter vejen. Bedømmelsen heraf må bero på en konkret vurdering af den rekreative betydning, de alternative adgangsmuligheder og af de omstændigheder, der ligger til grund for ønsket om nedlæggelse. Silkeborg Kommunes bemærkninger Kommunen har sammen med ejer besigtiget vejen og kunne konstatere, at markvejen var pløjet op, således at den indgår i det dyrkede areal syd for ejendommen, Anelund, Ryvej 19, 8653 Them. Ved besigtigelsen oplyste ejer, at han blot har pløjet markvejen uden at fjerne sten eller andet materiale fra vejen, som ikke har været egentlig befæstet, men blot etableret ved kørsel med traktor af den tidligere ejer. Hvor vejen stadig fremstår synlig ved Anelund, ses at vejen er to-sporet og jævn og i nogen grad stabiliseret med grus. Denne del af vejen fremstår som egnet til cykling med en almindelig cykel. Af luftfoto fra 2014 ses at markvejen har været tosporet med forløb fra Mandsdalvej til gårdspladsen på Ryvej 19, markeret med rød prik på kortene. Her er der via indkørslen til ejendommen, som løber langs skovbrynet til Salten skov, forbindelse til skovens øvrige stinet, som det fremgår af det topografiske kort nedenfor. Side 4

5 Luftfoto fra 2014 Topografisk kort Markvejen eksisterer ikke på de gamle høje og lave målebordsblade, og vurderes ved luftfotogennemgang at være etableret mellem 1976 og 1980, hvor den optræder på luftfoto for første gang. I ansøgningen om nedlæggelsen oplyses det, at markvejen er etableret af de tidligere ejere af Ryvej 19, så de ikke skulle køre tunge landbrugsmaskiner op af indkørslen. På daværende tidspunkt går vejen langs hele ejendommens østlige skel, og har dermed forbindelse til overdrevet ved det statsligt ejede formidlingslandbrug Høgdal. På luftfoto frem til 2009 ses markvejen i hele dens længde, men herfra og frem til 2013 gror markvejen til nord for Ryvej 19, og ved sammenlægningen af markerne N og NØ for ejendommen i 2015 er den pløjet op. Høgdal Ryvej 19 Ryvej 19 Luftfoto fra 2009 med matrikelgrænser, sidste år man kunne ane hele markvejsforløbet til Høgdal Markvejen på topografisk kort med forbindelse til Høgdal Kommunen har spurgt borgeren, der anmeldte nedlæggelsen af den sydlige del af markvejen, samt Naturstyrelsens ansvarlige for Høgdal, om de kendte til vejen, men ingen af dem kan huske den. Kommunen anser derfor oppløjningen af den nordlige del af markvejen, som en følge af tilgroning på grund af manglende færdsel, og anser derfor ikke denne del af markvejen som omfattet af anmeldepligten i naturbeskyttelseslovens 26a. Kommunens vurdering Det er på baggrund af besigtigelsen og høringssvarene kommunens vurdering, at markvejen har en væsentlig rekreativ betydning, som forbindelsesled til skoven. Ved vurderingen af, om en vej eller sti har væsentlig rekreativ betydning, lægges der efter bemærkningerne til 26a ikke alene vægt på, hvor mange der benytter vejen. Bedømmelsen heraf må bero på en konkret vurdering af den rekreative betydning, de alternative adgangsmuligheder og af de omstændigheder, der ligger til grund for ønsket om nedlæggelse. Side 5

6 Selv om vejen efter det oplyste ikke har været meget anvendt, så har kommunen indtrykket af, at vejen har rekreativ betydning i hvert fald for beboere i lokalområdet, hvilket baseres på anmelders og beboeren på Salten Skovvejs bemærkninger. De alternative adgangsmuligheder til skoven, vurderer kommunen ikke at være tilfredsstillende, da strækningen på Ryvej, selvom den er kort, udgør en potentiel trafikfare. Samtidig er det ikke tilfredsstillende at beboerne på Salten Skovvej skal et længere stykke mod nord af Mandsdalvej for at komme til statsskoven. Opretholdelsen af markvejen betyder endvidere at det er muligt at tage en rundtur i området uden at komme ud på Ryvej. Kommunen vurderer endvidere ikke at der er særlige omstændigheder der kan begrunde nedlæggelsen, men er åbne for at omlægge ruten ved Ryvej 19, så den ikke går igennem gårdspladsen. Dette kunne fx være som en trampesti langs hegnet syd for ejendommen. Afgørelse Silkeborg Kommune meddeler hermed afslag jf. naturbeskyttelseslovens 26a til nedlæggelse af markvejen på matrikel 7fø, Salten By, Them. Afgørelsen begrundes med at markvejen kan anses for at have en væsentlig rekreativ værdi, at de alternative adgangsmuligheder ikke er tilfredsstillende, samt at der ikke er særlige omstændigheder der kan begrunde nedlæggelsen. Markvejen påbydes derfor delvis reetableret med følgende krav til reetableringen: Markvejen skal reetableres som sti på den tidligere placering. Stien skal være mindst 1,20 meter bred. Stien skal efter reetablering være jævn, som den var tidligere, så den er egnet for færdsel til fods med en barne- eller klapvogn og på cykel. Stien skal være reetableret senest den 1. oktober Ejer har efter reetableringen ingen vedligeholdelsespligt af stien, men skal dog jf. hegnslovens 2 18, stk. 5, sikre, at beplantningen i det levende hegn langs stien vedligeholdes, så færdselsbanen forbliver åben med en bredde på minimum 1,20 meter. Hvis ikke stien er reetableret den 1. oktober 2015 vil der uden yderligere varsel kunne meddeles påbud efter naturbeskyttelseslovens 73, stk. 5, om at reetablere stien. Varsel af påbud om retablering af markvej til sti Silkeborg Kommune er efter naturbeskyttelseslovens 73 forpligtet til at reagere med påbud om lovliggørelse, når vi bliver opmærksomme på ulovlige forhold. Silkeborg Kommune skal derfor hermed varsle, at der vil blive givet påbud om, at reetablere markvejen til en sti på minimum 1,20 meters bredde, så offentligheden har uhindret adgang til at gå på stien. Påbuddet skal være opfyldt senest den 1.oktober. Påbuddet vil blive meddelt med hjemmel i naturbeskyttelseslovens 73, stk. 5, jf. 74. Side 6

7 Det vil i medfør af samme lovs 89, stk. 1, nr. 5 og 6 være strafbart, hvis du ikke efterkommer påbuddet. Inden Silkeborg Kommune beslutter, om der skal udstedes et påbud, har du mulighed for at komme med dine skriftlige bemærkninger til dette brev. Dine eventuelle skriftlige bemærkninger skal være os i hænde senest 2 uger fra d.d. Klagevejledning Afgørelser efter naturbeskyttelsesloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøger, ejeren af ejendommen, offentlige myndigheder, lokale foreninger og organisationer, som har væsentlig interesse i afgørelsen, og landsdækkende foreninger og organisationer, som har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Naturog Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagefristen udløber 4 uger efter, at denne afgørelse er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at klager indbetaler et gebyr på 500 kr. til Natur- og Miljøklagenævnet. Når du har tastet din klage ind i Klageportalen, bliver du bedt om betaling af klagegebyr med et betalingskort. Klagen bliver først sendt videre, når gebyret er betalt, og du har endeligt godkendt din klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal det ske inden 6 måneder efter modtagelsen af dette brev. Side 7

8 Klagevejledning Afgørelser efter naturbeskyttelsesloven kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøger, ejeren af ejendommen, offentlige myndigheder, lokale foreninger og organisationer, som har væsentlig interesse i afgørelsen, og landsdækkende foreninger og organisationer, som har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Naturog Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagefristen udløber 4 uger efter, at denne afgørelse er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at klager indbetaler et gebyr på 500 kr. til Natur- og Miljøklagenævnet. Når du har tastet din klage ind i Klageportalen, bliver du bedt om betaling af klagegebyr med et betalingskort. Klagen bliver først sendt videre, når gebyret er betalt, og du har endeligt godkendt din klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Hvis afgørelsen ønskes indbragt for domstolene, skal det ske inden 6 måneder efter modtagelsen af dette brev. Retssikkerhedsloven 3 Det er kommunens vurdering, at der kan være tale om en lovovertrædelse, der kan medføre straf. I henhold til reglerne i retssikkerhedslovens 10 skal kommunen derfor gøre dig opmærksom på, at du ikke har pligt til at give oplysninger, som kan have betydning under en eventuel straffesag. Side 8

9 Det er således frivilligt, om du vil benytte dig af din ret til at komme med bemærkninger til sagen. Hvis du vælger at udtale dig, vil dine oplysninger kunne blive anvendt senere. Vi skal oplyse dig om, at du kan få aktindsigt. Med venlig hilsen Pauline Skorski Forstkandidat Søren Peter Sørensen Teknik- og miljøchef Side 9

10 Kopi til: Ditte Thiemer Andersen og Tommy Kragh Bechsgaard, Ryvej 19, 8653 Them Helene Clausen Them-Salten lokalråd Dorthe Selmer Jytte Poulsen Petersen, Mandsdalvej 3, 8653 Them Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Ornitologisk Forenings Lokalkomité, Naturstyrelsen, Naturstyrelsen Søhøjlandet, Henvisning til lovgrundlag 1 Lovbekendtgørelse nr. 951 af 3. juli 2013, Naturbeskyttelsesloven 2 Lovbekendtgørelse nr. 59 af 19. oktober 2007, Hegnsloven 3 Lovbekendtgørelse nr. 983 af 8. august 2013, Retssikkerhedsloven Side 10